13.07.2015 Views

Hovedcirklen - Hjerneskadeforeningen

Hovedcirklen - Hjerneskadeforeningen

Hovedcirklen - Hjerneskadeforeningen

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

På tredje måned bor hjerneskadedeJacob Kjær hjemmehos sine forældre, fordi hanskommune ser stort på lovenog nægter ham et botilbudmed det opsyn, hans har kravpå.Det sociale hjørneDøgntilbududen døgnvagtAf Anne Meiniche. Foto: Miklos Szabo31-årige Jacob Kjær er lige flyttet hjemtil sin far og mor, og det er ikke medsin gode vilje. Ikke at Jacob ikke holderaf sine forældre – det gør han bestemt– men han vil helst bo for sig selv og iDH har udgivet publikationen ”Firemodbilleder – her får velfærden etansigt”.Baggrunden er forundring og frustrationover, at debatniveauet hosmange borgmestre og ledende kommunaleembedsmænd, samt KommunernesLandsforening det sidstehalve års tid har været præget af enutrolig hetzagtig tone vedrørendeudgifterne på handicapområdet. Såledeshar Kommunernes Landsforeningf.eks. forsøgt at tegne det billedei medierne, at det er forkælelseog krævementalitet hos menneskermed handicap, der er skyld i kommunernesøkonomiske problemer.<strong>Hjerneskadeforeningen</strong> er enig i, atder er behov for at velfærden, somden praktiseres nu i den virkelige virkelighed,”får et ansigt” via realistiskeberetninger – jfr. ”de fire modbilleder”i DH’s publikation, som ersendt til alle landets kommunalbestyrelsesmedlemmer.Èt af de fire modbilleder bringes idenne artikel, som omhandler etbotilbud, hvor den kommunale kassetænknigi den grad går ud over énaf vore hjerneskadede medborgere.S.E Andreasennærheden af sine kammerater, som hanhar gjort det de sidste seks år.Når Jacob alligevel ufrivilligt er endtlangt ude på landet – helt nede for endenaf en grusvej på forældrenes landstedudenfor Jyderup ved Kalundborg - såer det fordi, han ikke er helt som andreunge. Og fordi Kalundborg kommunepludselig lavede om på vilkårene for hamog 10 andre borgere med forskellige handicap,da man fjernede døgnbemandingeni det støttecenter, som var kernenog livsnerven i deres botilbud.- Vi fik én uges varsel. Så var vilkårenepludselig, at man gik fra at have en medarbejderi centret på alle tider af døgnetog ned til 7 timers åbningstid i hverdageneog fire en halv time i weekenden,fortæller Jacobs mor Helle Kjær, somsammen med andre pårørende har protesteretvoldsomt over kommunens beslutning.Årsagen til Helle Kjærs vrede er ikkealene, at Kalundborg kommune valgteat forringe Jacobs vilkår ”overnight”.Årsagen er også – og måske navnlig – atkommunen helt uden at tøve vælger atse stort på Jacobs lovfæstede ret til etbotilbud med døgndækning. Sagen ernemlig, at Jacob på grund af sit handicaper helt afhængig af medicin og regelmæssigtindtag af væske, som andre måminde ham om, fordi han ikke kan huskedet selv.KirsebærstienSom Jacob står på marken i sit blå arbejdstøjomgivet af sine forældres hesteog med armene om halsen på ponyen”Larsen”, ligner han umiddelbart en ungmand, som sagtens kunne være staldmester,landbrugselev eller noget andet praktiskpå gården. Men Jacob er – selvomhan selv synes, at han har godt styr på dethele – præget af den senhjerneskade hanpådrog sig, da han som 12-årig blev opereretfor en svulst i hjernen. Den efterfølgendestrålebehandling ødelagde Jacobshypofyse, og han producerer ikke hormoner,som andre mennesker gør. Dem måhan derfor have tilført i form af medicintre gange dagligt. Samtidig lider Jacob afepileptiske anfald, diabetes og følger afblodpropper i benene, som alt sammen ermed til at gøre livet anderledes for Jacobend for andre yngre mennesker.Det var på den baggrund, at Jacob forseks år siden flyttede i egen lejlighedmed tilknytning til støttecentret Kirsebærstieni Svebølle – et botilbud for borgeremed psykiske og fysiske handicapi Kalundborg kommune. Kirsebærstienvar et fint sted for Jacob med tilbud omindividuelle lejligheder i kombinationmed støttecentret, hvor beboerne delskunne opsøge hinanden for selskab, ogdels få hjælp af personalet døgnet rundt.- Vi var som en lille familie, og der var etstort fællesskab. Det var hyggeligt, fortællerJacob.Hans mor supplerer, at det for hendeog Jacobs far, Ove, samtidig var megettrygt at vide, at personalet havde håndom Jacobs medicinering og indtag af væske.En detalje, som Jacob smiler lidt af.- Jeg er ikke så god til at huske, siger han.- Og jeg er altså heller ikke så god til atrydde op!6 HOVEDCIRKLEN | JUNI 2010

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!