Teknisk baggrundsnotat

www2.blst.dk

Teknisk baggrundsnotat

Bilag 3Teknisk baggrundsnotat til Vandplan2.6 ØstersøenVandløbSøerKystvandeGrundvandPunktkilderBelastningsopgørelse


Indholdsfortegnelse1. Indledning2. Vandløb3. Søer4. Kystvande5. Grundvand6. Punktkilder7. Belastningsopgørelser


1. IndledningDette tekniske baggrundsnotat til vandplanen for Hovedvandopland2.6 Østersøen indeholder en uddybende beskrivelse og anvendelse afvandplanens datagrundlag.Baggrundsnotatet skal betragtes som en del af grundlaget for vandplanenmed tilhørende indsatsprogram.Notatet redegør for de beregningsforudsætninger og metoder, derinden for de forskellige områder er anvendt ved vurdering af vandområdernestilstand, belastningsforhold, påvirkninger m.v. i forhold tilvandløb, søer, kystvande og grundvand. Desuden fremgår de konkretepunktkildedata og belastningsdata, der er anvendt som udgangspunktfor fastlæggelse af vandplanens indsatsprogram.Planerne er baseret på det bedst tilgængelige datagrundlag; men detskal bemærkes, at det grundlag, der har været til rådighed, af historiskeårsager, kan variere mellem de forskellige oplande.Vandplanen og baggrundsnotatet er udarbejdet i overensstemmelsemed retningslinjerne beskrevet i ”Retningslinjer for udarbejdelse afindsatsprogrammer” (Miljøministeriet, By- og Landskabstyrelsen,2010) samt under anvendelse af virkemidler som fremgår af ”Virkemiddelkatalog”(Miljøministeriet, By- og Landskabstyrelsen, 2010).Som supplement til vandplanen og baggrundsnotatet er desuden påinternettet udgivet en række dynamiske kort (WebGIS), der meredetaljeret præsenterer de anvendte data.


2.3 KvalitetselementerTilstanden og miljømålene fastsættes ud fra en rækkekvalitetselementer. Kvalitetselementerne kan inddeles i Biologiske,Hydromorfologiske, Kemiske og Fysisk-kemiske.2.3.1 Biologiske kvalitetselementeroooBentisk invertebratfauna (smådyrsfauna)FiskVandplanterBentisk invertebratfauna (Vandløbenes smådyrsfauna)Dette kvalitetselement er det eneste, som er EU interkalibreret. Deter derfor det bærende kvalitetselement for vandløbene.Vandløbskvaliteten er beskrevet ved faunaklasser fastsat efter DanskVandløbs Fauna Indeks (DFVI), samt i nogle tilfælde faunaklasseromregnet fra forureningsgrad (saprobiesystemet). Omregningen fraforureningsgrad til faunaklasse er foretaget som angivet i Vejledningfra Miljøstyrelsen Nr. 5, 1998 /5/. Omregningen er vist i tabel 1.Forureningsgrad Faunaklasse ØkologisktilstandsklasseI 7 HøjI – II 6 GodII 5 GodII – III 4 ModeratIII 3 RingeIII – IV 2 DårligIV 1 DårligTabel 1. Omregning mellem forureningsgrad (saprobiebedømmelse),faunaklasse og økologisk tilstandsklasse.Data for faunaklasser og forureningsgrader til vandplanlægningen erhentet fra den landsdækkende database Winbio. Data er isærindsamlet af de tidligere amter og de nuværende miljøcentre, samtde nye kommuner. Der er anvendt data fra perioden 1998 – 2007 ogi nogle tilfælde 2008.Det antages i vandplanen, at tilstanden bedømt på en given station errepræsentativ for en længere strækning (i gennemsnit 2 km lang),hvilket ikke nødvendigvis altid er tilfældet. Et eksempel herpå er, attilstanden på visse lokaliteter, som ligger meget tæt ved vejbroer,kan være noget afvigende, især hvad angår den fysiske kvalitet.Fisk og vandplanterDisse kvalitetselementer er endnu ikke EU interkalibreret, og det erderfor besluttet, at de ikke anvendes i denne første vandplan.2.3.2 Hydromorfologiske kvalitetselementeroooVandføringKontinuitetMorfologiske forhold (fysisk variation i vandløbet)2. Vandløb, side 3


VandføringDer er stillet krav til maksimalt tilladelig påvirkning af medianminimumsvandføringeni vandløb. En nærmere redegørelse for dettefremgår af det tekniske baggrundsnotat for grundvand.Kontinuitet (spærringer)Kontinuitet for fisk og fauna er anvendt som et kvalitetselement ivandplanen. Oplysninger om spærringer for fisk og anden faunastammer fra ældre amtslige spærringstemaer, samt i nogle tilfældeindhentede oplysninger fra Winbio databasen, kommuner,konsulenter m.v. Indskudte rørlagte strækninger er i vandplanendefineret som en spærring, hvis de er mere end 20 meter lange og iøvrigt beliggende indskudt med målsatte åbne vandløbsstrækningerbåde op- og nedstrøms rørlægningen. Yderligere definition afkontinuitet findes i /2/. Da nogle af oplysningerne om forekomst afspærringer i vandløb er af ældre dato (mere end 10 år gamle) ellermangelfulde, er der en usikkerhed ved angivelse af såvel placering,som antallet af spærringer.2.3.3 Morfologiske forhold (fysisk variation i vandløbet)Vandløbenes fysiske tilstand er ikke i denne vandplan anvendt som etkvalitetselement. Oplysninger om den fysiske tilstand er aleneanvendt som en såkaldt ”støtteparameter”. Oplysninger omvandløbenes fysiske tilstand er anvendt til vurdering af, om der skalanvendes virkemidler, der forbedrer vandløbenes fysiske tilstand.Oplysninger i form af fysiske indeks værdier er på landsplan uens, såtilvejebringelse af datagrundlaget er geografisk 2-delt.1. Fysiske forhold i vandløbene i Jylland og på Fyn.Til beskrivelse af vandløbenes fysiske tilstand er anvendt datafra overvågningsstationer med oplysninger om Dansk FysiskIndeks (DFI) /6/ og/eller Aarhus Indekset (AaI) /7/. Der erher antaget, at tilstanden på stationerne er repræsentativ forlængere strækninger. Værdierne af de anvendte indices er forat lette sammenligningen på landsplan normaliserede tilværdier mellem 0 (dårligste tilstand) og 1 (bedste tilstand)/2/. Data for den fysiske vandløbskvalitet er oparbejdet tilstrækningsniveau og dækker ca. 75 % af den samlede jyskeog fynske vandløbsstrækning opgjort i kilometer. Data erhentet fra databasen Winbio eller anden tidligereamtsdatabase.2. Fysiske forhold i vandløbene på Sjælland og Bornholm samtLolland-Falster og Møn.Der foreligger kun ganske få punktvise registreringer af defysiske forhold (DFI eller AaI) på stationer i vandløb påSjælland og Bornholm, samt Lolland-Falster og Møn. Iforbindelse med udarbejdelsen af vandplanerne i disselandsdele, har der derfor været behov for at udarbejdestrækningsvise og dækkende beskrivelser af de fysiskeforhold. Hertil er udviklet en model, der bygger på erfaringerfra en analyse af sammenhænge fundet på stationer medkendt fysisk indeks (en regressionsanalyse). Ved dennemetode estimeres DFI for de vandløbsstrækninger, hvor denfysiske tilstand i dag er ukendt.2. Vandløb, side 4


Følgende strækningsrelaterede data indgår iregressionsmodellen:ooooooTerrænets fald i promille beregnet på grundlag afvandløbsstrækningens startkote, slutkote ogstrækningens længde (top10DK højdemodel).Vandløbets slyngningsgrad beregnet som antalknudepunkter pr. meter (i det anvendte vandløbs-GIStema),der efterfølgende er normaliseret i forhold tilvandløbets størrelse.Landbrugsintensiteten indenfor vandløbsnært areal,beskrevet som 5 gange vandløbsbredden + 10 meter.Vandløbsstrækningens opland inklusive det opstrømsbeliggende opland.Koten for vandløbsstrækningens midtpunkt (Top10DKhøjdemodel).Hvilken landsdel den pågældende vandløbsstrækningligger i (”Bornholm”, ”Sjælland” og ”Møn-Lolland-Falster”).Med baggrund i modellen er der for øerne oparbejdetstræknings-baserede data for ca. 75 % af den samledevandløbstrækning der indgår i vandplanen.2.3.4 Kemiske og fysisk-kemiske kvalitetselementerDer er generelt ikke fastsat krav omkring disse kvalitetselementer,men der er udarbejdet vejledende kvalitetskrav for udvalgte fysiskkemiskeparametre, som fremgår af tabellen herunder. Tabellen ergengivet fra /2/.2.4 ProblemårsagerPå strækninger med manglende målopfyldelse er årsagerne tilstandbl.a. fundet ved en gennemgang af tilsynsdata, som findes idatabasen Winbio og i tidligere amtslige rapporteringer afvandløbenes tilstand. Der er også anvendt eksisterende gis-2. Vandløb, side 5


tematiseringer af forureningskilder som spredt bebyggelse,rensningsanlæg og dambrug m.m. Datagrundlaget er forskelligartetog afspejler forskelle i de tidligere amters fokusområder og tilgang tilopgaven. Opgaven med fastsættelsen af årsager til manglendemålopfyldelse er derfor løst af det enkelte miljøcenter med særligt øjefor disse historiske forskelligheder. Blandt andet er vandløb medringe fysisk tilstand fremsøgt via fysiske indeks værdier og/ellerregistreringer af regulering, overuddybning, opgravning m.m. I vissetilfælde er påvirkningstype og -omfang i dag ukendt og skal belysesnærmere i den kommende planperiode.2.4.1 Vandindvinding – påvirkning af vandløbeneDet eksisterende datagrundlag og de modeller, der har været tilrådighed ved beregning af effekter af vandindvinding i de enkeltedele af Danmark, er af historiske årsager ikke ensartede. Det harderfor været nødvendigt at beskrive, hvad der lokalt ligger til grundfor opgørelse af påvirkning i de enkelte hovedvandoplande. Metoderog usikkerheder ved beregningerne fremgår derfor af det tekniskebaggrundsnotat for grundvand. Der er her lagt særlig vægt på atvurdere, om der forekommer overskridelser af de vejledende krav formaksimal tilladt påvirkning af medianminimumsvandføringen, idetfaunaklassen ikke er velegnet som mål for den økologiske effekt afreduktioner af vandføringen, herunder de deraf følgende ændringer afafstrømningsmønsteret over året. Hvor datagrundlaget erufuldstændigt eller manglende, er der ikke fastlagt nogen indsats.3.0 Retningslinjer for indsatsprogrammerHåndteringen af datagrundlagene og brugen af disse til fastsættelseaf tilstand og mål er beskrevet i ”Retningslinjer for udarbejdelse afindsatsprogrammer”/2/. Til retningslinjerne hører bilag 9, som mereuddybende beskriver håndteringen og tolkningen af vandløbsdata. Deto dokumenter kan hentes her. I det efterfølgende gennemgås nogleaf de væsentlige retningslinjer.3.1 Udpegning af national vandløbstype(blødbundsvandløb)Forud for fastsættelse af mål er der udpeget en særlig vandløbstype -blødbundsvandløb. Der er grundlæggende tale om vandløb med ringefaldforhold og bløde bundforhold. Disse vandløb skal ligesom alleandre vandløb have mindst god økologisk tilstand, men kravet til denkonkrete faunaklasse er lavere på grund af de naturbetingede ringebundforhold (finkornet bundsubstrat). Udpegningen af blødbundsvandløber sket på baggrund af følgende retningslinje:Citat.. For visse vandløb – ”blødbundsvandløb”, der er mindre ognaturlige vandløb, der på den overvejende del af sin længde har etnaturligt ringe fald (< 0,1 - 0,5 ‰ afhængig af vandløbsstørrelsen),ringe vandhastighed, og hvor bundsubstratet naturligt er blødt ogovervejende organisk.. Citat slut.Udbredelsen af blødbundsvandløbene er naturligt koncentreret i demindst kuperede egne af landet.2. Vandløb, side 6


3.2 Udpegning af kunstige og stærkt modificeredevandløbForud for fastsættelse af mål er de kunstige og stærkt modificeredevandløb identificerede. Et eksempel på kunstige vandløb kan væremenneskeskabte pumpekanaler. Udpegningen af stærkt modificeredevandløb er foretaget efter ”Retningslinjer for udarbejdelse afindsatsprogrammer, bilag 12. Eksempler på stærkt modificeredevandløb er længere vandløbstrækninger der føres under en motorvejeller rørlagte vandløb i tæt bymæssig bebyggelse. Korte rørlagtevandløbsstrækninger under landeveje er generelt ikke udpeget somstærkt modificerede. De kunstige og stærkt modificerede vandløbskal have mindst godt økologisk potentiale.3.3 Fastsættelse af tilstandFastsættelse af vandløbets tilstand tager udgangspunkt ibedømmelser af smådyrsfaunaen foretaget i 5 års perioden fra 2003til 2007. Hvor det har været muligt, er data fra 2008 blevetindarbejdet. Hvor der kun er et ældre datagrundlag (mere end 5 årgammelt), er dette kun anvendt, når det vurderes, at data stadig errepræsentative for tilstanden i vandløbet.Tilstanden på en given station vurderes således, at hvis der er flerebedømmelser i 5 års perioden, vurderes tilstanden ud fra flertallet(tyngden) af data. Hvor der er ligeværdighed, anvendes den lavestetilstand. ”Tyngden af data” bestemmes i hovedregelen som medianenrundet ned til nærmeste hele tal /2/. Hvor der i særlige tilfælde ersket en veldokumenteret positiv udvikling i tilstanden, som følge afallerede iværksatte miljøforbedringer, er den seneste tilstand doganvendt som udgangspunkt for fastsættelsen. For en del afvandløbene betegnes tilstanden som ukendt. Dette skyldes enten, atder mangler data for smådyrsfaunaen, eller at disse data erforældede (typisk mere end 10 år gamle).2. Vandløb, side 7


3.4 Fastsættelse af målVandløbenes miljømål udtrykkes ved en økologisk tilstandsklasse ogfastsættes i denne vandplan med udgangspunkt i kendskab tilsmådyrsfaunaens tilstand (faunaklassen).Miljømålene for vandløb er fastsat jf. nedenstående retningslinjer:RETNINGSLINJERVandløbenes miljømål beskrives på grundlag af invertebratfaunaen ogudtrykkes ved en faunaklasse, beregnet ved vurderingsmetodenDVFI.Det generelle miljømål for god økologisk tilstand fastsættes tilfaunaklasse 5 og 6.For visse vandløb – ”blødbundsvandløb”, der er mindre og naturligevandløb, der på denovervejende del af sin længde har et naturligt ringe fald (< 0,1 - 0,5‰ afhængig af vandløbsstørrelsen),ringe vandhastighed, og hvor bundsubstratet naturligt er blødt ogovervejendeorganisk, er miljømålet for den nedre grænse for god økologisktilstand fastsat tilfaunaklasse 4, jf. afsnit 4.3.2.Såfremt den aktuelle tilstand er faunaklasse 7, fastsættes miljømålettil høj økologisk tilstand.Miljømålet god økologisk tilstand for et vandløbs-delvandområdebeskrives på baggrund af den aktuelle tilstand for vandområdet. Forvandområder, hvor tilstanden er bedømt til faunaklasse 5 eller 6,indgår begge disse i beskrivelsen for de respektive delstrækninger.Beskrivelsen af målfastsættelsen sker på baggrund afbedømmelserne på flertallet af stationerne indenfor vandområdet.Eksempelvis vil et vandløbsvandområde med 3 stationer medfaunaklasse 5,6 og 6 medføre en målfastsættelse god økologisktilstand med faunaklasse 6. Et vandløbsvandområde med 2 stationer,hvor faunaklassen er bedømt til hhv. 5 og 6, beskrives miljømåletmed faunaklasse 5. Det forudsættes, at der i forbindelse med diversetilladelser og godkendelser ikke sker forringelser af den tilstand, sommiljømålet er beskrevet med.Uddrag af retningslinjer/2/ for fastsættelse af miljømål4.0 Virkemiddelkatalog og indsatsTil brug for indsatsen i vandplanen er der udarbejdet et virkemiddelkatalog/1/. Virkemiddelkataloget kan hentes via By- oglandskabsstyrelsens hjemmeside her. Indsatser overfor organiskbelastning og grundvandsindvinding er yderligere beskrevet ibaggrundsnotat for henholdsvis punktkilder og grundvand.Virkemiddelkatalogets kapitel 3 omhandler virkemidler til forbedringaf vandløbenes fysiske forhold og reduktion af okkerbelastning.2. Vandløb, side 8


Omkostningerne i forbindelse med virkemidlerne er beskrevet ivirkemiddelkataloget.Med udgangspunkt i kataloget er der foreslået tiltag til opnåelse afmiljømålet de steder, hvor tilstanden ikke forventes at nå miljømålet i2015. I afklaringen af, om der er målopfyldelse i 2015, er derforetaget en fremskrivning af tilstanden (baseline) underhensyntagen til allerede iværksatte tiltag. Dette kunne f.eks. værevedtagne spildevandsplaner eller større iværksatte vandløbsrestaureringer.Figuren herunder illustrerer denne proces.MiljømålBehov for indsats{Miljøtilstand i 2015(baseline)Figur 2. Indsats doseres når den fremskrevne tilstand i 2015 (baseline) ikkenår miljømålet.Nedenstående tabel 2 indeholder de virkemidler foreslået som indsatstil forbedring af de fysiske forhold i vandløbene.Virkemiddelnr. Virkemiddel Kriterier for indsats Indsats overfor3.1Ændretvandløbsvedligeholdelse3.2 Fjernelse af spærringer3.3 Vandløbsrestaurering3.4Genåbning af rørlagtevandløb3.5 VandstandshævningTabel 2. Anvendte virkemidler i vandløbene.Okkerbelastede vandløb ogvandløb med ringe fysik, somikke er forurenede medspildevand fra spredtbebyggelse.Manglende kontinuitet vedopstemninger, bygværker,rørstyrt m.v.Vandløb med ringe fysik, somikke er forurenede medspildevand fra spredtbebyggelse.Rørlagte strækninger > 20meter indskudt på målsattevandløbsstrækninger.Moderat til stærktokkerbelastede vandløbHvor virkemidlerne er doseret fremgår af miljøministeriets WebGISløsning. Se mere under afsnittet ”Miljøministeriets WebGIS”.2. Vandløb, side 9Ringe fysiskeforhold og okkerManglendekontinuitetRinge fysiskeforholdManglendekontinuitetOkker


4.1 Grundlag for dosering af de enkelte virkemidlerVirkemiddel ændret vedligeholdelse (3.1) er doseret, hvor dennormaliserede fysiske indeksværdi er mindre end 0,5 /2/, eller hvisder foreligger andre oplysninger om vandløbets fysik, derdokumenterer, at de fysiske forhold er forringede. Virkemidlet erligeledes doseret for alle okkerbelastede vandløb og for rørlagtestrækninger, der skal genåbnes.Virkemiddel fjernelse af spærringer (3.2) er doseret, når enmenneskeskabt spærring forhindrer en velfungerende op- ognedstrøms passage for vandløbets fisk og insekter. Rørlagtestrækninger af mere end 20 meters længde er regnet somspærringer.Virkemiddel vandløbsrestaurering (3.3) er doseret, hvor dennormaliserede fysiske indeksværdi er mindre end 0,3 /2/, eller hvisder foreligger andre oplysninger om vandløbets fysik, derdokumenterer at de fysiske forhold er forringede.Virkemiddel genåbning af rørlagte vandløb (3.4) er doseret hvorrørlagte vandløbsstrækninger er indskudt mellem åbne målsattevandløbsstrækninger.Virkemiddel vandstandshævning (3.5) er anvendt i okkerbelastedevandløb hvor indholdet af ferrojern er større end 0,5 mg/l somgennemsnit over vinterhalvåret /1/.5.0 UndtagelsesbestemmelserDer er i denne første vandplan anvendt undtagelsesbestemmelsen:”udskydelse af målopfyldelse til 2021”. Undtagelsen er primærtbegrundet i tekniske årsager (manglende viden), men der er ogsåanvendt begrundelser relateret til naturgivne årsager og forsinketrespons efter doseret indsats.I tabel 3 herunder er angivet de anvendte undtagelser:ProblemstillingI vandløb, hvor hovedårsagen tilmanglende målopfyldelse skyldesudledning af spildevand fra spredtbebyggelse, afventes effekten af enforbedret spildevandsrensning før detvurderes, hvorvidt der også er brug forat ændre vandløbsvedligeholdelsen forat kunne opfylde miljømåleneI vandløb, hvor hovedårsagen tilmanglende målopfyldelse skyldesudledning af spildevand fra spredtbebyggelse, afventes effekten af enforbedret spildevandsrensning før detvurderes, hvorvidt der også er brug forat foretage en vandløbsrestaurering forat kunne opfylde miljømåleneUndtagelseUdskydelse aftidsfrist formålopfyldelseBegrundelseforanvendelseafundtagelseTekniskeårsagerDer manglertilstrækkeligviden til atvurdereindsatsen iførsteplanperiode.KonsekvensafundtagelseVirkemiddel3.1 udskydesVirkemiddel3.3 udskydes2. Vandløb, side 10


For visse kunstige og stærktmodificerede vandløb, der har entilstand, der nødvendiggør en indsatsoverfor de fysiske forhold, forlængesfristen for at opfylde miljømåletbegrundet i manglende viden om dennødvendige indsats for at opnåmålopfyldelse. Eventuel indsats for atsikre kontinuiteten i denne typevandløb forudsættes somudgangspunkt dog fortsat gennemført i1. planperiode.Virkemiddel3.1 og 3.3udskydesVisse rørlagte vandløb i højtprioriterede vandløbssystemer,primært rørlagte vandløb i spidser afvandløbssystemer.Naturlig saltvandpåvirkning af nedrestrækninger af vandløb med udløb ihavet.Vandløb hvor der mangler viden omtilstand og/eller indsatsbehov.Spærringer hvor der ikke skabeskontinuitet og hvor den opstrømsstuvningspåvirkede strækningligeledes undtagesTabel 3. Anvendte undtagelser og konsekvens heraf.Virkemiddel3.4 udskydesMålopfyldelsekan ikkeafgøres vedDVFIsystemetIndsats ellerdele afindsatsudskydesVirkemiddel3.2 udskydes6.0 DatamodellenTilstandsdata, miljømål, målopfyldelse, anvendte virkemidler oganvendte undtagelser er samlet i to GIS-tabeller. Tabellerneindeholder henholdsvis vandløbsdata på strækningsform ogkontinuitetsdata på punktform. Tabellerne omfatter udelukkendevandløb og spærringer, som er omfattet af denne første vandplan.Der er udarbejdet to tilhørende datamodeller for henholdsvis vandløb/3/ og kontinuitet /4/. Begge gistabeller og tilhørende datamodellerog anvendte tematiseringer på Webgis kan hentes viaMiljøministeriets WebGIS side her. Der er mulighed for at hente datai formater til ESRI (Arc-gis) eller Mapinfo.Af strækningstemaet fremgår det blandt andet, hvor der skalgennemføres vandløbsrestaurering, åbnes rørlægninger eller skal skeændret vedligeholdelse. Her er det også muligt at identificere destrækninger, som er organisk belastede fra f.eks. spredt bebyggelse,lokale rensningsanlæg, dambrug m.m. Spærringstemaet indeholdersamtlige spærringer, som indgår i denne første vandplan.Spærringerne er geografisk identificeret ved x,y koordinatsæt og ivisse tilfælde også relateret til strækningstemaet via et uniktvandløbs-segmentnummer. Ligeledes er spærringstypen angivet.Rørlagte vandløbsstrækninger over 20 meter er medtaget i beggetemaer.2. Vandløb, side 11


7.0 Miljøministeriets Web-GisVia miljøministeriets WebGIS løsning er det muligt at se de fastsattemiljømål, vandløbenes tilstande, foreslåede indsatser til forbedring afmiljøtilstanden og undtagelser m.m. Web-Gis løsningen finder du herSådan ser WebGIS løsningen ud.I menuen til venstre på er det bl.a. muligt under ”VPF09 -Indsatsprogram og prioriteringer” at få vist indsatser, som f.eks.”indsatskrav – Restaurering i vandløb”.8.0 Referencer/1/ Virkemiddel-kataloget/2/ Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer/3/ Datamodeller for vandløb/4/ Datamodel for kontinuitet/5/ Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 5, 1998, Biologisk bedømmelseaf vandløbskvalitet./6/ Pedersen, M.L. & Baattrup-Pedersen, A.(red.)., 2003. Økologiskovervågning i vandløb og på vandløbsnære arealer under NOVANA2004-2009. Teknisk Anvisning fra DMU nr. 21./7/ Kaarup, P., 1999. Indeks for fysisk variation i vandløb. Vand ogJord 6(4):136-139.2. Vandløb, side 12


navn lokalitet Stof Årstal_fra Årstal_til Antal_målinger Attribut Middel Max Enhed Gen_krav_1022_µg_lFladmose Õ, DyssegÕrd Dyssegård Chlorid filt 1999 1999 1 = 200.000 200.000 mg/l -Fladmose Õ, DyssegÕrd Dyssegård Jern 1992 2010 100 = 0.307 1.900 mg/l -Hulbyrenden V f Billinge Banke Jern 1996 1998 7 = 0.319 0.598 mg/l -Skibbækrenden Støvlebæk Bro Jern 2007 2007 2 = 0.325 0.450 mg/l -Sandlyng Å Assentorp Bro Jern 2005 2005 2 = 0.229 0.321 mg/l -Bjerge Å Fårdrup Chlorid filt 1999 1999 1 = 61.000 61.000 mg/l -Bjerge Å Fårdrup Jern 1992 2010 99 = 0.413 1.490 mg/l -Seerdrup Õ, Johannesdal Johannesdal Jern 1992 2010 104 = 0.476 6.810 mg/l -Tude Å Skætholm Chlorid filt 1999 1999 1 = 35.000 35.000 mg/l -Tude Å Skætholm Jern 1992 2010 110 = 0.246 1.500 mg/l -Tude Å Valbygård Chlorid filt 1999 1999 1 = 62.000 62.000 mg/l -Tude Å Valbygård Jern 1992 2010 119 = 0.417 2.000 mg/l -Tude Å Næsby Fed Chlorid filt 2001 2002 31 = 331.839 2000.000 mg/l -Tude Å Næsby Fed Jern 1993 2002 11 = 0.614 2.160 mg/l -Bjerge Å, str. 2 Dambro Jern 2007 2007 2 = 0.325 0.460 mg/l -FORLEV RENDE VEJ TIL FRØLUNDE FED Jern 2007 2007 2 = 0.535 0.700 mg/l -Bøstruprenden S for Bøstrup Jern 2004 2007 4 = 0.139 0.200 mg/l -Skovse Å Engemade Bro Jern 2004 2010 5 = 0.265 0.540 mg/l -VESTERMOSE Å OLLERUP BRO Jern 2007 2007 1 = 0.360 0.360 mg/l -Bjørnevad Å, str. 4 Bjørnevad Bro Jern 2007 2007 2 = 0.425 0.680 mg/l -Skovsø Å N for Valdemarskilde Jern 2004 2010 5 = 0.330 0.790 mg/l -Gudum Å Ll. Valby Jern 2007 2007 2 = 0.280 0.360 mg/l -Halkevad Å Halkevad Jern 2007 2007 2 = 0.650 0.940 mg/l -Tude Å, str. 1 Elmebjerg Gårde Jern 2007 2007 2 = 0.800 1.300 mg/l -Tude Å Gammel Brorupgård Chlorid filt 2002 2002 10 = 38.600 41.000 mg/l -Tude Å Gammel Brorupgård Jern 2002 2002 1 = 0.200 0.200 mg/l -Skidenrende OS Lagunen (og Slg.RA) Chlorid filt 2002 2002 3 = 101.333 160.000 mg/l -Skidenrende Gl. Brorupgård Chlorid filt 2002 2002 9 = 149.556 194.000 mg/l -Skidenrende Gl. Brorupgård Jern 2002 2002 1 = 0.350 0.350 mg/l -Vårby Å Trelleborg Chlorid filt 2002 2002 10 = 72.500 250.000 mg/l -Vårby Å Trelleborg Jern 2002 2002 1 = 0.420 0.420 mg/l -Forlev Rende Tjokholm (OS pumpestation) Chlorid filt 2001 2002 32 = 294.438 1000.000 mg/l -Forlev Rende Tjokholm (OS pumpestation) Jern 2002 2002 1 = 0.180 0.180 mg/l -Ålerende Fiskebjerg Jern 1997 1997 1 = 0.118 0.118 mg/l -Ålerende Afløb fra Maglesø Jern 1997 1997 1 < 0.010 0.010 mg/l -Hulebæk Hulebækshus Deia 2000 2003 39 = 0.005 0.033 µg/l -Hulebæk Hulebækshus Terbutazindesethyl 2000 2003 39 = 0.005 0.030 µg/l -Hulebæk Hulebækshus Carbofuran hydroxy 2000 2003 39 = 0.001 0.025 µg/l -Hulebæk Hulebækshus Simazin hydroxy 2001 2003 27 < 0.010 0.010 µg/l -Hulebæk Hulebækshus Chlorid filt 1999 1999 1 = 38.000 38.000 mg/l -


Hulebæk Hulebækshus Jern 1992 2010 449 = 0.515 15.700 mg/l -Hulebæk Hulebækshus Dichlobenil 2000 2003 39 < 0.010 0.010 µg/l -Hulebæk Hulebækshus Diuron 2000 2003 39 = 0.011 0.080 µg/l 1.8Hulebæk Hulebækshus 26-dichlorbenzamid 2000 2003 39 = 0.022 0.050 µg/l 78Hulebæk Hulebækshus 4-nitrophenol 2000 2003 39 = 0.069 1.300 µg/l -Hulebæk Hulebækshus Dalapon 2000 2003 39 = 0.041 0.790 µg/l -Hulebæk Hulebækshus Atrazin desethyl- 2000 2003 39 = 0.002 0.036 µg/l -Hulebæk Hulebækshus Atrazin desisopropy 2000 2003 39 = 0.004 0.060 µg/l -Hulebæk Hulebækshus Atrazin hydroxy- 2000 2003 39 = 0.001 0.025 µg/l -Hulebæk Hulebækshus Bromoxynil 2000 2003 39 = 0.151 2.880 µg/l -Hulebæk Hulebækshus Chloridazon 2000 2003 39 = 0.001 0.010 µg/l -Hulebæk Hulebækshus Chlorsulfuron 2000 2003 39 < 0.010 0.010 µg/l -Hulebæk Hulebækshus Cyanazin 2000 2003 39 < 0.010 0.010 µg/l -Hulebæk Hulebækshus Dimethoat 2000 2003 39 = 0.004 0.080 µg/l -Hulebæk Hulebækshus Esfenvalerat 2002 2003 15 < 0.010 0.010 µg/l -Hulebæk Hulebækshus Ethofumesat 2000 2003 39 = 0.006 0.080 µg/l -Hulebæk Hulebækshus Ethylenthiurea 2000 2003 39 = 0.001 0.010 µg/l -Hulebæk Hulebækshus Fenpropimorph 2000 2003 39 = 0.001 0.043 µg/l -Hulebæk Hulebækshus Glyphosat 2000 2003 39 = 0.246 1.200 µg/l -Hulebæk Hulebækshus Hexazinon 2000 2003 39 = 0.001 0.020 µg/l -Hulebæk Hulebækshus Ioxynil 2000 2003 39 = 0.026 0.440 µg/l -Hulebæk Hulebækshus Lenacil 2000 2003 39 < 0.010 0.020 µg/l -Hulebæk Hulebækshus Maleinhydrazid 2000 2003 39 < 0.017 0.060 µg/l -Hulebæk Hulebækshus Metamitron 2000 2003 39 = 0.004 0.150 µg/l -Hulebæk Hulebækshus Metribuzin 2000 2003 38 = 0.002 0.040 µg/l -Hulebæk Hulebækshus Metsulfuron methyl 2000 2003 39 < 0.010 0.010 µg/l -Hulebæk Hulebækshus Pendimethalin 2000 2003 39 = 0.001 0.010 µg/l -Hulebæk Hulebækshus Pirimicarb 2000 2003 39 = 0.001 0.014 µg/l -Hulebæk Hulebækshus Propiconazol 2000 2003 39 = 0.002 0.030 µg/l -Hulebæk Hulebækshus Terbuthylazin 2000 2003 39 = 0.028 0.120 µg/l -Hulebæk Hulebækshus Trifluralin 2000 2003 39 < 0.010 0.010 µg/l 0.03Hulebæk Hulebækshus Dichlorprop 2000 2003 39 = 0.004 0.080 µg/l 34Hulebæk Hulebækshus Mcpa 2000 2003 39 = 0.097 0.960 µg/l -Hulebæk Hulebækshus Mechlorprop 2000 2003 39 = 1.224 23.600 µg/l 18Hulebæk Hulebækshus Dnoc 2000 2003 39 = 0.003 0.049 µg/l -Hulebæk Hulebækshus Dinoseb 2000 2003 39 = 0.001 0.010 µg/l -Hulebæk Hulebækshus Atrazin 2000 2003 39 = 0.012 0.230 µg/l -Hulebæk Hulebækshus Simazin 2000 2003 39 = 0.007 0.220 µg/l 1Hulebæk Hulebækshus Trichloreddikesyre 2002 2003 15 = 0.021 0.056 µg/l -Hulebæk Hulebækshus Carbofuran 2000 2003 39 < 0.010 0.010 µg/l -Hulebæk Hulebækshus Tca 2001 2001 12 = 0.010 0.060 µg/l -


Hulebæk Hulebækshus Ampa 2000 2003 39 = 0.250 1.000 µg/l -Hulebæk Hulebækshus NA 2000 2003 39 < 0.010 0.010 µg/l -Hulebæk Hulebækshus Bentazon 2000 2003 39 = 0.015 0.100 µg/l 45Hulebæk Hulebækshus Isoproturon 2000 2003 39 = 0.016 0.120 µg/l 0.3Kongskilde Møllebæk Kongskilde Mølle Jern 1992 1992 3 = 0.393 0.600 mg/l -Lynge Bæk Suserup Jern 1998 2010 12 = 0.686 0.997 mg/l -Ringsted Å N for Vrangstrup Chlorid filt 1999 1999 1 = 120.000 120.000 mg/l -Ringsted Å N for Vrangstrup Jern 1992 2006 49 = 0.315 1.270 mg/l -Suså Næsby Bro Chlorid filt 1999 1999 1 = 85.000 85.000 mg/l -Suså Næsby Bro Jern 1992 2010 447 = 0.352 3.580 mg/l -Vallebæks Rende Tase Møllegård Jern 1992 1992 3 = 1.527 2.200 mg/l -FladsÕ, J°rgensminde JØRGENSMINDE Jern 1998 2007 26 = 0.662 6.600 mg/l -Salts° +, NS Harrested + NS HARRESTED Å Jern 1997 2007 28 = 0.392 4.000 mg/l -Suså Holløse Mølle Alkylbenzensulfonat 2004 2007 40 < 2.050 4.000 µg/l -Suså Holløse Mølle Cadmium 1998 2010 155 = 0.029 1.390 µg/l -Suså Holløse Mølle Jern 1997 2010 294 = 0.092 0.590 mg/l -Suså Holløse Mølle Kviksv 1998 2010 152 = 0.029 3.300 µg/l 0.05Vasegrøft,11A GANGESBRO Jern 2007 2007 2 = 0.430 0.440 mg/l -Lynge Bæk Suserup OS renseanl Jern 1992 1992 3 = 0.643 0.740 mg/l -Haraldsted Å Haraldsted Kirke Deia 2000 2003 37 = 0.027 0.100 µg/l -Haraldsted Å Haraldsted Kirke Terbutazindesethyl 2000 2003 37 = 0.053 0.720 µg/l -Haraldsted Å Haraldsted Kirke Carbofuran hydroxy 2000 2003 37 < 0.010 0.010 µg/l -Haraldsted Å Haraldsted Kirke Simazin hydroxy 2001 2003 25 < 0.010 0.010 µg/l -Haraldsted Å Haraldsted Kirke Kemiltf cod modif 2000 2000 3 = 22.333 31.000 mg/l -Haraldsted Å Haraldsted Kirke Chlorid filt 1999 2000 2 = 40.500 41.000 mg/l -Haraldsted Å Haraldsted Kirke Jern 1993 2010 115 = 0.332 3.240 mg/l -Haraldsted Å Haraldsted Kirke Dichlobenil 2000 2003 37 < 0.010 0.010 µg/l -Haraldsted Å Haraldsted Kirke Diuron 2000 2003 37 = 0.049 0.360 µg/l 1.8Haraldsted Å Haraldsted Kirke 26-dichlorbenzamid 2000 2003 37 = 0.021 0.060 µg/l 78Haraldsted Å Haraldsted Kirke 4-nitrophenol 2000 2003 37 = 0.003 0.070 µg/l -Haraldsted Å Haraldsted Kirke Dalapon 2000 2003 37 < 0.011 0.030 µg/l -Haraldsted Å Haraldsted Kirke Atrazin desethyl- 2000 2003 37 = 0.002 0.030 µg/l -Haraldsted Å Haraldsted Kirke Atrazin desisopropy 2000 2003 37 = 0.007 0.070 µg/l -Haraldsted Å Haraldsted Kirke Atrazin hydroxy- 2000 2003 37 < 0.280 10.010 µg/l -Haraldsted Å Haraldsted Kirke Bromoxynil 2000 2003 37 < 0.010 0.010 µg/l -Haraldsted Å Haraldsted Kirke Chloridazon 2000 2003 37 = 0.041 0.760 µg/l -Haraldsted Å Haraldsted Kirke Chlorsulfuron 2000 2003 37 = 0.002 0.030 µg/l -Haraldsted Å Haraldsted Kirke Cyanazin 2000 2003 37 = 0.005 0.090 µg/l -Haraldsted Å Haraldsted Kirke Dimethoat 2000 2003 37 = 0.001 0.052 µg/l -Haraldsted Å Haraldsted Kirke Esfenvalerat 2002 2003 13 < 0.010 0.010 µg/l -Haraldsted Å Haraldsted Kirke Ethofumesat 2000 2003 37 = 0.004 0.050 µg/l -


Haraldsted Å Haraldsted Kirke Ethylenthiurea 2000 2003 37 < 0.014 0.060 µg/l -Haraldsted Å Haraldsted Kirke Fenpropimorph 2000 2003 37 < 0.010 0.010 µg/l -Haraldsted Å Haraldsted Kirke Glyphosat 2000 2003 37 = 0.105 0.250 µg/l -Haraldsted Å Haraldsted Kirke Hexazinon 2000 2003 37 < 0.010 0.010 µg/l -Haraldsted Å Haraldsted Kirke Ioxynil 2000 2003 37 < 0.010 0.010 µg/l -Haraldsted Å Haraldsted Kirke Lenacil 2000 2003 37 < 0.010 0.020 µg/l -Haraldsted Å Haraldsted Kirke Maleinhydrazid 2000 2003 37 < 0.014 0.050 µg/l -Haraldsted Å Haraldsted Kirke Metamitron 2000 2003 37 = 0.006 0.080 µg/l -Haraldsted Å Haraldsted Kirke Metribuzin 2000 2003 37 < 0.010 0.010 µg/l -Haraldsted Å Haraldsted Kirke Metsulfuron methyl 2000 2003 37 < 0.010 0.010 µg/l -Haraldsted Å Haraldsted Kirke Pendimethalin 2000 2003 37 < 0.010 0.020 µg/l -Haraldsted Å Haraldsted Kirke Pirimicarb 2000 2003 37 = 0.001 0.020 µg/l -Haraldsted Å Haraldsted Kirke Propiconazol 2000 2003 37 = 0.002 0.020 µg/l -Haraldsted Å Haraldsted Kirke Terbuthylazin 2000 2003 37 = 0.097 1.260 µg/l -Haraldsted Å Haraldsted Kirke Trifluralin 2000 2003 37 < 0.010 0.010 µg/l 0.03Haraldsted Å Haraldsted Kirke Dichlorprop 2000 2003 37 < 0.010 0.010 µg/l 34Haraldsted Å Haraldsted Kirke Mcpa 2000 2003 37 = 0.047 0.280 µg/l -Haraldsted Å Haraldsted Kirke Mechlorprop 2000 2003 37 = 0.000 0.017 µg/l 18Haraldsted Å Haraldsted Kirke Dnoc 2000 2003 37 = 0.002 0.032 µg/l -Haraldsted Å Haraldsted Kirke Dinoseb 2000 2003 37 = 0.001 0.010 µg/l -Haraldsted Å Haraldsted Kirke Atrazin 2000 2003 37 = 0.005 0.050 µg/l -Haraldsted Å Haraldsted Kirke Simazin 2000 2003 37 = 0.001 0.020 µg/l 1Haraldsted Å Haraldsted Kirke Trichloreddikesyre 2002 2003 13 = 0.007 0.060 µg/l -Haraldsted Å Haraldsted Kirke Carbofuran 2000 2003 37 < 0.010 0.010 µg/l -Haraldsted Å Haraldsted Kirke Tca 2001 2001 12 = 0.005 0.030 µg/l -Haraldsted Å Haraldsted Kirke Ampa 2000 2003 37 = 0.185 0.820 µg/l -Haraldsted Å Haraldsted Kirke NA 2000 2003 37 = 0.005 0.100 µg/l -Haraldsted Å Haraldsted Kirke Bentazon 2000 2003 37 = 0.030 0.150 µg/l 45Haraldsted Å Haraldsted Kirke Isoproturon 2000 2003 37 = 0.020 0.260 µg/l 0.3Ringsted Å Ll. Svenstrup Jern 2007 2007 2 = 0.190 0.220 mg/l -VASEBÆK,18 N FOR ASSENDRUP Jern 2007 2007 2 = 0.185 0.240 mg/l -KÆLLINGERENDE BULBRO Jern 1998 2003 15 = 0.944 1.400 mg/l -HARRESTED Å,3 VALLENSVED BRO Jern 1998 2007 15 = 0.607 3.900 mg/l -FLADSÅ LILLE TVEDE Jern 1998 2007 20 = 0.626 4.000 mg/l -SALTØ Å SALTØ Jern 2004 2007 5 = 0.145 0.258 mg/l -Lille Å Fredsgårde Jern 2005 2005 2 = 0.340 0.413 mg/l -Kongskilde Møllebæk Groverebanke Jern 2004 2010 6 = 2.877 13.000 mg/l -Orned Bæk Sanderhuse Jern 2005 2010 3 = 0.500 0.648 mg/l -Kværkeby Bæk Kværkeby Jern 2006 2006 1 = 0.120 0.120 mg/l -Ringsted Å Ringsted Mark Jern 2004 2007 5 = 0.123 0.300 mg/l -SUSÅ (HULEÅ) OS RUDBJERGGÅRD Jern 2004 2010 15 = 0.568 1.000 mg/l -


