Vis - TÃ¥rnby Kommune

TÅRNBY KOMMUNEPlanstrategi 2011December 2011

IndholdIndledning 3Kulturarv 4Det åbne land 7Klimatilpasning 9Lokal Agenda 21 strategi 11Kommuneplan 2013 13Baggrund og offentlig høring 14Hidtidig planlægning 15

IndledningTårnby Kommunes planstrategi 2011 er en strategi for, hvordan vi overordnet ønsker,at udviklingen af fysiske anlæg og arealanvendelse sker.Planstrategien fokuserer på tre temaer:KulturDet åbne landKlimatilpasning.Til sidst findes en lokal Agenda 21 strategi, der har en naturlig sammenhængmed planstrategien om klimatilpasning, da en lokal genda 21 strategi sigter på atbegrænse de menneskeskabte miljøpåvirkninger, der bl.a. fører til klimaændringer.Tårnby Kommune har siden kommunalreformen fået ansvar for planlægningen afblandt andet det åbne land og kulturarven, som tidligere lå hos HUR og amtet.Kommunerne skal varetage de kulturhistoriske og landskabelige interesser ogtemaerne i det åbne land. I forbindelse med kommuneplan 2013 udarbejdesretningslinjer for beskyttelsen af disse værdier.Klimaændringerne og deres konsekvenser har fået meget fokus, og vi ønsker atarbejde med klimatilpasning i planlægningen.Kommuneplan 2006 - 15 blev udarbejdet som en værdibaseret plan. Det skalder ikke ændres på. Derfor lægges der med denne planstrategi op til en temavisrevision af kommuneplanen, hvor der lægges vægt på de nye temaer, mens deeksisterende temaer kun revideres i mindre omfang, blandt andet hvor det ernødvendigt for at leve op til nye lovmæssige krav.Værdier i kommuneplanlægningen.Planstrategien viderefører værdisættet fra Planstrategi 2005 og Kommuneplan2006 - 15.Det politisk- organisatoriske værdisætDet politisk- organisatoriske værdisæt1.2.3.4.5.6.7.8.9.At være en serviceorganisationAt styrke det repræsentative demokratiAt udvise handlekraftAt have økonomisk soliditetAt være økonomisk ansvarligAt have kvalitet i løsningerAt have stabilitet i lokalsamfundetAt kommunen er en enhedAt have bæredygtighed1.2.3.4.5.6.7.8.9.At være en serviceorganisationAt styrke det repræsentative demokratiAt udvise handlekraftAt have økonomisk soliditetAt være økonomisk ansvarligAt have kvalitet i løsningerAt have stabilitet i lokalsamfundetAt kommunen er en enhedAt have bæredygtighed3

Kik ud over Byparken fra VandtårnetOpmærksomheden på kulturarven fra 30’erne til 60’erne, der udgøres af større boligområder,industrianlæg og rækkehuse, er generelt stigende. Produktionsbyggeriernefremstår mange steder nedslidte og utidssvarende, og det er derfor sandsynligt, aterhvervsområderne vil undergå væsentlige forandringer i de kommende år. Også boligområdernebåde etageboligbyggeriet, rækkehusene og villaerne fra denne periodemoderniseres og ombygges i stigende omfang. Det er derfor vigtigt, at de væsentligsteog mest tidstypiske byggerier sikres mod uhensigtsmæssige forandringer og kanvære med til at fortælle denne tidsperiodes kulturhistorie.I forbindelse med anlæggelse af Amager Strandparki 2004 fandt marinearkæologer dette skibsvrag.Det 10 m lange skib fra senmiddederne var bygget iegetræ og stammede fra østdanske område.Foto:Morten Johansen, Vikingeskibsmuseet5

