Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Mønsted og ... - Naturstyrelsen

Forslag tilNatura 2000-plan 2009-2015Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber ogMønsted ÅdalNatura 2000-område nr. 39Habitatområde H39(

KolofonNatura 2000 planTitel:Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Mønsted og Daugbjerg Kalkgruberog Mønsted Ådal.Natura 2000-område nr. 39Habitatområde H39Emneord:Habitatdirektivet, Miljømålsloven, målsætninger, indsatsprogram,Natura 2000-planer, Mønsted Kalkgruber, Daugbjerg Kalkgruber,Mønsted Å, lobeliesø, damflagermus, blank seglmos.Udgiver:Miljøministeriet, By- og LandskabsstyrelsenAnsvarlig institution:Miljøcenter RingkøbingHolstebrovej 316950 Ringkøbingwww.blst.dkCopyright:By- og Landskabsstyrelsen, MiljøministerietSprog:DanskÅr:2009ISBE nr.978-87-7091-134-4ISBN nr.978-87-7091-135-1Dato: (dato for offentliggørelse/udgivelse)Forsidefoto: Mønsted Å ved Jordbro MølleFotograf: Peter BundgaardResume:Forslag til Natura 2000-plan for Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber ogMønsted Ådal (nr. 39). Natura 2000-planen skal sikre gunstig bevaringsstatusfor områdets udpegede arter og naturtyper. Området ogtruslerne mod de udpegede naturtyper og arter beskrives, og derfastlægges målsætninger og indsatser for naturtyperne og arterne.Der foretages en strategisk miljøvurdering af planen.Må citeres med kildeangivelse.Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen2

Natura 2000 planIndholdForord ..................................................................................4Natura 2000-planlægning ...........................................................5Områdebeskrivelse ....................................................................6Trusler mod områdets naturværdier.............................................7Igangværende pleje og genopretning ...........................................9Tilstand og bevaringsprognose ....................................................9Vurdering af tilstand...............................................................9Vurdering af bevaringsprognose............................................. 12Målsætning ............................................................................ 14Overordnet målsætning for Natura 2000-området..................... 15Konkrete målsætninger for naturtyper og arter ........................ 16Modstridende interesser........................................................ 17Indsatsprogram ...................................................................... 17Generelle retningslinjer......................................................... 18Konkrete retningslinjer ......................................................... 19Forslag til virkemidler ........................................................... 19Sammenhæng og synergi med vandplan .................................... 19Strategisk miljøvurdering ......................................................... 20Bilag 1. Kort over Natura 2000-områdets geografiske beliggenhed ogafgrænsning............................................................... 21Bilag 2. Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler................................................................................ 22Bilag 3. Væsentlige naturforvaltningsmæssige opgaver................. 23Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen3

Natura 2000 planNatura 2000-planlægningEU’s Natura 2000-direktiver (fuglebeskyttelses- og habitatdirektiverne)forpligter Danmark til at gøre den nødvendige indsats for at sikreeller genoprette en række sjældne, truede eller karakteristiske naturtyperog arter. Gennem en målrettet indsats i de udpegede Natura2000-områder bidrager Danmark til at sikre den europæiske natur ogdens mangfoldighed.Med henblik på at prioritere den nødvendige indsats udarbejder statenen Natura 2000-plan, der dækker hvert af de udpegede beskyttelsesområder.Natura 2000-planen er en sammenfattende plan, sombåde indeholder Natura 2000-skovplan for de skovbevoksede fredskovpligtigearealer og Natura 2000-plan for øvrige områder. SkovogNaturstyrelsen er ansvarlig for de dele af den sammenfattendeNatura 2000-plan, som vedrører skovbevoksede fredskovspligtigearealer. By- og Landskabsstyrelsen er ansvarlig for de øvrige dele afplanen.Planen omfatter ”udpegningsgrundlaget”, dvs. de naturtyper og arter,som området er udpeget for. Natura 2000-planens indhold er vist ifigur 1.Natura 2000-planen består affølgende delelementer:BASISANALYSENBeskrivelseaf områdetVurdering aftruslerIgangværendenaturplejeVurdering aftilstand/statusMålsætningIndsatsprogramStrategisk miljøvurdringFigur 1. Opbygning af en Natura 2000-plan.Natura 200-planen er bindende for myndighederneNatura 2000-planen er bindende, således at alle myndigheder i deresMiljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen5

Natura 2000 planarealdrift, naturforvaltning eller ved udøvelse af deres beføjelser ihenhold til lovgivningen i øvrigt skal lægge Natura 2000-planen tilgrund. Planen forventes vedtaget i 2010, hvorefter kommunerne ogSkov- og Naturstyrelsen udarbejder bindende handleplaner, som skalsikre gennemførelsen af Natura 2000-planen. Direkte statslig opfølgningi form af bekendtgørelser o.l. sker dog på grundlag af Natura2000-planen. Offentlige lodsejere kan vælge at gennemføre Natura2000-planen direkte i deres drifts- og plejeplaner.Planens målsætninger er bindende og skal desuden anvendes vedkonsekvensvurdering i forbindelse med myndighedsudøvelse, jf. Miljøministerietsbekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegningog administration af internationale naturbeskyttelsesområder samtbeskyttelse af visse arter.Indsatsprogrammets retningslinjer er ligeledes bindende og dannergrundlag for områdets handleplan og eventuelle drifts- og plejeplaner.Natura 2000-planen koordineres med vandplanen for hovedvandoplandetLimfjorden og bliver ligesom denne revideret hvert 6. år. Dedele af Natura 2000-planen, der vedrører skovbevoksede, fredskovspligtigearealer, revideres dog kun hvert 12. år.OmrådebeskrivelseNatura 2000-området har et areal på 740 ha, hvoraf 14,5 ha erstatsejede. Området afgrænses som vist på bilag 1. Natura 2000-området består af Habitatområde nr. H39 (Mønsted og DaugbjergKalkgruber og Mønsted Ådal). På By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside(www.blst.dk/Natura2000plan) samt i figur 2 og bilag 2 er derangivet hvilke naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlagetfor dette område.Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 39 – Mønsted ogDaugbjerg Kalkgruber og Mønsted ÅdalNaturtyper: Lobeliesø (3110)Næringsrig sø (3150)Brunvandet sø (3160)Vandløb (3260)Tør hede (4030)Enekrat (5130)Kalkoverdrev (6210)Surt overdrev (6230)Urtebræmme (6430)Hængesæk (7140)Rigkær (7230)Bøg på mor (9110)Bøg på muld (9130)Ege-blandskov (9160)Stilkege-krat (9190)Skovbevokset tørvemose (91D0)Arter: Bæklampret (1096)Stor vandsalamander (1166)Damflagermus (1318)Odder (1355)Blank seglmos (1393)Figur 2. Naturtyper og arter, der udgør udpegnings-grundlaget forNatura 2000-området.Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen6

