DEN FORSVUNDNE TRONARVING - Ove von Spaeth - Visdomsnettet
DEN FORSVUNDNE TRONARVING - Ove von Spaeth - Visdomsnettet
DEN FORSVUNDNE TRONARVING - Ove von Spaeth - Visdomsnettet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
www.VisdomsNettet.dk
OVE VON SPAETH<br />
DenForsvundne<br />
Tronarving<br />
ATTENTATET PÅ MOSES<br />
3 / Moses' Skjulte Krig før og under Exodus Genopdaget<br />
Oldtidens tekster afspejler, at Moses som<br />
en udstødt egyptisk prins suverænt udnyttede<br />
Mellemøstens historiske spændingsfelt i vedholdende<br />
forsøg på at genvinde sin adkomst til faraotronen...<br />
www.VisdomsNettet.dk
<strong>Ove</strong> <strong>von</strong> <strong>Spaeth</strong>: "Den Forsvundne Tronarving: Attentatet på Moses, 3 -<br />
Moses’ Skjulte Krig før og under for Exodus Genopdaget".<br />
Sats: Tommar Grafisk, København<br />
Trykkeri: Olesen Offset, Viborg<br />
Diagrammer, landkort, redaktion, design: cypyright <strong>Ove</strong> <strong>von</strong> <strong>Spaeth</strong><br />
Mekanisk, fotografisk, elektronisk, fonografisk og enhver anden,<br />
også fremtidig, form for gengivelse, indlagring og udnyttelse af denne<br />
bog, eller dele deraf, til offentlig eller privat brug, såvel som udlejning<br />
og anden cirkulation, eller handel i andet omslag end udgiverens, og<br />
uden at nærværende klausuler er opfyldt, er - iflg. lov nr. 158 af 31. maj<br />
1962 og overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan<br />
samt iflg. internationale regler for ophavsret (Bern-konventionen etc.)<br />
- ulovlig uden forfatterens skriftlige forhåndstilladelse (henv. via<br />
forlaget).<br />
Uddrag som citater til brug for artikler er tilladt, når kilden<br />
angives. Retten til udnyttelse af bogens konklusioner og komposition,<br />
egne oversættelser, astronomiske og tekniske beregninger, tidstabeller<br />
og genealogiske diagrammer etc. - til brug for fiction, romaner, film,<br />
teater, radio, tv, cd-rom, internet eller andre medier, og til andre former<br />
for drama såvel som dokumentarfremstilling og anden udnyttelse af<br />
bogens indhold - er alt tilsvarende beskyttet og forbeholdt forfatteren.<br />
Copyright (c) 1985 & (c) 2001 by: <strong>Ove</strong> <strong>von</strong> <strong>Spaeth</strong><br />
ISBN 87- ?????<br />
C.A. Reitzels Forlag: 2001<br />
(Nørregade 20, DK-1165 København K)<br />
Omlsagets ill.: Farao stående i sin stridsvogn stod i spidsen for hæren<br />
var en tradition under egyptiske felttog - og genkendes i Bibelens omtale<br />
af opgøret ved Moses’ og israelitternes udvandring.<br />
Af forfatteren til denne serie er i alt følgende, selvstændige<br />
bind udkommet eller under forberedelse - de kan alle læses<br />
uafhængigt af hinanden - se individuel omtale sidst i bogen.<br />
Supplerende information om serien, anmeldelser, debat og<br />
arkiv på web-site: www.Moses-Egypt.net<br />
DE FORTRÆNGTE OPTEGNELSER - Attentatet på Moses; 1<br />
GÅ<strong>DEN</strong> OM FARAOS DATTERS SØN - Attentatet på Moses; 2<br />
<strong>DEN</strong> <strong>FORSVUNDNE</strong> <strong>TRONARVING</strong> - Attentatet på Moses; 3<br />
<strong>DEN</strong> HEMMELIGE RELIGION - Attentatet på Moses; 4<br />
PROFETEN SOM UKENDT GENI - Attentatet på Moses; 5
Indhold<br />
1. DEL<br />
1: MOSES - EN <strong>TRONARVING</strong> I EKSIL 13<br />
Kuppet og forbandelsen mod Moses<br />
2: Udmattelsesstrategien - og den mystiske koordinator 19<br />
Mærkelig tvang bag faraos felttog. - Pendul-taktik. - Tuthmosis III’s skjulte fjende<br />
3: Spillet ingen vandt 28<br />
Faraos propaganda ledte forskning på vildspor. - Moses ramt af egne metoder<br />
4: Den onde bror - og forbundsfællernes flugt 32<br />
Kontroversielle overleveringer fra Indien om Moses. - Moses’ venner i græske sagn<br />
5: Danaernes gaver - efter Tuthmosis III’s strid i 19 år 47<br />
Udenlandske baser for Moses forbundsfæller. - Egyptisk kultritual medbragt på flugt<br />
2. DEL<br />
6: DET ENDELIGE OPRØR - HEBRÆERNES STORE CHANCE 59<br />
De nye muligheder for at genvinde tronen. - Den hårde farao<br />
7: Kanaanæiske konger skulle støtte Moses’ oprør 63<br />
Moses’ oprør og den nye religion. - Kanaanæisk alliance med Moses<br />
8: Forårsofferet 69<br />
De lange knives nat i den første påske. - Blod på dørstolper til magisk beskyttelse<br />
9: Den nye farao på tronen næste morgen 76<br />
Historisk bevis for at faraos død var samtidig med udvandringen?<br />
10: Skysøjlen om dagen, ildsøjlen om natten 86<br />
Moses’ mislykkede comeback. - Moses’ strategiske evner i anvendelse<br />
11: Israelitternes gådefulde antal og opholdssteder 100<br />
Moses’ etablering af skjulte, strategiske baser<br />
12: Magiske midler brugt i striden mellem farao og Moses 105<br />
Egyptens ti plager og faraos magikere. - Magien med navnene<br />
13: Nationalklenodie til magisk beskyttelse 113<br />
Josefs mumie på afveje?<br />
14: Guldkalven - en eksport fra egyptisk kult? 117<br />
Egyptiske kultritualer medbragt på flugten. - Danaernes guldkalv<br />
15: Til hvem var det forjættede land lovet? 121<br />
Det store dilemma. - Uden land nogetsteds<br />
16: Moses’ egyptiske specialkorps 128<br />
De gådefulde levitter. - Var alle israelitiske stammer hebræiske?<br />
17: Nederlaget 137<br />
Moses trængt afgørende bort. - Anti-egyptisk opstand opløses, Moses står alene<br />
3. DEL<br />
18: TOG BYENS MUR SKAL FALDE SAMMEN 151<br />
Slaget om Jeriko endelig bestemt. - Astronomi og arkæologi viser Moses’ tidsalder<br />
19: Den dag da Solen stod stille 104<br />
Kode i Bibelen løser astronomisk gåde. - Sjældent himmelfænomen dateres præcist<br />
20: Moses’ historiske eksistens genetableret 172<br />
Moses’ isolerede position fremmede hans nye religion. - Forbandelsen ophævet<br />
APPENDIKS: Alfabetet og Moses’ allierede 183 - Historisk krydspunkt 194
FORORD: Denne revurdering af Moses’ baggrund og tidsalder er funderet i tværvidenskabelig<br />
kulturhistorisk forskning, sammenfattende arkæologiske fund, tekstforskning og<br />
astronomisk datering sat i relation til Bibelen, rabbinerskrifter og oldtidsforfattere. Mange<br />
overleveringer og fund er for første gang sat i større sammenhæng og må bedømmes ud fra<br />
helheden, da bogen ikke er baseret på enkeltstående kilder eller afgørelser, men på fremlæggelse<br />
af en lang række indicier; disse kan betragtes som "tilbud" - til videre udforskning.<br />
Bogen læses uden videnskabelige forudsætninger, og er ikke forsøg på "levnedsskildring"<br />
af Moses, "documentary fiction" eller modebetonet historiefremstilling. Et noteapparat<br />
er udeladt til fordel for sammenhæng og læseforløb. I stedet er notemateriale indarbejdet<br />
som læsestof i den fortløbende fremstilling; kildereferencer nævnes direkte på stedet og kan,<br />
ligesom ved resuméer, Tillæg og Appendiks, efter behag forbigås eller udnyttes i videre dokumentation.<br />
Dertil er fremlagt en omfattende bibliografi med bogens oplysninger yderligere<br />
dokumenteret og med vidtgående specificering i emneområder, så verifikation lettes.<br />
Den britiske egyptolog Alan H. Gardiners transskription af egyptiske navne er foretrukket.<br />
Astronomiske oplysninger findes bag i bogen.<br />
En række forskere og fagfolk har fra deres videnskabsområder imødekommende bidraget<br />
med vejledning, kritik, modargumenter og opmuntring. Disse eksperter har naturligvis intet<br />
ansvar for anvendelsen af deres oplysninger. En særlig tak rettes til:<br />
Historisk astronomi: dr.scient. Kristian Peder Moesgaard, Institut for de Eksakte Videnskabers<br />
Historie, Aarhus Universitet, - direktør for Steno Museet, Danmarks Videnskabsmuseum.<br />
Egyptologi: dr.phil. h.c. Erik Iversen, tidl. Ægyptologisk Institut, Kbh. Univ.; mag.art.<br />
Eva Richter Ærøe, tidl. Carsten Niebuhr Instituttet, Københavns Universitet.<br />
Hebraisk filologi, hebraiske/græske bibeltekster og Talmud-skrifter: fagreferent Egon<br />
K. Keck og rab. S. Heimann, begge tidl. Judaistisk Afd., Det Kgl. Bibliotek, København;<br />
relgionshistoriker og semitisk filolog Jens-André P. Herbener, Det Kgl. Bibl. København.<br />
Josefus-forskning: dr.theol. Per Bilde, Religionsstudiet, Aarhus Universitet.<br />
Bibelforskning: tidl. overrabbiner Bent Melchior, København; fagreferent cand.theol.<br />
Jakob H. Grønbæk, tidl. Det Kgl. Bibliotek, København.<br />
Græsk filologi og mytologi: univ.lekt. Leo Hjortsø, Inst.f. Græsk og Latin, Kbhs.Univ.<br />
Historie: cand.mag. Jens Jørgensen, historiecensor v. Kbhs., Aarh. og Odense Univ.<br />
Militærstrategihistorie: oberst, cand.phil. Michael H.Clemmesen, tidl. Forsvarsakademiet.<br />
Glaciokronologi: Claus Hammer, Geofysisk Afd., Niels Bohr Instituttet, København.<br />
Jødiske/mosaiske kalenderprincipper: overrabbiner Bent Lexner, København.<br />
Astronomiske beregninger: univ.lekt. Leif Kahl Kristensen, Fysisk Institut, Aarhus<br />
Universitet; magister K.A.Thernøe, tidl. Fysisk Institut, Danmarks Lærerhøjskole, Kbh.;<br />
univ.lekt. Kyril Fabrin, Aalborg Universitet; astronom H. Quade Rasmusen, Kalundborg;<br />
astronom F. Richard Stephenson, University of Durham, England; astronom David Dunham,<br />
US Naval Observatory, Washington DC, USA.<br />
Også tak til: forskningsbibliotekar Eva Bjørnbøl, Cairo; Marianne Illum; Bodil Eeg<br />
Neumann; idéhistoriker, red. Rune Engelbreth Larsen; cand.jur. Jannie Fursund; Asmus<br />
Koefoed; journalist Karine Smidth; Evan Bogan; Det Kgl. Bibliotek og Universitetsbibliotekets<br />
2. afd.; for edb-specialprogram fra Laurids Pedersen, Nysted; og for astronomiske<br />
computerberegninger af Jarl Hansen, KironGlobal Ltd., Coín, Spanien.<br />
O.v.S.
Introduktion<br />
1.<br />
En utrolig herlig oplevelse hvert eneste minut i selskab med denne bog<br />
om Moses og datidens omvæltende politiske spil i Mellemøsten - et banebrydende<br />
værk med revolutionerende resultater, og hele tiden udviklet<br />
på et seriøst og sobert forskningsarbejde.<br />
<strong>Ove</strong> <strong>von</strong> <strong>Spaeth</strong>’s værk er resultatet af en arbejdsindsats med et kvalitetsgrundlag,<br />
der i alle sammenhænge må aftvinge respekt. Et velkomponeret<br />
og velafbalanceret projekt, der bygger på en årelang - national<br />
som international - forskning.<br />
Uvurderlig vigtig forskning ville stadig ligge gemt i støvede arkiver,<br />
hvis ikke <strong>Ove</strong> <strong>von</strong> <strong>Spaeth</strong> havde gravet de rette steder og med den særlige<br />
fornemmelse for tingene præsteret en fremlæggelse af afgørende,<br />
men hidtil mindre kendt, historisk materiale.<br />
Stringent og logisk opbygget, med fornem underbyggelse på velvalgte<br />
kilder prioriteret så der ikke forfaldes til så mange ekstra detaljer,<br />
at overblikket svækkes. Fremstillingen er i tekst og ordvalg fortrinlig.<br />
Samtidig spændende som en bedre kriminalroman.<br />
Også indblikkene i de tidlige forbindelser mellem Egypten og førklassisk<br />
græsk kultur er givende og fornyende.<br />
De forskellige afsnit, som bygger på rent historisk materiale, rummer<br />
alle de bestanddele, der gør forfatterens analyser og arbejdsteorier<br />
videnskabeligt veldokumenterede og velfunderede.<br />
Jens Jørgensen<br />
Historiker, cand.mag., tidl. historiecensor ved Københavns, Aarhus og Odense<br />
Universitet<br />
2.<br />
Dette tredje bind af forskeren <strong>Ove</strong> <strong>von</strong> <strong>Spaeth</strong>s voluminøse værk om<br />
Moses handler om den centrale periode af Moses’ liv, hvori han som 40årig<br />
flygter fra Egypten, til han som den store, profetiske lederskikkelse<br />
for det israelitiske folk dør i en alder af cirka 120 år ved indgangen til<br />
Kanaan.<br />
For blot nogle få århundreder tilbage herskede der almindeligvis ingen<br />
tvivl om, at denne beretning, sådan som de fleste kendte den fra Bibelen,<br />
var historisk korrekt fra ende til anden. Men med oplysningstiden
lev der efterhånden sået større og større tvivl om dette billede i takt<br />
med, at den historisk-kritiske videnskab langsomt, men uafvendeligt<br />
greb om sig. Bl.a. afviste flere og flere forskere, at israelitternes indvandring<br />
i Kanaan lod sig tidsfæste i overensstemmelse med Bibelens egen<br />
kronologi, dvs. i slutningen af 1400-tallet f.v.t. Derimod anså man af forskelligartede<br />
årsager tiden under den egyptiske farao Ramses II henimod<br />
slutningen af 1200-tallet f.v.t. for et mere sandsynligt dateringsmæssigt<br />
fikspunkt.<br />
Men snart skulle det imidlertid blive klart, at man heller ikke i denne<br />
tidsepoke kunne finde belæg for, at der her skulle have foregået en<br />
omfattende udvandring fra Egypten og senere hen en massiv erobring af<br />
Kanaan - i hvert fald ikke uden at underkaste det voksende arkæologiske<br />
og epigrafiske materiale og ikke mindst den bibelske fortælling et veritabelt<br />
prokrustesarbejde. Bl.a. dette forhold har i indflydelsesrige dele af<br />
den moderne teologiske bibelforskning nu ført til, at Moses opfattes som<br />
en mytisk eventyrskikkelse, der aldrig har eksisteret, men som ud fra<br />
specifikke religionspolitiske overvejelser blev opfundet nogle få hundrede<br />
år før vor tidsregnings begyndelse.<br />
I den nyeste forskning er denne skæbne ikke blot overgået Moses,<br />
men også hovedsubstansen i israelitternes historie, således som den<br />
fremstilles i Bibelen. Den overordnede konklusion på denne opfattelse<br />
af Moses er, at den titaniske impuls, der dannede grundlag for fremkomsten<br />
af tre verdensreligioner, jødedommen, kristendommen og islam,<br />
i sidste ende baserer sig på en omhyggeligt iscenesat fantasifigur.<br />
Med en komets kataklysmiske kraft sprænger <strong>Ove</strong> <strong>von</strong> <strong>Spaeth</strong>s bog<br />
en gabende revne i denne forskningskonstruktion. Med et fordomsfrit<br />
skarpsyn - med noget i vore dage så usædvanligt kættersk som evnen til<br />
selv at tænke - dokumenterer forfatteren således talrige spektakulære<br />
sammenfald mellem bl.a. astronomihistoriske dateringer, oldegyptiske<br />
inskriptioner, forskelligartede antikke skrifter, bibelske og oldgræske<br />
"myters" fortællinger såvel som arkæologiske udgravninger fra det gamle<br />
Palæstina; overensstemmelser, der efter al historisk sandsynlighed<br />
ikke kan være ganske tilfældige. På grundlag heraf sammenfatter han et<br />
billede af Moses’ centrale rolle i israelitternes tidlige historie, der i detalje-<br />
og tankerigdom, plausibilitet og originalitet måske ikke tidligere er<br />
set.
Derfor repræsenterer <strong>Ove</strong> <strong>von</strong> <strong>Spaeth</strong>s afhandling potentielt set også<br />
en af de mest eksplosive teser i Den Hebraiske Bibels forskningshistorie.<br />
Netop af denne årsag er der næppe tvivl om, at forfatteren - når han<br />
ikke længere kan ignoreres - vil blive overfaldet af en hærskare af akademikere,<br />
der vil føre den universitære selvlegitimations bitre krig imod<br />
denne uortokse outsider. Som al erfaring viser, synes et reaktionsmønster<br />
af denne karakter imidlertid at være enhver ægte foregangsmands<br />
lod - og uomtvistelige kendemærke.<br />
Afslutningsvis skal læseren dog advares. Denne bog er et Columbus’<br />
æg og kan som sådan næppe læses, uden at man tvinges til at ændre sit<br />
syn på de bibelske skrifter.<br />
Jens-André P. Herbener<br />
Cand.mag. i religionsstudier og semitiske sprog,<br />
Projektleder ved ny, videnskabelig oversættelse af Den Hebraiske Bibel<br />
(Det Gamle Testamente) til dansk
"...Moses afviste, da han var kommet i moden alder, at blive<br />
kaldt Søn af Faraos Datter...".<br />
Hebræerbrevet, 11,24
1. DEL
Flere af Moses’ forbundsfæller flygtede til søs fra Egypten samtidig med Moses’ flugt<br />
- ifølge oldtidsforfatteres gengivelser fra ældre egyptiske kilder.
1. KAPITEL<br />
Moses - en tronarving i eksil<br />
En højspændt dramatisk episode blev vendepunktet i Moses’ liv ved<br />
Egyptens hof for 3.500 år siden. Hændelsen er ikke omtalt i den<br />
endelige version af Bibelen. Men i overleverede optegnelser, der<br />
bevaredes hos rabbinerne og oldtidens forfattere samt i egyptiske kilder,<br />
kan der stadig findes afslørende oplysninger. Heri afdækkes, at der ved en<br />
skjult paladsrevolution blev opbygget en intrige med en mordanklage<br />
imod Moses. Efter en symbolsk henrettelse af ham, hvor hans status og<br />
prinselige titler blev destrueret, måtte han flygte til et fjernt eksil.<br />
Dele af selve forløbet er gengivet i de to forudgående bind, men der<br />
er særlige tilføjelser: Moses blev ved denne skinhenrettelse udsat for en<br />
rituel forbandelse - også for at afskrække andre fra at hjælpe ham. Det<br />
var et led i en større aktion, der sammen med opløsningen af hans navn<br />
skulle reducere hans politiske chancer for nogen sinde at overtage faraotronen.<br />
Således blev hans navn og status udslettet, så det i selve Egypten<br />
siden hen skulle blive svært at genfinde sporene af Moses’ eksistens.<br />
Denne omvæltende intrige med skinhenrettelse og landsfordrivelse<br />
blev nu selve vendepunktet i Moses’liv. Fra dette øjeblik, længe før åbenbaringen<br />
ved "den brændende tornebusk", påbegyndtes en kurs, der senere<br />
medførte, at forhold i selve verdenshistorien tog en anden retning.<br />
Dermed sluttede Moses’ liv i Egypten som faraoprins og tronkandidat<br />
- ifølge overleveringerne hos oldtidens forfattere og i de oldtidstekster,<br />
der blev til de ældste dele af de såkaldte rabbinerskrifter. Ud over at<br />
Bibelen ikke nævner episoden med skinhenrettelsen, omtaler den stort<br />
set heller ikke de mange år mellem Moses’ fødsel og hans flugt til udlandet.<br />
På sporet af Moses’ skæbne - og exodus<br />
Opsporingen af "den glemte fejde", hvis elementer nu er tilgængelige, leder<br />
frem til Moses’ vedholdende og ekstreme opgør med to af Egyptens<br />
stærkeste faraoner og afdækkes i sit eventyrlige og dramatiske forløb.<br />
Disse hidtil ubelyste handlinger foregik i den kun sparsomt beskrevne<br />
periode af Moses’ liv, nemlig også de fleste af årene efter hans flugt fra<br />
Egypten og senere igen efter israelitternes udvandring fra dette land.<br />
Idet et grundlag i gamle israelitisk-jødiske overleveringer om Moses<br />
- fra samme tid som den ældste kerne i Bibelens Mosebøger - således<br />
13
lev bevaret i de jødiske rabbineres skrifter i senere tider, træder flere<br />
nye opsigtsvækkende træk frem, og Bibelen og oldtidsforfatternes beretninger<br />
viser en bestyrkende sammenhæng hermed. Det sjældne materiale<br />
sættes i direkte relation til arkæologien og til den mere præcise datering<br />
fra analyse af kontrollerbare astronomiske oplysninger i de gamle<br />
tekster samt til de egyptiske data. Dvs. at forløbet kan vurderes netop på<br />
baggrund af et langt mere vidtspændende historisk kildeniveau end Bibelens<br />
alene.<br />
Under sit eksil var Moses på flugt i næsten 40 år - det fortæller rabbinerskrifterne<br />
og det Nye Testamente. Sidstnævnte tekster tilføjer, at da<br />
han til sidst ankom til Jethro på Sinai, tog folk i disse egne tilmed afstand<br />
fra Jethro "...som om han var bandlyst...", hvilket kan antyde datidens<br />
opfattelse af rækkevidden af den stærkt magiske bandlysning af Moses.<br />
Undersøgelsen af Moses’ egentlige virke i Egypten i disse "skjulte"<br />
år, har allerede i seriens forudgående bind - ved sammenføring af ikke<br />
tidligere anvendte data - åbnet for indblik i nye sider af hans skæbne.<br />
Herved er fremkommet flere brikker, der kunne bidrage konkret til en<br />
udvidelse, i realiteten en reform, af efterverdenens billede af Moses.<br />
Hvad siger Bibelen om Moses i Egypten?<br />
Først kan det være hensigtsmæssigt med en koncentreret oversigt over<br />
Bibelens kendte begivenheder om Moses’ liv i rækkefølge:<br />
1. Tre måneder efter sin fødsel i Egypten blev Moses sat ud i en papyrusflettet<br />
ark/kiste på Nilen og derefter taget op af kongens datter,<br />
der opdrog ham som sin søn. Men næsten 40 år gammel måtte Moses<br />
flygte fra faraos hof til udlandet efter en episode, der fremstår<br />
som "uagtsomt manddrab" (hvorefter ovennævnte skinhenrettelse af<br />
ham blev iværksat).<br />
Under sit mangeårige eksil opholdt Moses sig til sidst på Sinaihalvøen<br />
hos præsten Jethro og giftede sig med en af dennes døtre.<br />
Her på Sinai fik Moses en åbenbaringsoplevelse; den blev optakt til<br />
hans religionsreform, hvor - for første gang hos et helt folk - læren<br />
om én (skaber)gud skulle afløse dyrkelsen af mange guder.<br />
2. Herefter gjorde han sig i selve Egypten til leder af en stor hebræisk<br />
folkegruppe, der - ifølge flere slægtsregistre i Bibelen - havde boet i<br />
dette land i fire generationer. Under de påfølgende forhandlinger afviste<br />
Egyptens konge, omtalt med titlen farao, hårdt Moses’ krav om<br />
fri udvandring for hebræerne og deres tilhængere, nu under ét benævnt<br />
israelitter.<br />
For at lægge pres på den pågældende farao advarede Moses om en<br />
række katastrofer; og da disse plager ramte Egypten, gav farao efter,<br />
så israelitterne kunne drage bort. Ved afrejsen indstiftedes den stadig<br />
eksisterende påskefest. Da farao snart fortrød sit tilsagn, fik Moses<br />
14
og israelitterne kun kort forspring, men undslap over Røde Havet til<br />
Sinai.<br />
3. Hermed var exodus, udvandringen, i gang - og blev den siden hen så<br />
berømte ørkenvandring, der kom til at vare op imod 40 år. I det første<br />
af disse år, under et ophold ved et bjerg, igen på Sinai, fremsatte<br />
Moses for folket sin religionsreform kombineret med en lovgivning,<br />
heriblandt "de ti bud". Derefter fortsattes ørkenvandringen.<br />
Efter de mange år i ørkenen - og til sidst Moses’ død - invaderede<br />
israelitterne Kanaan, dvs. Palæstina/Israel-området. De blev anført<br />
af den af Moses udpegede efterfølger Joshua, og bosatte sig herefter<br />
i landet.<br />
Tidspunktet afgørende for Moses’ virke<br />
Men har den fantastiske og skelsættende udvandring, exodus, overhovedet<br />
fundet sted? Her vil blive afdækket en række overraskende og hidtil<br />
upåagtede forhold i forbindelse med Moses’ skæbne ved exodus, nemlig:<br />
a) Moses’ konkrete støtte i en fælles front med de egyptiske nabostaters<br />
oprør imod Tuthmosis III; b) opsporing af disse Moses’ forbundsfæller<br />
blandt flere østlige Middelhavsfolk; samt c) et fortsat oprør<br />
efter exodus.<br />
Den kendte Moses-beretning suppleres af de gamle ikke-bibelske<br />
kilder med mange afgørende informationer. Samlet i en helhed, aftegner<br />
der sig et logisk sammenhængende hændelsesforløb, der passer med<br />
data fra nutidens videnskabelige landvindinger inden for oldtidsforskningen.<br />
Men først og sidst må tidsbestemmelsen fastslås over for det eksisterende<br />
virvar, nemlig forskningens problem angående en tidlig- eller<br />
sen-datering (high- eller lowdatering). Sandheden er, at man aldrig har<br />
kunnet bevise nogen præcis datering af faraoner i 1400-tallet f.Kr. og af<br />
israelitternes udvandring fra Egypten (se mere i Appendiks 3). I bogen<br />
er der - tilsvarende i forudgående bind - brugt den omdiskuterede, tidlige<br />
(high-)tidsramme.<br />
Denne datering er bl.a. baseret på egyptiske optegnelser om "kalender-stjernen"<br />
Sirius. Den egyptologiske autoritet Alan H. Gardiner gik<br />
ind for en sådan tidlig datering, hvilken ligger nær denne bogs placering<br />
af tiden; det samme gælder f.eks. hos mange franske egyptologer.<br />
Men den tidsramme modstrides af forskere, der fastholder lowdateringer,<br />
hvor man som forslag ofte har valgt 1479 f.Kr. til året for Tuthmosis<br />
III’s tronbestigelse. Flere har tilmed valgt en sen tid, nu i 1200-tallet,<br />
under Ramses II, til at være perioden med israelitternes udvandring<br />
under Moses’ ledelse. Dette naturligvis forudsat, at Moses stadig regnes<br />
for en historisk skikkelse og ikke en mytefigur, som det ses i visse nyere<br />
hypoteser.<br />
15
Dog, i sidstnævnte tilfælde har man derfor ikke kunnet vise Moses’<br />
historiske eksistens - fordi han er dateret for sent i tidsregningen. Manglen<br />
på "fysiske" indicier om Moses, og exodus, fra disse sene ukonkrete<br />
perioder har bevirket, at han er blevet betegnet som en urealistisk opfindelse:<br />
altså et cirkelbevis, et faktum der ikke bliver konfronteret.<br />
Derimod er den tidlige tidsramme, som bogen bruger, bl.a. baseret<br />
på præcis astronomisk datering (se især kap. 18), hvilket, sammen med<br />
det øvrige materiale, udviser stor sikkerhed og bestyrkelse. Dertil bygges<br />
der ikke alene på nyeste forskning, for også flere ældre oversete data<br />
kan nu revurderes i den større sammenhæng, der her er blevet blotlagt.<br />
*<br />
RESUMÉ AF BIND 1 OG 2: Kuppet og forbandelsen<br />
Opsummering fra BIND 1:<br />
1. fase: I de gamle optegnelser kunne afdækkes, at Moses var søn af Faraos<br />
Datter, Hatshepsut. Han var både født, uddannet og pro forma kronet tidligt til<br />
engang at skulle overtage tronen. Da Hatshepsuts halvbror og gemal, Tuthmosis<br />
II, døde cirka 1509 f.Kr., har ledende grupper i det magtfulde og voldsomt voksende<br />
Amonpræsteskab grebet ind i tronfølgepolitikken og modsat sig, at Moses<br />
kom på tronen. Et forsøg på at underløbe deres hensigt sandsynliggøres som<br />
en af årsagerne til, at Hatshepsut fortsatte som enkedronning-regent i syv år for<br />
derefter (cirka 1502 f.Kr.), tilsyneladende i en overrumplingsmanøvre, at tage<br />
det usædvanlige skridt at lade sig krone som - kvindelig - farao.<br />
2. fase: Rabbinerskrifterne omtaler Faraos Datters indsats for at støtte Moses’<br />
status som tronkandidat, især i hans drengeår. Men sagen var svært gennemførlig,<br />
så hun måtte diskret gemme hans tronkandidatur ved at give ham de<br />
mest indflydelsesrige embeder, mens de ventede på bedre tider.<br />
3. fase: For at føre stærkere modspil mod Hatshepsut havde en del af præsteskabet<br />
udset sig en ny tronfølger: En yderst tyndblodet kongeætling, nemlig<br />
en yngre, stadig umyndig søn (den senere Tuthmosis III) som Tuthmosis II havde<br />
fået med sin haremskvinde Iset. Og i den konflikt ser vi baggrunden for den<br />
skjulte paladsrevolution, en udspekuleret intrige, der udløste attentatet på Moses<br />
- hvilket skulle forhindre ham for altid i at opnå Egyptens trone.<br />
Opsummering fra BIND 2:<br />
I 2. bind blev Moses yderligere identificeret, nemlig som Egyptens mægtigste<br />
mand efter farao, Senmut, der bl.a. var indehaver af just de embeder, som kronprinser<br />
normalt havde. (Dog kan seriens øvrige bøger læses uafhængigt af denne<br />
bestyrkede konstatering og uden at antage Moses som værende Senmut).<br />
4. fase: Det er et historisk faktum, at tidlige spor af "monoteisme" (egentlig<br />
monolatri) med læren om én udvalgt (skaber)gud fremfor de øvrige guder kendtes<br />
i Egypten bl.a. netop i 1400-tallet f.Kr. Dvs. på Moses’ tid. Han ville - ifølge<br />
oldtidsforfatterne - opstille sine egne ideer om reformering i den egyptiske<br />
16
eligion. Præsteskabet har da haft indlysende gode grunde til at beskytte sig.<br />
5. fase: Hatshepsut fulgte i 1493 f.Kr. de egyptiske kongers tradition for en<br />
såkaldt Sed-festival, et fornyelsesjubilæum. Her kulminerede præsteskabets<br />
modstand. Den nu nær 40-årige Moses anklagedes for drab. En beskåret udgave<br />
af intrigen omtales i Bibelens "2. Mosebog" (2,11-14). Men rabbinerskrifterne<br />
viser en fuldt forberedt situation, et regulært frame up, hvor to hebræiske<br />
mænd lokkede Moses i en fælde og vidnede imod ham.<br />
6. fase: Dog, Moses’forholdsregler mod at blive dræbt medførte, at han i stedet<br />
underkastedes en symbolsk henrettelse. Her fortabte han sine høje poster og<br />
blev "bandlyst" for at hindre forsøg på at genoptage tronkandidaturet. Han måtte<br />
straks flygte fra Egypten som fredløs; og hans officielle identitet som prins,<br />
Faraos Datters søn og tronkandidat blev destrueret som følge af skinhenrettelsen<br />
og den tilknyttede magiske forbandelse. Dertil skulle alle spor af ham slettes.<br />
Hatshepsuts magt blev delvis overtaget af den unge Tuthmosis III, der var<br />
Moses’ "halvbror". Denne nye farao tog - ved et historisk kendt kup - i<br />
1488/1487 f.Kr. den totale magt fra sin på én gang faster, svigermor og proforma<br />
stedmor, Hatshepsut. Hun døde få måneder senere, under mærkelige og stadig<br />
ikke klarlagte omstændigheder.<br />
7. fase: Da Moses flygtede, tog han ikke straks til Sinai, men undslap først<br />
til Etiopien/Nubien. Herved undgik han Tuthmosis III’s forfølgelsestogt på Sinai.<br />
*<br />
Genopdagelsen af Moses’ tronfølgerstrid<br />
Mere end et årtusinde efter Moses’ tid blev det inden for jødisk tradition<br />
mindre bemærket, at Moses oprindelig var en egyptisk tronkandidat.<br />
Og i selve Bibelens Moses-beretning udelukkedes overleveringen om<br />
Moses’ skinhenrettelse, der havde medført, at han selv lige akkurat overlevede,<br />
mens hans officielle identitet i Egypten blev udslettet.<br />
Den omtalte fjernelse af Moses’ spor i Egypten har især bidraget til,<br />
at der i senere tider opstod vidtløftige teorier om ham. Derimod kunne<br />
en større erkendelse af "den egyptiske faktor"s markante tilstedeværelse<br />
bag hans liv og hele virke have givet Moses-opfattelsen bedre helhedslinjer<br />
at følge. Men dette er stadig stærkt underbelyst i nutidig forskning.<br />
Fremdrages hændelserne fra Moses’ skjulte år, åbner sig et medrivende<br />
forløb. Undervejs stiftes bekendtskab med: 1) hans politiske alliancer,<br />
som han fra sit eksil styrer for at angribe Tuthmosis III; 2) Moses’<br />
militært set yderst professionelle afledningsmanøvrer til under udvandringen<br />
at vildlede de forfølgende egyptiske tropper; 3)-4) hans hemmelige<br />
baser og vidtspændende kommunikationssystem; 5) hans fortvivlede<br />
situation i ørkenen, og undertiden problematiske forhold til israelitterne.<br />
Allerede ved datidens indstilling synes der til den magiske forbandelse,<br />
som skulle "opløse" Moses og fordømme hans virke, at være op-<br />
17
stået den kendte selvopfyldende effekt, så forbandelsen blev som en virkelighed<br />
for de, der fæstnede lid til den. Dette har givetvis selv hos modstandere<br />
af Egyptens nye hersker (Tuthmosis III) kunnet påvirke disse til<br />
at undgå engagement i, eller direkte støtte til, Moses’ aspirationer.<br />
Således forgæves fortsatte Moses i årevis fra eksilet sit oprør imod<br />
Tuthmosis III og dennes efterfølger Amenhotep II. Heri afsløres en ny<br />
side i oldtidshistorien - men hvor til sidst, trods Moses’ imponerende<br />
dygtighed, det overraskende resultat af alle de udmarvende anstrengelser<br />
og kampe blev meget mere anderledes, end nogen ville have forventet...
