MILJØ OG SUNDHED FOR BØRN OG UNGE - Sundhedsstyrelsen

casa.analyse.dk

MILJØ OG SUNDHED FOR BØRN OG UNGE - Sundhedsstyrelsen

INDHOLDINDLEDNING.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4RESUMÉ.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5CASE HYGIEJNE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8CASE SOL .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12CASE STØJ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16CASE INDEKLIMA . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20CASE GRØNNE OMRÅDER.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24CASE BYPLANLÆGNING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28DELTAGELSE AF BØRN OG UNGE. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32GODE RÅD. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34EVALUERING .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35RESULTATER. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36“LØGBLADSMODELLEN” .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41FRA WHO TIL DK .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43DOKUMENTATION . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44LOVE OG REGLER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46LÆS MERE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47


INDLEDNINGKommunen spiller en afgørende rolle i forhold tilbørn og unges sundhed, fordi den er tæt på og haransvaret for nogle af de omgivelser, børn og unge færdesi til hverdag – eksempelvis dagtilbud, skoler ogfritidsordninger. Desuden har kommunen ansvar fordet forebyggende og sundhedsfremmende arbejde iforhold til børn og unge, bl.a. via den kommunalesundhedstjeneste.Miljøfaktorer og sundhedInspirationskataloget beskriver, hvordan man kan øgebørn og unges sundhed, gennem konkrete eksemplerpå kommuner der har lavet en indsats vedrørendemiljø.Miljø er et vidt begreb. Eksemplerne i dette kataloghandler om hygiejne, støj, indeklima, grønne områder,byplanlægning og sol. Det dækker selvfølgelig ikkealt i miljøet af betydning for børn og unge. I figurennedenfor er vist et bredere spektrum af miljøfaktorer.Hertil kommer positive og negative psykosociale påvirkninger,hvor for eksempel stress og mobning kanvære skadeligt for børn.Indsats på tværs af forvaltningerEksemplerne viser, at mange typer af indsatser med fordelkan foregå på tværs af forvaltninger og i samarbejdemed andre aktører så som private og frivillige foreninger,der har indflydelse på børns miljø og sundhed. En indsats,der skal styrke børns motionsvaner, fordrer godemuligheder for fysisk aktivitet som for eksempel adgangtil cykelstier og grønne områder. Derfor er det en fordelat inddrage flere forvaltninger, eksempelvis både Sundhedsforvaltningenog Miljø- og Teknikforvaltningen, ien sådan indsats.FYSISKE, KEMISKE OG BIOLOGISKE FAKTORER I MILJØET,DER HAR BETYDNING FOR BØRNS SUNDHEDAllergener frapollen og dyrehårHygiejneIndeklimaByplanlægningDe fysiske omgivelserSikkerhed og ulykkerBØRNS SUNDHEDAdgang til og brug afnatur og grønne områderSundhedsskadelige stofferi mad, vand og jordRadonLuftforureningStøjSolens strålerPassiv rygning MILJØ OG SUNDHED FOR BØRN OG UNGE – inspirationskatalog til kommunerne 2007


RESUMÉKort ompublikationens indholdHYGIEJNEVask hænderne og undgå smitteI Odense Kommune har to sundhedsplejersker undersøgthvilken effekt, god håndhygiejne har på sygefraværethos børn i daginstitutioner. Sundhedsplejerskernedeltog i et personalemøde i hver institution, og personaletblev undervist i årsager til, at smitte spredes. Ibørnehaverne og vuggestuerne blev eventyret om “Prinsessender ikke ville vaske hænder” opført for børnenemed brug af enkle rekvisitter. Det blev fulgt op medpraktiske øvelser i håndvask, og alle børn fik bogen samtinformationsmateriale til deres forældre. Indsatsen påvisteet fald i sygeligheden på 34 % blandt børnene.STØJStøjdæmpning giver bedre indemiljøEt projekt i Kolding Kommune nedbragte støjeni daginstitutioner, skoler og SFO’er. Indsatsen omfattedeblandt andet udskiftning af inventar, påsætningaf filtdupper under borde- og stoleben, brug af fletkurvei stedet for plastikkasser og indretning af stillerum.Desuden kom der fokus på larmende adfærd.I samtlige daginstitutioner har man vurderet behovetfor bygningsmæssige ændringer. Seks ud af otte daginstitutioneroplevede markante forbedringer efterindsatsen.INDEKLIMALuft ud og skab et sundt indendørs miljøEn omfattende renovering på to skoler i Hvidovre hargivet elever og lærere et bedre indeklima. Renoveringenbestod blandt andet i, at den mekaniske ventilationblev erstattet af timestyret åbning af vinduer. Eleverneblev samtidig opfordret til at opholde sig mere udendøre i frikvartererne. Dette blev understøttet ved at gøreadgangen fra undervisningslokalerne til skolegårdenlettere. Efter renoveringen er der ikke længere problemermed fugt og skimmelsvampe. Desuden er energiforbrugetreduceret.GRØNNE OMRÅDERLæg vægt på udemiljø i planerI Albertslund Kommune har man placeret naturlegepladseri institutionerne. De har form som haver, hvormere traditionelle legeredskaber som rutchebaner oggynger er trængt i baggrunden. I haverne er der sansebedeog nyttehaver med afgrøder. Der er blomsterog buske, som tiltrækker forskellige insekter og sommerfugle.Desuden er der jordbunker med regnorme,og der dyrkes kartofler i spande. De fleste af kommunensdaginstitutioner er allerede miljøcertificerede, ogresten bliver det med udgangen af 2007.BYPLANLÆGNINGEn sikker vej gennem byenI Københavns Kommune samarbejder man på tværsaf forvaltningerne om at forbinde byens grønne områdermed hinanden via rolige og trafiksikre ruter. Fra2009 skal projektet “Byens grønne puls” sikre børn ogunge nem adgang til at bruge de grønne områder ogdermed bedre muligheder for leg og andre former forfysisk aktivitet. “Byens grønne puls” indgår samtidigi kommunens overordnede motionsstrategi for byensborgere, der gennemføres fra 2006–2009.SOLBeskyt børnene mod for meget solTeknisk Forvaltning i Horsens Kommune har i flereår holdt temamøder om miljø med institutionslederefor børn og unge samt repræsentanter for Børn- ogUngeforvaltningen - blandt andet om sol. Formålethar været at bygge bro mellem forvaltningens videnom miljøforhold og de praktiske erfaringer fra institutionerne.Temamøderne har været en god og billigmåde at formidle viden på. Mødet om solbeskyttelsetog udgangspunkt i en kampagne fra Kræftens Bekæmpelseog gav gode råd om, hvad man konkret kangøre i det daglige.DELTAGELSETag børnene og de unge med på rådAl erfaring viser, at deltagelse i og indflydelse på projekternevirker motiverende og udvikler børn og ungesevne til at handle i forhold til det enkelte projektsintentioner. Når børn og unge bliver involverede, lærerde, hvordan demokratiet virker, og hvordan de kanpåvirke de faktorer, der har betydning for sundheden.MILJØ OG SUNDHED FOR BØRN OG UNGE – inspirationskatalog til kommunerne 2007


En tværministeriel arbejdsgruppe koordinerer implementeringenaf Danmarks nationale handlingsplanfor miljø og sundhed fra 2003.DOKUMENTATIONViden om forskellige sundhedsfaktorer> Småbørn i daginstitutioner er oftere syge end børn,der bliver passet i hjemmet> Dårligt indeklima går ud over koncentration, indlæringog hukommelse og kan forværre symptomerpå allergi og luftvejslidelser> Passiv rygning kan irritere øjne og slimhinder, forværrerastma og øger risikoen for lungekræft oghjerte-karsygdomme> Støj kan påvirke børns indlæring og koncentration.I alvorlige tilfælde kan støj medføre høreskader ogtinnitus> Fornuftige solvaner kan reducere risikoen for solskoldningog hudkræft senere i livet> Har børn mere end 300 meter til nærmeste grønneområde, bruger de det ikke så ofteLOVE OG REGLEROversigt over relevant lovgivningIfølge Sundhedsloven skal kommunalbestyrelsen bidragetil at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe godeforudsætninger for en sund voksentilværelse. Kommunernesindsats skal dels være generel forebyggendeog sundhedsfremmende, dels rettet direkte mod børnog unge.Kommunalbestyrelsen, skolebestyrelsen og skolelederenhar ansvaret for, at kravene i Undervisningsmiljølovenbliver opfyldt. Børnemiljøloven fra 2006vedrører forholdene for børn i dagtilbud. Formåletmed loven er at bidrage til et godt fysisk, psykisk ogæstetisk miljø, som fremmer børnenes trivsel, udviklingog læring. Der er ingen sanktionsmuligheder ide to sidstnævnte love.MILJØ OG SUNDHED FOR BØRN OG UNGE – inspirationskatalog til kommunerne 2007


MILJØ OG SUNDHED FOR BØRN OG UNGE – inspirationskatalog til kommunerne 2007


HYGIEJNEVASK HÆNDERNEOG UNDGÅ SMITTEPilotprojekt i Odense Kommune påviser fald i sygeligheden på 34 %som effekt af undervisning i bedre håndhygiejne.MILJØ OG SUNDHED FOR BØRN OG UNGE – inspirationskatalog til kommunerne 2007


CASESmåbørn i daginstitutioner bliver ofte syge. Ca. dobbeltså mange blandt småbørn i daginstitutioner harværet syge i en 14 dages periode sammenlignet medsmåbørn passet hjemme. Med en aktiv hygiejnepolitikkan kommunen medvirke til at nedsætte udbredelsenaf smitsomme sygdomme som diarré og øjenbetændelse.Samtidig kan uhensigtsmæssig belastning af børnog unge med astma og allergi minimeres. God hygiejnenedsætter desuden sygeligheden hos personalet.Eksempler på indsatsområderEksemplet herunder handler om håndhygiejne – etinitiativ der blev sat i gang med henblik på at nedbringesygdom i daginstitutioner. Andre indsatsområderfor at mindske sygdomme kan være:>>>>>>>Professionel håndtering afsmitsomme sygdommeGode sanitære forholdViden om betydningen af hygiejniske forholdblandt forældre, deres forældre og personale idaginstitutioner og skolerRengøringLuft og ventilationGode pladsforholdSærlig beskyttelse af børn og unge med særligebehov eller ved risiko for epidemier“Prinsessen der ikke ville vaske hænder”I Odense Kommune har to sundhedsplejersker gennemet interventionsstudie undersøgt effekten af håndhygiejnepå sygefraværet hos børn i daginstitutioner.Undersøgelsen, som omfattede otte daginstitutionermed i alt 475 børn i alderen 0–6 år, var delt op i trefaser: En observations-, en interventions- og en effektperiode.Indsatsen dokumenterede et fald i sygelighedenpå 34 % i interventionsgruppen i forhold til forventetsygelighed.Uddannelse, information og læringEfter en indledende spørgeskemaundersøgelse blev deotte institutioner udvalgt på baggrund af sammenlignelighedog ved lodtrækning opdelt i henholdsvis eninterventionsgruppe og en kontrolgruppe. I interventionsgruppenblev daginstitutionspersonalet uddannet,børnene lærte og blev motiveret til at få faste vanerom, hvornår man vasker hænder, og forældrene blevinformeret. I begge grupperne blev børnenes sygefraværog årsagen dertil registreret af det pædagogiskepersonale.Undervisning i korrekt håndvaskI interventionsgruppen deltog sundhedsplejerskernei et personalemøde i hver institution. Personalet blevundervist i årsager til smittespredning og vigtighedenaf god håndhygiejne ud fra Sundhedsstyrelsens anbefalinger.Desuden blev der udleveret en vejledning, ogpersonalet fik undervisning i korrekt håndvask gennempraktiske øvelser med brug af et flourescerende stof, derviser, om håndvasken er grundig nok.Leg og læringI børnehaverne og vuggestuerne blev eventyret om“Prinsessen der ikke ville vaske hænder” opført forbørnene. Det blev fulgt op med praktiske øvelser ihåndvask med børnene, hvor der blandt andet blevsunget “vaske hænder-sange” og øvet rim. Alle børnfik udleveret et diplom i korrekt udført håndvask ogbogen “Prinsessen der ikke ville vaske hænder”, ogforældrene fik informationsmateriale.20.000 kr. og arbejdstidDe to sundhedsplejersker, der udviklede idéen, fikfinansieret materialet til projektet med 20.000 kr.fra Fyns Amts Forebyggelses- og Sundhedsudvalg.Derud over var der udgifter til sundhedsplejerskernesarbejdstid som konsulenter i daginstitutioner og hosdagplejere jf. sundhedsloven.FormidlingIndsatsen er efterfølgende formidlet gennem en artikeli Ugeskrift for Læger, foredrag, undervisning på uddannelsesinstitutioner,pressemeddelelser, nyhedsbrevetil faggrupper og ikke mindst ved direkte kontakt tilkommunens institutioner.Ud over landets grænser“Prinsessen der ikke ville vaske hænder” er blevet tageti brug i flere danske kommuner og er blevet brugt iandre skandinaviske lande samt i et Danidaprojekt iSenegal, Vestafrika.10 MILJØ OG SUNDHED FOR BØRN OG UNGE – inspirationskatalog til kommunerne 2007


