Aldersrelateret træning (5-14 årige) - DBU

Dansk Boldspil-UnionTeam DanmarkBørn skal overraskes!Skab et godt fodboldmiljøBørn ser mulighederFodbold skal være sjovtLige hold leger bedstFokus på udviklingBind 1: 5-14 årigeAldersrelateret træning– forsvarlig og målrettet træning af børn og ungeI samarbejde med:– fra leg til landshold

Bind Kapitel 1: Forsvarlig 1 træning af 5-14 årigeAldersrelateretTræningsintensitetTræning

DANSK BOLDSPIL-UNION | TEAM DANMARKIndholdKapitel 15 Det gode fodboldmiljøKapitel 29 Teknisk træningKapitel 329 Taktisk træningKapitel 447 Fysisk træningKapitel 566 Mental træningKapitel 677 ØvelsesgeneratorenKapitel 785 Trænings-/aktivitesmængdeKapitel 888 DBUs Aldersrelateredespillerud viklingsmodel0509Kapitel 1Det gode fodboldmiljøHvorfor er det gode fodboldmiljøså væsentligt for, at spillernekan udvikle sig som spillereog mennesker? Og hvordankan du som træner påvirke miljøetved blandt andet at gøredig overvejelser om planlægningenog organiseringen aftræningen?Kapitel 2Teknisk træningTeknik er vigtig i fodbold. Spillere,der skiller sig ud, eller spillere,der gør en forskel, har ofteet usædvanligt højt teknisk niveaui forhold til ’normal’-gruppen.Her gennemgås de vigtigstetekniske færdigheder.Kapitel 3Taktisk træningTaktisk træning er, at spillernetræner i at vælge de mest hensigtsmæssigeløsninger i løbetaf kampen.Kapitel 9105 DBUs holdninger og handlinger29Kapitel 10111 DBUs træneruddannelseKapitel 11114 DBU aktiviteter117 Litteraturliste47Kapitel 4Fysisk træningDe fysiske krav i fodbold harændret sig, og især er spilletblevet hurtigere. I dette kapiteler der fokus på, hvordan du kan’Bygge en atlet samtidig med,at du bygger en fodboldspiller’.2INDHOLDALDERSRELATERET TRÆNING

Kapitel Aldersrelateret 1 træning– forsvarlig og målrettet træning af børn og ungeTræningsintensitetForord

TEAM DANMARK | DANSK BOLDSPIL-UNIONForordAldersrelateret træning– forsvarlig og målrettet træningaf børn og ungeDette er Dansk Boldspil-Unions (DBU) førstebog, der giver et samlet bud på, hvordan vikan gøre det endnu bedre for børn og unge atspille fodbold i Danmark.DBUs Aldersrelateret træning 1 giver en massegode idéer til dig, der er træner (ny eller rutineret)i fodbold for de 5-14 årige om, hvordantræningen gøres endnu bedre og sjovere. Såledessikrer vi, at spilleren udvikler sine kompetencerpå de rigtige tidspunkter i forhold tilsin udvikling.De ældste årgange i denne aldersgruppe betegnervi ofte ’Guldalderen’, da det netop erher, at der kan opnås ekstra resultater af attræne – rigtigt.Der findes mange fodboldfaglige emner. Vihar bevidst valgt kun at koncentrere os omdem, som vi anser for de mest relevante her.• Aldersrelateret træning er baseretpå DBUs Holdninger og Handlinger.• Aldersrelateret træning er forsvarligog målrettet træning af børn ogunge.• Aldersrelateret træning sigter på atudvikle alle børn.• Vi ønsker altså på sigt både at tiltrækkeog fastholde mange spillere,der er glade for at spille fodbold –uanset niveau – og at udvikle fremtidigelandsholdsspillere.DBU – fra leg til landsholdI mange år har det mere været reglen endundtagelsen, at vi i klubberne så hurtigt sommuligt fik udvalgt de ’bedste’ børn, specialiseretdem på faste pladser på banen og fundetmestre over hele landet. Med alle de gode argumenter,DBU kommer med i bogen, skal detvære slut. Vi skal niveaudele og selektere medomtanke og med henblik på at udvikle. Ikke forat vinde børnefodboldkampe nu og her.Trænere, der ellers er afhængige af at overtageøvelser fra andre, får i denne bog detultimative redskab til selv at udvikle øvelser tilnetop deres spillere – øvelsesgeneratoren!Hvorfor kommer børn og unge til fodbold?Hvad vil de gerne lære? – Hvad kan de lærepå de forskellige alderstrin, og hvem skal læredem det?Alt dette, og mere til, kan du finde ud af vedat læse denne bog, der endvidere forklarerhvorfor:• Det gode fodboldmiljø er grundlagetfor al udvikling.• Lige hold leger bedst.• Spillerne skal overraskes og forstyrrestil træning.• Børn ikke kun skal gå til fodbold!God fornøjelse – og tak fordi du tager dig tidtil at lære mere om den rigtige udvikling afbørn og unge som fodboldspillere og helemennesker, for:”Den, der tror sig færdiguddannet, erikke uddannet, men færdig!“DBU ALDERSRELA-TERET TRÆNING 2:DBUs Aldersrelaterettræning 2 henvendersig primært til trænere,der beskæftiger sigmed talenttræning fraU/14 til U/21 – men kansagtens læses af andreinteresserede.DBUs Aldersrelaterettræning 2 forventes atudkomme i efteråret2008.FORORDALDERSRELATERET TRÆNING5

Kapitel 1: 1Det Træningsintensitetgodefodboldmiljø

TEAM DANMARK | DANSK BOLDSPIL-UNIONDet gode fodboldmiljøEt godt fodboldmiljø sikrer, at ...”... så mange som muligt, så længesom muligt, får adgang til miljøer,som har betydning for deres udvikling.“Klubberne skal skabe gode fodboldmiljøer,hvor børn og unge trives og oplever glæde vedfodbolden. Derfor skal vi mange steder gribetingene lidt anderledes an, end vi gør i dag.Vigtige elementer i et godt fodboldmiljø:Både og: Hvis du skal skabe et godt miljø, erdet ’både og’ i stedet for ’enten eller’. Fx er detbåde driblinger og spark; det er både formelogfunktionel træning; det er både niveaudeltog ikke-niveaudelt træning. Således er det fxfordelingen af formel og funktionel træningpå det enkelte udviklingstrin, der skal vurderesfrem for et ’enten-eller’.Planlægning og organisation: For at sikre enoptimal organisation af træningen for mikroogbørnespillere er én af de største udfordringerat finde flere kvalificerede trænere til de5-10 årige.Først og fremmest gælder det om at findeen cheftræner, der får ansvaret for planlægningenog organiseringen af træningen forårgangen.DET GODEFODBOLDMILJØ:Godt fodboldmiljø erkendetegnet ved:• Glæde• Tryghed• Tilknytning• Variation• Både og(ikke enten/eller)• Planlægning ogorganisationTryghed: Træneren skal være bevidst om miljøetfør, under og efter træning. Rammen skalvære både genkendelig, tryg og stabil, hvilketbl.a. indebærer, at der skal være faste voksneomkring holdet.Tilknytning: Spillerne – og forældrene – skalvide, at der ikke sker en egentlig udvælgelse(selektion) af spillere til faste 1. og 2. hold i mikro-og børnefodbold. Spillerne får altid lov atvære i samme gruppe som deres kammeratertil træning og stævner, men oplever selvfølgeligat holdinddelingen er fleksibel fra gangtil gang for at sikre den optimale udvikling foralle spillere i truppen. Fx kan det ofte være enfordel at inddele spillerne efter deres aktuelleniveau, når der skal spilles 2v2 eller 1v1, men itekniske øvelser er dette ikke altid påkrævet.Variation: Indholdet af træningen skal varieresog udvikles så miljøet opleves udfordrendeog meningsgivende for spillerne.Derefter er udfordringen at finde både et parfaste og et par ’fleksible’ assistenttrænere. Herskal klubberne blive endnu bedre til at brugeforældrene.Umiddelbart før starten af en træning vurderercheftræneren, hvor mange assistenttrænerehan får brug for (det bedste er 6-8 spillerepr. træner). Når disse er fundet, er det fxen god idé i stationstræning, at cheftrænerenkan udlevere laminerede kort med træningsøvelser,der nøjagtigt beskriver øvelsen vedstationen. Fordelingen af assistenttrænerekunne eksempelvis være en forælder til at afvikleen fangeleg og en anden forælder til atafvikle stationen, hvor der spilles 3v3.Fordelen ved denne organisationsform (stationstræning)er, at der til en trup på 30-40børn altid er nok forældre at tage af. På dennemåde kan en cheftræner i samarbejde medsine faste og fleksible assistenttrænere skaberammerne for et godt fodboldmiljø.DET GODE FODBOLDMILJØALDERSRELATERET TRÆNING7

DANSK BOLDSPIL-UNION | TEAM DANMARKTræningen kan eksempelvis organiseres pådenne måde:40 spillere i alderen 9-10 år1 cheftræner4-6 assistenttrænere1½-2 timers træning12Fri legetidTræningen starter med 15 minutter helt frilegetid, minimum en bold til hver spiller. Spillerneløber rundt, leger og prøver forskelligeting af – gerne sammen med en far/mor. Nårspillerne er vænnet til denne model, spørgerde ikke, hvornår træningen starter. De gårbare i gang med ’at hygge sig’, og der er tid til,at spillerne får ’snakket af’.435Stationstræning (teknisk træning mm.)3-5 stationer, 10-15 min. pr. station(Se figur 1.1)Spillerne bliver ikke niveaudelt.Færdigheder (finter, pasninger, vendinger),agilitybane, mig og min bold og så videre...Figur 1.1: Station 1: Mig og min bold, Station 2: Vendinger,Station 3: finter, Station 4: Pasninger, Station 5: Agilitybane.Stationstræning (småspil)3-5 stationer, 10-15 min. pr. station(Se figur 1.2)Næste indhold i træningen kunne være småspil,1v1, 2v2, 2v1, 3v3 og 4v4 på 3-5 stationer af10-15 minutters varighed.Her kan det være formålstjenligt med eninddeling af spillerne efter det aktuelle niveau;A, B og C spillere.Det bør gøres på en måde, så A-spillere spillermed B-spillere, og C-spillere spiller med B-spillere.12Eksempler på inddeling:4v4: 3 A- spillere og 1 B-spiller2 A-spillere og 2 B-spillere3 C- spillere og 1 B-spiller2 C-spillere og 2 B-spillere34 5Men det er altid forskellige hold fra gang tilgang.Figur 1.2: Station 1: 1v1, Station 2: 2v1, Station 3: 2v2,Station 4: 3v3, Station 5: 4v4.8DET GODE FODBOLDMILJØALDERSRELATERET TRÆNING

TEAM DANMARK | DANSK BOLDSPIL-UNIONKapitel 2:Teknisk træningTEKNISK TRÆNINGALDERSRELATERET TRÆNING9

DANSK BOLDSPIL-UNION | TEAM DANMARKTeknisk træningTeknik er vigtig i fodbold. Spillere, der skillersig ud, eller spillere, der gør en forskel, harofte et usædvanligt højt teknisk niveau i forholdtil ’normal’-gruppen.Den tekniske formåen hos en fodboldspillerkan i høj grad afspejles i spillerens handlingerpå banen. I alle spillets facetter, det vil sigeskud på mål, finte sig fri til afslutning, målgivendeafleveringer, farlige indlæg, hovedstødosv., har det tekniske niveau afgørende betydningfor om spilleren får succes.Gode tekniske færdigheder læres over en langårrække – og kun ved hårdt arbejde. Træningeni klubben (med mange gentagelser) bør suppleresmed mange ekstra timers selvtræning.I afsnittet om trænings-/aktivitetsmængdebeskrives hvor megen ugentlig fysisk udfoldelse,der anbefales i forhold til alder.Teknikken som et værktøjTeknikken er et stykke værktøj. Den udvikling,spilleren gennemgår, samt de erfaringer, denenkelte får, skaber en personlig ’værktøjskasse’.Dens indhold er et billede af spillerenstekniske (og taktiske) niveau.Trænere kan fx anskue teknikkens værktøjskassesådan:Værktøjskassens indhold:Jo flere redskaber i værktøjskassen, desto bedremulighed for at vælge det rigtige.»Personen er dårligt stillet, hvis der er brugfor en hammer, og den ikke findes i værktøjskassen.«Omskrevet til fodboldsprog:»Spilleren er dårligt stillet, hvis det er enfinte, der er behov for, men han ikke magterden, fordi han aldrig har lært den.«Valget af værktøj:Selvom redskaberne findes i værktøjskassen,er alt ikke nødvendigvis i den bedste orden.Spilleren skal også vide hvilket redskab, hanskal bruge i situationen.»Er der behov for at bruge en skruetrækker,men man i stedet vælger en hammer,bliver resultatet aldrig optimalt«.Omskrevet til fodboldsprog:»Finterne er på plads, men desværre kommerde til udtryk på de forkerte tidspunkter;spilleren udfordrer (finter) en modspiller,hvor spilleren med fordel kunne havespillet bolden videre (taktisk beslutning)«.Spillerens tekniske niveau afgør ikke alenehvilket niveau spilleren reelt befinder sig på.De tekniske færdigheder kobles nemlig sammenmed andre betydningsfulde aspekter:• Hvad skal jeg gøre med bolden?• Hvornår skal jeg udføre min handling?• Hvordan skal den udføres?En fodboldspiller på topniveau harstyr på alt sit værktøj:• Han har lært alle de tekniske færdigheder(værktøjskassen er fyldt op).• Han mestrer alle tekniske færdigheder(han mestrer hvert et værktøj).• Han ved lige præcis, hvad han skal gøre oghvornår.• Han udfører handlingen perfekt og i maksimalfart (han mestrer værktøjet, vedhvor det ligger, så han kan finde det fremog bruge det hurtigst muligt).10TEKNISK TRÆNINGALDERSRELATERET TRÆNING

TEAM DANMARK | DANSK BOLDSPIL-UNIONTeknisk træning, 5-21 årAlder: 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21FodboldkoordinationLodret vristspark112 3 42 3 4Indersidespark12 3 4Halvtliggende vristspark12 3 41. Berøring12 3 4DriblingerVendinger1 2 3 41 2 3 4Finter1 234Hovedstød1234Afleveringer1 2 3 4AfslutningerIndlæg1 2 3 41 2 3 4Figur 2.1: Farvetoningen angiver, hvor stor vægtning man skal give det enkelte udviklingsområde.Jo mørkere farve, jo højere prioritet. Talforklaring: 1: Spilleren præsenteres for færdigheden,2: Spilleren øver færdigheden, 3: Spilleren mestrer færdigheden og 4: Spilleren optimerer færdighedenTaktiske, fysiske og mentale parametre spillerogså en rolle for udviklingen af spillerenstekniske niveau.De kommende sider vil berøre særligt vigtigeelementer i den tekniske træning, hvor derskelnes mellem to forskellige aldersgrupper,de 5-8 årige og de 9-14 årige.BasisteknikDen første introduktion til fodboldtræning forbørn kaldes basisteknik og skal i 90 % af tidenforegå med en bold til hver enkelt spiller.Basisteknik indeholder de grundlæggendeelementer: løb med bold, modtagelse ogspark.Basisteknik trænes bedst gennem leg og spil,hvor børn vil opleve mange udfordringer medfærdighederne. I basisteknik trænes færdighederneikke enkeltstående og isoleret, mensom en helhed uden direkte instruktion. Børneneskal drage erfaringer af deres oplevelser.Med hensyn til sparkeformer er detmest hensigtsmæssigt, at børn somdet første lærer vristsparket, da dethar et mere naturligt bevægelsesmønsterend indersidesparket.TEKNISK TRÆNINGALDERSRELATERET TRÆNING11

DANSK BOLDSPIL-UNION | TEAM DANMARKSpillerens forudsætninger for at lære den enkeltetekniske færdighed er ikke nødvendigvisbetinget af alderen. Spillere på samme alderkan have vidt forskellige forudsætninger ogevner. Derfor skal den tekniske træning altidtage udgangspunkt i spillernes niveau – ogikke spillerens alder.”Øvelse gør faktisk ikke mester,kun optimal øvelse gør mester!“FodboldkoordinationAlder: 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21FodboldkoordinationTIPS OG GODE RÅD:Niveauet skal være tilpassetspilleren.Spillere i samme gruppekan befinde sig påforskelligt niveau. I sådannesituationer kandet være hensigtsmæssigtat lade den enkeltespiller træne på sit aktuelleniveau i stedetfor at lade alle trænepå samme niveau.Alle spillere laver somudgangspunkt sammeøvelse, men trænerenvejleder individuelt.FodboldkoordinationFodboldkoordination er en form for træning,hvor der arbejdes med koordinering af bevægelsermed bold. Dvs. øvelser med bold hvorkroppen skal forholde sig til forskellige sammensattebevægelser.AnvendelseKoordination kan ikke direkte relateres til enbestemt situation på banen, men henvendersig til den almene og fundamentale tekniktræningog udvikling af spillerens boldkontrol.Derfor trænes fodboldkoordination så tidligtsom muligt, så meget som muligt og med enbold per spiller.Fodboldkoordination er velegnet som en delaf opvarmningen, hvor bolden er i fokus.Gentagne løbeture rundt om banen udenboldkontakt gør ikke børn (eller andre) til bedrefodboldspillere.OpbygningDifferentiering/sværhedsgrad:Træning af fodboldkoordination har forskelligesværhedsgrader. Du skal være opmærksompå forskellene og tilpasse øvelserne til denenkeltes niveau.I det følgende kan der ses øvelser kategoriseretog opdelt efter alder og stigende sværhedsgrad.12TEKNISK TRÆNINGALDERSRELATERET TRÆNING

TEAM DANMARK | DANSK BOLDSPIL-UNIONØvelser, 5-8 år• Tå på bold – rul bolden rundt• Rul bolden rundt med forskelligeberøringsflader• Drible med vrist• Drible – stop med fodsål• Drible – stop med knæ• Drible – stop med bagdelen• Inderside berøring(højre til venstre, venstre til højre)• Fodsål på bold(skiftevis højre og venstre)Tå på bold – rul bolden rundt.Træk med fodsål – spil med inderside.Øvelser, 9-14 år• Træk med fodsål – spil med inderside• Træk med fodsål – spil med vrist• Træk med fodsål på tværs af krop(se fotoserie på næste side)TEKNISK TRÆNINGALDERSRELATERET TRÆNING13

DANSK BOLDSPIL-UNION | TEAM DANMARKTræk med fodsål på tværs af krop.Øvelser, 9-14 år (fortsat)• Fod over bold (yderside – inderside)• RonaldinhoRonaldinho-øvelsen.14TEKNISK TRÆNINGALDERSRELATERET TRÆNING

TEAM DANMARK | DANSK BOLDSPIL-UNIONSparkeformerAlder: 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21Lodret vristsparkLodret vristsparkVristsparket bruges især i situationer, hvor derskal sparkes (afsluttes) på mål og hvor afleveringenskal have meget fart (længere afleveringer).Teknisk udførelseSpilleren skal før sparket:• Se på bolden.• Være i god balance.• Have armene ud til siden for at holdebalancen (se billede).Under sparket skal:• Spilleren strække vristen ved boldkontakt.• Tæerne pege ned mod græsset.• Spilleren spænde i fodleddet vedboldkontakt.• Bolden træffes i centrum med vristen.• Støttefoden være på højde med bolden ogtæt på den.Differentiering/sværhedsgrad:• Lodret vristspark til bold, der ligger stille.• Lodret vristpark til bold, der kommer langsomtimod spilleren (modløbsbold).• Drible langsomt og sparke lodret vristspark.• Sæt selv bolden i kort bevægelse fremad(fremad/til siden) og gennemfør sparket.• Lodret vristspark hvor bolden kommer bagfra(medløbsbold) (9-14 år).• Vristspark til en modløbsbold fra forskelligevinkler (9-14 år).• Lodret vristspark hvor bolden kommer frasiden (9-14 år).TIPS OG GODE RÅD:Spillere skal introducerestil vristsparket i entidlig alder.Det lodrette vristsparker mest naturligt forisær små børn (5-8 år).Ved et modløbssparkskal bolden trilles megetstille fra kort afstandog med præcisionmod spilleren.AFSLUTNINGER:Læg så mange øvelsermed afslutning i hverttræningspas som muligt.Det kan foregå viastationstræning, hvoren-to øvelser har fokuspå afslutninger. Mindregrupper giver flereafslutninger til hverspiller.Hvis jeg bruger en hammer, får jeg mest kraft ved at trække armen langt op og tilbage –det samme gør sig gældende ved et spark: Før benet langt tilbage før sparket!TEKNISK TRÆNINGALDERSRELATERET TRÆNING15

DANSK BOLDSPIL-UNION | TEAM DANMARKSparkeformerAlder: 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21IndersidesparkTIPS OG GODE RÅD:Ved et indersidesparkskal sparkefoden pegeud til siden (vinkelretpå støttebenet). Sådanfår spilleren ’overdrevet’placeringen af sparkefodenog sikrer, at boldenspilles ligefrem ogikke ud til siden.IndersidesparkIndersidespark anvendes til flade og korteafleveringer samt til præcise skud på mål franært hold.Teknisk udførelseSpilleren skal før sparket:• Vurdere boldens hastighed (hård eller blødbold).• Bøje i knæet og en anelse i hoften; giverbedre balance.Differentiering/sværhedsgrad:• Spark til en bold, der ligger stille.• Indersidespark til bold, der kommer imodspilleren (modløbsbold).• Indersidespark til en bold, der kommerfra siden.• Sæt selv bolden i kort bevægelse fremad,lige/skråt (medløbsbold) og gennemførsparket.• Indersidespark til en modløbsbold, der kommerimod spilleren med vinkel (9-14 år).Spilleren skal under sparket:• Spænde i fodleddet ved boldkontakt(sparkefod).• Se på bolden lige før og under boldkontakt(øjenkontakt).16TEKNISK TRÆNINGALDERSRELATERET TRÆNING

TEAM DANMARK | DANSK BOLDSPIL-UNIONSparkeformerAlder: 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21Halvtliggende vristsparkHalvtliggende vristsparkDet halvtliggende vristspark bruges til afleveringerover lange distancer, fx sideskift, indlægfra siden, målspark, hjørnespark og skudpå mål.Teknisk udførelse• Se på bolden før og under boldkontakt.• Skråt tilløb.• Balance (lad den modsatte skulder – i forholdtil sparkefoden – pege i sparkeretningenfør du går til bolden).• Støtteben placeres lidt væk fra bolden (30-50 cm) og på højde med den.Spilleren skal under sparket• Sparkeben (vristen skal være strakt vedboldkontakt).Differentiering/sværhedsgrad:• Spark til en bold, der ligger stille.• Sæt selv bolden i kort bevægelse og gennemførsparket.• Drible og sparke.• Halvtliggende vristpark til en bold der kommerimod dig (modløbsbold).• Spark efter førsteberøring.TIPS OG GODE RÅD:Ofte vil det halvtliggendevristspark kommenaturligt til spillerensom tiden går. Rammernefordrer længereafleveringer og hårderespark. Afgørendefor sparket er, at boldenhar en lige/direktebane uden sideskru. Forat sikre dette skal fodenramme i centrumaf bolden.TEKNISK TRÆNINGALDERSRELATERET TRÆNING17

DANSK BOLDSPIL-UNION | TEAM DANMARK1. berøringAlder: 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 211. berøringBEMÆRKNING:1. berøringer, der beskrivesi denne sammenhæng,er alle berøringerpå bolden langs jorden,ikke i luften eller studsbolde.TIPS OG GODE RÅD:Ved træning af børnog unge vil trænerenisær opleve mange berøringerpå 0 og 4, altsåyderpunkterne, hvilketikke er optimalt.Årsag:Spilleren har vanskeligtved at finde denrigtige spænding i foden,så bolden entenspringer for langt vækeller bliver liggende stilleved foden.Instruktion:Ligger bolden helt stilleved foden, kan detvære fordi foden giverfor meget efter for bolden,og der skal spændesi foden (fodleddet).For megen spænding ifodleddet kan omvendtfå bolden til at bevægesig for langt væk.Anvendelse1. berøring er spillerens første boldberøring,når han modtager bolden fra en med- ellermodspiller. Tidligere kaldtes den tæmninger.Tæmninger er blevet fejlfortolket som at spillerenskal ’lægge bolden død’, hvilket i langtde fleste situationer i spillet vil være uhensigtsmæssigt.1. berøringen har stor betydning for hvor hurtigtog hvordan spilleren kan foretage en nyhandling.Generelle guidelines – 0-1-2-3-4…Når træneren arbejder med 1. berøring medbørn og unge, ja selv hos de mindste, kan spillerenmed fordel begynde at arbejde med termerne0-1-2-3-4…Tallene indikerer, hvor mange skridtdet er nødvendigt at tage for spillerenfør 2. berøringen.0-1-2-3-4… er en observationsmetode tiltrænere (og spillere), der giver dem et meredirekte indtryk af 1. berøringen. Spilleren kanselv forholde sig til og sætte tal på sin egen 1.berøring.Metode (Se også fotobjælken på næste side):0 = når bolden modtages af spilleren, bliverboldens fart stoppet helt så den liggerstille (’ligge død’), så at sige tæt inde underspilleren. Sker det, kan/skal spillereningen skridt tage for at spille videre på 2.berøringen (dvs. spilleren er nødsaget tilat tage et eller to ekstra træk inden hankan spille bolden videre).1 = bolden spilles lidt væk fra foden, så derlige nøjagtig med et enkelt skridt kanforetages en ny handling (2. berøring).2 = Spilleren behøver efter 1.berøring to skridtfor at nå bolden igen og derfra spille videre.3-4 = Spilleren behøver efter 1.berøring tre-fireskridt for at nå bolden igen og derfraspille videre.18TEKNISK TRÆNINGALDERSRELATERET TRÆNING

TEAM DANMARK | DANSK BOLDSPIL-UNION1- berøring – 0-1-2-3-4 positioner:0 1 2 3-4Konklusion:Berøring på 0 er kun sjældent hensigtsmæssigti fodbold. Dertil skal der foretages formange berøringer til at bringe bolden til næsteaktion (f.eks. aflevering). Denne handlingtager unødvendig lang tid.Berøring på 1 er den mest hensigtsmæssigeberøring, hvor bolden ligger lige tilpas, såledesder kun er et skridt for spilleren til den næsteberøring (holde bolden inden for spilleafstand).Berøring på 2 kan være passende, hvis modstanderenskal lokkes til at angribe bolden,således at man kan trække forbi ham på 2. berøringen– eller spille forbi ham til en medspiller(aflevere). Dermed har man trukket ham tilsig og sat ham ud af spillet ved afleveringen.Desværre kan berøring på 2 også skabe uheldigesituationer (især i mikrofodbold), hvorder opstår 50/50 situationer med risiko for atspillerne slår sig.Berøring på 3 og 4 kan kun bruges i situationer,hvor spilleren har ekstremt meget plads,hvilket kun sjældent er tilfældet. Som eksempelkan det være en berøring imod mål (etlangt træk) i kontrafasen.FokuspunkterSpilleren skal før boldmodtagelse:• Orientere sig (kigge sig omkring).Spilleren skal under/ved boldmodtagelse:• Se på bolden.• Føle spændingsniveau i foden.• Få så stor kontaktflade med boldensom muligt.Bemærkning:At orientere sig kan være en vanskelig procesfor helt unge spillere. Derfor anbefales det, atspillerne før boldmodtagelse fastholder blikketimod bolden, så koncentrationen læggespå, hvordan bolden arter sig ved modtagelsen.I og med at spilleren holder fokus på boldenvil det give spilleren bedre muligheder for atkontrollere bolden.I 9-10 års alderen er spillerne klar til at trænesplit vision – at fokusere på én ting samtidigmed at han ’fornemmer’, hvad der sker i ’omgivelserne’.Du skal:Starte i det små med de yngste• Du kan som start på træningen med fordellade spillerne spille kamp i en form som fx3v3, 4v4 eller 5v5, for derigennem at få etgenerelt overblik over spillernes niveau ogspillemæssige forskelligheder. Herefter kander arbejdes i den formelle træningsformmed den enkelte spiller.Stille krav om lav hastighed på afleveringen• Giver spilleren mulighed for at opnå fleresuccesoplevelserHave fokus på 0-1-2-3-4 metoden• Giver dig et billede af hvor den enkelte spillerer i udviklingen, og hvordan spilleren udviklersig.• Der opstår mulighed for at få den enkeltespiller til at genkende, hvor spilleren er i dentekniske udvikling af sin 1.berøring.TIPS OG GODE RÅD:Når der er tale om 1. berøring,kan du gøre spillerenopmærksom på,at der ligger mange fordelei at træne temposkiftfør og efter aktionenfor fx at komme friaf sin modstander eller ibedre position til næstehandling.Temposkift kræver at spillerenpresser sig selv tilskiftevis at komme opog ned i fart. Inden boldmodtagelseer det vigtigt,at spilleren sætter fartenned for at få en bedrekontrol over bolden. Mendet er først perfekt, hvishan kan modtage boldeni høj fart.Ved temposkift og 1.berøringer der ofte ogsåtale om retningsskift. Forat forbedre forholdenefor retningsskift skal spillerenhave et lavt tyngdepunkt.Fx bøjede knæ,bredstående ben og letbøjning i hoften.Kvaliteten af 1.berøringenbliver bedre, når spillerener parat. Parathedkan meget ofte betydebedre boldaktioner. Parathedbeskrives i afsnittetmental træning.TEKNISK TRÆNINGALDERSRELATERET TRÆNING19

