Fysik og kemi - Haubo Undervisning

Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i 

faget Fysik og kemi 

Skoleafdelingen

Forord 

Evaluering – en uendelig(t) spændende historie 

I 1993 vedtog det da siddende Folketing med baggrund i et bredt forlig en 

ny folkeskolelov. En folkeskolelov, der i § 13. stk. 2 siger: 

Som et led i undervisningen skal der løbende foretages evaluering af 

elevernes udbytte. Evalueringen skal danne grundlag for vejledningen af 

den enkelte elev og for undervisningen planlægning. 

Reaktionerne var dengang: En stor gruppe, der allerede var i gang med 

evalueringsarbejdet, kastede sig over en videre udvikling af evalueringen 

– med henblik på at optimere elevernes læring og udvikling. Færre sagde: 

”Det har vi da altid gjort”, og andre ventede på, at ”det nok gik over”. 

Noget tyder dog på, at der fortsat er uendeligt meget udviklingspotentiale. 

Vi kan blot rejse uden for Danmarks grænser eller have besøg af kolleger 

fra andre lande. Når kollegerne spørger ind til, hvordan vi evaluerer 

elevernes udbytte af undervisningen, og hvordan vi sikrer eleverne det 

optimale udbytte – og hvordan vi vejleder eleven ud fra det – ja, så bliver 

mange af os lidt vævende. Ofte kommer vi med bemærkninger som, at vi 

tester lidt, der er noget portfolio, vi tager nogle prøver og synes, ”det går 

da meget godt”. 

Den går bare ikke – folkeskoleloven siger, at vi er forpligtet på at evaluere. 

Og hvis ikke vi selv tager mere systematisk fat på arbejdet, er der uden 

tvivl andre, der står på spring. For med de internationale undersøgelser, 

vore egne landsdækkende på mange fronter og de stigende krav til folkeskolen, 

er der noget der tyder på, at vi stadig har et stykke spændende og 

forpligtende arbejde foran. 

Evaluering – selv-evaluering – hvorfor skal vi det? 

Ingen kan vist udtrykke det bedre, end Tom Tiller gør det her: 

”En grundig og professionelt udført selvvurdering giver os magt gennem 

at vi får ord på hændelser, begivenheder og situationer. Vi styrker det 

gode argument gennem en bevidst systematisk og langsigtet selvvurdering. 

Det gør os mere trygge og dristige i diskussioner med andre. Selvvurderingen 

øger vores professionalitet og styrker vores selvfølelse.” 

I Vejle Kommune har vi derfor taget initiativ til og iværksat et arbejde, som 

du her sidder med resultatet af – ”Evalueringsopgaver og fokuspunkter 

for evaluering i fagene”. Der er udarbejdet hæfter for samtlige fag med 

udgangen af skoleåret 2006/07, og ideerne til evalueringsopgaverne er 

knyttet til trin-målene for fagene. Dermed er hæfterne bygget op, så de 

indgår som en brugbart redskab i teamets arbejde med årsplanen for 

klassen og den enkelte elev. 

Trin-målene er de bindende mål for bestemte klassetrin, som er fastsat 

af undervisningsministeren med justeringen af folkeskoleloven i 2003, og 

hvor det er pædagogisk begrundet ud fra de enkelte fags vejledende timetal, 

opbygning og progression. 

Slutmål og trinmål angiver fælles nationale mål for, hvad undervisningen 

skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig af kundskaber og færdigheder 

i faget eller emnet, henholdsvis ved afslutningen af undervisningen 

og ved afslutningen af bestemte klassetrin. 

Opgaverne i hæftet er derfor ideer til evalueringen af, om man har nået de 

bindende trin-mål og dermed er på rette vej mod at nå slut-målene. Det er 

derfor ikke et spørgsmål, om man vil evaluere, men hvordan man vil. 

Held og lykke med det uendeligt spændende arbejde – at bruge hæfterne 

løbende og systematisk i undervisningen. 

Skolechef Anette Jensen 

1

Formål for fagene Fysik og kemi 

Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden og indsigt om fysiske og kemiske forhold. Undervisningen skal medvirke 

til udvikling af naturvidenskabelige arbejdsmetoder og udtryksformer hos den enkelte elev med henblik på at øge elevernes viden om og forståelse af 

den verden, de selv er en del af. 

Stk. 2. Undervisningen skal give mulighed for at stimulere og videreudvikle alle elevers interesse og nysgerrighed over for naturfænomener, naturvidenskab 

og teknik med henblik på at udvikle erkendelse, fantasi og lyst til at lære. Eleverne bør opnå tillid til egne muligheder for at forholde 

sig til problemstillinger med naturvidenskabeligt og teknologisk indhold af betydning for den enkelte og samfundet. 

Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til elevernes grundlag for at få indfl ydelse på og tage medansvar for brugen af naturressourcer og teknik både 

lokalt og globalt. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at erkende naturvidenskab og teknologi som en del af vor kultur og vort verdensbillede. 

2

Beskrivelse af udviklingen i 

undervisningen 

På 7. og 8. klassetrin 

Fysikkens og kemiens verden 

Undervisningen tager udgangspunkt 

i de kundskaber og færdigheder, 

som eleverne bl.a. har 

erhvervet sig i natur/teknik og 

baseres i høj grad på fænomener, 

som eleverne oplever i deres 

hverdag. 

Under hele forløbet lægges stor 

vægt på elevernes begrebsdannelse, 

således at både det passive 

og det aktive ordforråd udvikles. 

For at sikre elevernes tilegnelse 

af fagligt relevante begreber skal 

undervisningsaktiviteterne støttes 

af samtaler, diskussioner, beretninger 

mv. Eleverne skal bl.a. øve 

sig aktivt i at formulere sig om 

naturfaglige emner. 

Undervisningen skal i høj grad 

være præget af praktiske og undersøgende 

aktiviteter. Mundtlig 

kommunikation øves ved samtaler 

om samspillet mellem de 

Fortsættes side 4! 

teoretiske og praktiske dele af 

undervisningen. 

Trinmål 

Efter 8. klassetrin 


anvende enkle fysiske og kemiske 

begreber til at beskrive hverdagens 

fænomener som regnbuen, elektricitet 

i hjemmet og korrosion 

kende til enkle modeller, herunder 

forestillingen om, at alt stof er opbygget 

af partikler 

beskrive nogle grundstoffer og kemiske 

forbindelser samt enkle træk 

i det periodiske system 

kende nogle generelle egenskaber 

ved hverdagens stoffer og materialer, 

som tilstandsformer, ledningsevne 

og surhedsgrad 

kende til eksempler på fysisk/kemiske 

beskrivelser af fænomener i 

Fysik og kemi 

Ideer til evalueringsopgaver 

og fokuspunkter for evaluering 

Lave to øvelser – afbrænding af stearinlys (eller øvelse med metal i syre) og koge 

vand( tø is op). I grupper skal eleverne forklare forskellen på fysisk og kemisk 

ændring 

Fokuspunkt : Eleverne skal kunne skelne mellem fysisk og kemisk ændring ? 

Eleverne skal bruge molekylesæt. 

I grupper bygges lette molekyler, som sendes videre til næste gruppe, som 

gætter, hvilket molekyle der er tale om 

Fokuspunkt: Eleverne skal kende molekylernes opbygning 

Eleverne arbejder med at kunne placere grundstoffer i hovedgruppe og periode. 

Skriftlig test i at placere grundstoffer i hovedgrupper og perioder og i at kunne 

beskrive kemiske forbindelser 

Fokuspunkt: Eleverne skal kende til grundstoffer og skal kunne placere dem i det 

periodiske system, samt beskrive kemiske forbindelser. 

Læreren udleverer et stof pr. gruppe. Stoffet undersøges for surhedsgrad, ledningsevne 

og tilstandsform. Læreren er i løbende dialog med eleverne om resultatet 

og metoden 

Fokuspunkt: Eleverne skal kende nogle generelle egenskaber ved udvalgte stoffer. 

Med udgangspunkt i en beskrivelse af vejrfænomener, gerne i tværfagligt samarbejde 

med geografi , laver eleverne 

3





Fortsat fra side 3! 

teoretiske og praktiske dele af 

undervisningen. 

Der arbejdes med eksempler fra 

hverdagen, der illustrerer, at alt 

stof er opbygget af partikler, og 

at stoffernes kredsløb i naturen 

er tæt forbundet med energioverførsler. 

I begyndelsen af forløbet inddrages 

meget simple modeller, senere 

må modellerne gerne være 

mere komplekse. 

Trinmål 



kende til eksempler på fysisk/ 

kemiske beskrivelser af fænomener 

i naturen, herunder vejrfænomener 

og jordens magnetfelt 

kende jordens og månens bevægelser 

og nogle af de virkninger, der 

kan iagttages på jorden som årstider, 

tidevand og formørkelser 

beskrive og forklare energioverførsel 

som fotosyntese, ånding og 

elektrisk energioverførsel 

kende udvalgte stoffers kredsløb i 

naturen som kulstof, nitrogen og 

vand 




Med udgangspunkt i en beskrivelse af vejrfænomener, gerne i tværfagligt samarbejde 

med geografi , laver eleverne 

en øvelse med opvarmning/afkøling af jord/vand, herunder perspektiveres til 

naturfænomener 

Fokuspunkt : Eleverne skal kunne beskrive naturfænomener ved hjælp af fysik 

og kemi. 

