Rasmus Dall.Dalls bror, der måtte opgive <strong>en</strong> skrædderfor¬retning andetsteds grundet datid<strong>en</strong>s svøbe,tuberkulos<strong>en</strong>.Rasmus Dall var <strong>en</strong> hjælpsom mand. Hansyngste datter, Emma Dall, fortæller eksem¬pelvis om <strong>en</strong>gang, han havde leveret hind¬bærplanter til Hadsund, hvor man imidler¬tid ikke kunne få dem til at gro. Så kørteRasmus Dall op med nye planter, plantededem selv, og så groede de.Rasmus Dall døde i 1926, da var der 32tdr. land under dyrkning. Sønn<strong>en</strong> Ole Dallfødt 1900 overtog, og han var blevet uddan¬net. Han havde stået i lære hos Kromannved Snoghøj, været på Vilvorde Havebrugs¬højskole og i Canada.Ti år s<strong>en</strong>ere i 1936 besøgte J<strong>en</strong>s A. Peter¬s<strong>en</strong> fra Dansk Havetid<strong>en</strong>de <strong>frugtplantage</strong>nog var tydeligt imponeret. Han beskrev detsmukke skue ud over dal<strong>en</strong> og opregnedeDalls træer: 2000 æbletræer plus 1000 ny¬plantede, 200 pæretræer, 400 blommetræerog 250 frugtbuske. Ole Dall forv<strong>en</strong>tede detår at høste 150.000 kg træfrugt og 15.000 kgbærfrugt.Der beskæftigedes fem medhjælpere omvinter<strong>en</strong> og otte om sommer<strong>en</strong> plus naturlig¬vis plukkere i sæson<strong>en</strong>. Hovedsorterne vari 1936 Boik<strong>en</strong>, Belle de Boskop, Rød CoxOrange, Graham Royal m.fl. Når man i dagfølger Kirkesti<strong>en</strong>, kan man g<strong>en</strong>nem nøddehækk<strong>en</strong>skimte nogle få meget gamle træer.Det er Grahamsæbletræer, som sandsynlig¬vis stammer fra start<strong>en</strong> på det hele: De er alt¬så omkring 100 år gamle.De røde Cox Orange dukkede op hos Ras¬mus Dall og blev fremavlet. S<strong>en</strong>ere blev dedyrket hos <strong>en</strong> and<strong>en</strong> avler, der kaldte demKortegårds Cox.Rasmus Dall fandt frem til hindbærsort<strong>en</strong>Faistrup. Hans dyrkning af d<strong>en</strong> fik betydningfor avlere over hele landet.Avl<strong>en</strong> solgtes på Torvet og s<strong>en</strong>ere på Gart¬nernes Salgshal i <strong>Kolding</strong> og til forskelligekonservesfabrikker. Hindbærr<strong>en</strong>e leveredesi store tønder. Der blev dog også plukket flødebær.I 1936 solgtes der for 1000 kr. rabar¬ber, et stort beløb d<strong>en</strong>gang. Og så var derkartoflerne. Det var <strong>en</strong> vidtspænd<strong>en</strong>de virk¬somhed.Grund<strong>en</strong> til d<strong>en</strong> store avl skyldtes ikkekun d<strong>en</strong> gode lerjord og rigeligt med gød¬ning. Det vigtigste var sprøjtning<strong>en</strong>, der sik-6
ede perfekt frugt. Her gjaldt det rettidigomhu, bl.a. havde Dall'erne fundet ud af atvande jord<strong>en</strong> under pæretræerne med karbolineumfor at undgå angreb af pæregal¬myg.På dette tidspunkt k<strong>en</strong>dte man ikke sprøjt¬ning<strong>en</strong>s virkninger på natur og m<strong>en</strong>nesker,ev<strong>en</strong>tuel vid<strong>en</strong> herom var ikke tilgængeligfor brugerne. Det kom langt s<strong>en</strong>ere. I 1947¬48 arbejdede min mand på <strong>en</strong> af plantager¬ne, hvor han bl.a. sprøjtede med bladan ud<strong>en</strong>beskyttelse. Jeg husker, hvor dårlig tilpas,han var, når han kom hjem fra det arbejde.Dall'erne drev plantag<strong>en</strong> med <strong>en</strong>ergi ogopfindsomhed. Eksempelvis stod der syd forkirk<strong>en</strong> <strong>en</strong> gammel, forsømt bygning, som skul¬le fjernes. Det var <strong>Bjert</strong>s første skole, bygget i1766 og brugt som skole til 1876. Dette husbrækkede Rasmus Dall ned og byggede detop ig<strong>en</strong> ved "Havebo" i 1920. Her kan det<strong>en</strong>dnu ses med vinduer, døre og bjælker fra1766. Det var d<strong>en</strong>gang, man byggede af or¬d<strong>en</strong>tligt træ i modsætning til i dag, hvor manskal være glad, hvis et vindue holder i 20 år.Under krig<strong>en</strong> 1940-45 var der gyldne tiderfor <strong>frugtplantage</strong>rne. Alt kunne sælges til