DANSK BOLDSPIL-UNION | TEAM DANMARKHovedstødAlder: 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21HovedstødTIPS OG GODE RÅD:Ved at sidde ned (medbenene strakt foran sig)vil spilleren naturligttrække med armene ogkippe med overkroppen,når der heades.En anden mulighed erat sidde på knæ og foretageheadning. Igenisoleres flere kropsdeleog der er større koncentrationimod fokusområdet.HovedstødHovedstød er en vigtig del af fodboldspillet.Mange af de yngre spillere synes det er sjovtat prøve, men nogle er bange for det. Derbør bruges lette bolde til at træne hovedstødmed, indtil spillerne er fortrolige med det.Som refleks vil spillerne ofte automatisk lukkeøjnene af flere årsager:• Spillerne kan være bange for bolden.• Spillerne har svært ved at bedømme afstanden,når bolden er tæt på hovedet.Anvendelse:Et hovedstød kan enten udføres i luften medafsæt fra underlaget, eller stående. Begge situationerkan have flere formål:• Dirigere bolden videre til medspiller(aflevering).• Heade på mål for at score(angrebshovedstød).• Heade væk fra mål for at forsvare(forsvarshovedstød).• Bruge hovedstød til at få kontrol over bolden(tæmning).Af ovennævnte typer er det forsvars- og angrebshovedstød,der i dette afsnit bliver lagtvægt på.Instruktionsmomenter:Spilleren skal før hovedstødet:• Se på bolden.• Bøje kroppen bagover (god forspænding).• Have armene løftet (ud fra brystet).• Bevæge overkroppen fremad (lade hovedetmøde bolden i stedet for at bolden møderhovedet).Under hovedstødet:• Ramme bolden med panden.• Spænde muskler i nakke og hals.• Trække armene bagud i headeøjeblikket.Der er flere måder at heade på. Ideelt er det,at spilleren drejer kroppen i den retning, derskal heades. Men spilleren kan også dreje hovedet,eller ’snitte’ bolden videre.20TEKNISK TRÆNINGALDERSRELATERET TRÆNING

TEAM DANMARK | DANSK BOLDSPIL-UNIONDriblinger, finter og vendingerDriblinger, finter og vendinger er alle tekniskefærdigheder, der kommer til udtryk i det færdigespil på alle planer. Faktisk bidrager dissefærdigheder i høj grad til underholdningsniveauet,når man overværer kampe både liveog i tv.Spillere, der mestrer driblinger, finter og vendinger,har stor værdi for holdet bl.a. ved atkunne udfordre, komme forbi modstanderen(’sætte en mand af’) og skabe overtalssituationer.Selv om de tre færdigheder er sat sammensom overskrift, kan de meget ofte opleves påbanen isoleret fra hinanden eller kombineretpå forskellige måder.TIPS OG GODE RÅD:Ligesom under afsnittet1.berøring, gælderprincipperne om temposkiftog hurtige pludseligehandlinger ogsåher og kan have afgørendebetydning i fxudfordringssituationer(1v1, 2v2 etc.).Udover temposkift ogparathed er det ogsåværd at nævne mod.Spilleren skal eje envis portion mod, nårder skal udfordres meddriblinger og finter. Jobedre spillerens færdighederer, jo størremod.Det drejer sig for spillerenom at berøre boldenså hurtigt som muligtefter aktionen. Fxefter en husmandsfintehurtigt at få boldkontaktigen.TEKNISK TRÆNINGALDERSRELATERET TRÆNING21

DANSK BOLDSPIL-UNION | TEAM DANMARKDriblingerAlder: 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21DriblingerTIPS OG GODE RÅD:Balance:Det er meget afgørendeat spilleren opretholderen god balance, når handribler. For god balanceskal fødderne være placeretbredstående (ikkefor tæt på hinanden) ogknæene let bøjede.AnvendelseDriblingen i sig selv er en bevægelse og færdighed,der kommer til udtryk mange gange iløbet af kampen. Derfor er det også en tekniskfærdighed, der skal trænes meget. Da driblingener en færdighed, der i det færdige spilsjældent står alene, men derimod er koblet tilmange andre færdigheder så som finter, 1.berøringerog afleveringer, skal driblingen tillæggesstor opmærksomhed så tidligt som muligti fodboldopdragelsen.En dribling vil oftest blive relateret til udfordringeraf modstanderen og kobles til færdighedenfinter. Eksempelvis bruges driblingerfor Jesper Grønkjær, Simon Busk Poulsen ogMartin Jørgensen til at bringe bolden i fart ogopretholde boldens fart i bestræbelserne påat komme forbi sin modstander.I løbet af en kamp foretages driblinger i forskelligeretninger, der kræver forskellige berøringsflader.Valget af dribleformer er situationsbestemt,og derfor er der tale om både en teknisk ogtaktisk indgangsvinkel i træningen. I detfølgende vil kun den tekniske del blive beskrevet.De forskellige former for dribling er:• Løbedribling (lav boldberørings-frekvens).• Speeddribling (høj boldberørings-frekvens).• Dribling med vinkler.LøbedriblingBeskrivelse:• En dribleform, hvor der foretages et begrænsetantal boldberøringer over en længeredistance.Hvor/hvornår/hvem:• Denne type dribling egner sig i høj grad tilsituationer, hvor spilleren har plads og oftemulighed for at sætte modstander underpres (fx på kanterne – eksemplificeret vedDennis Rommedals løb).Løbedribling med få boldberøringer, så det er muligt at løbe med høj fart.22TEKNISK TRÆNINGALDERSRELATERET TRÆNING

TEAM DANMARK | DANSK BOLDSPIL-UNIONSpeeddribling med mange boldberøringer, og dermed god boldkontrol.SpeeddriblingUdseende:• I speeddribling har spilleren i modsætningtil løbedribling mange flere boldberøringer.Det giver bedre kontrol, men samtidig ogsåreduktion af løbehastigheden.Hvor/hvornår/hvem:• Egner sig mange steder på banen, hvorspilleren skal op i fart, men med en til fleremodspillere i nærheden. Spillere som RyanGiggs, Christiano Ronaldo og Leonel Messier kendt for deres evne til at drible i høj fartmed mange boldberøringer.Dribling med vinklerUdseende:• Driblinger lige frem i banen er langt fra deneneste dribleretning. Dribling er en aktion,hvor dribleren meget ofte kommer ud i situationer,hvor han skal drible med vinkler.• Ved at drible med vinkler, får man modstanderenmed sig i én retning og dermed mulighedfor via en finte eller vending at søge iden modsatte retning.Teknisk udførelse – spilleren skal:• Støde til bolden nøjagtig således, at han inæste skridt kan kontrollere den igen (undtagelserved løbedriblingen).• Sørge for, at det er den mest hensigtsmæssigeflade, der berører bolden – vristen vedfrontalt løb og vrist/yderside/inderside, nårbolden skubbes ud til siden (vinkeldribling).• Strække foden ved boldberøring.Du skal vurdere, hvornår spilleren er klar tilnye udfordringer så som:• Oftere at søge 1v1 situationer.• At friste forsvareren ved i sidste træk før udfordringenat skubbe bolden lidt længerefrem blot for at sætte ekstra kraft/fart pådet sidste skridt. Når forsvareren forsøger attackle på bolden, støder dribleren bolden forbiham.• I pressede situationer altid at sørge for atdrible med den fod, der er længst væk framodstanderen.Hvor/hvornår/hvem:• Dribling med vinkler er især velegnet tætpå modstanderens mål. Spilleren dribler påtværs/diagonalt i forhold til målet, og fårdermed modstanderen til at følge med, ogdernæst med kropsfinter, vendinger elleraflevering giver bedre plads til afslutning.Især spillere som Arjen Robben og ZlatanIbrahimovich mestrer denne detalje.TEKNISK TRÆNINGALDERSRELATERET TRÆNING23

DANSK BOLDSPIL-UNION | TEAM DANMARKVendingerAlder: 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21VendingerTIPS OG GODE RÅD:Balance:Også ved vendinger erdet afgørende at spillerenopretholder en godbalance. Fødderne børvære placeret bredståendeog knæene let bøjede.AnvendelseEn vending med bolden kan enten være enhandling, hvor spilleren:• modtager en bold fra medspiller og i boldmodtagelsesøjeblikketvender med bolden,eller• dribler og foretager en vending med bolden.I dette afsnit belyses de situationer, hvor derforetages driblinger med efterfølgende vendingeller finte.Når spilleren har besluttet sig for at brugevendingen som ’redskab’ til at komme fri frasin modstander, skal han samtidig træffe etvalg om hvilken type vending, der vil værehensigtsmæssig i situationen.I det følgende beskrives, hvilke typer af vendinger,spilleren kan benytte.FodsålsvendingInderside vending/yderside vendingAnvendelseDenne vending kan fx bruges på egen banehalvdelsom redskab til at vende spillet. Spillerenkan fx drible mod venstre og trække boldenmed fodsålen og gå til højre.Længere fremme på banen ses denne vendingsærligt meget i situationer, hvor kantspillerenforsøger at komme bag om forsvaret(ned imod mållinien). På vejen foretager spillerenen fodsålsvending for at få modstanderenud af balance og opnår derved mulighedfor evt. indlæg (Jesper Grønkjær er et godteksempel).Teknisk udførelse – spilleren skal:• Drible (når han er under pres) med fjernesteben i forhold til sin direkte modstander.• Ved selve vendingen er det vigtigt at trækkebolden tilbage i en hurtig bevægelse.• Foretage temposkift i modsat retning.AnvendelseDenne type vending, der både kan udføresmed indersiden og ydersiden af foden, betegnesinternationalt som cut.Inderside/yderside vendingen – cuttet – er enfærdighed, der bør benyttes i større udstrækningi den daglige træning, hvor det især erfodsålsvendingen, der i mange år har domineretsom den primære vending. Dette kanskyldes, at inderside/yderside vendingen eren teknisk færdighed, der kræver mere tid (ogflid) end andre vendinger før den mestres.Cuttet kan især bruges ved driblinger og udfordringer,hvor målet er – eller situationenlægger op til – at spilleren skal forsøge at ændreretning, men samtidig opretholde boldensfart. Med cuttet formår spilleren at fastholdehøj fart i bolden, samtidig med at selve retningsskiftet(vendingen) foretages med såskarp vinkel som muligt.(fortsættes)24TEKNISK TRÆNINGALDERSRELATERET TRÆNING

TEAM DANMARK | DANSK BOLDSPIL-UNIONCuttet kan både udføres med inderside og yderside vending.Teknisk udførelse – spilleren skal:• Ved driblingen have fokus på bolden(først når selve cuttet mestres, kan spillerenbegynde at fokusere på spillet omkring sigog ikke kun bolden).• Sørge for at føre benet over bolden, såledesbolden låses.• Ved sidste boldberøring før cuttet støde boldeni en tilpas afstand, således at han kannå at føre foden over bolden i næste skridt.• Ved boldkontakt forsøge at ’skære’ bolden.Du bør:• Fokusere på, om spilleren formår at bevægefoden over bolden (du vil opleve at spillerenforsøger at ’fange’ bolden, ved at føre fodenrundt om bolden i stedet for over bolden.At føre foden over bolden vil som nævntlåse bolden, hvorimod bolden kan risikere atspringe over foden, hvis foden føres rundtom bolden).• Sørge for at spilleren ’skærer’ bolden, så denholdes indenfor spilleafstand.TIPS OG GODE RÅD:’Skære bolden’:At skære bolden betyder ialt sin enkelthed, at spillerenskal ramme oven ibolden ude i siden, så denfår en slags underskru(ligesom når tennisspillerenvil have underskrui tennisbolden).Cruyff vending, hvor der fintes et skud, hvorefter bolden i stedet for føres bagom støttebenet, og vendingen foretages.Cruyff vendingTeknisk udførelse – spilleren skal:• Ved driblingen lægge an til fx indlæg ellerafslutning. (Sparkebevægelsen (finten)snyder forsvareren, og får ham til fx at villeblokere et skud).• Føre foden foran bolden og i samme bevægelsetrække bolden bagom støttebenet.(Det vil være hensigtsmæssigt for spilleren,at støttebenets fod i boldberøringsøjeblikketpeger ud til siden og er placeret lidt vækfra bolden).Du bør:• Sikre at spilleren er i stand til at overdramatiseresin snydebevægelse (sparkefinte).(Ved at spilleren formår at virkeliggøre sinebevægelser, vil det i højere grad få modstanderentil at ’hoppe på’ snydebevægelsen).• Se om spilleren er i stand til at placere fodenud til siden ved boldkontakt.(I denne position vil spilleren have et bedreudgangspunkt for at vende i modsatte retning(en detalje der især for knap så øvedespillere vil afhjælpe deres tekniske udførelsebetragteligt).TEKNISK TRÆNINGALDERSRELATERET TRÆNING25

TEAM DANMARK | DANSK BOLDSPIL-UNIONFinterAlder: 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21FinterEn veludført kropsfinte kan bringe modstanderen ud af balance.KropsfintenAnvendelseKropsfinten kan anvendes mange steder påbanen, når spilleren er i færd med at udfordresin direkte modspiller. Her benyttes finten tilat få spilleren ud af balance, ja faktisk drejerdet sig om at snyde sin modspiller, få ham tilat ’hoppe på’ intentionen om at gøre én tingfor så at gøre noget andet.Teknisk udførelse – spilleren skal:• Kigge på bolden lige før finten.• Overdrive sin bevægelse (finte) ud til siden.• Sørge for at bolden spilles skråt fremad.Du bør:• Opfordre spilleren til at udfordre sinmodstander.• Opfordre spilleren til at overdrivebevægelse.• Holde fokus på spillerens dribletempo.• Have fokus på om der foretages temposkift.Differentiering/sværhedsgrad:• Finte på en bold der ligger stille (uden atrøre bolden).• Finte på en bold der ligger stille (spil boldenmed ydersiden).• Drible – udfør finten langsomt.• Almindelig udførelse.• Foretag en dobbelt kropsfinte før acceleration.• Kombiner med andre finter efterfølgende.TEKNISK TRÆNINGALDERSRELATERET TRÆNING27

DANSK BOLDSPIL-UNION | TEAM DANMARKHusmandsfinten – her føres bolden rundt om bolden i stedet for over den.HusmandsfintenAnvendelseHusmandsfinten er en meget benyttet finte iområder omkring modstanderens mål og i situationerpå fløjene, hvor der opstår 1v1 situationer.Finten benyttes til at få modspilleren udaf balance, ja faktisk drejer det sig om at snydesin modspiller, få ham til at ’hoppe på’ intentionenom at gøre én ting for så at gøre nogetandet. Den kan også benyttes når man har enmodstander på siden af sig. Modstanderen taberet skridt, når man træder over bolden.Teknisk udførelseSamme forhold gør sig gældende ved husmandsfintensom i kropsfinten, dog undtagetat man ved husmandsfinten fører benetrundt om bolden i stedet for forbi bolden somi kropsfinten.Du bør:• Holde fokus på spillerens dribletempo.Dribles der for hurtigt, således at boldenkommer for langt væk, kan det blive vanskeligtfor spilleren at føre benet rundt ombolden.Afrunding:Afsnittet om teknisk træning har sammenfattetforskellige færdigheder. Teknikkerne erbeskrevet med det formål at give et billedeaf, hvilke områder der kan være væsentlige attræne for aldersgruppen 5-14 årige.Der findes mange måder at anskue træningenaf tekniske færdigheder på. Men der er dog éntommelfingerregel, der går igen under alle forhold;den enkelte færdighed skal trænes korrekt.Forkerte bevægelser og handlinger, der erindlært før puberteten kan være meget sværeat rette senere. Derfor er det af stor betydning,at trænere kan vise den korrekte udførelse. Hvistræneren ikke kan vise færdigheden, kan denspiller på holdet, der evner færdigheden bedst,udvælges til det. Findes der ikke en sådan spiller,kan det i sidste ende være en spiller fra etandet hold, der foreviser bevægelsen.Hver færdighed står sjældent alene, men eri langt de fleste tilfælde en enkelt sekvenstaget ud af en serie af forskellige og sammensattehandlinger.Der findes mange forskellige finter; og derkommer heldigvis nye til, når en spiller er sådygtig og kreativ, at han selv opfinder en finte.Det gjorde Michael Laudrup eksempelvis.De beskrevne finter er valgt ud fra, at de kanbruges i mange forskellige situationer, og erforholdsvis lette at lære.28TEKNISK TRÆNINGALDERSRELATERET TRÆNING

Kapitel 3Taktisk træning

DANSK BOLDSPIL-UNION | TEAM DANMARKTaktisk træningTaktisk træning er, at spillerne træner i at vælgede mest hensigtsmæssige løsninger i løbetaf kampen fx:• Hvornår skal jeg drible?• Hvornår skal jeg spille bolden?• Hvor skal jeg spille bolden hen?I spillerudviklingsmodellen kan du se, hvilketaktiske fokuspunkter DBU har valgt. Der fokuseresudelukkende på situationer, hvor manselv har bolden i alderen 5-14 år. Det er primærtden individuelle taktiske forståelse, derer fokus på.Det taktiske område for de 5-8 årige er, at’spillet er træneren’. Det betyder, at du ikkeskal have noget taktisk fokus, da de 5-8 årigeslet ikke er udviklet til at forstå komplekse situationerforklaret af trænerne.Det taktiske område for de 9-14 årige afspejler,at hvor den 9-årige i bund og grund harnok at gøre med at kontrollere bolden, kanden 12-årige sagtens gennemskue taktiskemønstre/løsninger. Derudover kan der værestor forskel på to 9-årige i forhold til deres udviklingsniveau.Det har betydning for, hvordanden enkelte spiller skal trænes.Træning af den individuelle taktiskeforståelse vil altid blive udført somteknisk/taktisk træning. Fx vil 1v1 altidvære en kombination af det tekniske(selve udførelsen af finten) og dettaktiske (hvornår skal jeg udfordre oghvilken finte kan jeg bruge?).Taktisk træning, 5-21 årAlder: 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 211v1 Retvendt1v1 Sidevendt112 3 42 3 41v1 Rygvendt1v1 Defensivt112 3 42 3 42v1OpbygningsspilAfslutningsspil12 3 41 2 3 41 2 3 4Forsvarsspil1 234Erobringsspil1234OmstillingsspilStandardsituation1 2 3 41 2 3 4Figur 3.1: Farvetoningen angiver, hvor stor vægtning man skal give det enkelte udviklingsområde.Jo mørkere farve, jo højere prioritet. Talforklaring: 1: Spilleren præsenteres for færdigheden,2: Spilleren øver færdigheden, 3: Spilleren mestrer færdigheden og 4: Spilleren optimerer færdigheden30TAKTISK TRÆNINGALDERSRELATERET TRÆNING

TEAM DANMARK | DANSK BOLDSPIL-UNIONFigur 3.27v7Før11v113v35v57v7Nu9v911v11Fodboldspillets opbygningVi har taget udgangspunkt i fodboldspilletsopbygning for at komme frem til de vigtigstetaktiske delelementer, som spillerne skal lærei uddannelsen som fodboldspillere. I turneringerog stævner deles 11v11 spillet op i mindreenheder – 3v3, 5v5, 7v7 og 9v9, så det passertil spillerens udviklingstrin.Vi bygger træningen op fra bunden, så spillernegradvist bliver udfordret på deres udviklingstrin.Derfor skal spillerne løse 1v1 situationerneførst. Derefter skal de kunne håndtere2v1 og derefter 2v2. Løbende bliver spillerneintroduceret til 3v3 og 4v4. Derved bliver spillernebevidste om og kompetente i, hvordande kan bruge deres taktiske færdigheder fra1v1 og 2v1 i en større sammenhæng.Der er som regel altid 3-4 spillere fra hverthold involveret i den enkelte situation i 11v11spillet (se billede). Når spillerne behersker 1v1til 4v4, kan vi gradvist introducere dem til helheden(spillet) via 7v7 og 9v9. Dette betyder,at spillerne som 15 årige er bedre uddannet tilat spille 11v11. Dette punkt bliver beskrevet iDBU Aldersrelateret Træning 2.Udvikling af den individuelletaktiske forståelseFor at udvikle den individuelle taktiske forståelsehos spillerne, må vi gøre os nogle overvejelserom opbygningen af træningen. Spillere,der når helt til tops, har brugt mere tid endandre elitespillere på Streetfodbold, forskelligespilaktiviteter, spil med venner, selvtræningosv.Hvad gør vi, hvis klubberne ikke har ressourcernok til at tilbyde den mængde træning, derskal til for at spillerne kan træne ’nok’? Hvilkemuligheder har vi rent faktisk i Danmark forat tilbyde spillerne ekstra træning?Det ville være fantastisk, hvis klubberne fxhavde samarbejde med SFO’er, hvor spillernekunne have spiltræning, småspil, selvtræningosv. uden voksen indblanding i 1-2 timer omdagen inden den organiserede klubtræning.Spilaktiviteter/streetfodbold• Spil, der ledes af spillerne selv –uden voksenindblanding.• Tilpassede spil og kampe.• Deltagelse primært af glæde ogfor fornøjelsens skyld.• 1v1, 2v2, 3v3, 4v4, 5v5, 6v6, 7v7.• ’Wembley’ (1v1v1 + målmand).• Skud på mål (1vmålmand).TAKTISK TRÆNINGALDERSRELATERET TRÆNING31

DANSK BOLDSPIL-UNION | TEAM DANMARK”Spillere, der bliver professionelle,bruger mere tid i ikke-overvågetspilaktivitet. Derfor er ustrukturerettræning som streetfodbold vigtig iudviklingen af elite-fodboldspillere.“Denne opdagelse kan få stor betydningfor den praktiske træning ogtræningsfilosofi.Specielt i aldersgruppen 9-14 år skal vi havefokus på at sikre spillerne muligheden for atdeltage i streetfodbold og anden spilaktivitetuden trænerinvolvering.Når der ikke bliver spillet nok på ’gaderne’og ’bag hallen’, skal træningspassenei klubber indeholde en stormængde af spilaktivitet/spiløvelser.Spilaktiviteterne/spiløvelserne/kampene i2v2 til 9v9 skal konstrueres målrettet mod demange forskellige situationer og valg, der er i2v2 op til 9v9. Da der ikke bliver spillet så megetpå gader og stræder som tidligere, er detvigtigt at trænerne animerer spillerne til at gåhjem og selvtræne/spille i haven med vennerneosv – med mindre spillerne selv finderpå det!Vigtige elementer bliver trænet i spilaktiviterne/streetfodbold,og det har overførelsesværdiog skaber muligheder for læring hosspillerne. Endvidere er der også mulighed for,at spillerne selv udvikler nye færdigheder, såsom finter og driblinger.Derfor er spilaktiviteter som streetfodbold ogsmåspil så vigtige:• Mange færdigheder udføres i tilfældig rækkefølgeligesom i det normale spil.• Færdighederne trænes på forskellige måderog kan derfor lettere tages i brug vedbehov.• Overførselsværdien til det færdige spil ergod. Spillerne skal selv beslutte sig for hvilkenfærdighed, der skal bruges i de skiftendespilsituationer og på baggrund af medogmodspilleres aktioner (i modsætning tiløvelser i forudsigelige miljøer uden modstandere).SmåspilI dansk børnefodbold bevæger vi os væk fravoksenspillet 11v11 og hen mod mindre variationeraf spillet. Afhængig af hvilke aldersgrupperindenfor mikro-, børne- og ungdomsfodbold,der er tale om spilles 3v3, 5v5, 7v7 og9v9.Derfor bør børnetræningen afspejle dennetendens. I stedet for at spille 11v11, er der bådefornuft og udvikling i at spille mange kampemed færre spillere på mindre baner.Ved tidlig introduktion og hyppig anvendelseaf småspil i form af 2v2 - 9v9 vil spillernelangt hurtigere udvikle deres færdigheder i fx1v1 situationer, offensivt og defensivt.Mange småspil giver på en god måde spillerneforståelse for spillet og sikrer samtidig,at de udvikler deres fodboldintelligens. Viasmåspillene bliver børnene klædt på til detmere komplekse spil på større bane med flerespillere.Når den daglige træning organiseres medbrug af småspil, har vi højt aktivitetsniveaufor mange spillere på en gang. Der skal naturligvisbruges noget plads rent fysisk, menhusk at tilpasse banens størrelse efter spillernesevner, alder og spillets formål. Du hargode muligheder for at konstruere det enkeltespil, så der kan trænes præcis den individuelletaktiske færdighed, som du ønsker.32TAKTISK TRÆNINGALDERSRELATERET TRÆNING

TEAM DANMARK | DANSK BOLDSPIL-UNIONI det følgende præsenteres ideerne bag småspillene 2v2-4v4.2v2 – Det mindste holdFordele:• Ideel introduktion til fodbold som holdspil(samarbejde, lederskab).• Mig, bolden og dig.• Få modstandere.• Masser af overgange mellem 2v2, 2v1,1v2og 1v1.• Masser af muligheder for selv at opdagefidusen ved overlap, forfinteløb ogbandespil samt pres og støtte – og finter.Figur 3.3A: 2v23v3 – Det mindste hold med en formFordele:• Børnene udvikler en intuitiv forståelsefor form, afstande og vinkler.• Spillet får flere komplekse problemer ogløsninger – mere end blot en ekstra spiller.• De samme situationer opstår igen og igen.Figur 3.3B: 3 spillere giver en form4v4 – den mindste model af detfærdige spilFordele:• Børnene videreudvikler en intuitiv forståelsefor bredde, dybde og vinkler.• Spillet får flere komplekse problemer ogløsninger – mere end blot en ekstra spiller.• De samme situationer opstår igen og igen.Figur 3.3C: Afleveringsmulighederfor fire spillereTAKTISK TRÆNINGALDERSRELATERET TRÆNING33

DANSK BOLDSPIL-UNION | TEAM DANMARKSpillet er træneren, 5-8 årTIPS OG GODE RÅD:• Hav fokus på, atspillerne forsøgerat kontrollere boldeni spillene.• Giv spillerne glædeved spillet.Spilleren - boldenKarakteristika for 5-8 årige:• Motivationen for en øvelse er kortvarig.• Børnene kan ikke se store sammenhængeog forstår kun enkle regler.• Koordinationsevnen er ikke færdigudviklet.• Børnene vil gerne prøve noget nyt, menogså noget genkendeligt.• Børnenes egne legegrupper består ofteaf 2-6 børn.Spillet er trænerenDisse årgange skal først og fremmest lege ogspille på helt små baner. Spillerne ser ikke megetlængere end deres egen støvlesnude, ogbevæger sig som bisværme rundt på banen.De bruger meget tid på at kontrollere bolden,og de har svært ved at kigge op. Det gør ikkenoget – det er ganske naturligt i den alder.Derfor skal de lære de taktiske elementer gennemen masse småspil (3v3 og 4v4), uden attræneren stopper og forklarer sine store taktiskevisioner for spillet.Det spil, der hovedsageligt bør spilles, er 3v3(se figur 3.4B) da det passer til spillernes aldersniveau,og de finder fx naturligt bredde ispillet. Derved bliver bredde et indbygget (implicit)taktisk element, de kan træne igennemsmåspillet.Trænerne for denne aldersgruppe skal ikkefortælle spillerne om alle de forskellige instruktionsmomenteri 1v1-4v4. Trænerensopgave er først og fremmest at vejlede spillerne– fortælle dem om reglerne og vise hvilkeøvelser og spil, de skal lave – og ellers barelege med børnene/spillerne.Hvis du træner 8-årige, som har et højt tekniskniveau, kan du kort begynde at introduceredem til nogle af de forskellige taktiskeinstruktionsmomenter i 1v1-4v4 osv.Der er ikke noget specifikt taktisk fokusfor de 5-8 årige. Men de miljøer/småspil vi skaber, bør fremme deresrumopfattelse, perceptionsevne (opfattelsesevne)og tidsfornemmelse.Taktikken udvikles som kropsligviden gennem småspillene.Billedet illustrerer et eksempel på et 2v2 spil,hvor de to blå spiller sammen. Banen kan evt.afgrænses som vist på figur 3.4A.Eksempler på småspil, hvor spillet er trænerenFigur 3.4A: 2v2 Figur 3.4B: 3v3 Figur 3.4C: 4v434TAKTISK TRÆNINGALDERSRELATERET TRÆNING