T.t.Suså Brunbakke Jern 2004 2010 5 = 1.113 2.520 mg/l -T.t.Haraldsted Sø Ø for Hustoftegård Jern 2004 2010 3 = 0.285 0.650 mg/l -T.t.Tystrup Sø Dyrehave Phosphortot-pfilt 2004 2005 3 = 0.028 0.040 mg/l -T.t.Tystrup Sø Dyrehave Jern 2004 2010 8 = 0.307 0.850 mg/l -SUSÅ NØ for Klintebjerggård Jern 2004 2009 11 = 0.251 0.461 mg/l -FLADSÅ FLADSÅ BRO Jern 2006 2006 2 = 0.212 0.265 mg/l -Basnæs Grøften,18 Højbjerggård Jern 2006 2006 2 = 0.183 0.244 mg/l -Fårebækken Hjælmsølille Jern 2004 2007 5 = 0.168 0.349 mg/l -FLADSÅ BRANDELEV HOLME Jern 2004 2010 4 = 0.635 1.400 mg/l -Brødebæk Brødebækgård Jern 2004 2010 4 = 0.795 1.300 mg/l -VASEGRØFT,48 STENSKOV Jern 2004 2004 2 = 0.105 0.150 mg/l -Suså NS Postbro Jern 2004 2010 14 = 0.929 2.100 mg/l -EVEGRØFT,9 FODBYGÅRD Jern 2007 2007 2 = 0.720 1.100 mg/l -Haraldsted Å N for Haraldsted Jern 2007 2007 2 = 0.660 1.100 mg/l -Horsebøg Bæk Rødeng Jern 2007 2007 2 = 0.790 1.100 mg/l -Knudstruprende,str.2 Broby Græslod Jern 2007 2007 2 = 0.465 0.690 mg/l -MØLLEBÆK,5 N FOR TYVELSE Jern 2007 2007 2 = 0.485 0.690 mg/l -Mølleåen V for Vigersted Jern 2007 2007 2 = 0.700 0.970 mg/l -NEDRE SVALEBÆK SVALEBÆKSBRO Jern 2007 2007 2 = 1.300 1.400 mg/l -Pibergrøften SØ for Gimlinge Mose Jern 2007 2007 2 = 0.980 1.500 mg/l -RØNNEBÆK,15 NÆSTVED Jern 2007 2007 2 = 0.165 0.190 mg/l -Stængebæk, str. 2 S for Vigersted Jern 2007 2007 2 = 2.055 3.500 mg/l -TORPE GRØFT,20 PRINSEBAKKE Jern 2007 2007 2 = 0.225 0.300 mg/l -TORPE KANAL REGERUP Jern 2007 2007 2 = 0.615 0.750 mg/l -Tuel Å Sasserbro Jern 2007 2007 2 = 0.195 0.200 mg/l -Vendebæk Bro N for Eskilstrup Jern 2007 2007 2 = 0.755 0.850 mg/l -T.t.Valsølille Sø Skjoldenæsholm Jern 1997 1997 1 = 0.047 0.047 mg/l -Ålbæk Ålbæk Bro Jern 1997 1997 1 = 0.035 0.035 mg/l -Afløb Jystrup Sø Jystrup Jern 1997 1997 1 = 0.165 0.165 mg/l -Ringsted Å 750 m OS Gørlev Sø Jern 1997 1997 1 = 0.188 0.188 mg/l -Ringsted Å Holtegård Jern 1997 1997 1 = 0.197 0.197 mg/l -Tystrup Sø Tystrup Sø Kemiltf cod filtr 1997 1997 18 = 14.667 62.000 mg/l -Tystrup Sø Tystrup Sø Orthophosphat 1997 1999 37 = 0.135 0.320 mg/l -Tystrup Sø Tystrup Sø Jern 1992 2004 213 = 0.089 2.830 mg/l -FREERSLEV Å NS DALBY RENSEANLÆG Jern 2005 2005 2 = 1.164 2.240 mg/l -TRYGGEVÆLDE Å TROLDHÆTTE BRO Jern 2007 2007 2 = 0.565 0.950 mg/l -ORUP BÆK,10 FRU MERTES KILDE Jern 1991 2002 24 = 2.968 13.600 mg/l -ORUP BÆK,10 FRU MERTES KILDE Magnesium 1994 1994 1 = 19.000 19.000 mg/l -Fakse Å BORRESHOVED Jern 1997 2007 5 = 0.342 0.510 mg/l -KILDE Å,5 HELLIG SVENDS KILDE Jern 1991 2003 32 = 1.472 3.400 mg/l -KILDE Å,5 HELLIG SVENDS KILDE Magnesium 1994 1994 1 = 29.000 29.000 mg/l -


HERREDSBÆK OS HERREDS BRO Jern 1997 1997 1 = 0.170 0.170 mg/l -Hulebµk, N for Broskov N FOR BROSKOV Jern 1997 2007 31 = 0.866 1.880 mg/l -MAGLEVANDS FALD KILDE VED MAGLEVANDS FALDJern 1991 2003 33 = 0.518 1.200 mg/l -MAGLEVANDS FALD KILDE VED MAGLEVANDS FALDMagnesium 1994 1994 1 = 12.000 12.000 mg/l -Mern +, Sagebybro SAGEBYBRO Jern 1997 2007 31 = 0.582 4.040 mg/l -Rødlersbæk MARKBRO Jern 2007 2007 2 = 0.710 1.200 mg/l -LilleÕ, TranegÕrd Tør Jern 1997 2007 29 = 0.537 4.950 mg/l -Tubµk, Tubµk M°lle TUBÆK MØLLE Jern 1998 2007 31 = 0.422 1.790 mg/l -Vivede Mølleå, 15 RIDEBRO Jern 2007 2007 2 = 0.100 0.110 mg/l -T.T.SØMOSEBÆK KILDE V. BORRE Jern 1991 1991 4 = 0.063 0.140 mg/l -TUBÆK KILDE V.TUBÆK MØLLE Jern 1992 2003 26 = 0.902 2.200 mg/l -TUBÆK KILDE V.TUBÆK MØLLE Magnesium 1994 1994 1 = 42.000 42.000 mg/l -LANDSLEDGRØFT RÅBYLILLE Jern 2004 2007 4 = 0.093 0.110 mg/l -RISBÆK SKAGLEVADSSLUSE Jern 2007 2007 2 = 0.470 0.640 mg/l -MERN Å VÅRAGERBRO Jern 1998 2007 19 = 0.461 1.600 mg/l -T.T. Orup Bæk Smedevænget Jern 2004 2010 5 = 0.230 0.720 mg/l -Grynholms Kanal, 16.VO4.02 Fårebæks Bro Jern 2004 2007 4 = 0.402 0.810 mg/l -KROBÆK Bækkeskovstræde Jern 2004 2007 6 = 0.935 1.400 mg/l -FAKSE Å Hulhøj Jern 2004 2007 5 = 0.282 0.314 mg/l -FAKSE Å N for Østergård Jern 2004 2007 6 = 0.235 0.321 mg/l -SØMOSEBÆK Ø FOR BORRE, NYBORREVEJ Jern 2005 2010 5 = 0.397 0.620 mg/l -RISBY Å OS NÆSTVEDVEJ Jern 2007 2007 2 = 0.525 0.850 mg/l -FAKSE Å ÅLEKISTEBRO Jern 2006 2006 2 = 0.280 0.301 mg/l -Lollikebæk Stensby Skov Jern 2004 2010 4 = 0.553 0.750 mg/l -HERREDSBÆK SV for Kludeegen Jern 2004 2010 4 = 1.370 4.800 mg/l -T.T.SØMOSEBÆK NØRRE VESTUD Jern 2007 2007 2 = 0.200 0.260 mg/l -LILLE Å KRAGEBORG BRO Jern 2007 2007 2 = 0.335 0.550 mg/l -NÆS Å HELLEVAD BRO Jern 2007 2007 2 = 0.315 0.410 mg/l -ROSENFELT LANDKANAL,16. V FOR NEDER VINDINGE Jern 2007 2007 2 = 0.130 0.200 mg/l -SNERTINGE VANDLØB,16.V0 SNERTINGE Jern 2007 2007 2 = 0.125 0.140 mg/l -STOLEBJERG GRØFT,16.V01 ØAGER BRO Jern 2007 2007 2 = 0.215 0.290 mg/l -VINTERSBØLLE BÆK,15.V03. HULEMOSEGÅRDEN Jern 2007 2007 2 = 0.170 0.180 mg/l -SADELMAGERRENDE KILDE V. SADELMAGERRENDEJern 1991 2003 33 = 1.098 9.500 mg/l -SADELMAGERRENDE KILDE V. SADELMAGERRENDEMagnesium 1994 1994 1 = 7.000 7.000 mg/l -SVEJSRENDE KILDE V. SVEJSRENDE Jern 1991 2003 32 = 0.120 0.540 mg/l -SVEJSRENDE KILDE V. SVEJSRENDE Magnesium 1994 1994 1 = 8.000 8.000 mg/l -Sørup Å, 17F LUNDBY BRO Jern 1998 2003 10 = 0.231 0.450 mg/l -Fribr°dre +, Rodemark RODEMARK Jern 1997 2007 29 = 0.387 2.090 mg/l -SADELMAGERRENDE MELLEMSKOV Jern 2004 2004 2 = 0.800 1.300 mg/l -AVL,14F S FOR STRANDBOHUS Jern 2007 2007 2 = 0.265 0.310 mg/l -SVEJSRENDE SØ for Halskov Vænge Jern 2004 2004 2 = 0.130 0.260 mg/l -


NORDKANAL,2F FUGLETUNGERNE Jern 2005 2005 2 = 0.975 1.520 mg/l -TINGSTED Å,4F N FOR SØNDER KOHAVE Jern 2006 2006 2 = 0.248 0.339 mg/l -Gedsergårdsløbet, 21 Bøtø Nor Jern 2004 2007 5 = 0.297 0.810 mg/l -Sydkanal, 1F Gedesby Nyby Jern 2004 2007 5 = 0.464 0.897 mg/l -SYDKANAL,1F BØTØ NOR Jern 2005 2005 2 = 0.728 0.932 mg/l -TINGSTED Å,4F Fjællebro Jern 2004 2007 5 = 0.234 0.300 mg/l -AVL,11F TÅRUP Jern 2007 2007 2 = 0.135 0.190 mg/l -AVL,8F Ø FOR VESTHØJ Jern 2007 2007 2 = 0.495 0.790 mg/l -GUNDSLEV Å,12F N FOR SKOLE Jern 2007 2007 2 = 0.330 0.490 mg/l -SØBORGKANALEN,3 RESKERE BRO Jern 2007 2007 2 = 4.400 6.800 mg/l -T.T.GULDBORGSUND,C1 BYSKOV Jern 2007 2007 2 = 0.275 0.440 mg/l -Halsted Å, 17L PUMPESTATION INDV. Jern 1998 2005 158 = 0.465 2.700 mg/l -Halsted +, Borgerbro BORGEBRO Jern 1993 2010 403 = 0.152 1.600 mg/l -H°jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Deia 2000 2002 44 = 0.004 0.054 µg/l -H°jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Terbutazindesethyl 2000 2002 44 = 0.018 0.095 µg/l -H°jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Carbofuran hydroxy 2000 2002 44 = 0.001 0.018 µg/l -H°jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Simazin hydroxy 2000 2002 44 = 0.000 0.018 µg/l -H°jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Permanganattal kmno4 2001 2001 1 = 24.000 24.000 mg/l -H°jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Ammonium-n 2003 2003 1 < 0.005 0.005 mg/l -H°jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Jern 1989 2010 760 = 0.479 8.200 mg/l -H°jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Magnesium 1989 1997 116 = 6.556 16.000 mg/l -H°jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Dichlobenil 2000 2002 44 < 0.010 0.010 µg/l -H°jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Diuron 2000 2002 44 = 0.014 0.192 µg/l 1.8H°jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING 26-dichlorbenzamid 2000 2002 44 = 0.017 0.042 µg/l 78H°jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING 4-nitrophenol 2000 2002 44 = 0.011 0.214 µg/l -H°jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Dalapon 2000 2002 35 < 0.010 0.010 µg/l -H°jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Aldrin 2000 2002 35 < 0.010 0.010 µg/l 0.01H°jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Atrazin desethyl- 2000 2002 44 < 0.010 0.010 µg/l -H°jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Atrazin desisopropy 2000 2002 44 < 0.011 0.030 µg/l -H°jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Atrazin hydroxy- 2000 2002 44 < 0.010 0.010 µg/l -H°jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Bromoxynil 2000 2002 44 < 0.010 0.010 µg/l -H°jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Chloridazon 2000 2002 44 < 0.010 0.010 µg/l -H°jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Chlorsulfuron 2000 2002 44 < 0.010 0.010 µg/l -H°jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Cyanazin 2000 2002 44 < 0.010 0.010 µg/l -H°jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Dimethoat 2000 2002 44 = 0.007 0.206 µg/l -H°jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Esfenvalerat 2000 2002 34 < 0.010 0.020 µg/l -H°jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Ethofumesat 2000 2002 44 = 0.008 0.133 µg/l -H°jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Ethylenthiurea 2000 2002 44 = 0.001 0.030 µg/l -H°jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Fenpropimorph 2000 2002 44 = 0.003 0.053 µg/l -H°jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Glyphosat 2000 2002 44 = 0.070 0.290 µg/l -H°jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Hexazinon 2000 2002 44 = 0.001 0.024 µg/l -


+moserenden, N. for Hulebµk HTør Atrazin hydroxy- 2000 2003 19 = 0.003 0.028 µg/l -+moserenden, N. for Hulebµk HTør Bromoxynil 2000 2003 19 = 0.128 2.400 µg/l -+moserenden, N. for Hulebµk HTør Chloridazon 2000 2003 19 < 0.010 0.010 µg/l -+moserenden, N. for Hulebµk HTør Chlorsulfuron 2000 2003 19 = 0.002 0.029 µg/l -+moserenden, N. for Hulebµk HTør Cyanazin 2000 2003 19 < 0.010 0.010 µg/l -+moserenden, N. for Hulebµk HTør Dimethoat 2000 2003 19 < 0.010 0.010 µg/l -+moserenden, N. for Hulebµk HTør Esfenvalerat 2001 2003 17 < 0.010 0.010 µg/l -+moserenden, N. for Hulebµk HTør Ethofumesat 2000 2003 19 = 0.081 0.414 µg/l -+moserenden, N. for Hulebµk HTør Ethylenthiurea 2000 2003 19 = 0.002 0.031 µg/l -+moserenden, N. for Hulebµk HTør Fenpropimorph 2000 2003 19 = 0.008 0.098 µg/l -+moserenden, N. for Hulebµk HTør Glyphosat 2000 2003 19 = 1.608 15.000 µg/l -+moserenden, N. for Hulebµk HTør Hexazinon 2000 2003 19 < 0.010 0.010 µg/l -+moserenden, N. for Hulebµk HTør Ioxynil 2000 2003 19 = 0.122 2.300 µg/l -+moserenden, N. for Hulebµk HTør Lenacil 2000 2003 19 < 0.010 0.010 µg/l -+moserenden, N. for Hulebµk HTør Maleinhydrazid 2001 2003 17 < 0.019 0.050 µg/l -+moserenden, N. for Hulebµk HTør Metamitron 2000 2003 19 = 0.024 0.153 µg/l -+moserenden, N. for Hulebµk HTør Metribuzin 2000 2003 19 < 0.011 0.020 µg/l -+moserenden, N. for Hulebµk HTør Metsulfuron methyl 2000 2003 19 = 0.001 0.014 µg/l -+moserenden, N. for Hulebµk HTør Pendimethalin 2000 2003 19 = 0.013 0.143 µg/l -+moserenden, N. for Hulebµk HTør Pirimicarb 2000 2003 19 = 0.006 0.120 µg/l -+moserenden, N. for Hulebµk HTør Propiconazol 2000 2003 19 = 0.008 0.076 µg/l -+moserenden, N. for Hulebµk HTør Terbuthylazin 2000 2003 19 = 0.036 0.163 µg/l -+moserenden, N. for Hulebµk HTør Trifluralin 2000 2003 19 < 0.010 0.010 µg/l 0.03+moserenden, N. for Hulebµk HTør Dichlorprop 2000 2003 19 = 0.001 0.012 µg/l 34+moserenden, N. for Hulebµk HTør Mcpa 2000 2003 19 = 0.121 0.686 µg/l -+moserenden, N. for Hulebµk HTør Mechlorprop 2000 2003 19 = 0.002 0.018 µg/l 18+moserenden, N. for Hulebµk HTør Dnoc 2000 2003 19 = 0.024 0.209 µg/l -+moserenden, N. for Hulebµk HTør Dinoseb 2000 2003 19 < 0.010 0.010 µg/l -+moserenden, N. for Hulebµk HTør Atrazin 2000 2003 19 = 0.003 0.020 µg/l -+moserenden, N. for Hulebµk HTør Simazin 2000 2003 19 < 0.010 0.010 µg/l 1+moserenden, N. for Hulebµk HTør Trichloreddikesyre 2001 2003 17 = 0.022 0.063 µg/l -+moserenden, N. for Hulebµk HTør Carbofuran 2000 2003 19 < 0.010 0.010 µg/l -+moserenden, N. for Hulebµk HTør Ampa 2000 2003 19 = 1.834 25.000 µg/l -+moserenden, N. for Hulebµk HTør NA 2000 2003 19 < 0.010 0.010 µg/l -+moserenden, N. for Hulebµk HTør Bentazon 2000 2003 19 = 0.226 2.400 µg/l 45+moserenden, N. for Hulebµk HTør Isoproturon 2000 2003 19 = 0.307 5.300 µg/l 0.3BRANDERSLEV Å,20L S FOR ELMELUNDE Jern 1998 2005 12 = 0.333 1.000 mg/l -ØSTKANALEN BONDEHOLM Jern 2007 2007 2 = 0.190 0.240 mg/l -HØJVADS RENDE,23L SØ F BØNNET HOLME Jern 2005 2005 2 = 0.345 0.517 mg/l -T.T. Kasbæk, 44 SØ for Horslunde Jern 2004 2007 4 = 0.078 0.099 mg/l -RYDE Å,7L NV FOR GAMMELGÅRD Jern 2007 2007 2 = 0.190 0.330 mg/l -


STOKKEMARKELØBET,19L STOKKEMARKE Jern 2007 2007 2 = 0.210 0.300 mg/l -ÅMOSERENDEN,16L KYLLINGE ENG,A7 Jern 2007 2008 3 = 0.267 0.490 mg/l -ÅMOSERENDEN,16L V FOR LERGÅRD Jern 2000 2000 1 = 0.150 0.150 mg/l -GJEDDELØBET,26 V for Bregninge Jern 2004 2007 5 = 0.528 1.000 mg/l -AVL,43L GL.KOBBEL BRO Jern 2007 2007 3 = 0.423 0.650 mg/l -AVL,51L N FOR KRENKERUP Jern 2007 2007 3 = 0.653 0.980 mg/l -SAKSKØBING Å,49L HVIDEBRO Jern 2007 2007 3 = 0.180 0.260 mg/l -AVL,31L LYSEBRO Jern 1993 1998 76 = 0.187 0.840 mg/l -HEJREDE SØ PUMPESTATION INDV. Jern 1994 1997 7 = 0.104 0.200 mg/l -T.T.HEJREDE SØ,36 SØMOSE Jern 1993 1997 66 = 0.266 1.510 mg/l -T.T.HEJREDE SØ,36 SØMOSE jebliks-vandfing 1995 1995 1 = 21.100 21.100 l/s -AVL,33L (SØRUP Å) KILDE V. SILLEBRO Jern 1991 2003 34 = 0.971 1.800 mg/l -AVL,33L (SØRUP Å) KILDE V. SILLEBRO Magnesium 1994 1994 1 = 22.000 22.000 mg/l -NÆLDEVADS Å,32L NYRODS KILDER Jern 1991 2003 32 = 0.223 1.000 mg/l -NÆLDEVADS Å,32L NYRODS KILDER Magnesium 1994 1994 1 = 22.000 22.000 mg/l -Nµldevads +, Strµdeskov STRÆDESKOV Jern 1997 2007 34 = 0.216 0.560 mg/l -AVL,29L SØHOLT Jern 1994 1998 61 = 0.257 1.800 mg/l -AVL,29L STIGBORD, KRØNGE MOSE Jern 1993 1997 19 = 0.098 0.430 mg/l -Hunså,28L ÅHAVE, NS SLUSE Jern 1999 2004 7 = 0.055 0.090 mg/l -KVL,H15 SØGÅRDE Jern 1994 1998 60 = 0.748 9.700 mg/l -HUNSÅ,28L HASAGERGÅRD Jern 2007 2007 2 = 0.100 0.140 mg/l -Hovedkanal, Pumpestation indvKRAMNITSE PUMPESTATION Jern 1997 2007 30 = 0.271 0.630 mg/l -AVL,37L V FOR LDV.HOLEBY Jern 1998 2003 14 = 0.551 2.300 mg/l -AVL,44L ÅLHOLM AVLSGÅRD Jern 2007 2007 2 = 1.105 1.800 mg/l -Rødby Kanal, 39L NS Gerringe Bæk Jern 2004 2007 5 = 0.092 0.140 mg/l -Dødmoseløbet, 55 Dødmose Jern 2007 2007 2 = 0.615 0.970 mg/l -KOHULERNE,4L GLOSLUNDE Jern 2006 2006 2 = 0.890 1.750 mg/l -Holebyløbet, 38L NS Holeby renseanlæg Jern 2007 2007 3 = 0.187 0.190 mg/l -T.T.Vejlebyløbet,34.3 Nø for Vejleby kirke Jern 2006 2006 1 = 0.046 0.046 mg/l -BROBÆK,36L S FOR BUKKEHAVE Jern 2007 2007 2 = 0.110 0.150 mg/l -LILLEHOLM KANAL,3L S FOR PILEHAVE, NS UDL. Jern 2007 2007 2 = 0.205 0.230 mg/l -


3. SøerIndhold1 Beregningsforudsætninger og -metoder1.1 Datagrundlag1.2 Fastsættelse af miljømål1.3 Vurdering af tilstand1.4 Beregning af belastning1.5 Beregning af indsatsbehov2 Økologisk og kemisk tilstand for søerne3 Beregnet belastning og indsatsbehov4 De enkelte søer5 ReferencerBilag:Bilag 3.1 Stamoplysninger for søen, herunder beliggenhed inkl. kortover oplandet, morfometri, international beskyttelse samt oplandsbeskrivelse,dvs. arealanvendelse og jordbundsforholdBilag 3.2 Udvikling i sommermiddelværdier af sigtdybde, klorofyl a,total-fosfor og total-kvælstof i søerne i hovedvandoplandet1. Beregningsforudsætninger og -metoder1.1 DatagrundlagDatagrundlaget for fastsættelse af søernes tilstand og belastningsforholder den nationale og regionale overvågning, der er gennemførtfrem til og med 2007, dels af det tidligere Storstrøms Amt og fra2007 af Miljøcenter Nykøbing Falster.Undersøgelserne har især omfattet næringsstoffer og biologiske forhold,og der er ikke gennemført undersøgelser af forurenende miljøfarligestoffer. Dermed er søernes kemiske tilstand ukendt.1.2 Fastsættelse af miljømålMiljømålet for søerne er fastsat i overensstemmelse med kapitel 4.4 iRetningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4, januar2010.1.3 Vurdering af tilstandØkologisk tilstandSøernes nuværende økologiske tilstand er primært vurderet ud fradet gennemsnitlige målte klorofylindhold i sommerperioden i forholdtil kravene til de forskellige økologiske tilstandsklasser, se kapitel3.2.4, i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version4, januar 2010. Søens forventede tilstand i 2015 er beregnet ud fra3. Søer, side 1


den nuværende tilstand og belastning samt den forventede reduktioni belastningen frem til 2015 jf. kapitel 3.3.3, i Retningslinjer for udarbejdelseaf indsatsprogrammer, version 4, januar 2010.Kemisk tilstand, herunder miljøfarlige forurenende stofferTilstedeværelsen af miljøfarlige forurenende stoffer som tungmetaller,pesticider, PAH’er, PCB’er mm., kan have indflydelse på både denøkologiske og kemiske tilstand i en sø.Der er imidlertid ikke målt for disse stoffer i søerne i HovedvandoplandØstersøen.1.4 Beregning af belastningDer er gennemført en beregning af den nuværende belastning og denforventede belastning i 2015 med fosfor og kvælstof. Beregningsmetodenfremgår af det tekniske baggrundsnotat for belastning (Bilag 6til retningslinjer for indsatsprogrammer: Retningslinjer vedr. belastningsopgørelseog beskrivelse af indsatsbehov i forhold til søer, fjordeog kystområder).Den atmosfæriske belastning på søoverfladen indgår i beregningen afbelastningen for alle søer. Der er regnet med et årligt fosforbidrag på0,1 kg P pr. ha og et kvælstofbidrag på 15 kg N pr. ha.1.5 Beregning af indsatsbehovEkstern fosforbelastningHvis søen ikke forventes at opfylde miljømålet i 2015 på grund afeksterne tilførsler af fosfor, beregnes et indsatsbehov overfor disseved anvendelse af simple, empiriske sømodeller, jf. kapitel 6.4 i Retningslinjerfor udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4, januar2010.Intern fosforbelastning / sørestaureringManglende målopfyldelse kan også skyldes intern belastning eller biologisktræghed i søen. Begge dele er forårsaget af tidligere høje tilførsleraf fosfor.Tilstedeværelse af intern belastning er vurderet ud fra årsvariationeni fosforindholdet i søvandet. Hvis fosforkoncentrationen stiger betydeligti sommerperioden, hvor tilførslen udefra er forholdsvis lille, skyldesdenne stigning intern belastning som følge af fosforfrigivelse frabunden.Biologisk træghed optræder når fosforbelastningen til søen og næringsindholdeti søen er faldet, men de biologiske forhold - især fiskebestanden- stadig ikke er i ligevægt med det nye næringsniveau.Hvis fiskebestanden stadig er domineret af dyreplanktonspisende fisksom skaller og brasener, kan dette være med til at fastholde søen ien uklar tilstand.Intern belastning og biologisk træghed kan reduceres eller fjernesved gennemførelse af sørestaurering, hvor man enten fjerner næringsstofferne,binder dem i søbunden eller ændrer på fiskebestan-3. Søer, side 2


den. Selvom der i en sø er konstateret intern belastning eller biologisktræghed, vil det ikke nødvendigvis være hensigtsmæssigt atgennemføre en sørestaurering. Eksempelvis kan der være usikkerhedom hensigtsmæssighed, metode eller effekt af restaurering i denkonkrete sø. Eller der kan stadig være en for stor ekstern belastningaf søen. De principper, der er taget i anvendelse ved den tekniskevurdering af, om der bør gennemføres sørestaurering i en konkret sø,fremgår af Vejledning i anvendelse af sørestaurering, Bilag 13 til Retningslinjerfor udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4, januar2010.Miljøfarlige forurenende stofferFor miljøfarlige forurenende stoffer placeres søerne i 4 forskelligeindsatskategorier alt efter resultatet af de målinger, der måtte væregennemført i søerne, jf. kapitel 3.2.1.2 i Retningslinjer for udarbejdelseaf indsatsprogrammer, version 4, januar 2010.Søer med betydende udledning fra renseanlæg, spredt bebyggelse,regnbetingede udløb, industri samt dambrug er generelt sat i indsatskategori2 "under observation" for de stoffer, der nævnes i vandplanenstabel 2.2.5. Den foreløbige udpegning af søer med væsentligspildevandspåvirkning er foretaget på baggrund af en gis-udvælgelseaf de søer, hvor der inden for søfladen eller en rand på 25 meter erintersect med punkt(er) fra gis-temaerne renseanlæg, industri, regnbetingedeudløb, dambrug eller spredt bebyggelse.2. Økologisk og kemisk tilstand for søerneØkologisk tilstandI tabel 2.1 nedenfor er givet en oversigt over hvilken økologisk tilstandsklassede forskellige søer i Hovedvandopland Østersøen tilhører.Tilstandsklassen er beskrevet på baggrund af klorofylindholdet.Tilstanden vurderes primært på baggrund af målinger fra perioden2002-2007 (tidsvægtede gennemsnit for sommerperioden). Hvis tilstandsvurderingenbygger på ældre eller fåtallige data er den anført iparentes. For myndigheder er der adgang til primærdata gennemDanmarks Miljøportal.3. Søer, side 3


SønavnSøtypeKlorofyl-a, µg/l, sommermiddelmiddel max min periode antalmåleårAborre Sø 10 (4,80) 7,80 4,20 2002-05 4 HøjAkselved 9 (61,00) 100,00 39,40 2002-06 5 RingeMoseBenthes Sø 13 (65,50) 84,00 25,30 2002-06 5 RingeBundløs Sø 9 (51,00) 72,00 12,00 2002-05 4 ModeratBusemarke 9 (15,00) 17,00 11,00 2002-05 4 GodSøEven Sø 11 (3,01) - - 2006 1 -Gevnø Sø 9 (860) 1260,0 282,00 2002-05 4 DårligHestofte Sø 9 (49,55) 2004-05 2 ModeratHobyskov 9 (50,50) 134,00 10,00 2002-06 5 ModeratSøHuno Sø 10 (49,00) 81,00 34,00 2002-06 5 RingeøkologisktilstandsklasseLiselund- 9 (61,00) 81,00 18,00 2002-05 4 RingeSkriversøenMaglemosen 13 (350,00) 400,00 23,00 2002-05 4 DårligSnesere Sø 9 187,88 2002& 2 Dårlig06Stengård Sø 12 (81,00) 110,00 40,00 2002-06 5 DårligStensby Sø 9 (2,50) 2,50 0,86 2002-05 4 HøjStore Geddesø9 (88,50) 249,00 41,00 2002-05 4 RingeStrandholm 11 (19,20) 35,00 3,40 2002-03 2 GodSøSø nord for 11 - - - - - -StegeUgledige Sø 9 (61,19) 160,00 43,00 2003-05 4 RingeTabel 2.1Oversigt over klorofylindhold og heraf følgende tilstandsklasse for søerne ihovedvandoplandet. For søer hvor der kun er 1 måling pr. år er medianenanvendt. Søer hvor der ikke foreligger relevante data er markeret med-.Miljøfarlige forurenende stoffer og kemisk tilstandDer foreligger ingen målinger af miljøfarlige forurenende stoffer forsøerne i hovedvandoplandet Østersøen.3. Søer, side 4


3 Beregnet belastning og indsatsbehovEkstern belastningDen beregnede belastning af søerne med fosfor i 2005 og 2015(baseline og målbelastning) fremgår af tabel 3.1. Belastningen vedmålopfyldelse angiver den belastning søen vurderes at kunne tåle udfra anvendelse af en model for sammenhængen mellem belastning ogsøens tilstand. I alle tilfælde er anvendt den såkaldte Vollenweidermodeljf. afsnit 6.4.1.2 i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer,version 4, januar 2010. For de søer der ikke forventesat opfylde miljømålet i 2015 er indsatsbehovet beregnet efterfølgende.SønavnBelastning2005Baselinebelastning2015Beregnetmaksimalbelastningved målopfyldelseIndsatsbehovIndløbskoncentration2005Maksimalindløbskoncentrationved målopfyldelseKg P Kg P Kg P Kg P mg P/l mg P/lAborre Sø 6,4 5,4 1,3 0 0,130 0,026Akselved Mose 16,0 10,0 10,0 0 0,132 0,083Benthes Sø 59,6 37,1 33,3 3,8 0,140 0,078Bundløs Sø 1,1 1,1 1,1 0 0,053 0,053Busemarke Sø * * 47,2 0 * 0,044Even Sø * * * 0 * 0,081Gevnø Sø 21,4 17,4 7,1 10,3 0,265 0,088Hestofte Sø 848,9 644,3 * * 0,206 0,078Hobyskov Sø 10,0 8,0 2,3 5,7 0,525 0,121Huno Sø 1,9 1,9 1,9 0 0,032 0,032Liselund-Skriversøen 16,8 14,8 11,3 3,5 0,124 0,084Maglemosen 327,5 157,7 128,1 29,6 0,197 0,077Snesere Sø 36,7 14,7 14,7 0 0,136 0,054Stengård Sø * * 21,0 0 * 0,052Stensby Sø * * 0,2 0 * 0,012Store Geddesø 5,6 5,6 5,6 0 0,053 0,053Strandholm Sø 25,5 25,5 3,1 0 0,838 0,103Sø nord for Stege 3,9 * 11,9 0 0,033 *Ugledige Sø 97,9 73,0 73,0 0 0,108 0,081Tabel 3.1Belastning med fosfor til søer i Hovedvandopland Østersøen. Den beregnedetotale indløbskoncentration (samlet belastning divideret med samlet vandtilførsel)er ligeledes angivet, dels i 2005 og dels ved målopfyldelse. Belastningenog indløbskoncentrationen ved målopfyldelse angiver den maksimalebelastning/indløbskoncentration søen vurderes at kunne tåle ud fra anvendelseaf en model for sammenhængen mellem belastning og søens tilstand. I3. Søer, side 5


alle tilfælde er anvendt den såkaldte Vollenweidermodel jf. afsnit 6.4.1.2 iRetningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4, januar2010. Bemærkninger: * Usikker opgørelse.Intern belastning / sørestaureringI mange søer er der en intern belastning med fosfor som følge af, attidligere fosfortilførsler er akkumuleret i søbunden, hvorfra de stadigkan frigives til vandet og danne grundlag for øget algevækst. I HovedvandoplandØstersøen vurderes det teknisk set hensigtsmæssigtat gennemføre en sørestaurering i Snesere Sø.3. Søer, side 6


4 De enkelte søerI det følgende er der for hver sø angivet en kort beskrivelse indeholdende:Målsætning, international beskyttelse, tilstand, belastning ogindsatsbehov.Hvis der foreligger målinger af miljøfarlige forurenende stoffer, somplacerer søen i indsatskategori 1, 2 eller 3 (jf. vandplanens tabel 2.4.1),er dette anført under tilstand og for kategori 2 og 3’s vedkommendeogså under indsats.For de søer, hvor der ikke er lavet undersøgelser af miljøfarlige stofferi søvand og sediment, omtales dette ikke specifikt under de enkeltesøer – men alle disse søer er placeret i indsatskategori 4, ”Vandområdemed ukendt tilstand/belastning”. Placeringen i denne kategoribetyder, at evt. udledning af miljøfarlige forurenende stoffer i oplandetskal reguleres efter gældende regler, og at grundlaget for at kunnegennemføre en generel indsats skal forbedres.I bilag 3.1.og 3.2 er angivet en række af de data, der ligger til grundfor beskrivelsen af de enkelte søer.Beskrivelse af de enkelte søer4.1 Aborre SøMålsætningMålsættes høj tilstand med det nuværende klorofylindhold (4,8 µg/l)som grænse, da søen allerede opfylder dette mål, og tilstanden ikkemå forringes.International beskyttelseAborre Sø indgår i udpegningsgrundlaget for Natur2000området 171(Klinteskoven og Kl. Kalkgrund) med naturtypen 3150: Næringsrigesøer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks. Den er desudenomfattet af Fuglebeskyttelsesområdet F90 (Klinteskoven) ogHabitatområdet H150 (Klinteskoven).TilstandAborre Sø er en af Høje Møn søerne, beliggende i det højtliggendebagland til Møns Klint. Søen er et jordfaldshul, dannet ved indsynkningaf kalkundergrunden. Søen ligger i et fredet område, der endvidereer udpeget som internationalt vandfugleområde. Der er ingenkendte tilløb til søen og afløbet er via et rørlagt vandløb til Sømosebæk.Der dannes springlag hver sommer og sandsynligvis også vinter,da søen er meget dyb og ligger forholdsvis beskyttet for vinden.På grund af hård bund og stejle sider, vil en rodfæstet undervandsvegetationhave svært ved at etablere sig. Der er fundet spredte bestandeaf kildemos. Ved sedimentanalyser er der fundet pollen afkrans-tusindblad.Tilstanden er høj bedømt ud fra klorofylindholdet.Belastning3. Søer, side 7


Der er spredt bebyggelse i oplandet.IndsatsbehovSøen opfylder miljømålet, så der er ikke behov for særskilt indsats.Det skal dog sikres, at der ikke ved aktiviteter i oplandet sker en øgettilførsel af næringsstoffer.4.2 Akselved MoseMålsætningMålsættes god tilstand med øvre grænse for klorofylindhold (25 µg/l).TilstandAkselved Mose er beliggende ved hovedlandevej A2 4-5 km syd forRønnede i Næstved Kommune. Mosen kaldes også Skovbakke sø ellerStaustrup Mose. Søen er dannet ved tørvegravning i et lille højmoseområde.Der er ikke observeret undervandsvegetation i mosen sidenmidten af 1990èrne. Det er oplyst, at der findes ål, suder og karruds,ligesom der er observeret yngel, formodentligt af skalle og løje.Tilstanden er ringe bedømt ud fra klorofylindholdet.BelastningDer er spredt bebyggelse i oplandet. Indtil 1990 modtog mosen mekaniskrenset spildevand fra Akselved Motel og Tankstation. Der errørlagt tilledning fra hovedvejen i søens vestlige ende og fra søenssydlige side er der rørlagt afløb til et tilløb til Krobækken. Der udsættesog fodres ænder i mosen.IndsatsbehovDer er ikke behov for yderligere indsats overfor næringstilførsler fraoplandet. Det vurderes ud fra de foreliggende data, at der forekommerintern belastning i søen, som vil hindre målopfyldelse i 2015.Datagrundlaget er dog utilstrækkeligt til at vurdere, om det er relevantat restaurere søen, og i givet fald hvilken metode, der er denbedst egnede. Fristen for målopfyldelse udskydes derfor til næsteplanperiode.4.3 Benthes SøMålsætningMålsættes god tilstand med øvre grænse for klorofylindhold (25 µg/l).TilstandBenthes Sø ligger nedstrøms Bundløs Sø i Mern å systemet. Det er enbrunvandet sø med ringe dybde. Søen ligger omgivet af skov, ogdermed ringe vindpåvirkning. Benthes Sø har et stort opland, der erligeligt delt mellem skov og dyrkede arealer. I 1998 er der udarbejdeten handlingsplan med tiltag der kan forbedre miljøtilstanden iBenthes Sø. Heri anbefales det bl.a. at andeholdet reduceres, vandstandenhæves og spildevandspåvirkningen fra Skallerup reduceres. Iforbindelse med vandstandshævningen i Ugledige Sø og Lekkende Søi 2003, blev også vandstanden i Benthes Sø hævet.3. Søer, side 8


Tilstanden er ringe bedømt ud fra klorofylindholdet.BelastningSøen modtager spildevand fra spredt bebyggelse. Der udsættes ogfodres ænder i søen.IndsatsbehovDer er opgjort en særskilt indsats for søen. Det vurderes ud fra deforeliggende data, at der forekommer intern belastning i søen, somvil hindre målopfyldelse i 2015. Datagrundlaget er dog utilstrækkeligttil at vurdere, om det er relevant at restaurere søen, og i givet faldhvilken metode, der er den bedst egnede. Fristen for målopfyldelseudskydes derfor til næste planperiode.4.4 Bundløs SøMålsætningMålsættes god tilstand med øvre grænse for klorofylindhold (25 µg/l).TilstandBundløs Sø er den øverste sø i Mern å systemet. Det er en cirkulærlavvandet sø omgivet af Teglstrup skov. Der blev i 1965 gravet enomfangsgrøft, der leder vandet fra oplandet uden om søen. Der findesen meget kraftig undervandsvegetation bestående af tornløshornblad. Store del af søen er dækket af åkander. Der er udarbejdeten handleplan for at forbedre tilstanden i søen.Tilstanden er moderat bedømt ud fra klorofylindholdet.BelastningDer bliver udsat og fodret ænder.IndsatsbehovDer er ikke behov for yderligere indsats overfor næringstilførsler fraoplandet. Det vurderes ud fra de foreliggende data, at der forekommerintern belastning i søen, som vil hindre målopfyldelse i 2015.Datagrundlaget er dog utilstrækkeligt til at vurdere, om det er relevantat restaurere søen, og i givet fald hvilken metode, der er denbedst egnede. Fristen for målopfyldelse udskydes derfor til næsteplanperiode.4.5 Busemarke SøMålsætningMålsættes god tilstand med det nuværende klorofylindhold (15 µg/l)som grænse, da søen allerede opfylder dette mål, og tilstanden ikkemå forringes.International beskyttelseBusemarke Sø indgår i udpegningsgrundlaget for Natur2000området183 (Busemarke Mose og Råby Sø) med naturtypen 1150: Kystlagunerog strandsøer. Den er desuden omfattet af Habitatområdet H192(Busemarke Mose og Råby Sø).3. Søer, side 9