2. KAPITEL<br />
Udmattelsesstrategien<br />
- og den mystiske koordinator<br />
Den nye farao manifesterer sin styrke<br />
I det følgende fremdrages Moses’ rolle i hans hidtil glemte krig - i to faser.<br />
Først bekrigedes Tuthmosis III af Moses - og siden bekrigedes den<br />
efterfølgende farao Amenhotep II i forbindelse med exodus.<br />
At Moses i første del af sit eksil boede i Etiopien, er optegnet i mangfoldige<br />
rabbinerskrifter. De fortæller i detaljer om hans ophold, men ikke<br />
meget om hans beskæftigelse med egyptiske forhold. Dog er overleveringer<br />
herom gengivet af oldtidsforfattere, især i Alexandria.<br />
Her viser det sig ud fra bestemte begivenheder, at Moses i de første<br />
eksil-år må have søgt at holde sig nøje underrettet om den interne ændring<br />
af magtforholdene i Egypten og de udenrigspolitiske konsekvenser.<br />
Lige før Tuthmosis III’s "stille" kup i 1487 f.Kr. (6 år efter Moses’<br />
flugt), hvor denne nye farao afgørende fjernede Hatshepsut fra magten,<br />
var den i lang tid mindre benyttede egyptiske hær pludselig gjort kampklar.<br />
Tuthmosis III-gruppens velforberedte magtovertagelse anes bag<br />
dette. Magtovertagelsen blev gennemført ved en reorganisering af hæren<br />
med støtte fra præsteskabet - og samtidig var nye betroede mænd blevet<br />
indsat på vigtige poster.<br />
Hæren var således gjort klar til at blive benyttet i langt større omfang<br />
end i det forudgående næsten halve århundrede! Derfor må de ledende i<br />
præsteskabet bag magtændringerne have haft grund til at formode, at der<br />
snart ville blive brug for hæren. Selv om Hatshepsut stort set fastholdt<br />
fred under sit 22 år lange regime, forventedes der åbenbart nu uroligheder.<br />
Denne risiko var overhængende ved et faraoskifte, fordi et sådant<br />
skifte, set ude fra, kunne antages at indebære en svækkelse af landets ledelse.<br />
Med andre ord, hos kupmagere blandt præsteskabet og højtstående<br />
personer omkring den nye faraokandidat (Tuthmosis III) forventedes der<br />
et faraoskifte; og disse grupper var velforberedte. Men det var fjenderne<br />
i grænselandene også. Den "snigende" magtændring i Egypten intensiveredes<br />
gennem seks år efter den tronkandidat, vi kender som Moses,<br />
var blevet fortrængt, og situationen var ikke mere nogen hemmelighed i<br />
disse lande.<br />
Dette især fordi Hatshepsut i den tid undermineredes af Tuthmosis<br />
19
III, hvorved fredspolitikken fik mindre styring. Bl.a. begyndte Syrien at<br />
løsne sig, endda allerede før Hatshepsuts død nogen tid efter kuppet.<br />
For gennem disse år efter Moses’ flugt i 1493 f.Kr. har nyheder om<br />
sære tilstande ved faraos hof, hvor Hatshepsut isoleredes mere og mere,<br />
nået ud til nabolandene, og dermed til Moses, ad forskellige kanaler;<br />
f.eks. via Hatshepsut-tro personer, der frygtede det nye, snigende regime.<br />
Ved sit kup i 1487 f.Kr. reagerede den nye farao Tuthmosis III snarrådigt<br />
på den truende fare for oprør og iværksatte lynhurtigt hærens afmarch<br />
for at komme angribere fra nord i forkøbet. Hans inskriptioner<br />
fortæller om forløbet af dette første felttog, at han tog af sted "...i år<br />
22...". Det vides med sikkerhed, at års-angivelsen var Hatshepsuts år 22.<br />
Således udelod han her (sit) kongenavn i forbindelse med årstallet,<br />
hvilket ikke var unormalt i faraoners inskriptioner om mindre sager, men<br />
var højst usædvanligt i en betydningsfuld officiel beretning som denne.<br />
Som netop kendt fra talrige tilfælde under og især lige efter hans afgørende<br />
magtovertagelse ved Hatshepsuts år 22 - havde han fået dette år til<br />
at fremtræde, som om det var hans eget regeringsår nr. 22.<br />
At selve kongen stod i spidsen for hæren, var tradition. (Sveriges<br />
Karl XII, i 1700-tallet, var den sidste historiske konge, der optrådte således).<br />
Og Tuthmosis III førte sin hær op forbi den egyptiske grænsefæstning<br />
Sile og ankom ti dage efter til Gaza, på den fjerde dag i den<br />
egyptiske måned pakhons (april-maj), hvor han den dags aften deltog i<br />
en fest for sin tronbestigelse. Han havde da så travlt, at han ved sin ankomst<br />
til Gaza om aftenen ikke lod sig opholde af ceremonien, men allerede<br />
tidligt næste morgen var på vej med hæren til Nordpalæstina. På<br />
den 11. dag nåedes Jehem (Kahón) ved Karmelbjergryggens fod.<br />
Videre, og fortsat med denne hast, ønskede han at marchere den mest<br />
direkte rute - den smalleste og dermed farligste vej - mod en af oprørsalliancens<br />
stærke fæstninger Megiddo (egyptisk m-k-tj eller makida, nuværende<br />
Tell el-Mutesellim) med de høje, tykke mure.<br />
Den tids stærke befæstninger var svære at indtage, før udvikling af<br />
belejringsteknik. Dens beliggenhed - et højdedrag 30 km sydøst for Haifa<br />
ved højsletten ud for Karmelbjergryggen - var overordentlig vigtig,<br />
for herfra kontrolleredes to hovedveje: Gaza-Damaskus og Akko-Sikhem-Jerusalem.<br />
Dog er det nogle langt senere voldsomme israelitiske<br />
slag på slagmarken ved Megiddo-fæstningen, der hentydes til i bibeludtrykket<br />
"(H)armagedon-slag" (hebraisk har-Megiddôn’, ‘Megiddo-bjerget’).<br />
Korsriddere, og senere Napoleon, har kæmpet her - samt briternes<br />
general Allenby, der mod tyrkerne i 1918 brugte Tuthmosis’ overrumplingstaktik<br />
(se nedenfor).<br />
Megiddo skulle først overvindes, før Tuthmosis III kunne give sig i<br />
kast med den nordligere byfæstning Kadesh, kaldet Kinzu ved Orontes-<br />
20
floden i sydvestlige Syrien/Libanon (ikke at forveksle med byen Kadesh-Barnea<br />
ved Negev-ørkenen; begge steder var Kadesh, ‘hellig’, også<br />
navnet på en kanaanæisk gud). Kadesh var den stærkeste fæstning overhovedet<br />
i hele det asiatiske vestkystområde mellem Egypten og det nuværende<br />
Tyrkiet.<br />
Oprørsalliancens grupper rekrutteredes fra hele dette områdes lande<br />
og bystater, især Renzu som var egyptisk for Palæstina/Kanaan; og i Naharain,<br />
egyptisk for Syrien med staten Mitanni i nuværende kurdisk-syrisk<br />
område; samt i Fenshu-landene, dvs. Libanon-området (som grækerne<br />
senere kaldte Phoinike, Fønikien). I Palæstina foregik rekrutteringen<br />
i bl.a. Sakmi, dvs. Sikhem; desuden i Jursa, dvs. Palæstina-vestkysten<br />
syd for Joppa (Jaffa), hvor filistrene boede i hvert fald allerede i<br />
1400-tallet f.Kr.<br />
Men det var i Megiddos fæstning, at oprørsalliancens 330 konger og<br />
fyrster havde samlet sig i revolten mod Egypten. Ifølge Tuthmosis III’s<br />
indskrift var generalerne imod hans erobringsplan for Megiddo, idet hæren<br />
i bjergterrænet måtte bevæge sig i gåsegang ved den smalle Wadi<br />
‘Ara fra byen Aruna (‘Ara) - en afgjort svækkelse. Ifølge den amerikanske<br />
egyptolog J.H. Breasted’s "Ancient Records, II" (1906) indvendte<br />
generalerne:<br />
"...Vil ikke hest gå bag hest, og soldaterne på samme måde? Skal<br />
vor fortrop være i kamp, mens bagtroppen stadig er i Aruna?...".<br />
Tuthmosis III svor da en ed på at ville gå mod fjenden ad Aruna-vejen.<br />
Skønt egypterne på denne farlige vej alligevel mødte modstand, indtil<br />
bagtroppen fra Aruna kom til hjælp, lukkede byens forskrækkede forsvarere<br />
straks byportene i og måtte da hejse deres ydre hærs soldater over<br />
muren. Da Megiddo derpå blev overvundet, vandt Tuthmosis sin første<br />
og store sejr og fik rigt bytte, bl.a. 920 stridsvogne, hvilket antyder oprørshærens<br />
efter den tids forhold betydelige størrelse.<br />
De omliggende områders oprørske fyrster blev alle taget til fange i<br />
Megiddo-fæstningen. Kun den stærke konge af Kadesh undslap - det<br />
blev siden hen et alvorligt problem - men hans familie blev taget som<br />
gidsler.<br />
Den mærkelige tvang bag de mange felttog<br />
Dette første felttog måtte Tuthmosis III allerede efter nogle måneder afslutte<br />
i Megiddo for at haste hjem til Egypten. Hans store aktion blev<br />
faktisk afbrudt i utide, for han fik ikke ryddet op i området.<br />
Men en bestemt grund til hans ekstraordinære travlhed på dette togt<br />
havde fået ham til at spille højt spil ved at lade hæren gå mindre beskyttet<br />
den kortere vej til Megiddo: Han måtte hurtigst få afsluttet togtet for<br />
at tage hjem og kontrollere hjemmefronten, hvor der var gryende modstand<br />
og oprør. Hans inskriptioner prøver at lade det fremstå, som om<br />
21
han måtte hjem på inspektionsrejse - altså næppe sandsynligt midt under<br />
et afgørende felttog - og som vi skal se, gemte det på et alvorligt problem.<br />
Ved Tuthmosis III’s første togt havde kongen af Kadesh under sin<br />
deltagelse i forsvaret af Megiddo mesterligt benyttet sig af nogle ukonventionelle<br />
strategier for at udmanøvrere den egyptiske hær. Først efter<br />
yderligere fem felttog i de følgende otte år kunne Tuthmosis III i "år 30"<br />
(1479 f.Kr., dvs. år 8 efter sin egentlige magtovertagelse i Egypten) og<br />
på sit nu 6. felttog besejre også den stærke Kadesh-fæstning.<br />
Tuthmosis III, der herefter kunne blive tvunget til at nedkæmpe oprør<br />
"til evig tid", indså det nødvendige i at gå andre veje. Derfor, for at<br />
få de pågældende lande til at få bedre relationer til det egyptiske styre<br />
igen (som under Hatshepsut), lod han de nordsyriske kongers og fyrsters<br />
sønner føre som gidsler til Egypten. De blev sendt til opdragelse/uddannelse<br />
i Theben for at få et godt forhold til hans nye egyptiske regime - en<br />
metode også kendt i nyere tid hos de europæiske kolonimagter.<br />
Det gav først resultat, da de unge var blevet voksne 10-15 år efter;<br />
men var uden mærkbar effekt aktuelt, hvor de utallige oprør fortsatte.<br />
For selv efter indtagelsen af Kadesh var denne fæstning ikke ude af billedet,<br />
men vedblev at fungere som samlingssted for alliancen mellem de<br />
mange fyrster til deres gentagne oprør. Selv det 17. og sidste af Tuthmosis<br />
III’s felttog måtte rettes mod Kadesh og dets "stædige" forbund.<br />
Tuthmosis III blev således tvunget til at drage ud på hele 17 store<br />
felttog gennem de første 19 år efter Hatshepsuts død: Stort set hvert eneste<br />
efterår måtte han efter højst seks måneders felttog afbryde og vende<br />
tilbage til Egypten på "inspektion" både for at kontrollere lokale administrationscentre<br />
- idet hele situationen og dens baggrund indikerer interne<br />
skjulte oprør - og for at drage til rigets sydgrænse for at sætte direkte<br />
ind mod nubiernes oprør.<br />
At han hele tiden selv måtte tage affære, er sjældent kendetegnende<br />
for en dygtig administrator. For ingen anden farao var det så tvingende<br />
nødvendigt at rejse tværs gennem Egypten hvert halve år.<br />
Han har næppe haft én rolig dag - så snart en af de hyppige og aldrig<br />
ordentligt nedkæmpede opstande rejste sig nordpå, og han tog af sted og<br />
bekæmpede denne, så skete der uheldsvarslende ting enten på hjemmefronten<br />
eller ved sydgrænsen mod Nubien, hvorfor han måtte skynde sig<br />
tilbage og genvinde kontrollen. Men her fik han næppe heller ordentligt<br />
ryddet op, før han igen måtte af sted til en ny opstand i nord etc., etc.<br />
(Derimod var f.eks. hans byggeri i selve Egypten under hans fravær styret<br />
af en glimrende organiseret administration efterladt af Senmut).<br />
Ydermere, når han nedkæmpede oprør inde i de syriske områder,<br />
blev hans forsyninger afskåret i syriske havne ved oprør i kyststaterne.<br />
Derfor måtte Tuthmosis III først opbygge en flåde. Og han måtte endda<br />
22
gå så vidt ikke at lade skibsværfterne anlægge ved Egyptens Middelhavskyst,<br />
men langt inde i landet, hvor Nilen passerer Memphis, for at<br />
opnå beskyttelse mod kanaanæiske fyrsters raids.<br />
Først da hans voksende flåde vandt mere kontrol over den østlige del<br />
af Middelhavet, blev de kyststater, der støttede Kadesh, efterhånden<br />
holdt i ave. Det hele handlede desperat om kontrol, kontrol og atter kontrol;<br />
til forskel fra regimet under Hatshepsut, hvor forholdene havde fungeret<br />
stort set ved et fremragende diplomati - med gensidig tillid og respekt<br />
mellem Egypten, dets erobringer og deres omgivende stater.<br />
Den større viden om Tuthmosis III’s politik sætter rabbinerskrifters<br />
og oldtidsforfatteres oplysninger i nyt perspektiv, og kan i det følgende<br />
indkredse, på hvilken gennemtænkt måde Moses udnyttede situationen.<br />
Pendul-strategien<br />
Hvorfor drog Tuthmosis III ud på felttog så overvældende mange gange<br />
- hvad ingen anden farao før ham fandt nødvendigt? Der havde endda<br />
hidtil under Hatshepsuts dygtige ledelse, først som dronning-regent og<br />
siden som farao - og med undtagelse af to-tre mindre grænsestridigheder<br />
i Nubien - været fred og frugtbart naboskab gennem mere end 35 år.<br />
Under nabolandenes opstande mod Egyptens overherredømme var<br />
kongen af Kadesh en hovedperson. De fleste af Palæstinas, Libanons og<br />
Syriens småkonger deltog; og hele aktionen støttedes af kongerne i nord<br />
i det stærke Mitanni-rige, idet de ønskede at få Kadesh-området på deres<br />
side som bufferzone mod egypterne.<br />
Både i det systematisk gentagne mønster hos oprørerne og i Tuthmosis<br />
III’s pendulagtige togter skimtes konturen af en overordnet plan: Bl.a.<br />
den nævnte besynderlige regelmæssighed, hvormed Tuthmosis III næsten<br />
hvert eneste år gennem 19 år, dvs. i hele totredjedele af sine 32 års regeringstid<br />
efter Hatshepsut, uafladeligt var tvunget til igen og igen at tage<br />
ud på nye store felttog i nord eller syd for at holde sammen på riget.<br />
Opstandene var med et urværks præcision overordentlig fint koordineret<br />
i et djævelsk hårdt spil imod denne farao, der uden ophør forceredes<br />
af sted på ekstremt lange og udmattende marcher til oprørsbrændpunkter,<br />
som ustandselig flyttedes fra den ene ende af riget til den anden<br />
- dvs. en mere end 3.200 km’s rejse.<br />
Dette kunne næsten umuligt have stået på så vedholdende gennem de<br />
19 år, uden at der fandtes en genial koordinator, som kunne forene alle<br />
de forskelligartede nabolandes kræfter, men som også selv havde meget<br />
at vinde derved! Med andre ord, bag en sådan samordning af oprørskrige<br />
fra Mitanni til Negev i nord og i Nubien i syd, stædigt holdt i gang af<br />
ellers ofte indbyrdes ufredelige folkeslag, krævedes et mesterligt håndelag<br />
hos en diplomat og taktiker. Ud fra de kombinerede informationer<br />
(kildeoplysninger følger) tegner der sig denne situation:<br />
23
1. Den pludselige - og samlede - kanaanæiske opstand, den første i næsten<br />
et halvt århundrede, og hvor Tuthmosis III allerede inden for få<br />
uger efter Hatshepsuts død måtte prøve at komme en kanaanæisk invasion<br />
i forkøbet, viser: At kanaanæerne var blevet godt underrettet<br />
om Tuthmosis III’s snigende tronkup. De var indstillet på at udnytte,<br />
at han som ny farao opfattedes at stå svagt. Alene eller hver for sig<br />
ville de kanaanæiske fyrster næppe have vovet direkte at angribe giganten<br />
Egypten, men kun hvis det var et led i en større plan.<br />
2. At der har været en overordnet konspiration til at skabe en aldrig før<br />
set samling af opstand blandt ellers sjældent enige fyrster, fremgår<br />
bl.a. af en begivenhed i det sydlige Palæstina, hvor et af områderne<br />
ikke ville deltage. I modsat fald ville dette distrikt have båret en større<br />
risiko end de øvrige, fordi det lå tættest ved Egypten. Ifølge de<br />
egyptiske inskriptioner blev denne "uvillighed" til at gå imod Egypten<br />
ændret på grund af koalitionens infiltrering i distriktet, hvilket<br />
befordrede, at en borgerkrig brød ud. Hvorpå koalitionen hurtigt<br />
sendte tropper til at støtte oprøret, for at dette sydlige område under<br />
ny ledelse nu kunne deltage i alliancen mod Egypten.<br />
3. Oprørslandene fortsatte utrætteligt og på en så speciel måde med de<br />
hidtil usete koordinerede angreb, at de tvang en stor del af Tuthmosis<br />
III’s hær på en 3.200 km’s pendulfart næsten hvert år i 19 år.<br />
Alt dette peger således på, at der har eksisteret en samlende konspirator,<br />
der planlagde Tuthmosis III’s styres udmattelse og opløsning ved, at de<br />
forskellige lande efter tur blev ved med at revoltere.<br />
Allerede Egyptens erobrerfolk fra nord, hyksosfolket i 1600-tallet<br />
f.Kr., havde alliancer med nubiske konger i syd. Men den mere komplicerede<br />
politik nu her i 1400-tallet kunne ikke etableres og fungere uden en<br />
styrende, indsigtsfuld autoritet: Vi skal se, hvorfor Moses kunne stå bag.<br />
Fra sit eksil kunne han rådgive sine forbundsfæller om at slå til ved<br />
Hatshepsuts død. Moses har på dette overensstemmende tidspunkt kunnet<br />
planlægge at vende tilbage ved denne gunstige lejlighed (faraoskiftet)<br />
seks år efter sin flugt, mens han dog stadig aldersmæssigt uproblematisk<br />
kunne fungere.<br />
Troværdigheden og logikken i at netop Moses - under sine forsøg på<br />
igen at blive tronkandidat - fra sit eksil fik trukket i trådene via sine<br />
mange gode relationer i de omgivende lande, vil blive nærmere omtalt<br />
ud fra en længere række indicier.<br />
Tuthmosis III’s skjulte fjende<br />
Mens der således i Bibelen er tavshed om Moses aktiviteter i de fleste af<br />
de cirka 40 år, han var i eksil uden for Egypten, har forskere endnu ikke<br />
bemærket den overordnede struktur i strategierne mod Tuthmosis III.<br />
Men materialet viser det. At Moses på et tidspunkt virkelig har haft en så-<br />
24
dan koordinerende rolle omtales af den egyptiske historiker Manetho, da<br />
denne cirka 280 f.Kr. med sin adgang til tempelarkiverne beskrev Moses’<br />
opstand, der resulterede i israelitternes udvandring fra Egypten.<br />
Manetho fortæller om, hvordan Moses på dette tidspunkt aftalte med<br />
de kanaanæiske konger, at han skulle lede deres hære, når de brød ind i<br />
Egypten. Desuden beretter Manetho her specielt om Moses’ alliance(!)<br />
med kongen af Salem, dvs. Jerusalem.<br />
I Egyptens nabolande, om hvilke Moses som prins havde erhvervet<br />
sig et indgående kendskab - ifølge rabbinerskrifterne og Philo - blev det<br />
nu yderst anvendeligt, at han i forvejen ligeledes var særlig erfaren inden<br />
for egyptisk militær, administration, efterretningsvæsen og politik.<br />
Fra sine af eksilet beskyttede positioner, bl.a. i Etiopien og på Sinai,<br />
har Moses gennem mange år kunnet holde modstanden ved lige og foretage<br />
hemmelige missioner - enten personligt eller via betroede kurerer til<br />
de pågældende landes overhoveder samt til agenter i selve Egypten. Til<br />
koalitionens meddelelser til landene nord og syd for Egypten har der<br />
bl.a. kunnet benyttes en hurtig søgående trafik, f.eks. med fiskerbåde ud<br />
for Egyptens og Arabiens kyster.<br />
Opstandene mod Egypten i nord og syd er endnu ikke blevet set i<br />
helhed eller analyseret af historikere og egyptologer, hvorfor den gennemgribende<br />
koordinering hidtil ikke er blevet opdaget. Men to detaljer<br />
er dog blevet bemærket. Den ene fremdrages af den engelske egyptolog<br />
R.O. Faulkner i sin afhandling "The Euphrates Campaign of Tuthmosis<br />
III", i The Journal of Egyptian Archaeology (vol. 31, 1945, s. 39ff). På<br />
dette felt gik han på forhånd imod kollegaen Allan H. Gardiners tidligere<br />
skrevne, men senere endeligt udgivne "Ancient Egyptian Onomastica"<br />
(vol. 1-3, Oxford 1947).<br />
Det tydeligt koordinerede oprør fremgår bl.a. af Tuthmosis III’s ottende<br />
felttog, 11 år efter sin magtovertagelse og i sit officielle år 33. Fra<br />
dette togt refererer R.O. Faulkner følgende forløb:<br />
"...Tuthmosis III var da beskæftiget med at kæmpe mod Nordsyrien<br />
og Mitanni, da der udbrød en simultan(!) opstand ved Negeb i<br />
det sydlige Palæstina...".<br />
Den store koalition af oprørslande må således have satset på enten at få<br />
egypternes hær "trukket rundt i manegen" igen, dvs. trukket tilbage nær<br />
Egypten, eller på at Tuthmosis III måtte splitte hæren i flere dele.<br />
Men i stedet for at risikere nogen af disse former for svækkelse sendte<br />
Tuthmosis III en mindre styrke, et corps d’élite anført af general Amenemheb<br />
fra sin personlige bodyguard-gruppe, til at slå ned på dette samtidige<br />
angreb nær Egyptens grænsedistrikt, hvad der - ifølge samme<br />
Amenemhebs egne optegnelser - lykkedes til fulde.<br />
Den anden vigtige detalje blev bemærket af den tyske forsker Eduard<br />
Meyer, en af de yderst få egyptologer, der også er historiker. Idet han<br />
25
desuden var ekspert i egyptisk kronologi og kalenderberegning, sammenligner<br />
han i sin "Geschichte des Altertums" (Band 2, kap. 3, Stuttgart/Berlin<br />
1928) tiden for Tuthmosis III’s togter med, hvad der samtidig<br />
foregik hos kongerne i det øvrige Mellemøsten. (Dette dokumenterede<br />
sammentræf bestyrker highdateringen og er aldrig modbevist).<br />
Før Meyers rapport publiceredes, var inskriptioner af Tuthmosis III<br />
og dennes general Amenemheb for længst oversat og omtalt af førnævnte<br />
egyptolog James Henry Breasted i sin "Ancient Records of Egypt",<br />
(vol. 2, Chicago 1906) og sin "A History of Egypt" (New York 1919).<br />
Herefter påviser Meyer, hvordan rækkefølgen ved enkelte Tuthmosis<br />
III-togter er lidt anderledes, end hvad der fremgår hos Breasted og hos<br />
dennes tyske kollega Kurt Sethe i sidstnævntes store tekstsamling "Urkunden<br />
der 18. Dynastie" (Band 1-4, Leipzig 1906-1909).<br />
Megiddo var kendt som center for den første opstand og Kadesh for<br />
mange af de efterfølgende. Men Eduard Meyer påviser yderligere to oprørscentre,<br />
der var vigtige for samordningen, nemlig i Mitanni-riget og i<br />
Tunip, nuværende Qa’at al Hisu, et kystland i Syrien vest for Kadesh. Og<br />
han fremhæver, at flere af disse områders konger var fuldt "...medvirkende<br />
organisatorer..." under de fortsatte oprør.<br />
Men da nu opstandene ifølge inskriptionerne netop viser sig at være<br />
koordinerede, må disse ofte for hinanden sprogligt fremmede konger og<br />
folk nødvendigvis have arbejdet sammen. Derfor må kongen af Kadesh<br />
og kongen af Tunip, samt Saushshattar som var konge af Mitanni, være<br />
blandt de nøglepersoner, der skulle blive bragt til samarbejde i en i dette<br />
verdenshjørne hidtil politisk "naturstridig" koalition.<br />
Flere af disse steder var her ved starten af Tuthmosis III’s karriere<br />
ikke blevet presset af Egypten, og derved ikke tvunget til at revoltere. At<br />
deres konger nu deltog i oprøret, peger igen på en samordnende hånd -<br />
Moses hånd - den eneste, der samtidig kunne skabe forbindelse endda til<br />
opstande både i Nubien 3.200 km fra Mitanni og inde i selve Egypten.<br />
At en sådan større velorganiseret og vedholdende koalition virkelig<br />
har eksisteret, er også demonstreret ved, at Tuthmosis III måtte danne en<br />
nødvendig modkoalition, hvor det lykkedes ham at presse og derefter<br />
understøtte nogle småstater i Syrien. Det ses herunder at have været et<br />
led i disse Tuthmosis III’s modkoalitionsplaner, da hititterkongen Dudkhalia<br />
II (vest for Mitanni i det nuværende øst-Tyrkiet) nu på samme tid<br />
også - om end forgæves - forsøgte at trænge ind i Mitanni.<br />
Til trods for alle de stramt dirigerede og systematiske opstande imod<br />
Tuthmosis III’s regime, var det altsammen alligevel forgæves. Tuthmosis<br />
III, der viste sig at have gode evner og blev en dygtig farao, styrkedes<br />
snarere ved dem. Men ikke engang svage faraoner var nogensinde ude<br />
for så uophørlige oprør. Og som nævnt, ingen anden farao hverken før<br />
eller siden har som Tuthmosis III mødt en sådan overvældende og ud-<br />
26
holdende modstand fra naboer og underlagte lande.<br />
Årsagen angives ikke af Tuthmosis III - egyptiske kongers inskriptioner<br />
omtaler aldrig prestigetab og nederlag. Og ydermere måtte Moses<br />
efter den magiske bandlysning aldrig nævnes.<br />
RESUMÉ · Der viser sig et særligt mønster bag Tuthmosis III’s 17 felttog: han<br />
var offer for en pendul-stategi, der konstant tvang hans hære afsted, hvilket<br />
er hidtil ukendt pga. et manglende samlet billede af hans aktiviteter.<br />
· En så velorganiseret og forbløffende timet modstand mod Tuthmosis<br />
III - fra Syrien/Kanaan i nord til Nubien i syd - synes at være sat i værk<br />
af en koordinator hos hans fjender: den politisk eksilerede Moses.<br />
Tuthmosis III hæver sin magiske kølle (helt øverst) over besejrede fjender; relief, Karnak.<br />
Nederst tv.: Tuthmosis III’s belønning til<br />
general Djehuti: Et guldfad (nu i Louvre).<br />
Th.: Tapperhedsmedaljen ”De Tre Fluer”,<br />
som bl.a. generalen Amenemheb tildeltes.
3. KAPITEL<br />
Spillet ingen vandt<br />
Lige dele politik og religion bag Moses’ oprør<br />
En særlig side forbundet med Moses’ oprør var dets religions politiske<br />
aspekt, hvilket også findes omtalt hos Manetho.<br />
Moses har mødt modstand fra præsteskabets side, når han udviklede<br />
sine reformideer til religionen. Desuden må Hatshepsut, og dermed også<br />
han selv som tronkandidat, have ønsket at dæmme op for det alvorlige problem:<br />
Præsteskabets stærkt ekspanderende magt. Ved indsættelse af Tuthmosis<br />
III til at lede landet, fjernedes nu en af de sidste hindringer for præsteskabets<br />
voldsomme ekspansion både i Egypten og dets underlagte lande.<br />
Herved beredtes vejen til det magtfulde Amonpræsteskabs afgørende<br />
opnåelse af den egentlige politiske magt og nær fuldkomne herredømme<br />
over Stor-Egypten. "Den religiøse sektor" i Egypten omfattede<br />
en stor del af landets befolkning - f.eks. som langt senere kendt i Tibet.<br />
Tuthmosis III har siddet temmelig fastlåst, afhængig af denne præsteorganisations<br />
nåde, altid omgivet og kontrolleret af præster - alene ved hoffet<br />
var næsten samtlige hoffolk og administrationsfolk præster.<br />
Præsteskabet var som nutidens "præstestat" Vatikanet en af verdens<br />
største kapitalmagter. Og præsteskabets satsning på Tuthmosis III viste<br />
sig bl.a. ved, at der omgående blev lukket op for denne enorme institutions<br />
pengetanke (med værdier især ved at eje store dele af Egyptens<br />
korndepoter og landbrugsjord), da han som ny farao få uger efter Hatshepsuts<br />
død pludselig måtte drage af sted på sit første felttog.<br />
Følgelig sad Tuthmosis III i en klemme, når præsteskabet via økonomi<br />
influerede på hæren og dermed magten - og tog sig det godt betalt.<br />
Bl.a. måtte han overlade tre af sine generobrede byer i Palæstina-<br />
Libanon samt omfattende landområder i selve Egypten som indtægtskilder<br />
til Amonpræsteskabet. I hans inskriptioner blev det omformuleret<br />
til, at:<br />
"...han tilbagebetalte sin gæld til den store Amon for at have favoriseret<br />
ham med de mange sejre...".<br />
Ramt af egne metoder<br />
Både rabbinerskrifter og oldtidsforfattere hylder Moses’ store begavelse,<br />
bl.a. som lærer, og især hans taktiske talent som strateg, der allerede kunne<br />
ses, da han ligesom en kronprins ved det egyptiske hof gjorde (obli-<br />
28
gatorisk) tjeneste som general. Senere, i antikken, berømmedes Moses<br />
som en af de første store generaler (jf. bogseriens bind 5, kap. 4-5).<br />
Moses har haft noget at byde på som lærer på det felt. Og den yngre<br />
prins, Tuthmosis (III), havde da ved sit kup i Hatshepsuts regeringsår 16<br />
overtaget en særdeles veltrænet stab. Således, efter Moses’ oplæring af<br />
den yngre prins, har Moses måttet konfrontere, at dét, han havde delt ud<br />
af egen stor viden og kundskab, siden hen blev brugt imod ham selv.<br />
Men både som prins og farao viste Tuthmosis III et stort talent for regulært<br />
at kopiere (jf. bind 2, kap. 19) og udnytte tilegnede lærdomme,<br />
bl.a. om strategi. Desuden havde han overtaget ekstremt velorganiserede<br />
folk til sit nye styre. Men det taler for Tuthmosis III’s egen dygtighed, at<br />
det ved Hatshepsuts død lykkedes ham med en stor hær at komme oprørerne<br />
i forkøbet ved Megiddo; og at han her vandt en overbevisende sejr<br />
- allerede ved starten vel det største slag i hans karriere. Dette medvirkede<br />
straks til at sætte hans navn i respekt.<br />
Af rabbinerskrifterne fremgår, at Moses som yngre, længe før sit eksil,<br />
var på togt som egyptisk general i Etiopien og her benyttede nogle siden<br />
hen berømmede utraditionelle strategier. Denne form genoptog han<br />
senere, da han en tid igen var i Etiopien, nu i eksil, hvor han improviserede<br />
ved at opfinde en særlig overrumplingstaktik, bl.a. med brug af indfangede<br />
vilde storke (jf. bind 5’s kap. 4).<br />
Skønt afstanden er stor til nutidens krigsførelsesmetoder, er der ingen<br />
grund til at betegne beretningerne som gamle skrøner og folkeeventyr.<br />
For det er bemærkelsesværdigt, at sådanne metoder just fulgte datidens<br />
praksis og dermed var ældre end f.eks. folkeeventyrenes versioner.<br />
I nutiden er det ukendskab til krigsførelse i oldtiden, når det f.eks. uden<br />
baggrundsviden kaldes "en myte", at der (af Odysseus) blev konstrueret<br />
"den trojanske hest" til indsmugling af tropper ved invasionen af Troja.<br />
Ligeledes ved brug af utraditionelle metoder lod den tidligere omtalte<br />
konge af Kadesh ved et af de senere afgørende slag egypterne indvikle<br />
sig i kamphandlinger foran Kadesh, hvorunder han sendte en brunstig<br />
hoppe ind mellem de egyptiske stridsvogne for at gøre hingstene<br />
ustyrlige. Det skabte et sådant kaos, at den ene af Tuthmosis III’s øverste<br />
generaler, den snart velkendte Amenemheb, måtte handle hurtigt og steg<br />
ned fra sin stridsvogn og til fods forfulgte denne hoppe, som han egenhændigt<br />
gjorde ende på ved at sprætte den op med sit sværd.<br />
General Amenemheb udmærkede sig flere gange for tapperhed - og<br />
var den første, der ved erobringen af Kadesh blev sendt over og ind gennem<br />
en breche i bymuren. Bagefter blev han foran hæren dekoreret med<br />
flere ordner - "Guldløven" og "De Tre (guld)Fluer" - dvs. fuldstændig<br />
som det kunne være foregået i nutiden.<br />
Og også på andre af Tuthmosis III’s felttog blev utraditionelle metoder<br />
anvendt. Da en af hans generaler, Thutiy (Djhouti) skulle indtage by-<br />
29
fæstningen Joppa (Jaffa), uden at Tuthmosis III kunne være til stede,<br />
medtog Thutiy denne faraos krigskølle. Den var indviet som magisk kølle<br />
og herunder navngivet som "Tiutnefert" og skulle - efter egyptisk skik<br />
- nu hos Thutiy repræsentere kongens kraft. I rapporten står der:<br />
"...og han bragte kong Menkheperre’s (Tuthmosis III’s) store kølle<br />
og skjulte den under sin kappe..."<br />
- ifølge den engelske egyptolog T. Eric Peet’s oversættelse fra "Papyrus<br />
Harris" 500, i Journal of Egyptian Archaeology (vol. 11, 1925, s. 225ff).<br />
Thutiy slog den udsendte forhandler, fyrsten af Joppa, ned med den magiske<br />
kølle og lod herefter et stort antal våben gemme i kurve eller sække<br />
og anbragte øverst elitesoldater forklædte som fanger i håndlænker.<br />
Disse "fanger" blev slæbt af sted af en gruppe, der forklædt optrådte som<br />
"forbundsfæller" til Joppas fyrste. Derved lykkedes det, at:<br />
"...Joppas forsvarsværker blev åbnet for dem, og de gik ind i<br />
byen. De løste deres ledsagere (i kurvene)..."<br />
- og den samlede styrke greb efter våbnene og overvandt byens forsvar<br />
indefra. Dele af disse historiske optegnelser genkendes langt senere i<br />
"Tusind og én Nat"s fortælling om "Ali Baba og de 40 Røvere".<br />
De nordsyriske og mitanniske tropper trak sig gang på gang i sikkerhed<br />
i øst ovre på den anden side af Eufratfloden, når Tuthmosis III<br />
drog mod dem for at slå deres oprør ned. Men på sit ottende felttog indførte<br />
han en nyskabelse: På Middelhavskysten ved Byblos lod han, af<br />
tømmer fra Libanons skove, bygge store både i sektioner.<br />
Bådenes dele blev bragt på oksetrukne vogne over land til Karkemish<br />
og monteredes sammen for at transportere faraos hær over Eufrat.<br />
Det kan illustreres af en nutidig historisk parallel: Da field marshal<br />
Montgomery under Arnhem-slaget, september 1944, krydsede Rhinen<br />
for at forfølge den tyske hær, skete det i landgangsbåde, der ligeledes<br />
som samlesæt var bragt på vogne over land helt ude fra Kanalkysten.<br />
Amenemhebs biografiske inskription i sit gravanlæg om det pågældende<br />
Tuthmosis III-felttog er den ældste kendte egyptiske beretning om<br />
transport med brug af vogne (bortset fra stridsvogne) - hvilket var så nyt,<br />
at egypterne ikke havde noget specielt ord for disse oksekærrer, men<br />
kaldte dem ‘stridsvogne’ (wrryt). Det er den tidligste beretning i historien<br />
om både til transport af en invaderende hær over en flod.<br />
Tuthmosis III’s propaganda misledte forskningen<br />
Om sine felttog lod Tuthmosis III bekendtgøre, at han "...udvidede grænserne...",<br />
hvilket er afgjort forkert; for han genetablerede blot de grænseskel<br />
i det nordlige og østlige Syrien til det imperium, hans farfar Tuthmosis<br />
I (cirka 1537-1523 f.Kr.) havde etableret, men som efter Tuthmosis<br />
III’s magtovertagelse i Egypten var begyndt at svækkes.<br />
I realiteten var Hatshepsuts far, Tuthmosis I, den virkelige store felt-<br />
30
herre og erobrer! Denne farao formåede efter den store indsats fra sine<br />
forgængere Kamose, Ahmosis I og Amenhotep I at få drevet de allersidste<br />
restgrupper fra hyksosfolkets 180-årige besættelsesregime endeligt<br />
ud af dets sidste befæstede byer i Nedre Egypten.<br />
På få år udvidede Tuthmosis I sit rige både i Asien og Afrika med sikkerhedsskabende<br />
erobringer, længere uden for landets grænser end nogen<br />
anden farao. Nemlig fra Gebel Barkal ved Nilens 4. katarakt (vandfald)<br />
i Nubien og til Naharein (Syrien) ved Eufratfloden, som han endda<br />
overskred med sin hær og lod stedet markere med sine inskriptioner.<br />
Ved Tuthmosis I’s død cirka 1523 f.Kr. omfattede det samlede egyptiske<br />
område mere end det dobbelte af det Egypten, han overtog.<br />
Derimod befæstede hans barnebarn, Tuthmosis III, gennem næsten<br />
30 år (efter Hatshepsut) aldrig besiddelserne længere ud end ved de fastlagte<br />
grænser - hans egne inskriptioner viser dette - nemlig kun til de<br />
grænsesten, Tuthmosis I havde opstillet et halvt århundrede tidligere.<br />
Tuthmosis III’s mange felttog til udlandet har imponeret i nutiden,<br />
hvor tidlige forskere synes at have taget hans selvforherligende propaganda<br />
noget bogstaveligt. Imponeret af hans mange slag er han, med en<br />
inhabil kliché, igen og igen kaldt "oldtidens Napoleon" - uden nærmere<br />
at analysere, at de ekstremt mange felttog skyldtes: At han var ude af<br />
stand til effektivt at nedkæmpe de mange oprør gennem hele 19 år. Mens<br />
hans efterfølger og søn Amenhotep II, en dygtigere kriger i det hele taget,<br />
gjorde det på bare ni år og netop bevarede landets grænser.<br />
Egyptologisk og historisk videnskab med hver deres fags metodik<br />
har følgelig ofte forskellig fokus. Hos Tuthmosis III viser hverken hans<br />
eller stabens inskriptioner vedrørende togterne nogen ny erobring og udvidelse<br />
af landet. Han lagde ikke en fingerbredde til Egyptens territorium.<br />
Det han i virkeligheden gjorde, var uafladeligt at prøve at holde<br />
sammen på Tuthmosis I’s for længst skabte Stor-Egypten med underlagte<br />
nabostater, som Hatshepsut dygtigt, især ved diplomatisk udenrigspolitik,<br />
havde bevaret intakt.<br />
Med de mange angreb udefra gennem de mange år har Tuthmosis III<br />
som nævnt næppe haft en stille stund. Men det var dygtigt gjort, at han<br />
virkelig evnede at stå imod. Her findes, som allerede fremlagt, mange<br />
konkrete forhold der kan antyde, at der bl.a. var anvendt metoder lært af<br />
Moses, som nu brugtes imod Moses selv. På den baggrund kunne en heraf<br />
udlignende balance vanskeligt resultere i nogen reel sejrherre.<br />
Således var resultatet af alle de voldsomme anstrengelser kun, at forholdene<br />
efter Tuthmosis III’s første 32 år ved magten efter Hatshepsuts<br />
død stadig forblev som ved udgangspunktet: - nemlig at Moses ikke fik<br />
sit krav på faraokronen opfyldt, og at Tuthmosis III ikke nogensinde fik<br />
udvidet grænserne eller blot skabt en virkelig stabil fred.<br />
31
4. KAPITEL<br />
Den onde bror - og<br />
forbundsfællernes flugt<br />
Moses og anti-egyptiske grupper til lands og til vands<br />
Inden for forskningen findes der skoler, som i mindre eller større udstrækning<br />
afviser, at Bibelens beretning om Moses har reel historisk basis.<br />
Mens andre teologer og historikere med opfattelsen af, at der dog er<br />
et vist hold i traditionen om Moses’ og israelitternes udvandring fra<br />
Egypten, hyppigt har opereret med et scenario, hvori Moses og hans israelitterflok<br />
i politisk og operationsmæssig henseende så at sige stod alene<br />
i verden.<br />
Dette er næppe realistisk. Det var nødvendigt for en sådan omfattende<br />
udvandrergruppe at have forbundsfæller af andre klaner og folkeslag<br />
for at kunne overleve, især gennem de "40 år i ørkenen".<br />
Der eksisterer en række overleveringer om Moses - bevaret "uden<br />
for" Bibelen - hos egyptere, grækere, romere m.fl. Men almindeligvis<br />
forskes der, som om Moses kun kendes i Bibelens udgave, skønt flere<br />
oldtidsberetninger om ham har en kerne af samme alder som i Bibelens<br />
ældste dele.<br />
I nutiden vides der en hel del om stammegrupperinger og folkeslag<br />
på Moses’ tid i Nærorienten og det østlige Middelhavsområde.<br />
Også flere af deres forbund kendes. Netop her er et nyt og afgørende<br />
perspektiv.<br />
Gennem to vigtige perioder viser kilderne, at Egyptens naboer aktivt<br />
gik sammen imod Egypten. Nogle af disse koalitioner kan følges både til<br />
lands og til vands. Her var "søforbundene" frygtede sømagter, om hvem<br />
et udvidet historisk kendskab for ikke længe siden var i et limbo.<br />
Det er inden for disse forbindelser, at nogle overleveringer rummer<br />
bestemte træk, der indicerer, at Moses havde allierede blandt de udenlandske<br />
grupper. I dette materiale er det påfaldende, at en række veludforskede<br />