TEAM DANMARK | DANSK BOLDSPIL-UNIONIndividuel taktisk træning, 9-14 årDer bør fokuseres på og arbejdes medden individuelle taktiske forståelse.Det holdtaktiske skal der kun i begrænsetomfang fokuseres på for deældste i aldersgruppen.Spilleren-bold-medspiller-modspillerNæste step i den taktiske udvikling hos spillerneer, at spilleren nu skal forholde sig tilbåde bolden og medspillerne, og senere ogsåmodspillerne. Derudover går vi fra ’spillet ertræneren’ til, at træneren skal være ’mere aktiv’i sin ledelsesstil (spørgende, involverendeosv.).Fokus hos de 9-14 årige er, at de individuelletaktiske færdigheder bliver udviklet gennemmange forskellige variationer af småspil/øvelserog overtal- og undertalsspil fra 1v1 til 9v9.Træningen bør sammensættes således:• U/10-spillere: Småspil/øvelser er konstrueretud fra 1v1 op til 5v5.• U/12-spillere: Småspillene/øvelserne erkonstrueret ud fra 1v1 optil 7v7.• U/14-spillere: Småspillene/øvelserne erkonstrueret ud fra 1v1 optil 9v9.Jeg har bolden Mit hold har bolden De har boldenBeskytte bolden’Ud af skyggen’ -vinkel,afstand, forfinteløb, overlapPlacere mig hensigtsmæssigti forhold til bold, medogmodspillereAflevere – hvorhen, hvordanog hvornår?Gøre banen storForudse afleveringer, brydeafleveringerUdfordre 1v1 – hvor,hvordan, hvornår?Modtage aflevering –hvordan og hvorhen?Spærre vejen for/føremodstanderens boldholderAfslutte – hvor i målet,hvordan og hvornår?Erobre bolden – hvor,hvordan, hvornår?Figur 3.5: Situationsbestemt spilintelligens (modificeret i forhold tilskema udarbejdet af Keld Bordinggaard).TAKTISK TRÆNINGALDERSRELATERET TRÆNING35

DANSK BOLDSPIL-UNION | TEAM DANMARK1v1De tre grundlæggende offensive 1v1-situationer(retvendt, rygvendt og sidevendt)bliver spilleren konfronteret med30-40 gange i hver kamp, og de forskelligeovergange skal den enkelte spillerkunne håndtere.1v1 defensivt er det vigtigste defensive,taktiske element for de 5-14 årige.1v1 kan være retvendt, rygvendt, med en spillerpå siden osv. 1v1 er også pladsspecifik, forskelligfra back til angreb og i forhold til spillesystemerog spillestile. Derfor er der bådegrundlæggende og specifikke elementer i forholdtil 1v1, der skal læres og håndteres.Spillerne skal således lære tre grundelementeri 1v1 spillet:Det ene er at kunne fastholde bolden, når derer behov for det. Det andet er at skabe overtalssituationer(som fx Iniesta eller ThomasKahlenberg), og det tredje grundelement er atafdrible en spiller for at komme til afslutning/gennembrud (som f.eks. Ronaldinho eller MartinJørgensen).For at mestre grundelementerne i 1v1, skalnogle tekniske forudsætninger være opfyldt.De er beskrevet under de tekniske elementerfor 5-14 årige.Først når spilleren mestrer de tekniske elementeri 1v1, følger de taktiske valg, som spillerenskal lære at træffe.I de tre 1v1-situationer findes der instruktionsmomenterdu kan give videre til spilleren. Deinstruktionsmomenter markeret med (*) ervigtige (de resterende er for de trænere, der vilgå meget i detaljen).36TAKTISK TRÆNINGALDERSRELATERET TRÆNING

TEAM DANMARK | DANSK BOLDSPIL-UNION1v1 RetvendtAlder: 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 211v1 RetvendtTIPS OG GODE RÅD:• Holde tempo modmodstanderen.• Temposkift efterdriblingen er altafgørende.• Mod fra dribleren.Taktiske instruktionsmomentertil 1v1 retvendtVarierende rytmer*Dribleren skal variere sin rytme. Når forsvarerenhar fundet rytmen, bryder dribleren rytmenigen og tager derved initiativet. Fx heletiden skifte retning.Udfordringen*Dribleren søger modstanderens opmærksomhedved at drible mod ham (lægge tryk på).FartFarten mod modstanderen kan variere. Denoptimale situation er at komme i rimelig højfart og udnytte dette til at komme hurtigtforbi modstanderen. Hvis udgangspositionenfor dribleren er lavere fart (forekommer oftepå kanterne), er det endnu vigtigere at driblingen/fintenfølges op af temposkift (fx JesperGrønkjær).Afstand til modstander*Afstanden til modstanderen er afgørendefor, hvilken finte man kan bruge. Fx skal manbruge 2-3 m afstand for at udføre ’træd overfinten’ i fart, mens det for andre finter er nokmed en ½ meter afstand.Afstand til boldOm bolden er tæt på eller langt fra har betydningfor, hvilken dribling/finte man udfører.Temposkift*Temposkift er altafgørende. Når dribleren harlavet finten mod sin modstander, skal temposkiftetkomme.Højre/venstre fodDet er vigtigt at kunne bruge begge fødder forat kunne true begge veje.* De instruktionsmomenter markeret med (*) er vigtige(de resterende er for de trænere, der vil gå meget i detaljen).Figur 3.6TAKTISK TRÆNINGALDERSRELATERET TRÆNING37

DANSK BOLDSPIL-UNION | TEAM DANMARK1v1 RygvendtAlder: 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 211v1 RygvendtTIPS OG GODE RÅD:• Boldholderenskrop skal helstvære sidevendt(som på billedettil højre).• 1.berøringen ermest hensigtsmæssigmed ydersidenaf foden(dette afhængeraf hensigt og situation).• Spænde i kroppeninden modtagelseaf bolden.Figur 3.7Taktiske instruktionsmomentertil 1v1 rygvendtAfstand til modstander*• Tæt på (½ m): Mærk modstander med armenfor at fornemme hvilken side modstanderener på (se billede).• Sidevendt kropsposition (se billede).• Langt fra (1-3m): Orientering for at se, hvilkenside modstanderen er på.Vending*• Spilleren står helt stille og modtager bolden(laver evt. en forfinte). Holder modstanderenvæk med kroppen, laver efterfølgendeet udfald (fx træder over bolden med benetog fortsætter den modsatte vej). Dervedbliver spilleren retvendt.• Spilleren kommer i fart mod bolden: Ned itempo før modtagelse af bolden:- Vender med bolden 1.gang efter forfinteog kommer derved fri af modstanderen- Kommer til at stå stille og kan gøre somovenstående.- Flytter bolden på 1.berøring væk framodstanderen tilbage i banen og holderfart i bolden med retningsskift forat blive retvendt.Temposkift*• Når spilleren har lavet udfaldet/vendingen(finten) mod sin modstander, skal temposkiftetkomme.* De instruktionsmomenter markeret med (*) er vigtige(de resterende er for de trænere, der vil gå meget i detaljen).38TAKTISK TRÆNINGALDERSRELATERET TRÆNING

TEAM DANMARK | DANSK BOLDSPIL-UNION1v1 SidevendtAlder: 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 211v1 SidevendtTaktiske instruktionsmomentertil 1v1 sidevendt1v1 sidevendt opstår ofte efter en retvendt udfordring,hvor spilleren ikke er kommet fri afsin modspiller.Varierende rytmer*Dribleren skal variere sin rytme. Når forsvarerenhar fundet rytmen, bryder driblerenrytmen igen og tager derved initiativet. Fxvende-vende.Udfordringen*Dribleren forsøger med fart og vendingerfrem og tilbage i banen at komme forbi sinmodstander til afslutning/indlæg.Temposkift*Temposkift er altafgørende i 1v1 situationer.Når dribleren har lavet vendinger overfor modsin modstander, skal temposkiftet komme.FødderDet er vigtigt at kunne bruge begge fødderfor at kunne bruge den fod, der er længst vækfra modstanderen (se billederne). Spillerenbeskytter derved bolden bedst muligt ved atholde kroppen mellem bold og modstander.Afstand til boldOm bolden er tæt på eller langt fra har betydningfor, hvilken vending/cut man udfører.* De instruktionsmomenter markeret med (*) er vigtige(de resterende er for de trænere, der vil gå meget i detaljen).TIPS OG GODE RÅD:Brug passiv modstanderpå et tidspunkt itræningen. Derved fårspillerne et billede af,hvordan de bedst beskytterbolden.Figur 3.8TAKTISK TRÆNINGALDERSRELATERET TRÆNING39

DANSK BOLDSPIL-UNION | TEAM DANMARK1v1 DefensivtAlder: 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 211v1 DefensivtTIPS OG GODE RÅD:• Have fokus på atforsvarsspilleren heletiden prøver at gørepres-afstanden sålille som mulig.• Vigtigt at forsvars-spilleren lærer atgå på kroppen (fraU/12).Taktiske instruktionsmomentertil 1v1 defensivtPresafstand*Forsvarsspilleren skal hele tiden prøve at formindskepresafstanden, således, at forsvarsspillerenhar den bedste mulighed for at gå påkroppen (få kropskontakt for bedre at kunneerobre bolden), når angriberen prøver at kommeforbi. Presafstanden kan variere, afhængigaf hvor hurtig angriberen er. 1½-2 meter er denumiddelbart optimale presafstand.Presstilling*Forsvarsspilleren skal prøve at få lukket angriberentil en bestemt side afhængig af medspiller,modspiller, situation på banen, sparkebenosv. Derudover skal forsvarsspilleren haveet lavt tyngdepunkt, let bredstående benstillingog vende den rigtige vej (hele tiden blikketpå bold og angriber).Gå på kroppen*Forsvarsspilleren skal, hvis angriberen gårforbi, forsøge at gå på kroppen så hurtigt sommuligt. Gå ind i angriberens løbebane.Lokke angriberenForsvarsspilleren skal forsøge at få angriberentil at lave et udfald på forsvarsspillerens præmisser,hvorefter forsvarsspilleren får bedremulighed for at erobre bolden.Følge angriberens rytmeForsvarsspilleren skal finde angriberens driblerytmefor at opnå bedst mulighed for aterobre bolden.* De instruktionsmomenter markeret med (*) er vigtige(de resterende er for de trænere, der vil gå meget i detaljen).Figur 3.940TAKTISK TRÆNINGALDERSRELATERET TRÆNING

TEAM DANMARK | DANSK BOLDSPIL-UNIONØvelser: 1v1• Øvelserne skal konstrueres, så spillernesættes i situationer, hvor de skal bruge forskelligefærdigheder (på det rigtige tidspunkt)i forhold til modspiller.• Gennem øvelser skal spilleren finde ud af,hvad der virker bedst for den enkeltespiller.• Gennem øvelser specialiserer spilleren sigtil det, der virker bedst for den enkelte spilleri forskellige 1v1 situationer. Fx kan træde-over-fintenvære den, der virker bedstfor nogle.ØvelsenDen røde spiller skal drible igennem et af deto keglemål for at score. Dvs. at han har mulighedfor at drible begge veje.Du kan vejlede i forhold til fx:• Hvad afgjorde, at du valgte denne finte?• Hvor langt var du fra modstanderen iudførelsen af udfordringen?• Vejlede i forhold til en simpel finte ogefterfølgende temposkift.Figur 3.10Spil i forhold til 1v1• Spillerne skal gennem (konstruerede) spiludfordres i mange situationer, hvor de skalløse 1v1 situationer• Spillerne skal gennem (konstruerede) spil/øvelser lære: Hvorfor, hvor, hvornår oghvordan? Fx hvornår det er godt at udfordre,og hvilke finter, der ’virker’ bedst• Spillerne skal gennem (konstruerede) spilgå fra bevidstgørelse mod forståelse• Spilleren skal på sigt lære af erfaringergennem (konstruerede) spil/øvelser i forholdtil 1v1Figur 3.11: 3v3 giver mange mulighederfor 1v1 situationer.TIPS OG GODE RÅD:Det er meget vigtigt,at børnene igen ogigen i kamp og træningfår lov at øve sigi 1v1-situationer for atgå fra bevidstgørelsetil forståelse af hvorfor,hvornår, hvor oghvordan.TAKTISK TRÆNINGALDERSRELATERET TRÆNING41

DANSK BOLDSPIL-UNION | TEAM DANMARK2v12v1 situationer er ligesom 1v1 en meget kompleksdel af det taktiske element i fodboldspillet.2v1-situationerne forekommer overalt påbanen, og i forskellige former.På banen kan spillernes relationer til hinandenbeskrives ved, at de altid ’hængersammen’ i par eller trekanter eller firkanter(diamanter) (se billede), dog med skiftendemakkere. Fx hænger backen sammen medbåde midtstopper og kantspiller, offensivt ogdefensivt.Det er derfor afgørende for spilleren, at hanlærer at foretage det mest hensigtsmæssigevalg i den aktuelle 2v1 situation.2v1Alder: 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 212v1TIPS OG GODE RÅD:Det er vigtigt at spillernelærer at drible direktemod modspilleren(lægge tryk på) for atfange dennes opmærksomhedi forhold til atudføre 2v1 situationer.Figur 3.12AFigur 3.12BTaktiske instruktionsmomenter til 2v1Instruktionsmomenterne herunder afhængeraf, hvor på banen situationen er:Afstand til modstander*• Boldholder skal forholde sig til, hvor tæthan er og skal være på modstander. Hvilkenbetydning har det for 2v1 situationen?• Medspiller skal forholde sig til, hvor tæthan er og skal være på modstander. Hvilkenbetydning det har for 2v1 situationen?Retvendt/rygvendtHvilken betydning har det, om boldholder erretvendt eller rygvendt?Løb*Det er vigtigt at medspilleren laver hensigtsmæssigebevægelser, dvs. løb, forfinte-løb iforhold til den pågældende 2v1.Lokalt overtal*Både boldholder og medspiller kan søge lokaltovertal på banen ved at søge hinanden i forholdtil modspiller.Taktiske driblingMan kan bruge den taktiske dribling ved fx atdrible imod modspilleren (lægge tryk på modspilleren)og således fange vedkommendesopmærksomhed. Derved skabes et lokalt overtal.Man kan også drible væk fra et område ogind i et andet område (angribe rum).Bandespil• Lave bandespil for bl.a. at skabe overtal/gennembrud.Overlap• Lave overlap for bl.a. at skabe gennembrud.Boldovertagelse• Lave boldovertagelse for bl.a. at skabe gennembrud.* De instruktionsmomenter markeret med (*) er vigtige(de resterende er for de trænere, der vil gå meget i detaljen).42TAKTISK TRÆNINGALDERSRELATERET TRÆNING

TEAM DANMARK | DANSK BOLDSPIL-UNION2v1 situationerne i en fodboldkamp er en megetvigtig parameter for at komme til gennembrudeller afslutning. Mange 3v2, 2v2, 4v3osv. ender i en 2v1 situation, der igen enderi et bandespil eller et overlap. Men man kanmed fordel dele 3v2 situationen op i to 2v1situationer, afhængig af, hvad boldholderenvælger.Figur 3.13A: Dette er umiddelbart en3v2 situation.Figur 3.13B: OverlapBandespilBandespilHvad skal boldholderen væreopmærksom på?• Han skal udfordre sin modstander ved atdrible direkte imod ham.• Han skal aflevere i rette øjeblik, dvs. i enafstand fra modstanderen, så denne ligenetop ikke kan nå at tackle – normalt 1-2meter. Hvis afleveringen falder for tidligt(for langt fra modstanderen), vil modstanderenhave mulighed for at vende sig omog indtage en mere fordelagtig position.Hvis afleveringen falder for sent (for tætpå), vil modstanderen kunne blokere.• Afleveringen kan være med vristen/ydersiden,så løberytmen ikke ændres. Det giverstørre mulighed for at ’camouflere’ afleveringen.• Bolden skal spilles direkte i fødderne påmedspilleren.• Afleveringens fart skal tilpasses i forhold tilafstanden til bandespilleren.• Idet bolden spilles, skal der ske et temposkift,så spilleren rykker forbi modstanderen.Hvad skal banden være opmærksom på?• Han skal ud af afleveringsskyggen.• Hvis banden selv dækkes tæt op, er det vigtigt,at han rykker hen imod boldholderen,idet bolden spilles. Det er vigtigt, at boldholderentør spille bolden til en tæt markeretbande, og omvendt, at en tæt markeretbande er indstillet på at modtage og spillebolden til trods for den tætte markering.• Banden må ikke være for langt væk fraboldholderen, idet det giver modstanderentid til at indtage en bedre position. På denanden side må afstanden til boldholderenheller ikke være for lille, idet modstanderenså har let ved at opfange bolden. For mangespillere vil den ideelle afstand være 3-4meter. Afleveringen skal ofte falde førstegang, og den skal spilles ind i det frie rumbag forsvarsspilleren, men foran angriberen(han skal kunne løbe ind i boldensbane). Afleveringen kan selvfølgelig spillesmed begge ben, men hvis man brugerindersiden af den fod, der er længst væk fraforsvarsspilleren, bliver afleveringsvinklenstørst mulig, og afleveringen bliver derforsværere at opfange.AfleveringsskyggeFigur 3.14: BandespilTIPS OG GODE RÅD:Det er vigtigt at spillernelærer at drible direktemod modspilleren(lægge tryk på) for atfange opmærksomhedeni forhold til at udførebandespil.TAKTISK TRÆNINGALDERSRELATERET TRÆNING43

DANSK BOLDSPIL-UNION | TEAM DANMARKBandespil er tilsyneladende ganske simpelt: Boldholderen spiller bolden til en medspiller, rykker ombag modstanderen og får bolden igen. Bandespil kræver dog god timing og god teknik.Figur 3.15TIPS OG GODE RÅD:Det er vigtigt at spillernelærer at drible direktemod modspilleren(lægge tryk på) for atfange opmærksomhedeni forhold til at udføreoverlap.OverlapFormålet med overlap er at sætte en modstanderud af spillet ved at skabe overtal. Detsker ved at skabe dybde/bredde i spillet. Deter altid en spiller i en position bag boldholderen,der skal rykke frem – oftest udvendigt,men i princippet også indvendig for boldholderen.Hvad skal boldholderen væreopmærksom på?• Han skal udfordre modstanderen ved atdrible lige imod ham. Ofte ser man boldholderenstandse op og vente på, at overlapperenskal løbe forbi. Derved er overraskelsesmomentetvæk.• Han skal spille bolden i det frie rum foranoverlapperen, så denne løber ind i boldensbane. Afleveringen skal som regel falde ligefør, at overlapperen er på højde med boldholderen.• For de fleste vil det være en fordel at spillebolden med ydersiden med den fod, der ernærmest overlapperen.Hvad skal overlapperen være opmærksom på?• Han skal løbe på det rigtige tidspunkt, dvs.når boldholderen har kontrol over bolden,med front imod modstanderens mål.• Han skal enten løbe i en bue bagom ellerkomme direkte bagfra boldholderen.• Han skal løbe med maksimal hastighed,indtil han løber ind i boldens bane, ellerboldholderen har afdriblet modstanderen.Både boldholderen og overlapperen skal væreopmærksomme på:• At boldholderen bliver klar over, at en medspillervil overlappe. Det er derfor af afgørendebetydning, at medspilleren råber tilboldholderen, at han er på vej, og at hanskal holde på bolden (give medspilleren tidtil at løbe).• At overlapperen fortæller boldholderen,hvornår han skal aflevere, dvs. hvornår haner nået næsten op på højde med boldholderen.Det er derfor vigtigt, at boldholderenog overlapperen kommunikerer.44TAKTISK TRÆNINGALDERSRELATERET TRÆNING

TEAM DANMARK | DANSK BOLDSPIL-UNIONØvelser i forhold til 2v1Øvelser skal konstrueres, så spillerne bliversat i 2v1-situationer overalt på banen fx 2v1 påkanten.Spillerne skal gennem konstruerede kampegå fra bevidstgørelse til forståelse.Øvelsen skal konstrueres, så spilleren erfarertimingen i brug af færdigheder i forhold tilmedspillerne, og træffer det mest hensigtsmæssigevalg på det rigtige tidspunkt.12Figur 3.17: 3v3 spil giver masser af mulighederfor at skabe 2v1 situationerVi skal veksle mellem, at spillerne bliver træneti 1v1 og 2v1, og at de sætter det indlærteind i en større sammenhæng, nemlig 2v2, 3v3og 4v4).Figur 3.16: Rød 1 spiller rød 2, som dribler modblå spiller, hvorefter rød 1 skal lave et hensigtsmæssigtløb. Man spiller færdigt indtil scoringeller blå spiller har bolden.Træneren kan vejlede i forhold til fx:• Det hensigtsmæssige løb• Timingen i 2v1 situationen.• Lægger rød 2’er tryk på blå spiller?• At 1 råber, når han er på vejKampe i forhold til 2v1Spillerne skal gennem konstruerede kampeudfordres på mange måder mht. hvordan deskal løse de mange forskellige 2v1 situationer.Spillerne skal gennem konstruerede kampelære: Hvorfor, hvor, hvornår og hvordan.I den sidste del af perioden for de12-14 årige skal spillerne begynde atforholde sig til helheden (6v6 - 9v9)og forskellen mellem opbygningsspilog afslutningsspil.Relationelle færdighederRelationelle færdigheder er et taktisk handlingsaspekt,hvor to eller flere spillere ser ogopfatter en situation samtidig og derefterhandler samtidig i den enkelte spilsekvens.Spilleren udvikler relationelle færdighedergennem alle småspillene (2v2 til 9v9), da hanhele tiden skal forholde sig til medspillerne.Fra 1v1 til det færdige spil:Træning U/5-U/9 U/10-U/12 U/13-U/14Taktik/spil-forståelse Individ Struktur(relation)Formation(hold)Spilformer 1v1, 2v1, 2v2 3v1-4v4 5v2-9v9FokusUdfordre, vende, beskyttesin bold, gåselv eller aflevere,gøre sig spilbar.Skabe trekanter,dybde og bredde.Skabe flere lag og vinkler,spille ind centralt for atvende spillet, boldbesiddelse,(possession).Figur 3.18TAKTISK TRÆNINGALDERSRELATERET TRÆNING45

DANSK BOLDSPIL-UNION | TEAM DANMARKAfrundingHvordan skal der undervises i taktik?Spillerne skal tænke fodbold. Du skal få spillernetil at blive bedre til det – ikke til at følgedin taktik til punkt og prikke. Modstanderneløber sjældent præcis de steder hen, som degør på taktikbrættet. Spillerne skal lære attræffe de rigtige valg på baggrund af korte,præcise instruktioner og vejledninger. Spillernebør bevidstgøres om, hvorfor én løsning erbedre end en anden.Spilintelligens kan trænesVi siger ofte, at de spillere, der vælger de rigtigeløsninger, er spilintelligente. Den færdighedvil vi fremelske hos spillerne. Spillere medstor spilintelligens har tilsyneladende ikkeoverlegne synsegenskaber. Men meget tyderpå, at spilintelligens kan trænes. Den udviklesved meget spil og modnes, så spilleren kanoverskue mere komplicerede sammenhænge.Spillerne finder selv løsningerSpillerne finder ofte selv løsninger på problemerne,og deres løsninger kan være bedre enddem, du selv har tænkt på.• Sæt en aktivitet i gang så ofte, at spillernevænner sig til den og gør sig nogle erfaringer,inden du vejleder. Fokusér på en tingad gangen.• Diskuter de taktiske elementer med spillerneunder træningen. Så tvinger du demtil at tænke over, hvordan de selv og andrespiller.Dette giver dig bedre mulighed for at kommemed god vejledning i løbet at træningen –især hvis du inden træningen har overvejet,hvilke instruktionsmomenter du vil fokuserepå.”Fodbolden i fortiden skal vi respektere,fodbolden i dag skal vi studere, ogfodbolden i fremtiden skal vi forudse(eller udvikle).“46TAKTISK TRÆNINGALDERSRELATERET TRÆNING

Kapitel 4Fysisk træning

DANSK BOLDSPIL-UNION | TEAM DANMARKFysisk træningIndledningDe fysiske krav i fodbold har ændret sig, ogisær er spillet blevet hurtigere.Udover at få indsigt i og forståelse for de respektivefysiske udviklingsområder, skal duogså vide, hvornår træningen af det enkelteudviklingsområde bør påbegyndes.Stabilitetstræning skal begynde tidligt. Derskal være ressourcer til en tidlig opbygning afatleten – og hermed samtidig en fodboldspiller.Det skaber basis for en komplet spiller.”Byg en atlet samtidig med, at dubygger en fodboldspiller.“Den fysiske træning for 5-8 årigebør kun foregå gennem leg ogbevægelse.Den fysiske træning for 9-14 årigebør altid foregå som integreret fysisktræning, dvs. integreret i fodboldtræningfx i form af en agility bane– der er bolden altid med.I kampe bør det også være muligt at matchebørn i forhold til deres højde og vægt. Ikke kunefter alder og køn. Regler om op- og nedrykningaf spillere kan lempes, så børnene spillermed børn med samme højde og ’drøjde’, hvisdet i det aktuelle tilfælde vurderes at være detbedste for spilleren.48FYSISK TRÆNINGALDERSRELATERET TRÆNING

TEAM DANMARK | DANSK BOLDSPIL-UNIONYouth Football Players – Portugal:18171615Skeletal age (years)14131211109910111213 14 15Chronological age (years)161718Figur 4.1: Den kronologiske alder er ikke altid den samme som den biologiske alder.Kilde: Malina m.fl. september 2000.Kronologisk alder er ikke biologisk alder!Den kronologiske alder er ikke altid den sammesom den biologiske alder. Derfor tager vihensyn til de spillere, der er tidligt eller sentudviklet.På figur 4.1 ses det fx, hvor stor biologisk forskelder kan være på to 12 årige.Vi vil stadig beskrive aldersgrupperne 5-8 årigeog 9-14 årige, og de fysiske udviklingsområder,der behandles, er følgende:5-8 årige 9-14 årige• Koordination og motorik• Løbeskoling• Agility/fartleg/lege• Fysisk træning gennem leg ogbevægelse• Bevægelighedstræning• Koordination• Agility (fodboldhurtighed)• Styrketræning• Hurtighedstræning• Frekvenstræning (hurtige fødder)• Stabilitetstræning• Springtræning• BevægelighedstræningFigur 4.2: Fysiske udviklingsområder der behandles i dette kapitel.FYSISK TRÆNINGALDERSRELATERET TRÆNING49

DANSK BOLDSPIL-UNION | TEAM DANMARKFysisk træning, 5-21 årAlder: 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21Koordination og motorik12 3 4Løbeskoling12 3 4Agility (Behændigheds -træning/fodboldhurtighed)12 3 4Fysisk træning gennemleg og bevægelse12Styrketræning1 2 3 4Hurtighedstræning1 2 3 4FrekvenstræningHurtige fødder12 3 4Skadesforebyggendetræning1 234Springtræning1234Figur 4.3: Farvetoningen angiver, hvor stor vægtning man skal give det enkelte udviklingsområde.Jo mørkere farve, jo højere prioritet. Talforklaring: 1: Spilleren præsenteres for færdigheden,2: Spilleren øver færdigheden, 3: Spilleren mestrer færdigheden og 4: Spilleren optimerer færdigheden.BEMÆRKNING:Kroppens ABC omfatterde mere basalekropslige færdighederend de egentligtidrætsspecifikke.Fysisk træning gennem leg og bevægelse(kroppens ABC)Ved kroppens ABC forstås en introduktion tilet alsidigt bevægelsesrepertoire. I kroppensABC arbejdes med mange former for balance,løb samt spring og kast. Langt den overvejendedel af træningen i denne aldersgruppe (5-8år) bør være legende med koordinativ/tekniskkarakter.Fysisk træning af børn og ungeFysisk træning af børn skal ske gennem legog bør primært indeholde øvelser, der ogsåstimulerer koordination og teknik – integreretfysisk træning.Fysisk træning medfører forbedringer af denfysiske kapacitet. Det gælder både træning afstyrke, aerob og anaerob kapacitet.Uanset denne gevinst skal man prioritere dentekniske træning højere end den fysiske træning.Børn har ikke samme behov for opvarmningog udspænding før og efter træning somvoksne. Men det kan have en vis pædagogiskvirkning at vænne unge idrætsudøvere til atgennemføre disse øvelser, så de ligger på ’rygraden’,når de bliver voksne.Opvarmning virker skadesforebyggende påbåde børn og voksne.50FYSISK TRÆNINGALDERSRELATERET TRÆNING

TEAM DANMARK | DANSK BOLDSPIL-UNIONFysisk træning, 5-8 årigeOverordnet mål: Udvikling af helkropsfærdigheder.Underordnet mål: Introduktion til legeorienteret opvarmning, fysisk træning og nedvarmning.Ingen periodisering, men helårlig veltilrettelagt træning.Alder5 6 7 8Legeorienteret træningGenerel, alsidig udvikling’Kroppens ABC’’Kroppens ABC’: Agility, balance, koordination.’Fysisk ABC’: Hurtighed (1-5 sekunders sprint og lignende), og bevægelighed.’Fysisk ABC’Figur 4.3Fysisk træning, 9-14 årigeOverordnet mål: Fortsat udvikling af teknik, udvikling af taktiske færdigheder og træningsfysik.Underordnet mål: Idrætspsykologisk udvikling.DrengeAlderPigerAlder9 10 11 12 13 14 9 10 11 12 13 14Fysisk ABCFysisk ABCFysisk udviklingFysisk udviklingHurtighedsstyrkeHurtighedsstyrkeKonditionstræningKonditionstræningStyrketræningStyrketræningFysisk udvikling: Generel fysisk træning, fokus på skulder, albue, ryg, mave, knæ og ankelstabilitet.Hurtighedsstyrke: Maksimal kraftudfoldelse i op til 4 sekunder.Styrketræning: Introduktion til vægttræning.Figur 4.4FYSISK TRÆNINGALDERSRELATERET TRÆNING51