TilstandBusemarke Sø ligger i Busemarke Mose på det sydøstlige Møn, vestfor Klintholm havn. Busemarke Mose er et større vådområde beståendeaf græsningsenge og rørskov. Moseområdet gennemstrømmesaf vandløbene Risbæk og Møllebæk. Vandstrømmene i området erikke entydige, hvilket betyder, at det er varierende vandmængder ogbelastning, der tilføres selve søen i Busemarke Mose. Området afvandesgennem Nyhåndsbæk til Hjelm bugt. På trods af et højt indhold afnæringssalte har søen en god sigtdybde. Der er en udbredt undervandsvegetation,hovedsagelig bestående af hornblad. I søens nærmesteomgivelser findes eng, rørskov og hængesæk.Tilstanden er god bedømt ud fra klorofylindholdet.BelastningDet meget store opland består hovedsageligt af landbrugsarealer,men indeholder desuden en del bebyggelser, som belaster mosenmed spildevand.IndsatsbehovSøerne opfylder miljømålet, så der er ikke behov for særskilt indsats.Det skal dog sikres, at der ikke ved aktiviteter i oplandet sker en øgettilførsel af næringsstoffer.4.6 Even SøMålsætningMålsættes god tilstand med øvre grænse for klorofylindhold (25 µg/l).International beskyttelseEven Sø indgår i udpegningsgrundlaget for Natur2000området 168(Præstø Fjord, Ulvsund, Grønsund, m.v.) med naturtypen 3150: Næringsrigesøer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks.Den er desuden omfattet af Fuglebeskyttelsesområdet F89 (PræstøFjord, Ulvshale, Nyord og Jungshoved Nor) og Habitatområdet H147(Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund).TilstandEven ligger vest for Præstø. Søen ligger i en slugt, der udmunder iPræstø Fjord. Søen er en brakvandssø. I 1915 anlægges der sluseporte,der bevirker, at søen bliver fersk. Efter fjernelse af sluseportenei løbet af 80'erne bliver søen igen brakvandssø. Even er megetnæringsrig, der er ingen undervandsvegetation og bunden er dækketaf et tykt lag mudder (10 meter!). Der er tilløb til søen i den sydligeende og afløb til Præstø Fjord i den nordlige ende. Siden 1997 er søenkun blevet undersøgt 1 gang (2006), idet der er konstateret ynglendehavørne i området.Da klorofylmålingen fra 2006 ikke er repræsentativ, kan tilstandenikke bedømmes ud fra klorofylindholdet.BelastningDer tilledes spildevand fra spredt bebyggelse og indtil 1989 blev der3. Søer, side 10


tilledt spildevand fra Evensølund, det senere Tokai Bording School.Derudover er der en væsentlig belastning fra de omkringliggendedyrkede arealer. Der udsættes og fodres hver år et betydeligt antalænder.IndsatsbehovKendskabet til søen er utilstrækkeligt og belastningsopgørelsen usikker.Kendskabet til søen bør forbedres. Fristen for målopfyldelse udskydesderfor til næste planperiode.4.7 Gevnø SøMålsætningMålsættes god tilstand med øvre grænse for klorofylindhold (25 µg/l).TilstandGevnø Sø ligger på Stevns mellem landsbyerne Lyderslev og Gevnø.Gevnø Sø er lille og lavvandet med et lille opland. Der er rørlagt afløbtil Spangsbæk. Søen er omgivet af en rørskov af varierende bredde,med islæt af buske og småtræer.Tilstanden er dårlig bedømt ud fra klorofylindholdet.BelastningSøen har indtil 1987 modtaget spildevand fra dele af Lyderslev. Næringsstofkoncentrationernei søen er meget høje og skyldes hovedsageligintern belastning på grund af tidligere tiders belastning af søen.Der ligger ejendomme i oplandet, som tilleder spildevand til søen.IndsatsbehovSøen opfylder ikke målsætningen. Den har desuden et tilbageværendeindsatsbehov, som ikke fjernes med de anvendte virkemidler. Deforeliggende omkostningseffektive virkemidler til nedbringelse af deneksterne belastning er således ikke tilstrækkelige til at opnå fuld målopfyldelsei søen. Fristen for målopfyldelse udskydes derfor til næsteplanperiode. Søen er desuden påvirket af intern belastning. Stillingtagentil en evt. restaurering udsættes til næste planperiode. Fristen formålopfyldelse udskydes derfor til næste planperiode.4.8 Hestofte SøMålsætningMålsættes god tilstand med øvre grænse for klorofylindhold (25 µg/l).TilstandHestofte Sø er etableret i 2003, som VMPII sø.Tilstanden er moderat bedømt ud fra klorofylindholdet.BelastningDer ligger spredt bebyggelse i oplandet.IndsatsbehovPå grund af manglende viden har søen fået tidsfristforlængelse for3. Søer, side 11


opfyldelse af miljømålet.4.9 Hobyskov SøMålsætningMålsættes god tilstand med øvre grænse for klorofylindhold (25 µg/l).TilstandHobyskov sø er beliggende på det sydlige Lolland. Det er en tidligeregrusgrav. Der er ingen kendte afløb fra eller tilløb til søen. Søen fungerersom Put & Take sø med ørreder. Undervandsvegetation eryderst sparsom. Der er konstateret børstebladet og kruset vandaksog nogle år trådalger. Rørsumpen er ikke særlig udviklet og der voksersmå buske og træer helt ned til søbredden.Tilstanden er moderat bedømt ud fra klorofylindholdet.BelastningDer ledes spildevand fra spredt bebyggelse til søen.IndsatsSøen opfylder ikke målsætningen. Den har desuden et tilbageværendeindsatsbehov, som ikke fjernes med de anvendte virkemidler. Deforeliggende omkostningseffektive virkemidler til nedbringelse af deneksterne belastning er således ikke tilstrækkelige til at opnå fuld målopfyldelsei søen. Fristen for målopfyldelse udskydes derfor til næsteplanperiode. Søen er desuden påvirket af intern belastning. Stillingtagentil en evt. restaurering udsættes til næste planperiode.4.10 Huno SøMålsætningMålsættes god tilstand med øvre grænse for klorofylindhold (12 µg/l).TilstandHuno Sø er en af Høje Møn søerne, beliggende i det højtliggende baglandtil Møns Klint. Søen er et jordfaldshul, dannet ved indsynkning afkalkundergrunden. Der er tilløb af drænvand i søens sydlige ende og isøens nordlige ende reguleres afløbet af et stigbord. I 1989 blev dergivet tilladelse til Put & Take-fiskeri i søen. Fiskebestanden i søenbestår af aborre, rudskalle, suder, ørred og skalle. I 1996 undersøgtessøen med henblik på opstilling af restaureringsforslag. Efteråret1997 blev der foretaget opfiskning af fredfisk og de efterfølgende årer der udsat geddeyngel.Tilstanden er ringe bedømt ud fra klorofylindholdet.BelastningDer er tidligere blevet tilledt spildevand til Huno Sø fra det daværendehotel, som i dag er vandrehjem. Spildevandet blev afskåret i1975. Der ligger spredt bebyggelse i oplandet.Indsatsbehov3. Søer, side 12


Der er ikke behov for yderligere indsats overfor næringstilførsler fraoplandet. Det vurderes ud fra de foreliggende data, at der forekommerintern belastning i søen, som vil hindre målopfyldelse i 2015.Datagrundlaget er dog utilstrækkeligt til at vurdere, om det er relevantat restaurere søen, og i givet fald hvilken metode, der er denbedst egnede. Fristen for målopfyldelse udskydes derfor til næsteplanperiode.4.11 Liselund-SkriversøenMålsætningMålsættes god tilstand med øvre grænse for klorofylindhold (25 µg/l).International beskyttelseSkriversøen indgår i udpegningsgrundlaget for Natur2000området171 (Klinteskoven og Kl. Kalkgrund) med naturtypen 3150: Næringsrigesøer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks. Den erdesuden omfattet af Fuglebeskyttelsesområdet F90 (Klinteskoven)og Habitatområdet H150 (Klinteskoven).TilstandLiselundsøerne ligger på Østmøn ved Liselund. De består af 8-9 mindresøer og damme, hvor de 3-4 sidste ligger i parken ved LiselundSlot. Søerne gennemløbes af vandløb T.T. Fakse Bugt. Der er foretagesundersøgelser i det 2. og det 5. bassin. Bassin 5, Skriversøen, eren langstrakt lavvandet bassin. Der blev i 1999 foretaget en oprensningaf bunden. Rørsumpen er meget sparsom. Der er fundet undervandsvegetationved undersøgelsen i 2008 (alm. kildemos, bugtetglanstråd). Der er udarbejdet en handlingsplan for at forbedre vandkvaliteteni søen.Tilstanden er ringe bedømt ud fra klorofylindholdet.BelastningTræerne ved søen vokser helt ud til kanten og der er et stort løvnedfald.Der er spredt bebyggelse i oplandet.IndsatsbehovSøen opfylder ikke målsætningen. Den har desuden et tilbageværendeindsatsbehov, som ikke fjernes med de anvendte virkemidler. Deforeliggende omkostningseffektive virkemidler til nedbringelse af deneksterne belastning er således ikke tilstrækkelige til at opnå fuld målopfyldelsei søen. Fristen for målopfyldelse udskydes derfor til næsteplanperiode. Søen er desuden påvirket af intern belastning. Stillingtagentil en evt. restaurering udsættes til næste planperiode. Fristen formålopfyldelse udskydes derfor til næste planperiode.4.12 MaglemosenMålsætningMålsættes god tilstand med øvre grænse for klorofylindhold (25 µg/l).Tilstand3. Søer, side 13


Maglemosen er et større moseområde, der ligger i forbindelse medMern Å, nord for Mern by i Vordingborg Kommune. Søen i mosen eropstået ved tørvegravning under krigen. Maglemosen gennemstrømmesaf Mern Å. Der er en omløbskanal, som ikke er i funktion mere.Et mindre vandløb munder ud i søens nordbred. Søen er omgivet afeng og dyrkede arealer og er delvis omkranset af rørskov. Ved undersøgelseri 2000 blev der fundet en alsidig fiskebestand, men ingenundervandsvegetationTilstanden er dårlig bedømt ud fra klorofylindholdet.BelastningDer foregår udsætning og fodring af ænder med jagt for øje. Spildevandfra spredt bebyggelse og renseanlæg belaster mosen.IndsatsbehovDer er opgjort en særskilt indsats for søen. Det vurderes ud fra deforeliggende data, at der forekommer intern belastning i søen, somvil hindre målopfyldelse i 2015. Datagrundlaget er dog utilstrækkeligttil at vurdere, om det er relevant at restaurere søen, og i givet faldhvilken metode, der er den bedst egnede. Fristen for målopfyldelseudskydes derfor til næste planperiode.4.12 Snesere SøMålsætningMålsættes god tilstand med øvre grænse for klorofylindhold (25 µg/l).TilstandSnesere Sø ligger godt to kilometer vest for Tappernøje i FakseKommune. Søen er dannet i et dødishul og har afløb via et stigbord isøens østlige ende til Hulebæk Der er ingen overfladetilløb til søen.Sidst i 60'erne anvendtes søen til opmagasinering af stormfældet træ.Snesere Sø er meget næringsrig.Tilstanden er dårlig bedømt ud fra klorofylindholdet.BelastningDer tilledes spildevand fra huse i den spredte bebyggelse. Søen eromgivet af dyrkede arealer. Der udsættes og fodres ænder i søen.IndsatsDet er nødvendigt med en restaurering for at søen kan opfylde sinmålsætning.4.13 Stengård SøMålsætningMålsættes god tilstand med øvre grænse for klorofylindhold (12 µg/l).TilstandStengård Sø ligger tæt ved kysten umiddelbart øst for Rødbyhavn idet inddigede område. Søen er udgravet i 1961-62 i forbindelse medetableringen af havneanlægget i Rødbyhavn. Søen er rektangulær3. Søer, side 14


med stejle brinker, hvilket formodentligt vanskeliggør etableringen afen rodfæstet undervandsvegetation.Tilstanden er dårlig bedømt ud fra klorofylindholdet.BelastningDer tilledes overfladevand fra dele af DSB’s jernbanearealer samt fradele at Rødby Havn. Desuden modtager den spildevand fra spredtbebyggelse.IndsatsbehovDer er ikke behov for yderligere indsats overfor næringstilførsler fraoplandet. Det vurderes ud fra de foreliggende data, at der forekommerintern belastning i søen, som vil hindre målopfyldelse i 2015.Datagrundlaget er dog utilstrækkeligt til at vurdere, om det er relevantat restaurere søen, og i givet fald hvilken metode, der er denbedst egnede. Fristen for målopfyldelse udskydes derfor til næsteplanperiode.4.14 Stensby SøMålsætningMålsættes høj tilstand med det nuværende klorofylindhold (2,5 µg/l)som grænse, da søen allerede opfylder dette mål, og tilstanden ikkemå forringes.TilstandStensby Sø ligger øst for Vordingborg i parken til godset Stensbygårdi Vordingborg Kommune. Søen, som er lille og lavvandet, er opstemtaf et mindre dige. Den er formentlig en del af en regulering af StensbyMøllebæk, der havde til formål at regulere vandmængderne tilvandmøllerne på vandløbet. Oplandet er lille og består foruden dele afparken, af landbrugsjord. Der er dræntilløb i søens østende og det eroplyst, at der findes et kildevæld i søen. Afløbet ledes rørlagt tilStensby Møllebæk.Tilstanden er høj bedømt ud fra klorofylindholdet.BelastningDer er ikke opgjort en belastning af søen.IndsatsbehovSøen opfylder miljømålet, så der er ikke behov for særskilt indsats.Det skal dog sikres, at der ikke ved aktiviteter i oplandet sker en øgettilførsel af næringsstoffer.4.15 Store GeddesøMålsætningMålsættes god tilstand med øvre grænse for klorofylindhold (25 µg/l).International beskyttelseStore Geddesø indgår i udpegningsgrundlaget for Natur2000området3. Søer, side 15


171 (Klinteskoven og Kl. Kalkgrund) med naturtypen 3150: Næringsrigesøer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks. Den erdesuden omfattet af Fuglebeskyttelsesområdet F90 (Klinteskoven)og Habitatområdet H150 (Klinteskoven).TilstandStore Geddesø er en af Høje Møn søerne, beliggende i det højtliggendebagland til Møns Klint. Store Geddesø har afløb til Sømosebæk viamoseområdet vest for søen. På grund af manglende omrøring, opstårder let springlag om sommeren. Der er i 1997 udarbejdet en rapport,der opstiller restaureringsforslag.Tilstanden er ringe bedømt ud fra klorofylindholdet.BelastningSøen er påvirket af ænder.IndsatsbehovDer er ikke behov for yderligere indsats overfor næringstilførsler fraoplandet. Det vurderes ud fra de foreliggende data, at der forekommerintern belastning i søen, som vil hindre målopfyldelse i 2015.Datagrundlaget er dog utilstrækkeligt til at vurdere, om det er relevantat restaurere søen, og i givet fald hvilken metode, der er denbedst egnede. Fristen for målopfyldelse udskydes derfor til næsteplanperiode.4.16 Strandholm SøMålsætningMålsættes god tilstand med det nuværende klorofylindhold (19,2µg/l) som grænse, da søen allerede opfylder dette mål, og tilstandenikke må forringes.TilstandStrandholm Sø ligger bag diget umiddelbart øst for Rødbyhavn og eropstået ved udgravning til diget i 1873-76 og ved senere udgravningtil motorvejsbyggeriet i 1940-41. Vandet er brakt, da der siver vandind fra Østersøen. Bunden er dækket af undervandsvegetation beståendeaf vandaksarter, arter af kransnålealger og havgræs. Der erafløb ved den nordlige side af søen til Kvl. 17.Tilstanden er god bedømt ud fra klorofylindholdet.BelastningDer er spredt bebyggelse i oplandet.IndsatsbehovSøen opfylder miljømålet, så der er ikke behov for særskilt indsats.Det skal dog sikres, at der ikke ved aktiviteter i oplandet sker en øgettilførsel af næringsstoffer.4.17 Sø nord for Stege3. Søer, side 16


MålsætningMålsættes god tilstand med øvre grænse for klorofylindhold (25 µg/l).International beskyttelseSøen indgår i udpegningsgrundlaget for Natur2000området 168(Præstø Fjord, Ulvsund, Grønsund, m.v.) med naturtypen 1150: Kystlagunerog strandsøer. Den er desuden omfattet af FuglebeskyttelsesområdetF89 (Præstø Fjord, Ulvshale, Nyord og Jungshoved Nor)og Habitatområdet H147 (Havet og kysten mellem Præstø Fjord ogGrønsund).TilstandTilstanden er ukendt.BelastningDer er spredt bebyggelse i oplandet.IndsatsbehovSøen er ikke tidligere undersøgt og tilstanden ukendt. Derfor har detikke været muligt at opgøre, om der er et indsatsbehov. Fristen formålopfyldelse udskydes derfor til næste planperiode.4.18 Ugledige SøMålsætningMålsættes god tilstand med øvre grænse for klorofylindhold (25 µg/l).TilstandUgledige Sø ligger på Sydsjælland lige syd for byen Ugledige. Søen,som er en del af Mern Å-systemet, er omkranset af en rørsump beståendeaf tagrør og lidt dunhammer. Den er næringsrig og der erikke konstateret bundvegetation. Der er i 1998/99 udarbejdet enhandleplan for Ugledige Sø med henblik på at bedre søens tilstand.Som resultat heraf blev der i starten af 2003 etableret et stryg i afløbetog søens vandspejl blev hævet så meget, at Ugledige Sø og LekkendeSø i dag er en stor sammenhængende sø.Tilstanden er ringe bedømt ud fra klorofylindholdet.BelastningSpildevandet fra Ugledige er nu afskåret og antallet at udsatte ænderer reduceret, men tidligere tiders tilledning af næringsstoffer prægerdog stadig søen. Der tilledes spildevand fra spredt bebyggelse i oplandetIndsatsDer er ikke behov for yderligere indsats overfor næringstilførsler fraoplandet. Det vurderes ud fra de foreliggende data, at der forekommerintern belastning i søen, som vil hindre målopfyldelse i 2015.Datagrundlaget er dog utilstrækkeligt til at vurdere, om det er relevantat restaurere søen, og i givet fald hvilken metode, der er denbedst egnede. Fristen for målopfyldelse udskydes derfor til næsteplanperiode.3. Søer, side 17


5 ReferencerRetningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Udkast, version4 Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen, januar 2010.Bilag 6 til retningslinjer for indsatsprogrammer. Retningslinjer vedr.belastningsopgørelse og beskrivelse af indsatsbehov i forhold til søer,fjorde og kystområder.3. Søer, side 18


Aborre SøJordbundsforholdF1 - grovsand, %: 0F2 - finsand, %: 0F3 - lerblandet sandjord, %: 1F4 - sandblandet lerjord, %: 0F5 - lerjord, %: 11F6 - svær lerjord, %: 0F7 - humus, %: 0F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0FKX - uklassificeret, %: 87GeografiHovedvandopland: 2.6 ØstersøenDelvandopland: Fakse BugtVandløbssystem: -Kommune: VordingborgAfløb: Rørlagt afløb til SømosebækTilløb:GrundoplysningerSøtype: 10Søareal, ha: 2.1Middeldybde, m: 7.8Max. dybde, m: 18.5Volumen, m³: 165000Opholdstid, år: 3.27Oplandsareal, km²: 0.27Arealanvendelse:Landbrugsjord, %: 14Skov, %: 56Befæstet/bebygget areal, %: 1Naturarealer, %: 2Ferskvand, %: 9Andet, %: 18BeskyttelseEU-habitatområde: 990000184 KlinteskovenSø-naturtype: 3150 Næingsrig søEU-fuglebeskyttelsesområde: 990000103 KlinteskovenBadevandssø: NejNatura 2000 nr: 171Habitatarter: -


Akselved MoseJordbundsforholdF1 - grovsand, %: 0F2 - finsand, %: 0F3 - lerblandet sandjord, %: 0F4 - sandblandet lerjord, %: 55F5 - lerjord, %: 0F6 - svær lerjord, %: 0F7 - humus, %: 13F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0FKX - uklassificeret, %: 32GeografiHovedvandopland: 2.6 ØstersøenDelvandopland: Præstø FjordVandløbssystem: -Kommune: NæstvedAfløb: Rørlagt afløb til KrobækTilløb:GrundoplysningerSøtype: 9Søareal, ha: 2.2Middeldybde, m: 1Max. dybde, m: 4Volumen, m³: 22000Opholdstid, år: 0.18Oplandsareal, km²: 0.45Arealanvendelse:Landbrugsjord, %: 48Skov, %: 36Befæstet/bebygget areal, %: 3Naturarealer, %: 0Ferskvand, %: 6Andet, %: 7BeskyttelseEU-habitatområde: -Sø-naturtype: -EU-fuglebeskyttelsesområde: -Badevandssø: NejNatura 2000 nr: -Habitatarter: -


Benthes SøJordbundsforholdF1 - grovsand, %: 0F2 - finsand, %: 0F3 - lerblandet sandjord, %: 0F4 - sandblandet lerjord, %: 53F5 - lerjord, %: 0F6 - svær lerjord, %: 0F7 - humus, %: 0F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0FKX - uklassificeret, %: 47GeografiHovedvandopland: 2.6 ØstersøenDelvandopland: Stege BugtVandløbssystem: -Kommune: VordingborgAfløb: Mern ÅTilløb: Mern ÅGrundoplysningerSøtype: 13Søareal, ha: 1.3Middeldybde, m: 1.1Max. dybde, m: 1.1Volumen, m³: 14300Opholdstid, år: 0.03Oplandsareal, km²: 2.16Arealanvendelse:Landbrugsjord, %: 43Skov, %: 44Befæstet/bebygget areal, %: 2Naturarealer, %: 3Ferskvand, %: 2Andet, %: 6BeskyttelseEU-habitatområde: -Sø-naturtype: -EU-fuglebeskyttelsesområde: -Badevandssø: NejNatura 2000 nr: -Habitatarter: -


Bundløs SøJordbundsforholdF1 - grovsand, %: 0F2 - finsand, %: 0F3 - lerblandet sandjord, %: 0F4 - sandblandet lerjord, %: 6F5 - lerjord, %: 0F6 - svær lerjord, %: 0F7 - humus, %: 0F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0FKX - uklassificeret, %: 94GeografiHovedvandopland: 2.6 ØstersøenDelvandopland: Stege BugtVandløbssystem: -Kommune: VordingborgAfløb: Mern ÅTilløb:GrundoplysningerSøtype: 9Søareal, ha: 2Middeldybde, m: 1Max. dybde, m: 2Volumen, m³: 20000Opholdstid, år: 0.93Oplandsareal, km²: 0.11Arealanvendelse:Landbrugsjord, %: 0Skov, %: 62Befæstet/bebygget areal, %: 0Naturarealer, %: 9Ferskvand, %: 19Andet, %: 10BeskyttelseEU-habitatområde: -Sø-naturtype: -EU-fuglebeskyttelsesområde: -Badevandssø: NejNatura 2000 nr: -Habitatarter: -


Busemarke SøJordbundsforholdF1 - grovsand, %: 0F2 - finsand, %: 0F3 - lerblandet sandjord, %: 36F4 - sandblandet lerjord, %: 10F5 - lerjord, %: 20F6 - svær lerjord, %: 0F7 - humus, %: 7F8 - speciel/kalkrig jord, %: 6FKX - uklassificeret, %: 22GeografiHovedvandopland: 2.6 ØstersøenDelvandopland: ØstersøenVandløbssystem: -Kommune: VordingborgAfløb: NyhåndsbækTilløb: Møllebæk, RisbækGrundoplysningerSøtype: 9Søareal, ha: 3.2Middeldybde, m: 0.5Max. dybde, m: 0.9Volumen, m³: 15800Opholdstid, år: 0.01Oplandsareal, km²: 6Arealanvendelse:Landbrugsjord, %: 71Skov, %: 21Befæstet/bebygget areal, %: 3Naturarealer, %: 0Ferskvand, %: 1Andet, %: 4BeskyttelseEU-habitatområde: 990000237 Busemarke Mose og Råby SøSø-naturtype: -EU-fuglebeskyttelsesområde: -Badevandssø: NejNatura 2000 nr: 183Habitatarter: -


Even SøJordbundsforholdF1 - grovsand, %: 0F2 - finsand, %: 0F3 - lerblandet sandjord, %: 0F4 - sandblandet lerjord, %: 49F5 - lerjord, %: 17F6 - svær lerjord, %: 0F7 - humus, %: 4F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0FKX - uklassificeret, %: 30GeografiHovedvandopland: 2.6 ØstersøenDelvandopland: Præstø FjordVandløbssystem: HulebækKommune: VordingborgAfløb: Præstø FjordTilløb: T.T.Even, nogle mindreGrundoplysningerSøtype: 11Søareal, ha: 22.6Middeldybde, m: 0.3Max. dybde, m: 0.6Volumen, m³: 68000Opholdstid, år: 0.05Oplandsareal, km²: 5.73Arealanvendelse:Landbrugsjord, %: 62Skov, %: 24Befæstet/bebygget areal, %: 2Naturarealer, %: 4Ferskvand, %: 4Andet, %: 4BeskyttelseEU-habitatområde: 990000181 Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsundSø-naturtype: 3150 Næingsrig søEU-fuglebeskyttelsesområde: 990000077 Præstø Fjord, Ulvshale, Nyord og Jungshoved NorBadevandssø: NejNatura 2000 nr: 168Habitatarter: -


Gevnø SøJordbundsforholdF1 - grovsand, %: 0F2 - finsand, %: 0F3 - lerblandet sandjord, %: 0F4 - sandblandet lerjord, %: 53F5 - lerjord, %: 42F6 - svær lerjord, %: 0F7 - humus, %: 0F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0FKX - uklassificeret, %: 5GeografiHovedvandopland: 2.6 ØstersøenDelvandopland: Fakse BugtVandløbssystem: -Kommune: StevnsAfløb: Rørlagt afløb til SpangsbækTilløb:GrundoplysningerSøtype: 9Søareal, ha: 1.3Middeldybde, m: 0.7Max. dybde, m: 1.1Volumen, m³: 9000Opholdstid, år: 0.11Oplandsareal, km²: 0.29Arealanvendelse:Landbrugsjord, %: 52Skov, %: 0Befæstet/bebygget areal, %: 32Naturarealer, %: 0Ferskvand, %: 4Andet, %: 12BeskyttelseEU-habitatområde: -Sø-naturtype: -EU-fuglebeskyttelsesområde: -Badevandssø: -Natura 2000 nr: -Habitatarter: -


Hestofte SøJordbundsforholdF1 - grovsand, %: 0F2 - finsand, %: 0F3 - lerblandet sandjord, %: 29F4 - sandblandet lerjord, %: 57F5 - lerjord, %: 0F6 - svær lerjord, %: 0F7 - humus, %: 1F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0FKX - uklassificeret, %: 13GeografiHovedvandopland: 2.6 ØstersøenDelvandopland: Stege BugtVandløbssystem: Mern ÅKommune: VordingborgAfløb: Hestofte Vandløb til Mern ÅTilløb: Hestofte VandløbGrundoplysningerSøtype: 9Søareal, ha: 14Middeldybde, m: 0.5Max. dybde, m: -Volumen, m³: 140000Opholdstid, år: 0.03Oplandsareal, km²: 20.83Arealanvendelse:Landbrugsjord, %: 79Skov, %: 11Befæstet/bebygget areal, %: 3Naturarealer, %: 0Ferskvand, %: 0Andet, %: 7BeskyttelseEU-habitatområde: -Sø-naturtype: -EU-fuglebeskyttelsesområde: -Badevandssø: -Natura 2000 nr: -Habitatarter: -


Hobyskov SøJordbundsforholdF1 - grovsand, %: 0F2 - finsand, %: 0F3 - lerblandet sandjord, %: 55F4 - sandblandet lerjord, %: 0F5 - lerjord, %: 0F6 - svær lerjord, %: 0F7 - humus, %: 0F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0FKX - uklassificeret, %: 45GeografiHovedvandopland: 2.6 ØstersøenDelvandopland: FemerbæltVandløbssystem: -Kommune: LollandAfløb:Tilløb:GrundoplysningerSøtype: 9Søareal, ha: 2.7Middeldybde, m: 0.5Max. dybde, m: 1.5Volumen, m³: 13400Opholdstid, år: 0.69Oplandsareal, km²: 0.11Arealanvendelse:Landbrugsjord, %: 48Skov, %: 21Befæstet/bebygget areal, %: 6Naturarealer, %: 0Ferskvand, %: 18Andet, %: 7BeskyttelseEU-habitatområde: -Sø-naturtype: -EU-fuglebeskyttelsesområde: -Badevandssø: NejNatura 2000 nr: -Habitatarter: -


Huno SøJordbundsforholdF1 - grovsand, %: 0F2 - finsand, %: 0F3 - lerblandet sandjord, %: 7F4 - sandblandet lerjord, %: 0F5 - lerjord, %: 20F6 - svær lerjord, %: 0F7 - humus, %: 0F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0FKX - uklassificeret, %: 74GeografiHovedvandopland: 2.6 ØstersøenDelvandopland: Fakse BugtVandløbssystem: -Kommune: VordingborgAfløb: Tilløb til SømosebækTilløb:GrundoplysningerSøtype: 10Søareal, ha: 6.1Middeldybde, m: 3.5Max. dybde, m: 5.7Volumen, m³: 215000Opholdstid, år: 3.41Oplandsareal, km²: 0.34Arealanvendelse:Landbrugsjord, %: 52Skov, %: 19Befæstet/bebygget areal, %: 4Naturarealer, %: 1Ferskvand, %: 20Andet, %: 4BeskyttelseEU-habitatområde: -Sø-naturtype: -EU-fuglebeskyttelsesområde: -Badevandssø: NejNatura 2000 nr: -Habitatarter: -


Liselund-SkriversøenJordbundsforholdF1 - grovsand, %: 0F2 - finsand, %: 0F3 - lerblandet sandjord, %: 9F4 - sandblandet lerjord, %: 50F5 - lerjord, %: 19F6 - svær lerjord, %: 0F7 - humus, %: 0F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0FKX - uklassificeret, %: 23GeografiHovedvandopland: 2.6 ØstersøenDelvandopland: Fakse BugtVandløbssystem: -Kommune: VordingborgAfløb: Tilløb til Fakse BugtTilløb: Tilløb til Fakse BugtGrundoplysningerSøtype: 9Søareal, ha: 1.4Middeldybde, m: 0.7Max. dybde, m: 1.5Volumen, m³: 9800Opholdstid, år: 0.07Oplandsareal, km²: 0.98Arealanvendelse:Landbrugsjord, %: 78Skov, %: 14Befæstet/bebygget areal, %: 1Naturarealer, %: 0Ferskvand, %: 4Andet, %: 3BeskyttelseEU-habitatområde: 990000184 KlinteskovenSø-naturtype: 3150 Næingsrig søEU-fuglebeskyttelsesområde: 990000103 KlinteskovenBadevandssø: NejNatura 2000 nr: 171Habitatarter: -


MaglemosenJordbundsforholdF1 - grovsand, %: 0F2 - finsand, %: 0F3 - lerblandet sandjord, %: 0F4 - sandblandet lerjord, %: 52F5 - lerjord, %: 10F6 - svær lerjord, %: 0F7 - humus, %: 2F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0FKX - uklassificeret, %: 36GeografiHovedvandopland: 2.6 ØstersøenDelvandopland: Stege BugtVandløbssystem: -Kommune: VordingborgAfløb: Mern ÅTilløb: Mern ÅGrundoplysningerSøtype: 13Søareal, ha: 8.2Middeldybde, m: 0.8Max. dybde, m: 2Volumen, m³: 47200Opholdstid, år: 0.03Oplandsareal, km²: 8.37Arealanvendelse:Landbrugsjord, %: 57Skov, %: 32Befæstet/bebygget areal, %: 2Naturarealer, %: 1Ferskvand, %: 3Andet, %: 5BeskyttelseEU-habitatområde: -Sø-naturtype: -EU-fuglebeskyttelsesområde: -Badevandssø: NejNatura 2000 nr: -Habitatarter: -


Snesere SøJordbundsforholdF1 - grovsand, %: 0F2 - finsand, %: 0F3 - lerblandet sandjord, %: 0F4 - sandblandet lerjord, %: 94F5 - lerjord, %: 0F6 - svær lerjord, %: 0F7 - humus, %: 0F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0FKX - uklassificeret, %: 6GeografiHovedvandopland: 2.6 ØstersøenDelvandopland: Præstø FjordVandløbssystem: -Kommune: NæstvedAfløb: Tilløb til HulebækTilløb:GrundoplysningerSøtype: 9Søareal, ha: 6.9Middeldybde, m: 2Max. dybde, m: 5.2Volumen, m³: 139000Opholdstid, år: 0.51Oplandsareal, km²: 1.07Arealanvendelse:Landbrugsjord, %: 85Skov, %: 0Befæstet/bebygget areal, %: 4Naturarealer, %: 1Ferskvand, %: 6Andet, %: 4BeskyttelseEU-habitatområde: -Sø-naturtype: -EU-fuglebeskyttelsesområde: -Badevandssø: NejNatura 2000 nr: -Habitatarter: -


Stengård SøJordbundsforholdF1 - grovsand, %: 0F2 - finsand, %: 0F3 - lerblandet sandjord, %: 0F4 - sandblandet lerjord, %: 0F5 - lerjord, %: 37F6 - svær lerjord, %: 0F7 - humus, %: 0F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0FKX - uklassificeret, %: 63GeografiHovedvandopland: 2.6 ØstersøenDelvandopland: FemerbæltVandløbssystem: T.t. PumpestationKommune: LollandAfløb:Tilløb: Kvl.17RøGrundoplysningerSøtype: 12Søareal, ha: 7.3Middeldybde, m: 3.5Max. dybde, m: 7.6Volumen, m³: 256000Opholdstid, år: 0.64Oplandsareal, km²: 3.25Arealanvendelse:Landbrugsjord, %: 52Skov, %: 6Befæstet/bebygget areal, %: 25Naturarealer, %: 0Ferskvand, %: 3Andet, %: 14BeskyttelseEU-habitatområde: -Sø-naturtype: -EU-fuglebeskyttelsesområde: -Badevandssø: NejNatura 2000 nr: -Habitatarter: -


Stensby SøJordbundsforholdF1 - grovsand, %: 0F2 - finsand, %: 0F3 - lerblandet sandjord, %: 0F4 - sandblandet lerjord, %: 84F5 - lerjord, %: 0F6 - svær lerjord, %: 0F7 - humus, %: 0F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0FKX - uklassificeret, %: 16GeografiHovedvandopland: 2.6 ØstersøenDelvandopland: Stege BugtVandløbssystem: -Kommune: VordingborgAfløb: Tilløb til Stensby MøllebækTilløb:GrundoplysningerSøtype: 9Søareal, ha: 2.1Middeldybde, m: 0.5Max. dybde, m: 0.8Volumen, m³: 10500Opholdstid, år: 0.7Oplandsareal, km²: 0.13Arealanvendelse:Landbrugsjord, %: 66Skov, %: 0Befæstet/bebygget areal, %: 18Naturarealer, %: 0Ferskvand, %: 12Andet, %: 4BeskyttelseEU-habitatområde: -Sø-naturtype: -EU-fuglebeskyttelsesområde: -Badevandssø: NejNatura 2000 nr: -Habitatarter: -


Store GeddesøJordbundsforholdF1 - grovsand, %: 0F2 - finsand, %: 0F3 - lerblandet sandjord, %: 0F4 - sandblandet lerjord, %: 0F5 - lerjord, %: 2F6 - svær lerjord, %: 0F7 - humus, %: 0F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0FKX - uklassificeret, %: 98GeografiHovedvandopland: 2.6 ØstersøenDelvandopland: Fakse BugtVandløbssystem: -Kommune: VordingborgAfløb: Tilløb til SømosebækTilløb:GrundoplysningerSøtype: 9Søareal, ha: 2.6Middeldybde, m: 2.3Max. dybde, m: 3.5Volumen, m³: 60000Opholdstid, år: 0.55Oplandsareal, km²: 0.6Arealanvendelse:Landbrugsjord, %: 0Skov, %: 86Befæstet/bebygget areal, %: 0Naturarealer, %: 3Ferskvand, %: 5Andet, %: 6BeskyttelseEU-habitatområde: 990000184 KlinteskovenSø-naturtype: 3150 Næingsrig søEU-fuglebeskyttelsesområde: 990000103 KlinteskovenBadevandssø: NejNatura 2000 nr: 171Habitatarter: -


Strandholm SøJordbundsforholdF1 - grovsand, %: 68F2 - finsand, %: 0F3 - lerblandet sandjord, %: 0F4 - sandblandet lerjord, %: 0F5 - lerjord, %: 0F6 - svær lerjord, %: 0F7 - humus, %: 0F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0FKX - uklassificeret, %: 32GeografiHovedvandopland: 2.6 ØstersøenDelvandopland: FemerbæltVandløbssystem: -Kommune: LollandAfløb:Tilløb:GrundoplysningerSøtype: 11Søareal, ha: 8.2Middeldybde, m: 0.4Max. dybde, m: 0.9Volumen, m³: 33000Opholdstid, år: 1.08Oplandsareal, km²: 0.25Arealanvendelse:Landbrugsjord, %: 34Skov, %: 0Befæstet/bebygget areal, %: 1Naturarealer, %: 6Ferskvand, %: 32Andet, %: 27BeskyttelseEU-habitatområde: -Sø-naturtype: -EU-fuglebeskyttelsesområde: -Badevandssø: NejNatura 2000 nr: -Habitatarter: -


Sø nord for StegeJordbundsforholdF1 - grovsand, %: 0F2 - finsand, %: 0F3 - lerblandet sandjord, %: 31F4 - sandblandet lerjord, %: 0F5 - lerjord, %: 50F6 - svær lerjord, %: 17F7 - humus, %: 0F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0FKX - uklassificeret, %: 3GeografiHovedvandopland: 2.6 ØstersøenDelvandopland: Stege BugtVandløbssystem: -Kommune: VordingborgAfløb:Tilløb:GrundoplysningerSøtype: 11Søareal, ha: 6.5Middeldybde, m: 0.5Max. dybde, m: -Volumen, m³: 32500Opholdstid, år: 0.27Oplandsareal, km²: 0.86Arealanvendelse:Landbrugsjord, %: 88Skov, %: 0Befæstet/bebygget areal, %: 1Naturarealer, %: 2Ferskvand, %: 7Andet, %: 2BeskyttelseEU-habitatområde: 990000181 Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsundSø-naturtype: -EU-fuglebeskyttelsesområde: 990000077 Præstø Fjord, Ulvshale, Nyord og Jungshoved NorBadevandssø: -Natura 2000 nr: 168Habitatarter: -


Ugledige SøJordbundsforholdF1 - grovsand, %: 0F2 - finsand, %: 0F3 - lerblandet sandjord, %: 0F4 - sandblandet lerjord, %: 39F5 - lerjord, %: 0F6 - svær lerjord, %: 0F7 - humus, %: 0F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0FKX - uklassificeret, %: 61GeografiHovedvandopland: 2.6 ØstersøenDelvandopland: Stege BugtVandløbssystem: Mern ÅKommune: VordingborgAfløb: Mern ÅTilløb: Mern ÅGrundoplysningerSøtype: 9Søareal, ha: 16Middeldybde, m: 1.9Max. dybde, m: 5Volumen, m³: 308800Opholdstid, år: 0.34Oplandsareal, km²: 4.59Arealanvendelse:Landbrugsjord, %: 30Skov, %: 56Befæstet/bebygget areal, %: 2Naturarealer, %: 1Ferskvand, %: 4Andet, %: 7BeskyttelseEU-habitatområde: -Sø-naturtype: -EU-fuglebeskyttelsesområde: -Badevandssø: NejNatura 2000 nr: -Habitatarter: -


Sommermålinger af sigtdybde, klorofyl a, total-fosfor og total-kvælstofAborre SøSøareal, ha: 2,1Middeldybde, m: 7,8Maks dybde, m: 18,5Alle data er sommermålinger fra perioden 1. maj- 30. september. Der er generelt for få data til at udførestatistiske beregninger. For de år, hvor der er flere målinger, er vist spredningen. Til bedømmelse afmiljøtilstanden er anvendt data fra perioden 2002-2007.


Sommermålinger af sigtdybde, klorofyl a, total-fosfor og total-kvælstofAkselved MoseSøareal, ha: 2,2Middeldybde, m: 1,0Maks dybde, m: 4,0Alle data er sommermålinger fra perioden 1. maj- 30. september. Der er generelt for få data til at udførestatistiske beregninger. For de år, hvor der er flere målinger, er vist spredningen. Til bedømmelse afmiljøtilstanden er anvendt data fra perioden 2002-2007.