emner kan ses i en helhed, der kan tolkes som en reel sammenhæng.<br />
Dette er så nyt, at flere vigtige forhold først må tages i betragtning:<br />
- Her opereres med fire hovedtyper af kilder: a) samtidens inskriptioner<br />
og arkæologiske artifacts; b) bibeltekster og rabbinerskrifter; c)<br />
græsk tradition og tilhørende overleveringer; d) ældre overleveringer fra<br />
egyptiske tempelarkiver, især gengivelser via forfattere i Alexandriatiden.<br />
Her er der mindst 1200 år fra ældste til yngste kilde. Og i nutiden findes<br />
32
yderligere e) en række forskningsresultater herom på enkeltområder.<br />
Skønt især de tidsmæssigt "mellemste" kilder undertiden må behandles<br />
som problematiske - ved de ofte vekslende grader af sandsynlighed<br />
- bl.a. det såkaldte mytestof, viser de sig på flere måder alligevel<br />
med mange, også upåagtede, fakta og indicier at kunne bidrage i sammenhængen<br />
inden for den særlige epoke i de østlige Middelhavssamfunds<br />
historie, som også berøres af elementer i Moses-beretningerne.<br />
Lad det være sagt straks, at til et samlet billede, der heraf danner sig,<br />
kan der være forskellige forklaringer, og bogens fremstilling af en sammenhæng<br />
er blot et enkelt bud på en sådan forklaring. Men der er tale<br />
om et materiale, der ikke er set før i en større helhed, og som i sig selv<br />
fortjener at blive fremlagt til brug for videre overblik og udforskning.<br />
Så til de nævnte to perioder vil oplysninger om Moses demonstreres<br />
også ud fra mindre kendte relationer til egyptiske og græske historiske<br />
data.<br />
1. periode: I denne fase flygtede flere af de senere gruppers ledere<br />
fra Egypten samtidig med, at Moses flygtede til et eksil; men koalitionen<br />
til lands og til søs sluttede sin modstand temmelig brat efter 19 år -<br />
præcis som i Tuthmosis III’s optegnelser! (mere herom i kap. 5).<br />
2. periode: Dernæst efter en pause på 12-13 år i aktionerne mod<br />
Egypten kan disse grupper igen følges: Nu var det på den tid, da Moses<br />
iværksatte exodus med israelitternes udvandring. Her ses således de<br />
samme koalitioner tydeligt gentage sig under farao Amenhotep II, men<br />
nu kun i 9 år med opstande mod Egypten (omtales i senere kap.).<br />
Under disse veldokumenterede faraoner synes der at fremstå spor af<br />
Moses’ mere ukendte rolle som katalysator for koordinerede opstande<br />
mod Egypten - fra de asiatiske områder i nord til de nubiske distrikter i<br />
syd med de flere tusinde km’s afstand herimellem. Metoden var som<br />
nævnt ikke ny - et papyrus-dokument, "Ipuwers formaninger", nævner et<br />
tidligt samarbejde her.<br />
I det følgende præsenteres også nogle af de frygtede sømagters ledende<br />
skikkelser, især Kadmos og Danaos. Deres navne kan, efter datidig<br />
skik, desuden vise hen til deres tilhørsforhold, deres folkegruppe/klan.<br />
Angående disse forbindelser foreligger der en række udsagn fra autoriteter<br />
inden for de pågældende historiske felter. Der er tale om forskere<br />
som bl.a. egyptologerne Allan H. Gardiner, G.A. Wainwright og<br />
f.eks. den israelske arkæolog og general Yigal Yadin samt John J. Bimson,<br />
Robert Drews - jf. referencer ved de relevante tekster (også i kap.<br />
5). Ifølge disse forskere viser flere enkeltdele sig i bestemte ældre, såkaldte<br />
myter at gemme på reelle historiske data.<br />
Resultaterne fra de sidste 50 års udforskning af oldtidskulturer i det<br />
østlige Middelhavsområde, samt de bedre udviklede dateringsnøgler for<br />
33
perioden 1600-1400 f.Kr. vil medføre: At enhver bred oldtidsforskning<br />
om Moses og exodus, foretaget uden at de mange historisk betydningsfulde<br />
klaner på land og til søs tages i betragtning, kan få store problemer!<br />
Historiske tekster om Moses - også fundet i Indien<br />
Også meget langt østpå kendes beretningen om Moses både i sin rolle<br />
som egyptisk faraoprins og som den af de to brødre, der blev fortrængt<br />
som tronkandidat og måtte gå i landflygtighed.<br />
- Buddhistisk krønike: En udgave af oldtidens beretninger, opbevaret<br />
i tibetanske og indiske klosterbiblioteker, handler om Moses’ liv og<br />
også om en mindre kendt periode af Jesu liv. En sådan tekst blev fundet<br />
i 1887 af en russisk opdagelsesrejsende, Nicolas Notowitch, i Hemisklosteret<br />
ved byen Leh i Kashmir-provinsen Ladak. Den blev her optegnet<br />
via en tolk; jf. Nicolas Notowitch’s "La Vie Inconnue de Jésus-<br />
Christ" (Oldendorf 1894), engelsk udgave "The Unknown Life of Jesus<br />
Christ - Issa, The Prophet of Nazareth" (New York 1894, London 1895).<br />
Teksten blev i 1922 genfundet i klostret af Swami Abhedananda, der<br />
oversatte den til bengali, og atter i 1925 af forskeren Nicholas Roerich.<br />
Skønt endnu ikke analyseret af filologer fremgår det dog, at Mossa<br />
(Moses) som prins i Egypten blev fortrængt af sin stedbror, og at episoden<br />
med Tuthmosis III er genkendelig i denne gamle buddhistiske krønike:<br />
Konkret omtales to faraosønner og brødre, og at den ene prins, Moses,<br />
var meget afholdt og blev oplært i store kundskaber også af fremmede<br />
lærere og eksperter, bl.a. af lærde hebræere/israelitter.<br />
- Philo af Alexandria: Ifølge denne jødisk-egyptiske filosofs værk<br />
"Vita Mosis" skrevet for 2.000 år siden var Moses - og tilsvarende ifølge<br />
rabbinerskrifterne - netop både velanset og afholdt "over hele Egyptens<br />
land": Uhyre vigtigt for opretholdelsen af hans senere netværk i<br />
Egypten.<br />
- Den buddhistiske krønike: Videre beskrives (ligesom hos den<br />
egyptiske historiker Manetho), at Moses på et tidspunkt under en katastrofeagtig<br />
byldepestepidemi - sandsynligt afspejlet i Bibelen som en af<br />
Egyptens ti plager ved israelitternes udvandring - samlede disse israelitter<br />
i Egypten; og at han, med den skrækslagne og fjendske faraos nødtvungne<br />
accept, ledte dem til "en afsides by", og derefter førte dem helt<br />
ud af landet. At denne buddhistiske krønike omtaler israelitterne i fæstningsbyer<br />
i Nedre Egypten, genkendes i Bibelen (byerne Pi’tom og Ra-<br />
’amessum).<br />
- Manethos egyptiske optegnelser: Herom siger netop lokale kilder,<br />
at Moses under sit oprør, umiddelbart inden han førte israelitterne ud af<br />
landet, besatte nogle forladte fæstningsbyer. Byerne kendes under de senere<br />
navne Avaris og Pelusium i Egyptens nordøstlige grænseland (se i<br />
kap. 7), ikke i vid afstand fra faraos daværende residens i Memphis.<br />
34
- Den buddhistiske krønike: Efter krønikens udgivelse i vesterlandene<br />
for mere end hundrede år siden samledes interessen om dens<br />
hovedindhold om Issa (Jesus), der - 1.400 år efter Moses’ tid - tilbragte<br />
flere mindre kendte læreår i Indien. Herved blev opmærksomheden ikke<br />
rettet mod at sætte krønikens oplysninger om Moses i relation til Bibelens<br />
og oldtidsforfatteres samstemmende beretninger. I teologisk, historisk<br />
og filologisk forskning blev krøniken ignoreret.<br />
- Flere relaterede opdagelser i Ladak: I den nordindiske egn i Kashmir,<br />
krønikens findested, er der andre overraskende overleveringer. Bl.a.<br />
findes der langt over hundrede hebraiske ord i Kashmir-sproget og lige<br />
så mange gamle hebraiske sted- og bynavne; her findes mange gamle,<br />
ikke-indiske gravpladser i oldtidens hebræiske stil vendt mod vest, mens<br />
de langt senere islamiske grave er anlagt i retningen nord-syd.<br />
Indbyggernes klædedragt er for dette land usædvanlig, men har<br />
mange lighedspunkter med ældre jødisk tradition i Orienten - endda specifikt<br />
hvad angår hovedtøj, bælter og kjortler; og der bruges jødisk badeskik.<br />
Også madtraditioner: aldrig stegning i fedt eller smør som hos de<br />
islamiske folk. Der bruges kun olie som endnu hos jøderne. Selv slagteknivene<br />
er halvmåneformede som oprindelig israelitisk skik.<br />
- Den lokale tradition: I Ladak hævdes det, at to lokale grave rummer<br />
Moses og Jesus, der begge opfattedes at være forsvundet så mystisk<br />
fra Israel-området ved deres mytebetonede død. "5. Mosebog" omtaler<br />
Moses’ begravelsesplads i dalen, hvor israelitterne i deres rejses sidste år<br />
havde lejret sig over for Beth-peor, ved bjerget Nebu. Og i Ladak, over<br />
for et sted næsten enslydende kaldet Bandi-pore, ved bjerget Nebu Ball,<br />
bliver den såkaldte Moses’ grav passet af en (nu muslimsk) familie, der<br />
i talløse generationer har været denne gravs vogtere.<br />
De to grave i Ladak er ikke blevet undersøgt; og heller ikke oplysningernes<br />
valør, der støttes i arabiske og persiske overleveringer; f.eks. i<br />
Mohammad Yasin’s "Mysteries of Kashmir" (Kesar Publications, Shrinagar<br />
1972) og Holger Kersten’s "Jesus lebte in Indien" (Knaur, 1984).<br />
Cirka 54 km fra Kashmirs hovedstad Shrinagar ligger Ladak i et for<br />
tiden politisk overophedet grænsedistrikt, og her har tv’s world-news fra<br />
CNN i juli 1997 ligeledes præsenteret denne udgave af Moses’ grav.<br />
Alene dette, at ældgamle lokale jødiske skikke findes i et land så<br />
fjernt fra jødernes hjemland - og især at den dér bevarede tekst rummer<br />
de nævnte traditioner om Moses - er bemærkelsesværdigt.<br />
I kølvandet på Alexander d. Stores erobringer strømmede især grækere<br />
ind i Indien, her kendt som yonis, dvs. den græske folkestamme ‘joniere’.<br />
Krønikens paralleller til egyptiske overleveringer, der kendtes i<br />
Alexandria for 2.300 år siden, kunne være medbragt til Kashmir senest<br />
af udvandrende jøder, der fulgte grækerne på de allerede dengang ældgamle<br />
karavaneruter.<br />
35
Til belysning af Moses’ skæbne ved hans eksil mere end 1000 år før<br />
Alexandriatiden, kan det netop være af betydning, at krønikens isolerede<br />
og uafhængige tekst har bevaret de omhandlede detaljer om Moses i<br />
forbindelse med specielt Egyptens historie. Det vil være uheldigt helt at<br />
undlade at vurdere et sådant dokument for reelle kildeværdier.<br />
Græske beretninger om Moses’ venners flugt<br />
Ud over at Manetho nævner Moses’ allierede til lands (jf. senere kap.)<br />
eksisterer der en række potentielle forbindelsesled, der ses at forbinde<br />
Moses med prominente egyptiske emigranter:<br />
- Hekataios af Abdera: Denne græske historiker og filosof, 320<br />
f.Kr., gengiver, at både Kadmos og Danaos hørte til en gruppe, der undslap<br />
fra Egypten i forbindelse med Moses’ opposition og udvandring.<br />
- Diodorus Siculus: Denne romerske historiker, 20 f.Kr., nævner<br />
(40,3,2) Kadmos’ og Danaos’ emigration fra Egypten til de græske områder.<br />
- Rabbinerskrifterne: Ifølge disse skrifter (f.eks. hos Baring-Gould,<br />
II, s. 80) havde den unge Moses ved hoffet i Egypten også fungeret som<br />
faraos udenrigsminister. I så fald har han under sit eksil lettere kunnet<br />
søge at udnytte relationerne til sine gamle forbindelser i udlandet.<br />
Sammenfattende, ud fra egyptiske optegnelser (også Manetho) og<br />
græsk tradition, viser det sig, at flere af de pgl. personer, Kadmos og<br />
Danaos samt Kekrops, Ialysos, Europa og Minos m.fl. - alle oprindelig<br />
egyptiske navne(!) - synes at have været involveret som Moses’ forbundsfæller<br />
eller "agenter".<br />
Dette kunne belyse, hvorfor disse personer blev skarpt forfulgt til søs<br />
og til lands af egypternes nye konge. Her er det stærkt påfaldende, at de<br />
netop flygtede og ankom til de græske områder præcis på den tid, hvor<br />
Moses’ flugt fandt sted. Dette kombineres med kendskabet til, at der<br />
fandtes en opposition imod Tuthmosis’ magtovertagelse.<br />
- Eusebius af Caesarea: I sit værk "Evangelica Praeparatio"<br />
(X,9,484) hævder denne oldtidskirkehistoriker om den pgl. periodes<br />
kronologi:<br />
"...Det er beviseligt, at Moses... befandt sig i sit livs første halvdel<br />
på Kekrops’ tid...".<br />
Hermed gengiver denne "kirkefader" en forbindelse, der i datidens optegnelser<br />
knytter Moses til hændelser i græsk tradition. Optegnelser hos<br />
flere oldtidsforfattere bestyrker tilmed, at de ovennævnte begivenheder<br />
skete:<br />
"...300 år før krigen mod Troja...".<br />
- Etableret kronologi: Allerede "Hayden’s Dictionary of Dates" og<br />
et omfattende værk af Adam Rutherford "Hebrew Chronology" (London<br />
1939) og Henry Fynes Clinton’s klassiker: "Fasti Hellenici" - erkender<br />
36
alle, at Trojakrigen påbegyndtes inden for 1195-1190 f.Kr. Denne krig er<br />
et af den østlige Middelhavshistories centrale daterings-referencer!<br />
- Eratosthenes: Ifølge denne historiker (240 f.Kr.) og inskriptionen<br />
i "Paros-marmortavlerne" (sidste del fundet 1897) begyndte Trojakrigen<br />
1193/1192 f.Kr.; jf. Oscar Borneers stadig aktuelle afhandling "Athens<br />
in the Late Bronze Age", Antiquity (vol.30, 1956, s.16). Den pgl. tid passer<br />
med netop krigens specifikke data i breve, f.eks. med Ilion’s prins<br />
Paris’ navn(!), fra arkiver hos Trojas naboer: hittitterne (nu i Berlins Museum).<br />
Således fremstår en overensstemmelse med det tidspunkt, hvor Kadmos<br />
og andre af "Moses’ agenter" forlod Egypten, nemlig de nævnte 300<br />
år før den pågældende Trojakrig cirka 1193 f.Kr. Dvs. præcis da den<br />
40-årige Moses flygtede i eksil. Også dette stemmer med (se bind 2), at<br />
Moses’ flugt skete i Hatshepsuts regeringsår nr. 16, der var året 1493<br />
f.Kr.<br />
- Græsk tradition: Her angiver overleveringerne, at i de græske områder,<br />
hvortil flygtningene fra Egypten ankom, grundlagde Kadmos det<br />
græske Theben; og Danaos grundlagde Argos; mens Kekrops grundlagde<br />
Athen. Hermed var kolonier eller baser oprettet i indbyrdes nær kontakt.<br />
Sammenfattet fremgår det, at alle de nævnte personer var forfulgt til<br />
søs af egypterkongen, der angives at være en bror til Danaos; samt at Danaos,<br />
ligesom Kadmos, kom fra Theben i Egypten: Moses’ hjemsted.<br />
Via overleveringer - og en tusinde år senere omskrivning til drama af<br />
den græske forfatter Aischylos (527-456 f.Kr.) - synes de (af Moses)<br />
plantede falske nordlige flugtspor til Danaos’ skib, netop ifølge hensigten<br />
at have skabt forveksling mellem Danaos og den der stod bag projektet,<br />
nemlig Moses selv, den virkelige (halv)bror til egypterkongen.<br />
- Josefus: I sin "Contra Apionem" (1,98-102) lader han Manethos<br />
version af overleveringen tale, og også her vises tydelig sammensmeltning<br />
af Danaos med Moses. For Manetho lader forstå, at "Danaos" var<br />
Harmais , egypterkongens bror. Også i Manethos tekst er Harmais vesir<br />
over Egypten - det græske epitrophon betyder endda ‘vicekonge’ -<br />
og var udstyret med alle kongelige regeringsbeføjelser, men det blev<br />
ham forbudt at bære kongekrone. Disse detaljer genkendes præcis som<br />
ved Moses’ position i Egypten som "Faraos Datters søn" (jf. bind 2,<br />
kap.17).<br />
Danaos blev i de græske gengivelser også omtalt som egypterkongens<br />
bror Harmais, skønt det var Moses, der, som den oprindelige tronfølger,<br />
har haft denne obligatoriske tronfølgertitel Harmais (Her mesis,<br />
‘Horusbarn’), og endda yderligere var (halv)bror til den nye farao.<br />
Endvidere berettes, at Harmais tog den kongelige hovedudsmykning<br />
på, og at han sammen med venner rejste en revolte mod sin bror (den nye<br />
37
farao), der blev underrettet herom af vogteren over de egyptiske templer,<br />
dvs. ypperstepræsten! (vi genkender ypperstepræsten Hapuseneb’s rolle).<br />
Broderen, den egyptiske farao, kaldtes her Aigyptos , ‘Egypten’, idet det<br />
dengang ikke var ualmindeligt at omtale en konge ved sit lands eller folks<br />
navn (eksempelvis omtales i Bibelen amalekitternes konge som Amalek).<br />
Stadig, og oprindelig, ifølge Manetho førte denne farao krige helt<br />
oppe nordpå i Syrien og Medien; altså præcis på samme måde som især<br />
Tuthmosis III, efter sin officielle tiltræden som farao, gjorde det under<br />
den lange række af oprør mod Egyptens herredømme.<br />
Danaos’ døtre som sømænd?<br />
Bag den oprindelige hændelse var der således tale om flere højstående<br />
personer blandt Moses’ forbundsfæller. Blandt disse fandtes Kadmos og<br />
hans "søster" Europa, samt Danaos og hans såkaldte "døtre", foruden<br />
Kekrops m.fl., som alle var flygtet til søs. Der kan peges på to mulige, og<br />
kombinerede, forklaringer hertil: At komme i sikkerhed fra det nye styre,<br />
og at oprette støttepunkter som Moses’ forbindelser i udlandet.<br />
Idet Moses ved sin flugt havde lagt falske spor ud (jf. bind 2), skulle<br />
det give indtryk af, at han flygtede nordpå - til sine forbundsfællers<br />
skibe. Disse Kadmos’ og Danaos’ skibe afsejlede fra havnen ved en af de<br />
nordegyptiske fæstningsbyer, ved det senere Pelusium nær det kanaanæisk/palæstinske<br />
grænsedistrikt. Da "Egypterkongen" var blevet ledt til<br />
den overbevisning, at Moses måtte være med om bord, sendte han et skib<br />
af sted for at opsnappe det pågældende (Danaos’) flugtskib. Det er dette<br />
arrangement, der i senere overleveringer ses videreført efter den bevidst<br />
arrangerede forveksling mellem Danaos og Moses.<br />
- Rejseruterne: Ifølge græske overleveringer sejlede Danaos via<br />
Rhodos til det græske fastland. Også Kekrops sejlede dertil, men for<br />
ham foregik det via det med Egypten venskabeligt forbundne Kreta.<br />
Kadmos og Europa derimod sejlede til de græske områder via den<br />
fønikiske havneby Tyros i det egyptisk dominerede Libanon-distrikt.<br />
Herfra sejlede Europa yderligere via Kreta til det græske fastland, mens<br />
Kadmos sejlede nordligere og bl.a. passerede øen Thera (Santorini).<br />
Men Danaos sejlede til det græske (mykæiske) distrikt ved Argos,<br />
hvor han slog sig ned. Herefter gengives det kryptisk i den græske myteform:<br />
At "Danaos’ 50 døtre" - senere omtalt som "danaider" - ved list<br />
overmandede og dræbte besætningen fra egypterkongens forfølgende<br />
fartøj.<br />
- Afmytologisering: Normen for en havgående skibsbesætnings antal<br />
var dengang ofte 50. Det har været relativt let at gennemskue Danaos-mytens<br />
mærkelige beretning om, at Danaos ankom til Argos i den<br />
græske lokalitet Argolis i et skib med "50 døtre": Selve udtalen af et<br />
græsk ord for ‘roer’, ‘rorkarl’, zygites, lå nær (også med z for th) ordet<br />
39
for ‘datter’, thygater. (se også Appendiks 1); dvs. i tråd med netop egyptisk<br />
udbredt tradition for ordspil.<br />
Dette vil betyde, at Danaos - og Kadmos - havde 50 marinere med, der<br />
således var både rorkarle og soldater. Også de egyptiske havgående skibe<br />
havde ikke unormalt 50 årer ligesom senere græske samaina-skibe.<br />
Ved udrejsen oplyses, at et sted (det senere Pelusium?) nær Nil-deltaet<br />
havde disse marinere bevæbnet sig. Og i Argos - i en overrumplingskamp<br />
én mod én - dræbte de alle krigerne fra egypterkongens (Tuthmosis<br />
III’s) forfølgende skib, undtagen en vis Lynkeos, der overgav sig.<br />
Bortset fra denne forsoning, var det åbenbart blevet forpurret, at<br />
egypterkongens folk skulle alliere sig med Danaos’ folk og sætte dem op<br />
mod deres leder. Derimod allierede Lynkeos sig netop med Danaos selv<br />
og blev senere hans efterfølger i Argos.<br />
Hvad Kadmos angår, måtte også han, efter sin ankomst til det græske<br />
fastland, nedkæmpe 50 krigere, der ifølge myten pludselig "voksede<br />
frem af marken". Kadmos synes her være forfulgt af en anden af Tuthmosis<br />
III’s 50 mands skibsbesætninger, til søs og til lands, hvor mandskabet<br />
da har lagt sig i baghold i terrænet ved Kadmos’ opholdssted. Idet<br />
Kadmos med sit medbragte skib senere blev et forbillede, blev han siden<br />
hen i græsk tradition kaldt for "opfinderen" af 50-årers skibene.<br />
RESUMÉ (1) · Oldtidens historikere og rabbinerskrifterne samt overleveringer i<br />
Nærorienten beretter entydigt om intrigen ved det egyptiske hof, der tvang<br />
Moses bort fra Egyptens trone til eksil forskellige steder i udlandet.<br />
· Egyptiske, græske, jødiske og romerske oldtidsforfattere omtaler<br />
betydende egyptere: Kadmos, Danaos, Kekrops m.fl., som måtte tage<br />
flugten samtidig med Moses. Rejseruterne kan stadig identificeres.<br />
*<br />
Udenlandske baser for Moses’ forbundsfæller?<br />
Et overblik: Tuthmosis III har måttet søge at hindre etablering af baser i<br />
udlandet for den flygtende tronkandidat Moses’ forbundsfæller. Dette<br />
fordi Tuthmosis III’s magtovertagelse, foruden Moses’ flugt, tydeligvis<br />
havde resulteret i en for landet uheldig faneflugt fra det nye regime.<br />
Blandt de Moses-tilhængere, som hermed flygtede, var der - nøjagtigt<br />
som kendt fra tilsvarende situationer helt frem til nutidens historie -<br />
prominente personer og repræsentanter for landets intelligentsia:<br />
- Her har der ud over Kadmos, Danaos, Kekrops og Europa m.fl. været<br />
mange betydningsfulde udsendinge/flygtninge, når det nødvendigvis<br />
ekstensive og således imponerende netværk bag de præcist koordinerede<br />
opstande igennem de 19 år mod Tuthmosis III tages i betragtning.<br />
Koalitionen synes at have forsøgt at etablere et brohoved på Cypern.<br />
40
Men kontrollen over denne ø såvel som de vestsemitiske kyststater - dvs.<br />
i syriske, fønikiske og kanaanæiske områder - blev efterhånden generobret<br />
af Tuthmosis III. Da har koalitionens aktiviteter i den korte tid<br />
næppe efterladt spor her i myter eller på anden vis; dvs. modsat hvad der<br />
skete i græske områder uden for Egyptens direkte indflydelsessfære.<br />
Kadmos’ ærinde i Tyros i Fønikien kan netop have været en strategi,<br />
der også kunne styrke Moses’ sag ved at søge at rejse oprør i dette meget<br />
uafhængighedsstræbende distrikt over for egypterkongens overherredømme.<br />
I så tilfælde må planen være forfejlet. For Tuthmosis III fik,<br />
ifølge sine inskriptioner, en større havgående flåde etableret for bedre at<br />
kunne undertrykke fønikiske og syriske kyststaters oprør. Og Kadmos’<br />
og Europas afrejse fra Tyros fremstår som at have karakter af flugt!<br />
Her ser det ud til, at nogle af de egyptiske udvandrere i flere tilfælde<br />
har måttet anvende fønikiske skibe til deres flugt. Fønikierne, med deres<br />
"internationale handels- og transportkartel", var blandt de mest vidtstrakt<br />
stedkendte i Middelhavet. Deres skibe kunne chartres til transport<br />
- med ringe risiko for, at de skulle være loyale mod farao Tuthmosis III.<br />
- Herodot: Den græske "historiens fader" gengiver (IV,147) i 400tallet<br />
f.Kr., at da Kadmos undervejs nåede den tidligere nævnte græske<br />
ø Thera, der dengang hed Kalliste og også Strongyle - nu Santorini -<br />
efterlod han her nogle fønikiere, hvoraf den ene hed Membliaros.<br />
Sidstnævnte betegnelse menes at være fønikiernes navn for øen,<br />
nemlig det vestsemitiske udtryk mem-bil-’ar, ‘vandene uden lys’, der<br />
forekom i de semitiske skabelsesberetninger som baggrund for skabelsens<br />
store lys eller lyn. Dette omtales i Michael C. Astour’s afhandling<br />
"Greek Names in the Semitic World and Semitic Names in the Greek<br />
World", i Journal of Near Eastern Studies (vol. 23, 1964, s. 193-201).<br />
En nøjagtig parallel til den betydning af "mørket", dvs. uden lys, omtales<br />
i Apollonius Rhodius’ værk "Argonautika" (IV,1694-98) i forbindelse<br />
med netop Anaphe, som er naboøen til Kalliste/Thera/Strongyle<br />
(Santorini). Det kan sandsynliggøre, at der i hele øhavet fandtes et fortsat<br />
stærkt levende minde om, da størstedelen af selve Kalliste/Thera forsvandt<br />
ved et vulkanudbrud af næsten kosmiske dimensioner.<br />
- Dokumenteret datering: Denne naturkatastrofe er dateret af glaciologer<br />
ud fra en præcis optælling af tusindårige lag i Grønlands indlandsis,<br />
der indeholder en del af det over hele verden vidtspredte nedfald<br />
fra vulkanens udbrud. Også dette er et anerkendt tidsreferencepunkt! Jf.<br />
tillæg til kap. 10 vedr. Claus U. Hammer’s "The Minoan Eruption of Santorini<br />
in Greece Dated to 1645 BC?", i Nature (vol. 328, 1987, s. 1-3).<br />
Hvis Kadmos og hans skibsbesætning ved mødet med disse øer,<br />
skønt det foregik cirka 150 år senere, alligevel har forbundet øerne med<br />
et sådant Götterdämmerung-billede, var det ikke uden årsag i lokal tradition.<br />
41
ORIENTERING: KADMOS OG BIBELENS BERETNING<br />
*<br />
Hekataios: Kadmos havde en egyptisk baggrund<br />
At Kadmos kendtes hos egypterne, er dokumenteret i hieroglyfindskrifter:<br />
- Egyptiske spor: Kadmos’ navn blev fundet i 1870erne, af den franske<br />
egyptolog Gaston Maspero, i en nu 2.300 år gammel inskription - dvs. 1000 år<br />
senere end Moses-tiden. Skønt egyptisk kendskab til Kad-mos desuden kunne<br />
tænkes at være påvirket af grækerne, er det et faktum, at egypterne selv, på tidspunktet<br />
for denne skriftlige gengivelse (men også senere i hellenismen), havde<br />
adgang til et væld af optegnelser om Egyptens ældre historie.<br />
- Hekataios af Abdera: Ifølge denne historikers egyptiske og græske kilder<br />
i Alexandria, var Kadmos oprindelig fra Egypten, hvor Theben var hans fødeby.<br />
Endda ud fra selve Kadmos’ afstamning (ligesom hos Danaos, jf. kap. 5)<br />
kunne det eventuelt forsøges at spore eventuelle forbindelser til Moses’ forbundsfæller.<br />
Materialet er mindre fuldstændigt, men det synes at indeholde nogle<br />
"statistisk" mindre tilfældige sammentræf. Derfor bør de inkluderes i billedet,<br />
men som betinget supplement, der på et tidspunkt skulle undersøges nærmere.<br />
Med disse naturlige forbehold tydes der i materialet nedenfor konturer af opståede<br />
fælles træk i græske optegnelser og Bibelens Mosebøger, vedrørende<br />
Kadmos’ afstamning:<br />
- Græsk tradition: I enkelte græske overleveringer var Kadmos en søn af<br />
den fønikiske konge Agenor, idet "grækerne" kaldte visse grupper af folk i<br />
Middelhavets østkystområde - især også kanaanæere og hebræere - for fønikiere.<br />
Da sidste stavelse ‘mos’ i Kad-mos ikke er semitisk, men udpræget en<br />
"græsk" tilføjelse, og da det ikke mindst på baggrund af det følgende ikke kan<br />
udelukkes, at Kad kunne være en græsk udgave af Gad, kan det pege på evt.<br />
forbindelse til Gad’s klan, endda dens ledende slægt:<br />
- Bibelen: Gad-slægten kaldtes f.eks. ifølge "4. Mosebog" (26,15) haggitterne<br />
med familieoverhovedet ("høvdingen/kongen") Hag’gi som stamfader.<br />
Med ‘H’ oftest stumt i de græske skriftsprog, og med denne leders navn plus<br />
græsk endelse vil ovennævnte navn (H)agenor fremstå.<br />
- Egypten: Ud fra Hekateios’ udsagn om Kadmos’ egyptiske hjemsted kan<br />
Kadmos som udgangspunkt betragtes som egypter. (Om han også havde ikkeegyptiske<br />
aner, f.eks. hyksos, er hertil mindre væsentligt). Bag Gad/Kad synes<br />
det egyptiske ord ga-t genkendeligt (jf. nedenfor).<br />
- Bibelen: I "1. Mosebog" (29,1) er ‘østens sønners land’ i den hebraiske<br />
tekst kaldt Kedmah og i flere andre bibeltekster Kedem; selve udtrykket ‘østens<br />
sønner’ benà kedmah eller benà kedem findes desuden i "1. Mosebog"<br />
(15,19) i formen kadmoni. Siden hen overtog Gads stamme ("sønner") det østligste<br />
territorium, nemlig ved Jordans østbred (hvilket også kunne være med til<br />
at pege på Gad som en udgave af Kad).<br />
42
Allerede i den egyptiske hofmand Sinuhes såkaldte selvbiografi - hvori<br />
handlingen oprindelig foregik i 2100 f.Kr. - nævnes "østens sønner", en stamme<br />
i et landområde, som de selv kaldte kdm (kadm, kedem). Det omtalte iøjnefaldende<br />
forhold mellem Kad/Gad i Egypten og landet i øst skimtes i Bibelens "1.<br />
Kongebog" (5,30), hvor ‘østens sønners visdom’ sammenstilles med ‘Egyptens<br />
visdom’. At Kadmos forbindes med "øst" må ses i relation til at hans søsters<br />
navn Europa betyder ‘vest’, ‘vestlandet’ (jf. Appendiks 1) - et ikke utypisk<br />
"spil" i senere myters symbolsprog.<br />
Vi ved fra Mosebøgerne, at ved israelitternes senere store udvandring fra<br />
Egypten under Moses’ ledelse bestod deres ikke ubetydelige skare ikke blot af<br />
hebræere, men også af mennesker fra andre folkegrupper i Egypten. De pågældende<br />
er i græsk bibeloversættelse kaldt "proselytter". Uundgåeligt var der<br />
blandt dem naturligvis også en gruppe egentlige egyptere.<br />
Gad/Kad-mos synes altså allerede ved Moses’ flugt selv at måtte flygte i<br />
hast. Hvorefter dele af hans efterladte familie og øvrige slægtninge, ligesom andre<br />
proselytter, kan have deltaget talrigt (og endda også i ledelsen) i den exodusgruppe,<br />
der senere blev kendt som Gad-stammen.<br />
- Bibelen: Således omtales Gad-stammens anfører, i "4. Mosebog" (2,14),<br />
at være en søn af Reuel. Dette navn er andre steder i Bibelen også et navn for<br />
Jethro, der ifølge rabbinerskrifterne netop var egypter og tidligere medlem af faraos<br />
hof, hvor han havde stærke relationer til Moses.<br />
Alt dette må forbindes med Bibelens information: At både Gads og Dans<br />
mødre ikke var Jakobs rigtige hustruer, men "tjenestepiger" og friller. Disse tjenestepiger/friller<br />
tilhørte netop ikke Jakobs og Abrahams hebræiske slægt (men<br />
var evt. egyptiske, ligesom tidligere tjenestepigen Hagar, Abrahams konkubine).<br />
Senere har Kadmos-gruppen i det græske Theben ikke let kunnet vedholde<br />
søforbindelsen med den i så fald ikke-søfarende Gad-klan øst for Jordanfloden.<br />
Dvs. næsten parallelt med at den ligeledes med Israel forbundne Dan-stamme<br />
på et tidspunkt opgav skibsfart og flyttede bort fra kysten til Kanaans indre.<br />
*<br />
Også emigranternes kongebørn i en ark på floden<br />
Emigranterne medbragte egyptiske kultiske ritualer (jf. appendiks 1).<br />
Den tredje betydelige emigrant Kekrops blev Athens første konge - og<br />
lod sin spæde søn Erectonios (også oprindelig et egyptisk navn) lægge i<br />
en hellig cista, en ark, der blev sat ud på vandet. Og på samme måde som<br />
hos Moses (der af kongens datter blev taget op fra arken på vandet ligesom<br />
guden Horus, "den nye konge") anvendtes nu her præcis tilsvarende<br />
ritual:<br />
Athen-kongen Kekrops’ datter, hvis (kultiske?) navn var "Forårsvandet",<br />
åbnede ligeledes den sivflettede ark/cista og modtog kongebarnet<br />
Erectonios (Erectheus). Således for at følge traditionen modtog net-<br />
43
op en kongedatter den nye kongesøn, mens hun i dette tilfælde ikke var<br />
hans mor, men hans store søster. Igen, i f.eks. Moses-episoden er der<br />
også tilknyttet en "søster". Rituellet i sig selv er også kendt fra afbildninger<br />
i antikken, nu bl.a. i British Museum (jf. bind 1’s kap. 2-3 og dens<br />
Appendiks 1).<br />
At Kadmos kom fra Egypten kan tilmed reflektere en kultisk baggrund<br />
for hans navn Gad/Kad(mos), jf. egyptisk ga-t, dvs. ‘kiste’,<br />
‘skrin’, ‘vugge’. Dette emne genkendes på det græske fastland, hvor den<br />
af Kadmos grundlagte by fik navnet Thebai (Theben), også kaldet Theba;<br />
her ses blot anvendt et andet egyptisk ord debat eller tep(et) (t-apet),<br />
der betød ‘ark’, ‘kiste’, og ‘helligdom’, ‘tempelkompleks’. (Hvorimod<br />
den egyptiske bys navn Theben stammer fra grækerne, mens egypterne<br />
selv kaldte denne hovedby for No eller No-Amon).<br />
Ordet indgik siden i de græske sprog: thebe (thaibe, thibis) af samme<br />
betydning, ‘kiste’, tilsvarende som det også indførtes, ligesom<br />
mange andre egyptiske ord, til hebraisk: i formen theba som er brugt i<br />
Bibelen senere om arken på Nilen med Mosesbarnet og om Noahs ark.<br />
Og det indgik i kanaanæisk, som d-b-r, og menes senere at være "lånt tilbage"<br />
derfra til egyptisk.<br />
Græsk tradition omtaler desuden, at kong Ogygios i Kadmos’ græske<br />
distrikt overvandt floden ved at sejle i en kiste, der landede hvor Theben<br />
blev bygget. I navnet Ogygios ses elementer af Kadmos’ familienavn<br />
‘Agenor. Den nævnte vandstrøm, det græske Thebens slangebugtende<br />
flod Ismenos, havde et ekstra navn, Ledon, dvs. samme navn som kæmpeslangen<br />
eller dragen, som Kadmos overvandt (sådan kan en begivenhed<br />
blive myte). Ritualet med slangen havde egyptisk (Apopis-)model.<br />
Men ifølge hvad hans (til)navn på egyptisk Ga-t, ‘ark/kiste’, antyder,<br />
blev Kad-mos sat ud og "overvandt" den slangebugtende flodstrøm og<br />
her, i voksen alder, rituelt manifesteret sig som konge af græsk Theben.<br />
Også Kadmos’ (konge)datter Semele hentede sin spæde søn Dionysos<br />
(med "guden" som far, dvs. undfanget ved hieros gamos, ‘helligt samleje’),<br />
fra et lille fartøj på vandet ved et sådant konge(barns)ritual:<br />
- Datering dokumenteres: Igen bestyrkes dateringen, idet "græske"<br />
(mykæiske) inskriptioner - på de såkaldte "linear-B"-tavler - beviser, at<br />
navnet Dionysos i alle tilfælde kendtes i 1400-tallet f.Kr. (dvs. på Moses’<br />
tid). Men uanset om Dionysos’ sejlads var en realitet eller ej, ses den<br />
siden hen som mytestof.<br />
Ritualet med arken var overalt forbundet med visse solkultiske træk,<br />
ligesom det tydes i forbindelse med Moses’sivflettede ark på Nilen. Ikke<br />
mindst danaerne/danitterne var også kendt for solkultiske træk i deres religiøse<br />
forhold, dette gælder f.eks. deres "solhelte" såsom Perseus og<br />
Mopsus (se kap. 5). Denne danaeiske Mopsus - søn af solguden og en<br />
præstinde - anvendte tilmed et kultisk gåde-sprog ligesom hos de bibel-<br />
44
ske danitternes solhelt Samson (roden i hans navn betyder ‘sol’).<br />
En del af indvandrernes kultiske ceremoniel synes naturligt influeret<br />
af en egyptisk indflydelse. Med tiden kom der hos grækerne desuden en<br />
semitisk kulturel og sproglig indflydelse fra fønikiske handelspladser og<br />
kolonister. Men det var det egyptiske riges kongekult, der - langt mere<br />
end f.eks. en delvis helliggørelse af lokale fønikiske bykonger - havde<br />
den tradition, at konger ansås for guddomme eller halvguder. Jf. på<br />
græsk jord en ophøjelse af de egyptiske kolonisters første konger, der<br />
genkendes i senere græske myter som netop guddommelige helte og<br />
halvguder.<br />
Forskning og antisemitisme<br />
Grækerne ærede siden hen de ankomne egyptiske hovedpersoner, der<br />
havde slået sig ned hos dem:<br />
- Græsk tradition: Da spartanerne syd for Korinth påstod, at Kadmos<br />
- der nord herfor grundlagde det græske Theben - var deres stamfader,<br />
må der senere i disse egne naturligt være sket en del omflytninger.<br />
F.eks. nævner Sofokles (496-406 f.Kr.), at kong Atreus’ efterkommere<br />
i Mykene, nær Korinth, ligeledes tilhørte kong Kadmos’ slægtslinje i<br />
Theben.<br />
Også i Athen stammede mange kendte slægter fra Peloponnes (hvor<br />
også Sparta-området ligger); ligesom den store Nestor fra Messenien,<br />
der i Iliaden omtales at være forbundet med spartanerne, havde efterkommere<br />
i Athen. Konkret havde man her slægtsregistre med hold på historien<br />
bagud - og herved demonstreres igen, at græske "myter" ofte i<br />
højere grad end antaget synes at have konkret historisk baggrund.<br />
Kadmos-gruppen dokumenteret: Kadmos-bosættelsen fremgår tilmed<br />
af indholdet på en frise fra Kadmeion-paladset bygget af det nyetablerede<br />
dynasti cirka 1490 f.Kr. i græsk Theben - jf. H. Rausch: "Die<br />
zeichnerische Rekonstruktion des Frauenfrises im böotischen Theben"<br />
(Berlin 1956).<br />
- I nyere tid: Fra 1890erne opstod reaktion mod en sen omtale af, at<br />
Kadmos, Danaos, Europa etc. var fønikiere eller i det hele taget semitter.<br />
Den tyske historiker Karl Julius Beloch, der på det kraftigste afviste at<br />
disse figurer havde noget tilfælles med Fønikien, dannede skole. Men det<br />
midteuropæiske klima under arriverende udslag af antisemitisme kunne<br />
gøre det tvivlsomt, om behandlingen af disse græske mytefigurers oprindelse<br />
herefter foregik med rette videnskabelig objektivitet; i så tilfælde<br />
kan forskningspolitik være udøvet på bekostning af forskning.<br />
Den franske skole, ligeledes fra 1890erne og anført af bl.a. den franske<br />
forsker Victor Bérard, gik den modsatte vej og fokuserede på de også<br />
mange uafviseligt semitiske spor i de græske områder.<br />
Denne opfattelse fik i 1930rne støtte fra den engelske forsker Rhys<br />
45
Carpenter og fik efterhånden stor fremgang, ikke mindst efter 2. verdenskrig<br />
ved modreaktionen mod antisemitismen, og også ofte her med<br />
politiske motiver og usikker objektivitet i forskningen. Denne fortsatte<br />
modreaktion satte sig fast i faglitteratur og opslagsværker, hvorfor de<br />
omtalte "udvandrere" (Kadmos etc.) ofte, fejlagtigt, kaldes fønikiere.<br />
Herved blev "den egyptiske faktor" atter grundigt overset - eller opfattet<br />
at være for kontroversiel; ligesom det skete for de steder i de gamle<br />
kilder, der viser Kadmos’ og Danaos’ spor tilbage til Egypten.<br />
Under alle omstændigheder kan den pgl. forskning ikke gøre Kadmos<br />
og Danaos til fønikiere som et faktum og så samtidig afvise beretningerne<br />
som myter, når de gamle tekster omtaler, at Moses også var inddraget.<br />
Men de mange nautiske udtryk fra Egypten i oldgræske sprog - foruden<br />
samtidens græske afbildninger af Nil-papyrusbåde - dokumenterer<br />
præcist de tidlige præg fra egyptiske emigrationer. Tilmed den tyske<br />
egyptolog Jan Assmann refererer i sin bog "Moses the Egyptian" (Harvard<br />
U.P., 1997) neutralt de mangfoldige oldtidsforfatteres udsagn om<br />
Moses, netop uden at han dømmer Danaos’ og Kadmos’ færd - samtidig<br />
med Moses - til at være myter.<br />
RESUMÉ (2) · Flere kendte personer, der flygtede fra Egypten på Moses’tid, fremtræder<br />
i traditionen som Moses’ forbundsfæller. De pågældende opererede<br />
siden hen fra egyptiske nybyggeres kolonier i især græske områder.<br />
· Beretninger herom blev senere betragtet som myter. Men nyere viden<br />
kan åbne for deres indhold af konkrete historiske data. Idet arkæologien<br />
her kan afmytologisere Moses-beretningen (ligesom de hettittiske<br />
fund med prins Paris’ navn kan rehabilitere Homer), fremkaldes et bedre<br />
oversigtsbillede af situationen i det østlige Middelhav 1500-1400 f.Kr.<br />
Fjerprydede filister-krigere, her tilfangetagne - deltog ofte i hav-folkenes koalition.
