Hovedcirklen - Hjerneskadeforeningen

HOVEDTROPPERNE:Jeg KAN! Jeg VIL!Jeg TØR! Jeg GØR DET!Af Camilla Krag LarsenDet er en sætning, som ca. 30 Hovedtroppersent vil glemme.Vi er næsten lige kommet hjem fra et kursus,der foregik på en lille ø, der hedderFlatø, og ligger i Guldborgsund.Kursets formål var; at opdage vores egetpotentiale, finde motivationen – og overføredet til vores dagligdag. At når vi sættermål i livet, at turde forfølge dem.At opleve egne sejre, dele dem med andre,og tage del i andres sejre.At ”skrue op” for mulighederne – og”skrue ned” for begrænsningerne.Alle dem jeg har snakket med var rigtigstolte og glade for, at de havde gennemførtkurset. Og der er mange der haroverskredet personlige grænser.Vi (hvis der var nogen, der ikke gjordedet, var det ikke mange) gik på glødendekul, der var ca. 600-1000 grader varme.Vi stod på tegnestifter, glasskår og sømmåtter(2 forskellige sværhedsgrader).Vi knækkede træpile med halsen.Vi knækkede også en træplade (20x20cm og 2 cm tyk), med et ”ninja-slag”.Vi slukkede ild med munden. Her blevjeg Camilla Krag, den heldige vinder, af 2brandsår på læberne.Ja – det var bestemt ikke et ufarligt kursusvi var på.Der var også en forhindringsbane, somflere gennemførte, enten alene eller medgruppens hjælp.Men der var en svævebane, hvor Asbjørn(og så endda på hans fødselsdag)faldt ned fra 2-3 meters højde, og brækkedeskulderen + forstuvede nogle fingre.Der var også flere forskellige andre ”små”skader, men vi har jo stort set alle sammen,overlevet det der var værre… Ogdet er den slags knubs livet gir, når manvover sig ud i noget nyt.Jeg var meget imponeret over, hvordanfolk gerne ville være med til at rykke deresgrænser.Der var også en mand der havde forskelligedyr med, som vi på skift holdt: En lillebaby boa slange, en albino boa – og en ordentligm… f… boa. To forskellige gekkolignendedyr. Og en stor, 13 år gammelfugleedderkop, som vi sad med på skift,og flere havde oppe at sidde på kinden.Han havde melorme med i 2 størrelser ogkakerlakker med i alle mulige størrelser,som dem der havde lyst, kunne smage på.Vi lavede også en øvelse, hvor vi skullebestemme os for to medkursister, og demskulle vi hele tiden sørge for, at vi stod ien ligesidet trekant med, vi måtte ikkefortælle hvem bare rykke så vi hele tidenstod rigtigt.Bagefter blev der spurgt, hvad den øvelsefortalte os, og der kom rigtig mange godeiagttagelser og konklusioner – bl.a. at althvad vi gør her i livet, påvirker andre, liveter i konstant bevægelse, hvis vi bliverved lykkes det nok m.m.Du kan jo selv forestille dig øvelsen, ogse hvilke konklusioner du kommer fremtil. Jeg synes at det var en rigtig god ogsigende øvelseDet var et rigtig fint kursus, hvor vi selvsatte grænserne for, hvad vi ville prøve –der var ikke nogen der blev presset til atHOVEDCIRKLEN | JUNI 2010 31➬