Sommermålinger af sigtdybde, klorofyl a, total-fosfor og total-kvælstofBenthes SøSøareal, ha: 1,2Middeldybde, m: 0,6Maks dybde, m: 1,1Alle data er sommermålinger fra perioden 1. maj- 30. september. Der er generelt for få data til at udførestatistiske beregninger. For de år, hvor der er flere målinger, er vist spredningen. Til bedømmelse afmiljøtilstanden er anvendt data fra perioden 2002-2007.


Sommermålinger af sigtdybde, klorofyl a, total-fosfor og total-kvælstofBundløs SøSøareal, ha: 2,0Middeldybde, m: 1,0Maks dybde, m: 2,0Alle data er sommermålinger fra perioden 1. maj- 30. september. Der er generelt for få data til at udførestatistiske beregninger. For de år, hvor der er flere målinger, er vist spredningen. Til bedømmelse afmiljøtilstanden er anvendt data fra perioden 2002-2007.


Sommermålinger af sigtdybde, klorofyl a, total-fosfor og total-kvælstofBusemarke SøSøareal, ha: 3,2Middeldybde, m: 0,5Maks dybde, m: 0,9Alle data er sommermålinger fra perioden 1. maj- 30. september. Der er generelt for få data til at udførestatistiske beregninger. For de år, hvor der er flere målinger, er vist spredningen. Til bedømmelse afmiljøtilstanden er anvendt data fra perioden 2002-2007.


Sommermålinger af sigtdybde, klorofyl a, total-fosfor og total-kvælstofEven SøSøareal, ha: 23,6Middeldybde, m: 0,3Maks dybde, m: 0,6Alle data er sommermålinger fra perioden 1. maj- 30. september. Der er generelt for få data til at udførestatistiske beregninger. For de år, hvor der er flere målinger, er vist spredningen. Til bedømmelse afmiljøtilstanden er anvendt data fra perioden 2002-2007.


Sommermålinger af sigtdybde, klorofyl a, total-fosfor og total-kvælstofGevnø SøSøareal, ha: 1,3Middeldybde, m: 0,7Maks dybde, m: 1,10Alle data er sommermålinger fra perioden 1. maj- 30. september. Der er generelt for få data til at udførestatistiske beregninger. For de år, hvor der er flere målinger, er vist spredningen. Til bedømmelse afmiljøtilstanden er anvendt data fra perioden 2002-2007.


Sommermålinger af sigtdybde, klorofyl a, total-fosfor og total-kvælstofHestofte SøSøareal, ha:Middeldybde, m:Maks dybde, m:Alle data er sommermålinger fra perioden 1. maj- 30. september. Der er generelt for få data til at udførestatistiske beregninger. For de år, hvor der er flere målinger, er vist spredningen. Til bedømmelse afmiljøtilstanden er anvendt data fra perioden 2002-2007.


Sommermålinger af sigtdybde, klorofyl a, total-fosfor og total-kvælstofHobyskov SøSøareal, ha: 2,7Middeldybde, m: 0,5Maks dybde, m: 1,5Alle data er sommermålinger fra perioden 1. maj- 30. september. Der er generelt for få data til at udførestatistiske beregninger. For de år, hvor der er flere målinger, er vist spredningen. Til bedømmelse afmiljøtilstanden er anvendt data fra perioden 2002-2007.


Sommermålinger af sigtdybde, klorofyl a, total-fosfor og total-kvælstofHuno SøSøareal, ha: 6,0Middeldybde, m: 3,5Maks dybde, m: 5,7Alle data er sommermålinger fra perioden 1. maj- 30. september. Der er generelt for få data til at udførestatistiske beregninger. For de år, hvor der er flere målinger, er vist spredningen. Til bedømmelse afmiljøtilstanden er anvendt data fra perioden 2002-2007.


Sommermålinger af sigtdybde, klorofyl a, total-fosfor og total-kvælstofMaglemose SøSøareal, ha: 5,9Middeldybde, m: 0,8Maks dybde, m: 2,0Alle data er sommermålinger fra perioden 1. maj- 30. september. Der er generelt for få data til at udførestatistiske beregninger. For de år, hvor der er flere målinger, er vist spredningen. Til bedømmelse afmiljøtilstanden er anvendt data fra perioden 2002-2007.


Sommermålinger af sigtdybde, klorofyl a, total-fosfor og total-kvælstofSkriversøSøareal, ha: 1,4Middeldybde, m: 0,7Maks dybde, m: 1,5Alle data er sommermålinger fra perioden 1. maj- 30. september. Der er generelt for få data til at udførestatistiske beregninger. For de år, hvor der er flere målinger, er vist spredningen. Til bedømmelse afmiljøtilstanden er anvendt data fra perioden 2002-2007.


Sommermålinger af sigtdybde, klorofyl a, total-fosfor og total-kvælstofSnesere søSøareal, ha: 7,0Middeldybde, m: 2,0Maks dybde, m: 5,2Alle data er sommermålinger fra perioden 1. maj- 30. september. Der er generelt for få data til at udførestatistiske beregninger. For de år, hvor der er flere målinger, er vist spredningen. Til bedømmelse afmiljøtilstanden er anvendt data fra perioden 2002-2007.


Sommermålinger af sigtdybde, klorofyl a, total-fosfor og total-kvælstofStengård SøSøareal, ha: 7,3Middeldybde, m: 3,5Maks dybde, m: 7,6Alle data er sommermålinger fra perioden 1. maj- 30. september. Der er generelt for få data til at udførestatistiske beregninger. For de år, hvor der er flere målinger, er vist spredningen. Til bedømmelse afmiljøtilstanden er anvendt data fra perioden 2002-2007.


Sommermålinger af sigtdybde, klorofyl a, total-fosfor og total-kvælstofStensby SøSøareal, ha: 2,1Middeldybde, m: 0,5Maks dybde, m: 0,8Alle data er sommermålinger fra perioden 1. maj- 30. september. Der er generelt for få data til at udførestatistiske beregninger. For de år, hvor der er flere målinger, er vist spredningen. Til bedømmelse afmiljøtilstanden er anvendt data fra perioden 2002-2007.


Sommermålinger af sigtdybde, klorofyl a, total-fosfor og total-kvælstofStore GeddesøSøareal, ha: 2,6Middeldybde, m: 2,3Maks dybde, m: 3,5Alle data er sommermålinger fra perioden 1. maj- 30. september. Der er generelt for få data til at udførestatistiske beregninger. For de år, hvor der er flere målinger, er vist spredningen. Til bedømmelse afmiljøtilstanden er anvendt data fra perioden 2002-2007.


Sommermålinger af sigtdybde, klorofyl a, total-fosfor og total-kvælstofStrandholm SøSøareal, ha: 8,2Middeldybde, m: 0,4Maks dybde, m: 0,9Alle data er sommermålinger fra perioden 1. maj- 30. september. Der er generelt for få data til at udførestatistiske beregninger. For de år, hvor der er flere målinger, er vist spredningen. Til bedømmelse afmiljøtilstanden er anvendt data fra perioden 2002-2007.


Sommermålinger af sigtdybde, klorofyl a, total-fosfor og total-kvælstofSø nord for StegeSøareal, ha:Middeldybde, m:Maks dybde, m:Alle data er sommermålinger fra perioden 1. maj- 30. september. Der er generelt for få data til at udførestatistiske beregninger. For de år, hvor der er flere målinger, er vist spredningen. Til bedømmelse afmiljøtilstanden er anvendt data fra perioden 2002-2007.


Sommermålinger af sigtdybde, klorofyl a, total-fosfor og total-kvælstofUgledige SøSøareal, ha: 16Middeldybde, m: 3,5Maks dybde, m: 5,0Alle data er sommermålinger fra perioden 1. maj- 30. september. Der er generelt for få data til at udførestatistiske beregninger. For de år, hvor der er flere målinger, er vist spredningen. Til bedømmelse afmiljøtilstanden er anvendt data fra perioden 2002-2007.


4. KystvandeDet tekniske baggrundsnotat består af dels en oversigtstabel med deområder, der indgår i hovedvandoplandet, og dels en tekstdel derkort redegør for datagrundlaget og fastsættelse af værdier i tabel 4.1.Områder af samme typologi og med samme grundlag kan værebehandlet samlet i tekstdelen.Procedurer for fastsættelse af referencetilstand, miljømål og tilstandved målopfyldelse fremgår af Retningslinjer for udarbejdelse afindsatsprogrammer.Vandområde Reference Miljømål TilstandÅlegræs Ålegræs ÅlegræsNavnTypologiVidensniveauRødsand M2 V2 5,6 3B 4,1 3,6 A 0,65 M NPræstø Fjord M2 V1 5,6 3B 4,1 3,8 A 0,68 M NStege Bugt M2 V2 5,6 3C 4,1 - B - IK NStege Nor M2 V2 5,6 3C 4,1 - B - IK NFemerbælt OW3a V3 10,9 2 8,1 - B - IK NØstersøen OW3a V3 9,4 1 7,0 5,6 A 0,60 M NFakse Bugt OW3a V3 10,9 2 8,1 6,6 A 0,61 M NÅbne del Femerbælt OW3a V3 10,9 2 6,2 - B - IK NÅbne del Femerbælt 12sm OW3a V3 10,9 2 8,1 - B - IK NÅbne del Østersøen 12sm OW3a V3 10,9 2 8,1 - B - IK NÅbne del Faxe Bugt OW3a V3 10,9 2 8,1 - B - IK NDybdegrænse (m)Grundlag (procedure)Dybdegrænse (m) v. G/MDybdegrænse (m)Grundlag (procedure)EQRKvalitetsklasseMålopfyldelse (J/N)4. Kystvande, side 1


ForklaringerVandområde Typologi Bekendtgørelse om karakterisering af vandforekomster,opgørelse af påvirkninger og kortlægning af vandressourcer(BEK nr. 1355 af 11/12/2006)VidensniveauV1, V2 eller V3. Vidensniveau for fastsættelse afmålpåvirkning/indsatsbehov jf. Retningslinjer for udarbejdelse afindsatsprogrammer, bilag 5Reference Ålegræs Dybdegrænse (meter)GrundlagProcedurenummer er beskrevet i Retningslinjer for udarbejdelseaf indsatsprogrammer, bilag 5Miljømål Ålegræs Dybdegrænse (meter) ved God/Moderat tilstandTilstand Ålegræs Aktuel dybdegrænse for ålegræs (meter)GrundlagProcedurenummer er beskrevet i Retningslinjer for udarbejdelseaf indsatsprogrammer, bilag 5EQREcologica Quality RatioKvalitetsklasseH, G, M, R, D eller Mål ej opfyldt, ikke klassificerbar (IK)Målopfyldelse (J/N) Opfylder tilstanden miljømålet?Tabel 4.1. Vandområder i hovedvandopland 2.6 Østersøen. Referencetilstand,miljømål og aktuel tilstand.4.1 Rødsand4.1.1 Referencetilstand ålegræsReferencetilstanden for ålegræs dybdegrænse er fastsat som dentypespecifikke (M2), idet der ikke foreligger historiske data forområdet.4.1.2 Miljømål ålegræsMiljømålet for ålegræs dybdegrænse er fastsat på baggrund af dentypespecifikke referencetilstand (M2).4.1.3 Tilstand ålegræsTilstanden er kun fastsat på baggrund af direkte registreringer afdybdegrænsen for ålegræs hovedudbredelse i 2007.DybdegrænseTransekterÅr(m)SD(n)2007 3,6 0,77 6Tabel 4.1.1. Ålegræs dybdegrænse i Rødsand. Middelværdi (m),standardafvigelse (SD), og antal transekter (n).4.1.4 Metode til opgørelse af indsatsbehovDen målsatte næringsstofpåvirkning kan ikke fastsættes specifikt forområdet.4.1.5 Miljøfarlige stofferTabel 4.1.5.1 og 4.1.5.2 viser de stoffer der er vurderet i forhold tilplacering af områderne i indsatskatagorierne 2 og 3.Vurderingskriterierne for hhv. muslinger og sediment er angivetsammen med målte værdier i områderne.4. Kystvande, side 2


Stof75% fraktil90%-fraktilEAC-lav*Gældendebekendtgørelse**Bek. nr Enhed148 af19/02/2007***Antalprøver MaxBly 1,70 2,60 7,5 mg/kg TS 1 0,80Cadmium 1,7 2,3 5 mg/kg TS 1 1,5Kobber 11,1 16,4 mg/kg TS 1 4,9Kviksølv 0,23 0,36 0,1 mg/kg TS 1 0,2Nikkel 3,20 4,30 mg/kg TS 1 1,50Zink 148 187 mg/kg TS 1 138TBT 53,7 106 0,40 µg Sn/kgTSSum PAH 16 458 623 µg/kg TSNaphtalen 43,8 54,9 500 µg/kg TSPhenanthren 94 116 5000 µg/kg TSBenz(a)anthracen 18,5 29,1 µg/kg TSFluoranthen 92,1 130 1000 µg/kg TSAnthracen 5,3 8,3 5 µg/kg TSPyren 60,7 83,8 1000 µg/kg TSBenz[a]pyren 20,1 33,2 5000 50 µg/kg TSCrysen 34,8 50,7 µg/kg TSMethylnaphtalener 12000 µg/kg TSSum PCB 7 22,7 37,3 5 µg/kg TSDioxiner og furaner 0,58 1,3 ng/kg TS(WHO-TEQ PCDD/F)CB77 copl 133 267 ng/kg TSCB126 copl 11,2 17 ng/kg TSCB169 copl 2 13,8 ng/kg TSBDE47 (2,2',4,4'- 0,45 0,67 µg/kg TStetrabromdiphenylether)BDE99 (2,2',4,4',5- 0,04 0,09 µg/kg TSpentabromdiphenylether)BDE100 (2,2',4,4',6-pentabromdiphenylether)


Stof75%fraktil90%fraktilSedimentVurderingskriterierEAC-lav*Gældende Enhed -bekendt Normalisergørelse ** et til 1 % an talTOC prøverRødsandMedian/gennemsnitNormaliseret til 1% TOC ***MaxNormaliseret til 1 %TOC ***Arsen 1 mg/kg TSBly 24 42 5 mg/kg TS 2 11,18 13,60Cadmium 0,22 0,32 0,1 mg/kg TS 2 0,12 0,16Chrom 10 mg/kg TSKobber 10,2 13,6 5 mg/kg TS 2 11,48 14,80Kviksølv 0,08 0,13 0,05 mg/kg TS 2 0,02 0,03Nikkel 12,9 18,4 5 mg/kg TS 2 22,47 25,40Zink 57,1 84,2 50 mg/kg TS 2 44,13 53,20TBT 6,02 14,1 0,002µg Sn/kgTSSum PAH 16 972 1622 µg/kg TS 2 47,22 84,09Naphtalen 25,9 44 50 µg/kg TS 2 3,15 4,57Phenanthren 52,1 98,9 100 µg/kg TS 1 3,85Benz(a)anthracen 42,4 86,9 100 µg/kg TS 2 4,62 4,62Fluoranthen 94,2 201 500 µg/kg TS 2 5,01 9,49Anthracen 18,3 34,3 50 µg/kg TS 1 2,58Pyren 65,9 135 50 µg/kg TS 2 10,52 20,77Benz[a]pyren 49,8 104 100 µg/kg TS 2 3,60 6,67Crysen 62,3 154 100 µg/kg TS 2 3,83 7,44Methylnaphtalener 478 µg/kg TS 2 9,87 13,08Sum PCB 7 2,24 4,64 1 µg/kg TS 2 0,13 0,20Diethylhexylphthalat(DEHP)336 1074 µg/kg TS 2 44,99 84,22Nonylphenol 74,2 139 µg/kg TS 2 130,01 206,97Hexachlorbenzen(HCB)0,12 0,26 µg/kg TS 2 0,02 0,03hexachlorbutadienp.p.-DDE 0,4 0,68 0,5 µg/kg TS 2 0,02 0,04Lindan (g-HCH) 0,42 0,95 µg/kg TSDieldrin 0,5*EAC er den vejledende økotoksikologiske effektværdi som er udarbejdet af Oslo-Paris Kommissionen** Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1669 af 14. december 2006 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav tiludledning af forurenende stoffer til vandløb, søer og havet, med efterfølgende ændringer. Værdierne omregnet fra glødetabtil TOC. TOC udgør 33 % af glødetab.*** Gennemsnitsværdi for analyser i området for stoffer der er omfattet af bekendtgørelse1669 om miljøkvalitetskrav ogmedian for øvrige stofferTil beregning af medianværdier indgår værdier under detektionsgrænsen med detektionsgrænsen, da stofferne i nationalescreeningsundersøgelser er påvist i marint biota og sedimentangiver værdier der giver anledning til at området placeres i indsatskatagori 3angiver værdier der giver anledning til at området placeres i indsatskatagori 2Tabel 4.2.5.2 Vurderingskriterier og målte værdier for sediment ivandområderne i forhold til placering i indsatskatagori 2 og 34.2 Præstø Fjord4.2.1 Referencetilstand ålegræsReferencetilstanden for ålegræs dybdegrænse er fastsat som dentypespecifikke (M2), idet der ikke foreligger historiske data forområdet.4.2.2 Miljømål ålegræsMiljømålet for ålegræs dybdegrænse er fastsat på baggrund af dentypespecifikke referencetilstand (M2).4.2.3 Tilstand ålegræsTilstanden er fastsat på baggrund af direkte registreringer afdybdegrænsen for ålegræs hovedudbredelse i 2001-2006. Figur 4.2.14. Kystvande, side 4


og tabel 4.2.1 viser middelværdier for ålegræs dybdegrænse for deår, der foreligger overvågningsdata.Ålegræs dybdegrænse (m)5,04,54,03,53,02,52,01,51,00,50,01988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008Figur 4.2.1. Ålegræs dybdegrænse i Præstø Fjord. Middelværdi (m) medstandardafvigelse, miljømålet er indtegnet som stiplet linje.ÅrDybdegrænse(m)SDTransekter(n)1989 3,5 - (1) 51992 4,1 - (1) 21993 3,9 - (1) 31994 3,8 0,14 21996 4,0 - 11997 3,3 - 11998 3,3 0,43 71999 2,8 0,67 72000 3,2 0,82 72001 3,5 0,21 42002 3,9 0,21 42003 4,0 0,06 42004 3,9 0,22 42005 4,2 0,09 62006 3,5 0,41 42007 3,2 0,42 8Tabel 4.2.1. Ålegræs dybdegrænse i Præstø Fjord. Middelværdi (m),standardafvigelse (SD), og antal transekter (n) for hvert år. År uden SDskyldes at dybdegrænsen er beregnet ud fra den maksimalehovedudbredelse (max*0,9) (- (1) ).4.2.4 Metode til opgørelse af indsatsbehovDen målsatte næringsstofpåvirkning er fastsat for Præstø Fjord påbaggrund af en relation mellem kvælstofpåvirkningen fra oplandet ogkvælstofkoncentrationen (TN) i fjordvandet (1990-2006, 1996 betragtessom outlier) samt en generel relation mellem ålegræsdybdegrænse og TN.4. Kystvande, side 5


4.2.5 Miljøfarlige stofferTabel 4.2.5.1 viser de stoffer der er vurderet i forhold til placering afområderne i indsatskatagorierne 2 og 3. Vurderingskriterierne formuslinger er angivet sammen med målte værdier i områderne.4. Kystvande, side 6


Stof75% fraktil90%-fraktilBiota BlåmuslingerVurderingskriterierEAC-lav*Gældendebekendtgørelse**Bek. nr Enhed148 af19/02/2007***Pr æstø FjordAntalprøver MaxBly 1,70 2,60 7,5 mg/kg TS 1 1,20Cadmium 1,7 2,3 5 mg/kg TS 1 1,3Kobber 11,1 16,4 mg/kg TS 1 13,3Kviksølv 0,23 0,36 0,1 mg/kg TS 1 0,1Nikkel 3,20 4,30 mg/kg TS 1 1,20Zink 148 187 mg/kg TS 1 142TBT 53,7 106 0,40 µg Sn/kgTS 1 2,3Sum PAH 16 458 623 µg/kg TS 1 220Naphtalen 43,8 54,9 500 µg/kg TS 1 14,6Phenanthren 94 116 5000 µg/kg TS 1 34,7Benz(a)anthracen 18,5 29,1 µg/kg TS 1 18,0Fluoranthen 92,1 130 1000 µg/kg TS 1 37,6Anthracen 5,3 8,3 5 µg/kg TS 1 2,0Pyren 60,7 83,8 1000 µg/kg TS 1 22,9Benz[a]pyren 20,1 33,2 5000 50 µg/kg TS 1 6,2Crysen 34,8 50,7 µg/kg TS 1 15,4Methylnaphtalener 12000 µg/kg TS 1 31,09Sum PCB 7 22,7 37,3 5 µg/kg TS 1


4.3 Stege Bugt og Stege Nor4.3.1 Referencetilstand ålegræsReferencetilstanden for ålegræs dybdegrænse er fastsat som dentypespecifikke (M2), idet der ikke foreligger historiske data forområderne.4.3.2 Miljømål ålegræsMiljømålet for ålegræs dybdegrænse er fastsat på baggrund af dentypespecifikke referencetilstand (M2).4.3.3 Tilstand ålegræsTilstanden er i perioden 2001-2006/2007 ikke undersøgt i områderne,hvorfor der ikke kan beregnes EQR-værdier. Tilstanden i områderneer vurderet på baggrund af ekstensive undersøgelser (Fjord og Bugt,Miljøtilstand 2000-2003, Storstrøms Amt 2005). Yderligere vurderesområderne, at være under et miljømæssigt pres i lighed med andrefjorde i hovedvandoplandet, hvor belastningsforholdene ersammenlignelige og miljømålene ikke er opfyldt. På denne baggrunder tilstanden i områderne klassificeret som ”mål ej opfyldt, ikkeklassificerbar”.4.3.4 Metode til opgørelse af indsatsbehovDe målsatte næringsstofpåvirkninger kan ikke fastsættes specifikt forområderne.4.3.5 Miljøfarlige stofferDer foreligger ingen analyser fra dette område.4.4 Østersøen4.4.1 Referencetilstand ålegræsReferencetilstanden for ålegræs dybdegrænse er fastsat på baggrundaf EU-interkalibreringen gældende for Hjelm Bugt (jf. tabel 1.8Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer).4.4.2 Miljømål ålegræsMiljømålet for ålegræs dybdegrænse er fastsat på baggrund af deninterkalibrerede referencetilstand for Hjelm Bugt.4.4.3 Tilstand ålegræsTilstanden er fastsat på baggrund af direkte registreringer afdybdegrænsen for ålegræs hovedudbredelse i 2001-2003. Figur 4.4.1og tabel 4.4.1 viser middelværdier for ålegræs dybdegrænse, for deår der foreligger overvågningsdata.4. Kystvande, side 8


Ålegræs dybdegrænse (m)9,08,07,06,05,04,03,02,01,00,01988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008Figur 4.4.1. Ålegræs dybdegrænse i Østersøen. Middelværdi (m) medstandardafvigelse, miljømålet er indtegnet som stiplet linje.ÅrDybdegrænse(m)SDTransekter(n)1990 5,6 0,00 21991 5,5 - (1) 21994 3,3 1,15 31995 3,0 - (2) 21996 3,0 - (2) 31997 3,2 - (2) 22001 5,9 2,23 112002 5,0 1,50 42003 6,0 1,34 102008 6,2 1Tabel 4.3.1. Ålegræs dybdegrænse i Østersøen. Middelværdi (m),standardafvigelse (SD), og antal transekter (n) for hvert år. År uden SDskyldes enten at dybdegrænsen er beregnet ud fra den maksimalehovedudbredelse (max*0,9) (- (1) ), eller at der på de undersøgte transekter,kun er vurderet dybdegrænse på det ene (- (2) ).4.4.4 Metode til opgørelse af indsatsbehovDen målsatte næringsstofpåvirkning kan ikke fastsættes specifikt forområdet.4.4.5 Miljøfarlige stofferDer foreligger ingen analyser fra sediment og muslinger fra detteområde.4.5 Fakse Bugt4.5.1 Referencetilstand ålegræsReferencetilstanden for ålegræs dybdegrænse er fastsat som dentypespecifikke (OW3a/b), idet der ikke foreligger historiske data forområdet.4. Kystvande, side 9


4.5.2 Miljømål ålegræsMiljømålet for ålegræs dybdegrænse er fastsat på baggrund af dentypespecifikke referencetilstand (OW3a/b).4.5.3 Tilstand ålegræsTilstanden er fastsat på baggrund af direkte registreringer afdybdegrænsen for ålegræs hovedudbredelse i 2005, som er deteneste år i perioden 2001-2006/2007, der er undersøgt. Figur 4.5.1og tabel 4.5.1 viser middelværdier for ålegræs dybdegrænse, for deår der foreligger overvågningsdata.Ålegræs dybdegrænse (m)9,08,07,06,05,04,03,02,01,00,01988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006Figur 4.5.1 Ålegræs dybdegrænse i Fakse Bugt. Middelværdi (m) medstandardafvigelse, miljømålet er indtegnet som stiplet linje.ÅrDybdegrænse(m)SDTransekter(n)1990 5,9 0,00 21991 5,9 - (1) 21992 6,3 - (1) 41994 6,0 - (2) 51995 6,0 - (2) 21996 5,4 - (2) 21997 5,6 - (2) 32005 6,7 1,15 9Tabel 4.5.1. Ålegræs dybdegrænse i Fakse Bugt. Middelværdi (m),standardafvigelse (SD), og antal transekter (n) for hvert år. År uden SDskyldes enten at dybdegrænsen er beregnet ud fra den maksimalehovedudbredelse (max*0,9) (- (1) ), eller at der på de undersøgte transekter,kun er vurderet dybdegrænse på det ene (- (2) ).4.5.4 Metode til opgørelse af indsatsbehovDen målsatte næringsstofpåvirkning kan ikke fastsættes specifikt forområdet.4.5.5 Miljøfarlige stofferDer foreligger ingen analyser fra dette område.4. Kystvande, side 10


4.6 Femerbælt, Åbne del Femerbælt, Åbnedel Femerbælt 12sm, Åbne del Østersøen12sm, Åbne del Faxe Bugt4.6.1 Referencetilstand ålegræsReferencetilstanden for ålegræs dybdegrænse er fastsat som dentypespecifikke (OW3a/b).4.6.2 Miljømål ålegræsMiljømålet for ålegræs dybdegrænse er fastsat på baggrund af dentypespecifikke referencetilstand (OW3a/b).4.6.3 Tilstand ålegræsTilstanden er i perioden 2001-2006/2007 ikke undersøgt i områderne,hvorfor der ikke kan beregnes EQR-værdier.Områderne vurderes, at være under et miljømæssigt pres i lighedmed andre åbne vandområder, hvor belastningsforholdene ersammenlignelige og miljømålene ikke er opfyldt. På denne baggrunder tilstanden i områderne klassificeret som mål ej opfyldt, ikkeklassificerbar.4.6.4 Metode til opgørelse af indsatsbehovDe målsatte næringsstofpåvirkninger kan ikke fastsættes specifikt forområderne.4.6.5 Miljøfarlige stofferDer foreligger ingen analyser fra dette område.4. Kystvande, side 11


5. Grundvand5.1 IndledningDe tekniske baggrundsnotater uddyber og dokumenterer detdatagrundlag, de metodevalg samt resultater, der ligger til grund foropgørelsen af indsatsbehov overfor vandindvindingens påvirkning afvandløb i de enkelte hovedvandoplande. Baggrundsnotaterne erudarbejdet på baggrund af ”Retningslinjer for udarbejdelse afindsatsprogrammer” /2/. Det datagrundlag og de værktøjer (isærmodeller), der har været til rådighed i de forskellige dele af Danmark,er af historiske årsager ikke ensartede, og det har derfor væretnødvendigt at beskrive, hvad der konkret ligger til grund for detopgjorte indsatsbehov i de enkelte hovedvandoplande.Baggrundsnotaterne er en del af grundlaget for vandplanerne ogherunder indsatsprogrammerne. Baggrundsnotaterne skal desudenanvendes i dialogen med interessenter, primært kommunerne, omkvalificering af vandplanens indsats mht. vandindvinding. Vandplanener generelt ikke gentaget i baggrundsnotaterne, og der vil derforvære behov for at læse vandplanen samtidig med notatet for sammeområde.Vanddistrikt Sjælland omfatter vandplanerne for hovedvandoplandene2.1 Kalundborg, 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord, 2.3 Øresund, 2.4Køge Bugt, 2.5 Smålandsfarvandet samt 2.6 Østersøen – svarende tilSjælland samt Lolland, Falster, Møn og øvrige omkringliggende øer.Notatet fokuserer på arbejdet med vurderingen afgrundvandsforekomsternes kvantitative tilstand og herunderkoblingen mellem indvinding af grundvand og målopfyldelse ivandløbene. Det anvendte værktøj er den ny DK-model, der er opdelti flere underområder, hvor Sjælland udgør område 1, mens Lolland,Falster og Møn udgør område 2.I udgangspunktet er de værktøjer, der er til rådighed altså ensartedei område 1 og område 2, men specielt grundet det særlige pres pågrundvandsressourcen (og deraf følgende påvirkning af vandføringeni vandløbene) mange steder på Sjælland og behovet for fornyelse afspecielt K.E.’s og Nordvand A/S’ meget store indvindingstilladelser,der udløser VVM, har Miljøcenter Roskilde og Miljøcenter Nykøbingarbejdet videre med beskrivelsen af interaktionen mellem grundvandog vandløbene på Sjælland.Arbejdet har på mange måder haft karakter af et udviklingsarbejde.Frem mod næste vandplanperiode vil der, både for Lolland, Falster ogMøn samt for resten af Danmark, ske en fortsat udvikling af Den nyDK-model, med henblik på en mere præcis beskrivelse afinteraktionen. Her vil erfaringerne fra det foreløbige arbejde påSjælland indgå.5. Grundvand, side 1


5.2 Datagrundlag5.2.1 Indvindingsdata og boringerArbejdet med opgørelse af indsatsbehovet overforgrundvandsindvinding til opfyldelse af vandføringskrav til sikring af desjællandske vandløb inkl. øerne er sket ved brug af den nationalevandressourcemodel (herefter omtalt som Den ny DK-model).Sjælland udgør modelområde 1, mens Lolland, Falster og Møn udgørmodelområde 2. Det er således de boringer og tilknyttedeindvindingsdata i modellen, der er grundlaget for såvel beregning afvandbalance og vandløbspåvirkning. De to modelområder erafrapporteret i /1/. På Sjælland er det, som anført i indledningen, envidereudvikling af Den ny DK-model - nemlig sommervandsudgavenmed 2-layer komponent, der er anvendt.For Sjælland gælder, at det er de indberettede indvindingsmængder,der er anvendt i beregningerne. Valget knytter sig bl.a. til, at det isærer indvindingens påvirkning af vandløbenes minimumsvandføring(liter pr. sekund, l/s), der har været i fokus. Modellen er anvendt forperioden 1995-2005. Det gælder for denne periode, atmiddelindvindingen for Sjælland var ca. 200 mio. m 3 pr. år fordelt udpå i alt 6351 indtag. Den årlige indvinding er faldet fra ca. 215 mio.til ca. 180 mio. m 3 om året i perioden 1995-2005. Fordelingen afindvindingerne ses i figur 1.1. De største og fleste indvindinger erplaceret nord og vest for København samt omkring Roskilde og Køge.5. Grundvand, side 2


Figur 1.1 Middelindvinding i perioden 1995 – 2005 angivet på boringsniveaui DK modellen for SjællandFor Lolland, Falster og Møn gælder, at det er indvindingstilladelser,der er anvendt i beregningerne, ud fra den betragtning, at entilladelse lægger beslag på en vandmængde, der potentielt kanudnyttes. Valget knytter sig bl.a. til at det især er den samledevandbalance, der har været i fokus. Fordelingen afindvindingstilladelser ses i figur 1.2.5. Grundvand, side 3


Figur 1.2 Indvindingstilladelser i perioden 1990-2005 angivet påanlægsniveau i DK modellen for Lolland, Falster og MønUsikkerheder og forbeholdDer kan være data, der ikke indgår i beregningsgrundlaget, fordi deikke er inddateret, eller boringer, der ikke er opdateret med nyesteoplysninger.Oplysninger om filtersætning kan være mangelfuld, således at derikke er oplyst om både filtertop og filterbund.Enkelte indvindingsboringer er, pga. manglende registrering, ikkeknyttet til et anlæg, hvilket igen betyder at boringen ikke kan knyttestil en konkret indvindingstilladelse. De mangelfuldt registreredeboringer kommer derfor ikke til at indgå i beregningsgrundlaget.Hvis en kildeplads har flere boringer er indvindingstilladelsen fordeltligeligt mellem antal boringer og herunder antal filtre, der ertilknyttet den enkelte indvindingstilladelse, da der ikke er indhentetoplysninger hos de enkelte boringsejere om den aktuelleindvindingsfordeling på de enkelte boringer og til de enkeltefiltersætninger.Det er som udgangspunkt antaget, at alle boringer i terrænnære ogregionale forekomster har kontakt til vandløbene. Antagelsen byggerkun i særlige tilfælde på konkret viden fra kortlægning. Regionaleforekomster kan derfor senere skulle henføres til dybe forekomster,eller dybe henføres til regionale.5.2.2 Medianminimumsværdier og vandløbsoplandeEfter ”tørken” i 1970´erne opstod et behov for en administrativ værdifor minimums-vandføringen i vandløb. Begrebetmedianminimumsvandføring (Q medmin ) blev en almindelig5. Grundvand, side 4


administrativt anvendt værdi i forhold til påvirkning af vandføringen ivandløb. Det resulterede i en systematisk kortlægning afafstrømningsforholdene, og store dele af vandløbssystemerne blevsynkronmålt for at fastlægge medianminimum op gennemvandløbssystemerne. Disse undersøgelser blev typisk lavet i1970´erne og 1980´erne og er i nyere tid stedvis opdateret vednyopmåling eller ved opdatering af de tidligere målinger ud fra nyesteviden. Målingerne er i stor udstrækning digitaliseret og forefindessom GIS tema, med synkronstationer og tilhørende oplande ud fratopografi.Figur 1.3 viser et eksempel på den store variation i den dagligevandføring, der typisk er i vandløb på Sjælland, Lolland, Falster ogMøn, med skala på venstre y-akse. På højre y-akse er skalaen forårsminimums- og medianminimumsvandføringen vist.Den målte vandføring i Tryggevælde Å, Ll. Linde1986-200512.000250Døgnmiddel (l/s)10.0008.0006.0004.0002.00020015010050Årsminimum ogmedianminimum (l/s)086 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 050Døgnmiddel Årsminimum MedianminimumFigur 1.3 Døgnmiddelvandføringer, årsdøgnmiddelminimumsvandføring ogden beregnede medianminimumsvandføring ved stationen.Oplandene i GIS-temaet er defineret ud fra de eksisterendesynkronstationer på Sjælland og indeholder 1002 oplande, der hverer tilknyttet en station, der indgik i den seneste synkrone målerundeaf den aktuelle medianminimumsvandføring. De 1002 oplandedækker ikke hele Sjælland og de er derfor suppleret med 177”pseudostationer” placeret i vandløb i umålte kystnære oplande,udvalgt fra DMU´s landsdækkende oplandstema. Her ermedianminimums-vandføringen beregnet ved brug af data fra bl.a.nærmestliggende ”ægte” synkronstation med målinger/6/.5. Grundvand, side 5


Figur 1.4 Fordeling af de 1002 synkronmålestationer og de 177 umålteoplande5. Grundvand, side 6


Som nævnt er der i oplandstemaet i alt 1002 ”ægte”synkronstationer. Heraf er 239 stationer dog udgået, da det for demikke var muligt at beregne en aktuel påvirkningsgrad af Q medmin .Årsager og begrundelse for fravalg af disse 239 synkronstationer,hvor beregning af aktuel påvirkningsgrad af Q medmin ikke var mulig,var følgende: Stationen ligger i et vandløb, der ikke indgår i vandplanen, der ersåledes ingen krav til påvirkningsgrad, Stationen ligger i et vandløb, der ikke indgår i vandløbstemaetanvendt i Den nye DK-model, beregning af påvirkningsgrad kansåledes ikke foretages, Stationens aktuelle Q medmin er ikke blevet målt p.g.a. måletekniskeproblemer, da beregning af påvirkningsgrad kan således ikkeforetages.Udtyndingen i stationsnettet har resulteret i, at der i oplandstemaeter beregnet en aktuel påvirkningsgrad af medianminimum for hhv.763 ”ægte” synkronstationer fra oplande med målinger og de 177”pseudostationer”, der ligger i vandløb i de umålte kystnære oplande.For hver af disse i alt 940 stationer er der i oplandstemaet beregneten kravværdi for medianminimumsvandføringen (inklusiv spildevand)i l/s samt en kravværdi for den maksimale acceptablepåvirkningsgrad i % af den oprindelig medianminimum. Tabellen ibilag A indeholder de modelberegnede krav tilmedianminimumsvandføring.For Lolland, Falster og Møn er benyttet de vandløbsdata, der indgår iDK-modellen /1/. De topografiske oplande er alene defineret ud fraDMUs deloplande og sammenhørende vandløbstema ogmedianminimumsvandføringer er alene beregnet ud framodelberegnede hydrografer (vha. NOVANA-modellen).Vandløbsoplandene i Hovedvandopland Smålandsfarvandet ogHovedvandoplnad Østersøen på Lolland, Falster og Møn fremgår afhhv. figur 3.2.b og 3.2.c5.2.3 Retningslinjer for krav til medianminimumTil brug for vandplanerne er der givet vejledende retningslinjer forfastsættelsen af kravværdier for medianminimum i forhold tilgrundvandsindvindingen /2/:1. Som udgangspunkt bør indvindingen ikke medføre en reduktion afvandløbenes vandføring på over 5 % og 10-25 % af detoprindelige medianminimum, hvor miljømålene for vandløbet erhhv. høj økologisk tilstand og god økologisk tilstand. Dennærmere fastsættelse af den tilladelige reduktion indenforsidstnævnte interval vurderes i forhold til vandløbstypen ogvandløbets sårbarhed i øvrigt.2. I områder der er påvirket af almene vandforsyninger kan der forvandløb, hvor miljømålene er enten høj eller god økologisktilstand, fastsættes kravværdier for medianminimums-5. Grundvand, side 7


vandføringen, der accepterer en større %-reduktion end ovenforangivet, hvis det ud fra et konkret kendskab til dehydromorfologiske og fysisk-kemiske forhold vurderes, atmiljømålene kan opnås.SjællandPå Sjælland gælder ovennævnte punkt 2 mange steder, og der erarbejdet videre med fastsættelse af kravværdier efter faste kriterierbaseret på forholdene på Sjælland. Dette arbejde er beskrevet inotatet, ”Fastsættelse af kravværdier for økologisk acceptableminimumsvandføringer i vandløb på Sjælland”/3/.Lolland, Falster og MønPå Lolland, Falster og Møn er de generelle kravværdier, nævnt underpunkt 1, blevet anvendt. Vandløbsmålsætningerne fremgår af bilag18 i vandplanerne.5.3 Metodevalg og baggrund for metodevalgReduktionen i medianminimumsvandføringen i forhold til nulscenariet(dvs. ingen grundvands-indvinding) er beregnet på baggrund af datafra Den ny DK-model og værdier for aktuelle medianminima på såvelde ”ægte” stationer som ”pseudostationerne”. I det følgende erberegningsmetoden beskrevet nærmere.5.3.1 Beregning af indvindingens påvirkningHovedvandoplandene Østersøen og Smålandsfarvandet er, somnævnt, dækket af henholdsvis DK-modelområde 1 (Sjælland) og DKmodelområde2 (Lolland, Falster og Møn). Ved hjælp af modellen, erder foretaget vandbalanceberegninger for de enkelte forekomster vedhjælp af modellen, og modellen er tillige anvendt til beregning afindvindingens påvirkning af den oprindeligemedianminimumsvandføring.Den aktuelle påvirkningsgrad af den oprindelige upåvirkedemedianminimumsvandføring (Q medmin ) er beregnet i % som:I) Aktuel påvirkningsgrad af Q medmin i % = 100 x (A – B) / AhvorA = Oprindelig Q medmin uden vandindvinding og eksklusivspildevandB = Aktuel Q medmin med vandindvinding og inklusiv spildevandBemærk at der i den oprindelige Q medmin (A) ikke er medregnetspildevand udledt fra oplandet, da det ikke bidrog til den oprindeligevandføring. Omvendt er der for den aktuelle Q medmin (B) valgt atmedregne udledning af spildevand, da det bidrager til den aktuelle5. Grundvand, side 8


vandføring. Påvirkningsgraden af Q medmin kan antage en negativ %-værdi i de tilfælde, hvor spildevands-bidraget mere end opvejer engiven reduktion af den oprindelige Q medmin, som følge afvandindvinding. I de tilfælde er den aktuelle Q medmin større end denoprindelige Q medmin .5.3.2 Beregning af oprindelig medianminimumSjællandVed hjælp af en GIS-funktion er de relevante modeldata fra Den nyDK-model (bl.a. differens i Q medmin med og uden aktuelvandindvinding og udledt spildevandsmængde) overført til hverstation fra det beregningspunkt i Den ny DK-model, der liggernærmest og i samme vandløb som stationen. Derefter er der ioplandstemaet beregnet et estimat for den oprindelige Q medmin påhver station som:Oprindelig Q medmin uden vandindvinding og eksklusivspildevand = C + DhvorC = Modelberegnet differens i Q medmin med og udenvandindvindingD = Synkronmålt/beregnet aktuel Q medmin , eksklusivspildevandTilsvarende er den aktuelle Q medmin med vandindvinding og inklusivspildevand for hver station beregnet som:Aktuel Q medmin med vandindvinding og inklusiv spildevand = D+ EhvorD = Synkronmålt/beregnet aktuel Q medmin , eksklusivspildevandE = Spildvandsmængde ifølge DK-modelVed brug af beregningsudtrykkene i ovennævnte ”ligninger bliver denaktuelle påvirkningsgrad af Q medmin beregnet for hver station ioplandstemaet som tidligere beskrevet i ligning, dvs.:Aktuel påvirkningsgrad af Q medmin i % = 100 x [(C + D ) – (D+ E )] / (C + D)Beregningsprincippet for estimering af oprindelig Q medmin (udenvandindvinding og eksklusiv spildevand) er beskrevet i nedenståendefigur 2.1.5. Grundvand, side 9


