Ture i Københavns omegn - Region Hovedstaden

Selv om Københavns omegn er præget af by, veje og industri, udgør naturen en betydeligdel. Her er skove, marker, søer, vandløb og kyster – og spændende kultur historie.Denne guide beskriver 52 ture i Københavns omegn. Alle turene har et kort med indtegnetrute og en beskrivelse af de seværdigheder, du møder undervejs. Der er også etafsnit med ture til børnefamilier. Hver af disse ture har forslag til spændende og udfordrendenaturaktiviteter. Lad dig inspirere af guiden til at tage på tur ud i det grønne.Ture i Københavns omegnTure i Københavns omegnKulturhistorie • Natur • Landskab

Ture i Københavns omegnKulturhistorie • Natur • Landskab

4Udarbejdet af:Københavns AmtTeknisk ForvaltningStationsparken 272600 GlostrupForsidefoto: Københavns Amt. Udsigt over Furesø.Foto, hvor ikke andet er angivet: Cappelen, Bo Hansen, Jette Hansen-Møller, John Jedbo, Jan Madsen,Ole Malling, John Nielsen/Biofoto, Tøjhusmuseet og Københavns AmtKort: © Kort og MatrikelstyrelsenISBN: 87-7951-025-6Tryk: NofoprintMiljøcertificeret grafisk produktion efter ISO 14001Nyrevideret og udvidet udgaveJuni 2006

5Tag ud og oplev Københavns omegnDer er meget at opleve i Københavns omegn. Denne turguide tilnatur og kulturhistoriske seværdigheder beskriver både kendte ogmindre kendte steder i byens omegn. Fra historiens vingesus overstorslåede landskaber til skov og strand.”Ture i Københavns omegn” er udkommet i en ny og større udgave,der nu dækker hele Københavns omegn. Bogen indeholderen perlerække på i alt 46 kortere eller længere cykelture og vandreture.Hver tur har et kort med indtegnet rute, der gør det let atfinde vej.Bogen henvender sig til alle, der holder af at gå på opdagelse i dendanske natur og kulturhistorie. Og som noget nyt er der suppleretmed et afsnit med ture til børnefamilier: På tur med små ben!Hver af disse seks ture har forslag til spændende og udfordrendenatur aktiviteter, som børn og voksne kan være sammen om.Turguiden til Københavns omegn vil forhåbentlig give lyst til attage på søndagstur, familietur eller naturtur og selv opleve stederne.Der er nemlig ingen erstatning for selv at være der, og meddenne bog i hånden nu heller ingen undskyldning for ikke at lærenogle af de mange steder at kende.Uanset om man bor i hovedstadsområdet eller kommer her påbesøg, indeholder bogen masser af inspiration til mange gode oplevelser– alene eller sammen med familie og venner.God tur!Vibeke Storm RasmussenAmtsborgmester

6IndholdSådan er guiden bygget op ..........................................................8Københavns omegn ..................................................................9Bag Øresunds kyst – bosætning gennem tiderne ............................... 10Udvalgte seværdigheder .....................................12Vandretur Høje Sandbjerg – Rygård Overdrev ..........................14Vandretur Vedbæks landsteder .........................................16Vandretur Vaserne – Frederikslund Skov ved Holte .....................18Cykeltur Vedbæk – Grisestien – Bøllemosen ..........................20Cykeltur Skodsborg – Holte ...........................................22Fra Nordegnen – slotte og landsteder ............................................ 24Udvalgte seværdigheder ..................................................26Vandretur Ved Frederiksdal Slot ........................................28Vandretur Gentofte Sø – Brobæk Mose ................................ 30Cykeltur Københavns Befæstning, Lyngby-Klampenborg .............32Cykeltur Lyngby Åmose – Frederiksdal ............................... 34Cykeltur Rundt om Bagsværd Sø og Lyngby Sø ...................... 36Cykeltur Langs Mølleåen fra Sorgenfri til Skodsborg ................. 38Cykeltur Københavns Befæstning, Lyngby-Husum ....................40Fra Nordvestegnen – de store skove ............................................. 42Udvalgte seværdigheder ..................................... 44Vandretur Fugle ved Præstesø i Værløse ...............................46Vandretur Frederiksdal Skov ............................................48Vandretur Kirke Værløse – Ryget – Farum Sø ..........................50Cykeltur Værløse – Søndersø – Sækken – Farum .....................52Cykeltur Skovbrynet – Ballerup ....................................... 54Fra Hjortespring – en af de grønne kiler. ......................................... 56Udvalgte seværdigheder ......................................58Vandretur Hjortespring vest – Jonstrup Vang .......................... 60Vandretur Smør- og Fedtmosen ........................................ 62Vandretur Lille Hareskov – Egebjerge .................................. 64Cykeltur Hjortespring øst ............................................. 66Cykeltur Hjortespring vest ............................................ 68Fra de vestlige forstæder – den bynære natur ................................... 70Udvalgte seværdigheder ......................................72Vandretur Brøndbyøster – Brøndbyskoven – Vestvolden ................74Cykeltur Københavns Befæstning, Vestvolden Syd .................. 76Cykeltur Københavns Befæstning, Vestvolden Nord ................. 78Cykeltur Skovlunde – Herstedøster – Skovlunde .................... 80

7Fra Vestegnen – otte landsbyer ................................................... 82Udvalgte seværdigheder ..................................... 84Vandretur Ved Edelgave Gods ......................................... 86Vandretur Herstedøster og Herstedvester .............................. 88Vandretur Risby – Porsemosen – Vestskoven .......................... 90Vandretur Ledøje Landsby ..............................................92Cykeltur Ballerup – Store Vejleå – Albertslund ........................94Cykeltur Ballerup – Ledøje – Veksø .................................. 96Cykeltur Vestegnens gravhøje .........................................98Fra Sydvestegnen – langs Roskilde Landevej .................................. 100Udvalgte seværdigheder .................................... 102Vandretur Blomster i Hedeland ....................................... 104Vandretur Vallensbæk – Store Vejleådalen – Tranegilde .............. 106Vandretur Torslunde – Torsbro Vandværk – Benzondal ............... 108Cykeltur Albertslund – Store Vejleå – Strandparken ..................110Cykeltur Hedeland ...................................................112Langs Køge Bugt – indvinding af nyt land ...................................... 114Udvalgte seværdigheder .....................................116Vandretur Avedøre – Brøndby Strand ..................................118Cykeltur Strandparken – fra havn til havn ........................... 120Cykeltur Åmarken – Brøndby Strand ................................ 122Cykeltur Avedøre – Vestamager ..................................... 124Fra Amager og Saltholm – indvandring og udvikling .......................... 126Udvalgte seværdigheder .................................... 128Vandretur Rundt om Kongelunden .................................... 130Vandretur Dragør – Store Magleby .................................... 132Cykeltur Sydamager ................................................. 134Cykeltur Amager Strandpark – Dragør .............................. 136På tur med små ben .............................................................. 138Vandhulstur i Søllerød Naturpark ........................................ 140Vandhulstur i Hjortespring ............................................... 142Find smådyr i Strandparken ............................................. 144Insektsafari i Hedeland .................................................. 146Blomster på Amager .................................................... 148Fisketur i Strandparken .................................................. 150Museer og lokalarkiver ............................................................ 152Register over stednavne og seværdigheder .................................... 156Oversigtskort med startsted for alle turene. .................................... 160

8Sådan er guiden bygget opDe første kapitler er en samling af 46vandre- og cykeltursbeskrivelser, der erfordelt på ni egne i Københavns omegn.Hvert kapitel begynder med en kort introduktionmed fokus på et tema, der er kendetegnendefor egnen.De to næste sider præsenterer udvalgteseværdigheder, som også er vist på etkort over området.De efterfølgende sider er forslag til vandre-og cykelture. Hver tur består af etkort med en indtegnet rute og en beskrivelseaf nogle af de seværdigheder, manmøder undervejs.Det sidste kapitel henvender sig til børnefamiliermed forslag til ture og idéer til naturaktiviteter,der giver spænding og udfordringbåde til børn og voksne.Såvel vandre- og cykelture som turenemed naturaktiviteter for børn har et nummer,der er anført på et oversigtskort bag iguiden, hvor der også er en samlet oversigtover museer og lokalarkiver.Alle ture i guiden fi ndes også som særskiltefoldere, der kan fås på biblioteker iamtet eller på www.kbhamt.dkTurenes nummer henviser til nummeretpå disse foldere.Københavnerne nyder efterårssolen på Vestvolden. Nedlagtemilitære anlæg har skabt fl ere grønne oaser i storbyen.Foto: Københavns Amt

9Københavns omegnNatur og kulturKøbenhavns Amt er det tættest befolkede amt iDanmark. Over halvdelen af arealet er boliger, industri,veje og andet, der har med storbyens funktionerat gøre. Men der er også meget natur i KøbenhavnsAmt. Over en fjerdedel af amtet er skove,søer, strandenge og andre naturområder – ogdet er en større andel end i resten af landet.Byens befolkning og byens natur lever såledesdør om dør. Ude i naturen vil man næsten altidkunne fornemme byens og ikke mindst trafi k-kens nærhed. Omvendt er der fra de fleste boligerkort vej til grønne og rekreative arealer.Den tætte forbindelse mellem byen og naturenhar bevirket, at mennesker gennem tiden har satderes tydelige spor i byens grønne omgivelser.Hovedstadens befolkning har benyttet, udnytteteller direkte udformet landskabet og naturen.Natur, der blev beskyttetSelv om byens vækst har inddraget mange naturområder,er der også eksempler på, at netop nærhedentil landets hovedstad på forskellig mådehar bidraget til at sikre København dens mangebynære naturområder.Jægersborg Dyrehave blev udlagt som kongeligtjagtområde i slutningen af 1600-tallet, og ogsåskovene ved Furesø blev bevaret af hensyn tilkongehusets jagtinteresser.og spændende naturområde til gavn og glæde forhele storbyens befolkning.Den planlagte naturI 1947 kom den såkaldte ”Fingerplan” som etfremsynet planlægningsarbejde. Idéen i planenvar, at nye byområder skulle udvikle sig langshovedtrafi klinierne, der som fi ngre stråler ud frabymidten. Mellem byfi ngrene skulle man bevareen række grønne kiler, som rakte ind til de centralebydele. Med de grønne kiler sikredes denkortest mulige afstand mellem bybefolkningenog naturen.I 1967 begyndte man at plante Vestskoven, såman idag også på den fl ade og tidligere træløseVest egn kan opleve et smukt og varieret skovlandskab.Strandparken ved Køge Bugt blev anlagt i 1977-80. Dermed var der skabt et stort frilufts- ognaturom råde, som var designet til at give københavnerneen række muligheder for at dyrke friluftslivog få gode naturoplevelser – også i dentætbefolkede Sydvestegn.Med de grønne kilers realisering i 60’erne, 70’erneog 80’erne fi k københavnerne en grøn struktur,der er enestående blandt Europas storbyer.Militære anlæg har skabt grønne oaser i storbyen.I slutningen af 1880’erne byggede man Vestvoldensom en del af Københavns nyere Befæstning.Volden danner en 14 kilometer lang ubrudt liniefra Køge Bugt til Utterslev Mose, men blev opgivetsom militært forsvarsværk i 1920. Vestvoldener i dag fredet og danner en grøn forbindelsesliniemellem andre bynære naturområder.I begyndelsen af 1940’erne blev Vestamager skabtved inddæmning af et stort lavvandet område iKalveboderne. Militæret brugte området til skydeøvelseri stedet for Amager Fælled, der lå for tætpå byen. Med sin enestående beliggenhed få kilometerfra København er Vestamager i dag et stortFingerplanen

10Bag Øresunds kyst bosætning gennem tiderneFra toppen af den 85 meter høje bakke,Høje Sandbjerg, er der en fl ot udsigt overØresund og det smukke landskab langsStrandvejen. Man ser ned over et stort fl adtmoseområde, Vedbæk Maglemose, som ijægerstenalderen var en lavvandet fjord, derstrakte sig fra Øresund ind i landet. Fund frafl ere grave og bopladser langs fjordbreddenviser, at der her var gode betingelser for jagtog fi skeri.I 1700- og 1800-tallet byggede velståendeog indfl ydelsesrige københavnere en ræk kefornemme lystejendomme i bakkerne vestfor Strandvejen. Fra slutningen af 1800-talletblev det mere folkeligt at be søge kystensmange pensionater, badeanstalter og badehoteller.Man kørte med hestevogn ad densandede Strandvej eller sejlede med hjuldamper,som lagde til ved de små fi skerlejerlangs kysten.Bakkerne ved Høje SandbjergFor ca. 17.000 år siden trængte ismasser fra nordøstind over Nordsjælland. Mellem Gribskov ogNærum skubbede isen store mængder jord foransig og dannede derved en række høje bakker(randmoræner). I dag opleves det storslåede landskabmed de høje bakker og markante dale bedstved Høje Sandbjerg og Rygård Overdrev. Hér erlandskabet åbent og friholdt for bebyggelse ogsammenhængende skov. Den dybeste og længsteaf områdets dale følger Kighanerenden fra Vedbækvidere mellem Trørød og Nærum. Dalen fortsættergennem Kirkeskov, Søllerød Sø og Vejle Søfor til sidst at ende i Furesø.Vedbæk Fjord og MaglemosenDa isen for ca. 15.000 år siden trak sig tilbage fraden nordøstlige del af Danmark, blev landet befrietfor isens vægt og begyndte at hæve sig.4.000 år senere, i løbet af jægerstenalderen, blevklimaet mildere. Isen, der dækkede Nordskandinavien,begyndte at smelte, og havet steg. Efter etpar tusinde år var havet steget mere end landethavde hævet sig, og kystlinien lå længere inde ilandet end i dag. Ved Skodsborg kan man sestenalderhavets stejle kystskrænter ligge vest forStrandvejen. Hvor landet lå lavt, trængte vandetfra Øresund ind og oversvømmede arealerne. Påden måde blev Vedbækfjorden dannet i den brede,flade dal mellem Vedbæk og Sandbjerg. Davandet stod højest gik fjorden helt ind til dér,hvor nutidens Caroline Mathildesti krydser Maglemosen.Fjorden mundede ud i Øresund, hvorVedbæk Havn ligger i dag.Landet blev ved med at hæve sig. Ved overgangentil bondestenalderen, for ca. 5.000 år siden, begyndtetidligere havdækkede arealer igen at blivetørlagte. Vedbækfjorden blev afskåret fra Øresundog blev til en lavvandet sø, der langsomt groedetil og udviklede sig til den tørvemose, Maglemosen,vi kender i dag.En bosættelse fra stenalderenVedbækfjorden var et attraktivt og beskyttet stedat bo for jægerstenalderens mennesker. Langsmed de gamle bredder og på tidligere holme hararkæologer fundet mellem 30 og 40 bopladser oggravsteder. Fund af enkeltgrave fra perioden erkendt fra flere steder i landet. Men i 1975 gjordeman et enestående fund på én af holmene, Bøgebakken,vest for Vedbæk Station. Hér udgravedearkæologerne for første gang en hel gravpladsmed 17 grave og skeletter af 22 mennesker. ”Vedbækfundene”,fra Nordens ældste gravplads, kanses på Gl. Holtegård Museum.Langs StrandvejenOprindelig var Strandvejen et simpelt hjulspor,der snoede sig gennem bakkerne og langs strandentil kystens små fi skerlejer. Fra 1630 blev vejenbenyttet som postvej mellem København ogHelsingør, og i starten af 1700-tallet fi k Strandvejenstor betydning for personbefordringenlangs kysten og videre til Sverige og Norge. Langsvejen var der 24 privilegerede værtshuse og seksoverfartssteder til Sverige.Den friske havluft og de smukke kystlandskabertiltrak det københavnske storborgerskab, og fra

111700-tallets midte opførte de en række lystejendomme,der i dag er med til at sætte deres fornemmepræg på Strandvejsmiljøet.I løbet af 1800-tallet blev det mere folkeligt at tagepå tur til Øresundskysten. Der blev indrettetpensionater, bygget badeanstalter og badehoteller,og trafi kken på Strandvejen blev intensiveret.Kun strækningen mellem Østerbro og Klampenborgvar brolagt, mens den øvrige del af vejen stadigvar en grus- og sandvej. Hestetrukne ”omnibusser”og kapervogne hvirvlede sandet op, såman om sommeren måtte have ”børstedrenge” tilat rengøre frakkeskøder og kjoler for sand ogstøv. Det hjalp, da man fandt ud af systematisk atvande vejen i tørre perioder. For at fi nansiere vedligeholdelseog vanding af vejen afkrævedes fra1825-1915 ”bompenge” for strækningen nord forHellerup.Vandvejen langs ØresundskystenDer blev også transporteret turister ad vandvejen.Allerede i 1819 blev Danmarks første hjuldamper,”Caledonia”, indsat til udflugtssejlads fra Københavntil Klampenborg. Senere udviklede sejladsernesig til en fast færgeforbindelse til de småfiskerlejer og havne langs kysten og op til Helsingør.I slutningen af 1800-tallet har Holger Drachmanndenne malende beskrivelse af Vedbæk:”Vedbæk er bysladder og kedsommelighed overtrukketmed den sødlige fernis af asparges, jordbær ogrødgrød. De uund gåelige kystdampere vælter deresSkelet fraBøgebakken.Kvindens hovedhviler på etkronhjortegevir.fl om af smågros serere og damer ud over ”Enrumshaver” og ”Larsens Hotel”.Færgeforbindelsen lukkede først i 1925, hvor kystbanenfra 1897 og senere bilerne overflødiggjordede gamle hjuldampere.Bønder og fiskereDe københavnske landliggere mødte en lokalbefolkning,der overvejende var bønder. Inde i landetvar store skovarealer ryddet for at gøre pladsfor middelalderens landsbysamfund, Nærum,(Gammel) Holte og de tre landsbyer med navn efterrydningen: Trørød, Søllerød og Øverød.I Vedbæk var jorden mager og hovederhvervet varfiskeri.Parti fra Maglemosen.Foto: Erik Brinch Petersen, Søllerød MuseumFoto: Niels Peter Stilling, Søllerød Museum

12Udvalgte seværdigheder1 Høje Sandbjerg er med sine 85 meter denhøjeste af bakkerne i området, og fra toppen erder i klart vejr en storslået udsigt. Mod syd kanman se ind over Københavns tårne og spir heltud til Ferringhuset på Amager. Mod øst ser manmod Maglemosen ud til Øresund, Ven og denskånske kyst.Akademisk Skytteforening overtog i 1916 en delaf Høje Sandbjergområdet, og korpset benytter idag det indhegnede areal som øvelsesområde.I 1948 blev selve bakken Høje Sandbjerg fredetog indgår nu som en vigtig del af den store landskabsfredning,Søllerød Naturpark.2 Villa Høje Sandbjerg ligger mellem skytteforeningensindhegnede areal og Rude Skov.Villaen blev i 1883 opført af Henriette Barfoed-Pedersen som sommerbolig, og var i 1920-84indrettet til et børnehjem, der hed ”Bethlehem”.Huset er i dag privat bolig.3 Søllerød Naturpark strækker sig fra Kirkeskoventil Vidnæsdam. Rygårds marker og en delaf de levende omgivende hegn indgår i ”SøllerødNaturpark”. Arkitekten Palle Suenson, der 1940-87 boede på Rygård, var initiativtager til landskabsfredningen,der fortsætter op til Rude Skov.4 Den gamle landsby, Søllerød, ligger højt påkanten af en stejl skråning, der falder 35 meterned til Søllerød Sø. Ved den smukke middelalderkirkeligger gadekæret, landsbyens 38 meter dybebrønd, det gamle landsted Mothsgården fra slutningenaf 1600-tallet og Søllerød Kro, hvor derhar været udskænkning siden 1677. Fra landsbyenfører den dag i dag en hulvej stejlt ned tilsøen og Øverød på den anden side af dalen.5 Gl. Holte landsby er formentlig flyttet til sinnuværende placering i 1600-tallet fra områdetved vejen Gl. Holtetoften. Navnet er eneste sporaf middelalderlandsbyen Holte. I begyndelsen af1900-tallet blev de fleste af landsbyens gårde revetned, men enkelte bygninger fra bondelandsbyenfi ndes stadig.6 Gl. Holtegård er opført i 1756 af Kgl. HofbygmesterLauritz de Thurah, som indrettededen til sommerbolig. I hovedbygningen vises skiftendekunst- og kulturhistoriske udstillinger, og ien staldlænge er der en permanent udstilling afVedbækfundene fra Bøgebakken.7 I historisk tid har Maglemosen i lange perioderligget hen som mere eller mindre ufremkommeligsump og mose. Men efterhånden som Maglemosentørrede ud i de højereliggende områder,har de omkringliggende landsbysamfund tagetmosen i brug til græsning, høslæt og i mindregrad tørveskær.For at sikre mosens landskabelige, biologiske oghistoriske værdier, blev hele Maglemosen medomliggende skråninger på i alt 216 hektar fredet i1986.Caroline Mathildestien er en oplagt adgangsvejtil store dele af Maglemosen.8 Trørød Skov, der ligger syd for Maglemosen,har en usædvanlig rigdom af gravhøje – i alt 39.Der er ikke tale om ældre bronzealders store kupledegravhøje, som vi kender dem fra det åbneland, men om relativt lave høje, som stammer frayngre bronzealder, ca. 1.000-500 år f.v.t. Gravhøjeneer karakteristiske for østkysten af Sjælland.De lave høje er bevaret, fordi området siden bronzealderenhar været dækket af skov. Hvis de havdeligget i det åbne, dyrkede landskab, var de forlængst pløjet væk.9 Vedbæk. Indtil sommerturismen gjorde sitindtog, var fiskeri hovederhvervet i Vedbæk. Fradet lille fiskerleje er der kun enkelte gamle bygningertilbage, blandt andet Fiskerhuset ogStrandgården fra 1852. På lige fod med Skovserkonernemåtte Vedbækkonerne hver dag gå ellerkøre i hestevogn til Højbro for at få afsat fi skene.Da der kom flere og flere landliggere, kunne dedog sælge en stor del af fi skene lokalt.10 Frydenlund er navnet på et lille jagt- og lystslot,hvis oprindeligt 8-kantede hovedbygningblev opført i 1722 af Frederik IV til hans hustruAnna Sophie. Halvtreds år senere mødtes Chr.VII’s dronning, Caroline Mathilde, og hendes elsker,Struense, på Frydenlund. Navnet Mathildestienkan henføres til den vej dronningen fulgte,

13når hun kom fra det nu nedrevede HirchholmSlot i Hørsholm. Frydenlund er fredet og er i privatejeuden offentlig adgang.11 Enrum. I 1731 fi k kgl. kammertjener Chr.Jacobi tilladelse til at bygge et lille landhus på etstykke fæstejord, der tilhørte kronen. Han kunneikke købe jorden, da den var en del af den kongeligevildtbane nord for Jægersborg Hegn. Først50 år senere lykkedes det en senere ejer, storkøbmandenC.A. de Tengnagel at erhverve jorden.Hans kone tilhørte inderkredsen omkring dronningCaroline Mathilde, hvad der skabte tætteselskabelige forbindelser til Frydenlund.Gennem tilkøb af en række naboejendomme ogindretning af et stort romantisk parkanlæg gjordehan Enrum til en af kystens største og mestoverdådige lystejendomme. Der er offentlig adgangtil en del af parken og hele skoven omkringEnrum.12 Bakkehuset har som lyststed rødder tilbagetil 1765, hvor højesteretsadvokat P. Balling købteen gård på bakken. Huset er blevet ombygget oggjort større flere gange og har haft en række ejereinden for embeds-, fi nans- og den politiske verden.Fra 1811-56 var ejeren etatsråden og fi nansmandenL.N. Hvidt, der som skibsreder ejedehjuldamperen ”Caledonia”. Der var ofte en storselskabelighed på landstederne – mange kunstnerevar tiltrukket af Bakkehusets herligheder, bl.a.Chr. Winther, J.L. Heiberg og Oehlenschläger.13 Skodsborg var oprindelig to landsteder,Skovsborg og Retraite. Retraite blev fra 1786 til1970 hjemsted for skiftende industrier: Lædervarer-,oliemølle-, stearinlys-, klæde- og til sidst hattefabrik.Fra sidst i 1800-tallet blev Skodsborgbedst kendt af københavnerne som badeby –Skodsborg Badehotel (senere Søbad)og det storeSkodsborg Badesanatorium.A Gl. Holtegård Museum (Vedbækfundene)B Søllerød Museum (Mothsgården)Se side 152 for mere information.71298111021356A134B1 km

143 På vandretur - 5,5 kmHøje Sandbjerg – Rygård OverdrevVandreturen følger et varieret og meget kuperetlandskab, der blev skabt af isen for 20.000år siden. Bakkerne består af ler og sand, somden fremrykkende is skubbede foran sig. Demange småsøer blev dannet af store isklumper,der langsomt smeltede efter gletscherentrak sig tilbage. Fra Høje Sandbjerg går turengennem Rude Skov og videre til Rygård Overdrev.Det græsklædte bakkelandskab med enkeltståendeegetræer, tjørnebuske, vandhullerog moser tegner et billede af, hvordan detgamle overdrevslandskab så ud.A Høje Sandbjerg er det højeste punkt i området.Fra toppen af den 85 meter høje bakke er deri klart vejr en storslået udsigt. Mod øst kan manse Ven og den skånske kyst. Mod syd kan man idet fjerne se hen over Københavns tårne og spir –helt til Ferringhøjhuset i Ørestaden. Kirken modnord er Høsterkøb Kirke. Københavns Amt hargivet tilskud til træfældninger, der har skabt udsigtskilerne.Under Englandskrigen i 1801 blevén af Den Optiske Telegrafs 20 meter høje masterplaceret på Høje Sandbjerg. 36 andre masterblev opstillet på høje punkter i en linje fra Hundestedover København til Kiel. Fra masternekunne man – gennem et sindrigt system medplader, der kunne vendes – signalere 42.000 tegnog beskeder. Stenen er en trigonometrisk station– et målepunkt for den landsdækkende opmålingaf Danmark i midten af 1800-tallet.B Høje Sandbjerg er en del af Akademisk Skytteforeningsejendom. Foreningen fi k i 1916grunden foræret af frk. Henriette Barfred-Pedersenpå den betingelse, at Høje Sandbjergs top altidskulle være frit tilgængelig for besøgende. Derer ikke offentlig adgang til skytteforeningensøvelsesområde.C Rude Skov er én af Nordsjællands mest spændendeog varierede skove. En stor del er gammelløvskov fra omkring 1900. Terrænet er bakketmed mange søer og moser. Kronborg Statsskovdistriktarbejder på at genskabe nogle af de mangesøer og moser, som gennem tiden er blevet afvandet.Løgsø (eller Løjesø) har navn efter denlille fisk, løjen. Søens største dybde er 6 meter.I det nordøstligste hjørne er der et godt badested.Fiskeri er tilladt i søen.D Højbjerg er en anden af områdets høje bakker.Fra den 82 meter høje top er der udsigt overØresund. På vejen passeres en 230 år gammel bevoksningaf bøg og eg. Den blev plantet af dentyske forstmand Johan von Langen, der i 1763blev kaldt til Danmark for at forbedre driften afskovene.E Stendiget blev bygget for ca. 200 år siden iforbindelse med fredningen af skoven. Bønderneshusdyr skulle holdes ude fra skoven. Stendigether markerer desuden flere historiske grænser:Grænsen mellem to herreder, to sogne, to kommuner,to amter og to statsskovdistrikter.F På initiativ af Rygårds tidligere ejer, arkitektPalle Suenson, blev det statsejede overdrev fredetsom en del af ”Søllerød Naturpark”. I fredningenindgår også en række private ejendomme. Suensonsamlede ved opkøb en del af arealerne underRygård og solgte dem videre til staten. Fredningenblev gennemført i perioden 1945-75 og beståraf 28 uensartede små fredninger. De er i dagved at blive slået sammen til én fredning, der skalsikre områdets naturværdier og forbedre adgangentil de udyrkede arealer.G Oksemosen er et eldorado for insekter ogfugleliv. Ved bredden af mosen er der borde,bænke og en grillplads.H I Rygård Fredskov har Jægersborg Statsskovdistriktindført ”naturnær skovdrift” medmeget begrænsede fældninger. Læg mærke til degamle bøge og de usædvanlig høje ahorn.I Den nordlige del af naturparken har givetplads til en golfbane, der udnytter det smukke,kuperede landskab.

1612 På vandretur - 5 kmVedbæks landstederTuren går forbi et udvalg af de gamle landstederlangs Vedbæk Strandvej. I 1700- og 1800-tallet opsøgte det københavnske aristokratiden friske luft i landskabet omkring det lillefiskersamfund, byggede stor slåede villaer oglevede et overdådigt liv med stor selskabelighed.Vedbæks fiskere oplevede således hversommer, hvordan Europas kongefamilier ogden russiske zarfamilie ankom som gæster.A Bakkehuset blev i 1811 købt af bankmandog skibsreder Lauritz Nicolai Hvidt og kom til atdanne rammen om familiens sommerliv i over100 år. I 1915 overtog den hovedrige vekselererJohan Levin ejendommen. Han opførte den nuværendevilla og anlagde en park, hvor kun fåspor er tilbage: Spejldammen og søen med denkinesiske bro, som anes mellem villahaverne. Bakkehuseter i dag aktivitetscenter og ejet af SøllerødKommune.B Stenene i strandkanten er spor efter en anløbsbro.Hér lagde landets første dampskib til,indsat på ruten i 1819 og ejet af Hvidt fra Bakkehuset.Ruten København-Helsingør eksisteredefrem til 1925 og sparede gennem 1800-talletmange sommergæster for den støvede tur adStrandvejen.C Miramara hørte i slutningen af 1700-tallettil Enrum. I begyndelsen af 1800-tallet overtogtoldvæsenet ejendommen og indrettede den tiltoldsted, for at komme et tiltagende smugleri tillivs. De synlige spor fra fortiden er de fi rkan tedefundamenter i murens hjørner efter told stedets totårne, som blev benyttet til toldgods. I dag er husetprivatejet.D Enrum er det største og ældste landsted vedVedbækkysten. Det første Enrum blev opført i1731 af den kgl. kammertjener Georg Chr. Jakobipå jord lejet af kongehuset. En senere ejer varstorkøbmand Conrad Alexander de Tengnagel,der købte Enrum af kronen. Tengnagel elskedekunst, teater og musik og han var kendt for sinelivlige selskaber. Tengnagel lod et nyt Enrum opføreog anlagde en storslået stem ningspark. I1845 købte lensgreve Chr. Danneskiold-Samsøefra Gisselfeld stedet og opførte det nuværendeEnrum i engelsk stil. Lensgreven opholdt sig påEnrum hver sommer, hvor kongefamilien og denrussiske zarfamilie var blandt husets gæster. I dager Enrum firmadomicil.E Enrum Park blev, sammen med det karakteristiske terrasseanlæg, anlagt af Tengnagel i tidenssvulstige, sentimentale stil, som var et opgørmed barokkens strenge linjer. Naturligt voksendetræer, søer og rislende vandløb skulle stemme sindettil ro og idyl. Figurer, mindesmærker, miniaturefæstninger,grotter og eneboerhytter skulleoverraske og forundre. Under Danneskiold-Samsøesejerskab blev parken renoveret i 1800-talletsromantiske stil, hvor naturen var fremherskendeog de fleste attrapper barberet væk.F Tengnagel rejste monumentet Karl 12.s Kilde,som minde om dengang svenskekongen forsynedesig med vand fra kilden, efter at have landsatsin hær på Humlebæks kyst i år 1700. Kildenleverede vand til Enrums husholdning, men er idag udtørret.G Ruinen og muren er resten af Danneskiold-Samsøes orangeri, drivhus og mistbænke, derblev nedlagt omkring 1930.H Enrumdam er den største sø langs Strandvejen.Dens idyl giver et billede af den tidligereparks romantiske natur.I Rolighed var oprindeligt et stort, smukt træhus,opført i 1794 som sommerresidens for dennorske embedsmand Carsten Anker. Fra 1855 til1958 var huset ejet af Ludvig Grøn, indehaverenaf Københavns første stormagasin, Det GrønskeHandelshus. Den nuværende villa blev opført i1927. I dag er Rolighed kursuscenter.J Vedbæk Kirke blev i 1923 sognekirke. Denvar bygget som kapel i 1871, fi nansieret af Hvidtfamilien fra Bakkehuset og Grøn familien fraRolighed.K Wevers Vase er ét af Tengnagels monumenter,rejst til minde om vennen og kompagnonenCasper Wilhelm Wever.

Vedbæk Station17StationsvejGøngehusvejHotelstienOlesvej1AHolmevejTrørødvejBF2EGDCKEStrandvejenTuren starter og slutter ved VedbækStation og er på 5 km. Ruten har ikkesærskilt afmærkning, men følger eksisterendeveje og stier.H123Fortsæt ad Olesvej til Hotelstien, hvorder går en sti til højre.Gå gennem lågen ind på græsplænen,følg skovbrynet ca. 50 meter og gå derefterad stien til højre ind i skoven. Denøvrige del af plænen og arealet omkringEnrum er privat område, hvor der ikkeer offentlig adgang.Gå ad stien til venstre langs Enrumdam.34JIEgemosen4Følg stien gennem kirkegården langshegnet og gå ud af den første låge.EnrumvejAUdvalgte seværdighederPrivat områdeStation0250 m

1816 På vandretur - 2,5 kmVaserne – Frederikslund Skov ved HolteVandreturen i Vaserne, langs Furesø og gennemFrederikslund Skov hører til blandt de smukkestei Københavns nordegn. Fra ChristianWinthers Sti har man en flot udsigt ud overFuresøs nordøstlige del – Store Kalv. Fra søenbevæger man sig ind i Vasernes næsten mangroveagtigesump med et rigt plante- og fugleliv,for til sidst at vandre under høje bøge træer tilbagemod Holte. Man bevæger sig i grænselandetmellem de to kommuner: Søllerød og Birkerød,som i 2007 smelter sammen under navnet– Rudersdal.A Ellesump er en særlig form for skov, som tidligerefandtes ved næsten alle søer, åer og mose strækninger.Afvanding af sumpede områder og rydningaf elletræerne har imidlertid medført, at ellesumpener blevet en sjælden skovtype. Rødellen ertilpasset livet i vand, og som det eneste danske trækan elletræet vokse med rødderne per manent vanddækkede.Nogle af træerne langs Christian WinthersSti har flere stammer, fordi de har været udsat for”stævning”, hvilket vil sige gentagne nedskæringerlige over roden. Fra roden er nye stammer voksetud. Sandsynligvis har træerne senest været brugttil brændsel under 2. verdenskrig. Når træet fældeser veddet først hvidt, men ændrer hurtigt farve tilrødt – heraf navnet rødel.B Furesø. Fra den lille træbro er der en fi n udsigtud over den del af Furesø, som kaldes Store Kalv.Året rundt kan man iagttage forskellige fug le påsøen. I sommerperioden ses den elegante fjordternestyrtdykke efter fisk, og flere steder på vandetligger der toppet lappedykker i smågrupper af voksneog unger. I vintermånederne er Store Kalv etgodt sted at kikke på andefugle, som for eksempeltroldand, hvinand og stor skallesluger, der kan rastei hundredvis. Siden 2003 er der sket en storstiletrestaurering af Furesø. Dels pumpes der ilt udtil bunden af søen, dels opfi skes der tonsvis af småfisk,som æder dafnier og andre smådyr. En stor bestandaf smådyr er vigtig, fordi de begrænser mængdenaf alger, som gør vandet uklart. Målet er at forbedrevandkvaliteten i Furesø i løbet af en årrække.Se også informationstavlen ved Holte Roklub.C Fugle i sumpen. Ellesumpen er levested formange planter, svampe, insekter og fugle. I forårsperiodenkan man om natten, høre de ejendommelige,griseagtige hyl fra sumpens mest sky beboer:vandriksen. Den er i familie med rørhønen, men ernoget mindre og har et langt, tyndt, rødt næb. Netopved dette sted er chancerne go de for at hørevandriksen. Om dagen er det værd at holde øjemed spættehullerne i de ældste af elle træerne. Forudenden store fl agspætte fi ndes også den langtsjældnere lille fl agspætte. I det hele taget er skovenrig på fugle, som yngler i huller i træ erne, for eksempel:træløber, fluesnapper, spætmejse, blåmejseog musvit. Søllerød Kommune friholder en rydningi elleskoven, som en udsigtskile fra en mindesteni Frederikslund Skov.D Dumpedalsrenden udspringer i Rude Skov ogender efter en kort tur i Store Kalv. I vandløbetvokser blandt andet vild brøndkarse, der har små,hvide blomster, samt den op til 1,20 meter høje guliris. Langs vandløbet ses springbalsamin, som ogsåhar store, gule blomster.E Udstilling om Vaserne. Det kan anbefales attage denne lille afstikker fra ruten, for at besøgeFugleværnsfondens pavillon. Her er fi n formidlingfor både børn og voksne om fuglelivet og naturen iVaserne. 14 hektar af det spændende moseområdeejes og passes af Fugleværnsfonden med det formålat tiltrække flest mulige fugle. En af stedets mestkarakteristiske fugle i perioden maj-juni er nattergalen.F Frederikslund Skov er en smal strimmel løvskov,som ligger på det skrånende terræn ned modFuresø og gennemskåret af S-togsbanen mel lemHillerød og København. Navnet Frederikslundkan henføres til landstedet af samme navn, somstorkøbmand de Coninck opførte i 1802-04 til sinsøn Frederic. Landstedet ligger på Frederikslundsvejog er i privateje.G De ungarske træer – kaldes to høje bøgetræer,som står tæt på jernbanen. I træernes bark harungarske soldater indridset symboler og sætninger,mens de opholdt sig hér under 2. verdenskrig. Ungarerne,som var under tysk kommando, havde tilopgave at bevogte jernbanen mod sabotage framodstandsbevægelsen. Læs nærmere på den opsatteinformationstavle.

19DCBFG2A1RønnebærvejBirkebakkenChr. Winthers StiTuren starter og slutter på P-pladsen ved HolteRoklub. Ruten er på 2,5 km med en afstikker på1 km (t/r) til Fugleværnsfondens udstillingsbygning.Ruten har ikke særskilt afmærkning, menfølger eksisterende stier.Yderligere information: Søllerød Kommunes folder:”På tur langs Furesøkysten”.12APHolte Station 1 km. Følg Frederikslundsvej ogVejlesøvej.En pæl viser vejen til de ungarske træer.Forslag til afstikkerUdvalgte seværdighederP-plads0250 mEStore KalvFURESØSpejderhytterPHolte RoklubPFrederikslundsvejDumpedalsrenden

201 På cykeltur - 8 kmVedbæk – Grisestien – BøllemosenCykelturen begynder og slutter ved VedbækStation, og er en smuk og skovrig rundtur iden nordligste del af Københavns Amt. En delaf ruten forløber på Grisestien, som er detgamle jernbanespor mellem Nærum og Vedbæk,hvor skinnebussen ”grisen” kørte i perioden1900 til 1920. Turen kan cykles på underen halv time, men nyd den og stop vednogle af de udvalgte seværdigheder, der beskrivesher i folderen. Eftermiddagskaffenkan indtages ved bålpladsen i JægersborgHegn eller med udsigt over Bøllemosen.A Frydenlund var oprindelig et jagt- og lystslot,der fra slutningen af 1600-tallet til 1793 tilhørtekongefamilien. Siden har ejendommen væreti privateje. Én af Frydenlunds mange ejere varVictor Borge. Fra stien kan man kun ane hovedbygningen,som ligger næsten skjult bag hækkeog mure.B Mathildestien blev anlagt i 1770’erne somen vej, der skar gennem Maglemosen. Vejen forbandtHirschholm Slot i Hørsholm med Frydenlund,hvor Christian VII’s dronning, CarolineMathilde, i perioder opholdt sig sammen med sinelsker Struense, der var kongens livlæge.C Naturpleje. I dalen vest for Grisestien gårder får og kreaturer og græsser. De er ”naturplejere”,som skal hjælpe med at holde bjørneklo,buske og andre høje planter nede. På den mådeskabes en lys og åben eng med mange planter oginsekter. Københavns Amt har givet økonomiskstøtte til projektet, som også omfatter nye vandhullertil padder og andre dyr.E Bøllemosen er en naturperle i det Nordsjællandskeområde. Her vokser sjældne planter somsoldug, tranebær og mosebølle – heraf navnet påmosen. I 1880’erne holdt der en bande vagabondertil, som terroriserede omegnen. De blev kaldt”bøllerne”, som senere er blevet et udtryk for denslags folk.F Gravhøj og rævegrav. Inde mellem de storedouglas-graner ligger der to gravhøje tæt på hinanden.De syner ikke af meget, men prøv at gårundt om dem og fi nd hullerne til rævegraven.Duft – om der skulle være en ram lugt fra ræven!G Kikhanerenden løber under Kystbanen ogvidere gennem Enrum til Øresund. Det 5,5 kilometerlange vandløb er for nogle år siden blevetrestaureret. Nye slyngninger er kommet til, ogder er lagt sten og grus ud for at give fi skenebedre yngleforhold. Bemærk de flotte granitstenved underføringen under jernbanen.H Enrum. Læg mærke til det fi ne stendige indei skoven. Bag diget ligger Enrum, der er en af destore lystejendomme, som det københavnskeborgerskab i 1700- og 1800-tallet lod opførelangs med Øresundskysten. Enrum er privatejet,men der er offentlig adgang til den smukke skov,som strækker sig ud til Strandvejen.D Jægersborg Hegn var oprindelig en del afDyrehaven, men blev i 1832 udskilt som en skov,hvor hjortevildtet blev udelukket. I dag er JægersborgHegn en tæt løvskov, domineret af bøgetræer,der får lov til at vokse sig større end i ennormal produktionsskov. Hist og her er islæt afforskellige slags nåletræer, blandt andet de 35meter høje lærketræer på begge sider af stien. Deter ”Rundforbi-lærkene”, der blev plantet i 1876og er berømmet for deres lige stammer.

Turen er 8 km og forløber hele vejen på et fast underlagaf asfalt eller grus. Ruten har ikke særskiltafmærkning, men følger eksisterende veje og stier.2112340AUmiddelbart efter broen over Gøngehusvej, køres tilbagetil vejen og man trækker cyklen under jernbanebroentil Grisestiens begyndelse.Når man er kommet igennem den lille røde skovport,holdes til højre langs granskoven.Stå evt. af cyklen her og følg stien ned til Bøllemosen.Der er bord og bænke.Bålplads med bord og bænke.Udvalgte seværdighederStation500 mVedbæk StationGyngehusvej1TrørødvejHBAGFrydenlundsvejCGrisestienF2DE43Skodsborg Station

2222 På cykeltur - 8,5 kmSkodsborg – HolteTuren fra Skodsborg til Holte går gennem etmeget smukt og bakket landskab i den nordligstedel af Københavns Amt. Det meste afruten ligger i en dalsænkning, som blev skabtaf smeltevand under sidste istid. På første delaf turen cykler man under trækronerne i JægersborgHegn. Så følges det lille vandløb Kikhanerendentil sit udspring ved Attemosevej.Gennem Søllerød Kirkeskov går det op ogned ad bakke, og et par gange er det nødvendigtat stå af for at trække cyklen. Sidste delaf turen er langs den smukke Søllerød Sø oggennem den nordligste del af Geelskov.A Bøllemosen er en naturperle i det Nordsjællandskeområde. Her vokser flere sjældne planterblandt andet soldug, tranebær og mosebølle – herafnavnet på mosen. I 1880’erne holdt der en bandevagabonder til, som terroriserede omegnen.De blev kaldt ”bøller” – en betegnelse, der senereer gledet ind i det danske sprog.B ”Rundforbi-lærkene” kaldes de op til 35 meterhøje lærketræer, som står på begge sider af vejen.De blev plantet i 1876 og er berømmet forderes lige stammer.C På Kikhaneengen går der får og heste. Dehjælper til med at holde bjørneklo og andre højeplanter nede, så det åbne landskab bevares. Ligesyd for engen ligger Kikhanerenden, der har situdløb ved Vedbæk.D Kikhanerenden har sit udspring i bakkernemod øst. Zig-zag slyngningerne på vandløbetskyldes Søllerød Kommunes restaureringsprojektfra 1989-90. Indtil da var Kikhanerenden i mangeår belagt med fl iser, og vandet var meget belastetaf spildevand. Men så blev det besluttet atforbedre åens tilstand, så ørreder og andre fi skigen kunne leve der. Udledning af kloakvand tilvandløbet blev stoppet og fl iserne taget op. Samtidigblev åen gjort smallere og den fi k nogle afsine naturlige slyngninger tilbage. For at forbedrevandstanden i åen, får den nu tilført oppumpetgrundvand fra nogle forurenede grunde i Nærumindustriområde. Vandet bliver renset inden detpumpes ud gennem brøndringen, som ses ligeved åen. Københavns Amt står for dette projekt.E Et åbent landskab med søer, bakker, hestefoldeog levende hegn, med gamle ege og bøge,kendetegner dette meget smukke sted på ruten.Attemosevej bugter sig som en hulvej gennemlandskabet. Frem til midten af 1700-tallet varden en af de vigtigste veje til Nordsjælland. ILangkæret på østsiden af vejen kan man mod betalingfiske efter udsatte ørreder.F Søllerød Kirkeskov tilhørte i sin tid kirken,men nu er den overgået til Jægersborg Statsskovdistrikt.Indtægter fra skoven var tidligere medtil at betale præstens løn – degnen og klokkerenkunne hente brændsel. Stednavne som Degneengenog Klokkerens Hus vidner om den tid. Indenfor en kort årrække vil Degneengen blive omdannettil en sø, i forbindelse med, at rensningsanlæggeti skovens vestlige ende bliver nedlagt.G Søllerød Sø er en forholdsvis dyb sø med 8,5meter på det dybeste sted. På den lille eng øst forsøen lå engang Sødal Dampvaskeri med 100 ansatte.Bygningerne er nu forsvundet og SøllerødKommune har etableret nogle underjordiske bassinertil spildevand. Fra engen kan man lave en afstikkerad Søbakkevej – op gennem en gammelog stejl hulvej til Søllerød. Her er der mange interessantesteder at besøge blandt andet SøllerødMuseum, kirken og kroen.H Kongevejen var i sin tid forbeholdt kongen,der brugte den som rejsevej mellem Københavnog Frederiksborg eller Kronborg. I midten af1700-tallet blev den bygget om til offentlig vej,hvor man mod betaling kunne færdes. Betalingenfandt sted ved en bom, som stod dér, hvorKongevejen i dag krydser Øverødvej. Bommenblev som den sidste betalingsbom i Danmarknedlagt i 1915.

