Download pdf - APO Danmark

af de øvrige læger), har ikke ilt og sug. Endvidere er der godt 5% som ikke har tingene liggendesamlet. På baggrund af undersøgelsen kan vi således konkludere, at en væsentligandel af de læger, der tilbyder allergivaccination i praksis, ikke har det anbefalede akutberedskabtil brug i tilfælde af alvorlige anafylaktiske reaktioner.EfteruddannelseEn stor andel af lægerne havde været på kurser om emnet inden for de sidste år ellerhavde planlagt at komme det. Det er særligt interessant, at 44% angav, at de havde væretpå kursus i allergivaccination. Endvidere var der en del, der allerede havde planlagt at deltagei et sådant kursus eller overvejede at gøre det.I en spørgeskemaundersøgelse fra 1990 angav næsten halvdelen af de praktiserende læger,at det daglige arbejde i praksis var så krævende, at de ikke havde overskud til den efteruddannelse,de har brug for 35 . Flertallet ønskede kurser, hvor man overnatter på kursusstedet,hvor man tildeles en aktiv rolle, og/eller hvor man i oversigtsform får opdateretsin biomedicinske viden. Kursusrækken Allergiskolen (Per Grinsted m.fl.), der gennemføresi 2004-08, indeholder både forelæsninger (opdatering af viden) og hyppig aktivering(indlæring af praktiske procedurer som allergivaccination, demonstration af hjælpemidler,smøreteknik etc.) 29 . I overensstemmelse med principper for voksenindlæring og andre undersøgelserblandt praktiserende læger, skal der tilbydes flere former for undervisning forat tilgodese individuelle læringsbehov 36;37 . APO-metoden med høj deltageraktivering harendvidere været anvendt med succes. Audit om allergi har været gennemført i 1993-94.Metoden skønnes anvendelig, og de sidste års forbedring af APO-metoden med inddragelseaf personalet betyder, at den er særlig velegnet til emner, hvor læger og praksispersonaleudgør et team. Det er endvidere vigtigt, at undervisningen tager hensyn til de forskelligerammer, der er for arbejdet i forskellige praksis - og i forskellige lokalområder, ligesomden betydelige variation i lægernes forhåndsindstilling til forebyggelse må inddragesi undervisningen.Mere end halvdelen af lægerne angav, at en eller flere blandt personalet har særlig kompetencei overfølsomhedssygdomme, og 39% havde planlagt efteruddannelse inden foremnet for en eller flere blandt personalet II . Det er typisk personale med sygeplejerskeuddannelse,der har særlig kompetence II . Mange undersøgelses- og behandlingstilbud, somtilbydes i praksis, varetages ikke af personalet på nuværende tidspunkt I,II . Der er dog genereltønske blandt praktiserende læger om, at personalet involveres i højere grad, end tilfældeter i dag I . Kurser som Allergiskolen 29 vil formentlig kunne øge såvel udbudet af undersøgelses-og behandlingstilbud samt personalets varetagelse af udvalgte opgaver.Eksterne samarbejdspartnereDet er et særkende for allergologien, at disciplinen ikke er fagspecifik, men er en del afmange lægelige specialer 9 . Almenmedicinere, pædiatere, lungemedicinere, dermatologer,arbejdsmedicinere, øre-næse-halslæger m.fl. ser hver deres udsnit af patienter med symptomerpå allergiske lidelser. Hovedparten af patienterne ser dog den praktiserende lægesom den første, og han/hun fungerer således som gatekeeper. Forebyggelse i relation tilastma og allergi foregår imidlertid i stort omfang i praksis uden henvisning til andre specialer.Det absolutte antal konsultationer per år med behov for henvisning af patienter medastma/allergi er således relativt lavt. ”Udredning og forebyggelse af astma og allergi” var etaf de få områder, hvor en meget stor del af lægerne (80%) vurderede, at kapaciteten af deeksterne tilbud var tilstrækkelige I . Interviewundersøgelsen viste i overensstemmelse hermed,at lægerne ikke oplevede væsentlige barrierer i forhold til udredning. HenvisningsmønstretII afspejler indirekte dækningsgraden af de øvrige specialer i primærsektorenog i sygehusregi - med andre ord det serviceniveau der tilbydes i almen praksis.39