Angissoq Loranstation 1964-1994Af Per Møller JensenAngissoq Loran-station som lå påøen Angissoq syd for Nanortalik varen periode min arbejdsplads. Detvar anden gang, jeg kom tilbage tilGrønland efter ca. 2½ år på Thule ogca. 3 år i Danmark.Arbejdet startede med et 5 ugerskursus hos US Coast Guard LoranTraining Center i Petaluma,Californien. Loran er en forkortelseaf LOng RAnge Navigation oger et radionavigationssystem tilskibe og fly. Navigationstypen erhyperbelnavigation, idet linierne påeksempelvis et søkort ikke er rettelinier men hyperbelbuede linier.Modtageren ombord i et skib eller flymodtager to tider. Disse tider findesi kortet med hyperbelbuerne, ogman følger så de to tidslinier med detider, som modtageren opgiver. Der,hvor linierne krydser, er den position,hvor man befinder sig inden for deunøjagtigheder, systemet har.Der har været forskellige typeraf Loran-stationer i Grønland.Eksempelvis var Cap e Atholl vedThule en Loran A-station, mensAngissoq var en Loran C-station.Nøjagtigheden på en Loran C- stationer bedre end en Loran A-station.For at systemet kan virke, er detnødvendigt med en ”master”-stationog minimum 2 ”slave”-stationer.Man kalder dette for en kæde. Dervar og er stadig flere kæder på dennordlige halvkugle. Angissoq Loranstationvar slave for to kæder nemligfor Canada og Island.Når alle ansatte var til stede på øen,blev det til ca. 25 ansatte. Der varaltid nogle, som havde ferie ellerafspadsering, så der var som regel 15til 20 ansatte på øen ad gangen.Øen var et lille samfund med køkken,spisesal, værelser, lejligheder, elværk,vandværk, værksted, sendersal ogtimerrum. Sendersalen var selveLoran-senderen, som sendte med 1.5MW i pulser. Sendeantennen var 214m høj, og selve antennetårnet virkedesom antenne. Sendefrekvensenvar 100 kHz. Timeren var der, hvorsignalet blev dannet og synkroniseretmed den rigtige tid.Alle medarbejdere var ansat afFarvandsvæsenet, som havde enkontrakt med US Coast Guardom reparation og vedligehold afLoran,stationen.Loran-stationen blev taget i brugden 1. januar 1964 og var i driftfrem til 31. december 1994 kl. 24:00UTC. Det blev altså til en levetid på30 år. I de 30 år kunne fiskere ogandre i Canada og Island benyttedenne form for radionavigation tilbestemmelse af sin position. Deninterkontinentale trafik benyttedeogså radionavigationssystemet.Det hele startede med, at enamerikansk-dansk komite skullefastlægge Loran,stationensbeliggenhed i Sydgrønland. Vejretvar dårligt og tiden knap, og det varsvært at lande med en helikopteri kystområdet, især i Frederiksdalområdet.Det var ellers udpeget somvelegnet sted, idet der allerede lå enLoran A-station. Derimod kunne manlande på en lille ø syd for Nanortalik,som hed Angissoq. Her byggede manså den nye Loran C-station. <strong>Station</strong>enblev bygget af Topsøe-Jensen &Schrøder som hovedentreprenørmed Søværnets Bygningstjenestesom bygherre. Det blev til en hektiskperiode. Der skulle bl.a. byggesen 400 m høj mast, et elværk,indkvartering til 36 mand, en havn,olietanke, veje, selve radiostationenm.v. Arbejdet gik faktisk bedre oghurtigere end planlagt, og stationenkunne overdrages til det daværendeFyrvæsen, som fik den ”i luften” påprøve i oktober 1963. Den 1. januar1964 var som sagt den officielle datofor ibrugtagning af Loran-stationen.Den transmitterede Loran-signalerderudad frem til en fredelig søndagformiddag. Den 27. juli 1964 sankden 400 m høje antennemastpludseligt sammen. Årsagen blevbestemt til en bolt, som havde svigteti en af isolatorerne. Kunne det ellersskyldes en fabrikationsfejl, eller atporcelænsisolatoren uden om denvar blevet skudt i stykker af en evt.vildfaret riffelkugle? Det blev egentligaldrig opklaret, men efterhåndener de 6-7 andre 400 m master ude iverden også sunket sammen afforskellige årsager. I løbet af ganskefå dage blev der fremskaffet en 200m mast fra USA, som blev fløjet(fortsættes på s. 14)12 Pituffik News #5 2006