5. KAPITEL<br />
Danaernes gaver<br />
- efter Tuthmosis III's strid i 19 år<br />
Herodot: Danaos havde en egyptisk baggrund<br />
Angående de cirka 40 "skjulte år", hvor den landflygtige Moses er uomtalt<br />
i Bibelen, kender alternative tekster således til stor aktivitet i forbindelse<br />
med ham. Så hvor Bibelen er tavs, kan oldtidens lærde gengive andre<br />
kilder, bl.a. fordi kong Ptolemæus lod Egyptens tempelarkiver åbne.<br />
<strong>Ove</strong>rsigt: Historikere som Hekataios omtaler Moses samtidig med<br />
Kadmos og Danaos. Eusebius omtaler Moses desuden sammen med Kekrops.<br />
De nævnte emigranter omtales alle at komme fra Egypten - og<br />
nævnes også af Diodorus. Andre historikere som Herodot omtaler Kadmos'<br />
rejserute; og Manetho omtaler at Moses (også) havde allierede til<br />
lands. Kadmos' og Danaos' navne findes i egyptiske inskriptioner. Og<br />
der er arkæologiske levn om Kadmos-klanen i græsk Theben. Også Bibelen<br />
synes at vise spor af folk beslægtet med Kad(mos)-klanen og især<br />
Dan(aos)-klanen.<br />
- Babyloniske spor af danaerne: I babyloniernes lertavlebreve ses<br />
danaerne som màtu danuna, skrevet med kileskrift i korrespondancen i<br />
faraos arkiver i Akhenatons ny hovedstad Tell el-Amarna; tavlerne er nu<br />
i British Museum (No. BM 88-10-13,56); jf. ligeledes Alan H. Gardiner's<br />
"Ancient Egyptian Onomastica" (Oxford U.P. 1947, s. 124 og 196).<br />
- Egyptiske spor af Danaos: Her kendes danaerne allerede i Tuthmosis<br />
III's inskriptioner cirka 1465 f.Kr. som tanaja og daànàuna; de<br />
ses tilsvarende i dødetemplet for hans oldebarn Amenhotep III.<br />
Under 19. dynastis faraoner Merneptah og Ramses III var Nedre<br />
Egypten ofte angrebet af koalitioner af søkrigere, bl.a. meshwesh- og<br />
labu-folk. Den seneste gang af hele fem folk: peleset (filistre), deneyen<br />
(danaere) og de ikke bibelsk kendte tjeker, shekelesh og (ek)washosh;<br />
alle havde ved voldsom færd først lagt mange asiatiske byer øde for altid.<br />
Egypterne kendte også teresh- og shardani-søkrigerne. Grupper fra<br />
alle, hver i deres type dragter, ses senere som lejetropper for egypterne.<br />
Dan(aos)' navns sidste del "os" er græsk (ligesom i Kad-mos), og i<br />
traditionen er han søn af Belos (kendt som Baal). Det kan pege på relationer<br />
til Dan-stammen, idet Bibelen "tilsvarende" angiver, at klanens<br />
stammoder hed Bilha: Også heri indgår navnet på guden Baal. Denne<br />
gud indførtes af hyksosfolket i Egypten og blev her forbundet med guden<br />
Seth.<br />
47
- Rabbinerskrifterne: Tilsvarende synes Dan-stammen - med dens<br />
mange søfarere - heller ikke oprindelig at tilhøre Jakob-stammernes nomadefolk<br />
i Egypten. Ifølge rabbinernes optegnelser var f.eks. Dan ikke<br />
mellem de såkaldte Jakob-sønner, som af Josef blev præsenteret for farao.<br />
Dette kunne indicere, at Dan-stammen muligvis ikke indvandrede i<br />
Egypten - eller ikke gjorde det i fuldt omfang - og måske kun delvis var<br />
deltager i det senere, såkaldte 12-stammeforbund:<br />
- Ny Testamente: Så sent som i "Johannes' Åbenbaring" (7,4-8) er<br />
Dan-stammen udeladt blandt Israels 12 stammer til fordel for en ikke<br />
tidligere omtalt - her særlig benævnt - "Josef-stamme".<br />
- Bibelen: Lignende fremgår allerede hundrede år efter israelitternes<br />
indvandring i Kanaan: I sit digt i "Dommernes Bog" (5,17) bebrejder<br />
profetinden Deborah nogle af stammerne, at de ikke deltog i landets<br />
forsvar, nemlig Dan og netop Gad (også kaldet Gilead) i denne stammes<br />
distrikt "uden for" (øst for) Israels Jordan-linje, i det sydlige Gilead:<br />
"...(Gad) Gilead ...forblev i sin bolig på den anden side af Jordan;<br />
og Dan, hvorfor holdt han til på skibe?...".<br />
Dette indicerer, at der efter indvandringen i Kanaan var flere stammer,<br />
der fungerede mere uafhængigt inden for israelitternes i Bibelen omtalte<br />
12-stammeforbund. Blandt de delvis uafhængige findes de klaner, der<br />
i forskningen pga. stammødrenes baggrund (jf. kap. 4) kaldes "tjenestepige-stammer"<br />
(: i alt fire stammer inklusive Asher og Naftali).<br />
Også navnet på Dans søn angives i Bibelen: Hushim eller Shuham.<br />
Begge navne betyder 'mørk' og, ikke-usandsynligt, også 'egypter' analogt<br />
med egyptiske ord for 'mørk' just havde sådanne dobbelttydninger.<br />
Netop Dans genealogi er yderst mangelfuld i Bibelen - foruden<br />
undladelsen af omtale af byer erobrede til Dan. I Bibelens "Dommerbogen"<br />
(18,1) angives, at Dan-stammen ikke havde fået udleveret nogen<br />
arvelod blandt Israels stammer. Her synes netop Dan i forvejen at have<br />
haft (kyst)byer i Kanaan, hvor denne folkegruppe tidligt var Moses' allierede<br />
og derefter blot har fortsat som direkte deltager i Joshuas forbund.<br />
- Græsk tradition: Alle de nævnte: Kadmon, Danaos, Europa, Kekrops<br />
m.fl. genkendes også som egyptere ifølge deres navne - samt ifølge<br />
deres oprindelsesby, der i de fleste tilfælde var det egyptiske Theben.<br />
I det græske område, hvor Kadmos slog sig ned, opstod også en by kaldet<br />
Khemmis, der betyder 'egypterbyen'.<br />
I denne by blev der anlagt en helligdom for kongedatteren og gudinden<br />
Danaë (Dana) og hendes danaeiske søn, prinsen med navnet<br />
Perseus, 'knuseren' - således igen en voldsom danaer.<br />
- Herodot: Ifølge hans tekst dyrkedes Danaë især af netop danaerne,<br />
der oprindelig "stammede fra egyptiske Theben ligesom Danaos og<br />
Lynkeos", som alle var "khemmitter" (jf. hamitter), dvs. 'egyptere'.<br />
48
Dan(anos) må ved den ikke ualmindelige praksis have fået navn efter<br />
sin gruppe eller klan. I græsk tradition kendes Danaos' børnebørn; i<br />
den generation har de rent græske (konge)navne: Aktaeon og Pentheus.<br />
Frygten for danaerne - med deres gaver<br />
Middelhavets frygtede og voldsomme søkrigere danaoi omfattede især<br />
Danaos' udvandrede efterkommere i Argolis på Peloponnes, kendt blandt<br />
grækerne endnu helt frem til 700-tallet f.Kr.<br />
- Bibelen: Heri omtales tilsvarende den voldsomme Samson fra<br />
Dan-stammen, fra dennes oprindelige kystområde ved Joppe (Jaffa).<br />
- Rabbinerskrifterne: Den græske opfattelse af denne stamme er i<br />
disse tekster udtrykt med tilsvarende træk i omtalen af, at "Dan ikke var<br />
til stede ved introduktionen af Jakob-sønnerne i Egypten", idet:<br />
"...det skyldtes, at Dan var for voldsom...".<br />
At også Dans naboer ved Palæstina-kysten, filistrene, frygtede disse danitter/danaere,<br />
gav genlyd endnu i langt senere tider - f.eks. hos:<br />
- Vergil: På baggrund af dette ry omtaler denne romerske digter danaerne<br />
i sit værk "Aeneiden" (2,49-50). Gavegivning og -udveksling var<br />
i hele oldtiden et højt udviklet internationalt kulturfænomen, og idet danaerne<br />
- cirka 300 år efter ankomsten til Argolis og dermed Argos - deltog<br />
blandt de samlede græske styrkers belejring af Troja, lader Vergil<br />
trojanernes præst Laokoon fremsætte denne senere klassiske bemærkning:<br />
"...timeo danaos et dona ferentes...",<br />
dvs. 'jeg frygter danaerne, selv når de giver gaver'.<br />
- Tilholdssteder: Mens egyptiske inskriptioner mange gange nævner<br />
disse danaer, som også kaldtes denyen, omtales bl.a. nogle øer som<br />
et af deres mange tilholdssteder. Den engelske egyptolog G.A. Wainwright<br />
har i sin afhandling "Some Sea-Peoples", i Journal of Egyptian<br />
Archaeology (vol. 47, 1961, s. 71-90), lokaliseret sådanne "denyenske"<br />
øer ved det nuværende Tyrkiets sydøstkyst ud for Kilikien.<br />
Den israelske arkæolog og general Yigal Yadin har i sin afhandling<br />
"And Dan, Why Did He Remain in Ships?" (Amsterdam 1973) identificeret<br />
Dan-gruppen/stammen i Bibelen som en del af denen-folkene til<br />
søs. Danaerne sejlede vidt omkring og har uundgåeligt nået de samme<br />
kyster, tilmed i Sortehavet (hvilke fønikiere og grækere senere også nåede<br />
til). Dette kunne give en baggrund for visse tidlige formodninger<br />
om, at flere store floder, der udmunder i Sortehavet blev opkaldt efter danaerne,<br />
nemlig Donau (også i formerne Danube, Daneava, Dunaj) og<br />
Don.<br />
Moses' forbindelse med - og støtte fra - sådanne "præ-israelitiske"<br />
grupper, her op til 30 år før den samlede hebræiske/israelitiske udvandring,<br />
var dermed af tidlig dato. Hvad enten de pågældende egyptere var<br />
49
"rene" egyptere eller blandet med hebræerne, må de have bevaret en<br />
homogenitet i nogen grad, skønt Kadmos og Danaos og deres følge ved<br />
deres tidlige flugt havde måttet adskilles fra mange af deres fæller således<br />
allerede et åremål forinden udvandringen, exodus, fra Egypten.<br />
Dan/danaere som naboer til filistre/pelasgere<br />
Da Danaos ankom til det græske fastland ved Argos, blev han godt modtaget<br />
af en lokal konge, Pelasgos: Navnet angiver ham præcist som pelasgernes<br />
konge. Grupper af pelasgere, fra bl.a. disse (før)græske områder,<br />
udvandrede allerede før 1600-tallet f.Kr. - og senere i flere bølger -<br />
til Kanaans kyst. Her bosatte de sig og kaldtes siden hen filistre, fordi<br />
egypterne oprindelig udtalte 'pelasgere' som pelest. I israelitternes hebraiske<br />
sprog blev det til peleshet og pelishtim - hvilket senere smittede<br />
af på græsk navngivning af hele landet: Palæstina.<br />
Lawrence E. Stager, jf. Biblical Archaeology Review (May 1991),<br />
udgravede i 1990 en danitisk støbt guldkalv i Ashqelon (se kap. 13).<br />
Ifølge denne amerikanske arkæolog kom også filistrene i babylonisk<br />
fangenskab med jøderne 587 f.Kr.; herefter ophørte filistrene som et<br />
folk.<br />
- Egyptiske kilder: Pelasgeres/filistres angrebsbølger er optegnet i<br />
1200/1100-tallet f.Kr., hvor de i store skarer angreb egypterne ved Nildeltaet.<br />
Men det betyder ikke, at de endnu tidligere var ukendte hos egypterne!<br />
At de er registreret her på det tidspunkt, er i nutiden ofte set som om<br />
det overhovedet var deres første ankomst, evt. helt fra de græske områder.<br />
Dette har medført, at bibeltekster, hvor filistrene optræder historisk<br />
tidligt, er afvist af en del forskere som uægte og endda at være direkte<br />
fabrikationer. (Tidligere blev på lignende vis påstået, at bibelteksternes<br />
ellers ukendte hittitter var en opfindelse, indtil dette folks hovedstad blev<br />
udgravet i nuværende Tyrkiet i 1905).<br />
- Bibelen: I "1. Mosebog" (21,22-32 og 26,26) ses filisterkongen<br />
Abimeleks general stadig at bære et pelasgisk navn: Pi'kol (mens Abimelek<br />
er semitisk, evt.: 'min (for)fader er konge'). Her har dele af forskningen<br />
tilsidesat et dokumenteret tidligt kendskab i oldtiden til filistre/pelasger.<br />
Ligeledes i Bibelen ses en anden filisterkonges navn A'kisj i "1.<br />
Samuelsbog" og "1. Kongebog" (2,39-40). Dette pelasgiske navn kendes<br />
flere steder på de græske og asiatiske kyster, hvor pelasgerne holdt til.<br />
- Egyptiske kilder: Egypterne har optegnet dette navn A'kisj, cirka<br />
1500 f.Kr. eller tidligere, i maskulin og feminin version, på et skrivebrædt<br />
fra Theben med flere navne på fremmede fra "græske" områder<br />
(Kreta).<br />
At dette pelasgiske navn kendtes så tidligt, blev opdaget i 1894 af<br />
50
egyptologen Max Müller, som gengav det i "Zeitschrift får Assyriologie"<br />
(Band 9, s. 394f). Det dokumenteres også siden hen adskillige gange,<br />
bl.a. i ovennævnte Wainwrights afhandling "Some Sea-Peoples".<br />
- Bibelen: Heri omtales øen Kreta som Kaphtor - også kaldet Kaptara<br />
og på egyptisk evt. Keftiu - som et af filistrenes græske hjemsteder<br />
ifølge "Amos" 9,7 og "Jeremias" 47,4. I "5. Mosebog" 2,23 omtales konkret<br />
disse folk, kaftorim, 'fra Kreta', der bosatte sig på Kanaans kyst.<br />
På Kanaans kyst blev pelasgere naboer til Dan-stammen, lige såvel<br />
som Danaos' gruppe, der udvandrede den modsatte vej, blev naboer til<br />
lokale græske pelasgere ved Argos. Disse sammenhænge er stort set hidtil<br />
ubemærkede i forbindelse med de mange komplicerede folkevandringer<br />
i dette østlige Middelhavsområde i 1400-tallet f.Kr., hvor der<br />
udviklede sig megen trafik mellem begge disse søfarende folks hjemsteder.<br />
- Græsk tradition: Den nævnte vekselvirkning på disse bosteder afspejles<br />
også i den græske myte om Danaæs søn, den danaiske helt Perseus,<br />
med sin ekspedition på havet ud for Joppa (Jaffa). Her skulle han<br />
giftes med denne bys kongedatter hos et beslægtet folk: - altså netop på<br />
Dan-stammens Palæstinakyst. Her har grækerne bevaret en viden om<br />
slægtskabet.<br />
Filistrene i Palæstina: Ifølge arkæologerne (bl.a. Bimson) findes<br />
samme keramik og mønstre her som i deres oprindelige hjemlande Kreta<br />
og Mykene/Argos. Jf. Frank Stubbins' "The Rise of Mycenaean Civilization",<br />
i Cambridge Ancient History (II,I, 1973 p. 627-658); og Jan<br />
Best's "The Arrival of the Greeks" (Amsterdam 1973), der er koblet<br />
til Yadins førnævnte afhandling. Herudfra synes der at åbne sig flere<br />
spor til Moses.<br />
Mens danaer eller danitter samarbejdede i en større koalition vendt<br />
mod Ramses III's Egypten i 1100-tallet f.Kr., var f.eks. Palæstinakystens<br />
filistre ikke altid gode venner med de lokale danitter. Dette forhold fremgår<br />
allerede 300 år tidligere ved Bibelens omtale af starten på exodus,<br />
hvor Moses undlod at føre udmarchen forbi filistrenes område, der på<br />
den tid betragtedes som fjendtligt, skønt han samtidig var allieret med<br />
danitterne.<br />
Moses-forbindelse i egyptisk og græsk Danaos-tradition<br />
Hekataios af Abdera tilhørte den første generation af hellenere i det i 330<br />
f.Kr. nyligt grundlagte Alexandria. På hans tid fandtes der stadig egyptiske<br />
optegnelser om Moses. Ifølge Yigal Yadin ("And Dan...", s. 73) er<br />
Hekataios' referat om, at Danaos og Kadmos forlod Egypten samtidig<br />
med Moses, i virkeligheden det ældste kendte konkrete græske led, der<br />
forbinder Biblens Moses-beretning med egyptisk historisk materiale.<br />
Hekataios nævner, ligesom senere Manetho, en hudsygdoms-epide-<br />
51
mi samtidig med Moses' ledelse af oprøret i Egypten, og at lidelsen også<br />
ramte mange af opstandens deltagere. Inspireret af Josefus' gengivelse<br />
heraf har enkelte forskere overreageret og kaldt det et udslag af tidlig<br />
anti-semitisme, når israelitterne nævnes som bærere af hudsygdommene<br />
ifølge denne tekst, der især er overleveret via det egyptisk-græske Alexandria.<br />
I stedet måtte det være hensigtsmæssigt at se på de historisk bestyrkende<br />
forhold heri. Dette fordi samtidigheden af sådanne, om end mindre<br />
sjældent forekommende, epidemier i Egypten også ses demonstreret<br />
ved, at netop den pågældende periodes faraoner, Tuthmosis III og Amenhotep<br />
II, på deres mumier stadig kan vise markante spor fra angreb af<br />
hudsygdomme.<br />
Blandt søkrigsfolk i det østlige Middelhav på disse faraoners tid<br />
fandtes også tjeker- eller tjekel-folk, som ikke omtales i Bibelen, skønt<br />
de også boede på den kanaanæiske kyst. På kystens sydlige del, "Gazastriben",<br />
boede filistre (pelasger) og nord herfor danitter ved Jaffa -<br />
også ifølge Josefus ("Antiquitates" V,87); og nord for de sidstnævnte boede<br />
tjeker, hvis naboer igen mod nord var fønikier i Libanon-området<br />
ved Tyros.<br />
Men tjekerfolk er dokumenteret af egypterne, bl.a. ifølge James B.<br />
Pritchard's berømmelige "Ancient Near Eastern Texts in Relation to the<br />
Old Testament" (Princeton U.P. 1973, s. 25f). Heri gengives egyptiske<br />
optegnelser fra cirka 1200-tallet f.Kr. om at præsten Wen-Amon fra<br />
Amontemplet i Karnak (Theben) sejlede til Byblos nord for Tyros; og på<br />
grund af et uheld undervejs sendte Beder, tjeker-kongen i Dor, elleve skibe<br />
med bevæbnet mandskab ud for at pågribe ham.<br />
Allerede 1400 f.Kr. kender Bibelen denne by Dor for dens modstand<br />
imod Joshua; den er en kystby (13 km nord for det senere Cæsarea) i<br />
Asher-området. Den egyptiske tekst kan illustrere, at det ikke er uhørt,<br />
når traditionen modsvarende omtaler, at egypterkongen sendte bevæbnede<br />
skibe for at pågribe Danaos og Kadmos, Moses' forbundsfæller.<br />
Hvad angår Danaos, er der for længst analyseret materiale, der indicerer<br />
identitet mellem egyptiske optegnelsers danuna (daànuàna) og<br />
græsk danai fra Argolis - ifølge ovenstående Pritchard's "Ancient Near<br />
Eastern Texts" (s. 499f): Bl.a. et fund i 1946 i ruinerne af en oldtidsflodhavneby<br />
i Karatepe i nuværende sydøstlige Tyrkiet. Her opdagedes<br />
en to-sproget - hittitisk og fønikisk - inskription for en danaer-konge<br />
Azitawadda.<br />
Denne danaerkonges navn Azitawada betyder 'dyrker af Wandash',<br />
solguden. Inskriptionen erklærer ham som en efterkommer af mpsh,<br />
dvs. 'Mopsus' (jf. Barnett, nedenfor), dvs. den i kap. 4 nævnte danaiske<br />
solhelt i græsk tradition.<br />
- Strabo: Ifølge en oldtidskilde, Athenaeus (Strabo XIV,4,3), ero-<br />
52
ede Mopsus byen Ashqelon på Palæstinakysten (ved Trojakrigens ophør)<br />
- enten i intern stammekrig eller ved angreb på filistrene. Ashqelon<br />
var i perioder inkluderet i Dan-stammens hjemdistrikt og andre gange<br />
erobret af filistre. Ved præcis denne kyst havde danaeren Perseus tidligere<br />
slået sig ned.<br />
Dette kan indkredse en fælles identitet for danaere i egyptisk+græsk<br />
overlevering og Dan-stammen i Bibelen. Forskeren R.D. Barnett angiver<br />
i Journal of Hellenic Studies (73, 1953, s.142, n.1) følgende:<br />
"...Formen daniuna gengivet på egyptiske monumenter kommer<br />
af daniya-wana. Endelsen wana(s) er det normale etniske suffiks i<br />
det hittitiske hieroglyfiske sprog...".<br />
Dertil kommer, at Alan H. Gardiner, igen i sin "Ancient Egyptian Onomastica"<br />
(nu s. 124f), har fastlagt: Ved den egyptiske staveform for danuna-folket<br />
dene eller dne - bl.a. i Ramses III-inskriptionen i Medinet<br />
Habu - er dne den originale form! Men denne hieroglyfiske transskription<br />
dne er kendt netop som ækvivalent med Dan, Dan-stammens bibelske<br />
navn, der desuden gengives i rabbinerskrifterne samt hos Philo og<br />
Josefus.<br />
Ekstremistisk kildekritik<br />
Især i slutningen af 1900-tallet har flere teologiske og historiske skoler<br />
prøvet ud fra en mere enerådende og ekstrem kildekritisk indfaldsvinkel<br />
at reducere græske overleverede fortællinger, mange generelt betegnet<br />
som myter, til at være illusionære, fiktive eller rent opdigtede til brug for<br />
"underholdningen" i antikken. Herved blev det især undladt at se på konkret<br />
historisk materiale i dette såkaldte mytestof. Men de mange logiske<br />
sammenhænge, der findes bag materialet, "opfindes" ikke.<br />
Mens altså såkaldt mytestof ofte ses undgået i Moses-forskningen,<br />
evt. med undtagelse af enkelte fragmenter, sker dette på trods af, at der<br />
for de nævnte folkeslag er tale om flere allerede konkret udforskede forhold,<br />
som ikke blot kan ignoreres i en seriøs forskning relateret til teologi<br />
og historie.<br />
Følgelig må det nu være rimeligt, at beretninger om de pågældende<br />
folkeslags optræden i et bibelhistorisk scenario ikke uanalytisk reduceres<br />
til myter. Alt dette har i sig selv uundgåeligt fremdraget et forskningsmæssigt<br />
problemkompleks af paradokser hos bibelforskningen,<br />
især:<br />
a) I forbindelse med filistrene ses bibelforskningen ofte at operere fra<br />
en "illusionær virkelighed": Når filistrene omtales af Ramses III i 1100tallet<br />
f.Kr., overses, at de også eksisterede tidligere! På den baggrund ses<br />
omtalen af filistrene allerede i "1. Mosebog" at blive betegnet af visse teologiske<br />
skoler som en redigeringsmæssig "fejlplacering" i Bibelen.<br />
b) Fra betydelige dele af forskningen fremgår, at man her undlader<br />
53
at afprøve eller se nogen sammenhæng i materialet om den også søfarende<br />
Dan-stamme og danaer-søkrigerne, der alle optræder ved de samme<br />
kyster. Det har medført en afskæring fra kendskab til Moses' relationer<br />
til flere oldtidsfolkegrupper uden for den bibelske redigering.<br />
At velorganiserede koalitioner reelt eksisterede blandt vidt forskellige<br />
søkrigsfolk indbyrdes, viser netop det konkrete historiske vidnesbyrd<br />
om angrebene på Nedre Egypten i Ramses III's tid. Men tidligere spor<br />
negligeres alligevel.<br />
Men i de tidlige tilfælde må det ekstraordinære træk ved Moses'<br />
mellemkomst nu kunne tages i betragtning. I den første fase har Moses<br />
kunnet bidrage med sine forbindelser internt i Egypten samt eksternt<br />
med især koordineringen af angreb fra naboer i nord og syd. Og i den anden<br />
og seneste fase, exodus: Her skulle Moses ved hjælp af israelitterne<br />
levere en regulær borgerkrig til støtte for et invaderende kanaanæisk forbund.<br />
Ud over at babyloniske og indiske optegnelser kan supplere, vil der<br />
- til at belyse "trepunktproblemet" og konkretisere forbindelsen mellem<br />
Moses' forbundsfæller i egyptiske og i græske kilder og igen i bibelske<br />
kildeoplysninger om Moses - kunne fremlægges følgende evidens:<br />
1) Der eksisterer arkæologiske og epigrafiske indicier for relationer<br />
mellem egyptiske og græske optegnelser vedrørende Danaos og Kadmos<br />
og tilhørende gruppers historiske tilstedeværelse.<br />
2) Der findes overleverede henvisninger til forbindelser mellem<br />
Moses og netop disse personer og deres omtalte aktioner.<br />
3) En række konkrete indicier bestyrker, at f.eks. de spredte dan(aer)grupper<br />
er af fælles identitet. Dette synes tilmed reflekteret i Bibelen.<br />
Helhedsbilledet viser et fremherskende, logisk mønster, der ikke er<br />
kendetegnende for myter. De fremlagte forhold fremstår - med de i kap.<br />
4 givne kildeforbehold - som sporene af en mærkbar politisk faktor i datidens<br />
Mellemøsten: Med en sandsynlig indvirkning på optakten til exodus,<br />
og næppe uden bidrag til gennemførelsen.<br />
Hvorfor standsedes 19 års oprør imod Tuthmosis?<br />
Først tilbage til Moses' tidlige eksil-situation længe før exodus. Bl.a. ud<br />
fra egyptiske inskriptioner, samt egyptiske afbildninger af græske udsendinge,<br />
påviser den tyske egyptolog Wolfgang Helck - i sin afhandling<br />
"Die Beziehungen Ägyptens und Vorderasiens zur Ägäis bis in 7.<br />
Jarh.v.Chr." (Darmstadt 1979, s. 52f) - følgende vigtige kendsgerning:<br />
At danaerne overrakte gaver(!) til Tuthmosis III i hans 42. regeringsår.<br />
Det kan have forbindelse til samtidige mykæiske gruppers velkendte<br />
ekspansion fra Peloponnes til Kreta; herunder fik Egypten en<br />
indgribende rolle:<br />
Således må danaerne - der her allerede så tidligt optræder med den<br />
54
problematiske "danaiske gavegivning" (se nedenfor) på grund af uroligheder<br />
blandt forskellige græske og førgræske folk - have forliget sig med<br />
Tuthmosis III. Dette var gennemførligt nu, måske også fordi den nævnte<br />
forhenværende faraoudsending Lynkeos var blevet deres leder.<br />
Ekspanderende befolkninger og hungersnød i de østlige Middelhavsområder<br />
er dokumenterede faktorer bag perioder med emigrationer<br />
midt i 1400-tallet f.Kr. Således invaderede "tidlige grækere" det minoiske<br />
Kreta, især ved Knossos, cirka 1450 f.Kr., ifølge bl.a. Robert Drews'<br />
"The Coming of the Greeks" (Princeton U.P. 1989, s. 193).<br />
Under de nævnte forhold har Kekrops, ligesom danaerne, nu måttet<br />
holde fred med Egypten. Nøgterne overleveringer, der indeholdes i<br />
græsk tradition, omtaler en hungersnød i de græske områder - en velkendt<br />
baggrund for tidens uroligheder og evt. også for den tids doriske<br />
emigation - samt at Kekrops derfor sendte skibe til Egypten og lod hente<br />
korn derfra.<br />
Den kanaanæisk-syriske oprørsalliance imod Egypten har nu ikke<br />
længere kunnet få hjælp fra søsiden til at afskære Tuthmosis III's forsyninger.<br />
Samtidig fik alliancen voksende forhindringer, fordi Egyptens<br />
havgående flåde var blevet forøget. Disse brud i den i forvejen efterhånden<br />
trætte alliance må have standset dennes stridigheder med Egypten.<br />
Det er et faktum, at Tuthmosis III som ved et trylleslag ikke mere behøvede<br />
at fortsætte sine krigshandlinger efter 19 års uafbrudt bekæmpelse<br />
af oprør. Som vi skal se, kan tilmed situationen i sig selv indikere,<br />
at en af faraos hovedmodstandere, den skjulte fjende, dvs. Moses, ikke<br />
længere har kunnet få støtte hos den smuldrende alliance.<br />
Netop da Tuthmosis standsede sine "pendultogter", synes der på baggrund<br />
af en række anerkendte fakta at kunne peges på en iøjnefaldende<br />
overensstemmelse: Præcis på den tid, da danaerne kommer med (freds)gaver<br />
til Tuthmosis III, efter hans 19 års krige - dvs. i sit ovennævnte 42.<br />
officielle regeringsår (der indregner Hatshepsuts 22 år) - ses denne farao<br />
nu pludselig ikke at have flere af disse oprør at bekæmpe!<br />
Også resterne af en hjemlig opposition i Egypten har herved mistet<br />
sin støtte. For nøjagtig på den tid sad Tuthmosis mest sikkert i sadlen:<br />
Han tog da i en ny udraderingsbølge fat på, efter disse 19 år, at fjerne<br />
yderligere af Hatshepsuts spor i navneinskriptioner og afbildninger.<br />
Ved udløbet af de 19 år var det 25-27 år siden, at Moses' flugt til et<br />
eksil i Etiopien begyndte, i cirka 1493 f.Kr. Og nu arbejdede tiden imod<br />
Moses: Han havde mistet tilhængere i en stor del af sit udenlandske netværk,<br />
der i forvejen befandt sig i problematisk distance fra hans opholdssted,<br />
foruden at parterne ikke længere havde stærke fælles interesser.<br />
Ydermere, ifølge flere rabbinerskrifter, måtte Moses af interne politiske<br />
årsager i Etiopien forlade dette land - efter hen imod 30 års ophold<br />
her siden sin ankomst cirka 1493 f.Kr. Oprørskrigene imod Egypten var<br />
55
indledt i 1486 f.Kr., dvs. på tidspunktet for Hatshepsuts død. Det er påfaldende,<br />
at rabbinernes og oldtidsforfatternes data synes at vise overensstemmelse<br />
med egyptiske optegnelser for krigenes afslutning just 19<br />
år senere - og netop passe ind i det større mønster.<br />
En ny chance for gennembrud for Moses' oprør opstod først 12-13 år<br />
senere, ved Tuthmosis III's død. Det blev til selve starten på exodus.<br />
RESUMÉ · Moses omtales i Bibelen og rabbinerskrifterne i forbindelse med filistrene,<br />
som kendes i egyptiske kilder mere tidligt end formodet. Ved 15-<br />
1400-tallets store omvandringer blandt østlige Middelhavsfolk ses pelasgere/filistre<br />
flere steder som naboer til danaere/danitter, både ved græske<br />
kyster på Kreta og i Argos såvel som på kanaanæiske kyster.<br />
· Blandt tidens søkrigerfolk var netop danaerne/danitterne i flere tilfælde<br />
medregnet i det israelitiske såkaldte 12-stammeforbund. Trods tidligt<br />
kendskab til dem hos egyptere og babyloniere (100-årig arkæologisk<br />
viden herom findes bl.a. i British Museum) ses sådanne fakta negligeret.<br />
· Egyptiske kilder om danaernes fred med Tuthmosis III i hans 42. år,<br />
visr sig at koordinere med, at Moses og hans allierede blandt også disse<br />
folk måtte indstille deres oprør mod denne farao præcis på dét tidspunkt.<br />
Øverst: Gudinden Tanit med barnet og<br />
stjernebestrøet klædning - samt skrevet<br />
som tegn. Hendes navn og kult relateres<br />
oprindeligt til danaernes gudinde Danaë.<br />
Nederst: Havgående egyptisk skib med<br />
op til 50 årer. Tuthmosis III’s skibe er<br />
af lignende, men senere udgave.
2. DEL
”Den hårde farao” Amenhotep II var personligt en yderst veltrænet kriger og viser her<br />
sin styrke - fra stridsvogn at skyde 5 pile gennem en tyk kobberplade. (Se side 61).
