lukkende i almen praksis, men visse diagnostiske undersøgelser og behandlingsmæssigeprocedurer udføres ikke i alle lægepraksis. Der er formentlig både historiske, organisatoriskeog faglige grunde hertil, ligesom forskelle i amternes honorering af visse ydelserskønnes at have betydning. Flere opgaver kan uddelegeres til personalet, som allerede erinddraget i det forebyggelsesmæssige arbejde på flere områder 6 . Med stigende lægemangelog generelt øget pres på almen praksis kan uddelegering af udvalgte opgaver synesoplagt.Almen praksis skal rustes til at kunne imødekomme kravet om tidlig opsporing, diagnostikog forebyggelse hos patienter med overfølsomhedssygdomme, og flere undersøgelser harpeget på, at praksispersonalet bør inddrages i det forebyggende arbejde i øget omfang 7;8 .Konsultationer og visse tillægsydelser kan uddelegeres til praksispersonalet, og de overenskomstmæssigeaftaler skønnes at have betydning for ydelsesmønstret i den enkeltelægepraksis. Vi har imidlertid kun sparsom viden om, hvilke konkrete opgaver i forbindelsemed tidlig opsporing, diagnostik og forebyggelse, der aktuelt udføres i almen praksis, oghvilke strukturelle og organisatoriske forhold der har betydning for, i hvilken udstrækningpersonalet medvirker.Almen praksis fungerer som gate-keeper i forbindelse med henvisning til andre speciallægerog sygehusafdelinger. Udredning og behandling af patienter med overfølsomhedssygdommeforegår således i samarbejde med børnelæger, lungemedicinere, dermatologer,arbejdsmedicinere, øre-næse-halslæger, allergologer m.fl. afhængigt af de lokale tilbud. Inogle amter er der endvidere etableret forskellige målrettede patientskoler, fx astmaskoler.Med nedlæggelse af specialet medicinsk allergologi blev behovet for samarbejde på tværsaf specialerne, mellem sektorerne og med andre faggrupper accentueret, og flere nye initiativerser nu dagens lys: Der oprettes allergicentre (det første var i Odense), hvor forskelligespecialer arbejder sammen, og samarbejdet mellem almen praksis, andre speciallægerog sygehusvæsen oprustes bl.a. via et tæt samarbejde mellem Dansk Selskab for AlmenMedicin og Dansk Selskab for Allergologi 9 . Selv på udvalgte områder er tværsektorielleretningslinjer for håndteringen af disse patienter imidlertid på det nærmeste ikkeeksisterende.På baggrund af almen medicinske kvalitetsudviklingsprojekter (Audit om allergii almen praksis 1993 og 1996) udarbejdedes kliniske vejledninger på området til brugi almen praksis 10 , 5 . En revideret udgave af denne vejledning udkom i maj 2006 11 (i samarbejdemellem Sundhedsstyrelsen og Audit Projekt Odense). Lokale muligheder og traditionerhar visse steder betydning for, hvilke patienter der henvises, og hvortil de henvises,men vores viden herom er dog ganske sparsom.8
Hvis det skal lykkes at udvikle og styrke almen praksis’ indsats i forbindelse med forebyggelseog sundhedsfremme i relation til overfølsomhedssygdomme, er det nødvendigt, atplanlægning og dimensionering tager udgangspunkt i en kortlægning af de nuværende aktiviteterog organisatoriske rammer samt en lægelig vurdering af potentialet for en øgetindsats. Med dette mål for øje blev nærværende undersøgelser gennemført i regi af AuditProjekt Odense. De risikofaktorer, som beskrives i delstudie 1, er ikke udvalgt specifikt foroverfølsomhedssygdomme, men er generelle livsstilsfaktorer. Det skyldes, at den undersøgelse,hvorfra resultaterne er udtrukket, havde til formål at beskrive forebyggelsespotentialeti almen praksis generelt og med henblik på alle otte folkesygdomme.I denne rapport anvendes forebyggelsesbegrebet bredt, og undersøgelser og diskussionomhandler både den borger- og patientrettede forebyggelse 12 .9