Efter at have arbejdet med jorden og månens bevægelser og massetiltrækning får 

eleverne opgaver, hvor de skal kunne beskrive årstider, tidevand (ebbe/fl od) og formørkelse 

(Ønskeligt at emnet foregår i et tæt samarbejde mellem geografi og fysik.) 

Fokuspunkt : Eleverne skal kende til jordens og månens bevægelser samt til bevægelsernes 

virkninger 

Efter gennemgang af fotosyntese og rapportskrivning, skal eleverne kunne forklare 

grundprincippet i fotosyntesens ligning, og hvor fotosyntesen foregår i en 

plante. 

Fokuspunkt: Eleverne skal kunne beskrive og forklare forskellige former for energioverførsel. 

Efter gennemgang af udvalgt kredsløb laver eleverne en planche, der skal forklares. 

Fokuspunkt: Eleverne skal kunne tegne og fortælle om et udvalgt kredsløb i naturen. 

4




Udvikling i naturvidenskabelig 

erkendelse 

Undervisningen skal give eleverne 

mulighed for at opnå indsigt 

i, hvordan erkendelsen inden for 

naturvidenskaberne skabes og 

udvikles. 

Denne indsigt kan gradvis opnås 

ved at arbejde med udvikling af 

stadig mere komplekse forestillinger. 

Modeller for stoffers opbygning 

af partikler og solsystemets 

opbygning og udvikling er særlig 

velegnede. I dette arbejde skal 

der lægges vægt på, at eleverne 

udvikler en begyndende forståelse 

af vekselvirkning mellem observation, 

eksperiment og teori. 

For at opnå en erkendelse af vekselvirkning 

mellem udvikling af 

teknologi og udvikling af kemisk 

og fysisk erkendelse, beskæftiger 

eleverne sig i undervisningen 

med dette samspil. 

Forsættes side 6! 

Trinmål 



erkendelse 

kende til nogle forestillinger om 

stofopbygning, herunder det periodiske 

system 

kende nogle tidligere kulturers 

forestilling om universets opbygning 

kende nutidens forestilling om solsystemets 

opbygning 

beskrive forhold, hvor udviklingen 

af teknologi er tæt forbundet med 

fysisk og kemisk viden 




Efter gennemgang af atomteoriens tilblivelse bygger eleverne 5 forskellige 

grundstoffer af fl amingokugler. Kuglerne sættes sammen med f.eks. små metal- 

eller træpinde. Protonerne og neutronerne holdes adskilt af hver sin farve. 

Elektronskallerne laves af ståltråd og elektronerne af bitte små fl amingokugler. 

Atomerne hænges op i lokalet. Eleverne skal kunne defi nere, hvad der er neutroner, 

protoner og elektroner i de enkelte atomer og derudfra kunne bestemme 

atommassen for det pågældende atom. 

Fokuspunkt: Eleverne skal have kendskab til nogle af atomets bestanddele. 

På klassen arbejdes der med oldtidens, middelalderens og Kopernikus’s verdensbillede. 

Hvad er forskellen på de forskellige verdensbilleder? Er der en sammenhæng 

mellem det opstillede verdensbillede og datidens samfundssyn? 

Fokuspunkt: Eleverne skal have kendskab til forskelle i det historisk jordcentrerede 

og solcentrerede verdensbillede. 

På en vej eller en stor parkeringsplads placeres solen og planeterne med de 

rigtige størrelsesforhold og afstande. 

Fokuspunkt: Eleverne skal have en fornemmelse af planeternes indbyrdes størrelsesforhold 

og placering. 

Eleverne læser to artikler om aktuel nyopdaget teknologi. I små grupper snakker 

de om, hvordan den fungerer, og hvilken betydning en videreudvikling af teknologien 

kan få for samfundet og miljøet. Til sidst samles der op, og grupperne 

5





erkendelse 

Trinmål 



erkendelse 

Forsat fra side 5! beskrive forhold, hvor udviklingen 

af teknologi er tæt forbundet med 

fysisk og kemisk viden 




Eleverne læser to artikler om aktuel nyopdaget teknologi. I små grupper snakker 

de om, hvordan den fungerer, og hvilken betydning en videreudvikling af teknologien 

kan få for samfundet og miljøet. Til sidst samles der op, og grupperne 

præsenterer teorien. Den teknologiske udvikling diskuteres. Læreren skriver de 

muligheder der ligger i fortsat forskning på området, op på tavlen. 