Q medminModelberegnetoprindeligQ medmin(udenvandindvinding)Modelberegnet aktuelQ medmin(med aktuelvandindvinding)Modelberegnetdifferens iQ medmin(med og udenaktuelvandindvindinAktuel Q medmin ,(eksklusivspildevand))Figur 2.1 Det valgte beregningsprincip til estimering af oprindelig Q medmin(uden vandindvinding og eksklusiv spildevand).EstimeretoprindeligQ medmin(udenvandindvinding ogeksklusivLolland, Falster og MønDet oprindelige medianminimum er fundet ved at køre et såkaldt ”0-scenarie”, hvor al indvinding og al tilførsel af spildevand fjernes,tilsvarende som det er gjort for Sjælland.5.3.3 Beregning af målopfyldelse for vandløbSjællandSom nævnt er der for hver af de 763 synkronstationer til målteoplande og 177 ”pseudostationer” til umålte oplande fastlagtkravværdier for den maksimalt acceptable påvirkningsgrad afoprindelig Q medmin ud fra følgende oplysninger:1. Vandplanens udpegning af vandløbsstrækninger, der er i risiko(risikogruppe II) eller ej (risikogruppe I) for at opnå en godøkologisk tilstand i 20152. Vejledende kravværdier til påvirkningsgrad af Q medmin beregnet udfra vandplanens tilstandsklasse, typologi, målsætning ifølgeRegionplan 2005 samt aktuel biologisk tilstand bedømt efter DanskVandløbsFauna (DVFI) som beskrevet i /2/3. Krav til påvirkningsgrad beregnet ud fra en empirisk model formedianminimum i sjællandske vandløb med god økologisk tilstand(formel 7), der fastsætter kravværdier til selve medianminimum/5/.4. Den aktuelle påvirkningsgrad af Q medmin5. Det totale topografiske oplandsareal til den enkelte synkronstation5. Grundvand, side 10


Ad. 1 og 2Disse oplysninger er overført fra miljøcentrenes fælles GIS-baserede(vandløbs)datamodel til GIS-tabellen med synkronstationer for dedelstrækninger som synkronstationerne ligger på. De vejledendekravværdier er beregnet ”automatisk” for alle stationer ud fraretningslinjer beskrevet i /2/ (bilag 9).Ad. 3For en del af stationerne er kravværdier for påvirkningsgraden afQ medmin beregnet ved hjælp af en empirisk metode (”Sjællandsmetoden”),der fastsætter en økologisk acceptabelmedianminimumsvandføring i vandløb på Sjælland /5/. Sjællandsmetodenbygger på data fra i alt 15 vandløbsstationer jævnt fordeltpå Sjælland udvalgt på basis af, at vandføringen er målt gennemmange år og den aktuelle økologiske tilstand på lokaliteter nærvandføringsstationen er så god, at det er vurderet, at vandføringenikke er til hinder for opnåelsen af en god økologisk tilstand. Denøkologiske tilstand er vurderet ud fra de senere års undersøgelser afsmådyrsfaunaen (Dansk VandløbsFauna Indeks, DVFI) ogfiskebestanden (tæthed og art).For hver af de 15 stationer er der ved hjælp af målte sammenhængemellem vandføring og hhv. vanddybde og strømhastighed og ud fravalgte mindste optimale kravværdier for strømhastighed ogvanddybde for ørreder beregnet en ”optimal vandføring” (Q optim-fælles ).Som vist på figur 2.2 er der for de 15 stationer fundet en klarsammenhæng mellem den målte optimale vandføring og det totaletopografiske oplandsareal. Derved kan der for et hvertvandløbslokalitet estimeres en optimal vandføring alene ud fraoplandsarealet.250Q (optim‐fælles) (l/s)200150100500y = 1,2088x + 47,058R 2 = 0,78320 20 40 60 80 100 120 140Topografisk opland (km2)Figur 2.2. Sammenhængen mellem det totale topografiske oplandsareal ogden optimale vandføring [Q (optim-fælles) i l/s] i 15 sjællandske vandløb jf./5/.Den faglige kerne i ”Sjællands-metoden” er en antagelse om, at der ivandløb er et ideelt størrelsesforhold mellem den optimale vandføring5. Grundvand, side 11


(Q optim-fælles ) og kritisk lave vandføringer. Sidstnævnte er i metodenbl.a. beskrevet ved den såkaldte 5%-underskridelsesfraktil påvarighedskurven for vandføringen (Q 5% ). Det er denvandføringsværdi, der er underskredet i 5 % af tiden indenfor entilstrækkelig lang repræsentativ måleperiode (her 1986-2005).Der er for de 15 stationer fundet en relativ klar sammenhæng mellemdet ideelle størrelsesforhold Q optim-fælles / Q 5% og det totaletopografiske oplandsareal (figur 2.3). Derved kan der for envandløbslokalitet estimeres en ideel værdi af Q 5% ud fraoplandsarealet og den optimale vandføring Q optim-fælles .30Q (optim‐fælles) / Q‐5%252015105y = 75,617x ‐0,6851R 2 = 0,602200 20 40 60 80 100 120 140Topografisk opland (km2)Figur 2.3 Sammenhængen mellem det totale topografiske oplandsarealog forholdstallet Q(optim-fælles)/Q-5% i 15 sjællandske vandløb jf. /5/.Endeligt er der for de 15 stationer fundet en klar sammenhængmellem 5%-underskridelsesfraktilen Q 5% ogmedianminimumsvandføringen Q medmin (figur 2.4). Derved kan der foren hver vandløbslokalitet estimeres en ideel værdi af Q medmin ud fraQ 5%.5. Grundvand, side 12


Figur 2.4. Sammenhæng mellem Q-5% og Q medmin i 15 sjællandske vandløbjf. /5/.Ovennævnte tre empiriske sammenhænge er i /5/ reduceret til étformeludtryk (”formel 7”) til direkte estimering af kravværdien forQ medmin i afstrømningsenheden l/s/km 2 oplandsareal alene ud frastørrelsen af lokalitetens totale oplandsareal:”Formel 7” ifølge /5/: Q medmin (l/s/km 2 ) = 0,1676 x (km 2 oplandsareal 0,2201 ) – 0,0128Kravværdien i afstrømningsenheden l/s/km 2 oplandsareal kanomregnes til et vandføringskrav i l/s ved at multiplicere med dettotale oplandsareal. Figur 2.5 viser et eksempel på dennesammenhæng mellem kravværdier i l/s beregnet efter ”formel 7” ogdet totale oplandsareal.100Ideel Qmedmin efter "formel 7" iSjællandsmetodenQmedmin (l/s)1010 25 50 75 100 125 150Totalt oplandsareal (km2)Figur 2.5. Eksempel på kravværdier for Q medmin i l/s beregnetefter ”formel 7” (jf. /9/) som funktion af det totale oplandsareal iintervallet 10-150 km 2 . Bemærk at Y-aksen har en logaritmisk skala.5. Grundvand, side 13


Det blev valgt kun at anvende ”formel 7” på stationer med et totaltoplandsareal på >= 10 km 2 , fordi usikkerheden på kravværdierne ersærlig stor for lokaliteter med små oplandsarealer (< 10 km 2 ) /5/.Desuden var den oprindelige forudsætning for at anvende ”formel 7”,at faldet (bundhældningen) på stationen skal være på mindst 0,5 ‰/5/. Dog er det til brug for beregning af kravværdier tilscenarieberegningerne valgt også at anvende ”formel 7” på stationermed et fald på mindre end 0,5 ‰. Det blev således vurderet, at”formel 7” også her giver et rimeligt skøn på enmedianminimumsvandføring, der kan sikre en tilstrækkeligvanddybde og strømhastighed.Anvendelsen af ovennævnte forudsætninger har betydet, at ”formel7” er blevet anvendt på 558 ud af de i alt 940 stationer.Kravet til påvirkningsgraden af Q medmin i % beregnes efter ”ligning I” idette notat ved at erstatte den aktuelle Q medmin (med vandindvindingog inklusiv spildevand) med kravværdien i l/s beregnet efter ”formel7”.Ad. 4Den aktuelle påvirkningsgrad af Q medmin anvendes bl.a. med henblikpå at afgrænse de synkronstationer, der vurderes at være påvirket afalmen vandforsyning. Det er valgt at definere stationer med en aktuelpåvirkningsgrad > 25 % som påvirket af almen vandforsyning påbaggrund af, at den maksimale vejledende kravværdi til opnåelse afgod økologisk tilstand ifølge /2/ er 25 %. Desuden indgår denaktuelle påvirkningsgrad af Q medmin i sammenligningen med deberegnede vejledende kravværdier.Ad. 5Det totale topografiske oplandsareal til den enkelte synkronstationindgår i fastsættelsen af kravværdier,Lolland, Falster og MønDK-modellen er som ovenfor beskrevet, anvendt til at beregnemedianminimum i referencesituationen (0 indvinding udenspildevand) og tilladelsesindvindingen med spildevand.Påvirkningsgraden beregnes ved, at medianminimumsstrømningen,beregnet ved udtræk af årsminima for modelperioden, sættes iforhold til referencesituationen. Påvirkningsgraden er sammenlignetmed kravværdier til medianminimum. Vandløbsstrækninger medringe kvantitativ tilstand findes som strækninger, hvorpåvirkningsgraden overstiger kravværdien.5. Grundvand, side 14


5.4 Resultater5.4.1 FremgangsmådeSjællandMedianminimumsdata er trukket ud for hele den tilgængelige periode- 1995-2005Udtræk af data fra Den ny DK-model har vist, at den genereltberegner en højere medianminimum end den observeredemedianminimum. Det er derfor fundet forkert at bruge demodelberegnede medianminima som et udtryk for de reelleobserverede medianminima. Modellen er derimod væsentlig bedre tilat give svar på differencer i minimumsvandføringen mellemforskellige indvindingsscenarier /4/. Modellen er derfor blevet brugt tilat beregne en vandløbspåvirkning i liter pr sekund ved at findedifferencen mellem et modelscenarie uden indvinding og et scenariemed indvinding. (se også figur 2.1)For at bestemme referencesituationen er differencen mellemscenariet uden indvinding og scenariet med aktuel indvinding formodelperioden 1995 – 2005 lagt til den synkronmålte/beregnedemedianminimumsvandføring (eksklusiv spildevandsudledninger) forhver af stationerne til de 940 oplande, som vist i eksemplet på figur3.1.Figur 3.1 Tænkt eksempel på bestemmelse af reference medianminimum ogbehov for ændring af indvinding langs tre deloplande. Referencemedianminimum er summen af den målte medianminimum og ændringen imodelkørsler med og uden indvinding. Mindstekrav til vandføringen er givet i5. Grundvand, side 15


3/ og heri indgår eventuelle spildevandsudledninger fra oplandet. Ieksemplet svarer mindstekravet til en reduktion på 25% af referencemedianminimum. Behovet for ændring i indvindingen er forskellen mellemdette mindstekrav og den målte medianminimum inklusivspildevandsudledninger fra oplandet. Længst opstrøms er der i ekstempletbehov for en reduktion i indvindingen, der giver 1 l/s mere imedianminimum, hvorved der kun bliver behov for en reduktion på 0,5 l/s idet midterste delopland. Hvis disse tiltag gennemføres, vil det i princippetvære muligt at placere den samme indvinding i det længst nedstrømsdelopland, hvor der vil komme et overskud på 1,5 l/s i forhold tilkravværdien.For de stationer der repræsenterer de mindre vandløbsoplande, vilder være en betydelig usikkerhed knyttet til beregningerne. Foreksempelvis vil de vandløbsoplande med en medianminimum på fåliter pr. sekund være forbundet med en usikkerhed på over 100 %.På den baggrund vurderes en usikkerhed på modelberegningerne atligge i størrelsesordenen 2 - 5 l/s, hvilket ikke tilgodeser de småvandløbsoplande, hvor medianminimumsværdierne ligger indenfordette usikkerhedsinterval. Alternativt beregnes overholdelse afkravværdier på baggrund af arealspecifikke (l/s/km 2 )usikkerhedsgrænser for at tilgodese de små vandløbsoplande.Det bedst mulige estimat for den maksimale udnytteligegrundvandsressource for Sjælland er opnået ved kvalificeret ”trial anderror”. Strategien har været at starte med at fjerne indvindingsanlægplaceret tæt på vandløbsspidserne og dermed arbejde sig nedgennem vandløbssystemet, som eksemplificeret i figur 3.1. Teoretiskvil det give størst reduktioner på vandindvindingen længst opstrøms ivandløbet og mindst nedstrøms vandløbet. I områder hvor dette ikkehar givet den nødvendige effekt på minimumsvandføringer er derfjernet vandindvindingsanlæg længere væk fra vandløbene.Fremgangsmåden gav anledning til at simulere en rækkeindvindingsscenarier med ændrede indvinding i Den ny DK- model.Der har været tale om en iterativ proces, hvor der efter hverscenariekørsel er lavet en vurdering af hvor og hvor stor en mængdeindvinding, der skal fjernes, for at opnå kravværdierne for de 940stationer. Figur 3.2 viser opfyldelsen af de fastsatte kravværdier medden anvendte middelindvinding 1995-2005.Ved opsætning af indvindingsscenarierne har der været en bevidsthedom, at vandløbspåvirkningen fra grundvandsindvinding både kanvære af lokal og regional karakter. Tidligere studier har vist, atafstand og lækageforhold har stor betydning for hvilke vandløbsgreneder påvirkes. Oftest er det de nærmeste vandløbsstrækninger derpåvirkes mest, men i områder med store lerlagstykkelser overindvindingsmagasinet (lille lækage) vil sænkningstragten udbrede sigover et stort område og derved påvirke vandløb langt væk.Sidstnævnte effekt kan man også få i områder med et generelt stortindvindingstryk, og hvor der er sket en regional sænkning afgrundvandsstanden.De forskellige scenarier har givet en forståelse af Den ny DK-modelsdynamik mellem vandløbenes medianminimumsvandføring ogindvindingen. Eksempelvis er vandløbspåvirkningen til Køge Å af lokal5. Grundvand, side 16


karakter, hvorimod i oplandene til Værebro Å ervandløbspåvirkningen af mere regional karakter.I forbindelse med udførelsen af de supplerende modelkørsler harMiljøcenter Nykøbing og Miljøcenter Roskilde fået GEUS til atudarbejde et review om kørslerne/7/. Formålene med reviewet var atvurdere kvaliteten af modelkørslerne samt vurdere anvendelighedenog troværdigheden af det udviklede modelværktøj ivandplansammenhæng.5. Grundvand, side 17


Figur 3.2 Opfyldelsen af kravværdier for acceptable minimumsvandføringer iforhold til en middelindvinding for 1995 – 2005 på 200 mio. m 3 /år.5. Grundvand, side 18


Lolland, Falster og MønVandløbspåvirkning er vurderet på baggrund af simuleringer medNOVANA-modellen. Påvirkning af medianminimiumsvandføring erbestemt ud fra et scenarie uden indvinding og scenarie medindvinding svarende til tilladelser.Der er skelnet mellem fire forskellige påvirkningskategorier:1. ”Overudnyttet” (delopland indeholder vandløbsstrækning(er), hvorpåvirkningskrav er overskredet)2. ”Opstrøms overudnyttet” (delopland er ikke overudnyttet, menopstrøms er der et eller flere overudnyttede deloplande)3. ”Ikke overudnyttet” (delopland indeholder ikkevandløbsstrækning(er), hvor påvirkningskrav er overskredet ellernedstrøms overudnyttede deloplande)4. ”Ukendt” (delopland indeholder ikke vandløbsstrækning(er) med etfastlagt påvirkningskrav)I figur 3.2.b og figur 3.2.c er der vist opdelingen afpåvirkningskategorier for henholdsvis Hovedvandopland 2.5Smålandsfarvandet og Hovedvandopland 2.6 Østersøen.Figur 3.2.b Resultat af påvirkningsberegninger for DMU-vandløbsoplande forHovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet for Lolland og Falster.5. Grundvand, side 19


Figur 3.2.c Resultat af påvirkningsberegninger for DMU-vandløbsoplande iHovedvandopland 2.6 Østersøen for Lolland, Falster og Møn.5.4.2 Vurdering af resultaterBeregningerne i Den ny DK-model har givet svar på, hvor megetindvindingen bør reduceres på Sjælland, for at overholdekravværdierne for acceptabel minimumsvandføring i vandløbene.Den samlede middelindvinding på Sjælland er for perioden 1995-2005 ca. 200 mio. m3 om året. Beregninger viser,at middelindvindingen bør reduceres med ca. 84 mio. m3 vandprimært i hovedstadsområdet for at overholde kravværdierne på de940 stationer (se bilag A, der også viser en opgørelse overnuværende middelindvinding og reducerede middelindvinding forperioden 1995 – 2005 vist pr. delvandløbsopland for hvert vandløb.)Resultaterne med 200 mio. m3 om året og den reduceredemiddelindvindingen på 116 mio. m3 vand om året præsenteresnedenfor. Det har været udgangspunktet for modelleringen at få enberegning af størrelsesordenen på de vandmængder, det vil kræve atflytte for at opfylde vandplanernes miljømål.Middelindvinding på 200 mio. m 3 om åretMed en middelindvinding på 200 mio. m 3 pr. år er kravet til deacceptable minimumsvandføringer holdt op i mod summen af demodelberegnede ændringer i medianminimum samt de måltemedianminimum. Resultatet for de 940 stationer fremgår af figur 3.2.5. Grundvand, side 20


Figur 3.2 viser, at lige under 13 % af stationerne (oplandene) ikkekan overholde de fastsatte kravværdier.Middelindvinding på 116 mio. m 3 om åretMed en reduktion af middelindvindingen til 116 mio. m 3 pr. år erkravet til de acceptable minimumsvandføringer holdt op i mod demodelberegnede minimumsvandføringer. Resultatet for de 940stationer fremgår af figur 3.3.Ved at reducere middelindvindingen med ca. 84 mio. m3 om året villige under 2 % af stationerne (oplandene) forsat ikke kunne opfyldede fastsatte kravværdier.Scenariet på Figur 3.3 viser, at en reduktion af middelindvindingenmed ca. 84 mio. m3 om året, for perioden 1995 – 2005, resulterer ien opfyldelse af kravværdien for stort set alle de 940 stationer.For Lolland, Falster og Møn gælder at beregningerne i Den ny DKmodelikke i samme grad har givet svar på, hvor meget indvindingenbør reduceres på de tre øer, for at overholde kravværdierne foracceptabel minimumsvandføring i vandløbene. Der er lavet en førstevurdering af behovet for reduktion i vandindvindingen, men som iindledningen er der ikke – som i udviklingsarbejdet på Sjælland –blevet kørt forskellige scenarier med en tilpasset indvinding.Anvendelse af virkemidler til opfyldelse af miljømålDe supplerende modelkørsler blev foretaget med en række scenarierfor blandt andet at vurdere:- oplande, hvor vandløbene i forvejen ”næsten” opfylderafstrømningskravet- oplande, hvor flytning af vandindvinding kun vil have marginaleffekt i vandløb- oplande, hvor flytning af indvinding medfører risiko foroptrængning af grundvand i huse.5. Grundvand, side 21


Figur 3.3. Scenariet viser opfyldelsen af kravværdier for acceptableminimumsvandføringer i forhold til en middelindvinding for 1995 – 2005 på116 mio. m 3 /år. Der er således foretaget en reduktion på 84 mio. m 3 /år iforhold til den nuværende middelindvinding. Den røde farvemarkeringindikerer en overskridelse af kravværdien, således der fortsat er et betydeligtbehov for forbedret vandføring.5. Grundvand, side 22


Til vurderingen af om vandføringskravet ”næsten er opfyldt”, blev deri den supplerende modellering /4/ brugt som parameter, om dermangler mindre end 1 l/s i målopfyldelsen. De oplande, der manglermindre end den ene liter pr. sekund for at opfylde miljømålene, udgøri alt 102 oplande. Oplandene er vist på figur 3.4.Nedsættelse af eller ophør med indvinding af vand kan medføre vandi lavtliggende bebyggelse. Derfor er der med en modelkørsel blevetvurderet, om større bebyggede områder udsættes for risiko foropstigning af grundvand i bebyggelsen. Modelleringen viser en rækkeikke-sammenhængende områder, der kunne få problemer medstigende grundvandsspejl. Det ville medføre en uhensigtsmæssigadministration af problemstillingen, derfor er det valgt at friholde etstørre sammenhængende område i og omkring København foranvendelse af virkemidlet flytning af vandindvinding. Det giveryderligere 26 områder, hvor andre virkemidler foreslås taget ianvendelse.Samlet giver det 128 oplande, hvor det ikke giver mening at flytteindvindingen, men hvor vandløbsmålsætningen kan opfyldes medudpumpning af vand. De 128 oplande fordeler sig ihovedvandoplandene med 15 i Øresund, 46 i Roskilde Fjord, 5 iKalundborg, 46 i Køge Bugt, 12 i Smålandsfarvandet og 4 iØstersøen.Ved ikke at anvende af virkemidlet flytning af vandindvinding inævnte 128 oplande bliver behovet for at reduceremiddelindvindingen nedsat fra ca. 84 mio. m3 om året til omkring 29mio. m3 om året. Flytning af vandindvinding kan fordeles i tre gruppeaf kommuner: Kommuner, hvor der oppumpes vand til Københavns Energi (KE)og/eller aftages vand fra KE. Kommuner, hvor der oppumpes vand til Fælles Udvalget forvandindvinding ved Sjælsø (FVS) og/eller aftages vand fra FVS. Kommuner udenfor KE og FVS indvindingsområde, hvor der findesoplande med behov for forbedret vandføring i vandløbet, og hvordisse oplande ikke er dækket af muligheden for udpumpning (1 l/soplandene).HovedvandoplandFlytning afKommunermio. m 32.1 Kalundborg 3,2 Kalundborg Kommune2.2 Isefjord og Roskilde Fjord 15,1 KE-kommuner2.3 Øresund 2,0 FVS-kommuner2.4 Køge Bugt 3,0 KE-kommuner2.5 Smålandsfarvandet 5,5 KE-kommuner2.6 Østersøen 0,2 Vordingborg og NæstvedKommunerTabel 3.1 Flytning af vandindvinding for opfyldelse af miljømål, nårudpumpning af kompenserende vand er taget i anvendelseKE-kommunerne udgøres af Hillerød, Frederikssund, Egedal, Furesø,Ballerup, Herlev, Gladsaxe, København, Frederiksberg, Tårnby,Dragør, Hvidovre, Brøndby, Rødovre, Glostrup, Albertslund, Høje-5. Grundvand, side 23


Tåstrup, Roskilde, Lejre, Ringsted, Køge, Solrød, Greve, Ishøj ogVallensbæk.FVS-kommunerne udgøres af Fredensborg, Allerød, Hørsholm,Rudersdal, Lyngby og Gentofte.Kommunerne udenfor KE- eller FVS-indvindingsoplande er Odsherred,Kalundborg, Holbæk, Slagelse, Sorø, Næstved, Vordingborg, Faxe,Stevns, Halsnæs, Gribskov og Helsingør.I bilag A er de modelberegnede krav til medianminimumsvandføringfor samtlige 940 målestationer angivet med stationsnummer i tredjekolonne. Værdierne i kolonnen ”Modelkrav tilmedianminimumsvandføring” er det styrende element for opfyldelseaf miljømålene og altså ikke det generelle krav om nedsatvandindvinding. Som illustration af modelleringerne er der for hvertdelvandopland også i tabellen angivet den samlede vandmængde, derskulle flyttes, hvis virkemidlet ”flytning af kildepladser” udelukkendevar blevet benyttet.5. Grundvand, side 24


Figur 3.4 De 102 vandløbsoplande, hvor der mangler mindre end 1 l/s imålopfyldelse, og Afgrænsningen af det tætbebyggede indre byområde ogbyområdet vest for.5. Grundvand, side 25


5.4.3 Kobling til grundvandsforekomsterDen enkelte grundvandsforekomst må ikke være påvirket afgrundvandsindvinding i en sådan grad at tilknyttede vandløb ikke er istand til at opnå deres miljømål.Det gælder typisk, at flere vandløbsstrækninger med forskelligekvantitative tilstande ligger inden for samme grundvandsforekomst.Vurderingen af, hvorvidt grundvandsforekomsten kan opfyldemiljømål for kvantitativ tilstand, baseres derfor på en vurdering afstørrelsen af den del af grundvandsforekomsten, hvor den maksimalevandløbspåvirkning er overskredet /2/. Hvis oplande tiloverpåvirkede vandløbsstrækninger overlapper med 20 % eller mereaf grundvandsforekomstens areal, kan forekomsten ikke opnå godkvantitativ tilstand, se også figur 3.5.Flere forhold komplicerer vurderingen af indsatsbehovet overforgrundvandsindvindingen i den enkelte grundvandsforekomst baseretpå overpåvirkning af medianminimumsvandføringen i vandløbene.Her kan nævnes:1) Et vandløbssystem strækker sig over togrundvandsforekomster.Hvis overudnyttelsen i relation til et vandløbssystem, kommer tiludtryk over én grundvandsforekomst, men overpåvirkningen skyldesindvinding i både denne og en opstrøms grundvandsforekomst.Problemet kompliceres yderligere af at der kan være flerevandløbssystemer der ligger ind over en grundvandsforekomst somstrækker sig hen over flere grundvandsforekomster.2) Et vandløbssystemet i relation til flere underliggendegrundvandsforekomsterVandløbspåvirkningen måles i relation til vandløbsafstrømningen,men påvirkningen kan komme fra flere underliggendegrundvandsforekomster, her det terrænnære og de regionaleforekomster.3) Størrelsesforhold mellem deloplande i vandløbssystemer oggrundvandsforekomsterMedianminimumsvandføringen er målt ned gennem etvandløbssystem, så medianminimums-afstrømningen og variationen idenne er velbeskrevet. Til hvert målepunkt knytter der sig et opland,der udgør hele det opland, der ligger opstrøms målepunktet ivandløbssystemet og et delopland der udgør arealet mellem etmålepunkt og det/de opstrøms liggende målepunkt(er).Disse oplande er små i relation til grundvandsforekomsternesstørrelse, hvilket betyder at et lille overpåvirket vandløbsareal kanmedføre, at en hel grundvandsforekomst vurderes i ringe tilstand.Derfor skal oplandsarealet til den overpåvirkede vandløbsstrækning,som nævnt, udgøre mindst 20 % af grundvandsforekomstens areal/2/. Men i forhold til vandløbene er det fortsat nødvendigt at forholdesig til den enkelte overpåvirkning.5. Grundvand, side 26


4) Vandløbsoplande og vandløbsstrækninger i Mike 11 er ikkesamstemmendeDe anvendte vandløbsoplande er ikke samstemmende med devandløbsstrækninger, hvor der, ved hjælp af Den ny DK-model, erberegnet overpåvirkning. For Lolland, Falster og Møn gælderendvidere, at da alle oplande, hvori der indgår overpåvirkedevandløbsstrækninger, er identificeret og vurderet overpåvirkede,betyder det at kortene med påvirkningsberegninger, figur 3.2.b og3.2.c, er mere konservative, end hvis overpåvirkede vandløbsoplandeudelukkende dækkede overpåvirkede vandløbsstrækninger.Figur 3.5 Illustration af problemer for sammenhæng mellemgrundvandsforekomst og vandløbspåvirkning, der relater sig tilvandløbssystemer. Her vist for 3 regionale grundvandsforekomster iHovedvandopland 2.5.5. Grundvand, side 27


5.5 Referencer/1/ ”National Vandressource Model. Sjælland, Lolland, Falster ogMøn – Opdatering januar 2008”. Danmarks og GrønlandsGeologiske Undersøgelse, Rapport 2008/65./2/ ”Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer.” version4.0. By- og Landskabsstyrelsen, januar 2010./3/ ”Fastsættelse af kravværdier for økologisk acceptableminimumsvandføringer i vandløb på Sjælland.” Notat. 26.januar 2009. Miljøcenter Roskilde./4/ ”Vurdering af indvindingsstrukturen på Sjælland” Notat. Alectiafor Miljøcenter Nykøbing og Miljøcenter Roskilde, 2010./5/ ”Verifikation og optimering af metode til fastsættelse aføkologisk acceptabel minimumsvandføring i vandløb påSjælland” Orbicon og Miljøcenter Roskilde, juni 2008/6/ ”Umålte oplande”. Notat, 2009. Miljøcenter Roskilde./7/ ”Vurdering af indvindingsstruktur på Sjælland – Review afALECTIA modelarbejde”. Jens Christian Refsgaard, GEUS forMiljøcenter Nykøbing og Miljøcenter Roskilde, 2010.5. Grundvand, side 28


5.6 BilagA. Bilag til baggrundsnotat: Modelkrav til vandføring.VandplanDelvandoplandNavn på vandløbssystemVandløbsStationsnr.Navn på deloplandAktuelmedianminimumsvandføring1995-2005(medspildevand)Kravværditil medianminimumsvandføringModelleretmiddelindvindingidelvandoplandet(1995-2005)Modelleretmiddelindvindingidelvandoplandet,hvor derskermålopfyldelse i vandløbeneModelleretdifference imiddelindvinding(1995-2005)ift.opfyldelseaf miljømål idelvandoplandetKalundborg2.1.1Halleby/Åmose ÅKystnære oplande 550060Madegrøft /Bækken2,0 2Kystnære oplande 550063 Tranemose å 0,1 0Kystnære oplande 550064 Duemose rende 1,1 1Åmose Å 550001 Rendebækken 1,7 2Åmose Å 550002 Sønderstrup å 1,7 1Åmose Å 550003 Tyssinge å 1,3 1Åmose Å 550004 Tyssingegrøften 0,6 1Åmose Å 550005 Tysinge å 21,0 5Åmose Å 550006 Valenderød bæk 0,7 1Åmose Å 550007 Valenderød bæk 2,6 2Åmose Å 550008 Brændemølle å 28,6 12Åmose Å 550010 Skee å 0,2 0Åmose Å 550011 Tåstrup å 4,6 4Åmose Å 550012 Tåstrup å 10,0 5Åmose Å 550013 Æskemose å 3,7 1Åmose Å 550014 Muskebækken 2,6 1Åmose Å 550015 Åmose å 43,9 18Åmose Å 550016 Sandlyng å 8,5 6Åmose Å 550017 Sandlyng å 19,8 15Åmose Å 550020 Sandlyng å 33,1 21Åmose Å 550021 Sandlyng å 92,2 65Åmose Å 550022 Fugleå 1,1 1Åmose Å 550023 tilløb til Åmose å 1,7 2Åmose Å 550025 Lyngbækken 0,5 0Åmose Å 550026 Brovad grøft 7,8 3Åmose Å 550028 Åmose å 199,1 123Åmose Å 550029 Brovad grøft 9,4 5Åmose Å 550032 Rendebækken 1,2 1Åmose Å 550033 Rendebækken 14,0 7Åmose Å 550034 Møllerende 18,1 11Åmose Å 550035 Åmose å 195,9 116Åmose Å 550036 Åmose å 261,1 198Åmose Å 550037 Ravnebæks å 0,7 1Åmose Å 550038 Ravnebæks å 1,0 1Åmose Å 550040 Regstrup å 20,3 19Åmose Å 550045 Åmose å 46,6 22Åmose Å 550047 Halleby å 294,1 191l/sl/s1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år3.330 2.861 4695. Grundvand, side 29


Åmose Å 550049 Tysinge å 22,3 7Åmose Å 550073 Åmose å 268,9 170Åmose Å 550099 Åmose å 189,3 116Åmose Å 550110 Tåstrup Å 0,2 0Åmose Å 550112 Tåstrup Å 3,4 3Åmose Å 550114 Sandlyng Å 1,3 1Åmose Å 550116 Sandlyng Å 64,1 44Åmose Å 550117 T.t.Åmose Å 4,2 1Åmose Å 550119 Åmose Å 126,2 71Åmose Å 550123 Kællingerenden 2,2 2Åmose Å 550030 Fugleå 0,0 0Åmose Å 550122 Lillemosegrøft 0,0 0Åmose Å 550009 Skee å 0,0 0Åmose Å 550069 tilløb til Åmose å 0,0 0Åmose Å 550019Galtebjerggrøften0,1 0fiktiv station 1,1 1fiktiv station 10,1 8fiktiv station 329,2 216fiktiv station 399,7 261fiktiv station 402,7 264fiktiv station 3,2 2VandplanDelvandoplandNavn på vandløbssystemVandløbsStationsnr.Navn på deloplandAktuelmedianminimumsvandføring1995-2005(medspildevand)Kravværditil medianminimumsvandføringModelleretmiddelindvindingidelvandoplandet(1995-2005)Modelleretmiddelindvindingidelvandoplandet,hvor derskermålopfyldelse i vandløbeneModelleretdifference imiddelindvinding(1995-2005)ift.opfyldelseaf miljømål idelvandoplandetKalundborg2.1.2 AsnæsKystnære oplande 540003 Råmosegrøften 0,0 0Kystnære oplande 540xxxRørby SvallerupSkelgrøft0,0 0Kystnære oplande 540zzz Kærby Å 1,4 1fiktiv station 0,0 0fiktiv station 7,0 2l/sl/s1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år742 726 16VandplanDelvandoplandNavn på vandløbssystemVandløbsStationsnr.Navn på deloplandAktuelmedianminimumsvandføring1995-2005(medspildevand)Kravværditil medianminimumsvandføringModelleretmiddelindvindingidelvandoplandet(1995-2005)Modelleretmiddelindvindingidelvandoplandet,hvor derskermålopfyldelse i vandløbeneModelleretdifference imiddelindvinding(1995-2005)ift.opfyldelseaf miljømål idelvandoplandetKalundborg2.1.3 SaltbækvigKystnære oplande 510100Tranemosegrøften2,9 2Bregninge Å 510001 Bregninge å 2,4 4Bregninge Å 510003 Bregninge å 73,5 61Bregninge Å 510015 Bregninge å 4,7 4l/sl/s1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år3.293 204 3.0895. Grundvand, side 30


Bregninge Å 510106 Bregninge å 39,2 8Bregninge Å 510146 Bregninge å 7,6 4Bregninge Å 510148 Bregninge å 1,8 3Bregninge Å 510150 Bregninge å 0,0 0fiktiv station 6,9 6fiktiv station 82,2 68fiktiv station 5,5 5fiktiv station 6,0 4VandplanDelvandoplandNavn på vandløbssystemVandløbsStationsnr.Navn på deloplandAktuelmedianminimumsvandføring1995-2005(medspildevand)Kravværditil medianminimumsvandføringModelleretmiddelindvindingidelvandoplandet(1995-2005)Modelleretmiddelindvindingidelvandoplandet,hvor derskermålopfyldelse i vandløbeneModelleretdifference imiddelindvinding(1995-2005)ift.opfyldelseaf miljømål idelvandoplandetKalundborg2.1.4 Vesterlyng ogøerl/sl/sKystnære oplande 510094 Egemarkeløbet 2,2 1fiktiv station 4,2 31.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år410 355 54VandplanDelvandoplandNavn på vandløbssystemVandløbsStationsnr.Navn på deloplandAktuelmedianminimumsvandføring1995-2005(medspildevand)Kravværditil medianminimumsvandføringModelleretmiddelindvindingidelvandoplandet(1995-2005)Modelleretmiddelindvindingidelvandoplandet,hvor derskermålopfyldelse i vandløbeneModelleretdifference imiddelindvinding(1995-2005)ift.opfyldelseaf miljømål idelvandoplandetKalundborg2.1.5 Ordrupnæsl/sl/s1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år172 172 0VandplanDelvandoplandNavn på vandløbssystemVandløbsStationsnr.Navn på deloplandAktuelmedianminimumsvandføring1995-2005(medspildevand)Kravværditil medianminimumsvandføringModelleretmiddelindvindingidelvandoplandet(1995-2005)Modelleretmiddelindvindingidelvandoplandet,hvor derskermålopfyldelse i vandløbeneModelleretdifference imiddelindvinding(1995-2005)ift.opfyldelseaf miljømål idelvandoplandetKalundborg2.1.6 Lyngenel/sl/sKystnære oplande 510103 Fuglebæks å 6,0 5fiktiv station 4,4 4fiktiv station 11,1 8fiktiv station 9,9 41.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år884 734 1505. Grundvand, side 31


VandplanDelvandoplandNavn på vandløbssystemVandløbsStationsnr.Navn på deloplandAktuelmedianminimumsvandføring1995-2005(medspildevand)Kravværditil medianminimumsvandføringModelleretmiddelindvindingidelvandoplandet(1995-2005)Modelleretmiddelindvindingidelvandoplandet,hvor derskermålopfyldelse i vandløbeneModelleretdifference imiddelindvinding(1995-2005)ift.opfyldelseaf miljømål idelvandoplandetKalundborg2.1.7 Klintl/sl/sfiktiv station 8,1 6fiktiv station 4,6 4fiktiv station 0,0 0fiktiv station 0,0 01.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år542 184 358VandplanDelvandoplandNavn på vandløbssystemVandløbsStationsnr.Navn på deloplandAktuelmedianminimumsvandføring1995-2005(medspildevand)Kravværditil medianminimumsvandføringModelleretmiddelindvindingidelvandoplandet(1995-2005)Modelleretmiddelindvindingidelvandoplandet,hvor derskermålopfyldelse i vandløbeneModelleretdifference imiddelindvinding(1995-2005)ift.opfyldelseaf miljømål idelvandoplandetIsefjord og RoskildeFjord2.2.1 SindingFjord/NykøbingBugtl/sl/sKystnære oplande 510093 Sørende 0,1 0fiktiv station 15,3 5fiktiv station 10,4 1fiktiv station 24,9 191.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år1.210 1.010 200VandplanDelvandoplandNavn på vandløbssystemVandløbsStationsnr.Navn på deloplandAktuelmedianminimumsvandføring1995-2005(medspildevand)Kravværditil medianminimumsvandføringModelleretmiddelindvindingidelvandoplandet(1995-2005)Modelleretmiddelindvindingidelvandoplandet,hvor derskermålopfyldelse i vandløbeneModelleretdifference imiddelindvinding(1995-2005)ift.opfyldelseaf miljømål idelvandoplandetIsefjord og RoskildeFjord2.2.2 LammefjordKystnære oplande 510095 Sørende 1,2 1Kystnære oplande 510107Avdebopumpestation54,9 28Kystnære oplande 510108Svinninge vejlepumpestat13,0 12Svinninge Å 510004 Svinninge å 41,6 19Svinninge Å 510016 Svinninge å 34,8 13Svinninge Å 510020 Torslunde å 1,3 1Svinninge Å 510021 Agersvoldløbet 1,3 2Svinninge Å 510024 Kølleå 8,5 8Svinninge Å 510025 Svinninge å 4,8 4Svinninge Å 510162 Svinninge å 33,7 13Svinninge Å 510164 Torslunde å 2,7 3Svinninge Å 510165 Svinninge å 30,3 9Svinninge Å 510166 Svinninge å 30,5 9Tuse Å 510178 Gislinge å 2,3 2l/sl/s1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år2.836 2.201 6355. Grundvand, side 32


fiktiv station 2,6 2fiktiv station 2,8 3fiktiv station 58,9 23fiktiv station 1,2 1fiktiv station 6,4 5VandplanDelvandoplandNavn på vandløbssystemVandløbsStationsnr.Navn på deloplandAktuelmedianminimumsvandføring1995-2005(medspildevand)Kravværditil medianminimumsvandføringModelleretmiddelindvindingidelvandoplandet(1995-2005)Modelleretmiddelindvindingidelvandoplandet,hvor derskermålopfyldelse i vandløbeneModelleretdifference imiddelindvinding(1995-2005)ift.opfyldelseaf miljømål idelvandoplandetIsefjord og RoskildeFjord2.2.3 Tuse Ål/sl/sTuse Å 510010 Tuse å 96,7 85Tuse Å 510012 Tuse å 126,6 97Tuse Å 510017 Tuse å 71,0 63Tuse Å 510018 Kalvemose å 13,7 12Tuse Å 510028 Kalvemose å 6,9 6Tuse Å 510029 Kalveå 7,4 7Tuse Å 510030 Kalvemose å 4,7 4Tuse Å 510032 Regstrup å 25,2 18Tuse Å 510033 Regstrup å 18,5 12Tuse Å 510035 Regstrup å 0,2 1Tuse Å 510037 Tuse å 0,7 1Tuse Å 510039 Kobbelå 2,7 2Tuse Å 510040 Møllerende 1,8 2Tuse Å 510041 Kobbelå 2,2 2Tuse Å 510042 Egemose rende 0,5 1Tuse Å 510043 Kalveå 2,2 2Tuse Å 510085 Kobbelå 21,4 19Tuse Å 510086 Tuse å 25,6 21Tuse Å 510119 Regstrup å 12,5 12Tuse Å 510121 Kobbelå 0,6 1Tuse Å 510172 Kobbel å 14,3 11Tuse Å 510173 Kundby Enge 9,9 9Tuse Å 510175 Regstrup å 6,6 6Tuse Å 510177 Mårsødige 0,4 01.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år3.239 3.076 163VandplanDelvandoplandNavn på vandløbssystemVandløbsStationsnr.Navn på deloplandAktuelmedianminimumsvandføring1995-2005(medspildevand)Kravværditil medianminimumsvandføringModelleretmiddelindvindingidelvandoplandet(1995-2005)Modelleretmiddelindvindingidelvandoplandet,hvor derskermålopfyldelse i vandløbeneModelleretdifference imiddelindvinding(1995-2005)ift.opfyldelseaf miljømål idelvandoplandetl/sl/sIsefjord og RoskildeFjord2.2.4 Elverdams Å/Elverdams Å 510066 Taderød bæk 0,1 0Tempelkrog Elverdams Å 510069 Elverdams å 1,0 21.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år1.056 676 3805. Grundvand, side 33