Kastrup afspejler mange tidslag. Bydelen, som blev inddraget i den tidlige industrialiseringmed kalkbrænderi i 1700-tallet, rummer også landsbybebyggelse ogbebyggelse fra den senere industrialisering, hvilket giver et kontrastrigt bybilledemed mindre længehuse, større boligkomplekser i 4-5 etager og tidlige og senereindustrikomplekser. Også Tårnby rummer flere tidslag som Tårnby Landsby medTårnby kirke formodentlig fra 1180 til større boligkomplekser fra 1950’erne, Tårnbyspejlemærke, vandtårnet og Byparken, der har givet det tidligere motorvejstracé heltnyt liv.Kulturarv i planlægningenFor at kunne anvende kulturarven aktivt i planlægningen, er det en forudsætning,at der skaffes et overblik over kulturværdierne og efterfølgende udvælges, hvor indsatsenskal lægges. Ligeledes vil det være en udfordring at sikre, at en ’udpegning’af et sted/område/bygning som kulturhistorisk betydningsfuld ikke bliver en bremseklodsfor fremtidig udvikling, men en løftestang. Samtidig er det vigtigt at værebevidst om, den udvikling, der skabes nu, er en del af fremtidens kulturarv – nogetsom man kan og skal være stolt af.Strategi• Skabe overblik gennem udpegning ogkortlægning af kulturværdierne• Lægge vægt på den historiskesammenhæng i lokalplanlægningen ogbruge den fremadrettet• Samarbejde med borgere, foreninger ogmuseumsfolk for at formidle historienKulturarven skal formidles. Kulturarv giver vores omgivelser karakter og atmosfære,og for at virke som et aktiv forudsætter det en bred bevidsthed blandt borgere ogerhvervsdrivende, så det lokale tilhørsforhold øges, og der opstår et større fællesskabog sammenhold om fælles fortid, nutid og fremtid. Kommunens eller områdetsidentitet styrkes, hvilket igen kan gøre kommunen attraktiv for udefrakommende.At arbejde med kulturarv falder i god tråd med den gældende kommuneplan, derbygger på værdier som at bevare eksisterende kvaliteter og bæredygtighed herunderblandt andet balance mellem bevaring og udvikling, og kommunen arbejder medbevarende lokalplaner særligt for rækkehusbebyggelser.6

Det åbne landLandområdet indeholder mange forskellige former for åbent land.Vestamager, Saltholm og Peberholm er fredede og beskyttede områder, som indgår isåvel EU habitatområder som EU-fuglebeskyttelsesområder og i Natura 2000 områder,som er naturområder af international betydning. Det øvrige landområde er mereudsat for påvirkninger og forandringer. Nærheden til byen medfører et stort prespå området og potentielle interessekonflikter. På den ene side giver landområdetmuligheder for natur- og kulturoplevelser og er dermed attraktivt i forhold til forskelligeformer for rekreativ udfoldelse. På den anden side har området fortsaten mindre landbrugs- og gartneriproduktion, og er samtidigt attraktivt som billiglokalisering for erhverv, der ikke har tilknytning til området. Området er derfor etpotentielt udviklingsområde med flere muligheder.Landområdet kan opdeles i flere typer:• Kulturlandskab omkring Tømmerupvejmed landsbyerne Ullerup, Viberup ogTømmerup• Landbrugsområde der ligger syd/øst forlufthavnen, der er karakteristisk medsmalle lige marklodder, grøfter og resteraf levende hegn• Kolonihaver• Fritids- og hesteområde, fremstår idag med ridehaller, rideskoler og privathestehold• Skovområde i forbindelse medKongelunden i Dragør samtUgandaskoven• Områder med sommerhuseSKOVLANDETSOMMERHUSEKOLONIHAVERFRITIDS- OGHESTELANDETKULTURLANDSKABETLUFTHAVNENLANDBRUGSLANDETBegrænsningerne er støjbelastningen fra lufthavnen og transportkorridoren, der er enlangsigtet arealreservation til infrastrukturanlæg, som endnu ikke er planlagt. Der kanikke opføres nyt permanent byggeri indenfor transportkorridoren.Det åbne land med marker, dyrehold og landsbyer er en værdifuld kontrast i forhold tilstorbyen.KulturI landsbyerne langs Tømmerupvej, er der enkeltbygninger, der har bevaringsværdi,men først og fremmest er det bebyggelsesstrukturen, der er bevaringsværdig. ITømmerup er der adskillige gårde, der ligger, som de gjorde i midten af 1800-tallet,og Ullerups karakteristik er, at der ligger en del velbevarede gårde på rækkeorienteret mod Tømmerupvej. Tømmerupvej er med sit svingende forløb selv 7