Fokuspunkt: Eleverne skal have en forståelse for ,at ny teknologi kræver fysisk og 

kemisk viden. 

6




Anvendelse af fysik og kemi i 

hverdag og samfund 

Undervisningen bygger videre på 

kundskaber og færdigheder, som 

eleverne bl.a. har opnået i natur/ 

teknik. 

Der fokuseres på brugen af fysisk 

og kemisk indsigt til løsning af en 

række opgaver i forbindelse med 

anvendelse og udvikling af teknik 

i hverdag og samfund. I undervisningen 

skal der lægges vægt på 

at belyse såvel nytteværdien som 

de miljømæssige konsekvenser. 

Elevernes forståelse af begreber 

som energi, energiproduktion, 

produktionsprocesser og elektronisk 

styring udvikles gennem 

forløbet ved behandling af stadig 

mere komplekse systemer, anlæg 

eller apparater. 


I arbejdet indgår praktiske og undersøgende 

aktiviteter, bl.a. som 

middel til illustration og oplæg til 

Trinmål 




kende til fordele og ulemper ved 

udnyttelsen af forskellige energiformer, 

herunder vedvarende energikilder 

give eksempler på, at der ved fremstilling 

af energi ofte produceres 

stoffer og varme, der påvirker miljøet 

beskrive og forklare energioverførsel 

ved udvalgte eksempler fra teknikken, 

som transport og brændselsceller 

beskrive udvalgte produkters og 

materialers vej fra fremstilling til 

bortskaffelse 

gøre rede for, hvorledes anvendelse 

af materialer kan påvirke ressourceforbruget, 

miljøet og affaldsmængden 

kende eksempler på produktionsprocesser 

og delprocesser, heraf 

som gæring og katalyse 




Eleverne laver en rapport med selvvalgt delemne (sammenligning af energiformer). 

I rapporten lægges vægt på overvejelserne om fordele og ulemper ved udnyttelse 

af forskellige energiformer samt påvirkninger af miljøet (altså indholdet i 

de 2 trinmål) 

Fokuspunkt: Eleverne skal kende fordele og ulemper ved forskellige energiformer 

Eleverne laver en øvelsesopstilling med solceller forbundet med brændselscelle 

og minimotor( evt. propel). Eleverne skal i grove kunne forklare energi overførslerne 

i opstilling til hinanden og læreren. 

Fokuspunkt: Eleverne skal kunne beskrive og forklare energioverførsler. 

Lade eleverne fremstille plancher, der i grove træk viser oliens vej fra undergrund 

via raffi nering til bortskaffelse 

Fokuspunkt: Eleverne skal have kendskab til råolie, dets produkter og miljøpåvirkning. 

Under emnet biokemi (gerne tværfagligt med biologi) laves øvelser med gæring, 

som perspektiveres til hverdagsproduktion. Derefter en skriftlig test med vægten 

lagt på, om eleverne har fået viden og indsigt i gæringens produktionsproces. 

7







I arbejdet indgår praktiske og undersøgende 

aktiviteter, bl.a. som 

middel til illustration og oplæg til 

samtale og diskussion. 

Trinmål 




kende eksempler på produktionsprocesser 

og delprocesser, heraf 

som gæring og katalyse 

kende til eksempler på elektronisk 

styring i hverdagen 

anvende it-baserede redskaber til 

dataopsamling og præsentation 

som temperaturregistrering og adgangskontrol 




Under emnet biokemi (gerne tværfagligt med biologi) laves øvelser med gæring, 

som perspektiveres til hverdagsproduktion. Derefter en skriftlig test med vægten 

lagt på, om eleverne har fået viden og indsigt i gæringens produktionsproces. 

Fokuspunkt: Eleverne skal kende til gæring som produktionsproces. 

Lade eleverne bygge en lyscensor eller varmecensor. Eleverne skal kunne forklare 

hvor i hverdagen, man benytter sig af netop denne styreform. 

Fokuspunkt: Eleverne skal kende til elektroniske styreenheder i deres dagligdag. 

Fokus på anvendelsen af it-baserede redskaber til opsamling af temperaturdata, 

under opvarmning af is til vand til damp. 

Eleverne skal kunne uddrage essensen af målingerne. 

Fokuspunkt: Eleverne skal vise, at de kan betjene et dataopsamlingsudstyr 

korrekt. 

8




Arbejdsmåder og tankegange 


mulighed for at øve sig i 

at udforme relevante naturfaglige 

spørgsmål. På baggrund af 

centrale problemstillinger skal 

undervisningen lægge op til, at 

eleverne gennemfører undersøgelser 

af såvel praktisk som 

teoretisk karakter. Dette bør fortrinsvis 

foregå ved samarbejde i 

større eller mindre grupper. 