Natura 2000 planOmrådet strækker sig fra Daugbjerg og Mønsted i syd og forløbernordpå primært langs Mønsted og Jordbro ådalene indtil Liebes ogDalgas Plantager med lobeliesøen Birkesø mod nord.Væsentlig for området er de to gamle kalkgruber Mønsted og Daugbjerg.De to gruber har i århundreder leveret kalk til byggeri i førsteomgang til kirker, senere til andet byggeri. Brydningen ophørte først iMønsted Kalkgruber i 1978. Kalkgruberne udgør en international megetvigtig overvintringslokalitet for flere arter flagermus, herunderbl.a. damflagermus og har desuden stor historisk interesse. Mindredele af de vidtstrakte kalkgruber anvendes som ostelager og driftenaf lageret er i vid udstrækning indrettet så den evt. påvirkning af flagermuseneminimeres.Vandløbskvaliteten i områdets to store vandløb, Jordbro -, og MønstedÅ er generelt god og vandløbene er levested for bådebæklampret, grøn kølleguldsmed og odder. På visse vandløbsstrækningerpåvirkes miljøtilstanden dog af udledninger af organisk materiale.Ådalene indeholder nogle botanisk særdeles veludviklede paludellavældmed karakteristisk vegetation, herunder væsentlige forekomsteraf den sjældne mos blank seglmos (Hamatocaulis vernicosus)og en i øvrigt veludviklet mosflora.På kanterne af de stedvis ret stejle ådale findes arealer med artsrigesure overdrev og tørre heder. Landbrugsdriften, herunder græsninger stort set ophørt i de to ådale og store områder, bl.a. med rigkær ertruet af tilgroning.Birkesø i den nordlige del af området har tidligere været en helt renlobeliesø, der i udstrakt grad har været anvendt til badning. Næringsstofbelastninghar delvis ødelagt søen. I de store hedeområder vedBirkesø er der fundet tre arter ulvefod, bl.a. liden ulvefod og i demindre arealer med hængesæk er der bl.a. fundet hvid næbfrø. Storehedeområder findes også i den meget kuperede sydøstlige ende afområdet nær Mønsted Plantage.I Daugbjerg Plantage findes større arealer med artsrige stilkege-krat.Flere af disse egekrat har i dag en fin drift med græsning.Der er både bøg på muld og bøg på mor og ege-blandskov på udpegningsgrundlaget.I basisanalysen for Natura 2000-området Mønsted og DaugbjergKalkgruber og Mønsted Å findes der en mere detaljeret gennemgangaf arterne og naturtyperne på områdets udpegningsgrundlag. Se ByogLandskabsstyrelsens hjemmesideNatura 2000-området ligger i Viborg og Skive Kommuner og indenforvandplanområdet hovedvandopland Limfjorden.Trusler mod områdets naturværdierI det følgende afsnit skal de oplistede trusler forstås som påvirkningeraf naturtyper og arter, der er på udpegningsgrundlaget for Natura2000-området. Trusler er i den forbindelse aktuelt forekommende ogkonkrete påvirkningsfaktorer, der enkeltvis eller i samvirkning vilMiljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen7

Natura 2000 plankunne forhindre, at naturtyperne og arterne opnår gunstig bevaringsstatus.Det kan dog også være potentielle påvirkningsfaktorer i detomfang, at der er viden om, at påvirkningerne periodevis er forekommeti området, men aktuelt ikke er til stede. Aktuelle påvirkninger,der f.eks. reguleres internationalt eller i anden sammenhæng, ogderfor ikke er et anliggende for Natura 2000-planen, kan også fremgå,men vil ikke være en del af denne Natura 2000-plans indsatsprogram.Arealreduktion/fragmentering: Arealet med våd- og tør hede, surt- ogkalkoverdrev, hængesæk og rigkær er stærkt reduceret på grund afopdyrkning og tilgroning med træer og buske, og disse arealer liggerefterhånden isolerede fra hinanden. Naturtypernes tilknyttede planteogdyrearter, herunder blank seglmos, har derved en øget risiko forat uddø, fordi de beskedne arealer ikke kan opretholde bestande afde pågældende arter.Næringsstofbelastning udgør en alvorlig trussel for områdets søer.Der er stadig for stor tilførsel af næringssalte fra oplandet og/ellerevt. frigivelse af ophobet fosfor fra søbunden. Næringsbelastningen erbl.a. problematisk for stor vandsalamander, der forventes at være imindre vandhuller i området.Tilgroning: Der er tilgroning i form af uønsket opvækst af træer ogbuske på/ved en række lysåbne naturtyper. Levesteder for flere arter,fx blank seglmos påvirkes negativt af tilgroning med vedplanter.Der er problemer med tilgroning i høje græsser og urter på en rækkelysåbne naturtyper som fx surt overdrev og rigkær og der manglerhedepleje på arealer med tør hede. Tætte bestande af høje græsser,tagrør og lignende i de lysåbne kilde-, mose- og engarealer forringerlevestederne for bl.a. blank seglmos.I stilkege-krattet er der konstateret en indvandring af skyggetålendetræarter som fx bøg der på sigt kan udgøre en trussel mod skovnaturtypen.Luftbåren belastning af kvælstof overskrides. Den laveste tålegrænseer overskredet for alle kortlagte naturtyper i området. For næsten allearealer med hængesæk, bøg på mor, bøg på muld, skovbevoksettørvemose og stilkege-krat er den højeste tålegrænse overskredet forde kortlagte arealer.Uhensigtsmæssig hydrologi i form af dræning og grøftning udgør isæren trussel mod forekomster af ådalenes rigkær og mod blank seglmos,der vokser i kildevæld og rigkær.Uhensigtsmæssig drift: Intensiv skovdrift kan medføre, at skovnaturtyperneforringes eller ødelægges, Desuden er der en utilstrækkeligbeskyttelse af skovnaturtyperne mod konvertering til andre træarter.Ostelagringen og kørsel i gruberne i forbindelse med denne giverkvælstofbetinget vækst af alger og bakterier i kalkgruberne. DenneMiljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen8

Natura 2000 plankan have negativ indflydelse på flagermusenes valg af opholdsstederog evt. overvintringssteder i gruberne.Forstyrrelser: Turistaktiviteter, udstillinger, koncerter, ostelagringm.v. påvirker overvintringsstederne for bl.a. damflagermus i de tokalkgruber. Færdsel i gangene, belysning, støj m.v. fra besøgendeudgør en uhensigtsmæssig påvirkning af flagermusenes mulighederfor indflyvning, hvile, overvintring og udflyvning.Invasive arter: bjerg-fyr og andre invasive arter er en alvorlig trusselmod tør hede, enekrat og surt overdrev i området.Igangværende pleje og genopretningLangt hovedparten af de registrerede arealer med stilkege-krat eromfattet af egekrataftaler.Birkesø har tidligere været en helt ren lobeliesø. Næringsstofbelastninghar delvis ødelagt søen, men via et retableringsprojekt af søen iform af oprensning af slam er søen forsøgt flyttet tilbage til den tidligeretilstand.Tilstand og bevaringsprognoseFor nogle naturtyper er der udviklet et system til vurdering af denenkelte naturtypes tilstand, som er et udtryk for typens aktuelle naturindholdog en række andre målbare faktorer.Bevaringsprognose for naturtyper og arter er derimod en vurderingaf, hvordan deres tilstand vil være i fremtiden, såfremt der ikke skerændringer i udnyttelsen og i de trusler, der eksisterer i dag. Der ersåledes tale om en prognose for arternes og naturtypernes udviklingsretning.I de følgende afsnit er der nærmere beskrevet tilstandog bevaringsprognose for områdets naturtyper og arter.For en lang række naturtyper og for alle arter findes der ikke nogetsystem til vurdering af deres tilstand.For skovnaturtyperne i området gælder, at det kun er fredskovpligtigearealer, som på nuværende tidspunkt er kortlagt. Således er tilstandennedenfor kun vurderet for fredskovspligtige skovnaturtyper.Der er ikke registreret specifikke data (herunder arealdata) for egeblandskov,hvorfor det ikke er muligt at vurdere skovtilstanden samtbevaringsprognosen for denne skovtype.Vurdering af tilstandDer er foretaget en vurdering af tilstanden i 23 lysåbne naturtyper og10 skovtyper. Naturtyperne er kortlagt dels i basisanalyserne, dels ien efterfølgende kortlægning. Desuden er tilstanden vurderet forMiljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen9