6. KAPITEL<br />
Det endelige opgør<br />
- hebræernes store chance<br />
Ny mulighed for genvindelse af status som tronkanidat<br />
Status efter 1. del: Efter Moses' fordrivelse fra faraos hof indledtes hans<br />
eksil med et mangeårigt ophold i Etiopien; senere fortsatte det på Sinai.<br />
Fra især disse to steder kunne han udsende kurerer og også selv rejse<br />
rundt i hemmelighed og forhandle med kanaanæiske, fønikiske, syriske<br />
og mitanniske konger. Moses fremstår her som den mystiske koordinator<br />
bag de forbavsende velplanlagte opstande, der med et urværks<br />
præcision - og yderligere med hjælp fra hans ligeledes landflygtige forbundsfæller<br />
- rejste sig i nord og i syd imod Tuthmosis III.<br />
Som det fremgik, sigtede Moses' aktiviteter i udlandet direkte på at<br />
fremkalde en svækkelse af denne farao. Men Moses' forventede hjemkomst<br />
trak ud; især fordi Tuthmosis III simpelthen viste sig at være temmelig<br />
dygtig til både at holde sin position og endda styrke den kraftigt<br />
under de mange år med oprør imod hans herredømme over de omliggende<br />
lande. Under disse forhold gik der efterhånden lang tid efter, at<br />
Moses havde måttet flygte fra Egypten. I flere rabbinerskrifter er eksilets<br />
varighed angivet til cirka 40 år.<br />
Den sidste del af sit eksil - og det er denne del der nævnes i Bibelen<br />
- tilbragte Moses hos Jethro i Midian på Sinai. Skønt Moses nu var en<br />
ældre mand, var han atter engang rede til at overtage magten i Egypten.<br />
Herefter ville det mest gunstige tidspunkt for Moses at vende tilbage<br />
til Egypten være i en periode, hvor Tuthmosis III kunne tænkes at<br />
være mest sårbar. Moses var således fuldt ud parat, da følgende skete:<br />
- Tuthmosis III var kommet i en situation, hvor han måtte tage en<br />
temmelig ung søn Amenhotep (II) til tronfølger og gøre ham til formel<br />
administrator af Nedre Egypten - og herunder bl.a. til leder af de tidligere<br />
omtalte nye vigtige skibsværfter for orlogsflåden, i Memphis. Og nu<br />
måtte Tuthmosis III også gøre ham til medregent.<br />
Da Tuthmosis III også havde andre (ældre) sønner, om end de fleste<br />
ikke havde en kongelig mor, kan en baggrund for denne så pludselige udnævnelse<br />
- nemlig at han har været i en truet situation og måtte sikre tronen<br />
ekstra - være tydet af hans fjender som en svaghedsperiode. Hermed<br />
den situation, som Moses så åbenbart havde ventet på.<br />
Moses vurderede, om han kunne få støtte fra gamle forbundsfæller<br />
eller modstand fra gamle fjender ("2. Mosebog" 4,18 og 4,19):<br />
59
"...Jeg ønsker at rejse... tilbage til mine brødre, der er i Egypten,<br />
så jeg kan se, om de stadig er i live...". - Et svar til ham lød:<br />
"...Rejs, ...alle de mænd, der efterstræbte din sjæl, er døde...".<br />
Ifølge Bibelens omtale af tiden efter opholdet hos Jethro befandt Moses<br />
sig derefter i Egypten og viste sig her i så stærk en position, at han -<br />
åbenbart med frit lejde - endte med at sidde i Egypten i forhandlinger<br />
med farao. I den forbindelse angiver "2. Mosebog" (11,3), at:<br />
"...manden Moses var mægtig i anseelse i Egyptens land, i faraos<br />
tjeneres øjne og i folkets øjne...".<br />
Med andre ord, ifølge denne tekst nød Moses stadig stor respekt hos faraos<br />
embedsmænd og hos folket. Der har gået frasagn om ham hos befolkningen,<br />
og denne episode viser tillige, at hans anseelse var så stor, at<br />
den pågældende farao også ifølge denne bibelberetning forhandlede med<br />
Moses på lige fod; dvs. behandlede Moses som en kongelig person.<br />
Som det vil blive demonstreret, har det i praksis været medregenten,<br />
farao Amenhotep II, og ikke den gamle farao Tuthmosis III selv, som<br />
Moses forhandlede med.<br />
På dette fremskredne tidspunkt har Moses' oprindelige venner, tilhængere<br />
og forbundsfæller i selve Egypten enten været gamle eller døde<br />
og under alle omstændigheder næppe så talrige mere.<br />
Til trods for Moses' anseelse, var mange i landet måske ikke mere så<br />
interesseret i, at Moses skulle være farao, efter at Tuthmosis III havde regeret<br />
så usædvanligt længe; og man kunne endda anse det for en betydelig<br />
risiko, hvis Moses stadig bar på den store forbandelse.<br />
Den hårde nye farao - historiske detaljer genkendes<br />
Moses' nye chance lå derfor i at skabe mistillid til Tuthmosis III's medregent<br />
og efterfølger, sønnen Amenhotep II. Denne unge farao tiltrådte<br />
som medregent i 1458/1457 f.Kr. Det skete 2-3 år før Tuthmosis III's død<br />
ifølge de gamle egyptiske optegnelser, publiceret i Kurt Sethe's "Urkunden<br />
der 18. Dynastie" (IV, 1279,10, Leipzig 1906-1909).<br />
Amenhotep var da kun 18-19 år og følgelig født omkring 1475 f.Kr.<br />
og var således en meget ung og uprøvet farao: Det er just denne farao,<br />
Bibelen omtaler som "den hårdhjertede farao", der søgte at forhindre israelitternes<br />
udvandring fra Egypten - sandsynligvis forstærket af pres fra<br />
faderen Tuthmosis III bag kulisserne.<br />
At sådanne forhandlinger førtes af netop Amenhotep II fremgår<br />
af Manethos Egyptens-historie. Det gengives også i overleveringer<br />
(med senere kommentarer) af den arabiske historiker Tabari i 800-tallet<br />
e.Kr.<br />
Således beskrives det, at Moses for at få adgang til at forhandle måtte<br />
vente i en bestemt periode: forløbet svarer konkret til de to-tre år, hvor<br />
Amenhotep II var medhersker indtil Tuthmosis III's død. Dette viser net-<br />
60
op, at tiden nu var moden - hvor det dermed var rigtigt valgt af Moses at<br />
gribe ind. Angående dette punkt siger Tabari om ventetiden:<br />
"...i to år har der ved indgangen til paladset været to fremmede<br />
(Moses og Ahron) der har benægtet din guddommelighed...".<br />
Rabbinerskrifterne oplyser, ifølge Ginzberg's "Legends of the Jews"<br />
(vol. 2, 1910, s. 297-298), årsagen, at den gamle farao udpegede sin ene<br />
søn til efterfølger, da han selv blev meget syg - og videre:<br />
"...inden slutningen af det tredje år døde den gamle konge...".<br />
Til dette giver rabbinerskrifterne endnu flere konkrete informationer,<br />
nemlig at denne gamle konge havde tre sønner og nogle døtre, og at han<br />
ikke valgte sin ældste søn til konge, men en yngre søn. I disse skrifter synes<br />
sønnen Amenhoteps tilnavn Heq-anu transformeret til Adikham.<br />
Dette valg af sønnen ses i nøjagtig overensstemmelse med fakta.<br />
Ved "Amenhotep II" i Eberhard & Helck's "Lexicon der Ägyptologie"<br />
(vol. 1, Wiesbaden 1976) nævnes, at Tuthmosis III ikke valgte sin førstefødte<br />
søn, men den langt yngre Amenhotep til sin efterfølger og<br />
medregent: Endda, som netop anført i rabbinerskrifterne, inden for totre<br />
år før sin død.<br />
Yderligere omtaler førnævnte tekster i rabbinerskrifterne - som det<br />
igen fremgår hos Ginzberg (vol. 2, s. 298) - at:<br />
"...den nye farao var 20 år gammel, da han besteg tronen efter<br />
sin far...".<br />
Også denne nøjagtighed i informationen er imponerende. Det kan verificeres,<br />
at nævnte alder for den unge farao helt og holdent tilsvarer, hvad<br />
egyptologiske autoriteter som Kurt Sethe, Richard A. Parker m.fl. i<br />
forskningen af Amenhotep II og tidsfaktorerne præcis er nået frem til.<br />
I Bibelen gengives hele spillet med forhandlingerne mellem Moses<br />
og en farao, der fra starten optrådte som hård. Dette træk kunne enten<br />
skyldes herskerens unge alder med mangel på erfaring - tydeligt demonstreret<br />
hver gang han gav efter, og snart igen tog sit ord tilbage - eller det<br />
har været et dække over en udspekuleret forhalingstaktik hos faraos garvede<br />
præstelige rådgivere bag kulisserne.<br />
Denne nye, især militært uddannede Amenhotep var altså fra starten<br />
hård ifølge Bibelen og rabbinerskrifterne: Forskere har dokumenteret, at<br />
han hurtigt indførte en hårdere og mere brutal stil i Egypten - en mærkbar<br />
forskel fra tonen under foregående generationer i dette 18. dynasti.<br />
Amenhotep II lod ved sit kapel nær den store Sfinx ved Giza opstille<br />
en stele, der beskriver hans muskulære styrke som ekstraordinær: At<br />
han på hesteryg og under fuld fart kunne skyde en pil gennem en målskive<br />
lavet af en kobberplade så tyk som en hånd. (Episoden blev berømt<br />
- og hundrede år senere kopierede farao Ay dette træk). Amenhotep II<br />
pralede af, at ingen anden kunne spænde hans bue. Senere, ved hans<br />
gravsættelse, blev hans kraftige bue lagt ved mumiet. Han omtales som<br />
61
en dygtig hestetæmmer, veltrænet og utrolig udholdende rytter, og en<br />
stærk roer.<br />
Han blev kendt for at indføre fremmede asiatiske (semitiske) guder,<br />
deriblandt krigsguder, i den egyptiske gudekreds.<br />
Det er fantastisk, at disse karakteristiske egenskaber for netop denne<br />
farao, Amenhotep II, har overlevet i senere kommentarer fra arabisk tradition,<br />
hvor førnævnte arabiske historiker Tabari (I,469) beskrev den farao,<br />
der herskede ved Moses' og israelitternes udvandring:<br />
"...farao lod sig tilbede som en gud - og byggede et tårn og skød<br />
en pil op mod himlen. Pilen vendte tilbage og var blodig, og farao<br />
pralede af, at han havde dræbt Gud...".<br />
Citatet er fra "Musa, der biblische Prophet Moses" i Enzyklopaedie des<br />
Islam (Band 3, Leiden und Leipzig 1936, col. 797-798).<br />
Hjælp fra - eller til? - hebræerne<br />
Netop Amenhotep II's hårde facon og indstilling var en mærkbar ændring,<br />
som kunne udnyttes af Moses til at bane vej for at skabe utilfredshed<br />
mod regimet. Men længe inden situationen tilspidsedes under<br />
de naturkatastrofelignende hændelser, der i Bibelen benævnes som<br />
"Egyptens ti plager", måtte Moses for at fremme sin sag prøve at forny<br />
eller udbygge bekendtskabet med personer eller grupper, der kunne forventes<br />
at være mindre loyale over for farao.<br />
Det er især her, de hebræiske fremmedarbejdere kom ind i billedet.<br />
Men Moses synes ikke, i hvert fald ikke som hovedformål, at være interesseret<br />
i særskilt at blive disse menneskers egentlige leder. Dette<br />
fremgår også af Bibelens beretning om Moses ved "den brændende tornebusk"<br />
på Sinai, at han undslog sig flere gange.<br />
Men ud fra en kombination af udsagnene fra oldtidsforfatterne og<br />
rabbinerskrifterne synes hans samtidige sigte stadig at have været at få<br />
sin tronkadidatur tilbage ved at benytte sig af landets mulige svaghed<br />
ved det kommende faraoskifte, hvor den nye farao blev enehersker.<br />
Og det ville være næsten umuligt andet, for en person med Moses'<br />
baggrund, end at være opfyldt af en stadig stræben efter at indtage den<br />
stilling, som han var født, opdraget og fra starten uddannet til, og hvad<br />
hans kronprinselignende embede gennem meget lang tid ofte som faraos<br />
medregerende stedfortræder, samt guvernør, general etc. havde formet<br />
ham og givet ham erfaringer til. Han var så at sige grundlæggende<br />
ikke sporet ind på meget andet end at skulle fuldbyrde dette.<br />
Følgelig søgte Moses igen at realisere sit mål - at generobre sin<br />
tronkandidatur. Det planlagdes, at hebræerne, der ikke forventedes<br />
stærkt farao-loyale, skulle hjælpe ham til det. Men noget uforudset skete,<br />
idet forholdet efter nogle hurtigt opståede dramatiske omstændigheder<br />
ændrede sig til det omvendte - til at han skulle hjælpe dem...<br />
62
7. KAPITEL<br />
Kanaanæiske konger skulle<br />
støtte Moses' oprør<br />
Moses' oprør og egyptisk religion<br />
Da det senere ikke længere var realistisk for Moses at vinde Egypten,<br />
søgte han i stedet at nå andre mål - for ham og israelitterne. Men først -<br />
ifølge Manetho inden kanaanæernes ikke uventede krigsmæssige udbrud<br />
- henvendte Moses sig som anfører for det israelitiske folk til farao<br />
og førte hårde forhandlinger. Dette stemmer med rabbinerskrifternes billede<br />
af Moses, der også med sin erfaring som diplomat viste sig dygtig<br />
til at få gevinst med fredelige midler først.<br />
Da Moses ifølge Bibelen forhandlede med farao ved skiftevis at bønfalde<br />
og true ham, brugte han det påskud, at israelitterne skulle drage ud<br />
i ørkenen for at dyrke deres gud. Det stemmer yderligere med, at det var<br />
her i denne del af det nordegyptiske område med fæstningsbyerne nær<br />
ødemarken og grænsen til Sinai og Palæstina, at Moses ifølge Manetho<br />
indstiftede sin "nye gudekult".<br />
Manethos referat viser reelt den tidligste direkte omtale af den lære,<br />
der snart efter på Sinai fremkom i form af den nye religion.<br />
Således har Moses allerede på dette tidspunkt været i gang med at<br />
forberede sin nye religion. Manetho beretter, at Moses under sit oprør<br />
lod sine folk sværge ham troskab i alt og, som det første, udfærdigede en<br />
række love, der var i modstrid med ikke mindst visse egyptiske skikke.<br />
Bl.a. måtte folket ikke dyrke guder eller dyr, der var hellige i Egypten.<br />
Den indstilling svarer til dele af grundlaget for de love, heriblandt flere<br />
af "de ti bud", som Moses senere fremsatte på Sinai.<br />
Videre forlød det hos Manetho, at på grund af Moses' oprør måtte farao<br />
Amenhotep (II) - hvis navn i den beretning blev skrevet i en velkendt<br />
græsk version, nemlig Amenophis - drage sydpå til Etiopien.<br />
Også her er Manetho i fuld overensstemmelse med det, der kendes<br />
eller historisk kan udledes af både de egyptiske inskriptioner om denne<br />
faraos felttog til Etiopien (i nuværende Sudan) og de ikke-bibelske overleveringer<br />
om Moses. Af sidstnævnte kategori fremgår desuden, at denne<br />
farao måtte nedkæmpe oprør ved Egyptens sydgrænse.<br />
Manetho beretter endvidere, at kong Amenhotep ønskede at tilbede<br />
guderne, "...sådan som en af hans forgængere, Or (Horus), havde<br />
gjort...". - Denne oplysning må sættes i relation til, at netop denne Amenhotep<br />
II udvidede det egyptiske panteon ved at indføre kanaanæiske gu-<br />
63
der; bl.a. gudinden Anat, der kunne ses afbildet nøgen til hest som en anden<br />
lady Godiva. Stadig ifølge Manetho forlød det:<br />
- Farao Amenhoteps ønske vedrørende gudetilbedelsen fremsattes<br />
også over for en hellig og vís mand, der havde selvsamme navn Amenhotep,<br />
søn af Pa'ar, og som havde vidt berømmede evner som guddomsorakel.<br />
Denne clairvoyante mand svarede, at hans navnebror, kongen,<br />
ville være i stand til at "se" guderne, hvis han rensede hele landet<br />
for spedalske og andre besmittede personer. Kongen samlede da 80.000<br />
af disse og sendte dem i stenbruddene øst for Nilen for at lade dem arbejde<br />
adskilt fra alle øvrige egyptere.<br />
Men denne seer, den vise Amenhotep, fyldtes nu af frygt for gudernes<br />
vrede, hvis det blev opdaget, at der også var højt indviede præster<br />
blandt de udstødte og isolerede spedalske, der var sat på tvangsarbejde i<br />
stenbruddene. Han fremsatte da et varsel, hvor han forudså, at bestemte<br />
grupper af allierede ville slå sig sammen med disse besmittede og derefter<br />
hjemsøge Egypten i 13 år. Dette varsel vovede han ikke at give direkte<br />
til farao, men afleverede det skriftligt - og tog derefter sit liv.<br />
Manethos tekst bestyrkes, fordi denne faraos rådgiver Amenhotep<br />
reelt optræder i Egyptens historie. Han er verificeret af Breasted, Hall og<br />
andre egyptologer - som en person i besiddelse af ekstraordinær visdom,<br />
født under Tuthmosis III og rådgiver for Amenhotep II, og blev hævet til<br />
de største æresbevisninger ved hoffet.<br />
At rådgiveren overlevede omtalte episode hos Amenhotep II, synes<br />
at betyde, at han kun døde symbolsk; som en afbigt der kunne udføres<br />
ved et rensende, genfødende ritual, sådan som det blev foretaget af kultisk<br />
indviede personer - ikke usædvanligt blandt samfundets spidser. At<br />
have nået til dette stade kunne passe med, at denne rådgiver skiltede med<br />
også at være "søn af Hapu", flodguden, dvs. med en styrket "højere" forbindelse.<br />
Disse forhold, der mangfoldigt bekræftes af andre kilder, tilføjer Manetho<br />
en ejendommelig fremstilling: Nemlig at da farao Amenhotep II<br />
var tronfølger, befandt han sig i eksil i 13 år i Etiopien, hvis konge var<br />
glad for hans tjenester og derfor ville hjælpe ham med at få magten tilbage.<br />
Præcis dette forløb synes tydeligt influeret af faraoprinsen Moses'<br />
bedrifter, men i altså nogle tilfælde forvekslet i senere afskriftskopier af<br />
Manethos kilder og oplysninger.<br />
For indholdet af denne Etiopien-episode er stort set nøjagtigt, hvad<br />
rabbinerskrifterne såvel som Philo og Josefus angiver om Moses' eksil i<br />
Etiopien. Desuden kendes der ikke historisk set til nogen farao Amenhotep<br />
(Amenophis) i en eksilsituation. Derimod var Amenhotep II flere gange<br />
tvunget til at tage til Egyptens grænse ved Etiopien og bekæmpe oprør<br />
- i næsten 13 år, et mønster også genkendeligt ved den tidligere farao.<br />
Igen en sådan udmattelsesstrategi som Moses kunne have bidraget til.<br />
64
Styrken ved gudernes svækkelse<br />
Farao Amenhotep II var yderst bekymret over varslet. For krigen blev<br />
også ført på "den magiske front", hvorfor han forsøgte at beskytte og<br />
skjule de "magtfulde" gudebilleder i templerne. Men Moses lod disse<br />
guder afbrænde, hvilket efter oldtidens opfattelse også var et udtryk for<br />
at berøve guderne deres kraft.<br />
Det fremgår også af Manethos beskrivelse, at Moses ikke fremstår<br />
som nogen almindelig oprører, men en stærk lederskikkelse, der seriøst<br />
fremsatte en konstitution med religionsregler og lovgivning for de folkegrupper,<br />
der fulgte ham; helt som i Moses' senere så velkendte rolle.<br />
Spedalskhed var dengang en udbredt lidelse, hvor de spedalskes lejre<br />
almindeligvis isoleredes strengt for at begrænse smittens udbredelse.<br />
Men Manetho nævner, at 80.000 mennesker (tallet "1000" kan som så<br />
ofte blot betyde 'en stor gruppe', jf. kap. 11), mange af høj stand, som<br />
kongen lod internere, har i realiteten været mistænkt for at stå i ledtog<br />
med Moses. Herefter synes de at være erklæret for spedalske for at "legitimere"<br />
arrestationen af dem. Magthavere kunne reagere hårdt på at<br />
blive trodset - ligesom det er kendt fra Ordsprogenes (16,14) sentens "en<br />
konges forbitrelse er dødens sendebud".<br />
Denne episode hos Manetho verificeres af en anden oldtidshistoriker<br />
i Egypten, Chaeramon af Alexandria, som Josefus refererer i sit skrift<br />
"Contra Apionem". Chaeramon var en højt respekteret lærd. Foruden<br />
historiker var han hieroglyflærd og stoisk filosof af Sokrates-skolen; han<br />
blev i 49 e.Kr. kaldt til Rom som lærer for kejser Nero.<br />
Foruden sin Egyptens-historie skrev Chaeramon afhandlinger bl.a.<br />
om kometer og om egyptisk astrologi, og han var især kendt som leder af<br />
Alexandrias bibliotek, det største i oldtiden. Her kunne han få adgang til<br />
mange nu forsvundne dokumenter og kilder om Egyptens forhistorie. Da<br />
astronomer og astrologer dengang jævnligt var eksperter i historiens kronologi<br />
- ligesom f.eks. Manetho og senere hen flere arabiske astronomer<br />
- har Chaeramon haft yderligere basis for at kunne vurdere, og i dette tilfælde<br />
dokumentere, de bevarede beretninger.<br />
Chaeramon beretter i forbindelse med den nævnte episode under<br />
Moses' oprør og afbrænding af egyptiske gudebilleder, at "gudinden Isis<br />
viste sig for farao i en drøm om natten og udtrykte sin vrede over, at hendes<br />
tempel var brændt" under disse krigstilstande.<br />
Dette må ses i forbindelse med Moses' kraftige modstand mod de<br />
egyptiske guders "magt", reelt for at svække præsteskabets magt. Og han<br />
provokerede under oprøret med sine religionsideer - fortæller oldtidsforfatterne<br />
- ved bl.a. at slagteofre egypternes hellige tyre.<br />
Hvad flere af Manethos beskrivelser af episoder med Moses og israelitterne<br />
i Egypten angår, var Josefus utilfreds med udformningen, men<br />
65
han udviser i den forbindelse ofte manglende videre kendskab til de<br />
egyptiske traditioner både bag farao Amenhotep II's og Moses' handlemåder.<br />
Josefus refererer Manetho loyalt, men søger i sine kommentarer<br />
at forsvare sin egen indstilling ved at påstå, at denne farao Amenophis<br />
(Amenhotep II) kunne være Manethos egen opfindelse.<br />
Men det var de egyptisk-græske Manetho og Chaeremon, og ikke<br />
den jødisk-græske Josefus, der havde haft adgang til gamle egyptiske<br />
kilder. Dertil har nutidens egyptologer eftertrykkeligt bekræftet Amenhotep<br />
II's eksistens ud fra de egyptiske kongelister, og hans gravanlæg,<br />
hans mumie, statuer m.v. samt hans egne og embedsmændenes inskriptioner,<br />
der er fundet mange steder i Egypten.<br />
Moses' alliance med de kanaanæiske konger<br />
I begyndelsen af "2. Mosebog" omtales, at hebræere/israelitter blev sat<br />
til at bygge byer som forrådssteder for farao, bl.a. Pi'tom og Ra'meses.<br />
Sådanne forrådsbyer var befæstede; de lå i Nedre Egypten nær grænsen<br />
og indeholdt lagre - til rådighed når egypternes hære skulle marchere<br />
hurtigt nordpå. Flere af disse befæstede byer havde tidligere været annekteret<br />
af hyksosfolket under dets besættelse af Egypten.<br />
Udgravninger viser, at uanset hvilke forskellige ruiner arkæologer<br />
skiftevis har valgt at udpege til at have været byen Ra'meses, så har ingen<br />
heddet dette navn oprindeligt. Ramses II har, ikke usædvanligt for<br />
ham især, blot omdøbt en eksisterende depot- og fæstningsby han istandsatte,<br />
flyttede og udvidede. Også Pi'toms navn er tilkommet senere.<br />
Ifølge rabbinerskrifterne og især oldtidsforfatterne havde Moses og<br />
hans israelitiske oprørere nu overtaget enkelte af disse, ofte af hyksos<br />
forladte, byer. Nogle af dem kan meget vel være blandt de nævnte egyptiske<br />
befæstede depotbyer Pi'tom og Ra'meses. Disse kendtes i forvejen<br />
af israelitterne, nemlig fra et tidligere (tvangs)arbejde ved byggeriet.<br />
Manetho lader Moses også omtale - på sen-egyptisk - under navnet<br />
Osarsif (Osarsyph). Dette har været en, præsteligt indviet, kongelig titel,<br />
der henviser til ham som værende 'Osiris søn', dvs. Horus, som en egyptisk<br />
prins, der var tronarving, altid identificeredes med.<br />
Manetho angiver som nævnt, at denne højtstående person allierede<br />
sig med de kanaanæiske konger under opstanden og herunder antog sit<br />
navn Moses; samt, i sin oprørsskare, også indlemmede et stort antal<br />
egyptere, der var blevet udstødt for at være spedalske.<br />
Flere gange i "Mosebøgerne" omtales denne brogede flok noget kontant<br />
som værende et større "sammenrend" af forskellige grupper.<br />
Manetho beretter videre fra sin tids optegnelser fra Egyptens 18. dynasti,<br />
at de mennesker, farao Amenophis (Amenhotep II) havde ladet<br />
isolere i stenbruddene, tiggede og pressede denne konge til i stedet at<br />
overgive dem den gamle forladte hyksos-fæstningsby Avaris (Auaris).<br />
66
Moses rykkede ind og brugte disse mange til rådighed stående mennesker<br />
til at forstærke bymurene og gøre klar til krig mod Amenhotep. Og<br />
ifølge oldtidsforfatterne begyndte Moses allerede her at udstede love.<br />
Avaris skulle fungere som base for Moses' indenlandske operationer.<br />
Andre kilder, også refereret af Josefus, angiver, at der var tale om Pelusium<br />
eller eventuelt endnu en anden by her i grænsedistriktet.<br />
Pelusium var en gammel fæstningsby - senere anvendt og forladt af<br />
hyksosfolket - cirka 1,5 km fra en havneplads ved Middelhavskysten, og<br />
beliggende nær selve grænsen til Egypten cirka 30 km vest for nuværende<br />
Port Said ved Suezkanalens munding. Bibelens hebraiske navn<br />
for byen er Sin direkte fra dens egyptiske navn sin, 'mudder', der på<br />
græsk hedder pelos - heraf navnet Pelusium. Dens nuværende arabiske<br />
navn El Faramâ er fra egypternes religiøse navn for byen, overleveret<br />
via koptisk Peremûn. Pelusium var samtidig den by, som hos oldtidsforfatterne<br />
var udskibningssted for Kadmos og Danaos m.fl. under faraos<br />
forfølgelse.<br />
Hvad angår den omtalte spedalskhed, der i beretningen blev forbundet<br />
med oprørerne - og undertiden med Moses selv - skimtes der også<br />
forbindelse til, at han, ifølge Bibelen og rabbinerskrifterne, som tegn på<br />
sine evner udførte et "trick"; nemlig at få sin arm til skiftevis at se ud<br />
som spedalsk og derefter rask igen.<br />
Bibelen angiver, at israelitterne ved opbruddet og udvandringen fra<br />
Egypten bl.a. drog af sted fra Ra'meses og Suk'kot - hvilket samstemmer<br />
med, at disse byer, der ligeledes var fæstningsbyer, ligger temmelig nær<br />
nævnte Auaris og Pelusium. Der vil således endda være tale om, at de<br />
mange oprørere satte sig på flere af byerne - heraf altså nogle af de<br />
nævnte forladte hyksosfæstningsbyer i det tidligere hyksosbesatte område<br />
i Nil-deltaet og ørkendistriktet ved Egyptens østgrænse.<br />
Denne besættelse synes foretaget uden større problemer, fordi der i<br />
forvejen i disse områder boede mange fremmede folkeslag, som formentlig<br />
lettere kunne formås til ikke at støtte egypterne.<br />
Med hebræerne/israelitterne som fremmedelement i landet var der<br />
for længst blevet givet advarsler om, at deres tilstedeværelse senere under<br />
en oprørssituation kunne udvikle sig således, som det netop skete.<br />
Også forud for Moses fødsel blev det - ifølge "2. Mosebog" (1,10) -<br />
hos den daværende farao påpeget om dette fremmede folk i Egypten:<br />
"...det skal vise sig, i tilfælde af vi kommer i krig, at de slutter sig<br />
til dem, der hader os, og vil kæmpe imod os...".<br />
Manetho angiver direkte, at under den spændte situation ønskede Moses<br />
og hans folk at få støtte til oprøret; først her i mellemtiden havde de indesluttet<br />
sig i nordegyptiske fæstningsbyer. Og herfra anmodede Moses i<br />
sin nød hyksosfolkets efterkommere i Kanaan-Palæstina om:<br />
"...helhjertet at forene sig i angreb mod Egypten, idet han<br />
67
(Moses) tilbød at lede deres angreb i deres tidligere besatte områder<br />
i Nedre Egypten - samt tilbød at kæmpe på deres vegne nårsomhelst,<br />
det fandtes nødvendigt...".<br />
Her har Manetho endda tydeligt dokumenteret, at Moses optrådte som<br />
den store koordinator for de omgivende folkeslags opstande.<br />
At samarbejdet mellem Egyptens oprørske nabofolk og Moses ikke<br />
var nogen tom påstand, bestyrkes desuden af, at Manetho gengiver overleverede<br />
oplysninger om, at Moses allierede sig med kongen af Salem<br />
(daværende Jerusalem) mod egypterne.<br />
Yderligere et forhold kan støtte troværdigheden af denne særlige alliance<br />
mellem salemitterne og Moses med israelittergruppen, skønt alliancen<br />
ikke omtales i Bibelen. I "1. Mosebog" (14,18-24) omtales en lignende<br />
forbindelse ved en tidligere lejlighed, hvor Abraham mødte<br />
(Jeru)Salems præstekonge Melki-zedek og blev ven med ham; det har i<br />
så fald betydet tradition for venskab mellem deres folk indbyrdes.<br />
Denne oprindelige pagt eller relation må i så fald være holdt i hævd<br />
hos generationer af efterkommere, som det var sædvane blandt oldtidens<br />
stammefolk. Disse oplysninger om Moses' og israelitternes "fornyede"<br />
forbund kan bidrage til at se, hvorfor israelitterne, ifølge Bibelen, allerede<br />
ved planlægning af fordelingen af landet til deres stammer forud for<br />
invasionen undlod at medregne (Jeru)Salem-området:<br />
- Da israelitterne efter det lange ophold i ørkenen erobrede Kanaan-<br />
Palæstina, blev deres allieredes Jerusalem-område ikke erobret. Jerusalem<br />
med opland forblev en selvstændig enklave, der dyrkede den særlige<br />
jebusitiske religion indtil indlemmelsen i Israel under kong David,<br />
dvs. først næsten 400 år efter israelitternes invasion i Kanaan.<br />
Tilbage til selve udvandringen af hebræernes/israelitternes skare:<br />
Betegnelsen "hebræer" var kendt i hele Mellemøsten som udtryk for omstrejfere<br />
og flygtige fremmede, hvilket også under udvandringen har<br />
kunnet passe med opfattelsen hos både egyptere og omkringboende folkeslag.<br />
I Egypten brugtes udtrykket apru ('prw), 'hebræer', også for<br />
håndværkere, arbejdere, mandskab på skibe, dvs. hvor der ofte brugtes<br />
udenlandske folk og krigsfanger. Efter den hebræiske/israelitiske indvandring<br />
i Kanaan tog egypterne hebræiske krigsfanger til slaver.<br />
Idet Egypten ved exodus på én gang pludselig blev drænet for en<br />
større gruppe af den arbejdende befolkning (jf. senere, kap. 10-11), har<br />
udvandringens effekt ramt mærkbart. Rabbinerskrifterne fortæller om<br />
denne "katastrofale" aktion, som netop kunne svække Egypten.<br />
At udvandringen således fjernede en ikke ubetydelig del af arbejdsstyrken<br />
- samt foregik præcis, da Amenhotep II blev farao - bestyrkes af<br />
den pludselige og skærende kontrast til tiden under Tuthmosis III; for<br />
Amenhotep II og hans søn Tuthmosis IV ses under deres i alt 36 års regeringstid<br />
ikke i stand til at have udøvet nogen videre byggeaktivitet.<br />
68
8. KAPITEL<br />
Forårsofferet<br />
De lange knives nat<br />
Forberedelserne til israelitternes opbrud i Egypten fremgår især af "2.<br />
Mosebog"s kapitler 3, 6 og 12. Disse tekster angiver nøje Moses' meddelelser<br />
og instruktioner for, hvordan folket skulle holde sig parat.<br />
Selve starten på denne aktion, udvandringen, der først senere skulle<br />
blive kendt som "exodus", blev da samtidig indledningen til den første<br />
påske. Påsken indstiftedes netop i forbindelse med denne store udvandring<br />
- og indeholdt rester af en gammel forårsfestival med et samtidigt<br />
nytårsceremoniel. Denne ritus' tilhørende forårsoffer eller nytårsoffer<br />
skulle finde sted tættest ved forårsjævndøgnet. Disse ofringer ansås for<br />
at kunne fjerne eller ophæve "negative kræfter", der nu "blev taget med<br />
ud af livet" sammen med det gamle års ophør ved jævndøgnet.<br />
Ved udvandringens start indgik det store "forårs-offer" også i oprørets<br />
strategi, idet Moses havde truet med at udløse den sidste af "Egyptens<br />
ti plager" - en massakre på alle førstefødte i egyptiske familier og<br />
husdyrflokke, såfremt farao ikke tillod israelitterne at drage ud. For at få<br />
folk i egne rækker til at acceptere massakren blev den gennemført som<br />
forbundet med et særligt ritual: Alt, hvad der var førstefødt, betragtedes<br />
som tilhørende Gud. Den førstefødte var derfor "et værdigt offer". Dette<br />
er forudsat i forklaringen i "2. Mosebog" (12,27) om drabet på egypternes<br />
førstefødte. Uanset færre fjendedrab ligner det krigsforbrydelse:<br />
- I praksis var disse offerdrab på "alle" førstefødte minimerede ved<br />
kun at være udført hos et antal udvalgte egyptiske familier, dvs. hvor det<br />
ville få størst effekt: hos embedsmænd, præster og officerer. At tage de<br />
"førstefødte" var i sig selv udvælgelse, og i hebraiske skrifter herom synes<br />
der at være impliceret ordspil mellem bachor 'udvalgt' og bekhor<br />
'førstefødt'. Drabene var beregnet på at dæmpe egypternes indgriben ved<br />
udvandringsgruppernes afmarch fra byer og bosteder - og havde samtidig<br />
til formål at forårsage stort kaos hos egypterne.<br />
Arrangementet var planlagt med en så nøje timing, at egypterne blev<br />
bundet af at være optaget af plagen, så de herved ikke effektivt kunne gribe<br />
ind ved israelitternes afrejsestund. Hele udførelsen tillod israelitterne<br />
at undslippe med deres kæmpemæssige og følgelig sårbare folkegruppe.<br />
Henimod midnat i afrejsedøgnet gik der nogen fra hus til hus og<br />
dræbte iblandt egypterne. Det har været omhyggeligt planlagt og blev<br />
69
udført af israelitiske specialgrupper, hvis våben var skjult under deres<br />
forklædning. Bl.a. - som det nævnes i rabbinerskrifterne (Baring-Gould,<br />
II, s. 97) - har de, når dørene var stængt, kravlet op på hustagene for at<br />
bryde ind ad denne vej eller komme ned ovenfra til vinduerne.<br />
I nutiden kan et veldokumenteret, men yderligere grufuldt eksempel<br />
belyse effekten af en sådan taktik. Ved etnisk strid mellem de største folkegrupper<br />
på Sri Lanka gik der i natten mellem 6. og 7. oktober 1987 bevæbnede<br />
tamilske terroristgrupper i en nøje koordineret aktion fra hus til<br />
hus og i tog og busser, hvor de i et uhæmmet massemyrderi dræbte tusindvis<br />
af landets ikke-tamilske indbyggere, også børn. Dette udløste,<br />
som forudberegnet, at landet lammedes. Landet måtte have hjælp af en<br />
indisk hær, der i virkeligheden var ankommet for at beskytte tamilerne.<br />
Også optakten før israelitternes udvandring var i høj grad terrorisme,<br />
som helt normalt i datidens krigsførelse. Men der var en vigtig forskel:<br />
Her var det en stramt disciplineret aktion med nøje planlagt begrænsning<br />
af drab til kun at ramme en enkelt udvalgt i de pgl. familier. Denne form,<br />
at sigte målrettet efter lederne/overhovederne, fremkaldte den ønskede<br />
præcise effekt: Israelitterne kom ikke på krigsfod med folket.<br />
I forbindelse med Moses' således velplanlagte, men barske massakre<br />
mod de egyptere det gik ud over, foregik der - ifølge rabbinerskrifterne -<br />
også udplyndring. Her blev egypternes guld og sølv forlangt udleveret,<br />
hvilket kan være efterkommet uden videre modstand fra de chokerede<br />
ejere. "2. Mosebog" (3,22) lader udtrykkeligt omtalen af disse værdigenstande<br />
være forbundet med det direkte påbud:<br />
"...I skal tage bytte fra egypterne...".<br />
Det var ikke kun et "lån" - som bibelteksten lige forinden antyder diplomatisk<br />
- i situationen var plyndring en regulær krigshandling.<br />
Drabene på Egyptens førstefødte viser sig desuden som et led i udførelsen<br />
af et allerede dengang gammelt semitisk ritual. Rabbinerskrifterne<br />
sætter drabene på egypternes førstefødte i direkte relation til de tidligere<br />
drab af hebræernes (og egypternes drengebørn) ved Moses fødsel,<br />
hvilket netop var decideret ritualdrab (jf. binds 1's kap. 12).<br />
Ved denne første påske var propagandaen en storstilet ofring i forbindelse<br />
med forårsjævndøgnets fuldmåne. Da Månegudens navn hos<br />
egypterne var Jah, Iah(w), kunne dette som nævnt, samt ifølge Erman &<br />
Grapow's "Wörterbuch d. Aegypt. Sprache" (s. 42), have relation til navnet<br />
Jahweh hos israelitterne - og til at dette navn åbenbaredes for Moses<br />
på bjerget Sinai, semitternes 'Månegudens-bjerg'. På Sinai dyrkedes netop<br />
Måneguden (foruden Hathor i semitisk udgave, nemlig Belith)<br />
I den første påske med denne store aktion indgik derfor et astro-magisk<br />
ritual, der var tidsmæssigt bestemt efter bl.a. Solens og Månens stilling<br />
på himlen, nemlig påske-fuldmånen. Således fremkaldtes der, ved<br />
nøje koordinering af oprørsaktionerne, den forudberegnede momentane<br />
70
lammelse af Egypten. For selv om disse drab var frygtelige nok i sig selv,<br />
må især dette, at det var et offer til en mægtig gud, have fremkaldt stærk<br />
psykologisk effekt hos egypterne. De kunne påvirkes af frygten for oprørernes<br />
"magi", et udtryk der netop bruges herom i rabbinerskrifternes<br />
tilføjelser til de pgl. bibeltekster.<br />
Efter at "forårsofferet" havde tjent sit formål og hjulpet ved israelitternes<br />
udvandring, lod Moses i sin lovgivning på Sinai forbyde menneskeofring.<br />
Således, her i 1455 f.Kr. etableredes den første påske - idet<br />
denne fandt sted samtidig med årets "vendepunkt" ved forårsjævndøgn -<br />
der samtidig også blev det store vendepunkt i dette folks skæbne.<br />
Solens og Månens astronomi ved den første påske<br />
Hos mange af den gamle verdens folk var året inddelt således, at nytåret<br />
markeredes ved forårsjævndøgn - svarende til cirka 21. marts i den nuværende<br />
kalender. Moses-tidens regel for påsken i den hebræiske kalender<br />
(og delvis gældende i den kristne kirkes kalender) lyder stadig, at påsken<br />
skal begynde ved første fuldmåne i årets dengang første måned ("2.<br />
Mosebog" 12,1), dvs. i marts-april:<br />
"...Denne måned skal være begyndelsesmåneden for jer; den<br />
skal være den første af årets måneder for jer...".<br />
Påsken var i sig selv en rituel festival for det nye år og blev ifølge bibelteksten<br />
fastsat af Moses til at begynde ved første fuldmåne i det nye år:<br />
Det betyder, bl.a. ud fra denne bibeltekst, den første fuldmåne efter forårsjævndøgn.<br />
Moses havde forordnet, at på denne årets første måneds<br />
14. dag - på hvilken det altid var fuldmåne i de gamle kalenderes månemåneder<br />
- skulle påskelammet slagtes og frisk rejseproviant tilberedes,<br />
hvorefter "Egyptens tiende plage", det store "forårsoffer" med drabet på<br />
de førstefødte hos egypterne, blev iværksat.<br />
Moses bekendtgjorde, ifølge Bibelen, at i døgnet for selve starten på<br />
udvandringen, dvs. påskens første døgn, måtte israelitterne først hen<br />
imod morgenen gå ud af deres huse. Dette samstemmer med, at påskefuldmånen<br />
først på dette tidspunkt inden for det pågældende døgn ved<br />
udvandringens start (ca. 21. marts l455 f.Kr.) nåede sin eksakte kulmination.<br />
Dette har haft rituel betydning. Baggrunden er følgende:<br />
1) I egyptisk kalenderberegning var det skik at beregne tidspunktet<br />
for selve denne kulmination af fuldmånen. Både dette og at bestemme<br />
tidspunktet for forårsjævndøgn krævede foruden himmelobservationer<br />
også en udviklet tradition for beregningsastronomi. Her havde egypterne<br />
tusind års erfaring og teknik. Men denne udviklede form for astronomi<br />
ville kun være mulig at praktisere med stort besvær af israelitterne<br />
ude i ørkenen, når tidsintervallet - længden af en månemåned - fra en altid<br />
først usynlig nymånes himmelposition til den følgende nymånes skal<br />
fastsættes ved direkte observation på himlen.<br />
71
2) Følgelig anvendtes den af Moses opstillede "hebræiske" kalender.<br />
Og eftersom Månen én gang hver måned er usynlig i næsten tre døgn<br />
- "astronomisk nymåne" - blev det nu den tidligste tilsynekomst af nymånen,<br />
der for fremtiden skulle markere en måne-måneds start. M.a.o.<br />
den hebræiske kalenders månefaser markeres 1-2 dage senere end i<br />
egyptisk kalender.<br />
3) Ligeledes, i stedet for selve kulminationen af fuldmånen, som<br />
falder på andendagen under de normale tre fuldmånedage, valgtes den<br />
såkaldte tredjedagsfuldmåne, hvor fuldmånen var på vej til igen at blive<br />
aftagende. Og dette kunne netop bestemmes ud fra direkte observation,<br />
der så blev sat i relation til det tidspunkt, hvor nymånens første tilsynekomst<br />
var blevet observeret cirka 14 dage tidligere. Denne praksis ses senere<br />
også hos grækere og arabere. Den hebræiske kalender, indført af<br />
Moses, er forordnet i Bibelen og kom i brug hos israelitterne fra og med<br />
udvandringen i forbindelse med den første påske.<br />
Endnu et egyptisk træk genkendes i Bibelens optakt til den første<br />
påske, nemlig benyttelsen (en sidste gang) af tidspunktet for fuldmånens<br />
kulmination (i stedet for tredjedagsfuldmånen). Dette fremgår af mindst<br />
fem rabbinerskrifter - bl.a. ifølge Rabbi Zvi Mond: "Exodus, I" (Toronto<br />
1978, s. 98) - der præcist angiver, at Moses havde varslet Egyptens tiende<br />
plage til at begynde omkring midnat og ikke præcis midnat:<br />
...fordi Moses tænkte, at faraos og Egyptens astrologer kunne<br />
tage fejl i deres beregninger og derefter sige, at Moses' udsagn ikke<br />
var sande...".<br />
Astronomisk set (ud fra de bedst mulige moderne beregningsmetoder)<br />
var tidspunktet for forårsjævndøgnspunktet ved 21. marts 1455 f.Kr. næsten<br />
to timer før midnat; mens fuldmånen først kulminerede nogle få timer<br />
senere, hen på morgenen. Der var kun relativt få timer mellem tidspunktet<br />
for forårsjævndøgnets "kulmination" i det pågældende år (se<br />
f.eks. også Appendiks 2, samt særlig omtale i bind 5's kap. 10) og fuldmånens<br />
kulminationstidspunkt hen på morgenen. I denne sidste fase udfoldedes<br />
en fortættet aktivitet med israelitternes forberedelser:<br />
Inden for disse timer lige omkring midnat - netop som indikeret af<br />
Moses - udløstes "Egyptens tiende plage": Så da fuldmånens kulmination<br />
indtraf hen på morgenen, var israelitternes nytår afgørende manifesteret<br />
ved drabet på de førstefødte.<br />
Blodet på dørstolperne - magisk beskyttelse<br />
Ikke alle israelitter boede i "arbejdslejre", og ved deres huse havde de<br />
ofte egyptere som naboer. Derfor blev israelitterne beordret til at male et<br />
tegn på husindgangenes dørstolper og overligger. Det skulle ske med en<br />
kost af en hellig isopplante dyppet i dam, 'blod', fra det slagtede påskevædder-offer.<br />
(Jf. i senere tider: vin, dam, på en isopstængel rakt op til<br />
72
Jesus på korset i påsken). Derpå ville israelitternes huse blive passerede,<br />
uden at beboerne skadedes.<br />
At sætte beskyttende symboler og ting ved døren, f.eks. jern eller<br />
mistelten på overliggeren, eller en død slange under dørtærsklen, er<br />
kendt i mange kulturer. Blod på dørstolper skulle oprindelig beskytte<br />
forårets nyfødte børn og dyr mod dæmoner, men ifølge bibelteksten<br />
skulle der desuden udføres magiske tegn med det påskeslagtede offerdyrs<br />
blod.<br />
Det var tydeligt en magisk besværgelse. I de gamle kulturer ansås<br />
blod i det hele taget for at have "magiske kræfter" og anvendtes derfor i<br />
oldtidens ritualer - og her bl.a. i forbindelse med forårsjævndøgn.<br />
Egyptisk nytår var placeret hen på sommeren - ved Sirius-stjernens<br />
genopdukken efter ikke at have været synlig på himlen i cirka 70 dage.<br />
Men Moses' afstandtagen fra flere områder i egyptisk religionspraksis<br />
gjorde sig også gældende i forholdet til den egyptiske kalender. Egyptisk<br />
nytår om sommeren var således ikke i brug fra og med indsættelsen af<br />
Moses' nye kalenderordning ved påsken i foråret 1455 f.Kr.<br />
Hermed skiftede israelitterne over til en udbredt semitisk tradition<br />
med nytår om foråret. Men også hos Moses' semitiske allierede opfattedes<br />
forårsoffer-ritus nær jævndøgnet at fremkalde støtte fra højere magter.<br />
At holde nytår ved et af årets fire vendepunkter, forårsjævndøgnet,<br />
anvendtes af sumerere samt af grækere, romere og efterfølgende i Europa.<br />
Her holdt denne kalenderstil sig længe (i Danmark til 1701, i England<br />
til 1752 og i Sverige til 1753) - førend nytåret blev ændret til at være<br />
1. januar (en romersk administrationsdato fra 157 f.Kr., senere anvendt i<br />
katolske lande). Indtil da var nytår i marts en tradition, der holdt i mindst<br />
5.000 år. Hos flere andre folk fejres nytår stadig på dette tidspunkt, f.eks.<br />
kopternes, kurdernes og persernes naw ruz (nytårsfest).<br />
I Kanaan, hvortil israelitterne indvandrede og slog sig ned blandt kanaanæerne,<br />
anvendtes en landbrugskalender med nytår om efteråret i<br />
forbindelse med de kanaanæiske høstfester ved efterårsjævndøgn. Dette<br />
blev senere videreført som et "borgerligt nytår" i jødisk kalender.<br />
I den kalender starter alle dagene om aftenen - "parallelt med" at den<br />
første skabelsesdag starter med mørket! Siden indgik dette princip som<br />
en årscyklus "parallelt" med døgn-cyklen: Nemlig årets start ved netop<br />
den mørkeste årstids ("årets nat") frembrud, nær efterårsjævndøgn.<br />
Bag denne døgncyklus i den første påske afspejles den "egyptiske<br />
faktor", idet det var almindeligt i Egypten, at ceremonier forbundet med,<br />
visse religiøse fester begyndte om aftenen og varede til solopgang. Fra<br />
og med denne religiøse start på udvandringen var israelitternes kalender<br />
i funktion, hvilken Moses ifølge Bibelen gav instruktion til. Starten blev<br />
i praksis første dag for brugen af den jødiske religiøse kalender.<br />
73
At 'passere forbi' skillelinjen<br />
Efterhånden gik den egyptiske baggrund og den viden tabt, at den første<br />
påske kan dateres til præcis, da fuldmånen passerede forårsjævndøgns<br />
tærskel mellem det gamle og det nye år. Da israelitternes nytår senere<br />
flyttedes til efteråret, kom det i nogen grad ud af fokus, at påsken i det<br />
hele taget havde været tilknyttet et regulært nytår om foråret.<br />
Efter at israelitterne/jøderne ved denne kalenderomlægning fraveg<br />
Moses' forordning om, at "årets første måned" placeres ved påsken, dvs.<br />
om foråret, havde det slet ingen mening længere at bruge ordet påske,<br />
der på hebraisk hedder pesach, 'passere', nemlig i denne sammenhæng at<br />
"passere nytårets tærskel", "passere årets grænse eller skillelinje".<br />
At alt dette som nævnt blev fraveget eller fortrængt, må være baggrund<br />
for, at betydningen af ordet "påske" tidligt omtolkedes ved at bruge<br />
et ordspil i "2. Mosebog" (12,27). Ordspillet skulle nu få udtrykket<br />
"påske" (pesach ) til at være opstået af, at Jahweh "passerede" forbi israelitternes<br />
blodmarkerede huse uden at skade nogen israelit indenfor.<br />
Dette til trods for at ordet påske absolut ikke er forklaret således på dette<br />
sted i Bibelen, hvor der i stedet angives direkte, at påsken som "hellig<br />
handling" betyder 'påskeofferet', nemlig:<br />
"... påskeofferet til Jahweh, han som gik forbi israelitternes<br />
huse...".<br />
Men hermed viser det stadig ikke ordet "påske"s betydning. Derimod<br />
hævder teksten, at "påsken" skal opfattes "som et minde".<br />
Alligevel anvendes den citerede tekst som officiel forklaring på ordet<br />
pesach til trods for disse væsentlige unøjagtigheder, der yderligere<br />
omfatter, at det i teksten slet ikke var Jahweh, men "dødens engel", der<br />
huserede. Men "den egyptiske faktor" er glemt, for pesach er oprindelig<br />
et egyptisk ord, der simpelthen betyder 'skillelinie' - her brugt bl.a. for<br />
jævndøgn som skel, og er fra egyptisk pss (pesesh), 'skille', 'dele' - hvilket<br />
synes optaget i hebraisk netop som "noget, der passeres henover".<br />
Men uanset nytårets flytning til efteråret i den senere jødiske kalender<br />
fejres den jødiske påskefest stadig, som den forårsfest den var - og<br />
den er fortsat markeret af fuldmånen. Dette uanset om fuldmånen fra år<br />
til år oftest indfinder sig på andre tidspunkter end ved selve forårsjævndøgnet.<br />
Det afstedkommer en difference, hvorved fuldmånen - og jødisk<br />
påske - kan optræde helt op til 29,5 dage efter jævndøgnet.<br />
Ved udvandringen var fuldmånen kulmineret i de tidlige morgentimer:<br />
netop ved afmarchens start. I mange distrikter kunne koordinering<br />
af aktionerne dengang foregå via hemmeligt fremsendte breve, hvor seglet<br />
først måtte brydes på et bestemt tidspunkt, så intet slap ud i utide; evt.<br />
brugtes der også brevduer, en praksis egypterne tidligt havde udviklet.<br />
Gruppe efter gruppe af bevæbnede israelitiske mænd samt kvinder,<br />
74
ørn og kvæg startede på forskudt tid for at undgå trængsel, ifølge rabbinerne.<br />
Og Bibelen understreger den også militærisk set højt velorganiserede<br />
start således:<br />
- folket "...drog ud i formationer udrustede til kamp...".<br />
RESUMÉ · Den af Moses, ifølge traditionen, indstiftede kalender tages i brug<br />
ved udvandringens start.<br />
· Rabbinerskrifterne uddyber oplysninger om det præcise tidspunkt.<br />
· Der blev foretaget magisk beskyttelse, når man skulle overskride<br />
årscyklussens skillelinie til det nye år, som i den nye kalender startede ved<br />
forårsjævndøgnets første fuldmåne, dvs. ved påske - ordet synes også forbundet<br />
med ’skillelinie’.<br />
· I bibelberetningen om udmarchen findes militæriske udtryk for<br />
måen, den var organiseret på.<br />
Tidlig oversættelse fra den tyske egyptolog Georg Ebers (også kendt for sine stadig<br />
optrykte romaner om Egypten), der i 1872 fandt denne inskription om Tuthmosis III’s levealder.<br />
Af vigtig betydning for at datere starten på exodus.