23HHolte StationG4DegneengFELangkærD3AB12CSkodsborg StationTuren er 8,5 km og forløber en stor del af vejen pået underlag af grus. På enkelte strækninger er derasfalt. I Søllerød Kirkeskov er der et par stejle stigningerog der kan være smattet. Ruten har ikke særskiltafmærkning, men følger eksisterende veje ogstier.1234AStå evt. af cyklen her og følg stien ned til Bøllemosen.Der er bord og bænke.Kør ud gennem den røde låge og følg stien ned adbakken i retning mod Gl. Holte.Følg stien til højre under broen.Træk cyklen op langs trappen.Udvalgte seværdighederStation01 kmAttemosevej

24Fra Nordegnen slotte og landstederI 1600- og 1700-tallet var store dele afden københavnske nordegn dækket medskov, der tilhørte kronen. Her arrangeredeskiftende konger storslåede jagter. Derblev hugget skydelinier i skovene, indrettetdyrehaver, anlagt jagtveje og byggetlystslotte, der kunne huse de kongeligeselskaber.I løbet af 1700- og 1800-tallet fulgtehoved stadens absolutte overklasse efter.Adelen, de øverste embedsmænd og kapitalstærkeforretningsmænd overtog storeparceller af krongodset og indrettedesig med palæer og fornemme lystejendomme.I samme periode kom Nordegnens naturtil at spille en helt anden rolle. Med baggrundi Mølleåens store og stabile vandføringblev Mølleådalen centrum for nogleaf Danmarks første industrivirksomheder.Landskab og naturPå trods af byudviklingen sætter de mange skovestadig deres præg på Nordegnen. De fleste af skoveneer meget gamle og har derfor et varieretplante- og dyreliv. Specielt er naturen eneståendei Jægersborg Dyrehave – både fordi træerne herhar fået lov til at stå til de segner og på grund afhjortenes uafbrudte græsning gennem flere hundredeår.Andre særlige træk ved Nordegnens natur er destore søer og en række dybe dale, der tilfører landskabetvariation og dramatik. Dalene har stor betydningfor dyre- og plantelivet, fordi de skaberen naturlig forbindelse mellem områdets skove,søer og moser.Næsten alle Nordegnens naturområder er beskyttet,bl.a. af store sammenhængende fredninger.Af særlig biologisk interesse kan nævnes BrobækMose ved Gentofte Sø og Lyngby Åmose, der beggehar et helt specielt miljø med flere sjældne planter.Kongernes jagterGennem middelalderen var jagten ejet af kongenog adelen. Særlig interesse havde kongerne i detskovrige Nordsjælland, der lå i bekvem afstandfra hovedstaden.Fra midten af 1600-tallet indførtes den såkaldteparforcejagt, hvor store jagtselskaber kunne oplevejagten som en teaterforestilling. Når man medhunde havde opsporet et stykke vildt, blev der givetsignal til jægerne, der til hest, med et halsendehundekobbel foran sig, forfulgte dyret, til detsegnede. Nu kunne jagtherren afl ive det udmattededyr med sit korte sværd. Jagtselskabet bestodogså af et større antal tilskuere, der fra åbne karetereller pavilloner kunne betragte jagtsceneriet.For bedre at kunne følge med i dramaet var tilskuerneplaceret på et sted, hvorfra ryddede sporstrålede ud til alle sider. I flere skove, bl.a. i Hareskovenog i Dyrehaven, kan man stadig se dissestjerneforløb af skovvejene. Også Fem vejen i Ordruper en sådan jagtstjerne.DyrehaverneNormalt var der ikke hegn omkring kronensstore jagtarealer. Men udvalgte steder indhegnedesmindre skovstykker – dyrehaver – så mankunne sikre en mere intensiv pleje af vildtet. Pådet areal, der i dag er Charlottenlund Skov, havdeChristian IV allerede i 1622 anlagt en lilledyrehave. I 1669 indrettede Frederik III den størreJægersborg Dyrehave, der af den meget jagtinteresseredeChristian V blev udvidet til også atomfatte det nuværende Jægersborg Hegn.Kongernes slotteJagterne og skovenes smukke beliggenhed i nærhedtil hovedstaden inspirerede kongemagten tilat opføre en række jagt- og lystslotte. Disse slotteblev centrum for den selskabelighed, der hørte tilde store parforcejagter. Her kunne de mange fornemmedeltagere og tilskuere til jagterne bespisesog indkvarteres.Nogle af disse jagtslotte fi ndes endnu: CharlottenlundSlot midt i Charlottenlunds lille dyrehaveog Eremitageslottet, hvor jagtselskaberne kunne

Foto: John Jedboindtage deres måltider med en storslået udsigtover jagtterrænet og Øresund.Andre slotte er revet ned, bl.a. et lille jagtslot vedFrederiksdal. Det store Jægersborg Slot forfaldtog blev revet ned i 1761 – kun staldbygningerneer bevarede som en del af Jægersborg Kaserne.JagtvejeneFor at kongen, hoffet og jagtselskaberne kunnebefordres hurtigt og behageligt mellem slotte ogjagtområder, blev der anlagt en række snorligejagtveje, hvoraf flere kan genfi ndes i nutidens vejforløb,f.eks.: Ordrup Jagtvej, Vilvordevej, Nybrovejog den lange Jægersborg Allé, der forbandtJægersborg Slot med den lille dyrehave og slotteti Charlottenlund.Eremitageslottet.Landstedslandskab ved Bagsværd Sø.Adelens og embedsstandens slotteI kongernes fodspor fulgte hurtigt adelen, dehøjst rangerede embedsmænd og hovedrigeforret ningsfolk, der i 1700- og begyndelsen af1800-tallet indrettede sig i Nordegnen medpalæer og fornemme lystejendomme.Det var ikke længere jagterne, men de smukkeomgivelser og den friske luft, der tiltrak aristokratiet.København var jo dengang klemt indebag voldene, og luften var tung og usund i denoverbefolkede, ukloakerede by. Samtidig var manpåvirket af europæiske fi losoffers nye tanker omnaturens renhed og skønhed.Selv om disse landsteder var store pragtbygninger,blev mange af dem kun brugt om sommeren,som et ”maison de plaisir”. Vinterhalvårettilbragte man i palæer eller herskabslejlighederinde i København. Gehejmeråd og udenrigsministerJ.S. Schulin flyttede f.eks. hvert forår sinfamilie og hele husholdningen med 10 vognlæsfra sit palæ i Bredgade til sommerslottet, Frederiksdal.Ud over de lokalt ansatte havde manmed sig 20-30 tjenende ånder fra skolelærere tillakajer. Ud over husholdningen måtte der 15gartnere og medhjælpere til for at passe slottetsstore parkanlæg.I mange af lystejendommene var parkerne en vigtigdel af anlægget. Næsseslottets park var berømmeti samtiden for, at man havde indført romantiskeelementer i tidens ellers stive barokke haveanlæg.Her var kunstige ruiner og grotter, lysthuse,obelisker og monumenter, der skulle givebeskueren overraskelser og skabe forundring ogeftertanke.Industriens vuggeSamtidig med opførelsen af de mange slotte oglandsteder foregik der i Nordegnen et helt andetudviklingsprojekt. Også her var det en heldigkombination af store naturressourcer og nærhedentil hovedstaden, der satte gang i udviklingen.Helt tilbage til middelalderen lå der i Mølleådalenen række kornmøller, der udnyttede åensstore og stabile vandkraft. I 1500-tallet var manbegyndt at lave krudt i Ørholm Mølle og papir iStrandmøllen. Men i midten af 1600-tallet blevalle 8 møller fra Lyngby til Øresund til små industrimøller,ikke mindst fordi kongemagten havdebrug for våben og krudt til tidens store krige.Da den moderne industrialisering satte ind i førstehalvdel af 1800-tallet, havde Mølleåens småvirksomheder med deres gode beliggenhed og erfarnearbejdsstyrke allerede et forspring og komtil at føre an i industrialiseringen.Ved alle de 8 møller er der i dag opsat informationstavler,der tegner et billede af møllernes historieog mangeartede produktion af bl.a. krudt,mønter, papir, klæde, søm, knive, værktøj, hestesko,kunstlæder, kobberplader og messingvarer.Foto: Sten Moeslund25

26Udvalgte seværdigheder1 Frederiksdal Slot. I 1668 købte Frederik IIIHjortholm Mølle og byggede et lille jagtslot, hvisfundament kan ses på bakken ved traktørstedet”Den gamle have”. Kongen havde planer om atbygge et større slot med tilhørende barokhavenede ved Mølleåen. Planerne blev opgivet vedkongens død i 1670.Gehejmeråd J.S. Schulin modtog for sine fortjenesterFrederiksdal af Christian VI, og opførte etslot og anlagde en park ved Mølleåen. Parken varmindre og havde en anden placering end det anlæg,som kronen aldrig havde fået gennemført.Hovedbygningen blev færdiggjort i 1745 og blevén af hofbygmester Nicolai Eigtveds smukkestebygningsværker. Frederiksdal er stadig i Schulinfamilienseje.2 Charlottenlund Slot. Frederik III opførte1690 et lille jagtslot, Gyldenlund, midt i dengamle dyrehave. Christian VI forærede slottet tilsin søster, Charlotte Amalie, der i 1730-33 byggedeet nyt og større slot – Charlottenlund – hvorhun boede hver sommer. Senere blev slottet ombyggetog huser i dag Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser.3 Sorgenfri Slot blev opført i 1705-06 somlandsted for greve Carl Ahlefeldt. Fra 1730 varlandstedet i kongefamiliens eje og i 1743-44 lodKronprins Frederik (V) kavaler- og staldbygningenopføre efter tegninger af arkitekt Laurids deThurah. I 1756 forestod Thurah også en fuldstændigombygning af hovedbygningen. I 1789lod arveprins Frederik slottet ombygge til detsnuværende udseende. I slutningen af 1800-talletblev slottet restaureret af F. Meldahl, der også opførteen glasveranda ved gårdfacaden.Sorgenfri Slot ejes i dag af staten, men er stillettil rådighed for kongefamilien. En del af parkområdet,der er indrettet som en skovklædt naturhavei engelsk stil, er tilgængelig for offentligheden.4 Eremitageslottet er placeret på Eremitageslettenshøjeste punkt og den smukke barokbygningtager hele det pragtfulde landskab i besiddelse.Jagtslottet, der blev opført i 1734-36 forChristian VI med Lauritz de Thurah som arkitekt,erstattede et 2-etagers bindingsværkshus,som Christian V havde opført i 1694 i den nyedyrehave.5 Bernstorff Slot blev i 1759-65 opført afudenrigsminister, greve J.H.E. Bernstorff, deromgav sin stilrene hovedbygning med et storslåetparkanlæg. Bernstorff havde af kongen fået overdragetlandsbyerne Gentofte, Vangede og Ordrupog blev en foregangsmand for de senere landboreformerved at ophæve fæstebøndernes hoveri ogudskifte deres jorde. Også dette slot har været ikongehusets eje, men i dag benytter Beredskabsstyrelsenbygningerne, og parken er åben for offentligheden.6 Frieboeshvile blev opført ved Prinsessestien imidten af 1700-tallet som bolig for general Frieboe.I landstedets have ligger der et gravsted forgeneral Frieboe og hustru. De fredede bygningerer i dag Lyngby-Taarbæk Kommunes Stadsarkiv.7 Sophienholm er opkaldt efter hustruen tilgeneralpostamtdirektør og senere dronningenshofchef, Theodorus Holm de Holmskjold, derbyggede landstedet i 1779. I 1805 blev den gamlebygning skiftet ud med den nuværende klassicistiskehovedbygning. I dag ejes Sophienholm afLyngby-Taarbæk Kommune, der bruger den tilrestaurant og skiftende kunstudstillinger.8 Aldershvile blev opført af Sophienholms ejer,T.H. de Holmskjold på den anden side af BagsværdSø. Da den statelige hovedbygning brændtei 1909, var den ejet af den velhavende og excentriske”Grevinden af Bagsværd”. I dag stården udbrændte ruin stadig i den smukke park,der er ejet af Gladsaxe Kommune og er åben foroffentligheden.9 Næsseslottet blev opført som sommerresidensfor skibsreder og storkøbmand Frederick deConinck i 1783. Om vinteren boede han i Moltkespalæ i Bredgade. de Coninck havde købt dengamle Dronninggård, der i 1661 var opført afFrederik III’s dronning, Sophie Amalie. Til erstatningfor det gamle, forfaldne og delvist udbrændteslot byggede han en ny slotsbygning ude

på næsset ved Furesø. Til slottet blev der anlagtet storslået parkanlæg. Noget af parken var et barokprægetanlæg med lindealléer, men den størstedel var et romantisk, engelsk parkanlæg med importeredeeksotiske træer og maleriske udsigter.Næsseslottet er i dag privatejet, men der er offentligadgang til parken.10 Marienborg, der nu er statsministerens repræsentationsbolig,blev opført 1785 som sommerboligfor viceadmiral Olfert Fischer, der vardirektør for Asiatisk Kompagni. Olfert Fischervar far til den søhelt (af samme navn), der omkomi 1801 under slaget på Rheden.11 Øregård blev opført i 1806 af storkøbmandenJ. Søbøtker med J.J. Ramée som arkitekt.Øregård er i dag museum og huser blandt andetGentofte Kommunes historisk-topografiske samling.12 Brede Værk udviklede sig til det største fabriksanlæglangs Mølleåen og havde i begyndelsenaf 1900-tallet karakter af et bysamfund medop til 1.000 indbyggere. Ud over fabriksbygninger,kontorbygninger og fabrikantboligen var dernæsten 400 arbejderboliger samt butikker, sparekasse,spisehus, fælleshaver, bibliotek, badeanstalt,skole, børneasyl og vuggestue.Brede nævnes i 1370 som kornmølle og blev i1628 ombygget til krudtværk. I 1700-tallet varBrede Danmarks vigtigste kobberværk og i 1832-1956 fungerede værket som klædefabrik. I dag erbygningerne ejet af Nationalmuseet.A Brede VærkB FrilandsmuseetC Søllerød Museum (Mothsgården)D Øregaard MuseumSe side 152 for mere information.27C912 A4B1710368521 kmD11

282 På vandretur - 3 kmVed Frederiksdal SlotFrederiksdals historie går tilbage til midten af1200-tallet og området har siden 1600-talletværet et af de mest populære udflugtssteder iKøbenhavns omegn. I 1739 overlod ChristianVI Frederiksdal til sin udenrigsminister, SigismundSchulin. Han opførte det nuværendeFrederiksdal Slot, der stadig ejes og beboes affamilien Schulin. Skoven omkring Frederiksdaler i dag den største privatejede skov i Københavnsamt, men store dele er fredet og tilgængeligfor publikum.A Stemmeværket i Frederiksdal. Som et led iKøbenhavns Landbefæstning blev Frederiksdalsgamle vandmølle i 1886-87 revet ned og erstattetmed et stemmeværk, der i dag ligger under broen.Samtidig blev Mølleåen mellem Frederiksdalog Lyngby Sø rettet ud og gjort til kanal. Idéenvar, at man i krigstid kunne lukke vand fra Furesøud i store oversvømmelsesanlæg fra Vestvoldentil Klampenborg. I dag er Fre deriksdal et vig tigtstøttepunkt for friluftslivet med kanoudlej ningog adgang til Frederiksdals skove.B Nord for Fæstningskanalen ses FrederiksdalSlot, fornemt placeret i det kuperede landskab.Skjult i skovbrynet mod syd ligger ”Sneglebjerget”– en del af et barokt haveanlæg, der aldrigblev fuldført. Læg i øvrigt mærke til rækken afgamle træer længere fremme ad stien: Lind, hestekastanie,parklind, avnbøg, rødel, ahorn ogbøg.C På den anden side af ”Kobro” ses en gammelhulvej, som blev skabt af slid fra utallige kvægdriftertil engene syd for åen. Heraf formentligogså broens navn. Den smalle skovsti til højre forhulvejen følger Mølleåens oprindelige åbrink.D ”Louisekilden” er et sandstensmonument fra1791, udformet af arkitekten C.F. Hansen. Detblev opført på kanten af ådalen, der dengang varen åben eng. Den unge enke på Frederiksdal, SophieHedvig Schulin, viste på den måde sin taknemmelighedover for sin ældre søster, der hjalphende med den daglige drift af gården. KøbenhavnsAmt har ydet tilskud til restaurering afmonumentets omgivelser.E Spurveskjulskoven er en del af FrederiksdalGods og dens vestlige del er forbeholdt FrederiksdalSlots beboere.F ”Spurveskjul” er navnet på et tidligere landsted,som maleren Nicolai Abildgaard købte i1805. Her opførte han den nuværende italienskelandvilla. Ved siden af villaen ligger et lille bindingsværkshus,som siges at være det hus, der inspireredeH.C. Andersen til at skrive sangen”Hist hvor vejen slår en bugt”.G Fra hovedindkørslen til Frederiksdal Slotfås et godt indtryk af det fi ne anlæg, bygget efterfransk mode, som tiden foreskrev det i midten af1700-tallet. Det er tegnet af arkitekten NicolaiEigtved og stod færdigt i 1745. Mod vest er deren pragtfuld udsigt over Frederiksdals frededemarker og Furesø.H Her lå middelalderborgen Hjortholm, derblev opført omkring 1230 af Roskildebispen. FraHjortholm blev Roskilde Domkirkes omfattendejordegods i Nordsjælland administreret. Borgenblev ødelagt under Grevens Fejde og overgik vedreformationen i 1536 til kongen.I Det ældste Frederiksdal er markeret i plænenved traktørstedet ”Den Gamle Have”. Antageliger det rester af hovedbygningen, som hørtetil vandmøllen i Frederiksdal – der dengang hedHjortholm Mølle. Bygningen blev senere indrettetog benyttet som sommerbolig af FrederikIII.

Nybrovej29Turen er ca. 3 km og følger stier gennem fredede ogoffentligt tilgængelige arealer ved Frederiksdal Slot.Der fi ndes informationstavler, som uddyber teksteni turfolderen, ved følgende steder: Stemmeværket iFrederiksdal, Hjortholm og Den Gamle Have.APUdvalgte seværdighederP-plads0200 mHIABGECFDHummeltoftevejFrederiksdalsvej(Sneglebjerget)P

30På vandretur - 3 km17Gentofte Sø – Brobæk MoseGentofte Sø er en af landets reneste søer oghar indtil for halvtreds år siden leveret drikkevandtil København. På en vandretur rundtom Gentofte Sø og Brobæk Mose kan du opleveet naturområde, der helt er omsluttet afby, men som alligevel kan give dig helt særligenaturoplevelser. Sø- og moseområdet er megetvarieret og har alt fra tætte rørsumpe og naturskovtil blomsterenge og åbne søflader.A Gentofte Sø er en del af en smeltevandsdal,der blev formet i forbindelse med sidste istids afslutningfor 11.000 år siden. Oprindelig har søenværet op til 17 meter dyb. Planterester og andetorganisk materiale har gennem årtusinder fyldtsøen op og i dag er søen blot 1,6 meter på det dybestested. Vandets kvalitet er høj og søen har indtil1959 været drikkevandsreservoir for København.Det er Københavns Kommune, der ejerGentofte Sø, mens Gentofte Kommune ejer arealerneomkring søen.B På hjørnet af Mitchellstræde ned til GentofteSø ligger to gulkalkede bygninger. Bygningerneblev opført i 1795 af den skotske immigrantog strømpevæver Alexander Mitchell, som strædeter opkaldt efter. Han etablerede her en strømpefabrik,der senere blev udvidet med et blegeriog et vaskeri. Den lille fabrik var i drift i ca. 100år.kongevejene. Oprindelig var milestenene lavet afnorsk marmor, men de kunne ikke holde til detdanske vejr. De nye milesten, som erstattede degamle, blev udhugget af bornholmsk granit, underFrederik VI i 1837. Kongens navnetræk kanses på stenen.E Rød sandsten med ejendommelige ”affarvningsringe”. Sandstenen er fundet under udgravningi forbindelse med udvidelsen af Lyngbyvejen.Sandstenen er af isen transporteret hertil fraDalarne i Midtsverige, hvor sandstenen blev dannetfor ca. 1,1 milliard år siden. Den røde farveskyldes det jernholdige mineral hæmatit, der liggersom en kappe uden på alle sandkornene. Veden proces, måske forårsaget af bakterier, blev hæmatittenaffarvet og hvide ringe blev dannet.F Blomsterengen indeholder et væld af smukkeblomster. I forsommeren kan man se en rækkemindre almindelige blomster såsom trævlekrone,tvebo baldrian og engforglemmigej. I områdetvokser også flere af de fredede orkidéer, blandtandet prik læbet gøgeurt og sumphullæbe. GentofteKommune har siden 1981 gennemført naturplejeved at slå og fjerne græs og buske for atgenskabe lysåbne levesteder for de mange sjældnedyr og planter. Tidligere græssede dyr på engene,men klager fra naboerne over lugten fra dyrenestoppede afgræsningen i 1932.C Gentofte Sø og Brobæk Mose er udpeget tilhabitatområde. Udpegningen af internationalenaturbeskyttelsesområder er foretaget for at beskytteog bevare bestemte naturtyper og arter afdyr og planter, som er af betydning for EU. IDan mark fi ndes der 254 habitatområder, hvorafGen tofte Sø og Brobæk Mose er ét. Vandet i søener så rent, at sjældne vandplanter som stjernetrådkan vokse i søen. I den klare lavvandede del afsø en kan man se de kæmpestore karper, ged der,sudere og aborre. Vil man gerne fi ske, er det kuntilladt at fi ske fra båd og kræver et fi skekort.D Milestenen ved Lyngbyvej markerer afstandenén mil (7½ km) til Nørreport. Milestenenblev opsat i midten af 1700-tallet under FrederikV i forbindelse med forbedring og udbygning afG Brobæk Mose var indtil 1982 ejet af NordiskInsulinlaboratorium. En del af mosen blev indrettettil udendørs opholdsarealer for patientermed sukkersyge. Derfra stammer navnet ”Insulinmosen”,som Brobæk Mose kaldes i folkemunde.Mosen indeholder et meget spændende dyreogplanteliv og blev af den grund fredet i 1988.H Tag en afstikker ud over ”den flydende sti”.Bro en er anlagt i 1932 som afslutning på stienrundt om søen. Det viste sig at være umuligt atanlægge et stabilt stifundament på den bløde søbund.Beslutningen om at anlægge en pontonbroblev taget efter at et helt tipvognstog med fyldmaterialeen nat forsvandt ned i søens blødedynd. Fra pontonbroen kan man en stille forårsmorgenhøre rørsumpens helt specielle sangkor afrørsanger, rørspurv og vandrikse.

BrogårdsvejP31Gentofte StationGAHFBMitchellsstrædeETuren starter og slutter ved Brogårdsvejnord for Gentofte Sø og er på 3,2 km.Ruten har ikke særskilt afmærkning,men følger eksisterende veje og stier.Yderligere information: Gentofte Kommunesguide: ”Rundt om Gentofte Sø”.CAPGenvejUdvalgte seværdighederParkering langs BrogårdsvejStationD0250 m

3212 På cykeltur - 10 kmKøbenhavns Befæstning Lyngby-KlampenborgI forbindelse med udbygningen af KøbenhavnsBefæstning blev der i 1886-88 opførten række oversvømmelsesanlæg, som skullebeskytte København mod angreb fra nord.Hvis fjenden kom, ville man lukke 11 millionerkubikmeter vand fra Furesø ud i en gravetkanal – fæstningskanalen – til Lyngby Sø ogvidere til Ermelunden. Herfra kunne man viaet system af dæmninger og sluser skabe kontrolleredeoversvømmelser – en Nordre Oversvømmelseaf de lave ”Lyngby Enge” mel lemErmelunden og Klampenborg, og en Søn dreOversvømmelse af de naturlige lavninger nedmod Utterslev Mose.A To lodrette furer i cementen på jernbanebroenved afløbet fra Lyngby Sø til Mølleåen afslørerplaceringen af en sluse, der kunne lukkes,hvis man ønskede at dirigere vandet over i fæstningskanalenog videre til oversvømmelsesanlæggene.B Fæstningskanalen gik i en bue nord om kirkegårdenog Lyngby Storcenter. Kanalen deltebyen i to dele, og var kun forbundet med fi re vejbroer.I tilfælde af krig skulle broerne og bygningernenord for kanalen sprænges i luften, så deikke kunne yde dækning for fjenden.C Fra Lyngby til Ermelundsbakken blev fæstningskanalenført gennem de lave arealer i Lyngby-og Thordals Mose. Øst for moserne gravedeman gennem Ermelundsbakken. Stien følger fæstningskanalen,der var vandførende indtil 1928,men senere blev fyldt op.F Dæmning I. Stien fører over den første afdæmningerne i den Nordre Oversvømmelse.Vandet fra bassinet vest for dæmningen kunneløbe rundt om den lille bakke nord for stien til etstemmeværk. Herfra kunne det fosse ned i bassinetøst for dæmningen.G Klampenborgvej ligger oven på DæmningII. Fra vejen kan man se en betonkonstruktionpå dæmningens østside. Det er en ”styrteseng”,som skulle bremse hastigheden af det fossendevand, der løb over dæmningen og dermed forhindredæmningen i at blive undermineret.H Batterierne i Ordrupkrat skulle forhindrefjenden i at komme ud på dæmning I og II, og påto dæmninger, der lå ved galopbanen.I Christiansholms Batteri. Fra Hvidørevej sesbagsiden af det trekantede fort, der skulle beskytteanlæggets fi re østligste dæmninger. Der er senerebygget villaer oven på fortet.J Dæmning V bliver i dag benyttet som perronpå Klampenborg Station. Det kan dog være sværtat se terrænforskellen mellem dæmningen og bassinerne.K Hvis man cykler tilbage til Lyngby, kan manlægge turen forbi det spændende Fortunfort.Du kan læse mere om befæstningen i pjecen: Københavnsnyere Befæstning, udgivet af KøbenhavnsAmt.D Hvor Ermelundsvej med en bro føres overdalen, var der et stemmeværk, som adskilte fæstningskanalenfra oversvømmelsesanlægget. Ikrigstid kunne der lukkes op for vandet, så detfossede ud i bassinet øst for vejen.E Dæmning VI lå hvor Soløsevej krydser stien.Trappen syd for vejen fører ned til bassinet vedJægersborg og Søndre Oversvømmelse.

Klampenborg StationJIHvidørevej33AB1Lyngby StationLyngby Mose Thordals MoseCDEFG2HHH3KlampenborgvejKSoløsevejTuren er knap 10 km. Der kan være steder medblød bund. Ruten har ikke særskilt afmærkning,men følger eksisterende veje og stier.123AGå ned gennem stationens gangtunnel. Kør ad cykelstienlangs jernbanen til Gammel Bagsværdvej, RønneAllé og følg Mortonsvej rundt om Teknisk Skole.Ved skolens P-plads går der en trappe ned til broenover fæstningskanalen.Gå ned ad trappen lige før Kongekilde Kro.Østre Ordrupkrat Batteri ligger på væddeløbs banensområde – mellem staldene og den gamle tribune.Følg vejen bag om staldene. Vis hensyn over for hesteog ryttere. Ingen adgang på løbsdage.Forslag til rute tilbage til LyngbyUdvalgte seværdighederStationPlanlagte oversvømmelser0500 mKlampenborgvejLyngby Hovedgade

342 På cykeltur - 7 kmLyngby Åmose – FrederiksdalPå cykelruten fra Lyngby Station til SkovbrynetStation kommer man gennem et meget afvekslendelandskab. Først ad Prinsessestiengennem Lyngby Åmoses sumpe og senere gennemFrederiksdal Skov, hvor det kuperede terrænmed de stejle skråninger er skabt af is ogsmeltevand for over 10.000 år siden.A Lyngby Åmose blev dannet ved at vegetationenlangsomt voksede ud i den lavvandede nordligedel af Lyngby Sø. Indtil 1930’erne var mosenet åbent, sumpet område med tagrør og lavt krataf birk og pil. Virumbønderne skar rør til tagdækningog brugte krattets grene til hegn og brændsel.På den måde var de med til at holde trævækstennede. I dag er størstedelen af mosen dækketaf sumpskov med el og birk og gennemskåret afgrøfter og kanaler. Her vokser op mod 300 forskelligeplanter. Mosen er også levested for etvæld af insekter, padder og fugle. På en tur gennemmosen kan man være heldig at møde både rådyr,ræve og egern.B Til venstre for stien ligger en åben moseflade,hvor kommunen rydder opvæksten af birketræer.Mosebunden består her af tørvemosser ogder vokser mange spændende planter. Om foråreter det åbne område hvidt af uldtotterne fra tuekæruldog i eftersommeren er mosefl aden farvetviolet af hedelyngens blomster.F Frederiksdal Vandmølle var oprindeligtkornmølle, men vandkraften blev senere brugt iet kobberværk. Omkring værket opstod en hellille by med håndværkerboliger og kro. Møllennedbrændte omkring 1830.G Mølleåen blev i forbindelse med anlægget afKøbenhavns Landbefæstning i årene 1886-88,an lagt som kanal på strækningen fra Furesø tilLyngby Sø. Fra slusen i Frederiksdal kunneman lukke Furesøs vand ud gennem kanalen til enrække oversvømmelsesområder, der var en del afforsvarsanlægget.H Frederiksdal er et meget populært udflugtsmål.I sæsonen er her kano- og bådudlejning oganløbsbro for Bådfarten. På traktørstedet kanman få kaffe og is.I Den fugtige og mudrede sænkning på højrehånd er sporet efter en af de tidligere karpedamme.Det lille vandløb i bunden afvandede sænkningen,og jordvoldene udgjorde i sin tid dammenssider. I 1600-tallet var det svært at skaffefriske saltvandsfisk og man begyndte at opdrættekarper i dambrug. I Frederiksdal blev karpedammeneanlagt i lavningerne omkring Hulsø. KøbenhavnsAmt har givet økonomisk støtte til atgenskabe én af dammene.C Klopstock-Egen er én af landets gamle,smukke ege. Den er opkaldt efter den tyske digterF.G. Klopstock, der fra 1751 boede i Lyngby.D Louisekilde er i dag udtørret. Den daværendeejer af Frederiksdal, Sophie Hedvig Schulin,rejste det lille sandstensmonument i taknemlighedover sin ældste søster, der hjalp hende meddriften af gården, da hun efter Frederik LudvigSchulins død i 1781 blev enke.E Det nuværende Frederiksdal Slot blev opførtaf Christian den VI’s udenrigsminister, SigismundSchulin. Slottet ejes og bebos stadig affamilien.

35ISkovbrynet StationEHGFDTuren er 7 km. I Lyngby Åmose er stierne smalle ogder kan være blød bund. I skoven kan det være nødvendigtat trække op ad de stejle bakker. Der kanvære steder med blød bund.Ruten har ikke særskilt afmærkning, men følgereksisterende veje og stier. Fra Lyngby Sø følger turenafmærkede stier.AUdvalgte seværdighederStation0500 mCAABLyngby Station

3611 På cykeltur - 12 kmRundt om Bagsværd Sø og Lyngby SøCykelruten starter og slutter på en P-plads iAldershvile Skov – 500 meter fra SkovbrynetStation. En trediedel af turen går gennemnogle flotte og stærkt kuperede skovlandskaber,hvis stejle skråninger er skabt af is ogsmeltevand for over 10.000 år siden. Den øvrigedel af turen går gennem Lyngby Åmosesspændende ellesumpe og senere langs søbreddenved de to smukke søer.A Fra tilskuerpladserne kan man følge opløbetaf kaproningsstævnerne, der har været afholdt påBagsværd Sø siden 1931. Søen er kendt som én afEuropas bedste og smukkeste kaproningsbaner.B Den fugtige lavning på venstre hånd erresterne af en karpedam. I 1600-tallet var detsvært at skaffe friske saltvandsfi sk, og man begyndteat opdrætte karper i dambrug.C Frederiksdal Vandmølle var oprindeligtkornmølle, men vandkraften blev senere brugt iet kobberværk. Omkring værket opstod en hellille by med håndværkerboliger og kro. Møllennedbrændte omkring 1830.D Mølleåen blev i forbindelse med anlægget afKøbenhavns Landbefæstning, i årene 1886-88,anlagt som kanal på strækningen fra Furesø tilLyngby Sø. Fra slusen i Frederiks dal kunne manlukke Furesøs vand ud gennem kanalen til enrække oversvømmelsesområder, der var en del afforsvars anlægget.H Indtil 1930’erne var Lyngby Åmose et åbent,sumpet område med tagrør og lavt krat af birk ogpil. Virumbønderne skar rør til tagdækning ogbrugte krattets grene til hegn og brændsel. Devar på den måde med til at holde trævækstennede. I dag er størstedelen af mosen dækket afsumpskov med el og birk og gennemskåret afgrøfter og kanaler. Hér vokser op mod 300 forskelligeplanter, og mosen er levested for mangeinsekter, padder og fugle.I Radiomarken. Stien gennem ellesumpen erkantet med en bro stensrække, der tjener som”ledelinie” for svagtseende. Københavns Amt harfi nancieret den 1,5 km lange sti for synshandicappede.J Bagsværd Søpark opstod ved sammenlægningaf en række villaers baghaver i forbindelsemed anlæg af Bagsværdvejen. Flere af parkensgamle træer og buske stammer fra villahaverne.K Aldershvile Slotsruin. I 1780’erne opførtesAldershvile som landsted for dronning JulianeMaries hofchef, Th. Holmskjold. Ejendommensmest kendte ejer var dog Angelica Ewans – ”Grevindenaf Bagsværd”. I 1909 nedbrændte hendesoverdådigt indrettede slot. I dag ejer GladsaxeKommune ruinen og parken.E Det nuværende Frederiksdal Slot blev opførtaf Christian den VI’s udenrigsminister,Sigismund Schulin. Slottet ejes og beboes stadigaf familien.F Louisekilde er i dag udtørret. Den daværendeejer af Frederiksdal, Sophie Hedvig Schulin,rejste det lille sandstensmonument over sin ældstesøster, der hjalp hende med driften af gården,da hun i 1781 blev enke.G Klopstock-Egen er én af landets gamle,smukke ege. Den er opkaldt efter den tyske digterF.G. Klopstock, der fra 1751 boede i Lyngby.

Mellem fæstningskanalen og Folkeparken er det ikketilladt at cykle. Lige efter broen over fæstningskanalenfører en trappe op til Teknisk ErhvervsskolesP-plads. Herfra cykles ad Mortonsvej rundt om skolenog videre ad Agnetevej, Gammel Bagsværdvej ogChr. Wintersvej, hvorfra en gangsti fører tilbage tilstien langs søbredden. Eller man kan trække cyklenfra kanalen 900 m langs søen, indtil cykling igenbliver tilladt.1Lyngby StationAgnetevejChr. Winthersvej37BagsværdvejBACEStationFD GHNybrovejPISkovbrynetHelmsvejSkovbrynet Station21Turen er 12 km. Ruten gennem skoven er bakket,og der kan være blød bund. På en del af turen er derdårlige oversigtsforhold – pas derfor på gående.Ruten har ikke særskilt afmærkning, men følgereksisterende veje og stier.HKJEliteroernes træningscenter og Bagsværd Roklub.Vis hensyn – især når der er stævner.2APGangsti, cykling ikke tilladtUdvalgte seværdighederParkering0500 m

3813 På cykeltur - 10 kmLangs Mølleåen fra Sorgenfri til SkodsborgTuren går fra Sorgenfri Station til SkodsborgStation gennem Mølleådalens naturskønnelandskab med ellesumpe og rørskove, åbne søfladerog skovbevoksede bakker. Gennem århundrederblev vandkraften udnyttet, og Mølleådalenvar engang det vigtigste industriområdei Danmark. De mange opstemmededamme gav vand til møllerne, der drev kornkværne,stampe-, krudt- og metalværker. Idag er mange af bygningerne ved møllestedernefredede. På turen passeres 6 mølleværker.A Møllen ved Fuglevad var i lang tid kornmølle.I den nuværende møllebygning fra 1874blev der, som ved mange andre møller langs åen,installeret en vandturbine. Lokalbanen fra Jægersborgtil Nærum stopper ved Fuglevad Mølle. Banenåbnede i 1900 og skulle blandt andet transporterepersoner og gods til Mølleåens virksomheder.B Brede nævnes som kornmølle allerede i1370. I 1628 blev der oprettet et krudtværk, dersenere blev ombygget til kobberværk. I 1832 blevBrede Værk omdannet til klædefabrik, og der opstodet helt bysamfund omkring fabrikken. Derblev gennem ført sociale ordninger og opført boligerog institutioner for fabrikkens arbejdere. Idag anvender Nationalmuseet bygningerne, derblandt andet rummer en permanent udstillingom storproduktion og småsamfund i Mølleådalen.virksomhed fortsatte frem til 1974. Nymølle ejesi dag af Nationalmuseet.E En markant bro fører over Mølleåen. Broenbærer store vandledninger, der fører drikkevandfra Sjælsø ind til Lyngby og Gentofte.F Ved Stampen var der allerede i 1200-talletkornmøller. Omkring 1620 blev der anlagt enstampemølle – et valkeværk – hvor nyvævet klædeblev stampet tæt og solidt. Tekstilproduktionenophørte i 1914, hvor en brand ødelagde fabrikken.De gamle bygninger er nu væk.G Industriproduktionen i Raadvad begyndtei 1643. Raadvad er mest kendt for sine jernvarer,der blev produceret her frem til 1972. Den isoleredebeliggenhed var med til at skabe et særligtfællesskab omkring fabrikken – med skole og etaktivt foreningsliv. Både de gamle arbejderboligerog fabriksbygningerne er bevaret. Nogle afbygningerne rummer i dag Nordisk Center tilbevarelse af Håndværk.H Ellesump er almindelig langs Mølleåen. I ellesumpvokser mange slags blomster, f.eks. engkabbeleje,iris og langbladet ranunkel. Elletræerholder af at stå med ”fødderne” i vand. Tidligereblev elletræ brugt til dyrehegn, fletværk i bindingsværkog skafter til redskaber. Man nedskar– stævnede – træerne, så de satte nye skud frastubben.C Ørholm Mølle er ligesom Brede nævnt alleredei 1370. Kornmøllen blev i midten af 1500-tallet omdannet til krudtmølle. Fra 1724 produceredeskobbertøj og jernvarer, og i 1793 blev derstartet en papirproduktion. Ørholm Mølle blevsammen med Nymølle og Strandmøllen Danmarksstørste papirindustri. Der var industrivirksomhedi Ørholm frem til 1977. Bygningernebruges i dag af Nationalmuseet.D Nymølle blev i midten af 1600-tallet omdannettil en kobberhammermølle. I 1794 blev derogså her – ligesom i Ørholm – startet papirfabrik.I 1938 blev der etableret farveri, og denne

39Turen er 10 km. Ruten gennem skoven er bakket, og derkan være steder med blød bund. Ruten har ikke særskiltafmærkning, men følger eksisterende veje og stier.123ADrej ind ad indkørslen mellem Brede Museum og Bredespisehus og herefter til højre ad stien langs jernbanen.Træk igennem den røde port til Jægersborg Dyrehave.Træk igennem den røde port til venstre og kør forbi campingpladsenpå højre hånd.Forslag til rute til Klampenborg StationUdvalgte seværdighederStation Trinbræt01 kmCDB1AEFSkodsborg StationH2G3Klampenborg StationSkovbrynetSorgenfri Station

4020 På cykeltur - 16 kmKøbenhavns Befæstning Lyngby-HusumI perioden 1886-94 blev Københavns Landbefæstningudbygget og moderniseret. På detflade terræn mod vest opførtes Vestvoldensom en 14 kilometer befæstet vold med tilhørendevandgrav. I det bakkede og skovklædteterræn mod nord blev anlægget udformet påen helt anden måde. Yderst opførte man enkæde af forter og batterier placeret på højepunkter med godt udsyn. Inderst mod Københavnville man, via gravede kanaler, lede vandfra Furesø og oversvømme en række naturligelavninger: En Nordre Oversvømmelse fra Ermelundentil Klampenborg og en SøndreOversvømmelse fra Ermelunden til Vestvoldsanlæggetved Husum – via Gentofte Sø ogUtterslev Mose. Cykelruten følger først fæstningskanalenfra Lyngby til Ermelunden, dernæstden Søndre Oversvømmelse, og til slutden nordligste del af Vestvolden til Husum.A Hvis der blev åbnet for sluserne i FrederiksdalStemmeværk, ville vandet til oversvømmelsesanlæggenestrømme fra Furesø via en gravetfæstningskanal til Lyngby Sø.B Broen går over den eneste del af Fæstningskanalenfra Lyngby Sø til Ermelunden, der erbevaret stort set som den så ud, da den blev anlagti 1886-87.C Kolonihaverne langs stien ligger direkteoven på den gamle fæstningskanal. Efter 1. verdenskrighavde oversvømmelsesanlægget helt udspilletsin rolle som forsvarsanlæg, og i 1928 blevfæstningskanalen fra Lyngby Hovedgade til Ermelundenfyldt op.D Fæstningskanalen fulgte naturlige lavninger,men det var nødvendigt at grave sig igennem Ermelundsbakken.Cykelstien følger kanalen gennembakken, men ligger mange meter over detoprindelige niveau, fordi området tidligere harværet brugt som fyldplads.E Under vejbroen lå Ermelundens Stemmeværk.I fredstid stod der vand herfra til Furesø. Ikrigstid kunne der åbnes for slusen og 11 millionerm 3 vand strømme ud i de to oversvømmelsesanlæg,hvoraf Nordre Oversvømmelse kun nemodtage cirka 1/3 og Søndre Oversvømmelsecirka 2/3 af vandet. Det ville tage 3-8 dage at fyldeoversvømmelsesbassinerne, afhængig af hvormeget man åbnede for sluserne.F Dæmningen på Soløsevej. Går man fra stienop ad trappen til Soløsevej, står man på endæmning. Når bassinet nord for dæmningen varfyldt, ville vandet løbe over dæmningskronenned mod Hundesø Mose syd for dæmningen.G Jægersborgdæmningen ligger under JægersborgAllé umiddelbart vest for det sted, hvor stienkommer op på vejen. Dæmningen skulle reguleretilstrømningen af vand til Søndre Oversvømmelsesyd for dæmningen.H Stien følger Gentoftekanalen, der i fredstidledte vandet fra Gentofte Sø til Emdrup Sø.I Emdrup spærredæmning skulle i krigstidforhindre vandet i at løbe ud i Emdrup Sø og videretil søerne omkring den indre by. I dag kandæmningen kun svagt anes. På Ellemosevej liggeren gul villa med rød støttemur oppe på denøstlige del af dæmningen.J Utterslev Mose var et sumpet og utilgængeligtområde og dannede derfor en naturlig forhindringfor fjendens indtrængen. Under 2. verdenskrigblev mosen, som beskæftigelsesarbejde,gravet op og fi k sit nuværende udseende medåbent vand omgivet af rørskov.K Forløberen for den nuværende vejdæmningvar et militært broanlæg. Hvis fjenden kom, kunnebro anlægget fjernes.L Vestvolden. Stien følger indersiden af Vestvolden.Her var der anlagt batterier, hvis kanonerkunne beskyde det flade terræn foran volden.M Kagsmosebassinet var med en kapacitet på5 millioner m 3 vand langt det største af oversvømmelsensbassiner. Fra Utterslev Mose kunne vandetvia Vestvoldens vandgrav ledes ud i den storelavning, der strakte sig 3 kilometer vest for volden.

FortunfortAFæstningskanalenBFæstningskanalen41Turen fra Lyngby Station til Husum Stationer 16 km. Ruten har ikke særskilt afmærkning,men følger eksisterende veje og stier.Langt den største del af vejen er på selvstændigecykelstier.1Lyngby StationCDE 2Garderhøjfort3Hundesø MoseF1234567Gå ned gennem stationens gangtunnel. Kørad cykelstien langs jernbanen til GammelBagsværdvej, Rønne Allé og følg Mortonsvejrundt om Teknisk Skole. Ved skolens P-pladsgår der en trappe ned til broen over fæstningskanalen.Gå op ad trappen ved skiltet til Gentofte Søog Utterslev Mose.Følg stien med skiltet til Hundesø Mose.Kør ad Søndersøvej og Ermelundsvej.Kør til højre ad cykelstien lige efter Fuglegårdsvænget.Kør til højre over træbroen og fortsæt lige udad cykelstien til Gladsaxevej.Følg skiltene med cykelsti nr. 9.LyngbyfortG4Gentofte Sø5GladsaxefortH6IL7KJEmdrup StationVestvoldenJKagsmosenMHusum StationAUdvalgte seværdighederStationPlanlagte oversvømmelserForterBatterier (flere er fjernet eller ikke tilgængelige)01 km

Fra Nordvestegnen de store skove42Landskabet på den københavnske Nordvestegn er præget af bakker, dybe dale,store søer og ikke mindst de mange smukkeskove. Rundt omkring i skovene er deren lang række spor, der fortæller om skoveneshistorie op gennem tiden. Fra stenalderensurskove, den landbrugsmæssigeudnyttelse, kongernes jagtrevirer, fredskovsinddigningen,produktionsskoven ogtil nutidens fl erstrengede skovbrug, hvorogså skovenes landskabelige og rekreativeværdier vægtes højt.Allerede i bondestenalderen var der bebyggelsei området, og i vikingetiden opstodder landsbyer på højtliggende are -aler. Der blev ryddet åbninger i skoven,jorden blev opdyrket og der blev byggetgårde, som lå samlet i midten af rydningen.Geologi og landskabNordvestegnens landskab er præget af flere dybedale, der er dannet af is og smeltevand. Slugtenved Kollekolle ned mod Furesø er et resultat af deenorme kræfter, der blev frigjort, da isen smeltede.Da isen trak sig tilbage, efterlod den i hundredvisaf store isklumper nede i jorden. Når disseisklumper efterhånden smeltede, blev der dannethuller i jordoverfladen – ”dødishuller”.Efter istiden var vandstanden i området megethøjere end i dag. Kirke Værløse lå som en halvømellem ådale, der var sejlbare mellem RoskildeFjord og Øresund. Da vandstanden faldt, var dedybeste dale blevet til store søer, dødishullerne tilmasser af små vandhuller, og i de fl ade dalstrækningerblev der dannet tørvemoser.De første skoveFor ca. 15.000 år siden blev klimaet mildere, ogder spirede træer op på den arktiske tundra. Deførste træer, der vandrede ind sydfra, var birk,skovfyr og bævreasp. Måske har navnet Furesø –der kan have haft betydningen ”fyrresø” – sin oprindelsei en rest af fyrre-urskov, der har voksetpå skrænterne ned mod søen. I de følgende to tusindår blev den åbne birke-fyrreskov gradvist afløstaf hassel, eg, elm, rødel, lind og ask, der dannedestenalderens tættere og mere varierede urskov,med linden som den dominerende træart.De gamle lindetræer i Jonstrup Vang antages atvære afkommere af stenalderens gamle lindeurskov.I Bringe Mose er der fundet store mængderben og hjortetak, hvoraf nogle havde indgraveringer.Fundene dateres til Maglemosekulturenog fortæller om stenalderjægernes udnyttelse afløvskovens rigdomme af vildt.StenalderskoveneFor 5.900 år siden tog udnyttelsen af skoven enny drejning. Stenalderfolket begyndte at ryddeskoven og udnytte rydningerne til landbrugsafgrøder.De holdt husdyr, som de fodrede bl.a.med løvhø, der var tørrede kviste og blade fraelm og lind. I Lille Hareskov har man forsøgt atgenskabe en løvhøproduktion ved at skære mellemstoreasketræer ned i 2½ meters højde for derefterhvert år at høste. I området mellem rydningerneblev der skabt en mosaik af agerland og urskov,som i store træk karakteriserede det danskelandskab op gennem bronzealderen, jernalderen,vikingetiden og middelalderen. Fordelingen mellemden dyrkede jord og skoven svingede dogmeget op gennem tiden, bl.a. på grund af sygdommeog krige. En markant ændring i skovbilledetvar dog, at lind og elm allerede i bondestenalderenhavde mistet deres dominans og blev frabronzealderen erstattet af bøg og avnbøg.GræsningsskoveneDet stigende befolkningstal fra middelalderen optil midten af 1700-tallet bevirkede, at udnyttelsenaf skovene tog voldsomt til. Behovet for trætil hus- og skibsbyggeri, brænde og trækul voksede.Ydermere græssede bøndernes husdyr frit iskovene og forhindrede nye træer i at vokse op.Alene fra 1600 til 1750 mindskedes det skovdækkedeareal i Danmark fra 25% til 4%. Så galt sådet ikke ud i Nordvestegnen, hvor kongernes

jagtinteresser beskyttede de store skove. Mensporene skræmte fra egne, hvor skovene stort setvar forsvundet – bl.a. i den københavnske vestegn.43Den forstlige udnyttelseI 1763 kaldte Frederik V’s overjægermester C.C.von Gram den tyske forstmand J.G. von Langentil Danmark for at rette op på tilstanden i dedanske skove.Det blev starten til, at skovenes betydning ændredesig fra jagt og landbrug til en skovdrift,hvor produktion af træ var det afgørende. Nørreskovog Hareskovene blev indrettet efter vonLangens skovdyrkningsprincipper. Skovene blevomhegnet af stendiger og grøfter og inddelt i etstort antal parceller. Gamle, udtjente træer blevfjernet, og nye træer blev plantet og passet meden hugst, der gav træerne den størst mulige tilvækst.Von Langen indførte en lang ræk ke nyetræarter bl.a. rødgran, ædelgran, ahorn og lærk. INørreskoven fi ndes stadig nogle markeringsstenfra parcelinddelingen og enkelte træer fra 1765:ahorn, ask, lærk samt to ædelgraner. Det blev inspirationenfra von Langen, der kom til at danneskole for udviklingen af det danske skovbrug.Kirke Værløse Kirke – set fra syd.Skovene fredesI 1781 blev først alle kongens skove – og i 1805de private skove – omfattet af de såkaldte Fredskovsforordninger.Skovene fi k ”fred” for al landbrugsmæssigudnyttelse. En vigtig del af lovgivningenvar, at alle skove skulle indhegnes meddiger og grøfter, der forhindrede husdyrene i atkomme ind i skoven og ødelægge den opvoksendeungskov. De gamle diger løber den dag i dagsom imponerende, næsten ubrudte bånd omkringnordvestegnens gamle fredsskove. Når manser skovdigerne i dag, kan man undre sig over, atde kunne holde husdyrene ude. Men da digerneblev anlagt, gravede man en dyb grøft på digetsyderside. Disse grøfter er i dag fyldt op med bladeog jord. En anden årsag kan være, at husdyrenei 1700-tallet stort set kun var halvt så storesom nutidens og derfor havde sværere ved at forceregrøfter og gærder.Nogle steder kom fredsskovene til at adskillelandsbyerne fra de tilbageværende græsningsarealer,– overdrevene og engene. For at kunne drivedyrene fra gårdene til og fra græsningsarealerne,måtte man nogle steder anlægge hegnede ”fægyder”gennem skoven. Vejen mellem Store og LilleHareskov er en sådan hegnet fæ gyde, der forbandtLille Værløse med landsbyens overdrev,som lå, hvor Hareskovby ligger i dag.Foto: John JedboUdsigt fra Ryget mod Oremosen og Ganløse Ore.Foto: John Jedbo