udpeget som et historisk vejforløb. I det dyrkede landskab er det mark-, grøfte- oghegnsstrukturen, der karakteriserer landskabet, og heri ligger en fortælling, der knyttersig til landsbyerne, og derfor skal ses i sammenhæng med disse.LandbrugLandbrugsarealerne er udpeget som særlig værdifuld landbrugsjord. Landbrugsområdet erpræget af små enheder og udviklingen kan på sigt betyde, at flere landbrugsejendommebliver tilovers. Samtidig sker der som følge af lovgivning en utilsigtet spredning af merebymæssige funktioner så som butikker og småerhverv i nedlagte landbrugsbygninger.En stor udfordring ligger derfor i at sikre, at det åbne land fortsat domineres af de åbnelandskaber, og at det ved arealanvendelsesskift og nybyggeri sikres, at gårdene fremstårsåvel funktionelt som visuelt intakte.FritidKolonihaverne, sommerhusene, hesteområdet og skovene er en del af fritidslandskabet,hvor de rekreative aktiviteter skal fastholdes og videreudvikles. Kolonihaveområderneskal ikke kun være til glæde for de få, men åbnes og bidrage til den samlede rekreativeudnyttelse. Samtidig skal der værnes om kolonihavepræget, så områderne ikke udviklersig til parcelhuslignende kvarterer.Søen i UgandaskovenBotanikken i Ugandaskoven: Orkideen,Ægbladet Fliglæbe, Neottia OvataEn miniforhindring til ryttere somogså er brugere af UgandaskovenOmrådet der i dag primært er et hesteområde kan udvikles til at blive et mere mangfoldigtrekreativt område, ved også at udvikle andre friluftsaktiviteter og styrke tilgængeligheden.Af hensyn til de landskabelige værdier skal der udarbejdes retningslinjer for såvel hestefacilitetersom andre fritidsaktiviteter.Skovområderne omfatter dels den eksisterende skovbevoksning, dels skovrejsningsområdetnord for Kongelunden. Tilsammen udgør disse områder det eneste størreskovområde i den sydlige del af hovedstadsområdet og er derfor udflugtsmål for mangebåde lokale og københavnere. Det skal være muligt at etablere rekreative støttepunkteri og i forbindelse med skovområdet. Det bør ligeledes potentielt være muligt at udvideUgandaskoven for at øge dens rekreative værdi.Strategi• Styrke de karaktertræk der allerede eksisterer indenforforskellige områder• Forbedre tilgængeligheden til området ved udbygning afdet rekreative stinet• Udarbejde en plan for det samlede kulturmiljø langsTømmerupvej• Opsætte retningslinjer for ny bebyggelse og terrænreguleringfor den del af landområdet, der udpeges tilfritidsaktiviteter. For at sikre de landskabelige værdier• Fastholde kolonihaveområderne som åbne.• Planlægge for rekreative støttepunkter8

KlimatilpasningKlimaændringer og klimatilpasning er kommet på dagsordenen. Selv mindre ændringeri klimaet kan få væsentlige indvirkning på den måde vi indretter os og anvender voresarealer på længere sigt. Bygninger, afløbssystemer, veje og andre anlæg er typiskkonstrueret til at blive brugt i lang tid (30-100 år). Derfor er det vigtigt, at vi tænkerfremtidige klimaændringer ind, når vi nyanlægger og renoverer. Og det er derfor ogsånødvendigt, at vi allerede nu forholder os til klimaændringerne i planlægningen, så vikan være på forkant med udviklingen og opnå de bedst mulige løsninger ved færrestmulige omkostninger.VandTårnby Kommune ligger lavt. De højeste naturlige områder i Tårnby Kommune ligger ikun ca. 6-7 meters højde, men langt de fleste områder ligger væsentligt lavere ikkemindst på Saltholm og Vestamager. Derfor vil konsekvenserne af klimaændringerne hosos primært handle om vand.Såvel havspejlsstigninger, som øgede nedbørsmængder vil få indflydelse på arealanvendelse,byggeri og anlæg både i byområdet og i det åbne land.Klimaændringerne indebærer, at:Forhøjelsen af Kalveboddiget er som et konkret klimaprojektallerede i gang for at sikre infrastrukturanlæg,bymæssige værdier i København og Tårnby samt detunikke naturområde på Vestamager. Også planlægningenaf et dige ind over land i forlængelse heraf er igangsat.• Der kommer en stigning i denårlige middeltemperatur.• Den samlede nedbørsmængdeøges.• Der kommer en stigning ivinternedbøren og formentlig etmindre fald i sommernedbøren.• Der bliver en øget tendens tilflere episoder med meget kraftignedbør, især om efteråret.• Der må forventes flere periodermed tørke.• Der forventes flere storme.Løjtegårdsvej august 2008Et af problemerne med at indarbejde klimatilpasning i planlægningen er imidlertid,at der fortsat er stor usikkerhed om omfanget af klimaændringerne og dermed af dekonsekvenser, der er forbundet hermed.Mange har dog allerede oplevet konsekvenserne af ekstremregn med oversvømmedekældre og veje samt folde og afgrøder under vand. Det er dyrt både for den enkelteog for kommunen.9