9. KAPITEL<br />
Den nye farao på tronen<br />
næste morgen<br />
Historisk bevis for at farao døde ved udvandringen?<br />
Da den tyske egyptolog Georg Ebers i 1872-1873 forskede i Thebens<br />
oldtidsgrave bag Nilens vestbred, opdagede han et gravanlæg, som skulle<br />
vise sig at indeholde nogle yderst værdifulde oplysninger.<br />
Gravanlægget var udhugget til brug for Tuthmosis III's berømmelige<br />
general Amenemheb, og da Georg Ebers havde fået fjernet kalkstøv og<br />
flagermusaffald, der dækkede væggene, afsløredes Amenemhebs biografiske<br />
inskriptioner. I disse gives der derfor også en række informationer<br />
om Tuthmosis III. Her kan bl.a. læses, at:<br />
"...i sit (regerings)år 54 på den tredje måneds sidste dag i årstiden<br />
peret døde kong Menkheperre (Tuthmosis III)...".<br />
Den amerikanske egyptolog James Henry Breasted og den tyske Egyptens-historiker<br />
Eduard Meyer fandt - i begyndelsen af 1900-tallet, ud fra<br />
den tids mindre avancerede beregningsmetoder - at den pågældende<br />
egyptiske dato er identisk med den 17. marts i "juliansk" kalenderstil,<br />
som historikere ofte foretrækker at bruge. Den i øvrigt kompetente Eduard<br />
Meyer antog, desværre med færre oplysninger til rådighed, dødsåret<br />
som 1447 f.Kr. fremfor det aktuelt reviderede 1455 f.Kr.<br />
Og efter yderligere forfinelse af omregningsmetoden (især vedr. den<br />
langsomme forskydning år for år af månedernes placering på grund af<br />
egypternes anderledes skuddage) - og omregning til nutidig (gregoriansk)<br />
kalenderstil - bliver selve datoen 20.-21. marts.<br />
Inskriptionen fortæller videre om faraos søn og efterfølger, Amenhotep<br />
II, at allerede:<br />
"...da morgenen lysnede, Solen steg op, og himlen strålede, var<br />
kong Akhaperure, søn af Re, Amenhotep (II) blevet etableret på tronen...".<br />
Her må påpeges en bemærkelsesværdig sammenhæng mellem Bibelen<br />
og dette overleverede historiske materiale. Den nævnte dødsdato ved 21.<br />
marts var i året 1455 f.Kr., ifølge astronomisk beregning, dvs. forårsjævndøgnet<br />
i det pågældende år. Foruden at det blev den første påske,<br />
nemlig selve indstiftelsen ved israelitternes udvandring.<br />
Herefter bliver det klart, at det var inden for selv samme døgn med<br />
"Tuthmosis III's død og den nye farao allerede næste morgen på tronen",<br />
at Moses havde beordret "Egyptens tiende plage" iværksat. Nemlig dra-<br />
76
ene på førstefødte hos egypterne. Dette var den udløsende effekt, der<br />
skulle medvirke til at bane vejen for israelitternes afmarch. Med andre<br />
ord, Tuthmosis III døde lige ved datoen for israelitternes udvandring, i<br />
den første påske 1455 f.Kr.<br />
Men det var også inden for nøjagtigt disse for en ny farao så kritiske<br />
og farlige dage lige efter tronovertagelsen, at kanaanæiske og syriske<br />
hære nordfra slog til. Agenter har sendt ilbud til dem om den gamle faraos<br />
død, og at det nu var tid at rykke øjeblikkeligt ind i Egypten og udnytte<br />
situationen, inden denne faraos søn og hidtidige medregent, Amenhotep<br />
II havde fundet fodfæste som den nye farao.<br />
Der må også have foreligget en plan om dette, siden de kanaanæiske<br />
tropper både stod parate og vitterlig også slog til i samme øjeblik, som<br />
farao var død. Der viser sig nu igen et perfekt planlagt og velfungerende<br />
samspil og dermed alle tegn på eksistensen af en koordinator - dvs. Moses<br />
- nøjagtigt som i de tidligere tilfælde under de mangeårige oprør<br />
mod Tuthmosis III.<br />
Moses havde åbenbart medsammensvorne og spioner ved hoffet, men<br />
har også selv kunnet foretage observation, idet forhandlingerne med farao<br />
ifølge rabbinerskrifterne foregik i Memphis. Det passer præcist med,<br />
at Tuthmosis III længe brugte denne by til hovedstad fremfor Theben.<br />
Forhandlingerne har da været ført mellem Moses og Tuthmosis III's<br />
temmelig unge søn og medregent, Amenhotep II. Også Manetho bekræfter,<br />
at den pågældende farao hed Amenhotep (Amenophis).<br />
Ud fra dateringen står det klart, at forhandlingerne i forbindelse med<br />
"Egyptens ti plager" fandt sted, mens Tuthmosis III endnu var i live,<br />
skønt denne farao antagelig ikke har villet se den stadig bandlyste og for<br />
ham "ikke-eksisterende" Moses for sine øjne. Dette kan forklare, hvorfor<br />
Moses, selv om han var scenevant ved det egyptiske hof, delvis måtte<br />
lade sine forhandlinger med farao (også ifølge Bibelen) foregå gennem<br />
Ahron, hvilket hidtil har været en gåde!<br />
Det samme dårlige forhold, som Moses havde til Tuthmosis III, opstod<br />
også til Amenhotep II, idet det berettes i "2. Mosebog" (10,28), at<br />
efter de barske forhandlinger med Moses, samt de hårde plagers påvirkning<br />
af Egypten, sagde (den nye) farao til ham:<br />
"...Gå væk fra mig, vogt dig for at se mit ansigt igen. For den dag<br />
du ser mit ansigt, skal du dø...".<br />
Hertil svarede Moses, at han ikke selv havde i sinde at se ham igen. Episoden<br />
vil desuden have den betydning, at det var slut med frit lejde og<br />
dermed flere forhandlinger. Men i den lange tid havde Moses også ved<br />
selvsyn kunnet få informationer om bevogtningen omkring farao.<br />
Det er ikke usandsynligt, at Moses' efterfølgende iværksættelse af<br />
"Egyptens tiende plage" med ombringelse af "den førstefødte i hvert<br />
egyptisk hus" også har sigtet på at ombringe sin personlige modstander<br />
77
Tuthmosis III, der var den førstefødte i det førende egyptiske hus.<br />
Tuthmosis III havde denne status, eftersom han med tilbagevirkende<br />
kraft havde udnævnt sin mor, haremskvinden Iset til at have været faderens,<br />
Tuthmosis II's dronning. Han var dermed hendes førstefødte, mens<br />
hans to ældre halvsøstre var døtre af Hatshepsut. Hende havde han senere<br />
udelukket af kongerækken. Efter denne dronning-rokade har han kunnet<br />
forsøge at degradere sin "halvbror" Moses til en slags bastard; og tilmed<br />
var Moses ifølge den nye politik officielt erklæret for ikke-eksisterende.<br />
På hebraisk angives i "2. Mosebog" (12,29) ordret:<br />
"...den førstefødte af farao, den (eller han) som er siddende på<br />
sin trone..." - blev dræbt ved den lejlighed.<br />
Hvordan? (Jf. Tutankhamons mumie viser ifølge nogle forskere, at denne<br />
senere farao var dræbt af et skjult slag i baghovedet. Det har krævet hjælpere<br />
i paladset). Som plausibel metode kendtes også giftmord som effektivt;<br />
den "magi" brugtes sandsynligt i Tuthmosis III's 32 år tidligere<br />
sammensværgelse, der til sidst skaffede Hatshepsut af vejen (jf. bind 2's<br />
kap. 18). Metoden ville ikke efterlade iøjnefaldende tegn på mord. Om<br />
aktuelle mystiske dødsfald citerer rabbinerskrifterne egypterkongen:<br />
"...Moses har - ved magi - dræbt vores førstefødte...".<br />
Igen er det bemærkelsesværdigt, at farao i det nu afdækkede forløb døde<br />
den selv samme dag, som Moses, ifølge "2. Mosebog", havde forudsagt<br />
præcist som værende dagen både for massakren og det store opbrud.<br />
Videre i "2. Mosebog" (12,30) oplyses, at i faraos hus efter drabet på<br />
den førstefødte, dvs. farao som tronindehaveren, foregik det således:<br />
"...farao stod op om natten, han og alle hans tjenere...".<br />
Dette synes præcis at verificere general Amenemhebs førnævnte inskription<br />
om Tuthmosis III's død og farao Amenhotep, der, allerede "da<br />
morgenen lysnede, havde etableret sig på tronen". Hvad angår den tilsvarende<br />
episode i Bibelen, har denne voldt en del besvær for bibelfortolkerne<br />
- for hvordan kunne den samme farao både dræbes og snart efter<br />
stå op igen og beordre israelitterne ud af landet?<br />
Undertiden er oversættelsen af den pågældende tekst i "2. Mosebog"<br />
(12,29) ændret (f.eks. i Det Danske Bibelselskabs officielle oversættelse<br />
fra 1931), så det giver en anden mening:<br />
"...faraos førstefødte, der skulle arve hans trone...".<br />
Sætningens hebraiske udtryk ha-josheb betyder grundlæggende 'den<br />
som er siddende' (på sin trone etc...), men det kan også oversættes med<br />
en fremtidsform, hvis den øvrige sammenhæng peger på dette (i traditionel<br />
forstand). I teksten er der dog intet, der retfærdiggør fremtidsformen<br />
"skulle arve hans trone" eller "skulle sidde på hans trone" (: i<br />
King James' Bible, mens dansk 1992-Bibel har "...som sidder på tronen...").<br />
Desuden kan det hebraiske udtryk mi-bekhor par'o tidligere i sam-<br />
78
me sætning kun betyde 'den førstefødte ud af (eller fra) farao' - og det<br />
efterfølgende kis'o betyder både 'sin trone' og 'hans trone'. Derfor vil en<br />
ordret oversættelse ved drabenes omfang lyde sådan:<br />
"...faraos førstefødte, han/den der sidder på sin trone...".<br />
Med andre ord, den førstefødte, der blev dræbt i faraos hus, var farao<br />
selv, nemlig den farao som sad på sin trone.<br />
Til at klare dette problem - at den førstefødte hos farao døde, og at<br />
farao dernæst alligevel kunne fortsætte forfølgelsen - gives der i senere<br />
opfattelser det indtryk, at det drejer sig om drab på førstefødte børn!<br />
Men det drejede sig mest om voksne som familiernes førstefødte overhoveder,<br />
og børn er overhovedet ikke nævnt her.<br />
Udbredt misforståelse at 'førstefødte' alene var børn<br />
I oversættelser ses kun mindre kendskab til visse gamle traditioner de<br />
pgl. steder i Orienten. Offerdrab på førstefødte var især semitisk tradition<br />
og synes ikke at have været brugt i videre udstrækning hos egypterne.<br />
I de såkaldte "Pyramide-tekster", der gengiver fra det gamle Egyptens<br />
ældste mytologiske tradition, læses ("Pyr I", par. 399a-b) bl.a.:<br />
"...det er kongen, der vil give en dom med 'Han-hvis-navn-erskjult'<br />
(Amon) på dagen for drabet på den førstefødte..."<br />
- hvor førstefødte i denne sammenhæng, f.eks. i tekster på mumiernes<br />
kistelåg, kunne identificeres med guderne, som i overført betydning<br />
kunne dræbes og opsluges af den tilbedende: Dette ifølge filologen Mordecai<br />
Gilula's "The Smiting of the First-Born - an Egyptian Myth?", i det<br />
arkæologiske tidsskrift Tel Aviv (vol. 4, 1977, s. 94f). I begrebet "førstefødt"<br />
udtrykkes her, at guderne var de ældste - de først fødte.<br />
Herfra synes der opstået en efterlignende effekt, hvor førstefødte i<br />
det hele taget kunne opfattes som noget særligt, og næsten "hellige".<br />
Dette træk findes også stadig hos jøderne, hvor den førstefødte traditionelt<br />
er familieoverhovedet. Roden i hebraisk bekor, 'førstefødt',<br />
nemlig bakar, indgår f.eks. i begrebet 'den første eller tidligste modne<br />
frugt', og her er det netop en moden "udvokset" frugt. Der er altid tale<br />
om førstefødte uanset alder! (Her var det ofte førstefødte af hankøn,<br />
men kvinder kunne også optræde som slægtens ældste; f.eks. beretter<br />
rabbinerskrifterne, at Isaks ældre søster ledede et offerritual).<br />
Heller ikke i mange af nutidens rabbinerskoler generelt opfattes påskedrabet<br />
på førstefødte i Egypten som barnedrab.<br />
Misforståelsen synes opstået, allerede da rabbinerskrifterne i senere<br />
kommentarer til bibelteksten om denne barske handling fra Moses' og israelitternes<br />
side prøver at "undskylde" det med, at det var en slags "udlignende<br />
hævn" for dengang egypterne dræbte hebræernes drengebørn<br />
ved Moses' fødsel. Også medvirkende til misforståelsen er datidens udbredte<br />
semitiske tradition for ofring af børn. Men de rette forhold vil af-<br />
79
sløre sig ved at læse den pågældende bibeltekst omhyggeligt, idet den<br />
også angiver, at den førstefødte blev dræbt både i faraos hus og:<br />
"...hos fangen, som var i fangehullet..."<br />
- hvilket atter indebærer, at der ikke er tale om børn; det var mindre karakteristisk,<br />
at fanger havde deres småbørn i fangehullet.<br />
Det kan udelukkes, at det kun var ment som en talemåde, der skulle<br />
illustrere, at drabet skete både hos "høj og lav"; for ved en sådan generalitet<br />
var det usikkert, om drabet overhovedet var sket hos farao, men i<br />
rabbinerskrifterne lægges der netop vægt på et tab i faraos hus. Anslaget<br />
kunne heller ikke have været rettet mod næste generations Amenhotep<br />
II, for han var ikke den førstefødte, men en langt yngre, antagelig den<br />
yngste, af Tuthmosis III's sønner.<br />
Hele episoden giver først virkelig mening, når det står klart, at "den<br />
førstefødte" ikke nødvendigvis er et barn. Således var ganske rigtigt en<br />
farao blevet dræbt ved udmarchen - som det fremgår af enkelte rabbinerskrifters<br />
udlægninger - men det var i påskenatten optakt dertil og ikke<br />
to dage senere i denne påske sammen med egyptiske soldaters mulige<br />
druknedød i det Røde Hav. Med andre ord: - det var Tuthmosis III, der<br />
døde, og Amenhotep II, der stod frem næste morgen.<br />
Historisk set er oplysningen i Bibelen - sat i relation til general Amenemhebs<br />
inskription - et væsentligt bidrag til datering af Moses!<br />
Faraos fødselsdag - og 'det egyptiske mørke'<br />
Bibelen meddeler, at Egyptens konge døde, efter at Moses havde søgt tilflugt<br />
hos Jethro. Dertil angiver bibelteksten i "2. Mosebog" (2,23), at et<br />
stort tidrum var passeret efter starten på Moses' Sinai-eksil:<br />
"...det skete lang tid derefter, at nu døde kongen af Egypten...".<br />
Ude omkring i landet og i udlandet (også på Sinai) langt borte fra begivenhederne<br />
kan opfattelsen have været, at Tuthmosis III var død, siden<br />
der nu kendtes en ny hersker. Men som påvist var det blot hans søn og<br />
senere efterfølger Amenhotep II, der her aflastede sin far, og havde status<br />
som medhersker. Under sit co-regentskab med sin far, der blev syg,<br />
fungerede han, skønt kun i 17 års alderen, i praksis to år som farao.<br />
Amenhotep II's stele - ved hans lille kapel ved den Store Sfinx - angiver,<br />
at han blev konge efter sit 18. år. Om det var som medregent eller<br />
enehersker (de to år efter) fremgår ikke. Dog i begge tilfælde usædvanlig<br />
ung af en personligt krigsførende landshersker at være.<br />
En årsag til hans tidlige kroning synes netop at være det svækkede<br />
helbred hos Tuthmosis III, idet ingen inskription viser nogen aktivitet<br />
foretaget af denne Tuthmosis inden for disse hans sidste to-tre år.<br />
Det er således i slutningen på "2. Mosebog"s indskudte lange beretning<br />
om samtidige udrejseforberedelser hos israelitterne, at samme tekst<br />
(fremme ved 12,29) tager tråden op igen og bl.a. fortæller om den før-<br />
80
stefødte i faraos hus, som blev dræbt under selve påskenatten.<br />
Både den tyske egyptolog Kurt Sethe's tekstsamling "Urkunden" - og<br />
senere den amerikanske ekspert i egyptisk kronologi, Richard A. Parker,<br />
i dennes "Once Again the Coregency of Thutmose III and Amenhotep<br />
II", i Studies in Ancient Oriental Civilization (vol. 35, Chicago 1969) -<br />
har fastslået, at Amenhotep II's medregentskab med sin far Tuthmosis III<br />
var 2-3 år; senest fastslået som 2 år og 4 mdr.<br />
Ligeledes er der her en vigtig tidsangivelse, idet den viser sig at samstemme<br />
med rabbinerskrifterne i relation til Bibelens beretning om Moses'<br />
første demonstration eller "plage", for farao. Rabbinerskrifterne<br />
angiver netop, at Moses pressede på i netop to år for at forhandle: Dvs.<br />
fra Amenhotep II blev medhersker og frem til Tuthmosis III's død.<br />
I en inskription fra Amenhotep II's regeringsår 23 lader denne farao<br />
oplyse, at hans kroningsdag ("festivaldag") var:<br />
"...1. dag i årstiden akhet's 4. måned...".<br />
Den pågældende 4. måned hedder choiak, og dennes 1. dag vil her svare<br />
til cirka 25. december efter nutidig kalenderstil. Også dette peger på,<br />
at hans kroning som medregent-farao foregik i hast for at undgå at vente<br />
til et halvt år senere, hvor den egyptiske nytårsdag cirka 20. juli ellers<br />
i den epoke oftest var den foretrukne dag for kroningsfest.<br />
I slutningen af to-års perioden fik Moses endelig lejlighed til en demonstration,<br />
der skulle imponere med, hvad han - ud over en spektakulær<br />
opvisning med "staven og slangerne" - kunne sætte bag sine krav.<br />
Sidstnævnte demonstration var optakten til "Egyptens ti plager", der<br />
nu fulgte efter tur. Disse plager udløstes, som det vil blive klart, inden for<br />
højst to-tre måneder i alt, afsluttende med den tiende plage: drabet af førstefødte<br />
om natten ved jævndøgn op til fuldmåne ved 21. marts.<br />
Dette vil stemme direkte med, at omtalte første demonstration eller<br />
plage skete på en bestemt dag - ifølge rabbinerne i Baring-Gould's "Legends<br />
of Old Testament Characters" (vol. 2, s. 94) - nemlig:<br />
"...på den udpegede dag - det var faraos fødselsdag - var indbyggere<br />
fra Memphis samlet på en stor slette uden for byen... for at<br />
overvære prøven (mellem faraos troldmænd og Moses)...".<br />
Dette passer med, at Tuthmosis III ofte var bosat i Memphis i sine senere<br />
år. I Egypten og Mellemøsten og senere hos grækerne var "kongens<br />
fødselsdag" - egyptisk hb nsw h'y og irt h'y nsw - et almindeligt udtryk<br />
for hans tronbestigelsesdag (eller for kroningsdagen, der ofte var på en<br />
anden dag end tronbestigelsen). I Josef-beretningen i "1. Mosebog"<br />
(40,20) nævnes en faraos "fødselsdag", hvor faraos fængslede bager blev<br />
henrettet (ofret?).<br />
Angående hebræiske kongefødselsdage, ses de bl.a. nævnt i Bibelens<br />
"kronings"salmer 2,7 og 110,3. Det rituelle princip kendes så sent som<br />
hos jødernes kong Herodes Antipas (4 f.Kr. til 39 e.Kr.), hvor det Nye Tes-<br />
81
tamente angiver, at Salome dansede, mens Johannes Døberen blev henrettet<br />
på denne konges fødselsdag. Også her en årsdag for kongens tronbestigelse,<br />
idet forgængeren, Herodes d. Store døde på den tilsvarende<br />
dato i påsken i året (nu kaldet) 4 f.Kr., ifølge Josefus' optegnelser.<br />
I nutiden forekommer stadig, at "kongens fødselsdag" ikke er en fødselsdag.<br />
F.eks. holder Englands dronning Elizabeth II sin officielle herskerfødselsdag,<br />
nemlig tronbestigelsen, om sommeren, mens hendes<br />
personlige fødselsdag er om foråret.<br />
Inden for den nævnte to-tre måneders periode fra kongens fødselsdag<br />
frem til starten på udvandringen cirka 21. marts gives der desuden<br />
mulighed for at identificere "Egyptens niende plage" og bestemme dens<br />
tidspunkt. Den niende plage var et tæt mørke - og det kan beregnes, at en<br />
solformørkelse den 5. februar (1455 f.Kr.) ikke usandsynligt også passerede<br />
over Nedre Egypten og dets Memphis-område, hos farao. I så fald<br />
samstemmende med "2. Mosebog" (10,23), der angiver:<br />
"...hos alle Israels sønner var der lys, hvor de boede..."<br />
- dvs. i Goshen ved Nil-deltadistriktet nordøst for Memphis. Her, ved de<br />
fleste israelitters bosteder, har formørkelsen netop ikke været total.<br />
Mørket omtales at have varet i tre dage. En solformørkelse i total tilstand<br />
kan højst vare otte minutter. Ved den forstærkede meteorologiske<br />
effekt i dagene omkring nymåne og fuldmåne (solformørkelse kan kun<br />
ske ved nymåne), kan forøget vindstyrke opstå. Her kan ofte i Mellemøstens<br />
tørre områder - og dermed var det vandrige Goshen friholdt - ophvirvles<br />
kæmpemæssige støv- og sandstorme, der kan opsluge dagslyset<br />
og i dagevis gøre det umuligt at se Solen - især i den pågældende årstid.<br />
RESUMÉ (1) · Amenhotep II blev farao allerede inden for samme døgn ved faraos<br />
(Tuthmosis III') død. Også her tilsvarer Bibelens ord om faraoskiftet direkte<br />
general Amenemhebs beskrivelse af faraoskiftet!<br />
· Egypterne skelnede mellem kroningsdag og tronbestigelsesdag. Da<br />
menhotep II's kroning skete ved indledningen til hans co-regentskab cirka<br />
to år før Tuthmosis III's død, bliver det begribeligt, at selv om Tuthmosis<br />
III døde den omtalte nat, kunne hans søn, Amenhotep II stå op om natten/morgenen<br />
og i princippet direkte fortsætte på tronen som farao, fordi<br />
han allerede var kronet de to år tidligere.<br />
Da hebræerne ankom til Egypten, kunne de se sådan ud. (Fra egyptisk. fyrstegrav.).
'Månens blod' på solportens dørstolper<br />
En solformørkelse er altid efterfulgt af en måneformørkelse ved den følgende<br />
fuldmåne 14 dage efter. Og i dette tilfælde kan det beregnes, at der<br />
forekom en måneformørkelse 20. februar.<br />
Ved et sådant fænomen er det typisk, at Månen farves mørkerød.<br />
Ifølge traditionel opfattelse var det sådan, at hvis der indtraf en måneformørkelse<br />
inden for måneden op til forårsjævndøgn, førtes dens "virkning"<br />
med ind over "tærskelen" (til det nye år). Idet forårsjævndøgnet<br />
som et af årets fire vendepunkter også kaldtes den første af "årets fire<br />
Sol-porte", ses dette fænomen omtalt symbolsk: som dette at der kom<br />
"blod på port/dørstolperne".<br />
Da der kan peges på flere spor af kanaanæisk Måne-kult i forbindelse<br />
med påsken og ritualet med ofring af "påskevæddere", er det dobbelt<br />
symbolsk, at disse vædderes blod smurtes på dørstolperne til magisk<br />
beskyttelse i forårsjævndøgnets nat med den samtidige fuldmånekulmination.<br />
<strong>Ove</strong>rleveringer om oldtidens opfattelse af dette astronomiske<br />
"blod"fænomen er bevaret i stjernelæren hos mandæerne, de sandsynlige<br />
efterkommerne af medlemmer i Johannes Døberens gnostiske sekt.<br />
De boede oprindelig i Libanon, men bor nu i Iraks sumpe - jf. f.eks. Ethel<br />
Stefana S. Drower's værk "Sfar Malwasia: The Book of the Zodiac of<br />
the Mandaeans" (London 1936).<br />
Tuthmosis III's død i sit officelle år 54 (1455 f.Kr.) - rimeligt overensstemmende<br />
med hans alder ud fra røntgenundersøgelser af hans mumie<br />
- betyder, at han højst har været cirka et år gammel ved faderen Tuthmosis<br />
II's død i 1509 f.Kr. Hans tilsyneladende lange regeringstid skyldes,<br />
at han som nævnt inddrog sin forgænger Hatshepsuts 22 regeringsår,<br />
hvilke hermed blev tilføjet hans egne 32 reelle regeringsår.<br />
Ved således at indlemme alle Hatshepsuts regeringsår i sin egen regeringsperiode<br />
opnåede han på den måde, historisk accepteret, Egyptens<br />
længste regeringstid, med undtagelse af Ramses II's 67 år lange periode<br />
samt Pepi II's mere end 80 år i 6. dynasti.<br />
Tuthmosis III har selv ladet angive i mindst tre inskriptioner, at hans<br />
tronbestigelsesdag (der ikke er det samme som kroningsdag) var:<br />
"...den 4. dag af den 1. måned i årstiden shemu...",<br />
Dog, han har aldrig holdt nogen kroningsfest. Og den citerede dato, der<br />
er uden årsangivelse, hentyder enten til hans kup under det ceremoniel i<br />
templet, hvorunder han fratog Hatshepsut tronen, eller til Hatshepsuts<br />
tronbestigelse ved gemalens, Tuthmosis II's død. Den citerede 4. dag var<br />
i måneden pachons - tilsvarer cirka 6. maj i nutidig kalender-stil; og dengang<br />
den ceremonielle dag hvor Solen passerede Verdens-aksen på himlen.<br />
Det kunne tyde på, at datoen henfører til hans kendte tronkup.<br />
Hvad angår tiden for Tuthmosis III's død ved påskens episode med<br />
83
drabet på de førstefødte, omtales tidspunktet for (den nye) faraos fremkomst<br />
som "natten" i Bibelen, men som "tidlig morgen" i Amenemhebs<br />
inskription. Episoden må derfor have udspillet sig så sent om natten, at<br />
tiden også kunne forstås som meget tidligt på morgenen, beroende på<br />
forskelle mellem hebraisk og egyptisk kalenderpraksis, men vil i begge<br />
tilfælde betyde "(tidligt) næste morgen". Rabbinerskrifterne - jf. Baring-<br />
Gould (vol. 2, s. 101) - oplyser, at "farao mærkede uroen og mønstrede<br />
tropperne", og samme tekst fortsætter:<br />
"...Da Solen stod op på den tredie dag, marcherede farao ud af<br />
Memphis og foretog forfølgelse (af israelitterne) en halv dag med<br />
forceret march...".<br />
Egyptisk kalender havde 10-dages uger, mens israelitternes netop påbegyndte<br />
kalender havde 7-dages uger, hvori dagene ikke havde navne, men<br />
blev nummereret på egyptisk vis: Søndag den første dag, mandag anden<br />
dag etc. Med andre ord: farao satte efter israelitterne på den tredje dag,<br />
dvs. tirsdag. Og netop 21. marts 1455 f.Kr. var en tirsdag! (med moderne<br />
astronomisk dagnummerkode kan ugedage beregnes bagud i tiden).<br />
Israelitisk kalender har her et udgangspunkt ved nymåne omkring 5.<br />
marts 1455 f.Kr. ved solnedgangen, hvilken hos dem er døgnets skillelinje<br />
- og er derfor det punkt, hvor 1. nisan startede. Denne kalender<br />
trådte iflg. Bibelen først i kraft op til udvandringens start den 14. nisan.<br />
Specifikke oplysninger i rabbinerskrifternes ældste dele stemmer således<br />
med egyptologiens viden om Amenhotep II's tronbestigelse, og<br />
fortjener værdsættelse som historisk materiale. Og den jødisk-romerske<br />
historiker Josefus' oplysninger burde ligeledes opvurderes, idet de for allerede<br />
100 år siden blev opdaget at være i fin overenstemmelse med de<br />
gamle samaritanske tekster og, senere, også med Qumranteksterne.<br />
Som allerede anført i bogens indledning er der i dens undersøgelse<br />
af faraoners årstal i Egyptens 18. dynasti anvendt en såkaldt highdatering.<br />
En sådan meget tidlig datering accepteres af nogle egyptologer,<br />
mens andre er imod. Men highdateringen bestyrkes af det foreliggende<br />
materiale. Dertil er den datering den eneste overhovedet, der også giver<br />
en meningsfyldt og logisk løsning: Regnestykket går op, i alle detaljer.<br />
Og ud af alt dette kunne det hermed endelig være lykkedes at finde<br />
det af forskningen længe søgte dateringsmæssige "krydspunkt" mellem<br />
Moses-beretningen i Bibelen og den egyptiske kongerække.<br />
RESUMÉ (2) · Rabbi Abrabanels overleverede oplysning om Moses' fødsel, der<br />
"skete tre år efter den store planetkonjunktion i Fiskenes stjerner", kan beregnes<br />
astronomisk som det 3. år efter 1537 f.Kr. Det bekræfter, ved Josefus'<br />
oplysning: "...Moses var i sit 80. år...", dvs. 79 år gammel i udvandringsåret,<br />
som er 1455 f.Kr. og viser sig identisk med året for Thutmosis<br />
III's død: Et konkret krydspunkt mellem Bibelen og historien er opnået!<br />
84
Tidspunktet for Tuthmosis III’s<br />
død, og fuldmånen lige på<br />
jævndøgnet, bidrager til<br />
at datere israelitternes<br />
udvandring korrekt.<br />
T.v.: I en kronologi (trykt i 1842<br />
og 1853) om de egyptiske<br />
faraoner sidestillede<br />
egyptologen Rich. Lepsius<br />
tidsmæssigt Ramses II med<br />
Moses i 1500-tallet f.Kr.<br />
Da Ramses II’s tid senere<br />
blev flyttet til 1200-tallet,<br />
kom Moses automatisk med.<br />
En fortsat fejlagtig datering.<br />
Nederst: Ramses II som den<br />
hårde farao - er ren spekulation.<br />
Fx i denne publikation fra 1886.