Natura 2000 planudvalgte forekomster af 5 søtyper. Vurderingen bygger på et system,der inddeler forekomster af Habitatdirektivets naturtyper i 5 tilstandsklasser(figur 3), hvor I (høj) er bedst og V (dårlig) er værst.Som led i beregningen af tilstanden beregnes både et artsindeks, baseretpå indholdet af plantearter i en cirkel med radius på 5 m og etstrukturindeks, baseret på vegetationshøjden, opvækst af vedplanter,forekomst af drængrøfter m.m. For skovnaturtyperne baseres strukturindeksbl.a. på omfang af jordbearbejdning, afvandingsforhold,forekomst af invasive arter og trækronernes lagdeling i forskelligeetager.Vurdering af naturtypers tilstandV IV III II IDårlig Ringe Moderat God HøjNaturtyper i tilstandsklasse I og II opfylder kravet om gunstigbevaringsstatus, forudsat at der gennemføres den for naturtypernenødvendige indsats.Figur 3. Tilstandsklasser for naturtyper.Strukturindeks og artsindeks sammenvejes til et samlet udtryk fornatur/skovtilstanden på arealet. Et højt strukturindeks kombineretmed et lavt artsindeks viser, at naturarealet har forudsætninger for ethøjt naturindhold, men at de karakteristiske arter ikke er til stede. Ethøjt artsindeks kombineret med et lavt strukturindeks kan anvendessom et redskab til at lokalisere artsrige forekomster med et stort behovfor pleje eller anden indsats.I figur 4a og 4b er vist natur/skovtilstanden for natura 2000 områdetsnaturtyper. I området findes der ca. 50 småsøer på under 5 ha,hvoraf kun 9 er tilstandsvurderet. De er derfor ikke medtaget i figurerne.I det følgende nævnes eksempler på tilstandsvurderinger i området(se figur 4a og 4b).Figur 4a viser at tilstanden er moderat-ringe på næsten hele arealetmed tør hede fordi der mangler karakteristiske arter og fordi der erproblemer med tilgroning og manglende pleje.For de sure overdrev gælder modsat at størsteparten af områdernehar både en stor andel af karakteristiske arter og en god strukturtilstand.Dette resulterer i at størsteparten af det samlede areal mednaturtypen har en gunstig naturtilstand.Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen10

Natura 2000 plan706050Areal (hektar)403020100Tør hede Surt overdrev Rigkær Stilkege-kratNatur-/skovtilstand: 1 2 3 4 5 Ej vurderetFigur 4a. Natur/skovtilstand for de Natura 2000-områdets naturtyper,som er tilstandsvurderet. Der er kun vist de fire typer med arealerover 10 ha. De øvrige naturtyper er vist i figur 4b.Der er kortlagt 60 ha fredskovpligtig skov, hvoraf stilkege-krat udgørlangt størstedelen. Omkring 95 % af det samlede registrerede arealmed skovtyper er vurderet til gunstig naturtilstandsklase (høj-god).Resten af arealet moderat naturtilstand.Der er kortlagt 5 forekomster af næringsrig sø, hvoraf 1 har høj naturtilstand,2 har god naturtilstand og 2 har moderat tilstand. Ligeledeser der kortlagt 3 brunvandede søer, hvoraf 2 har høj naturtilstandog 1 har moderat naturtilstand.Se kort med tilstandsvurdering af de enkelte forekomster i Natura2000- området på By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside under ”Sepå kort”.Der er endnu ikke udviklet et system til vurdering af tilstanden for enrække lysåbne naturtyper, større søer, vandløb og arter.Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen11

Natura 2000 plan765Areal (hektar)43210Våd hede Enekrat Kalkoverdrev Hængesæk Bøg på mor Bøg på muld SkovbevoksettørvemoseNatur-/skovtilstand: 1 2 3 4 5 Ej vurderetFigur 4b. Natur/skovtilstand for de mindste af Natura 2000-områdetsnaturtyper, som er tilstandsvurderet.Vurdering af bevaringsprognoseMiljømålsloven og EU`s Habitatdirektiv fastsætter som et overordnetmål, at naturtyper og arter, som Natura 2000-områderne er udpegetfor, skal have en gunstig bevaringsprognose. Gunstig bevaringsprognoseer defineret i Habitatdirektivet (figur 5) på det biogeografiskeniveau.Gunstig bevaringsprognoseEn naturtype har en gunstig bevaringsprognose, når:• det naturlige udbredelsesområde og samlede areal med naturtypener stabilt eller stigende• de særlige strukturer og funktioner, der er nødvendige for typensopretholdelse på langt sigt, er til stede nu og i overskuelig fremtid• typens karakteristiske arter har en gunstig bevaringsprognoseEn art har en gunstig bevaringsprognose, når:• den på langt sigt kan opretholde sig selv som en levedygtig bestanddelaf dens naturlige levesteder• dens naturlige udbredelsesområde hverken er i tilbagegang, ellerat der er sandsynlighed herfor inden for en overskuelig fremtid• der både nu og i fremtiden vil være tilstrækkeligt store levestedertil at bevare dens bestandeFigur 5. Definition af gunstig bevaringsprognose på biogeografisk niveaufor naturtyper og arter.Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen12