44Udvalgte seværdigheder1 Jonstrup Vang. I modsætning til de øvrigeskove blev Jonstrup Vang ikke brugt til afgræsning.Allerede i 1600-tallet blev den indhegnet,fordi kongen brugte en del af skoven til høslet afvinterfoder, blandt andet til hjortene i kongensdyrehaver.Nogle af Danmarks største lindetræer står på enbakke, hvor Skovlystvej går over Tipperup å.Man antager, at disse lindetræer er afkommere afstenalderens oprindelige lindeurskov. Syd for vejenfi nder man skovens måske ældste træ, den 4-500 år gamle eg ”Grenadéren”.Jonstrup Vang hører sammen med Hareskoveneunder Københavns Statsskovdistrikt.2 Lille Hareskov. Ordet Hareskov har ikke nogetmed en hare at gøre, men sigter formodent ligtil, at ordet ”harre” har forbindelse med et gammeltord for sten eller stendynger. Det kan havesammenhæng med nogle mærkelige ”rillesten” ogsmå stendynger, der fi ndes flere steder i skoven.En teori går ud på, at rillerne i de store sten er hedenskefrugtbarhedssymboler og har indgået ikultsteder, som har ligget i skoven.3 Store Hareskov. Fra et punkt midt i skovengår skovvejene ud til alle sider som strålerne i enstjerne. Det er de gamle jagtspor fra 1600- og1700-tallets parforcejagter. Jagtens tilskuere kunnefra midten af stjernen følge med i jægernes oghund enes forfølgelse af hjorten gennem skoven.I den sydlige del af skoven fi ndes en jordvold, derer rester af en svensk lejrbefæstning fra krigen i1658-60.4 Bøndernes hegn ligger mellem FrederiksdalSkov og Aldershvile Skov. Navnet stammer frastatens bankerot i 1813, hvor staten pantsatte noglemarker til velstående bønder i området. De lodarealet gro til i selvsået skov, der i dag sammenmed Aldershvile Skov er indlemmet i Hareskovene.5 Frederiksdal Skov hørte fra 1668 til 1739under kronen. I flere af skovens dale blev der anlagten række karpedamme – især i det dy be dalsystem,hvor Hulsø ligger i dag. Karperne, somvar en yndet spise i de kongelige og adelige husholdninger,blev fanget ved at tømme dammenefor vand. Skoven hørte under Frederiksdal Slot,der blev overgivet til Christian VI’s statsministerJ.S. Schulin. I dag er det stadig Schulinfamilien,der ejer Frederiksdal Skov og forvalter den, så derogså tages hensyn til skovens store naturmæssigeog landskabelige værdier.6 Nørreskov. På de stejle slugter og skrænterned mod Furesø har der givetvis været skov uafbrudtsiden istiden. Her har oldtidsbønderne næppehaft interesse i at rydde skov til dyrkning afjorden. Men under krigen i 1658-60 blev næstenhele skoven fældet af svenske lejesoldater, der havdeet umådeligt stort forbrug af brænde. Midt iskoven står ”svenskebøgene”, som spirede op efterrydningerne, og med 350 år på bagen er det skovensældste bøgebevoksning.Nørreskov indgik i von Langens skovplanlægningfra 1760’erne. I den sydlige del af skovenkan man stadig se nogle af de træer, han lod plante.Der står nogle meget store og smukke lærketræer,ask, ahorn og en enkelt skovfyr. To kæmpeædelgraner på over 40 meter rager op over de øvrigetrækroner og kan ses helt ovre fra den andenside af Furesø.Ved det sydlige skovbryn står der en bygningsfredet”barklade”, der har været anvendt til magasinfor egebark. Garvesyren fra barken har tidligereværet vigtig i forbindelse med skindgarvning.7 Værløse opstod som skovbygd, og ”-løse” betyderda også lysning i skoven. Den har sandsynligvisligget på højsletten mellem de to nuværendeVærløse-byer. Fra sidste halvdel af 1500-talletvar skovbygden udbygget til et landbrugssamfundog blev opdelt i mindre landsbyer: Værløsemagle(senere Kirke Værløse), Lille Værløse (senereVærløse), Bringe og Kollekolle.Efter 1. verdenskrig opstod Hareskov Villaby (nuHareskovby) med velhavervillaer, der blev byggetpå Lille Værløses gamle overdrevsjord. I 1963opnåede Værløse købstadsstatus.8 Kirke Værløse. Landsbyen har bevaret sitmiddelalderlige præg med en tæt bebyggelse i etåbent landskab. Kirke Værløse er områdets bedstbevarede landsby og som navnet fortæller kirke-

y. Landsbyen er en ”forteby”, hvor gårdene oprindeliglå omkring en åben plads (forten). Derfi ndes stadig mange af de gamle huse langs byensoprindelige gader og stræder (Bygaden, Smedegadeog Bybrøndstræde). Dog er forten midt i byeni dag fuldt udbygget. Den velbevarede kirke erdet mest synlige og tydelige minde fra middelalderen.Kirken er fra 1100-tallets første halvdel ogrummer rester af kalkmalerier. Undersøgelser harvist, at der på stedet har ligget en ældre træbyggetkirke i 1000-tallet.9 Oldtidsbosætning. Ved Ryget Skovby er derfor nylig fundet spor af et 225 meter langt palisadeanlægfra yngre stenalder. Ud over dette anlægviser et større antal gravhøje, dysser og bopladserfra sten- og bronzealderen, at højsletten mellemSøndersø og Farum Sø har været beboet gennemårtusinder. 250 hektar mellem Søndersø ogFarum Sø er i 2003 udpeget som et bevaringsværdigtarkæologisk område.10 Kollekolle. Kollekolle var oprindelig en lillelandsby, der omkring 1850 blev samlet under éngård. Gården antog senere landstedskarakter,blev dernæst proprietærgård med forædling affynsk rød malkerace som særkende og fungerernu som konference- og uddannelsescenter. Landsbyensspecielle navn siges at stamme fra oldnordisk:Caldecote (”de kolde hytter”) og antages athenføre til de små kolde hytter, som hyrderneovernattede i, når de skulle vogte kvæg, der varpå sommergræsning i skovene.AVærløse MuseumSe side 153 for mere information.456Ryget Skovby897A1052341 km1

Fugle ved Præstesø i Værløse468 På vandretur - 3 kmEngang var Præstesø en del af Søndersø, menblev tørlagt for at kunne udnyttes til landbrug.Landbruget blev opgivet og området udvikledesig til en sump dækket af tagrør ogtæt pilekrat. Nu har Københavns Amt, VærløseKommune og den lokale naturfredningsforeningi samarbejde genskabt en del af dentidligere sø og de åbne enge. Der er også kommetet fugletårn og en sti omkring søen. Herkan man året rundt studere et rigt fugleliv.A Eningshøj ligger ca. 35 meter over havet oger en gravhøj fra bronzealderen. Fra højen er deren enestående udsigt over det kuperede landskabmellem Kirke Værløse og Værløse. Mod nord liggeren dalsænkning med Præstesø og omgivendeenge og krat. Med en god kikkert kan man studerefuglelivet på søen. Bag søen rejser landskabetsig op mod Kirke Værløsevej, og i baggrundenses skovene ved Ganløse Ore og Ryget Skov.Mod vest ses Kirke Værløse og mod syd FlyvestationVærløse. Mod øst dækker en lille bræmme afskov for udsynet til Søndersø.B Fugletårnet står inde mellem nogle pilebuskemed stolperne i Præstesøs vand. En lille stifører over engen og ender i nogle gangbrædder udtil tårnet. Gå stille og roligt op i tårnet, så du ikkeskræmmer fuglene væk! Ænder, gæs, blishøns,fiskehejrer og andre vandfugle kan ofte ses gansketæt ved tårnet. I det sumpede område vokserder vand-mynte, bittersød natskygge og fl igetbrøndsel – og med lidt held kan man også se ensnog.C ”Stop for småfugle”. Gør et stop og lyt ogkik efter de mange småfugle, som ofte fi ndes ligenetop her. Engen med tidsler og andre høje planter,krattet med tjørn og rosenbuske samt højerønne- og ahorntræer udgør en mosaik af levestederfor mange forskellige fugle. Man kanblandt andet se træløber, sjagger, rødhals, stillitsog flere arter af mejser og sangere. Giv dig godtid – kik og lyt!D Søndersø er med et areal på 123 hektar dennæststørste sø i Københavns Amt. Om vinterenkan der raste store flokke af andefugle, blandtandet troldand, hvinand og den smukke laksefarvedestore skallesluger. I sommerhalvåret er de afløstaf toppet lappedykker, grågås, gråand ogblishøne. I forårs- og efterårstræktiden ses en delrovfugle i området, heriblandt fiskeørn og rørhøg.E Udsyn over Præstesø. Dette sted er et af debedste at studere fuglelivet ved Præstesø. Man erforholdsvis tæt på fuglene, uden at forstyrre dem.Med kikkert og teleskop kan man bestemmelangt de fleste arter. Om foråret er der grågæs ogviber på engene, og i sommerhalvåret kan manvære heldig at se en fi skeørn på jagt efter fi sk i søen.På den lille ø i søen ses af og til forskellige vadefuglesom bekkasin, sortklire og rødben, der tageret hvil, inden de flyver videre på deres træknord- eller sydover.F Græssende dyr. På engene og græsarealernerundt om Præstesø er der folde med kreaturer, fårog heste. De skaber liv i landskabet og har en vigtigfunktion som landskabsplejere. Høje og uønskedeplanter som bjørneklo holdes nede. Det giverplads til et rigt og varieret plante-, insekt- ogfugleliv.G Værløse højslette kaldes det svagt kuperedeterræn, som ligger mellem Kirke Værløsevej ogRyget Skov. Det meste af sletten ligger 40-50 meterover havet. Mod vest ligger nu Værløse Golfbaneog mod øst Ryget Skovby. I fordums tid harhøjsletten været dyrket, beboet og anvendt somgravplads for oldtidens folk. – Langs stien tilbagemod startstedet, kan man se mange flotte planter:musevikke, pastinak, rejnfan, almindeligsyre, perikon, læge-oksetunge og cikorie er blotnogle af sommerens blomster.

GG47Kirke VærløsevejLejrvejFESandetPABD1C2Turen starter og slutter ved P-pladsen på Sandet(sidevej til Lejrvej i Kirke Værløse). Turen er næsten3 km og følger grusstien rundt om Præstesø. På enkort strækning langs Kirke Værløsevej går man påen asfalteret cykelsti.12AP0Brug stenten for at komme over kreaturhegnet og følgstien til fugletårnet.Følg sporet i græsset ned ad skråningen og gå gennemhullet mellem slåenbuskene.Afstikker til SøndersøUdvalgte seværdighederP-plads250 m

489 På vandretur - 5 kmFrederiksdal SkovFrederiksdal Skov ligger smukt placeret medet skovbryn langs sydsiden af Furesø. I 1600-tallet afspærrede Frederik III skoven og omlagdeden til dyrehave med henblik på jagt.På samme tid blev der gravet et system af karpedamme,som kunne forsyne slottet i Frederiksdalmed fisk. Skoven ejes af FrederiksdalGods og blev fredet i 1943. Turen går til engenskabt karpedam, videre langs Furesøs bredog forbi Store Hulsø og nogle spændende urskovsagtigeskovpartier. Der er mange bakkerpå ruten og den er derfor fysisk krævende.A Kulhus er et smukt landsted opført af detyskfødte silkehandlerbrødre Colsmann i 1769.Tidligere lå der nogle småhuse, som var beboet afkulsviere. Kulsvierne fremstillede trækul i skoven,og kullet blev blandt andet brugt som brændseli et kobberværk, der blev opført i midten af1600-tallet i det nuværende Frederiksdal.B Mountainbike rute. Københavns Skovdistrikthar i 2001 anlagt en 16 kilometer rute forcyklister, der gerne vil have udfordringer og cykleudenfor de almindelige skovveje. Udover FrederiksdalSkov løber ruten igennem Nørreskov ogHareskovene.C Karpedam. Søen, der er omgivet af grantræer,blev i 1600- og 1700-tallet brugt som karpedam.Opdræt af karper fandtes på det tidspunktflere steder i Danmark og var inspireret af karpedamsdriftenpå middelalderens klostre. I begyndelsenaf 1800-tallet aftog karpens betydningsom spisefisk, da forsyninger af friske fi sk fra havetblev væsentlig forbedret. Karpedammen herpå stedet blev tørlagt og skoven bredte sig overområdet. For at vise hvordan en 1600-tals karpedamså ud, har Frederiksdal Gods og KøbenhavnsAmt i fællesskab i 1993 genskabt dammen.Der er dog ikke udsat karper. Se også informationstavlen,som står ved afl øbet fra dammen.D Færdsel og slid. På det kraftigt skrånendeterræn ned mod Furesø står der nogle meget gamlebøgetræer. Mellem træerne er der mange slidsporfra gående, cyklende og ridende. Sliddet gørjorden tør og hård og unge træer, der skal afløsede gamle kæmper, får svært ved at spire. For atfremme opvæksten af nye træer har KøbenhavnsAmt sammen med Frederiksdal Gods indhegneten del af skovbrynet mod Furesø. Der er ogsågjort forsøg på at flytte færdslen ved hjælp af afmærkninger,så gående henvises til stien tættestpå Furesø, mens cyklister og ryttere henvises tilmere robuste stier længere væk fra søbredden.Over det sumpede område, hvor der om foråretvokser mange vorterod og gule anemoner, er derbygget en bro for at undgå færdsel ude i selvesumpen. På denne del af ruten kommer man tætpå Furesø og kan nyde udsigten og fuglelivet. Furesøer den største sø i Københavns Amt og Danmarksdybeste med 36 meter på det dybeste sted.E Lucie Kirkegaard kaldes den høj, som liggertæt på Kulhusvej – den centrale vej gennem skoven.Et sagn fortæller, at en ung pige havde fødtet uægte barn. Hun tog barnet af dage og somstraf blev hun begravet levende i højen. Sene nattevandrerevil endnu i lyse månenætter kunne sehende sidde på højens top, snart vridende sinehænder, snart kæmmende sit lange udslagne hår!F Store Hulsø ligger meget smukt i en dyb lavningmidt i Frederiksdal Skov. Lavningen strækkersig rundt om et aflangt bakkedrag, som kaldesStore Kobberholm, og videre i østlig retningmod Bagsværd Sø. Det særlige terræn gjorde detmuligt at grave et system af karpedamme, der varadskilt fra hinanden med små dæmninger. Systemetvar konstrueret på en sådan måde, at vandetetapevis kunne lukkes ud af dammene, og fi skenesamles op i net på bunden af dammen. Karpenvar en populær spisefi sk på Frederiksdal Sloti 1600- og 1700-tallet, der på den tid var ejet afskiftende konger og dronninger. Skoven rundtom Store Hulsø ligger meget uforstyrret og minderom urskov. Her kan man være heldig at seDanmarks største spætte, sortspætten, som er påstørrelse med en krage.

49DTuren starter og slutter ved P-pladsen på vejen: VedKulhus (sidevej til Frederiksborgvej nord for Bagsværd).Turen er næsten 5 km og følger grusveje ogstier, der på visse strækninger kan være smattede.Nogle stier er også ridestier – vær derfor opmærksompå ryttere! Ruten er ikke afmærket, så følgkortet omhyggeligt.Følg ridestien på grænsen mellem nåleskoven og løvskoven.Stien er markeret med et hvidt hesteskosymbolpå træerne.5E6FHillerødmotorvejAP4D1CBGå til venstre ad den lille sti, hvor der står en grå pælmed symbol for vandrere.2Gå til højre og forbi pælen med symbol for ”cyklingforbudt”.Følg anvisningen på pælen om at gå til venstre nedlangs Furesø.Lige efter indhegningen følges stien til højre ind iskoven.33Følg det lille, ofte smattede, spor gennem sumpen.Efter sumpen går man til venstre cirka 30 meter ogfølger derefter sporet til højre over bakken: Lille Kobberholm.Udvalgte seværdighederP-pladsAP2456250 m01FrederiksborgvejVed Kulhus

Kirke Værløse – Ryget – Farum Sø5014 På vandretur - 8 kmVandreturen fra Kirke Værløse gennem Rygetog langs Farum Sø går gennem et meget kuperetog oplevelsesrigt landskab. Turen indbydertil pauser og ophold på de mange stedermed udsigt til bakker, moser, skove og til FarumSø. Undervejs kan fuglelivet studeres frafugletårnet ved Sækkens udmunding, og frokostenkan tilberedes over åben ild ved én afde fire bålpladser langs sydsiden af Farum Sø.A Kirke Værløse kirke er en kampe- og kalkstenskirkeopført i begyndelsen af 1100-tallet.Under kirken er der fundet spor efter en ældretrækirke bygget i 1000-tallet. Kirken liggersmukt placeret i den sydlige udkant af landsbyenog er det tydeligste minde fra middelalderen iKirke Værløse. Fra kirkens sydmur er der en storslåetudsigt mod Flyvestation Værløse og over detåbne land.B Kirke Værløse hører til de ældste stednavneog omtales første gang i Roskildebispens jordebogca. 1370. Landsbyens gårde lå oprindeligtomkring et åbent fællesareal (forten). Smedegadeog Bygaden omslutter den gamle forte, hvor dyreneblev drevet ind for natten. Forten er i dagbebygget. Fra Smedegade går en lille vej ned tilAnnexgården, som er tidligere præstegård og harværet ejet af Roskildebispen. Fund ved gården tyderpå, at der sandsynligvis har ligget en stormandsgårdpå stedet, og på gårdens jorder er derfundet rester af en vandmølle. Da landsbyensgårde omkring 1780 flyttede ud, blev kun Annexgårdentilbage. De jordløse husmænd og håndværkeressmåhuse dominerede herefter byen.C Oremosen ligger i en dalsænkning med GanløseOres markante skovbræmme i baggrunden. Imaj-juni kan man høre et broget kor af fuglestemmerfra mosen, heriblandt nattergalens vidtlydendesang. Mosen er fredet og en plejeplanskal sikre, at den ikke gror til i pilekrat. Mod vestligger Værløse Golfklub, som har til huse i Christianshøj,én af de udflyttede gårde fra Kr. Værløse.D På Ryethøj eller Bronzehøjen, som den kaldeslokalt, står der en bænk, hvorfra der er en fantastiskudsigt over det bakkede landskab. Førskovene blev fredet i begyndelsen af 1800-tallet,lå Ryget som en dyrket rydning mellem flere mindreskove. Ryetgård er én af de udflyttede gårdefra Kirke Værløse. Gravhøjen er en af de få tilbageværendeikke overpløjede høje mellem Søndersøog Farum Sø. Den formodes at indeholde gravefra både bronzealder og jernalder. Højen ogdens omgivelser er groet til, men efter områdetblev fredet i 2002, er Værløse Kommune, SkovogNaturstyrelsen og Københavns Amt i gangmed en plan for pleje af stedet.E Efter sidste istid var Sækken en del af FarumSø, men groede efterhånden til. Tørvemos danneri midten af mosen en hængesæk. Ud modkanterne er Sækken tilgroet med imponerendestore rød-el. Mosen er udlagt som ”urørt skov”,hvilket betyder at området skal henligge udennogen form for skovdrift, til gavn for plante- ogdyrelivet.F Farum Sø er den tredie største sø i Mølleåensvandløbssystem, næst efter Furesø og BagsværdSø. Gå op i fugletårnet og kik på andefugle ogden toppede lappedykker, som yngler med mangepar. Man kan være heldig at se fi skeørnen flyveover søen og skoven. I østenden af søen liggerKlaus Nars Holm, hvis navn skulle have følgendeoprindelse: ”Valdemar Atterdag gav sin hofnarKlaus denne lille ø engang, da han i et ubesindigtøjeblik havde lovet ham en dansk holm.Narren indbød da kongen på ålesuppe på holmen,og til kongens forundring over, at der ingenål var i suppen, sagde narren, at kongen selv kunnesøge ålene i den suppe, der omgav holmen:Som øen, så kos ten”.G Den aflange høj tæt ved vejen er en langdyssefra ældre bondestenalder, 4.000 år f.v.t. Højener 30 meter lang og 6 meter bred og er i dag megetnedslidt. Oprindeligt har dyssen været omkransetaf store randsten, men nu står der kun fåaf dem tilbage. I dyssen er fundet 2 gravkamre.Spor efter bebyggelse fra alle perioder af oldtidenligger tæt i området mellem Søndersø og FarumSø. Langdyssen er, sammen med nogle få andredysser og gravhøje, det eneste synlige spor, der ertilbage.

RyethøjvejDrej til venstre ad skovstien ud for bålpladsen.Udvalgte seværdighederP-pladsCDFE51BundsvejTuren starter og slutter ved kirken i Kirke Værløseog er på 8 km. Ruten har ikke særskilt afmærkning,men følger eksisterende veje og stier.På grund af det stærkt kuperede terræn er rutennoget krævende.Yderligere information: Skovdistriktets folderved indgangen til Ryget Skov: Kort om skovensdrift – Nørreskoven og Ryget Skov.1AP0250 mBygadenSmedegadenBAPG1Kirke VærløsevejRyethøjvejSkovhavevejVærløse GydevejChristianshøjvej

Værløse – Søndersø – Sækken – Farum5218 På cykeltur - 13,5 kmCykelturen fra Værløse Station til Farum Stationfører gennem et flot og oplevelsesrigtlandskab. Turen indbyder til pauser og opholdpå de mange steder med udsigt til bakker,ådale, moser, skove og de store søer Søndersøog Farum Sø. Undervejs kan fuglelivetstuderes fra fugletårnene ved Præstesø og Sækkensudmunding, og frokosten kan tilberedesover åben ild ved én af de fire bålpladser langssydsiden af Farum Sø.A Søndersø er den næststørste sø i KøbenhavnsAmt. Søen er med 7,8 meter på det dybeste stedrelativt fladvandet. Fra midten af 1800-tallet blevder gjort forsøg på at tørlægge Søndersø, men pågrund af indtrængning af grundvand mislykkedesforsøget. Nu indvinder man i stedet storemængder grundvand på Søndersø Vandværk,som er opført i 1951. Langs den nordlige søbredvokser tagrør og et enkelt sted også strandkogleaks.Der drives lystfiskeri efter gedde, karpe,sandart og aborre. Den agurkelugtende laksefi sk,smelt, fi ndes også i søen, men må være udsat.B Engang var Præstesø en del af Søndersø,men blev tørlagt for at kunne udnyttes til landbrug.Da landbruget blev opgivet, udviklede områdetsig til en sump, dækket af tæt pilekrat. I etsamarbejde mellem Københavns Amt, VærløseKommune og den lokale naturfredningsforeninger en del af den tidligere sø og de åbne enge ogoverdrev blevet genskabt. Fra fugletårnet ved søbreddenkan fuglelivet på søen og i pilekrattetstuderes. For at komme op i tårnet, skal mankrydse folden, hvor en fåreflok holder vegetationenlav. Her fi ndes pudsigt nok en stor bestand afkurvblomsten tidselkugle, med de blå blomster ikugleformede hoveder. Den bliver meterhøj og eren forvildet havestaude.C Kirke Værløse ligger på toppen af en lav bakkemed kirken markant tronende i udkanten afbyen. Arkæologiske fund vidner om at landsbyenshistorie kan føres tilbage til vikingetiden. Underden romanske stenkirke er fundet spor efteren ældre trækirke. På Annexgårdens jorder er fundetrester af en vandmølle. Gården er tidligerepræstegård og har været i Roskildebispens eje.Fund ved gården tyder på, at der sandsynligvishar ligget en stormandsgård på stedet. De synligespor fra ældre tid er byens vejsystem, hvor Smedegadeog Bygaden omslutter den gamle forte –et fællesareal, hvor dyrene blev drevet ind for natten.Forten er i dag bebygget. Gennem tiden ergårdene flyttet udenfor byen og kun Annexgårdener tilbage. Til gengæld fi ndes der stadigmange af de små huse, der oprindeligt tilhørtejordløse husmænd og håndværkere. Stil cyklerne,gå en tur og nyd de gamle huse og smalle stræder.Fra Kirkens sydmur er der en storslået udsigtmod Flyvestation Værløse og over det åbne land.D Før skovene blev fredet, lå det smukke, kuperedelandskab, Ryget, som en dyrket rydningmellem flere mindre skove. Ryetgård er én af deudflyttede gårde fra Kirke Værløse.E Stil cyklerne og tag en afstikker op til bronzealderhøjenRyethøj. Fra bænken ved højen erder endnu en fi n udsigt over landskabet. Det ersvært at forestille sig, at man er så tæt på storbyen.Højen og dens omgivelser er groet til, menefter at området for nylig er blevet fredet, er VærløseKommune, Skov- og Naturstyrelsen og KøbenhavnsAmt ved at udarbejde en plan for plejeaf stedet.F Den statsejede Ryget Skov er opstået vedsammenlægning af flere småskove. Kør en afstikkertil fugletårnet ved bredden af Farum Sø. Herkan man være heldig at se fi skeørn. Langs breddenaf søen har skovdistriktet indrettet flere bålpladser.G Efter sidste istid var Sækken en del af FarumSø, men groede efterhånden til. Tørvemos(Sphagnum) danner i midten af mosen en hængesæk.Ud mod kanterne er Sækken tilgroet medimponerende store rød-el. Det er umuligt at færdesi Sækken, men en sti følger mosens vestside.

153Farum StationBallerupvejCBDEFGAVærløse StationKirke VærløsevejTuren er 13,5 km. Den foreslåede afstikker til fugletårnetved Farum Sø er 2,5 km. Ruten har ikke særskiltafmærkning, men følger eksisterende veje ogstier. Markveje og skovstier kan være stenede ogmudrede.1AFLige inden jernbane- og motorvejsbroerne, drejes tilvenstre og cyklen trækkes over broen over åen.Forslag til afstikkerUdvalgte seværdighederStationFugletårn0500 mChristianshøjvejBundsvejFlyvestation VærløseFF

548 På cykeltur - 10 kmSkovbrynet – BallerupCykelturen fra Skovbrynet Station til BallerupStation går blandt andet gennem de storestatsejede skove, Store- og Lille Hareskov ogJonstrup Vang. Skovene er gamle og der haraldrig været landbrug i området. Derfor gemmerskovene på mange historiske spor fra oldtidentil i dag. Stop op og gå på opdagelse vedseværdighederne der beskrives i folderen. Nydogså det rige plante- og fugleliv. Frokostpausenkan holdes ved en af de mange bænke iskoven.A Mellem Hareskovhus og Kulhus fi ndes vejanlægder vidner om at stedet siden oldtiden harværet brugt som færdselsåre. Kør et smut ind adridestien til højre lige efter Hareskovhus. Cirka150 meter inde, mellem motorvejen og Frederiksborgvej,anes en gammel asfaltbelægning. Det erspor efter en 350 år gammel landevej som senereer blevet asfalteret. En stump af den samme vejfører forbi Kulhus. Syd for motorvejen fi ndesspor efter oldtidens hulveje.B De karakteristiske stjerneformede vejkrydsstammer fra 1660’erne, hvor Christian V indførteparforcejagten i Danmark. Kronhjorte blev jagettil hest og med hunde uden brug af skydevåben.Fra stjernevejenes midte kunne man holdeøje med hjortens flugt fra hundekoblerne når denkrydsede en vej, og jægerne kunne optage forfølgelsen.Når hjorten var løbet træt, kastede hundenesig over den og holdt den fast, indtil jagtenshædersgæst kunne afl ive den med sit stikvåben.C Ved stien er anlagt en ny sø. Den grønne frøhar allerede taget ophold i søen og ligger omsommeren og kvækker i vandoverfl aden. Med tidenvil omgivelserne gro til og søen vil ligne ennaturlig skovsø.D I Hareskovene er der fundet over 150 menneskeskabtestenanlæg. De er sandsynligvis fra jernalderenog består blandt andet af store granitstenmed udhuggede riller – rillesten. Nogle af stenenehar muligvis haft kultisk betydning, mens andrehar orienteret om verdenshjørner og fastlagtjævndøgn og solhverv. Skovdistriktet har med gulemærker på træerne afmærket en rute. Følg dentil højre og gå selv på opdagelse blandt de storesten i skovbunden.E Oldtidens veje gik hvor det var nemmest atfærdes til fods eller i hestevogn. Hulveje opstodved århundreders færdsel ned ad skråninger i terrænet.Blev en vej slidt for dyb flyttede man til etspor ved siden af. Hulvejene ligger ofte parallelteller vifteformet ned mod et vadested over en åeller et sumpet område. Gør en afstikker. Stienpasserer hen over to af de gamle veje. Der fi ndesflere i ungskoven til højre for stien.F Hulvejene fører ned mod Harevad Bro. Herhar fra tidlig tid været vadested over Værebro Å.Bunken af granitsten og stenbjælker til venstrefor broen stammer fra den tidligere bro.G Efter broen, nede ad en sti på højre hånd, møderman én af skovens kæmper – den flere hundredeår gamle eg – Djævelen.H Skrædderen, en ligeså gammel hul eg, kanses nede ad skovvejen til venstre inden savværket.I Gedderygs Mose er som flere andre af skovsøerneanlagt for at give bedre levevilkår for planterog dyr. Tag en omvej og nyd den smukke sø.J Den sidste del af turen fører tværs gennemHjortespringkilen – landskabet mellem Bagsværdog Måløv. Området er præget af sidste istid hvorstore isblokke har ligget tilbage og skabt småsøerog mosehuller når isen er smeltet. Det kaldesdødishuller. De ses også i Jonstrup Vang.

Frederiksborgvej55AGFEDBHareskov StationCBSkovbrynet StationHBallerupvejIJBallerup StationTuren er 10 km og forløber det meste af vejen på etfast underlag af grus. Ruten har ikke særskilt afmærkning,men følger eksisterende veje og stier. Stierne indtil seværdighederne kan være smalle og mudrede.AStier til seværdighederUdvalgte seværdighederStation01 km

Fra Hjortespring en af de grønne kiler56Fingerplanen fra 1947 anbefalede, at byudviklingeni Storkøbenhavn skulle haveform som en hånd med boliger, industriog trafi k placeret i fi ngre. Imellem fi ngreneskulle der være grønne kiler, hvor der ikkemåtte bygges. Denne bystruktur ville sikre,at der altid var kort afstand mellem boligerneog de grønne, rekreative om råder. Hjortespringkilener én af disse grønne kiler.Landskabet er præget af mange bakkerog i hundredvis af små søer og vandhuller.Selv om Hjortespringkilen er den smallesteaf hovedstadens kiler, kan man oplevebåde at være langt ude på landet og atvære i et stort naturområde. Men de fl estesteder er man ikke i tvivl om, at man bevægersig i grænselandet mellem by ognatur.Kilde: Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen.Ny grønring5136313478121291110Københavns grønne kilerI 1947 præsenterede byplanlæggerne Sten EilerRasmussen og Elias Bredsdorff en plan for udbygningenaf København, der skulle give gode trafi k-forbindelser mellem bolig, arbejde og indkøb –samtidig med, at de landskabelige herlighedsværdieri det storkøbenhavnske område blev sikret.Planen blev døbt Fingerplanen, fordi byvækstenskulle foregå i fi ngre, der strålede ud fra håndfl a-den, som var det centrale København. Områdernemellem byfi ngrene skulle bevares som åbentland, der skulle friholdes for bebyggelse. Disse”grønne kiler” mellem byfi ngrene ville – også nårbyen voksede – sikre den korteste afstand mellemde rekreative arealer og boligkvarterene.På trods af at Fingerplanen aldrig blev lovfæstet,fi k den en afgørende betydning for byudviklingeni hovedstadsregionen. De grundlæggende idéerblev optaget i hovedstadens regionplaner, hvorde oprindelige grønne kiler efterhånden er blevetsup pleret med nye grønne områder. For at skabestiforbindelser og naturkorridorer mellem kilernehar man desuden indarbejdet nogle grønne områder,der danner ringe rundt om København.De senere års fortsatte byudvikling har bevirket,at man nu har ønske om at forlænge de grøn nekiler i forbindelse med en fjerde grøn ring.HjortespringkilenÉn af Fingerplanens grønne kiler er Hjortespringkilen.Kilen strakte sig i 1940’erne som et bredt,bugtet landskabsbånd helt inde fra Utterslev Mose,op mellem Herlev og Gladsaxe, forbi Hjor tespringog videre ud mellem Hareskovby og Balleruptil det åbne agerland ved Smørumnedre.Da fi ngerplanen blev udtænkt, var der kun ganskespredt bebyggelse enkelte steder i kilen. Menisær 1960’ernes kraftige byvækst i Gladsaxe, Herlev,Bagsværd, Ballerup og Måløv gnavede bid forbid af den grønne kile, så der i dag er mindre endhalvdelen tilbage af dét, som Fingerplanen pegedepå skulle bevares.De grønne kiler:1 Sjælsø 6 Vestskoven2 Dyrehaven 7 Den Grønne Kile3 Furesø 8 Køge Bugt Strandpark4 Hjortespring 9 Kalvebodkilen5 Hareskoven 10 Amager StrandDe grønne ringe:11 Københavns indre fæstningsring12 Vestvoldsringen13 Mølleådal/Store Vejleådal

LandskabetHjortespringkilen er meget kuperet, og jorden ergennemgående let. Noget helt specielt er de utalligesmå og store vandhuller, der er spredt ud overhele kilen. Vandhullerne er dannet ved istidensafslutning. Af en eller anden grund er isen smeltetpå en måde, så der på jordoverfladen er efterladten masse store isklumper – den såkaldte dødis.Senere har smeltevand afsat sand, ler og grusmellem isklumperne, der således gradvist er blevetbegravet i disse aflejringer. Da det blev varmereefter istiden, er isklumperne smeltet og derveder alle disse ”dødishuller” dannet.Ud over vandhullerne er der flere steder i Hjortespringkilenbetydelige moseområder. Mosernehar været store, fladvandede søer, som gennemårtusinder blev opfyldt af plantedele, der ikkerådnede, men gradvist blev omdannet til tørv.Der har været gravet tørv i moserne siden oldtiden.Manglen på brændsel under de to verdenskrigesatte gang i en industrialiset og lang mereomfattende tørvegravning i moserne.Kort fra 1913 over området nord for Hjortespring.Det er tydeligt at se de mange små bakker (-de rødelinier er højdekurver) og ikke mindst mylderet afvandhuller. Hareskovby’s første bebyggelse kan aneslige over ”Lilleværløse Overdrev”. I kortets højreside kan man se de mange kantede tørvegrave iSmør- og Fedtmosen.Udsigt mod Værebro – grænseland mellem land og by.Byens grænselandPå trods af at byudviklingen har reduceret Hjortespringkilenfra et bredt bånd til en forholdsvissmal streng, byder kilen på mange friluftsmulighederog har flere steder en meget smuk og varieretnatur. Til fods eller på cykel kan man følgekilen ca. 15 kilometer hele vejen fra UtterslevMose til Smørumnedre. Det er en tur, hvor manbevæger sig i grænselandet mellem land og by.Mange steder er byen nærværende enten ved, atman kan se byens huse, høre dens lyde eller sehvordan byen på andre må der har sat aftryk påkilens natur.Omvendt er der nogle steder i Hjortespringkilen,hvor man kan opleve at være kommet langt ud iet stort naturområde – eller pludselig at være pålandet med bølgende kornmarker og lyden af lærkerog traktorer.Foto: Københavns Amt57© Kort og Matrikelstyrelsen

58Udvalgte seværdigheder1 Pederstrup er Hjortespringkilens enestelandsby. Landsbyidyllen er bevaret på trods af, atBallerups industrikvarterer på to sider er voksethelt ind til landsbyen. I dag ejer Ballerup Kommunefire af gårdene i Pederstrup, samt to gadehuse.Ballerup Egnsmuseum har til huse i to afgårdene og i et af landsbyens huse. I ”Store PetersHus” er der indrettet et økologisk traktørstedmed produkter fra Grantoftegård.2 Grandtoftegård er et af Danmarks størsteøkologiske landbrug med får, grise, kødkvæg oggrøntsager. Det er også et besøgslandbrug, hvorbørn og voksne fra byen kan opleve en modernelandbrugsvirksomhed. Gården driver omkring450 hektar, heraf er ca. 300 hektar under plov.Resten ligger hen som græs, eng og mose.3 Her ved Østerhøj Naturpark kan man opleveet klassisk agerlandskab med kornmarker,levende hegn og husdyrfolde, som støder direkteop til de moderne bykvarterer i Måløv og Jonstrup.Det er Grantoftegård, der står for driftenaf jorden.4 Selvforsyningskolonien Måløvhøj. I forbindelsemed 1930’ernes økonomiske krise blev der i1933 iværksat et helt specielt projekt: 50 arbejdsløsekøbenhavnske familier byggede hver dereslille hus på en mark øst for Måløv. Idéen var, atde skulle blive selvforsynende ved at holde fjerkræog dyrke husenes forholdsvis store havelodder.Desuden var det meningen, at de kunne fåen indkomst ved at arbejde i et kooperativt landbrug,som skulle etableres på stedet. I 1934 overtogstaten projektet, der imidlertid blev lukketned allerede i 1936. Mange af husene i parcelhuskvarteretomkring Måløvhøjvej stammer fra Danmarksførste og eneste ”selvforsyningskoloni”.5 Udviklingen i den lille landsby Jonstrup harværet stærkt påvirket af naboskabet til hovedstaden.Byens gamle kornmølle blev i 1760 omdannettil en klædefabrik, og 50 år senere fi k landsbyenet endnu større rykind. Blaagaard Seminariumpå Nørrebro blev i 1809 omdannet til militærhospital,og man ønskede ikke længere, at delærer studerende skulle bo for tæt på storbyen.Det gjorde dem ”indbildske og ureligiøse”. Valgetaf en ny placering faldt på Jonstrup, hvor elevernessind og krop kunne få gavn af den friske lufti de landlige omgivelser. Seminariet kom til atsætte sit præg på landsbyen, indtil det i 1955 flyttedetil Kgs. Lyngby. I dag ejes bygningerne afVærløse Kommune.6 Her har der tidligere været frugtplantage ognyttehaver, der har fået lov til at vokse vildt. Nuoplever man en ejendommelig blanding af på denene side de vilde planter, buske og træer, der selvhar fundet ind til området – og på den andenside resterne af kulturplanterne: æbletræer, mirabeller,brombær, japansk kvæde, liguster, gyldenrisog japansk pileurt.Nogle få hundrede meter længere mod vest er derendnu en nedlagt frugtplantage, hvor mange afde gamle frugttræer står på terrasser op ad bakkeskråningen.Her græsser kvæg under træerne, ogman får en helt anderledes og næsten sydlandskoplevelse.7 På en græsskråning op imod skovbrynet liggerder en række nyttehaver. I modsætning tilkolonihaver, må der her ikke bygges huse og skure.Derfor falder nyttehaverne bedre ind i detåbne landskab, end kolonihaver ville have gjortdet.8 Egebjerg er et af de nyere bykvarterer, derhar gjort Hjortespringkilen smallere. Til gengælder det et byggeri, der i sin byplan og arkitektur eret spændende og nyskabende alternativ til dethøje betonbyggeri på den ene side og tæt-lav bebyggelsepå den anden.9 Rosendal er en af Ballerups udflyttede gårde.Den er i dag kommunalt ejet og indrettet til fritidshjemog en byggelegeplads, hvor børnene lærerat passe små husdyr og bygge efter økologiskeprincipper.10 Hareskovby. Tidligere gik Værløsebønderneskøer og græssede her i det åbne, småbakkedelandskab. Det ændredes sig, da Slangerupbanenblev indviet i 1906. Ved den nuværende Birke vangopførtes en pavillon lige syd for Hareskoven,

hvor der var station. Især om søndagen kunne københavnernenu med musikledsagelse gå fra stationengennem skoven, over bakkerne til ”Hareskovpavillonen”,hvor der blev spist og danset.I den smukke natur, der med jernbanen var kommettæt på byen, blev der nu i stor stil byggetsommerhuse. Især efter 2. verdenskrig blev sommerhuseneudskiftet med villaer. Områdets utalligesmåsøer og vandhuller har medført, at villaernei Hareskovby på en helt særlig måde har fåetnaturen ind i baghaven.11 Golfbanen, der blev anlagt i 1990 er offentligttilgængelig. Det forudsætter gensidig hensyntagenog respekt mellem spillere og de besøgende.12 Sømosen ligger som en blindtarm på Hjortespringskilenomgivet af parcelhus- og institutionsbyggeri.På en forårstur rundt om mosen kanman opleve den omvendte verden: Der er megetroligt i de ikke særlig trafi kerede bykvarterer – tilgengæld larmer det fra en festlig måge-komsammeni den store hættemågekoloni midt ude i mosen.Fra et fugletårn i kanten af mosen kan manobservere ikke bare livet i mågekolonien, menogså være heldig at se nogle af de lidt sjældnerefuglearter, bl.a. sorthalset lappedykker, skægmejseog pungmejse.Grænsen for Hjortespringkilen.13 Kildegården er en af landsbyen Herlevs gamlebøndergårde, der i begyndelsen af 1800-talletfungerede som skole for landbobørnene i Hjortespring.Også i dag kommer der børn til Kildegården.Men nu er det byens børn – og de bliver hjulpetaf skolens naturvejledere til at blive fortroligmed naturen.14 Træbanken er Herlev Kommunes samling aftræer og buske i Hjortespringkilen. Der er navneskilteved de ca. 90 forskellige træarter.15 Smør- og Fedtmosen. Søerne i mosen er delvistet resultat af en omfattende tørvegravningisær under 1. og 2. verdenkrig. I begge moser erder et rigt og varieret dyre- og planteliv. Der erusædvanlig mange snoge i området, og der er registreretca. 200 forskellige fuglearter. I Smørmosener der enkelte steder nogle meget spændendeplantesamfund med bl.a. hedelyng, mosebølle,blåbær, tyttebær og mange slags tørvemos. Moserneblev fredet i 1944, fordi man var bange for,at veje og byggeri skulle ødelægge det værdifuldenaturområde. Ved en fornyet fredning i 2003blev fredningsområdet udvidet til også at omfattearealet uden for selve moserne.ABallerup MuseumSe side 153 for mere information.59105151548141336791112A 121 km

Hjortespring, vest – Jonstrup Vang604 På vandretur - 10 kmDet meste af turen går gennem den vestlige delaf Hjortespringkilen. Her i den smalleste afKøbenhavns “grønne kiler” kan man opleve,hvordan by og land spiller sammen. Turen gårgennem et meget afvekslende landskab medgræssende dyr, dyrkede marker, levende hegn,søer og nybyggede boligkvarterer. Undervejskommer man igennem den gamle, spændendeog varierede statsskov, Jonstrup Vang.A På begge sider af vejen vokser kæmpebjørneklo,der for over 100 år siden blev indført til landetfra Kaukasus som haveplante. De sidste 20-30år har den bredt sig voldsomt på mange naturarealer.Bjørneklo udkonkurrerer de oprindeligevilde blomster, og dens saft kan give alvorlig eksem.B Vi er i grænselandet mellem land og by. Turengår igennem et rigtigt landbrugslandskab medmarker og levende hegn – og et øjeblik efter stårman ved kanten af den nye bebyggelse på Østerhøj.Det spændende landskab er et resultat af BallerupKommunes store plejeindsats. Markernedyrkes økologisk af Grantoftegaard, der ligger iPederstrup.C Som for 200 år siden kan man se kvæg, dergræsser i skoven. Her lå en af områdets mangefrugtplantager, der forsynede københavnerne medstore mængder frugt. Man kan stadig se terrasserne,som man efter sydlandsk mønster havde anlagtpå bakkeskråningen.D Københavns Amt har givet tilskud til at ryddeet tæt pilekrat, der helt dækkede hjørnet af marken.Nu er der skabt mulighed for, at der om foråretkan stå vand i lavningen til glæde for frøer ogtudser. Da vandhullet normalt tørrer ud om sommeren,kan der ikke leve fi sk og rovinsekter. Detgiver haletudserne større chance for at overleve.E Det 200 år gamle stengærde markerer grænsentil statsskoven, Jonstrup Vang. Oprindeligt tilhørteJonstrup Vang kongen, og den blev alleredei 1600-tallet indhegnet. I den lysåbne skov måtteder ikke komme husdyr, fordi græsset skulle brugestil at lave hø til vinterfoder.F Skygge fra den tætte underskov forhindrer, atde høje, slanke egetræer danner “vanris” – små sidegreneder vokser ud fra stammen. Om 100 årvil stammerne kunne bruges til fi nt, knastfrit møbelfinér – hvis altså det er moderne til den tid!G Der er en eksotisk stemning under de kæmpethuja,som står vest for skovsøen Lille Sejdam –også kaldet “Aphrodites Øje”. Selv om stammerneer tykke, er træerne ikke så gamle, som man skulletro – prøv selv at bestemme deres alder ved attælle antallet af årringe på stubbene! Øst for søenstår der nogle store sitkagraner, der ligesom kæmpethujastammer fra det vestlige Nordamerika.H Dette stykke af skoven har Københavns Statsskovdistriktudlagt som “naturskov”, hvor derkun sker træfældning i meget begrænset omfang.Den gamle eg hedder “Grenadéren” og er medsine 4-500 år formodentlig skovens ældste indbygger.Grenadéren kæmper om lyset med de yngre,men højere nabotræer.I Nord for Skovlystvej er der et areal med 200-årige lindetræer. I dag er lindetræer et megetsjældent skovtræ, men i bronzealderens urskovevar linden lige så almindelig, som bøgen er det idag. Dette stykke af skoven er udlagt som “urørtskov”.J I lysningen er der bålplads og klatretræer.Stendyssen i nordenden af lysningen er en begravelsespladsfra oldtiden.K Med sin lille indkøbsgade, husenes livlige farverog en spændende arkitektur adskiller Egebjergsig fra mange nybyggede kvarterer. De gamlelergrave fra det tidligere Egebjerg Teglværk ernu landsbygadekær.L Her var der tidligere nyttehaver, som nu erved at springe i skov. Det er forklaringen på, atder mellem de “vilde” planter er usædvanlig mangehaveplanter, bl.a. japansk pileurt, rynket rose,liguster, sildig gyldenris, lupin, berberis, japanskkvæde, ribs, brombær, mirabeller og æbler. Maner velkommen til at smage på bær og frugter!

61SkovvejTuren er ca. 10 km og starter og slutter på den lilleP-plads på Jonstrupvej – se det lille skilt i vejkanten.På størstedelen af ruten følges anlagte stier eller småveje – men der er dele af turen, der går ad trampestier,langs marker, gennem kvægfolde og ad småskovstier. Ruten har ikke særskilt afmærkning, ogman må følge godt med på kortet for at fi nde vej.123APVed den røde pæl går man fra grusvejen til venstre oplangs hegnet, fi nder overgangen over grøften og fortsætterop langs det levende hegn – undgå at gå i afgrøderne!Efter ”Grenadéren” følger man den lille skovsti tilhøjre, passerer den første skovvej og går til højre adskovvej nr. 2.Gå til venstre og følg stien ved skiltet, der viser tilEgebjerg.Udvalgte seværdighederP-plads0500 mTil Måløv Station1CEDGFTil Ballerup StationJonstrupvejBBAPL3K2IHJ

626 På vandretur - 3 kmSmør- og FedtmosenSom en grøn oase ligger Smør- og Fedtmosenklemt inde mellem Hillerødmotorvejen, Værebrovejog Klausdalsbrovej. På vandreturenkommer man i kontakt med mange typer natur– fra de vådeste partier med sump, sø oggamle tørvegrave over krat og småskove til tørreområder med græs og buske, hvor der græsserfår og heste. Der er mange fugle i området,og om foråret kan man høre sangen frablandt andre nattergal, rørsanger og tornsanger.Moserne har en større bestand af snogeog et rigt planteliv med over 200 arter. Områdetblev fredet i 1943.A Boghvedeholm kaldes det højtliggende arealmellem Fedtmosen og Smørmosen. Formentlighar der tidligere været dyrket boghvede. Nu omdage er der heste i området, som tumler sig påden store græsfælled, hvor der vokser tjørne- ogrosenbuske samt bævreasp, pil og gyldenris. Sjaggerenses ofte på det åbne græsareal på jagt efterinsektlarver og anden føde, som den bringer tilungerne i en nærliggende ynglekoloni.B Fedtmosens navn er måske en hentydningtil, at en mose er et sted hvor jorden er fedtet,mørkt og slimet. En anden forklaring går på, atden nærliggende Boghvedholm minder om et“fed” (landtange), hvoraf navnet Fedtmosen eropstået. Herfra til at kalde den anden mose forSmørmosen, er der ikke så langt! Begge moser ogBoghvedeholm blev fredet i 1943. Siden den tidhar landskabet imidlertid ændret karakter fra etåbent mose- og græsningsområde til en mere tilgroettilstand med træer og buske. En ny fredningfra 2004 indeholder bestemmelser om naturplejeog udvider fredningen til det dobbelte areal,så de åbne landområder nu også er med.C Tibberup Å har sit udspring ved Smørmosen.Herfra løber åen i nordvestlig retning modSøndersø i Værløse, hvor den møder Jonstrup Å,der efter udløbet i Værebro Å ender i RoskildeFjord. Tibberup Å og de to moser ligger geologiskset i bunden af en bred tunneldal, som blevskabt under den sidste istid. Her lå engang enstor sø – Tibberup Sø. Skråningerne ned mod“søen” er 10-20 meter høje, og ses i dag tydeligst,når man fra dalbunden kikker mod Klausdalsbrovej.D Ny sø. Mange vandhuller og søer i Smør- ogFedtmosen er skabt ved tørvegravning under 1.og 2. verdenskrig. Denne langstrakte sø er doglangt nyere og er fremkommet ved oprensning ogudvidelse af nogle tilgroede vandhuller i 1995.Herlev Kommune har stået for arbejdet, mensKøbenhavns Amt har givet økonomisk støtte. I2004 er der foretaget endnu en udvidelse af søensareal. Amtet har gennem de senere år givet tilskudtil en række naturforbedrende projekter ihele området, for eksempel oprensning og etableringaf vandhuller til padder og opsætning afhegn, så får og kreaturer kan afgræsse tilgroedeområder. Ved søen kan man opleve grågæs ogknopsvaner på nærmeste hold, ofte med et kuldgæslinger eller unger efter sig. Pas på ikke at kommefor tæt på svanerne, når de har unger. Svanenkan være temmelig “beskyttende” overfor sit afkom!E Planter i vejkanten. Selvom denne del afvandreturen er præget af støj fra Hillerødmotorvejen,kan det godt betale sig at sætte tid af til atkikke på blomster. På vejskråningerne vokser storeog farverige planter som musevikke, dueurt,gyldenris og pastinak.F Tørvegraven, som man her kommer gansketæt på, er i sommerperioden næsten dækket afden smukke hvidblomstrede sumpplante kærmysse,som er en forholdsvis sjælden plante.Langs kanten vokser almindelig mjødurt, låddendueurt og bittersød natskygge.