DANSK BOLDSPIL-UNION | TEAM DANMARKKoordination og motorikAlder: 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21Koordination og motorikKoordination kan defineres som ’evnen til atsamordne kroppens bevægelser i forhold tilhinanden og til omgivelserne’.I forhold til koordination betegnes teknik som’evnen til at præstere en given færdighed medmaksimal sikkerhed og minimalt forbrug aftid og energi’.Da koordination er det grundlæggende fundamentfor læring af bevægelser, skal koordinationstræningfor børn prioriteres – isærfør og under puberteten. Koordinativ træningkræver at spillerne konstant lærer nye bevægelser.Du skal lave nye koordinationsøvelser,når det er påkrævet, fx hver måned.Den store opgave for dig er at tilpasse øvelsernetil lige netop spillernes niveau.Koordination og teknikFor mange trænere vil termerne koordinationog teknik højst sandsynligt blive brugt, hørtog anvendt i flæng. Teknik retter sig dog imodeksakte løsningsopgaver, sagt mere præcist:Spillerens løsning af en given bevægelsesopgave.Koordination og motorik for 5-8 årigePå de tidlige alderstrin kommer koordinationfør alt andet. I aldersgruppen 5-8 år handlerdet om at grundlægge den koordinativebasis og sørge for, at den enkelte spiller bliverintroduceret til nye bevægelsesmønstre somløb, hop, rul, kaste, gribe og derigennem fårstimuleret de koordinative evner.Træningen bør derfor være mere almen medbåde stimuli fra generel koordination og enanelse mere specifik del (fodboldteknik). Nårdu træner koordination, kommer du til at bevægedig over i andre træningsområder.At udviklingsområderne hænger sammenopleves ofte under træningen, fx i en agilitybane,hvor kravet om god løbestil opstårunder en sprint; koordination opstår vedretningsskift i zigzag løb, og hurtige – eksplosive– aktioner er påkrævet i et afsæt underspringøvelser.Koordination og motorik for de 9-14 årigeDer er bevægelser, der kan kategoriseres mereeller mindre aldersspecifikt. Dog bør betragtningeromkring spillerens udviklingsniveaualtid indgå i denne sammenhæng.Fysisk træninggennemleg og spilAgilityTræning af koordinationen kan integreres somen del af opvarmningen, så spillerne ’dagligt’bliver stimuleret til koordination.KoordinationLøbeskoling52FYSISK TRÆNINGALDERSRELATERET TRÆNING

TEAM DANMARK | DANSK BOLDSPIL-UNIONBevægelser/øvelser Beskrivelse/bemærkning Aldersgruppe1 Løb – fremad Løb med front i løberetningen. Billede 1. 5-8 år2 Løb – baglæns Løb med ryggen i løberetningen. 5-8 år3 Sidelæns løb God fodafstand. 5-8 år4 Vendinger Løb med vending. 5-8 år5 Hælspark Knæfremføring efter hælspark. 5-8 år / 9-14 år6 Knæløft Fod-isæt under kroppen. 5-8 år / 9-14 år7 Gadedrengeløb med høje knæløft (skip) Billede 2. 9-14 år8 Indadfører/udadfører Løft og rotation af hofte/ben. Billede 3. 9-14 år9 Stemafsæt. To ben – ét ben Kort tilløb – afsæt i horisontal retning. 12-14 år10 Diagonalløb Løb i zigzag form. 9-14 årFigur 4.4Bevægelse/øvelse nr. 1Bevægelse/øvelse nr. 7Bevægelse/øvelse nr. 8FYSISK TRÆNINGALDERSRELATERET TRÆNING53

DANSK BOLDSPIL-UNION | TEAM DANMARKLøbeskolingAlder: 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21LøbeskolingTIPS OG GODE RÅD:• Træk armene op, sådu kan se håndenforan dig.• Løft knæene højt.• Før benene rundtsom et hjul – ikkeet pendul.TIPS OG GODE RÅD:Støttefase:Det punkt på underlaget,hvor foden fårkontakt.Diagonale armtræk:Modsatrettet bevægelsemellem arm og ben(højre knæ frem – venstrearm frem)Løbeskoling er en beskrivelse af, hvordan mantræner evnen til at koordinere sine bevægelsermest hensigtsmæssigt i løb. Løbeskolinger en arbejdsproces, hvor vigtige elementer afkoordinative færdigheder indgår.BetydningDu skal sætte ressourcer af til arbejdet medløbeskoling. Løbestilen skal være god i en tidligalder for at være god i fremtiden.Teknisk udførelseDer er tre primære fokusområder i løbeskoling:Fodens støttefase.• Foden skal placeres (isættes) under kroppenstyngdelinie.• Ved moderat løb (joggetempo) har hele fodenkontakt under landing.• Ved sprint er det primært fodens forrestedel (fodbalden) der får kontakt med underlaget.Svingfasen.• Underbenet føres bagud og hælen op, såhælen kommer i nær kontakt med balden.Knæet føres frem.Koordinering mellem armarbejde ogbenarbejde.• Der skal være diagonalt armtræk i forholdtil benets (knæets) fremføring.Trænerens fokusFodens støttefase.• Se efter om spilleren sætter hælene kraftigti underlaget foran tyngdelinien; det vilbremse i stedet for at skabe fremdrift.Svingfasen• Observere om spilleren fører knæet frem.• Sørge for at spilleren formår at fastholdehælspark.Armtræk• Armene skal fastholdes i en position omkring90 (i albueleddet).• Armtrækket skal være lige fremad – ikkeind foran kroppen.54FYSISK TRÆNINGALDERSRELATERET TRÆNING

TEAM DANMARK | DANSK BOLDSPIL-UNIONAgility (behændighedstræning)Alder: 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21Agility (behændighedstræning)Normalt taler vi om agility ved træning afhunde, men agility gælder også for menneskerog er en betegnelse for kroppens evne tilat starte, stoppe og flytte sig hurtigt og effektivt.Agility er sammensætninger af forskelligegrundlæggende bevægelser. Gennemtræning af disse bevægelser øges spillerensadræthed.Agility for de 5-8 årige – leg og bevægelseAgility bør inddrages tidligt i træningen, ogkan trænes (bruges) på mange måder. Se førstpå agility ud fra et alment bevægelsesperspektiv.I alderen 5-8 år fokuseres på øvelser,der stimulerer udøverens almene bevægelsesrepertoire(løb, hop, hink, rullefald, kolbøtteretc.).”Agility er evnen til at starte, stoppeog bevæge kroppen hurtigt i forskelligeretninger.“3 42511. Hop i ringe med ét-bens afsæt i balance.2. Løb imod top med rullefald (kolbøtte) midt mellem keglerne.FYSISK TRÆNINGALDERSRELATERET TRÆNING55

DANSK BOLDSPIL-UNION | TEAM DANMARK3. Løb almideligt over pinde (liggende på jorden): Rør med én/to fødder imellem pindene: Tag to skridt etc.4. Zig-zag retningsskift mellem spyd.5. Foot-work på stigen (én fod i hvert felt). Sprint 5 meter ligeud efter stigen.56FYSISK TRÆNINGALDERSRELATERET TRÆNING

TEAM DANMARK | DANSK BOLDSPIL-UNIONAgility (fodboldhurtighed) for 9-14 årigeSer man agilitytræningen ud fra et fodboldperspektiv,bør det nu udføres, så bevægelsernebliver mere fodboldspecifikke. Det kanstadig ske ved øvelser i form af leg og spil.I den sammenhæng går bevægelserne fraat være mere alment orienterede til at væremere specifikt orienterede. Det er vigtigt, atbolden indgår i så mange øvelser som muligt,så vi sikrer integreret fysisk træning.Et eksempel på agility træning som den kan tage sig ud i praksis for 9-14 årige:12 345Figur 4.51. Hop over hække (forlæns – sidelæns – forlæns).2. Drible med bold.3. Spil bandespil med træneren og sno sig mellem spyddene.4. Sprint imod hæk og modtage bold før hækken.5. Spil bolden under hækken, hop over hækken.FYSISK TRÆNINGALDERSRELATERET TRÆNING57

DANSK BOLDSPIL-UNION | TEAM DANMARKStyrketræningAlder: 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21StyrketræningForskere inden for styrketræningsområdethar dokumenteret, at børn og styrketræninghænger fint sammen. Styrketræning har somsupplement gavnlig effekt for børn og er ikkemere risikabel end andre aktiviteter. Der ermange fordele ved at starte styrketræningtidligt, hvis retningslinjerne følges. Der tænkesikke på styrketræning med vægte.Nogle af de myter, der findes om børn og styrketræning,ses i skemaet:Myte»Træning med vægte hæmmerbørns vækst.«»Træning med vægte skaderknoglerne.«»Styrketræning giver alt forhøje belastninger.«»Styrketræning er usundt forbørn.«Er der da slet ingenproblemer?Figur 4.6VirkelighedIngen fysiologiske undersøgelser påviser denne sammenhæng.Tværtimod. Belastninger øger knoglernes styrke og undersøgelserpå juniorvægtløftere viser, at de har stærkereknogler end andre idrætsaktive.Styrketræning giver ikke højere belastninger end musklerneselv producerer. Sammenligner man med de belastninger,barnekroppen udsættes for i andre idrætsgrenesom gymnastik og fodbold, vil belastningerne i disse værehøjere end ved vægttræning. Hos en gymnast, der laveret kraftspring eller et kæmpesving i ringene, overstigerbelastningen markant kropsvægten pga. de kraftige retningsændringer.Tværtimod. Styrketræning virker forebyggende på en langrække livsstilssygdomme. Et barn, der styrketræner, erlangt sundere end et inaktivt barn.Der er potentielt masser af problemer, men pointen er,at de ikke adskiller sig fra dem, der er ved de fleste andreidrætsudfoldelser. Børn kan være spontane og ukontrolleredei deres bevægelser, og en skæv bevægelse under belastningkan indebære en risiko. Kyndig vejledning er alfaog omega ved al børnetræning.Skrevet af Morten Zacho, cand. scient. 9. april 2004, revideret af DBU58FYSISK TRÆNINGALDERSRELATERET TRÆNING

TEAM DANMARK | DANSK BOLDSPIL-UNIONTid: Styrketræning er stadig kun et supplementtil fodboldtræningen før og under puberteten.Styrketræningen kan indlægges i fxopvarmningen med forskellige øvelser som fxfrøhop, udfald, ’klap på knæ’-kamp, armstrækningerpå knæ, mavebøjninger og diagonalløftpå maven.Ressourcer: Der bør kun trænes reel styrketræningmed vægte, hvor uddannede og sagkyndigetrænere og instruktører er til stede (evt.en fysisk træner).Mængde: Trænes der tre træningspas ugentligtkan styrketræningen indlægges i opvarmningeni to af de tre (ikke på hinandenefterfølgende dage). Er der tale om fire træningspasugentligt, anbefales det, at der stadigtrænes to gange ugentligt (evt. tre gangeuden for sæsonen; fx mandag, onsdag ogfredag).Disse retningslinier gælder for børns vægttræning:1. Under hensyntagen til børnenes alder(fysisk udviklingstrin) kan der anvendesvægte, kropsvægt og andre redskaber tilstyrketræningen. Redskabet er ikke kritisk,det er måden, det anvendes på.2. Som udgangspunkt skal børn ikke trænemed vægte, der er tungere, end at de altidkan tage 8-15 gentagelser.3. I starten kan der trænes 8-15 gentagelsermed vægte, der sagtens kunne være løftetflere gange.4. Efterhånden som et grundlæggende styrke-og teknikfundament etableres kan derarbejdes tættere mod udmattelse i hvertsæt. Eksempelvis 12 gentagelser med envægt, der maksimalt kan løftes 12-15 gange.5. Træning med flere end 15 gentagelser harden ulempe, at det generelt er kedeligt ogdemotiverende.6. Der skal satses på alsidighed. En bred vifteaf øvelser skal anvendes. Som udgangspunktbruges øvelser, der involverer flereled i samme bevægelse. Nye øvelser hversjette uge.Aerob/anaerob træningAerob træning – også kaldet konditions- ogudholdenhedstræning – bør der ikke brugesspecifik tid på hos 5-14 årige, da spillet alenevil være tilstrækkeligt til at få spillerne i godform.Inden for anaerob træning benyttes to forskelligebegreber, hurtigheds- og sprinttræning,der begge dækker over specifikke træningsformer.Anaerob træning er ligesom den aerobe træningikke en vigtig træningsform ved træningaf børn før og under puberteten. I stedet børtrænere have større fokus på både den almeneog den mere funktionelle hurtighedstræning.Anaerob træning beskrives i bogen ’Aldersrelaterettræning 2’.Aerob/anaerobtræningHurtighedstræningIntervaltræningSprinttræningEksplosivUdholdenhedstræningFigur 4.7FYSISK TRÆNINGALDERSRELATERET TRÆNING59

DANSK BOLDSPIL-UNION | TEAM DANMARKHurtighedstræningAlder: 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21Hurtighedstræning1 2 3 41 2 3 4Figur 4.8Hurtighedstræning sigter først og fremmestpå at forbedre spillernes løbehastighed medog uden bold.Opvarmning er en forudsætning for at trænehurtighed. Før hurtighedstræningen inddragesmere i træningen, bør træneren introducereog træne løbeskoling. Den tekniskeudførelse af løbet skal være på plads, før derskrues op for tempoet.Hurtighedstræning for de 5-8 årigeFor de yngste kan introduktion til hurtighedstræningfx ske gennem fartleg.Fartleg:Keglerne stilles op med 15 til 20 meters mellemrum(se figur 4.8).Rød spiller 1 løber ned og rører kegle hos blå.Løber derefter hjem igen.Lige så snart han har rørt keglen hos blå, løberblå spiller 1 efter ham og prøver at fangeham. Lykkes det ikke, rører han bare kegle hosrød og løber derefter hjem. Rød spiller 2 jagterderefter ham osv.Hvis det lykkes at fange en spiller, går debegge tilbage til udgangspunktet og starterforfra.Hurtighedstræning for 9-14 årigeDa vi oftest løber med maksimal fart i under5 sekunder, bør hurtighedstræningen beståaf korte, meget intensive arbejdsperioder(100 %). Derfor skal man ligesom hos de små(5-8 år) stimulere og opfordre spillerne til atforetage bevægelser med stor kraftudfoldelse(eksplosive handlinger). Pauserne skal være sålange, at spillerne restitueres (mest muligt).Pauserne er betydeligt længere end arbejdsperioderne,fx 3-4 sekunders løb og dernæst30-40 sekunders pause.Hurtighedstræning for fodboldspillere kanderfor opdeles i:1. Træning af den maksimale hurtighed.2. Træning af acceleration.3. Træning af den funktionelle hurtighed.I kampe skal spillerne være hurtige på de førstemeter. Derfor beskriver vi kun accelerationsfasenog træning af den funktionelle hurtighed(træning af den maksimale hurtighedbeskrives i bogen ’Aldersrelateret træning 2’).Brug eksempelvis billeder, som børn kan seforan sig. Eksempelvis at børnene kører i bil:• »Nu er vi på motorvejen (fuld speed).«• »Nu er vi i byen (farten op og ned).«• »Forestil dig, at du kører i en Porsche (hurtigacceleration).«60FYSISK TRÆNINGALDERSRELATERET TRÆNING

TEAM DANMARK | DANSK BOLDSPIL-UNIONTræning af accelerationenAcceleration bør være central i hurtighedstræningen.Både offensivt og defensivt er derbehov for hurtige eksplosive ryk i en kamp.Hovedparten af denne træning bør foregå imaksimalt tempo og så vidt muligt med bold.Her er et par forslag til øvelsesvalg:1. Korte startøvelser.Spillerne skal hurtigst muligt fra stående stillingtilbagelægge en strækning på 3-20 m.Øvelsen kan sættes i gang ved signal eller spillerenkan selv bestemme, hvornår der løbes.Pausernes længde kan varieres, men er måletat forøge accelerationshastigheden, bør hvileperiodenikke være for kort. Arbejdsperiode 1 -hvileperiode 6-8.2. Reaktionsøvelser.Reaktionsøvelser har samme formål som dekorte startøvelser. Ud over accelerationen trænerman spillernes reaktionsevne, idet trænerensætter øvelsen i gang med forskellige lyde– eller visuelle signaler (fx ved at kaste en boldeller lade en spiller løbe). Spillerne bør startefra forskellige udgangspositioner; siddende,liggende eller stående. Herved tilføres øvelsenforskellige grader af styrketræning.Træning af den funktionelle hurtighedDen funktionelle hurtighed begrænses til envis grad af spillerens koordinationsevne, tekniskeog taktiske kunnen. Den bedste træningaf den funktionelle hurtighed opnås gennemintervalspil og kamp.Retningsliner for hurtighedstræningen• Al hurtighedstræning skal udføres intensivt,dvs. meget tæt på 100 %, hvis den skalvirke.• Da den derfor er meget krævende, bør denaltid ligge først i træningen (oftest efteropvarmning).• Vær opmærksom på træthedssymptomerog sørg for tilstrækkeligt med pauser mellemøvelserne (to sekunders sprint og 20sekunders pause).• Brug bolde – det er sjovere (især for de yngstespillere) og giver samme udbytte.• Hurtigheden trænes hele året.• Og… altid grundig opvarmning før hurtighedstræning.Et eksempel:Gentagne sprint over 5-10 meter og 20-30sekunders boldjonglering eller lignende ipausen.FYSISK TRÆNINGALDERSRELATERET TRÆNING61

DANSK BOLDSPIL-UNION | TEAM DANMARKFrekvenstræningAlder: 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21FrekvenstræningFrekvenstræning er betegnelsen for en træningsform,der tilsigter en forbedring af evnentil at flytte fødderne hurtigst muligt. I fodboldhar det også prædikaterne footwork og hurtigefødder.Fodboldspillere skal kunne bevæge føddernehurtigt og præcist. En spiller med et ’hurtigtben-/fodarbejde’ vil især have fordele ved hurtigeretningsskift, hvor den fod, der bruges tilat ’sætte af med’, placeres hurtigere i jordenhvorved personen kommer hurtigere afsted.Hurtige fødder kan også gavne spilleren i situationer,hvor han har bolden inden for spilleafstand.Her vil modstanderne vanskeligtkunne reagere på den hurtige boldkontakt ogde pludselige retningsskift.Eksempler på spillere med hurtige fødder erChristiano Ronaldo og Leonil Messi.Træning af hurtige fødder kan udføres som endel af opvarmningen. Her er et eksempel påfrekvenstræning indlagt i opvarmningen.Integreret opvarmning:10 min.: Boldkontrol (se tekniktræning)10 min.: Frekvenstræning (koordinationsstige).Husk at få bolden med.5 min: Sprint/hurtighed62FYSISK TRÆNINGALDERSRELATERET TRÆNING

TEAM DANMARK | DANSK BOLDSPIL-UNIONStabilitetstræningAlder: 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21StabilitetstræningHar børn noget, som mange af os har mistet?Svaret er ja: De har kernestabilitet. Eller sagtmere passende, styrke af centrale kropsdele –omkring rygsøjlen og maveregionen.Mennesket har omkring mave- rygregionen etnet af muskler, der alle har til opgave at holdekroppen oprejst og stabil. De er afgørendefor opretholdelsen af god kropsholdning. Vedtræning af disse muskelgrupper vil den øgedemuskelstyrke have positive sideeffekter.Markante og udbytterige faktorer af stabilitetstræning:• Forbedring af balancen• Forbedret led og kropsstabilitet• Forbedring af kropsholdningen• Øget styrke af kropskernen• Nedsat risiko for skader• Forbedring af sportspræstationenAt bygge en atlet samtidig med at man byggeren fodboldspiller kan også overføres tilstabilitetstræning. Her handler det om at fåskabt en god og bærende muskelstyrke omkringkropskernen, før der bruges ressourcerpå selve styrketræningen.Træning af kropsstammen.Træning af balde og forlår.FYSISK TRÆNINGALDERSRELATERET TRÆNING63

DANSK BOLDSPIL-UNION | TEAM DANMARKTræning af balance og kropstamme.Træning af balance og kropstamme.Træning af balance.Træning af balance.64FYSISK TRÆNINGALDERSRELATERET TRÆNING

TEAM DANMARK | DANSK BOLDSPIL-UNIONSpringtræningAlder: 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21SpringtræningSpringtræning er i ordets forstand et udviklingsområde,hvor spilleren stimuleres til atforetage kraftfulde og eksplosive afsæt fraunderlaget. Springtræning er fx spring overhække og andre forhindringer.Springtræning kan inddeles i følgendekategorier:• Almen springtræning• Funktionel springtræningAlmen springtræningAlmen springtræning baseres på bevægelsersom ganske almindelige hop og afsæt fra underlaget.Det kan foregå som en del af agilitytræningen,hvor der skal hoppes til siden ellerfrem over lave hække (10-30 cm), plintkassere.l. Under denne træningsform foretages dermeget ofte højst ét eller to spring efter hinanden,efterfulgt af anden aktion, eksempelvisløb efter en bold.Funktionel springtræningFunktionel springtræning er træning, der ermålrettet fodbold. Her øges antallet af gentagnehop/spring, samtidig med at der erstørre fokus på den tekniske udførelse afspringet og hastigheden i afsættet.Springtræning for de 5-8 årigeI denne aldersgruppe er springtræning ikkeet primært arbejdsområde. Dvs. der ikke børarbejdes med den funktionelle springtræning,men at der i højere grad inddrages spring iforbindelse med andre almene bevægelsersom forskellige løb, rul og fald. Antallet afgentagelser af spring skal være begrænset,hvilket vil mindske risikoen for overbelastningi tilhæftningssteder som senen under knæskallenog fodleddets sener.Gadedrengeløb med høje knæløft (skip-øvelsen),hinkehop og frøhop er gode øvelser fordenne aldersgruppe.Springtræning for de 9-14 årigeMed spillere i guldalderperioden (9-14 år) børder lægges en anelse mere fokus på springtræningen.Stadig skal antallet af spring doseresfornuftigt i forhold til især skadesrisikoen,men også for at sikre, at spilleren kan udførebevægelsen mere eksplosivt end tidligere(især fra 12-års alderen).AfrundingI dette kapitel er flere væsentlige konklusioner,herunder:1. Selv for børn og unge før og under pubertetenfindes der adskillige vigtige og udviklendeindsatsområder i den fysiske træning.2. Mange af udviklingsområderne er tæt forbundetog bør derfor kun sjældent stå alene.I fx agility træningen spænder mange bevægelsersig over flere udviklingsområder; spring(springtræning/styrketræning), løb (løbeskoling),acceleration/sprint (hurtighedstræning),rullefald (koordination) og retningsskift (frekvenstræning).Langt de fleste børn synes faktisk, at fysisktræning er sjov og udfordrende, hvis langegentagne løbeture rundt om banen fx afløsesaf en udfordrende agilitybane eller en tempofyldtfartleg. Det stimulerer motivationen,hvis der er konkurrence i øvelsen.FYSISK TRÆNINGALDERSRELATERET TRÆNING65

Kapitel 5Mental træning

TEAM DANMARK | DANSK BOLDSPIL-UNIONMental træningDet mentale aspekt i fodbold får større ogstørre indflydelse. At være mental stærk erikke defineret klart. Men en spiller skal haveen høj grad af motivation og vilje til at trænemeget for at nå sine mål, være god til at læresig nye ting og frem for alt kunne tåle modgang.Hvad skal du vægte på det mentale område,når du enten træner de 5-8 årige eller de 9-14årige?Indre motivation, trivsel og glæde er grundlæggendeelementer for udvikling af kompetencer.Det gælder udviklingen fra det 5.til det 21. år, men vi har valgt kun at beskriveelementerne mere generelt for de 5-8 årige.Efterfølgende vil øvrige mentale elementerbeskrives for de 9-14 årige.THOMAS HELVEG:”Jeg har ikkeverdens størsteboldtalent, menvilje og indstill ­ing tæller også..“MENTAL TRÆNINGALDERSRELATERET TRÆNING67

DANSK BOLDSPIL-UNION | TEAM DANMARKMental træning, 5-21 årAlder: 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21Indre motivationGlædeTrivselKompetencerMålsætninger1234Visualisering1234ParathedFokusering1 2 3 41 2 3 4Indre dialog1234Afspænding1234Selvtillid1 2 3 4Spændingsregulering1234Præstere under pres12 34Stresshåndtering12 34Konkurrencestrategier1234Topspillerattitude1234Vinderadfærd1234Figur 5.1: Farvetoningen angiver, hvor stor vægtning man skal give det enkelte udviklingsområde.Jo mørkere farve, jo højere prioritet. Talforklaring: 1: Spilleren præsenteres for færdigheden,2: Spilleren øver færdigheden, 3: Spilleren mestrer færdigheden og 4: Spilleren optimerer færdighedenMental træning af de 5-8 årigeTrivsel, glæde, motivation og kompetenceBørn og unge skal trives i fodbolden. Trivselhar stor indflydelse på præstationen, mentrivsel påvirker også barnet og den ungesmulighed for at udvikle kompetencer, der kanbruges andre steder i livet.God kultur og et fodboldmiljø, derskaber trivsel og glæde, giver barnetog den unge større muligheder for atudvikle kompetence.Kulturen og miljøet omkring klubben/fodboldener vigtig for trivslen.68MENTAL TRÆNINGALDERSRELATERET TRÆNING

TEAM DANMARK | DANSK BOLDSPIL-UNIONMotivationMotivation anvendes på mange måder. Den erselve grundlaget for idrætslige handlinger ogrækker ind i alle facetter af træning og konkurrence.Børn og unges motiver for at dyrkeidræt varierer fra person til person og fra situationtil situation.Frederik kan vælge fodbold ud fra en forventningom at være sammen med vennerne ogdermed en del af et socialt fællesskab. Menmotivet kan også suppleres eller overskyggesaf et motiv om personlig (subjektiv) mestringsevneog oplevelse af kompetence:»Det her er bare godt, for det kan jeg!«Den enkelte spiller kan have flere motiver forat dyrke fodbold. Ligeledes påvirker du børneneog er med til at motivere (se figur 5.2).At det skal være sjovt, er det mest centralemotiv for børn og unges idrætsdeltagelse.Det kan virke meget enkelt, men pointen er,at oplevelsen og følelsen af, at ’det er sjovt’, erforankret i glæde. At opleve glæde er en fundamentaldel af livet og opleves meningsgivendefor idrætsudøveren. Glæden gør idrætsudøvereni stand til at udnytte sine ressourcerog præstere optimalt. Den er det grundlæggendeog mest afgørende motiv for idræt.En måde at opleve glæde på er via oplevelseaf kompetence. Den subjektive mestringsevneudgør motivet.Konkurrencemomentet er også et vigtigt motivfor idrætsdeltagelse. Det er afgørende atkonkurrere med andre – eller med sig selv. Detkan være modstanderne, som Frederiks holdMotivDet skal være sjovt …KompetenceDeltagelse og tilhørsforholdKonkurrencemomentetAt komme i god formBelønning og social statusÅrsagsforklaringGlæde og oplevelse af mening med deltagelse iidrætsaktiviteten.Oplevelse af kompetence; »… det her – det kan jeg …«.At opleve tilknytning og et tilhørsforhold til et hold elleren gruppe. En del af et socialt fællesskab. Herunderogså idoldyrkelse.At vinde, mestre specifikke færdigheder og oplevefremgang og spænding.At få det bedre fysisk, at føle sig sund og i form.Opmærksomhed og stræben efter position i et socialthierarki.Figur 5.2: Børn og unges motiver for at dyrke idræt.spiller mod. Men det kan også være det indbyrdeskonkurrenceaspekt mellem spillernepå holdet eller at mestre særlige færdighederi spillet.Konkurrencemomentet kan også drives af belønningeller hierarki. At gøre sig ’fortjent’ tiltrænerens opmærksomhed eller blive præmieret.At straffe et barn med mange armstrækninger– eller modsat – at belønne et barn med’goder’ i form af sodavand og slik er en udbredtmisforståelse blandt trænere i fodbold.At trives i fodbolden skal man ikke gøre sigfortjent til. Frederik skal anerkendes og bekræftesi, at lige netop ’jeg’ er ok, uanset præstation!Kompetence:Når personen har lyst til og reelt anvendersine færdigheder, erfaringerog viden til at handle og agere i enbestemt situation.MENTAL TRÆNINGALDERSRELATERET TRÆNING69