Natura 2000 planGunstig bevaringsprognose skal dog ifølge EU`s vejledning til direktivetsartikel 6 også anvendes på de enkelte Natura 2000-områder,men der findes ingen retningslinjer for, hvorledes denne vurderingskal foretages. Den første Natura 2000-plan laves på grundlag af tilgængeligviden og derfor alene ud fra en prognose for de enkelte naturtypersog arters udvikling.Prognosen for de kortlagte naturtyper er bestemt ud fra deres natur/skovtilstandog de aktuelle trusler og inddeles i gunstig ellerugunstig prognose. Naturtyper i tilstandsklasse I (høj tilstand) eller II(god tilstand) har en gunstig prognose, hvis det vurderes, at tilstandenogså kan opretholdes på langt sigt. I mange tilfælde forudsætterdet, at der gennemføres den for naturtyperne nødvendige indsats iform af naturpleje, begrænsning af næringsstoftilførsel, forbedring afhydrologiske forhold m.m.Prognosen for de øvrige naturtyper og alle arterne er baseret på denbedste tilgængelige viden. Her benyttes begreberne vurderet gunstig,vurderet ugunstig og ukendt prognose.I Natura 2000-området er der foretaget følgende vurdering af prognosenfor naturtyper og arter:Prognosen er gunstig eller vurderet gunstig for:− Grøn kølleguldsmed på grund af en tilstrækkelig god vandløbskvalitet− Bæklampret, dels på baggrund af en faglig vurdering af vandløbskvaliteteni de pågældende vandløb dels på baggrund afviden om artens forekomst i vandløbene− Odder, dels på baggrund af viden om artens forekomst indenfor området dels på baggrund af artens positive bestandsudviklingi Jylland de seneste år.− Damflagermus på baggrund af de to gennemførte tællinger afovervintrene dyr− Vandløb i området pga. generelt gode fysiske forhold og tilfredsstillendevandkvalitet.Prognosen er ugunstig eller vurderet ugunstig for:- De 3 søtyper på grund af stor belastning med næringsstoffer(både luftbåren og tilførsel fra overfladevand og fosforfrigivelsefra søbunden m.v.).- Arealer med våd- og tør hede, enekrat, kalkoverdrev, surtoverdrev, hængesæk og rigkær på grund af at den laveste tålegrænsefor N-deposition er overskredet på alle arealer.- Surt overdrev og kalk-overdrev, da arealerne generelt er små,og der er problemer med tilgroning- Arealer med hængesæk på grund af uhensigtsmæssig/dårlighydrologi, tilgroning med vedplanter og invasive arter- Arealer med rigkær på grund af, at den laveste tålegrænse forMiljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen13

Natura 2000 planN-deposition er overskredet- Skovtyperne bøg på mor, bøg på muld, stilkege-krat og skovbevoksettørvemose da belastningen med kvælstof fra luftenoverskrider højeste ende af tålegrænseintervallet for næstenalle arealer med skovnaturtyper i området- Blank seglmos på grund af tilgroning med høje græsser, urterog vedplanter, den laveste tålegrænse for N-deposition på levestedeter overskredet og på grund af fragmentering af egnedelevestederPrognosen er ukendt for:- Urtebræmme (langs vandløb), der endnu mangler at blivekortlagt og tilstandsvurderet- Tørvelavning, der ikke er fundet under kortlægningen- Ege-blandskov, da skovtypen ikke er registreret på fredskovpligtigearealer- De ikke kortlagte søer i området og deraf manglende kendskabtil deres tilstand- Stor vandsalamander, da den endnu ikke er fundet i områdetMålsætningDet overordnede mål er at sikre eller genoprette gunstig bevaringsprognosefor de naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlageti de enkelte Natura 2000-områder (jf. dog nedenfor om eventuellemodstridende interesser).Der opstilles en overordnet målsætning for området. Den overordnedemålsætning angiver det overordnede sigte for, hvorledes områdetskal udvikle sig både for at sikre områdets integritet og en gunstigbevaringsprognose for arter og naturtyper. Målsætningen skalendvidere fremhæve de naturtyper og arter, der udgør den størstearealandel af området, og endelig fremhæves forekomster af naturtyperog arter, der har stor vigtighed på nationalt og/eller biogeografiskniveau. En vurdering af denne betydning foretages efter følgendekriterier:- Stort areal, levested eller bestand- Få forekomster- Truede naturtyper og arter- Særlige danske ansvarsområderDer opstilles desuden mere konkrete målsætninger, der fastlæggerde langsigtede mål for udviklingen i areal og tilstand for de enkeltenaturtyper og arters levesteder. Målfastsættelsen tager udgangspunkti den tilstand, som er vurderet for naturtyper og arters levestedefter tilstandsvurderingssystemet. Hvor der ikke er udviklet etsådant system, skal gunstig bevaringsprognose sikres eller genoprettespå baggrund af bedste faglige viden.Målsætningerne rækker ud over 1. planperiode og beskriver en til-Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen14

Natura 2000 planstand, der tager hensyn til potentialet i de lokale naturforhold. Målsætningerneafspejler desuden en afvejning af eventuelle modstridendeinteresser efter retningslinjer angivet i By- og Landskabsstyrelsen2007: ”Natura 2000-retningslinjer for målfastsættelse og indsatsprogram”.Overordnet målsætning for Natura 2000-områdetDe to ådale og selve vandløbene Mønsted og Jordbro Åer udgør sammenmed Daugbjerg plantage et stort, landskabeligt sammenhængendenaturområde. Naturtyperne i ådalene, herunder også vandløbenesikres en god-høj naturtilstand. Det gælder især de store områdermed tør hede, surt overdrev og rigkær.Daugbjerg plantage med store arealer med stilkege-krat og med deto kalkgruber ved Mønsted og Daugbjerg udgør væsentlige dele afområdet. Kalkgruberne er af international betydning for især vandflagermusog den nationale ansvarsart damflagermus. Kalkgrubernesfunktion som et meget vigtigt overvintringssted for flagermuseneprioriteres højt.Områdets truede naturtyper og arter skal målsættes højt. Det gælderisær våde- og tørre heder, kalkoverdrev, artsrige sure overdrev ogrigkær. Ligeledes målsættes levesteder for bilag II-arten blank seglmos,der har en nationalt vigtig bestand i området. Arealet af ovennævntenaturtyper og levesteder skal øges, og der skal så vidt muligtskabes sammenhæng mellem forekomsterne.De større søer i området skal opnå god naturtilstand. Dette forudsætteren god vandkvalitet.Områdets økologiske integritet sikres i form af en for naturtypen ellerarternes levesteder hensigtsmæssig drift/pleje og hydrologi, en lavnæringsstofbelastning og gode sprednings- og etableringsmulighederfor arterne.Damflagermus i Mønsted Kalkgrube. Foto Peter BundgaardMiljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen15

Natura 2000 plan• Naturtypeforekomster i artsklasse I målsættes til tilstandsklasseI og skal søges udvidet/sammenkædet, hvis denaturgivne forhold gør det muligt• Arealet med tør hede udvides med i størrelsesordnen 40-50 %i området og søges kædet sammen, hvor de naturgivne forholdgør det muligt.• Arealet med surt overdrev fordobles i området og søges kædetsammen, hvor de naturgivne forhold gør det muligt.• Arealet med kalkoverdrev og hængesæk søges udvidet væsentligt,hvor de naturgivne forhold gør det muligt.• Rigkær, som er levested for eller potentielle/tidligere levestederfor den sjældne bilag II art blank seglmos målsættes højt(naturtilstand I). Arealet med rigkær udvides i det omfang denaturgivne forhold gør det muligt.• Sure overdrev med forekomster af særlig artsrig vegetation,målsættes til naturtilstand I og søges udvidet og kædet sammenhvor de naturgivne forhold gør det muligt.Målsætningerne for de enkelte naturtyper og arter er vist i bilag 2.Modstridende interesserEn målsætning om gunstig bevaringsprognose for en bestemt naturtypekan indebære en nedprioritering af en anden naturtype eller art,og det er nødvendigt at foretage et valg.Våde- og tørre heder i den kontinentale region samt kalkoverdrev,sure overdrev og rigkær har på nationalt og regionalt niveau haft enstor tilbagegang, og i Danmarks afrapportering til EU vurderes naturtypernesbevaringsprognose at være ugunstig. De nævnte naturtyperer derfor opført som truede. Der vil derfor blive gjort en indsats for atøge arealerne af især disse naturtyper.IndsatsprogramIndsatsprogrammet beskriver indsatsen i den første planperiode2010-2015 (for skovbevoksede fredskovspligtige arealer dog frem til2021).Indsatsprogrammet er baseret på sigtelinjerne for indsatsen i 1.planperiode, som er beskrevet i bilag 3 og i nedenstående retningslinjer.Indsatsprogrammet består af en række generelle retningslinjer,som skal sikre den eksisterende naturtilstand. De generelle retningslinjergælder for alle arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget, ogden nødvendige indsats vil efterfølgende blive konkretiseret i dekommunale/statslige handleplaner.Indsatsprogrammet består desuden af en række konkrete retnings-Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen17