HillerødmotorvejenRing 463VærebrovejFGråpilevejAB1F21EC21Turen er 3 km og velegnet for kørestolsbrugere, daden hele vejen forløber på et jævnt og kørefast underlagaf asfalt eller grus. I kørestol er ruten lettestat gennemføre ved at køre mod uret (rækkefølgenA-F), hvor terrænstigningerne maksimalt er 1:18.Ruten har ikke særskilt afmærkning, men følgereksisterende stier. Der er borde og bænke fleresteder i området.D1 Terrænstigning på max. 1:18.2 Vær opmærksom på cyklister på cykelstien langsHillerødmotorvejen.Mulighed for genvej.A Udvalgte seværdighederKlausdalsbrovej0200 m

Lille Hareskov – Egebjerge6419 På vandretur - 6 kmVandreruten ligger i et grænseområde, hvorde tre kommuner Herlev, Ballerup og Værløsemødes. På turen kommer man rundt i grænselandetmellem by og natur. Fra startstedet vedSkovlystvej går turen gennem Lille Hareskov,der regnes blandt de ældste skove i Danmark.I skoven bestiges en række bakker – Egebjerge– hvorefter turen fortsætter gennem villakvarterer,med små naturperler som vandhuller,søer, moser og vandløb.A Langs Gisselfeldengen løber Tibberup Å ogen række brønddæksler vidner om, at der indvindesvand til Hovedstadens befolkning. På denmere tørre del af engen har Københavns Skovdistriktetableret fire bålpladser til brug for skovensgæster. Er man efter måltidet blevet mæt og træt,kan man overnatte i den åbne træhytte (shelter),som står i skovkanten. I dagtimerne er den reserverettil Københavns Kommunes børnehaver. Tilbørn og barnlige sjæle er der gode klatretræer ogreb til at svinge sig i.B Harrevads Bro ligger på et sted, der gennemårhundreder har fungeret som bro eller vadestedfor rejsende. I middelalderen var området overfartsstedfor rejsende mellem Roskilde og Øresundvia Fiskebæk. Den nuværende bro er lavet i1960’erne af cementrør, men den gamle bros granitstenligger endnu som en stendynge ved sidenaf.C Djævelen hører til blandt Hareskovens mestmærkværdige gamle egetræer. Før en storm i1981 blæste det meste af Djævelens trækrone af,lignede den en djævlehånd, som strakte sine langefi ngre mod himlen. Den har siden hen rettetsig, men er så hul i stammen, at et barn kan gemmesig i den.D Naturskov. Skoven mellem Gisselfeldengenog Skelvej er udlagt som naturskov. Det betyder,at driften er indrettet på en sådan måde, at naturværdierneprioriteres meget højt. En naturvenligdriftsform er plukhugst, hvor man nøje udvælgerde træer, som skal fældes og lader resten stå. Medtiden vil man kunne fi nde træer i forskellig højdeog tykkelse tæt på hinanden. Det giver godebetingelser for fugle, insekter og svampe. Vilman give endnu bedre betingelser, skal skovdriftenhelt ophøre og skoven udlægges som urørtskov, som det er tilfældet med arealet nær Skovlystvej.E Stendyssen på den åbne plads i skoven, stårmarkant i det meget bakkede terræn – de såkaldteEgebjerge. Tæt ved dyssen er der bålplads, legetræerfor børnene og en afmærket motionsrute på1,2 km. Rundt omkring i Hareskovene fi ndes derseks rund- og langdysser, som er anlagt i bondestenalderentil begravelse af landsbyens døde.F Vesterled Sø er på alle sider omgivet af huseog må betegnes som bynatur med stor rekreativværdi for de omkringboende. Tibberup Å løbergennem søen. Søens navn skyldes, at der tidligerehar ligget en stor gård med navnet Vesterledgårdtæt på søen. I 1830’erne tilhørte området enmand ved navn Jens Ulaner, og søen blev kaldtUlanersø. At der også har været gravet tørv vidnerendnu et navn om: Tørvehullet.G Tibberup Å har sit udspring i Smørmosenkun to kilometer øst herfra. Den fortsætter inordvestlig retning mod Søndersø, hvor den løbersammen med Jonstrup Å og senere via VærebroÅ til udløbet ved Roskilde Fjord. Åen dannerkommunegrænse mellem Herlev og Værløse kommuner.H ”Sortemose” kunne man kalde dette lille søogsumpområde for enden af Sortemosevej i Herlev.Som så mange andre af den slags områder,havde det i mange år været stærkt tilgroet medbuske og høje planter. En beboerforening søgte i2003 Københavns Amt om penge til at fjernekrat og etablere en sø. Amtet gav tilskud til projektet,som ikke kun giver bedre forhold for dyrog planter, men også bedre udsigt og lys for beboerne.I Gisselfeld Bro er formentlig fra 1500-talletog har samme opbygning som Harrevad Bro havde,før den blev renoveret. De oprindelige kvadretil begge broer stammer måske fra KnardrupKloster, som lå nær ved.

CBDAPE1Elme AlléTibberup ÅHareskov StationVærløse KommuneHGFSortemosevejHerlev KommuneÅfaldetPusterholmen465SkovbovængetHerlev KommuneBallerup KommuneTibberup ÅSyvendehusvejKastebjergvejSkovlystvejTuren er på 6 km og starter og slutter ved parkeringspladseni Lille Hareskov nær Gisselfeldbro påSkovlystvej. Ruten har ikke særskilt afmærkning,men følger eksisterende veje og stier.Yderligere information: Skov- og Naturstyrelsensvandretursfolder nr. 16 ”Hareskovene”.1234APVed granskoven drejes til venstre fra Skelvej ned adden lille sti.Hold til højre og gå ad den bredeste sti.Gå ud ad skoven gennem åbningen i skovdiget ogdrej derefter til venstre ned ad gang- og cykelstienlangs diget. Ruten fortsætter ad Kastebjergvej.Gå ned ad den smalle asfalterede sti.KommunegrænseUdvalgte seværdighederP-pladsStation0500 mI23StartPBallerup KommuneSkovlystvejVærløse KommuneTibberup ÅSkelvej

669 På cykeltur - 7 kmHjortespring østPå cykelturen i den østlige del af Hjortespringkilenkan man opleve et meget varieret landskab.Fra Smør- og Fedtmosens sumpede terrænmed en mosaik af mosehuller, tilgroedeområder og små afgræssede enge, gennem detåbne og dyrkede land, til en velfriseret golfbane.Hjortespringkilen er en del af Fingerplanenfra 1947, som beskrev en udvikling afStorkøbenhavn i byfingre adskilt af grønnekiler, der skulle sikre adgang til frisk luft ogrekreative områder for storbyens befolkning.A Smør- og Fedtmosen er med sine småsøer ogtilgroede moser et værdifuldt naturområde medstore rekreative interesser. Moserne har et rigtfugleliv, og om foråret er der mulighed for at oplevelivlig og afvekslende fuglesang fra blandt andetnattergal og rørsanger. I området fi ndes omkring100 forskellige fuglearter, over 200 plantearterog en større bestand af snoge. Langs stierneer der mange steder opstillet borde og bænke.Størsteparten af moserne blev fredet i 1943. Sidenhar en naturlig vækst af træer og buske ændretområdets karakter, så det i dag ikke længerefremstår som et åbent moseområde. KøbenhavnsAmt har sammen med Herlev og Gladsaxe Kommuner,moderniseret fredningen, blandt andetfor at gøre det muligt at holde mosen åben ved atrydde træer og krat.B Fugletårnet er opført i den mest fuglerige delaf Smørmosen. Herfra er der en fi n udsigt overde store vandhuller efter tidligere tørvegravning.Tårnet er opført med økonomisk støtte fra KøbenhavnsAmt.C Træbanken, med en samling af de mest almindeligedanske træer og buske, er anlagt afHerlev Kommune. Der er plantet cirka 90 artersom er forsynet med navneskilte. I træbankenfi ndes en bålplads med 2 shelters (læskure), hvordet er muligt at overnatte – og i et indhegnethjørne (Hundeskoven) må hunde løbe frit omkring.Flere steder i området er der opstillet bordeog bænke.D Kildegården er indrettet som børnenaturcentermed undervisnings- og udstillingsfaciliteterfor Herlev Kommunes børnehaver og skoler.Markerne omkring Kildegården dyrkes med økologiskvekseldrift, og i sommerhalvåret græsserder skotsk højlandskvæg i en af indhegningerne.E Hjortespringbadet er om sommeren friluftsbad.Det er åbent fra midt i maj til slutningen afaugust måned.F På golfbanen vest for Hjortespringbadet erdet tilladt at færdes på stierne mellem banerne.Det kræver at spillere og gæster som færdes i området,viser hinanden hensyn. I golfklubhusetfi ndes en café, hvor alle er velkomne. Områdetrummer desuden rideskole og idrætsanlæg.G Svanesøen er en af de mange smukke småsøerved Tibberup Å. I søen vokser åkander og derer fi ne muligheder for at fi ske med net efter smådyr.Den naturlige balance i søen er ødelagt afoverfodring af fuglene, og Herlev Kommune opfordrerderfor folk til at begrænse fodringen.

1Til Skovbrynet StationGråpilevejCFEGDB67Cykelturen er en rundtur som kan starte ved Gråpilevej.Turen er 7 km og har ikke en særskilt afmærkning,men følger eksisterende veje og stier.1ATuren kan startes ved Skovbrynet Station, hvorfra derad stien langs motorvejen er ca. 1,5 km til Gråpilevej.Udvalgte seværdigheder0500 mAAKippingevejKlausdalsbrovejTibbevangenSkinderskovvejKlubhus

6810 På cykeltur - 11 kmHjortespring vestMed start og slut ved Måløv Station er cykelrutenen rundtur gennem den vestlige del afHjortespringkilen. Hjortespringkilen danneret smalt, grønt bælte mel lem Bagsværd og Måløv.Det meget begrænsede naturområde udnyttespå flere måder af de mange mennesker,der bor langs kilen. Trods det, vil man på cykelturenopleve en rig natur i et uspoleretlandskab af stor skønhed.A Østerhøj. På den 48 meter høje bakke er deropført et nyt boligområde. Byudviklingen stopperved grænsen til Hjortespringkilen, der er friholdtfor bebyggelse.B Gør et stop og nyd synet af den smukke sø. IHjortespringkilens småbakkede landskab er deret utal af små søer og vandhuller. Vandhullerneblev oprindelig dannet ved afslutningen af istiden,hvor der i dette område var efterladt store isklumper,som da de smeltede dannede vandfyldtefordybninger. Senere omdannedes de fleste af dissesmåsøer til moser, indtil tørvegravning underde to verdenskrige igen efterlod et landskab fyldtmed vandhuller.C Huset bag det store lindetræ er et fi nt bevarethusmandssted. Hele kvarteret ved Fuglehavevejligger på husmandslodder, der for 200 år sidenblev udstykket fra den gamle Måløv landsby.Husmandsstederne blev placeret på den magrejord i Måløv Krat – helt herude ved sogneskellettil Ballerup.D Fra bænken oppe på skrænten er der en fi nudsigt over dalstrøget og skovbrynet ind modJonstrup Vang. Træer, buske og siv har gradvistlukket for udsynet. Med støtte fra KøbenhavnsAmt er en række vandhuller blevet oprenset ogstore arealer er indhegnet. Dyrenes afgræsninggiver et åbent landskab, som kommer til at lignedet græsningsoverdrev, hvor Ballerupbøndernefør i tiden havde deres får og kreaturer gående.E Den gamle frugtplantage. Til højre for stiener der et helt specielt landskab, hvor gamleknudrede frugttræer står mellem pile- og tjørnebuske.Bestande af havestauder – blandt andetkanadisk gyldenris og japansk pileurt – dannerstore ”øer” mellem vilde græsser og blomsterplanter.Vi står i en nedlagt frugtplantage og små nyttehaver,der er overladt til sig selv.Arealet ejes af Ballerup Kommune, og det er tilladtat plukke æbler og bær!F I kilens nyttehaver kan beboere i BallerupKommune få jord under neglene og dyrke grøntsagereller blomster. I nyttehaverne må der ikkebygges huse eller skure. Derfor føjer nyttehavernesig – bedre end kolonihaver – ind i landskabet.G I kanten af Brændemosen har kæmpebjørnekloenbredt sig. Den store plante, som stammerfra Kaukasus, er blevet et problem især på lavtliggendearealer, fordi den skygger alle andre plantervæk. At bekæmpe bjørnekloen er vanskeligt –den kan rodstikkes, skæres ned eller på store arealergræsses ned af får eller kvæg.H I landsbyen Pederstrup, går der fritgåendekøer, får, grise og heste på markerne. Besøg detøkologiske landbrug Grantoftegård, gårdbutikken,Ballerup Egnsmuseum eller få økologiskmad på traktørstedet ”Store Peters Hus”.I Selv om man på alle sider er tæt på bymæssigbebyggelse, cykler man på vejen gennem PederstrupNaturpark i et åbent landbrugsland medbølgende kornmarker og højt til himlen.

1DEFFTuren er 11 km og løber hele vejen på et fastunderlag af asfalt eller grus. Den har ikke ensærskilt afmærkning, men følger eksisterendesmåveje og cykelstier.Drej ad stien til højre lige ved foden af bakken– dér hvor skoven begynder.1Udvalgte seværdighederStationGAA2BC500 mBallerup Station69JonstrupvejLindebjergvejBallerup ByvejMåløv StationI0HTørveslettevejSmørum ParkvejMåløv Byvej

Fra de vestlige forstæder den bynære natur70Når man tænker på naturområder tæt påKøbenhavn, er det for de fl este sikkert destore skove og søer nord for hovedstaden,man kommer i tanke om. Men tæt op adforstadskvarterene vest for Københavnligger der faktisk tre meget store, sammenhængendegrønne områder: Vestskoven,Den Grønne Kile og Vestvolden. De toførste er planlagt natur, mens Vestvoldenhar en helt anden historie.Ud over de store naturområder er derrundt om i forstadskvarterene en rækkesmå naturarealer, der ligger som grønneoaser helt omgivet af byens huse og veje.Samlet set er der tale om natur, der lig geri umiddelbar tilknytning til boligkvarterene.Denne bynære natur, som bybefolkningenhar mulighed for at bruge i dagligdagen,har en særlig positiv indvirkning på folkssundhed og trivsel.Naturen i byenI Københavns vestlige forstæder er der mange naturområdertæt på boligområderne. De to størsteområder er to af ”Fingerplanens” grønne kiler:Vestskoven og Den Grønne Kile, der danner naturkorridorerude fra det åbne land og dybt indmellem forstæderne. En tredie vigtig naturkorridorer det gamle militære anlæg, Vestvolden, derforbinder de grønne kiler og sammen med UtterslevMose næsten helt omslutter Køben havn meden grøn ring. Ud over disse store sammenhængendenaturområder er der – helt om slut tet af boligområderne– en række mindre grønne oaser.Enkelte af disse små stykker natur er rester afstedets oprindelige natur, men de fleste er arealer,der har haft en helt anden funktion, og som førstnår denne er ophørt, har udviklet sig til natur:grusgrave, fæstningsanlæg, vandreservoirer, lossepladser,frugtplantager mv.Fælles for alle disse naturområder er, at de liggersom nabo til boligområder. En ræk ke undersøgelserviser, at bybefolkningens brug af grønne områderer meget afhængig af afstanden mellem områdetog boligen. Korte afstande og let adgang givervæsentlig større benyttelse. Derfor har de bynæregrønne områder en særlig betydning for befolkningenssundhed og trivsel.VestskovenAllerede i 1930’erne var byplanlæggere opmærksommepå manglen af landskabelig variation påden flade Vestegn og foreslog, at man skulle tilplante1.000 hektar med skov i egnen vest og sydvestfor København.I Fingerplanen passede en sådan skov perfekt indsom en grøn kile, der kunne adskille byområdernei Glostrup og Ballerup. I 1963 var idéen medskovplantningen indarbejdet i en byudviklingsplanplan.Men først da Politikens redaktør,Haakon Stephensen, i en kronik i december 1966slog til lyd for idéen og startede en folkeindsamlingtil køb af træer, kom der gang i sagen. I foråret1967 vedtog folketinget de første bevillingertil indkøb af arealer, og allerede i 1969 havdeman købt næsten halvdelen af det planlagte arealpå 1.500 hektar. I dag er Vestskoven på ca. 1.400hektar.Udformningen af Vestskoven skulle tilgodese rekreativeinteresser for daværende og kommendegenerationer og derfor kun i mindre grad tagehensyn til en egentlig træproduktion. Landskabeligthar man tilstræbt en vekslen mellem åbnelandskabsområder og tætte skovområder. Halvdelenaf Vestskoven er udlagt som agerjord ellersom store græsningssletter. Højlandskvæg og fårforhindrer gennem deres afgræsning selvsåedetræer og buske i at vokse op. På den anden halvdeler der plantet træ er med den grundlæggendeidé at kunne præsentere skovens gæster for forskelligesydskandinaviske skovtyper.VestvoldenI 1885 gennemtvang de konservatives regeringlederJ.B.S. Estrup en plan for at opbygge enmoderne landbefæstning. På den fl ade vestegnvar der ingen bakker, der kunne skjule fæstningenskanonstillinger. Fra 1888-92 gravede 2.000arbejdere med spade, skovl og trillebør i stedet en

14 kilometer lang vold og voldgrav, der forløb ien blød bue fra Avedøre til Utterslev Mose.Volden skabte beskyttelse for en lang sammenhængendekæde af 23 batterier, hvis kanonerkunne række ca. 8 km ud over den åbne Vestegn.Efter Vestvolden i 1920 blev nedlagt som fæstningsanlæg,blev volden anvendt som militærtøvelsesareal og depotområde. I løbet af 1950’erneblev volden gradvist åbnet for offentligheden.Sammen med en række tilstødende arealer blevvoldanlægget i 1996 fredet efter naturbeskyttelsesloven.Ud over at skulle beskytte det eneståendefortidsminde har fredningen også til formål atbevare og forbedre de landskabelige og biologiskeværdier. Den ekstremt langstrakte form betyder,at Vestvolden som naturområde har betydningsom korridor for spredning af dyr og planter igennemstorbyen. Desuden har volden givet særliggode levebetingelser for en række dyr og planter,bl.a. flere slags flagermus og en række sjældnesvampe.Endnu et formål med fredningen er at sikre offentlighedensret til at færdes i området. Også herer det lange smalle form enestående, fordi det giveret stort antal beboere en direkte adgang til etnaturområde. Og så kan man næsten uforstyrretaf trafi kken cykle eller gå gennem hele den københavnskevestegn!Værkstedsbygning på Vestvolden – naturen tager over.Den Grønne KileOprindelig var kilen det åbne, flade landbrugslandomkring landsbyerne Avedøre, Vallensbækog Tranegilde. Ved anlægget af Holbækmotorvejenog Køge Bugt motorvejen blev 1.200 hektarlukket inde mellem de to vejanlæg og delvist isoleretfra områdets øvrige bydele. Den voldsommebyudvikling i regionen – specielt fra 1960 til1980 – skabte udtalt ønske om, at kilen ikke bareskulle ligge som natur, men også skulle tilbyde demange mennesker rekreative udfoldelsesmulighederi grønne omgivelser. For at dække de mangeforskellige be hov er Den Grønne Kile opdelt isyv delområder med rekreative tilbud til brugerne.På forskellige måder forsøger man at balancerehensynet til områdets natur- og kulturhistoriskeværdier med de mange ønsker om friluftsaktiviteter.Foto: Tom Wismann71Brøndbyskoven – planlægning og trivsel.Foto: Jan Madsen

Udvalgte seværdigheder721 Utterslev Mose har navn fra middelalderens 6landsby og hovedgård: Utterslev. Mosen er et eksempelpå et oprindeligt naturområde, der gradvistblev omsluttet af byen. Fra 1939-43 gennemførtesen meget omfattende restaurering af mosen,der gennem mange år var blevet opfyldt medslam. I dag er vandkvaliteten i Utterslev Mosemeget bedre, og mosen er et betydningsfuldt yngleområdefor mange fuglearter, bl.a. pungmejse, 7skægmejse, krikand, skeand og fjordterne. I 1998blev den 80 hektar store mose fredet.2 Ejby Mose bestod oprindelig af flere mindretørvegrave. Fra 1935-72 blev der i mosen deponeretstore mængder bygnings- og industriaffaldsamt slagger fra Vestforbrændingen. Lidt efterlidt er naturen rykket ind på den tidligere losseplads,og siden 1992 er der med støtte fra KøbenhavnsAmt sket forbedringer af naturgrundlagetbl.a. i form af en fugleø, vandhuller og fårefolde.Glostrup Kommune har planer om at videreførearbejdet med naturbeskyttelsen og supplere anvendelsenaf arealet med en række anlæg til støttefor friluftslivet.Hvissingestenen vejer ca. 250 tons og er Sjællandsstørste sten. Den blev fundet i 1966 ved udgravningtil en vandledning. Borehuller i toppenaf stenen viser, at stenen skulle have været sprængt.En hurtig reaktion, bl.a. fra Københavns Amt,sikrede økonomiske midler til en hævning ogflytning af stenen til dens nuværende placering.Den historiske vold. Gennem de over hundredeår, der er gået siden Vestvolden blev opført,har natur og landskab ændret sig dramatisk fraden nøgne vold til et anlæg, der i dag mest harkarakter af skov og krat. For enden af RødovreParkvej har Rødovre Kommune ryddet et stykkeaf volden for næsten alle træer og buske. På denne”historiske vold” træder voldens konturer tydeligtfrem. Man får et godt indtryk af batteriernesplacering oppe på volden, ammunitionsdepoterne,der er skjult inde i volden og voldgaden,der som en smuk allé følger voldens indersidehele vejen. Lige syd for den historiske vold kanman gå gennem en tunnel ned til voldgraven ogse én af de 15 kanonbunkers, hvorfra man kunneskyde på langs af voldgraven.3 Mønterne er et særligt anlæg i Vestskoven,som stammer fra folkeindsamlingen i 1966-67,hvor man for 5 kroner kunne købe ”sit eget træ”,der blev plantet i anlægget.4 Stensøen er en af Vestskovens kunstige søer.Den er dannet ved, at man har bortgravet over100.000 m 3 jord og grus til brug for en nærliggendemotorvejsudfletning.5 Der er en række kunstige bakker i Vestskoven.Man kombinerede behovet for at skabe dynamiki det flade landskab med det hensigtsmæssigei at kunne modtage forskellige overskudsmaterialer,bl.a. fra de store anlægsarbejder i den voksendestorby.Herstedhøje er med sine 3 millioner m 3 denstørste kunstige bakke i Danmark. Fra 1968 læssedeop mod 700 lastbiler i døgnet jord og murbrokkeraf. Fra toppen af den 67 meter høje bakkeer der en enestående udsigt over det fl adelandskab mellem København og Roskilde.8 Schweizerdalsparken blev i 1963 anlagt somen lille bypark med græsplæner, træer og busketteromkring en mindre sø. Mange af træerne ogbuskene er plantet i forbindelse med anlæg afparken, men der er stadig frugttræer tilbage frafør 1958, hvor området var gartneri og frugtplantage.Navnet har parken fået, fordi området i1899 blev købt af C.D. Madsen, der var gift meden schweitzisk kvinde.9 Damhussøen er dannet ved en opstemningaf Harrestrup Å. Søen, der omtales allerede i1561, hed indtil begyndelsen af 1800-tallet LangvadDam. Gennem Grøndalsåen og via en kanaltil Ladegårdsåen blev vandet ført fra Damhussøentil København for at sikre vandforsyningen tilde gamle fæstningsanlæg og til byens vandmøller.I dag er Damhussøen stadig vandreservoir forKøbenhavns indre søer, men de gamle åløb ervæk, og vandet løber nu i rør. I 1941 blev dennord lige del af søen tørlagt. Vanløses og Rød ovresborgere fi k herved en smuk eng i tilgift til søen.

10 Byparken i Glostrup var oprindelig en skovklædtlavning, der blev kaldt ”Glostrup Hule”.Her gemte de landevejsrøvere sig, der huseredelangs landevejen til Roskilde. Fra Byparken erder cykelsti til Vestskoven, og selv om der kun eren meget smal naturkile langs stien gennem Glostrup,får man allerede her en fornemmelse afskov.11 Brøndbyskoven blev anlagt i 1952-60. Idéenmed plantningen var at skabe en ”lystskov” tætpå de tusindvis af nye boliger, der i den periodevar under opførelse i kommunen. Gennem årenehar man diskuteret sigtet med Brøndbyskoven.Ønskerne har strakt sig fra en produktionsskovmed træerne stående tæt, til en skov, der i højeregrad skulle have karaktér af en åben park.I 2003-05 plantede kommunen en ny skov –Bakkeskoven – øst for Brøndbyskoven. Her erder plantet flere træarter i små afdelinger, og endel af arealet er friholdt for senere beplantning.12 Rebæk Sø og Park er et eksempel på, hvordansærlige omstændigheder har skabt et lillestykke bynatur. Oprindelig var der enge langsRebækken, men i forbindelse med udvidelse afKøbenhavn-Roskilde jernbanen i 1870’erne, blevder gravet grus i kanten af engene. Graven blevtil Rebæk Sø, der sammen med den lille parkblev fredet i 1945.13 Store Vejleå løber gennem den vestlige del afDen grønne Kile. Åen løber igennem TueholmSø og Vallensbæk Sø, der i forbindelse med motorvejsanlæggeneblev udgravet som regnvandsbassiner.Bassinerne har siden fået betydningbåde som natur- og friluftsområder. Især TueholmSø er blevet en udmærket fiskesø og en godfuglelokalitet, og i Vallensbæk Sø er der indretteten bane til vandskisport.A Kroppedal. Museum for Astronomi,Nyere Tid, ArkæologiB Naturcenter HerstedhøjeC Artillerimagasin, VestvoldenD Historiens Hus, HvidovreSe side 153 for mere information.7312AVestskoven5 683BC47910Vestvolden121113Den Grønne KileD2 km

Brøndbyøster – Brøndbyskoven – Vestvolden7420 På vandretur - 6 kmVandreturen går igennem to af Brøndbys storeog meget benyttede grønne områder, Brøndbyskovenog Vestvolden. På vej til Brøndbyskovenkommer man igennem den gamle lands byBrøndbyøster, der har ligget her siden middelalderen.På trods af sin nærhed til byen giverskoven mulighed for at opleve naturen og skovensro blandt de 50-årige løv- og nåletræer.Via skovstierne kommer man til Vestvolden, etkæmpe militærhistorisk forsvarsanlæg, der byderpå en righoldig blanding af natur og kulturhistoriskeoplevelser.A Brøndbyøster er en gammel landsby, der harligget her siden 1100-tallet. Byens ældste eksisterendebygning er den lille kirke bygget i kampesten.Kirken er i dag helt omgivet af huse, men låtidligere på et åbent fællesareal (forten), der varomgivet af byens gårde. Forten var oprindelig detsted, hvor bønderne samlede dyrene for natten. Iforbindelse med ophævelse af dyrkningsfællesskabeti 1780’erne blev agerjorden fordelt mellembønderne og forten blev gradvist bebygget. Brøndbyøstervejog Vestre Gade er de oprindelige vejerundt om forten.B Bakkeskoven er et helt nyt skovområde. Fra2003 til 2005 har Brøndby Kommune gennemet EU-støttet projekt tilplantet 64 hektar med250.000 små træer. Hensigten er at skabe fleregrønne områder til gavn for borgerne. Allerede nukan man ad de anlagte stier bevæge sig rundt i”skoven”, som med tiden vil blive til en varieret ogafvekslende løvskov med lysninger, vand huller ogstørre åbne sletteområder.C Brøndbyskoven blev plantet for godt 50 årsiden. Idéen var at tilføre den fl ade Vestegn nogleaf de landskabskvaliteter, Nordegnen er så rig på.Går man en tur gennem skoven, møder man løvognåletræsbevoksninger og begyndende underskov.Det er målet gennem udtynding at sikre lystil skovbunden, så nye træer i højere grad kan voksefrem og skabe variation i skoven.D Vestvolden blev anlagt i 1888-92 som en 14kilometer lang forsvarslinie fra Køge Bugt vedAvedøre, i en blød bue vest om Husum, til UtterslevMose. Med skovl og spade udførte 2.000arbejdere det enorme arbejde med at udgrave voldanlægget,og da arbejdet stod færdigt, havde Københavnfået et af datidens største og mest moderneforsvarsanlæg.E Brøndbyvester Batteri er et af Vestvoldens23 batterier. Oppe på volden kan man se de rundecementplader, som dannede fundament for batterietsotte kanoner. Der kunne fra volden skydes optil 8 kilometer mod en fjende, der nærmede sigKøbenhavn fra det flade land mod vest. Mellemkanonernes standpladser ligger to ammu nitionsmagasinerbygget ind i volden. Var der behov forforstærkning, havde man et bat teritog med sekskanoner monteret på togvogne, der kunne køreshen til det afsnit af volden, som blev angrebet.F Kikkertstillingen er én af femten, der fi ndespå Vestvolden. De var voldens ”øjne”, og herfrakunne observatører give batterierne meldinger omfjendens positioner i forhold til kendte landemærkeri terrænet, f.eks Glostrup Kirke. Se den opsatteinformationstavle.G Dobbeltkaponieren var anlagt som en trekantetø ude i voldgraven. Den var armeret medto kanoner og fi re maskingeværer og kunne modnord skyde en fjende, der forsøgte at bruge Vestbanentil at krydse volden. Også mod syd kunneder skydes på langs af voldgraven – ned til næstekaponiere. Skydeskårene er lukket med jernlåger,og de runde huller oven over er ventilationshuller.H Fredskrudtmagasin. Langs Vestvolden låseks magasiner, hvor man i fredstid opbevaredepatroner og granater. Hvis der blev krig skulle ammunitionenflyttes til Vestvoldens batterier og tilandre forsvarsanlæg. Når magasinerne blev tømt,var det planen, at der i hvert magasin skulle indkvarteresover 200 soldater, der sov i hængekøjer.I Vestbanen mellem København og Roskilde erDanmarks første jernbanestrækning. Banen blevindviet i 1847 af Christian VIII. I et blomstersmykkettog kørte kongen fra København til Roskilde.Helt fortrolig med det nye befordringsmiddelkan man ikke have været, for kon gen blev kørttilbage til Sorgenfri Slot ad landevejen i hestevogn.

IBrøndbyøster StationBanestienPHI75GBrøndbyøstervejVestre GadeAPark AlléP1IEgestienCHovedstienBBakkeskovenVestvoldenDEPFITuren er 6 km med start og slut ved BrøndbyøsterStation. Ruten har ikke særskilt afmærkning, menfølger eksisterende veje og stier. Der fi ndes informationstavlerlangs Vestvolden, som uddyber teksten idenne turfolder.1APIVed vejskiltet ”ensrettet” går man til venstre ad ensmal grussti.Forslag til afstikkerUdvalgte seværdighederP-pladsStationInformationstavle0500 m

Københavns Befæstning Vestvolden Syd7614 På cykeltur - 7 kmI midten af 1800-tallet var Københavns Befæstningmed de gamle volde tæt på bykernenblevet forældet. Moderne, langtrækkende kanonerkunne sønderbombe byen. Højreregeringenmed J.B.S. Estrup i spidsen gennemtvang– uden om folketingets flertal – opførelsen afen storstilet sø- og landbefæstning. Det mestmarkante anlæg var Vestvolden, der i 1888-92blev bygget som en sammenhængende, 14 kilometerlang forsvarslinie fra Køge Bugt til UtterslevMose. Man forventede, at befæstningenkunne holde fjendens kanoner uden forskudafstand af København.A Fredskrudtmagasin. Langs Vestvolden låseks magasiner, hvor man i fredstid opbevaredepatroner og granater. Hvis der blev krig skulleammunitionen flyttes til Vestvoldens batterier ogtil andre forsvarsanlæg. Når magasinerne blevtømt, var det planen at der i hvert magasin kunneindkvarteres over 200 soldater, der sov i hængekøjer.Til venstre for magasinet fører en sti nedtil det sted hvor Vestvoldens vandgrav havde sitafløb til Køge Bugt. Helt herinde lå strandlinien,da volden blev bygget. For enden af kanalen kanman kigge ind i en lille betonbunker, hvorframan med maskingevær kunne skyde på langs afkanalen.B Enkeltkaponiere. Langs denne del af voldenlå der syv enkeltkaponierer med 600 meters mellemrum.De var anlagt forskudt i forhold til hinanden,så man kunne skyde på langs af voldgravenuden at ramme naboanlægget. Den langsgåendebeskydning skulle forhindre fjenden i atpassere voldgraven. Der kunne skydes både medkanoner og maskingeværer. På denne kaponiereer de 4-kantede skydeskår tilmurede – de rundehuller foroven er ventilationshuller.C På næsten hele turen cykles på Voldgaden,der i hele voldens længde forløber på indersidenaf voldanlægget. Langs voldgaden blev der plantetallétræer: Lind, elm, seljerøn, hestekastanie ogask. På dette afsnit er de gamle lindetræer stadiglivskraftige.D Paradislejren. Inden for voldgaden blev derindrettet en række lejre til de mange soldater.Under 1. verdenskrig lå 700 mand i telte på Paradisgårdensmudrede marker.E Vestvolden var en 14 kilometer lang sammenhængenderække af batterier, der tilsammen vararmeret med omkring 200 kanoner. De kunnefra volden skyde op til 8 kilometer mod en fjende,der nærmede sig København fra det fl ade slettelandmod vest. Som supplement havde man etbatteritog med seks kanoner monteret på togvogne,der kunne køres hen til det afsnit af volden,som blev angrebet.F Alléen skifter flere gange karakter. Her er detgamle sejlivede seljerøn, der stadig danner engrøn tunnel over Voldgaden. Derimod er alléenselmetræer bukket under for elmesygen. KøbenhavnsAmt har givet tilskud til genplantning mednye træer på flere strækninger af alléen.G Kikkertstation. Herfra kunne observatørergive batterierne meldinger om fjendens positioneri forhold til kendte landemærker i terrænet,f.eks. Glostrup Kirke og Brøndbyvester Mølle.Fra broen over voldgraven er der et fi nt kig opmod kaponieren og én af de mange dæmninger,der gav mulighed for at regulere vandstanden ivoldgraven.H Dobbeltkaponiere. Her var der behov for atbygge en kaponiere, der kunne skyde til begge sider.Denne dobbeltkaponiere skulle både dækkegraven mod syd – og samtidig forhindre fjenden iat gennembryde forsvarslinien mod nord, hvorVestbanen skar igennem voldanlægget.

Brøndbyøster StationH5774Park AlléTuren er 7 km. Man cykler næsten hele vejen påegen cykelsti – overvejende på asfalt eller med fastgrusunderlag.G3F12345ATuren starter på P-pladsen på hjørnet af Mågevej ogStrandvangen. Kør et kort stykke op ad Strandvangen.Ved bommen køres til venstre ind på stien.Kør cirka 100 meter ad Vestre Strandvej. Ved bommenkøres til venstre ad den brede sti.Her kan man fortsætte videre ad den brede voldgade– eller man kan køre på en smallere sti langs voldgravensyderside: Ved grusparkeringspladsen til venstrefølges stien op over volden. Herefter drejes til venstreforbi kikkertstationen og ned til kaponieren og voldgraven.Efter at have passeret broen køres til højrelangs voldgraven.Træk cyklen over den stærkt trafi kerede Park Allé.Fra broen over voldgraven følges stien til venstrelangs voldgravens inderside op til dobbeltkaponieren.Udvalgte seværdighederStation0500 mEAvedøre StationDCB2Gl. Køge LandevejA1

Københavns Befæstning Vestvolden Nord7815 På cykeltur - 9 kmVestvolden blev anlagt i 1888-92 som en 14kilometer lang forsvarslinie fra Køge Bugtved Avedøre, i en blød bue vest om Husum, tilUtterslev Mose. Med skovl og spade udførte2.000 arbejdere det enorme arbejde med at udgravevoldanlægget, og da arbejdet stod færdigt,havde København fået et af datidensstørste og mest moderne forsvarsanlæg. Voldenvar én lang, sammenhængende kæde af23 batterier, hvis kanoner skulle holde fjendenuden for skudafstand af København. Under1. verdenskrig lå der 65.000 soldater itelt- og baraklejre bag volden.A Dobbeltkaponieren var anlagt som en trekantetø ude i voldgraven. Den var armeret medto kanoner og fi re maskingeværer og kunne modsyd beskyde en fjende, der forsøgte at bruge Roskildevejtil at krydse volden. Også mod nord kunneder skydes på langs af vandgraven – op til næstekaponiere. Skydeskårene er lukket med jernlåger.De runde huller oven over skydeskårene erventilationshuller.B Hvissinge Batteri er ét af Vestvoldens 23 batterier.Oppe på volden kan man se de runde cementpladersom dannede fundament for batterietsotte kanoner. Mellem kanonernes standpladserligger to ammunitionsmagasiner bygget ind ivolden. Batteriet ligger i afsnittet ”Den historiskevold”, hvor man i dag har ryddet træer ogbuske, der på resten af volden slører anlæggetsform. Kø benhavns Amt har opsat hegn, så degræssende får kan sikre, at volden ikke gror tiligen.C Artillerimagasin. I fredstid havde man ikkekanoner stående på batterierne. De fleste var opmagasineretpå Tøjhuset i København, men endel stod nærmere batterierne i ni artillerimagasinerlangs volden. Dette magasin er en rekonstruktion,der blev opført 1996, og hvor der i dag erskolestue og biograf.D Fundamentet fra batteritogets remise ses igræsset. Toget kørte på Voldgadens inderside oghavde seks vogne med hver en kanon. Det kunnekøres frem til forstærkning af det afsnit af volden,som blev angrebet. Der kunne også tilkobleset mobilt feltkøkken – med kogekar til 250 kilogullasch eller forloren skildpadde, som kunnebringes ud til sultne soldater!E Fredskrudtmagasinet blev brugt til opmagasineringaf ammunition i fredstid. I dag er magasinetrestaureret og danner ramme om en fi nudstilling om Vestvolden. Åbent mandag-fredagkl. 8-16.F En sti går gennem krattet over volden ned tilen enkeltkaponiere, der var indrettet med etrum til én kanon og to maskingeværer, beboelsesrumtil 1 officer og 10 menige soldater, ammunitionsmagasinog rum til en generator, som gavstrøm til en projektør, der kunne oplyse vandgraven.G Voldgaden var forbindelsesvej mellem alleVestvoldens batterier, magasiner og lejre. Her harTårnvej inddraget voldgaden, og vi kører for førstegang oppe på selve volden.H Kagsmosen. Millioner af kubikmeter vandfra Furesø skulle i krigstid ledes til UtterslevMose. Herfra kunne vandet løbe gennem Vestvoldensvandgrav ud i Kagsmosen og derved skabeen oversvømmelse, der strakte sig 3 kilometervest for volden.I De gamle tjørnebuske på den anden side aflegepladsen er rester fra det tjørnekrat, der sammenmed pigtrådshegn gjorde det ekstra vanskeligtfor fjendens soldater at passere voldene.

IÅkandevej4FrederikssundsvejH3Husum Station79G2SlotsherrensvejFJyllingevejECDTuren er 9 km. Man cykler hele vejen på egen cykelsti– overvejende på asfalt eller med fast grusunderlag.AB1RoskildevejBrøndbyøster Station1234AKør gennem tunnelen under jernbanen, og dereftertil venstre ad cykelstien.Slotsherrensvej krydses sikrest ved lyskrydsets fodgængerovergang.Der går en trappe direkte fra cykelstien ned til perronenpå Husum Station.Det sidste stykke af Vestvolden kan følges til fods:Gå ad gangstien ned til Utterslev Mose, hvor en brofører over voldgraven.Fra Utterslev Mose tilbage til Husum Station kanman cykle langs kolonihaverne på ydersiden af voldgraven.Udvalgte seværdighederStation0500 m

Skovlunde – Herstedøster – Skovlunde8017 På cykeltur - 17 kmCykelruten er en rundtur med start og slutved Skovlunde S-togstation. En stor del af turengår gennem Vestskoven, som efterhåndenhar godt og vel 35 år på bagen. Oplev detvekslende landskabsbillede af skov, sletter ogsøer. Bestig højene ved Herstedøster og få etfantastisk udsyn over Københavns skyline.Ruten bringer dig også forbi tre forskelligesø- og moseområder, hvor der er gode chancerfor at se fugle og studere planter.A Harrestrup Å udspringer ved HarrestrupMose og løber herfra til Damhussøen og videretil Kalveboderne. På dette sted af ruten har åenet dobbeltprofi l, som ligner to store trappetrinned til vandet. Profi let sikrer, at vandet kan samlesi bunden af åen i tørre perioder, så fi sk og andredyr kan overleve. I perioder med kraftigeregnskyl kan vandet stige op i profi let og hurtigtblive ledt væk uden at åen går over sine bredder.B Vestforbrændingen ligger som en markantbygning med sin skorsten på 150 meter. Affaldsforbrændingsanlæggeter fælleskommunalt ogmodtager affald fra 777.000 indbyggere. Ved afbrændingaf affaldet produceres både fjernvarmeog elektricitet. Fjernvarmen dækker mere end100.000 personers årsforbrug. Tæt på forbrændingsanlæggetligger et grønt område: EjbyMose med søer og rørsump samt et stort bjerg,der blandt andet består af bygningsaffald, somblev dækket med jord og senere beplantet. I områdeter der mange bjørneklo, som GlostrupKommune forsøger at fjerne ved at lade får oggeder græsse i store indhegninger.C Ejby er en landsby med rødder tilbage i middelalderen.Man kommer forbi gadekæret og dencentrale plads – forten – hvor kreaturerne i gamledage var om natten. Nogle huse og enkelte gårdeer bevaret fra gammel tid.D Vestskoven. Med vedtagelse af ”fingerplanen”for Københavns udvikling i 1947 var vejen banetfor etablering af en ny skov på Københavns vestegn.Planens idé var at sikre grønne rekreative kiler,samtidig med at byudviklingen kunne fi ndested. Tyve år senere besluttede Folketinget atanlægge Vestskoven som rekreativt område forden storkøbenhavnske befolkning. Skoven er megetåben med græssletter, lysninger og kunstigtskabte søer og bakker. Der er et veludbygget netaf stier og veje. Skoven forvaltes af Skov- og Naturstyrelsenved Københavns Statsskovdistrikt.E Herstedøster er en velbevaret landsby medsmå hyggelige gader. Mange af gårdene og enlang række gamle huse ligger stadig langs de snoedegader. Den lille kirke fra 1100-tallet liggersmukt i sydenden af forten. I 1996 udarbejdedeAlbertslund Kommune en lokalplan for Herstedøster,som har til formål at beskytte landsbymiljøetog bevare de gamle bygningers særpræg.F Herstedhøje er med sine 67 meter et vartegnfor Vestegnen. Fra toppen har man en meget flotudsigt over Vestskoven og ind mod Københavnsmange bygninger og tårne. Højen er skabt af 3millioner kubikmeter jord og murbrokker fraStorkøbenhavn.G Harrestrup Mose har et rigt fugleliv. Gå addet smalle, trampede spor gennem skovbevoksningenind til fugletårnet. Her kommer man tætpå svaner, ænder og rørhøns og kan nyde sangenfra blandt andre nattergal, rørsanger og rørspurv.H Harrestrup Å. Københavns Amt og BallerupKommune har i samarbejde gennemført et projekt,der forbedrer vandkvaliteten og leveforholdenefor dyr og planter i åen. Fra at være en ligekanal har åen nu fået ”naturlige” slyngningerigen. Desuden er der udgravet en lavvandet søsyd for Svanesøen, lukket nogle markdræn oggenskabt våde enge. På den måde er der kommetet godt spisekammer for områdets fugle.

1Skovlunde StationTorvevejGFDEBBallerup BoulevardAC81Turen er 17 km og løber næsten helevejen på et fast underlag af asfalt oggrus. Ruten har ikke særskilt afmærkning,men følger eksisterende veje ogstier.12345AFra Skovlunde Station køres mod sydad Torvevej til lyskrydset ved BallerupBoulevard. Træk over fodgængerovergangenog fortsæt ad separat sti.Drej til venstre efter Melbyvej ad sti.Drej til højre ad Ejbydalsvej nr. 111-125.Drej til højre ad Kringelstien – envandre-, cykel- og natursti.Drej til venstre ad natursti.Udvalgte seværdighederStation0500 m42H35

Fra Vestegnen otte landsbyer82Landskabet vest for København er prægetaf landbrug, store moseområder ogmange små vandløb. På bakkedrageneligger en række velbevarede landsbyer,der i dag stadig er omkranset af markereller af nyere bebyggelse. I fl ere af landsbyernekan der endnu opleves en næsten”Morten Korchsk” stemning med kirken oggadekæret, der er omgivet af gamle gårdeog huse.Oprindelig var egnen dækket af skov, menallerede i oldtiden blev skoven ryddet forat skabe plads for det landbrug, der i defølgende årtusinder kom til at sætte sitpræg på egnen. Det var den gode jord,fede enge ved de mange ådale, mosernestørv og fra middelalderen også nærhedentil det københavnske marked, der udvikledeVestegnen til hovedstadens spisekammerog leverandør af tørv.LandskabDa isen for 15.000 år siden trak sig tilbage efterlodden Københavns vestegn som et svagt kuperetlandskab, der var så fl adt, at åerne ikke kunnelede alt vandet bort. Mange dale og lavningerblev oversvømmet af vand, og der opstod et systemaf lavvandede søer. På bunden af søerne ophobededer sig et dyndlag, der efterhånden somplanterne fi k rodfæste udviklede sig til mosermed et betydeligt tørvelag. Mellem Risby ogVridsløsemagle fi ndes vandskellet mellem KøgeBugt og Roskilde Fjord. Her udspringer StoreVejleå, som løber mod syd til Køge Bugt. Fra NybølleÅ ved Porsemosen løber vandet mod vest tilRoskilde Fjord. Tidligere har vådområderne væretmeget større, men som en følge af tilgroningog landbrugets dræning, er disse eng- og moseområderreduceret til det, vi ser i dag.BosætningFund af oldtidsredskaber fra jægerstenalderen fortæller,at der allerede for 8.000 år siden boedemennesker på Vestegnen. De gik på jagt i de storeskove eller fiskede i de søer, der endnu ikke vargroet til. Da jægerne blev agerbrugere, begyndtede at rydde skoven ned mod søerne for af få dyrkningsjordog græsningsarealer. Skovrydningenfortsatte gennem hele bronzealderen og blev ijernalderen så omfattende, at de sidste skovarealerefterhånden forsvandt. Det var især jordensstore frugtbarhed, der var baggrunden for den intensiveopdyrkning. Vestegnen var blevet omdannettil et næsten træløst slettelandskab udenplads til skov, der kunne give brænde. Et resultataf manglen på træ blev, at udnyttelsen af mosernestørv fi k stigende betydning. I dette svagt kuperedelandskab, gennemskåret af ådale og moseområderfi ndes i dag velbevarede landsbyer omgivetaf en frugtbar lerjord, som stadig dannergrundlag for en betydelig landbrugsproduktion.LandsbyerVestegnens landsbyer opstod under Vikingetidenomkring år 1000. De blev placeret nær vådområder,hvor engene kunne udnyttes til græsning ogmosernes tørv kunne supplere det kostbare træsom brændsel. Man kan få et indtryk af bebyggelseni vikingetiden og den tidlige middelalderved at besøge ”Vikingelandsbyen” ved Risby,hvor der er rekonstrueret en lille landsby medstuehus og grubehuse. Som en del af KroppedalMuseets aktiviteter er der her indrettet et historiskarbejdende værksted for skoler.Mange træk fra den senere udvikling i Vestegnenslandsbyer kan i dag afl æses – ikke blot ilandsbyernes gamle kirker, gårde og huse – menogså i forløbet af veje, hegn og markskel. Ved ophævelsenaf dyrkningsfællesskabet i slutningen af1700-tallet blev agerjorden fordelt mellem bønderne.På Vestegnen blev de enkelte gårdes jordesamlet i såkaldte stjerneudstykninger. Landsbyenlå midt i landsbymarken med levende hegn ogveje strålende ud til alle sider og afgrænset af delavtliggende græsningsenge og moser.

TørveneI det skovløse landskab på Vestegnen har tørv altidspillet en stor rolle som brændsel. Svenskekrigenei 1600-tallet efterlod de sjællandske skovei en miserabel stand, og efterspørgslen påbrændsel i København var stor. I forbindelse medudstykningen blev også landsbyernes mosearealeromhyggeligt opdelt i parceller og fordelt mellemgårdene. Fra landsbyerne blev der anlagt veje nedtil tørvelodderne. Porsemosevej fra Vridsløsemagle,Hellevej og Øbakkevej fra Ledøje samt Tørvevejved Sengeløse er nutidige veje, der har deresoprindelse i tørvetransporten.Det københavnske markedMange af Vestegnens bønder fi k en betydelig ekstraindtægtved at sælge tørv til den københavnskebefolkning. De kørte tørvene med hestevognind til markedet på Kultorvet, hvor de måtte konkurreremed de nordsjællandske kulsvieres salg afdet fi nere og dyrere trækul.Den oprindelige Gammel Roskildevej, der forbandtRoskilde og København, har haft stor betydningfor Vestegnens udvikling. Med dennehovedfærdselsåre og Abbevad – den historisk vigtigeovergang over Store Vejleå – havde bønderneen god forbindelse til hovedstaden. Det var ikkekun tørv, som skulle transporteres. Bøndernekørte også store mængder landbrugsvarer oggrøntsager ind til det københavnske marked.Fra midten af 1800-tallet kom Vestegnen til atforsyne København med byggematerialer til deVestegnen 1942, tørvearbejde.hastigt voksende brokvarterer. Der blev gravetgrus og opført en række store teglværker, bl.a. RisbyTeglværk og Hakkemose Teglværk, som var etaf landets største.Under 1. og ikke mindst under den 2. verdenskrigeksploderede behovet for brændsel, især tilindustrien og de store elektricitetsværker. Tørvegravningen,der hidtil foregik med håndkraft,blev nu mekaniseret, og de mange gravemaskinerlavede fuldstændig om på store dele af landskabeti Vestegnen.Fra 1930’erne blev der opført et stort antal gartnerier.Amagerbønderne kunne ikke klare københavnernesefterspørgsel, og det gav flere af Vestegnenslandsbyer en sidste opblomstring som Københavnsspisekammer. I løbet af 1950’erne flyttedesgartneriproduktionen mod vest – en stordel til Fyn.Porsemosen med Ledøje i baggrunden.Foto: Kroppedal Museum83Foto: Københavns Amt

84Udvalgte seværdigheder1 Smørumovre. Mange af byens gårde liggersmukt placeret rundt om gadekæret og den langstrakteforte, der er det græsareal midt i landsbyen,hvor dyrene gik om natten. Smørumovre eren gammel landsby. Arkæologiske undersøgelserviser, at der under den nuværende bebyggelse liggerspor efter huskonstruktioner helt tilbage fravikingetiden.Den store middelalderkirke, og endnu et gadekær,lå isoleret uden for den gamle landsby. Forklaringenkan være, at kirken var opført i tilknytningtil en stormandsgård, lige som tilfældetvar i Ledøje.2 Ledøje er en af egnens store, velbevaredelandsbyer. Ledøje Kirke er bygget ca. 1225 somgårdkirke for en stormandsgård. Kirken er eneståendei Danmark, fordi den er opført i to etagermed en over- og en underkirke. En vindeltrappeforbandt de to etager. Underkirken blev brugt aflandsbyens beboere, mens overkirken alene fungeredesom herskabets privatkapel. Ledøje var iadelseje op gennem det meste af middelalderen. I1300-tallet blev et antal gårde skænket til RoskildeDomkirke, og i de efterfølgende 200 år hørtebyens 22 gårde under kirken og adelige stormænd.Ledøjes bønder fi k selveje i 1767, da kongen opløstedet ”Københavnske Rytterdistrikt”. Få år herefterophørte det urentable dyrkningsfællesskab,og der blev foretaget en udskiftning, hvor de enkeltegårdes jorde blev samlet.3 Nybølle landsby hører til de mindre på Vestegnen.I landsbyen kan man endnu fi nde 5 oprindeligegårde og nogle huse, samt et gadekær iden østlige del af landsbyen. De relativt store tofter(jorden nærmest gårdene) omkring enkeltegårde, er i dag med til at give byen et lidt usammenhængendepræg. Ud over gårdene er byensmissionshus fra 1880’erne bemærkelsesværdigt.Nybølle ligger midt i sit ejerlav omgivet af naturligeskel: Nybølle Å, Hove Å, Store Vejleå, Tysmoseog Tysmose Å.4 Sengeløse landsby er en af amtets store landsbyer.Her kan man se byens oprindelige strukturmed kirke, mange gamle gårde og huse og det intaktevejforløb omkring landsbyens langstrakteforte og gadekær.Byen ligger nordligt i sit ejerlav med fælles adgangsvejtil engarealer og de mange langstraktelodder i Sengeløse Mose.5 Vridsløsemagle har ligget på samme sted i1.000 år. Landsbyen er placeret lavt i landskabetomkring en stor forte med det gamle vejforløb.Den første del af landsbyens navn er sammensataf de gamle ord writh (vridning) og løsa (engdrag)og beskriver byens beliggenhed ved en bugtningi en dal med gode græsgange. Magle er detgamle ord for stor og er tilført bynavnet for atundgå forveksling med landsbyen Vridsløselille.Indtil slutningen af 1700-tallet var det ikke almindeligt,at bønderne ejede den jord, de dyrkedeeller de bygninger, de boede i. De måtte fæste(leje) dem af herremanden. Vridsløsemagle varejet af herregården Katrineberg, KøbenhavnsUniversitet, kongen, Vartov Hospital og familienBartholin. Bartholinfamilien havde tilknytningtil universitetet og var i 1600-tallene en af hovedstadensfremtrædende slægter. Familien havdelandsted i Vridsløsemagle, som dermed var hjemstedfor såvel fæstebønder som lærde universitetsprofessorer.6 Observatoriet. Ole Rømer (1644-1710), somvar gift ind i Bartholinfamilien, var en verdenskendtastronom og fysiker, der opdagede og måltelysets hastighed. Han opførte i 1704 et landobservatoriumi bakkerne øst for Vridsløsemagle.Efter lang tids søgen har man i kanten af skovenfundet fundamentet af observatoriet. Herfra erder en flot udsigt mod nord over Porsemosen. PåKroppedal Museum kan man se en udstilling omOle Rømer og hans virke.7 Risby fremtræder i dag relativt godt bevaretomkring byens forte og gadekær, ligesom vejforløbeter intakt. Af gårdene fi ndes endnu tre inde ibyen. Forten er fra gammel tid flere steder bebyggetmed huse. Udskiftningstidens markstrukturses kun i vejenes forløb, fordi den gamle landsbyi dag helt er omsluttet af Vestskoven.