Der er derfor behov for at kortlægge, hvor de øgede vandmængder kan skabeproblemer, og hvilke muligheder, der er for at løse dem, samt hvilke områder, der ermest sårbare overfor påvirkningen.Det kræver samarbejde ikke kun mellem de kommunale forvaltninger, men også medforsyningsselskabet og vore nabokommunerKlimastrategiEn Klimastrategi skal danne udgangspunkt for, at der i kommuneplanlægningen kanudarbejdes retningslinjer for hvor og på hvilken måde, der skal ske klimatilpasningerog også tidsperspektivet herfor.Vi kommer til at vænne os til, at der ved byggeri og anlæg skal tages højde forde ændrede klimaforhold, og til der kan komme krav om at kunne tilbageholde ogStrategi• Kortlægge hvor de øgedevandmængder kan skabe problemer• Udarbejdelse af klimastrategi• Indarbejde klimatilpasningsinitiativer iplanlægningen og administrationUdkanten af Ugandaskovengenanvende regnvand. Boligernes traditionelle røde tegltage skal måske fremovervisse steder erstattes med lyse tagsten, der er bedre til at tilbagevise varme, menssmåskure og bygninger med flade tage måske skal etableres med grønne tage, derkan tilbageholde selv store mængder vand.Regnvandsbassiner, grøfter og bufferarealer skal indpasses i omgivelserne både ibyen og i det åbne land og kan udover deres primære formål fungere som vigtigelandskabselementer og nærrekreative arealer. I den sammenhæng er det vigtigt ogsåat komme i dialog med lufthavnen for at sikre, at de arealer, der i perioder kommer tilat være oversvømmede, ikke udgør en risiko for flysikkerheden.Også de enkelte grundejere kan gøre meget for, at der sker en klimatilpasning bl.a.ved at minimere de befæstede arealer i haver og på friarealer. Befæstede arealer ermed til at gøre byen varm og forhindrer samtidig regnvand fra at sive ned. Grønnearealer og træer i haver og parker har den modsatte virkning. Derfor er der ikke nogetmodsætningsforhold mellem at skabe en attraktiv by og en klimatilpasset by.10