Natura 2000 planres spredning forebygges.Konkrete retningslinjerSigtelinje 2. Små og fragmenterede habitatnaturtyper og levestederfor arter, som ikke kan opretholdes ved drift af det nuværende arealalene, sikres ved arealudvidelse, sammenkædning af arealer, pleje afnaboarealer og/eller etablering af spredningskorridorer.2.1 Forekomsterne af næringsrig sø, tør hede, kalkoverdrev,surt overdrev, hængesæk, rigkær og levesteder for storvandsalamander og blank seglmos søges udvidet og sammenkædet,hvor de naturgivne forhold gør det muligt.2.2 Der etableres et antal egnede ynglevandhuller for storvandsalamander. Søerne indrettes i overensstemmelsemed bedst kendte viden om artens krav til levestedet.Sigtelinje 3. Naturtyper og levesteder, som ikke er beskyttet af naturogmiljølovgivningen skal sikres.3.1 Skovnaturtyper sikres. Der kan være tale om en dynamisksituation, hvor det ikke nødvendigvis er de samme forekomster,der over tid bidrager til sikring af en skovtype.3.2 Konstaterede forekomster af habitatnaturtyper, der ikke eromfattet af lovgivningen, skal sikres mod ødelæggelse.Sigtelinje 4. Der skal gøres en særlig indsats for naturtyper og arter,hvis biogeografiske status er i fare for at blive alvorligt forringet i 1.planperiode.4.1 Arealet med tør hede øges med op mod 10 ha, arealet medkalkoverdrev med op mod 4 ha og arealet med surt overdrevmed op mod 5 ha og arealet med rigkær med op mod4 ha.4.2 Levestederne for den sjældne bilag II art blank seglmossikres og udvides eller sammenkædes om muligt.Forslag til virkemidlerKommunerne, Skov- og Naturstyrelsen og statslige lodsejere/myndighederudarbejder handleplaner, vælger virkemidler og foretagerden konkrete forvaltning indenfor rammerne af indsatsprogrammet.Forslag til virkemidler nævnt i bilag 2 skal derfor betragtessom eksempler på, hvorledes indsatsprogrammet kan gennemføres.Sammenhæng og synergi med vandplanDe kommende vandplaner bidrager til at løfte indsatsen med hensyntil forbedret vandkvalitet, herunder reduktioner i tilførslen af næ-Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen19

Natura 2000 planringsstoffer og håndteringen af miljøfremmede stoffer i større søer,vandløb, fjorde og kystvande. Vandplanerne vil derudover bidrage tilat sikre kontinuitet i vandløb. En nærmere beskrivelse af konkretesammenhænge og synergier med den vandplan, der omfatter detteNatura 2000-område, afventer færdiggørelsen af vandplanforslaget.Strategisk miljøvurderingI medfør af lov nr. 316 af 5. maj 2004 skal der foretages en miljøvurderingaf planer og programmer, der omhandler fysisk planlægningog arealanvendelse, eller som kan påvirke et internationalt beskyttelsesområdevæsentligt.Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen20

Natura 2000 planBilag 1. Kort over Natura 2000-områdets geografiskebeliggenhed og afgrænsningNatura 2000-områdets afgrænsning. Natura 2000-området består afhabitatområde H39 (vandret grøn skravering).Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen21

Bilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidlerNatura 2000-område:39 Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber og Mønsted ÅHabitatområde:39Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber og Mønsted ÅdalUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:1037 Grøn kølleguldsmedHaVurderetGunstigSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Bevaring af gunstig statusBelastning med organisk stofReduktion aftilledning af organiskstofMulige virkemidler:Tiltag via vandplanen30. september 2009 Side 1 af 25

Natura 2000-område:39 Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber og Mønsted ÅHabitatområde:39Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber og Mønsted ÅdalUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:1096 BæklampretHaVurderetGunstigSigtelinjeTrussel: Indsats: Bemærkning Indsats: 1 2 3 4Bevaring af gunstig statusSpærringer i vandløbBelastning med organisk stofAfhjælpning afnegative fysiskepåvirkningerReduktion aftilledning af organiskstofMulige virkemidler:Fjernelse af spærringerMulige virkemidler:Afskæring af dræn oggrøfter30. september 2009 Side 2 af 25

Natura 2000-område:39 Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber og Mønsted ÅHabitatområde:39Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber og Mønsted ÅdalUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:1166 Stor vandsalamanderHaVurderetUgunstigSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Genopretning af gunstig statusFor få ynglevandhullerUdvidelse afnaturarealetMulige virkemidler:Bemærkning:Etablering på §3-arealerTil etablering af nye vandhullerNæringsbelastning fra dyrkedearealerReduktion afnæringstilførselMulige virkemidler:Bemærkning:Afskæring af dræn oggrøfterRandzonerTilgroning af ynglevandhuller Naturpleje Mulige virkemidler:VandhulsrestaureringOverskygning af ynglevandhullermed vedplanterNaturplejeMulige virkemidler:Rydning af vedplanter30. september 2009 Side 3 af 25

Natura 2000-område:39 Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber og Mønsted ÅHabitatområde:39Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber og Mønsted ÅdalUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:1318 DamflagermusHaVurderetGunstigSigtelinjeTrussel: Indsats: Bemærkning Indsats: 1 2 3 4Bevaring af gunstig statusForstyrrelserBeskyttelse modforstyrrelserMulige virkemidler:Begrænsning af adgangForstyrrelsesfrie områderHabitatområde:39Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber og Mønsted ÅdalUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:1355 OdderHaVurderetGunstigSigtelinjeTrussel: Indsats: Bemærkning Indsats: 1 2 3 4Ingen kendte trusler Ingen Indsats i 1.planperiodeMulige virkemidler:Ingen indsats i 1.planperiodeBevaring af gunstig statusBemærkning:30. september 2009 Side 4 af 25

Natura 2000-område:39 Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber og Mønsted ÅHabitatområde:39Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber og Mønsted ÅdalUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:1393 Blank seglmosHaUgunstig Genopretning af gunstig statusSigtelinjeTrussel: Indsats: Bemærkning Indsats: 1 2 3 4Uhensigtsmæssig hydrologiForbedring afhydrologiMulige virkemidler:Bemærkning:Afskæring af dræn oggrøfterTilgroning med græs og høje urter Naturpleje Mulige virkemidler: Bemærkning:AfgræsningHøsletTilgroning med vedplanter Naturpleje Mulige virkemidler: Bemærkning:Rydning af vedplanterAtmosfærisk N-depositionReduktion afnæringstilførselMulige virkemidler:Bemærkning:AdministrativeretningslinjerArealreduktion/ fragmenteringUdvidelse afnaturarealetMulige virkemidler:Bemærkning:Afskæring af dræn oggrøfterEtablering på §3-arealer30. september 2009 Side 5 af 25