DANSK BOLDSPIL-UNION | TEAM DANMARKTHOMAS HELVEG:”Det er også talentat bringe en godindstilling med udpå fodboldbanen.“VISE ORD:Fortæl mig– og jeg vil glemmeVis mig– og jeg vil huskeInvolver mig– og jeg vil forståLao TseIndre- og ydrestyret motivationIndrestyret motivation betyder, at motivationenkommer inde fra spilleren selv. Fodboldspilles frivilligt og af lyst. Oplevelse af glæde,meningsfuldhed og kompetence skaber motivationen.Ydrestyret motivation betyder, at motivationenkommer udefra. Det omgivende miljøi form af bekræftelse eller belønning styrerspilleren. Miljøets positive eller negative forstærkningermotiverer spilleren.Indre- og ydrestyret motivation er ikke enten/eller – men de supplerer hinanden. Spillerener derfor både indre og ydre motiveret – menintensiteten og retningen af motivationenhar individuel karakter. Den indre motivationer den stærkeste, da den giver en interessefor idrætten i sig selv. Stræben efter at opøvekompetence (fx blive bedre til finter) og skabemeningsfuldhed (jeg går til fodbold fordi deter sjovt, og jeg glædes ved det) hos spilleren,er en effektiv måde at styrke den indre motivationpå.Trænerens rolleDu har som træner stor betydning for at opbyggeog vedligeholde det gode fodboldmiljøi klubben, ligesom du påvirker spillerne hverisær. Indtil den ’gode kultur’ er bygget op, erdu kulturskaber. Du har et stort ansvar for atskabe de rutiner, gode vaner, roller og værdier,som klubben ønsker. Gennem kulturen kan duskabe motivation, så spilleren i samspil medandre har mulighed for at opleve glæde, kompetenceog tilhørsforhold.Begejstring er en mulighed for at skabe glædeog motivation. Inden du går ind i fodboldklubben,bør du stoppe op et øjeblik, trækkevejret dybt og tænke over en bevidst positivog begejstret måde at træde ind ad døren på.Det gælder med andre ord om at lægge problemerne(fra jobbet eller andre steder) frasig eller i det mindste sætte dem på stand by.Så kan du begejstre og blive begejstret sammenmed de forventningsfulde fodboldpigerog -drenge.”Børns naturlige instinkter starteraltid med mulighederne. Børn gøruden at vide det ting, de slet ikkehar lært endnu. Børn fokuserer heltnaturligt altid på at se og tænke imuligheder. Det med at se og tænkeforhindringer er noget, de lærer afvoksne. På den måde er opgavenfor voksne at blive som børn igen.I hvert fald når det gælder indstillingentil, hvilke muligheder vi hverisær har.“70MENTAL TRÆNINGALDERSRELATERET TRÆNING

TEAM DANMARK | DANSK BOLDSPIL-UNIONMålsætningerAlder: 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21MålsætningerMental træning af de 9-14 årigeDu bør begynde at arbejde målrettet medforskellige mentale teknikker for de 9-14 årige.Målsætninger kan du introducere for spillernefra de er 10 år.Når vi beskriver målsætninger, drejer det sigikke om individuelle, hvor der bliver nedskrevetbåde proces- og præstationsmål. Snarereer det en mere løbende proces fra det 10. til 14.år, hvor spillerne lærer at opsætte målsætningerfor de færdigheder, som de vil blive bedretil; altså noget de kan kontrollere. Det kaldeset præstationsmål.Fx kunne spilleren blive bedt om at lave etpræstationsmål i en øvelse for at teste sit niveaui en færdighed:• Hvor mange gange kan du sparke bolden ide små mål på 10 forsøg?• Hvor mange gange kan du lave du en ’godvending’ og sparke bolden ind i målet på 10forsøg?Hvorfor skal spillerne lave en målsætning?Med en målsætning bliver spillerne bedre tilat fokusere på det, de vil være bedre til – bådetil træning og i kamp. Målsætningen øgerselvtillid og motivation, og spillerne tagerstørre ansvar for egen læring.Hvordan kan spillerne lave engod målsætning?Spillerne skal først vurdere hvilke styrker ogsvagheder, de har. En målsætning skal væreudfordrende, realistisk, konkret og målbar.Målene skal formuleres som den handling,spillerne vil blive bedre til.Fx spilleren vil gerne blive bedre til at finte.Spilleren vil gerne kunne lave ’husmandsfinten’i fuld fart om en måned.• Det er udfordrende (det er en ny færdighed,han skal arbejde med).• Det er realistisk (ved at arbejde med husmandsfinten2-4 gange om ugen á 10 min.,kan man nå det).• Det er konkret (det er en bestemt finte).• Det er målbart (det er målbart at se, omhusmandsfinten kan udføres i fuld fart).Opfølgning/evalueringHele tiden skal der evalueres/følges op på deenkelte målsætninger, så spillerne bliver realistiskei deres målsætninger (fx at de mener,de kan ramme målene 6 ud af 10 gange).Spilleren skal engang imellem overveje, ommålsætningen skal justeres, hvis den viser sigat være for svær eller for let.Spilleren skal altid følge op på målsætningenog huske i hvor høj grad målet blev nået (fxat de vil ramme målene 8 ud af 10 gange omto måneder). Derefter kan spilleren tænke pånæste målsætning.Træneren skal støtte spilleren i at formulereog sætte ord på mål og fokuspunkter. Hjælpspilleren med at udpege nye udviklingspunkterog giv løbende konstruktiv og positiv feedbackunder og efter træningen. Giv feedbackeni et 2:1 forhold; dvs. to ting, der fungerergodt og som spilleren udfører fint, og én ting,der bør udvikles yderligere.I talentudviklingen skal spillerne danne godevaner for at træne, spise ,forberede sig osv. Deskal også danne gode vaner i at opsætte målsætninger.MENTAL TRÆNINGALDERSRELATERET TRÆNING71

DANSK BOLDSPIL-UNION | TEAM DANMARKVisualiseringAlder: 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21VisualiseringVisualisering handler om at anvende forestillingsbillederfor at kunne ’se sig selv’ i udførelsenaf forskellige trænings- eller konkurrencemomenter.Visualisering er bl.a. med til at øgekoncentrationen og selvtilliden samt styrkeden tekniske og taktiske træning.Målrettet visualiseringsteknik skal først trænesfra spillernes 13. år. Da bliver det en vigtigmental parameter for elitefodboldspilleren.Du kan dog begynde at arbejde med visualisering,når spillerne er omkring 10 år. Et billedeer som bekendt bedre end tusind ord. »I skalbevæge jer let og hurtigt som en panter mellemkeglerne« eller »forestil jer, at bolden er etæg, og I skal gribe den på foden« er eksemplerpå visualisering.Næste step inden for visualisering vil væremed trænings- og kampsituationer, fx afslutninger(se Aldersrelateret Træning 2).Visualisering:Spilleren visualiserer en bevægelseinden han udfører den. Fx han ser sigselv sparke et frispark i mål.72MENTAL TRÆNINGALDERSRELATERET TRÆNING

TEAM DANMARK | DANSK BOLDSPIL-UNIONParathedAlder: 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21ParathedParathed skal forstås som et begreb hvor spillerenskal være parat før, under og efter sinsekvens i en øvelse/spil eller kamp – og ikke’kigge fodbold’. Derfor skal parathed afspejlesi træningen.Før (før han modtager pasningen, skal hanhave forberedt sig) – under (han modtagerpasningen og spiller en ny pasning) – Efter(spilleren laver et temposkift til ny position).Parathed er en tredeling (før – under – efter)men bør ses som en helhed.ParathedFør aktionenUnder aktionenEfter aktionen• Foretage bevægelse (ofte eksplosivt) i forhold til bolden og medspiller.• Bevægelsen vil ofte være retningsskift eller temposkift eksempelvisforfinte – modløb – diagonalløb etc.• Før aktionen er ofte det største problem for unge udøvere, der førstreagerer, når bolden kommer.• Selve boldbehandlingen/boldkontrollen.• Her gælder selve de tekniske forudsætninger for den enkelte spiller.(En vigtig fase, som der normalt er stor fokus på herhjemme.)• Agere efter endt handling.• Denne fase er ofte betinget af et temposkift-/løb, stor parathed ogomstilling i forhold til næste aktion.(En fase der tillægges ekstra stor opmærksomhed i udlandet.)Ovenstående skema er orienteret meget påudførelsen af tekniske og taktiske øvelser,men udførelsen hænger sammen med spillerensmentale ’tilstand’. Når udførelsen af færdighederikke lykkes, skyldes det ofte manglendeparathed. Paratheden fra træning skaltages med over i kampe.Parathed er en forudsætning for maksimalttempo i spillet og ikke mindst optimal præcisioni afleveringer og første berøring.At være parat er betinget af flere facetter:• Fokusering• Opmærksomhed• Hurtige fødder• Tillæring af vaner• AnsvarlighedPå selve udførelsen af øvelsen.På flere stimuli samtidig.’Oppe på tæerne’.Få parathed til at ligge på rygraden (gode vaner).Vise ansvar over for at tingene lykkes.MENTAL TRÆNINGALDERSRELATERET TRÆNING73

DANSK BOLDSPIL-UNION | TEAM DANMARKFokuseringAlder: 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21FokuseringTIPS OG GODE RÅD:Du skal begynde tidligtmed at udvikle spillernes’gode vaner’. Ikkekun med at huske drikkedunkog benskinner,men også med parathedog fokusering. Detgælder både til træningog kamp!Ved fokusering forstår vi at koncentrere sigfuldt ud om en opgave. Fokusering er en mentalfærdighed, der hænger sammen med parathed.At kunne holde fokus på selve øvelsen,(fx. indersidespark) i 5-10 min. er svært, og viskal starte tidligt med at opdrage spillernetil det. Fokusering skal også tilegnes gennemgode vaner.Fokusering:Fokusering er at kunne koncentreresig om en given opgave eller en giventræningssession og lukke alt andetude. Fx at spilleren kun har fokus påsin 1v1 situation, og ikke på hvad dersker på den anden træningsbane.Fokusering skal gradvist forbedres fra det 10.til det 14. år. Spillerne skal forstå, at når mantræner, er man fokuseret. De skal mindes omat være fokuseret, når øvelsen starter og 1-3gange under øvelsen, hvis de har ’udfald’. Detskal gøres i et positivt motiverende miljø.74MENTAL TRÆNINGALDERSRELATERET TRÆNING

TEAM DANMARK | DANSK BOLDSPIL-UNIONIndre dialogAlder: 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21Indre dialogDen indre dialog er en mental parameter, somspilleren skal møde tidligt.Den indre dialog handler om de tanker spillerengør om sig selv i forhold til den kommendetræning eller konkurrence. Den indredialog er ofte enten positiv (konstruktiv) ellernegativ (destruktiv), eller også veksler denmellem positiv og negativ.Fx »jeg kan godt score på det straffespark« eller»jeg kan ikke score på det straffespark«.Den positive indre dialog styrker normalt selvtilliden,motivationen og præstationen hosspilleren. Den negative indre dialog svækkernormalt disse områder.Går spilleren rundt og siger til sig selv, at haner god til en ting, jo mere bevidst bliver hanom det. Siger han: »jeg er god til at drible«,bliver han bedre til det.Desværre gælder det omvendte også. Jo fleregange spilleren overbeviser sig selv om, athan er elendig til at drible, jo mere nervøs ogbange bliver han for at drible.Spilleren skal finde ud af, om den indre dialoger hæmmende eller udviklende for hans resultater.Alt andet lige er en konstruktiv indredialog et bedre udgangspunkt for en præstationend den negative og destruktive indredialog.Du skal arbejde for at dine spillere har en positivindre dialog. Du skal danne ’de gode vaner’,ved at give dem en tro på, at de kan drible,sparke osv. eller at de kan lære, at drible, sparkeosv.Ovenstående udtalelse er fin at bruge over forspillerne for at få dem i gang med en positivindre dialog. Så går spillerne gradvist fra det10. til det 14. år fra at sige: »Selvfølgelig kanjeg det, jeg har bare ikke lært det endnu« til»jeg er god til at drible«.I næste step udvikler spilleren gradvist denindre dialog til at kunne spændingsregulere(14-17 årige) og derefter udvikle en vinderadfærd(17-21 årige).VIDSTE DU?Der farer 50.000 ordgennem et menneskeshoved på en dag.VISE ORD:Sig »det bli’r svært’«– og du får ret.Sig »selvfølgelig kanjeg det, jeg har bareikke lært det endnu«– og du får ret.Hvad vil du helsthave ret i?MENTAL TRÆNINGALDERSRELATERET TRÆNING75

DANSK BOLDSPIL-UNION | TEAM DANMARKAfspændingAlder: 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21AfspændingTHOMAS HELVEG:”Måske er det forfængelighed,menjeg har altid haftdet sådan, at jegikke ville gå hjemfra træning ognogen kunne sige,at jeg ikke havdegjort det godtnok.“Afspænding handler om at kunne slappe af ogreducere stress og uhensigtsmæssige spændingeri kroppen. Afspænding er en mentalparameter, der kort skal introduceres fra det11. år.Stress og uhensigtsmæssig anspændthedhæmmer såvel de fysiologiske som de mentalebetingelser for at præstere.Spilleren skal arbejde med egen opmærksomhedi forhold til stress og anspændthed.Hvornår bliver jeg anspændt? Ved jeg hvorfor?Hvad kan jeg gøre for at forebygge anspændtheden?Hvordan vil jeg gerne have det indentræning og konkurrence?Du kan lære denne øvelse med spillerne:»Nu skal I først spænde i armene og derefterslappe af.« Derved får spillerne en fornemmelseaf, hvad afspænding er.Herefter kan det bruges i forbindelse med, atspillerne træner. Fx hvis spilleren har haft tredårlige afslutninger i træk kan du sige: »Prøvat trække vejret dybt et par gange og mærkderefter afslappetheden«. Det giver spillerenen fornemmelse af, hvordan man kan optimeresine præstationer i træning og kamp. U/13-og U/14-spillerne kan også begynde at brugeteknikken ved standardsituationer, hvor delærer at slappe af, inden de udfører sparket.AfrundingSpillerens forudsætninger for at skabe rutineromkring konkurrence, at kunne spændingsregulere,fastholde fokus, selv at skabe kvaliteti træning og konkurrence , er funderet ide mentale kompetencer. Spilleren må derforfx lære at afspænde, som et grundlag for atkunne regulere spændingsniveauet op ellerned før, under og efter træning/kamp.Målsætning er fundamentet for at udvikle ogfastholde motivationen og den indre dialog ervæsentlig for at blive ved med træningen ogsikre kontinuitet.Som trænere skal vi arbejde med det mentaleområde fra spillerne er 5 år. Især et godt fodboldmiljø,som skaber trivsel, glæde og motivationog kompetence, er afgørende fra det 5.år til det 10. år. Introduktion til de andre mentalefærdigheder skal langsomt påbegyndes,når udøveren fylder 10 år.76MENTAL TRÆNINGALDERSRELATERET TRÆNING

DANSK BOLDSPIL-UNION | TEAM DANMARKKapitel 6:Øvelsesgeneratoren77ØVELSESGENERATORALDERSRELATERET TRÆNING

DANSK BOLDSPIL-UNION | TEAM DANMARKØvelsesgeneratoren:123456Hvad vil du opnå med øvelsen? Hvad er målet?▼Opstil situationer i spillet, hvor færdigheden bruges▼Udvikl hver situation til fire øvelser(formel, funktionel, anvendt spil, anvendt spil i højt tempo)▼Hver af de fire øvelser laves i tre sværhedsgrader (let, middel, svær)▼Opstil et øvelsesmål for spillerne▼Evaluér øvelsen/måletFigur 6.1: Øvelsesgenerator til konstruktion af fodboldøvelser.ØvelsesgeneratorPå trænerkurser er mange ofte interesseret iat få nye øvelser til træningen. Behovet synesumætteligt!Hvorfor det? Er det fordi, vi trænere har entendens til at bruge de samme øvelser ogoplever, at vi gror fast i øvelserne, eller er detblot, fordi vi ikke selv oplever træningen somspændende?Er det fordi man blot har brug for at blive inspirereteller se og opleve tingene på en nymåde?Eller… forklaringerne kan være mange og er idenne sammenhæng ikke så vigtige – det vigtigeer her at præsentere en måde, hvorpå duselv kan udvikle nye øvelser.Til det har vi udviklet en øvelsesgenerator.Den er en slags opskrift på, hvordan du kanudvikle en øvelse og dernæst tilpasse denmålgruppen og miljøet.I øvelsesgeneratoren skal nogle step gennemgåsundervejs – det behøver du ikke gøreskriftligt, det kan du blot gøre over for digselv.Der er mange veje ind i øvelsesgeneratoren,hvilket kan illustreres ved følgende eksempler.1. Dine spillere er 8-9 år, og efter at du harlæst i DBUs bog om aldersrelateret træning,ved du hvilke færdigheder, spillerne skal udvikleog i hvilken rækkefølge. Du vælger nuden færdighed, der står næst i rækken.2. Du oplever i træningen, at flere spillere ikkeprøver at, eller ikke kan, lave finter.3. Du er netop startet som træner for et holdog der er en del færdigheder, spillerne skallære – som den første færdighed vælger duvristspark.78ØVELSESGENERATORALDERSRELATERET TRÆNING

TEAM DANMARK | DANSK BOLDSPIL-UNIONOmstående er blot nogle få eksempler på, atobservation under træning/kamp kan giveanledning til at begynde at tænke på at konstruereøvelser. Oftere er det dog eksempel 4,der giver anledning til overvejelser, nemlig enidé om at der for enhver fodboldspiller er færdigheder,der skal læres.Når du har besluttet, hvilken færdighed spillerneskal blive bedre til, finder du øvelsesgeneratorenfrem.Der er seks trin i øvelsesgeneratoren, og for atillustrere princippet er der efter skemaet indsateksempler, så du kan se hvordan øvelsesgeneratorenkan fungere i praksis.1 Hvad vil du opnå med øvelsen?Og hvad er målet?I denne del af fasen, som hænger godt sammenmed de ovenfor beskrevne observationer,skal du finde ud af, hvad formålet med øvelsener – der kan sagtens være flere.Fx kan formålet både være, at spillerne skallære at sparke indersidespark, have det sjovtog lære hinandens navne at kende.Det er en god ide også at kunne besvarespørgsmålet: Hvorfor skal de lave øvelsen? –det lyder banalt, men mange øvelser bliverofte lavet »fordi det gjorde vi, da jeg selv spillede«eller »det er en øvelse, min egen trænerlaver, når jeg spiller«. De argumenter er ikkegode nok. Formålet kommer altså før øvelsen –det er ikke omvendt, at man ser en øvelse mansynes ser sjov ud, og så reproducerer den udenat vide, hvad øvelsen egentlig er designet til.Eksempel:Hvad ønsker du at opnå med øvelsen?Jeg ønsker, at spillerne bliver fortrolige med atheade til bolden efter et afsæt.Hvorfor? I moderne fodbold er hovedstød envigtig faktor såvel offensivt som defensivt,og det er vigtigt også at kunne heade efter etafsæt.2 Opstil situationer i spillet,hvor færdigheden brugesI denne fase identificerer du situationer(gerne flere) i fodbold, hvor netop den ønskedefærdighed benyttes, dvs. prøv at huskesituationer. I nogle af ovenstående eksemplerpå indgange til øvelsesgeneratoren er situationerneoplagte, men der kan være mangeandre situationer, hvor færdigheden forekommer.Når du har opstillet nogle situationer,kan du vælge den, der bedst passer til ditformål.Eksempel: Heade i luftenSituationer, hvor hovedstød i luften forekommerer1. Defensive hovedstød på indlæg fra kanten2. Offensive hovedstød (afslutninger ellerafleveringer) i forbindelse med indlæg frafløjen.3. Hovedstød i.f.m. udspark.4. Hovedstød i.f.m. indkast (afslutninger ellerafleveringer)5. Etc.Nu vælger du den situation, der passer bedsttil målgruppen og formålet.3 Udvikl hver situation til fire øvelsestyper(formel, funktionel, anvendt spil, anvendtspil i højt tempo)Enhver situation, du har forestillet dig, kan iprincippet deles op i mange forskellige øvelser.I denne er fire typer angivet, nemlig enformel øvelse, en funktionel øvelse, en øvelsemed anvendt spil og en øvelse med anvendtspil i højt tempo.(Skema over de fire øvelsestyper på næste side)ØVELSESGENERATORALDERSRELATERET TRÆNING79

DANSK BOLDSPIL-UNION | TEAM DANMARK3ØVELSESTYPE ØVELSESOPLÆG EKSEMPEL DIFFERENTIERINGFORMEL ØVELSEVed en formel øvelseforstås, at træningenaf færdigheden udelukkendehandler om træningaf bevægelsenFx træning af bevægelsen til ethovedstød. Øvelsen kan laves hvorsom helst der er et område, hvorman kan spille fodbold. Man kan fxbruge en mur at heade op ad. Somtræner fokuserer du udelukkendepå bevægelsen og giver feedbackpå netop den. Du er i princippetligeglad med det omgivende miljøog resultatet af bevægelsen.Styrke: Meget fokuseret på bevægelsesmønsteret,mulighed formange gentagelser.Svaghed: Meget lille overførsel tilspillet. Bliver hurtigt kedeligt.Heade efter afsætMakkerøvelse med en bold. Spiller1 kaster bolden til spiller 2 femgange. Spiller 2 springer op ogheader bolden tilbage. Afhængigaf alder bruges evt. lettere bolde,så spillerne ikke oplever, at det gørondt at heade.Øvelsen laves nu i tre sværhedsgrader(let, middel, svær). Detgiver nemlig mulighed for at laveundervisningsdifferentiering, dvs.at tilpasse øvelsen til den enkeltespillers niveau.Let: Hovedstøduden afsæt.Middelsvær: Laveafsæt og heade tilbagetil makkeren.Svær: Spillerne skallave retningsbestemtehovedstød,fx skal spillerenramme makker, deri mellemtiden harflyttet sig 3-4 metertil den ene side.FUNKTIONELØVELSEVed en funktionel øvelsesættes øvelsen ind ien kampsituationDet er dog vigtigt atforstå, at der ikke ertale om en spilsituation,men altså en øvelsessituation.Hovedstødet kan øves på en rigtigbane og i en situation, hvor deter normalt at færdigheden findersted på banen. Fx kan man træneafslutninger på mål, have en medspiller,man skal spille bolden til,eller en modspiller, man skal fintesig forbi. Husk dog, at der ikke ertale om en spilsituation, men enøvelsessituation.Styrke: Relativt mange gentagelseri det rigtige miljø, i en spillignendesituation og med godmulighed for at fokusere på bevægelsesmønsteret.Svaghed: Relativt beskeden overførseltil spillet, lidt mere spildtid.Heade i luftenMakkerøvelse (evt. tremandsøvelse)med en eller flere bolde, hvisdet er muligt.Spiller 1 kaster/sparker bolden tilspiller 2, der springer op og headerbolden i mål eller afleverervidere til en tredje spiller. Der skiftesfx efter 5 gentagelser.Let: Heade uden afsæt,eller flyt indkastettættere på.Middelsvær: Trespillere skiftes til påindkast at hoppeop og heade påmål.Svær: Sparke boldenindover ellerkaste langt fra, såhastigheden påbolden bliver højere,og det bliversværere at time afsætog headning.80ØVELSESGENERATORALDERSRELATERET TRÆNING

TEAM DANMARK | DANSK BOLDSPIL-UNION3ØVELSESTYPE ØVELSESOPLÆG EKSEMPEL DIFFERENTIERINGØVELSE MEDANVENDT SPILVed en øvelse med anvendtspil forstås enøvelse, hvor færdighedenbringes ind i enform for spil.Hovedstødet skal bringes ind i enform for spil. Det kan være i spil4v4, hvor spillerne skal anvendefærdigheden, når de spiller. Reeltbetyder det, at en stor del af træningstidenogså bliver brugt påandre ting, fordi der vil være mangetidspunkter, hvor det, man ønskerat have fokus på, ikke er det,man reelt bruger tiden på. Hvis dufx ønsker at have fokus på hovedstød,så vil der i et spil ikke væreså mange situationer, hvor detforekommer, men det er du nødttil at acceptere, for at spilleren kanudvikle færdigheden i spil. Du ernødt til at indrette spillet sådan, atmange situationer opstår.Styrke: Relativt god overførsel tilspillet under kontrollerede forhold.Svaghed: Relativt få gentagelser.Det kan være svært at fokusere påselve færdigheden.Heade i luftenFiremandsøvelse – 4v4:Spillet indledes med et indkastfra træneren. Der skal heades påbolden efter afsæt enten offensivteller defensivt. Derpå spillesbolden færdig (til afslutning ellererobring) – dog maksimalt 15sekunder. Derpå indledes med etnyt indkast – denne gang til detandet hold.Ovenstående er blot eksempler,der kan varieres i det uendelige.Let: Samme øvelse,men nu må derheades uden forudgåendeafsætog modstandernemå først dække opefter første hovedstød.Middelsvær: Somovenstående, meni begyndelsen måman kaste boldenind fra mållinien forat gøre det nemmereat angribe.Svær: Øvelsen startermed et indlægsparket ind ogspillerne kæmperom bolden. Mankan evt. også spillemed en regel om,at scoring skal værepå hovedstød ellerefter assist på hovedstød.Ovenstående erblot eksempler, derkan varieres i detuendelige.ØVELSESGENERATORALDERSRELATERET TRÆNING81

DANSK BOLDSPIL-UNION | TEAM DANMARK3ØVELSESTYPE ØVELSESOPLÆG EKSEMPEL DIFFERENTIERINGANVENDT SPILI HØJT TEMPOVed en øvelse med anvendtspil i højt tempoforstås en øvelse hvorfærdigheden trænesunder det pres, der er,når det gælder om atvinde.Når det gælder om at vinde, kanman som træner ikke forvente,at spillerne fokuserer på teknikken.Teknikken er nu underordnetresultatet.Man kan altså som træner ikkeforvente at få meget ud af at retteet hovedstød, uanset hvor forkertdet udføres. Det kan også væresvært at se færdigheden udført ikampen, hvis ikke man indførerspecifikke regler, der fremmer brugenaf færdigheden. Det er altsåendnu vigtigere, at der i spilleter indlagt betingelser, som bevirker,at spillerne ikke kan undgå atarbejde med færdigheden. Detbetyder, at spillet ikke altid villigne det rigtige spil fuldstændigt,men at man til gengæld arbejdermeget spilnært i forhold til temaet.Som eksempel kan man spillei samme opstilling som i kampe(7v7 eller lignende afhængig af alder)og aftale at det kun er tilladtat score på hovedstød eller direkteefter hovedstødsaflevering.Styrke: God overførsel til spillet.Svaghed: Meget få gentagelser.Intet direkte fokus på bevægelsen.Heade i luften7v7. Almindeligt spil med to målog bageste mand er målmand.Der gives to points, når der scorespå hovedstød og et point vedscoring lavet via målgivende afleveringmed hovedstød. Der givesikke point ved almindeligt scoretmål.Let: Hvis man ønskerat gøre øvelsennemmere, kanbanen gøres lidtmindre og dermedgive mange indkastog mange mulighederfor afslutningerpå hovedstød. Deter også muligt atstoppe spillet ogofte genstarte detmed et indlæg frasiden.Middelsvær: Denkompetitive øvelsekan som udgangspunktværesom ovenståendei spilformen 7v7,hvor scoringer kuntæller, hvis boldenheades ind.Svær: Hvis man ønskerat gøre øvelsensværere kan manspille på stor banemed ”grøfter” ogspillere i siden. Reglener, at scoringerpå hovedstød giverto point, mens defensivehovedstødgiver et point. Målpå hovedstøds-assistsgives et point.Ingen andre scoringereller handlingergiver point. ’Grøfterne’fordrer megetlange indlæg,for at der kan scoreseller forsvaresmed hovedstød.NB: Generelt er detsvært at lave hovedsstødsøvelserihøjt tempo!82ØVELSESGENERATORALDERSRELATERET TRÆNING

TEAM DANMARK | DANSK BOLDSPIL-UNIONBETINGELSER:• Hvad er tilladt og forbudt?• Tidsbegrænsninger• Drible-, afleverings- ogscoringsbetingelser• ForsvarsbetingelserBOLD:• Størrrelse• Vægt• Form• Egenskab• AntalAKTIVITET:A: Tekniske elementerB: Taktiske elementerC: Fysiske elementerD: Mentale elementerBANE:• Rum• Størrelse• Form• UnderlagSPILLERE:• Antal hold• Antal spillere pr hold• Med- og modspil• Over- eller undertalssituationMÅL:• Form• Placering• AntalSPILHJULFigur 6.2:Spilhjulet – enhjælp til at justereøvelser og spili den retning duønsker.Som det kan ses, er der styrker og svaghederved alle typer af øvelser, og det er trænerenslod at vurdere, hvor udøverne befinder sig ideres udvikling og dernæst prioritere øvelsesvalgetderefter.4 Hver af de fire øvelser laves i tre sværhedsgrader(let, middel, svær)I ovenstående afsnit er der givet eksemplerpå, hvordan man kan justere øvelser (differentiere),så flere spillere kan få mere ud af enøvelse. Her skal kort gives nogle principper for,hvordan man kan gøre øvelser sværere ellerlettere.Som udgangspunkt kan man bruge det såkaldtespilhjul (se figur).Centralt i hjulet ligger selve ’aktiviteten’ ogheri beslutningen om, hvad du ønsker at opnåmed aktiviteten. Hvilket emne har du fat i?Ønsker du at arbejde med det tekniske, dettaktiske, det fysiske eller det mentale?Rundt om ’aktiviteten’ ligger de parametre,som har indflydelse på, hvordan aktivitetenudvikler sig. Banen – Mål(ene) – Spillere –Bolden(e) – Betingelserne.Hver gang du ændrer på en af parametrene,ændrer aktiviteten karakter i større eller mindregrad. Du har altså mange muligheder forat justere aktiviteten i den retning, som duønsker.Nogle af de væsentlige faktorer for sværhedsgradeni forbindelse med teknisk træning erelementer som rum og tid. Rum kan i figurenfindes under Bane, mens tid findes under Betingelser,hvor man fx kan sætte tidsbegrænsningerpå.Ved at bruge spilhjulet i forbindelse medøvelsesgeneratoren vil du oparbejde en bedreforståelse for, hvorfor øvelser og spil udviklersig som de gør, og langsomt bliver du bedre tilhele tiden at justere øvelser, så de medvirkertil at udvikle udøverne.ØVELSESGENERATORALDERSRELATERET TRÆNING83

