Ud i natur_teknik.indd

DECEMBERDECEMBERFAKTAKend forskel på koglerRødgran har store aflange kogler,som ofte ligger på skovbunden.Koglerne gnaves af mus, egern ogspætter. Se side 4.Hvidgran har små kogler, 3-4 cm.Sitkagran har mellemstore koglermed vaflede dækskæl. Nålene påtræet stikker, og barken falder af iskaller.Douglasgran har mellemstorekogler med små trefligede dækskæl,der rager ud fra koglen. En gammelhistorie fortæller, at musene havdegemt sig i koglen, men at deres halerstak ud!Ædelgraner omfatter bl.a. normannsgran,kæmpegran og nobilis.Ædelgranerne har store oprette kogleri toppen af træet. Koglerne går iopløsning og falder fra hinanden, førde falder ned, derfor finder man kunstore dækskæl på jorden.Lærk har mange små kogler påhver gren, og smider nålene om vinteren.Bestemmelse afnåletræerStart med koglerne og læg mærketil træet, når I har bestemt koglen.Bark, nåle, og træets farve vil snartgøre jer til mestre. Sitkagranerne erspecielt nemme at kende. Ud overde vaflede kogleskæl, er nålene blåduggedeog som nævnt meget spidse,og træet kaldes derfor »Av forsatan-gran«. Barken falder af i småplader, som penge for træets fod.Sitka er et almindeligt produktionstræi skoven.Kogle fra RødgranKogle fra HvidgranKogle fra SitkagranKogle fra DouglasgranDækskæl fra ædelgrankoglerKogle fra LærkKoglerPrøv at samle mange forskelligekogler. Koglerne er forskellige istørrelse og udseende. Se på dem,snak om forskellighederne, måskekan nogle af arterne bestemmesud fra beskrivelserne. Prøv at findekoglernes frø. Man skal brækkegodt ind i dækskællene. Man kaneventuelt skære en kogle igennempå tværs. Ovenpå dækskællene,inderst mod midten, sidderet lille frø med en vinge, så frøetkan flyve. Det er det frø, mus ogegern spiser, når de gnaver koglensdækskæl af. Kan I finde koglergnavet af mus og egern?På kogler gnavet af mus erdækskællene helt bidt af. På koglergnavet af egern er der mangetrævler tilbage. Huskeregel: Mushar en hel glat hale (afgnavet kogle),mens egernet har en langhårethale (trævlet kogle).Måske kan I finde et muse-, egernellerspætteværksted i skoven.Koglerne åbner sig, når de blivertørre, og lukker sig, når de bliverfugtige. Det betyder, at koglernei frostklare dage, hvor luftfugtighedener lav, vil åbne sig, rullemed vinden og tabe sine frø andresteder, hvor nye træer senerevil vokse op. Læg nogle lukkedekogler på en radiator. Næste daghar koglerne lukket sig op, I kanse frøene oven på dækskællene,pille dem ud og prøve at flyve meddem. Kogler er gode at samle ogtørre til optænding af bål!Frøene kan også spises af børnene.Plantefarvning med rødgrankoglerPlantefarvning med rødgrankogler og alun giver en flotorangegul farve, se fremgangsmåden i pjecens septembermåned.Valg af juletræ – og et kig på nålenePå en tur i skoven skal eleverne indsamle grene af forskelligenåletræer. Lav en aftale med skovejerne først. Når I kommerhjem, sættes hver art i to krukker, én krukke med vand og énkrukke uden vand!Sæt navneskilte på grenene og skriv, hvornår de begynder at tabe mange nåleEr der forskel på, hvor hurtigt grenene uden vand og med vand mister nålene? Hvilke grene beholdernålene længst?Lad eleverne se nærmere på, hvordan ennål ser ud gennem lupÆdelgransnåle har tostreger bagpå nålene, ognålene kantrækkes afgrenen, dade sidder fastsom en ”sugekop”. Sammenlign med en grenfra rødgran. Her har nålen en lille fast fod, nålensidder godt fast og er mere trekantet.Se i lup, lad børnene selv finde ud af forskellene.Lad dem eventuelt tegne de forskellige nålei A4 størrelse.JulelysEn kartoffel og et æble udhules og fyldesmed svinefedt. Marven pilles udaf lysesiv og bruges som væge. Lægvægen dobbelt og gnid den ind i svinefedt.Vægen stikkes ned i æblets ogkartoflens svinefedt.JulebukTo røde stykkergarn bindes om 25til 50 lysesiv, somvist på tegningen.Ca. halvdelen bukkesned og deles til ben. Forrest brugesresten til hals, en snor om, og derefterflettes to fletninger til horn og resten bukkestil hoved. Bagerst bruges godt halvdelentil bagben, resten flettes til hale.En musikalsk fornøjelse – ”Vågesang”Er der en lavvandet sø i nærheden af skolen, er det en musikalskfornøjelse at besøge søen, når den første is er kommet,og der stadig er et par våger i søen. Kast sten ud på isen, såde glider eller hopper hen over isen, og I vil få en fantastisklydoplevelse. Det eneste minus er, at det ikke ser så pænt ud,at man efterlader et hav af sten på isen.50 51Rødgran