“Børn er lette at påvirke,og når de har lærtnoget, så er de jo noglesmå politibetjente”.(Initiativtagerne til indsats)>>>Forståelse for betydningen af håndhygiejneBåde bred og målrettet indsatsDokumenteret effektCENTRALEASPEKTERYDERLIGERE OPLYSNINGERKontaktperson:Sundhedskoordinator Mette Bill Ladegaarde-mail: mbl@odense.dkSundhedsplejerske Vibeke Stagee-mail: vst@odense.dkBestilling af materiale:Bogen kan købes i Odense Kommune.Tlf. 65 51 56 09 eller e-mail: henc@odense.dk“Børn er en god målgruppeat kommunikere til, hvis manvel og mærke gør det på en sjovmåde. Her er teater og eventyrjo noget, de kender. Og selvomde ikke forstår alt hvad vi siger,så fanger de budskabet”.(Initiativtagerne tilindsats)Artikler og publikationer:Ladegaard, Mette og Stage, Vibeke: “Håndhygiejne og småbørnssygelighed i daginstitutioner. En interventionsundersøgelse”.Ugeskrift for læger 1999: 161: 4396-400Publikationen “Så gør det dog! For børn og unge. Forebyggelse i kommunerne”, som handler om hygiejne, indeklimaog smittespredning, er udviklet af Sundhedsstyrelsen og Embedslægevæsnet i 2004.Den kan downloades direkte på Sundhedsstyrelsens hjemmeside www.sst.dkVejledning om hygiejne i daginstitutioner – om sundhed, forebyggelse, sikkerhed og miljø.Sundhedsstyrelsen, 2004.MILJØ OG SUNDHED FOR BØRN OG UNGE – inspirationskatalog til kommunerne 2007 11


12 MILJØ OG SUNDHED FOR BØRN OG UNGE – inspirationskatalog til kommunerne 2007


SOLBESKYT BØRNENE MODFOR MEGET SOLGode solvaner skal begynde tidligt. Der skal være fokus på at forebyggesolskader både i vuggestuen, daginstitutioner og skoler.MILJØ OG SUNDHED FOR BØRN OG UNGE – inspirationskatalog til kommunerne 2007 13


CASEPligt til at beskytte små børnSolen er nødvendig både for børn og voksne, fordi densstråler er med til at danne D-vitamin via huden. Vitaminethar bl.a. betydning for knoglernes udvikling. Mensamtidig er det et problem, at vi ikke er gode nok til atbeskytte os selv og børnene mod solens skadelige stråler,når solen står højt på himlen. Hudkræft er blevet denhyppigste kræftform i Danmark. Derfor er et fornuftigtforhold til solen vigtigt.I børnehaver, vuggestuer og skoler har medarbejdernepligt til at beskytte små børn mod forudsigelig skade,eksempelvis fra sol. Især er det vigtigt, at de sørgerfor en fornuftig adfærd i solen, når den ultraviolettestråling (UV-ståling) er højest. Det vil sige fra april tilseptember. Der kommer også mindre sol på de områder,hvor børnene leger mest, hvis der plantes træerog sættes midlertidige eller permanente overdækningerop på områder.SOL PÅ TEMAMØDE I HORSENS KOMMUNEDet er nyt at beskæftige sig med forebyggelse af solskaderpå kommunalt niveau, men en mindre indsatskan være en måde at starte på.Teknisk Forvaltning i Horsens Kommune har i flereår holdt temamøder om miljø, blandt andet om sol.Møderne bliver holdt to gange årligt med institutionslederefor børn og unge samt repræsentanter for børnogungeforvaltningen.Sammenhæng mellem børn og miljøDet kan være svært for institutionslederne at se sammenhængenmellem komplicerede miljøemner ogderes arbejde med børn og unge. Derfor har formåletmed møderne været at bygge bro mellem den videnom miljøforhold, som forvaltningen sidder med, ogde praktiske erfaringer, som institutionerne har fraderes dagligdag.På temamøderne er der behandlet emner som: måderat spare på energien, passiv rygning og hvordan manundgår kemikalier ved indkøb, rengøring og sminke.Et temamøde har handlet om, hvordan man beskytterbørnene mod sol. Her blev der taget udgangspunkt ien kampagne fra Kræftens Bekæmpelse og givet goderåd om, hvad man konkret kan gøre i det daglige.Et af rådene er, at legepladsen bliver indrettet, så børnenehar mulighed for at lege og opholde sig i skyggenmidt på dagen, eksempelvis via læsejl eller beplantning.Det er således vigtigt, at børnene har mulighed for atlege ude også midt på dagen, men at de samtidig kanvære i skygge. Det er især fra april til september, ogmellem kl. 12 og 15, at man skal være opmærksom.Ud over skygge på dele af legepladsen kan børnenebeskyttes med albuelangt og knælangt tøj og evt. ensolhat. Solcreme anbefales på de områder af huden,der ikke er dækket af tøj.En billig måde at samarbejdeTemamøderne har været en god og billig måde at formidleviden på. Og da børn- og ungeforvaltningenhar deltaget, har forvaltningerne samtidig fået et bedrekendskab til hinandens arbejde. Et vigtigt formål medtemamøderne har været at formidle aktuelle miljøemnerpå en måde, som institutionerne kunne forholdesig til i deres dagligdag.“Institutionernesprimære opgave er at passebørn, og de er allerede hårdtspændt for med opgaver. Derforhar målet været at formidleviden, som de synes, de kan brugetil noget”.(Arrangør af temadagene)14 MILJØ OG SUNDHED FOR BØRN OG UNGE – inspirationskatalog til kommunerne 2007


“Vi tager udgangspunkti de ting, der rørersig i dagspressen og gør demvedkommende for den dagligdag,de har i institutionerne”.(Arrangør af temadagene)>>Temamøder om relevante emner med konkret rådgivningKendskab til arbejde i andre forvaltningerCENTRALEASPEKTERYDERLIGERE OPLYSNINGERKontaktpersonHorsens KommuneTeknisk forvaltningMette Thorndahl: e-mail: temet@horsens.dkSundhedsstyrelsen har på hjemmesiden oplysninger om, hvordan man kan beskytte sigmod solens skadelige stråler. Se www.sst.dkKræftens Bekæmpelse har en oplysningskampagne, der kan ses på www.skrunedforsolen.dkMILJØ OG SUNDHED FOR BØRN OG UNGE – inspirationskatalog til kommunerne 2007 15


16 MILJØ OG SUNDHED FOR BØRN OG UNGE – inspirationskatalog til kommunerne 2007


STØJSTØJDÆMPNING GIVERBEDRE INDEMILJØEt projekt i Kolding Kommune har nedbragt støjen i .daginstitutioner, skoler og fritidsordninger. Seks ud af otte .daginstitutioner oplever markante forbedringer.MILJØ OG SUNDHED FOR BØRN OG UNGE – inspirationskatalog til kommunerne 2007 17


CASEHvornår bliver lyd til støj? Det er vanskeligt at afgøreobjektivt. Hvad der er sød musik for nogle, kan opfattessom ulidelig larm for andre. Men det er uimodsigeligt, atfor megen støj i omgivelserne er et væsentligt problem.Følgevirkningerne af en vedvarende belastning kan værenedsat indlæringsevne, søvnproblemer og høreskader.I fritidsordninger og daginstitutioner skyldes støjproblemertypisk legende børn, råben og anden støjendeadfærd kombineret med dårlige akustiske forhold.Her skal der en bred indsats til for at komme støjproblemernetil livs.Bedre psykisk arbejdsmiljøEn af Arbejdsmiljørådets fire arbejdsmiljøpriser i 2006gik til Kolding Kommune for kommunens indsats forat nedbringe støj i daginstitutioner, skoler og fritidsordninger.Konkret gik indsatsen ud på at forbedrebåde det psykiske arbejdsmiljø for institutionernespersonale, den pædagogiske tilgang, arbejdsstedetsindretning, organiseringen og planlægningen af arbejdetog de bygningsmæssige rammer.STØJDÆMPNINGSPROJEKT IKOLDING KOMMUNEStøjdæmpningsprojektet i Kolding Kommune begyndtei 2004. Støj som indsatsområde blev valgt på grundaf en trivsels- og sundhedsundersøgelse blandt samtlige5.500 medarbejdere i kommunen. Den viste, atstøj var et væsentligt arbejdsmiljøproblem på isærdaginstitutioner, men også på andre af kommunensarbejdspladser.Bred forebyggende indsatsBørneudvalget i Kolding Kommune satte en bred ogforebyggende indsats i gang. Den omfattede blandtandet udskiftning af inventar, påsætning af filtdupperunder borde- og stoleben, brug af fletkurve i stedetfor plastikkasser og indretning af stillerum. Desudenkom der fokus på eksempelvis larmende adfærd vedmusikudøvelse, høje råb, larmende legetøj og vildeindendørs lege.Temadag om støjSamtlige daginstitutioner i kommunen fik vurderetderes mulighed for at nedbringe støjniveauet via bygningsmæssigeændringer. Skole- og Idrætsforvaltningenarrangerede desuden en temadag om støj for samtligesikkerhedsgrupper. Efter temadagen har de enkeltesikkerhedsgrupper kortlagt støjniveauet og støjkilder,samt lavet handlingsplaner for at nedbringe støjen.Indsatsens formålFormålet med indsatsen var at mindske støjbelastninger,som kan give nedsat hørelse, tinnitus og lydoverfølsomhed.Det var et mål, at halvdelen af de støjbelastedearbejdspladser skulle opleve en klar forbedring af forholdeneinden udgangen af 2007.Frit valg af fokusområdeDe enkelte skoler, vuggestuer, børnehaver og SFOérhar selv taget stilling til, hvordan de ville handle iforhold til støjbekæmpelse. Nogle har valgt inventarsom primært indsatsområde, mens andre har fokuseretmere på den pædagogiske indsats. På den måde harindsatsen været tilpasset hver enkelt institutions aktuelleproblemer og ressourcer.Ros fra brugere og fagfolkI daginstitutionerne er der opnået gode forbedringerved at ændre på de pædagogiske metoder og ved atudskifte møblerne, så børnene sidder i voksenhøjde.I seks ud af otte daginstitutioner har man oplevet,at indsatsen har haft en god eller rigtig god effekt påstøjmiljøet. På skolerne har der ved om- og tilbygningerværet stillet høje krav til akustikken – især ide nye åbne gruppearbejds-landskaber. Kommunenhar fået stor ros for det forbedrede lydmiljø fra bådebrugere og fagfolk, samt for at medtænke pædagogikkeni ombygningerne.Finansieret under driftsbudgetIndsatsen er finansieret under kommunens drift, ogder er ikke afsat yderligere midler. Selve arbejdet harformelt hørt under Arbejdsmiljøtjenesten, men ansvaretfor de konkrete tiltag har ligget hos hver enkeltinstitution. Desuden har kommunens kommunikationstjeneste,bygningstjenesten, Børneudvalget (politisk),områdets embedsmænd, institutionerne ogsikkerhedsgrupperne været involveret i arbejdet.18 MILJØ OG SUNDHED FOR BØRN OG UNGE – inspirationskatalog til kommunerne 2007