Elverdams Å 510070 Elverdams å 2,0 2Elverdams Å 510071 Elverdams å 29,8 17Elverdams Å 510077 t.t. Taderød bæk 13,9 1Elverdams Å 510080 Elverdams å 39,8 26Elverdams Å 510110 Truelsbæk 5,3 5Elverdams Å 510127 Taderød bæk 16,7 3Elverdams Å 510137 Truelsbæk 3,3 3Elverdams Å 510138 Truelsbæk 3,3 3Elverdams Å 510190 Elverdams Å 12,1 12Elverdams Å 510192 Elverdams Å 70,8 55Elverdams Å 510193 Elverdams Å 32,8 20Elverdams Å 510195 Elverdams Å 4,1 4SydligeHornsherred510056 Garverrenden 7,6 7SydligeHornsherred510057 Møllebækken 35,0 32SydligeHornsherred510065 Garverrenden 1,1 1SydligeHornsherred510074 Møllebækken 17,0 15SydligeHornsherred510078 Hulrenden 2,5 2Elverdams Å 510068 Elverdams å 0,0 0Elverdams Å 510187T.t. Taderødbæk0,0 0Elverdams Å 510188 Taderød bæk 13,7 0Elverdams Å 510191 Truelsbæk 0,3 0fiktiv station 6,8 6fiktiv station 74,5 58fiktiv station 9,4 9fiktiv station 3,1 3fiktiv station 0,5 1fiktiv station 138,4 126VandplanDelvandoplandNavn på vandløbssystemVandløbsStationsnr.Navn på deloplandAktuelmedianminimumsvandføring1995-2005(medspildevand)Kravværditil medianminimumsvandføringModelleretmiddelindvindingidelvandoplandet(1995-2005)Modelleretmiddelindvindingidelvandoplandet,hvor derskermålopfyldelse i vandløbeneModelleretdifference imiddelindvinding(1995-2005)ift.opfyldelseaf miljømål idelvandoplandetIsefjord og RoskildeFjord2.2.5 Hornsherred -IsefjordSydligeHornsherredSydligeHornsherredSydligeHornsherredSydligeHornsherredSydligeHornsherredSydligeHornsherredSydligeHornsherredl/sl/s510008 Ejby å 6,7 7510009 Vejlemølle å 15,0 12510059 Vejlemølle å 5,3 4510062 Ejby å 1,7 2510063 Ejby å 1,7 2510064 Ejby å 5,4 5510058 Vejlemølle å 0,0 0fiktiv station 9,0 91.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år1.234 921 3135. Grundvand, side 34


fiktiv station 15,0 12VandplanDelvandoplandNavn på vandløbssystemVandløbsStationsnr.Navn på deloplandAktuelmedianminimumsvandføring1995-2005(medspildevand)Kravværditil medianminimumsvandføringModelleretmiddelindvindingidelvandoplandet(1995-2005)Modelleretmiddelindvindingidelvandoplandet,hvor derskermålopfyldelse i vandløbeneModelleretdifference imiddelindvinding(1995-2005)ift.opfyldelseaf miljømål idelvandoplandetIsefjord og RoskildeFjord2.2.6 Hornsherred -Roskilde FjordRoskilde Fjord, nord 520297JægersprisKanal2,0 2Roskilde Fjord, syd 520181 Selsø landkanal 0,0 0Roskilde Fjord, syd 520202 Hønsepilsgrøft 0,1 0Roskilde Fjord, syd 520295 t.t. Stokkebro å 12,0 12Roskilde Fjord, syd 520296 Stokkebro å 29,0 23SydligeHornsherred520140 Ørbæk 1,6 2SydligeHornsherred520172 Ørbæk 1,0 1fiktiv station 2,1 2fiktiv station 2,1 2fiktiv station 0,1 0l/sl/s1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år3.574 1.953 1.621VandplanDelvandoplandNavn på vandløbssystemVandløbsStationsnr.Navn på deloplandAktuelmedianminimumsvandføring1995-2005(medspildevand)Kravværditil medianminimumsvandføringModelleretmiddelindvindingidelvandoplandet(1995-2005)Modelleretmiddelindvindingidelvandoplandet,hvor derskermålopfyldelse i vandløbeneModelleretdifference imiddelindvinding(1995-2005)ift.opfyldelseaf miljømål idelvandoplandetIsefjord og RoskildeFjord2.2.7Helligrenden/Kornerup Å/Gevninge ÅKystnære oplande 520205 Gevninge å 42,8 37Kystnære oplande 520206Geddebæksrenden3,2 3Kystnære oplande 520182 Helligrenden 0,3 2Kystnære oplande 520380 Gevninge å 32,8 29Langvad Å 520141Kisserupvandløbet0,0 0Langvad Å 520142Kisserupvandløbet0,2 0Langvad Å 520150 Sørvad å 0,0 0Langvad Å 520153 Bregnetved å 0,0 0Langvad Å 520161 t.t. Langvad å 0,0 0Langvad Å 520166ØdeHastrupvandløb 1,3 0etLangvad Å 520196 t.t. Langvad å 1,9 0Langvad å 520382 Viby å 0,3 0Langvad Å 520025 Ledreborg å 12,7 13Langvad Å 520026 t.t. Langvad å 13,9 12Langvad Å 520027 Langvad å 44,1 29Langvad Å 520028 Langvad å 26,5 13Langvad Å 520029 Lavringe å 15,3 1l/sl/s1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år13.064 7.545 5.5195. Grundvand, side 35


Langvad Å 520030 Bregnetved å 1,6 2Langvad Å 520032 Viby å 15,9 1Langvad Å 520033 Tokkerup å 7,7 1Langvad Å 520034 Langvad å 27,2 14Langvad Å 520035 Langvad å 76,6 43Langvad Å 520037 Langvad å 81,6 53Langvad Å 520138 Skovbækken 23,7 22Langvad Å 520143 Ledreborg å 1,1 1Langvad Å 520144Særløsevandløbet0,1 0Langvad Å 520146 Tokkerup å 2,2 2Langvad Å 520147 Tokkerup å 1,9 2Langvad Å 520149 Tokkerup å 0,4 1Langvad Å 520151 Bregentved å 0,7 1Langvad Å 520155 Viby å 0,0 0Langvad Å 520158 Langvad å 57,3 43Langvad Å 520160 t.t. Langvad å 0,0 0Langvad Å 520163 Langvad å 26,6 10Langvad Å 520165 Gøderuprenden 1,5 0Langvad Å 520168 Sibækken 2,0 0Langvad Å 520195 Langvad å 52,2 40Langvad Å 520197 Lavring å 22,0 4Langvad Å 520198 Tokkerup å 8,2 2SydligeHornsherred520174 Helligrende 0,3 1fiktiv station 33,1 29fiktiv station 113,1 29fiktiv station 62,4 50fiktiv station 0,4 2fiktiv station 82,3 54fiktiv station 82,5 48fiktiv station 82,5 48fiktiv station 87,5 53fiktiv station 87,9 53fiktiv station 0,4 2VandplanDelvandoplandNavn på vandløbssystemVandløbsStationsnr.Navn på deloplandAktuelmedianminimumsvandføring1995-2005(medspildevand)Kravværditil medianminimumsvandføringModelleretmiddelindvindingidelvandoplandet(1995-2005)Modelleretmiddelindvindingidelvandoplandet,hvor derskermålopfyldelse i vandløbeneModelleretdifference imiddelindvinding(1995-2005)ift.opfyldelseaf miljømål idelvandoplandetIsefjord og RoskildeFjord2.2.8 MaglemoseÅ/Hove Ål/sl/sKystnære oplande 520179 Hove å 16,0 28Hove Å 520110 Østrup bæk 0,0 0Maglemose Å 520031 Maglemose å 6,7 7Maglemose Å 520123 Kildemose å 0,0 1Maglemose Å 520126 Himmelev bæk 3,7 4Maglemose Å 520127 Maglemose å 2,2 3Maglemose Å 520128 Marbjergbækken 0,7 21.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år6.994 1.064 5.9305. Grundvand, side 36


KBH 520113 Tysmose å 0,0 3KBH 520115 Risby å 0,0 1KBH 520117 Hove å 22,5 16KBH 520118 Hove å 13,8 2KBH 520120 Hove å 12,8 1KBH 520121 Vasby å 12,8 1KBH 520122 Vasby å 0,0 0KBH 520178 Hove å 25,5 22KBH 520212 Hove å 13,8 2KBH 520213 Nybølle å 0,6 6KBH 520333 Spang å 1,4 2KBH 520334 Nybølle å 0,5 2Maglemose Å 520124 Kildemose å 0,0 0Maglemose Å 520220 Himmelev Bæk 4,1 4Maglemose Å 520314 Maglemose å 6,0 7KBH 520116 Råmose å 0,0 0fiktiv station 0,0 0fiktiv station 16,1 30fiktiv station 7,0 8VandplanDelvandoplandNavn på vandløbssystemVandløbsStationsnr.Navn på deloplandAktuelmedianminimumsvandføring1995-2005(medspildevand)Kravværditil medianminimumsvandføringModelleretmiddelindvindingidelvandoplandet(1995-2005)Modelleretmiddelindvindingidelvandoplandet,hvor derskermålopfyldelse i vandløbeneModelleretdifference imiddelindvinding(1995-2005)ift.opfyldelseaf miljømål idelvandoplandetIsefjord og RoskildeFjord2.2.9 Værebro ÅVærebro Å 520083 Værebro å 142,9 127Værebro Å 520084 Stenløse å 16,9 4Værebro Å 520086 Stenløse å 3,5 3KBH 520089 Vejleå 0,8 1KBH 520090 Grønsø å 0,0 1KBH 520091 Grønsø å 0,0 0KBH 520092 Sørup rende 6,5 7KBH 520094 t.t. Værebro å 0,9 1KBH 520095Veksø mosevandløb5,7 6KBH 520096 Spangebæk 6,6 4KBH 520098 Damvad å 9,3 12KBH 520103 Jonstrup å 69,0 29KBH 520104 Jonstrup å 0,0 0KBH 520105 Afløb Søndersø 0,0 0KBH 520106 Tibberup å 0,0 5KBH 520107 Tibberup å 0,0 9KBH 520194 Værebro å 120,1 118KBH 520299 Værebro å 92,1 91KBH 520304 Jonstrup å 69,0 33KBH 520102 Bundså 0,0 0KBH 520132 Bundså 2,0 2l/sl/s1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år18.593 10.978 7.6165. Grundvand, side 37


KBH 520100 Bundså 7,0 4fiktiv station 177,4 141fiktiv station 178,7 142fiktiv station 181,4 146VandplanDelvandoplandNavn på vandløbssystemVandløbsStationsnr.Navn på deloplandAktuelmedianminimumsvandføring1995-2005(medspildevand)Kravværditil medianminimumsvandføringModelleretmiddelindvindingidelvandoplandet(1995-2005)Modelleretmiddelindvindingidelvandoplandet,hvor derskermålopfyldelse i vandløbeneModelleretdifference imiddelindvinding(1995-2005)ift.opfyldelseaf miljømål idelvandoplandetIsefjord og RoskildeFjord2.2.10 SillebroÅ/Græse Ål/sl/sUdesundby Å 520020 Udesundby å 3,5 7Udesundby Å 520022 Udesundby å 3,3 6Udesundby Å 520040 Udesundby å 2,8 4Udesundby Å 520041 Ålebækrenden 1,6 2Udesundby Å 520044 Jørlunde å 0,9 3Udesundby Å 520045 Jørlunde å 0,5 2Udesundby Å 520081 rørudløb iÅlebæk0,3 0Udesundby Å 520300 Ålebæksrenden 0,4 0Udesundby Å 520303 Ålebæksrenden 1,0 1Græse Å 520046 Græse å 42,6 34Græse Å 520048 Græse å 28,3 28Græse Å 520050 Kedelsø å 21,7 16Græse Å 520187 Græse å 29,8 30Græse Å 520189 Græse å 37,3 29Græse Å 520051 Kedelsø å 10,3 4fiktiv station 51,9 41fiktiv station 3,7 71.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år4.109 2.033 2.076VandplanDelvandoplandNavn på vandløbssystemVandløbsStationsnr.Navn på deloplandAktuelmedianminimumsvandføring1995-2005(medspildevand)Kravværditil medianminimumsvandføringModelleretmiddelindvindingidelvandoplandet(1995-2005)Modelleretmiddelindvindingidelvandoplandet,hvor derskermålopfyldelse i vandløbeneModelleretdifference imiddelindvinding(1995-2005)ift.opfyldelseaf miljømål idelvandoplandetIsefjord og RoskildeFjord2.2.11 Havelse Ål/sl/sHavelse Å 520001 Havelse å 97,1 72Havelse Å 520002 Havelse å 81,1 50Havelse Å 520003 Havelse å 43,8 44Havelse Å 520004 Havelse å 8,1 7Havelse Å 520005 Favrholm grøft 0,0 1Havelse Å 520006 Gørløse å 0,5 1Havelse Å 520007 Gørløse å 0,6 1Havelse Å 520008 Gørløse å 1,5 2Havelse Å 520011 Kollerød å 66,3 39Havelse Å 520012 Kollerød å 64,4 371.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år7.530 5.100 2.4305. Grundvand, side 38


Havelse Å 520013 Kollerød å 33,3 10Havelse Å 520014 Kollerød å 30,9 4Havelse Å 520015 Kollerød å 28,1 2Havelse Å 520017 Lynge å 0,0 1Havelse Å 520018 Lynge å 0,2 0Havelse Å 520019 Slåenbæk 3,8 1Havelse Å 520052 Havelse å 130,6 97Havelse Å 520054 Havelse å 106,8 81Havelse Å 520062 Havelse å 89,6 60Havelse Å 520063 Freerslevgrøft 1,5 2Havelse Å 520076 Kollerød å 28,1 1Havelse Å 520190 Havelse å 90,4 72Havelse Å 520277 Havelse å 42,0 42Havelse Å 520074 Lynge å 0,0 0Havelse Å 520080 Slåenbæk 2,5 0Havelse Å 520176 Lynge å 0,0 0fiktiv station 136,2 102VandplanDelvandoplandNavn på vandløbssystemVandløbsStationsnr.Navn på deloplandAktuelmedianminimumsvandføring1995-2005(medspildevand)Kravværditil medianminimumsvandføringModelleretmiddelindvindingidelvandoplandet(1995-2005)Modelleretmiddelindvindingidelvandoplandet,hvor derskermålopfyldelse i vandløbeneModelleretdifference imiddelindvinding(1995-2005)ift.opfyldelseaf miljømål idelvandoplandetIsefjord og RoskildeFjord2.2.12 PøleÅ/ArresøPøle Å 490001 Pøle å 132,3 39Pøle Å 490002 Pøle å 126,0 28Pøle Å 490004 Hessemose å 14,2 13Pøle Å 490038 Hessemose å 2,9 3Pøle Å 490039 Hessemose å 0,7 1Pøle Å 490040 Selbæk mose 3,0 3Pøle Å 490041Gadevangsrenden0,0 0Pøle Å 490042 t.t. Pøle å 0,8 1Pøle Å 490057 Pøle å 16,2 12Pøle Å 490058 Ammendrup å 24,1 0Pøle Å 490067 Slotsmøllegrøft 0,0 0Pøle Å 490098 Pøle å 12,8 10Pøle Å 490099 Pøle å 112,8 18Roskilde Fjord, nord 490095BrødemoseGrøft0,2 0Roskilde Fjord, nord 490096 Arrenakke å 2,1 2Roskilde Fjord, nord 490097 Arrenakke å 5,3 5Tilløb til Arresø 490005 Ramløse å 17,6 9Tilløb til Arresø 490008 Bymose å 14,0 3Tilløb til Arresø 490013 t.t. Ørbygrøft 0,0 0Tilløb til Arresø 490014 Ørbygrøft 3,6 3Tilløb til Arresø 490016 Lyngby å 6,7 6Tilløb til Arresø 490022 Lyngby å 0,7 1Tilløb til Arresø 490024 Kildemosegrøfte 0,1 0l/sl/s1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år7.883 3.718 4.1655. Grundvand, side 39


nTilløb til Arresø 490026 Æbelholt å 9,4 3Tilløb til Arresø 490027 Æbelholt å 0,0 0Pøle Å 490061 Pøle å 139,5 45Pøle Å 490109 Pøle å 180,1 64Pøle Å 490110 Pøle å 199,1 79Pøle Å 490113 Pøle å 118,3 23Tilløb til Arresø 490018 t.t. Lyngby å 0,1 0fiktiv station 11,1 5fiktiv station 5,8 5fiktiv station 381,1 221fiktiv station 387,0 227fiktiv station 390,1 230fiktiv station 2,1 2fiktiv station 2,8 3fiktiv station 7,4 6fiktiv station 7,6 6fiktiv station 209,7 87fiktiv station 17,6 9VandplanDelvandoplandNavn på vandløbssystemVandløbsStationsnr.Navn på deloplandAktuelmedianminimumsvandføring1995-2005(medspildevand)Kravværditil medianminimumsvandføringModelleretmiddelindvindingidelvandoplandet(1995-2005)Modelleretmiddelindvindingidelvandoplandet,hvor derskermålopfyldelse i vandløbeneModelleretdifference imiddelindvinding(1995-2005)ift.opfyldelseaf miljømål idelvandoplandetØresund2.3.1 Tisvilde ogHesseløfiktiv station 0,3 0l/sl/s1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år413 291 122VandplanDelvandoplandNavn på vandløbssystemVandløbsStationsnr.Navn på deloplandAktuelmedianminimumsvandføring1995-2005(medspildevand)Kravværditil medianminimumsvandføringModelleretmiddelindvindingidelvandoplandet(1995-2005)Modelleretmiddelindvindingidelvandoplandet,hvor derskermålopfyldelse i vandløbeneModelleretdifference imiddelindvinding(1995-2005)ift.opfyldelseaf miljømål idelvandoplandetØresund2.3.2 Højbro Ål/sl/sHøjbro Å 480005 Højbro å 42,0 38Højbro Å 480006 Højbro å 31,0 28Højbro Å 480007 Øllemose å 6,0 5Højbro Å 480008 Øllemose å 3,0 3Højbro Å 480009 Øllemose å 3,0 3Højbro Å 480010 Tannemose å 5,0 5Højbro Å 480011 Tobro å 7,0 7Højbro Å 480021 Sigers å 0,5 1Højbro Å 480053 Højbro å 42,0 381.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år800 800 05. Grundvand, side 40


fiktiv station 44,8 39VandplanDelvandoplandNavn på vandløbssystemVandløbsStationsnr.Navn på deloplandAktuelmedianminimumsvandføring1995-2005(medspildevand)Kravværditil medianminimumsvandføringModelleretmiddelindvindingidelvandoplandet(1995-2005)Modelleretmiddelindvindingidelvandoplandet,hvor derskermålopfyldelse i vandløbeneModelleretdifference imiddelindvinding(1995-2005)ift.opfyldelseaf miljømål idelvandoplandetØresund2.3.3 Søborg Kanall/sl/sKystnære oplande 480083 Søborg Kanal 95,9 57Søborg Å 480014 Bedsmose å 1,0 1Søborg Å 480015 Søborg å 69,5 49Søborg Å 480017 Maglemose å 6,0 5Søborg Å 480018 Maglemose å 1,0 1Søborg Å 480019 Søborg å 36,5 23Søborg Å 480020 Søborg å 32,5 18Søborg Å 480022 Søborg å 4,0 4fiktiv station 96,9 581.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år937 933 5VandplanDelvandoplandNavn på vandløbssystemVandløbsStationsnr.Navn på deloplandAktuelmedianminimumsvandføring1995-2005(medspildevand)Kravværditil medianminimumsvandføringModelleretmiddelindvindingidelvandoplandet(1995-2005)Modelleretmiddelindvindingidelvandoplandet,hvor derskermålopfyldelse i vandløbeneModelleretdifference imiddelindvinding(1995-2005)ift.opfyldelseaf miljømål idelvandoplandetØresund2.3.4 Esrum Ål/sl/sEsrum Å 480026 Esrum å 407,3 359Esrum Å 480027 Gurre å 20,5 20Esrum Å 480028 Gurre å 0,5 1Esrum Å 480029 Esrum å 396,8 371Esrum Å 480034 Esrum å 366,0 365Esrum Å 480036 Gurre å 3,0 3Esrum Å 480054 Gurre å 0,0 1fiktiv station 407,3 3591.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år1.569 1.151 417VandplanDelvandoplandNavn på vandløbssystemVandløbsStationsnr.Navn på deloplandAktuelmedianminimumsvandføring1995-2005(medspildevand)Kravværditil medianminimumsvandføringModelleretmiddelindvindingidelvandoplandet(1995-2005)Modelleretmiddelindvindingidelvandoplandet,hvor derskermålopfyldelse i vandløbeneModelleretdifference imiddelindvinding(1995-2005)ift.opfyldelseaf miljømål idelvandoplandetØresund2.3.5Øresundstragtenl/sl/sKystnære oplande 480045 Pandehave å 7,0 7Kystnære oplande 480080 t.t. Bøgeholm sø 1,0 1Kystnære oplande 480085 Østerbæk 2,2 3fiktiv station 2,3 31.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år2.935 2.594 3425. Grundvand, side 41


fiktiv station 0,0 0VandplanDelvandoplandNavn på vandløbssystemVandløbsStationsnr.Navn på deloplandAktuelmedianminimumsvandføring1995-2005(medspildevand)Kravværditil medianminimumsvandføringModelleretmiddelindvindingidelvandoplandet(1995-2005)Modelleretmiddelindvindingidelvandoplandet,hvor derskermålopfyldelse i vandløbeneModelleretdifference imiddelindvinding(1995-2005)ift.opfyldelseaf miljømål idelvandoplandetØresund2.3.6 Nivå BugtKBH 500079 Kighanerende 6,4 7KBH 500098MaglemoseRende6,9 7KBH 500099MaglemoseRende3,3 4KBH 500100MaglemoseRende0,6 1KBH 500101 Kighanerende 6,4 7fiktiv station 1,3 1fiktiv station 1,5 1fiktiv station 1,2 1fiktiv station 7,3 7fiktiv station 29,9 30l/sl/s1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år4.823 3.690 1.132VandplanDelvandoplandNavn på vandløbssystemVandløbsStationsnr.Navn på deloplandAktuelmedianminimumsvandføring1995-2005(medspildevand)Kravværditil medianminimumsvandføringModelleretmiddelindvindingidelvandoplandet(1995-2005)Modelleretmiddelindvindingidelvandoplandet,hvor derskermålopfyldelse i vandløbeneModelleretdifference imiddelindvinding(1995-2005)ift.opfyldelseaf miljømål idelvandoplandetØresund2.3.7 Nive Ål/sl/sNivå 500003 Donse å 7,2 7Nivå 500022 Langstrup å 22,5 7Nivå 500024 Bassebæk 2,3 1Nivå 500026 Donse å 11,0 10Nivå 500028 Donse å 7,7 7Nivå 500030 Usserød å 0,0 1Nivå 500032 Langstrup å 20,5 5Nivå 500033 Grønholt å 1,3 1Nivå 500034 t.t. Grønholt å 24,4 7Nivå 500036 t.t. Nivå 2,6 3Nivå 500046 t.t. Langstrup å 32,1 15Nivå 500047 Nivå 34,4 21Nivå 500052 Nivå 36,3 25fiktiv station 171,5 99fiktiv station 139,9 71fiktiv station 139,9 711.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år8.689 3.578 5.1125. Grundvand, side 42


VandplanDelvandoplandNavn på vandløbssystemVandløbsStationsnr.Navn på deloplandAktuelmedianminimumsvandføring1995-2005(medspildevand)Kravværditil medianminimumsvandføringModelleretmiddelindvindingidelvandoplandet(1995-2005)Modelleretmiddelindvindingidelvandoplandet,hvor derskermålopfyldelse i vandløbeneModelleretdifference imiddelindvinding(1995-2005)ift.opfyldelseaf miljømål idelvandoplandetØresund2.3.8 MølleåenKBH 500012Dumpedalsrende0,1 1KBH 500013Dumpedalsrende0,1 12KBH 500080Dumpedalsrende0,1 1Mølleå 500119Vassingerødløbet0,0 0Mølleå 500007 Hestetangs å 17,9 18Mølleå 500008Vassingerødløbet4,2 4Mølleå 500009 Hestetangså 2,3 3Mølleå 500010 Hestetangs å 38,5 6fiktiv station 44,5 44fiktiv station 122,8 122fiktiv station 169,5 163fiktiv station 172,2 165fiktiv station 175,1 169l/sl/s1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år5.878 3.296 2.582VandplanDelvandoplandNavn på vandløbssystemVandløbsStationsnr.Navn på deloplandAktuelmedianminimumsvandføring1995-2005(medspildevand)Kravværditil medianminimumsvandføringModelleretmiddelindvindingidelvandoplandet(1995-2005)Modelleretmiddelindvindingidelvandoplandet,hvor derskermålopfyldelse i vandløbeneModelleretdifference imiddelindvinding(1995-2005)ift.opfyldelseaf miljømål idelvandoplandetØresund2.3.9 Københavnl/sl/sfiktiv station 0,0 0fiktiv station 0,0 0fiktiv station 0,0 1fiktiv station 0,0 01.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år7.509 4.195 3.314VandplanDelvandoplandNavn på vandløbssystemVandløbsStationsnr.Navn på deloplandAktuelmedianminimumsvandføring1995-2005(medspildevand)Kravværditil medianminimumsvandføringModelleretmiddelindvindingidelvandoplandet(1995-2005)Modelleretmiddelindvindingidelvandoplandet,hvor derskermålopfyldelse i vandløbeneModelleretdifference imiddelindvinding(1995-2005)ift.opfyldelseaf miljømål idelvandoplandetØresund2.3.100 ØstAmager, Salt- ogPeberholml/sl/s1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år687 334 3535. Grundvand, side 43


VandplanDelvandoplandNavn på vandløbssystemVandløbsStationsnr.Navn på deloplandAktuelmedianminimumsvandføring1995-2005(medspildevand)Kravværditil medianminimumsvandføringModelleretmiddelindvindingidelvandoplandet(1995-2005)Modelleretmiddelindvindingidelvandoplandet,hvor derskermålopfyldelse i vandløbeneModelleretdifference imiddelindvinding(1995-2005)ift.opfyldelseaf miljømål idelvandoplandetKøge Bugt2.4.1 SydvestligeAmagerl/sl/sfiktiv station 0,7 1fiktiv station 0,7 11.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år1.399 509 891VandplanDelvandoplandNavn på vandløbssystemVandløbsStationsnr.Navn på deloplandAktuelmedianminimumsvandføring1995-2005(medspildevand)Kravværditil medianminimumsvandføringModelleretmiddelindvindingidelvandoplandet(1995-2005)Modelleretmiddelindvindingidelvandoplandet,hvor derskermålopfyldelse i vandløbeneModelleretdifference imiddelindvinding(1995-2005)ift.opfyldelseaf miljømål idelvandoplandetKøge Bugt2.4.2 Harrestrup Ål/sl/sKBH 530102 Harrestrup Å 0,0 6KBH 530103 Sømose Å 0,0 0KBH 530104 Bymose Rende 0,0 0KBH 530105 Harrestrup Å 0,0 3fiktiv station 0,0 6fiktiv station 0,0 12fiktiv station 0,0 12fiktiv station 0,0 14fiktiv station 0,0 14fiktiv station 0,0 41.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år6.815 3.177 3.638VandplanDelvandoplandNavn på vandløbssystemVandløbsStationsnr.Navn på deloplandAktuelmedianminimumsvandføring1995-2005(medspildevand)Kravværditil medianminimumsvandføringModelleretmiddelindvindingidelvandoplandet(1995-2005)Modelleretmiddelindvindingidelvandoplandet,hvor derskermålopfyldelse i vandløbeneModelleretdifference imiddelindvinding(1995-2005)ift.opfyldelseaf miljømål idelvandoplandetKøge Bugt2.4.3 St. Vejleå ogLl. Vejleål/sl/sStore Vejleå 530044 Bækrenden 0,0 5KBH 530027 Lille-Vejleå 0,0 0KBH 530030 Lille-Vejleå 0,2 2KBH 530038 t.t. Store-Vejleå 5,0 15KBH 530040 Lille-Vejleå 1,1 4KBH 530042 Lille-Vejleå 1,2 3KBH 530043 Store-Vejleå 5,0 13KBH 530070 Store-Vejleå 5,0 19KBH 530072 Store-Vejleå 4,9 5KBH 530076 Store-Vejleå 3,6 4KBH 530086 Store-Vejleå 4,9 61.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år14.031 3.855 10.1755. Grundvand, side 44


fiktiv station 5,0 21fiktiv station 1,1 4VandplanDelvandoplandNavn på vandløbssystemVandløbsStationsnr.Navn på deloplandAktuelmedianminimumsvandføring1995-2005(medspildevand)Kravværditil medianminimumsvandføringModelleretmiddelindvindingidelvandoplandet(1995-2005)Modelleretmiddelindvindingidelvandoplandet,hvor derskermålopfyldelse i vandløbeneModelleretdifference imiddelindvinding(1995-2005)ift.opfyldelseaf miljømål idelvandoplandetKøge Bugt2.4.4. Olsbæk,Rørmoseløbet ogKarlstrupmosebækKøge Bugt 530116 Kildebrønde 0,4 1Køge Bugt 530015 møllebæk 1,4 2Køge Bugt 530016KarlstrupMosebæk0,3 0Køge Bugt 530018 Rørmoseløbet 0,0 0Køge Bugt 530022 Grevebækken 1,4 1Køge Bugt 530023 Grevebækken 1,0 2Køge Bugt 530024 Olsbæk 0,0 0Køge Bugt 530025 Olsbæk 2,3 4fiktiv station 0,0 0fiktiv station 0,0 0fiktiv station 2,3 4fiktiv station 5,2 5fiktiv station 5,2 5l/sl/s1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år2.999 1.181 1.818VandplanDelvandoplandNavn på vandløbssystemVandløbsStationsnr.Navn på deloplandAktuelmedianminimumsvandføring1995-2005(medspildevand)Kravværditil medianminimumsvandføringModelleretmiddelindvindingidelvandoplandet(1995-2005)Modelleretmiddelindvindingidelvandoplandet,hvor derskermålopfyldelse i vandløbeneModelleretdifference imiddelindvinding(1995-2005)ift.opfyldelseaf miljømål idelvandoplandetKøge Bugt2.4.5 Solrød Bæk,Skensved Å ogsmåvandløb nordfor Køgel/sl/sKøge Bugt 530065 Skensved Å 4,3 7Køge Bugt 530150 Ejrebæk 0,0 0Køge Bugt 530004 Skensved å 0,8 1Køge Bugt 530005 Skensved å 0,0 0Køge Bugt 530006 Kobæk 0,0 0Køge Bugt 530007 Skensved å 1,1 1Køge Bugt 530009 Skensved å 3,6 6Køge Bugt 530012 Solrød bæk 0,9 2fiktiv station 0,0 0fiktiv station 1,6 2fiktiv station 0,0 0fiktiv station 0,8 1fiktiv station 3,7 6fiktiv station 1,5 3fiktiv station 0,0 0fiktiv station 0,8 11.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år6.941 3.219 3.7225. Grundvand, side 45


VandplanDelvandoplandNavn på vandløbssystemVandløbsStationsnr.Navn på deloplandAktuelmedianminimumsvandføring1995-2005(medspildevand)Kravværditil medianminimumsvandføringModelleretmiddelindvindingidelvandoplandet(1995-2005)Modelleretmiddelindvindingidelvandoplandet,hvor derskermålopfyldelse i vandløbeneModelleretdifference imiddelindvinding(1995-2005)ift.opfyldelseaf miljømål idelvandoplandetKøge Bugt2.4.6 Køge ÅKystnære oplande 580007 Køge å 12,6 10Kystnære oplande 580022t.t. Køge å, Gl.Lellinge7,3 7Køge Å 580006KimmerslevMøllebæk0,0 0Køge Å 580009 Køge å 12,2 8Køge Å 580020Kimmerslevmøllebæk10,4 1Køge Å 580023 Borup Bæk 0,2 0Køge Å 580024 Borup Bæk 0,3 0Køge Å 580033Tilløb tilKimmerslev sø0,1 0Køge Å 580035 Sølvbækken 1,7 1Køge Å 580037t.t.Kimmerslevmøllebæk0,1 0Køge Å 580038 Køge å 12,0 7Køge Å 580040tilløb fraBjæverskov0,1 0Køge Å 580041 Køge å 12,3 9Køge Å 580042tilløb fraSkulkerup skov1,7 2Køge Å 580043 Køge å 12,3 9Køge Å 580044 Køge å 12,3 9Køge Å 580046 Sølvbækken 0,0 0Køge Å 580048 Slimminge Å 0,5 1Køge Å 580051Vemmedrupvandløbet0,5 0Køge Å 580052 Nyhusløbet 0,0 0Køge Å 580053Gummersmarkevandløbet0,9 0Køge Å 580054 Egeris Bæk 0,0 0Køge Å 580008 Slimminge å 1,6 1Køge Å 580028 Ejby Møllebæk 0,6 1Køge Å 580030 Slimminge å 0,0 0Køge Å 580031 Slimminge å 0,0 0Køge Å 580032 Sølvbækken 1,1 1fiktiv station 1,5 1fiktiv station 0,7 1fiktiv station 1,5 1fiktiv station 0,0 0fiktiv station 12,7 10fiktiv station 12,7 10fiktiv station 12,7 11l/sl/s1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år11.912 6.060 5.8525. Grundvand, side 46


VandplanDelvandoplandNavn på vandløbssystemVandløbsStationsnr.Navn på deloplandAktuelmedianminimumsvandføring1995-2005(medspildevand)Kravværditil medianminimumsvandføringModelleretmiddelindvindingidelvandoplandet(1995-2005)Modelleretmiddelindvindingidelvandoplandet,hvor derskermålopfyldelse i vandløbeneModelleretdifference imiddelindvinding(1995-2005)ift.opfyldelseaf miljømål idelvandoplandetKøge Bugt2.4.7 Vedskølle Ål/sl/sKøge Bugt 590002 Vedskølle å 3,1 3Køge Bugt 590003 Vedskølle å 2,1 2Køge Bugt 590006 Holmebæk 0,0 0Køge Bugt 590008 Vedskølle å 1,5 2Køge Bugt 590010 Vedskølle å 0,9 1Køge Bugt 590066 Vedskølle å 0,2 0Køge Bugt 590071 Vedskølle å 1,9 2Køge Bugt 590075 Vedskølle å 3,4 4fiktiv station 3,4 4fiktiv station 3,5 41.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år1.186 803 383VandplanDelvandoplandNavn på vandløbssystemVandløbsStationsnr.Navn på deloplandAktuelmedianminimumsvandføring1995-2005(medspildevand)Kravværditil medianminimumsvandføringModelleretmiddelindvindingidelvandoplandet(1995-2005)Modelleretmiddelindvindingidelvandoplandet,hvor derskermålopfyldelse i vandløbeneModelleretdifference imiddelindvinding(1995-2005)ift.opfyldelseaf miljømål idelvandoplandetKøge Bugt2.4.8 TryggevældeÅTryggevælde Å 590065 Tryggevælde å 15,1 14Tryggevælde Å 590077 Storkebæk 32,1 11Tryggevælde Å 590078 Stenkilde bæk 15,0 13Tryggevælde Å 590080 Stevns å 11,3 5Tryggevælde Å 590083 Stenkilde bæk 2,0 2Tryggevælde Å 590084 Stenkilde bæk 5,0 5Tryggevælde Å 590085Skrosbjergbækken1,0 1Tryggevælde Å 590086 Freerslev å 6,0 6Tryggevælde Å 590087 Freerslev å 15,1 13Tryggevælde Å 590088 Freerslev å 20,1 18Tryggevælde Å 590089 t.t. Freerslev å 2,0 2Tryggevælde Å 590090 Tryggevælde å 20,1 18Tryggevælde Å 590092 Tryggevælde å 20,1 18Tryggevælde Å 590094 Tryggevælde å 35,1 31Tryggevælde Å 590097 Karise bæk 0,2 0Tryggevælde Å 590098 t.t. Stevns å 0,6 1Tryggevælde Å 590099 Stevns å 1,0 1Tryggevælde Å 590101 Stevns å 9,3 4Tryggevælde Å 590102 Tryggevælde å 55,1 48Tryggevælde Å 590103 Storkebæk 32,1 14Tryggevælde Å 590105 Storkebæk 0,3 0Tryggevælde Å 590108 t.t. Tryggevælde 1,1 1l/sl/s1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år2.556 2.020 5365. Grundvand, side 47


åTryggevælde Å 590111 Gammelsøbæk 1,0 1Tryggevælde Å 590113 Ellebæk 0,1 0Tryggevælde Å 590114 Sandbæk 3,8 3Tryggevælde Å 590116 Stevns å 124,7 77Tryggevælde Å 590119 Tryggevælde å 45,1 39Tryggevælde Å 590122 Krogbæk 32,1 14Tryggevælde Å 590138 Bækken 4,0 4Tryggevælde Å 590139 Bækken 5,0 4Tryggevælde Å 590140 Freerslev å 5,0 5Tryggevælde Å 590142 Kanderød Bæk 0,0 0Tryggevælde Å 590082t.t. Stenkildebæk0,0 0Tryggevælde Å 590093LilleSkrosbjergbæk0,0 0Tryggevælde Å 590109 Hårlev bæk 0,4 0Tryggevælde Å 590034 Ellebæk 0,0 0Tryggevælde Å 590095 Storkebæk 0,0 0Tryggevælde Å 590062 t.t. Freerslev å 0,0 0fiktiv station 151,4 99fiktiv station 151,9 100fiktiv station 151,4 99VandplanDelvandoplandNavn på vandløbssystemVandløbsStationsnr.Navn på deloplandAktuelmedianminimumsvandføring1995-2005(medspildevand)Kravværditil medianminimumsvandføringModelleretmiddelindvindingidelvandoplandet(1995-2005)Modelleretmiddelindvindingidelvandoplandet,hvor derskermålopfyldelse i vandløbeneModelleretdifference imiddelindvinding(1995-2005)ift.opfyldelseaf miljømål idelvandoplandetKøge Bugt2.4.9 Småvandløbpå Stevnsl/sl/sfiktiv station 4,1 3fiktiv station 4,1 4fiktiv station 4,4 4fiktiv station 5,9 5fiktiv station 3,5 31.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år474 387 87VandplanDelvandoplandNavn på vandløbssystemVandløbsStationsnr.Navn på deloplandAktuelmedianminimumsvandføring1995-2005(medspildevand)Kravværditil medianminimumsvandføringModelleretmiddelindvindingidelvandoplandet(1995-2005)Modelleretmiddelindvindingidelvandoplandet,hvor derskermålopfyldelse i vandløbeneModelleretdifference imiddelindvinding(1995-2005)ift.opfyldelseaf miljømål idelvandoplandetSmålandsfarvandet2.5.1 Tude ÅKystnære oplande 540005 Støvlebæk 1,1 1Kystnære oplande 540011Tørremøllerende1,2 0Kystnære oplande 540012 Fladmose å 1,0 1Kystnære oplande 540017 Fladmose å 1,0 1Kystnære oplande 540025 Tjærebyrende 0,9 1l/sl/s1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år10.853 10.016 8385. Grundvand, side 48