Lokal Agenda 21 strategiAgenda 21 betyder ’dagsorden for det 21. århundrede’. Begrebet opstod på FN’skonference om bæredygtig udvikling i 1992 i Rio de Janeiro og anvendes ommyndigheders arbejde og indsats for en udvikling baseret på bæredygtighed. Detteindebærer blandt andet at arbejde for at undgå miljøkatastrofer og reducere forbrugetaf resurser, så det sikres, at kommende generationer har lige så gode vilkår for at leveog udvikle sig, som vi har i dag.Vi vil i fremtiden blive udfordret af stigende havvandstand og ændret vejr som følge afmenneskeskabte klimaændringer. Dette kan have som den mest synlige konsekvensat Saltholm bliver permanent oversvømmet. Herudover giver det øget risiko forstørre oversvømmelser af by- og landområder og deraf et øget behov for sikring modoversvømmelser.Vi vil i fremtiden blive udfordret af et behov for en ændret energiforsyning som følge afknaphed på fossile brændstoffer, med mulige påvirkninger af vores transportmønstre.Fortsætter væksten i levestandard og fortsætter vores levevis som den er i dag, vilvores forbrug af ikke-varige resurser stige og vi vil skabe stadig mere affald og forurening.Vi kan som del af en storby blive bedre til at udnytte de fordele det giver med etbegrænset transportarbejde og bedre udnyttelse af energien til fjernvarme.Vandstanden på Saltholm 29.09.2011Mindskelse af miljøbelastningenVi vil mindske belastningen på miljøet ved at begrænse udledningen af drivhusgasser,dels fra kommunen som virksomhed, dels ved at hjælpe borgere og virksomheder tilat mindske deres belastning af miljøet. Vi vil stille krav om lavenergibebyggelse i nyeboligområder, fremme anvendelsen af vedvarende energi, sikre bedre håndtering afspildevand og regnvand og sikre mere genanvendelse af affald.FaktaKommunen blev i 2010 Klimakommune i samarbejdemed Danmarks Naturfredningsforening og har sat målom at kommunen som virksomhed reducerer udledningenaf CO2 med 2 % årligt i perioden 2010 – 2014.Kommunen har også en kurveknækkeraftale medGo’Energi om at nedbringe el- og varmeforbruget på4 % i perioden 2010 - 201211

Bæredygtig byudvikling og byomdannelseVi vil fremme en mere bæredygtig by gennem en øget fortætning. Store kontorarbejdspladser,tætte boligområder og andre byfunktioner med mange pendlere skalplaceres i de stationsnære områder. Transporttunge virksomheder skal placeres tætpå den overordnede trafikinfrastruktur som motorvej og lufthavn.Et kik til et shelter på VestamagerVi vil gøre det attraktivt, at skifte fra bil til at gå og køre på cykel. Det vil vi gøreved, at arbejde for let og sikker adgang til de daglige funktioner, som institutioner,dagligvarebutikker og rekreative områder, gennem lokal placering og bedre stiforbindelser.Gennem varmeplanlægning, trafikplanlægning og planlægning for kollektiv trafik vil viunderstøtte en tættere by og en mere bæredygtig byudvikling.Biologisk mangfoldighedVi vil værne om naturværdierne på Vestamager. Vi vil sikre, at området fortsat vil være etvigtigt punkt på trækfuglenes ruter og for den biologiske mangfoldighed. På Saltholm ogPeberholm vil vi følge naturens udvikling og sikre de tilstedeværende arter bedst muligevilkår. Vi vil arbejde for mere grønt i byen med støttepunkter for både dyr og planter.Inddragelse af befolkningen og erhvervslivVi vil sikre, at borgere og virksomheder bliver hørt i forbindelse med beslutninger, der harsærlig betydning for dem. Vi har i samarbejde med Dragør oprettet et Grønt RådFremme samspil mellem beslutningerVi vil arbejde tværfagligt om større planer og skabe dialog på tværs af kommunegrænsenog myndighedsniveauer for at sikre fornuftige og holdbare beslutninger.Den lokale Agenda 21 strategi bliver inddraget, hvor det findes naturligt og relevant. Derlaves ikke en særskilt handleplan.Vi arbejder med at nedbringe belastningen af miljøet fra kommunen som virksomhed.Gennem kurveknækker og klimakommune aftaler, har vi planlagt energirenoveringer afbygninger, tiltag for klimarigtig adfærd og anvendelse af mindre miljøbelastende teknikkerog materialer.Vi arbejder for at byen bliver stadig mere bæredygtig gennem fortætning og godlokalisering af forskellige funktioner.Vores store fredede naturarealer og grønne områder passer vi på og vedligeholder, så deogså kan bruges rekreativt.12