Eleverne skal præsenteres for 

både åbne og lukkede opgavetyper 

og stifte bekendtskab med 

forskellige undersøgelsesmetoder. 

Ved arbejdet med løsninger af 

opgaver og gennemførelse af 

undersøgelser skal der lægges 

vægt på, at graden af elevernes 

selvstændighed efterhånden 

øges. 


Gennem hele forløbet skal ele- 

Trinmål 



formulere spørgsmål og indsamle 

relevante data 

planlægge og gennemføre praktiske 

og teoretiske undersøgelser 

fremlægge eksempler på fysisk og 

kemisk viden, opnået ved teoretisk 

og praktisk arbejde 




Emneopgave omkring atmosfæren og dens gasarter. 

Indhold i emneopgaven skal være sporing af gasser, teoretisk viden om gasser og 

produktion af gasser. Emnearbejdet fremlægges både praktisk og teoretisk. 

Fokuspunkt: Eleverne skal kunne formulere spørgsmål, indsamle data, planlægge 

og gennemføre et forsøg samt fremlægge. 

9






Gennem hele forløbet skal eleverne 

fremlægge resultater af 

deres undersøgelser ved brug af 

forskellige formidlingsformer, 

idet fremlæggelserne skal udvikles 

fra en beskrivende form 

frem imod en forklarende og uddybende 

form. 

I dette arbejde introduceres, inddrages 

og øves informationssøgning 

samt bearbejdning af data og 

informationer. 

Trinmål 






10



På 9. klassetrin 


Der bygges videre på elevernes 

kendskab til faglig relevante begreber, 

og der stilles større krav 

til elevernes aktive brug af disse. 

Dette foregår fortsat ved at fokusere 

på intensiv mundtlig kommunikation, 

først og fremmest 

i forbindelse med det praktiske 

arbejde. 

I undervisningen inddrages relevante 

modeller, som eleverne 

i stigende omfang tilegner sig 

erfaringer med og øver sig i at 

anvende og forklare. Der skal 

lægges vægt på, at eleverne beskæftiger 

sig med modellernes 

anvendelsesmuligheder og begrænsninger. 


Trinmål 



anvende fysiske, kemiske begreber 

til at beskrive og forklare fænomener 

som krystalformer, additiv farveblanding 

og nordlys 

redegøre for anvendelse af modeller 

og simuleringer som led i en 

beskrivelse af fænomener og sammenhænge 

som lydens udbredelse, 

fl yvning og stjernehimlen 

beskrive eksempler på kemiske 

forbindelser og deres indbyrdes 

reaktion 

forklare principper i det periodiske 

system 




Eleverne forklarer hvorledes de forskellige farver opstår. Begreberne magenta, 

cyan og gul skal kendes. Sort og hvid som henholdsvis tændt og slukket. 

Eleverne sætter forskellige farver på drejeskive og forudsiger blandingsfarven. 

Skiven sættes i rotation, og forudsigelserne afprøves. 

Fokuspunkt: Eleverne skal kunne anvende fysiske og kemiske begreber til at beskrive 

fænomenet lys/farver 

Vha. computerprogrammer vises stjernehimmelen og dens bevægelse ( f.eks. 

Skyglobe eller Skymap). Eleverne har så til opgave at placere stjernebilleder 

således, at de passer til de rigtige årstidshimler. 

Eleverne viser at, de kan bevæge sig fra at bruge et computerprogram til at anvende 

deres viden i en anden model. 

Fokuspunkt: Eleverne skal kunne redegøre for himmelrummets fænomener 

Der evalueres ved at lade eleverne udføre forsøg efter forsøgsark 

(Natriumhydroxid og saltsyre = saltvand.) og bagefter kræve, at de opskriver den 

kemiske reaktion vha. formler – med afstemning 

Fokuspunkt: Eleverne skal kunne beskrive neutralisation som kemisk proces 

Eleverne skal kunne forklare principperne i de 8 hovedgrupper og de 7 perioder, 

samt forklare sammenhængen mellem hovedgrupper og perioder. 

Skal kunne placere et udvalgt grundstof i hovedgruppe ved hjælp af enten num- 

11





Trinmål 



Fortsat fra side 11! forklare principper i det periodiske 

system 

kende og beskrive udvalgte enkle 

atomkerneprocesser 

forklare, hvordan indgreb i naturens 

stofkredsløb kan påvirke miljøet 




Eleverne skal kunne forklare principperne i de 8 hovedgrupper og de 7 perioder, 

samt forklare sammenhængen mellem hovedgrupper og perioder. 