10. KAPITEL<br />
Skysøjlen om dagen,<br />
ildsøjlen om natten<br />
Moses' forsøg på et comeback<br />
Manethos oplysninger fra det egyptiske præsteskabs tekster og/eller<br />
Alexandria-bibliotekets arkiver bekræfter opstandene og de kanaanæiske<br />
kongers forsøg på indtog i Nedre Egypten i forbund med Moses.<br />
Moses' status under hele denne situation siger også noget om hans<br />
baggrund. De kanaanæiske konger og fyrster ville ikke have støttet en<br />
tilfældig landsforvist hofmand eller en religiøs desperado. I det gamle<br />
Egypten ville kun en person, der - som netop i Moses' tilfælde - selv var<br />
af kongeæt eller var gift med en kongedatter, have de bedste chancer for<br />
at anerkendes som regent. Uden at disse grundlæggende betingelser var<br />
opfyldt, kunne en ny på tronen ikke altid i starten regne med at blive adlydt<br />
eller respekteret.<br />
Kanaanæiske fyrster kunne støtte Moses' opstand, bl.a. fordi Tuthmosis<br />
III aldrig havde været tronarving, men blot en præsteuddanet outsiderprins,<br />
der havde kuppet sig til Hatshepsuts trone - det tvivlsomme i hans<br />
adkomst til den blev siden behændigt skjult. Han kan derfor, men fejlagtigt,<br />
være opfattet som at sidde på et delvis usikkert grundlag, hvorfor et<br />
vellykket resultat af en aktion for at vælte ham ikke ville være urealistisk.<br />
Det kunne i så fald give stort udbytte til kanaanæerne ved politiske indrømmelser<br />
eller alternativt give mulighed for plyndring af Nedre Egypten.<br />
En kilde ved siden af Manetho er rabbinerskrifterne, der ligeledes<br />
bekræfter koalitionen og det tætte samarbejde blandt kanaanæiske konger<br />
imod den pågældende farao. Det stemmer overens med, hvad egyptologer<br />
har afdækket om de specielle forhold for Amenhotep II og starten<br />
af hans regeringstid. I disse skrifter, som f.eks. gengivet i Louis Ginzberg's<br />
"The Legends of the Jews" (vol. 3, s. 12), gives i et supplement til<br />
"2. Mosebog"s 14. kapitel denne oplysning:<br />
"...At udvandringen sattes i værk var katastrofalt for egypterne.<br />
Foruden at miste dominansen over israelitterne måtte egypterne tage<br />
sig af oprør, der brød ud mellem mange tributpligtige lande, for hidtil<br />
havde farao regeret over hele verden. Kongen greb til smiger og<br />
løfter for at formå disse folkeslag til at bekrige israelitterne, idet han<br />
lokkede: 'Ofte marcherer en hær frem forrest, og kongen følger i sikkerhed,<br />
men jeg vil gå foran jer. I reglen har kongen førsteret til byttet,<br />
så meget deraf han ønsker, men jeg vil ikke tage mere end nogen<br />
86
af jer. Når jeg vender hjem fra krigen, vil jeg fordele mine skatte mellem<br />
jer'.<br />
- I sin iver ventede farao ikke på, at hans stridsvogn skulle blive<br />
klar, men han ordnede den egenhændigt, og hans stormænd fulgte<br />
hans eksempel. Samael lovede støtte, idet han stillede stridsvogne<br />
bemandet med sine egne folk til faraos disposition...".<br />
Det er en forbløffende præcis beskrivelse af de historiske forhold. At<br />
den egyptiske konge omtales som den, der hidtil havde regeret over "hele<br />
verden", skyldtes Egyptens og dets underlagte landes store udstrækning,<br />
den hidtil største, etableret af Tuthmosis I og derefter vedligeholdt.<br />
Den nævnte Samael var en kanaanæisk leder - disse var tidligt bedre<br />
forsynede med heste end egypterne. Han var blandt de få, der var på<br />
faraos side (næsten på tilsvarende vis som rabbinerskrifterne omtaler<br />
amalekitterkongen Amalek's position, der også nævnes i Bibelen).<br />
Traditionen for at kongen skulle anføre hæren, var praktiseret hos<br />
egyptiske konger især på den tid, og passer under alle omstændigheder<br />
ethundrede procent på den krigsglade Amenhotep II.<br />
Også dette, at farao i hast selv spændte heste for sin stridsvogn, var<br />
netop typisk for denne nye farao, Tuthmosis III's meget unge søn Amenhotep<br />
II: Han er den farao i Egyptens historie, der er mest kendt som personligt<br />
netop en særdeles våbenduelig (især bueskytte), stærk og aktionsivrig<br />
kriger, rytter og stridsvognskører.<br />
Ved Amenhotep II's fremrykning mod nord blev Moses og israelitterne<br />
til sidst så trængt, at de måtte forlade de nordegyptiske befæstede<br />
byer Avaris, Pelusium, Ra'meses, Suk'kot m.fl., som de havde holdt besat,<br />
og drage bort i hast. Med sin voldsomme hastighed under fremmarchen<br />
indhentede denne farao, ifølge rabbinerne, på kun én dag israelitternes<br />
tre dages forspring. - Flere af de af oprørsfolkenes hastigt forladte<br />
byer nævnes i "4. Mosebog" (33,3-5):<br />
"...De brød altså op fra Ra'meses i den første måned på den femtende<br />
dag... for øjnene af alle egypterne...".<br />
"...Så Israels sønner brød op fra Ra'meses og slog lejr i Suk'kot.<br />
Derpå brød de op fra Suk'kot og slog lejr i Etam, der ligger ved randen<br />
af ørkenen...", etc.<br />
De drog mod øst og undslap faraos hær i et område, der fremstår som en<br />
midlertidig tørlagt del af det Røde Hav. De trak sig herefter i sikkerhed<br />
(belyses i senere kap.) ude på den delvis øde Sinai-halvø under denne<br />
indledende periode af deres ørkenfærd, exodus, i foråret i 1455 f.Kr.<br />
Den nye faraos lynmanøvrer<br />
Ligesom hos Tuthmosis III har koordination af så mange opstande geografisk<br />
langt fra hinanden ikke kunnet arrangeres af tilfældige kanaanæiske<br />
småkonger. Det krævede stadigvæk en stærk, speciel personlig-<br />
87
hed, der styrede med overordnet ledelse - som sagt: den eksilerede Moses.<br />
Og som vi også herefter skal se, beherskede Moses til fulde krigsførelsens<br />
tre niveauer - taktisk, operativt og strategisk - og ligeledes de<br />
efterretningsmæssige niveauer, foruden en beundringsværdig logistik.<br />
Det væbnede opbrud fra Egypten og overgangen over Røde Havet<br />
kendes ikke i teologisk eller historisk forskning at være analyseret fra direkte<br />
militærhistorisk vinkel. En første introduktion ud fra netop den basis<br />
vil bidrage i denne bogs belysning af exodus!<br />
Et kort overblik, - ud fra Amenhotep II's inskriptioner: Næppe var<br />
Tuthmosis III død, førend oprør var i fuld gang inde i Kanaan-Syrien<br />
samt i dette områdes kystbystater. Disse opstande blev støttet af Mitanni-kongerne<br />
i nord-Syrien. Næsten samtlige stater og byer i alle disse<br />
områder havde allieret sig og samlet en stor hær.<br />
Og opstandene var koordineret så præcist, at de startede mange forskellige<br />
steder samtidigt, ved farao Tuthmosis III's død - uden tvivl i det<br />
ofte praktiserede forsøg på at udnytte en ny faraos altid forventede svaghedsperiode<br />
ved sin regeringsovertagelse. En særlig svaghed var, at landet<br />
var lammet, da næsten alt arbejde normalt lå stille i de 70 dage, hvor<br />
en afdød farao blev balsameret til mumie.<br />
Men Amenhotep II drog lynhurtigt ud fra Egypten med en stor hær<br />
og nåede frem til de kanaanæiske tropper, inden deres oprør havde funderet<br />
sig solidt i deres kanaanæiske hjemdistrikter eller trængt videre<br />
frem og ind i Egypten. Under slagene tog denne militært veltrænede farao<br />
personligt 18 fanger og 16 heste. Efter nu at have slået kanaanæerne<br />
tilbage nordpå, måtte han få måneder senere haste i den modsatte retning<br />
til Egyptens sydligste grænse, hvor der var opstand i Nubien.<br />
Amenhotep II har fuldt ud vidst, hvad det gjaldt, hvis der ikke fra<br />
starten handledes hurtigt. Derfor har han ikke givet sig tid til visse af de<br />
officielle formaliteter ved sin pludselige overtagelse af hele regeringsmagten<br />
ved Tuthmosis III's død:<br />
- Han overtog sin fars vesir, Rekhmire, der befandt sig i Theben. Og<br />
af inskriptioner i dennes gravkammer fremgår, at Rekhmire først kunne<br />
blive modtaget af Amenhotep II - og kun i al hast ude på denne nye faraos<br />
skib på Nilen ved Theben - fire-fem måneder efter den oprindelige<br />
udmarch mod Palæstina og Syrien.<br />
For netop nu var Amenhotep II med stærk fart undervejs i den omtalte<br />
modsatte retning for at gå i aktion ved grænsen i Øvre Egypten,<br />
hvor der ligeledes skulle nedkæmpes oprør. Det synes derfor tydeligt, at<br />
også disse opstande har været koordineret til at finde sted ved tidspunktet<br />
for denne faraos magtovertagelse.<br />
Efter så at have nedkæmpet oprør i Nubien lod Amenhotep II her i<br />
det sydligste Egypten - ni måneder efter hjemkomsten fra sit første asiatiske<br />
felttog - opstille to steler med inskriptioner derom.<br />
88
Men skønt nye felttog til Palæstina og Syrien endnu ikke havde fundet<br />
sted, kaldte han dette felttog nordpå for "det første felttog", hvorved<br />
han måtte være vidende om, at der forestod yderligere en række opstande,<br />
der krævede flere felttog. Amenhotep II har kunnet mærke - efter<br />
Tuthmosis III's sidste 13 år med relativ ro efter sejren over Kadesh-fæstningen<br />
som det vigtigste kanaanæiske samlingssted - at en samlende<br />
kraft nu igen var på færde ved denne "indbydende" politiske situation<br />
ved hans fars, den gamle faraos, død: En særlig magt som dirigerede de<br />
udmarvende opstande i både nord og syd.<br />
På denne enorme strækning mellem det nuværende Tyrkiets sydøstgrænse<br />
og til cirka en tredjedel nede i det nuværende Sudan - en afstand<br />
i lige linje på 2.000 km, men som rejserute næsten 3.000 km til fods, til<br />
hest og i flodbåde - var tidligere Tuthmosis III blevet tvunget til regulært<br />
at pendulere med en stor del af sin hær på de fleste af sine 17 togter gennem<br />
19 år.<br />
Det fremgik, at historikerne hidtil ikke har bemærket den enestående<br />
systematik og samordning mellem oprørenes udbrud mod Tuthmosis<br />
III. Ofte berømmes hans mange felttog inhabilt med netop hans egne rosende<br />
ord: Herved er det således lykkedes denne farao med sine helteinskriptioner<br />
om sig selv at få denne ros gentaget ukritisk også af forskerne<br />
3.400 år senere, som om den var en sandhed.<br />
Men hos Amenhotep II - der ikke synes at have haft tilsvarende problem<br />
som Tuthmosis III (der ikke havde en fortid som kronprins) med at<br />
skulle lægge vægt på at manifestere sit ry som farao - ses de overleverede<br />
oplysninger om tid og sted for opstandene og hærens bevægelser heller<br />
ikke i samme grad at være overskygget af egen propaganda.<br />
Så først hos Amenhotep II begyndte nogle få egyptologer (bl.a. Breasted)<br />
at undre sig over den forbavsende koordination og kombination,<br />
der her ses blandt opstandene mod Egypten. Dog har de pågældende forskere<br />
mest fokuseret på hans felttog i Kanaan og Syrien; og de forestillede<br />
sig derfor, at oprørernes usædvanlige aktionsform kun blev foretaget<br />
mod denne farao og kun udsprang fra egyptiske stødpudestater i<br />
nord; skønt helhedsmønsteret for oprør og modaktioner tydeligt også<br />
omfatter felttogene til Nubien - ligesom ved hans fars felttog.<br />
Jf. at Amenhotep II's inskriptioner viste (kap. 9), at hans første felttog<br />
startede på et tidspunkt, der i egyptisk kalender synes at svare til en<br />
dato sidst i marts eller først i april (1455 f.Kr.):<br />
- Dette tidspunkt var således relativt få dage efter Moses' udvandring<br />
med israelitterne på den 21. marts samme år. Tilmed viser inskriptionerne,<br />
at Amenhotep II's tropper i de bestemte dage hverken befandt sig i<br />
Syrien, Nubien eller midtvejs - men de var lige præcis her, nær grænsen<br />
i Nedre Egypten: Nemlig hvor Moses og israelitterne ligeledes befandt<br />
sig inden for nøjagtig samme tidsrum.<br />
89
Moses' strategiske evner og brug af pyroteknik<br />
I Bibelens Moses-beretning omtales et særligt fænomen, der viste sig på<br />
himlen i øst de tre første dage under Moses' og israelitternes udvandring<br />
fra Egypten - og fungerede som vejviser på denne første strækning på<br />
cirka 140 km gennem øde ørkenagtige landskaber frem til det Røde Hav.<br />
Den militære uddannelse, som Moses havde modtaget allerede som<br />
ung, kom ham endnu engang til gode. Og det afspejles i den beundringsværdige<br />
taktik og opfindsomhed, der anvendtes under udvandringen.<br />
I den hebraiske Bibels "2. Mosebog" (13,21-22 samt 14,19-20)<br />
angives, at der var:<br />
"...om dagen en skysøjle for at føre dem ad vejen og om natten<br />
en ildsøjle for at give dem lys, så de kunne gå om dagen og natten.<br />
Skysøjlen flyttede sig ikke foran folket om dagen og ej heller ildsøjlen<br />
om natten..." -<br />
"...skysøjlen brød op fra pladsen foran dem (israelitterne) og stillede<br />
sig bag dem. Således kom den ind mellem egypternes lejr og Israels<br />
lejr. Til den ene side viste den sig som en sky sammen med mørke.<br />
Til den anden side fortsatte den med at oplyse natten. Så den ene<br />
gruppe kom ikke den anden nær hele natten...".<br />
Der synes her tale om ganske velkendte kneb fra den tids krigsførelse:<br />
Signaler med røg og bål var almindelig anvendt til at dirigere store hærenheder.<br />
Egypten havde mange signalstationer ved grænserne (i forter)<br />
- og især ved Nilen, hvor signalerne brugtes indtil for blot 100 år siden.<br />
Muligvis kunne der på et tidspunkt være opstået endnu en betydning<br />
- i hvert fald for den senere bibelredigering - idet ildfænomenet også ville<br />
kunne forstås som bekræftende gentagelse af et tegn, der engang viste<br />
sig i forbindelse med Jahwehs profeti angående Abrahams efterkommeres<br />
ophold i Egypten og den senere udvandring derfra, hvorunder de<br />
gennem Moses modtog pagten på Sinai: For umiddelbart før en tidligere<br />
indgåelse af en pagt mellem Jahweh og Abraham - beskrevet i "1. Mosebog"<br />
(15,17) - viste der sig for Abraham:<br />
"...en rygende ovn og et brændende ildblus passerede imellem...".<br />
I Bibelen er specielle hændelser hos israelitterne under udvandringen<br />
fremstillet som fremkaldt af "Jahwehs indgriben". Men forud for alle<br />
vigtige gøremål overalt i oldtiden - hvadenten en mægtig konge eller en<br />
arbejdsleder af lav rang gik i gang med et projekt - har sådanne aktioner<br />
obligatorisk været iværksat i forbindelse med, at en eller flere guder ved<br />
kultisk ceremoniel besværgedes for at yde støtte dertil.<br />
Uundgåeligt må også Moses have foretaget ofringer til eller anråbelse<br />
af guddommelige magter Jahweh eller Elohim, og her - ligesom det<br />
stadig hos nutidige naturfolk er praksis ved kultisk magi - ansås det nød-<br />
90
vendigt for et godt resultat at give disse magter (en del af) æren.<br />
Moses har som ved sin beherskelse af ilden, "pyroteknikken", også<br />
kunnet styre røgen. Begge har som signalformer samtidig haft den uønskede<br />
bivirkning at markere flugtvejen for de forfølgende egyptere. Teksten<br />
viser, at en således nødvendig omflytning af røgsignalet ikke alene<br />
har været anvendt til at vildlede den egyptiske hær, så den ikke tog retning<br />
mod israelitternes position; men også at røgfrembringelse ved forskellige<br />
midler har været dirigeret til at indhylle som en mur af røg, ligesom<br />
kunstig tåge i nutidens krigsførelse (jf. Bibelens "Salme" 105,39).<br />
I ly af det mørke røgslør kunne der i egypternes lejr foretages en reel<br />
sabotage mod deres stridsvogne, hvis sammenbrud har medvirket til, at<br />
israelitterne undslap til Sinai, ifølge "2. Mosebog" (14,24-25):<br />
"...han så ud mod egypternes lejr inde fra ild- og skysøjlen og<br />
skabte forvirring i egypternes lejr. Og han fik hjulene til at falde af<br />
deres stridsvogne, så de havde svært ved at køre...".<br />
Flere af disse militærtaktisk set egentlig banale tekniske drillerier mod<br />
fjenden blev i senere tider på grund af mangelfuldt historisk kendskab<br />
opfattet som noget ophøjet og mirakuløst:<br />
- Mange hændelser i Bibelen blev senere af jødiske mystikere og af<br />
gnostikere også anvendt til symbolske betydninger - og blev siden hen<br />
udnyttet af kirken i dennes religiøse symbolik. Fra 400-tallet e.Kr. kaldes<br />
nydøbte inden for kristendommen: illuminati, 'de oplyste', hvis betydning<br />
- idet ildsøjlen viste sig ved udmarchen fra Egypten i påskedagene<br />
- var integreret i en sætning i påskelovsangen; heri omtales, at Helligåndens<br />
virke lå i columnae illuminatione, 'ved ildsøjlens lysskær'.<br />
Med sin såkaldte alkymistiske viden, som Moses bl.a. havde demonstreret<br />
i forbindelse med et par af af "Egyptens ti plager", har han ligeledes<br />
kunnet få et bål til at flamme som en søjle mod himlen.<br />
Et lignende eksempel på dette engang velkendte fænomen er optegnet<br />
fra Alexander d. Stores erobring af Babylon, 1.100 år senere, hvor<br />
byens forsvarere søgte at skræmme med, overalt i gaderne, at brænde<br />
nafta - udvundet af asfalt-olieforekomster. Ligeledes er der optegnelser<br />
om et offer til Alexanders ære på alteret i Jerusalems tempel, hvor ilden<br />
synes specielt styret - med kemikalier, vinsprit og babylonisk nafta - til<br />
at danne en imponerende ildsølje op mod himlen (velkendte effekter og<br />
midler ifølge bl.a. Robert Eislers forskning).<br />
En åbenbar videreførelse af oldtidsviden om pyroteknik, der var en<br />
militærhemmelighed som grækerne havde monopol på, var den frygtede<br />
"græske ild", som var kendt for at "kunne sætte vand i brand". Den ældst<br />
kendte omtale af dette middel er om forsvaret af Delphi mod kelterne i<br />
279 f.Kr. Og sidste gang så sent som 1453 e.Kr. under det forgæves forsvar<br />
af Byzans mod den islamiske hær. Ved drabet på byens forsvarere,<br />
der sad inde med de tekniske hemmeligheder, gik denne viden tabt.<br />
91
Undervejs østpå fra Nilens delta og ud til det Røde Hav i det flade<br />
land, hvor kun Jordens krumning bag horisonten afgrænser udsynet, ville<br />
et signalbål under disse optimale forhold dog højst kunne ses på 10-<br />
15 kilometers afstand. Dette er med til at pege på, at israelitternes antal<br />
ikke var så enormt stort (se næste kap.), hvis folk fra flere af grupperne<br />
på samme tid skulle have mulighed for at se denne vejviser.<br />
Historisk genkendelig ild-anvendelse<br />
Under israelitternes udvandring har der ikke blot været tale om signaler<br />
med ild og røg, men som nævnt også forsvarsmanøvrer hjulpet af ilden<br />
og røgen. Ved sidstnævnte taktikform har ilden sandsynligvis været antændt<br />
i de tørre ørkenvækster, der er mest rigeligt af netop så tidligt på<br />
foråret. Der har her været antændt ildspærring mod de forfølgende egyptere,<br />
som nu var rykket frem til en tæt distance fra israelitterne.<br />
Også dette forhold nævnes af rabbinerskrifterne - f.eks. i Ginzberg's<br />
"Legends of the Jews" (vol. 3, s. 20 og vol. 6, s. 6) - at:<br />
"...de forreste egyptiske troppers pile og kastevåben så ud som at<br />
blive opfanget i ilden og røgen...", hvilket "...umuliggjorde sigtet...".<br />
Herom uddyber disse skrifter, at israelitterne havde etableret en "ildmur".<br />
Teksterne synes at give et nøjagtigt overleveret referat af, hvad der<br />
reelt hændte: Farao har bevidst holdt afstand til israelitterne. En distance<br />
der af strategiske årsager synes nøje afpasset til 160-175 m. Det svarer<br />
til et bueskuds afstand, men vel at mærke fra egypternes langtskydende,<br />
såkaldte kompositbuer. Det passer nøjagtigt med det historiske<br />
faktum, at denne nyere opfindelse af de laminerede buer, sammensat af<br />
lag af horn og forskellige træsorter - en krigsteknisk arv (ligesom stridsvogne)<br />
fra de fordrevne hyksos-besættere - var indført i den effektiviserede<br />
egyptiske hær her i 18. dynastis første halvdel.<br />
Det kan næppe forventes, at israelitternes folkehær var udrustet med<br />
disse kostbare, moderne og sofistikerede våben. Israelitterne har med<br />
mere almindelige våben af kortere rækkevidde ikke effektivt kunnet besvare<br />
beskydningen. Egypterne har haft fordelen ved at holde den afmålte<br />
distance, at de alene har kunnet ramme deres fjender.<br />
Dertil kommer, at egyptisk militær havde et fast velorganiseret angrebsmønster,<br />
hvor netop først pileregn og derefter spydkast skulle bryde<br />
fjendens rækker op, hvori der så blev indsendt soldater med dragne<br />
stikvåben. Baseret på sådanne veludforskede forhold giver det netop mening<br />
historisk set, når det således rapporteres, at israelitterne iværksatte<br />
en ildmur imod egypternes pile og kasteskyts.<br />
Vigtige og præcise detaljer i dette forløb udelukker helt afgørende<br />
nutidens hypoteser om, at rabbinerskrifternes informationer om exodus<br />
var skrevet af jødiske præster og lærde i 300-tallet f.Kr. eller senere: For,<br />
uden endnu tidligere optegnelser, hvordan skulle rabbinerne kunne ken-<br />
92
de specifikke detaljer i egyptisk kampteknik mere end 1000 år forud for<br />
deres egen tids græsk- og derefter romersk styrede Egypten?<br />
I Alexandria havde også Philo adgang til gamle tempelarkiver såvel<br />
som til verdens største bibliotek. Han omtaler i sin Moses-biografi fra<br />
cirka 10 e.Kr. - helt i tråd med rabbinerskrifterne - ikke, at det var Jahwehs<br />
direkte indgriben, men "en engel", der forestod iværksættelsen af<br />
ildfænomenerne. Gang på gang, hvor "en engel" optræder i rabbineskrifternes<br />
beretninger om egyptiske forhold på Moses' tid, er der aldrig<br />
tale om "engle" som de senere kendes senere i europæisk-kristen tradition.<br />
Ud fra konteksterne er der tale rituelle indslag, hvor de optrædende<br />
var udklædt til at skulle forestille guder, der optrådte i de pågældende<br />
handlinger.<br />
Aktuelt har det således vakt opsigt, at nogle af Moses' betroede folk<br />
i spidsen for denne forvirringsaktion har, med netop ikke unormal praksis,<br />
været udklædt på rituel måde og optrådt foran hæren for at besværge<br />
fjenden. Dertil har andre aktionsfolk til håndtering af ilden været iført det<br />
fra bl.a. oldtidens metalstøbning så velkendte ildbeskyttende læder- og<br />
uld"panser". At rabbinerskrifterne leder ind på også sådanne fænomener<br />
er bestyrkende ved netop at være i tråd med den tids historiske forhold.<br />
<strong>Ove</strong>rgangen over det Røde Hav<br />
I rabbinerskrifterne og hos oldtidsforfatterne er Moses kendt som en af<br />
oldtidens største stjernekyndige, både som astronom og astrolog, der<br />
bl.a. gav israelitterne deres første kalender.<br />
Han må have vidst - og har følgelig beregnet tiden for udmarchen i<br />
overensstemmelse hermed - at der kunne opstå ekstreme forhold i det<br />
Røde Hav på dette tidspunkt. Der er stærkere forskelle på ebbe og flod i<br />
dagene omkring nymåne og fuldmåne, hvilket yderligere forstærkedes<br />
ved tiden omkring årets fire vendepunkter. Altså netop som her: omkring<br />
påskens forårsjævndøgn. I dette tilfælde, hvor også fuldmånen optådte<br />
samtidig, var vandenes ebbe- og flodbevægelser særlig store; alt tilmed<br />
i kombination med, at den normale - men på denne årstid forstærkede -<br />
nordenvind det meste af tiden pressede det Røde Havs vand mod syd.<br />
Bibelen beretter om utålmodigheden hos israelitterne ved bredden af<br />
det Røde Hav inden overgangen. For de har netop måttet vente til det rette<br />
tidspunkt, nemlig ebbe - der ligesom flod forekommer to gange i døgnet.<br />
De kunne derfor ikke straks gå direkte ud. Ligeledes angiver oldtidsforfatteren<br />
Artapanus, at det netop var ebbe ved overgangen.<br />
Efter den i dette tilfælde - med jævndøgn plus fuldmåne - særligt<br />
kraftige ebbevirkning, har en specielt kraftig flod sat ind. Den ramte forfølgerne.<br />
Moses har kendt til sådanne fænomener ved det Røde Hav, fra<br />
da han boede i eksil på Sinai, og har med sin astronomiske viden præcis<br />
kunnet forudberegne det optimale tidspunkt for at gennemføre en tør-<br />
93
skoet overgang. Et udbredt egyptisk sagn om en kongelig magiker-præst,<br />
der ligeledes, og så forbavsende, delte et stort vand (jf. bind 5, kap. 8),<br />
har kunnet tilføje Moses' operation endnu mere religiøs prestige.<br />
Israelitterne har afkortet vejen til Sinai og er gået over midlertidigt<br />
tørlagte banker inderst i Røde Havet. Dette hav hed på egyptisk "det<br />
Grønne Hav", dvs. opfattet som "søgrønt", men var på hebraisk Jam suf,<br />
'Sivhavet', opkaldt ud fra det Røde Havs inderste nordlige kyster.<br />
I dette udtryk vil "siv" - dvs. ikke ferskvandsplanten papyrus, der<br />
mest vokser i syd, mens siv var identificeret med Nedre Egypten - tyde<br />
på ringe vanddybde og eventuelt brakvand. Der kom ferskvand fra en<br />
dengang eksisterende kanal fra Nilen til det Røde Hav, der (sammen med<br />
Aqaba-bugten) i al tradition har heddet Jam suf. Dette havs nordligste<br />
del blev senere til sumpede brakvandssøer. Netop her er der fundet spor<br />
af ældgamle vadesteder tværs over mellem vest og øst.<br />
Men dertil forekommer endnu en forstærkning af ebbe og flod (og<br />
som i øvrigt også kan udløse jordskælvsudbrud), når disse naturkræfter<br />
ebbe, flod etc. kommer i udbrud ved et af døgnets fire "vendepunkter":<br />
solopgang og -nedgang samt middag og midnat. Ifølge Bibelen skete det<br />
netop om morgenen tidligt, og (ud fra datering) nær forårsjævndøgn.<br />
Desuden nævnes her en (tværgående) østenvind, der (ved ebbe) giver<br />
tør bund. Netop beskaffenheden af den udtørrede havbund kunne have<br />
været et problem. Foruden at rabbinerskrifterne omtaler (jf. Baring-<br />
Gould's "Characters...", II, s. 102) et slags storstribet mønster dannet i den<br />
tørlagte bund med (tværgående) bræmmer eller banker med små kanaler<br />
eller vandskel imellem sig - således kunne bræmmerne yderligere udtørre<br />
- og dertil omtaler skrifterne virkning fra en allerede bagende sol.<br />
Ved overgangen på disse bræmmer fordelte israelitterne sig, mest i<br />
grupper eller klaner. Sådan ville f.eks. en større hærenhed også i dag<br />
netop passere - for at formindske tidsforløbet, mens man er udækket -<br />
over et åbent sted (vandløb eller vej) i grupper side om side, i stedet for<br />
i række efter hinanden (deltagernes antal analyseres i kap. 12). Bræmmerne<br />
kunne netop være de førnævnte, ofte vandoverdækkede, vadesteds"stier".<br />
Efter at vandene således skiltes og gav plads for overgang, beretter<br />
"2. Mosebog" (14,27):<br />
"...og ved morgenens frembrud vendte havet tilbage til sit normale<br />
leje...".<br />
I det Røde Havs inderste vig i nord et par kilometer ude er der kun 9 m i<br />
dybden; og en færdselslinje tværs over vil på dette sted ved lavvande kun<br />
være få kilometer lang. Afrika og Asien driver/drejes langsomt bort fra<br />
hinanden mod øst og nord, hvorved den mellemliggende kløft på langs<br />
af bunden i det Røde Hav uddybes mere og mere. For 3.400 år siden var<br />
der lavere til havbunden end i dag; og afstanden tværs over var kortere.<br />
94
Disse eksisterende forhold stemmer overens med, at rabbinerskrifterne<br />
(Baring-Gould, II, s. 102) beskriver angående overgangen til fods,<br />
at israelitterne sammen med:<br />
"...Moses passerede over havet på to timer...".<br />
Det passer med det faktum, at en karavanes langsomste deltagere såsom<br />
en okse (evt. med kærre) kan nå en fart på højst 4 km/timen.<br />
Påskefuldmånen, tidevandet - og faraos stalde<br />
De stridsvogne, som farao sendte imod israelitterne udgjorde ifølge "2.<br />
Mosebog" (14,7) et antal af 600 enheder. Dertil (14,28) oplyses:<br />
"...Og vandene vendte tilbage og dækkede til sidst stridsvognene<br />
og rytteriet, som hørte til alle faraos styrker, der var fulgt efter dem<br />
(israelitterne) ud i havet. Ikke så meget som én af dem var tilbage...".<br />
Antallet 600 svarer historisk præcist til en sådan egyptisk "eskadrille"s<br />
antal af enheder. Tallet verificeres ved det nøjagtigt tilsvarende antal af<br />
hærens stalde og vognparkeringer, fundet i en typisk fæstnings- eller garnisonsby<br />
som f.eks. Avaris. Denne by var etableret længe inden at Rameses<br />
II flyttede den og gen-byggede den i Tanis pga. Avaris-flodhavnens<br />
udtørring. Den lå i Nildeltaet nær det egyptiske grænsedistrikt.<br />
Amenhotep II har efter haste-mobilisering af en sådan kampvognsgruppe<br />
af standard-størrelse fra en af fæstningsbyerne fortsat sit angreb<br />
på Kanaan. Og har, som det var hærens politik, haft rigelige reserver.<br />
Den nævnte stridsvogns-kaserne i Avaris, et sted nu kaldet Quantir<br />
cirka 50 km fra Tanis, er udgravet i 1980-90'erne af tyske og østrigske<br />
arkæologer. Derfor kan bibelske informationer om hæren ikke bortfortolkes<br />
som værende opfundet til brug for jødisk teologi mindst 800-900<br />
år efter, at byen helt ophørte med at eksistere. De pågældende jødiske<br />
præster og skrivere kan ikke selv have kendt til de omtalte forhold, der<br />
således må stamme fra konkrete overleveringer fra Moses' samtid.<br />
Ifølge bibelteksten synes alle egypterne fjernet af vandmasserne.<br />
Men der foreligger netop intet om, at egyptere derefter lå dræbte i vandet,<br />
og heller ikke, at disse i så fald omfattede samtlige soldater. Rabbinerskrifterne<br />
(Baring-Gould, II, s. 103) angiver, at farao undslap på<br />
grund af sin kvikke hest. Han og andre forlod derefter stedet. At det senere<br />
er blevet fortolket som at samtlige var døde, er en helt anden sag.<br />
Under alle omstændigheder, når en farao ikke selv var tilstede, kunne<br />
han have højtbetroede og ofte indviede personer som stedfortrædere.<br />
De kunne ved visse tempelpligter fungere i stedet for ypperstepræsten, i<br />
sig selv et embede der oprindelig oprettet som faraos repræsentant. En<br />
stedfortræder kunne også supplere, når farao skulle følge skikken at stå<br />
i spidsen for hæren og på samme tid skulle lede en anden af sine hære.<br />
Til episoden ved det Røde Hav ville man nøgternt strategisk have<br />
vurderet, at israelitterne var den mindst vigtige fjende; på et tidspunkt<br />
95
kan farao have overladt kommandoen her til sin stedfortræder for at frigøre<br />
sig til med en hovedtrop at lede slaget mod den invaderende kanaanæiske<br />
koalition. Imens kunne den fornemt klædte farao-stedfortræder<br />
effektivt være vildledende for fjenden. Men hvis en sådan stedfortræder<br />
vandt en sejr, ville det almindeligvis blive optegnet som faraos sejr.<br />
Der er i øvrigt intet mærkeligt ved aktionens timing fra Moses' side.<br />
F.eks. Julius Cæsar, der var hærfører 1.400 år efter Moses, var også kendt<br />
for sin stjernekundskab, hvilket bl.a. fremgik af hans værk "De Coeli",<br />
'om himlen'. Således ses i hans mest kendte værk, "Gallerkrigene", at<br />
han ærgrede sig over, at han glemte at tage i betragtning, at det blev fuldmåne,<br />
da han med landgangsskibe i den Britiske Kanal forsøgte at erobre<br />
England. I fuldmånetiden havde tidevandet presset ekstra kraftigt<br />
ved højvande, hvorved skibene kæntrede ved kysten, så hele aktionen<br />
mislykkedes. At en hærleder tog højde for eller ligefrem kunne udnytte<br />
viden om Månens indvirkning på - og samspil med - tidevandet, var blot<br />
standard fremgangsmåde.<br />
Dog blev denne viden om Månens og tidevandets samspil senere<br />
glemt og først for alvor både påpeget og bevist af astronomen Johannes<br />
Kepler i 1600-tallet. Igen i nutiden blev fænomenet brugt strategisk i<br />
2. verdenskrig til de allierede vestmagters invasion på Normandiets kyst.<br />
Og ligeledes ved amerikanernes operation "Desertstorm" til befrielse<br />
af Quwait for irakisk besættelse, da USA's hærledelse i november<br />
1990 forudberegnede de bedste tider for eventuel landgang i Irak fra Persiske<br />
Bugt; (dokumenteret fra materiale publiceret fra navnkundige Washington-institutioner<br />
som US Naval Observatory, og National Oceanic<br />
and Atmospheric Administration, samt National Ocean Service).<br />
Amerikanernes beregninger angav desuden nætter uden Måne,<br />
f.eks. til brug ved angrebet over land 17. januar 1991; og angav, for en<br />
evt. anvendelse af landgangsfartøjer, de mest favorable tider for udnyttelse<br />
af tidevandet. Her ønskedes højvande, hvilket afgiver den smalleste<br />
strandbred. Skønt der sluttelig valgtes landoperation, stod den<br />
amerikanske hærledelse således parat til i princippet at udnytte en<br />
planlægningsmetode og taktik, som allerede Moses' styrker (på samme<br />
breddegrad) benyttede.<br />
Fremmede arbejdere i Egypten fremstiller lersten - et slid mange israelitter flygtede fra.
*<br />
ORIENTERING: - ILDSØJLENS DATO<br />
Komet eller vulkan som vejviser?<br />
Fra tid til anden har der været fremsat forsøg på at forklare sky- og ildsøjlen -<br />
foruden Bibelens omtale af ild og røg på Sinai-bjergtoppen, da Moses senere besteg<br />
dette bjerg - som værende bestemte naturfænomener.<br />
I nogle af disse formodninger hævdes, at røg- og ildsøjlen udsprang vulkanisk<br />
fra Sinai-bjerget, og at dette "hellige bjerg" var i udbrud med røg om dagen<br />
og ild om natten. Men på Sinai-halvøen og i det omliggende område i nuværende<br />
Arabien har der ikke været vulkansk aktivitet i de sidste 20-30.000 år eller<br />
mere. Selve Sinai-bjerget har aldrig været en vulkan! Derimod er det stadig<br />
et klimatisk karakteristisk fænomen, at disse "vestarabiske" bjerge har hyppige<br />
elektriske uvejr på toppen.<br />
Den tyske egyptolog Hans Goedicke hævder i sin artikel "The Canaanite<br />
Illness", i Studien zur Altägyptische Kultur (Band 11, Hamburg 1984), at israelitternes<br />
udvandring skete i 1495 f.Kr., da vulkanen (se nærværende bogs kap.<br />
5) på den græske ø Santorini (Thera) havde et voldsomt udbrud, så øen delvis<br />
forsvandt. Forstøvede stoffer derfra er fundet i Egypten og påstås i den hypotese<br />
at have fremkaldt nogle af "Egyptens ti plager".<br />
Selve udbruddet vil have dannet en umådelig, 30-50 km høj sky- og ildsøjle,<br />
men den kunne pga. Jordens krumning ikke ses i Nedre Egypten. Stoffer fra<br />
udbruddet spredtes via stratosfæren over hele kloden; bl.a. til Grønlands indlandsis,<br />
hvor danske glaciologer fandt spor fra Santorini i lag fra cirka 1645<br />
f.Kr. (jf. "Nature", vol. 328, 1987, s. 1-3). Det passer til kulstof 14-målinger på<br />
øen, mens dendrokronologi hævdes at vise året 1628 f.Kr. - begge årstal viser<br />
en meget forbedret præcisering, der fastlægger udbruddet cirka 150 år bagud fra<br />
Goedikes tal (jf. også Appendiks 3).<br />
Bortset fra, at ingen af disse årstal stemmer med udvandrings-året 1455<br />
f.Kr., så kan Goedikes hypotese med et vulkanudbrud så langt nord for Egypten,<br />
800 km borte (hvor som nævnt alene Jordens krumning ville forhindre synet),<br />
ikke forklare, hvordan fænomenet kunne være synligt både foran og bag<br />
israelitterne - hvilket Bibelen angiver - dvs. synligt både på deres vej mod ørkenen<br />
i øst foran dem og i vest bag dem.<br />
Hvis der er tale om et mere kendt fænomen (og ikke f.eks. noget ekstraordinært<br />
som Velikovskys teori om planetkollision) er det således blevet foreslået,<br />
at det kunne være en stærkt lysende komethale.<br />
Der kendes mange eksempler på kometer, der var så stærktlysende, at de<br />
kunne ses også om dagen endda nær Solen - ligesom der kendes en række eksempler<br />
på, at kometer kan være så langhalede, at de kan strække sig f.eks. fra<br />
nathimlen i vest og langt ind på daghimlen i øst.<br />
Under disse omstændigheder ville en sådan komet kunne "vise vej", ved at<br />
97
fremtræde lysende eller røg-agtig ved henholdsvis nat og dag og herved opleves<br />
som skiftende placering fra foranstillet til også at stille sig bag israelitterne.<br />
Men det forudsætter en komet med en retrograd bane, dvs. modsat omløbsretningen<br />
af Månen og planeterne. Halvdelen af alle store kometer følger en sådan<br />
retrograd bevægelse.<br />
Ved en såkaldt periodisk komet, dvs. en komet der er observeret at have<br />
genkomster, kan genkomsterne beregnes; således også om kometen har vist sig<br />
i udvandrings-året 1455 f.Kr., nærmere bestemt omkring forårsjævdøgn (påsken).<br />
Af periodiske kometer, tilstrækkeligt store og lysende til at fremkalde det<br />
omtalte fænomen, vil de eneste der kendes være Halleys komet foruden 1811kometen<br />
og Aristoteles' komet. (Denne delte sig til to kometer, som nu 2.300 år<br />
efter Aristoteles' observation stadig kan identificeres ud fra deres baner - og nu<br />
mest kendt som hhv. 1843- og 1888II-kometen).<br />
Men ingen af disse periodiske kometers opdukken passer med tidspunktet<br />
for udvandringen 1455 f.Kr., og altså heller ikke Halleys komet - skønt den havde<br />
en meget betydelig lysstyrke for mere end 3.000 år siden, foruden at dens bevægelse<br />
er retrograd. Men Halley viste sig cirka 1500 f.Kr. og igen cirka 1424<br />
f.Kr., og da var det på helt andre årstider end udvandringens start i påsken.<br />
Desuden er omkring halvdelen af alle kometer ikke-periodiske, idet de kun<br />
dukker op én eneste gang. Men det er ikke sandsynligt, at der blandt de normalt<br />
4-5 ikke-periodiske kometer, som viser sig i hvert århundrede, men yderligere<br />
sjældent er synlige for det blotte øje, skulle være nogen, der svarer til Bibelens<br />
beskrivelse af fænomenet:<br />
- Således viser kinesiske kometoptegnelser, der indeholder de ældste kendte<br />
observationer, at den eneste komet (her: ikke-periodisk), der var i samme århundrede<br />
som udvandrings-året, observeredes i 1495 f.Kr., dvs. 40 år før udvandringen.<br />
Af nævnte årsager vil de pågældende forsøg på, ved hjælp af en<br />
komet, at få forklaring og datering af fænomenet kunne udelukkes.<br />
*<br />
At iværksætte den vanskelige start på udvandringen var i sig selv imponerende.<br />
Derfor er det rent overflødigt, at de omtalte fænomener i senere<br />
tider er blevet tillagt noget mirakuløst; hvilket i nutiden ofte har ført<br />
til at afvise beretningen som overtro. Men ud fra teksterne om Moses'<br />
dygtige styring af de bevæbnede udvandrere, hvor intet var overladt til<br />
tilfældigheder, synes det uden for al tvivl, at sky/røg- og ildsøjlen samt<br />
ildmuren som velkendte midler var taget i brug i datidens militære taktik.<br />
Militærteknologisk er der intet mytepræg heri.<br />
RESUMÈ · Amenhotep II, kendt som den personligt mest krigsduelige blandt<br />
faraonerne, udmanøvrerede i en lynaktion koalitionens angreb på Nedre<br />
Egypten. Hermed fik Moses og hans israelitiske folkeoprørshær ikke den<br />
planlagte støtte og måtte trække sig bort fra deres midlertidige forskansninger<br />
(også omtalt af Manetho) i nordegyptiske byer.<br />
98
· Hypoteser om, at ild- og røgsøjlen stammede fra vulkanudbrud, har<br />
vist sig urealistiske og både tidsmæssigt og geografisk ude af fokus.<br />
· Gennem hele oldtidens militærhistiorie var ild- og røgsøjler kendte<br />
som perfekte midler til at dirigere store grupper og var effektive som falske<br />
signaler til at vildlede fjenden; foruden at røg anvendtes til sløring.<br />
· <strong>Ove</strong>rgangen over det Røde Hav viser sig præcist timet til at passe<br />
med et specielt (og beregneligt) tilfælde af ekstremt lavvande.<br />
En farao i stridsvogn erobrer en asiatisk<br />
fæstning- præcis som på Moses’ tid.<br />
Tidlig model af et<br />
egyptisk kompagni<br />
tropper på march.