Natura 2000-område:39 Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber og Mønsted ÅHabitatområde:39Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber og Mønsted ÅdalUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:3110 Kalk- og næringsfattige søer og1,75 HaVurderetvandhuller (lobeliesøer)UgunstigSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Genopretning af gunstig statusAtmosfærisk N-depositionNæringsstofbelastningReduktion afnæringstilførselReduktion afnæringstilførselMulige virkemidler:AdministrativeretningslinjerMulige virkemidler:Afskæring af dræn oggrøfter30. september 2009 Side 6 af 25

Natura 2000-område:39 Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber og Mønsted ÅHabitatområde:39Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber og Mønsted ÅdalUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller 0,13 HaVurderetmed små amfibiske planter ved breddenUgunstigSigtelinjeTrussel: Indsats: Bemærkning Indsats: 1 2 3 4Genopretning af gunstig statusAtmosfærisk N-depositionNæringsstofbelastningReduktion afnæringstilførselReduktion afnæringstilførselMulige virkemidler:AdministrativeretningslinjerMulige virkemidler:Afskæring af dræn oggrøfter30. september 2009 Side 7 af 25

Natura 2000-område:39 Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber og Mønsted ÅHabitatområde:39Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber og Mønsted ÅdalUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:3150 Næringsrige søer og vandhuller med 1,33 HaVurderetflydeplanter eller store vandaksUgunstigSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Genopretning af gunstig statusNæringsstofbelastningReduktion afnæringstilførselMulige virkemidler:Bemærkning:Afskæring af dræn oggrøfterRandzonerArealreduktion/ fragmentering Konkret indsats Mulige virkemidler: Bemærkning:Etablering på §3-arealer30. september 2009 Side 8 af 25

Natura 2000-område:39 Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber og Mønsted ÅHabitatområde:39Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber og Mønsted ÅdalUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:3160 Brunvandede søer og vandhuller5,81 HaVurderetUgunstigSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Genopretning af gunstig statusNæringsstofbelastningAtmosfærisk N-depositionReduktion afnæringstilførselReduktion afnæringstilførselMulige virkemidler:Afskæring af dræn oggrøfterMulige virkemidler:AdministrativeretningslinjerHabitatområde:39Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber og Mønsted ÅdalUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:3260 Vandløb med vandplanterHaVurderetGunstigSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Bevaring af gunstig statusIngen kendte trusler Ingen Indsats i 1.planperiodeMulige virkemidler:Ingen indsats i 1.planperiode30. september 2009 Side 9 af 25

Natura 2000-område:39 Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber og Mønsted ÅHabitatområde:39Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber og Mønsted ÅdalUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:4010 Våde dværgbusksamfund med0,2 HaVurderetklokkelyngUgunstigSigtelinjeTrussel: Indsats: Bemærkning Indsats: 1 2 3 4Genopretning af gunstig statusAtmosfærisk N-depositionReduktion afnæringstilførselMulige virkemidler:Bemærkning:AdministrativeretningslinjerTilgroning med vedplanter Naturpleje Mulige virkemidler: Bemærkning:Rydning af vedplanterTilgroning med græs og høje urter Naturpleje Mulige virkemidler: Bemærkning:AfgræsningKonkret vurdering om afgræsning ellerhedepleje er bedste metodeHedepleje30. september 2009 Side 10 af 25

Natura 2000-område:39 Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber og Mønsted ÅHabitatområde:39Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber og Mønsted ÅdalUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:4030 Tørre dværgbusksamfund (heder)60 HaUgunstig Genopretning af gunstig statusSigtelinjeTrussel: Indsats: Bemærkning Indsats: 1 2 3 4Atmosfærisk N-depositionReduktion afnæringstilførselMulige virkemidler:Bemærkning:AdministrativeretningslinjerTilgroning med græs og høje urter Naturpleje Mulige virkemidler: Bemærkning:AfgræsningKonkret vurdering om hedepleje,afgræsning eller høslet er bedsteplejemetodeHøsletHedeplejeTilgroning med vedplanter Naturpleje Mulige virkemidler: Bemærkning:Rydning af vedplanterInvasive arter Naturpleje Mulige virkemidler: Bemærkning:Bekæmpelse af invasivearterArealreduktion/ fragmenteringUdvidelse afnaturarealetMulige virkemidler:Bemærkning:Rydning af vedplanterHedepleje30. september 2009 Side 11 af 25

Natura 2000-område:39 Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber og Mønsted ÅHabitatområde:39Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber og Mønsted ÅdalUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:4030 Tørre dværgbusksamfund (heder)60 HaUgunstig Genopretning af gunstig statusSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Habitatområde:39Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber og Mønsted ÅdalUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:5130 Enekrat på heder, overdrev eller5,8 HaVurderetskrænterUgunstigSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Genopretning af gunstig statusTilgroning med vedplanter Naturpleje Mulige virkemidler:Rydning af vedplanterAfgræsningHøsletHedeplejeAtmosfærisk N-depositionReduktion afnæringstilførselMulige virkemidler:Administrativeretningslinjer30. september 2009 Side 12 af 25

Natura 2000-område:39 Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber og Mønsted ÅHabitatområde:39Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber og Mønsted ÅdalUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:6210 Overdrev og krat på mere eller mindre 0,2 HaVurderetkalkholdig bund (* vigtigeUgunstigorkidélokaliteter)SigtelinjeTrussel: Indsats: Bemærkning Indsats: 1 2 3 4Genopretning af gunstig statusAtmosfærisk N-depositionReduktion afnæringstilførselMulige virkemidler:Bemærkning:AdministrativeretningslinjerArealreduktion/ fragmenteringUdvidelse afnaturarealetArealer med potentialefor kalkoverdrev skaløges med min. 4 ha vedMønsted Kalkgruber.Mulige virkemidler:Bemærkning:Rydning af vedplanterAfgræsningRåstofindvinding Konkret indsats Forhindreråstofindvinding tæt vedoverdreveneMulige virkemidler:Begrænsning el. ophør afdriftBemærkning:Ændring af råstofplan30. september 2009 Side 13 af 25

Natura 2000-område:39 Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber og Mønsted ÅHabitatområde:39Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber og Mønsted ÅdalUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på 13 HaVurderetmere eller mindre sur bundUgunstigSigtelinjeTrussel: Indsats: Bemærkning Indsats: 1 2 3 4Genopretning af gunstig statusTilgroning med græs og høje urter Naturpleje Mulige virkemidler: Bemærkning:AfgræsningHøsletTilgroning med vedplanter Naturpleje Mulige virkemidler: Bemærkning:Rydning af vedplanterAtmosfærisk N-depositionReduktion afnæringstilførselMulige virkemidler:Bemærkning:AdministrativeretningslinjerNæringsbelastning fra dyrkedearealerReduktion afnæringstilførselOphør med gødskning påoverdrevene og udlæg afgødskningsfrie randzoner.Mulige virkemidler:Bemærkning:Begrænsning el. ophør afdrift30. september 2009 Side 14 af 25