DANSK BOLDSPIL-UNION | TEAM DANMARK5 og 6 Opstil et øvelsesmål for spillerne;evaluér øvelsen/måletDet er ofte meget gavnligt at skifte mellemat øve og at evaluere/teste – det er specieltgavnligt for motivationen. Som eksempel kanvi tage øvelsen med hovedstød sammen medmakker. Hvis ikke der er andre krav til spillerenend at lave aktiviteten, så øver du og det kanvære fint lige i begyndelsen. Men hvis du ikkeefterhånden ændrer på øvelsen, eller stiller etmål op for spilleren, så opleves øvelsen ret hurtigtkedelig. Du kan derfor bede spilleren om atramme bolden korrekt i panden, mens han befindersig i luften – eller bede spilleren lave enmålsætning for sig selv, dvs. stille spørgsmålet:»Hvor mange gange i træk kan du rammebolden med panden mens den er i luften?« Sålærer spilleren også sit eget niveau at kende ogkan se, at han bliver bedre som tiden går.Efter at spilleren så har forsøgt, skal man somtræner følge op, dvs. evaluere på om målene ernået, så spilleren føler sig set og selv bliver klarover vigtigheden af at forholde sig til sit egetniveau.Denne evaluering er også en forløber for at arbejdemed mere langsigtet målsætning.Dette var et eksempel på, hvordan du megethurtigt kan udvikle et stort antal øvelser. Faktisker der mange andre typer af øvelser. Fx kandu udvikle isolerede øvelser til at være en konkurrence(kompetitive øvelser), ved at lade tospillere spille mur mod hinanden udelukkendemed indersidespark.Ligeledes kan du lave isolerede funktionelleøvelser eller funktionelle kompetitive øvelser.Som en hjælp til trænere med begrænseterfaring, har vi dog valgt at supplere dettemateriale med et større udvalg af øvelser påDBUs hjemmeside, www.DBU.dk/exercise.Øvelserne er lavet efter følgende skabelon,som er skåret over samme læst som øvelsesgeneratoren.1. Navn på øvelsen.2. Primært formål (og evt. et sekundært formål.)Hvad er øvelsen god til at træne?3. Hvorfor er øvelsen vigtig?4. Hvilken type øvelse er der tale om(formel, funktionel, anvendt spil, anvendtspil i højt tempo)?5. Øvelsesbeskrivelse (med figur).6. Hvilke justeringsmuligheder er der for atgøre øvelsen lettere eller sværere?7. Hvilke mål kan stilles op for spillerne/holdet?8. Hvordan skal de evalueres?84ØVELSESGENERATORALDERSRELATERET TRÆNING

DANSK BOLDSPIL-UNION | TEAM DANMARKKapitel 7:Trænings-/aktivitetsmængde85TRÆNINGS-/ AKTIVITETSMÆNGDEALDERSRELATERET TRÆNING

DANSK BOLDSPIL-UNION | TEAM DANMARKVIDSTE DU AT...Kinesiske badmintonspillerehar trænet10.000 timer, når deer 18 år.Danske badmintonspillerehar trænet10.000 timer, når deer 27 år.Trænings-/aktivitetsmængdeJo mere fysisk aktive børn og unge er, destobedre!Men masser af underholdningsmulighederindbefatter ikke fysisk aktivitet (computerspil,gameboy, TV etc.), og vi har en forældre-generation,der i misforstået opbakning til deressmå poder transporterer dem i bil til og fraskole osv. Derfor er det blevet endnu vigtigereat fokusere på trænings-/aktivitetsmængden(eller den samlede fysiske aktivitet).I fodboldklubberne tilbyder vi slet ikke organiserettræning nok til at opfylde spillernessamlede behov for fysisk udfoldelse. Detbetyder, at du som træner skal animere til enmasse træning uden for klubben, fx i skolen,SFO´en, børnehaven eller i baghaven. Det erligeledes der, spillerne leger ’verdensstjerner’og lægger fundamentet for at optimere deresfodboldfærdigheder.Derudover er en alsidig idrætsudvikling megetgunstig for børn i alderen 5-12 år. Atletik oggymnastik er fremragende alternativer/supplementtil fodbold!Anbefaling til samlet trænings-/aktivitetsmængde (angivet i minutter):Der er selvfølgelig forskel på, om man er i den yngste eller ældste del af den specifikke aldersgruppei forhold til trænings-/aktivitetsmængde. Fx vil den 5-årige måske træne én gang omugen og den 8-årige to gange om ugen.5-8 årige, 5-8 timer:DANIEL AGGER:• Begyndte at spillefodbold som 4-årig• Var fysisk aktiv i24 timer om ugensom 12-årigAngivet i minutter Man Tirs Ons Tors Fre Lør SønHoldtræning 75-120 75-120 3v3GruppetræningstævneIndividuel træningSelvtræning/streetfodbold/ 15 før tr. 30 i 15 før tr. 30 i 30 i 30 i 30 ispecifik træning/ 15 i skolen 15 i haven skolen haven havenalsidig træning skolen skolen86TRÆNINGS-/ AKTIVITETSMÆNGDEALDERSRELATERET TRÆNING

TEAM DANMARK | DANSK BOLDSPIL-UNION9-12 årige, 10-15 timer:enten / ellerAngivet i minutter Man Tirs Ons Tors Fre Lør SønHoldtræning 75-120 75-120 (teknik- 75-120 5v5-7v7Gruppetræning skole) kampeIndividuel træningSelvtræning/streetfodbold/ 30 før 60 i 30 før 30 før 30 før 90 bagalsidig træning tr. haven tr. tr. tr. hallen30 i 30 i 30 i 30 iskolen skolen skolen skolen12-14 årige, 15-17 timer:Angivet i minutter Man Tirs Ons Tors Fre Lør SønTHOMASKAHLENBERG• Begyndte at spillefodbold som 4-årig• Var fysisk aktiv i 24timer om ugen som12-årig. Herunderbordtennis, basketballog tennis!Holdtræning 75-120 75-120 (teknik- 75-120 7v7-9v9Gruppetræning skole) kampeIndividuel træningSelvtræning/streetfodbold/ 30 før 60 i 30 før 30 før 30 før 60 bag 90 bagalsidig træning tr. haven tr. tr. tr. hallen hallen30 i 30 i 30 i 30 i 30 iskolen skolen skolen skolen skolenTræningsugen kunne fx se således ud:U/5-U8 U/9 U/10 U/11 U/12 U/13 U/14 Elite U/15 EliteMandag Træning Træning Træning Træning Gruppe- GruppetræningtræningTirsdag Træning Træning Træning TræningOnsdag Træning Træning Træning TræningTordag Træning (Teknik- (Teknik- Træning Træningskole) skole)Fredag (Talent- (Talent- Træningskole) skole)Selvtræning/streetfodbold:Selvtræning/streetfodbold foregår før ellerefter den organiserede klubtræning, hvor spillerneskyder på mål, dribler, øver tricks osv.Det kan også være fodbold i skolegården, ’baghallen med vennerne’ eller streetfodbold (pågaden). Derudover kan det være, at trænerenkan inspirere til at træne ved siden af.Desuden har nogle klubber oprettet mulighedfor deltagelse i specifiktræning eller teknikskole,hvilket er ekstra træninger, som spillerneselv skal melde sig til. Her bliver kun fokuseretpå individuelle tekniske færdigheder fxfinter, 1. berøringer, afslutninger osv.TRÆNINGSMÆNGDETræningsmængdenkan fordeles på firetræningstyper:Selvtræning:Spilleren træner et selvvalgtemne alene.Individuel træning:Teknisk/taktisk træningaf 1-4 spillere.Gruppetræning:Teknisk, taktisk, fysiskeller mental træningmed 3-10 spillere.Holdtræning:Hele holdet træner påén gang.TRÆNINGS-/ AKTIVITETSMÆNGDEALDERSRELATERET TRÆNING87

DANSK BOLDSPIL-UNION | TEAM DANMARKKapitel 8:DBUs aldersrelateredespillerudviklingsmodel88DBUs ALDERSRELATEREDE SPILLERUDVIKLINGSMODELALDERSRELATERET TRÆNING

TEAM DANMARK | DANSK BOLDSPIL-UNIONDBUs aldersrelateredespillerudviklingsmodelDBUs aldersrelaterede spillerudviklingsmodel,som er vist i skemaform på forsideflappen, eret forsøg på at vise udviklingen af spillerensom et samlet hele fra U/5 til U/21 årsalderen.For at spilleren kan få det optimale ud af sittalent, skal der trænes i alle områderne, dvs.teknisk, taktisk, fysisk og mentalt. Men de fireområder skal ikke trænes med lige stor vægt ide forskellige udviklingsperioder.”Ikke alle former for træning er ligeeffektive, så træning bør ofte baserespå videnskabelighed frem for træningstraditionerog intuition.“Overordnede periode for DBUs spillerudviklingsmodel (SUM):U/5 U/6 U/7 U/8 U/9 U/10 U/11 U/12 U/13 U/14 U/15 U/16 U/17 U/18 U/19 U/20 U/21FUNdamentalsSpillerne udvikler de vigtigebasale bevægelsesfærdigheder,der danner fundamentetfor yderligereudvikling.Lære at træne– træne for at træneSpillerne lærer at træne idenne fase– at lære nyt er motiverende.Den fysiske opbygning afkroppen begynder.KonkurrencetræningVed siden afudvikling bliverevne til attackle kravene ikamp vigtige.Træne forat vindeUdover udviklingskal evnentil at vindekampe prioriteres.Figur 8.1: DBUs aldersrelaterede spillerudviklingsmodel giver vejledendeoverskrifter for de overordnede temaer for træningen.DBUs ALDERSRELATEREDE SPILLERUDVIKLINGSMODELALDERSRELATERET TRÆNING89

DANSK BOLDSPIL-UNION | TEAM DANMARKTIPS OG GODE RÅD:Som rollemodel skabertræneren et godt træningsmiljø,hvor spillernebakker hinandenop og viser respekt forden enkelte.FUN-damentalsBørnene udvikler basale bevægelsesfærdigheder,der er fundamentet for yderligere udvikling.Navnet Fun-damentals udtrykker både,at træningen skal være sjov og at det primæreskal være at udvikle de helt basale (fundamentale)færdigheder.Lære at træne/træne for at kunne træne mereI denne fase lærer børnene at træne – at lærenyt opfattes meget motiverende – og denfysiske opbygning af kroppen begynder. Somoverskriften antyder, så er der to fokustemaeri denne periode. Først handler det om, at børneneskal lære, hvad træning er, og hvordanman kan gribe det an. I den anden periode erfokus på, hvordan man skal begynde at opbyggesin træningsfysik, så man senere kantåle at træne endnu mere.Træne for at konkurrereVed siden af den generelle udvikling som fodboldspillerbliver evnen/færdigheden til attackle kravene i kamp vigtige. I denne perioderettes træningen mod konkurrence og bliverbetydeligt mere specifik end tidligere. I førsteomgang fokuseres på en idrætsgren (fodbold)og senere i perioden også på den plads, manspiller.Træning for at vindeUd over fortsat udvikling skal evnen/færdighedentil at vinde kampe prioriteres. Al træningener nu lagt an på at vinde kampe. Træningenskal optimeres via periodisering, dvs.planlægning, så man undgår overtræning ogsamtidig sikrer, at spilleren fysisk er på toppenpå de rigtige tidspunkter. Spillerne skal vænnestil kravene i senioridrætten og have sommål at blive bedre end de nuværende seniorer.LæringsmiljøDen helt overordnede tanke med læringsmiljøeter, at man som træner skal sigte på at udviklespillerne, både som mennesker og spillere,ved at være involverende og coache.Læring og træning hænger sammen.Der kan forekomme meget læringuden træning, men træning i elitesammenhænguden læring er i yderstekonsekvens meningsløs. Læring erdet overordnede mål for træningen.De forskellige læringssituationer lader sigbedst forklare som forskellige læringsarenaer.Det er én arena, når træner og spiller trænerpræcise afleveringer på fodboldbanen.Det er en anden læringsarena, når trænerenunder træningen med sprog, klap på skulderenog anerkendende bemærkninger vedligeholderden gode relation til udøveren.Som rollemodel skaber træneren et godt træningsmiljø,hvor spillerne bakker hinanden opog viser respekt for den enkelte.Endelig er det en tredje arena, når spillerenefter træningen trækker dig (som træner) tilside og beskriver, hvordan han ikke kan fåhverdagen til at hænge sammen med kæreste,fodbold, skole og lektier. En situation,hvor træneren skifter rolle fra træner til atvære coach for idrætsudøveren som menneske.90DBUs ALDERSRELATEREDE SPILLERUDVIKLINGSMODELALDERSRELATERET TRÆNING

TEAM DANMARK | DANSK BOLDSPIL-UNIONI alle tre arenaer har du har et ansvar for atskabe rammerne for læringen. Men idrætsudøveren’ejer’ processen og er derfor ansvarligfor at gå ind i læringen. Som træner kan duikke lære nogen noget, men du kan understøttelæringen.Den unges kompetenceudviklingi træningenDu kan hjælpe spilleren med at lære ved trecentrale begreber, som bl.a. kan understøtteden unges kompetenceudvikling i træningen,nemlig: Inddragelse, overraskelse og forstyrrelse.Inddragelse er et meget vigtigt område forunge. Børn i 5-9 års alderen har svært ved attænke abstrakt og kan ikke særlig godt overskuekonsekvenserne af deres handlinger. Senere(10-11 års alderen) bliver børnene i standtil at tænke mere abstrakt. De lærer også atforstå konsekvenserne af forskellige prioriteringerog valg.Derfor kan du med stor fordel inddrage deunge i en lang række beslutninger. De skal væreaktører og centrum for aktiviteterne. Det øgerderes motivation, og de vænnes til at tage endel af ansvaret for dem selv og træningen.Du kan også inddrage holdet i fx opvarmning,så spillerne på skift står for hele – eller deleaf – opvarmningen. Jo ældre spillerne bliver, jomere kan du inddrage dem.Som træner skal du overraske, når du skal udviklekompetencer. Du skal gøre noget anderledesog gå væk fra at almindeliggøre situationerved at fjerne strukturer og regler. I stedettilspidser du situationerne for at lære af dem.Det betyder i praksis, at konflikterne skal tages,der skal sættes fokus på det anderledesog svære. Ligeledes skal du turde tage konsekvenserog holde fast i regler, når det gør mestondt. Læreprocesser kræver fokus, disciplin ognærvær. Og det er helt OK at turde stille krav.Forstyrrelse kan komme, når de unge oplever,at træningen er anderledes end forventet. Derer en tendens til, at undervisning tilrettelæggesud fra elevens behov. Det betyder, at de ungesjældent bliver overrasket. Mange trænere er fxmeget opmærksomme på at tilrettelægge træningenog miljøet efter udøverens køn. Venderman situationen på hovedet, kan man dog se,at ved at tilpasse miljøet til udøveren, cementererman også de roller som fx piger altid harhaft. Dvs. at man fx ikke introducerer maskulineværdier, når piger træner, og inden for eliteidræter dette ikke hensigtsmæssigt.TIPS OG GODE RÅD:Som træner kan du ikkelære nogen noget, mendu kan understøtte læringen.Som eksempel på inddragelse kan du målsættesammen med din udøver. Hvis fx enspiller er god til en detalje, og du som trænergerne vil udvikle den til en spidskompetence,kan du inddrage spilleren. Lav en målsætningi samarbejde med spilleren (fx kan du spørge:»Hvor mange indlæg kan du lave i træk, hvorbolden kan heades ind?«).Eliteidræts betydning ogmening for børn og ungeLæreprocesserne skal tilrettelægges, så de påsigt skaber et udviklingsrum, hvor spillerenhar medansvar og medindflydelse. Det betyder,at spilleren skal have ansvar, tage ansvarog hjælpes til at tage det.DBUs ALDERSRELATEREDE SPILLERUDVIKLINGSMODELALDERSRELATERET TRÆNING91

DANSK BOLDSPIL-UNION | TEAM DANMARKTIPS OG GODE RÅD:Mening er mennesketsprimære motiv til atlære og udforske. Menmeningen skabes ikkeaf idrætsudøveren alene,den er også påvirketaf omgivelsernesforventninger. Derforer det helt centralt, attræneren og idrætsudøverensnakker ommeningen med træningenog konkurrencerne/kampene,isærinden for eliteidræt.LÆRING:Læring er en koblingmellem eksisterendeog ny viden.Spillerne får medindflydelse, når du involvererdem i bl.a. målsætning, planlægning ogproblemløsning. En væsentlig del af medinddragelsehandler om selve meningen medidrætsdeltagelsen, det vil sige udøverens motiverfor at dyrke eliteidræt. Det er meningen(motivet), der styrer en lang række af de valg,der gøres i forbindelse med træning og læreprocesser.Derfor må træner og idrætsudøverblive enige om meningen sammen, inden læreprocessentilrettelægges.Mening er menneskets primære motiv til atlære og udforske. Men meningen skabes ikkeaf idrætsudøveren alene, den er også påvirketaf omgivelsernes forventninger. Derfor erdet helt centralt, at træneren og idrætsudøverensnakker om meningen med træningenog konkurrencerne/kampene, især inden foreliteidræt.Læreprocesser i praksisLæring er en kobling mellem eksisterende ogny viden. Det er en kobling, der kan bekræfte,udfordre eller eliminere den eksisterende viden,og udøveren må selvstændigt foretagedenne kobling. Du kan hjælpe på forskellig vis,men kan aldrig overtage udøverens læreproces.Udøveren er nødt til at involvere sig, værefysisk og psykisk aktiv og foretage koblingen,for at der kan ske reel læring. Læreprocesserkan være vanskelige, især hvis de udfordrerden eksisterende viden. De kræver koncentrationog fokus. Læreprocesserne kan derforogså føles svære, kaotiske, forkerte, og de kanligefrem fremprovokere angst, fordi de tvingerén til at se tingene ud fra nye perspektiver.Et drengehold har eksempelvis gennem flereår spillet det samme system med succes. Trænerenmener, at spillerne nu er modne til atlære et nyt system, også selvom det er midtpå sæsonen. I flere uger bruger de det mesteaf træningen på det nye system. Drengeneer meget utilfredse og frustrerede. De synes,at det er svært og føler, det gamle system varmeget bedre. Af den årsag er de forvirrede. Despiller dårligt i de kampe, der ligger i perioden,det ser næsten ud som om, at de har glemt,hvordan man spiller fodbold. De er i et vakuum,hvor de mangler et system at udfolde sigindenfor. De er rådvilde, indtil det nye systemfungerer.Den læring der foregår i udviklingsrummet eraf stor betydning, hvis idrætsudøveren skaludvikle kompetence, der kan anvendes bådeinden for idræt og i andre livssammenhænge.Der findes også en anden tilgang til læring,hvor aktørrollen er mindre. Her taler man omindlæring, hvor træneren ’hælder’ viden påog forventer, at idrætsudøveren kan handle ihenhold til den nye viden. Dette læringsrumkaldes også for Traditionsrum. Udøveren er iden forbindelse mere passiv i læreprocessen,og der fokuseres meget på trænerens rolle,planlægning og fremvisning.I denne forståelse er læring styret og påvirketudefra.Læringsrum:Traditionsrum (udøveren erovervejende passiv/modtagende)Træneren opdager et problem.Træneren finder løsningen på problemet.Træneren lærer udøveren løsningen.Udøveren øver sig på løsningen.Udøveren udfører løsningen efterbedste evne.Udviklingsrum(udøveren er mere aktiv/deltagende)Træner og udøver opdager et problem.Udøveren accepterer problemet.Udøveren arbejder med hjælp fratræneren med problemet.Udøveren knytter problemet til egneerfaringer med hjælp fra træneren.Udøveren afprøver og anvender nyestrategier i praksis.Figur 8.2: Forskelle mellem to forskellige læringsrum.92DBUs ALDERSRELATEREDE SPILLERUDVIKLINGSMODELALDERSRELATERET TRÆNING

TEAM DANMARK | DANSK BOLDSPIL-UNIONValg af læringsrumPointen er, at valget af læringsrummet er etvalg af udfoldelsesmuligheder for idrætsudøveren,og i sidste ende et spørgsmål omkompetence og trivsel.Skemaet på modsatte side viser indirekte instruktionsom en traditionel læringsform. Dettraditionelle læringsrum med instruktion erikke forkert, specielt ikke med mindre børn,men det er uhensigtsmæssigt, hvis det bliverden eneste eller overvejende læringsform.Træneren bør veksle og tilstræbe at åbne udfoldelsesmulighedernemest muligt i enhverlæringssituation. Det kan gøres ved at inddrageudøveren i definitionen og løsningen af etproblem, og ved at arbejde med åbne opgavermed mange løsninger frem for lukkede opgavermed én løsning.»Vi skal træne vendinger. Jeg vil gernehave at I går sammen 5 og 5 og på tre minutterprøver at finde på tre forskelligevendinger. Bagefter får I mulighed for atøve dem uden modspillere og derpå afprøverI dem på hinanden.«Du kan også stoppe spillet til træningen ogbede spillerne kigge rundt på hinanden oggøre sig nogle overvejelser over deres positionerpå banen. Med andre ord; få spillerne til attænke sig om og på den måde udvikle videnog ideer.Endelig kan læreprocessen – i en lidt merelukket form – udvikles ved, at du fortællerspillerne om formålet med aktiviteten og sætterord på selve aktiviteterne.»Vi skal lave en stafet, hvor vi skal trænehurtigere afleveringer. Vi har tit sværtved at komme af med bolden og bevaretempoet. Når I laver den her øvelse, skal Itænke på at spille bolden fremad, mærkeat bolden bevæger sig i jeres tempo, ogspænde op i foden, så afleveringen bliverhård og præcis«.I idrætten er det vigtigt at tale om mål og proces,fordi idræt er båret af en kropslig tavs viden.Det kan du læse mere om i næste afsnit.Kropslig viden, billeder og metaforerI idræt udvikler barnet og den unge kropsligviden (også kaldt tavs viden) i modsætning tilden viden, der kan kommunikeres verbalt. Deter tavs viden, når man sparker, header, tacklerog dækker op, mens det er kommunikerbarviden, når man fortæller om off-side-reglen.Den tavse viden er lagret i kroppen som bevægemønstre.Disse læres og videreudvikles vedat bruge kroppen.Der er mange forskellige undervisningsmetoderi idræt. Blandt disse kan nævnes imitation,instruktion, afprøvning, leg og refleksion.Omfanget af tavs viden i idræt betyder, at imitationofte bruges. Imitation er hensigtsmæssigtil at udvikle kropslige færdigheder, menofte foregår den uden megen kommunikationmellem træner og udøvere.Når børn skal lære, bør banen ikke være prægetaf tavshed. Læring afhænger af en bevidstgørelseaf læreprocessens mål og ved atsætte ord på de bevægelser, udøveren udfører.Det betyder, at træneren gør træningen bedreved at sætte ord på mål, indhold, aktiviteterog øvelser i træning:»Mærk, hvordan foden er spændt i indersidesparket,I skal føle, at indersiden er enspændt bue, der giver bolden et stød«.Der skal altså sættes ord på indersidesparket.Når træneren og idrætsudøverenskal sætte ord på, er det en fordel atbruge billeder og metaforer. Det kanvære svært at tale om en bevægelse,fordi det er tavs viden. Billeder ogmetaforer gør det nemmere.På denne måde bliver det nemt at forestille sig,hvordan det føles for fodboldspilleren. Sprogeter fantastisk til at formidle den tavse videnog de kropslige fornemmelser og oplevelser.Og træningen bliver bedre, hvis træneren ogidrætsudøveren kan tale sammen gennem billederog metaforer. Udøveren får med ordenebedre mulighed for at være deltager i sin egenlæreproces. Med sproget har du også bedremulighed for at stimulere læreprocessen samtindimellem ’forstyrre’ idrætsudøverens billederog opfattelser. Men du skal ikke tale træningeni stykker – og hvis der bliver talt meget, er detforhåbentlig børnene, der taler.TIPS OG GODE RÅD:Læring afhænger af enbevidstgørelse af læreprocessensmål og vedat sætte ord på de bevægelser,udøveren udfører.Det betyder, at trænerengør træningen bedre vedat sætte ord på mål, indhold,aktiviteter og øvelseri træning:DBUs ALDERSRELATEREDE SPILLERUDVIKLINGSMODELALDERSRELATERET TRÆNING93

DANSK BOLDSPIL-UNION | TEAM DANMARK10 gode råd1. Skab mening med læreprocesserne sammen med udøveren.2. Læring kan være svær og frustrerende. Det kræver din støtte og tilstedeværelse.Meningen har større perspektiv end den næste konkurrence og idrætslige succes.3. Læring er en kobling, som kræver deltagelse og involvering af udøveren.4. Giv udøveren mange udfoldelsesmuligheder i læreprocessen, arbejd f.eks. med åbneopgaver, hvor udøveren selv skal komme med en løsning frem for at få den serveret.5. Veksel mellem instruktion, forevisning, samtale og refleksion.6. Tal med udøverne om målet med læreprocessen og den enkelte aktivitet.7. Brug billeder til at sætte ord på bevægelser og aktiviteter.8. Skab et træningsmiljø, hvor udøverne taler sammen og giver deres meninger til kende.9. Ha´ fokus på udøvernes selvværd.10. Lad udøverne tænke over læringen.Figur 8.3: Den røde tråd i disse 10 gode råd er idrætsudøverens deltagelse. Den vil afhænge afudøverens alder, køn og personlighed. Du skal derfor tilpasse de gode råd til situationen.TIPS OG GODE RÅD:Som træner bør du skabeen kultur, hvor deter normen at blive inddragetog gjort medansvarlig.Du bør også forholde digtil udøveren som et kompetentbarn, der trodssin alder og umodenhedstadig har ressourcer,der skal inddragesog fremelskes.Børn, unge og læreprocesserDen røde tråd i ’de 10 gode råd’ ovenfor eridrætsudøverens deltagelse. Den vil afhængeaf udøverens alder, køn og personlighed. Duskal derfor tilpasse de gode råd til situationen.I praksis betyder det, at barnet i træningen/kampene skal inddrages i overskuelige beslutninger,stilles over for åbne opgaver, præsenteresfor målet med tingene samt lære atsætte ord på sine oplevelser og bevægelser.Barnet skal høres, ses og respekteres. Fx skalbarnet høres, hvis barnet siger: »Jeg gider ikkelave indersidespark mere, det er kedeligt«. Iførste omgang skal du blot lytte efter og sigeat du havde lagt mærke til at han/hun ikkevar så koncentreret (hvis man har set det) ogderpå spørge, hvad det er, der er kedeligt. Dukan supplere med at spørge spilleren, hvadder kan gøre indersidespark mere spændende(= en åben opgave). På den måde har dufaktisk hørt, set, og respekteret barnet samtstillet en åben opgave, som betyder, at barnetskal til at tænke sig om.Børn i alderen 5-8 år kan ikke abstrahere ogreflektere på samme måde som voksne. Detbetyder konkret, at barnet ikke kan overskuekonsekvenser af handlinger i et større perspektiv.Barnet kan heller ikke tage ansvar foregen udvikling og læring i svære processerover tid. Ikke desto mindre skal træneren alligevelgive barnet plads, men naturligvis medrespekt for barnets forudsætninger.Du skal skabe en kultur, hvor det er normen atblive inddraget og gjort medansvarlig.Du skal forholde dig til udøveren som et kompetentbarn, der trods sin alder og umodenhedstadig har ressourcer, der skal inddragesog fremelskes.Den unge idrætsudøver magter mere abstraktionog kan tage et større ansvar end barnet.Derfor skal den unge gradvist selv tage stillingtil tingene og arbejde med sin vilje og lysttil eliteidræt. På denne måde bliver trænerenikke autoriteten, men den, der sikrer, at denunge videreudvikler meningen med idrættensom led i udviklingen af sin identitet.Du skal inddrage den unge idrætsudøver ialle facetter af træningen og arbejde medåbne, problemløsende opgaver og sætte refleksionpå dagsordenen. Du skal give pladstil ungdomskulturen og bruge den som etkrydderi og et energifyldt tillæg til træningen.Du kan fx lade de unge vælge nye typerbevægelser til opvarmningen samt lade demkomme af med deres energi i nogle former,der ikke er for rigide og stive. Træneren skalmøde de unge, hvor de er – det er en godmåde at anerkende dem på. Det kan du gøre94DBUs ALDERSRELATEREDE SPILLERUDVIKLINGSMODELALDERSRELATERET TRÆNING

