Ud i natur_teknik.indd

NOVEMBER - fugleFAKTAOm vinteren bliver det koldt iDanmark. Det blæser, der bliverfrostvejr, dagene bliver korte, og deter svært for fuglene at finde tilstrækkeligtmad.TrækfugleEn del af de danske fugle flyverderfor til varmere lande, isærMiddelhavet og Afrika. Fx svale ognattergal. I de lande er der fortsatvarmt og rigeligt med mad. De fuglekaldes trækfugle. Andre fugle, fxgæs, drosler og kvækerfinker, trækkertil Danmark fra det nordligeSkandinavien.Byg et foderbrætEn plade, ca. 30x30 cm stor, saves ud af et stykkekrydsfiner. En liste sømmes hele vejen rundt somrækværk, så foderet ikke blæser af. Byg evt. ogsået halvtag over brættet. Hvis duer, måger og kragefugleikke skal spise på foderbrættet, skal åbningenunder tagskægget være mindre end 10 cm.Foderbrættet skrues på en høj pæl, der er solidtforankret i jorden. Placer foderbrættet, så der erfred og ro omkring det og gerne i nærheden afbuske, hvor fuglene kan søge skjul, hvis de bliverforstyrret. Placer også foderbrættet, så der er godeobservationsmuligheder for eleverne. Gerne udenfor et vindue.Et langt fuglebrætHvis I undersøger nærmere hvilke fugle, derspiser hvad, kan I midlertidigt opsætte et langtfoderbræt med bunker af hver slags foder:Solsikke, korn, hirse, æbler, brød osv. Find ud afhvilke fugle, der spiser hvad. Sammelign deresnæb og det, de spiser!VindueskiggeriI vindueskarmen, hvorfra eleverne kan følgefuglene på brættet, kan I sætte tegninger opmed fuglene og deres navne samt stille et parkikkerter. Så kan børnene øve sig i fuglene ogderes navne. De kan samtidig observere fuglenesadfærd og blive fortrolig med en kikkert.NOVEMBERStandfugleDer er også fugle, der bliver herhjemmeom vinteren, det er standfugle.For at holde varmen bedre,puster fuglene fjerdragten op, setekst i januar måned. Fuglene harogså brug for mere mad for at holdekropstemperaturen på 40-42˚C.De små fugle, der har en forholdsvisstor overflade, har brug for særligmegen energi fra maden, de måderfor søge efter mad alle dagenslyse timer. Da insekterne er væk, måmange fugle skifte til anden føde omvinteren.Litteratur:Det handler om – Fugle af Lars Brik og KimConrad PetersenFugle, næb og fødder af Karin Erbo Jensenwww.natur.info.dkFodring på foderbrættetPå fuglebrættet fodrer man oftest med en færdigkøbtvildtfugleblanding. Mange fugle spiser solsikkekerner.Korn er billigt, der er derfor ofte alt for meget korn iblandingerne og for få solsikkekerner i forhold til fuglenesbehov.På foderbrættet kan I også lægge tørrede bær, fx tjørnebæreller tørrede frøstande fra vejbred.Under foderbrættet kan I fodre med korn til andefuglene,fasaner m.fl. og æbler til droslerne. Se på jordbundenefter fuglespor, når der er fugtigt eller sne.I løbet af den næstetime kom først solsorten,den spiste æble. Så komkragen, der fløj bort medalle brødstumperne ogstore nødder. Gråspurvenog Musvitten kom for atspise småfrø, og til sidstvendte solsorten tilbagefor at spise mere frugt.Iagttag fugleneMusvit, foto: Gert S Laursen/Biofoto• Studer fuglene og find ud af hvilke fugle, der kommer til fuglebrættet.• Hvad hedder fuglene, og hvordan ser de ud?• Lav fugletællinger og find ud af hvilke arter, der er mest almindeligepå fuglebrættet.• Vælg én fugl ud og følg den nøje. Beskriv fuglens næb, ben, størrelseog fjerdragtens farver. Hvad gør den? - Hvordan spiser den?Hvordan bruger den sit næb?• Kig på flere fugle. Er der forskel på fuglenes fødder og næb? Sepå tegninger og udstoppede fugle. Næbet er udformet efter, hvadfuglen spiser. Musvittens næb er stærkt og spidst, så det kan åbnetykskallede frø fra bøg og solsikke. Drosler som solsort og sjaggerhar lange, spidse næb, der egner sig til at hakke dybe huller iæbler eller nappe mindre bær mellem tætte kviste. Andefugle, somgråænder og svaner, har meget følsomme næb, så de i halvmørketunder vandet kan finde og samle føde op fra bunden.• Er der fugle, der holder hinanden væk, hvilke kommer først ogsidst til fuglebrættet, hvilke fugle spiser hvad osv.44 45