Arbejdsmiljøpris for mindre støjBredt fokus på pædagogisk indsats, udskiftning af inventar,forbedring af akustik ved indretning af rum, og direkte støjdæmpningMindskning af støj gennem pædagogisk indsatsCENTRALEASPEKTERYDERLIGERE OPLYSNINGERKontaktpersonIngo Hahn,e-mail: ingo@kolding.dktlf. 79 79 17 14www.kolding.dkPjecer og Bøger“Støj i daginstitutioner – om praktiske/tekniske løsninger til dæmpning af støjeni daginstitutioner og skolefritidsordninger”“Hvis manskal gøre nogetved støj, handler detoverordnet om at få kobletarbejdsmiljøet og detpædagogiske arbejde”.(Projektleder i KoldingKommune)“Støj og pædagogik – om sammenhængen mellem pædagogik og forebyggelseaf støj i daginstitutioner og skolefritidsordninger”“Støj og uderum – om brug af udendørsarealer tilforebyggelse af støj i daginstitutioner og skolefritidsordninger”Alle kan rekvireres hos Socialministeriete-post: sm@sm.dktlf. 33 92 93 00eller downloades direkte på www.social.dk“Det er sjældentmuligt at pege på énenkelt årsag til støjproblemer.Derfor vil det ofte værenødvendigt at kombinere flereelementer i løsningen”.(Projektleder iKolding Kommune)MILJØ OG SUNDHED FOR BØRN OG UNGE – inspirationskatalog til kommunerne 2007 19


20 MILJØ OG SUNDHED FOR BØRN OG UNGE – inspirationskatalog til kommunerne 2007


INDEKLIMALUFT UD OG SKABET SUNDT INDENDØRS MILJØEn omfattende renovering på to skoler i Hvidovrehar givet elever og lærere et bedre indeklima.MILJØ OG SUNDHED FOR BØRN OG UNGE – inspirationskatalog til kommunerne 2007 21


CASEIndeklimaet har vital betydning for børn og voksnessundhed. Et af de forhold i indeklimaet, der har størstbetydning for det generelle velbefindende, er udluftning.Mennesker afgiver hele tiden fugt, og det sammegør mange indendørs aktiviteter som madlavning, rengøringog badning. Samtidig bliver der bygget stadigtættere og isoleret mere og mere effektivt. Det øgerbehovet for at få luften skiftet ud.Eksempler på forhold, der har betydning forindeklimaet: FUGT, STØJ, LUGT, VENTILATION,TRÆK, KEMISKE STOFFER, STØV, RØG, VARMEOG KULDE SAMT SKIMMELSVAMPRENOVERING AF SKOLER I HVIDOVRETeknisk Forvaltning i Hvidovre Kommune har i 1999 og2004 afsluttet renoveringen af to af kommunens skolerbl.a. på grund af problemer med indeklimaet og medskimmelsvamp. Renoveringen består i, at den mekaniskeventilation er fjernet og erstattet med en timestyretåbning af vinduer. Samtidig er de flade tage og småvinduer erstattet med skrånende tage og vinduer, dergiver mere dagslys og mulighed for, at brugerne selvkan åbne vinduerne.Naturlig mekanisk udluftningPå en af skolerne betød renoveringen, at der blev ændretpå udluftningsmetoden i klasseværelserne. Udluftningensker nu automatisk, når der ringes ud efter deenkelte lektioner. Eleverne er samtidig blevet opfordrettil at opholde sig mere uden døre i frikvartererne. Dethar man understøttet ved at gøre adgangen fra undervisningslokalernetil skolegården lettere. Med dentraditionelle mekaniske ventilation, som skolen havdefør, måtte man ikke åbne vinduer eller døre. Fordelenved den naturlige ventilation er, at man nu kan åbne etvindue, når som helst man ønsker det. I faglokalerne,kontoret og lærerværelset er der dog fortsat mekaniskventilation, fordi den naturlige ventilation ikke kanopfylde kravene til luftskifte i lokalerne.Skimmelsvampen er vækUdover ændringerne i ventilationen er loftshøjden hæveti de rum, hvor børnene opholder sig. Det har ogsåbetydning for indeklimaet, fordi der bliver flere kubikmeterluft pr. elev/lærer.Kommunen har benyttet en renoveringsmetode, hvoralle organiske materialer fjernes, så man kun beholderbygningens jernkonstruktion og betonelementer samtkloakker. Metoden sikrer, at der ikke efterlades nogenformer for svamp – i modsætning til en traditionelrenovering, hvor kun de konstaterede svamperamtematerialer og bygningsdele udskiftes.Styrtdyk i energiforbrugetSom et resultat af renoveringen er den ene skoles samledeenergiforbrug faldet med hele 60 %. Halvdelen affaldet skyldes, at skolen blev genopbygget på en måde, såeksempelvis gangarealet blev mindre. Den resterende delskyldes primært den bedre isolering. De større vindueri loftet giver desuden mere dagslys i lokalerne, så skolennu kan undgå at have belysning tændt i dagtimerne. Menførst og fremmest har elever, lærere og øvrigt personalefået et langt bedre indeklima og større medansvar forderes omgivelser.Cheferne var medFør selve indsatsen blev der dannet en styregruppeog en koordineringsgruppe, der blandt andre bestodaf direktørene for henholdsvis Skole- og Kulturforvaltningenog Teknisk forvaltning. Desuden blev Social-og Sundhedsforvaltningen inddraget, når det varnødvendigt under forløbet, ligesom der blev oprettetarbejdsgrupper til særlige opgaver undervejs.Den videre driftSelv om renoveringen af skolerne i Hvidovre er overstået,er arbejdet ikke færdigt. Anlæggene skal fortsatvedligeholdes, og de skal styres rigtigt. Det kræver eksempelvis,at personalet bliver uddannet i driften og fården nødvendige indsigt i det styrende it-system.22 MILJØ OG SUNDHED FOR BØRN OG UNGE – inspirationskatalog til kommunerne 2007


Naturlig ventilation og mulighedfor at åbne vinduerAutomatisk udluftningEnergibesparende indsatsÆndret brugeradfærd“Vi er tilbage tilmetoden, man brugtei gamle dage: At åbnevinduet. Meget enkelt!”.(Initiativtagertil indsats)CENTRALEASPEKTERYDERLIGERE OPLYSNINGERKontaktpersonMarianne MølgaardHvidovre Kommune, Teknisk Forvaltningtlf: 36393531www.hvidovre.dkRapportGunnarsen, Lars: “Reduceret energiforbrug til skoleventilation.En interventionsundersøgelse”, StatensByggeforskningsinstitut 2001Mere om naturlig ventilationStatens Byggeforskningsinstitut: www.sbi.dk“Formålet er atlave nogle fysiskerammer, som bedst muligtstøtter det, eleverne skal,nemlig lære noget i skolen”.(Initiativtagertil indsats)MILJØ OG SUNDHED FOR BØRN OG UNGE – inspirationskatalog til kommunerne 2007 23


24 MILJØ OG SUNDHED FOR BØRN OG UNGE – inspirationskatalog til kommunerne 2007


GRØNNE OMRÅDERLÆG VÆGT PÅ UDEMILJØET BÅDEI PLANER OG I DAGLIGDAGENBørnene i Albertslund Kommune passer deres sansebede,som en del af kommunens indsats for at blive miljøcertificeret.MILJØ OG SUNDHED FOR BØRN OG UNGE – inspirationskatalog til kommunerne 2007 25


“Hvis institutionerskal registrere og tageaktivt ansvar, men ikke kan sefornuften i det, så virker det ikke.Dialog er vigtig. Man kan ikke barekomme og sige:Nu gør vi sådan og sådan”.(Kommunal ansat iAlbertslund Kommune)>>>>>Grønne områder ind i institutionerneNaturen som integreret del af den pædagogiske indsatsLegepladser er haverHåndbog for naturlegepladserEMAS MiljøcertificeringCENTRALEASPEKTERYDERLIGERE OPLYSNINGERKontaktpersoner:Miljøkonsulent for skoler og daginstitutionerAnita Monnerup Pedersene-mail: anita.monnerup.pedersen@albertslund.dktlf.: 43 66 01 46Miljø- og PlanforvaltningenMette Lise Jensentlf. 43 68 68 22Evaluering:Børne- og Undervisningsforvaltningen december 2005:Miljøredegørelse 2005-2006, www.albertslund.dkOm EMAS Certificering:www.ds.dk“Naturlegepladser – Et idehæfte”, Friluftsrådet 1998,Frie Børnehavers Forlag.“Fra cykelbarometer til Tarzanjungle” – et idékatalogom fysiske rammer der fremmer bevægelse. Sundhedsstyrelsen,2005.MILJØ OG SUNDHED FOR BØRN OG UNGE – inspirationskatalog til kommunerne 2007 27


28 MILJØ OG SUNDHED FOR BØRN OG UNGE – inspirationskatalog til kommunerne 2007


BYPLANLÆGNINGEN SIKKER VEJ GENNEM BYENEt samarbejde på tværs af forvaltningerne i Københavns Kommunegør det muligt at forbinde byens grønne områder med hinandenvia rolige og trafiksikre ruter.MILJØ OG SUNDHED FOR BØRN OG UNGE – inspirationskatalog til kommunerne 2007 29