TEAM DANMARK | DANSK BOLDSPIL-UNIONved fx at bruge børns interesse for playstations,mobiltelefoner, børne- og ungdomsfilmog fodboldstjerner.Du skal naturligvis ikke selv foregive at værepå deres niveau, men det kan være vigtigt atvide, hvad der foregår i aldersklassen, så duikke er helt koblet af fra deres interne miljø.Sproget er en vigtig faktor i den kontakt, manhar med børnene. Det er vigtigt at kende jargonenog vide, hvordan du skal koble til og frasprogligt.Niveaudeling og selektionMed stigende alder ændres betingelserne forden måde, man deler spillerne på. Niveaudelingog selektion er to centrale begreber ivores spillerudvikling. Begreberne giver ofteanledning til både diskussion og uenighed.Lad os se nærmere på begreberne og begyndemed et par definitioner:Niveaudeling er den proces, hvor spillerne tiltræning og kamp inddeles efter deres aktuelleniveau.Selektion er den proces, hvor de bedste spillereudvælges til det/de bedste hold i området/regionen/landet.Hver gang vi niveaudeler eller selekterer ethold, skaber vi et nyt miljø for børnene. Miljøetog spillet ændrer sig. Det er godt for udviklingenaf nogle af spillets elementer, menuhensigtsmæssigt for udviklingen af andre.Spørgsmålet om niveaudeling og selektion erderfor ikke et enten/eller. Konsekvent niveaudelinger en dårlig ide; ligesom det er en dårligide aldrig at niveaudele.Det sværeste, men også vigtigste, er at skabeet miljø, hvor så mange som muligt bliver sådygtige som muligt. Nedenstående er en godledetråd. Den fornemste opgave i en spillerudviklingmå være…… at så mange som muligt, så længesom muligt, får adgang til miljøer,som har betydning for deres udvikling.Derfor skal vi niveaudele og selektere medomtanke og med henblik på at udvikle. Ikkefor at vinde børnefodboldkampe nu og her.NiveaudelingDet er meget motiverende for børn at lykkesmed nye ting. Det stimulerer lysten til at bliveendnu dygtigere. Det er et godt udviklingsmiljø.Derfor må vi sikre, at spillerne engangimellem også spiller kampe i et miljø, hvor dekan afprøve og lykkes med deres finter og driblinger.De mindre dygtige spillere nyder også godt afat spille med dygtige spillere engang imellem.Her ser de mange rigtige løsninger og lærermere, end hvis de hele tiden spiller med spillerepå et lavt niveau.Dette betyder også, at de dygtige spillere på enårgang en gang imellem bør træne eller spillekampe med bedre spillere. Evt. fra årgangenover.En fleksibel niveaudeling er den bedste løsning.Både for de dygtige og mindre dygtigespillere. Nogle gange hører man udsagnet: Ligebørn leger bedst. Men det er kun rigtigt engangimellem; ikke hele tiden. Også af socialeårsager. Bare kig på børnene og deres egnesmå fodboldspil! Det er ikke børnenes behovat blive delt op i gode og dårlige spillere. Detkan man overbevise sig selv om, når man kiggerpå de kampe, som børnene selv laver i deresfritid. Her laver børnene ikke 1.- og 2. hold, menjævnbyrdige hold, der spiller lige kampe. Deulige kampe stopper hurtigt, og børnene laveraf sig selv nye og mere retfærdige hold. Det ersjovere, fordi der er meget mere konkurrencei de lige kampe. Derfor er der mere sandhed iudsagnet:Lige hold leger bedst.Vi skal niveaudele af hensyn til børnene ogderes udvikling; ikke af hensyn til resultatet ikampene!SelektionSelektion er et andet vigtigt princip i en god talentudvikling.Vi selekterer ofte de bedste spillerefra byen eller nærområdet og samler dempå det bedste hold. Ofte i områdets størsteklub. Denne selektion foregår også i de yngreårgange og er uheldig af flere grunde.Selektion skaber ofte et miljø, hvor præstationog resultat bliver det vigtigste. Vi laver detbedst mulige hold for at lave de bedst muligeTIPS OG GODE RÅD:Vi skal niveaudele afhensyn til børnene ogderes udvikling; ikke afhensyn til resultatet ikampene!DBUs ALDERSRELATEREDE SPILLERUDVIKLINGSMODELALDERSRELATERET TRÆNING95

DANSK BOLDSPIL-UNION | TEAM DANMARKTIPS OG GODE RÅD:Det en god ide at udskydeselektionen af debedste. Hvis de bedstespillere bliver i dereslokale klub, kan områdetmønstre flere dygtigehold og bevare enspændende og jævnbyrdigturnering.Senere ændrer spillernesbehov sig og dissevaretages ofte bedst ien større klub med flereressourcer. Og så harman nået det bedstetidspunkt for selektion.resultater. Ikke for at udvikle spillerne. Det ermeget let at lave et vinderhold i børnefodbold.På de yngste alderstrin er der så storeforskelle, at man let kan udpege de bedstespillere og vinde kampe. Det er ingen kunst.Kunsten er at udvikle spillerne uanset niveau.Det er umuligt at forudsige, hvilke U/10 spillere,der vil nå det højeste niveau. Alligevelselekterer vi. Og derfor kasseres mange børnespillereløbende, efterhånden som de overhalesaf deres jævnaldrende. Princippet medat kassere spillere og hente bedre til klubbentilhører den voksne og professionelle fodboldverdenog er ikke en anstændig måde atbehandle børn på. Det opbygger for tidligt etpræstationsmiljø, hvor spillerne forsøger atundgå fejl. Det kan være en meget ubehageligoplevelse for et barn at blive kasseret. Det erikke et udviklingsmiljø.For det andet resulterer denne målrettede opbygningaf børneelitehold ofte i, at holdet ikkefår en god matchning i lokalområdet. Holdetbliver suverænt og vinder lutter storsejre. Entidlig selektion kan forvandle jævnbyrdige oglærerige turneringer med flere dygtige holdtil en uinteressant U/12 Mesterrække med étsuverænt vinderhold. Blot fordi én enkelt klubtidligt selekterer lokalområdets bedste spillerepå ét hold. Det vinder kampe på kort sigt,men det er ikke et optimalt udviklingsmiljø.Derfor er det en god ide at udskyde selektionenaf de bedste. Hvis de bedste spillere bliveri deres lokale klub, kan området mønstreflere dygtige hold og bevare en spændende ogjævnbyrdig turnering. Senere ændrer spillernesbehov sig og disse varetages ofte bedst ien større klub med flere ressourcer. Og så harman nået det bedste tidspunkt for selektion.Så kan man også bedre – og med en mindrefejlmargin – selektere de mest talentfuldespillere med det største potentiale.Alligevel niveaudeler og selekterer vi megettidligt i børnefodbold. Årsagerne er mange ogofte bundet op på traditioner og klicheer.Hvornår skal der niveaudeles?Fra og med U/10 vil spillerne have store færdighedsforskelle.Spillere med 5-6 års fodboldi benene vil ofte have en udviklet teknik og enspirende forståelse for spillets taktiske udfordringer.Derfor har disse spillere nu andreudviklingsbehov i forhold til begynderne pådette alderstrin.Nu træder 25-50-25 reglen i kraft. 25 %af tiden bør spillerne udfordres af spillereunder deres eget niveau, 50 % aftiden af spillere på deres eget niveauog 25 % af tiden af spillere over dereseget niveau.Anbefaling: Spillerne niveaudeles efter princippet25-50-25 fra U/10.Denne tommelfingerregel har vist sig at kunneskabe et stimulerende og udviklende miljøpå færdighedsområdet.Det betyder, at spillerne træner og spiller medspillere på deres eget niveau eller på niveauetover i 75 % af tiden.96DBUs ALDERSRELATEREDE SPILLERUDVIKLINGSMODELALDERSRELATERET TRÆNING

TEAM DANMARK | DANSK BOLDSPIL-UNION25-50-25-modellen:FODBOLDNIVEAU25 % i et miljø med spillere på højere niveau50 % i et miljø med spillere på eget niveau25 % i et miljø med spillere på lavere niveauTIDFigur 8.4: 25 % af tiden bør spillerne udfordres i et miljø med spillere under deres eget niveau, 50 % af tiden iet miljø med spillere på deres eget niveau og 25% af tiden i et miljø over deres eget niveau.Hvornår skal der selekteres?DBU selekterer først spillere i 14-årsalderen,og det er et åbent spørgsmål, om det er nødvendigtat selektere tidligere, hvis målet er atudvikle spillere.Når vi vurderer børnespillere ser vi et øjebliksbillede.Øjebliksbilledet siger noget om, hvadspilleren har været igennem indtil nu (fysiskudvikling og fodbolderfaringer). Det sigermindre om spillerens potentiale. Selv dygtigetalentudviklingstrænere har meget svært vedat forudsige, hvilke spillere, der vil nå det højesteniveau. Både af tekniske, taktiske, fysiskeog mentale (sociale/psykologiske) årsager vildet være bedre med en fleksibel niveaudelingog en senere selektion.Blandede miljøer giver mulighed for attage fodboldmæssige og sociale hensyntil børnene. Det skaber et trygt udviklingsmiljø,der stimulerer udviklingenaf det hele menneske og af mangeaf de vigtigste fodboldfærdigheder.DBUs ALDERSRELATEREDE SPILLERUDVIKLINGSMODELALDERSRELATERET TRÆNING97

DANSK BOLDSPIL-UNION | TEAM DANMARKTIPS OG GODE RÅD:Samlet bør den taktisketræning ikke fylde formeget frem til 14 årsalderen,men de centraleparametre bør introduceres.SpillerudviklingsmodellenI Spillerudviklingsmodellen på forsideflappener der ud over læringsmiljøet nævnt fire områder,nemlig teknisk, taktisk, fysisk og mentaltræning.De fire områder har hver sin farve. Nogle stederer temaerne fremhævet med fed skrift.Det er de områder, der skal prioriteres særligtkraftigt. Prioriteringen af træningsområderneændres løbende, fordi der i ethvert menneskesudvikling findes såkaldt kritiske perioderfor udvikling.Bemærkninger vedr. den taktiske træningHvad vil det sige, at nogle taktiske parametreer kropslige?Eksempler på noget, som er kropsligt, er opfattelsenaf tid og rum. Fx når man flaskes opmed at spille fodbold, så lærer man langsomtat orientere sig i forhold til bolden, boldensfart og ens egen afstand til bolden. Det behøvertræneren ikke at sige noget om, men deter en meget vigtig ting for spilleren at lære, ogheldigvis sker det helt automatisk, hvis børnenebare spiller bold.TIPS OG GODE RÅD:Fysisk træning indledesforsigtigt, men senere ipuberteten skal den fysisketræning opprioriteresog fylde en stordel af træningen, da detvil give spillerne mulighedfor at nå et højt fysiskniveau som seniorer.Hvis man fx ikke lærer de basale bevægelsesmønstre(dvs. rulle, krybe, kravle, gå, løbe,springe og kaste) i den tidlige barndom, vilman aldrig blive lige så god til det som børn,der har lært det i den periode. Endnu vigtigereer det, at man heller ikke særlig nemtvil kunne lære de ting, der bygger oven på debasale bevægelsesmønstre og derved praktisktalt vil blive ’handicappet’ i forhold til at dyrkeen sportsgren på eliteplan.De kritiske perioder er altså afgørende for,hvilke af de fire temaer, teknisk, taktisk, fysiskog mental træning, man bør prioritere i træningen.Overordnet får det den betydning, attræningens indhold skifter i løbet af spillerensudvikling.Samlet bør den taktiske træning ikke fylde formeget frem til 14-årsalderen, men de centraleparametre bør introduceres.Bemærkninger vedr. den fysiske træningI begyndelsen af puberteten (der starter påmeget forskellige tidspunkter både mellemkønnene, og inden for samme køn) åbnes denkritiske periode for fysisk udvikling, hvorfor deter vigtigt her at indlede den fysiske træning.I begyndelsen indledes forsigtigt, men senerei puberteten skal den fysiske træning opprioriteresog fylde en stor del af træningen, da detvil give udøverne mulighed for at nå et højtfysisk niveau som seniorer.TIPS OG GODE RÅD:Den systematiske mentaletræning er ikkevigtig, før spillerne nårpuberteten og bør ikkepriori teres tidligere.Efter puberteten børtræningen være orienteretmod konkurrence.I 0-8-årsalderen, hvor træningen mest skalhave form af leg eller målrettet leg er sigtetfrem for alt at udvikle de fundamentale kropsligefærdigheder (kroppens ABC - grovmotorik).Det er forudsætningen for senere effektivtat lære de fodboldtekniske færdigheder.Fra 9-årsalderen og frem til pubertetens startfindes den kritiske periode for træning af sværerefærdigheder (sportens ABC). Det betyder,at koordination og teknisk træning af decentrale fodboldteknikker har førsteprioriteti denne periode (dvs. retningsskift, sammensattebevægelser, boldkontrol, sparketeknik,hovedstød, driblinger etc.).Efter 10-årsalderen begynder spillerne ogsåat kunne tænke abstrakt. Så begynder denindividuelle taktiske træning (dog i begrænsetomfang), da den kritiske periode for taktisktræning formodentlig ikke lukker på nogettidspunkt. Der kan dog være nogle få heltcentrale taktiske parametre, som er kropslige,hvorfor de formodentlig skal være på plads relativttidligt (dvs. før 14 årsalderen).Bemærkninger vedr. den mentale træningDen systematiske mentale træning er ikkevigtig, før udøveren når puberteten og børikke prioriteres tidligere. Men under puberteten,når træningen tidsmæssigt begynderat fylde meget, bør du lægge vægt på ogsåat forbedre udøverens mentale færdigheder.Specielt de grundlæggende færdigheder sommålsætning, spændingsregulering, visualisering,stresshåndtering etc. skal være på plads,inden udøveren bliver voksen.Efter puberteten bør træningen være orienteretmod konkurrence. Det vil sige at træningenskal specialiseres mere end tidligere.Eventuelle andre idrætsgrene bør fravælges,og man skal begynde at lade spillets momentervære den bærende del af træningen. Detbetyder, at den fysiske træning skal integreresmed udgangspunkt i DBUs roller, spillestil ogudviklingssystem (4-3-3).Det betyder også, at spillerne skal til at trænemere på de pladser, de spiller i kampe. Dog98DBUs ALDERSRELATEREDE SPILLERUDVIKLINGSMODELALDERSRELATERET TRÆNING

TEAM DANMARK | DANSK BOLDSPIL-UNIONskal man holde sig for øje, at selv superligaspillereaf og til skifter plads. DBUs taktiskeudviklingssystem er valgt, fordi de spillepositionereller roller, der indgår i dette, også kanbruges i andre systemer.Ovenstående er et generaliseret billede afvirkeligheden. Børn udvikler sig i forskelligttempo. Rækkefølgen af de kritiske perioderligger ret fast, men det tidsmæssige forløbkan være meget forskelligt. Af praktiskeårsager er de aldersrelaterede anbefalingersamlet i aldersgrupper, men vær opmærksompå den enkelte spillers udviklingstrin,så træning, krav, forventninger, indplaceringpå træningshold med videre kan tilpassesderefter.Trænerbarhed og vækstspurtTræningen skal prioriteres forskelligt for pigerog drenge, fordi de kritiske perioder er forskelligefor de to køn.En vækstkurve viser, hvor mange cm et barnvokser om året. Vækstkurven er faktisk dennemmeste måde at vurdere, hvor et barn befindersig i sin udvikling. Den vækstkurve, derer sat ind, er en generel kurve og den kan ikkebruges for alle børn, da børns vækstspurt sætterind på forskellige tidspunkter.Figurerne er en lidt anderledes måde at anskueliggøreSpillerudviklingsmodellen på,men markerer ligeledes tydeligt, hvornår derskal være fokus på de enkelte områder.TIPS OG GODE RÅD:Børn udvikler sig i forskelligttempo. Rækkefølgenaf de kritiske perioderligger ret fast,men det tidsmæssigeforløb kan være megetforskelligt.Trænerbarhed og vækstspurt for drenge (kritiske perioder):10Vækst (cm/år)Mentale færdighederTaktiske færdighederTekniske færdigheder5Smidighed/spændstighedHurtighedHurtighedUdholdenhedKroppens ABC Sportens ABC Styrke04 6 8 10 12 14 16 18 Alder (år)Trænerbarhed og vækstspurt for piger (kritiske perioder):Vækst (cm/år)10Figur 8.5 og figur 8.6:Figurene viser, hvornårhenholdsvis den tekniske,taktiske, fysiskeog mentale træningmed fordel kan prioriteresi træningen forhenholdsvis drenge(øverst) og piger (nederst).N.B: Kun de kritiske perioderer med på figuren,dvs. at selvom denfysiske træning stopperpå figuren, så skal denikke stoppe i træningenfremover.Mentale færdighederTaktiske færdigheder5Tekniske færdighederSmidighed/spændstighedHurtighed/powerHurtighed/power0UdholdenhedKroppens ABC Sportens ABC Styrke4 6 8 10 12 14 16 18Alder (år)DBUs ALDERSRELATEREDE SPILLERUDVIKLINGSMODELALDERSRELATERET TRÆNING99

DANSK BOLDSPIL-UNION | TEAM DANMARKTeknisk træning:U/5 U/6 U/7 U/8 U/9 U/10 U/11 U/12 U/13 U/14 U/15 U/16 U/17 U/18 U/19 U/20 U/21• ’Mig og min bold’• Koordination• Alsidig træning• Teknisk basis• Boldkoordination• Sparkeformer• 1. berøring• Driblinger• Finter• Hovedstød• Vendinger• 1v1 situationer• Hovedstød• Pasninger• Afslutninger• 1. berøring• IndlægAnvendt teknik i højttempo.Teknisk træning medudgangspunkt i DBUsudviklingssystem.Figur 8.7: Oversigtsskema over hvilke fodboldtekniske færdighederder bør indøves med bold for de respektive aldersgrupperUnder overskriften ’Mig og min bold’ liggerbegreber som koordination, alsidig træning,teknisk basis, boldkoordination og ’dyrk gerneflere idrætsgrene’.I perioden frem mod 8-årsalderen skal spillerenførst og fremmest lære at bevæge sig hensigtsmæssigtbåde med og uden bold og heltgenerelt øve i at bruge sin krop i så mangesammenhænge som muligt. Det betyder fx,at koordinationstræning ikke bare er at lavehøje knæløftninger og hælspark. Koordinationstræninger træning af samspillet mellemhjerne og muskler. Du skal konstant udfordrespilleren og stille nye opgaver. Det er selvfølgeligOK at træne hælspark, hvis spilleren ikkekan det. Men i det øjeblik spilleren kan det, erdet på tide at komme videre og lave en anderledesøvelse.I ’mig og min bold’ ligger også, at det er vigtigere,at spilleren udvikler sin egen tekniskekompetence med bolden, end at spilleren udviklertaktiske kompetencer i spil mod hinanden.Dette skal naturligvis ikke forstås sådan,at kampe skal undgås, men kampe skal bareikke prioriteres særlig højt i denne periode. 2mod 2 eller 3 mod 3 er fx udmærket som endel af træningen.’Dyrk flere idrætsgrene’ i denne periode betyder,at det vil være gavnligt for børn også atlave andet end boldspil. Især atletik og gymnastiker velegnede aktiviteter ved siden affodboldtræningen.I alderen 9-14 år er den tekniske udvikling affodboldfærdigheder meget vigtig og skal iden indledende periode fylde det meste aftræningen. Temaerne er sparkeformer (inderside,yderside, vrist etc.), 1. berøring, driblinger,vendinger, finter og hovedstød. Disse skal øvesigen og igen – og frem mod perfektion.Koordinativt skal der fortsat arbejdes med atudvikle spillerens idrætsspecifikke bevægelserog altså ikke alene fodboldbevægelser. Igen eratletik og gymnastik gode alternative mulighedertil fodbold.I alderen 15-17 år skal fysisk og taktisk træningprioriteres højere samtidig med, at der trænesmed at perfektionere færdighederne, fx 1v1 situationer,hovedstød, pasninger, afslutninger,første berøring og indlæg. Da spillernes højde,drøjde og fysiske kunnen i denne periode ændrersig, og teknikken derfor kan udføres meden anden kraft end tidligere, skal spillerenhele tiden justere sin teknik for at holde denved lige.Frem mod det 21. år skal den tekniske træningtage udgangspunkt i DBUs udviklingssystem.Dvs. teknikken skal specialiseres mod denplads, spilleren skal spille på holdet. Man skaldesuden fokusere på, at spilleren skal kunnelave teknikken hurtigere og hurtigere, da kravenetil en moderne elitespiller ikke bare er atkunne udføre teknikken, men også at kunneden i højt tempo og tilpasse den fra situationtil situation.Hvordan trænes teknik?Antallet af gentagelser er den vigtigste faktorfor at lære teknik! Det gamle ordsprog:»Øvelse gør mester« gælder altså stadig. Menmange gentagelser er i sig selv ingen garantifor effektiv tekniktræning. Metoderne har betydning.100DBUs ALDERSRELATEREDE SPILLERUDVIKLINGSMODELALDERSRELATERET TRÆNING

TEAM DANMARK | DANSK BOLDSPIL-UNIONHel- eller delmetodeTekniktræning bør tage udgangspunkt i helmetoden.Kun hvis en spiller har problemermed en specifik del af færdigheden, kan delmetodenmed fordel anvendes.Et eksempel er hel-del-hel-metoden, som kananvendes ved træning af sammensatte teknikker,fx 1. berøring efterfulgt af en afslutning.Her kan du starte træningen med at udførehele sekvensen, derefter fokusere på densværeste del (1. berøringen) og til sidst lavehele sekvensen igen.Ved træning i blokke træner spilleren densamme tekniske færdighed mange gangeuden at træne andre ting. Fx 10 minutter medindersidespark.Ved seriel træning træner spilleren flere forskelligetekniske færdigheder i den sammerækkefølge. Fx en øvelse, hvor spilleren skiftevislaver indersidespark (A), hovedstød (B) ogdribling (C) og derpå forfra igen. Træningenser altså således ud: ABC, ABC, ABC; ABC etc.Ved træning i vilkårlig rækkefølge træner spillerennogle bestemte tekniske færdigheder,men i vilkårlig rækkefølge, som ovenfor, menrækkefølgen blandes hele tiden. Træningen afde samme tre teknikker ser fx således ud: ABC,CBA, BAC, ACB, ACA, BCA, CBC, ABC, BAB etc.Ved indlæring af nye teknikker bør man anvendebloktræning. Men allerede anden træningsgangbør man supplere med seriel træningog/eller træning i vilkårlig rækkefølge.Når den basale teknik i store træk er på plads,påbegyndes den variable træning.Ved variabel træning varieres kravene til detekniske færdigheder i øvelsen mellem hvergentagelse. Fx kan spilleren træne indersidesparkmed forskellige afstande og vinkler, ståendeeller i løb forlæns og baglæns etc.Taktisk træning:U/5 U/6 U/7 U/8 U/9 U/10 U/11 U/12 U/13 U/14 U/15 U/16 U/17 U/18 U/19 U/20 U/21• Spilleren – bolden• ’Spillet er træneren’• 1v1-4v4• BoldbasisIndividuelle taktiske færdighedermed udgangspunkt i:• Småspil (1v1-7v7)• Over- og undertalssituationerHoldtaktik:• Forsvarsspil• Erobringsspil• Opbygningsspil• Afslutningsspil• Omstillingsspil• 7v7-11v11Taktisk træningmed udgangspunkti DBUs udviklingssystem.Figur 8.8: Oversigtsskema over hvilke taktiske færdigheder, der bør indøvesomkring spilopbygning og spilforståelse for de respektive aldersgrupper:Indtil 8 år er overskriften ’Spillet er træneren’rammende, og taktik skal ikke prioriteres.Børn kan ikke tænke abstrakt i denne alder,så specifik taktisk træning vil være megetsvær for dem. Den er dog ikke umulig. Men en11-årig vil have meget let ved at lære noget,som en 7-årig skal bruge uforholdsmæssigmeget tid på.Derfor bør du faktisk ikke bruge mere tid påtaktisk træning, end den, der forekommer,når børnene spiller småspil og derved lærerlidt taktik, alene ved at spille spillet. For atgive børnene en fornemmelse for taktik, erdet bedste at lade ’kamptræningen’ bestå afsmåspil, dvs. 1v1, 2v2, 3v3 og 4v4. Det er så småhold, at børnene kan overskue det og dragede få taktiske elementer ud af spillet uden atman instruerer i det.Fra 9-14 år kan børnene begynde at tænkeabstrakt. Så kan den specifikke taktiske træningbegynde. Det bliver dog først rigtig nemtfor børnene at arbejde taktisk efter at de erfyldt 11 år, hvorfor der ikke sker nogen skadeved at vente. Det du kan arbejde med i denneperiode er som overskriften antyder »Individuelletaktiske færdigheder med udgangspunkt ismåspil (1v1-9v9)«.DBUs ALDERSRELATEREDE SPILLERUDVIKLINGSMODELALDERSRELATERET TRÆNING101

DANSK BOLDSPIL-UNION | TEAM DANMARKOvergangen fra 1v1 til 9v9 bør være flydende.Du skal fx ikke starte med at spille 9v9, nårbørnene fylder 9 år, men hellere starte med3v3 og udvikle det derfra. En af de andre taktiskedimensioner, du kan begynde med, er attræne spillerne i at begå sig i over- og undertalssituationerbåde forsvars- og angrebsmæssigt.Det er et nøgleparameter og nogetdu bør starte relativt tidligt med. Prioriteringenmht. den taktiske træning er dog stadigunderordnet den tekniske.I 15-årsalderen begynder træningen for alvorogså at blive taktisk. Generelt skal træningentilrettelægges efter holdtaktiske temaer, dvs.’Opbygningsspil – afslutningsspil – erobringsspil– forsvarsspil – omstillingsspil’. Disseelementer skal frem mod 18-årsalderen væreen fast bestanddel af træningen. Det taktisketema bør altså være bestemmende for valgetaf både den tekniske, den fysiske og denmentale træning. Det er klart at en del af denfysiske, mentale eller tekniske træning skallaves uden skelen til taktik, men det er vigtigtat overveje, om temaerne kan kobles til hinanden(spillestilstræning).Fra 18-årsalderen og frem skal den taktisketræning foregå med udgangspunkt i DBUsudviklingssystem. Spillerne bør på dette tidspunktvære godt teknisk rustede, mens detmentale fysiske og taktiske stadig skal optimeres.Generelt skal du ikke forvente, at en’normalt modnet’ spiller kan begå sig på højesteniveau rent taktisk før relativt sent i karrieren.Der ligger trods alt megen læring i forbindelsemed at spille deciderede 11v11 kampe, ogdet tager nogle år at opnå de erfaringer.Fysisk træning:U/5 U/6 U/7 U/8 U/9 U/10 U/11 U/12 U/13 U/14 U/15 U/16 U/17 U/18 U/19 U/20 U/21• Udvikling af helekroppen (kropskernen)• Hurtighed• Styrke (egen kropsvægt)• BevægelighedAgility• Dynamisk balance• Spring/Sprinttræning(målrettet leg)• Løbeskoling• Spring og sprint• Frekvenstræning(hurtige fødder)• Opbygning af fysik• Træningsmængde op• Brug egen kropsvægtAgility• Balance• Styrketræning• Spring/Sprinttræning• Stabilitetstræning• Aerob træning med bold• Først teknisk udvikling, siden fysiskudvikling• SkadesforebyggendetræningAgility• Styrketræning• Spring/Sprinttræning• Stabilitetstræning• Aerob træning medbold• Optimering af præstations-parametre• Integreret fysisktræning.Agility• Styrketræning• Spring/Sprinttræning• Stabilitetstræning• Aerob træning medboldFigur 8.9: Oversigtsskema over omfanget af den fysiske træning, for de respektive aldersgrupper.Den fysiske træning i alderen 5-7 år skal førstog fremmest skal være sjov, bevægelsesmæssigtudfordrende, og at den rene fysiske træningikke skal prioriteres. Det betyder ikke,at børnene ikke må anstrenge sig – det måde meget gerne, men det skal ske, fordi denvalgte leg, bevægelse eller spil tilfældigvis (ellermed vilje) også er fysisk krævende.I alderen 7-9 år trænes ’Bevægelighed, balance,koordination og hurtighed’ Den fysisketræning begrænses til primært at fokuserepå spillerens bevægelsesmæssige og tekniskeudvikling. Det betyder, at den fysiske træningførst og fremmest er et biprodukt af andentræning. Men koordination og hurtighed erbåde en bevægelsesmæssig og en fysisk udfordring,fordi al hurtighedstræning er fysiskkrævende.I alderen 10-14 år startes ’Begyndende fysisktræning – Opbygning af fysik’, hvilket medførerden at fysiske træning nu skal udgøre enalmindelig del af træningen. I begyndelsen afperioden fylder fysisk træning ikke ret meget,det er kun introducerende. Efterhånden skalden fysiske træning udføres systematisk. Sidst iperioden skal man reelt begynde opbygningenaf en krop, der skal kunne tåle at træne mereog mere.I aldersgruppen 15-21 år skelnes der mellemelite-ungdomsspillere, der går mod elitefodbold,og ungdomsspillere, der blot vil spillefodbold på et lidt lavere niveau.102DBUs ALDERSRELATEREDE SPILLERUDVIKLINGSMODELALDERSRELATERET TRÆNING