Tude Å 560073 Lyngbækken 4,6 4Tude Å 560074 Lyngbækken 2,0 2Tude Å 560075 Tude å 0,2 0Tude Å 560076 Bjørnevad å 12,7 0Tude Å 560077 Øllemose rende 0,3 0Tude Å 560079 Bolbjerg rende 0,4 0Tude Å 560080 Bolbjerg rende 0,1 0Kystnære oplande 560100 Bækkerende 1,0 1Tude Å 560004 Tude å 56,4 42Tude Å 560036 Tude å 349,6 100Tude Å 560038 Valbæksrende 0,3 0Tude Å 560040 Tude å 329,9 83Tude Å 560043 Gudum å 14,5 13Tude Å 560044 Vestermose å 1,3 1Tude Å 560045 Vestermose å 0,5 0Tude Å 560047 Skovse å 8,7 8Tude Å 560048 Skovse å 2,8 3Tude Å 560050 Skovse å 5,3 5Tude Å 560051 Skovse å 6,2 6Tude Å 560054 Tude å 87,3 64Tude Å 560055 Engbæk 0,2 0Tude Å 560056 Råmose Løb 2,6 2Tude Å 560057 Tude å 70,7 49Tude Å 560058 Tude å 68,5 47Tude Å 560060 Tude å 57,3 48Tude Å 560061 Tude å 60,5 51Tude Å 560064 Ålerende 0,3 0Tude Å 560065 t.t. Tude 1,9 1Tude Å 560066Munkebjergbyløbet1,4 1Tude Å 560067Munkebjergbyløbet1,3 1Tude Å 560070 Tude å 7,0 5Tude Å 560071Skovnæsbækken0,4 0Tude Å 560072 Tude å 2,6 2Tude Å 560081 Bjørnevad å 0,1 0Tude Å 560082Skjævtemoseløbet0,2 0Tude Å 560085 Råmose Løb 1,4 1Tude Å 560113 Tude å 77,0 54Tude Å 560120 Ålerende 0,3 0Tude Å 560149 Tude å 82,3 59Tude Å 560150 Tude å 85,3 61Tude Å 560155 Tude å 13,0 12Tude Å 560156 Tude å 17,1 16Tude Å 560157 Tude å 23,3 21Tude Å 560158 Tude å 56,0 47Tude Å 560159 Tude å 55,5 47Tude Å 560161 Tude å 76,3 54Tude Å 560162 Tude å 388,2 117Vårby Å 560005 Vårby å 58,8 395. Grundvand, side 49


Vårby Å 560007 Vårby å 43,7 29Vårby Å 560008 Vårby å 42,8 32Vårby Å 560010 Bjerge å 5,9 2Vårby Å 560011 Bjerge å 6,1 2Vårby Å 560013 Seerdrup å 24,3 20Vårby Å 560014 Lindes å 11,6 8Vårby Å 560020 Øllemose rende 0,0 0Vårby Å 560025 Vårby å 46,9 31Vårby Å 560026 Seerdrup å 12,2 8Vårby Å 560028 Bøstrup å 0,2 0Vårby Å 560032 Bjerge å 6,6 2Vårby Å 560033 Marbæks rende 4,1 0Vårby Å 560035 Bjerge å 3,8 3Vårby Å 560109 Harrested å 6,0 6Vårby Å 560110 Harrested å 1,9 3Vårby Å 560116 Seerdrup å 22,5 18Vårby Å 560117 Bjerge å 16,1 12Vårby Å 560119 Lindes å 4,5 1Vårby Å 560139 Bjerge å 0,7 1Vårby Å 560029 Vejrbæk 0,0 0Vårby Å 560016 Lindes å 0,0 0Vårby Å 560154 Marbæksrende 0,0 0Tude Å 560059 Flaskerende 0,0 0Tude Å 560078 Skelbæk 0,5 0Tude Å 560052 Skovse å 0,0 0fiktiv station 230,0 4fiktiv station 0,6 1fiktiv station 0,6 1fiktiv station 0,0 0fiktiv station 0,6 1fiktiv station 0,6 1fiktiv station 2,0 0fiktiv station 2,7 1fiktiv station 1,6 0fiktiv station 1,1 1fiktiv station 1,1 1fiktiv station 1,2 0fiktiv station 532,4 218fiktiv station 60,5 40VandplanDelvandoplandNavn på vandløbssystemVandløbsStationsnr.Navn på deloplandAktuelmedianminimumsvandføring1995-2005(medspildevand)Kravværditil medianminimumsvandføringModelleretmiddelindvindingidelvandoplandet(1995-2005)Modelleretmiddelindvindingidelvandoplandet,hvor derskermålopfyldelse i vandløbeneModelleretdifference imiddelindvinding(1995-2005)ift.opfyldelseaf miljømål idelvandoplandetSmålandsfarvandet2.5.2 Agersø-Omøl/sl/s1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år0 0 05. Grundvand, side 50


VandplanDelvandoplandNavn på vandløbssystemVandløbsStationsnr.Navn på deloplandAktuelmedianminimumsvandføring1995-2005(medspildevand)Kravværditil medianminimumsvandføringModelleretmiddelindvindingidelvandoplandet(1995-2005)Modelleretmiddelindvindingidelvandoplandet,hvor derskermålopfyldelse i vandløbeneModelleretdifference imiddelindvinding(1995-2005)ift.opfyldelseaf miljømål idelvandoplandetSmålandsfarvandet2.5.3 Salto ÅSaltø Å 570180 Snogbæk 0,7 1Saltø Å 570182 Snogbæk 1,1 1Saltø Å 570183 t.t. Snogbæk 0,2 0Saltø Å 570184 Piberå 2,2 2Saltø Å 570185 Ellebæk 0,1 0Saltø Å 570187 Saltø å 2,3 2Saltø Å 570188 Saltø å 4,7 4Saltø Å 570189 Saltø å 6,1 5Saltø Å 570191 Saltø å 7,2 5Saltø Å 570193 Saltø å 14,6 9Saltø Å 570194 Kohavegrøften 0,4 0Saltø Å 570195 Kohavegrøften 9,1 1Saltø Å 570196 t.t. Saltø å 10,5 2Saltø Å 570197 Saltø å 20,8 8Saltø Å 570199 Lunggrøften 0,1 0Saltø Å 570216 Saltø å 30,9 16Saltø Å 570217 Harrested å 5,2 4Saltø Å 570219 Harrested å 4,8 3Saltø Å 570220 Harrested å 2,0 2Saltø Å 570228 Saltø å 24,7 12Saltø Å 570250 Saltø å 10,6 6Saltø Å 570186Maglemoserende0,0 0Saltø Å 570211 Stibæksgrøften 0,0 0Saltø Å 570215 t.t. Saltø å 0,0 0fiktiv station 0,0 0fiktiv station 32,0 15l/sl/s1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år1.051 1.051 0VandplanDelvandoplandNavn på vandløbssystemVandløbsStationsnr.Navn på deloplandAktuelmedianminimumsvandføring1995-2005(medspildevand)Kravværditil medianminimumsvandføringModelleretmiddelindvindingidelvandoplandet(1995-2005)Modelleretmiddelindvindingidelvandoplandet,hvor derskermålopfyldelse i vandløbeneModelleretdifference imiddelindvinding(1995-2005)ift.opfyldelseaf miljømål idelvandoplandetSmålandsfarvandet2.5.4 Susål/sl/sRingsted Å 570062 Ringsted å 314,5 299Ringsted Å 570063 Høm Lilleå 73,1 2Ringsted Å 570064 Ringsted å 81,6 60Ringsted Å 570065 Frøsmose å 5,6 5Ringsted Å 570068 Frøsmose å 4,6 31.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år18.313 11.914 6.4005. Grundvand, side 51


Ringsted Å 570069 Frøsmose å 2,6 2Ringsted Å 570073 Flædemoseløbet 5,0 5Ringsted Å 570079 Vigersdal å 0,9 12Ringsted Å 570081 Kværkeby bæk 0,0 0Ringsted Å 570082 Kværkeby bæk 1,0 1Ringsted Å 570083 Adamshøjløbet 0,0 0Ringsted Å 570085 Fjællebroløbet 0,1 0Ringsted Å 570086 Stængebæk 0,0 0Ringsted Å 570088 Mølleåen 0,5 1Ringsted Å 570089 Mølleåen 0,2 3Ringsted Å 570130 Grønbæksløbet 1,8 1Ringsted Å 570135 t.t. Ringsted å 3,0 3Ringsted Å 570167 Gyrstinge sø 55,7 41Ringsted Å 570179 Ringsted å 206,3 105Ringsted Å 570241 Haraldsted å 4,0 4Ringsted Å 570255 Ringsted å 206,3 102Ringsted Å 570271 Vigersdal å 1,4 31Ringsted Å 570389 Stængebæk 0,0 0Ringsted Å 570392 Haraldsted Å 6,0 6Ringsted Å 570393 Høm Lilleå 2,0 2Ringsted Å 570394 Vognsbæk 5,0 5Ringsted Å 570395 Fjællebroløbet 0,1 0Suså 570004 Suså 212,6 156Suså 570005 Suså 192,6 139Suså 570008 Suså 114,3 64Suså 570012 møllebæk 7,0 7Suså 570013 Suså 35,0 35Suså 570014 Suså 40,0 40Suså 570017 Skidenrende 5,0 5Suså 570020 Suså 77,1 57Suså 570023 Torpe kanal 5,1 5Suså 570025 Søbæk 3,0 3Suså 570026 Søbæk 4,0 4Suså 570027 Søbæk 4,0 4Suså 570028 Svalebæk 0,0 0Suså 570030 Orned bæk 1,0 1Suså 570032 Orned bæk 1,0 1Suså 570035 Vendebæk 2,0 2Suså 570036 Lilleå 11,7 9Suså 570037 Lilleå 0,0 0Suså 570041 Vendebæk 0,0 0Suså 570043 Gasemose bæk 0,0 1Suså 570045 Tuel å 57,1 32Suså 570046 Tuel å 20,0 15Suså 570047 Tuel å 46,7 19Suså 570048 Suså 82,1 61Suså 570050 Telemarksgrøft 7,0 6Suså 570051 Torpe kanal 7,1 6Suså 570052 t.t. Torpe kanal 0,0 0Suså 570053 Lynge bæk 20,4 185. Grundvand, side 52


Suså 570055 Møllebæk 4,0 4Suså 570057Engelsborgbækken1,0 1Suså 570091 Suså 223,4 146Suså 570093 Barmose bæk 1,0 1Suså 570106 Suså 124,3 81Suså 570108 Suså 82,1 70Suså 570109 Vasebæk 0,0 0Suså 570111 Søbæk 4,0 4Suså 570120 Jydebæk 25,0 18Suså 570122 Jydebæk 10,1 8Suså 570123 Jydebæk 5,1 4Suså 570132 Hulebæk 2,0 2Suså 570133Vællebæksrende2,0 2Suså 570136 Suså 5,0 5Suså 570137 t.t. Tystrup sø 10,0 9Suså 570148 Suså 75,0 57Suså 570170 Lilleå 16,7 14Suså 570198 Valmose grøft 24,5 12Suså 570227 Suså 688,7 576Suså 570230 Torpe kanal 33,5 23Suså 570253 Suså 570,3 490Suså 570254 Suså 45,0 42Suså 570258 Suså 679,2 577Suså 570264 Suså 222,6 145Suså 570266 Torpe kanal 4,1 4Suså 570267 Lilleå 16,7 15Suså 570272 Tuel å 52,1 27Suså 570279 t.t. Suså 3,0 3Suså 570280 t.t. Suså 3,0 3Suså 570284 Gillesbæk 3,0 2Suså 570286 Skiderende 4,0 4Suså 570287 Jydebæk 20,1 18Suså 570306 Vendebæk 0,0 0Suså 570308 Lilleå 23,4 17Suså 570311 t.t. Møllebæk 1,0 1Suså 570312 Møllebæk 5,0 5Suså 570313 Lynge bæk 2,0 2Suså 570316Horsebøgbækken8,0 7Suså 570317 Hæglinge å 25,0 19Suså 570320Knudstruprenden0,3 0Suså 570323 Hulebæk 3,0 3Suså 570325Tornemoserende1,0 1Suså 570326 Torpe kanal 2,0 2Suså 570327 Torpe grøft 1,0 1Suså 570328 Torpe kanal 10,1 9Suså 570330 t.t. Suså 0,0 0Suså 570332 Krogrenden 0,0 0Suså 570335 Valmosegrøft 4,0 45. Grundvand, side 53


Suså 570368 Ørbæk Rende 1,0 1Suså 570408KongskildeMøllebæk6,0 5Suså 570410 Hulebæk 7,0 6Suså 570417 Hulebæk 3,0 3Suså 570418 Suså 172,6 122Suså 570421KongskildeMøllebæk15,0 14Suså 570128 Suså 0,0 0Suså 570283 Svalebæk 0,0 0Suså 570112Troelstrupbækken0,0 0Suså 570299 Vasebæk 0,0 0Suså 570399 Gillesbæk 0,0 0Suså 570107 Orned bæk 0,0 0Suså 570031 Orned bæk 0,0 0Suså 570105 Lilleå 0,0 0Suså 570307Storkemosegrøften0,0 0Suså 570305 Havebundsløbet 0,0 0Suså 570042 Gasemose bæk 0,0 1Suså 570303 Gasemose bæk 0,0 1Suså 570398 Flomgrøft 0,0 0Suså 570061Knudstruprenden0,0 0Suså 570424T.t. TaseMøllesø0,0 0Suså 570324 Pilebæk 0,0 0Suså 570339 Torpe kanal 0,0 0Suså 570329 Ellebæk 0,0 0Ringsted Å 570066 Flædebæk 0,0 0Ringsted Å 570240 Flædebæk 0,0 0Ringsted Å 570090 Ålbæk 0,0 2Ringsted Å 570087 Stængebæk 0,0 0Ringsted Å 570391T.t HaraldstedSø0,0 0Ringsted Å 570070 Frøsmose å 0,0 0fiktiv station 0,0 0fiktiv station 1,1 1fiktiv station 693,7 581VandplanDelvandoplandNavn på vandløbssystemVandløbsStationsnr.Navn på deloplandAktuelmedianminimumsvandføring1995-2005(medspildevand)Kravværditil medianminimumsvandføringModelleretmiddelindvindingidelvandoplandet(1995-2005)Modelleretmiddelindvindingidelvandoplandet,hvor derskermålopfyldelse i vandløbeneModelleretdifference imiddelindvinding(1995-2005)ift.opfyldelseaf miljømål idelvandoplandetSmålandsfarvandet2.5.5 Sydsjællandl/sl/sKystnære oplande 570351 Kyllebæk 4,2 4Kystnære oplande 600130 Køng å 10,1 8Kystnære oplande 600132 Næs å 6,0 61.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år2.364 1.946 4185. Grundvand, side 54


Fladså 570169 Fladså 22,3 14Fladså 570206 Fladså 1,0 0Fladså 570224 Fladså 2,4 2Fladså 570225 Snesere å 1,1 1Fladså 570226 Snesere å 2,1 2Fladså 570232 Fladså 0,9 0Fladså 570233 Fladså 1,3 1Fladså 570234 Fladså 0,8 1Fladså 570236 Fladså 1,8 1Fladså 570244 Fladså 16,2 10Fladså 570245 Fladså 6,5 6Fladså 570293 Fladså 26,4 15Fladså 570295 Fladså 23,3 14Bøgestrøm 600110 Vinterbølle bæk 0,0 0fiktiv station 1,6 1fiktiv station 26,5 15fiktiv station 0,0 0fiktiv station 5,4 4fiktiv station 6,1 7fiktiv station 10,3 9fiktiv station 1,3 1fiktiv station 1,2 1fiktiv station 1,4 1fiktiv station 1,5 1VandplanDelvandoplandNavn på vandløbssystemVandløbsStationsnr.Navn på deloplandAktuelmedianminimumsvandføring1995-2005(medspildevand)Kravværditil medianminimumsvandføringModelleretmiddelindvindingidelvandoplandet(1995-2005)Modelleretmiddelindvindingidelvandoplandet,hvor derskermålopfyldelse i vandløbeneModelleretdifference imiddelindvinding(1995-2005)ift.opfyldelseaf miljømål idelvandoplandetØstersøen2.6.1 Stevns-FakseBugtl/sl/sFakse Bugt 600003 Vivede mølleå 4,3 4Fakse Bugt 600068 Vivede mølleå 0,4 0Fakse Bugt 600069 Vivede mølleå 2,9 3Fakse Bugt 600071 Vivede mølleå 4,5 4Fakse Bugt 600074 kilde å 1,8 1Fakse Bugt 600081 Spangsbæk 5,9 5Fakse Bugt 600086 Lejdebæk 1,3 1Fakse Bugt 600087 Lejdebæk 1,5 1Fakse Bugt 600089 t.t. Spangsbæk 2,1 2Fakse Bugt 600091 Kildeå 0,8 1Præstø Fjord 600120 Orup bæk 1,0 1Fakse Bugt 600030 Fakse å 1,0 1Fakse Bugt 600033 Fakse å 25,0 22Fakse Bugt 600034 Fakse å 52,0 22Fakse Bugt 600036 Lille å 0,5 1Fakse Bugt 600037 Lille å 0,3 0Fakse Bugt 600067 Vivede mølleå 0,0 01.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år2.224 2.218 65. Grundvand, side 55


Præstø Fjord 600117 t.t. Orup bæk 0,0 0Præstø Fjord 600119 t.t. Orup bæk 0,0 0fiktiv station 54,0 21fiktiv station 79,4 41fiktiv station 1,1 1fiktiv station 0,5 1fiktiv station 4,4 4fiktiv station 1,9 1fiktiv station 5,9 5fiktiv station 1,5 1VandplanDelvandoplandNavn på vandløbssystemVandløbsStationsnr.Navn på deloplandAktuelmedianminimumsvandføring1995-2005(medspildevand)Kravværditil medianminimumsvandføringModelleretmiddelindvindingidelvandoplandet(1995-2005)Modelleretmiddelindvindingidelvandoplandet,hvor derskermålopfyldelse i vandløbeneModelleretdifference imiddelindvinding(1995-2005)ift.opfyldelseaf miljømål idelvandoplandetØstesøen2.6.2 Risby Å-Præstø Fjordl/sl/sPræstø Fjord 600002 Tubæk å 16,4 12Præstø Fjord 600004 Krobæk 1,0 1Præstø Fjord 600007 Tubæk 9,0 6Præstø Fjord 600008 Skvatten 3,6 2Præstø Fjord 600009 Hulebæk 0,4 1Præstø Fjord 600039 Skvatten 2,2 1Præstø Fjord 600040 Risby å 3,0 1Præstø Fjord 600111 Tubæk 18,0 13Præstø Fjord 600112 Risby å 0,8 1Præstø Fjord 600114 Hulebæk 0,6 1Præstø Fjord 600115 Hulebæk 0,3 1Præstø Fjord 600124 Krobæk 0,7 1Præstø Fjord 600125 Krobæk 0,6 1Præstø Fjord 600127 Rødlersbæk 6,3 1Præstø Fjord 600123 Krobæk 1,0 1fiktiv station 1,0 1fiktiv station 16,7 10fiktiv station 0,5 1fiktiv station 6,3 11.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år765 266 498VandplanDelvandoplandNavn på vandløbssystemVandløbsStationsnr.Navn på deloplandAktuelmedianminimumsvandføring1995-2005(medspildevand)Kravværditil medianminimumsvandføringModelleretmiddelindvindingidelvandoplandet(1995-2005)Modelleretmiddelindvindingidelvandoplandet,hvor derskermålopfyldelse i vandløbeneModelleretdifference imiddelindvinding(1995-2005)ift.opfyldelseaf miljømål idelvandoplandetl/sl/s 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /årØstesøen 895 834 615. Grundvand, side 56


2.6.3 Bøgestrøm-StorstrømmenBøgestrøm 600015 møllebæk 2,3 2Bøgestrøm 600080 Langerøds bæk 0,7 1Bøgestrøm 600100 Langerøds bæk 0,7 1Bøgestrøm 600106 møllebæk 2,8 2Mern Å 600001 Mern å 6,0 5Mern Å 600005 Ellestedrenden 2,8 3Mern Å 600042 Mern å 0,1 0Mern Å 600043 Mern å 3,2 3Mern Å 600044 Mern å 8,6 7Mern Å 600045 Mern å 5,9 5Mern Å 600046Hestoftevandløbet1,8 2Mern Å 600047Præstemarksvandløbet1,1 1Mern Å 600053Præstemarksvandløbet0,5 1Mern Å 600054Præstemarksvandløbet0,5 1Mern Å 600059Hestoftevandløbet2,3 2Mern Å 600062 Mern å 9,5 8Mern Å 600063 Mern å 4,2 4Mern Å 600064 Mern å 2,9 3Mern Å 600057 Mern å 0,0 0Præstø Fjord 600006 Ambæk bæk 0,0 0Bøgestrøm 600082 Vasebæk 0,0 0Bøgestrøm 600099 Vasebæk 0,0 0Bøgestrøm 600105 møllebæk 0,0 0fiktiv station 8,7 7fiktiv station 0,8 1fiktiv station 0,0 0fiktiv station 2,8 25. Grundvand, side 57


B. Bilag til baggrundsnotat: Delvandoplande på Sjælland,Lolland, Falster og MønDelvandoplande i Hovedvandopland Kalundborg5. Grundvand, side 58


Delvandoplande i Hovedvandopland Isefjord og Roskilde Fjord5. Grundvand, side 59


Delvandoplande i Hovedvandopland Øresund5. Grundvand, side 60


Delvandoplande i Hovedvandopland Køge Bugt5. Grundvand, side 61


Delvandoplande i Hovedvandopland Smålandsfarvandet på Sjælland5. Grundvand, side 62


Delvandoplande i Hovedvandopland Østersøen på Sjælland5. Grundvand, side 63


Delvandoplande i Hovedvandopland Smålandsfarvandet på Lolland,Falster og Møn5. Grundvand, side 64


Delvandoplande i Hovedvandopland Østersøen på Lolland, Falster ogMøn5. Grundvand, side 65


6. Punktkilder6.1 IndledningDette notat beskriver hvordan data for punktkilder er anvendt i vandplanerneog den usikkerhed der knytter sig hertil.Udledninger fra punktkilderne beregnes for både status og baselineog nogle steder foreslås gennemført en supplerende indsats. Statuser beregnet for 2005 medmindre andet er anført. Baseline er udledningeni 2015 efter at der frem til 2012 er gennemført de tiltag somallerede er besluttet med regionplaner og spildevandsplaner.Den supplerende indsats for punktkilder er den indsats der vurderesat være behov for til at sikre målopfyldelse i vandområderne indenudgangen af 2015. De forskellige virkemidler (indsatser) er nærmerebeskrevet i virkemiddelkataloget /1/.Beregning af udledninger er foretaget for den enkelte punktkilde ognotatet beskriver hvordan denne beregning er foretaget, særlig i desituationer hvor der mangler data.Til vandplanerne findes en række kortbilag med blandt andet data forpunktkilder. De kan ses interaktivt på http://miljoegis.mim.dk.Bilag 6.3 og 6.4 præsenterer et uddrag af data for HovedvandoplandØstersøen.Når det er vigtigt, at udledningen beregnes for den enkelte punktkilde– uanset type – er det fordi vurderingen af de enkelte vandområderbaseres på vurdering af tilstand og beregning af belastningsforholdfor hvert af de små deloplande til vandløb og søer, som tilsammenudgør det aktuelle vandområde.Det er derfor nødvendigt at knytte hver enkelt punktkildeudledning tildet delopland hvor den udgør en del af belastningen.Hovedvandopland Østersøen er således opdelt i deloplande hvor derfor hvert delopland er foretaget samlede belastningsopgørelser somer vurderet i forhold til vandområdets tilstand, udvikling og målsætning.6.1.1 Usikkerhed på oplandeDe enkelte punktkilders belastningsbidrag er medregnet i det opland,hvor udløbet er registreret som et punkt med UTM-koordinater. DMUhar defineret de anvendte oplandsgrænser, men der er konstateretnogle uoverensstemmelser i forhold til de faktiske forhold, som erregistreret af Miljøcentret.Det har ikke været muligt at korrigere alle fundne fejl, ligesom detpga. manglende drænkort med registrering af afstrømning, der går6. Punktkilder, side 1


på tværs af vandskel, ikke har været muligt at korrigere oplandskortenefor sådanne forhold.Derfor kan udløbenes lokalisering i oplande være behæftet med fejl.Sådanne fejl vil primært være knyttet til udløb med beliggenhed tætpå en oplandsgrænse og i byområder.6.2 RenseanlægI bilag 6.3 er vist en oversigt over samtlige renseanlæg i HovedvandoplandØstersøen. Af oversigten fremgår udledningen af vand og stof(NPO) i status og baseline samt om der er foreslået en indsats påanlægget.6.2.1 StatusStatus beregnes på baggrund af udledningsdata for 2005. Data erhentet fra databasen WinSPV. Der er tale om data for udledningender som udgangspunkt er beregnet på grundlag af målinger på detenkelte renseanlæg. På mindre anlæg uden målinger, anvendes erfaringstalfra Miljøstyrelsen.For anlæg uden måling af vandmængde og/eller stofkoncentrationeranvender WinSPV standardtal, som de fremgår af NOVANA TekniskAnvisning for Punktkilder /5/. Dette gælder både kommunale og privaterenseanlæg.6.2.2 BaselineBaseline beregnes efter allerede gennemførte ændringer (siden 2005)og gennemførelse af de tiltag der med de kommunale spildevandsplanerer besluttet gennemført inden 2015.Hvis der ikke er ændringer sættes udledningen i baseline lig med udledningeni status. I forbindelse med forhøringen er data for renseanlægkvalificeret efter tilbagemelding fra kommunerne.Ved ændringer, herunder nedlæggelse af renseanlæg, beregnes udledningsmængdenfor NPO og vand i baseline for de tilbageværenderenseanlæg. Hvis der ikke findes data for udledningskoncentrationeraf NPO fra et renseanlæg, anvendes erfaringstal for udledningskoncentrationer,jf. tabel 1.6. Punktkilder, side 2


Anlægstype Total N – mg/l Total P – mg/l O (BI5 mod.) –mg/lU 47 10 290M 38 6,5 143MB 24 3,6 6,6MBN 19 2,3 4,2MBNK 12 0,6 3,4MBNDK 5,2 0,6 3,4MBNDKF 4.2 0,4 2,2Tabel 1. Erfaringstal for udledningskoncentrationer for 2003. /1, 3/Tallene i tabel 1 er vandføringsvægtede gennemsnit for 2003, foranlæg af de specifikke anlægstyper hvor der er målinger. Der udarbejdeshvert år nye tal for de forskellige rensegrader og der er småvariationer fra år til år.Bemærk yderligere, at dette er beregningsforudsætninger til gennemsnitligebelastningsopgørelser som ikke må forveksles med udlederkrav.Udlederkrav bør fastsættes med en vis margin større enddisse tal, og må vurderes i den konkrete udledning.6.2.3 IndsatsDer er foreslået gennemført en indsats på renseanlæg hvis det i etdelopland vurderes at målsætningerne for et vandområde ikke vilblive opfyldt medmindre renseanlægget udbygges eller nedlægges.Denne vurdering bygger bl.a. på beregning af BI 5 udledningen ivandløbets nederste punkt i deloplandet.6.2.4 Usikkerhed i dataVed transportberegninger er der usikkerhed på både den målte vandføringog den målte koncentration. Usikkerheden på vandføringen er idag begrænset væsentligt idet alle større renseanlæg har kontinuertregistrering af vandføringen. Årsvandmængden eller samtlige døgnvandmængderkan derfor inddrages i beregningerne. Koncentrationeni afløbsvandet bestemmes kun et mindre antal gange hvert år. Minimumsprøveantalleter fastlagt i spildevandsbekendtgørelsen /4/. Pårenseanlæg med en kapacitet under 100 PE skal der foreligge 2 prøverpr. år og for renseanlæg mellem 100 og 1.000 PE skal der foreligge6 analyser pr. år. På anlæg indtil 50.000 PE skal der analyseresmindst 12 prøver. På anlæg over 50.000 PE skal der analyseresmindst 24 prøver. Ved belastningsopgørelsen anvendes den bedstmulige opgørelse af vandmængderne sammen med de målte koncentrationer,derfor kan det generelt siges, at jo mere betydende en kildeer, jo bedre er udledningen bestemt.Analyseusikkerheden på koncentrationsbestemmelserne er mindreend 10 %. Usikkerheden i forbindelse med prøvetagningen kan imidlertidvære betydende. Hvor stor usikkerheden er, afhænger af spildevandetog prøvetagningsudstyret. For mekaniske renseanlæg erindholdet af partikulært stof så stort, at det kan være vanskeligt at6. Punktkilder, side 3


udtage en repræsentativ prøve af afløbsvandet. På moderne biologiskerenseanlæg med næringssaltfjernelse er indholdet af partikulærtstof lavt og afløbsvandet derfor så homogent at denne usikkerhed ervæsentligt reduceret. Usikkerheden på prøvetagningen reduceresogså, fordi flere og flere renseanlæg får installeret moderne permanentprøvetagningsudstyr.Når det forudsættes at prøverne er udtaget repræsentativt, kan derpå det enkelte anlæg være en væsentlig usikkerhed i bestemmelsenaf den samlede udledning. Usikkerheden knytter sig til de få bestemmelseraf koncentrationen. På hovedoplandsniveau, hvor der typiskvil være flere renseanlæg, vil usikkerheden dog blive begrænset, fordide enkelte usikkerheder udligner hinanden.6.3 RBU – Regnbetingede udløb (RBU)I bilag 6.4 er vist en oversigt over RBU i Hovedvandopland Østersøen.Af oversigten fremgår udledningen af vand og stof (NPO) i status ogbaseline samt om der er foreslået en indsats på udløbet.6.3.1 StatusDa WinRIS ikke har data fra kommunerne beliggende i vandområdeter placeringerne af RBU’erne bestemt ud fra tilgængelige spildevandsplaner.RBU’erne tilknyttes gennemsnitsudledningsmængder fraNOVANA-programmet 2006 for hhv. overfaldsbygværker og regnvandsledningertil de enkelte udledningspunkter. Der anvendes 4,1ha/bygværk i beregningerne samt værdierne i tabel 2BOD COD N PKg/RBU/år Kg/RBU/år Kg/RBU/år Kg/RBU/årF 186,8 933,8 72,4 18,5S 90,3 722,6 29,6 7,2Tabel 2. Erfaringstal for udledninger pr. RBU i situation 2. S er Seperatkloakeringog F er Fælleskloakering6.3.2 BaselineBaseline er generelt sat lig statussituationen, da det ikke har væretmuligt i de kommunale spildevandsplaner at udlede planlagte tiltag.De fejl der er i statusopgørelserne som følge af manglende data iWinRIS-databasen vil således også fremgå af baseline6.3.3 IndsatsDer er foreslået gennemført en indsats på overløbsbygværker, hvisdet i et delopland vurderes, at målsætningerne for et vandområdeikke vil blive opfyldt medmindre belastningen fra overløbene nedbringes.Denne vurdering bygger bl.a. på beregning af BI 5 udledningen ivandløbets nederste punkt i deloplandet.6. Punktkilder, side 4


Indsatsen består i etablering af first-flush bassin som udgangspunktpå 5 mm.6.3.4 UsikkerhedBelastningen fra de regnbetingede udledninger varierer meget fra årtil år afhængigt af det konkrete års nedbørsmønster (mængde ogintensitet).Da placeringer og type af de regnbetingede udledninger er sket ud frakommunernes spildevandsplaner kan der være sket fortolkningsfejl.Ligeledes er det behæftet med stor usikkerhed at tilknytte hvert enkeltregnbetingede udløb med en fast erfaringsudløbsmængde forNPO.Specielt skal det fremhæves, at beregningerne er udført med detformål at give et overslag over nødvendig indsats og omkostningerneved den samlede indsats for alle udløbene i oplandene til en vandløbsstrækningeller en sø.6.4 Spredt bebyggelseFor den spredte bebyggelse anvendes oplysninger om adresser, bygningerog afløbskoder fra OIS (BBR).6.4.1 StatusUdledningen beregnes fra den spredte bebyggelse ud fra et udtrækfra OIS (se bilag 6.1). Afløbskoder for de enkelte ejendomme i BBRkan oversættes til BLST’s afløbskoder angivet i bilag 6.2. Novanasvejledende tal for udledte mængder ganges på ejendomme registreretmed udledning.6.4.2 BaselineBaseline 2015 beregnes ved at sammenkøre punkterne for de enkeltespredte bebyggelser med de gældende kort fra regionplanen overrenseklasser for spredt bebyggelse ved hjælp af GIS-analyser. Detantages herefter at de ejendomme, der skal have forbedret rensning ibaseline, vil rense svarende til et biologisk minirenseanlæg. Renseeffektivitetenfor de forskellige renseklasser ses i nedenstående tabel.6. Punktkilder, side 5


RenseklasseAfløbskodeBLSTRenseeffektivitetNRenseeffektivitetPRenseeffektivitetORenseeffektivitetVandSOP A1 35 90 95 0SO B1 35 50 95 0OP C1 30 90 90 0O D1 30 50 90 0Tabel 3. Renseeffektiviteter for biologiske minirenseanlæg6.4.3 IndsatsDer er foreslået gennemført en indsats på ejendomme i spredt bebyggelsehvis det i et delopland vurderes at målsætningerne for etvandområde ikke vil blive opfyldt medmindre belastningen reduceres.Der er altså tale om en revision af regionplanens områdeudpegninger.Indsatsen på spredt bebyggelse sker med henblik på at reducereudledningen af BI 5 og i nogle tilfælde opstrøms søer med henblik påat reducere udledningen af fosfor.For vandløb er det vurderet, at der er behov for forbedret rensning isituationer, hvor udledningen af BI 5 i et delopland overstiger detvandløbet kan tåle for at opfylde miljømålene.For enkelte søer er det vurderet, at der er behov for yderligere rensninghvis fosforbelastningen er for stor i forhold til opfyldelse af miljømålene,efter at alle de øvrige P-begrænsende indsatser er gennemført(herunder fx etablering af oversvømmede ådale).Ved etablering af et SO-anlæg (sandfilter anlæg) er effekten 31 kgBI 5 /ejendom/år og 1 kg P/ejendom/år. Ved etablering af SOP-anlægstiger effekten for fosfor til 2 kg P/ejendom/år6.4.4 UsikkerhedOplandsafgrænsningRegionplaner og Vandplaner anvender topografiske oplande, hvis afgrænsningerer behæftet med usikkerhed.Påbud til en ejendom om forbedret rensning, forudsætter at ejendommenesafledning til vandområdet i oplandet er dokumenteret.Omfanget af udpegede ejendomme kan derfor justeres i forbindelsemed kommunens kortlægning af afløbsforholdene i området.Hvis det viser sig, at ejendomme uden for den angivne oplandsgrænsevia drænsystemer eller lignende afleder spildevand til et vandområdei et udpeget opland, er disse også omfattet af udpegningen. Hvisdet viser sig at en ejendoms spildevand ikke afledes til vandområdet iet udpeget opland, er ejendommen ikke omfattet af udpegningen.Datakvalitet i BBRI BBR-registeret indgår der fejlagtigt ejendomme som spredt bebyggelseder i realiteten er kloakerede ejendomme.6. Punktkilder, side 6


UdtræksmetodeOversættelse af afløbskoder fra BBR til BLST sker ikke helt uden tabpt., fordi der i BBR kun er 11 afløbskoder og BLST har over 25 afløbskoder.Oversættelsen er sket efter bedste faglige skøn, men har nogetusikkerhed tilknyttet.Oversættelsen af ejendomstyperne fra BBR til BLST er også sket efterbedste faglige skøn. Koderne for ejendommens anvendelse i BBR erher anvendt. En del af ejendomme har anvendelse der vurderes ikkeat relatere til beboet bebyggelse, og disse ejendomme er derfor sorteretfra. Sommerhuse udpeges ikke efter BBR, men efter SVUR (StatensVURderingsregister). Størst usikkerhed er tilknyttet kolonihavehuse,da de er dårligt bestemt i BBR.GIS-analyserDa der i BBR ikke er angivet et udledningspunkt anvendes koordinatetfor ejendomme også som udledningspunktets placering. Det giveren usikkerhed i de tilfælde, hvor afledningen fra ejendomme er tilkobleten drænrørsledning.Selve beregningen af udledningsmængderne bygger på BLST’s modelfor den spredte bebyggelse. Modellen anvender erfaringstal for renseeffektiviteterog antal PE pr. ejendom, hvilket giver nogle usikkerhederi forhold til de virkelige udledninger.6.5 Virksomheder og havbrug6.5.1 StatusStatus beregnes på baggrund af udledningsdata fra Novana indberetningenfor 2005.6.5.2 BaselineMed mindre der foreligger konkret viden for de fremtidige tiltag forvirksomhedsudledning sættes Baseline lig med Status 2005. Medkonkret viden for fremtidige tiltag, menes tiltag omfattet af meddeltegodkendelser.6.5.3 IndsatsDer er ikke identificeret virksomheder og havbrug i Østersøen oplandethvor der er behov for indsats.6.5.4 UsikkerhedVariationer i produktion på virksomheder kan medfører at udledningenvarierer i størrelse.6. Punktkilder, side 7


6.6 Referenceliste/1/ Virkemiddelkatalog januar2010. Sehttp://www.blst.dk/NR/rdonlyres/1AFB2C89-9FFD-47BA-B446-D49EF86A551B/98178/Virkemiddelkatalog_vers_7januar2010.pdf/2/ Spildevandsforskning fra MST nr. 4 1990: Bestemmelseaf belastningen fra regnvandsbetingede udløb./3/ Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 16, 2004 Punktkilder2003, (Novana Fagdatacenterrapport)/4/ Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovensKapitel 3 og 4, (Spildevandsbekendtgørelsen,Bek. nr. 1448, 2007)./5/ NOVANA Teknisk Anvisning for Punktkilder: Sehttp://www.dmu.dk/NR/rdonlyres/98106706-2D01-49B9-AB9D-57038C4CF3EA/0/tekniskanvisningendelig070105.pdf6. Punktkilder, side 8


6.7 Bilagsoversigt6.1. SQL-udtryk til udtræk fra BBR6.2. Oversættelse af afløbskoder fra BBR til BLST6.3. Renseanlæg i Hovedvandopland Østersøen6.4. Regnbetingede udløb i Hovedvandopland Østersøen6. Punktkilder, side 9


Bilag 6.1Udtræk fra OIS til Spredt bebyggelseI forbindelse med udtrækket for oplysninger om den spredte bebyggelsetilføjes tre afledte tabeller i OIS databasen for at have en fornuftigforespørgselshastighed. Tabellerne gemmes på en server iBLST, og felterne der indgår i tabellerne er vist nedenforSPREDT_AfloebAdr:RowID (Unik identifikation)KOMMUNE_NREJD_NRVEJ_KODEHUS_NRPOSTNRPOSTDISTRIKTVEJ_NAVNHusNrBYNAVNAFLOEB_KODEAFLOEB_KODE_TAFLOEB_KODE_OPRINDBYG_ANVEND_KODEBYG_ANVEND_KODE_TVUR_BENYT_KODEVUR_BENYT_KODE_TADR_E_ETRS89ADR_N_ETRS89SPREDT_SumAfloebBygAnv:RowID (Unik identifikation)Antal (Antal grupperet på KOMMUNE_NR, EJD_NR, VEJ_KODE,HUS_NR , BYG_ANVEND_KODE og AFLOEB_KODE)KOMMUNE_NREJD_NRVEJ_KODEHUS_NRSumBygArlSamlMinBygArlSamlMaxBygArlSamlBYG_ANVEND_KODEAFLOEB_KODESPREDT_SumEjdAdr:RowID (Unik identifikation)Antal (Antal grupperet på KOMMUNE_NR, EJD_NR fraCO31000T OSAK adresse)kommune_nrejd_nr6. Punktkilder


De tre tabeller opdateres i forbindelse med den ugentlige opdateringaf OIS databasen.Tabellerne opdateres af fem procedure:VSP_OpdaterSpredtBebyg01VSP_OpdaterSpredtBebyg02VSP_OpdaterSpredtBebyg03VSP_OpdaterSpredtBebyg04VSP_OpdaterSpredtBebyg05De tre tabellerI de tre tabeller består af en hovedtabel ”SPREDT_AfloebAdr” og tosummeringstabeller ”SPREDT_SumAfloebBygAnv” og”SPREDT_SumEjdAdr”SPREDT_AfloebAdrTabellen giver ét renseanlæg / ejendom på en given adresse. Til hveradresse knyttes tre koder:afløbskode fra BBRbygningsanvendelse fra BBREjendomsanvendelsen fra SVURI skrivende stund 20. august 2008 er der små 800 adresser der findesmere end én gang - fordi hver af disse adresser indeholder flereejendomme – hvilket dog skal ses i forhold til at tabellen i alt indeholdersmå 2.000.000 adresser. For disse adresser vil der registreresflere renseanlæg pr. adresse, hvilket kan være en fejlkilde. Et eksempelkunne være et landbrug, hvor beboelsen er én ejendom ogdriftsbygningerne og jorden en anden.Afløbskode (AFLOEB_KODE)Da der kan være flere bygninger på en given adresse med hver deresafløbskode tilknyttes afløbskoden ud fra en prioriteret liste (se afsnitom Prioriteringstabeller). Afløbskoden tages primært - hvis den findes- fra BBR-bygning (tabel CO10100T i OIS databasen) og AF-LOEB_KODE_OPRIND sættes til ”byg”. Hvis der ikke findes en afløbskodei BBR-bygning tages koden sekundært fra BBR-ejendom (tabelCO10000T i OIS databasen), og AFLOEB_KODE_OPRIND sættes til”ejd” .Bygning anvendelseskode (BYG_ANVEND_KODE)Til hver adresse er der knyttet oplysninger om hovedbygningens anvendelse.De tages fra tabellen BBR-bygning. Da der oftest findesflere bygninger på en given adresse vælges hovedbygningen ud fraen prioriteret liste (se afsnit om Prioriteringstabeller)Eksempelvis er hovedbygningen for en gård, den bygning der anvendestil beboelse, hvor bygningerne til drift er sekundære.6. Punktkilder