8 Herstedvester er lukket inde af moderne be-sadelmageren, tømreren og slagteren ikke er dermere, giver en gåtur rundt i Herstedøsters smågader en fi n oplevelse af stemningen i landsbyenfor 50 år siden. Mange af gårdene og en langrække gamle huse ligger stadig langs de krogedegader. Den lille kirke fra 1100-tallet ligger smukti sydenden af forten. Gennem de sidste 200 år erforten bebygget med de små maleriske huse, derligger omkring Lerstrædet.I 1930’erne fi k Herstedøster en sidste opblomstringsom storleverandør af grøntsager til hovedstaden– så sent som i 1950 var 57 personer beskæftigeti de mange gartnerier.byggelse og et idrætsanlæg. Men det oprindeligevejnet omkring den delvist bebyggede forte, middelalderkirken,en del gamle landsbyhuse og fi regårde bevirker, at Herstedvester tydeligt har bevaretsin karakter af landsby. Kirken er fra 1100-tallet og oprindelig opført af kalkstensblokke fraStevns, der senere er dækket af en skalmur aftegl. Huset i Storestræde 22 var oprindelig ”rytterskole”.Den var én af de 240 små, helt énsskoler, som Frederik IV i 1720’erne opførte i delandsbyer, hvor der boede ryttersoldater. Skolernevar almueskoler for soldaterne og deres børn. I1912 blev skolebygningen indrettet til brugsforeningog anvendes i dag som menighedshus. Forsamlingshuseti Herstedvesterstræde 66 har siden1907 været byens samlingssted, hvor landsbyboernekunne være sammen i alvor og fest. En vigtigfunktion var brugen af huset til gymnastik.9 Herstedøster. Selv om gartnerierne, købmandsforretningerne,smedjen, cykelsmedjen,ABCKroppedal, Museum for Astronomi,Nyere Tid, ArkæologiVikingelandsbyenBallerup MuseumSe side 154 for mere information.851C2356AB7941 km8

867 På vandretur - 3 kmVed Edelgave GodsHerregården Edelgave ligger i Ledøje-SmørumKommune mellem Ballerup og Stenløse sydfor landsbyen Smørumovre. Det er et af KøbenhavnsAmts mest betydelige herregårdsanlæg.I landskabet omkring Edelgave er derspor efter menneskers virke gennem næsten4.000 år. Anlæg, bygninger og brugen aflandskabet afspejler forskellige tiders levevilkårog idéer, og udgør således ét samlet kulturmiljø.Edelgave Gods er i privat eje, menbesøgende er velkomne til at færdes på Gyngehøjog Smørholm Voldsted. Selve herregårdenmed park er ikke tilgængelig for offentligheden.A Herregårdsalléen er den arkitektoniske hovedaksei landskabet. Langs den 1 kilometer langeasketræsallé er der i begge sider hegn af stengærdermod de store herregårdsmarker. Flere stederses markante ledsten med huller efter ledetsjernbeslag. Både allé og stengærder er genskabtmed støtte fra Københavns Amt.B Fra Gyngehøj er der en storslået udsigt udover det samlede kulturmiljø ved Edelgave, derhar elementer og spor fra 4.000 års historie. Gyngehøjer oprindelig en gravhøj fra oldtiden. Højener 28 meter bred og 4 meter høj. Størrelsentyder på, at den blev opført i ældre bronzealder.Omkring år 1800 blev gravhøjen omdannet til etromantisk haveanlæg efter tidens idéer og mode.En sneglegang ledte op til et plateau på højenstop, hvor der formodentlig har stået en bænk.Hele anlægget var omkranset af opstammede elmetræerog en stensætning. Anlægget er delvistgenskabt med tilskud fra Københavns Amt.C Smørholm Voldsted er resterne af volde,grave og banker anlagt for at beskytte en storgårdfra middelalderen. Det synlige anlæg er 120 meterlangt og 70 meter bredt. Mod nord er der en4 meter høj borgbanke, hvor der har stået en særligbefæstning. Borgbanken er omgivet af en tørgrav og mod nord, øst og vest tillige af en 2 meterhøj vold. Syd for borgbanken ligger den storeog flade ladegårdsbanke. Her lå den befæstedegårds boliger og avlsbygninger. I den sidste del af1200-tallet og især i 1300-tallet var der ufredstidermed lange perioder af kampe og borgerkrig.For lokale godsbesiddere var der mange godegrunde til at bringe sig i sikkerhed – beskyttet afmose, volde og voldgrave. Smørholm Voldsstedhar i placering og udformning mange fælles trækmed de øvrige voldsteder i Danmark fra den tid.Fra voldstedet er der udsigt til landsbyen Smørumovremod nord.D Herregården Edelgave er en forholdsvis nyanlagtherregård, der i 1660’erne blev oprettet afto ødegårde efter svenskernes hærgen i området.Smørholm Voldsted vidner dog om, at godsetsjorder allerede i 1300-tallet har været underlagtstordrift. Stedet er omtalt i de skriftlige kilder alleredei 1446 og bar da navnet Rompe. Det nuværendeherregårdsanlæg med hovedbygning ogavlsbygninger i nyklassisk stil blev opført efter enbrand i 1782. I begyndelsen af 1800-tallet blevden fi ne landskabspark anlagt efter engelsk forbilledei romantisk stil med slyngede stier, søerog vandløb. Parken blev forbundet med udsigtspunkterved Gyngehøj og Smørholm i det åbneland.E Bemærk den lille bro over Grønsø Å, der tilsyneladendeer en moderne vejbro med vigepladsog autoværn. Men indstøbt i beton fi ndes dengamle brokonstruktion stadig som en vejsten kistei groft hugget granit. Grønsø Å har tidligere forsynetEdelgave med vandkraft. Mølledammenkan stadig ses lidt vest for vejen.F Nord for Nybølle Å ligger en række af godsetslandarbejderboliger fra slutningen af 1800-tallet – flere stadig med stengærde mod landevejentil Smørumovre landsby.

EdelgavevejFED87CIBIAIOverdrevsvejSydøst for og tæt ved Gyngehøj er deren holdeplads med plads til få biler.Turen er ca. 3 km og forløber ad herregårdsalléenog markvej samt på de enkeltehistoriske anlæg. KøbenhavnsAmt har i samarbejde med Amtsmuseumsrådetudarbejdet en pjece om området.Pas på den hurtigtkørende trafi k påEdelgavevej.AIUdvalgte seværdighederInformationstavler om dehistoriske anlæg0100 m

Herstedøster og Herstedvester8810 På vandretur - 8 kmTuren går til to af de ældste og bedst bevaredelandsbyer i Københavns omegn, hvor mangegårde og huse stadig ligger på de gamle tomterfra middelalderen. I dag har bebyggelsernekarakter af små velholdte landsbyforstæder,men for blot 50 år siden var begge Herstedernefungerende landsbyer med gårde, forretningerog håndværkere. Fra 1930’erne fiklandbruget en sidste opblomstring som storleverandøreraf grøntsager til København. I1950 var der 57 gartnerier i Herstederne, meni de følgende år blev grøntsagsdyrkningengradvist afviklet.A Herstedøster Kirke. Kirkens kun 9 meterlange romanske skib blev bygget i 1100-tallet afkløvede kampesten. Mere dominerende er detsengotiske tårn fra 1400-tallet og koret fra 1827.B Herstedøsters sidste købmand lå i Herstedøstergade18. Huset fungerede som købmandsbutik,indtil ejerens død i 1979. Butikken lå i denhøje stue.C ”Rundskuehuset” i Kirkestræde 4 er fra ca.1810 og var hovedgevinsten på Rundskuedagen i1942. Det har også været bymuseum med gamleting fra byen og egnen.D Herstedøsters gårde ligger rundt om forten,der var det åbne areal, hvor husdyrene blev samletom natten. Forten lå nord for kirken og kirkegårdenog er i løbet af de sidste 200 år bebyggetmed husene omkring Lerstræde. I forbindelsemed 1700-tallets ophævelse af landsbyernes dyrkningsfællesskabblev landsbyens jord fordelt mellemde enkelte gårde. Kun få af gårdene blev flyttetfra landsbyen ud på markerne. Derfor liggermange af gårdene stadig på de oprindelige tomterog er med til at fastholde billedet af Herstedøstersom en landsby.E Trippendals Galge. I hegnet ved rideskolensparkeringsplads er der opstillet en informationstavle,som fortæller om galgebakken, der til skrækog advarsel for de rejsende var placeret lige op adden gamle landevej mellem København og Roskilde.Den sidste henrettelse fandt sted i 1791.Det var en tragisk historie om en skåning, IngerOlsdatter, der havde født i dølgsmål og dræbt sitbarn. Hun blev idømt dødsstraf, og kæresten,som ellers havde opnået en benådning hos ChristianVII, nåede ikke retterstedet i tide til atstoppe henrettelsen.F Hyldespjældet, et moderne landsbyfællesskabi ”tæt-lavt-byggeri”, hvor beboerne selv harpustet liv i fællesskabet bl.a. gennem et økologiskengagement. Beboerne organiserer sig familievispå kryds og tværs efter interesser: i værksteder, tilfællesspisning, med hønsegård og kompostering,og ved genbrug af husholdningsvand m.m. På”landsbyens” torv er der fælleshus, butik, værkstederog vaskeri.G Rytterskolen. Det røde stråtækte hus i Storestræde22 var oprindeligt en såkaldt ”rytterskole”.Den var én af de 240 små, helt ens skoler, somFrederik IV i 1720’erne lod opføre i de landsbyer,hvor ryttersoldaterne boede. Skolerne var almueskolerfor soldaternes og bøndernes børn. I 1912blev skolebygningen indrettet til brugsforeningog anvendes i dag som menighedshus.H Forsamlingshuset, Herstedvesterstræde 66,har siden 1907 været byens samlingssted. Forsamlingshusenevar en vigtig del af fællesskabet ilandsbyerne. Her fi k bønderne muligheder for atsamles til alvor og fest. Huset fi k tilnavnet ”Slæven”på grund af sit skævslidte gulv.I Herstedvester Kirke er fra 1100-tallet og oprindeligtopført af tilhuggede kalkstensblokke fraStevns. I 1800-tallet blev kirken omfattende restaureretog kalkblokkene blev dækket med enskalmur. Der går en vindeltrappe op til loftet,hvor man kunne søge beskyttelse i ufredstider.J Vestskoven. Drømmen om at plante en skovpå den flade og næsten skovløse københavnskevestegn opstod allerede i 1930’erne, men først i1967 blev planerne realiserede ved en folketingsbeslutningom at anlægge en skov på ca. 1.500hektar. I dag kan vi opleve et smukt landskabmed store sletter, bakker, søer og mange skovparceller,der hver for sig repræsenterer typiske, danskeskovtyper.

89Turen er 8 km (afstikker til Herstedhøje 1,5 km ogSnubbekorsvej 2 km). Ruten har ikke særskilt afmærkning,men følger eksisterende veje og stier.12APAfstikker til naturcenter Herstedhøje med toilet, caféog hytter, hvor man kan spise en madpakke.Bålplads med bord og bænke.Vadestedet ved den gamle Roskilde Landevej, før denblev flyttet og rettet ud. Oplysningstavle ved Snubbekorsvej.Forslag til afstikkerUdvalgte seværdighederParkering250 m0GFE1DABCVestskovvej2IHJPGl. LandevejRing 4HerstedvestervejSnubbekorsvejGl. LandevejSt. Vejleå

Risby – Porsemosen – Vestskoven9011 På vandretur - 8 kmPå Københavns Vestegn kan du på denne vandreturopleve idyllen i den velbevarede landsby,Risby. På turen møder du et landskab, derbyder på en vekslen mellem vidt udsyn, storthimmelrum og tæt skov. Du kommer forbidyrkede marker, skove, moseområder og mangesmå vandløb. Her er vandskellet mellemKøge Bugt og Roskilde Fjord, og her liggerPorsemosen – en af Vestegnens store moser.På turen gennem ådalen kan du se græssendekøer, og i forsommeren kan du hører gøgenkukke og nattergalen synge.A Risby er en velbevaret landsby med intaktevejforløb, gadekær og et forte, der var det åbneareal, hvor husdyrene før i tiden blev samlet omnatten. Forten er fra gammel tid flere steder bebyggetmed huse. Der fi ndes endnu 3 gårde indei byen.B På Kroppedal har ”Museum for Astronomi,Nyere tid, Arkæologi” til huse. Ud over en rækkeskiftende særudstillinger har museet en permanentudstilling om dansk astronomis historie.Kroppedal fungerer også som kulturhistorisk lokalmuseumfor Albertslund og Høje-Taastrupkommuner. Læs mere på museets hjemmesidewww.kroppedal.dk.C Her lå Ole Rømers landobservatorium, derblev fundet i 1978 efter mange års søgen i området.Observatoriet var i brug mellem 1704 og1715 og opnåede international berømmelse iastronomiske kredse. I observatoriet fandtes forskelligeinstrumenter, bl.a. meridiankredsmålereog et jævndøgnsinstrument. Med meridiankredsenville Ole Rømer forsøge at bevise, at jordenbevæger sig rundt om solen. I dag kan man nydeudsigten over ådalen, Porsemosen og den bagvedliggende Ledøje landsby. Ved de opstillede bordeog bænke kan du nyde frokosten.D Porsemosen med engdrag og gamle tørvegravehar et rigt plante- og dyreliv. Her fi ndes bådefredede orkidéer og sjældne fuglearter. Mosenstørv har været udnyttet til brændsel gennem århundrederog har haft stor økonomisk betydningfor de omkringliggende landsbyer. Under besættelsenvar der en omfattende tørveindustri, menefter krigen ophørte brugen af tørv. Porsemosener fredet, og store dele af mosen er i privat ejeuden offentlig adgang.E Mod syd fi ndes et vandskel. Store Vejleå udspringerher og løber mod syd til Køge Bugt.Mod vest løber vandet gennem Porsemosen ogNybølle Å ud til Roskilde Fjord. Her i å-skelletmellem landsbyerne mødes to herreder, tre ejerlav,tre sogne og tre kommuner: Albertslund,Høje-Taastrup og Ledøje-Smørum. På store deleaf de lavtliggende enge ved Store Vejleå går derkøer på græs.F Tinghøj er en gravhøj fra bronzealderen.Bronzealderhøjene blev bygget mellem 1500 og1000 f.v.t. De blev rejst over storbønder for atmarkere slægtens position. Mange af gravhøjenessten blev genbrugt som byggematerialer, da mani slutningen af 1700-tallet skulle anlægge nyeveje og broer. F.eks. menes stenene fra Tinghøj atvære anvendt til Risbybroen.G De kunstige bakker er anlagt på den fl adevestegn i forbindelse med etableringen af Vestskoven.Bestig bjerget og nyd udsigten.H Vestskoven. Drømmen om at plante en skovpå den flade og næsten skovløse københavnskevestegn opstod allerede i 1930’erne, men først i1967 blev planerne realiseret ved en folketingsbeslutning.Der blev anlagt en skov, der i dag er på1.350 hektar. Vi kan opleve et smukt landskabmed store sletter, høje bakker, søer og mangeskovparceller, der hver for sig repræsenterer typiskedanske skovtyper. Skoven drives af KøbenhavnsSkov distrikt. Fra dette sted ser man overpå Herstedhøje, der er landets største kunstigtskabte bakkelandskab formet af godt 3 millionerkubikmeter jord og murbrokker fra udgravningerog saneringer i hele Storkøbenhavn. ”Bjerget” erpå det højeste punkt 67 meter over havet.I Vikingelandsbyen, der ligger ved Risby, eren rekonstrueret bebyggelse med grubehuse ogsalshus fra vikingetid og tidlig middelalder.Landsbyen er et historisk arbejdende værksted forskoler og indgår i Kroppedalmuseets aktiviteter.

HedeengvejGLedøjevej91Turen starter og slutter ved P-pladsen nord for Risbyog er knap 8 km. Ruten har ikke særskilt afmærkning,men følger eksisterende veje og stier.Yderligere information: Skovdistriktets folder om”Vestskoven i København”, der er nr. 32 i serien”Vandreture i Statsskovene”.APIUdvalgte seværdighederP-pladsInformationstavle0250 mDCEBIPFAHTinghøjvejPINybølle ÅIPIII

9215 På vandretur - 2 kmLedøje LandsbyLedøje er en af Vestegnens store velbevaredelandsbyer, som stadig kan fortælle historierom livet på landet i gamle dage. Mange aflandsbyens gårde ligger endnu rundt om gadekæretog middelalderkirken er i sin form heltenestående i Danmark. Den er opført i to indbyrdesforbundne etager, hvor den øverste harfungeret som herskabets privatkapel.A Ledøje er en af egnens store landsbyer og betyder”højtliggende vej” på olddansk. Tidligerevar landsbyen omgivet af smeltevandssøer, moserog åer. Roskilde Fjord har sågar strakt en fi ngerherind. I 1810-30 måtte malkepigerne sejles udtil Øbakken syd for byen for at malke de græssendekøer derude. Ledøje har bevaret sine vejefra middelalderen, så man stadig kan se byenslangstrakte form med plads til to forter, hvor kreaturerneblev drevet sammen for natten. Den eneligger stadig ubebygget foran kirken. Det giveren sjælden mulighed for at se ”middelalderbyen”,der på afstand ligger helt frit, omgivet af markerog moser. Alle tilkørselsveje og stier følger stadiglandskabets konturer og nogle af de gamle markskelfra stjerneudstykningen i 1780’erne. Karakteristiskfor byen er de mange stendiger.B Kirken, der ligger højt og synligt, er bygget i1225 som herskabs kapel for en storgård. Gårdenog kirken kan have været bygget sammen. Dettyder bygningsspor i kirkens gamle vestgavl på.Sporerne kan nu ses indvendigt i det senere opførtetårn. Herskabet havde privat indgang ad ensnæver vindeltrappe i murværket op til kirken på1. sal, hvor de kunne sidde ugenert. Kirkensgrundplan er kvadratisk. Gennem en åbning, båretaf polerede granitsøjler, kan man se op på 1.sals loft med hvidkalkede hvælvinger udsmykketmed kalkmalerier i unik rød/grøn blomsterornamentik.Den særprægede kirke udgør, med kirkegårdensmange bevaringsværdige gravminder, etkulturhistorisk kapitel for sig.C Karen Johanne Bindesbølls gravsten står tilvenstre for indgangen til kirken. Karen var mortil arkitekten Gottlieb Bindesbøll (1800-1856),kendt for Thorvaldsens Museum. Stenen er udformetsom en nyklassisk søjle.D Gammelgård, Ledøje Søndregade nr. 15,benyttes i dag som hestepension. Her er megenaktivitet og liv omkring hestene, når de skal passesog røres. Den fi rlængede gård har to porte,som ifølge et sagn altid skulle stå åbne, så de ikkeblev smadrede, når ”Kyenmanden” fra en lille ø,Kyen, sydvest for Ledøje i vilde natlige ridt hentedesin kæreste, elverpigen Slattenlangpatte fraLemminghøj.E Det endnu aktive Forsamlingshus fra 1909er bygget på Kro gårdens gamle grund. Krogårdenvar ejet af sogne fogeden, der under landboreformernei 1781 var den første, som begæredesin jord udstykket. Senere i 1850 flyttede familienud og kaldte deres nye gård ”Øbakkegård”. I1784 købte kongen tre gårde: to til udstykningtil husmændene (de var glemt i første omgang!),den tredje blev til Ledøje Plantage. Porsemosenog Tysmosen blev inddelt i små lod der, så allegårdmændene i den træfattige landsby fi k lige adgangtil den økonomisk vigtige tørvegravning ogbrændsel. Halvvejs ude i landskabet mod Øbakkegårdkan man se op mod den fritliggende gamleby og kirken.F Ledøje Fattighus, Ledøjetoften nr. 8, harsammen med et andet fattighus i byen ved folketællingeni 1848 haft 10 ”husstande” med i alt 29personer fra 1 til 80 år. Siden har bygningen væretbenyttet både som jordmoderhus, privatboligfor en forfatter og cykel værksted.G I dag har mange af husene igen fået stråtageofte med nye kunstfærdige kviste, hvilket er medtil at præge Ledøje som landsby.H På Ledøje Nordre Gade nr. 10 kan ses enryttergård fra 1720’erne med lidt bindingsværkomkring ind gangsdøren. Døren er i oprindeligstil som dobbeltdør, statelig placeret midt i husetsfacade. Bindingsværk på den træfattige Vestegner sparsom – ydermure fremstår ofte med storefirkantede felter uden diagonalbræt. Mangel påtræ satte også sit præg på den måde, de udflyttedegårde for 200 år siden markerede deres nyeskel. I stedet for træpæle, blev de nye markskelopført som stendiger.

LedøjetoftenLedøje Bygade93Ndr. GadeCBDAECykelsti modSmørumnedreHCykelsti modRisby ogHerstederneGFØbakkevejSdr. GadeIPLedøje BygadeRuten er på godt 2 km. Ruten har ingen særskiltafmærkning, men følger byens gadenet.APIForslag til afstikker på cykel.Udvalgte seværdighederP-pladsInformationstavle om Ledøje i middelalderen0500 mØbakkegård

Ballerup – Store Vejleå – Albertslund946 På cykeltur - 16 kmCykelturen går fra Ballerup Station til AlbertslundStation. Oplev den landlige idylmed dyrkede marker, græssende dyr, moser ogvandløb. Vestegnens landskab fortæller historier,og man kan opleve, hvordan mennesketsvirke gennem årtusinder har forvandlet landskabettil et kulturland med gårde og landsbyer,gravhøje og kirker, hegnede marker ogenge, tørvegrave, gamle vejforløb – og senestVestskoven.A Pederstrup er en landsby med flere velbevaredegårde, huse og et lille gadekær. Her fi nderman Ballerup Egnsmuseum – et frilandsmuseum.I landsbyen kan man også besøge et økologisklandbrug, Grantoftegård. På de omgivendemarker kan man se fritgående køer, får, grise ogheste. Besøg traktørstedet ”Store Peters Hus”,hvor der serveres økologisk mad i hyggelige omgivelser.Traktørstedet har åbent fra maj til september.B Ormehøj er en gravhøj fra oldtiden og er deneneste bevarede af en gruppe på syv høje i området.Fire af højene er udgravet af Nationalmuseet.Fundene viste, at det overvejende var mænd,der var begravet i højene. Det er sandsynligvismedlemmer fra én og samme magtfulde slægt,der er begravet i denne grup pe af høje.C Ledøje er en af egnens store velbevaredelandsbyer. Mange af byens gårde ligger endnurundt om gadekæret og den langstrakte gadeforte.Forten var pladsen mellem gårdene og fungeredesom samlingsplads for husdyrene. Ledøjekirke er bygget i cirka 1225 som kirke for enstormandsgård. Kirken er i sin form helt eneståendei Danmark. Den er opført i to indbyrdesforbundne etager, hvor den øverste etage har fungeretsom herskabets privatkapel.D Ledøje Plantage er egnens eneste gamleskov. Den blev oprettet af Christian VII i 1784som planteskole, så bønderne kunne hente plantertil hegn og frugthaver. Skoven er privat. Vestskoven,der ligger tæt på, blev først plantet fraslutningen af 1960’erne.E Porsemosen med engdrag og gamle tørvegravehar et rigt plante- og dyreliv. Her fi ndes bådefredede orkidéer og sjældne fuglearter. Under besættelsenvar der omfattende tørveindustri. I dager store dele af mosen i privat eje uden of fent ligadgang.F Vikingelandsbyen er en rekonstrueret bebyggelsemed grubehuse fra vikingetid og tidlig middelalder.Her kan skolebørn deltage i forskelligehistoriske aktiviteter.G Ole Rømer (1644-1710) var en verdenskendtastronom, der opdagede og målte lysets hastighed.I 1704 byggede han et landobservatoriumher ved Kroppedal. Han opfandt flere astronomiskeinstrumenter, blandt andet et til fastlæggelseaf jævndøgn. Besøg også Kroppedal Museum,hvor der er en udstilling om Ole Rømer.H Oldtidshuse er fundet ved Kroppedal i forbindelsemed en udgravning i 1994. Det bedstbevarede hus fra vikingetiden var på 240 m 2 oger markeret med lave, hvide pæle.I Appevad var vadestedet, hvor den gamle landevejmellem København og Roskilde passeredeStore Vejleå. Her lå også den ældste Roskilde Krofrem til 1772.

PederstrupvejAI1BISkebjergvejBaltorpvejBallerup Station95CIDIEIIIFIG2HVestskovvejTuren er 16 km og forløber hele vejen på et fastunderlag af asfalt eller grus. Ruten har ikke særskiltafmærkning, men følger eksisterende vejeog stier.IISnubbekorsvej123AIVed Ballerup Station benyttes den nordvestligegangtunnel. Her trækkes cyklen igennem. Fra densydlige side af stationen cykler man ad Pederstrupstienog følger stien langs jernbanen.Bålplads med bord og bænke.Herfra cykles ad Tåstrupstien langs jernbanen tilAlbertslund Station.Udvalgte seværdighederStationInformationstavler om historien og landskabet påvestegnenAlbertslund Station01 km3

9616 På cykeltur - 15 kmBallerup – Ledøje – VeksøLandsbyer, gravhøje og moseområder er hovedingredienseri denne tur fra Ballerup Stationtil Veksø Station. Ruten går gennem Pederstrup,Ledøje og Smørumovre – tre af Vestegnenssmukke og velholdte landsbyer, derstadig kan fortælle historier om livet på landeti gamle dage. Gravhøjene og fund i områdetsmoser giver deres bidrag til den danskeoldtidshistorie specielt bronzealderen. Oglandbrugslandet med marker og enge kan,som et af de få steder i Københavns Amt, oplevespå denne egn.A Pederstrups stråtækte gårde og huse er idylliskplaceret ved gadekæret. I landsbyen kan manbesøge Ballerup Egnsmuseum, der rummer enkulturhistorisk samling og en oldsagssamling.Overfor ligger det økologiske landbrug Grantoftegård,som er et af landets største. Gården levererblandt andet råvarer til det nærliggende traktørsted”Store Peters Hus”. Både museet og Grantoftegårder ejet af Ballerup Kommune.B Råmosens søer, rørsumpe, enge og krat står iskarp kontrast til de omgivende høje bolig- og erhvervsbygninger.Grågås, rørhøne, nattergal ogrørspurv hører til blandt ynglefuglene. Mosenblev fredet i 1962.C Ledøje er en af Vestegnens store velbevaredelandsbyer. Mange af landsbyens gårde ligger endnurundt om gadekæret og den centrale plads –forten – hvor kreaturerne blev drevet sammenom natten. Ledøje kirke er bygget omkring 1225som kirke for en stormandsgård. Kirken er i sinform helt enestående i Danmark. Den er opført ito indbyrdes forbundne etager, hvor den øverstehar fungeret som herskabets privatkapel.D Smørumovres gårde og huse ligger smuktplaceret omkring gadekæret og landsbyforten.Kirken og kirkegården ligger i byens udkant ogafgrænser den mod øst. Under landboreformernei slutningen af 1700-tallet blev landsbyen udskiftet,hvorved de fælles dyrkede jorde blev delt udpå de enkelte gårde. Markerne kom nu til at liggesom lagkagestykker uden om landsbyen medspidserne ind mod gårdene omkring forten.Denne ”stjerneudskiftning” kan stadig ses i landskabetog på kortet ved de markveje, levendehegn og diger, som ”stråler” ud fra landsbyen.Ved gadekæret ligger den gamle skole, som godsejerTutein fra Edelgave opførte i 1860. Bygningenrummer nu Ledøje-Smørum Historisk Forening.E Fra broen over Værebro Å kan man nyde udsigtenover det vidtstrakte eng- og moseområde iVeksø Mose. Fra istiden og frem til midten af1700-tallet lå der en 4 km lang sø i ådalen. Mosener siden blevet drænet og vandet ledt til RoskildeFjord. Tørvegrave fra 2. verdenskrig er jævnetud og blevet til græsgange for kreaturer. Vedtørvegravningen blev der fundet to flotte hjelmemed lange buede horn. De er fra bronzealderenog formentlig anbragt som en offergave. Hjelmeneer udstillet på Nationalmuseet.F Bronzealderens storbønder har sat sig megetsynlige spor i landskabet på Vestegnen. Deresgravhøje har i stort tal kronet områdets bakkedrag.Mange af dem er nu forsvundet, men heldigviskan enkelte stadig ses. Tag en afstikker fraruten og besøg Stuvehøj, Lemminghøj, Ormehøjog Maglehøj. Gravhøjene blev bygget af tusindvisaf græstørv lagt op omkring en stenpakning, deromgav den døde i sin kiste. Højene kunne rummeflere begravelser og har formentlig fungeretsom familiegravsteder. Fra Maglehøj er der enflot udsigt over landskabet mod Sørup Rende,Måløv, Smørumnedre, Frederikssundsbanen mv.

AB97Veksø StationEFTuren er 15 km og forløber næsten hele vejen påasfalt. Gennem Veksø Mose køres på grussti og enkort strækning på træfl is. Ruten har ikke særskiltafmærkning, men følger eksisterende veje og stier.Mellem Smørumnedre og Smørumovre er cykelstiensmal og der kan være en del trafi k.1AVed Ballerup Station trækkes cyklen under jernbanen.Fra den sydlige side af stationen cykler man adPederstrupstien og følger stien langs jernbanen.Forslag til afstikkereUdvalgte seværdighederStation1 kmD0CFF1Ballerup StationBaltorpvejFRåmosevejÅgerupvejSkebjergvej

9819 På cykeltur - 24 kmVestegnens gravhøjeCykelturen går fra Kildedal Station til BallerupStation. Når man cykler gennem landbrugslandetomkring Smørum og Ledøje kommerman tilbage til oldtiden, på besøg hossine forfædre. De mange gravhøje fra bronzealderenvidner om en tid, hvor folk fra ledendeslægter blev begravet med deres tøj og vigtigsteejendele. Oprindelig blev gravhøjenebygget af tusindvis af græstørv, lagt op omkringen stenpakning, der omgav de døde ideres kister. Højene kunne indeholde flere begravelserog har formentlig fungeret som familiegravsteder.I dag ligger gravhøjene somkæmpe muldvarpeskud, omgivet af korn- oggræsmarker og udgør små lysåbne naturoasermed helt særlige livsbetingelser for dyr ogplanter.A Kong Svends Høj ligger markant i landskabetog er områdets højeste punkt. Sæt cyklen oggå op og nyd udsigten fra højens top. Højen erikke udgravet, men dens størrelse tyder på, at dener fra den ældre bronzealder og dermed over3.000 år gammel. Gravhøje og langdysser er frededefortidsminder og dermed beskyttet modændringer.B En markvej fører ud til Maglehøj (magle =den store). Fra højens top er der en flot udsigtover landskabet. I Maglehøj er der fundet etbronzesværd og nogle smykker, blandt andet enfi ngerring af guld. Mange gravhøje ligger somuberørte øer i det dyrkede agerland. Højenes jordhar ikke været pløjet, gødsket eller sprøjtet i århundreder,måske årtusinder. De er derfor vigtigelevesteder for vilde dyr og planter. For at bevaregravhøjenes plante- og dyreliv er det nødvendigtat fjerne selvsåede buske og træer, så de ikkeskygger de små lyskrævende blomsterplanter væk.På Maglehøj vokser der mange spændende blomster,og hvis man kommer i juni, kan man se ihundredvis af røde tjærenelliker blomstre.C Fra vejen kan man se ind på den 90 meterlange Hove Langdysse. Langdyssen er omkring4.500 år gammel og er fra bondestenalderen. Vedfoden af højen står en række sten, der oprindelighar stået i en tæt, sammenhængende række omkringhøjen. I Hove landsby ligger der i en privathave endnu en høj, Buehøj. Højen er sandsynligvisfra ældre bronzealder. Et sagn fortæller, at herligger kong Bue begravet på en guldhest. Buehøjer ikke tilgængelig for offentligheden.D Fra Gyngehøj er der en storslået udsigt overherregårdslandskabet ved Edelgave. Oprindeligvar Gyngehøj en gravhøj, men i dag har højenterrasser og en fl ad top. Omkring 1800 blev gravhøjenomdannet til et ”sneglebjerg” og var eftertidens mode en del af et romantisk haveanlæg. Imidten af 1990’erne fjernede Københavns Amt ettæt krat, så højen med sneglegang igen kan ses ilandskabet. Læs mere om området i amtets pjece:“Edelgave området – næsten 4.000 års historie”.E I Stanghøj er der fundet et sværd og en knivaf bronze fra slutningen af ældre bronzealder. Påøstsiden af gravhøjen vokser den sjældne plante,lav skorsonér. Højen er ikke offentlig tilgængelig.F En arkæologisk udgravning fra 1990 vedStuvehøj viser, at de tidligste spor efter menneskerpå dette sted er fra stenalderens slutning for4.000 år siden. Inden der blev anlagt kolonihaver,blev der i området syd for Stuvehøj udgravetet areal på 300 x 500 meter. Her er der fundet resteraf 79 hustomter. I forbindelse med udgravningenfandt man også en del redskaber, blandtandet en fl intedolk og en kornsegl.G Lemminghøj ligger i skellet mellem nyttehaverog en golfbane. En grøft går tværs over højenog er gravet i forbindelse med den såkaldte udskiftningaf Ledøje by i 1781, hvor fælles dyrkedejorde blev delt ud på de enkelte gårde. Der hørerofte sagnhistorier til gravhøje. På informationstavlenkan man læse om ”Slattenlangpatte”, ”Kynmanden”og andre sagnfi gurer, der knytter sig tilLemminghøj.

Turen er 24 km og forløber på asfalt, grus og et enkeltsted ad et jordspor. Pas på hurtigkørende biler,mellem Hove og Ledøje hvor der ikke er nogencykelsti. Ruten har ikke særskilt afmærkning, menfølger eksisterende veje og stier.1234En informationstavle står vest for gravhøjen.Lige sydøst for Gyngehøj er der en holdeplads – sætcyklen her og gå op til højen.Fortsæt ad det smalle jordspor og videre langs denasfalterede vej. Ved de to store marksten til venstre,står du af cyklen og trækker gennem græsset ind tilgrus vejen.Ved skiltet med nr. 37 drejes til højre ad grusvejen.CDA2GBKildedal StationG1G GGGG4FForslag til alternativ rute (stejl bakke)Udvalgte gravhøjeStationBallerup StationPederstrupvejAG0Andre gravhøje – til de fleste er der ikkeoffentlig adgang1 km3E99

Fra Sydvestegnen langs Roskilde Landevej100Det fl ade, skovløse og frugtbare landskabpå den københavnske sydvestegn harværet domineret af agerbrug lige fra oldtiden.Men i nyere tid har to ting i den gradvækket egnen fra sin landskabelige tornerosesøvn:For det første ligger der tykkelag af grus, sten og ler under jordoverfladen. En omfattende grusgravning hardæk ket det ekspanderende Københavnsstore behov, men har også vendt op ogned på store dele af landskabet.For det andet går hovedtrafi klinien fra Københavntil Roskilde og det øvrige landgennem sydvestegnen. En moderne vejafl øste de gamle hjulspor, og tæt ved vejenblev Danmarks første jernbane anlagt.Omkring de nye stationer opstod bysamfund,der opslugte de gamle landsbyer oglandbrugslandet. Byfi ngeren mod Roskildeer i dag næsten fuldt udbygget og gemmerpå en række spor, der fortæller omen spændende udvikling.Landskab og geologiDen københavnske sydvestegn kaldes fra gammeltid for Hedeboegnen, som var det helt flade ogskovløse landskab i trekanten mellem København,Roskilde og Køge.Den gode Hedebojord blev efterladt som et tyktlag, da isen var smeltet for ca. 14.000 år siden. Iden vestlige del er undergrunden under jordlagetaf en helt særlig slags. På et tidspunkt under istidenlå kanten af gletcheren i længere tid lige sydfor Reerslev. Store smeltevandsfloder strømmedemed stor kraft ud fra tunneler under isen og fordeltesig i et net af floder, der afsatte en 5-20 metertyk aflejring af skiftende lag af sten, grus ogsand. Denne aflejring kaldes ”Hedelandsformationen”og blev grundlaget for den mest omfattendegrusgravning i Danmark. I nogle lavningerblev der dannet søer, hvor der blev aflejret rentler, som senere blev anvendt i teglværksindustrien.Den frugtbare lerjord har været intensivt opdyrkethelt tilbage i oldtiden, og landbruget har heltdomineret landskabet. I nogle områder var detlandsbysamfundet, mens det i andre områder varherregårdenes store marker, der satte deres prægpå landskabet.Råstofudvinding i HedelandI 1892 købte ingeniør Peter Madsen Hedehusgårdenlige vest for Hedehusene og startede enomfattende grusgravning. Både tid og sted varideelle. I slutningen af 1800-tallet var der fuldkraft på hovedstadens industrialisering og byudvikling,og derfor var der et vældigt behov forgrus, skærver og teglsten til boliger, fabrikker,veje, havne, jernbaner m.m. Hedelandsformationensgrusforekomster var gigantiske, og med anlægaf jernbanen og Hedehusene Station i 1847var transporten ind mod byen den bedst tænkelige.Fra grusgravene til stationen, blev der anlagtsmalsporede baner, hvor hestetrukne tipvognesørgede for transporten.I 1894 startede Nymølle grusgravning vest forHedehusgårdens jord, og to år efter byggede F.L.Smidt et teglværk lige over for Hedehusene Station.Leret kom bl.a. fra Lergraven i Hedeland.Roskilde LandevejDen gamle middelalderlandevej mellem KøbenhavnsVesterport og Roskilde var en simpel, bugtetjordvej. Inde fra Vesterport gik vejen i en buesyd om Valby Bakke. Fra Damhussøen fortsattevejen mod den gamle landsby Glostrup, men forat komme op til vadestedet over Store Vejleå mellemHerstedvester og Risby, måtte vejen slå enstor bue nord om Glostrup. Fra vadestedet gikvejen over Hedehusene til Roskilde. Det var en”alfarvej”, hvor alle havde tilladelse til at færdes.Men vejen var i en elendig forfatning, og vognenekørte ustandselig fast, væltede eller blev ødelagtaf de dybe huller. Derfor foregik næsten alpersontransport på hesteryg.Frederik II var ikke tilfreds med den gamle vejog begyndte i 1641 anlæggelsen af en ”kongevej”i en lige linie fra Damhussøen til Hedehusene.

For at sikre, at vejen kun blev benyttet af hoffetog samfundets absolutte spidser, var der ved Glostrupog Hedehusene bom for vejen. Der blev opførtto huse til de tilsynsførende, der bl.a. skullereparere bommene, når de blev brudt op – og iøvrigt skyde de svin, der gik og rodede i kongensvej.Da Carsten Niebuhr i 1767 kom tilbage fra sinstore Arabien-ekspedition, blev han af arveprinsFrederik spurgt, om der var ordentlige veje helevejen fra Arabien til Danmark. Niebuhr havdeåbenbart ikke fået lov til at benytte kongevejen,for han svarede, at vejene fra Arabien til Roskildesåmænd var udmærkede, men fra Roskilde tilKøbenhavn var den ”nederdrægtig”.I 1770 påbegyndes anlægget af en moderne, offentliglandevej, der stort set kom til at følge kongevejen.Det var hærens ingeniørtropper, der stodfor konstruk tionen og lokale bønder, der kørtesten til funderingen. Vejen var en såkaldt chaussé,der var kunstfærdig konstrueret, nederst medstore sten kittet sammen med ler, derefter skærverog øverst grus. Byggeriet startede i Roskildeog i 1773 var vejen ført til Damhussøen. Først i1776 blev det sidste stykke op over Valby Bakketil Frederiksberg Slot færdigt. Indtil 1915 var RoskildeLandevej betalingsvej fra Damhussøen helttil Roskilde. I 1905 var højeste takst 35 øre forsporvogne, som var forspændt med mere end toheste. Mindste takst var to øre for en gris i snor.Indvielsen af jernbanen i 1847 betød en væsentlignedgang i trafi kken på vejen, indtil bilerne iHedeland 1993. Gennem årene har grusgravningengnavet sig ind på det fl ade Hedebolandskab.begyndelsen af 1900-tallet gav landevejen fornyetaktualitet. Biltrafi kken stillede nye krav til vejensbelægning og i perioden 1907-23 blev hele landevejenetapevist brolagt.Jernbanen og stationsbyerneDen 26. juni 1847 kørte Danmarks første tog påden nyåbnede banestrækning fra Københavns banegårdtil Roskilde. Toget gjorde holdt i Valby ogderefter kun tre steder – ved små stationsbygningerbygget af træ: Glostrup, Tåstrup og Hedehusene.Placeringen af stationerne må have været bestemtaf tekniske afstandsvurderinger – for ingenaf stederne var der en befolkningstæthed, derkunne retfærdiggøre, at toget skulle stoppe netopdér. Til gengæld betød det, at der udviklede sighelt nye, dynamiske bysamfund omkring stationerne– landets første stationsbyer.Foto: Københavns Amt101En forsøgsstrækning på den nye Roskilde Landevej åbnede i 1926. Samme år skrev”Ingeniøren”: Tiden skal vise om den gamle Roskildevej på denne måde skal få verdensry”...for at tage hensyn til køretøjernes…” forskellige trækkraft og hjulenes forskellige bandager”!Foto: Roskilde Landevej gennem Tiderne.

102Udvalgte seværdigheder1 I/S Hedeland blev dannet i 1978. Det er etoffentligt ejet selskab med fem interessenter – detre kommuner og de to amter – som området berører.Den omfattende grusgravning havde medtiden efterladt det fl ade, frugtbare landbrugslandsom et månelandskab, der var belastet af tunglastbiltrafi k og lossepladser. Selskabet blev dannetfor at styre miljøproblemerne og for at sikre,at Hedeland blev genopbygget – ikke til landbrug,men til fritidsformål. Selskabet opkøber løbendede færdiggravede råstofgrave, foretagerplanlægning af landskabets udformning og stårfor driften af det 1.500 hektar store område. Idag er Hedeland åbent både for de, der kommerfor at dyrke særlige friluftsaktiviteter og for demange, der bare vil opleve det store, varierede oghelt specielle naturområde.2 Amfiteatret er et stort friluftsteater. Det er etfi nt startsted for en spændende tur i midten afHedeland. I umiddelbar nærhed kan man, udover amfiteatret, opleve én af Hedelands mangesøer, en stor skibakke, en veteranjernbane, en ridebane,en golfbane, en lergrav samt en aktivgrusgrav. Grusgraven er dog kun tilgængelig lørdageog søndage.3 Før den nye Roskilde Landevej blev bygget,bestod Hedehusene alene af tre kroer, der lå hvorden gamle alfarvej og kongevejen mødtes. Jernbanenog stationen satte fra midten af 1800-talletskub i udviklingen. Først var det grus- og teglindustrien,der udnyttede den nye jernbane tiltransport af de tunge materialer. Senere kom andreindustrivirksomheder til, og efterhånden udvikledeHedehusene sig til en stationsby.4 I 1676 fi k gehejmeråd og viceadmiral HolgerVind Christian V’s tilladelse til at opkøbe jordenfra gårde i seks landsbyer syd for Hedehusene.Hér opførte han godset Gjeddesdal. I 1774 blevgodset overtaget af kammerråd Michael Gjøe,der var en af oplysningstidens foregangsmænd.Alle godsets fæstebønder fi k mulighed for at købederes gårde til selveje. For disse penge stiftedeGjøe et legat, der blev brugt til folkeoplysning påegnen, bl.a. opførelsen af en række almueskoler,en husholdningsskole og en folkehøjskole – densenere Tune Landbrugsskole. Herregårdene Benzondalog Barfredshøj blev henholdsvis i 1730 og1819 udstykket fra det store gods. De tre ejendommedanner i dag et smukt sammenhængende herregårdslandskabmed store marker, gamle fritståendeegetræer, alléer og store herregårdsbygninger.5 På trods af sin placering midt i den tæt bebyggedeRoskildefi nger, er der bevaret en stor del afden gamle landsby Høje Taastrup: Kirken fra1100-tallet, et par af gårdene og en del af de gamlehuse. Øst for landsbyen begyndte man i 1978at bygge det nye Høje Taastrup. En helt ny byblev opført omkring den nye station, efter enstram nyklassicistisk byplan med akser og symmetrierog med ens huse – en helt anden slags stationsby.6 Oprindelig hed landsbyen Taastrup Valbykun Valby (”bopladsen på sletten”). Fra 1600-tallet fi k den sit fulde navn for at markere entilknytning til Høje Taastrup sogn. I dag erTaastrup Valby næsten opslugt af Taastrup, menkrogede veje og mange gamle huse giver alligevelen ægte landsbyoplevelse. Blåkildegård er deneneste af landsbyens gårde, der er bevaret. Her erder lokalarkiv og udstillinger, bl.a. om Hedeboegnen.Hvis man følger den lille Mølleå, kommerman gennem en fi n bypark til et sted, hvor der eret brat fald på åen. Her har der ligget en stor møllegårdmed vand- og vindmølle. Gården blev revetned i 1973.7 Den første station i Taastrup blev anlagt i1847 på den bare mark, der hvor jernbanen skarKøgevej. Der blev også bygget en kro og en gårdmed stald til de heste, der sørgede for at postenblev bragt til Køge. Omkring 1900 var Taastrupbegyndt at udvikle sig til et bysamfund, men imodsætning til Hedehusene var det handel ogservice, der var drivkraften. Bl.a. var der tre storekøbmandsgårde og mange håndværkere. Inden 1.verdenskrig var Taastrup blevet en rigtig stationsbymed kirke, borgerskole, rådhus og forsamlingshusmed stor scene. Taastrup er i dag en forstadtil København, men en tur ned ad hovedgaden,Køgevej, giver stadig en oplevelse af byens egenidentitet.