CASEEn byplan opstiller rammerne for det fysiske og socialeliv i byen. Den giver mulighed for at skabe omgivelser oghandlinger, der fremmer sundheden og et godt miljøfor børn og unge. Ved at tage særligt hensyn til børnog unge i byplanlægningen, kan man opnå flere fordelepå samme tid. Det kan for eksempel være lettereadgang til byens grønne områder kombineret med enog bedre trafiksikkerhed.“BYENS GRØNNE PULS” I KØBENHAVNNaturskoler undervejsUndervejs på ruten gennem byen er der opstillet såkaldtetræningspavilloner beregnet til udendørs fysiskaktivitet. Til børnehaver og skolebørn er der desudenskabt mulighed for aktiviteter i form af “mini naturskoler”,som er mindre containere med udstyr til undervisningog idræt.Et projekt for alle børn og ungeMålgruppen for indsatsen er alle byens børn og unge,der færdes ude – alene eller sammen med forældre. Derer særlig fokus på at inddrage daginstitutioner, idrætsklubber,skoler og ungdomsuddannelser i projektet.Forventningerne er høje til Københavns Kommunesprojekt “Byens grønne puls”. Fra 2009 skal projektetsikre blandt andre børn og unge nem adgang til atbruge de grønne områder og dermed mulighed for atvære fysisk aktive. Samtidig skal initiativet resultere i,at børn og unge udsættes for mindre støj og forurening.Som en sidegevinst bliver indeklimaet i daginstitutionerog skoler mindre belastet, ved at aktiviteter ogundervisning kan ske udendørs i nærmiljøet.De grønne områder forbindesKøbenhavns Kommunes parker og grønne områderskal fremover forbindes. Det har Folkesundhed Københavnbesluttet sammen med de andre forvaltningeri kommunen. Projekt “Byen grønne puls” har som målat styrke børn og unges muligheder for både spontane ogplanlagte aktiviteter som forskellige former for fysiskaktivitet, udeskoler og naturoplevelser. “Byens grønnepuls” er samtidig en del af kommunens overordnedemotionsstrategi for byens borgere, der gennemføresfra 2006–2009.Fodspor viser vejenIndsatsen går i sin enkelhed ud på at skabe et sammenhængendestisystem i København ved at forbindebyens allerede eksisterende grønne områder og inddragestille, ikke så trafikerede veje i stisystemet. Stienmarkeres med motionsstrategiens logo som aftryk påfortovet, og desuden vil tydelige “fodspor” angivestiens retning. På steder, hvor der ikke er fast belægning,bliver der opsat piktogrammer på stolper.Bygger bro mellem forvaltningerne“Byens grønne puls” er et eksempel på en indsats, hvorder arbejdes på tværs af kommunens forvaltninger –eksempelvis mellem Kultur- og Fritidsforvaltningensamt Børne- og Ungdomsforvaltningen. En centralprojektleder er ansat i Sundhedsforvaltningen, menhar sit daglige arbejde i Vej & Park under Teknik- ogMiljøforvaltningen. Kommunen samarbejder ogsåmed andre offentlige myndigheder om at opnå denødvendige godkendelser til at omlægge trafik, sætteskilte op eller etablere nye indgange til byens parker.Tre grupper styrer projektetEn styregruppe med repræsentanter for de forskelligeforvaltninger godkender projektbeskrivelsen og budgetsamt sikrer tilstrækkelige ressourcer til projektet. Styregruppensørger også for, at indsatsen gennemføres ioverensstemmelse med de politiske beslutninger. Enintern arbejdsgruppe under Vej & Park er ansvarligfor at indsatsens aftalte tidsfrister overholdes. Desudenstår en projektgruppe for at gennemføre konkrete deleaf projektet.Involvering af samarbejdspartnereKommunen samarbejder med mange lokale interesseorganisationerså som idræts- og beboerforeninger.Disse grupper er sammen med skoler og daginstitutionerblevet involveret tidligt i processen for at sikre,at de har medindflydelse og oplever et ejerskab tilprojektets udformning. Kommunens institutioner erblevet informeret direkte om “Byens grønne puls”,og der er desuden lavet et generelt informations- ogundervisningsmateriale om projektet.30 MILJØ OG SUNDHED FOR BØRN OG UNGE – inspirationskatalog til kommunerne 2007


En million om året i fire årIndsatsen er finansieret gennem Københavns samledemotionsstrategi, hvor Sundheds- og Omsorgsforvaltningenafsætter 1 mio. kr. om året fra 2006 til 2009.Pengene bliver derefter overflyttet til Vej & Park. Udoverde 4 mio. kr. har Lokale- og Anlægsfonden givettilsagn om støtte på 1 mio. kr.Effekten af “Byens grønne puls” evalueres i forbindelsemed projektet “København – en by i bevægelse”I 2008 gennemfører kommunen desuden en samletbrugertilfredshedsundersøgelse i form af spørgeskemaer,efterfulgt af interviews ved projektets afslutningi 2009.“Forskellige forvaltningerarbejder forskelligtog har forskellige arbejdsgange.Det skal man have øje for og fåmed ind i tidsplanen”.YDERLIGERE OPLYSNINGERVej & Park, ProjektkontoretTlf.: 33 66 35 11E-mail: vp-projektkontoret@tmf.kk.dkKontaktpersoner:Karsten Bruun Hansene-mail:karhan@tmf.kk.dkTlf. 33 66 33 27Ditte Poulsentlf. 33 66 35 11DokumentationSammenhængende stisystem for cykler i København:www.vejpark.kk.dk/byenstrafik/cyklernesby/groennecykelruter(Projektansvarlig i KøbenhavnsKommune)CENTRALEASPEKTER>>>Sammenhængende grøn stiforbindelseBedre udnyttelse af alleredeeksisterende grønne områder i byenSamarbejde mellem mangeforvaltninger og myndigheder“Der er ikke langtmellem byens grønneområder, men der er langt ifolks bevidsthed. Så det handlerom at skabe en let og sikkerforbindelse mellem dem”.(Projektansvarlig iKøbenhavns Kommune)MILJØ OG SUNDHED FOR BØRN OG UNGE – inspirationskatalog til kommunerne 2007 31


. . DELTAGELSEAF BØRN OGUNGETag børnene ogde unge med på rådHvor meget ansvar tager man for noget, man ikke selvhar været med til at beslutte? Der er mange fordeleved at involvere børn og unge i sundhedsprojekter.Når kommunale sundhedsplaner for børn og ungeskal udvikles, er det på alle måder en fordel at involveremålgruppen fra begyndelsen. Al erfaring visernemlig, at deltagelse i og indflydelse på projekternevirker motiverende og udvikler børn og unges evnetil at handle i forhold til det enkelte projekts intentioner.Det gør kort sagt projekterne mere effektive ogudbytterige. Desuden er medindflydelse i tråd medFNs børnekonvention om børns rettigheder, ligesomdet bidrager til at styrke og opretholde demokrati ogsocial retfærdighed.Demokrati og ansvarsfølelseNår børn deltager i sundhedsfremmende aktiviteterog handlinger lærer de, hvordan demokratiet virker,og hvordan de kan påvirke de ting, der har betydningfor deres sundhed. Deltagelsen kan også styrkebørn og unges ansvarsfølelse for det nærområde ogdet samfund, som de er en del af, og det giver dem ensocial viden på både lokalt, kommunalt niveau og isamfundet som helhed.32 MILJØ OG SUNDHED FOR BØRN OG UNGE – inspirationskatalog til kommunerne 2007


Hvad er deltagelse?Deltagelse er en fundamental borgerrettighed som ividest muligt omfang skal tilgodeses i de offentligebeslutningsprocesser. Men selv om fordelene er indlysende,er det ikke altid let at virkeliggøre tankerne omdeltagelse. Der er også mange fortolkninger af, hvadbegrebet egentlig dækker. Med deltagelse forstår vi her:At børnene reelt bliver involveret. Det vil sige, at de fårindflydelse på de beslutninger, der påvirker deres egetliv og livet i det samfund, de er en del af. Det betyder,at børnene har mulighed for reelt, i modsætning tilsymbolsk, at påvirke beslutninger, der skal træffes.Graden af indflydelseNiveauet af indflydelse vil naturligvis variere alt efterdet specifikke sundhedsemne og de allerede eksisterendeforhold. Selv hvor det er mest vanskeligt, kan detlade sig gøre at sikre børn og unge en vis grad af indflydelseved at lytte til dem, støtte dem i at udtrykkederes egne synspunkter og inddrage disse synspunkteri beslutningerne. I den sammenhæng er det vigtigt, atbørn og unge har reel mulighed for at tage medansvarfor de beslutninger, der bliver taget.Reel deltagelse er karakteriseret ved:> Bredt fokus – at der er dialog og træffes fællesbeslutninger> Åbent udbytte – at forventningen til udbyttet eråbent og mangfoldigt og tager udgangspunkt i deinvolveredes idéer, behov og interesser> Målrettet indsats – at indsatsen relaterer sig direktetil de involveredes liv, hverdag og omgivelserne,de færdes iIngen bestemt opskriftDer findes ikke en bestemt opskrift på, hvordan børnog unge kan deltage på en reel måde i sundhedsaktiviteter.Men i enhver planlægning af sundhedsfremmendeaktiviteter, der har med børn og unge at gøre,bør projektlederne i kommunen bruge tid på at diskutere,hvordan børn og unge kan indrages og give deresmening til kende. Det omfatter blandt andet hvilkeområder, det er realistisk og passende at gøre det i, oghvordan de unge kan motiveres til at deltage. Desudenbør det overvejes, hvornår voksne skal være mest aktivei forhold til at vejlede dem, og hvornår de voksne skaltræde et skridt tilbage.Ligeledes bør man overveje, hvilke metoder der skalbruges, når børn og unge inddrages. En mulighed kanvære, at børnene/unge selv kan vælge eller foreslå demetoder, de vil bruge til at udtrykke sig.Sådan gør manFor at sikre en reel og meningsfuld deltagelse fra børnog unge i sundhedsprojekter, skal følgende elementervære integrerede i processen:> Målene for projektet og den organisatoriske strukturskal forklares fra starten og mulighederne forat påvirke dem ligeså> Projektets regler for kommunikation bør etableresog diskuteres sammen med børnene og de unge.Samtidig skal magtrelationerne gøres gennemsigtigeog klare, så alle har et realistisk billede af rammernefor deres indflydelse> Der bør være en sund balance mellem at vejlede ogstøtte på den ene side, og skabe rum for at børn ogunge kan arbejde selvstændigt på den anden> Børn og unge skal kunne deltage alt efter deresinteresse, erfaring og evner> De børn og unge, der af forskellige grunde harbrug for støtte, skal kunne få den> Der bør tages højde for, at børn og unge uanset køn,etniske tilhørsforhold, religion, etc. kan deltage> Alle vigtige informationer i et sundhedsprojekt børvidereformidles til børnene og de unge og opdateresløbende i takt med, at projektet udvikler sig> Forældrene skal informeres og være fuldstændigklar over, hvad formålet er med projektet, og hvordanderes børn skal deltage i det.Få mere at vide på www.sst.dkSimovska, Venka et al (2006): ”Kurs mod børnsog unges deltagelse i sundhed – Skole og lokalsamfundi fælles handling”, Shape Up Kompetencecentre.www.shapeupeurope.netMILJØ OG SUNDHED FOR BØRN OG UNGE – inspirationskatalog til kommunerne 2007 33