Kode for ejendommens anvendelse (VUR_BENYT_KODE)Anvendelseskode på ejendomsniveau fra Vurderingsregisteret(SVUR).Tabellen har desuden en fuld postadresse tilknyttet.SPREDT_ SumAfloebBygAnvDenne tabel indeholder en summering på adresser med ejendomsnummer- jf. SPREDT_AfloebAdr - hvor der summeres over bygningsanvendelseskodeog afløbskode. Det vil sige, at det eksempelvis ermuligt for et landbrug at se hvor mange driftsbygninger der er påadressen. Desuden indeholder tabellen arealer for den mindste bygning,den største bygning samt en summering af bygningsarealerne.SPREDT_SumEjdAdrDenne tabel indeholder en summering over de ejendomme der harmere end én adresse. Tabellen fortæller altså hvilke ejendomme deroptræder mere end en gang i SPREDT_AfloebAdr.SPREDT_SumEjdAdr er medtaget for at få en i indikation på om dermuligvis kunne ligge kolonihaveforeninger på de ejendomme, hvorder er mange adresser.Kendte problemerData sætte indeholder ikke ejerlejligheder, men da data skal bruges idet åbne land anses dette ikke som et problem.Kolonihaver findes ikke nødvendigvis i datasættet, da disse ofte ikkeer registreret i BBR, og ofte kun er registreret med en adresse.PrioriteringstabellerPrioritering af afløbskoderPrioritering Kode TekstBlandet afløbsforhold på ejendom (er specificeret på1 75 bygninger)2 10 Afløb til offentligt spildevandsanlæg3 29Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg med tilladelse4 30 Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg5 32 Mekanisk og biologisk rensning6 11 Afløb til fællesprivat spildevandsanlæg7 21Afløb til samletank for toiletvand og mek. rens. af øvr.spildevand8 31Mekanisk rensning med privat udledn. dir. til vandløb,sø eller hav9 20 Afløb til samletank10 70Udledning uden rensning direkte til vandløb, søer ellerhavet11 80 Anden type afløb12 90 Intet afløb6. Punktkilder


Prioritering af anvendelseskoderPrioritering Kode Tekst1 110 Stuehus til landbrugsejendom2 120 Fritliggende enfamilieshus (parcelhus)3 130 Række-, kæde- eller dobbelthus4 140Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder 2-familiehus)5 150 Kollegium6 160Døgninstitution (pleje-, alderdoms-, børne-, eller ungdomshjem)7 190 Anden bygning til helårsbeboelse8 330Hotel, restaurant, vaskeri, frisør eller anden servicevirksomhed9 440 Daginstitution (børnehave, vuggestue eller lignende)10 410 Biograf, teater, bibliotek, kirke, museum eller lign.11 420Undervisning og forskning (skole, gymnasium ellerlignende)12 430 Hospital, sygehjem, fødeklinik eller lignende13 520Bygning til ferieformål (feriekoloni, vandrehjem ellerlignende)14 530Idrætshal, svømmehal, klubhus eller lignende (idrætsudøvelse)15 490Bygning til anden institution, herunder kaserne, fængselog lign.16 510 Sommerhus17 540 Kolonihavehus18 210Avls- og driftsbygning (til landbrug, skovbrug, gartnerim.v.)19 220 Fabrik, værksted (til industri, håndværk m.v.)20 230El-, gas-, vand -, varmeværk, forbrændingsanstalteller lignende21 290 Anden bygning til landbrug, industri eller lign.22 310Transport- eller garageanlæg (fragtmandshal, lufthavnsbygningo.l.)23 320 Kontor, handel, lager, offentlig administration24 390 Anden bygning til handel, transport eller lignende25 590 Anden bygning til fritidsformål26 910 Garage 1-2 køretøjer27 920 Carport28 930 Udhus6. Punktkilder


Bilag 6.2Oversættelse af afløbskoder fra BBR til BLSTAlle ejendomme i BBR med afløbskoden 10 (afløb til kloak) sorteresfra.AFLOEB_KODE_BRRAFLOEB _TEKST_BBRAFLOEB_KODE_MST(Før MSTkodelisteerændret)AFLOEB _TEKST_MST(Før MST-kodeliste erændret)Afløb til fællesprivat spildevandsanlægMekanisk11E120 Afløb til samletank A4 Samletank212930Afløb til samletank for toiletvand ogmek. rens. af øvr. spildevandMekanisk rensning med nedsivningsanlægmed tilladelseMekanisk rensning med nedsivningsanlægMekanisk rensning med privat udledn.dir. til vandløb, sø eller havE8A2A2Samletank toilet +Mekanisk gråtNedsivningNedsivning31E1Mekanisk32 Mekanisk og biologisk rensning E2 Mekanisk biologisk70Udledning uden rensning direkte tilE16vandløb, søer eller havetUrenset75Blandet afløbsforhold på ejendomE1(er specificeret på bygninger)Mekanisk80 Anden type afløb E1 Mekanisk90 Intet afløb A13 Intet afløb6. Punktkilder


Bilag 6.3 Renseanlæg i Hovedvandopland SmålandsfarvandetN2005(kg/år)P2005(kg/år)Vand2015(m3/år)Bi52015(kg/år)N2015(kg/år)P2015(kg/år)AnlægsnavnGl. kommunenavnAnlægstypeEjerforholdGodk.PE Vand 2005 (m 3 /år)Bi5 2005(kg/år)FAKSE FAKSE MBNDK Kommunal 110000 1627150 5910.07 6478.2 542.81 1627150 5910.1 6478.2 542.81FAKSE LADEPLADS FAKSE MBNDK Kommunal 6300 697280 1405.44 2931.7 556.35 697280 1405.4 2931.7 556.35VINDBYHOLT FAKSE MBN Kommunal 750 19550 90.62 164.43 138.22 19550 90.62 164.43 138.22VEMMETOFTE CAMPING FAKSE MBNK Privat 1000 6750 135.17 623.58 14.5 6750 135.17 623.58 14.5VEMMETOFTE FAKSE MB Privat 100 8760 95.48 140.16 28.3 8760 95.48 140.16 28.3TAPPERNØJE FLADSÅ MBNDK Kommunal 4900 439790 1131.83 3162.3 204.89 439790 1131.8 3162.3 204.89MARJATTA FLADSÅ MB Privat 80 4670 871.36 465.83 227.15 4670 871.36 465.83 227.15ELNASMINDE FLADSÅ M Privat 60 6570 919.8 223.38 48.18 6570 919.8 223.38 48.18FUGLSE, BØSSERUP HOLEBY MBN Kommunal 250 20730 35.03 609.76 120.49 0 0 0 0ERRINDLEV NORD HOLEBY BAS Kommunal 400 68310 869.46 994.13 141.16 68310 869.46 994.13 141.16 xHYLDTOFTE ØSTERSØBAD HOLEBY SEP Kommunal 600 12040 1686.3 433.62 144.54 12040 1686.3 433.62 144.54 xHOLEBY HOLEBY MBNK Kommunal 4000 165190 562.4 4401.8 412.06 165190 562.4 4401.8 412.06ERRINDLEV HAVN HOLEBY MBS Kommunal 110 7300 8.27 463.55 61.79 7300 8.27 463.55 61.79KRØNGE HOLEBY MBS Kommunal 140 10220 37.81 219.73 48.8 0 0 0 0BURSØ HOLEBY MB Kommunal 150 266080 115.96 359.7 84.16 0 0 0 0SØHOLTVEJ HOLEBY MBS Kommunal 90 118260 17.73 469.75 75.88 0 0 0 0FUGLSEVEJ HOLEBY MBS Kommunal 140 118260 7.88 459.9 86.06 0 0 0 0TOREBY HØJREBY M Kommunal 300 4920 199.97 160.96 24.46 0 0 0 0ÅLESTRUP LDV.24 NORD (RYDE) HØJREBY M Kommunal 20 1420 199.29 48.39 10.43 1420 199.29 48.39 10.43 xÅLESTRUP LDV. 24 SYD HØJREBY M Kommunal 45 3280 459.9 111.69 24.09 3280 459.9 111.69 24.09 xOPAGER HØJREBY M Kommunal 80 36500 52.74 56.57 9.25 36500 52.74 56.57 9.25 xALMINDE NORD HØJREBY M Kommunal 50 17880 62.59 52.37 10.9 0 0 0 0ALMINDE SYD HØJREBY M Kommunal 20 2190 306.6 74.46 16.06 0 0 0 0ALMINDE SYDVEST HØJREBY M Kommunal 15 1640 229.95 55.84 12.04 0 0 0 0ASKØ HØJREBY MBS Kommunal 132 210240 9.05 306.6 31.93 0 0 0 0LANGEBÆK SAVVÆRK LANGEBÆK M Kommunal 70 2110 48.69 52.92 5.92 0 0 0 0LANGEBÆK STATION ØST LANGEBÆK M Kommunal 50 3830 536.55 130.3 28.1 0 0 0 0MERN LANGEBÆK MBNK Kommunal 1834 77590 214.73 868.33 28.69 0 0 0 0PETERSVÆRFT LANGEBÆK MBNK Kommunal 4500 196940 622.55 2368.7 118.04 196940 622.55 2368.7 118.04KALVEHAVE LANGEBÆK MBK Kommunal 2300 100670 1227.23 2715.2 97.68 100670 1227.2 2715.2 97.68VIEMOSE ERHVERVSOMRÅDE LANGEBÆK M Kommunal 100 2190 306.6 74.46 16.06 2190 306.6 74.46 16.06SANDVIG HAVN LANGEBÆK M Kommunal 30 3280 459.9 111.69 24.09 3280 459.9 111.69 24.09SKOLEN PÅ LEKKENDE LANGEBÆK MBN Privat 75 8210 25.73 370.79 103.35 0 0 0 0ØSTER EGESBORG GL. SKOLE LANGEBÆK M Privat 10 1090 153.3 37.23 8.03 0 0 0 0HILLESTED MARIBO MB Kommunal 350 52980 106.36 430.31 79.13 0 0 0 0TJØRNEMARKE MØN M Kommunal 85 6570 246.37 298.93 56.92 0 0 0 0NEBLE MØN M Kommunal 130 5910 1182.6 381.38 55.58 0 0 0 0DAMME ASKEBY MØN MBN Kommunal 1400 51340 298.97 1872.1 342.45 51340 298.97 1872.1 342.45STEGE MØN MBNK Kommunal 17500 567630 2341.84 2053.3 591.62 567630 2341.8 2053.3 591.62KLINTHOLM HAVN MØN MBN Kommunal 1150 33580 1511.1 638.02 125.58 33580 1511.1 638.02 125.58RÅBYLILLE STRAND MØN MB Kommunal 1200 5820 25.93 174.54 19.87 5820 25.93 174.54 19.87BORRE MØN MBN Kommunal 1000 20010 64.22 752.34 55.33 0 0 0 0DAMSHOLTE/NY ÆBELNÆS MØN MBN Kommunal 600 34830 185.82 552.76 27.46 0 0 0 0SPROVE HUSRÆKKE MØN M Privat 40 5470 766.5 186.15 40.15 5470 766.5 186.15 40.15 xSØVANG MØN M Privat 67 7330 1027.11 249.44 53.8 7330 1027.1 249.44 53.8MØNS KLINT CAMPING MØN MBS Privat 1300 142350 5694 3985.8 901.55 142350 5694 3985.8 901.55 xMØNSBROEN CAMPING MØN M Privat 150 16420 2299.5 558.45 120.45 16420 2299.5 558.45 120.45FANEFJORD SKOVPAVILLON MØN M Privat 40 5470 766.5 186.15 40.15 5470 766.5 186.15 40.15FERIEKOLONI STENKILDE MØN M Privat 60 6570 919.8 223.38 48.18 6570 919.8 223.38 48.18DANLAND KLINTHOLM HAVN MØN M Privat 410 32850 4599 1116.9 240.9 0 0 0 0FERIEKOLONI TØVELDE MØN M Privat 50 4380 613.2 148.92 32.12 4380 613.2 148.92 32.12KRUMSØ NYSTED MBN Kommunal 1500 75250 127.01 281.2 45.5 75250 127.01 281.2 45.5BØNSVIG - STAVREBY PRÆSTØ MBND Kommunal 1425 89330 213.25 984.43 54.15 89330 213.25 984.43 54.15DASHOLMEN PRÆSTØ MBNDK Kommunal 12000 751750 2878.19 3662.3 1022.5 751750 2878.2 3662.3 1022.5ALLERSLEV PRÆSTØ MBNL Kommunal 700 46040 175.01 810.17 207.4 46040 175.01 810.17 207.4STAVREBY STRANDVEJ PRÆSTØ M Privat 100 3610 505.89 122.85 26.49 3610 505.89 122.85 26.49JUNGSHOVED OBSERVATIONSKOLONI PRÆSTØ M Privat 200 1090 32.3 18.79 4.24 1090 32.3 18.79 4.24SDR. EGEBØLLE STRAND RUDBJERG M Kommunal 240 23650 981.16 760.8 67.99 23650 981.16 760.8 67.99STØDBY STRAND RUDBJERG M Kommunal 225 35040 2316.72 1979.8 203.75 35040 2316.7 1979.8 203.75HUMMINGEN RUDBJERG SEP Kommunal 2000 13500 1126 1257 40 13500 1126 1257 40 xKRAMNITZE RUDBJERG SEP Kommunal 1500 7660 647 476 4 7660 647 476 4 xNÆSBY STRAND RUDBJERG MBN Kommunal 1850 28940 50.87 556.99 80.66 28940 50.87 556.99 80.66MAGLEHØJVEJ RUDBJERG MBN Kommunal 200 20800 182.39 735.11 108.25 20800 182.39 735.11 108.25 xDANNEMARE RUDBJERG MBN Kommunal 1000 131570 405.29 2236.8 326.57 131570 405.29 2236.8 326.57 xØSTER SKØRRINGE RØDBY M Kommunal 80 93440 52.26 62.48 6.33 93440 52.26 62.48 6.33VEJLEBYSKOV RØDBY MBS Kommunal 225 24630 48.45 603.61 94.77 24630 48.45 603.61 94.77 xRØDBY HAVN RØDBY MBNDK Kommunal 15828 677010 1505.32 3555.4 352.18 677010 1505.3 3555.4 352.18VESTER TIRSTED RØDBY MBS Kommunal 526 60100 264.41 2328.1 336.33 60100 264.41 2328.1 336.33 xEUROMOTEL SÆDDINGE RØDBY MB Privat 50 5470 219 153.3 34.67 5470 219 153.3 34.67HØJBYGÅRD FLYVEPLADS RØDBY M Privat 50 5470 766.5 186.15 40.15 5470 766.5 186.15 40.15 xATTERUP RØNNEDE M Kommunal 20 1310 183.96 44.67 9.63 0 0 0 0KONGSTED RØNNEDE MBNK Kommunal 6000 277580 613.1 1115.7 88.06 277580 613.1 1115.7 88.06LEESTRUP STRAND RØNNEDE M Privat 120 7660 1073.1 260.61 56.21 7660 1073.1 260.61 56.21HØJERUP STEVNS M Kommunal 350 140 24.09 15.25 2.48 0 0 0 0RØDVIG STEVNS MBNK Kommunal 5500 198240 603.81 1506.5 170.22 198240 603.81 1506.5 170.22TUNDERUP STUBBEKØBING MBN Kommunal 2100 113480 394.96 2630.6 348.99 113480 394.96 2630.6 348.99HESNÆS STUBBEKØBING MB Kommunal 120 30750 1.84 12.83 12.83 30750 1.84 12.83 12.83MOSEBY STUBBEKØBING MB Kommunal 200 16420 44.07 755.55 153.13 0 0 0 0TUNDERUP FERIEKOLONI STUBBEKØBING M Privat 40 3830 536.55 130.3 28.1 0 0 0 0DONNEMOSE FERIEKOLONI STUBBEKØBING M Privat 40 2730 383.25 93.07 20.07 0 0 0 0POMLENAKKE TRAKTØRSTED STUBBEKØBING M Privat 25 2730 383.25 93.07 20.07 2730 383.25 93.07 20.07GEDSER SYDFALSTER MB Kommunal 4500 178690 406.12 522.57 117.53 178690 406.12 522.57 117.53 xULSLEV CAMPING SYDFALSTER MBS Privat 900 98550 3942 2759.4 624.15 98550 3942 2759.4 624.15ØSTERSØSKOLEN SYDFALSTER M Privat 25 2730 383.25 93.07 20.07 0 0 0 0Q8 SERVICE KØBENHAVNSVEJ 557 VORDINGBORG MB Privat 100 10950 438 306.6 69.35 10950 438 306.6 69.35UDBY KRO VORDINGBORG M Privat 30 3280 459.9 111.69 24.09 3280 459.9 111.69 24.09IND-SATSBilag 6.36.Punktkilder


Bilag 6.4 Regnbetingede udløb i Hovedvandopland ØstersøenGl. kommunenavn Udl. nr. TypeN2005(kg/år)P2005(kg/år) (kg/år)N2015(kg/år)P2015(kg/år) (kg/år) INDSATSFAKSE 351-201 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3FAKSE 351-202 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3FAKSE 351-203 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3FAKSE 351-206 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3FAKSE 351-208 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3FAKSE 351-209 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3FAKSE 351-210 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3FAKSE 351-211 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3FAKSE 351-212 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3FAKSE 351-303 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8FAKSE 351-309 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 xFAKSE 351-310 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8FAKSE 351-314 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8FAKSE 351-317 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8FAKSE 351-318 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8FAKSE 351-802 PS 0 0 0 0 0 0FLADSÅ 353-205 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3FLADSÅ 353-206 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3FLADSÅ 353-302 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8FLADSÅ 353-309 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8FLADSÅ 353-319 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8FLADSÅ 353-320 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8FLADSÅ 353-321 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8FLADSÅ 353-322 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8FLADSÅ 353-323 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8FLADSÅ 353-324 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8FLADSÅ 353-325 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8FLADSÅ 353-809 PS 0 0 0 0 0 0FLADSÅ 353-810 PS 0 0 0 0 0 0FLADSÅ 353-813 PS 0 0 0 0 0 0FLADSÅ 353-814 PS 0 0 0 0 0 0HOLEBY 355-201 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3HOLEBY 355-202 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3HOLEBY 355-203 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3BI 52005BI 52015Bilag 6.46. Punktkilder


Gl. kommunenavn Udl. nr. TypeN2005(kg/år)P2005(kg/år) (kg/år)N2015(kg/år)P2015(kg/år) (kg/år) INDSATSHOLEBY 355-204 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3HOLEBY 355-205 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3HOLEBY 355-206 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3HOLEBY 355-207 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3HOLEBY 355-208 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3HOLEBY 355-210 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3HOLEBY 355-211 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3HOLEBY 355-212 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3HOLEBY 355-301 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8HOLEBY 355-302 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8HOLEBY 355-303 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8HOLEBY 355-304 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 xHOLEBY 355-801 PS 0 0 0 0 0 0HOLEBY 355-802 PS 0 0 0 0 0 0HØJREBY 359-317 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8HØJREBY 359-318 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8HØJREBY 359-319 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8HØJREBY 359-320 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8HØJREBY 359-321 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8HØJREBY 359-322 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8HØJREBY 359-323 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8HØJREBY 359-324 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8LANGEBÆK 361-201 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3LANGEBÆK 361-202 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3LANGEBÆK 361-203 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3LANGEBÆK 361-204 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3LANGEBÆK 361-205 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3LANGEBÆK 361-206 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3LANGEBÆK 361-207 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3LANGEBÆK 361-208 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3LANGEBÆK 361-209 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3LANGEBÆK 361-210 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3LANGEBÆK 361-211 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3LANGEBÆK 361-212 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3LANGEBÆK 361-213 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3BI 52005BI 52015Bilag 6.46. Punktkilder


Gl. kommunenavn Udl. nr. TypeN2005(kg/år)P2005(kg/år) (kg/år)N2015(kg/år)P2015(kg/år) (kg/år) INDSATSLANGEBÆK 361-215 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3LANGEBÆK 361-216 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3LANGEBÆK 361-301 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8LANGEBÆK 361-302 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8LANGEBÆK 361-303 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8LANGEBÆK 361-304 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8LANGEBÆK 361-305 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8LANGEBÆK 361-306 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8LANGEBÆK 361-307 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8LANGEBÆK 361-308 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8LANGEBÆK 361-309 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8LANGEBÆK 361-310 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8LANGEBÆK 361-801 PS 0 0 0 0 0 0LANGEBÆK 361-802 PS 0 0 0 0 0 0LANGEBÆK 361-803 PS 0 0 0 0 0 0LANGEBÆK 361-804 PS 0 0 0 0 0 0LANGEBÆK 361-806 PS 0 0 0 0 0 0LANGEBÆK 361-807 PS 0 0 0 0 0 0LANGEBÆK 361-808 PS 0 0 0 0 0 0MARIBO 363-301 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 xMARIBO 363-302 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8MARIBO 363-801 PS 0 0 0 0 0 0MARIBO 363-802 PS 0 0 0 0 0 0MARIBO 363-803 PS 0 0 0 0 0 0MØN 365-201 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3MØN 365-202 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3MØN 365-203 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3MØN 365-204 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3MØN 365-205 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3MØN 365-206 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3MØN 365-207 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3MØN 365-208 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3MØN 365-209 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3MØN 365-210 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3MØN 365-211 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3BI 52005BI 52015Bilag 6.46. Punktkilder


Gl. kommunenavn Udl. nr. TypeN2005(kg/år)P2005(kg/år) (kg/år)N2015(kg/år)P2015(kg/år) (kg/år) INDSATSMØN 365-212 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3MØN 365-213 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3MØN 365-214 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3MØN 365-215 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3MØN 365-216 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3MØN 365-217 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3MØN 365-218 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3MØN 365-219 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3MØN 365-220 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3MØN 365-221 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3MØN 365-222 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3MØN 365-223 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3MØN 365-224 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3MØN 365-301 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8MØN 365-302 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8MØN 365-303 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8MØN 365-304 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8MØN 365-305 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8MØN 365-306 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8MØN 365-307 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8MØN 365-308 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8MØN 365-309 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8MØN 365-310 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8MØN 365-312 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8MØN 365-313 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8MØN 365-801 PS 0 0 0 0 0 0MØN 365-802 PS 0 0 0 0 0 0MØN 365-803 PS 0 0 0 0 0 0MØN 365-804 PS 0 0 0 0 0 0MØN 365-805 PS 0 0 0 0 0 0MØN 365-806 PS 0 0 0 0 0 0MØN 365-807 PS 0 0 0 0 0 0MØN 365-808 PS 0 0 0 0 0 0MØN 365-809 PS 0 0 0 0 0 0MØN 365-810 PS 0 0 0 0 0 0BI 52005BI 52015Bilag 6.46. Punktkilder


Gl. kommunenavn Udl. nr. TypeN2005(kg/år)P2005(kg/år) (kg/år)N2015(kg/år)P2015(kg/år) (kg/år) INDSATSMØN 365-811 PS 0 0 0 0 0 0MØN 365-812 PS 0 0 0 0 0 0MØN 365-813 PS 0 0 0 0 0 0MØN 365-814 PS 0 0 0 0 0 0MØN 365-815 PS 0 0 0 0 0 0MØN 365-816 PS 0 0 0 0 0 0MØN 365-817 PS 0 0 0 0 0 0MØN 365-819 PS 0 0 0 0 0 0MØN 365-820 PS 0 0 0 0 0 0NYSTED 371-202 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3NYSTED 371-203 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3NYSTED 371-204 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3NYSTED 371-205 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3NYSTED 371-206 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3NYSTED 371-207 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3NYSTED 371-208 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3NYSTED 371-209 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3NYSTED 371-213 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3NYSTED 371-214 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3NYSTED 371-215 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3NYSTED 371-216 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3NYSTED 371-301 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8NYSTED 371-302 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 xNYSTED 371-306 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8NYSTED 371-307 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8NYSTED 371-308 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 xNYSTED 371-317 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 xNYSTED 371-801 PS 0 0 0 0 0 0NYSTED 371-802 PS 0 0 0 0 0 0NYSTED 371-803 PS 0 0 0 0 0 0NYSTED 371-809 PS 0 0 0 0 0 0PRÆSTØ 377-201 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3PRÆSTØ 377-202 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3PRÆSTØ 377-203 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3PRÆSTØ 377-204 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3BI 52005BI 52015Bilag 6.46. Punktkilder


Gl. kommunenavn Udl. nr. TypeN2005(kg/år)P2005(kg/år) (kg/år)N2015(kg/år)P2015(kg/år) (kg/år) INDSATSPRÆSTØ 377-205 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3PRÆSTØ 377-206 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3PRÆSTØ 377-207 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3PRÆSTØ 377-208 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3PRÆSTØ 377-209 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3PRÆSTØ 377-210 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3PRÆSTØ 377-211 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3PRÆSTØ 377-212 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3PRÆSTØ 377-213 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3PRÆSTØ 377-214 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3PRÆSTØ 377-215 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3PRÆSTØ 377-216 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3PRÆSTØ 377-217 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3PRÆSTØ 377-218 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3PRÆSTØ 377-219 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3PRÆSTØ 377-220 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3PRÆSTØ 377-221 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3PRÆSTØ 377-222 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3PRÆSTØ 377-223 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3PRÆSTØ 377-301 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8PRÆSTØ 377-302 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8PRÆSTØ 377-303 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8PRÆSTØ 377-308 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8PRÆSTØ 377-309 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8PRÆSTØ 377-311 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8PRÆSTØ 377-314 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8PRÆSTØ 377-315 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8PRÆSTØ 377-316 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8PRÆSTØ 377-317 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8PRÆSTØ 377-318 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8PRÆSTØ 377-319 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8PRÆSTØ 377-320 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8PRÆSTØ 377-321 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8PRÆSTØ 377-322 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8PRÆSTØ 377-323 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8BI 52005BI 52015Bilag 6.46. Punktkilder


Gl. kommunenavn Udl. nr. TypeN2005(kg/år)P2005(kg/år) (kg/år)N2015(kg/år)P2015(kg/år) (kg/år) INDSATSPRÆSTØ 377-324 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8PRÆSTØ 377-325 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8PRÆSTØ 377-326 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8PRÆSTØ 377-327 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8PRÆSTØ 377-328 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8PRÆSTØ 377-329 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8PRÆSTØ 377-801 PS 0 0 0 0 0 0PRÆSTØ 377-803 PS 0 0 0 0 0 0RUDBJERG 381-302 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8RUDBJERG 381-303 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8RUDBJERG 381-304 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8RUDBJERG 381-306 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 xRUDBJERG 381-307 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 xRUDBJERG 381-308 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8RØDBY 383-201 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3RØDBY 383-202 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3RØDBY 383-203 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3RØDBY 383-204 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3RØDBY 383-205 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3RØDBY 383-206 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3RØDBY 383-207 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3RØDBY 383-208 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3RØDBY 383-209 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3RØDBY 383-210 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3RØDBY 383-211 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3RØDBY 383-212 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3RØDBY 383-213 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3RØDBY 383-214 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3RØDBY 383-215 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3RØDBY 383-301 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8RØDBY 383-302 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8RØDBY 383-303 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 xRØDBY 383-304 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8RØDBY 383-305 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8RØDBY 383-306 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8BI 52005BI 52015Bilag 6.46. Punktkilder


Gl. kommunenavn Udl. nr. TypeN2005(kg/år)P2005(kg/år) (kg/år)N2015(kg/år)P2015(kg/år) (kg/år) INDSATSRØDBY 383-307 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8RØDBY 383-308 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8RØDBY 383-309 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8RØDBY 383-310 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 xRØDBY 383-311 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8RØDBY 383-312 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8RØDBY 383-313 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8RØDBY 383-314 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8RØDBY 383-315 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8RØDBY 383-316 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8RØDBY 383-317 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 xRØDBY 383-801 PS 0 0 0 0 0 0RØDBY 383-802 PS 0 0 0 0 0 0RØDBY 383-803 PS 0 0 0 0 0 0RØNNEDE 385-227 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3RØNNEDE 385-228 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3RØNNEDE 385-236 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3RØNNEDE 385-309 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8RØNNEDE 385-310 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8RØNNEDE 385-807 PS 0 0 0 0 0 0RØNNEDE 385-808 PS 0 0 0 0 0 0RØNNEDE 385-809 PS 0 0 0 0 0 0RØNNEDE 385-810 PS 0 0 0 0 0 0STEVNS 389-211 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3STEVNS 389-213 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3STEVNS 389-214 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3STEVNS 389-215 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3STEVNS 389-216 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3STEVNS 389-217 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3STEVNS 389-218 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3STEVNS 389-219 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3STEVNS 389-220 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3STEVNS 389-221 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3STEVNS 389-222 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3STEVNS 389-223 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3BI 52005BI 52015Bilag 6.46. Punktkilder


Gl. kommunenavn Udl. nr. TypeN2005(kg/år)P2005(kg/år) (kg/år)N2015(kg/år)P2015(kg/år) (kg/år) INDSATSSTEVNS 389-224 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3STEVNS 389-225 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3STEVNS 389-309 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8STEVNS 389-310 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8STEVNS 389-311 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8STEVNS 389-312 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8STEVNS 389-319 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8STEVNS 389-320 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8STEVNS 389-321 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8STEVNS 389-322 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8STEVNS 389-323 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8STEVNS 389-324 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8STEVNS 389-809 PS 0 0 0 0 0 0STEVNS 389-818 PS 0 0 0 0 0 0STEVNS 389-819 PS 0 0 0 0 0 0STEVNS 389-820 PS 0 0 0 0 0 0STEVNS 389-821 PS 0 0 0 0 0 0STEVNS 389-822 PS 0 0 0 0 0 0STEVNS 389-823 PS 0 0 0 0 0 0STEVNS 389-824 PS 0 0 0 0 0 0STEVNS 389-825 PS 0 0 0 0 0 0STEVNS 389-826 PS 0 0 0 0 0 0STUBBEKØBING 391-205 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3STUBBEKØBING 391-207 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3STUBBEKØBING 391-208 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3STUBBEKØBING 391-209 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3STUBBEKØBING 391-209 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3STUBBEKØBING 391-210 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3STUBBEKØBING 391-210 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3STUBBEKØBING 391-211 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3STUBBEKØBING 391-211 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3STUBBEKØBING 391-218 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3STUBBEKØBING 391-318 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8STUBBEKØBING 391-319 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8STUBBEKØBING 391-327 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8BI 52005BI 52015Bilag 6.46. Punktkilder


Gl. kommunenavn Udl. nr. TypeN2005(kg/år)P2005(kg/år) (kg/år)N2015(kg/år)P2015(kg/år) (kg/år) INDSATSSTUBBEKØBING 391-802 PS 0 0 0 0 0 0STUBBEKØBING 391-802 PS 0 0 0 0 0 0STUBBEKØBING 391-805 PS 0 0 0 0 0 0STUBBEKØBING 391-808 PS 0 0 0 0 0 0STUBBEKØBING 391-812 PS 0 0 0 0 0 0SYDFALSTER 395-201 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3SYDFALSTER 395-202 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3SYDFALSTER 395-203 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3SYDFALSTER 395-222 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3SYDFALSTER 395-223 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3SYDFALSTER 395-305 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8BI 52005BI 52015Bilag 6.46. Punktkilder


7. BelastningsopgørelserDokumentation, opgørelse af næringsstoftilførsel tilvandområderKvælstof-, fosfor- og vandtilførslen til overfladevand er opgjort delssom en statusopgørelse forud for vandplanerne og dels underbaselineforudsætninger, hvor der er indregnet allerede vedtagnetiltag frem til 2015.Grundlaget for opgørelsen er præsenteret på nettet i en web-GISapplikationen, der kan findes på www.blst.dk under Vandplaner.Temaerne til belastningsopgørelser findes under 2.2 påvirkninger.OplandskortI første omgang er hele landet opdelt i deloplande.Til alle kystafsnit er der udarbejdet kort med topografiske oplande,hvorfra der sker afstrømning til kystområdet.Til alle søer, der indgår i vandplanerne, er der ligeledes tegnettopografiske oplande. I nogle tilfælde, hvor søer ligger ”i kæde”, viloplandet til den øverste sø også være opland til de nedstrøms søer.Der er ligeledes udarbejdet topografiske oplande til vandløbsmålestationer.Disse tre oplandstemaer er samlet i et oplandstema. Detteoplandstema dækker det samlede landområde, og det er lavetsåledes, at der ikke er overlap mellem deloplandene. Hvert deloplander tildelt en unik ID.Dette oplandskort fremgår af web-GIS.Kvælstof og fosfor strømmer via vandløb og søer fra et delopland tildet næste delopland for til sidst at nå kysten. Hvor deloplandegrænser op mod kysten eller mod en sø, kan der også være endirekte afstrømning til søen eller kysten. For alle deloplande erafstrømningsvejen defineret ved, at det er angivet, hvilket opland,der ligger nedstrøms og modtager vand og stof fra oplandet ovenfor.For deloplande langs kystlinien er angivet det kystafsnit, somdeloplandet afvander til. Denne topologi er central ved de videreberegninger af vand- og stofafstrømningen.Topologien for vand- og stofafstrømning fremgår af de bagvedliggendetabeller til oplandskortet i web-GIS.ArealbidragArealbidraget af kvælstof og fosfor fra det åbne land er for hvertdelopland beskrevet som hhv. en kvælstof- og fosforkoncentration.Kvælstof- og fosforkoncentrationen dækker både bidraget fralandbrugs- og ikke-landbrugsarealet og desuden bidraget fraspildevand fra spredt bebyggelse, da denne størrelse er vanskellig atudskille fra det øvrige arealbidrag. Til ethvert delopland er desudenanført en arealspecifik vandafstrømning. Vandafstrømning gangekoncentration gange areal giver den samlede stofafstrømning fraåbent land i det pågældende delopland.7. Belastningsopgørelser, side 1


Koncentrationen og stofafstrømningen ved status er baseret påmålinger i oplandet i det omfang, der har været data. Hvor der harforeligget data for stoftransport, har der været anvendt etgennemsnit over årene 2001-2005 med henblik på at minimereeffekten af naturlige år til år variationer.Vandafstrømning og kvælstofkoncentrationer for deloplandene erafstemt således, at den beregnede vand- og stofmængde ved ennedstrøms stoftransportstation passer med det målte.Koncentrationen af åbent-land bidraget ved statusberegningen samtvandafstrømningen fremgår af web-GIS.Bidraget fra åbent land ved baseline er for kvælstof reduceret delssom følge af allerede vedtagen indsats i landbruget og dels af enindsats over for spildevand. For kvælstof indregnes en generelreduktion i arealbidraget fra landbrugsarealet på 4 % i forhold til vedstatus (baggrund for denne beregning fremgår af retningslinierne forudarbejdelse af indsatsprogrammer på hjemmesiden). For fosfor erdet alene bidraget fra spildevand, der bliver reduceret frem tilbaseline. Vandafstrømningen fra deloplandene antages at væreuændret.Koncentrationen af åbent land bidraget ved baseline fremgår af web-GIS.Hvor vand og stof strømmer gennem søer på vej mod kysten, vil derske en tilbageholdelse eller omsætning af kvælstof og fosfor i søerne.Denne fjernelse af kvælstof og fosfor kan beregnes ud fra sømodellereller i enkelte tilfælde på baggrund af søundersøgelser. Den viludgøre en fast procentdel af det tilførte stof afhængig af vandetsopholdstid i søen. Ved beregning af kvælstof- og fosfortransport tilnedstrøms søer eller til havet bliver stofmængden reduceret med enprocentdel svarende til stoftilbageholdelsen eller –fjernelsen ideloplandet.Den procentvise tilbageholdelse og/eller fjernelse af kvælstof ogfosfor i deloplande fremgår af den tabel, der er tilknyttetoplandskortet i web-GIS.For fosfor vil der ved status kunne være en aflastning fra søer, derf.eks. tidligere har modtaget spildevand (aflastning: søentilbageholder mindre fosfor end den ville gøre, hvis den var i ligevægt– eller den har en nettofrigivelse af fosfor i mere ekstreme tilfælde).Beregningerne af belastning ved baseline skal beskrive enligevægtstilstand, og beregnet transport af fosfor kan derfor i nogletilfælde indebære en yderligere reduktion i forhold til status som følgeaf antagelsen om genetablering af ligevægt ved baseline.PunktkildebidragKortet med deloplande og den tilhørende topologi er ligeledesgrundlaget for at få tilknyttet stofmængderne fra punktkilder til deoplande, hvor udledningen sker, og at få disse stofmængder førtvidere gennem beregningerne sammen med bidraget fra åbent landtil nedstrøms oplande og til kystområderne. I baggrundsnotatetsafsnit om punktkilder findes en nærmere beskrivelse af beregning af7. Belastningsopgørelser, side 2


idraget fra punktkilder ved status og ved baseline og efter yderligereindsats.Beregning af kvælstof- og fosfortilførsel til søer ogkystvandsområderVed beregning af stoftilførsel til en sø eller et kystafsnit indgår bådebidraget fra åbent land og fra punktkilder for hvert delopland.Beregningen foretages ”oppe fra” således, at der i første omgangberegnes en vand- og stofafstrømning fra oplandet, der ligger længstopstrøms i systemet. Vand og stof fra dette opland ledes til detnedstrøms opland, hvorfra der også kommer et arealbidrag og etpunktkildebidrag. Såfremt der er en retention i dette opland, bliverden stofmængde, der tilføres fra opstrøms oplande og fra åbent landbidrag og punktkilder i oplandet selv, reduceret med den procentdel,som retentionen udgør. Den stofmængde, der forlader oplandet, ersåledes summen af bidraget fra opstrøms oplande, bidraget fra egetåbent land og fra punktkilder minus eventuel retention.Beregningen foretages i første omgang for statussituationen(punktkildebidrag fra 2005 og åbent land bidrag som gennemsnit for2001-2005). Ved denne beregning tages udgangspunkt i måledata idet omfang, de findes, og der sker en afstemning til måltstoftransport.Beregning af stofbelastning ved baseline sker ud fra de sammevandmængder, men med åbent-land bidraget reduceret sombeskrevet i retningslinierne og med punktkildebidrag reduceret tiludledningen ved baseline.Sikkerhed af opgørelserneDen stofmængde, der strømmer ud af et konkret delopland, kan væreopgjort med forskellig sikkerhed afhængig af datagrundlaget. Itabellen tilknyttet oplandskortet på web-GIS indeholder kolonnen”Sikkerhed” en vurdering af den sikkerhed, som en stoftransport eropgjort med. Sikkerheden er angivet som 1, 2 eller 3.1 svarer til en opgørelse, hvor der har været målt stoftransport overårene 2001-2005 således, at der kan laves en relativ sikker opgørelseaf belastningen.2 svarer til, at der kun er målinger fra enkelte år eller mere spredtemålinger af koncentration eller vandafstrømning inden for oplandet,som kan indikere niveau for koncentration, vandafstrømning ogbelastning.3 svarer til, at der ikke findes data for koncentration eller belastning(umålt opland), og arealbidraget må derfor beskrives på baggrund afmålinger i andre tilsvarende oplande.Web-GIS – uddybende beskrivelseI web-GIS findes temaet: ’Deloplande’ under gruppen: Påvirkninger.Hvis temaet downloades, vil der i den tilknyttede tabel kunne findesoplysninger svarende til indholdet i nedenstående tabel.7. Belastningsopgørelser, side 3


Bilag 1: Feltbeskrivelse for oplandskort på web-GISFelt Navn Format Beskrivelse1 ID_UNIQUE Tekst Id for hovedvandopland. Id stammer fra detnationale kort over hovedvandoplande(WEB-GIS: VPF10 - Hovedvandopland)2 PL_OPLAND Tekst Navn på hovedvandopland3 OPLANDS_ID Flydende Id for delopland. Hvert center har pt. hversit nummersystem. Dette id skal være uniktinden for et givent hovedvandopland (dvs.inden for ID_UNIQUE).4 NS_OPLAND Flydende Id for delopland nedstrøms ”OPLANDS_ID”.Hvert center har pt. hvert sitnummersystem.5 Vand_mm Flydende Arealspecifik vandafstrømning i mm/år6 Status_N Flydende N i mg/l for åbent land bidrag (afstemt eftermålinger og punktkildebidrag. Inkl. spredtbebyggelse, landbrug og baggrundsbidrag) istatus-situation.7 Status_P Flydende P i mg/l for åbent land bidrag (afstemt eftermålinger og punktkildebidrag. Inkl. spredtbebyggelse, landbrug og baggrundsbidrag) istatus-situation8 BL_N Flydende N i mg/l for åbent-land bidrag (inkl. spredtbebyggelse, landbrug og baggrundsbidrag) ibaseline-situation.9 BL_P Flydende P i mg/l for åbent land bidrag (inkl. spredtbebyggelse, landbrug og naturbidrag) ibaselinesituation.10 Nret_pct Flydende Procentvis kvælstoftilbageholdelse underantagelse af sø i stofligevægt.11 Pret_pct Flydende Procentvis fosfortilbageholdelse underantagelse af sø i stofligevægt.12 Sikkerhed Heltal Sikkerhed for opgørelse af transport ud afoplandet. 1 svarer til størst sikkerhed og 3til mindst sikkerhed. Omfang afdatagrundlaget for belastningsopgørelser jf.retningslinjernes beskrivelse af tre niveauerfor målinger af stoftransport samtbeskrivelse i baggrundsnotat13 Kystvand Tekst Kystvand (vandplanniveau), somdeloplandet er knyttet til.7. Belastningsopgørelser, side 4


MiljøministerietBy- og LandskabsstyrelsenHaraldsgade 542100 København ØTelefon 72 54 70 00blst@blst.dkwww.blst.dk

More magazines by this user
Similar magazines