8 Glostrup. I 1840 var der 210 indbyggere i 10 Den oprindelige Roskilde Kro lå ved denden lille landsby. Erhvervsfordelingen var typiskfor tidens landsbyer: 10 gårdejere, 4 husmænd,10 daglejere, 1 præst, 1 handelsmand, 1 vejmand,1 jordmoder, 2 smede, 2 skræddere, 1 væver, 1bød ker, 1 slagter og 1 skomager. Med anlæggetaf jernbanestationen i 1847 fi k Glostrup gradvistkarakter af by. Det ses af erhvervsudviklingengennem de næste 50 år, at det i høj grad skyldestilgang inden for servicefagene: bager, brygger,snedker, maler, murer, glarmester, orgelbygger,gamle landevejs vadested over Store Vejleå. Denvar én af en række kroer langs landevejen, der betjentede mange vejfarende, som måtte gøre opholdefter at være kørt fast i de elendige hjulsporeller havde problemer med heste eller vogne. Derforlå der næsten altid en kro ved vadestederneover de større åer. Da man byggede den nye landevej,blev flere af kroerne flyttet. Roskilde Kroblev i 1772 flyttet til det sted, hvor den nye RoskildeLandevej krydser Store Vejleådalen.urmager, blikkenslager, vognmand, læge, apoteker,dyrlæge, gartner, politibetjent, postbud, skorstensfejer11 Trippendals Galge lå lige ved siden af denog syerske. Men også handelsfagene ind-fandt sig: købmænd, manufakturhandler, brugsuddeler,ølhandler og smørhandler. Ved århundredeskiftetvar indbyggertallet kommet over1.000, og Glostrup var blevet en rigtig stationsby.gamle landevej og var rettersted for Smørum Herred.Her blev forbrydere halshugget eller hængtindtil 1791. De vejfarende skulle manes til eftertanke,og for at understrege advarselseffekten,lod man ligene blive hængene i tilpas lang tid.1039 På en bronzealderhøj nord for Snubbekorsvejstår et stort granitkors, Snubbekorset. Det errejst i 1903 som minde om det katolske vejfarerkors,der siden middelalderen har stået på dettested ved den gamle alfarvej midt mellem Københavnog Roskilde.ABCBlåkildegaardKroppedal, Museum for Astronomi,Nyere tid, ArkæologiThorsbro VandværkSe side 154 for mere information.9B1011835A7612C2 km4

1041 På vandretur - 4 kmBlomster i HedelandI Hedelandsområdet aflejrede istidens smeltevandsfloderet 10-20 meter tykt lag af ler,sand, grus og sten. Gennem de sidste 100 årer enorme mængder råstoffer blevet udgravet,og det har vendt op og ned på det flade agerland.Efterhånden som grusgravningen ophører,omdannes området til et enestående frilufts-og naturområde. Man har plantet en deltræer, men de fleste af områdets blomster, buskeog træer er kommet af sig selv. Det før sånøgne landskab er i dag en mosaik af græssletter,skov, bakker og søer – og spændendeblomster.A Inde under pilebuskene kan man se en tætbestand af nogle små, leddelte grønne ”pinde”.Det er en primitiv og sjælden plante, liden padderok,der stortrives i den kalkholdige, lerede ogfugtige jordbund.B I juni og juli har kødfarvet gøgeurt smukkelyserøde blomster. Ligesom alle andre orkidéer,der vokser vildt i Danmark, er planterne fredet:De må ikke plukkes, og selvfølgelig heller ikkegraves op. En forudsætning for at gøgeurternetrives er, at man fjerner de skyggende træer ogbuske, der skyder frem overalt.C Kanadisk gyldenris er indført som havestaude,men har i de senere år spredt sig til mange naturarealer.Her kan den udgøre et problem vedat udkonkurrere den oprindelige vegetation.D I sensommeren står den høje rejnfan med sinegule kurvblomster. Planten har været dyrket somlægeplante, blandt andet til behandling af fnatog indvoldsorm og blev desuden anvendt som farveplante.Dens indhold af krydrede og giftigeduftstoffer kan holde myrer, lopper og væggelusvæk!E På toppen af bakken er der en flot udsigt.Ved kanten vokser peberrod, der blot er én afHe delands mange snapseurter. Andre er perikon,røl like, gul snerre, hybenrose, slåen, havtorn, rønog hyld.F Den flade sø er under tilgroning. Langs breddenkan man se vejbred-skeblad, sværtevæld ogden græslignende plante, star.G På marken bag lågen skaber piletræer og desølvgrå havtorn en stemning som i en sydeuropæiskolivenlund.H Her er grusgravningen lige hørt op, og de førstepionérplanter har indtaget den nøgne jord.Kløver, rundbælg og humlesneglebælg tilhøreralle ærteblomstfamilien. Da de har bakterier irødderne, som kan optage kvælstofnæring fra luften,kan de gro i den udvaskede og næringsfattigejord.I Bronzealderhøjen Brandhøj er ikke direkteberørt af grusgravningen og har en anden vegetation.I maj kan man se hulkravet kodriver ogkornet stenbræk. Om sommeren blomstrer knoldetmjødurt og almindelig pimpinelle.J Havtorn er meget nøjsom og var derfor én afde første vedplanter, der indfandt sig på denbare og næringsfattige jord, som isen efterlod for13.000 år siden. Af samme grund stortrives denher i Hedeland. Dens gule bær kan give en fi nsnaps, en udmærket saft og noget fortræffeligtsyltetøj. Og så er der nok til alle – også til fuglene!

Hedehusene StationHovedgadenPBrandhøjgårdsvejBAP105KolonihaverCJ1DEPIGFHTuren forløber indenfor den del af Hedeland,der ejes af I/S Hedeland. Her er det tilladt atfærdes overalt, men ruten følger stier og grusveje.I arbejds tiden kan der forekomme lastbiltrafik på grusvejene.Med start og slut på P-pladsen nord for kolonihaverneer turen 4 km (fra HedehuseneStation er turen 5 km). Husk at tage enblomsterbog med.I/S Hedelands informationscentertlf. 4613 6318 eller www.hedeland.dk1APFølg hjulsporet til højre over ridestien og opover bakken.Udvalgte seværdighederP-pladsStation0200 m

Vallensbæk – Store Vejleådal – Tranegilde1065 På vandretur - 6 kmTuren går igennem de to gamle landsbyer Vallensbækog Tranegilde. De ligger på hver sinside af den åbne og flade Store Vejleådal som etsynligt bindeled til fortiden. Landsbyerne blevved afslutningen af vikingetiden placeret påkanten af ådalen, så bønderne kunne udnyttegræsset i de frodige enge og rigdommen påtørv i moserne. Allerede i stenalderen havdeStore Vejleådal tiltrukket bosætninger. Dengangvar ådalen en fjordarm, der strakte sig fraKøge Bugt til den nuværende Tueholmsøen.Der er fundet stenalderbopladser ved breddenog på holme i den udtørrede fjord.A Vallensbæk Kirke er fra middelalderen og erden ældste bygning i Vallensbæk Kommune. Bygningenbestår af et romansk kor og skib fra 1100-tallet med et sengotisk tårn fra begyndelsen af1500-tallet. Våbenhuset er opført i begyndelsen af1800-tallet – formentligt som erstatning for et ældrevåbenhus. Bemærk placeringen af missionshusetZion umiddelbart syd for kirkegården.B Vallensbæk er kommunens eneste landsby.Inde i byen er det stadigt muligt at fi nde rester afde gamle gårde og huse langs de historiske vejforløb,bl.a. den hvidkalkede præstegård på Bygaden,stuehuset til gården Mariehøj samt stuehuset tilEnghavegård på Engvej 9a og den gamle smedje,Engvej 10. Af de gårde, som blev udflyttet i midtenaf 1800-tallet er blot to tilbage, Toftegård ogKirkebredgård.C Vest for Vallensbæk Landsby og Vejlegårdsvejligger de tidligere mose- og engarealer. I dag sætternutidens landsbyboere deres præg på landskabeti form af hestefolde og ridestier. For at genskabeen del af de tidligere mosearealer, udarbejdedeKøbenhavns Amt, i samarbejde med Vallensbækog Ishøj kommuner, i 1990’erne et naturgenopretningsprojektfor Vallensbæk og Tranegilde moser.Gennem regulering af vandstanden i vinterhalvåretblev de nødvendige livsbetingelser for de vildeplanter og ande-, vadefugle genskabt.D Det lille pumpehus, der ligger for enden afdet gamle åleje midt i ådalen, regulerer vandstandeni Store Vejleådal. For at afvande ådalens moserblev der i 1937 gravet den kanal, der løberlangs cykelstien ved vestsiden af ådalen. Kanalenfører vandet fra Vallensbæk Sø forbi TranegildeMose til Køge Bugt.E Ved Tranegilde landsby har der i middelalderenværet kirke og kirkegård. Kirken lå inden forkirkegårdsdiget. En dyb drængrøft, som har omkransetden nedlagte kirkegård, er genskabt og sesi landskabet på ”Kirkegård Bakke”. Fra en nærliggendebakketop er der vid udsigt over StoreVejlådal.F Det lille vandhul er anlagt med hjælp fra naturgenopretningsmidlerfra Københavns Amt tilgavn for naturen. I vandkanten ses bl.a. vandranunkel,vejbred-skeblad og dunhammer.G Bredekærgård er en af de få tilbageværendegårde i Tranegilde landsby. Stedet ejes af IshøjKommune og har mange tilbud og aktiviteter forkommunens børn og unge. Traktørstedet er åbentom sommeren for servering af kaffe og brød påsøndage fra kl. 13-16. Alle er velkomne også medmedbragt mad.H Tranegilde landsby har de sidste 10 år gennemgåeten ændring fra oprindelig landsbybebyggelsemed gårdanlæg til en mere udpræget parcelhusbebyggelse.Vejforløbet af Bygaden samt enkeltegårde og landhuse giver dog stadig et indblik i,hvordan landsbyen engang så ud.I Ved den gamle pumpe er der god udsigt modøst over den fl ade og åbne Store Vejleådal. Landskabetvest for Store Vejleå præges af landbrug idrift. Det er rester af de store åbne arealer, somudgjorde Vestegnens vidstrakte landbrugsland.Bemærk rækken af gamle stynede poppeltræer iforfald langs kanalen.J Udløbsbygværk der regulerer vandet fra VallensbækSø, så der ikke sker utilsigtede oversvømmelserlængere nede af Store Vejleå.K Vallensbæk Sø er egentligt et regnvandsbassin,men et fi nt eksempel på, at der af nødvendighedkan skabes noget godt og brugbart for friluftslivet.Her er der ideelle rammer for VallensbækVandskiklub.

Turen er ca. 6 km og forløber gennem to landsbyerog ad stier gennem Store Vejleådal. Der fi ndes informationstavler,som uddyber teksten i turfolderen,følgende steder: Kirkegård Bakke, Tranegildeog Vallensbæk Sø.AUdvalgte seværdigheder0200 mK107AJBCIDHGFE

Torslunde – Torsbro Vandværk – Benzonsdal10821 På vandretur - 4,5 kmVandreturen gennem Torslunde og langs LilleVejleådalen til Torsbro Vandværk går gennemet varieret og gammelt kulturlandskab. Denlangstrakte Torslunde landsby ligger markantpå Vejleådalens nordskrænt med kirken på enhøj mod vest. Den særegne landsby var i middelalderenegnens hovedby. Turen indbyderflere steder til små stop med udsigt over marker,ådal, skove og herregårdslandskabet vedBenzonsdal.A Torslunde landsby nævnes første gang påskrift i 1308, men stammer formentlig helt tilbagefra vikingetiden. Torslunde betyder en offerlundfor guden Tor. Landsbyens placering i landskabethar ligget nogenlunde fast allerede ved oldtidensafslutning. Den langstrakte landsby følger LilleVejleådalens nordskrænt, hvor gårdene ligger. Sydskrænten,der ligger delvist skovklædt og ubebygget,er i hovedgården Benzonsdals besiddelser.B I navnet Torslunde Kirke forenes kristendomog hedenskab, idet den kristne kirke bærer den hedenskegud Tors navn. Kirken ligger på en lille høj,så den kan ses i det ellers fl ade landskab. Kirkensskib er fra 1100-tallet. Tårnet fra år 1400 og koretfra 1450-1500. Kirkens autentiske indre er bestemtet besøg værd. Her skal blot nævnes døbefontenfra 1200-tallet med dåbsfad af messing og over altretet meget smukt krucifi ks fra 1200-tallet.Bemærk på vej fra kirken over kirkegården modTorslunde Bygade, en aflang tilhugget romanskgravsten fra 1200-tallet. Korset på stenen indgår iIshøj Kommunes byvåben.C På den vestlige side af kirken ved Torslundevejligger Præstegården. Det er værd at kaste et blikpå den nye præstegård fra 1996 i postmodernestil.D Torslunde Bygade forbandt førhen 14 gårde pårad nord for vejen og en række jordløse huse sydfor vejen. Foruden Præstegården er der kun 3 afgårdene tilbage, samt et ældre husmandssted. Ligeoverfor kirken ligger Pilegaard i nr. 44, der erden ene af de 3 gårde. Den hvide længe med sortbindingsværk der følger vejen, er flere hundrede årgammel. Det gule stuehus er fra begyndelsen afforrige århundrede.Mellem nr. 21 og 23 går et smalt stræde ned tilLille Vejleå. Her drev bønderne før i tiden dereskvæg ned til vanding.På venstre hånd ligger Lindegård i nr. 105, der erden anden af de 3 gårde, der ligger på sin oprindeligeplads. Gården er fi rlænget med et smukt gultstuehus fra slutningen af 1800-tallet. Længerne erhvide.Lidt fremme ses Toftegård i nr. 117, der ligesomLindegård og Pilegård ligger på sin oprindeligeplads. Selv om Toftegård fremstår med stråtag ogsort bindingsværk med gule murfelter, er den heltnyopført, idet den gamle gård brændte i 1996.E Ved Smedeengen og Lille Vejleå lå der fra det16. århundrede indtil 1903 en vandmølle kaldetLille Mølle, eller Øvre Mølle. Mølledammenkan fornemmes som en lavning i terrænet vest forvejen. En møllesten i vejkanten angiver, at der førhenlå en mølle her.F I middelalderen har der ligget flere vandmøllerved Lille Vejleå og Torslunde. Ud over Øvre Mølleved Smedeengen lå endnu en mølle, Store Mølleeller Nedre Mølle i området hvor Torsbro Vandværkligger i dag. Gammel Torsmøllebro minderom, at der her engang lå et mølleri.G Det 100 år gamle Torsbro Vandværk vidnerom den industrielle udvikling og storbyens stadigstørre behov for vandforsyning. Arkitekten AndreasFussing har her skabt en række bygninger af højarkitektonisk kvalitet, der i dag ejes af Ishøj Kommuneog er indrettet som museum for vandforsyning.H Benzonsdal. Fra Torsbro Vandværk kommerman til Benzonsdal Gods ad den smukke gamlelindeallé. Fra alléen er der god udsigt til en rækkestore fritstående egetræer på markerne. De gamleegetræer er spor efter et tidligere markskel, der iårhundreder adskilte de store herregårdsmarker.Godset Benzonsdal blev dannet 1730 og var alleredefra oprettelsen et betydningsfuldt gods medover 4.000 tdr. land. Den nuværende hovedbygningfra 1856 er opført i gule sten i to etager overhøj kælder. Umiddelbart før den private indkørseltil Benzonsdal ligger mod højre en imponerendegravhøj fra bronzealderen.

ACBEFPGDKappelev Landevej109TorslundevejPTuren er på ca. 4,5 km. Ruten har ikke særskilt afmærkning,men følger eksisterende veje og stier.APIUdvalgte seværdighederP-pladsInformationstavle0200 mHII

Albertslund – Store Vejleå – Strandparken1103 På cykeltur - 11 kmCykelturen går fra Albertslund Station til VallensbækStation. Man følger Store Vejleådal,der med sine enge, søer og marker ligger somet grønt bælte i den vestlige del af KøbenhavnsAmt. Turen slutter ved havet og Strandparkenshvide klitter. Selv om turen går gennemet landskab, der i udpræget grad er formetaf mennesker, vil man opleve landlig idylmed græssende køer, får og heste.A Kongsholmparken består af åbne engarealer,skovbevoksninger og græsplæner. For at forbedrelevevilkårene for vilde dyr og planter plejes områdetved at høste græsarealerne én gang årligt ellerved at sætte får eller kreaturer på græs. Dyrenepasses af kogræsserforeninger – en forening af privateborgere, der er interesseret i naturpleje oggodt kød i fryseren.B Store Vejleå. Gør et stop ved svellebroenover åen. Hvis man har et fiskenet med er der hergode muligheder for at se nærmere på de småvanddyr. Levevilkårene for fisk og smådyr erstærkt forbedret efter Københavns Amt på en 1km lang strækning har restaureret Store Vejleå.Vandløbet har fået sine slyngninger tilbage, enfl isebelægning er fjernet og der er i stedet udlagtsten og grus. I tørre perioder om sommeren tilføresåen vand, der stammer fra grundvandsboringer,hvor vandet ikke har drikkevandskvalitet.C Fra Høegsbjerg er der en flot udsigt overlandskabet. Bjerget er bygget af overskudsjord frabyggeri og vejanlæg. Lige i nærheden ligger traktørstedetBakkehuset, som har sæsonåbent.D Tueholmsøen og Vallensbæk Sø er kunstigtskabte søer, gravet i 1971 i forbindelse med anlægaf motorvejene. Søernes funktion er at regulerevandstanden i Store Vejleå. Der er fi nt at fi ske iTueholm Sø (kræver fi skekort) og på VallensbækSø dyrkes der vandskisport.E I Vallensbæk- og Tranegilde moser græsserheste og kvæg. Afgræsningen giver fuglene fi neleveforhold. Særlig i efterårs- og forårsperiodernekan man opleve vandfugle, der hviler sig ellersøger føde på de oversvømmede enge. Hvert forårkommer der flere vibepar for at yngle.F Tranegilde er en smukt beliggende landsbyomgivet af åbne marker og enge. I dag kan manstadig se den flotte snoede bygade med flere af degamle gårde og huse. Byen, der kan føres tilbagetil middelalderen, husede i begyndelsen af 1800-tallet både skomager, smedie, stenhugger og skole.På “forten”, en græstomt, hvor husdyrene blevsamlet for natten, ligger der i dag en legeplads.G I Ishøj Dyrepark er der folde med skotsk højlandskvæg,wallisergeder, vildfår (muffloner) ogmarskfår. Her fi ndes et toilet, som er åbent i sommerhalvåret.H Kirkegård Bakke syd for Tranegilde landsbyhar navn efter en kirkegård, der lå her i middelalderen.Kirkegården og den tilhørende kirke var ibrug fra 1100-tallet og frem til “Den sorte Død”i midten af 1300-tallet, hvor befolkningsgrundlagetfaldt og kirken blev nedlagt.I Strandparken er et åbent kystlandskab medvidt udsyn over strand og klitter, græsarealer, søerog strandenge. Strandparken blev i 1977-80skabt ved oppumpning af sand fra Køge Bugt.Der er rige muligheder for at gå i vandet, tagesolbad på den 7 km lange hvide sandstand, elleropleve den spændende natur med de mange fugleog planter.J Arken – Museum for Moderne Kunst blevåbnet i 1996. Museet er tegnet af arkitekt SørenRobert Lund. Han har skabt en bygning, der ledertankerne hen på skibsformer. Arken har åbenalle dage undtagen mandag.

Tåstrupstien1PAlbertslund StationTuren er 11 km og forløber hele vejen på et fast underlagaf asfalt eller grus. Ruten har ikke særskilt afmærkning,men følger eksisterende veje og cykelstier.ABC01APNår man kommer ned fra Albertslund Station trækkescyklen gennem tunnelen ud til Stationstorvet.Drej til højre forbi cykelstativerne og gennem viadukten.Herfra cykles ad Tåstrupstien langs jernbanenud til Store Vejleå, hvor man støder på Vejleåstienmod Ishøj Strand.Udvalgte seværdighederStationP-plads ved Stationsporten og Vognporten500 mD111DEFGHVallensbæk StationVallensbæk HavnevejNældestienJI

1125 På cykeltur - 8 kmHedelandCykelturen i Hedeland er en rundtur, der starterog slutter ved Hedehusene Station. Hedelander et unikt natur- og fritidsområde med1.500 hektar søer, sletter, bakker og skov. Områdeter et menneskeskabt landskab, hvor grusgravefortsat bliver omdannet til nye fritidsformålog naturområder. Hedeland er alleredenu et besøg værd, og vil med tiden udvikle sigtil en endnu større attraktion. Stierne i Hedelander grusbelagte.A Hedeland Veteranbane ses straks ved Hedehusgårdog ridecentret. Den er med sin længdepå 3,5 kilometer Danmarks længste, smalsporedeveteranjernbane. Veteranbanen drives af Industribaneklubben,og toget kører hver søndag fra midtenaf maj til begyndelsen af september.B Gøgeurter kan ses i maj-juli ved at drejeskarpt til højre ad stien rundt om ridebanen. Iden nordlige del af Hedeland er der ikke fyldtjord på efter grusgravning. Derfor vokser der herden lyserøde orkidé, kødfarvet gøgeurt, som trivesi den åbne kalkholdige jord. Ligesom alle andregøgeurter, der vokser vildt i Danmark, erplanterne fredet: De må ikke plukkes, og selvfølgeligheller ikke graves op. En forudsætning forat gøgeurterne trives er, at man fjerner de skyggendetræer og buske, der skyder frem overalt.Jordbunden i Hedeland mangler muld, og da derikke gødskes, er jorden fattig på næring. Nøjsommeplanter som f.eks. slangehoved, kællingetandog rundbælg kan klare sådanne forhold. Mankan også fi nde planter, der hører til på en helt andenjordbund, og som er kommet hertil med jordfra byggerier andre steder.C I Fiskesø er det tilladt at bade om sommeren,og det er lovligt at fiske med gyldigt fiskekort. Ide huller, som grusgravningen efter lader, samlesgrundvand og regnvand til søer.D Fladesø har meget lav vandstand og kan i periodertørre helt ud. Vandstanden er som i andresøer i Hedeland påvirket af, at der pumpes vandop for at lette grusgravningen. Langs breddenvokser pil, vejbred-skeblad, forglemmigej ogsværtevæld. I vandet kan man se frøer, salamandre,nymfer af guldsmede og døgnfluer. Pilebuskeog tagrør vokser ved bredden og udgør godelevesteder for nattergal, fiskehejre, gråstrubet lappedykker,rørhøne og blishøne.E Sletten. De åbne græssletter er sanglærkensog engpiberens hjemsted, mens tjørnebuske oghøje urter er tornsangerens. Når man ser modsyd i retning af skibakken, ser man ud over det,der engang var Hedeboegnen. Spredt ud overagerlandet var der her Hedebogårde, som solgtekorn, grøntsager og kød i København. BronzealderhøjeneBrandhøj og Baunehøj viser, at Hedenvar opdyrket for 3.000 år siden. Efter den rødelåge drejes til venstre ad cykelstien mod syd.F Skibakken ved Flintesø kan i kolde vintrebenyttes til ski. Bagved ligger amfiteatret, hvorder afholdes koncerter.G Naturpleje. Hvis naturen fi k lov at råde, villesletten gro til med buske og træer. Det forhindrerdet kvæg, som hele året græsser på sletten. Dersprøjtes ikke med gift, så der er et rigt insektliv afisær sommerfugle, som almindelig blåfugl oggræsrandøje.H Sten og grus. Gruset blev aflejret af de vældigesmeltevandsfloder i istiden. Det er materialersom har ligget i jorden i 20.000-70.000 år.Man har gravet grus og ler her siden 1880’erne tilbyggeri, anlæg af veje m.m. Når grusgravning i etområde ophører, jævnes skrænterne.

Hedehusene StationAPHovedgadenBPKolonihaverBrandhøjgårdsvejCFiskesø113PFladesøD1VinkelsøEHFSkibakkenGFlintesøTuren er 8 km. Cykelturen fra Hedehusene Stationtil Hedeland går via stier og småveje. Følg stien fraP-pladsen på modsat side af stationsbygningen ogkør mod vest ad Godsbanegade, Reerslevvej ogMejerivej til grusstierne i Hedeland vest for Brandhøjgårdsvej.I/S Hedelands informationscentertlf. 4613 6318 eller www.hedeland.dkAmfiteater1APHer kan der komme hurtigtkørende lastbiler. Taghensyn og pas på!Udvalgte seværdighederP-pladsStation0500 m

Langs Køge Bugt indvinding af nyt land114Indtil midten af 1800-tallet skyllede havethelt ind mod Christianshavns volde ogfolk på Vesterbro oplevede blæsten fraden nærliggende strand – eller ”suset fraKalleboderne”, som det hed dengang. Dervar lavt vand med holme, strandenge oggræssende køer langs Kalvebodløbet ogden nordlige del af Køge Bugt. I dag liggerder store industikvarterer og udstraktenatur- og friluftsområder, på arealer, hvorder tidligere var havbund eller strandenge.I perioden 1939-80 blev Vestamager, AvedøreHolme og Strandparken anlagt, oggennem inddæmninger og opfyldningerændredes hele kystlinien fra Hundige tilKongelunden. Baggrunden for disse storeanlægsarbejder var meget forskellig:Stormfl odssikring, udvidelse af militæreøvelses arealer, behovet for industrigrundeog ønsket om, at give københavnernebedre fri luftsmulig heder også i hovedstadenssydlige del.Foto: Københavns AmtVestamagerBag en 13 kilometer lang dæmning ligger det storenatur- og fritidsområde Vestamager eller KalvebodFælled. Det 25 km 2 store flade område erresultatet af et imponerende inddæmingsprojekt,som fandt sted under 2. verdenskrig.Ud for Amagers vestkyst var der meget lavvandet,og der lå nogle holme: Svenskeholm, NordreKlapper og Koklapper, som kun var oversvømmetved højvande. Der blev anlagt en 13 kilometerlang dæmning, der skulle forhindre stormflodsoversvømmelseaf Vestamagers lavtliggendearealer. Det omfattende inddæmningsarbejdeblev iværksat som et beskæftigelsesprojekt. Omfangetaf projektet blev større end oprindelig planlagt,fordi der var et politisk ønske om at undgådeportation af arbejdsløse til den tyske krigsindustri.I første omgang fi k inddæmningen betydningfor det danske militær, der fi k mulighed forat flytte deres øvelsesterræn fra Amager Fælled tilde langt større arealer på Kalvebod Fælled.Forsvaret rykkede ind i 1943 og anlagde bl.a.veje, jordhøje og kunstige søer på den tørlagtehavbund. Fyrre år senere rykkede de ud igen, ogVestamager blev åbnet for offentligheden.Naturen i området har ændret sig meget efter inddæmningen.Fra et næsten ørkenagtigt landskabmed indvandring af de første strandengsplanterer området gradvist groet til med græs, høje urter,birkeskov og pilekrat. Denne ændring af naturenhænger sammen med en intensiv dræning af området.Før tilgroningen satte ind, var Vestamager kendtsom et af de steder i Danmark, hvor der yngledeflest ande- og vadefugle. Langt de fleste fugle forsvandtmed tilgroningen, men gennem de senereår har forskellige former for naturpleje givet enmere varieret flora og et rigere fugleliv. Kreaturer,heste og dådyr afgræsser nu store arealer, ogvandstanden er hævet i den sydlige del af området.Trækfuglene har allerede kvitteret, ved atvende tilbage i stort antal.Vestamager blev fredet i 1990. Den sydvestligedel blev udlagt som vildtreservat i 1952, og her eringen adgang. Vestamager er endvidere en del afet internationalt EU-naturbeskyttelsesområde.Avedøre HolmeOmkring år 1900 lå der – syd for den nuværendeStrandholms Allé – tre større og en del mindreholme, hvor bønderne om sommeren satte dereskreaturer på græs.Det inddæmmede Vestamager, set fra Kalvebodløbet.

Hvidovre Strand 1940. Tidligere græssedekøerne på strandengene langs Kalvebodløbet.Nu er idyllen begravet under Kystagerparken.I 1920’erne byggede man en beskeden dæmningud til den største af holmene, og der blev anlagten lille havekoloni – Frydenstrand.Imidlertid medførte 1950-60’ernes vækst i Storkøbenhavnet stort behov for industriarbejdspladser,der lå nær ved arbejdernes boliger, ogsom var placeret centralt i forhold til de trafi k-linier, der var under udbygning i den sydlige delaf hovedstaden. Tidligere planer for inddæmningaf det lavvandede område ved Avedøre kunne nuføres ud i livet. I 1964 blev en dæmning byggetrundt om et areal på 450 hektar. I dag har mereend 350 virksomheder adresse på Avedøre Holme.De største og mest markante i landskabet erAvedøreværket og Spildevandscenter Avedøre.StrandparkenIdéen om at skabe et strandområde for storbybefolkningenopstod i trediverne. Byvæksten langsKøge Bugt i 1960’erne satte skub i planerne omen strandpark, der også ville give de mange tilflytterelet adgang til badestrand og natur. Planerneforvandles til virkelighed og i perioden 1977-80 blev 5 millioner m 3 sand pumpet op fra havbundenog brugt til at skabe en 7 kilometer langsandstrand og klitrække fra Avedøre Holme i østtil Hundige Strand i sydvest.Der blev gravet ud til 4 havne og 6 saltvandssøer,anlagt veje og stier, bygget huse og plantet næ-sten 200.000 træer og buske. Der blev også plantet2,6 millioner hjælmeplanter, hvis rødder er istand til at holde fast på sandet, som ellers villeflyve ud i Køge Bugt med den første efterårsstorm.I juni 1980 blev Strandparken indviet, og sidenhar befolkningen taget området til sig. På varmesommerdage kan livredderne tælle op til 100.000badegæster.Trods den kunstige oprindelse og de mange mennesker,er der også oplevelser for den naturinteresserede.I klitterne og i områder med træer og krathar der indfundet sig mange vilde planter – ogsåorkidéer! I saltvandssøerne kan man i vinterhalvåretse mange ænder, gæs og svaner, og på de kunstigeøer i Holme Sø og i Jægersø yngler strandskaderog klyder, og der er store måge- og ternekolonier.Resultatet af fremsynet planlægning: I tusindvisaf Københavnere nyder badelivet i Strandparken.Foto: Historiens Hus, Hvidovre115Foto: Københavns Amt

116Udvalgte seværdigheder1 Amager Fælled er i dag et meget benyttet natur-og fritidsområde. At den vestlige del engangvar en kæmpe losseplads, tænker man ikke på idet daglige. I perioden 1956-73 blev vandområdetmellem den gamle kystlinie (se kortet) ogSjællandsbroen fyldt op, først med dagrenovationsenere med bygningsaffald. I 1974 blev områdetåbnet for offentligheden og Københavns Kommunehar siden foretaget en hel del landskabsplejeog blandt andet anlagt flere stier, en sø ogtre høje. I den østlige del af fælleden ligger Ørestaden,som udover mange slags bygninger, ogsårummer små naturområder, som for eksempelGrønjordssøen. Amager Fælled er fredet i 1990og i 1994.2 Store Høj er en af de mange såkaldte skydehøje,som militæret anlagde efter flytning af øvelsesområdetfra den gamle del af Amager Fælledtil Kalvebod Fælled i 1943.3 Naturcenter Vestamager rummer skiftendeudstillinger om natur og tilbyder naturvejledningfor skoler og grupper – nærmere oplysning påwww.sns.dk/jaegersborg. Der er offentlige toiletter,borde og bænke, en meget spændende naturlegeplads,samt gratis udlån af cykler i sommerhalvåret.4 Vestamager blev fredet i 1990, men allerede i1952 blev den sydvestlige del udlagt som vildtreservatuden offentlig adgang. Vestamager erendvidere en del af et internationalt EU-naturbeskyttelsesområde.To fugletårne ved reservatet giver den besøgendeen god mulighed for at studere mange arter afgæs, ænder og vadefugle. Reservatet dækker 400hektar og er et af de mest fuglerige områder iStorkøbenhavn.5 Pinseskoven består næsten udelukkende afbirketræer, som er selvsået. Når man går her, følerman sig hensat til de lyse, svenske birkelunde.I maj høres nattergalens dejlige sang.6 Valbyparken er i perioden 1937-52 anlagt påden tidligere strandeng, Valby Fælled. Siden 1913havde fælleden været brugt som losseplads. Vedanlægget af parken blev der oven på affaldet lagtkloakslam, aske og muld. Under 2. verdenskrigblev manglen på brændsel så alvorlig, at der fra1941-42 blev givet tilladelse til, at københavnskeborgere måtte søge efter koks i askelagene. Parkenblev opdelt i 2.800 parceller og 3.400 personerdeltog i opgravningen af koks. I dag er parkenet 64 hektar stort rekreativt område medbl.a. skovparceller, store græsarealer, frøvandhuller,kolonihaveforeninger, rosenhave, festplads ognaturlegeplads.7 Kystagerparken er på 25 hektar og er dannetaf byggeaffald og jord, bl.a. fra udgravningernetil udvidelsen af Rigshospitalet. Opfyldningenaf det lave vand ud for den gamle kystline fandtsted fra 1966-1980. I den nordlige ende af parkener der formet et 21 meter højt ”bjerg”, hvorfra deri klart vejr er en enestående udsigt over Kalveboderne,Amager, Københavns skyline og de storeboligkvarterer i Sydvestbyen. På toppen af bjergeter der opstillet en model af solen med tilhørendeplaneter, der er anbragt i en korrekt afstand tilsolen ud fra et måleforhold på 1:1 milliard. Eninformationstavle giver nærmere oplysninger ommodellen. Parken blev fredet i 1990, bl.a. for attilgodese arealets rekreative værdier.8 Lodsparken har sit navn fra resterne af denlille havn nord for parken, hvorfra Hvidovrelodsernefra 1808 til 1955 sejlede ud, når de skullehjælpe skibe ind gennem den snævre og bugtedesejlrende til København. I løbet af 1800-talletblev havnen også brugt af fiskere, der lejede sigind hos egnens gårdmænd eller hos lodsen – ellerde byggede små fi skerhuse ved Kalveboderne.9 Avedøreværkets karakteristiske profi l med tostore bygningsblokke og to høje skorstene kan sespå lang afstand. Værket producerer elektricitet til1,5 millioner husstande og fjernvarme til ½ millionboliger i hovedstadsområdet. Den østligsteaf de to blokke blev taget i brug i 1990 og kanfyre med kul eller olie. I 2002 blev den nye ogteknisk mere avancerede blok taget i anvendelse.Selvom de to blokke synes næsten ens, er energiproduktioneni den nye, vestligste blok den dobbelte,og her er der mulighed for at fyre med gas,

olie, træfl is og halm. Avedøreværket er kendt foren meget høj udnyttelsesgrad af brændslet (over90%).10 Vindmøllerne på diget rundt om AvedøreHolme blev stillet op i 1992. De ejes af NESA ogAvedøre Vindkraft I/S. Den store mølle på Avedøreværketer en forsøgsmølle.11 Spildevandscenter Avedøre er et af Danmarksstørste rensningsanlæg. Det renser spildevandfra 10 kommuner vest for København.Mængden af spildevand svarer til det, der kommerfra 350.000 mennesker. To tredjedele afkloakvandet kommer fra private husholdninger,og resten kommer fra industrien.12 På øerne i Holme Sø fi ndes nogle af de størstefuglekolonier i hovedstadsområdet. På øerneer fuglenes æg og unger beskyttet mod hunde,ræve og mennesker. Den mest talrige ynglefugl erhættemågen med næsten 2.000 par, stormmågenyngler med ca. 400 par og den sjældne splitternemed over 50 par. I maj og juni kan det fantasti-ske leben i kolonien opleves fra stierne i Strandparken– ganske tæt på øerne – uden at fugleneforstyrres.13 Arken – Museum for Moderne Kunst erikke kun et besøg værd på grund af udstillingerne,men også som bygningsværk i sig selv. ArkitektenSøren Robert Lund har skabt en bygning,som leder tanken hen på skibsformer.14 Store Vejleå har sit udspring i Vestskovsområdetog når efter 12 kilometer sit udløb i KøgeBugt. Det lavtliggende engområde, der omgiveråen de sidste 4 kilometer, var i stenalderen en lavvandetfjord. Arkælogiske fund viser, at oldtidensjægere og fi skere holdt til her.ABHistoriens Hus, AvedørelejrenNaturcenter VestamagerKroppedal – Museum for Astronomi,Nyere Tid og Arkæologi (udenfor kortet)Se side 155 for mere information.11716SjællandsbroenVestvoldA78141312Strandparken1110Nordre klapper2KalvebodbroenKoklapperneSvenskeholm93B4 52 kmOmtrentlige kystlinie i 1913Vildtreservat uden adgang

Avedøre – Brøndby Strand11822 På vandretur - 9,5 kmTuren gennem det inderste af Den GrønneKiles slettelandskab oser af historie – fra middelalderenop til nutiden. Kilen, som liggermellem Holbækmotorvejen og Køge BugtMotorvejen, byder på militærhistoriske anlægog en landsby med rødder i den tidlige middelalder.Spred te gårde og gartnerier vidner omdet tidligere landbrugsland. En ny skov og engolfbane mar kerer kilens nye status som rekreativtområde. De to stationsbyer, Avedøreog Brøndby Strand, er resultat af en plan fra1966 for udbygning af Køge Bugt-fingeren,med boliger og ny S-togslinje.A Avedøre Stationsby er opført som en ”fæstningsby”omkranset af en sammenhængende fireetagers ejendom. Inden for ”bymuren” ligger rækkehusemed gårdmiljøer, institutioner, skoler ogen kirke. Stationsbyen stod færdig i 1982.B Vestvolden er 14 km og udgør den vestligedel af Københavns landbefæstning. Den strækkersig fra Køge Bugt til Utterslev Mose og stod færdigi 1892. Fra 23 batterier skulle kanoner holdefjenden udenfor skudafstand af København.C Avedøresletten var tidligere Avedørelejrensøvelsesterræn. Størstedelen af den blev, sammenmed hele Vestvolden, fredet i 1996 for at bevaredet særprægede, åbne landskab og sikre slettensom rekreativt område. De tre høje er skydehøje.For at undgå at sletten gror til i buskads, bliverden græsset af får.D Avedørelejren blev opført i 1911, da en ny lovkrævede en større hærstyrke på Sjælland. Kasernener tegnet af arkitekt Helge Møller, med inspirationi Kastellet. Der var plads til 450 menigemed tilhørende officerer. I 1996 rømmede militæretstedet. I 1999 købte filmselskabet Zentropa enfemtedel af lejren og Hvidovre Kommune købteresten. I dag er den gamle kaserne et alsidigt sted.Der er indrettet boliger i nogle af de smukke gamlebygninger og nye er bygget. Andre af kasernebygningernehuser vandrehjem, cirkusmuseum og”Historiens Hus”, med bl.a. lokalhistorisk arkiv. Ilejrens nordlige udkant ligger Filmbyen, hvor mereend 20 film- og TV-selskaber holder til.E Omkring år 1900 var Københavns befolkningvokset så meget, at gartnerierne på Amager ikkelængere kunne klare efterspørgslen. Da de frugtbareområder i Hvidovre og Avedøre lå i tilpas afstandtil Grønttorvet, var det naturligt, at gartnerierhvervetudviklede sig hér. I 1917 betalte gartneriernefor en ny vej, Vigerslev Allé, for at lettetransporten til byen. I 1940 var der omkring 25gartnerier i Avedøre, men ved oliekrisen i 1970’erne,måtte de fleste lukke. Omkring Byvej liggerstadig nogle få gartnerier. Som noget helt specieltblev landets første kommercielle vingård i 1999grundlagt øst for Byvej og markerne blev tilplantetmed 10.000 vinstokke.F Avedøre Landsby har rødder tilbage til dentidlige middelalder. Det oprindelige gadeforløb erbevaret og forten – det åbne areal, hvor dyreneblev luk ket ind om natten – anes omkring gadekæret,selv om den i dag er bebygget. Gårdene lå ito parallelle rækker vest og øst for gadekæret. Tregårde er bevarede og er i dag produktionsskole oginstitutioner. I Smøgen ligger byens ældste hus,som er fra 1781 og tidligere var skole. Syd for gadekæretligger sprøjtehuset fra 1850’erne. Stavnsbjergvejer en rest af den gamle hovedlandevejmellem København og Køge.G Skoven ved Midlergårdsvej er ganske ung.Brøndby Kommune begyndte at plante træer her i1975, som led i en plan om at skabe variation ogrekreative muligheder i Den Grønne Kile. Skovenbestår af danske træarter som bøg, eg, birk og fyr,og har et snoet stiforløb. Stierne benyttes af golfspillernefra den nærliggende Brøndby Golfklub,hvis baner findes på begge sider af skoven. Syd forskoven ligger en række kunstige bakker, som erskabt af jord fra udgravning af overløbsbassinet ligeøst for. Fra de op til 15 meter høje bakker er deren god udsigt over landskabet.H Højhusene i Brøndby Strand kan ses vidtomkring. Bebyggelsen blev opført 1970-72. Dener 2,5 km lang og opdelt i fire afsnit med hver trehøjhuse i 15 etager. Brøndby Strand blev tidligerebetragtet som et højdepunkt i betonbyggeriets udvikling.For at bøde på det hårde betonmiljø, blevnogle af facaderne malet i forskellige farver i begyndelsenaf 1990’erne.

HolbækmotorvejenStavnsbjergvejFEMidlergårdsvej1Byvej119GCDKøge Bugt MotorvejenKettehøjvej2BAPAvedøre StationHPBrøndby Strand StationTuren fra Avedøre Station til Brøndby Strand Stationer 9,5 km. Stien mellem de to stationer er 2,3km. Ruten har ikke sær skilt afmærkning, men følgereksisterende veje og stier.12APGå fra den asfalterede sti et kort stykke gennem skovbundentil grusstien.Ved gården Bækkelund, der anes til venstre mellemtræerne, drejes til højre ad gangstien mellem villaerne.Sti mellem de to stationerUdvalgte seværdighederP-pladsStation0500 m

Strandparken – fra havn til havn1204 På cykeltur - 10 kmCykelturen fra Hundige Havn til BrøndbyHavn går gennem hele Strandparken og giveret godt indtryk af landskabet og miljøet. Fraidéen om Strandparken opstod i 1930’erne, tilden lå klar til brug, gik der mere end 40 år.Over en treårig periode blev der skabt 7 kilometersandstrand og klitter. For at holde påsandet blev klitterne plantet til med marehalm,hjælme, buske og træer. Strandparkenblev på rekordtid til et af de mest populære rekreativeom råder i Hovedstadsregionen. SelvomStrandparken først og fremmest er skabttil fritidsformål, har naturen også taget godtimod projektet. Mange forskellige arter af dyrog planter er flyttet ind. Området forvaltes afI/S Strandparken, der består af 7 kommunerog 2 amter.A Naturpleje. For at buske og træer ikke skaltage overhånd, er der udarbejdet en plejeplan forStrandparken. Det betyder, at nogle arealer medhavtorn og hybenrose ryddes. Andre områderplejes med græssende dyr for at forhindre tilgroning.På nogle af strandengene nær Lille Vejleåsudløb græsser køer og får i sommerhalvåret.B Jægersø har især om efteråret og vinterenmange rastende andefugle. Her ses store flokke afblandt andet svaner, troldænder, skalleslugere ogblishøns.C Arken – Museum for Moderne Kunst erikke kun et besøg værd på grund af udstillingerne,men også som bygningsværk i sig selv. ArkitektenSøren Robert Lund har skabt en bygning,der leder tankerne hen på skibsformer. Arken haråbent alle dage undtagen mandag.D Store Vejleå er med sine 12 kilometer et afde længste vandløb i Københavns Amt. Engeneomkring udløbet plejes med græssende dyr. Detskaber gode forhold for fuglelivet. Her ses flokkeaf grågæs og om vinteren også kanadagæs. Langsåen er der fi skehejrer året rundt. Også for menneskerer der gode fi skemuligheder – fi skekort kankøbes på Ishøj Turistbureau, Store Torv 4, Ishøj.E Det Blå Flag vajer flere steder i Strandparkensom bevis for en ren og sikker badestrand medoplysninger om vandkvaliteten. Sæt cyklen ognyd vandet og sandet. Et kik mod øst afslørerkonturerne af Avedøreværket og andre store virksomhederpå Avedøre Holme.F Naturlegeplads. Et fi nt sted at gøre holdt forfamilien med børn. På legepladsen er der klatrestativeri solidt træ og andre udfordringer for delegesyge. Tæt ved ligger nogle store granitstenmed figurer udført af kunstneren Henry Heerup– prøv om du kan se, hvad de forestiller!G På øerne i Holmesø fi ndes nogle af de størstefuglekolonier i hovedstadsområdet. Om foråretog i forsommeren er der rig lejlighed til frastierne at iagttage det myldrende liv på øerne.Den talrigste ynglefugl er hættemågen. I nogle åryngler der over 2.000 par. Der er også stormmågerog amtets eneste koloni af splitterner.H Vestvoldkanalen har sit udløb i Holmesø.Kanalen indgår som en vigtig del af den 14 kilometerlange Vestvold, som blev anlagt 1888-1892. Man kan cykle langs volden til UtterslevMose.

BACEDBrøndby Strand StationFGI121Turen er 10 km og forløber hele vejen på et fastunderlag af asfalt eller grus. Ruten har ikke en særskiltafmærkning, men følger eksisterende cykelstier.APIUdvalgte seværdighederP-pladsStationInformationstavler om Strandparkens landskab,planter og fugle0500 mIshøj StationIIIPVallensbæk StationPIPIPIHP

Åmarken – Brøndby Strand12221 På cykeltur - 10 kmCykelturen fra Åmarken til Brøndby Strandgår gennem fire parker, der som perler på ensnor følger den gamle kystlinie – Kystagerparken,Lodsparken, Mågeparken og Strandparken.Parkerne er i løbet af de sidste 50 årskabt gen nem omfattende inddæmninger ogopfyldninger. Strandsumpene og strandengenehar måttet vige for veje, parcelhuse og industri,og kun ganske få steder er den oprindeligenatur bevaret. Til gengæld vil man påturen cykle gennem et sammenhængendegrønt bælte med en ny og spændende natur –og samtidig opleve stranden og havet.A ”Bjerget” i Kystagerparken er 22 meter højtog består blandt andet af overskudsjord fra byggerierpå Frederiksberg. Fra ”Bjerget” er der enflot udsigt ud over Kalveboderne, det sydlige Københavnog Vestamager. På toppen er anbragt enmodel af solen, som markerer starten på ”Planetstien”,der går helt ud til Mågeparken. Modelleraf alle solsystemets planeter er placeret ud langsstien med korrekt afstand til solen i forholdet 1:1milliard. Ved hver planet er der opstillet en informationstavle,hvor planeten og solsystemet er beskrevet.B Kystagerparken er anlagt på overskydendejord fra byggeri af blandt andet Hvidovre Hospitalog Rigshospitalet. Parken har i dag et rigtfugle- og planteliv. I vandkanten vokser den storeskærmplante, kvan. I middelalderen blev tørredekvanrødder anset for at være et af de bedste midlermod pest.C Lodsparken blev skabt ved opfyldninger i1960’erne. Frem til 1955 holdt KalvebodernesLodseri til i havnen for enden af Lodsvej. Sejlrendengennem Kalveboderne – Sorterende – varsmal og bugtet. Skibe, som skulle gennem slusentil Københavns Havn, havde derfor brug for lods.D Strandsumpen syd for Hvidovre Lystbådehavner den sidste af de oprindelige strandsumpeved Kalveboderne. Før der blev inddæmmet ogfyldt op med jord, strakte strandsumpene sig fraHvidovre og hele vejen langs kysten til Hundige.Strandsumpene er et vigtigt levested for insekter,padder og fugle.E Avedøre Holme blev inddæmmet i 1960’ernefor at skaffe plads til nye store industri- og andreerhvervsvirksomheder. I dette hjørne af AvedøreHolme ligger lidt af den oprindelige strandenginden for dæm ningen. Græssende køer og fårsørger for, at strandplanterne ikke bliver kvalt afbuske og bjørneklo. Der er adgang til foldenegennem de mange stender.F Mågeparken består af bjerge af overskudsjordfra byggeriet af motorvejen syd for parken.Motorvejen blev anlagt på de strandenge, derblev afskåret fra Køge Bugt i forbindelse med inddæmningenaf Avedøre Holme. I Mågeparken fi n-des stadig rester af den oprindelige strandsump.For at forbedre livsbetingelserne for padderne iområdet, har Københavns Amt i samarbejde medHvidovre Kommune gravet nogle mindre vandhuller.Her yngler en større bestand af den sjældnegrønbroget tudse.G På øerne i Holmesø fi ndes der nogle af destørste fuglekolonier i hovedstadsområdet. Udepå øerne er æg og unger beskyttet mod menneskerog rovdyr – ræve, rotter og hunde. Her ynglerblandt andet hættemåge, og her fi ndes deneneste koloni af ynglende splitterner i Storkøbenhavn.H Strandparken blev anlagt i perioden 1977-80. Millioner af kubikmeter sand blev pumpetop fra havbunden og omdannet til et syv kilometerlangt fritidsområde med badestrand, klitterog søer. For at holde på sandet blev der plantetmarehalm, hjælme, hybenroser og havtorn.Her kan man spise den medbragte mad ved et afde opstillede borde og bænke.