Natura 2000-område:39 Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber og Mønsted ÅHabitatområde:39Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber og Mønsted ÅdalUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på 13 HaVurderetmere eller mindre sur bundUgunstigSigtelinjeTrussel: Indsats: Bemærkning Indsats: 1 2 3 4Genopretning af gunstig statusPesticidpåvirkningReduktion afmiljøfarlige stofferOphør med sprøjtning påoverdrevene og udlæg afsprøjtningsfrie randzonerpå tilstødende arealer.Mulige virkemidler:Bemærkning:Begrænsning el. ophør afdriftInvasive arter Naturpleje Mulige virkemidler: Bemærkning:Bekæmpelse af invasivearterArealreduktion/ fragmenteringUdvidelse afnaturarealetMulige virkemidler:Bemærkning:Etablering på §3-arealerRydning af vedplanterAfgræsning30. september 2009 Side 15 af 25

Natura 2000-område:39 Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber og Mønsted ÅHabitatområde:39Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber og Mønsted ÅdalUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på 13 HaVurderetmere eller mindre sur bundUgunstigSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Genopretning af gunstig statusArealreduktion/ fragmenteringUdvidelse afnaturarealetUdlægning af sprøjte- oggødskningsfrie(dyrkningsfrie?)randzoner langsoverdrevsarealer medpåviselige skader.Mulige virkemidler:Bemærkning:Etablering på driftsarealerHabitatområde:39Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber og Mønsted ÅdalUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:6430 Bræmmer med høje urter langsHaUkendt Bevaring eller genopretning afvandløb eller skyggende skovbryngunstig statusSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Ingen kendte trusler Ingen Indsats i 1.planperiodeMulige virkemidler:Ingen indsats i 1.planperiode30. september 2009 Side 16 af 25

Natura 2000-område:39 Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber og Mønsted ÅHabitatområde:39Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber og Mønsted ÅdalUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:7140 Hængesæk og andre kærsamfund3,5 HaUgunstig Genopretning af gunstig statusdannet flydende i vandSigtelinjeTrussel: Indsats: Bemærkning Indsats: 1 2 3 4Atmosfærisk N-depositionReduktion afnæringstilførselMulige virkemidler:AdministrativeretningslinjerTilgroning med græs og høje urter Naturpleje Mulige virkemidler:NaturplejeHøsletTilgroning med vedplanter Naturpleje Mulige virkemidler:Rydning af vedplanterArealreduktion/ fragmentering Naturpleje Potentiel hængesæk ved2 søer søges reddet vedpleje.Mulige virkemidler:NaturplejeBemærkning:30. september 2009 Side 17 af 25

Natura 2000-område:39 Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber og Mønsted ÅHabitatområde:39Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber og Mønsted ÅdalUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:7150 Plantesamfund med næbfrø, soldugHaUkendt Bevaring eller genopretning afeller ulvefod på vådt sand eller blottetgunstig statustørvSigtelinjeTrussel: Indsats: Bemærkning Indsats: 1 2 3 4Tilgroning med græs og høje urter Naturpleje Mulige virkemidler:NaturplejeGrøftning og dræningForbedring afhydrologiMulige virkemidler:Afskæring af dræn oggrøfter30. september 2009 Side 18 af 25

Natura 2000-område:39 Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber og Mønsted ÅHabitatområde:39Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber og Mønsted ÅdalUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:7230 Rigkær11 HaVurderetUgunstigSigtelinjeTrussel: Indsats: Bemærkning Indsats: 1 2 3 4Genopretning af gunstig statusGrøftning og dræningForbedring afhydrologiMulige virkemidler:Bemærkning:Afskæring af dræn oggrøfterTilgroning med græs og høje urter Naturpleje Mulige virkemidler: Bemærkning:AfgræsningAfgræsning/høslet efter konkret vurderingHøsletNæringsbelastning fra dyrkedearealerReduktion afnæringstilførselMulige virkemidler:Begrænsning el. ophør afdriftAtmosfærisk N-depositionReduktion afnæringstilførselMulige virkemidler:Bemærkning:AdministrativeretningslinjerTilgroning med vedplanter Naturpleje Mulige virkemidler:Rydning af vedplanter30. september 2009 Side 19 af 25

Natura 2000-område:39 Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber og Mønsted ÅHabitatområde:39Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber og Mønsted ÅdalUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:7230 Rigkær11 HaVurderetUgunstigSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Genopretning af gunstig statusArealreduktion/ fragmenteringUdvidelse afnaturarealetMulige virkemidler:Bemærkning:AfgræsningNaturplejeAfskæring af dræn oggrøfter30. september 2009 Side 20 af 25

Natura 2000-område:39 Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber og Mønsted ÅHabitatområde:39Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber og Mønsted ÅdalUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn 0,9 HaUgunstig Genopretning af gunstig statusSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Utilstrækkelig beskyttelseBeskyttelse afutilstrækkeligtbeskyttede arealerMulige virkemidler:Bemærkning:Ekstensiv skovdriftAtmosfærisk N-depositionReduktion afnæringstilførselMulige virkemidler:Administrativeretningslinjer30. september 2009 Side 21 af 25

Natura 2000-område:39 Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber og Mønsted ÅHabitatområde:39Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber og Mønsted ÅdalUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:9130 Bøgeskove på muldbund1,7 HaUgunstig Genopretning af gunstig statusSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Utilstrækkelig beskyttelseBeskyttelse afutilstrækkeligtbeskyttede arealerMulige virkemidler:Bemærkning:Ekstensiv skovdriftAtmosfærisk N-depositionReduktion afnæringstilførselMulige virkemidler:AdministrativeretningslinjerHabitatområde:39Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber og Mønsted ÅdalUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:9160 Egeskove og blandskove på mere ellerHaUkendt Bevaring eller genopretning afmindre rig jordbundgunstig statusSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Mulige virkemidler:30. september 2009 Side 22 af 25

Natura 2000-område:39 Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber og Mønsted ÅHabitatområde:39Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber og Mønsted ÅdalUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:9190 Stilkegeskove og -krat på mager sur58 HaUgunstig Genopretning af gunstig statusbundSigtelinjeTrussel: Indsats: Bemærkning Indsats: 1 2 3 4Utilstrækkelig beskyttelseBeskyttelse afutilstrækkeligtbeskyttede arealerMulige virkemidler:Bemærkning:Ekstensiv skovdriftAtmosfærisk N-depositionReduktion afnæringstilførselMulige virkemidler:AdministrativeretningslinjerIndvandring af skyggetræer ilysåben skovNaturplejeMulige virkemidler:Ingen indsats i 1.planperiode30. september 2009 Side 23 af 25

Natura 2000-område:39 Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber og Mønsted ÅHabitatområde:39Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber og Mønsted ÅdalUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:91D0 * Skovbevoksede tørvemoser0,2 HaUgunstig Genopretning af gunstig statusSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Utilstrækkelig beskyttelseBeskyttelse afutilstrækkeligtbeskyttede arealerMulige virkemidler:Bemærkning:Ekstensiv skovdriftAtmosfærisk N-depositionReduktion afnæringstilførselMulige virkemidler:Administrativeretningslinjer30. september 2009 Side 24 af 25