GODE RÅDFire fælder– og hvordan de undgåsIkke alle projekter går som de skal eller bør. Men fejlkan bruges som værdifulde erfaringer af andre, derskal i gang med et lignende projekt.Når kommunen iværksætter og gennemfører indsatserfor bedre miljø og sundhed for børn og unge, er dermange fælder. I det følgende kan du læse om fire afde mest almindelige fælder, og hvordan man undgårat falde i dem.1) Indsatsen kuldsejler undervejs i forløbet. Hvis enbestemt indsats skal fuldføres med succes, er det afgørende,at de forskellige samarbejdspartnere i projektettager ejerskab og medansvar. Det er imidlertid langt fraaltid tilfældet. Årsagen er ofte, at samarbejdspartnernebliver informeret for sent i forløbet om indsatsen. Defår at vide, hvordan indsatsen skal gennemføres oghvem der skal gøre hvad, uden at blive inddraget iselve idéudviklingen og planlægningen. Det kan oplevessom om, indsatsen “presses ned over hovedet”,eller medføre at der i projektet ikke er taget højde forvæsentlige faktorer i samarbejdspartnerens virkelighed.Begge dele dæmper uvægerligt lysten til at afsætte tidog ressourcer.Denne typiske fejl kan undgås ved, at alle samarbejdspartnereinddrages så tidligt som muligt i forløbet– helst i idé- og planlægningsfasen. Dette gælder båderådgivere, interesseorganisationer, målgruppen for indsatsen,andre forvaltninger og eventuelle eksterne ressourcepersoner.Princippet om tidlig inddragelse medførerejerskab og engagement, når indsatsen gennemføres,hvilket er alfa og omega for et succesfuldt projekt.2) Der er modstridende interesserI enhver indsats vil der være forskellige interesser repræsenteret.For at kunne håndtere interessemodsætningerhensigtsmæssigt, er det vigtigt at få et klartbillede af, hvem der kan og skal involveres i indsatsen– både internt i det kommunale system og eksternt iinteresseorganisationer, i virksomheder, blandt politikereog hos målgruppen for indsatsen.Er der mange indblandet i indsatsen, vil det være hensigtsmæssigtat kortlægge deres forventede interesser.Man kan tage udgangspunkt i følgende spørgsmål:> Hvem er de vigtigste og næstvigtigste at involverei projektet?> Hvad er deres interesse i emnet?> Hvad ved de om emnet, og hvad ved de ikke?> Hvad er deres forventninger og motiv for at gåind i indsatsen?> Hvad er deres eventuelle motiv for at ignorere ellermodarbejde indsatsen?> Hvilke typer af argumentation benytter de sig af?Ved at besvare disse spørgsmål bliver mulige interessemodsætningerog motiver tydelige. Det gør det lettereat designe indsatsen, så den sigter tilstrækkelig bredtog tager højde for de forskellige forventninger hos deforskellige parter.3) Indsatsen får ikke den ønskede effekt.Selv om der er fastsat klare mål med en given indsats, erdet ikke ensbetydende med, at disse mål nås. Manglendeeffekt af en indsats kan skyldes, at der i kommunikationenbruges fagudtryk eller begrundelser, som målgruppenikke forstår. Det kan også være, at målgruppen synes,indsatsen ikke er særlig relevant.En forudsætning for at opnå den ønskede effekt er, atder tænkes og arbejdes tværfagligt, så samme problemstillinganskues fra flere faglige vinkler. For eksempeler chancen for en succesfuld indsats for bedre hygiejneeller mindre støj større, hvis der tænkes både pædagogiskog teknisk på én og samme tid.Der kan ofte være behov for at bruge flere forskelligevirkemidler undervejs i indsatsens faser. Ønsker maneksempelvis en holdnings- og adfærdsændring, kan maniværksætte kurser, udarbejde kampagnemateriale og indføreøget tilsyn. Hvert virkemiddel skal føre i retning afsamme mål. Husk, løftede pegefingre virker ikke.4) Ingen ved om indsatsen virkedeOfte gennemføres indsatser, uden at det er muligt atsige noget om, hvorvidt indsatsen havde den ønskede34 MILJØ OG SUNDHED FOR BØRN OG UNGE – inspirationskatalog til kommunerne 2007


virkning. Og hvis der kan registreres en virkning, erdet ikke tydeligt, hvilke elementer af indsatsen derhavde effekt.For at kende og kunne måle effekten, skal dokumentationog evaluering planlægges fra begyndelsen ogtænkes ind i projektplan og økonomi. Der skal værefuldstændig klarhed over spørgsmål som: Hvad er målet?Hvordan skal effekten måles? Hvem skal gøre detog hvornår?EVALUERINGBrug dokumentation ogregistrering effektivtGode råd og konkrete anvisninger til, hvordan kommunenkan dokumentere og registrere en indsatspå miljø- og sundhedsområdet for børn og unge.En evaluering kan være alt fra et spørgeskema efter etmøde til en omfattende vurdering af en flerårig indsats.Evalueringer bruges til at give indsigt i, hvordan enindsats er forløbet, og hvilken effekt den har haft.To typer evalueringerDer findes i princippet to typer af evalueringer: En procesevalueringkan fortælle, HVORDAN en indsats erforløbet. Hvorfor er noget gået godt og andet mindregodt? Denne type evaluering bruges eksempelvis, nåret udviklingsprojekt skal justeres og gøres permanent.En resultatevaluering (også kaldet effektevaluering),fortæller, HVAD der kom ud af en indsats. Havde indsatsenden forventede effekt, var den pengene værd?Proces eller resultat?For at finde ud af, om der skal foretages proces- ellerresultatevaluering (eller måske begge dele) bør du stilleog besvare spørgsmål som: Er det et krav fra din organisationeller eksterne parter, at indsatsen evalueres?Hvad er formålet med evalueringen, og hvad ønskervi at få ud af den?Tænk formålet igennemFormålet med en evaluering kan være at få mere videnom en forebyggende indsats – eksempelvis omeffekten, målgruppens holdning og de økonomiskekonsekvenser. Eller det kan være et krav fra de bevilgendemyndigheder som dokumentation for, hvordanpengene er blevet brugt. En evaluering skal udformesog gennemføres forskelligt alt efter formålet.Hvem kan bruge resultaterne?Evalueringens fokus er bestemt af, hvem der skal brugeresultatet og til hvad. For at sikre størst mulig udbytteaf evalueringen bør det overvejes, om andre end dem,der umiddelbart efterspørger evalueringen, kan haveinteresse i resultaterne. Det kan fx være politikerne,eller andre der skal i gang med lignende projekter.Realistiske forventninger til udbyttetRessourcerne, der bruges på evaluering, skal stå i rimeligtforhold til indsatsens størrelse. Lav en liste over,hvad der er vigtigst at få viden om, men hav samtidigrealistiske forventninger til, hvad evalueringen skal ogkan give svar på. Husk også at planlægge evalueringen,så den ikke ensidigt fokuserer på succeserne.Ressourcer skal matche behovetOmkostningerne til evaluering bør ideelt set indregnesi indsatsen fra starten. Lav så tidligt som muligtet budget for evalueringen og husk at tænke på alleomkostninger. For eksempel bliver de fleste overrasketover, hvor meget forberedelse det kræver at planlæggeog gennemføre en spørgeskema- eller interviewundersøgelse.To metoderOverordnet skelner man mellem to typer af evalueringsmetoder:> Kvantitative metoder, hvor data typisk bearbejdesstatistisk – eksempelvis via spørgeskemaer, registreringsskemaer,fysiologiske målinger eller udtrækaf registre.> Kvalitative metoder, som giver mere dybtgåendeinformationer om holdninger, adfærd og hvorforet forløb er gået godt eller skidt – for eksempelgennem interview, fokusgrupper, workshops ogdeltagerobservation.MILJØ OG SUNDHED FOR BØRN OG UNGE – inspirationskatalog til kommunerne 2007 35


Metoder skal passe til formåletSpørgeskemaer er især velegnede, hvis du skal ud tilmange personer på kort tid. Skal du et spadestik dyberened i forståelsen og eksempelvis uddybe årsagssammenhænge,er interview og fokusgrupper at foretrække. Oftekan de to metoder med fordel kombineres, eksempelvisved at følge en spørgeskemaundersøgelse op medkvalitative interviews eller omvendt. Test altid indholdetaf spørge- og interviewskemaer i en lille kreds førselve evalueringen. Afstem desuden interessenternesforventninger til evalueringen ved at inddrage dem iplanlægningen.Hvem gennemfører evalueringen?Er de nødvendige kompetencer til at lave en evalueringikke til stede, er der måske nogle blandt samarbejdspartnerneeller kollegerne, der har erfaringer, du kantrække på. Eksterne konsulenter kan også kvalitets-,objektivitets- og ressourcemæssigt være en fordelagtigløsning, som du derfor bør overveje. Du skal dog alligevelregne med at sætte en del timer af til forarbejdetog samarbejdet under evalueringen.Indsaml relevante dataOvervej nøjagtigt hvilken viden der skal opsamles forat belyse dels effekten af indsatsen, dels hvorfor nogleting gik godt eller mindre godt. Måske kan mødereferater,arbejdspapirer og logbøger være gode kilder tilrelevant information. Tænk over om der er behov foret sammenligningsgrundlag eller indsamling af andenviden, inden indsatsen går i gang. Er den nødvendigeforhåndsviden allerede tilgængelig i for eksempel nationaledata? Opstår ønsket om at få en evalueringførst, når processen er i gang eller afsluttet, skal spørgsmålenei evalueringen tage hensyn til hvilken viden,der faktisk er tilgængelig.Hvad er målet?Effekt kan måles på mange måder. Selvom der er kravom dokumentation af resultater, bør det altid nøjeovervejes, om en evaluering er det mest hensigtsmæssigedokumentationsredskab – og om udbyttet stårmål med de ressourcer, der skal bruges. Under alleomstændigheder er det vigtigt at dokumentere, hvadder er foregået i projektet, så andre kan lære af det.Lav en planFor at opnå optimal gavn af en given evaluering, skaldokumentation og effektmåling være en integreret delaf indsatsen og tænkes med fra starten. Det gør det lettereat målrette både evalueringen og selve indsatsen.Få mere at vide på www.sst.dkRådene og anvisningerne i afsnittet herover tagerudgangspunkt i det on line-evalueringsredskab, somfindes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: www.sst.dk/subsites/evaluering.aspx. Her kan du finde yderligereanvisninger og downloade en håndbog i evaluering.RESULTATEROversigt overindsatsen på landsplanHvilke indsatser har andre kommuner lavet , og hvordanhar de gjort det? Det kan du se i denne beskrivelseaf igangværende eller gennemførte indsatserfor bedre miljø og sundhed for børn og unge.CASA udførte i 2006 en undersøgelse for Sundhedsstyrelsenaf indsatsen vedrørende børn og miljø i kommunerne.Undersøgelsen, som dækker de seneste femår, er gennemført blandt “de gamle” kommuner. Godt1.000 personer på forvaltningschefniveau fik tilsendtet elektronisk spørgeskema i november 2006. Knaphalvdelen svarede – heraf 206 med konkrete eksemplerpå indsatser.Jævn fordeling af kommunerOversigten her er baseret på de nævnte 206 besvarelser.Eksemplerne spreder sig både over store og småkommuner, og indsatserne er rettet jævnt mod allealdersgrupper af børn og unge fra 0-18 år – dog meden lille overvægt af 3-11-årige. Mere end tre fjerdedeleaf de indkomne svar vedrører indsatser, som var i gangpå svartidspunktet. De øvrige indsatser er afsluttet.Baggrund for indsatserne136 indsatser er sat i gang ud fra et lokalpolitisk ønske.43 indsatser er direkte inspireret af andre kommuner. I 3036 MILJØ OG SUNDHED FOR BØRN OG UNGE – inspirationskatalog til kommunerne 2007