Skal kunne placere et udvalgt grundstof i hovedgruppe ved hjælp af enten nummer 

eller elektronopbygning. 

Fokuspunkt: Eleverne skal kunne forklare principperne i det periodiske system 

Eleverne skal kende Urans spaltning og solens kerneprocesser. 

Med egne ord skal eleverne beskrive, hvad en fi ssion og en fusion er samt kunne 

give eksempler herpå. Dette gøres på et individuelt testark. 

Fokuspunkt: Eleverne skal kunne beskrive processerne bag kernekraft 

Eleverne skal vide, at afbrænding af fossile stoffer giver øget CO 2 og dermed drivhuseffekt. 

Eleverne laver en øvelse med afbrænding af olie eller kul således, at kalkvand 

indikerer, at der er store mængder CO 2 . Herudfra skal eleverne perspektivere betydningen 

af afbrænding af fossile brændstoffer i naturens kredsløb. 

Her vil det være fi nt at arbejde tæt sammen med biologi og geografi 

Fokuspunkt: Eleverne skal kunne forklare hvorledes afbrænding af fossile brændstoffer 

påvirker miljøet. 

12





erkendelse 

Eleverne skal videreudvikle deres 

indsigt i fysikkens og kemiens 

beskrivelser af sammenhænge i 

den fysiske omverden. 

Der arbejdes med sammenhængen 

mellem udviklingen af den 

naturvidenskabelige kultur og de 

øvrige kulturer i samfundet, både 

historisk og nutidigt. 

Elevernes forståelse af vekselvirkning 

mellem observation, 

eksperiment og teori videreudvikles, 

bl.a. gennem eksemplifi 

cering af forskellige syn på 

videnskab og dermed forskellige 

opfattelser af, hvordan naturvidenskaberne 

arbejder. 

I undervisningen arbejdes dels 

med beskrivelser af stoffets partikelnatur, 

hvor historiske og nutidige 

atommodeller indgår, 


dels med historiske og nutidige 

forestillinger om universets dannelse 

og udvikling. 

Trinmål 



erkendelse 

kende til udviklingen af atommodeller 

i forskellige tidsperioder 

redegøre for, at den atomare beskrivelse 

af grundstoffer og kemiske 

forbindelser er menneskets 

forsøg på at beskrive fænomener og 

sammenhænge i naturen 

kende til nogle af nutidens forestillinger 

om universets opbygning og 

udvikling 

gøre rede for, hvordan mennesket 

til forskellige tider har forsøgt at 

forklare sin egen placering i universet 

kende eksempler på, at udviklingen 

i videnskabsfagene fysik og kemi og 

den kulturelle udvikling er indbyr- 




Kende den græske ”kemi” (ild-vand-jord-luft) og kende den historiske udvikling 

via Niels Bohr til moderne atomteori. 

Eleven skal kunne tegne de forskellige atommodeller. 

Fokuspunkt: Eleverne skal kende til forskellige atommodeller 

Eleverne skal kende elementarpartiklerne både med masse, placering og elektrisk 

ladning. 

Eleverne skal kunne tegne et atom/grundstof med kerne og skaller. 

Fokuspunkt: Eleverne skal kunne redegøre for nutidens atommodel 

Eleverne skal kende Big Bang teorien og kunne lave en selvstændig opgave om 

jordens og universets tilblivelse. 

Eleverne skal gennem en fremlæggelse vise deres forståelse af emnet. 

Fokuspunkt: Eleverne skal kende til Big Bang teorien 

Eleverne skal kunne gøre rede for forskellige historiske og nutidige verdensbilleder. 

Eleverne laver oplæg om forskellige opfattelser. 

Fokuspunkt: Eleverne skal kunne gøre rede for forskellige historiske og nutidige 

verdensbilleder 

Efter gennemgang af atombomben, computeren, dampmaskinen som eksempel 

på naturvidenskabelige gennembrud skal eleverne gennem en samtale på klas- 

13





erkendelse 


dels med historiske og nutidige 

forestillinger om universets dannelse 

og udvikling. 

Elevernes forståelse af vekselvirkningen 

mellem udvikling af 

teknologi og udvikling af kemisk 

og fysisk erkendelse øges gradvis 

gennem arbejdet med konkrete 

historiske cases. 

I undervisningen skal eleverne 

præsenteres for, at udvikling af 

videnskabelig erkendelse er en 

proces, der er i udvikling, og at 

dette indebærer muligheden for 

ændringer i den nuværende opfattelse 

af naturfaglig viden. 