TEAM DANMARK | DANSK BOLDSPIL-UNIONFor eliteungdomsspillerne er den fysiske træningvigtig af to grunde. Man skal bygge deresfysik op til et niveau, hvor man kan tåle attræne meget. Man skal desuden træne for atoptimere præstationsevnen fysisk og positionsspecifikt.Således skal midtbanespilleretræne anderledes end angribere etc. Vægttræningmed frie vægte bliver på dette tidspunkten vigtig del af den ugentlige træning.Den ungdomsspiller, der gerne vil spille fodbold,men som lige nu ikke er interesseret ien elitekarriere, skal også udføre struktureretfysisk træning. Det skal han gøre for at kunnespille uden at komme til skade. Men det er herlige så vigtigt at fastholde udøverens interessefor fodbold, hvilket formodentlig gøresbedst ved at spille spillet og indlægge den fysisketræning i øvelser og lignende.Mental træning:U/5 U/6 U/7 U/8 U/9 U/10 U/11 U/12 U/13 U/14 U/15 U/16 U/17 U/18 U/19 U/20 U/21• Indre motivation• Trivsel• Glæde• Kompetence• Afspænding• Indre motivation• Målsætning• Visualisering• Parathed• Fokusering• Indre dialog• Selvtillid• Spændingsregulering• Præstere underpres• Stresshåndtering• Parathed/fokusering• Målsætning• Motivation• Konkurrencestrategier• Topspillerattitude• VinderadfærdFigur 8.10: Oversigtsskema over hvilke former for mental træning,der er i fokus for de respektive aldersgrupper.For aldersgruppen 5-8 år er ’Indre motivation’,’Kompetence’, ’Trivsel’ og ’Glæde’ temaernefor den mentale træningMan kan diskutere, om der er tale om mentaltræning eller blot det at have en modernepædagogisk tilgang til tingene. Den mentaletræning skal ikke prioriteres nævneværdigti denne periode. Det vigtigste er at følge deprincipper, der er nævnt i afsnittene om læringsmiljøet.Det vil sige, at man skal lade spillernevære drevet af den indre motivation oglyst frem for at gå efter ydre stimuli (som fxat vinde osv.). Desuden kan du arbejde med atbibringe spillerne en følelse af at kunne noget– og at de trives.I perioden 9-14 år er temaerne suppleret med’Afspænding’ , ’Parathed’, ’Visualisering’, ’Fokusering’og ’Indre dialog’. Dette er konkreteDBUs ALDERSRELATEREDE SPILLERUDVIKLINGSMODELALDERSRELATERET TRÆNING103

DANSK BOLDSPIL-UNION | TEAM DANMARKTIPS OG GODE RÅD:Eksempler på hvordandu kan arbejde med dementale færdigheder:Afspænding: »Hvad skerder i kroppen, hvis dutrækker vejret dybt nedi maven, inden du sparkerdit hjørnespark?«Visualisering: »Luk øjneneog forestil dig boldensflugt fra din fod tilbolden rammer i krogen– gentag det tre gangemed lukkede øjne ogprøv så at sparke.«TIPS OG GODE RÅD:Et eksempel på at arbejdemed målsætning.Målsætning: »Hvormange gange kan duramme en medspillermed et halvtliggendevristspark, hvis du fårti forsøg?«idrætspsykologiske færdigheder, der ligesomfx indersidespark er teknikker, der kan læres.Færdighederne skal introduceres, så de er indlærti 14-årsalderen. Du har altså relativt godtid til at lære spillerne de mentale teknikker.For de 15-18 årige kommer yderligere noglefærdigheder og temaer til, nemlig ’Spændingsregulering’,’Selvtillid’, ’Motivation’ og’Stresshåndtering’.I denne fase skal den mentale træning væreen del af den normale træning på banen.Det er en misforståelse at tro, at den mentaletræning skal foregå på en briks hos en psykolog.For at få ro til at introducere og påbegyndetræningen af de mentale færdigheder kandet dog være en fordel at starte i et mere stilleområde end på selve fodboldbanen.I alderen 19-21 år bliver fokus i den mentaletræning nu at træne spillerne i ’Konkurrencestrategier’.Det vil sige at give spillerne redskabertil i konkurrencer at forberede sig på kampenog holde ’hovedet koldt’, når det spidsertil osv. Ikke mindst bliver det vigtigt, at spillernebruger træningen på at øge deres kompetencetil at få optimalt udbytte af træningen.Spillerne skal altså hele tiden fokusere på atvære maksimalt til stede for at få så meget udaf træningen som muligt.Konklusion:Der er mange ting at tage hensyn til, når den’Den Komplette Fodboldspiller’ skal udvikles.Det er bestemt ikke nemt, men er til gengældmeget givende og aldrig kedeligt at trænebørn og unge.Overordnet er princippet for at udviklespillere altså at tilpasse træningen tiludøvernes alder og niveau.De mindste spillere skal frem for althave det sjovt og lege sig til færdighederne,uden for meget voksenindblanding.De 9-14 årige skal frem for alt træne iat udvikle sig teknisk og sent i periodenogså i spring og sprint.De 15-18 årige skal primært træne medat udvikle sig taktisk, mentalt og fysisk,således at de kan ruste sig til en karrierei elitefodbold.De 18-21 årige skal træne for at udviklederes taktiske forståelse og mentalestyrke og generelt optimere de andreområder.104DBUs ALDERSRELATEREDE SPILLERUDVIKLINGSMODELALDERSRELATERET TRÆNING

DANSK BOLDSPIL-UNION | TEAM DANMARKKapitel 9:DBUs Holdningerog handlinger105DBUs HOLDNINGER OG HANDLINGERALDERSRELATERET TRÆNING

DANSK BOLDSPIL-UNION | TEAM DANMARKDBUs Holdninger og handlingerFodbold skal spilles på børnenes og de ungespræmisser!Det er hovedbudskabet i DBUs koncept ’Holdningerog handlinger’, der sammen med ’Aldersrelaterettræningskoncept’ skal fastholdespillerne i klubberne og sikre udviklingen af fleretalentfulde fodboldspillere – og med størreindividuelle færdigheder – end nu. Og i respektfor deres udvikling som hele mennesker.Holdninger og handlingers indflydelse på spilleruddannelsenLegLandsholdHoldninger og handlingerProjekt ’Talentudvikling i Danmark 2007-2012’Licenssystem, UngdomU/5 U/6 U/7 U/8 U/9 U/10 U/11 U/12 U/13 U/14 U/15 U/16 U/17 U/18 U/19 U/20 U/21MikrofodboldU/5 - U/6 - U/7 - U/8BørnefodboldU/9 - U/10 - U/11 - U/12UngdomsfodboldU/13 - U/14 - U/15 - U/16UngseniorfodboldU/17 - U/18 - U/19 - U/20 - U/21Inspirationskilder:Børnefodboldens basis (Kursus)DBU Aldersrelateret træning 1 (Manual)Landsholdenes spillestil (DVD)DBU Aldersrelateret træning 2 (Manual)Øvelsesdatabasewww.dbu.dk/exercise/Figur 9.1:Oversigt over DBUs Holdninger og handlingers indflydelse på spilleruddannelsen fra U/5 til U/21.106DBUs HOLDNINGER OG HANDLINGERALDERSRELATERET TRÆNING

TEAM DANMARK | DANSK BOLDSPIL-UNIONMikro- og børnefodboldDansk mikro- og børnefodbold skal være medtil at give børnene en række almene kompetencerog kvaliteter såsom kropslige, idrætslige,sociale og personlige. For at sikre denneudvikling er der brug for gode rollemodeller –det gælder både trænere, ledere og forældre.Vægtning af træning i forhold til kampeFor børn i mikro- og børnefodboldalderengælder, at udviklingen af deres fodboldmæssigeevner bedst sikres i den daglige træning,så kampe skal ikke prioriteres højere endtræning. Når børnene nu alligevel skal ud ogspille kampe engang imellem, skal det foregåunder forhold, der tilgodeser børnene og deresfysiske og udviklingsmæssige niveau.Det er DBUs anbefaling, at deltagelse i kampeprimært foregår ved stævner, hvor der spilles3v3, 4v4 eller 5v5, da det sikrer, at hver enkeltspiller involveres mere i spillet og dermed fårmulighed for at udvikle sig bedst muligt.For de ældste børn i denne aldersgruppe bør7v7 kampe introduceres, men træneren skalhele tiden være opmærksom på ikke at låsesig helt fast på udelukkende at lade børnenespille 7v7. For mange spillere vil det nemligvære gavnligt af og til at spille 5v5 ud fra detidligere nævnte betragtninger.Resultatet af den enkelte kamp, eller placeringeni puljen, skal ikke tillægges betydning,hvorfor deltagelse i gennemgående turneringermed resultatformidling bør undgås. Enkamp skal ikke handle om at tabe eller vinde,men den skal handle om kampen. At kæmpe erat gøre sig umage, mens man får jævnbyrdigmodstand, så man lærer noget og udvikler sig.Det er moderne i store klubber at køre et såkaldtrotationsprincip, og det hører i allerhøjestegrad hjemme i børne- og ungdomsfodbold.Alle på holdet bør efter vores mening spille ligemeget (mindst Halvdelen Af Kampen, HAK), ogman bør skiftes til at starte inde. Uanset hvadforældrene siger! Børnene vil nemlig gerne, ogdet er med til at skabe et bedre holdfællesskab,at alle er lige meget med på holdet.Når alle skal spille, og man kører rotationsprincip,gælder det naturligvis også i dekampe, som efter trænerens og forældrenesmening måske betyder mere end andre.UdskiftningDu skal ikke skifte en spiller ud, fordi han ikkegør det godt nok i mikro- og børnefodbold.En spiller skiftes ind, fordi han også skal havemulighed for at spille. Når man spiller, er detdejligt at være på banen i længere tidsrum, såman føler sig hjemme i kampen. Derfor opfordrervi også til oftest muligt at lade alle spillemindst én halvleg fuldt ud.Nej tak til tidlig specialiseringIngen kan undværes på et fodboldhold. Og ingenpladser er vigtigere end andre. Det betyderat vi allerede fra starten opdrager børnenetil at kunne spille flere pladser på holdet i enkamp, og at man ikke låser en spiller fast sommålmand, venstre back eller andet.Bredde eller eliteI mikro- og børnefodbold skelnes ikke mellembredde og elite. Der kan være tale omgode og knap så gode spillere, men en opdelingi bredde og elite er ikke hensigtsmæssig idenne alder.TIPS OG GODE RÅD:På den næste side kandu se oversigten ’De 10trænerbud’ for mikroogbørnetrænere.DBUs HOLDNINGER OG HANDLINGERALDERSRELATERET TRÆNING107

DANSK BOLDSPIL-UNION | TEAM DANMARKDe 10 trænerbudDen gode mikro- og børnetræner sikrer sig altid:Trænerbud Fordi…1 at have udarbejdet et træningsprogram. børnene har krav på en forberedt træner.2 at al træning foregår med bold. mange boldberøringer styrker indlæringen.3 at der er én bold til rådighed pr. spiller. det stimulerer børnene til bl.a. at jonglere, drible og finte og dermed øgederes boldkontrol.4 at spilleren er i centrum. hver enkelt barn udvikler sig forskelligt, og alle har krav på et træningsprogramder stimulerer og udvikler barnet teknisk, psykisk og socialt. Etundervisningsprincip som vis-forklar-vis kan være fordelagtigt.5 at der spilles på små områder. små fodboldben skal spille fodbold, ikke løbe fodbold.6 at træningen foregår i mindre grupper. det involverer børnene. Spil ikke mere end 6-10 børn i samme spil, ogbrug meget gerne stationstræning.7 at sikre mange boldberøringer. den bedste måde at udvikle spillerens tekniske færdigheder på er at haveså mange boldberøringer som muligt.8 at forældrene har mulighed for athjælpe til i træningen.forældrene kan være en stor hjælp i træningen, bl.a. ved at stå for et parøvelser, når der praktiseres stationstræning.9 at udvikle spilintelligens. ved at stille åbne spørgsmål og lade spillerne selv finde svarene på banenstimuleres børnene bedst. De skal udvikle deres sans for spil- og rumopfattelse,uden at trænere eller forældre råber løsninger til børnene i spilsituationer.10 at der er en god stemning. børnene føler sig trygge i et godt miljø, hvor der er plads til masser af fejltagelserog ’vildskud’, men absolut ikke til mobning.Figur 9.2: DBUs 10 trænerbud.108DBUs HOLDNINGER OG HANDLINGERALDERSRELATERET TRÆNING

TEAM DANMARK | DANSK BOLDSPIL-UNIONUngdomsfodboldVægtning af træning i forhold til kampeUdviklingen af ungdomsspilleres fodboldmæssigeevner sikres bedst i en kombinationaf daglig træning og kampe. Til forskel fra mikro-og børnefodbold har man som ungdomsspilleret mere naturligt behov for at måle,hvordan den taktiske udvikling forløber samtat få øvet overgangen til det mere komplekseog krævende 9v9 og især 11v11 spil.For at sikre den naturlige progression fra børnefodboldenspilles der 9v9 i U/13 og U/14.Først fra U/15 bør der spilles 11v11.Bredde eller eliteI turneringsøjemed definerer DBU de ungdomsturneringerfra U/17 til U/19, der varetagesaf DBU, som eliterækker, og de turneringer,der administreres af lokalunionerne, sombredderækker.FairplayFodboldloven siger noget om, hvilke regler dergælder. Spillereglerne er en slags grænse for,hvad du må, og hvad du ikke må, når du spillerfodbold.Fairplay handler om, hvordan spillerne skalopføre sig både på og uden for banen. Spillerneskal naturligvis kende reglerne, men deskal også vide, hvordan de skal opføre sig.Fairplay er mere end at spille inden for reglernesrammer. Fairplay indeholder begrebetvenskabelighed, at respektere andre og altidspille med den rette ånd. Fairplay er en mådeat tænke og at gebærde sig på.Vi spiller ikke fodbold for sjov, men fordi det ersjovt. Vi træner for at blive bedre til fodboldkampen.Kampen skal være i centrum, ikkesejren eller nederlaget. Det er noget andet atkampen bliver sjov, fordi begge hold forsøgerat spille bedst muligt. Derfor skal man hellerikke give op. I kampen er der altid mulighedfor at lave en fantastisk dribling, en god førsteberøringeller måske endda score et utroligflot mål. Efter kampen giver man hånd tilmodstanderne og siger tak for kampen – ikkefor sejren eller nederlaget.Det der betaler sig?Noget af det man ikke må, når man spillerfodbold, kan måske betale sig, hvis man kuntænker på at vinde. Man skal bestræbe sig tildet yderste for at vinde, men der er en grænsefor den pris, man skal betale for sejren. Allespillerne og trænerne er selv med til at skabekampens atmosfære. Det er ikke særlig fair atforsøge at få indkast, hvis man selv har sparketbolden ud eller forsøge at filme sig til etfrispark. Det er fair at behandle medspillere,modspillere, dommere og tilskuere med respekt.Tab og vindNogle gange taber man, andre gange vinderman. Det gælder for selv de bedste spillere iverden. Man må gerne ærgre sig over at tabe,og når man taber kan man måske træne hårdere,så det ikke sker næste gang. Det er vigtigtat være god til både at tabe og vinde.En god vinder er glad for sin sejr, men der erforskel på at glædes over en situation eller ensejr og på at hovere og nedgøre sin modstander.Vis hellere end gerne begejstring, men gørdet på baggrund af din egen præstation.DBUs HOLDNINGER OG HANDLINGERALDERSRELATERET TRÆNING109

DANSK BOLDSPIL-UNION | TEAM DANMARKDen gode vinder siger tak for kampen. Detgør en god taber også. Den gode taber brugerikke dårlige undskyldninger for nederlaget.Dommeren kan ikke have skylden for etnederlag. En god taber bruger nederlaget tilat blive bedre, og det bliver man ved at findeud af, hvad man gjorde rigtigt og forkert. Såkan man finde ud af, hvad man kan gøre bedrenæste gang.Aktiviteter, som kan fremme FairplayFairplay-snakDet kan være en god ide at diskutere fairplaymed spillerne. Prøv at spørge spillerne, hvadde synes fairplay er. Lad dem selv komme medeksempler. Inden da har du måske noteretforskellige situationer ned fra træningen ellerkampe, hvor en spiller har vist fairplay ellermåske mangel på samme. Spørg spillerne om,hvad de ville have gjort i den pågældende situation.Lad spillerne dømme selvSpillerne skal lære at spille med en dommerog rette sig efter dommerens kendelser. Mende skal også selv kunne styre en kamp. Deter misforstået venlighed, når træneren altidskal dømme. Når spillerne fx spiller småspil4v4 kan spillerne sagtens selv dømme. Hvisde bliver uenige om noget, behøver trænerenikke at skride ind øjeblikkeligt for at løse konflikten.Bed spillerne om selv at løse konflikten ved atsnakke sammen.Fodbold er sejtFodbold spiller vi, fordi det er sjovt. Det er sjovest,hvis vi har et godt forhold til hinandenog sørger for nogle intense og spændendekampe med masser af godt spil. Så kommerbegejstringen og det gode humør af sig selv.Hvad med krav til børn?Hvor meget kan du som træner tillade dig atforlange af dine spillere?Som udgangspunkt er det en del af det godefodboldmiljø, at spillerne, forældrene hjælpesad med alle de praktiske gøremål til træningog kamp. Det er ikke fair over for trænerne, atde alene skal sørge for at bære bolde, kegler,veste osv. frem og tilbage – det er en opgavefor alle.Drikkedunke, benskinner og en påklædning,der passer til vejret, er det en selvfølge, at spillerne(forældrene) har styr på, og hvis spillerenind i mellem er forhindret, bør han sendeafbud! Det viser respekt for de voksne, der harforberedt en sjov og udviklende træning, at deved, hvor mange spillere, der kommer.Spilleren bør også stille krav til sig selv!Det ene yderpunkt er de spillere, der stillerstore krav til sig selv og samtidig ikke bliverurealistiske. Der findes faktisk en del børn,som ender med at få præstationsangst pågrund af deres forventninger til sig selv. Deter altså vigtigt, at du hjælper disse børn medat tackle alt for høje forventninger, samtidigmed at de bevarer deres vilje til at blive gode –det kan være en dans på en knivsæg.Det andet yderpunkt er de spillere, der aldrigstiller krav til hverken sig selv eller andre. Derskal du som træner i første omgang stille kraveneog langsomt træne spilleren i selv at stillekrav. For at få succes er det vigtigt, at spillerenoplever succes i begyndelsen, når manbegynder at stille krav.Det er fint at turde stille krav til børn– børn ’vokser’, når der bliver stilletkrav til dem.Tænk på, at alt hvad spillere og trænere gør,er med til at påvirke fodboldens omdømme.Vær stolt af din sport. Fortæl andre om dineoplevelser. Fortæl dem, hvorfor fodbold er detsjoveste spil i verden.110DBUs HOLDNINGER OG HANDLINGERALDERSRELATERET TRÆNING

Kapitel 10DBUstræneruddannelse

DANSK BOLDSPIL-UNION | TEAM DANMARKDBUs træneruddannelseI DBU er vi særdeles ambitiøse med hensyn tiltræneruddannelse.Det er i al beskedenhed vores målsætning atudvikle og vedligeholde ’verdens bedste træneruddannelse’,så vi i Danmark kan udviklespillere, der er i stand til at begå sig på højesteniveau – og ikke mindst at uddanne trænernetil at yde kvalitet og give gode oplevelser formasser af børn, unge og voksne i alle klubberover hele landet.Vi tror på, at trænerne har stor indflydelse påfastholdelsen af børn og unge i Danmarks nationalsport.DBU tilbyder træneruddannelse på alle niveauer.Vi favner lige fra inspirationskurser forforældretrænere uden de store fodboldfagligeeller pædagogiske forudsætninger til træneremed ambitioner om en kompetencegivende,international træneruddannelse på højesteniveau.Uddannelserne er spillernes garanti for, attræneren har de formelle forudsætninger forat fungere på det niveau, klubben har engageretden pågældende til.Og klubbens sikkerhed for, at træneren kanbibringe spillerne og klubben den relevantesportslige ledelse af det pågældende hold.DBUs træneruddannelse indgåri UEFAs trænerlicens-system.I 1998 etablerede det europæiske fodboldforbund,UEFA, et europæisk samarbejde indenfor træneruddannelser.Formålet var at standardisere uddannelsernei de europæiske fodboldforbund med henblikpå at forbedre standarden og etablere enstandardisering.Alle DBUs træneruddannelser svarer dermedtil de internationale standarder fastsat afUEFA og er adgangsgivende til træneruddannelserneog trænerjobs i de øvrige europæiskelande, der er tilknyttet ordningen og UEFAsklublicenssystem.For den enkelte træner betyder det, at manmed ’bestået’ på henholdsvis DBUs C-eksamen,DBUs B-eksamen, DBUs A-eksamen ellerDBUs PRO-eksamen kan opnå en officiel C-,B-, A- eller P-licens, således at man vil kunnedokumentere uddannelsesniveau i forbindelsemed eventuel tilknytning eller ansættelsei klubber eller fodboldforbund, som er godkendtunder UEFA-aftalen.Indholdet af uddannelserne er fagligt tilpassetsåvel bestemte målgrupper af spillere somden enkelte træners ambitioner i et logisk opbyggetuddannelsesforløb.DBU står for de uddannelser, der hører direkteunder licensordningen, og lokalunionerne stårfor de kurser, der supplerer og understøtterlicensordningen.Du kan søge yderligere oplysningerom DBUs træneruddannelser på www.dbu.dk og om trænerkurser i øvrigt pålokalunionernes hjemmesiderSideløbende med ovenstående holder såvelDBU som lokalunionerne kurser og efteruddannelsefor træneruddannelsesinstruktører,talenttrænere m.m.”Den, der tror sig færdiguddannet,er ikke uddannet, men færdig!“DBUs træneruddannelse var sammen meduddannelserne i Tyskland, Holland, Frankrig,Italien og Spanien de første, der opnåedeUEFAs autorisation. Siden har en række andrelande af UEFAs øvrige 52 medlemslande kvalitetsudvikletog internationaliseret deres uddannelsertil de nye europæiske standarder.112DBUs TRÆNERUDDANNELSEALDERSRELATERET TRÆNING

TEAM DANMARK | DANSK BOLDSPIL-UNIONOversigt over DBUs træneruddannelser:P-eksamenPTIPS OG GODE RÅD:På www.dbu.dk kandu under uddannelsesafsnittetlæse alt omindhold af træneruddannelserneog krav tilkursusdeltagerne.A-eksamenC-eksamenAB-eksamenB2B1B1TM2M1DBUs FodboldskoleStartTræneruddannelseDiverselokalunionsbørnetrænerkurseri alt 12 timerBørnefodboldensbasis 6 timerBørnetrænerP = DBU P-trænerA = DBU A-trænerM2 = DBU Målmandstræner 2M1 = DBU Målmandstræner 1T = DBU T-trænerB2 = DBU B2-trænerB1 = DBU B1-trænerFigur 10.1: Oversigt over uddannelser og uddannelsesforløb, som DBU tilbyder.Alle uddannelser lever op til gældende UEFA standarderDBUs TRÆNERUDDANNELSEALDERSRELATERET TRÆNING113

Kapitel 11DBUaktiviteter

TEAM DANMARK | DANSK BOLDSPIL-UNIONDBU aktiviteterDansk Boldspil-Union (DBU) blev stiftet den18. maj 1889 med det formål at fremmeboldsporten nationalt og internationalt.Fodbold har gennem mere end ét århundredeudviklet og positioneret sig som den foretrukneidrætsgren i Danmark såvel blandt aktiveudøvere som trænere og ledere samt tilskuersport,og udgør dermed en aktiv og passivfritidsinteresse for hundrede tusinder af mennesker.Siden 1978 har fodbold tillige etableret sig forretningsmæssigtsom en branche i traditionel,erhvervsmæssig forstand.Fodboldens interessenter begrænser sigderfor ikke kun til sportens aktive udøvere,men omfatter tillige trænere, ledere, dommere,hele klubber, paraply- og internationaleorganisationer, de organiserede tilskuer- ogfangrupper, stat og kommuner, erhvervsvirksomhederi form af etablerede og potentiellesponsorer og samarbejdspartnere, medier ogbefolkningen.Det er således ikke helt forkert at skrive, at »IDanmark har alle en mening om fodbold«!I mange år begrænsede DBUs aktiviteter sigtil at omhandle afvikling af turneringer ogdeltage i landskampe, men DBU har i de senereår været kendetegnet af stor udvikling,hvor der især er iværksat mange aktiviteterfor børn og unge.DBU Landshold:DBU har både U/-landshold og A-landsholdfor drenge/piger og herrer/kvinder. I 1992 oplevedeDBU sin hidtil største sportslige triumf,da herrelandsholdet vandt EM i Sverige, og ellershar både herre- og kvinde A-landsholdenenærmest tradition for jævnligt at kvalificeresig til EM- og VM-slutrunder.DBU Uddannelse:DBU har en uddannelsesafdeling, der varetageruddannelsen af dommere, ledere ogtrænere. Afdelingen bestræber sig på at tilbydekurser på alle niveauer, så der både erinspiration for fodbold-forældre uden de storefodboldmæssige eller pædagogiske forudsætningerog trænere, ledere og dommeremed ambitioner om en kompetencegivende,international uddannelse på højeste niveau.Uddannelserne gennemgår løbende en udvikling,så de ud over et højt fagligt indhold ogsåfølger de nyeste undervisningsprincipper.DBU AKTIVITETERALDERSRELATERET TRÆNING115

DANSK BOLDSPIL-UNION | TEAM DANMARKDBU Turneringer:Afdelingens primære opgave er administrationenaf DBUs turneringer, som blandt andetbestår af SAS Ligaen, 3F-Ligaen, Viasat SportDivisionen, Ungdoms-DM og Landspokalturneringen.Ud over de nationale turneringer bistår afdelingenadministrativt de danske klubber i relationtil deres deltagelse i UEFAs klubturneringer;Champions League, UEFA Cup, IntertotoCup samt Womens Cup.DBU Børn og Ungdom:I 1993 afviklede DBU for første gang fodboldskoler,og det har været en af de mest synligeaktiviteter lige siden. Omkring 25.000 børnbruger hvert år en uge i sommerferien på at fåsjove fodboldoplevelser samtidig med, at delærer mange andre børn at kende.For at imødekomme ønsket fra de yngre fodboldspilleretilbyder DBU ligeledes en Mikrofodboldskole,der afvikles fra en fredag til søndagmed temaer som pirater, og de drenge ogpiger, der er blevet for gamle til fodboldskolenhar mulighed for at deltage i en fodboldcamp.Heldigvis spiller mange piger allerede fodbold,men for at få endnu flere i klubberne rejser Pigerakettenhver sommer rundt i landet. I løbetaf tre timer prøver pigerne forskellige aktiviteter,der gerne skulle give dem lyst til at blivemedlem af en klub.Ud over disse aktiviteter er DBU medarrangøraf diverse andre fodboldaktiviteter, ligesomafdelingen gør meget ud af at udbrede DBUsholdninger til fodbold, eksempelvis via FairPlay-tiltag.DBU IT:Den teknologiske udvikling går stærkt, ogdet har haft afsmittende effekt på DBU. Derforhar unionen i en årrække haft en IT-afdeling,der, ud over at servicere de ansatte i deresdaglige arbejde, står bag udviklingenaf programmer, der letter hverdagen for demange frivillige ledere i de danske fodboldklubber.KlubOffice er for eksempel et tilbud til danskefodboldklubber. Det indeholder et omfattendemedlemssystem med et integreret økonomimodulsamt mulighed for at klare dendaglige turneringsadministration, herundertilmelding til turneringer og stævner direktetil lokalunionen.116DBU AKTIVITETERALDERSRELATERET TRÆNING

Litteraturliste

DANSK BOLDSPIL-UNION | TEAM DANMARKLitteratur:I udarbejdelsen af DBUs Aldersrelateret træning1 har beskriverne primært taget udgangspunkti følgende to bøger:Aldersrelateret træningTeam Danmark1. udgave 2005DBUs BørnetræningsmanualDansk Boldspil-Union1. udgave 2006Journal of Sports ScienceR.M. Malina, M.E. Peña Reyes, R.C. Eisenmann,L. Horta, J. Rodrigues, R. MillerSeptember 2000, 18(9):685-93.Ved udarbejdelsen af forskellige skemaer erder blandt andet taget udgangspunkt i materialeudarbejdet af Kenneth Weber og ClausFrank Nielsen.For yderligere oplysninger henvises tilwww.dbu.dk/at118LITTERATURALDERSRELATERET TRÆNING

TEAM DANMARK | DANSK BOLDSPIL-UNIONLITTERATURALDERSRELATERET TRÆNING119

KolofonUdgiverDansk Boldspil-UnionFodboldens HusDBU Allé 12605 BrøndbyRedaktion og styregruppeChristian Bordinggaard,DBU LandsholdPeter Rudbæk,DBU TræneruddannelseStig Eiberg,Team Danmark, konsulentBeskrivereCarsten Dohm,DBU InstruktørThomas Frank,DBU InstruktørLayoutDBU GrafiskLise FabriciusCarl Herup HøgnesenBettina EmckenFotoMads Krogsgaard,Per og Anders Kjærbye,Henrik Gudme m.fl.Oplag8.000TrykKailow Graphic A/SPrisSe pris samt bestilling på dbu.dk/atISBN978-87-87038-50-8