Ensom men stærk!Af Malene LyngeI april 2005 var vi tre tøser af sted til<strong>Station</strong> <strong>Nord</strong> – hvilket vist blev megetværdsat at folkene derovre!Margit, Pernille og jeg mødte op tidligmorgen, en højhellig søndag i april.Vejret var pragtfuldt og vi fløj i 26.000Fod (ca. 8 km højde, red.) med etfantastisk vue over Knud RasmussensLand og hele vejen til <strong>Station</strong> <strong>Nord</strong>.Jeg var meget spændt på at se omvi kom frem, da jeg havde været påén af de første ture, hvor vi nåedehele vejen derover, men måttevende om, da vi ikke rigtig kunne selandingsbanen. Men sigtbarhedenvar så god hele vejen derover, så jegvar nu ikke så bekymret.Der blev undervejs tid til at spisevores lækre box-lunches fra DiningHall, som vi havde bestilt dagen før.På den to en halv time lange flyveturblev der taget masser af billeder, ogvi forsøgte også at tage billeder, damaskinen krængede skarpt indoverdet område, hvor Kronprinsen oghans følge havde slået lejr. Detlykkedes ikke rigtigt, men vi fik da etglimt af dem.Udforskning på <strong>Nord</strong>Der blev taget godt imod os på <strong>Nord</strong>,og vi måtte straks udforske områdetog krydsforhøre gutterne.Vi blev dybt chokerede da vihørte, at de ingen internet ellerfjernsynskanaler havde – hvordanoverlever man uden det???Men de har dog deres egen minibiografi deres barak, så helt afskåretfra flimmerkasse-underholdning erde ikke.Der blev også mulighed for at sederes lufthavnsbygning, hvor derivrigt blev fortalt om livet på <strong>Station</strong><strong>Nord</strong>. Dette år havde de ingen bjørnespottet, mens der året forinden varblevet set hele 17 bjørne.Snescooter og souvenirsSkidoo´en (snescooter, red.) blevparkeret foran messen, og der blevogså tid til at ræse op og ned adlandingsbanen med os – det sattevi pris på! Bagefter blev vi budt påkaffe og så var det en tur i souvenirbutikken.Vi fik købt hvad vi nu kunnekøbe, for der var ikke så meget atvælge imellem (der havde væretmange andre Thuleboere før os). MenI vores shoppe-iver glemte vi alt om,at vi havde taget vores pas med, såvi kunne have fået et <strong>Station</strong> <strong>Nord</strong>stempeli.Low level rideEfter en lille time på <strong>Station</strong> <strong>Nord</strong>skulle vi desværre af sted igen. Vifløj gennem Independence Fjordeni tilpas lav højde, så vi kunne sebåde gamle og nye fangst- ogmissionshytter. Det var et fantastisksyn at flyve gennem den enormefjord og se den gyldent oplyste sne,der føg over havisen og henoverfjeldsiderne. Vi havde håbet på atkunne spotte et par moskusokserpå vejen, som var blevet set et pardage forinden, men uden held. Detgjorde nu heller ikke så meget, for vihavde en fantastisk tur både frem ogtilbage.Jeg vil ikke fortælle så meget mere,resten må være op til jeres egneoplevelser derfra og de af jer, der ikkehar oplevet det endnu, kan jeg kunønske, får muligheden.Postludium:Dette var de sidste ord fra mig iPituffik News. Det har været sjovt atvære medlem af redaktionen, og jegkan kun opfordre dem med skriveivertil at slutte sig til redaktionen.Man kommer rundt og møder mangemennesker, får en god indsigt i,hvad der rører sig i firmaet og harmulighed for at dele det med andre.Jeg ønsker jer alle held og lykke ogtakker for en fantastisk tid på TAB.Husk:”Det er menneskerne, der gør Thuletil det, Thule er”Pituffik News #5 200613