Trinmål 



erkendelse 

kende eksempler på, at udviklingen 

i videnskabsfagene fysik og kemi og 

den kulturelle udvikling er indbyrdes 

afhængige 

kende eksempler på, at behovet for 

teknologi har fremmet en udvikling 

af praktisk og teoretisk viden 

kende eksempler på, at udvikling af 

ny viden kan give uforudsete muligheder 




Efter gennemgang af atombomben, computeren, dampmaskinen som eksempel 

på naturvidenskabelige gennembrud skal eleverne gennem en samtale på klassen 

vise, at de kender til ovenstående eksempler. 

Fokuspunkt: Eleverne skal kende til historiske eksempler på naturvidenskabelige 

gennembrud. 

Efter gennemgang af kampen om månen( sputnikeffekten) samtales om de teknologiske 

landvindinger, der blev skabt under kapløbet. Samtalen skal have form af 

en evalueringssamtale. 

Fokuspunkt: Eleverne skal kende til de teknologiske gevinster i kampen om 

månen. 

Der laves forsøg med bølgeegenskaber. Eleven skal ud fra en tegning kunne forklare 

lydens vej fra egen mund til fremmed øre(begreber som central, basestation, 

GSM,WAP skal kunne forklares) Der udarbejdes plancher til ophængning. 

Fokuspunkt: Eleverne skal kende til Mobilnettet. 

14






Der arbejdes videre med udvikling 

og systematisering af 

elevernes begreber om energi, 

energiomsætning, ressourcer, 

produktion og miljø. 

Samspillet mellem fysisk og kemisk 

indsigt og anvendelsen af 

teknik i hverdagens apparater 

illustreres og præciseres ved behandling 

af udvalgte eksempler. 

Eksemplerne bør tage udgangspunkt 

i elevernes nære omverden. 

Ved beskrivelse af enkle principper 

for transmission af information 

over store afstande illustreres 

fysikkens og kemiens anvendelse 

i kommunikationsteknologi. 

Begrebet ioniserede stråling 

behandles og udvikles med udgangspunkt 

i beskrivelsen af virkningen 

på levende væv, blandt 


andet baggrundsstrålingen og 

Trinmål 




beskrive hovedtræk ved samfundets 

energiforsyning 

kende argumenter for og imod 

omlægning af samfundets energiforsyning 

kende til udvalgte ressourcer som 

aluminium og olie samt deres vej 

gennem produktionssystemet 

beskrive energiomsætninger i 

blandt andet kraftværker og transportmidler, 

herunder tab i energikvalitet 

beskrive energiomsætning ved udvalgte 

vedvarende energikilder som 




Skriftlig test med fokus på energiformerne kul, sol, vind og atomenergi og energigevinst 

kontra forurening. 

Fokuspunkt: Eleverne skal kunne beskrive Danmarks energiforsyning 

Samtale i plenum med tanke på, om eleverne kan argumentere for og imod. 

Emnerne er for og imod atomkraft, kulkraft og vindenergi. 

Fokuspunkt: Eleverne skal kende fordele og ulemper ved forskellige energikilder 

Eleverne skal ud fra plancher forklare oliens vej gennem produktionssystemet, 

samt kende udvalgte produkter. 

Fokuspunkt: Eleverne skal have indsigt i olieraffi nering og dennes produkter. 

Brug en spritbrænder til at drive en dampturbine. 1ml sprit = x energi, vi fi k y 

energi fra turbinen. Eleverne skal lave en mundtlig beskrivelse af energitabet i 

opstillingen, samt give forslag til forbedringer af systemet. 

Fokuspunkt: Eleverne skal kunne beskrive energiomsætning og energitab 

Eleverne fremstiller biogas og udfører forsøg med afbrænding deraf. Eleverne 

samtaler om respiration og dannelsen af methan, med henblik på at beskrive 

15







andet baggrundsstrålingen og 

sundhedssektorens anvendelse af 

ioniserende stråling. 

Hvor det er muligt, skal miljømæssige 

aspekter inddrages i 

undervisningen. Undervisningen 

skal give eleverne mulighed for 

at danne egne holdninger som 

grundlag for kritisk stillingtagen 

og handling. 


Trinmål 




beskrive energiomsætning ved udvalgte 

vedvarende energikilder som 

solfanger, vandkraft og biogas 

kende til industriel produktion af 

nogle af hverdagslivets produkter 

og materialer 

kende eksempler på udvinding af 

ressourcer, og hvorledes miljøet 

påvirkes af denne udvinding 

sammenligne forskellige metoder 

til fremstilling af samme produkt 




Eleverne fremstiller biogas og udfører forsøg med afbrænding deraf. Eleverne 

samtaler om respiration og dannelsen af methan, med henblik på at beskrive 

energiomsætningen. (Tværfagligt med biologi.) 