GF1Åmarken StationBCDEA123Gl. Køge LandevejTuren fra Åmarken Station til Brøndby StrandStation er 10 km. Turen forløber hele vejen på etfast underlag af asfalt eller grus. Ruten har ikkesærskilt afmærkning, men følger eksisterende vejeog cykelstier.1ADrej til venstre ved Langhøjskolen. Træk ned adtrapperne og drej igen til venstre lige efter fritidshjemmetslejeplads.Den gamle kystlinie i 1913Udvalgte seværdighederStation0500 mBrøndby Strand StationH

12423 På cykeltur - 15,5 kmAvedøre – VestamagerCykelturen fra Avedøre Station til VestamagerStation går gennem fire store, kunstigt anlagteområder tæt på storbyen. Hvert område harsin specielle historie og karakter, og giverhver for sig indtryk af, hvordan byen og naturenkan eksistere side om side. På Vestvoldenssydligste del viser sporene efter én af Europasstørste befæstninger sig glimtvis. Man cyklergennem Strandparken med gode badestrandeog et rigt fugle- og planteliv. På Avedøre Holmepasseres moderne miljø- og energivirksomheder,og efter den støj ende motorvej byderdet flade Vest amagers strandenge på stilhedog fuglesang.A Vestvolden er en del af Københavns landbefæstning,der strækker sig fra Dyrehaven til KøgeBugt. Den 14 kilometer lange Vestvold stod færdigi 1892. Fra 23 batterier skulle kanoner holdefjenden uden for skud afstand af København.B Det var tilvæksten i befolkningen langs KøgeBugt, der fi k sat skub i 40 år gamle planer om atanlægge Strandparken. Over en treårig periodeblev millioner af kubikmeter sand pumpet op frahavbunden til en 7 kilometer lang strand medklitter, indsøer og 4 havne. Strandparken blevindviet i 1980. I dag har ikke kun mennesker,men også naturen indtaget Strandparken. De vildeplanter er indvandret, og mange fugle ynglereller overvintrer i buske, rørskov og søer.C Spildevandscenter Avedøre’s flotte rådnetanketil slam – de fi re skinnende sølvæg – kanses på lang afstand. Spildevandscenteret er ejet af10 kommuner og renser spildevand fra husholdningerog virksomheder.D De 13 vindmøller på diget blev stillet op i1992. De er ejet af NESA og Avedøre VindkraftI/S. Den store mølle på Avedøreværket er en forsøgsmølle.E Det store, flade areal, AV Miljø, er et affaldsdepot,der ejes af I/S Vestforbrænding og I/SAmagerforbrænding. Det er herfra depotet modtageraffald, som f.eks. slagger, flyveaske og forurenetjord. Den nedbør, som siver gennem affaldet,bliver renset på Spildevandscenter Avedøre.F Avedøreværket er et kraftvarmeværk, der forsynercirka 200.000 husstande med fjernvarmeog 1,4 millioner hjem med el. Værket består af toblok ke: Det kul- og oliefyrede Avedøre 1 fra1990, og Avedøre 2 fra 2001, som kører på naturgas,olie, halm og træfl is.G Avedøre Holme var oprindeligt en samlingubeboede, græsklædte småøer i det lavvandedeområde udfor kysten. Den gamle kystlinje gikomtrent, hvor motorvejen ligger i dag. Den hastigtvoksende storby havde behov for arealer tilnye industriarbejdspladser. En kongelig bevillinggav i 1963 tilladelse til at inddæmme AvedøreHolme. En dæmning blev bygget rundt om etareal på 450 hektar. Dæmningens højde blev fastlagttil at være så høj som vandstanden i KøgeBugt under stormfloden i 1874. Projektet blevfærdigt i 1966. Området ligger 1 meter underdaglig vande, og bliver holdt tørt gennem et netaf dræningskanaler og en pumpestation.H Skrædderholmen blev dannet ved opfyldningefter inddæmningen af Avedøre Holme.Kalvebodbroen stod færdig i 1987. Fra broen erder en flot udsigt mod Københavns ”skyline” ogudover Kalvebod Fælled. Kør en afstikker ned påden lille ø. En sti går rundt om øen.I Kalvebod Fælled blev inddæmmet under 2.verdenskrig, dels som beskæftigelsesprojekt for atundgå deportation af arbejdsløse til Tyskland,dels fordi forsvaret ville bruge arealet som øvelsesområde.Den østlige del var oprindelig strandenge,og Svenskeholm og Koklapperne var små holmei det lave vand. Området var militært øvelsesterræntil 1984, hvor det blev åbnet for offentligheden.Kalvebod Fælled blev fredet i 1990.J Storehøj er en skydehøj fra dengang, der varmilitært øvelsesområde.K Naturcenter Vestamager tilbyder en masseaktiviteter til børn og voksne. En ny, spændendenaturlegeplads blev indviet i efteråret 2004.

125BAC12Avedøre StationGEDF34H4Turen er 15,5 km og forløber hele vejen på et fastunderlag af asfalt, grus eller jord. Ruten har ikkesærskilt afmærkning, men følger eksisterende vejeog stier.Ved alle indgange til Kalvebod Fælled har Skov- ogNaturstyrelsen opsat kasser med foldere. Tag en folderog kør på opdagelse i det store naturområde.1234AFølg cykelstien langs kanalen.Træk cyklen over den stærkt trafi kerede GammelKøge Landevej, gå gennem bommen og følg den lillejordsti langs volden.Følg den venstre af de to stier, der går ligeud.Her er opsat bord og bænk.Udvalgte seværdighederStation Metro01 kmIVestamager4JK

Fra Amager og Saltholm indvandring og udviklingDet har op gennem tiden været hovedstadensheld, at der lige uden for byen –ved Københavns ”køkkenindgang” – harligget to store øer, Amager og Saltholm,med helt specielle landskabelige og geologiskeforhold: Flade, frugtbare og kalkrige.Havet omkring øerne gav i middelalderenkøbenhavnerne sild på bordet, og senereskabtes store indtægter ved lodseri ogbjergning. Dyrkning af grøntsager påAmagers fede lerjord gjorde denne ø tilkøbenhavnernes spisekammer.Saltholmskalken var vigtig for byggeriet ihovedstaden og satte gang i industriudviklingen.Endelig har det fl ade Amager i vor tid givetKøbenhavn en international lufthavnganske tæt på hovedstadens centrum.Et særkende ved øernes kulturhistorie erudenlandske tilfl ytteres store betydningfor by- og erhvervsudviklingen.126LandskabetAmager er stort set fl ad som en pandekage. Detgælder hele det inddæmmede Vestamager samt etbredt bælte langs den oprindelige kystlinie, derhøjest er 3 meter over havet. Her er der helt fl adt,fordi de øverste jordlag er gammel havbund frastenalderhavet, som landhævningen siden stenalderenhar ”løftet” op af havet. De fleste steder erjorden fra den gamle havbund temmelig sandet.Kun i den midterste og østlige del af øen er dersvage antydninger af bakker. Den højeste naturligebakke er på 8 meter og ligger dér, hvor StoreMagleby Kirke ligger. Denne del af Amager erdækket af et 5-10 meter tykt lag af moræneler.Leret var indefrosset i indlandsisen og blev afsatoven på kalkoverfladen, da isen smeltede for ca.15.000 år siden. Lerjorden er en rigtig god dyrkningsjord,fordi den er meget næringsrig og ikketørrer så hurtigt ud, som de mere sandede jorde.Under det få meter tykke moræneler ligger der etca. 30 meter tykt lag af en hård kalksten, ”Københavnerkalk”(=Saltholmskalk), der for ca. 60 millionerår siden blev dannet på bunden af det hav,der dengang dækkede området.På Saltholm kommer kalken næsten op til jordoverfladen.Det tynde jordlag gjorde det umuligtat opdyrke jorden. Til gengæld har man her haftden letteste adgang til de værdifulde kalkforekomster.De første bosættelserDet er ikke utænkeligt at nogle af de tidligsterensdyrjægere havde fangstpladser på Amager.Fund af store mængder rensdyrknogler i KøgeBugt tyder på, at store rensdyrflokke hvert år iden ældre jægerstenalder – for 12.000 år siden –passerede Amager og den landbro, der forbandtDanmark og Sverige.Men egentlige bopladser på Amager er førstkendt fra den yngre jægerstenalder 4.000 år senere.Langs østkysten, nord for Kastrup, er der fundeten række bopladser med knogler fra kronhjorteog vildsvin. Det tyder på, at stenalderensurskov også har dækket Amager.I bronzealderen ser det ud som om, Amager harværet tæt befolket. Der er kendt mere end 20bronzealderhøje, især langs kysten mellem Kastrupog Dragør. Først og fremmest på grund aflufthavnsanlægget er kun én bevaret: Den storeBlushøj i Dragør, der har fået navn fra de bål,man tændte på højen for i tåge at vejlede middelalderenssildefiskere.Kulturstrømninger udefraAmagers kulturhistorie har i sjælden grad væretpræget af viden og færdigheder, som udlændingehar bragt med sig til øen.I middelalderen fi k købmænd fra Østersøens”Hansebyer” kongelig tilladelse til om sommerenat indrette en markedsplads på den fl ade strand,hvor Dragør havn ligger i dag. Det var de storeforekomster af fede sild, som blev handlet, saltetog transporteret til Midt- og Sydeuropa. Da sildeeventyretophørte i 1500-tallet, blev markedspladsenstelte og skure gradvist erstattet med rigtigehuse – starten på Dragør. Fra omkring år

1600 kan man tale om en egentlig bydannelse,der tog fart efter hollænderne fra Store Maglebyanlagde havnen. Ud over sejlads til og fra Saltholmsejlede de saltede ål og heste til Holland,Tyskland og England.I 1521 udstedte Chr. II privilegiebreve til 24 hollandskefamilier, der fi k ejendomsret til hele Amager– bortset fra Dragør. De danske fæstebønderblev tvangsflyttet, og hollænderne overtog deresgårde kvit og frit – uden pligt til nogen formerfor hoveri. I stedet for skat betalte de en fast årligafgift til kongen. Idéen med at hente hollændernetil Amager var at lære de danske bønder nye metoderi landbruget – ikke mindst kunsten at dyrkegrøntsager, bl.a. for at forsyne den kongeligehusholdning. Da kongen blev afsat to år senere,blev hollændernes særstatus dog indskrænket tilkun at omfatte landsbyen Store Magleby. Her beholdthollænderne deres privilegier og fi k rettentil et fuldstændig selvstyre, der omfattede båderetsvæsen og kirkelige forhold. Byen blev styret afen ”Schout”, som er det hollandske ord for byfoged.I Store Magleby kirke blev der sunget og prædiketpå ”hollandsk” indtil 1811. Efterhånden somder skete en integration mellem de hollandske ogdanske bønder, havde Hollænderbyen dog udvikletsit eget sprog, der var en blanding af hollandsk,plattysk og dansk.Fra en mindeplade, der er indmuret på StoreMagleby kirkes østgavl, får man et billede af blandingssprogeti Store Magleby:Kålmarker med St. Maglebykirke i baggrunden.Badstuevælen i Dragør.”Anno 1731 is dese Kerck omgebouwet up om egenbekostning det selve Jahr als den 6. Juni is KoningChristian de 6. gekront. Cornelius CornelisenSkoudt”.I første halvdel af 1700-tallet indkaldte Chr. VIden tyske stenhugger og arkitekt, Jacob Fortling,til København. Fortling byggede sig et landsted,Kastrupgård, i hjertet af den gamle landsby, Kastrup.Han var en driftig herre, der – ud over atfungere som kgl. bygningsinspektør, ølbrygger,brændevinsbrænder, brødfabrikant og landmand– satte gang i en række industivirksomheder iKastrup. I 1749 opførte Fortling et kalkbrænderimed tilhørende havn, der modtog råvarer fra ensystematisk kalkbrydning, som han iværksatte påSaltholm. Senere udvidede han kalkværket meden mølle, et teglværk og endelig en stentøjs- ogfajancefabrik, der bl.a. forsynede hele Nordeuropamed sukkerforme og sirupskruk ker. Hele detteanlæg blev kendt som ”Kastrup Værk”.Foto: John Jedbo127Foto: John Jedbo

128Udvalgte seværdigheder1 Dragør. Hollændernes bygning af en havn ibegyndelsen af 1600-tallet og den begyndendeskudesejlads med eksportvarer, lagde grunden tilen udvikling, der gjorde Dragør til en af landetsvigtigste søfartsbyer. Byen lå gunstigt i forhold tilØstersøhavnene og i umiddelbar nærhed af indsejlingentil Øresunds snævre og farlige sejlrender.Disse fordele bevirkede, at skibsfart, lodseriog bjergningsvirksomhed især i 1700- og 1800-tallet gav gode indtægter og en stor vækst i byggeriet.I 1870’erne havde kun København og Helsingøren større skibstonnage end Dragør. DragørLodseri blev først nedlagt som selvstændigvirksomhed i 1984.Også vævning blev en udbredt beskæftigelse iDragør – i begyndelsen af 1800-tallet havde næstenhvert hus en væv. Blegeri var også en vigtigindtægtskilde. De åbne strandenge og det lavevand langs kysten gav gode betingelser for blegningaf stoffer. Så sent som i 1939 blev derspændt lange stofbaner ud på Dragørs enge.Husdyrhold med gæs har været et særkende forDragør. I 1700-tallets København blev der afsatstore mængder gæs fra Dragør. Syd for byen vedDragør Søbad, fi nder man ”gåserepublikken”– en rest af denne erhvervsgren.I dag fremstår Dragør som en by, der i eneståendegrad har bevaret sin struktur som skipperby:Snævre gader med indelukkede plankeværksgårde,brolagte stræder og et stort antal gamle bygningermed tilknytning til byens historie.Fra begyndelsen af 1900-tallet fi k mange fra detjævne københavnske borgerskab øjnene op forDragørs idyl og lejede sig om sommeren ind i desmukke huse. I dag er mange af husene overtagetaf mere velstillede familier, der kan nyde freden iDragørs fredede bykerne.2 Kastrup landsby er vanskelig at lokalisere,bortset fra Jacob Fortlings gamle landsted, Kastrupgård.Den fi ne rokokko-hovedbygning ejes idag af Tårnby Kommune og er indrettet til kunstmuseumog bibliotek. Også flere af bygningernefra Kastrup Værk er stadig intakte og er frededesom et eksempel på et bygningsmiljø fra industrienstidligste barndom.3 4 Militære anlæg. De største militære anlæger Dragørfort og Kongelundsfortet. Dragørforter opført 1910-15 på en kunstig ø, ca. 400meter fra land syd for Dragør. Kongelundsfortetblev anlagt 1914-16 på strandengene syd for Kongelunden.Forternes kanoner kunne beskydefjendtlige skibe på vej til København.5 Saltholm. Overalt på Saltholm fi ndes spor aføens særlige historie. Saltholms kalkrige undergrunder blevet udnyttet siden middelalderen,ikke mindst i København. Kalktippen og Kalkgraven,samt de mange småhuller spredt rundt påøen, vidner om denne kalkbrydning. Kalken blevsejlet til Kastrup, der fra gammel tid har væretoverfartstedet til Saltholm. Først midt i 1930’erneophørte al kalkbrydning på Saltholm.Inde på øen hæver to batterier sig op over den fladeø. De blev bygget i 1910 og er en del af KøbenhavnsSø- og Landbefæstning.Derudover har Saltholm tidligt haft betydningog tilknytning til sin nærmeste nabo Amager,hvorfra kreaturer og gæs i mange hundrede århar været sat på sommergræsning.Øen har siden 1873 været ejet af Saltholm Ejerlaug,der består af ca. 200 ejere, der er bosat påAmager. Der er i dag to fastboende på øen.Saltholm er af international betydning som fugleområde.Øen og det omgivende fladvand er derforfredet. Fredningen fastlægger forskellige adgangs-og færdselsbestemmelser.6 St. Magleby. En lang række brande i perioden1658-1821 er årsag til, at der ikke er bygningertilbage fra den hollandske bosætningstid. Tilgengæld har St. Magleby i enestående grad bevaretsin landsbykarakter med gårde på hver side afbygaden, de oprindelige vejforløb, gadekæret ogikke mindst de åbne marker næsten hele vejenomkring byen.Omkring år 1700 var der 43 gårde fordelt påhver sin side af bygaden. I 1808 blev landsbyenudskiftet, og mange gårde flyttede ud på markerne,mens andre forblev i landsbyen. To af gårdeneer indrettet til egnsmuseum. Nordgård fra ca.1850 og Museumsgården fra slutningen af 1700-tallet er begge fi refløjede gårdsanlæg omkring enbrolagt gårdsplads. Begge bygningskomplekser er

fredede, ligesom gårdenes haver og køkkenhaverer det.På trods af hollandsk inspirerede ombygninger i1611 og 1731 regnes St. Magleby kirke for en afDanmarks største og smukkeste landsbykirker.En tur rundt blandt kirkegårdens gravsten giveren spændende oplevelse af hollændertiden. Mankan fi nde fornavnene: Chrilles, Pieter, Tønnes,Agth, Marchen og efternavnene: Jansen, Dirchsen,Zibrandtsen og Corneliussen.St. Magleby er trods sin beliggenhed klos op adlufthavnens startbaner en kulturhistorisk perle iKøbenhavns nærhed.7 Tømmerup. Adskillige gårde ligger i dagsom i midten af 1800-tallet, og vejnettet er intakt.Gårdene ligger med fri afstand betinget af,at der til hver gård har hørt en del toftejord.Landsbyens gadekær er bevaret og ligger i dennordlige ende af byen.8 Tårnby landsby har mistet meget af sin karaktermed den voldsomme byudvikling. Der erkun lidt tilbage, bl.a. Tinggården fra 1775 påSmediekærsvej. Tilbage er også den fredede Hallingsgård fra 1788, præstegården og enkelte an-dre gårde eller stuehuse, samt nogle huse omkringgadekæret og landsbyens i øvrigt intaktevejnet. Tårnby Kommune er i dag en udprægetforstad til København og er næsten fuldt udbygget.Landbrugsfortiden kan spores i kommunensmange mindre landsbyer. Langs Tømmerupvejligger forholdsvis velbevarede landsbyer: Tømmerup,Ullerup og Viberup.9 Også Ullerup landsby er meget velbevaret,med intakt vejnet og gadekær, levende hegn,markveje, agerskel og mange bevarede gårde.10 Vestamager ligger som et resultat af de storelandindvindingsprojekter fra 1940. I dag indgårde tidligere militære arealer som et fredet naturområdemed oplevelsesmuligheder for hele storbyensbefolkning.A AmagermuseetB Dragør museumC KastrupgårdsamlingenSe side 155 for mere information.1292 5C87109A6B132 km4

Rundt om Kongelunden13018 På vandretur - 10 kmSelv om man ikke møder en eneste bakke, ogde fleste stier og veje er helt lige, byder dennevandretur alligevel på et meget varieret landskabog en spændende natur. Ved starten afturen kan man opleve fuglelivet på strandengeneog de inddæmmede arealer på KalvebodFælled. Efter at have passeret en nyplantetskov, kommer man til den gamle landsby,Ullerup, hvis marker i dag helt er indtaget afgræssende heste. Turen tilbage går gennemden gamle del af Kongelunden med store træerog usædvanligt mange småfugle.A Sydvestpynten og Kofoeds Enge. Strandengeneog de mange strandsøer indgår i et stortEU-fuglebeskyttelsesområde, der i et bredt,ubrudt bælte følger kysten hele vejen fra Dragørtil Sjællandsbroen. Her yngler mange forskelligestrandfugle, bl.a. vibe, strandskade og stor præstekrave.Nogle år yngler også havterne og densjældne dværgterne. Det er vigtigt for mange affuglene, at strandengene bliver afgræsset, og forat skabe fred i yngletiden er der på den fugtigedel af Kofoeds Enge adgangsforbud fra 1. april til15. juli. Se kort over beskyttelsesområdet på informationstavlenved indgangen til Kofoeds Enge.Om foråret og efteråret slår mange trækfugle signed på strandengene, f.eks. lille kobbersneppe,strandhjejle, pibeand og krikand.B Kalvebod Fælled blev inddæmmet under 2.verdenskrig. Fra 1943-84 blev området brugtsom militært øvelsesareal. I dag er fælleden fredetog er det største naturområde i København. VedHejresøen, kan man om sommeren høre de grønnefrøer kvække, og der er altid fugle på vandet.Den sydvestlige del af fælleden er fuglereservatuden offentlig adgang, men reservatets mangeande-, vade- og rovfugle kan ses på tæt hold frafugletårnet.C En københavnsk savanne. På Fælleden gårkøer, heste, dådyr og rådyr. Det forhindrer, at områdetspringer i skov, men hvidtjørn og andre tornedebuske er for ubehagelige for dyrene. Despredte tjørne giver landskabet et præg af savanne.D Landskabstræet består af små beplantningeraf 52 forskellige træarter, der er forbundet medstier. Fra luften ligner det et træ med 52 forskelligeslags blade. Både nord og syd for Kongelundener Skovdistriktet i gang med at plante nyskov, der vil fordoble skovarealet.E Kanadisk gyldenris dækker store dele af området.Det er en forvildede haveplante, som erved at blive et problem. De kan fuld stændig udkonkurrereden øvrige flora, blandt andet fordide ikke bliver spist af køerne.F Ullerup. Nogle af den gamle landsbys gårdeligger stadig langs Tømmerupvej, der var den oprindeligebygade. Ullerupbønderne dyrkede tidligerekål på den lerede jord nærmest landsbyen.Kålstokkene blev brugt som brændsel, der gav ensærlig duft – ”Amagergas”. Jorden blev gødetmed tang, der i hestevogn blev kørt fra KalvebodStrand gennem Kongelunden. I dag er det rideheste,der har indtaget markerne.G Collins Sten er opsat til minde om JonasCollin, der som præsident for Det Kgl. DanskeLandhusholdningsselskab i 1818 overtalte bøndernefra St. Magleby til at plante skov på dennæsten træløse ø. Før bønderne kunne nå at fågavn af træerne, blev skoven i 1845 købt af ChristianVIII. Kongens jægermester indrettede et fasaneri,der årligt leverede flere hundrede fasanertil den kongelige husholdning. I dag er Kon gelundenstatsskov.H Kig eller lyt efter fugle i trækronerne. Forårog efterår tager mange små trækfugle sig et hvil iskoven før eller efter den lange tur over havet.I Kongelundsfortet blev under 1. verdenskriganlagt som et kystbatteri, der skulle beskydefjendtlige skibe på vej til København og forsvarede minefelter, der var udlagt i Køge Bugt.Der er offentlig adgang til fortområdet hver dagkl. 8-21.

131B21FCSBDE4AP3IAHGFTømmerupvejFrieslandsvejSkovvejPKongelundsvejKalvebodvejIKofoeds EngeKanalvejTuren starter og slutter ved den store P-plads ved Sydvestpyntenfor enden af Kalvebodvej og er 10 km.Ruten har ikke særskilt afmærkning, men følger eksisterendeveje og stier.1234APFISGå ned til stien bag pumpestationen.Gå til højre over træbroen.Man kan følge stien, der går parallelt med vejen.Gå til venstre, hvor skovstien møder diget.Afstikker til Kofoeds Enge og fugletårnet på dæmningenUdvalgte seværdighederP-pladsFugletårnInformationstavleShelter med vand, borde og bænke0500 mHejresøenSydvestpynten

13213 På vandretur - 8 kmDragør – Store MaglebyVandreturen går til to smukke, fredede landsbyerpå Amager. Dragør med snævre gydermelsmå, gule byhuse ud mod havnen og StoreMagleby med store gårde, gadekær langs hovedgadenog det åbne land rundt om. Dragørhavde sin første blomstring med hanse tidenssildeeventyr i 1200-tallet. Store Magleby erHollænderbyen, hvortil Christian d. 2. i 1521inviterede hollandske bønder, for at de kunnelære danskerne at spise grøntsager. Hol lændernevar også interesserede i ålefiskeri og skudefragt,og skabte dermed forbindelse mel lemDragør og Store Magleby.A Dragørs storhedstid var i 1700-tallet, hvorsejlskibene fragtede grøntsager, kolonialvarer ogkul mellem danske havne. Desuden havde manogså bierhvervene, lodsning, bjærgning, vævning,blegning af det nyvævede linned samt gåseavl.Som den første by i landet blev hele det gamleDragør fredet i 1964. De snævre, korte gyder har– som en behagelig sidegevinst – vist sig at skærmeså meget for vinden, at frugter som abrikoser ogvindruer gror bedre hér end i andre danske by er.B Kongevejen er Dragørs hovedstrøg. Apoteketog boghandelen i nr. 11 kaldes ”Kommandørboligen”.Den stammer fra 1800-tallet og var boligfor toldforvalter og lodsinspektør.C Løkkerenden er i dag en idyllisk, lille gydened til Øresund. I hansetiden var det en rende,som skuderne sejlede op ad til de forskellige byersstadepladser, hvorfra silden blev solgt og fragtetvidere til f.eks. Stettin og Lübeck. Læg mærke tilgadenavnene, som er meget bevidst valgt til atfortælle om byens rige historie.D På Havnepladsen ligger Dragør Museum.Huset er opført i 1753 til flere formål, bl.a. oplagringaf bjærgningsudstyr, sejlmagerværksted ogsmedehus.E Strandstræde nr. 8 er et af de største huse,som er opført af J.H. Blichmann, bygmesterenbag mange af de typiske ”skipperhuse”. Det eropført 1784 som bagergård og har fungeret somsådan lige til 1976.F Fogedens Plads nr. 7. Her mødtes byens 4vægtere. Hver time afsang de en vægtersang, indtilbyens nye indtægtskilde, landliggerne, i slutningenaf 1800-tallet klagede over ”larmen”.Med Amagerbanen i 1907 fi k Dragør sin sidstestore opblomstring som turistby. Ligesom i Skagenblev indbyggertallet fordoblet om sommeren,med københavnerne i huset og ejerne på loftet elleri udhuset.G Nyby er et nyere kvarter med huse, der er opførtefter en brand i 1848.H Hollænderhallen blev bygget af tyskerne i1944 og fungerede som hangar for fly, der skullerepareres. Fra 1945-47 blev hangaren suppleretmed 6 barakker og indrettet til lejr for op til1.500 krigsflygtninge. I dag bliver hallen brugttil idrætsformål.I Store Magleby kaldtes også for ”Hollænderbyen”.Store Maglebys hollandske bønder bevaredenemlig langt op i tiden deres nationale identitetog deres privilegier. De havde f.eks. indtil1822 et lokalt selvstyre. Grøntsagsdyrkningenlykkedes så godt, at Amager blev til én stor køkkenhave,hvor bønderne afsatte deres produkterpå ”Amagertorv” i København.J Store Magleby Kirke er Amagers næstældstekirke. Hollænderne ejede kirken helt indtil 1937.I 1611 og 1731 blev kirken fornyet og ombyggetefter hollandsk stil. Begge mindetavler er på hollandskmed lidt dansk og plattysk indblandet. Gåud på kirkegården og fi nd hollandske fornavnesom Crilles, Tønnes, Agth, Marchen og Leudo.K Amagermuseet fortæller historien om indvandringenog den efterfølgende landbokultur påAmager. Indgangen til museet er på Nordgård(1782) – den ældste, bevarede gård i Store Magleby.L Bemærk de store udflyttede gårde, der efter 2brande i landsbyen flyttede fra fællesskabet. Mankan se årstallene 1810-11 på gavlene, hvilket passermed årstallet for brandene.

DE133Nordre DragørvejJIHTuren er på ca. 8 km (excl. afstikker til Dragørfortetog Dragør Søbad). Ruten har ikke særskilt afmærkning,men følger eksisterende cykel- og gangstiermed jord, asfalt- og brostensbelægning.12345APAfstikker til Dragørfortet (opført 1910). Flot udsigt!Afstikker til ”Gåserepublikken”, hvor to foreningerstadig holder gåseavlen i hævd.Afstikker til Dragør Søbad, der er en gammel badeanstaltfra 1933.Vandresti uden navn, i markskel, godt skjult af buske(I Kraks Kort kaldet Slørvej).Banestien (ikke skiltet hér) følger Amagerbanensgamle spor.Forslag til afstikkerUdvalgte seværdighederP-plads0500 mABFCBanestienSlørvejKL45GPGAP23BF1CEDKirkevejLundestien

Sydamager1347 På cykeltur - 11 kmCykelturen fra Kongelunden til Dragør giveren oplevelse af, at det flade Amager også kanbyde på et spændende og varieret landskab,som for en stor del er fredet. Mange steder undervejser der et flot udsyn over havet og destore strandenge med et usædvanligt rigt fugleliv.Turen fører desuden forbi en række fæstningsanlæg,der i starten af 1900-tallet blevopført som en udbygning af Københavns gamleSø- og Landbefæstning.A Kongelundsfortet blev under 1. verdenskriganlagt som et kystbatteri, der skulle beskydefjendtlige flådestyrker på vej fra Køge Bugt indtil København. Der er offentlig adgang til arealethver dag mellem 8 og 21. Bygningerne er afl åste.B Kofoeds Enge er et af Amagers fi neste naturområder.Ved strandengene yngler blandt andetstrandskade, klyde, dobbeltbekkasin og dværgterne.Amtets informationstavle fortæller om områdetsplante- og fugleliv.C Hestefælleden. Her havde Store Maglebybøndernederes heste på græs. I dag græsser derstadig dyr til gavn for strandengens fugleliv. Manfornemmer storbyens nærhed – i horisonten tronerAvedøreværket.D Stien op på det gamle havdige forløber på enjordvold som er resterne af et batteri (kanonstilling).Længere mod nord markerer knæk af digeten skanse, der var bygget ind i diget. Rækken afbatterier og skanser fra Kongelunden, langs Amagerssydkyst til Dragørfortet, blev anlagt i 1916som udbygning af Københavns landbefæstning.E Kongelunden blev plantet i 1818 for at sikreamagerbønderne brænde og gavntræ. I 1840 anlagdesEuropas første fasaneri, hvor man udsatteog fodrede fasaner. Kongelunden forsynedeblandt andet kongehuset med flere hundrede fasanerårligt.I træktiden gør mange småfugle ophold i skoven,og om foråret høres sangen fra de mange forskelligefuglearter, som fi ndes her.F Dragør Golfklub har plantet danske løvtræermellem banerne og opsat 75 stærekasser i håbom at stærene vil æde de gåsebiller som gør skadepå banernes græsdække.G Søvang. Villaerne inden for diget udgør medderes forskellighed et spændende udsnit af danskparcelhusarkitektur. Badebroen stammer fra1927 og er med sine 275 meter Danmarks længste– nedtagelige – badebro.H Hvidtjørnearealet er et gammelt strandoverdrevmed en spændende vegetation og flere sjældneplantearter. Den østlige del er indhegnet tilgræssende dyr, som skal hindre yderligere tilgroning.Det er tilladt at færdes i området.I Dragørfortet blev opført 1910-15 på en kunstigø ud for den daværende kystlinie. Fortetsfunktion var at beskyde fjendtlige krigsskibe påvej op gennem Øresund. I dag er fortet i privateje,men der er offentlig adgang til fortarealet.J Dragør Museum ligger ved den gamle havn.Museet har om sommeren åbent mellem 12 og16 (lukket mandag).

Fælledvej135CEABFGHISøndre StrandvejTuren fra Kongelunden til Dragør er 11 km og forløberhele vejen på et fast underlag af asfalt ellergrus (græs på stien over golfbanen). Ruten har ikkesærskilt afmærkning, men følger eksisterende vejeog stier.12AIVed at følge den lille sti op til venstre, kan der cyklespå havdiget indtil mødet med den asfalterede skovvej,som følges gennem skoven.Vælg den højre af de to veje, der går ind i skoven.Anbefalet rute tilbage fra Dragør til Kongelunden(10 km), med en afstikker til den gamle ”hollænderby”,Store Magleby og Amagermuseet. Museet harom sommeren åbent mellem kl. 12 og 16 (lukketlørdag)Udvalgte seværdighederInformationstavler01 kmI2D 1IIIIIIIJSkovvej

Amager Strandpark – Dragør13624 På cykeltur - 10 kmPå cykelturen fra den nye Amager Strandparktil Dragør kan du langs hele kysten oplevemange af de aktiviteter, der hører til en storby.På turen kan du se de store fragtskibe sejleigennem Øresund og på himlen den ene flyverefter den anden klar til landing. Du kommerforbi en nyanlagt bred badestrand og det nyeKastrup Søbad. Turen slutter ved Dragør medde charmerende gamle, gulkalkede huse ogsmalle, brostensbelagte gader.A Amager Strandpark er indviet i august2005. Ud for den gamle strand er der nu en heltny 2 km lang ø med brede strande og badebroer.Der er udlagt store arealer som naturområder. Ilagunen mellem øen og den gamle strand er derindrettet soppestrande til børn og en 1.000 metersvømme- og robane.B Kastrup Søbad genåbnede i 2004 efter dengamle badeanstalt fra 1912 måtte vige for Øresundsbroen.Søbadet er forbundet med kysten afen 90 meter lang handicapvenlig bro.C Udsigten over Øresund nydes bedst fra denkunstige bakke. Herfra kan man følge de mangeskibe, der sejler gennem Øresund i sejlrendenmellem Saltholm og Amager. Saltholm er ca. 16km 2 , omgivet af et stort fladvandet område, og erselv så flad, at det ofte kun er de få træbevoksninger,som kan ses. Øen er én af landets vigtigstefugleområder med ca. 20.000 ynglende kystfugle.Saltholm er fredet, og der er særlige adgangsogfærd selsbestemmelser af hensyn til fuglelivet.Der er i dag kun to fastboende på Saltholm, derejes af Saltholm Ejerlaug. Lauget består af 200ejere, der alle bor på Amager.D Bryggergården ved Kastrup Havn var oprindeliget kalkværk, der var anlagt i 1747 af stenhuggerog arkitekt Jacob Fortling. På Saltholmarbejdede flere hundrede mennesker i 1700-talletmed at bryde kalk. Kalken blev sejlet til KastrupHavn, hvor det blev brændt på kalkværket. Fortlingvar en driftig mand, der også byggede etmur- og tagstensbrænderi samt en fajancefabrikpå stedet. De tre virksomheder blev tilsammenkaldt Kastrup Værk. Fajanceproduktionen blevopgivet i 1789. Senere var der ølbryggeri på stedetog værket fi k sit nye navn. Syd for værket opførtelensgreve Chr. Danneskiold-Samsøe i 1847Kastrup Glasværk. Glasværket lukkede i 1979 ogblev nedrevet, mens bygningerne fra KastrupVærk i dag næsten er intakte. Hele det gamle miljøfra industriens tidligste barndom blev fredet i1971. Bygningerne er i dag boliger og værkstederfor håndværkere.E Københavns Lufthavn er landets største arbejdspladsmed ca. 22.000 ansatte. 19 millionermennesker passerer årligt gennem lufthavnen oghvert andet minut letter eller lander et fly. I 2003blev vejen øst om lufthavnen åbnet for trafi k. Ervindforholdene de rigtige, flyver de store maskinertæt hen over hovedet på én.F Øresundsbroen gjorde ved åbningen i 2000Danmark og Sverige landfast. Tunnelen fra Danmarkforener sig med broen på den kunstige ø,Peberholm. Gennem et dansk-svensk samarbejdeholdes der øje med, hvilke planter og dyr, deretablerer sig på den nye ø. I godt vejr kan man seMalmøs nye vartegn – det 190 meter høje, snoedetårn ”Turning Torso”. Tårnet er på 45 etagerog indeholder 170 lejlig heder.G Det høje, firkantede tårn på Øresunds Allé eret fyrtårn fra 1877. Fyret var koordineret med etandet fyr ved kysten samt med Nordre Røse Fyr,der kan ses som et bastant stentårn i vandet mellemAmager og Saltholm.H Dragørs beliggenhed ved Øresund har begunstigetfiskeri og søfart, som indtil dette århundredehar været byens eksistensgrundlag. Gåen tur ad de smalle, brostensbelagte gader i Dragørsgamle bydel. De fleste af de gamle huse eropført mellem slutningen af 1700-tallet og 1850.I Dragør Fort er en del af Københavns NyereBefæstning. Det blev opført i 1910-15 på en kunstigø ud for den daværende kystlinie. Fra fortetkunne man beskyde fjendtlige skibe på vej opgennem Øresund. I dag er fortet i privateje, mender er offentlig adgang til fortarealet, og der erindrettet en restaurant.

1AmagerStrandparkAmager StrandvejABackersvejB2DCSaltholm3E137KystvejenFTuren starter ved Amager Strandpark og slutter iDragør by og er på 10 km. Ruten har ikke særskiltafmærkning, men følger eksisterende veje og stier.Nordre Strandvej12345AMetrostationen Lergravsparken ligger på hjørnet afLergravsvej og Backersvej.På Amager Strandvej er der en del trafi k. Der er ingenlysregulering.Efter man er cyklet over motorvejen drejer man tilhøjre og følger cykelstien under vejen og fortsætterad den dobbeltrettede cykelsti til Kystvejen.Gør et stop og gå en tur langs kysten ad Strandstien.Herfra kan man se ind til Dragør by.Træk cyklen ad den ensrettede vej Strandlinien.Udvalgte seværdighederG4HØresunds Allé5I01 km

På tur med små benDe fl este har oplevet, hvor dejligt og givendedet er at tage på tur med børneneud i naturen. Børnene er i øjenhøjde medalt, hvad der kribler og krabler. De kastersig frygtløse over en edderkop, en regnormeller en snegl og præsenterer stoltdyrene for de voksne – også for de, dermåske inderst inde ønsker kræene pålang afstand! Men kærligheden til børneneog deres trang til at udforske gør somoftest, at de voksne udviser interesse ogdeler oplevelsen med børnene. At børnenekan fungere som øjenåbnere for devoksne, er der ingen tvivl om. De fl este vilogså gerne støtte og stimulere barnetyderligere, men synes måske de manglerviden om dyrene eller planterne, eller idéertil, hvad man overhovedet skal kiggeefter. Som en lille hjælp til de forældre ellerbedsteforældre, der ikke selv er fortroligemed naturen, præsenteres her sekssmå turforslag med anvisninger på forskelligenaturaktiviteter for børn. Turenehar fællestitlen: ”På tur med små ben” ogfi ndes på de følgende sider. De beskrevneaktiviteter kræver ingen forkundskab tildyr og planter og kan gennemføres medfå og enkle redskaber.138På tur med små benFoto: Mikkel Østergaard NielsenHvad skal vi kigge efter?Hver tur i dette afsnit har et bestemt tema: insektfangst,vandhulstur, fiskeri, blomster ogstrandens dyr. For den voksne nybegynder kandet være en fordel at følge turforslaget og koncentreresig om ét tema. Men så snart man er blevetlidt mere fortrolig med at færdes i naturen, kanman med fordel tage ud til et naturområde oglade sig inspirere af stedets muligheder.Hvor skal vi tage hen?Selv om meget af Københavns omegn består afveje og bebyggelse, er der mange store og godenaturområder, som kan besøges. Men en tur medbørnene stiller ikke nødvendigvis krav til denstore natur. Rundt omkring i byernes udkant elleri parkerne ligger der små naturoaser, som fi ntkan være mål for en lille familieudflugt. Udoverde steder, som er foreslået i dette afsnit, kan mani guidens øvrige afsnit med cykel- og vandreturehente idéer til besøg i mange andre naturområder.Hvad skal vi have med?En påklædning, som passer til vejr og sted, er altidforudsætning for en god tur. Hvis lillebrorikke har fået sin varme trøje med, eller der er huli gummistøvlerne, kan det spolere en ellers godfamilietur. Og en rygsæk eller taske med mad ogdrikke samt lidt udstyr til at udforske naturenmed, er nærmest uundværlig.Fiskenettet er uundværligt til ensuccesfuld vandhulstur.

21123456Vandhulstur i Søllerød NaturparkVandhulstur i HjortespringFind smådyr i StrandparkenInsektsafari i HedelandBlomster på AmagerFisketur i Strandparken43 6 5Det mest nødvendige udstyr:• plastikposer• små beholdere med låg• fiskenet• hvid bakkeHvis der skulle være mere plads i rygsækken, såkan man tage lup, kamera, kikkert, notes- ellertegneblok og et par bøger om dyr og planter med.Hvor må vi færdes?Mulighederne for at færdes i naturen i Københavnsomegn er meget store. De færreste områderer hegnet ind og store arealer ejes af staten, hvoradgangsbestemmelserne er mere lempelige end påprivatejede arealer. Reglerne for færdsel i naturenkan være svære at gennemskue, men grundlæggendehandler færdsel i naturen om at tage hensyntil landskab, dyr og planter og selvfølgeliggrundejerne, som ejer den jord, man færdes på.I Naturbeskyttelsesloven og i Bekendtgørelse omoffentlighedens adgang til at færdes og opholdesig i naturen kan man læse de præcise regler for,hvad man må og ikke må. Materialet kan fås påbiblioteket eller på www.sns.dk, hvor der også ergode tips og forklaringer.139Foto: Københavns AmtInsektsugeren kan børnene megetnemt selv lave, og med den kan manpå en sjov, men nænsom måde fangeinsekter og smådyr.Signaturforklaring til de 6 turkortSkov/træbevoksningGræs/sletteSø/strandsø/havKlitterStrandengBebygget områdeGrusgravT ToiletO Overgang/stenteP ParkeringG Grillplads

Vandhulstur i Søllerød NaturparkTag børnene med på vandhulstur. Børn elskerat kigge på de mange små vanddyr, der svømmereller kravler rundt i vandhullet. Man hørerbegejstringen, når fiskenettet kribler af liv,og fangsten tømmes ud i bakken. Der er altidliv i vandhullet, selv om vinteren. I de flestevandhuller er der mange forskellige slags dyr– og de flygter ikke, når I kommer.På disse sider får du gode råd til at få mest muligtud af vandhulsturen med børnene. Her eridéer til, hvor der kan fanges vanddyr, og hvordanog hvad der kan fanges.Med denne bog i hånden, en sigte og en bakkepå bagagebæreren, er du klædt på til at giveungerne en aktiv og spændende naturoplevelse.Man må fange de små vanddyr i vandhuller,der ligger på offentlige arealer. Man kanselvfølgelig også spørge en privat ejer af etvandhul, om børnene må få lov til at fiske.Der er i hundredvis af vandhuller spredt overalti Københavns omegn, og til de fleste er deroffentlig adgang – så på med gummistøvlerneog god fangst!140På tur med små ben1Livet i vandhulletDer er et mylder af liv i et vandhul. Nogle af desmå dyr lever hele deres liv i vandet (markeretmed en *). Men mange insekter lever der kunsom larver. Når de bliver voksne, kryber de op afvandet og forvandler sig til voksne insekter medvinger. Efter at have parret sig lægger hunnerneæg i vandhullet.På denne side er vist nogle få af de vanddyr, somI kan fange på denne tur – men der er mange flere!Vandnymfens larve kendes på de store øjne ogtre gælleblade på bagkroppen. – Den trækker vejretmed halen!Døgnfluens larve kendes på denssmå næsten gennemsigtige gællerlangs bagkroppen og tre tyndehaletråde. Larven lever i vandetop til tre år – og det voksne insektpå land og kun nogle få dage!10 mmVandbænkebideren* eret lille leddelt krebsdyrmed syv par ben og langefølehorn. Hunnen bærersine æg og unger i enrugepose under maven.Vandbænkebideren eren god husholderske, idet10 mmden hjælper med til at holdevandet friskt ved at æde visne blade og døde dyr.Bugsvømmeren* er et lille, hurtigtog mørkebrunt vanddyr, dersvømmer på ”maven”. Ligesomdykkere har bugsvømmeren luftmed ned under vandet. Den gemmerluften under vingerne.10 mmSalamanderen er en af vandhullets rovdyr ogligner en lille fortidsøgle med en bølget kam henover ryggen og halen. Om foråret søger salamandernefra deres vinterdvale på land ud i vandhullerne.Her parrer de sig og lægger æg. Ungen harudvendige gæller, og efterhånden som den vokser,får den først forben og senere bagben.10 mm10 mm

Fangst af dyreneNår I skal fiske, er det bedst at fi nde et sted, hvorder vokser mange vandplanter i det lave vand.Det er her, de fleste af vandhullets smådyr gemmersig. Prøv at fiske flere forskellige steder langsbredden.Frøer, skrubtudser og salamandre er fredede– så de skal sættes tilbage idet vandhul, hvor debliver fanget.I skal bruge etfangstnet til atfange de små dyr ivandhullet. Køb et af de små net, der er sat på enbambuspind eller bedre – lav et selv: Bind en lillekøkkensi fast på et (koste-)skaft og bøj de to krogetilbage, så de ikke hænger fast i vandplanterne.Træk fangstnettet gennem vandplanterne og paspå, at der ikke kommer mudder med op i nettet.Hvis det alligevel sker, kan I skylle mudderet omhyggeligtud ved at vippe bunden af nettet op ogned i vandet.Det er ikke let at sedyrene i nettet. Derforskal I have fangstenover i en bakke. For atkunne se de meget smådyr, skal bakken værelys (helst hvid). Detkan være en fotobakke,isbakke eller lignende.Inden I kommer dyrene i, skal I fylde lidt vand ifangstbakken – kun så meget, at bunden lige erdækket.141Sådan finder du vejVandhullerne ligger i Søllerød Naturpark. Deter et stort, smukt naturområde med mangesmåsøer og vandhuller, græsmarker og mindreskovbevoksninger.Østerlide54O12345Parkering kan ske på P-pladsen ved Øverødvejmellem Gl. Holte og Øverød, nær Søllerød Kirkeskov.Bus 193, 194 og 195 stopper her.Det er fi nt at starte med at fi ske ved dette vandhul. Herer der mange forskellige vanddyr.Ved vandhullet kan frokosten nydes. Der er bord og bænkesamt en grillplads. Når I skal fange dyr, skal I fi ske dér,hvor der er lys og vandplanter og ikke under de store skyggendeegetræer.Vandhullet ligger inde i en indhegning, hvor der gårkvæg. Gå gennem stenten, men vær opmærksom på, atder er strøm i tråden. Prøv at gå stille rundt om søen, såkan I sikkert se de grønne frøer sidde på bredden og solesig. I kan høre små plump, når de springer i vandet. Derer en herlig kvækken af de grønne frøer i juni.Har I mod på at fange flere vanddyr, kan I gå ad denne stitilbage forbi nye vandhuller.StierDyreindhegning523PRygårdNV ØSØverødvej1500 meter

Vandhulstur i HjortespringTag børnene med på vandhulstur. Børn elskerat kigge på de mange små vanddyr, der svømmereller kravler rundt nede i vandhullet. Begejstringhøres, når fiskenettet kribler af livog fangsten tømmes ud i bakken. Der er altidliv i vandhullet, selv om vinteren. I de flestevandhuller er der mange forskellige slags dyr– og de flygter ikke, når man kommer.På disse sider får du nogle fiduser og gode rådtil at få mest muligt ud af vandhulsturen medbørnene. Her er idéer til, hvor der kan fangesvanddyr, og hvordan og hvad der kan fanges.Med bogen i hånden, og en sigte og en bakkepå bagagebæreren, er du klædt på til at giveungerne en aktiv og spændende naturoplevelse.Man må fange de små vanddyr i de vandhuller,der ligger på offentlige arealer. Mankan selvfølgelig også spørge en privat ejer afet vandhul, om børnene må må få lov til at fiske.Der er i hundredevis af vandhuller spredtoveralt i Københavns omegn, og til de fleste erder offentlig adgang – så på med gummistøvlerneog god fangst!142På tur med små ben2Livet i vandhulletDer er et mylder af liv i et vandhul. Nogle af desmå dyr lever hele deres liv i vandet (markeretmed en *). Men mange insekter lever kun somlarver i vandhullet. Når de bliver voksne, kryberde op af vandet og forvandler sig til voksne insektermed vinger. Efter at have parret sig, læggerhunnerne æg i vandhullet.På denne side er vist nogle få af de vanddyr, somI har en god chance for at fange på denne tur –men der er mange flere!10 mmVårfluens larve skjuler sig i et lille hus, som denselv bygger ved at spinde blad- eller grenstumper,småsten eller små sneglehuse sammen til et lillerør. Den voksne vårflue ligner en lille natsværmermed meget lange antenner.Mosesneglen* gliderhen over bunden ograsper små alger ogdøde plantedele i sigmed sin lange, rutunge. Hos mosesneglenehar den enkeltesnegl både han10 mmog hunkønsorganer. Så, når to snegle parrer sig,sker der en gensidig befrugtning. Måske ser I deresæg – det er glasklare klumper, med små sorteprikker inden i.Rygsvømmeren* svømmer medto lange ben – altid med ryggennedad. Den er lysebrun, og ryggenhar form som kølen på etskib. Vær opmærksom på, at rygsvømmerenkan stikke, hvis I tagerden op i hånden og klemmerom den.10 mm10 mmBugsvømmeren* er et lille, hurtigtog mørkebrunt vanddyr, der svømmerpå ”maven”. Ligesom dykkerehar bugsvømmeren luft med nedunder vandet. Den gemmer luftenunder vingerne.Ferskvandstanglopper* ligner de tanglopper, vifi nder ved stranden. Den trives i klart ferskvand.Når ferskvandstanglopperne skal parre sig, klamrerhannen sig i fleredage til en hun. Hanventer på, at hunnenskifter hud. Først da,kan de parre sig.10 mm

Fangst af dyreneNår I skal fiske, er det bedst at fi nde et sted, hvorder vokser mange vandplanter i det lave vand.Det er her, de fleste af vandhullets smådyr gemmersig. Prøv at fiske flere forskellige steder langsbredden.Frøer, skrubtudser og salamandre er fredede– så de skal sættes tilbage idet vandhul, hvor debliver fanget.I skal bruge etfangstnet til atfange de små dyr ivandhullet. Køb et af de små net, der er sat på enbambuspind eller bedre – lav et selv: Bind en lillekøkkensi fast på et (koste-)skaft og bøj de to krogetilbage, så de ikke hænger fast i vandplanterne.Træk fangstnettet gennem vandplanterne og paspå, at der ikke kommer mudder med op i nettet.Hvis det alligevel sker, kan I skylle mudderet omhyggeligtud ved at vippe bunden af nettet op ogned i vandet.Det er ikke let at sedyrene i nettet. Derforskal I have fangstenover i en bakke. For atkunne se de meget smådyr, skal bakken værelys (helst hvid). Detkan være en fotobakke,isbakke eller lignende.Inden I kommer dyrene i, skal I fylde lidt vand ifangstbakken – kun så meget, at bunden lige erdækket.143Sådan finder du vejMellem Hjortespring og Bagsværd ligger Smør- ogFedtmosen. Det er et større naturområde med moser,græsmarker, krat og småskove. Området er fredetog åbent for offentligheden.VærebrovejFedtmosenGråpilevejPI området er der et utal af større og mindre vandhuller,hvor I kan gå på jagt efter vandhulsdyrene.Omkring mange af vandhullerne erder steder med tæt kratbevoksning, så detkan være svært at komme til at fi ske. Finddem, hvor der er åbent ned til bredden,og hvor der er lys og vandplanter. Derkan være stor forskel på, hvilke smådyrder er i de forskellige vandhuller. Jo flerevandhuller I prøver – jo større er chancenfor at fi nde nye, spændende dyr!Området er temmelig stort, så det kan være engod idé at tage cykler med. Flere steder er der bordeog bænke.Værebro ÅNVSØKildegårdenPSmørmosenFugletårnPHillerødmotorvejenParkering kan ske:– for enden af Gråpilevej– ved naturcentret Kildegården– på P-pladsen ved KlausdalsbrovejBus nr. 42, 43, 165, 167 (Værebroparken) 69, 153E(Klausdalsbrovej) stopper ved mosen.KlausdalsbrovejGode steder til vandhulsfangstGræsslåede stierAndre stier200 meter

Find smådyr i StrandparkenDet er ikke svært at lokke børnene med tilstranden. Og der er mange andre oplevelserend at bade og spille bold. Børn elsker at kiggepå dét, havet har skyllet op på strandbredden– tang, snegle, muslingeskaller, søstjernerog krabbeskaller. Men har du prøvet at visedem, hvordan de kan fange nogle af de smådyr, der lever i sandbunden?På disse sider får du gode råd til, hvordan dusammen med børnene kan fange og studeresandbundens smådyr. Det er ikke nødvendigtat vide en masse om dyrelivet i havet. Med bogeni hånden og udstyret med en sigte, enskovl og en bakke, er du klædt på til at giveungerne en ny og spændende naturoplevelse.Turen her går til Strandparken ved Ishøj. Mender er mange andre strandbredder, der er velegnede.På de gode badestrande med dybtvand, bølger og renvasket sand er der ikke såmange dyr. Kig derimod efter beskyttedestrande med ganske lavt vand, og gerne meden sandbund, der er en lille smule mudret.144På tur med små ben3Dyrene i sandbundenMange forskellige dyr lever på eller i sandbunden.Dyrene her er nogle af dem, som I har størstchance for at fange. Prøv også at fi nde steder medtang eller ålegræs – her er der endnu flere dyr.Frynseorm kan blive helt op til 15 cm og kankendes på deres blodkar, dersom en rød streng løber helevejen gennem den langekrop. Ormene lever i tynderør, som de fylder med slim,der fungerer som et kaffefi l-ter. De pumper vandet nedgennem røret, hvorefter deæder slimen og de bitte smådyr og planter, som er fi ltreretfra vandet. De kan ogsåkravle op af røret og spisestørre dyr på havbunden.Tanglusen er et lille krebsdyr, man kan fi nde påsandbunden. Men den kan bedst lide at svømmemellem tangplanterne ellerkravle på ålegræsset, der er delange bændler, som har rødderned i sandbunden. Denforetrækker planteføde, mestålegræs. Men tanglusene spiserogså døde dyr – og hinanden!10 mm20 mmØstersømuslingen har en glatskal, som er hvid, lysegul ellerrosa. De små muslinger lever etpar cm nede i sandbunden, og destørre 5-6 cm nede. Inde i muslingener der to lange rør, som den kan stikke op20 mmtil havbunden. Det ene fungerer som en støvsugerslange,som den suger bakterier og mikroskopiskealger ind med. Med den anden puster denaffaldsstoffer tilbage til vandet.Dyndsneglen er kun 7-8 mm. Til gengæld kander være rigtig mange af dem – op til 50.000 pr.kvadratmeter. Normalt glider de rundt nede påbunden, der helst skal være godt mudret. Her erder mange bakterier og småalger, som de guffer isig. Men de er så lette, at de ogsåkan hænge – med sneglehuset nedad– oppe i vandoverfladen. Her erder mad til dem, og på den mådetransporteres de også med strøm ogbølger over store afstande.10 mmSlikkrebsen er et andet af sandbundensminidyr. Når den spiser,sidder den i sit rør nede i bunden.Med sine store antenner, der er næstenlige så lange som dyret selv,skraber den mudder ned i røret.Den lever af det, der gemmer sig i 10 mmmudderet. Man kan også se slikkrebsene kravleoven på sandbunden eller svømme frit i vandet.