eksempler angives lovkrav som begrundelse. 26 oplyser, atderes indsats sker som led i en national indsats, og ligeledes26 angiver inspiration fra myndigheder. Miljøorganisationerhar været inspirationskilde til 20 af indsatserne.Krav fra forældre angives i 11 tilfælde. I 4 eksempler erman blevet inspireret via erfaringer fra udlandet.Alle forvaltninger er involveretBørne- og Ungeforvaltningen er involveret i 82 af dei alt 206 eksempler. Skoleforvaltningen indgår i 64 ogTeknisk Forvaltning i 61 af eksemplerne. Socialforvaltningen,Sundhedsforvaltningen og Kulturforvaltningenindgår hver i små 30 eksempler. Endelig er 34indsatser baseret på et tværgående samarbejde mellemforvaltningerne.Knap halvdelen har udviklet egen metodeUd af 206 har 91 selv har udviklet metoden, der erbenyttet ved indsatsen, mens der er ca. 20 eksempleraf hver af følgende: Brugt en metode som andre kommunerhar anvendt, en metode anbefalet af myndighederneeller en metode udarbejdet af eksterne konsulenter.Gennemsnitlig effekt langt over middelPå en skala fra 1–5, hvor 1 betyder ingen effekt afindsatsen og 5 betyder meget stor effekt, er der angivetet 5-tal i 26 af eksemplerne og et 4-tal i 69 af eksemplerne.I gennemsnit er tallet 3,6.Finansiering og bevillingerKortlægningen viser, at der i de fleste tilfælde er taleom finansiering inden for forvaltningens eksisterendebudget (132 eksempler), mens der i 67 tilfælde er giveten særlig kommunal bevilling. Staten har støttet i 18tilfælde, og i 26 tilfælde er der finansiering fra privatefonde eller andre eksterne investorer.Flest indsatser i dagtilbud og skolerI fig.1 ses det, at hovedparten af indsatserne er koncentreretom kommunens dagtilbud og skoler. Men der erogså mange eksempler på indsatser, der retter sig modbørnenes hjem, det offentlige rum og fritidstilbudene.[ fig.1 ] HVILKE STEDER HARINDSATSEN VÆRET RETTET MOD?12010080604020044117 1155145Børnene ogde unges hjemKommunernesdagtilbudSkolerne ikommunenKommunensoffentlige rumOrganiseredefritidstilbud ikommunenAndet16MILJØ OG SUNDHED FOR BØRN OG UNGE – inspirationskatalog til kommunerne 2007 37


[ fig.2] HVAD HAR MÅLET VÆRET MED INDSATSEN?Forbedre adgangen til og brug afnatur og grønne områderForbedre de fysiske omgivelser4475Forbedre miljøet via ændringi byplanlægning13Forebygge kontakt medsundhedsskadelige stofferForbedre indeklimaForbedre hygiejne424655Forebyggelse af støj38Forebyggelse af skader fra solenForbedre sikkerhed ogforebyggelse af ulykker750Forebygge indtagelse af uønskedekemikalier via mad og drikke26AndetAntal0 10 20 30 40 50 60 70 8057Flest indsatser på fysiske omgivelserFig.2 viser, hvad målet har været med de forskelligeindsatser. Topscorer er en forbedring af de fysiske omgivelser,og herefter følger forbedring af indeklimaetog forebyggelse af ulykker.Oplysning mere udbredt end påbudDet samlede billede af anvendte virkemidler i indsatserneses i Fig.3. Her er udarbejdelse af informationsmaterialerog undervisning/kurser de mest udbredte.Kun i mindre omfang benyttes pålæg og kontrol iinstitutionerne som redskaber.[ fig.3] HVILKE ELEMENTER INDGÅR I INDSATSEN?Undervisning / kurser89Informationsmateriale104Kampagnemateriale43InternetOpsøgende arbejde3654Ændrede arbejdsgange55Fysiske ændringer af bygninger, veje etc.57Kontrol (besøg og lign.)23Vejledninger og politikker66Kommunale pålæg12Indkøb af nyt inventar51Andet23Antal0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 110 12038 MILJØ OG SUNDHED FOR BØRN OG UNGE – inspirationskatalog til kommunerne 2007


[Fig. 4] HVEM HAR VÆRET INVOLVERET I INDSATSEN RETTET MOD BØRN OG UNGE?Børn og ungeForældreInstitutionsledelsePædagoger, dagplejere0617591Pædagogiske konsulenter51Forældrebestyrelser etc.ElevrådSkoleledelseLærereKlubpersonale og -ledelse3538618096SkoletandplejenSundhedstjenestenPraktiserende læger41664Administrativt og teknisk personaleFrivillige foreninger og organisationerHaller og klubberArbejdsgivere193244Handelstandsforeningen/ butiksejereBoligejere, udlejereGrundejerforeningerKommunens egen forvaltningErhvervslivetAndre233617830 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100Børn og unge ikke involveretI Fig.4 ses, hvem der har været involveret i indsatserne.Ikke uventet optræder pædagoger/dagplejere, skoleledelserog lærere hyppigt i eksemplerne. Det er tankevækkende,at ingen af indsatserne angiver, at børn ogunge har været involveret, på nær via elevråd, selvomde er målgruppen for indsatserne.De fleste evaluerer ikke indsatsenDen samlede undersøgelse på landsplan viser, at hovedpartenaf kommunernes indsatser ikke er evalueret,og hvis de er evalueret, findes der som oftest ikke enrapport. Dette illustreres i Fig.5.MILJØ OG SUNDHED FOR BØRN OG UNGE – inspirationskatalog til kommunerne 2007 39


[Fig. 5] ER INDSATSEN BLEVET EVALUERET?8073 Indeklima[Fig. 6] ER INDSATSEN BLEVET EVALUERET?706043Hygiejne50403528Støj3020Grønne områder100Ja– og derforeliggeren rapportJa, men derforeligger ikkeen rapport(N:179 Antal besvarede spørgeskemaeri spørgsmålet om indsatsen er evalueret)En sådanundersøgelseer på vej ellerplanlagtNejByplanlægning0 10 20 30 40 50 60Ja– og derforeliggeren rapportJa, men derforeligger ikkeen rapportEn sådanundersøgelseer på vej ellerplanlagtNejStøjindsatser evalueres oftestAf fig.6 fremgår det, at godt 70 % af indsatserne påstøjområdet er evalueret, eller en evaluering er planlagt.Byplanlægningsområdet ligger i den modsatte ende,idet knap 40 % af disse evalueres. Hovedparten af deevaluerede indsatser på støjområdet er dog ikke dokumentereti form af en rapport. Kun på hygiejneområdeter der overvægt af afrapporterede evalueringer.40 MILJØ OG SUNDHED FOR BØRN OG UNGE – inspirationskatalog til kommunerne 2007


LØGBLADSMODELLENLevevilkår og det fysiske miljøSociale relationer og lokale netværkLivsstilGenerelle socioøkonomiske, kulturelle, miljømæssige determinanter og lovgivning inden for børne- og miljøområdetBiologiske/ individuelle forholdBØRNS SUNDHEDKilde: Frit efter model af Dahlgren & Whitehead, 1991“LØGBLADS-.MODELLEN”Det brede sundhedsbegrebog individetDe faktorer, der har indflydelse på børns sundhed,kan ses som lagene i et løg. Inde i midten er de medfødteog arvelige vilkår – og alleryderst er de samfundsmæssigeog kulturelle forhold.Sundhed er andet og mere end blot fravær af sygdom.WHO definerer sundhed som: “En tilstand af fuldkommenlegemlig, sjælelig og socialt velvære og ikkeblot fravær af sygdom og gener”. Det er essensen i det,man kalder “det brede og positive sundhedsbegreb”.Med bredt menes, at både livsstil (måden vi leverpå) og levevilkår (de rammer vi lever inden for) harbetydning for sundheden. Og de to ting indvirkerpå hinanden. Med positivt menes netop, at sundhedikke kun handler om at være rask. Det er også etspørgsmål om livskvalitet og velvære både fysisk,psykisk og socialt.Individ, miljø og livsstilDet brede og positive sundhedsbegreb kan illustreres med“Løgbladsmodellen”. Her skelnes mellem individuelleog miljøbestemte faktorer samt livsstilsfaktorer. De individuellefaktorer er for eksempel køn, alder, arveligeegenskaber, erfaring og personlighed. De miljøbestemtefaktorer er i bred forstand “alt uden for individet”,som er af betydning for sundhed og som den enkelteikke selv vælger, for eksempel: støj, at der er grønneomgivelser, cykelstier og beskyttelse mod sol på legepladser.Livsstilsfaktorer er eksempelvis, om man ryger, erfysisk aktiv, tager solarium og bruger cykelhjelm.MILJØ OG SUNDHED FOR BØRN OG UNGE – inspirationskatalog til kommunerne 2007 41


Lovgivning, relationer og levevilkårUd over de nævnte faktorer har politik, økonomi ogkultur i samfundet betydning for børns sundhed – eksempelvisgennem lovgivning. Sociale relationer ognetværk til andre mennesker ligeså – her tænkes foreksempel på forhold til familie, venner og lærere/pædagoger.Levevilkår som boligforhold, forældres socioøkonomiskestatus og adgang til sundhedsvæsenetspiller i høj grad ind. Det samme gør det fysiske miljøi dagligdagen så som støj, indeklima, adgang til grønneområder og trafiksikkerhed.Sundhedsfremme og forebyggelseBegreberne sundhedsfremme og forebyggelse brugesi dag ofte sideordnede som udtryk for at fremme folkesundheden.Men der er dog forskel:> Forebyggelse er sundhedsrelaterede aktiviteter, dersøger at forhindre opståen og udvikling af sygdomme,psykosociale problemer eller ulykker, ogdermed fremmer folkesundheden> Sundhedsfremme er at skabe rammer og mulighederfor, at borgere kan mobilisere deres ressourcerog personlige handlekompetence, med henblik påat styrke deres sundhedUddrag af definitioner fra: Terminologi - forebyggelse,sundhedsfremme og folkesundhed, Sundhedsstyrelsen200542 MILJØ OG SUNDHED FOR BØRN OG UNGE – inspirationskatalog til kommunerne 2007


FRA WHOTIL DKIndsatsens internationaleog nationale fundamentDen danske og nordiske indsats på sundhedsområdetfor børn og unge tager udgangspunkt i WHO’shandlingsplan CEHAPEPå en WHO ministerkonference om miljø og sundhedi Budapest i 2004 vedtog de europæiske miljø- ogsundhedsministre Children’s Environment and HealthAction Plan for Europe (CEHAPE). Handlingsplanensætter fokus på de miljømæssige risikofaktorer og sundhedsfremmendefaktorer, der berører børn i Europa.Den er bygget op omkring fire målsætninger:>>>>At forebygge sygelighed og dødelighed af mavetarmsygdommerelateret til vand og sanitetAt forebygge ulykker og mindske sygelighed pga.mangel på fysisk aktivitet ved at fremme sikre ogsundhedsfremmende beboelsesområder for børnAt forebygge luftvejssygdomme hos børnAt mindske risici ved eksponering for farlige kemiskestoffer, fysiske og biologiske faktorer og farligtarbejdsmiljøInspiration til handlingsplaner og aktiviteterCEHAPE er en ramme for de aktiviteter, som medlemslandenekan sætte igang, f.eks. via nationalehandlingsplaner. I WHO’s arbejde med børns miljøog sundhed lægges der særlig vægt på, at børnene inddragesi de beslutninger, der vedrører dem.Idekataloget er inspireret af CEHAPESundhedsstyrelsens arbejde med børns miljø og sundheder inspireret af WHO’s handlingsplan CEHAPE.Det betyder, at Sundhedsstyrelsen arbejder med bådenegative og positive faktorers betydning for sundhed,hvilket også kommer til udtryk her i inspirationskatalogetsamt i rapporten “Øget fokus på børns miljø ogsundhed”, som Sundhedsstyrelsen udgav i 2005.FN’s børnekonventionBørnekonventionen, som Danmark tiltrådte i 1991,blev vedtaget på FN’s generalforsamling i 1989. Herifastslås det, at børn skal respekteres som individer ogselvstændige personer med politiske, økonomiske, socialeog kulturelle rettigheder. Børnekonventionen erikke en lov, som de enkelte lande kan dømmes efter,men et sæt retningslinjer, som landene har moralskpligt til at overholde. Børnekonventionens Artikel 24omhandler barnets ret til at opnå den højest muligegrad af sundhed og til at have adgang til sundhedsydelserog lægehjælp med særlig vægt på forebyggendesundhedspleje. Staten er desuden forpligtet tilat nedbringe børnedødeligheden og til at arbejde forat afskaffe traditionelle skikke, der kan skade barnetssundhed. Alle artiklerne i Børnekonventionen kanfindes på: http://www.boerneraadet.dkNordisk arbejdsgruppe ombørns miljø og sundhedSom en national opfølgning på WHO’s ministerkonferencei 2004 indledte Sundhedsstyrelsen i 2005 etnordisk miljømedicinsk samarbejde omkring børnsmiljø og sundhed. Emnemæssigt lægges der særlig vægtpå grønne områder, byplanlægning, sikkerhed, støji hverdagen, indeklima, hygiejne og passiv rygning.Inspireret af WHO’s eksempelsamling har arbejdsgruppenindsamlet en række konkrete eksempler på,hvordan børns miljø og sundhed kan forbedres. Dade nordiske lande ligner hinanden samfundsmæssigtpå mange punkter, kan de enkelte eksempler nemtinspirere landene imellem.Tværministeriel arbejdsgruppeDen tværministerielle arbejdsgruppe koordinerer implementeringenaf Danmarks nationale handlingsplanfor miljø og sundhed fra 2003: Miljø og sundhed hængersammen. Arbejdsgruppen beskæftiger sig primærtmed de områder, hvor det drejer sig om “negative”miljøpåvirkninger i form af fysiske, kemiske ellermikrobiologiske faktorer. Handlingsplanen omfatterbåde børn og voksne.Links til rapporterne kan ses i litteraturlisten.MILJØ OG SUNDHED FOR BØRN OG UNGE – inspirationskatalog til kommunerne 2007 43