Natura 2000 planBilag 3. Væsentlige naturforvaltningsmæssige opgaverVæsentlige naturopgaverMiljøministeriet har udarbejdet en oversigt over væsentlige naturforvaltningsmæssigeopgaver i Natura 2000-planlægningen. Det er deopgaver, som tillægges den højeste prioritet i 1. planperiode fra 2010til 2015:Væsentlige naturforvaltningsmæssige opgaver i Natura 2000-planlægningen:Danmark er ifølge Habitatdirektivet forpligtiget til at iværksætte denødvendige foranstaltninger, der sikrer eller genopretter en gunstigbevaringsprognose for de naturtyper og arter, der udgør habitatområdernesudpegningsgrundlag.Samtidig er Danmark forpligtet til, via gennemførelsen af Fuglebeskyttelsesdirektivet,at træffe egnede foranstaltninger med henblik påat beskytte yngle- og rasteområder for en række fuglearter.Væsentlige trusler mod naturenEn række faktorer udgør de væsentligste trusler mod de direktivudpegedenaturtyper og arter:Næringsstofbelastning medfører markante forringelser af terrestriskenaturtyper, søer, vandløb og kystnære farvande først og fremmestsom følge af gødskning, afstrømning fra markarealer og kvælstofnedfald.Store mængder næringsstoffer i naturen fremmer ensartedenæringskrævende artssamfund på bekostning af et alsidigt plante-og dyreliv og medfører forringede forhold for den biologiskemangfoldighed og naturtyper og arter;Tilgroning ændrer på afgørende vis levevilkårene for en række plante-og dyrearter, herunder fuglene. Det truer også især lysåbne naturtypersom moser, enge, klitter, heder, overdrev men også egeskoveofte som følge af manglende eller utilstrækkelig drift;Fragmentering skaber isolation af arternes bestande, hvorved derisikerer at uddø. Foruden et direkte tab af naturareal, forringes deeksisterende naturtypers tilstand og deres økologiske funktioner;Udtørring er en vedvarende trussel mod mange våde naturtyper ogde tilhørende arter som følge af en ændring i de naturlige vandforhold;Invasive arter er ikke hjemmehørende arter, der spreder sig. Deoptager plads og fortrænger det oprindelige plante- og dyreliv og findesi dag på mange naturarealer;Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen23

Natura 2000 planForstyrrelse kan være en afgørende faktor navnlig for truede ogsårbare arter, der på grund af levevis og specifikke krav til levested,vil være følsomme overfor menneskelige aktiviteter.Ofte vil truslerne påvirke i samme retning. For eksempel er tilgroningofte en effekt af næringsstof-belastning og udtørring, tillige er pressetpå mange arter højt på grund af fragmentering, og det øges yderligeremed forekomst af for eksempel invasive arter og menneskelig forstyrrelse.Overordnet målsætningMålsætningen er, at de udpegede naturtyper og arter på sigt opnår”gunstig bevaringsprognose”. Der skal opstilles en langsigtet målsætningfor hvert af de udpegede Natura 2000-områder.Målsætningen rækker udover 1. planperiode og beskriver en tilstand,der tager hensyn til potentialet i de lokale naturforhold og i de udpegedeområder som helhed.Sigtelinjer for indsatsen i 1. planperiodeNatura 2000-planen skal under hensynstagen til den overordnedemålsætning opstille konkrete retningslinjer for indsatsen i 1. planperiodefor hvert enkelt beskyttelsesområde. Det kan være en indsats,som strækker sig ud over planperioden, men som skal iværksættesnu.Opfyldelsen af Habitat- og Fuglebeskyttelses-direktivernes krav om”gunstig bevaringsprognose” er en opgave, som strækker sig overlang tid og kræver en omfattende indsats. Det er derfor nødvendigtat prioritere og målrette indsatsen i den enkelte planperiode. Dennationale prioritering af indsatsen i 1. planperiode fokuserer på atsikre naturtilstanden for udpegede naturtyper og bestandene for udpegedearter. Der vil på baggrund af naturmæssige forskellighedervære regionale forskelle i gennemførelsen af indsatsen.Sikring af naturtilstanden af eksisterende naturarealer og arteri beskyttelsesområderneIfølge direktiverne skal de naturtyper og arter, der udgør områdernesudpegningsgrundlag, have en gunstig bevaringsprognose. Der er såledesen forpligtigelse til at sikre naturen mindst samme tilstand somved direktivernes ikrafttræden. Dette kræver ofte en løbende driftsindsatsog en vedvarende indsats mod næringsstofbelastningen på deeksisterende naturarealer for at opretholde eller genoprette dem isamme tilstand.Sikring af de små naturarealerDe små naturarealer er ofte i dårlig naturtilstand, blandt andet fordide er så små, at påvirkningen fra omgivende arealer har stor betydning.En udvidelse af små naturarealer indenfor beskyttelsesområdernesamt eventuelt sammenkædning af arealer via spredningskorridorerog trædesten kan være nødvendig for at opretholde naturtilstandenogså på længere sigt.Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen24

Natura 2000 planSikring af naturtyper og levesteder som lovligt kan ødelæggesDer skal ske en sikring af de naturtyper og levesteder, der ikke erbeskyttet mod aktiviteter, som direkte kan ødelægge dem. Det drejersig for eksempel om skovens naturtyper og sten- og boblerev på havet.Der vil derudover være andre ikke beskyttede levesteder for visseaf direktivernes arter, hvor en sikring kan være nødvendig, foreksempel for visse fuglearter.Indsats for truede naturtyper og arterFor naturtyper og arter, hvis status på landsplan er i fare for at blivevoldsomt forringet i 1. planperiode, og hvor der er en fare for, at deforsvinder fra den danske natur på sigt kan en egentlig naturgenopretningsindsatsog/eller målrettet drift være nødvendig. Som eksemplerpå truede naturtyper og arter kan nævnes højmoser, eremit ogsortterne.Natura 2000-planlægningen fastlægger desuden retningslinjer formyndighedernes skønsmæssige beføjelser efter lovgivningen i øvrigt.Natura 2000 og VandrammedirektivetGennemførelsen af Vandrammedirektivet og vandplanerne forventesat bidrage til at imødegå nogle af ovennævnte trusler. Eksempelvisgenskabes nye naturområder i ådale, og vandkvaliteten vil blive forbedret.Omfanget af synergieffekten mellem Natura 2000 og Vandrammedirektivetvil blive tydelig undervejs i planprocessen. For vandforekomster,der også er omfattet af Natura 2000-direktiverne, vildet strengeste af miljømålene være gældende.Med målbekendtgørelsen er der fastlagt nærmere retningslinjer forfastsættelse af mål i Natura 2000-områderne og defineret en 5-trinskala for naturtilstanden i 23 lysåbne naturtyper. Et tilsvarendetilstandssystem er under udarbejdelse for de 10 skovnaturtyper ogfor direktivernes arter. På et senere tidspunkt vil et tilstandssystemfor såvel de ferske som de marine naturtyper blive udarbejdet.Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen25

By- og LandskabsstyrelsenMiljøcenter RingkøbingHolstebrovej 316950 RingkøbingTelefon 72 54 25 00blst@blst.dkwww.blst.dk