Kommuneplan 2013Planstrategi 2011 danner baggrund for en revision af kommuneplanen, der skaludarbejdes inden udgangen af 2013.Som opfølgning på planstrategien, er det besluttet at kommuneplanen revideres fortemaerne om Kulturarv, Det åbne land og Klimatilpasning.Herudover vil der blive gennemført revision af kommuneplanen i det omfang, detvurderes nødvendigt og ønskeligt blandt andet som opfølgning på ændret lovgivningeller nye statslige udmeldinger.På nuværende tidspunkt vurderes det allerede sandsynligt, at for eksempel de statsligeVand- og Natura 2000 planer, der på nuværende tidspunkt er under udarbejdelse, vilmedføre tiltag, der skal indarbejdes i kommuneplanen.Også planlovens ændrede bestemmelser vedrørende detailhandel og butiksstørrelser -herunder muligheden for at planlægge for enkelte udvalgsvarebutikker over 2000 m²kan medføre ændringer i den gældende kommuneplan. Forudsætningen herfor er, at etlandsplandirektiv for Hovedstadsområdet med bestemmelser herom er trådt i kraft.Sidst men ikke mindst forventes det, at kommuneplan 2013 vil indføre rækkefølgebestemmelserfor byudviklings- og byomdannelsesområder jf. bestemmelserne heromi Fingerplan 2007.13

Baggrund og offentlig høringPlanstrategi 2011 er Tårnby Kommunes strategi for kommuneplanlægningen og lokalagenda 21 strategi for den igangværende valgperiode.Planstrategien bliver efterfulgt af Kommuneplan 2013, som skal vedtages senest i 2013.Planstrategien er fremlagt i offentlig høring i perioden fra d. 20. december 2011til 14. februar 2012.Planstrategien kan læses på www.taarnby.dk under byplanlægning.Efter den offentlige høring tager kommunalbestyrelsen stilling til de indkomne høringssvarog vedtager eventuelle ændringer.Høringssvar skal sendes til Tårnby Kommune, Teknisk Forvaltning med e-mail tilkommunen@taarnby.dk eller med brev til Tårnby Kommune, Teknisk Forvaltning, AmagerLandevej 76, 2770 Kastrup.Udarbejdet af Tårnby Kommune, december 2011Henvisninger- Fingerplan 2007, se på www.nst.dk- Statslige interesser i kommuneplanlægningen, se på www.nst.dk14

Hidtidig planlægningDen gældende kommuneplan, Kommuneplan 2006 – 2015 blev vedtaget af kommunalbestyrelsenden 19.december 2006.Siden har kommunalbestyrelsen vedtaget følgende kommuneplantillægog lokalplaner:LokalplanerNr.Navn76AScanport40ALandevejscentret102 Et område ved Kastrup Station106 Centerområde ved Kastruplundgade75.1 Vævergården4.1 Offentlige servicefunktioner i boligområde103 ACS-Trælast og Majgården63.2 Vestamagercentret108 Erhvervsområde ved Kastrup Station91BHotellet på Gemmas Alle118 En institution på Gammel Kirkevej111 Ved Diget 2847.1 Kirstinehøj Erhvervsområde87.1 Institution ved ”Tilfredshed”101 Boligområde ved PræstefælledvejKLK2009A Lokalplan for del af nordafsnittet i Københavns Lufthavn112 1Øresundsparken115 Butik ved Løjtegårdsvej og Præstefælledvej117 Tårnby RenseanlægForslag til lokalplaner:Nr. Navn110 Bevarende lokalplan for Tårnby Have114 Rækkehusbebyggelse ved BygrænsenKommuneplantillægNr. Navn Bemærkning Rammeområde1 Landevejscenteret Lokalplan 40A 1.D072 Vævergården Lokalplan 75.1 1.B444 Erhvervsområde ved Kastrup Metrostation I Lokalplan 108 1.E135 Område ved Gemmas Alle og Englandsvej Lokalplan 91B 1.E046 Institution på Gl. Kirkevej Lokalplan 118 1.D288 Den Blå Planet VVM 1.D019 Øresundsparken Lokalplan 112 1.B13, 1.A07, 1.B4512 Dagligvarebutik ved Løjtegårdsvej og Præstefælledvej Lokalplan 115 1.E1413 Forstærkningen af Kalveboddiget VVM 3.F01, 2.F05, 2.L0114 Tårnby Renseanlæg Lokalplan 117 1.D01, 1.F03Forslag til kommuneplantillægNr. Navn Bemærkning Rammeområde7 Tårnby Have Lokalplan 110 1.B4111 Rækkehusbebyggelse ved Bygrænsen Lokalplan 114 1.B4615