DOKU-.MENTATIONUdvalgte miljøfaktorersbetydning for sundhedenHvorfor er det vigtigt at arbejde med de forskelligeaspekter omkring børn og unges sundhed?Dette afsnit giver et kortfattet indtryk af noget af dendokumentation, der er for at fremme sundheden påde områder og i de cases, som er beskrevet i kataloget.Andre vigtige miljøfaktorer, hvor der er dokumenteretbetydning for børns sundhed, er fx forurening i udeluftenog kvaliteten af drikkevandet.HygiejneSmitsomme sygdomme koster mange sygedage blandtbørn i daginstitutioner. Det er hyppigst forkølelse,mellemørebetændelse, maveinfektioner og kortvarigefeberepisoder. Jo yngre børnene er, jo oftere er de syge.De mange infektionssygdomme hos børn i daginstitutionerbelaster både børnene, deres familier og personalet.Desuden er det dyrt for virksomhederne ogsamfundet som helhed.Dobbelt så mange syge småbørnMange børn passes i dag uden for hjemmet. I alt 56%af 0-2 årige børn og 94% af 3-5 årige børn var i 2003indskrevet i offentlig pasning. Børn i daginstutionerhar flere sygedage end børn, der bliver passet hjemme.I 2000 viste oplysninger fra forældre, at der inden foren 14 dages periode var ca. dobbelt så mange blandt0-2 årige børn i daginstitution, der havde været syge,end blandt 0-2 årige børn passet hjemme.Vedvarende indsats giver resultaterVed at forbedre håndhygiejnen i daginstitutionernekan smitsomme sygdomme som øjenbetændelse ogdiarré reduceres. Langt de fleste indsatser på dette områdehar en målbar effekt. Man kan ikke sige noget sikkertom, hvilke metoder der virker bedst. Eksempelviser der ingen klar forskel på, om indsatsen er målrettetbørn, personale eller begge grupper. Ej heller på hvilkeformidlingsmetoder man anvender. Studier tyder dogpå, at forskellige aldersgrupper reagerer forskelligt påmetoderne, og at det betaler sig at fastholde fokus påområdet over længere tid.IndeklimaVoksne opholder sig størstedelen af tiden inden døre,og det samme gælder mange børn. Et dårligt indeklimakan gå ud over koncentration, indlæring og hukommelseog kan give langvarige symptomer på overfølsomhedog allergi i øjne, næse og lunger. Derfor er det relevantat fokusere på indemiljøets betydning for sundhed.Faktorer i indeklimaet og sundhedUdover temperatur, luftfugtighed og ventilation har enlang række forskellige faktorer i indeklimaet betydningfor sundheden. Det kan fx være afgasning fra kemiskestoffer i byggematerialer og i genstande i rummene,biologiske organismer som bakterier, skimmelsvampeog husstøvmider samt partikler og tobaksrøg.Fugt og skimmelsvampFugtskader og problemer med skimmelsvampe forekommeri en ikke ubetydelig del af danske bygninger.Der er en sammenhæng mellem fugt i indemiljøet og enøget forekomst af slimhinde- og luftvejssymptomer. Undersøgelsen“Skimmelsvampe i bygninger” (SBI 2002)har tillige påvist en sammenhæng mellem mængden afskimmelsvampe i gulvstøv på skoler og symptomer fraøjne og øvre luftveje samt hovedpine og koncentrationsproblemer.Den viste desuden, at det især var personermed astma eller høfeber, der havde symptomer.Astma og allergiBørn, som vokser op i boliger med en høj luftfugtighed,har en øget risiko for at udvikle astma. Det videsikke, om forklaringen er en øget forekomst af skimmelsvampe,husstøvmider eller andet, men fugtighedgiver i al fald både skimmelsvamp og husstøvmidergode vækstbetingelser. Børn og voksne med astma ogallergi er særligt sårbare over for faktorer i indeklimaet– både når det drejer sig om allergiudløsende faktorersom dyrehår, husstøvmider og pollen, og faktorer somtobaksrøg og stærke lugte, der irriterer deres følsommeslimhinder og luftveje.44 MILJØ OG SUNDHED FOR BØRN OG UNGE – inspirationskatalog til kommunerne 2007


Passiv rygningEn ny lov om passiv rygning vil med virkning fraaugust 2007 betyde, at ingen børn udsættes for passivrygning, når de opholder sig i kommunens institutioner.Passiv rygning er en stor risiko for helbredet hosbørn og unge. En undersøgelse af danskernes sundhedog sygelighed i 2005 viste, at 25% af børn under 15 årbor i et hjem, hvor der ryges dagligt, og 22% af børnbor i et hjem, hvor der ryges ind imellem.Passiv rygning øger risikoen for kroniske sygdommesom lungekræft, hjerte-karsygdomme samt luftvejslidelser,samt medfører gener som irritation af øjne ogslimhinder i halsen, hoste, hovedpine og luftgener.Børn der udsættes for passiv rygning, har desuden enøget forekomst af luftvejsinfektioner og mellemørebetændelse.Problemer kan let identificeresMulighederne for at opdage eventuelle problemermed indeklimaet er ellers gode. 90 % af alle indeklimaproblemerkan identificeres ved en gennemgang afskolen eller daginstitutionen i et samarbejde med denkommunale sundhedstjeneste og byggesagkyndige frakommunens tekniske forvaltning. Embedslægerne kanogså rådgive kommunen.StøjStøj kan genere og vække ubehag og dermed påvirkelivskvaliteten. Støj kan også påvirke indlæringen, hukommelsenog ens evne til at koncentrere sig. I alvorligetilfælde kan støj medføre, at man får høreskaderog tinnitus. En undersøgelse fra 1998 dokumenterede,at 57 % af de danske vuggestuer ikke overholdt degældende regler og retningslinier for støj og indeklima.Det samme var tilfældet i 78 % af de danske børnehaverog 85 % af de danske skolefritidsordninger.En mindre opfølgning på undersøgelsen foretaget i2003 viste, at der var sket et fald i støjen siden denførste undersøgelse i 1998, primært i de mest støjendesituationer. Faldet var dog kun på få dB.Solfor solskoldning, hudskader og hudkræft senere i livet.Jo oftere et barn udsættes for solskoldninger, jo størreer risikoen for hudkræft senere i livet.Hver tolvte får hudkræftDanmark har en af de højeste forekomster af hudkræfti verden. For hver 12 danskere vil én udvikle hudkræfti løbet af livet. Over de seneste 30 år er antallet afhudkræfttilfælde tredoblet, hvilket gør hudkræft tilden hyppigste kræftform i Danmark.Adgang til grønne områderI Danmark bor ca. 85 procent af befolkningen i byer.Ud fra et sundhedssynspunkt bør man derfor indrettebyrummet, så det fremmer sundhed. Bynære parkerog grønne områder spiller her en væsentlig rolle. Detomfatter alt fra små beplantede arealer til designedeparker, sports- og legepladser, torve og pladser, søer,vandløb og bynære skove.Mindre stress og bedre livskvalitetGrønne områder giver, sammen med et udbygget netaf cykel- og gangstier, gode muligheder for fysisk aktivitet.Derudover indbyder grønne områder til socialeog afstressende aktiviteter. Flere undersøgelser indikererat ”det grønne” i sig selv har en positiv effekt påhumør, stress, depression og livskvalitet. Og jo tætterevi bor på et grønt område, jo oftere bruger vi det. Erder mere end 300 meter til nærmeste grønne område,falder brugen signifikant. Afstanden har endnu størrebetydning for børn end for voksne.Information kan være nokUndersøgelser har vist, at legeomgivelser med et robusthave/naturpræg giver større variation i børns lege ogforbedrer deres koncentration og visse former for motorikmere end traditionelle legepladser. Mange stedereksisterer områderne allerede, og der kræves således ikkenødvendigvis mange ressourcer for at skabe rammer, derindbyder til fysisk aktivitet. Nogle steder kan informationom områdets eksistens og muligheder være nok til,at flere begynder at benytte parken eller det grønne sombase for fysisk aktivitet.Børns hud er meget følsom og bliver nemt skoldet.Fornuftige solvaner tidligt i livet kan reducere risikoenMILJØ OG SUNDHED FOR BØRN OG UNGE – inspirationskatalog til kommunerne 2007 45