Fokuspunkt: Eleverne skal kunne beskrive energiomsætningen i biogas 

Eleverne laver og destillerer alkohol med henblik på at få kendskab til produktionen 

deraf. Hør eleverne, om de kan beskrive en destillationsproces efterfølgende. 

Fokuspunkt: Eleverne skal kende til alkoholproduktion 

Eleverne laver en øvelse med afbrænding af olie eller kul således, at kalkvand 

indikerer, at der er store mængder CO 2 . Herud fra skal eleverne perspektivere 

betydningen af afbrænding af fossile brændstoffer i naturens kredsløb. 

(Tværfagligt med biologi og geografi ) 

Fokuspunkt: Eleverne skal kende til, at afbrænding af fossile brændstoffer øger 

CO 2 indholdet i atmosfæren og dermed drivhuseffekten 

Konservering ( Eventuelt tværfagligt med biologi.) 

Udsæt et stykke frugt for div. konserveringer eks.: Syrer, kulde, vakuum, fenol, 

nitrit… 

16






Trinmål 




Fortsat fra side 16! sammenligne forskellige metoder 

til fremstilling af samme produkt 

som papir, gødningsstoffer og konserveret 

mad 

kende til eksempler på anvendelse 

af teknisk viden i hverdagen som 

mikrobølgeovn og vaskepulver 

kende til enkle principper for transmission 

af information over store 

afstande som satellitter, analog og 

digital transmission 

beskrive virkning af ioniserende 

stråling på levende væv som sundhedssektorens 

brug af strålebehandling 

og røntgenfotografering 




Konservering ( Eventuelt tværfagligt med biologi.) 

Udsæt et stykke frugt for div. konserveringer eks.: Syrer, kulde, vakuum, fenol, nitrit… 

Eleverne hørers efterfølgende i, hvorledes nogle af dagligdagens fødevarer kunne 

behandles, for at de opnår større holdbarhed. 

Fokuspunkt: Eleverne skal kende forskellige konserveringsmetoder. 

Eleverne forevises forsøget med smeltning af et søm , Herefter skal de kunne 

beskrive forbindelsen til elektrosvejsning. 

Fokuspunkt: Eleverne skal kende til sammenhængen mellem transformation og 

et svejseapparat. 

Eleverne beskriver eller producerer et morseanlæg med henblik på, at de skal 

kunne beskrive, om det er digital eller analog transmission, der fortages. 

Fokuspunkt: Eleverne skal kende til transmission af informationer over store afstande 

Eleverne skal udarbejde en rapport, hvori de diskuterer fordele og ulemper ved 

strålebehandling i sundhedssektoren og /eller fødevareproduktionen. 

Fokuspunkt: Eleverne skal kunne beskrive hvorledes ioniseret stråling både kan 

være negativ og positiv 

17






en stadig større mulighed for 

at øve sig i at udforme relevante 

naturfaglige spørgsmål. 

Eleverne præsenteres i stigende 

grad for åbne opgavetyper og 

problemstillinger. Hypoteser og 

antagelser skal i stadig større 

omfang formuleres af eleverne. 

Arbejdet skal lægge op til, at eleverne 

selvstændigt gennemfører 

undersøgelser, således at de bl.a. 

opnår en større sikkerhed i anvendelse 

af undersøgelsesmetoder 

og brug af relevant apparatur. 

Informationssøgning samt bearbejdning 

af data og informationer 

skal inddrages som en naturlig 

del af undervisningen. 

I hele forløbet bygges videre på 

elevernes kendskab til forskellige 

fremlæggelsesmåder og 

formidlingsformer under og efter 

arbejdet med naturfaglige problemstillinger. 

Trinmål 



formulere enkle problemstillinger, 

opstille hypoteser, efterprøve antagelser 

og vurdere resultater 

vælge og benytte hensigtsmæssige 

instrumenter og laboratorieudstyr 

som feltudstyr og data-loggere 

benytte fysisk og kemisk viden, 

opnået ved teoretisk og praktisk 

arbejde 

vælge udstyr, redskaber og hjælpemidler, 

der passer til opgaven 

De sidste 4 trinmål evalueres samlet: 




Eleverne skal i små grupper lave et projekt med tilhørende øvelser. Projektet omhandler 

et emne, der er gennemgået i løbet af året. I arbejdet med projektet skal 

eleverne vise, at de kan vælge og benytte hensigtsmæssige materialer og instrumenter. 

Fokuspunkt: Eleverne skal vise, at de kan benytte naturvidenskabelige arbejdsmåder 

og tankegange. 

18

Fysik og kemi - Haubo Undervisning

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?