Fangst af dyreneI det lave vand lever mange af dyrenenede i sandet – så der skal graves.For at få fat i de mindre dyr,der fi ndes i de øverste 2-10cm af bunden, kan I gravemed en graveske af jern(plastic knækker) eller enbarneskovl. Hvis I skal have fat i de større muslinger,der lever 10-20 cm nede, er det nødvendigtmed en rigtig havespade. Det våde sand ermeget tungt, så det er et job for store børn ellervoksne.Når I har fået en klump sandop, skal I hælde den ned i enalmindelig køkkensigte.Ved at sænke bunden afsigten ned i vandet enmasse gange, skyller Iforsigtigt sandet ud af sigten, og de dyr der gemtesig i sandet, ligger nu på bunden af sigten. I kanogså skrabe med sigten hurtigt hen over sandbunden.Prøv både på den bare sandbund og mellemsivene, så er der chance for at fange krebsdyr ellersmåfisk.Det er ikke let at se desmå dyr i sigten. Derforskal I have fangstenover i en bakke.Bakken skal være lys –helst hvid. Det kanvære en fotobakke, isbakkeeller lignende. Inden I kommer dyrene i,skal der fyldes lidt vand i bakken, men kun såmeget, at bunden lige er dækket. Bank på bagsidenaf sigten, så dyrene falder ned i bakken.Tag tang og andre planter op, så kan I bedre sedyrene – brug evt. et forstørrelsesglas.145Sådan finder du vejStrandparken er et stort naturområde med klitter,indsøer og strande, der følger kysten fra Avedøre tilHundige. Her beskrives smådyrsfangst i sandstrandeneved kunstmuseet ”Arken”, der ligger for endenaf Skovvej. I kan tage S-tog til Ishøj Station, og gåherfra cirka 1 kilometer eller tage bus nr. 128 tilArken.678Ud for kampestenene ligger der mindre sten ude ivandet. Tag nogle op og kig efter blåmuslinger ogstrandsnegle.Fin badestrand med badebroer. Inde bag ved er dernogle dejlige klitter med mange forskellige blomster.I Jægersø er vandet ikke så salt som ude i havet. Mellemsivene kan I fange forskellige krebsdyr.12345Et godt sted at begynde. Grav efterfrynse orm og østersømusling i sandet.Prøv med sigten om I kan fange noglerejer og små fi sk ved bunden mellemsivene (kogleaks) under jernbroen – Iskal være hurtige!Her er der ofte mange rejer og hundestejlermellem sivene.I kan prøve at fange tanglus ved atskrabe nogle af de brune, dødetangbændler op i sigten. Når Ihar hældt tangen op i bakkenmed vand, skal I fjerne tangenigen. Så ses dyrene bedre.8Der ligger store sten på sandbunden.I det bløde sand mellem stenene er dermange bitte små dyndsnegle og slikkrebs.Mellem sivene er der rejer og andre krebsdyr.Mellem stenene ude i vandet kan I graveefter muslinger.Til IshøjSkovvejIshøjHavnARKEN7P32 1PPT G7NV ØS546Ishøj StrandStier200 meter

Insektsafari i HedelandDet kribler og krabler og har mange ben– noget som mange voksne helst er foruden,men som børnene begejstres af og elsker atfange. Hvis du føler ubehag ved insekter ogandre smådyr, så overvind det og tag børnenemed på insektsafari! I får en oplevelse, som erlangt mere nærværende og lærerig end at senaturfilm i fjernsynet.På denne safari får du gode råd til, hvordandu sammen med børnene kan fange og studereinsekter og andre smådyr i skov, krat og åbentland.Det er ikke nødvendigt at vide en masse ominsekternes liv. Udstyret med sommerfuglenet,syltetøjsglas og graveske er du klædt påtil at give ungerne en ny og spændende naturoplevelse.Turen går til Hedeland, der ligger mellem Hedehuseneog Roskilde. Men der er mange andresteder, man kan fange insekter. Haven, ennærliggende park eller græsmark er udmærkedesteder at begynde en karriere som insektudforsker.146På tur med små ben4Insekter og andre smådyrInsekter er uden sammenligning den største dyregruppe.Næsten en million arter har fået navn –af dem lever der ca. 20.000 i Danmark. Hvormange arter der fi ndes i Hedeland er der ingender ved. Tegningerne her på siden viser blot et lilleudvalg af de insekter og andre smådyr, mankan fi nde på en sommertur i Hedeland.Violetrandet løber hører tilløbebillerne, som tæller mangearter i Danmark. Flere af demkan ikke flyve, men er tilgengæld rappe på fødderne.De er mest aktive om natten,hvor de fanger smådyrog gnasker ådsler og svampe.10 mmHvis man kommer til at trykke på en løbebille,kan den sprøjte en syreholdig væske ud af bagkroppen,som forsvar. Løbebiller fi ndes både iskov og have.5 mmSkumcikader er små kompakte insekter medganske korte følehorn. De lever af plantesaft,som de suger op med en snabel. Cikadens unger– nymferne – sidder, i en lille skumklat,så de er beskyttet mod fjenderog mod at tørre ud. Klatten kaldesogså for ”gøgespyt”, som består afoppustet flydende afføring fra nymfen,blandet med voks!Kuglebænkebideren hører ligesom de 26 andredanske bænkebidere til krebsdyrene. Den kanrulle sig sammen som et bæltedyr og fi ndes især ifugtig skovbund, hvor den lever af rådne plantedele,alger og bakterier.10 mm10 mmStor rovbille er den største danskerovbille og er et grådigt rovdyr,som jagter snegle, larver ogorme. Dens bid kan mærkes – såhold den ikke med fi ngrene! Denkan også bøje sin bagkrop op, såden minder om en skorpion. Defleste rovbiller er langstrakte ogsmå, har livlige bevægelser og ergode flyvere.Græsrandøje er en af Hedelands almindeligstesommerfugle. Den kendes på forvingens øjepletog orange underside. Den fi ndes især på steder,hvor der er højtgræs. I Danmarker der omkring 90arter af dagsommerfugle– en delaf dem fi ndes iHedeland.10 mm

Fangst af dyreneDer er mange måder at fange insekter på. Her fårdu opskriften på tre simple.Faldfælden er god til at fangede smådyr, som kravler ellerløber på jorden. Et syltetøjsglasgraves ned i jorden, såkanten af glasset er i niveau med, eller lidt underjordoverfladen. Fælden skal stå i nogle timer –helst natten over – for at give størst mulig fangst.For at undgå regnvand og druknede dyr, kan mansætte et lille tag på fælden – en træskive, der stårpå fire pinde. Tøm indholdet af fælden ud på enhvid bakke, så kan dyrene bedre ses. Brug evt. enlup. Prøv at sætte fælder i forskellige typer af bevoksningog se om der er forskel i fangsten.Insektsugeren kan på en nænsom måde sugemindre insekter op fra faldfælderne, eller smådyr,der sidder på blomster eller igræsset. Du skal bruge et lilleglas med tætsluttende låg.I låget bankes to huller medet stort søm. To stumper klarplastslange (Ø = 8 mm) pressesned i hvert af hullerne. Den ene bruges til atsuge i og den anden rettes mod det dyr, man vilfange. Den stump, man suger i, forsynes medgaze i den ende som er under låget. Gazen forhindrer,at man får insekterne op i munden.Et sommerfuglenet kan købes i butikkermed fritidsudstyr. Et fi skenetkan også bruges. Det skal helst haveet langt skaft og en stor åbning medsolid ramme. Sommerfuglene fangeslettest, når de sidder på en plante. Læg sommerfuglenover i en stor klar dåse med låg, så kanden nemmere studeres og bagefter slippes fri.147Sådan finder du vejHedeland er et næsten 1.500 hektar stort område,som ligger mellem Roskilde, Hedehusene og Tune.Landskabet er meget varieret og forandres hele tiden.Grusgrave og marker bliver efterhånden til naturogfritidsområder med søer, sletter, bakker og skov.Kortet viser den nordlige del af Hedeland, som liggertæt på Hedehusene, hvortil der er forbindel semed både tog og bus. Bus 115 kører til Hedeland.Der er gode parkeringsmuligheder nær Brandhøjgårdsvej.Det er ikke tilladt at køre med bil i Hedeland,men det kan anbefales at cykle, for det er etstort område.VGode steder at fi ndesommerfugleGode steder at gravefaldfælder nedVeje/stierNaturstiRidestiNSØIndustriområdeHovedgadenRoskilde Hedehusene St.RidebanerFiskesøTTPPBrandhøjgårdsvejKolonihaverP500 mBrandhøjStenbuenBus 115Hvor finder du insekterne?Sommerfuglene fi nder man først ogfremmest i de åbne områder af Hedeland.Gerne på sydvendte bakker ellerskråninger med blomstrende plan terog buske. Biller og andre insekter er derflest af, hvor der er skov eller bevoksningmed krat. Prøv også at lede efter dem påde åbne græsarealer. Her fi ndes arter, somer tilpasset det mere tørre og solrige miljø.VeteranbaneKnallertbaneReerslev500 meter

Blomster på AmagerTag børnene med på blomstertur. Børn elskerat gå på opdagelse og finde nye spændendeting i naturen. Ofte er det dyrene, der først tiltrækkersig deres opmærksomhed, men medlidt inspiration kan også blomsterne give børnenemange gode oplevelser. På disse sidergives forslag til forskellige aktiviteter, der kanåbne blomsternes verden for børnene. Turenher går til strandengene ved Sydvestpynten afAmager. Men I kan bruge aktiviteter alle steder,hvor der er blomster – og hvor der er offentligadgang.I må plukke blomster på offentlige arealer, oglangs veje og stier på private arealer, hvor deter tilladt at færdes. Enkelte planter – bl.a. orkidéer– er fredede og må ikke plukkes. HvisI gerne vil lære blomsternes navne at kende, erdet nødvendigt at købe en bog om de vildeplanter i den danske natur. Til brug for børnskal der være gode farvelagte tegninger ellerfotografi er af blomsterne. Men det er ikkenødvendigt at kunne en masse blomsternavnefor at få en spændene blomstertur med ungerne.God fornøjelse!148På tur med små ben5Hvilke planter kan jeg findeI kan gå på blomstertur fra maj til september,men i juli og august er der flest planter, der blomstrer.For de planter, der er beskrevet her, kan I seblomstringsperioden i parentes efter navnet.Røllike (juni-okt.) har små hvideblomster, der sidder samlet i enskærm. Man kan lave te af røllikeblomster,der har en stærk duft(mas bladene mellem fi ngrene).Planten kaldtes i gamle dage røvsnerpe(!)og blev anvendt moddiarré.Harekløver (juli-aug.) De gule blomstersidder samlet i hoveder. De er bittesmå og næsten skjult i en masse blødehår (bægeret). Hele blomsterstanden lignerhalen på en hare – deraf navnet.Rødkløver (maj-sept.) er en ret kraftig kløverplantemed mange røde blomster, der sidder samleti hoveder. Som landbrugsplante blev den indførttil Danmark for 250 år siden og blev en afbøndernes vigtigste planter. Den gøder jordenmed kvælstof og køerne elsker atæde den. Det er mest humlebier,som bestøver rødkløveren, fordihonningbiernes snabel er for korttil at nå ned til honningen. Hvisbørnene fi nder en fi rkløver, kan Ifortælle dem, at et barn, der har enfirkløver i lommen, kan se nisser!Rynket rose (juni-sept.) er entornet busk med store røde,lyserøde eller hvide blomster.Den stammer fra Kina og Japan.Frugterne (hyben) indeholdermeget C-vitamin og er gode tilat lave marmelade, puré og saft af – nårman først har skrabet frøene (kløpulveret)ud!Engelskgræs (maj-sept.) er ikke nogengræs, men bladene minder lidt om græsblade.Planten har små lyserøde blomster,der sidder samlet på toppen af enhøj, nøgen stængel – og det gør, at dener fi n til at binde blomsterkranse med!Strand-ært (juli-aug.) ligner meget den almindeligehaveært, men har rødviolette blomster. Manskal dog ikke spise ærterne, derer lidt giftige. Planten har fleremeter lange rødder og kan voksei klitternes sand. Dens frø kanflyde i havandet og kan derformed havstrømmen spredes tilandre kyster.Gul snerre (juli-aug.) har en masse smålysegule blomster og har nåleformede blade,der sidder i krans omkring stænglen.Gul snerre kaldes også Jomfru Mariassengehalm. Historien fortæller, at detvar den plante, Jomfru Maria brugtesom sengehalm i Jesusbarnets krybbe.

Aktiviteter med blomsterFind blomsten. Pluk et blad fra fem forskelligeplanter, som blomstrer. Bladene klistres med tapeop på papir eller pap/paptallerken. Børnene skalnu med pappet i hånden gå ud og fi nde de blomster,som hører til bladene. I kan afpasse legen tilbørnenes alder ved at variere antallet.Tegn med blomster. De fleste planter kan brugessom oliekridt! Det er bedst at ”tegne” på nogetstift papir/karton, der har en lidt ru overfl ade.Når I har samlet nogle blomster (eller blade) afforskellig farve, kan børnene lave den fi neste”akvarel”-tegning ved at gnide kronbladene (ellerbladene) ned i papiret med en fi nger.Memory. Pluk to blomsterfra ti forskelligeplanter og skjul hverenkelt blomst mellemto paptallerkener. Læg de 20 sæt lukkede paptallerkenerud i græsset. Børnene skiftes nu til at løftelåget på to tallerkener for at fi nde to ens blomster– ligesom huskespillet ”Memory”. En mereudfordrende variant er, at I ikke plukker to blomsterfra hver plante, men i stedet bruger én blomstog ét blad; eller kombinationen blomst-frugt ellerfrugt-blad.Pres blomster. Læg de blomster, I gerne vil gemme,i en plasticpose. Så snart I kommer hjem, læggerI blomsterne i pres mellem aviser. Vær omhyggeligmed at brede både blomster og blade pæntud på avissiden, inden de kommer i pres. Læg etpar store bøger eller andet tungt på avisstakken,og anbring den gerne, hvor der er varmt – vedhurtig tørring bevares planternes farver bedst.Når planterne er tørre (nogle dage), kan I lime depressede planter op på hvidt papir. Hvis I har enbog om vilde planter i den danske natur, kan Iprøve at bestemme planterne. Små pressede blomsterer smukke på brevpapir eller brevkort.149242NV ØSStierForslag til rute3212PPKongelundenO500 meterKalvebodvejKongelundsfortet2Kofoeds Enge5PSådan finder du vejPå strandengene ved Amagers Sydvestpynt er derom sommeren et væld af blomster. Vær opmærksompå de begrænsede adgangsforhold på Kofoeds Enge(– se skiltet på P-pladsen). Der er parkeringspladsfor enden af Kalvebodvej. Bus 32 kører mellemØrestad Station og Dragør Stationsplads, og harholdeplads foran Kongelundsfortet.Gode steder til aktiviteter1 Kløverleg. Her er der mange forskellige slags kløverplanter:Rødkløver og Harekløver. Gul kløver – lillemed gule blomster. Kællingetand – større, gule blomstermed røde stænk. Hvidkløver – lav med hvide/lyserødeblomster. Jordbærkløver – som hvidkløver,men med hoveder som grå, oppustede jordbær (trykpå dem!). Alsikekløver – høj med lyserøde blomster.Stenkløver – meget høj med hvide blomster.2 Gode steder til Find blomsten.3 Godt sted til Memory.4 Duft til blomsterne. Inde til venstre efter tagrørenestår der nogle høje stenkløver med hvide blomster.De dufter dejligt af enghø – især hvis I tørrer dem.Foran stenkløverne er der nogle lavere planter medfl igede, grå blade. Det er Strandmalurt, der har envoldsom krydret duft.5 Engelskgræs til en blomsterkrans.

Fisketur i StrandparkenØjnene er stift rettet mod proppen, der liggerhelt stille derude foran sivene. Så sker der noget– proppen begynder at vippe og lave småringe i vandet. Pludselig glider den hen overvandfladen og dykker under! Så er det om atfå løftet stangen og få trukket linen ind. Etøjeblik efter står den lille lystfisker med sinførste, sprællende skalle i hånden – stolt somen pave! På disse sider får I forældre eller bedsteforældregode råd om, hvordan I sammenmed ungerne kan få en dejlig oplevelse ved atvære ude på den første fisketur efter skaller ogandre småfisk. Det er billigt at købe fiskeudstyrtil begyndere – men I kan også, bortsetfra krogen, lave det hele selv. Jo simplere udstyreter, jo enklere er det at bruge. Turen gårtil Strandparken ved Ishøj. Men der findesmange andre gode fiskesteder. Nogle steder erfiskeriet frit – andre steder skal man købe fiskekortaf den, der har fiskeretten. I Strandparkener fiskeriet de fleste steder frit. Huskdog, at voksne fiskere altid skal have et fisketegn.Det købes på posthuset og koster 125kroner.150På tur med små ben6Fisk, I kan fangeNår I har fanget en fiskHvis I vil have fisken med hjem for at lave et festmåltidaf den, skal I slå den ihjel ved at slå oversidenaf hovedet mod en sten eller noget andethårdt. Hvis I ikke vil have fisken med hjem, skalI sætte den ud igen – efter forsigtigt at have lirketkrogen ud af munden. Med våde hænder gør Imindst skade på fiskens skæl og slimlag.SkalleSkallen er den fi sk, der er flest af på det lave vandinde ved bredden. Den har store, blanke skæl,rødlige øjne og en kløftet hale. Det er en lillefisk, der normalt kun bliver 10-20 cm. Det erikke nogen god spisefisk. Skallen lever både aflarver, snegle, krebsdyr og blade fra vandplanter.BrasenBrasen ligner skalle, men kan kendes på, at finnenunder halefi nnen er meget længere, og så har ryggenpå især store fi sk en pukkel bag hovedet. Denkan blive meget større end skallen – op til flerekilo. Det er en udmærket spisefi sk, hvis man kanforlige sig med de mange ben. Brasen lever pålidt dybere vand end skallen. Den spiser larver,orme og småmuslinger, som den sutter op framudderet i bunden.AborreAborre kan kendes på, at den har to rygfi nner –den forreste har pigge. Kroppen er grønlig medmørke, lodrette striber. De aborrer, I fanger tætved bredden, er normalt ret små, men på dyberevand kan man være heldig at fange fi sk på over etkilo. Kogt eller stegt er den meget velsmagende.Aborrer er rovfi sk. Som små lever de af krebsdyr,orme eller larver. De større spiser mindre fisk.RimteRimten ligner en stor skalle, men den har gulligeøjne og en hale, der er mindre kløftet. Det er envandrefisk, der lever i søer eller brakvand. Omforåret trækker store rimter op i åerne for at gyde(lægge æg). Gamle fisk kan veje flere kilo. Nogleanser den for en god spisefi sk. Rimter lever mestaf muslinger, snegle og krebsdyr.

UdstyretI kan lave udstyret selv, ligesom bedstefar gjordedet: hasselkæp, snor, korkprop, møtrik, krog ogregnorm. I kan også vælge at købe en begynderpakkemed stang, hjul, line, prop, synk og krog. Det erbilligt (under 100 kr.) – og fungerer lidt bedre.Stang og hjulStangen skal være på ca.7 fod (2 meter). Den ergod til mange slagsfi skeri. Køb et hjul tilde større børn – så kande kaste proppen langtud i vandet, og de får bedre styr på linen. Hvis børneneer yngre end 8-9 år, er det bedst helt at undgåhjul: Bind linen fast i stangens yderste ring.LineBrug en tynd line (0,15-0,20 mm) – den er tyk noktil at hale selv en stor brasen i land.PropProppen (flåddet) er vigtig for, at I kanse, når en fi sk bidder på krogen. Ved atflytte proppen op eller ned ad linen afpasserI længden af det stykke line, der er under vandet.På den måde sørger I for, at krogen hænger iden rigtige dybde – cirka 10 cm over bunden.SynkFor at krog og madding kan synke ned i den rigtigedybde, skal I sætte noget tungt (et ”synk”) på linennogle cm over krogen. I kan købe små hagl med enrevne i til linen – ikke blyhagl, der er skadelige forfugle og miljøet.Krog og maddingKøb en lille krog størrelse 10-12. Den bedstemadding (agn) til fi skeri efter skaller er”melorme” (maddiker), som man køber ilystfi skerforretninger. I kan også bruge enlille klump vådt franskbrød, som I klemmeromkring krogen. Majs fra dåse er en anden mulighed.Til aborrer er regnorm bedst.KnuderPå tegningen er vist en god knude til at binde linenfast til krogen eller stangen med.Hvordan fisker man?Kast proppen ud foran sivene. Hvis proppen gliderhen over vandfladen eller dykker ned under vandet,er der en fi sk på krogen. Så skal I stramme linen opved roligt at føre spidsen af stangen ind mod breddeneller ved at spole linen ind.151Sådan finder du vejStrandparken er et meget stort naturområde med klitter,indsøer og strande, der følger kysten fra Avedøre tilHundige. Her beskrives mulighederne for at fi ske vedIshøj og Vallensbæk. Afstandene i Strandparken erstore, så det kan være en god idé at tage cyklen med.VallensbækNV ØSGammel Køge LandevejBrøndby StrandForslag til gode fiskestederLad være at fi ske fra badestranden. Det er i indsøerne, Ihar en chance for at få bid. Find nogle steder, hvor der eren sandstrand mellem siv og tagrør. For de små børn, derfi sker uden hjul, er det bedst at fiske fra en lille bro – så erman derude, hvor fiskene svømmer.12Langs ydersiden af tagrørene er der en træbro.Længere inde mod Skovvej er der en bådebro –mellem de to broer er der små sandstrande. Der erskaller, brasen og aborrer i søen.For de større børn, der fi sker med stang og hjul ogkan kaste ud på det dybere vand, er der chance forlidt større fi sk – rimter eller aborrer.Skovvej34Camping1IshøjHavnArkenP2PP23VallensbækHavn4 4Fiskeri forbudt. Endvidere er deri området vest for Ishøj Havnfi s k e f o r b u d f r a 16 / 9 -15 / 1.Stier1 kmFra træbroerne er der et fi nt skallefi skeri for de mindste.Her er også toiletter samt borde og bænke. Prøvogså at fi ske fra de små sandstrande ind mod land.Under de høje broer er der ingen siv, måske er der fi sk!

Museer og lokalarkiver152Museer og lokalarkiverBag Øresunds kystSøllerød Museum, MothsgårdenSøllerødvej 252840 HolteTlf.: 4580 2046www.sollerod.dk/musarkÅbningstider: Tirsdag-søndag: kl. 11-16Gl. Holtegård Museum, VedbækfundeneAttemosevej 1702840 HolteTlf.: 4580 6363www.sollerod.dk/musarkÅbningstider: Tirsdag-fredag: kl. 12-16Lørdag-søndag: kl. 12-17Byhistorisk Arkiv – Søllerød MuseumHovedbiblioteketHolte Midtpunkt 232840 HolteTlf.: 4546 6671 eller 6672Fra NordegnenØregaard MuseumØrehøj Allé2900 HellerupTlf.: 3961 1107www.oeregaardmuseum.dkÅbningstider: Onsdag-søndag: kl. 14-17Frilandsmuseet, NationalmuseetKongevejen 1002800 LyngbyTlf.: 3313 4411www.frilandsmuseet.dkÅbningstider:Sommer: tirsdag-søndag: kl. 10-17Vinter: lukketBrede Værk, NationalmuseetI.C. Modewegsvej2800 LyngbyTlf.: 3313 4411www.nationalmuseet.dkÅbningstider, udstillinger:Sommer: Tirsdag-søndag: kl. 10-17Hovedbygningen:Rundvisning på søn-og helligdageSøllerød Museum, MothsgårdenSøllerødvej 252840 HolteTlf.: 4580 2046www.sollerod.dk/musarkÅbningstider: Tirsdag-søndag: kl. 11-16Byhistorisk Arkiv – Søllerød MuseumHovedbiblioteketHolte Midtpunkt 232840 HolteTlf.: 4546 6671 el. 6672Lokalhistorisk Arkiv for Gentofte KommuneHovedbiblioteketAhlmanns Alle 62900 HellerupTlf.: 3948 7581Byhistorisk Samling forLyngby-Taarbæk KommuneLyngby Hovedgade 22800 LyngbyTlf.: 4588 4383

Fra NordvestegnenVærløse MuseumMosegaardenSkovgårds Allé 373500 VærløseTlf.: 4448 0070www.vaerloesemuseum.dkÅbningstider: Søndag: kl. 13-17Onsdag: kl. 10-13Værløse Lokalhistoriske ArkivEllens LystHøjeloftsvej 13500 VærløseTlf.: 4448 0070 eller 5344Fra HjortespringBallerup MuseumPederstrupvej 51-532750 BallerupTlf.: 4497 1113www.ballerupegnsmuseum.dkÅbningstider: Tirsdag-fredag: 10-15Søndag: 13-16Ballerup StadsarkivBallerup Rådhus2750 BallerupTlf.: 4477 3050 eller 3051Gladsaxe ByarkivLokalhistorisk AfdelingSøborg Hovedgade 2202860 SøborgTlf.: 3957 6300Herlev Kommunes LokalarkivHovedbiblioteketHerlev Bygade 702730 HerlevTlf.: 4452 5717 eller 5718Fra de vestlige forstæderKroppedal, Museum for Astronomi, Nyere tidog ArkæologiKroppedals Allé 32630 TåstrupTlf.: 4330 3000www.kroppedal.dkÅbningstider: Tirsdag-fredag: kl. 10-16Lørdag-søndag: kl. 14-17Naturcenter HerstedhøjeHerstedhøje Allé 12620 AlbertslundTlf.: 4347 0203www.herstedhoeje.dkÅbningstider: Mandag-fredag: kl. 9-16Søndag: kl. 11-16Artillerimagasinet, VestvoldenVoldgaden v. Espelunden2610 RødovreTlf.: 3059 9938www.vestvolden.dkÅbningstider:Marts-okt.: Mandag-torsdag: kl. 10-16Fredag: kl. 10-15Nov.-feb.: Mandag-torsdag: kl. 10-15Gratis rundvisning for grupperHistoriens HusHvidovre Kommunes Lokalhistoriske ArkivAlarmpladsen 32650 HvidovreTlf.: 3649 0030www.historienshus.hvidovre.dkÅbningstider: Tirsdag og onsdag: kl. 13-16Torsdag: kl. 14-18Lokalhistorisk Samling, RødovreRødovregaardKirkesvinget 12610 RødovreTlf.: 3641 0088153

154Museer og lokalarkiverFra VestegnenKroppedal, Museum for Astronomi, Nyere tidog ArkæologiKroppedals Allé 32630 TåstrupTlf.: 4330 3000www.kroppedal.dkÅbningstider: Tirsdag-fredag: kl. 10-16Lørdag-søndag: kl. 14-17VikingelandsbyenLedøjevej 352620 AlbertslundTlf.: 4364 2029www.vikingelandsbyen.dkÅbningstider: alle dageRundvisning efter aftaleBallerup MuseumPederstrupvej 51-532750 BallerupTlf.: 4497 1113www.ballerupegnsmuseum.dkÅbningstider: Tirsdag-fredag: 10-15Søndag: 13-16ToftekærgårdLokalhistorisk Samling AlbertslundEgelundsvej 72620 AlbertslundTlf.: 4364 1353 eller 9632Ledøje-Smørum LokalarkivSmørum Bygade 352765 SmørumTlf.: 4497 1167Fra SydvestegnenKroppedal, Museum for Astronomi, Nyere tidog ArkæologiKroppedals Allé 32630 TåstrupTlf.: 4330 3000www.kroppedal.dkÅbningstider: Tirsdag-fredag: kl. 10-16Lørdag-søndag: kl. 14-17Thorsbro VandværkAllévej 292635 IshøjTlf.: 4357 7257www.thorsbrovandvaerk.dkÅbningstider: Efter aftaleBlaakildegaardByhistorisk Samling og Arkiv forHøje-Taastrup KommuneSkolevej 542630 TaastrupTlf.: 4335 3610www.kroppedal.dkÅbningstider:Samlinger: Mandag-lørdag: kl. 10-15Arkiv: Tirsdag og Torsdag: kl. 13-16Lørdag: kl. 11-14Torslunde-Ishøj Lokalhistorisk ArkivTranegilde Bygade 42635 IshøjTlf.: 4354 6475Glostrup Lokalhistoriske ArkivGlostrup Gamle PræstegårdHovedvejen 1342600 GlostrupTlf.: 4343 5838Vallensbæk Historiske SamlingVallensbæk RådhusVallensbæk Stationstorv 1002665 Vallensbæk StrandTlf.: 4797 4000

Lokalhistorisk Samling AlbertslundToftekærgårdEgelundsvej 72620 AlbertslundTlf.: 4364 1353 eller 9632Langs Køge BugtKroppedal, Museum for Astronomi, Nyere tidog ArkæologiKroppedals Allé 32630 TåstrupTlf.: 4330 3000www.kroppedal.dkÅbningstider: Tirsdag-fredag: kl. 10-16Lørdag-søndag: kl. 14-17Historiens HusHvidovre Kommunes Lokalhistoriske ArkivAlarmpladsen 32650 HvidovreTlf.: 3649 0030www.historienshus.hvidovre.dkÅbningstider: Tirsdag og onsdag: kl. 13-16Torsdag: kl. 14-18Naturcenter VestamagerGranatvej 3-112770 KastrupTlf.: 3252 2275www.skovognatur.dkÅbningstider: Weekend og helligdage: kl.10-16Tårnby Kommunes HovedbibliotekLokalhistorisk SamlingKamillevej 102770 KastrupTlf.: 3246 0545Brøndby LokalarkivKorsdalvej 1362605 BrøndbyTlf.: 3641 5060Torslunde-Ishøj Lokalhistorisk ArkivTranegilde Bygade 42635 IshøjTlf.: 4354 6475Fra Amager og SaltholmAmagermuseetHovedgaden 4-12, St. Magleby2791 DragørTlf.: 3253 0250www.amagermuseet.dkÅbningstider:01.05-30.09: Tirsdag-søndag: kl. 12-1601.10-30.04: Onsdag og søndag: kl. 12-16Dragør MuseumStrandlinien 2 og 42791 DragørTlf.: 3253 4106www.dragoermuseum.dkÅbningstider:01.05-30.09: Tirsdag-søndag: kl. 12-16KastrupgaardsamlingenKastrupvej 3992770 KastrupTlf.: 3251 5180www.kastrupgaardsamlingen.dkÅbningstider: Tirsdag-søndag: kl. 14-17Onsdag: kl. 14-20Dragør LokalarkivStationsvej 52791 DragørTlf.: 3289 0329Tårnby Kommunes HovedbibliotekLokalhistorisk SamlingKamillevej 102770 KastrupTlf.: 3246 0545155

Register over stednavne og seværdighederSide Side156RegisterAAbbevad/Appevad 83, 94Albertslund 94, 110Aldershvile Slotsruin 26, 36Aldershvile Skov 36, 44Amager 114, 116, 126-129, 132, 134, 136, 139, 148-149Amager Fælled 114, 116Amager Strandpark 124, 136Amphiteatret (Hedeland) 102”Aphrodites Øje” (Jonstrup Vang) 60Arken 110, 117, 145Avedøre 71, 74, 78, 115, 118, 124, 145, 151Avedøre Landsby 118Avedøre Stationsby 118Avedøresletten 118Avedøre Holme 114, 115, 117, 122, 124Avedørelejren 118Avedøre Spildevandscenter 115, 117 124Avedøreværket 115-117, 124AV Miljø 124BBagsværd 56, 68, 143Bagsværd Sø 36Bagsværd Søpark 36Bakkehuset 16Bakkeskoven 74Ballerup 56, 58, 64, 68, 70, 86, 94, 96Barfredshøj 102Benzondal 102, 108Bernstorffs Slot 26”Bjerget” (Kystagerparken) 122Blushøj 126Blåkildegård 102Boghvedeholm 62Brandhøj 104Brede 27, 38Bredekærgård 106Brede Værk 27, 38Bringe 44Bringe Mose 42Brobæk mose 24, 30Bryggergården 136Brøndby 74, 122Brøndby Havn 120Brøndby Skov 73-74Brøndby Strand 118, 122Brøndbyvester Batteri 74Brøndbyvester Mølle 76Brøndbyøster 74Brøndbyøster Kirke 74Buehøj 98Byparken 73Bøgebakken 10Bøllemosen 20, 22Bøndernes Hegn 44CCaroline Mathildestien 10, 20Charlottenlund Skov 24Charlottenlund Slot 24-26Christian Winthers Sti 18Christianshavns Volde 114Christiansholms Batteri 32Christianshøj 50Collins Sten 130DDamhussøen 72, 80, 100, 101Degneengen 22Den grønne Kile 70-71, 118”Djævelen” (Jonstrup Vang) 54, 64Dragør 74-76, 80, 82, 86Dragør Fort 76, 80, 82, 86Dæmning I, II, IV, V (Befæstningsanlæg) 32EEdelgave Gods 86, 98Egebjerg 58, 60Egebjerge 64Egebjerg Teglværk 60Ejby 80Ejby Mose 72, 80Emdrup Sø 40Emdrup Spærredæmning 40Eningshøj 46Enghavegård 106Enrum 10-11, 16, 20Enrumdam 16Enrum Park 13, 16Eremitageslottet 24, 26Ermelunden 32, 40Ermelundsbakken 32, 40Ermelundens Stemmeværk 40FFarum 52Farum Sø 45, 50, 52Fedtmosen 57, 59, 62, 66, 88, 143”Filmbyen” (Avedøre) 118Fiskebæk 64Fiskesø 122Fladesø 122Flintesø 122Flyvestation Værløse 46, 50Fogedens Plads 132Fortunfort 32Frederiksberg 122Frederiksberg Slot 101Frederiksdal 25-26, 34, 28, 36, 48Frederiksdal Gods 48Frederiksdal Skov 34, 44, 48Frederiksdal Slot 26, 28, 36, 48Frederiksdal Stemmeværk 28, 40Frederiksdal Vandmølle 28, 34, 36Frederikslund Skov 18Frederikssundsbanen 96Frieboeshvile 26Frydenlund 12-13, 20Frydenstrand 115Fuglevad 38Fuglevad Mølle 38Furesø 18, 26, 28, 32, 36, 40, 42, 48, 78Fyrtårn (Øresunds Allé) 136Fæstningskanalen 32, 40GGammelgård 92Gammel Holte 11, 141Gammel Holtegård 10

Side SideGanløse Ore 46, 50Gedderygs Mose 54Geelskov 22Gentofte 26Gentoftekanalen 40Gentofte Sø 24, 30, 40Gisselfeld Bro 64Gisselfeldengen 64Gjeddesdal 102Gladsaxe 56Glostrup 70, 100, 101, 103Glostrup Kirke 74, 76Grantoftegård 58, 60, 94”Grenaderen” (Jonstrup Vang) 60Grisestien 20Grøndals Å 72Grønjordssøen 116Grønsø Å 86Grøntorvet 118Gyngehøj 86, 98HHakkemose Teglværk 83Hallingsgård 128Hareskovby 43-44, 56-58Hareskoven / Harreskovene 24, 43-44, 48, 59, 64Hareskovhus 54Harrevads Bro 54, 64Harrestrup Mose 80Harrestrup 80Harrestrup Å 72Hedeboegnen 100, 110, 112Hedehusene 100-102, 112, 147Hedehusgård 100, 112Hedeland 100-102, 104, 112, 139, 146-147Herlev 56, 64Herstedhøje 72, 80, 90Herstedvester 85, 88, 100Herstedvester Forsamlingshus 88Herstedvester Kirke 88Herstedøster 80, 85, 88Herstedøster Kirke 88Hestefælleden 134Hirschholm Slot 20Hjortespring 56-57, 60, 66, 68, 139, 142-143Hjortespringbadet 66Hjortespringkilen 56-59, 60, 66, 68Hjortholm 28Hjortholm Mølle 28Hollænderbyen 132Hollænderhallen 132Holme Sø 115, 117, 120, 122Holte 18, 22Hove Langdysse 72Hove Å 59Hulsø 34, 44Hundesø Mose 40Hundige 114, 145, 151Hundige Havn 120Hundige Strand 115Husum 74, 78Hvidovre 118, 122Hvidovre Strand 115Hvidtjørnearealet 134Hvissinge Batteri 78Hvissingestenen 72Hundige 122Husum 40Hyldespjældet 88Høegsbjerg 110Højbjerg 14Høje-Taastrup 90, 102Høje Sandbjerg 10, 12, 14Hørsholm 20Høsterkøb Kirke 14I”Insulinmosen” (Gentofte) 30Ishøj 150-151Ishøj Dyrepark 110JJonstrup 58Jonstrup Vang 42, 44, 54, 60, 68Jonstrup Å 62, 64, 88Jægersborg Dyrehave 24Jægersborgdæmningen 40Jægersborg Hegn 20, 22, 24Jægersborg Kaserne 25Jægersborg Slot 25Jægersø 115, 120KKalvebodbroen 124Kagsmose 40, 78Kalveboderne 80, 114, 116, 122Kalvebod Fælled 114, 116, 124, 130Kalvebodløbet 114-115Kalvebod Strand 130Karl 12.s Kilde 16Karpedamme (Frederiksdal) 34Kastrup 126-127, 129Kastrupgård 127-129Kastrup Lufthavn 132, 136Kastrup Søbad 124Kastrup Værk 127, 129, 136Katrineberg 84Kgs. Lyngby 58Kikhanerenden 10, 20, 22Kikhaneengen 22Kildegården 59Kirkegård Bakke 106, 110Kildegården Naturcenter 66, 143Kirkebredgård 106Kirke Værløse 42, 44-46, 50, 52Kirke Værløse Kirke 50Klampenborg 11, 32, 40Klavsdal 48, 88Klokkerens Hus 22Klopstockegen 34, 36Knardrup Kloster 64Kobro 28Kofoeds Enge 130, 134, 149Koklapperne 114, 124Kollekolle 42, 44-45Kongelunden 114, 128, 130, 134Kongelundsfortet 128, 130, 134, 149Kongsholmparken 110Kong Svends Høj 98Kroppedal 90, 94157

Side Side158RegisterKulhus 54Kystagerparken 115-116, 122Københavns Befæstning 32, 40, 124, 129, 134, 136Køge 100, 102Køge Bugt 74, 76, 78, 90, 106, 110,115, 117-118, 122, 126, 130LLadegårds Å 72Langkæret 22Ledøje 83, 85, 90, 92, 94, 96, 98Ledøje Fattighus 92Ledøje Forsamlingshus 92Ledøje Kirke 84, 92, 96Ledøje Plantage 92, 94Lemminghøj 96, 98Lergraven 100Lille Hareskov 42-44, 54, 64Lille Mølle 108Lille Sejdam 60Lille Vejleå 120Lille Vejleådalen 108Lille Værløse 43-44Lodsparken 116, 122Louisekilde 28, 34, 36Lunden 132Lyngby 32, 40Lyngby Sø 28, 32, 36Lyngby Åmose 24, 34, 36Løgsø/Løjesø 14MMaglehøj 96, 98Maglemosen 10, 12, 20Mariehøj 106Marienborg 27Mathildestien 10, 20”Midlergårdsskoven” (Brøndby) 118Miramara 16Milesten (Lyngbyvej) 30Mølleåen 24, 26, 28, 32, 34, 36, 38Mølleådalen 24-25, 38”Mønterne” (Vestskoven) 72Mågeparken 122Måløv 56, 58, 68, 96Måløvhøj 58Måløv Krat 68NNaturcenter Vestamager 116, 124Nedre Mølle 108Nordegnen 52-53Nordgården 128Nordre Klapper 114Nordre Oversvømmelse 32, 40Nordre Røse Fyr 136Nybølle 84Nybølle Å 82, 84, 86, 90Nymølle 38, 100Nærum 10-11, 20Næsseslottet 25-26OOksemosen 14Ole Rømers Landobservatorium 90Ordrup 26Ordrupkrat 32Oremosen 50, 88Ormehøj 96PParadislejren 76Peberholm 136Pederstrup 58, 60, 94, 96Pederstrup Naturpark 68Pilegård 108Pinseskoven 116Porsemosen 82, 90, 92, 94Præstesø 46, 52RRadiomarken 36Rebæk 73Rebæk Sø 73Reerslev 100Risby 82, 84, 90, 100Risby Teglværk 83Rolighed 16Rompe 86Rosendal 58Roskilde 64, 74, 100, 101, 103, 147Roskilde Domkirke 28Roskilde Fjord 62, 64, 90Roskilde Kro 94, 103Roskilde Landevej 100-103Roskildevej 78, 100Rude Skov 14, 18Rundforbi-lærkene 22Rundskuehuset (Herstedøster) 88Ryet/Ryget 50, 52, 88Ryetgård 50Ryethøj 45, 52, 88Ryget Skovby 50Ryget Skov 46, 50, 52Rygård 12, 14Rygård Fredskov 14Rygård Overdrev 14Rytterskolen (Herstedvester) 88Raadvad Mølle 38Råmosen 96SSaltholm 126-127, 129Saltholm Batteri 129Schweizerdalsparken 72Sengeløse 83-84Sjællandsbroen 116Skodsborg 10, 13, 22, 38Skovlunde 80Skrædderholmen 124Sletten 112Smørholm Voldsted 86Smørmosen 57, 59, 62, 64, 66, 88, 143Smørum 98Smørumnedre 56-57, 96Smørumovre 84, 86Sneglebjerget 28Snubbekorset 103Sophienholm 26Sorgenfri 38, 74

Side SideSorgenfri Slot 26”Sortemosen” (Herlev) 64Sorterende 122Spurveskjul 28Spurveskjulskoven 28Stampen 38Stanghøj 98Stensøen 72Store Hareskov 43-44, 54Storehøj 116, 124Store Hulsø 48Store Kalv 18Store Magleby 127-128, 130, 132Store Magleby Kirke 126-128, 132Store Mølle 108Store Peters Hus 94, 96Store Vejleå 73, 82-83, 90, 94, 100, 103, 106, 110, 117, 120Strandmøllen 25, 38Strandparken 110, 114-115, 117, 120, 122,139, 144-145, 150-151Stuvehøj 96, 98Svanesøen 66Svenskeholm 114, 124Sydamager 134Sydvestbyen 116Sydvestpynten 130, 148-149Sækken 50, 52, 88Søllerød 11Søllerød Kirkeskov 10, 22, 141Søllerød Naturpark 12, 14, 139-141Søllerød Sø 12, 22Sømosen 59Søndersø 45-46, 50, 52, 62, 64Søndersø Vandværk 52Søndre Oversvømmelse 32, 40Sørup Rende 96Søvang 134TTinggården 128Tinghøj 90Tibberup Sø 62Tibberup Å 62, 64, 66Toftegård 108Torsbro Vandværk 108Torslunde 108Torslunde Kirke 108Tranegilde 71, 106, 110Tranegilde Mose 106, 110Trippendals Galge 88, 103”Træbanken” (Hjortespring) 59, 66Trørød 10-11Trørød Skov 12Tueholm Sø 73, 106, 110Tune 147Tune Landbrugsskole 102”Turning Torso” (Malmø) 136Tysmose 84Tysmose Å 84Tømmerup 128Tårnby 128Taastrup 101-102Taastrup Valby 102UUllerup 128-130Ungarske Træer (Frederikslund Skov) 18Utterslev 72Utterslev Mose 32, 40, 56-57, 70-72, 74, 76, 78, 118, 120VValby 101Valby Bakke 100Valby Fælled 116Valbyparken 116Vallensbæk 71, 106, 110, 151Vallensbæk Kirke 106Vallensbæk Landsby 106Vallensbæk Mose 106, 110Vallensbæk Sø 73, 106, 110Vangede 26Vaserne 18Vedbæk 10-11, 16, 20Vedbækfjorden 10Vedbæk Havn 10Vedbæk Kirke 16Vedbæk Maglemose 10Vejlesø 10Veksø 96Veksø Mose 96Vestamager 114, 116, 122, 129Vestegnen 70-71, 74, 83-85, 92, 94, 96Vesterled Sø 64Vesterport 100Vestforbrændingen 72, 80Vestskoven 70, 72, 80, 84, 88, 90Vestvolden 28, 40, 70-72, 74, 76, 78, 118, 124Vestvoldkanalen 120Wevers Vase 16Viberup 128Vidnæs Dam 12Vikingelandsbyen, Risby 82, 90, 94Villa Høje Sandbjerg 12Voldalléen 76Voldgaden 76, 78Vridsløselille 84Vridsløsemagle 82-84Værebro 57Værebro Å 54, 62, 64, 88Værløse 44, 46, 52, 62, 64Værløse Flyveplads 46, 50Værløse Golfbane 46Værløse Højslette 46ØØregård 27Ørestaden 14, 116Øresund 10-11, 20, 64Øresundsbroen 136Ørholm 38Ørholm Mølle 25, 38Østerhøj 60, 68Østerhøj Naturpark 58Øverød 11, 141Øverød Kirkeskov 10Øvre Mølle 108ÅÅmarken 122159

121324510111581496 171612132 122011891810191716653415142321741263160Oversigtskort5 km019212022

Ture i Københavns omegn2Startstedet for alle guidens 52 ture er angivet påkortet.Numrene henviser til nummeret på de særskiltefoldere, der fi ndes for hver tur.Med små benside1 Vandhulstur i Søllerød Naturpark 1402 Vandhulstur i Hjortespring 1423 Find smådyr i Strandparken 1444 Insektsafari i Hedeland 1465 Blomster på Amager 1486 Fisketur i Strandparken 150Vandretureside1 Blomster i Hedeland 1042 Ved Frederiksdal Slot 283 Høje-Sandbjerg – Rygård Overdrev 144 Hjortespring, vest – Jonstrup Vang 605 Vallensbæk – Store Vejleådal – Tranegilde 1066 Smør- og Fedtmosen 627 Ved Edelgave Gods 868 Fugle ved Præstesø i Værløse 469 Frederiksdal Skov 4810 Herstedøster og Herstedvester 8811 Risby – Porsemosen – Vestskoven 9012 Vedbæks landsteder 1613 Dragør – Store Magleby 13214 Kirke Værløse – Ryget – Farum Sø 5015 Ledøje Landsby 9216 Vaserne – Frederikslund Skov ved Holte 1817 Gentofte Sø – Brobæk Mose 3018 Rundt om Kongelunden 13019 Lille Hareskov – Egebjerge 6420 Brøndbyøster – Brøndbyskoven – Vestvolden 7421 Torslunde – Torsbro Vandværk – Benzondal 10822 Avedøre – Brøndby Strand 118161Cykelture57 182413123456789101112131415161718192021222324Vedbæk – Grisestien – Bøllemosen 20Lyngby Åmose – Frederiksdal 34Albertslund – Store Vejleå – Strandparken 110Strandparken – fra havn til havn 120Hedeland 112Ballerup – Store Vejleå – Albertslund 94Sydamager 134Skovbrynet – Ballerup 54Hjortespring øst 66Hjortespring vest 68Rundt om Bagsværd Sø og Lyngby Sø 36Københavns Befæstning, Lyngby-Klampenborg 32Langs Mølleåen fra Sorgenfri til Skodsborg 38Københavns Befæstning, Vestvolden Syd 76Københavns Befæstning, Vestvolden Nord 78Ballerup – Ledøje – Veksø 96Skovlunde – Herstedøster – Skovlunde 80Værløse – Søndersø – Sækken – Farum 52Vestegnens gravhøje 98Københavns Befæstning, Lyngby-Husum 40Åmarken – Brøndby Strand 122Skodsborg – Holte 22Avedøre – Vestamager 124Amager Strandpark – Dragør 136