LOVE OGREGLEROversigt over relevantlovgivning og vejledningSundhedslovenIfølge Sundhedsloven skal kommunalbestyrelsen bidragetil at sikre børn og unge en sund opvækst ogskabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse.Kommunernes indsats skal dels være generel forebyggendeog sundhedsfremmende, dels rettet direktemod børn og unge. En særlig indsats skal desuden tagespecielt sigte på børn med særlige behov.Den kommunale sundhedstjenesteOpgaverne i den kommunale sundhedstjeneste varetagesaf sundhedsplejersker og læger i henhold tilSundhedsstyrelsens anbefalinger. Udover individuelrådgivning i familier, samtaler med og rådgivning afskolebørn, rådgiver de også om sundhed i dagtilbud ogskoler og om hygiejniske forhold i bredeste forstand.Desuden kan den kommunale sundhedstjeneste deltagei forskellige indsatser i lokalsamfundet, herunderarbejdet med børns miljø og sundhed. Sundhedsstyrelsens”Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge.Anbefalinger. 2007 ” beskriver den kommunale sundhedstjenestesopgaver.DCUMDCUM skal blandt andet følge udviklingen indenforundervisningsmiljøområdet og børnemiljøområdet.Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM), somer en uafhængig statslig institution under Undervisningsministeriet,arbejder for at sikre og udvikle et godtbørne-undervisningsmiljø ved at yde vejledning og rådgivningtil elever, skoler og offentlige forvaltninger.UndervisningsmiljølovenUndervisningsmiljøloven fra 2001 handler om eleverog studerendes ret til et godt undervisningsmiljø.Kommunalbestyrelsen, skolebestyrelsen og skolelederenhar ansvaret for, at kravene i Undervisningsmiljølovenbliver opfyldt. Der er dog ingen sanktionsmulighederi loven. Eleverne skal medvirke til og samarbejdemed skoleledelsen om at skabe og opretholde et godtundervisningsmiljø, og de har ret til at vælge repræsentantertil at varetage deres interesser vedrørendeundervisningsmiljøet over for skolens ledelse.BørnemiljølovenBørnemiljøloven fra 2006 vedrører forholdene forbørn i dagtilbud. Formålet med loven er at bidragetil et godt fysisk, psykisk og æstetisk miljø, som fremmerbørnenes trivsel, udvikling og læring. Der er ingensanktionsmuligheder i loven.Ifølge loven skal dagtilbud udarbejde såkaldte børnemiljøvurderinger.Formålet er at afdække eventuelleproblemer og mangler i børns miljø og ved prioriteredehandlingsplaner angive, hvordan de kan afhjælpes.Vurderingerne skal understøtte de initiativer i virksomheds-og læreplanerne, der allerede er sat i gang.Råd og vejledning om Børnemiljøloven kan henteshos DCUM.Vejledning om hygiejne i daginstitutionerSundhedsstyrelsens “Vejledning om hygiejne i daginstitutioner- om sundhed, forebyggelse, sikkerhed og miljø”er målrettet personalet i kommunale dagtilbud. Denindeholder en række sundhedsfaglige anbefalinger oggiver viden om sikkerhed og miljø i daginstitutioner iforbindelse med de fysiske rammer, udendørs arealer,rengøring og hygiejne. Vejledningen er udgangspunktfor de kommunale sundhedstjenesters faglige rådgivning.Udover de ovenfor nævnte love og rådgivningsmaterialerfindes en række love, der mere indirekte harbetydning for børns miljø og sundhed. Det gælderblandt andet love og regler inden for plan- og miljøområdet.46 MILJØ OG SUNDHED FOR BØRN OG UNGE – inspirationskatalog til kommunerne 2007


LÆS MEREOversigt over relevant litteratur,publikationer og hjemmesiderArbejdsmiljøinstituttet (2006): “Støj fra menneskeligaktivitet – et udredningsarbejde”. http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/upload/stoej-rapport.pdfBørnerådet (2000): “Det er ikke rummet som sådander er rart – om børns fysiske skolemiljø”. Socialministeriet.BUPL (1998): “Støj og indeklima. Rapport om støj ogindeklimaforhold i danske børneinstitutioner”.Carstensen, T.A. et al. (2004): “Giv børn en stemme ibyplanlægningen – hvorfor, hvornår, hvordan?”. Centerfor Skov, Landskab og Planlægning, KVL.Det Nationale Råd for Folkesundhed (2005): “Kommunenshandlingsplan for fysisk aktivitet – et oplæg tilinspiration ved Det Nationale Råd for Folkesundhed”.Indenrigs- og SundhedsministerietDIKE (1998): ”Børns sundhed i Danmark”Embedslægerne og Sundhedsstyrelsen (2004): “Så gørdet dog! For børn og unge. Forebyggelse i kommunerne”.http://www.sst.dk/publ/Publ2004/Saa_goer_det_dog.pdfFriluftsrådet (1998): “Naturlegepladser, Frie BørnehaversForlag”.Guldager, S. (2006): “Byens landskaber i børneperspektiv”.Skov & Landskab, KVL.Gunnarson, Lars (2001): “Reduceret energiforbrug tilskoleventilation. En interventionsundersøgelse”. StatensByggeforskningsinstitut.Hansen, K. B. et al (2005): “Natur og grønne områderforebygger stress”. Skov & Landskab, KVL.Holm, S. (2000): “Anvendelse og betydning af byens parkerog grønne områder”. Forskningscentret for Skov &Landskab, KVL.Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2005): “Sundhedstegnet.”Kan downloades via www.sundhedstegnet.dkJensen, Bjarne Bruun (red) (2000) “Handling, læringog forandring”. Danmarks Lærerhøjskole og Komiteenfor sundhedsoplysningKofoed, B.G. et al (2002): “Udvalgte miljøfaktorers betydningfor børns sygelighed i daginstitutioner”. Ugeskriftfor Læger 2002;164(49):5759Ladegaard, Mette et al (1999): “Håndhygiejne og småbørnssygelighedi daginstitutioner. En interventionsundersøgelse”.Ugeskrift for Læger 1999;161: 4396-400Miljøstyrelsen (2006): “Status og perspektiver på indeklimaområdet”.http://www2.mst.dk/common/Udgivramme/Frame.asp?pg=http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2006/87-7052-109-3/html/default.htmNielsen A. M. et al (2006) ”Forekomst af nylig sygdomhos danske børn i 1994 og 2000.” Ugeskrift for Læger2006;168(4):373-378Nordic Council of Ministers (2007): “Nordic Case Studieson Good Practices in Environmental Health”. http://www.norden.org/pub/sk/showpub.asp?pubnr=2007:720Nordisk Ministerråd (2007) “Miljø og sundhed i nordiskebørnehaver”. http://www.norden.org/pub/sk/showpub.asp?lang=2Regeringen (2003): “Miljø og sundhed hænger sammen– strategi og handlingsplan for at beskytte befolkningenssundhed mod miljøfaktorer”. http://www2.mst.dk/common/Udgivramme/Frame.asp?pg=http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2003/87-7972-755-7/html/default.htmSimovska, V. et al (2006): “Kurs mod børns og ungesdeltag-else i sundhed – Skole og lokalsamfund i fælleshandling”, Shape Up Kompetencecentre.MILJØ OG SUNDHED FOR BØRN OG UNGE – inspirationskatalog til kommunerne 2007 47


Socialministeriet (2001): “Støj i daginstitutioner – ompraktiske/tekniske løsninger til dæmpning af støjen idaginstitutioner og skolefritidsordninger”. http://www.social.dk/netpublikationer/p1sid090701/forside.htmSocialministeriet (2001): “Støj og pædagogik – omsammenhængen mellem pædagogik og forebyggelse af støji daginstitutioner og skolefritidsordninger”. http://www.social.dk/netpublikationer/p1sop090701/forside.htmSocialministeriet (2001): “Støj og uderum – om brug afudendørsarealer til forebyggelse af støj i daginstitutioner ogskolefritidsordninger”. http://www.social.dk/netpublikationer/p1sou090701/stoej_og_uderum.pdfStatens Institut for Folkesundhed. (2003): “Miljøfaktoreri danskernes hverdag –med særligt fokus på boligmiljø”.Sundhedsstyrelsen (2007): “Evidens i forebyggelsen”.http://www.sst.dk/publ/Publ2007/CFF/Evidens_forebyggelse/Ev_i_forebyggelse.pdfSundhedsstyrelsen (2007): “Forebyggende sundhedsydelsertil børn og unge. Anbefalinger.”Sundhedsstyrelsen (2006): “Helbredsproblemer ved fugtog skimmelsvampe i bygninger – om udredning og diagnostikhos alment praktiserende læger”.Sundhedsstyrelsen (2007): “Metoder til forbedring afhåndhygiejne i dagtilbud”.Sundhedsstyrelsen (2005). “On-line håndbog om evaluering”.http://www.sst.dk/subsites/Evaluering.aspxSundhedsstyrelsen (2005): “Skolesundhedsarbejde”.Munksgaard.Sundhedsstyrelsen (2005): “Terminologi – forebyggelse,sundhedsfremme og folkesundhed”. http://www.sst.dk/publ/publ2005/cff/termpjece/termpjece3jun05.pdfSundhedsstyrelsen (2004): “Vejledning om hygiejne idaginstitutioner – om sundhed, forebyggelse, sikkerhedog miljø”. http://www.sst.dk/publ/Publ2004/Hygiejne_vejledning.pdfSundhedsstyrelsen og Skov & Landskab (2005): “Fracykelbarometer til tarzanjungle – et idékatalog om fysiskerammer, der fremmer bevægelse.”Sundhedsstyrelsen (2006): “Øget fokus på børns miljø ogsundhed – om indsamling af idéer i 2005”. http://www.sst.dk/publ/Publ2006/CFF/Ideer_bogumiljoe/bogumiljoe_idekat.pdfTeknologirådet (2005): “Bedre miljø for børnene – etoplæg til handling”. http://www.tekno.dk/pdf/projekter/p05_Boern_og_miljoe_rapport.pdfVagn-Hansen, Per (2006): “Håndbog for dagplejere ogdagplejepædagoger – sundhed, miljø og hygiejne”, Munksgaard,KøbenhavnVagn-Hansen, Per (2005): “Sundhed, miljø og hygiejnei pædagogisk arbejde”, Munksgaard, KøbenhavnVineis, P. et al (2005): “Environmental tobacco smokeand risk of respiratory pulmonary disease in former smokersand never smokers in the EPIC prospective study”.BMJ 2005;330(7486):277WHO (2001): “Protecting children from ultravioletradiation. Information from the World Health Organization”.Journal of Environment and Health 64.5(2001): 45-46WHO (2004) “Children’s Health and EnvironmentCase Studies Summary Book”. http://www.euro.who.int/Document/CHE/CHECSSBook.pdfDCUM:www.dcum.dkKræftens Bekæmpelses hjemmeside om sol:www.skrunedforsolen.dkSundhedsstyrelsen:www.sst.dkWHO: Children’s Health and Environment: http://www.euro.who.int/childhealthenv48 MILJØ OG SUNDHED FOR BØRN OG UNGE – inspirationskatalog til kommunerne 2007


Miljø og sundhed for børn og ungeInspirationskatalog til kommunerne 2007Center for ForebyggelseSundhedsstyrelsenIslands Brygge 672300 København SInspirationskataloget er udarbejdet af en projektgruppe i Sundhedsstyrelsen:Lotte Bælum, Annette Poulsen, Lis Keiding, Anne Hempel-Jørgensen og MetteToftager.sst@sst.dkURL: http://www.sst.dkSprog: DanskVersion: 1,0Udgivet af: Sundhedsstyrelsen, juli 2007Oplæg til idékatalogetTekst: Hygiejne, sol, støj, indeklima, grønne områder, byplanlægning,gode råd, evaluering og resultater: Rikke Juul Dalsted og Karl Vogt-Nielsen, CASATekst: Deltagelse: Venka Simovska, DPUTekst: Øvrige afsnit: Mette Toftager samt SundhedsstyrelsenTak til kommunallæge Birgitte Brinck, akademisk medarbejder Marie LouiseBistrup samt Kommunernes Landsforening (KL) for konstruktiv kritik på forskelligestadier i projektetSproglig bearbejdning: Sundhedsstyrelsen og Bo FeirskovDesign: 1508 A/SFoto: Thomas TolstrupTryk: ScanprintOplag: 2000 stk.Elektronisk ISBN: 978-87-7676-474-5Den trykte versions ISBN: 978-87-7676-475-3Publikationen kan bestilles gennem:Sundhedsstyrelsens publikationerc/o Schultz InformationHerstedvang 122620 AlbertslundTelefon: 70 26 26 36Fax: 43 63 62 45sundhed@schultz.dkURL: http://www.sundhed.schultz.dkPris: kr. 0, dog betales ekspeditions- og forsendelsesgebyr

More magazines by this user
Similar magazines