11. KAPITEL<br />
Israelitternes gådefulde<br />
antal og opholdsteder<br />
Hvormange var israelitterne egentlig?<br />
I Bibelen angives antallet af de udvandrende israelitter til cirka 600.000<br />
mand plus kvinder og børn. Måske i alt mere end to millioner plus deres<br />
kvæg. Så mange mennesker levede næppe i hele Egypten dengang. Denne<br />
formidable mængde kunne umuligt have en samlet stor lejrplads, som<br />
Bibelen ellers beskriver det, noget sted i Mellemøsten.<br />
Det hebraiske udtryk, der her anvendes i Bibelen for "1.000" som eksakt<br />
tal, er elef i ental og alafim i flertal (1.000'er). Men elef kan også<br />
betyde 'slægt', og ordets rod alaf betyder 'at forbinde', egentlig 'forbund'.<br />
Af samme rod udtrykkes samme ide i det beslægtede assyrisk med<br />
udtrykket li'mu eller limu, som både betyder 'tusind' og 'folk'. På hebraisk<br />
bruges også ordet rebaboth for: 'tusinde som ubestemt antal' f.eks. 'stor<br />
gruppe' - roden er rbb, der betyder 'at være mange'. Semitologen G. E.<br />
Mendelhall påpeger, at israelitternes tal henfører til militære lister, hvor<br />
'tusinde' blot står for en mindre militær enhed. Jf. også at nordegyptiske<br />
fæstningsbyer, hvor Moses’ folk først forskansede sig, var til 6.000 mand.<br />
Således har de israelitiske mænds antal af cirka 600.000 reelt haft betydningen<br />
600 "storgrupper", enten "kampgrupper" eller snarere 'familieklaner'<br />
endda forstået som "telte", dvs. omfattende våbenføre mænd og<br />
deres husstande; men er senere opfattet bogstaveligt som eksakte tal. Dog<br />
er den oprindelige betydning klar - jf. Bibelens "Dommernes Bog" (6,15),<br />
"1. Samuel" (10,19) og "Mika" (5,2). I alt har der været nogle hundrede i<br />
hver stamme underdelt i hver sit antal "telte" (husstande). Og ved exodus<br />
hævder den nye farao, at "israelitternes antal er ringe" (Targum I, s. 475).<br />
Større mobile hær-grupper kunne dengang være på 5-10.000 mand.<br />
Senere brugte romerne netop 5-6.000 mand i en pluton, en selvstyrende<br />
hærenhed. Enheder på over 40.000 anses for mindre almindeligt dengang.<br />
F.eks. ville de enorme grupper få en ringe logistik, dvs. transport- og<br />
kommunikationsforhold. Især kunne foder til trækdyr være et problem:<br />
de kræver megen føde og store mængder vand - en okse kan bære vægten<br />
af sin egen føde til cirka en uge. I det gamle Egypten findes eksempler<br />
på kæmpemæssige entreprenørarbejder med arbejdergrupper<br />
plus fourageringsmandskab på i alt 10-, 15- eller 20.000 mand, men netop<br />
sjældent større antal end disse. Her måtte fourageringen løses med et<br />
anseeligt formidlingssystem - men som var svært for en hær på march.<br />
100
Først med 30-årskrigen i Europa i 1600-tallet blev det almindeligt, at<br />
selvstændige hærgrupper kom igen op på en størrelse over 40.000 mand<br />
- især senere i 1700-tallet og videre frem til Napoleon. Han havde op til<br />
600.000 mand på togt inde i Rusland, dog opdelt i selvstændige grupper<br />
på netop 5-6.000 mand og en del på op til 40.000. Ændringen skyldtes<br />
oplysningstidens bedre udbyggede vejnet og kartografi, og især bedre<br />
muligheder for at opbevare (konservere) og transportere større mængder<br />
føde, bl.a. den nye føde kartoflen; (amerikansk plante - først udbredt i<br />
Europa efter Columbus' tid - blev et vigtigt, holdbar fødeemne).<br />
Hvis antallet opfattes ud fra senere oversættelser som "tusinder" (de<br />
600.000) i stedet for "grupper" - vil deres mængde fylde så meget, at når<br />
de første fra israelitternes store skare var kommet via Sinai ind i Kanaan,<br />
ville de sidste endnu ikke have forladt Egypten.<br />
Israelitterne har ikke kunnet bevæge sig med større hastighed end<br />
deres medbragte kvæg! At israelitterne reelt kun omfattede få tusinde<br />
personer, der foretog overgang over en midlertidigt tørlagt arm af det<br />
Røde Hav, sandsynliggøres af, at deres passage foregik inden for de<br />
nævnte (kap. 10) cirka to timer - i bredden fordelt på flere "stier".<br />
Faraos forfølgende tropper har næppe heller oversteget føromtalte<br />
realistiske antal på sandsynligvis 5.000 (højst 10.000 mand).<br />
Det øde Sinai kan give plads til kun cirka 6.000 beduiners livsopretholdelse.<br />
Der var mulighed for lidt flere dengang, da der med mere regnmængde<br />
tidligere fandtes større frugtbarhed på Sinai såvel som i Egypten/Nordafrika;<br />
men ikke nok til yderligere at føde en så stor omvandrende<br />
gruppe, og da slet ikke til det mistolkede antal på over en halv<br />
million. Selv i nutiden med moderne hjælpemidler ville en samlet folkevandringsgruppe<br />
på en halv million mennesker være en umulighed - og<br />
yderligere utænkelig som selvforsynende.<br />
Det reelle antal israelitter, altså højst 6.000 mand - plus kvinder og<br />
børn (samt kvæget) - kan ses i relation til, at Bibelens senere tekst Deborahs<br />
Sang ("Dommernes Bog" 5,8) omtaler 40.000 (våbenføre) mænd<br />
i hele Israel: dvs. med datidens generelt lave folketal en ikke urealistisk<br />
flerdobling i århundrederne efter deres invasion i Kanaan.<br />
Isarelitternes beskyttede baser ved Sinai og Nebo<br />
De udvandrende israelitter tog kurs mod øst og nåede til det hellige<br />
bjerg, der i Bibelen kaldes Horeb eller Sinai og menes at være to bjergtoppe<br />
ved samme dal. Ofte var bjerge hellige og opkaldtes efter en gud.<br />
Sinai var underlagt Egypten, og bjerget Horeb (Horev), samt bjerget Hor,<br />
kunne oprindelig være opkaldt efter den egyptiske gud Horus (Her eller<br />
Heru), der også var forbundet med Månen - jf. at Horebs udløber, Sinaibjerget,<br />
var af semitiske folk forbundet med måneguden Sin.<br />
Der har senere været tvivl om bjergets geografiske beliggenhed, idet<br />
101
det ikke hidtil har kunnet bevises, at det bjerg, hvor Moses fremlagde<br />
Loven, netop findes i det område, der nu kaldes Sinai-halvøen.<br />
Af andre foreslåede lokaliteter er der flere på den Arabiske Halvø.<br />
Efter "junikrigen" 1967 lod staten Israel selve Sinai udforske intensivt,<br />
hvorefter forskere kan pege på 20 bjergtoppe, der eventuelt kunne være<br />
bjerget Sinai/Horeb. Men ifølge den gamle og stadig eksisterende tradition<br />
findes dette bjerg med det senere arabiske navn Djebel Musa,<br />
'Moses-bjerget' (2.205 m), på Sinai-halvøens sydlige del.<br />
Israelitternes store Sinai-lejr, der var egnet til et længere ophold, var<br />
virkelig professionelt placeret et beskyttet sted, nemlig ved foden af dette<br />
Sinai-bjerg. Med militære erfaringer kombineret med sit allerede under<br />
eksilet erhvervede lokalkendskab til Sinai har Moses i så fald udvalgt<br />
den 3 km lange slette foran Sinai-bjerget som lejrplads for de mange israelitter,<br />
et af de strategisk bedst egnede steder overhovedet på hele Sinai:<br />
- skjult for indblik udefra, omgivet af bjerge, og forsynet med vand<br />
og græsning til kvæget (flere oplysninger i bind 5's kap. 5).<br />
Lige så strategisk godt valgt var placeringen af deres sidste lejr før<br />
invasionen af Kanaan - og herfra planlagdes den og herfra udgik den, 17<br />
km øst for Jordanfloden ved bjerget Nebo. Fra Nebobjergets øverste del,<br />
Pisgah (802 m), er der uhindret et enormt view ind over Jeriko i Jordandalen<br />
og videre til bjergene Ebal, Gerizim, Tabor langt inde i vestlandet,<br />
og Hermon 60 km borte.<br />
I Nebobjergets fod og omgivelserne findes rester af gravhuler med<br />
bl.a. sten- og bronzealdergravpladser. Bibelen lader forstå, at Moses<br />
kunne være begravet i området. Med hans baggrund i egyptisk skik var<br />
det simpelthen utænkeligt ikke at placere her (og evt. også i israelitternes<br />
to andre hovedbaser) de egyptiske skatte og værdifulde dokumenter,<br />
han ifølge Manetho havde beslaglagt i Egyptens templer. Ved at Moses<br />
som bekendt afstod fra almindelig gravkultdyrkelse for stormænd og<br />
skjulte sit gravanlæg (ligesom visse egyptiske forlæg), har han her kunnet<br />
lade det bevare beskyttet til eftertiden, utilgængelig for uindviede.<br />
Selve placeringen af denne sidste lejr havde givet israelitterne et fint<br />
strategisk udgangspunkt: et ideelt sted for en beskyttet kommandobase,<br />
og med en direkte observationspost under invasionsforberedelserne.<br />
Et kontroversielt spor: Moses boede i Petra<br />
Af Bibelens Moses-beretning fremgår, at Moses og israelitterne allerede<br />
i det første år under udvandringen også nåede til førnævnte bjerg Hor,<br />
1.336 m højt, på arabisk kaldet Djebel Harun, 'Ahrons bjerg'. Videre oplyses,<br />
at Ahron senere døde og begravedes her:<br />
"...ved grænsen til landet Edom..."<br />
- dvs. det land som edomitternes konge nægtede israelitterne at drage<br />
igennem - ad "Kongevejen". Josefus angiver i "Antiquitates" (4,82-83),<br />
102
at bjerget Hor er beliggende i kun kort afstand, dvs. her cirka 5 km, fra<br />
den skjulte (dal med den senere) bjergby Petra, hvor grænsen til Edom<br />
var. I perioder har edomitternes område også omfattet Petra.<br />
En tidlig tradition - der stadig er stærk hos lokale arabere - forbinder<br />
Moses med Petra. Tæt ved dette egnede opholdssted løber en ørkenbæk<br />
eller regnflod, en wadi, der er opkaldt efter ham, Wadi Musa. Det var almindeligt<br />
før nogen turistindustri i antikken, at når et sted var opkaldt efter<br />
en person, ansås denne engang reelt at have haft tilknytning hertil.<br />
Der var rigelig plads til Moses og hans folk: I selve byen i dalens ene<br />
ende boede senere 25.000 borgere (jf. bind 5's kap. 5).<br />
Således må det antages, at Moses med israelitterne tog ophold i Petra,<br />
der er perfekt til formålet ved at være uindtagelig: - placeret i en helt<br />
lukket klippedal. Stedet har kun adgang gennem en cirka to kilometer<br />
lang kløft, som er let at forsvare, idet den er ekstrem smal, ikke over 1,5<br />
m, og med høje lodrette bjergvægge. Inde i Petras flere kilometer lange<br />
dal er der vand til kvæget i to småfloder: Hermed opfyldtes vand og fouragering<br />
som altafgørende krav for at kunne lejre en større hær.<br />
Længe efter forskansede edomitterne sig her. Derefter havde nabatæerne<br />
Petra som base for deres røvervirksomhed. Senere brugte korsfarerriddere<br />
stedet som uindtageligt fort (og har med stor sandsynlighed<br />
ud fra deres ideologi også søgt efter mulige gemte informationer fra Moses'<br />
ophold). Senest i Europa blev byen opfattet som en sagnby - men<br />
hvor denne skjulte by lå, vidste ingen. Dens eksistens ansås derefter i<br />
700 år for gådefuld og tvivlsom, indtil Burchhardt, en schweizisk opdagelsesrejsende<br />
forklædt som araber, fandt den i 1812.<br />
Et ophold i Petra, denne komplet skjulte og isolerede plads, kunne<br />
medvirke til at forklare, hvorfor Bibelen intet fortæller om Moses' og israelitternes<br />
færden i cirka 38 af exodus' 40 år. Petra er det af naturen<br />
skabte mest perfekte fort, ideelt som base til israelitternes halvmilitære<br />
folkegruppe; og uindtagelig for faraos tropper - eller for edomitterne, der<br />
så nær Egyptens grænser og dominans må have fundet det opportunt at<br />
være israelitternes fjender. Fjendskabet omtales i "2. Mosebog".<br />
Dog kan et sådant sted ikke tjene til ophold i længere tid for en større<br />
gruppe mennesker, der lever af gede- og fårehold, da mange af disse<br />
altædende dyr kan destruere væksten for altid, hvis de ikke efter nogen tid<br />
flyttes til andre egne. Derfor kan israelitterne have splittet sig, f.eks. i to<br />
hovedgrupper, på omvandring i over 30 år i østligere egne som Irak og<br />
Persien og eventuelt ved Indiens grænseland Kashmir, der har tradition<br />
for Moses' gravlæggelse. Sådanne overleveringer dukker igen frem senere,<br />
i middelalderens legender, hvori Moses' togt også førte til Indien.<br />
Nogle forskere taler om invasionen i Kanaan i bølger; evt. invaderede<br />
Moses' efterfølger Joshua kun med krigerne alene som første bølge.<br />
Moses' og israelitternes ophold i Petra som en hovedbase, valgt ud fra<br />
103
samme strategiske mønster som både Sinai-dalen og senest Nebo-basen,<br />
var etableret i længere perioder inden for de 38 år. "5. Mosebog"<br />
omtaler (2,1-14) kun 18 lejrpladser til alle disse år, samt at de gang på<br />
gang - og indtil de alle drog til den ny base på Nebo, lige før invasionen<br />
- boede i Kadesh-barnea, hvis lokalitet aldrig er fundet eller bevist!<br />
Bibelen omtaler Israel udstrakt netop til Kadesh-barnea, dvs. et markant<br />
sted - ligesom Petra. Bibeloversætteren Hieronimus (347-420 e.Kr.)<br />
nævner, at stadig på hans tid ved Petra forevistes Moses' "søster" Miriams<br />
grav, der ifølge Bibelen ligger i Kadesh-barnea. Også Josefus omtalte<br />
Kadesh-barnea i ørkendistriktet ved Petra. Petra synes identisk med<br />
Kadesh-barnea, hvor Moses bad om frit lejde på "Kongevejen" fra syd<br />
til nord, den ældgamle vej der passerer Petra. Moses' og israelitternes<br />
langvarige ophold her er med til at sandsynliggøre, at der i dette velegnede<br />
klippeskjul deponeredes dele af deres føromtalte egyptiske arkiver<br />
og gods. En flertusindårig arabisk tradition taler her om Moses' skat.<br />
Israelitterne var "40 år i ørkenen" - og Petra findes netop i ørkenen.<br />
Ifølge "5. Mosebog (1,46) opholdt de sig mest i Kadesh-barnea:<br />
"...Så blev I (israelitterne) boende i Kadesh i mange dage ("tider"),<br />
al den tid (de mange dage/år) I var der...".<br />
Det egyptiske petr betyder bl.a. 'helligt eller ophøjet sted', præcis som<br />
lokalitetsnavnet Kadesh gør! Den egyptiske benævnelse kan senere<br />
være overtaget til den i klippedalen senere anlagte og delvis græskprægede<br />
by Petra, der på græsk betyder 'klippen' ligesom byens hebraiske<br />
navn Sila (Ha-Sela). Fra gammel tid har Petra-dalen netop været helligsted<br />
bl.a. med praktisering af månekult og blodige ofre - og siden hos<br />
edomitterne også menneskeofre, ofte udvalgte unge piger der hermed viedes<br />
til måneguden.<br />
At Moses også benyttede dette ældgamle helligsted, men til sin nye<br />
religion, kan bestyrkes af, at der i Petras klipper er udhugget et alter til<br />
den blodige del af ofringerne samt en blod-rende og ypperstepræstens<br />
vaskested: Alt som forskriften i "2. Mosebog" og hermed mage til indretningen<br />
efter præcis samme forskrift senere i Jerusalems tempel.<br />
Ifølge den engelske arkæolog Iain Browning's forskning 1970-1990<br />
af Petra er desuden alteret til ikke-blodig ofring (af skuebrød) udhugget<br />
eksakt tilsvarende målene for israelitternes skuebrødsalter:<br />
"...to alen langt og en alen bredt og halvanden alen højt...",<br />
ligesom Moses angiver i "2. Mosebog" (25,23) med nøjagtigt disse mål.<br />
RESUMÉ · Den traditionelle angivelse af et stor antal israelitter synes at bero<br />
på senere ukorrekt valgt fortolkning af de gamle talord. Det "umulige" antal<br />
på 600.000 israelitter fremstår som i praksis at være 600 storgrupper.<br />
· Moses valgte de strategisk bedst beskyttede baser, ofte godt skjulte,<br />
der styrkede israelitterne i 40 år. Flere baser er svære at finde i dag.<br />
104
12. KAPITEL<br />
Magiske midler brugt i striden<br />
mellem farao og Moses<br />
Egyptens ti plager som magisk ritual?<br />
I Øvre Egypten, ved Semnah, findes en bemærkelsesværdig inskription,<br />
som Amenhotep II lod udføre i sit regeringsår nr. 23. Teksten gengiver,<br />
at han under et drikkelag gav frit udtryk for sin foragt for fjenderne i nord<br />
i de syriske områder, heriblandt:<br />
"...den gamle kælling fra Arpakh (: takhsyfolket i Mossul-distriktet),<br />
dette folk fra Takhsy er intet værd...".<br />
Men anderledes ved Egyptens sydgrænse, hvor Amenhotep II beordrede<br />
sin guvernør i Nubien, at:<br />
"...tage sig stærkt i agt for nubiske fjender og deres magikere..."<br />
- refereret i egyptologen W. Helck's "Urkunden der 18. Dynastie" (4,<br />
1961, Hft.17-22). Dette er blot et af de mange vidnesbyrd om, at i den<br />
gamle krigsførelse anvendtes ofte magi, en speciel strategi, der undertiden<br />
kan have været opfattet som mere frygtet end en fjendes hærstyrker.<br />
På Tutmosis III's tid fandtes der i Nubien egyptere, der supplerede<br />
forsvaret med magiske midler mod nubierne: f.eks. ved at skrive nubiske<br />
lederes navne på skåle og figurer og derpå ved et ritual smadre dem.<br />
Også Moses' strid med Tuthmosis III og Amenhotep II førtes desuden<br />
på den magiske front med varsler og magiske ritualer, magi"præparerede"<br />
lig, inskriptioner med skjulte forbandelser, samt gudebilleder<br />
der gemtes bort for at "hæmme deres virkning". Moses og hans tilhængere<br />
afbrændte gudebilleder, ifølge Manetho. Og de stjal egypternes hellige<br />
genstande ved udvandringen, fortæller den romerske forfatter Trogus<br />
Pompeius. Alt dette skulle udtrykke destruktion af de egyptiske guders<br />
magiske kraft. Derfor var det så vigtigt for farao at skaffe det stjålne<br />
tilbage, samt beskytte Egyptens hellige tyre ligeledes mod at blive<br />
bortført ud af landet.<br />
Bibelens Moses-beretning omtaler også "stave, der blev til slanger".<br />
Og en momentan fremkaldelse af et spedalsk udseende. Lignende færdigheder<br />
er stadig velkendte hos arabiske markedsgøglere; f.eks. med<br />
huden indsmurt i et præparat opslemmet med særlige jordarter, så det i<br />
sollys kan krakelere og give et spedalsk udseende. Moses fik i oldtiden<br />
et ry som en af de største magikere overhovedet, selv med sådanne finesser<br />
udført på lige fod med mindre forklarlige og mirakellignende fænomener.<br />
105
Ligeledes den magiske markering med blodet på dørstolperne, samt<br />
de mystiske ofringer af førstefødte som påskeoffer ved forårets første<br />
fuldmåne - ofringer som rabbinerskrifterne direkte kalder magiske.<br />
Dette indgik i den række af magiske pressionsmanøvrer imod farao<br />
under optakten til udvandringen, hvor Moses og hans kollega Ahron dystede<br />
med faraos magikere, især Balaam og hans to sønner, om at vise<br />
hvilken guds kraft, der var mest overlegen i styrke.<br />
Herunder lod Moses "Egyptens ti plager" nedkalde over landet. De<br />
er udførligt beskrevet i "2. Mosebog"s kapitler 7-12. De fleste var en<br />
række naturfænomen-lignende ødelæggelser, der med lidt forkundskab<br />
kunne varsles på opsigtsvækkende måde. At holde magiker"konkurrence"<br />
kendes også senere, hvor profeten Elias kæmpede mod Baal-præsterne.<br />
Bibelen omtaler, at faraos magikere kunne eftergøre de første to af<br />
de omtalte plager, nemlig totalforureningen af flodvand, kanaler og damme<br />
samt plagen med frøer alle vegne (se omtale i bind 5's kap. 8-9).<br />
De store mængder myg, den 3. plage, kunne faraos magikere ikke<br />
eftergøre, men anerkendte det som "Guds finger" - et direkte egyptisk<br />
udtryk.<br />
Og den 6. plage beskrives som en spredning af infektion stammende<br />
fra sod fra en ovn; sandsynligvis efter en afbrænding af særlige, "magiske"<br />
kemikalier. Denne forurening med inficeret støv var åbenbart frembragt<br />
ved en slags kemisk forbrændingsproces, og den fremkaldte bylder.<br />
Dette kunne faraos magere end ikke prøve at eftergøre, da de selv<br />
var blevet angrebet af denne lidelse.<br />
Ved resten af de ti plager nævnes disse magikere ikke mere og kan<br />
fra da af være sat grundigt ud af spillet. Farao gav efter for Moses' krav<br />
ved den 2., 4., 7., 8. og 9. plage (i en anden rækkefølge i visse tekster),<br />
men trak hver gang sit tilsagn tilbage, så snart der indtraf en lettelse.<br />
Det har dengang været tillagt stor betydning, at faraos troldmænd<br />
kunne eftergøre de to første plager. Den mest præcise eftergørelse var efter<br />
de gamle magikeres praksis ensbetydende med at svække eller "opløse"<br />
virkningen ("lige mod lige") af den magi, der blev efterlignet.<br />
Bibelen beskriver nøjagtigt, at Moses efter igangsættelsen af hver<br />
plage brat standsede denne. Dette er en overset, men en ret afgørende detalje<br />
i datidens traditionelle praksis. Bibelteksten viser her reelt en fremhæven<br />
af Moses' kunnen, for det var betragtet som stor magisk kunst at<br />
kunne standse dét igen, der var sat i gang (modsat "troldmandens lærling");<br />
det var sand "power" at besidde den fulde kontrol.<br />
Bibelteksten om forløbet af "de ti plager" blev endda gjort til noget<br />
magisk i sig selv gennem formuleringen: I den Hebraiske Bibel er der i<br />
teksterne, der omhandler plagerne enkeltvis, gentaget bestemte ord et<br />
bestemt antal gange. De forskellige tal havde deres egen betydning for-<br />
106
undet med "hellige tal" og talmagi (jf. bind 4's kap. 17). Dette er på linje<br />
med egyptisk og babylonisk praksis, hvor der i hellige tekster kunne<br />
indbygges skjulte betydninger, kun forståelige for indviede.<br />
Rabbinerskrifterne nævner den opfattelse, at en magisk forbandelse,<br />
som en usynlig linje ved Egyptens grænse mod Sinai forhindrede hebræiske<br />
(tvangs)arbejdere i at flygte; det antydes, at ved udvandringen<br />
blev forbandelsen brudt af udstråling fra hellige ædelstene, som israelitterne<br />
stjal fra egypterne. Også her viser handlingen at være foregået før<br />
1300 f.Kr., hvor farao Seti I lod anlægge en kæde af grænseforter.<br />
Den nye faraos magiske riter<br />
Arkæologer har fundet beskrivelser af, at babyloniske hære på togterne<br />
medbragte en eller flere barum, 'varselstydere'. Den egyptiske hærs magikere<br />
kaldtes kher heb. De tog varsler for hæren og slagenes udfald samt<br />
kastede uheldsvanger magi over fjendehærene. Ligesådan hos de kanaanæiske<br />
tropper. Hos Tuthmosis III kendes den hidtil ældste omtale af gudebilleder<br />
sat i spidsen for hæren - ved siden af farao selv, der selv ansås<br />
for en guddom. (Jf. at i nutiden bar russiske hære Maria-ikoner foran deres<br />
tropper).<br />
Kort tid efter udvandringen dannedes en moabitisk-midianitisk koalition<br />
imod israelitterne (ikke usandsynligt iværksat af egypterne) ifølge<br />
Bibelen. Magikeren Balaam blev regulært lejet af moabitternes konge<br />
Ba'lak til at møde israelitterne og kaste en forbandelse med et ondt varsel<br />
over dem. Balaams optræden med sin udslyngede forbandelse - der<br />
fik et uventet forløb - tillagdes så stor betydning, at "4. Mosebog" anvender<br />
mere end fire kapitler (især kap. 22-25 og 31) herom. Balaam<br />
omkom til sidst i slaget mellem israelitterne og disses tidligere allierede,<br />
midianitterne.<br />
Flere forhold understøtter Balaams autenticitet, bl.a. den arkaisk hebraiske<br />
sprogform - fra Moses' og Balaams tid i 1400-tallet f.Kr. - der er<br />
brugt i bibelteksterne om Balaam. Et brev arkæologisk dateret ligeledes<br />
til 1400-tallet f.Kr. og dermed i udvandrings-tiden - nemlig en lertavle<br />
med babylonisk kileskrift fundet i Gezer i Israel, tydet i 1943 - omtaler<br />
syv okser til brug for ofring for at hjælpe en militær ekspedition. Konceptet<br />
er velkendt i Bibelens omtale af Balaams ofring af syv okser og<br />
syv væddere til at fremkalde effektiv magi imod Israel.<br />
I Bibelens "Joshuas Bog" (5,13-6,5) opfordrer et orakel Moses' efterfølger<br />
Joshua til at tage byen Jeriko med magi, ved at israelitterne skulle<br />
gå syv gange omkring den og blæse i syv vædderhorn. Joshua forbandede<br />
også med magi gennem et kastespyd, som han manende pegede på<br />
byen Ai med.<br />
Allerede kort efter udmarchen fra Egypten var israelitterne ved at<br />
tabe i en kamp mod lokale Sinai-folk. Moses fik hver gang vendt slagets<br />
107
gang, når han rakte armene mod himlen for at få hjælp fra Jahweh: Den<br />
form er velkendt i egyptisk tradition, hvor bl.a. Ramses II senere på<br />
samme måde anråbte sin højeste gud og vendte slaget ved Kadesh til sejr.<br />
Moses og israelitterne mødte amalekitterne - disse fremmedes land<br />
lå, hvor Negev-ørkenen grænser til Egypten. Dette folks konge, Amalek,<br />
var ikke gået med i de øvrige kanaanæiske kongers oprør imod Egypten,<br />
ifølge rabbinerskrifterne, der nævner, at på mystisk vis fik farao besked<br />
om Moses' planer for oprørets forløb, fordi, foruden Amalek, gav også faraos<br />
magikere underretning til farao om, at israelitterne havde besluttet<br />
ikke at vende tilbage til Egypten. Rabbinerskrifterne (Ginzberg ed.) omtaler<br />
endda faraos udøvelse af egne magiske og psykiske færdigheder:<br />
"...Farao, der selv var udlært i magi, fremkaldte en "forud-vision",<br />
der viste: At i ørkenen ville israelitterne blive ramt af tung<br />
ulykke, og at de ville miste Moses dér, og at alle fra den generation,<br />
der her havde forladt Egypten, ville finde deres grav derude. Farao<br />
troede, men tog alvorligt fejl, at disse visioner refererede til en umiddelbar<br />
fremtid...".<br />
Dette har stærk lighed med det faktum, at netop denne farao Amenhotep<br />
II lod sine drømmevarsler og magiske riter omtale - i langt højere grad<br />
end forgængeren Tuthmosis III, der dog efterlod langt flere inskriptioner.<br />
Tilmed bestyrkes Manethos beretning om Amenhotep (II)'s rådgiver,<br />
også med navnet Amenhotep, som gav drømmevarsler for denne konge.<br />
Rabbinerskrifternes beskrivelse af denne faraos personlige interesse for<br />
magi bestyrkes - i Amenhotep II's egne inskriptioner både om en uhyggelig<br />
episode ved hans særlige behandling af fjendekongernes lig (omtale<br />
følger) - og om et magisk offer på et togt i Syrien.<br />
På en stele med en inskription om et af Amenhotep II's senere felttog<br />
i Kanaan og Syrien berettes, at farao natten før et slag - ved Sharon<br />
- fik et varsel gennem en drøm, hvor guden Amon(-Re) viste sig for kongen<br />
og gav ham styrke, og lovede ham beskyttelse under slaget, og sejr.<br />
Hvilket han herefter også fik i virkeligheden.<br />
I Syrien lod han ikke, som det ellers var skik, krigsfangerne henrette<br />
uden særlige omstændigheder. I stedet lod han grave en ring og inden<br />
for denne opstille et betydeligt antal af disse fanger, hvorpå denne farao<br />
- kendt for at indføre kultus med fremmede guder i Egypten - således<br />
med en kanaanæisk ritus praktiserede charem, en dedikation til guden.<br />
Hvorpå han lod dem brænde op ved en regulær holocaust i dette ords oprindelige<br />
(græske) betydning 'brændoffer'. Sandsynligvis som tak for<br />
sejren, der blev lovet i drømmen, var ceremoniellet en bekræftelse på<br />
fuldførelsen af denne pagt med guden. Imens stod Amenhotep II helt for<br />
sig selv på en høj og vågede over dette magiske "offer".<br />
108
Magi-krigsførelse mod koalitionen i nord og syd<br />
Allerede under Amenhotep II's tidligste asiatiske felttog - samtidig med<br />
at udvandringen startede - forcerede denne nye farao Nedre Egypten og<br />
tilbagetrængte hurtigt de kanaanæiske styrker; og der skete en række besynderlige<br />
hændelser. Ifølge Amenhotep II's optegnelser på sine sejrssteler<br />
tog egypterne bl.a. syv konger til fange i områderne øst og syd for<br />
Orontes-floden (nuværende Asi-flod) ved fæstningsbyen Kadesh i Syrien<br />
- hvorefter Amenhotep ved en rituel magtdemonstration personligt<br />
henrettede dem med sin kølle.<br />
Denne barske farao måtte hastigt vende tilbage til Egypten, og under<br />
Nil-sejladsen lod han - foran på boven af det kongelige skib - disse slagne<br />
fyrsters lig ophænge med hovedet nedad. Undervejs lod han "ligene<br />
indvie" til Amon i Theben og ophængte derefter de seks af dem uden på<br />
byens mure. Dette var ikke normal procedure i Amon-kulten, men var<br />
bl.a. udtryk for, at ligene skulle "præpareres med magi" mod fjenden, en<br />
skik som stadig er kendt hos visse naturfolk.<br />
Amenhotep II medførte liget af den sidste af disse syriske konger til<br />
sydgrænsens fæstningsby Napata (ved Nilens 4. katarakt), hvor det blev<br />
hængt op "for at afskrække fjenderne" i Nubien og Etiopien.<br />
Naturligvis ville ingen krigere lade sig afskrække blot af at nogle lig<br />
ophængt på en mur. Hvis der kun var tale om magtdemonstration, var det<br />
mere nærliggende at anvende "præparerede" lig af nubiske ledere. Så<br />
hvorfor blev denne sag givet så megen opmærksomhed, at Amenhotep II<br />
- skønt han havde overordentlig travlt med at rejse sydpå - alligevel lod<br />
disse lig slæbe med sig hele vejen de 3.000 km til sydgrænsen?<br />
Hvilken særlig virkning forventedes disse fremmede lig at have på<br />
de sydlige naboer? Hvordan skulle dette, at Amenhotep II havde slået<br />
sine fjender på flugt i Palæstina og Syrien i nord, overhovedet kunne tjene<br />
som nogen advarsel for nubierne i syd?<br />
Amenhotep II's handling er uforståelig, medmindre oprørene imod<br />
ham netop ses som en koordineret aktion ikke blot i nord, men også inkluderende<br />
det samtidige oprør ved sydgrænsen!<br />
De to steler med Amenhotep II's inskriptioner om dette første af hans<br />
asiatiske felttog blev da heller ikke opstillet i de nordlige områder, hvilket<br />
ville have være naturligt til advarsel for disse naboer. I stedet blev de<br />
begge placeret i syd, i Øvre Egypten, med den hensigt, som deres tekster<br />
udtrykkeligt angiver:<br />
"...for at advare de fremmede lande i Nhsy (områderne i Nubien)...".<br />
Hos nubierne og etiopierne kan kongerne fra Syrien derfor ikke have været<br />
opfattet som totalt fremmede, uvedkommende personer. Med de pågældende<br />
kongers lig havde Amenhotep II - for at få standset og taget<br />
109
kraften ud af de sydlige oprør - givet denne advarsel, som i virkeligheden<br />
indeholdt det budskab, at der ikke længere var nogen forbundsfæller<br />
nordpå. De var blevet udslettet, hvorfor disse sydlige naboer gjorde<br />
klogt i at opgive overfald på Egypten. Inskriptionen er en tydelig demonstration<br />
af - hidtil ikke erkendt - eksistens af organiseret koordination<br />
mellem Egyptens fjender i nord og syd.<br />
Endnu en besynderlig handling fra Amenhotep II's side viser sig af<br />
særlig betydning i forbindelse med Moses. Derfor skal først resumeres<br />
nogle allerede nævnte forhold ved Amenhotep II's første felttog: Som påpeget<br />
ud fra datoerne var denne farao på dette sit første felttog på vej ud<br />
af Nedre Egypten til Syrien præcis på den tid, hvor oprørere, Moses og<br />
hans israelitter, var på vej bort fra Nedre Egypten. Som påvist kom Moses,<br />
med sine grupper, med få dages forspring faraos hærs uventet hurtige<br />
opmarch i forkøbet, ved i al hast at drage ud af de nederegyptiske fæstningsbyer<br />
i nord, Suk'kot, Avaris m.fl., hvor israelitterne havde samlet sig.<br />
Herefter havde Amenhotep II uden væsentlige hindringer løbet disse<br />
nu ubesatte nederegyptiske fæstningsbyer over ende. Og uden at foranstalte<br />
nogen mere konsekvent forfølgelse af den udvandrende israelittergruppe<br />
- der tog kurs mod øst - end blot at være i hælene på israelitterne<br />
frem til det Røde Hav, koncentrerede denne farao sig først og<br />
fremmest om hurtigt at slå og tilbagedrive de indtrængende kanaanæiske<br />
oprørere, der var kommet fra Palæstina og Syrien i nord. Derefter forfulgte<br />
Amenhotep II - ifølge Manetho - en del af disse fjender helt op til<br />
den syriske grænse.<br />
Amenhotep II lod på de ovenfor omtalte to steler beskrive, at dette<br />
felttog fandt sted i hans 3. regeringsår. Som ikke unormalt hos medregenter<br />
var hans to-treårige co-regentskab inkluderet i forgængerens, her<br />
faderens, sidste to-tre år; og Amenhotep II's felttog var netop påbegyndt<br />
ved det tidspunkt, hvor Tuthmosis III døde.<br />
Særlig mærkværdigt er det, at disse to steler med Amenhotep II's inskriptioner<br />
om det pgl. fettog ikke indeholder optegnelser om konkrete<br />
slag i de nordlige områder. Ej heller findes de sædvanlige, efter faraonernes<br />
skik, uhyre lister med udførlige optegnelser af det erobrede bytte. Der<br />
er heller ingen beretning om sejre ved grænsen til det nubiske område.<br />
Det ser derfor ud, som om Amenhotep II har ignoreret den vanlige<br />
fremgangsmåde ved sådanne farao-krigsberetninger. For han havde dårligt<br />
nok været i krig med noget konkret land eller bestemt by, men må<br />
først og fremmest have haft travlt med at forsøge at få uskadeliggjort<br />
Moses som oprørets egentlige bagmand, hvis bandlyste navn og eksistens<br />
stadig ikke måtte nævnes.<br />
Dette for Amenhotep II så politisk fordelagtige middel - "at lade som<br />
om modstanderen ikke eksisterede" - har endda udartet så vidt: at han<br />
herefter for resten af sit liv konsekvent lod hele dette felttog totalt ude af<br />
110
eksistens. For i senere inskriptioner omtalte han sine senere felttog i henholdsvis<br />
det 7. år som "det første" og det derpå følgende felttog i det 9.<br />
år som "det andet". En så mærkelig handling kendes ikke hos nogen anden<br />
farao.<br />
Magien med navnene<br />
Der var tidligt blevet fremsat adskillige varsler på godt og mindre godt<br />
om Moses (jf. bind 1), ifølge rabbinerskrifter og oldtidsforfattere:<br />
1. Vand skulle blive årsag til Moses' skæbne, hvilket blev udlagt som: -<br />
han blev anerkendt som "gudens-barn" og dermed som kommende<br />
farao ved at have gennemgået ritualet på Nilen.<br />
2. Under en ceremoni tabte den unge Moses kronen, hvilket blev udlagt<br />
som: - han skulle miste kronen og ikke blive farao.<br />
3. Ved uheldet ramte kronen Moses' fod, og dette blev udlagt som: - han<br />
ville blive en modstander og træde faraomagten ned.<br />
4. Faraos varseldrøm, hvor et barn ved tronen vejede tungere på vægten<br />
end alle Egyptens fyrster og stormænd, blev udlagt som: - en omvæltning<br />
eller ubalance ("ulykke") forårsaget af dette "barn" skulle<br />
ramme farao, hans mænd og hele Egypten.<br />
Fortællemåden, dramaet, ordvalget, ordspil og fortolkningen er typiske<br />
for den tid, ikke mindst i Egypten. Det har dengang haft en mægtig konsekvens<br />
for personens prestige, at profetier, hvor hændelserne indtraf siden<br />
hen, naturligt ansås for at være gået i opfyldelse. Det var ikke ualmindeligt,<br />
at magthavere til deres propaganda prøvede at "skubbe på", så<br />
et varsel kunne bringes til at gå i opfyldelse - idet en "selvopfyldende<br />
profeti" kunne anses for at være ligeså anvendelig.<br />
Et af de berømteste senere eksempler herpå (kendt fra Plutarchs<br />
Alexander-biografi) var, da Alexander d. Store gennede præstinden, der<br />
fungerede som orakel i Delphi, ud af hendes hjem for at få hende hen til<br />
templet og profetere for ham. <strong>Ove</strong>rrumplet af hans insisteren opgav hun<br />
at modsætte sig, men udbrød: "Du er uovervindelig". Her standsede han<br />
al videre aktion og takkede hende, for nu havde han fået, hvad han kom<br />
for, nemlig et regulært "udsagn om Alexander" fremsat af selveste oraklet<br />
i Delphi, hvilket derfor af alle måtte ses som varsel for ham. Orakeludsagnet,<br />
at Alexander er "uovervindelig", har - selvforstærkende - kunnet<br />
fungere, fordi denne propaganda blev godtaget overalt, idet udsagnet<br />
fremfor tilvejebringelsen var sagen.<br />
Lignende træk genkendes i rabbinerskrifterne (Baring-Gould, II, s.<br />
68) ved førnævnte varsel fremlagt i Moses' barndom for den gamle farao,<br />
nemlig at "et barn foran tronen skulle true Egypten og farao". Dette<br />
har Moses kunnet anvende propagandamæssigt til støtte for sit oprør.<br />
Og, ifølge Manetho, antog han netop først ved oprøret navnet Moses.<br />
At Moses kunne fremstilles at opfylde denne profeti i den aktuelle<br />
111
situation, havde den pointe, at 'Moses' på egyptisk (meses) betød 'barn',<br />
så at profetien betød, at "Moses skulle true Egypten og farao".<br />
Det egyptiske navn "Moses" har tilhørt hans kongelige navne. De<br />
øvrige sådanne navne skulle han tage i brug, når han blev farao; han havde<br />
ikke hidtil opereret under dem. Anvendelsen af det pgl. navn som sit<br />
nom de guerre har desuden skullet forlene Moses med en særlig prestige,<br />
fordi det demonstrerede, at han var af kongelig herkomst og tronkandidat.<br />
Navnesymbolik ses, på lignende spidsfindig måde, også ved magikeren<br />
Ahron, der fungerede som Moses' vesir, dvs. hans stedfortræder og<br />
næstkommanderende. Stadigvæk kalder araberne ypperstepræsten Ahron<br />
for wazir (hvilket blev til ordet vesir), 'stedfortræderen'. På hebraisk<br />
udtales navnet A(h)aron, og her er et ordspil på aron, 'arken'; og dette oprindeligt<br />
egyptiske navn Ahron, egentlig 'aa ren, betød på dette sprog<br />
'mægtigt er navnet (for guden eller Amon)'.<br />
På den tid, hvor massemedier ikke fandtes, havde alt dette en stærk<br />
forøget virkning - både mundtligt og skriftligt - til at give en person prestige,<br />
når i så fald hans navn havde så meget "power", at det kunne udtrykke<br />
flere betydningsfulde begreber på én gang.<br />
I det i kap. 7 citerede varsel for Amenhotep II, fremsat af en præst,<br />
Amenhotep-søn-af-Hapu, altså af samme (for)navn som faraonen, har<br />
den navnelighed kunnet opfattes at gøre varslet stærkere, næsten som om<br />
det var kongen selv, der i drømme havde modtaget dette varsel med betydning<br />
for hele landet. Præsten ville herefter tage sit liv, hvilket nok<br />
ikke alene var for at komme en sikker henrettelse i forkøbet, men også -<br />
pga. navnet og varslet - som når et stedfortrædende kongeoffer skulle<br />
mildne truende farer. I hvert fald har han måttet "udrense sig for skadelig<br />
virkning" efter at have fremsat det onde varsel. Han kan således være<br />
blevet symbolsk henrettet som syndebuk - en total renselse, med tavlen<br />
vasket ren - og herefter ved en kultisk proces ladet sig "genføde" for, som<br />
historisk kendt, at fortsætte som faraorådgiver.<br />
Dette varsel, der angav, at "oprøret skulle hjemsøge Egypten i 13 år",<br />
har været anset for at være gået i opfyldelse: I det mindste stemmer det<br />
overens med de historisk kendte oplysninger om, at Amenhotep II nedkæmpede<br />
store oprør lige fra sin tronovertagelse og frem til sit 9. regeringsår<br />
med det endelige og afgørende slag mod modstanderne.<br />
Præcis efter dette år 9 ebbede de store samordnede opstande snart<br />
ud. Inklusive de næsten tre år før forgængerens død varede det op mod<br />
13 år; men de gentog sig ikke mere i resten af hans 26-årige regeringstid.<br />
Denne tidlige afslutning på Amenhotep II's fåtallige togter står i<br />
stærk kontrast til den uendelige række oprør og opstande, der fandt sted<br />
i hovedparten af hans forgænger Tuthmosis III's regeringsperiode.<br />
112
13. KAPITEL<br />
Nationalklenodie til<br />
magisk beskyttelse<br />
Josefs mumie - på afveje?<br />
Hebræeren Josef ankom til Egypten tre-fire generationer forud for Moses<br />
ifølge Bibelens tekster. Josef opnåede at blive faraos vesir - og fik arrangeret<br />
sin meget store families indvandring i Egypten. Da hans far Jakob<br />
senere døde her, rejste Josef til Kanaan med et kæmpefølge for at begrave<br />
ham på den gamle familiegravplads Makpe'lah i Hebron.<br />
Men ved Josefs egen død blev han ifølge rabbinerskrifterne (se<br />
nedenfor) først gravsat på en lille ø, hvor Nilen passerer Memphis. Da<br />
dele af øen blev regelmæssigt oversvømmet, var Josefs gravkammer sikret<br />
ved, at adgangen dertil var helt eller delvis under vand, så uvedkommende<br />
hindredes i at få fat i hans mumificerede lig og dets såkaldte magiske<br />
kræfter. Ved sin svært tilgængelige placering var Josefs gravanlæg<br />
så godt skjult, at den forblev en hemmelighed.<br />
Efter nogle generationer vidste ingen tilsyneladende noget om disse<br />
forhold, indtil Moses fik kontakt med en af de få, der havde bevaret hemmeligheden.<br />
Rabbinerskrifterne oplyser, at det var en gammel egyptisk<br />
kvinde ved navn Miriam - refereret i S. Baring-Gould's "Legends of Old<br />
Testament Characters, from The Talmud" (vol. 2, s. 98).<br />
Miriam var blevet tilhænger af Moses' nye religionstanke og bad ham<br />
hjælpe med til, at hun kom med ud af Egypten ved udvandringen. Således<br />
i disse ældre dele af rabbinerskrifterne gøres der opmærksom på<br />
denne person med det i virkeligheden egyptiske navn Miriam - kunne<br />
det være den skikkelse, der senere blev påstået at være Moses' "søster"?<br />
At adgangen til Josefs grav var spærret bag vand, var selv efter egyptiske<br />
forhold mindre sædvanligt, men ikke nødvendigvis en ukorrekt oplysning:<br />
f.eks. til særlige helligdomme for Osiris' gravkult blev der til<br />
denne guddom etableret gravanlæg med interne vandstrømme omkring<br />
("Paradis' kilder") og udvist utrolig opfindsomhed ved udarbejdelsen af<br />
placeringen. Som alle de gamle egyptiske gravanlæg for højtstående indviede<br />
personer var der også i Josefs gravkammer installeret magisk beskyttelse.<br />
Til "2. Mosebog" (13,19) om "Josefs knogler" oplyser rabbinerskriftet<br />
"Midrash Schemot Rabba", at:<br />
"...egypterne havde ved magi opstillet to gyldne hunde som, hvis<br />
nogen gik derind (i Josefs gravkammer), ville gø så frygteligt, at det<br />
kunne høres 40 dage borte...".<br />
113
Den egyptiske gud Anubis var forbundet med døden og afbildedes som<br />
en hundelignende sjakal, der bevogtede de afdøde. Han optrådte også<br />
forbundet med gudinden Isis og hendes stjerne Sirius.<br />
Allerede tidligt i flere mellemøstlige lande ses benævnelsen Store<br />
Hund og Hundestjernen ofte anvendt for Sirius; og denne himlens stærkest<br />
lysende stjerne var i Egypten kendt for hvert år at forsvinde og derefter<br />
genopdukke altid efter en fast periode, cirka 70 dage.<br />
Sirius-perioden anvendtes i egyptisk kalender til forud at fastsætte tiden<br />
for Nilens oversvømmelse; det må her ses i relation til, at Josefs<br />
gravanlæg var gjort nærmest utilgængeligt, når det flere gange årligt<br />
oversvømmedes af Nilens vand. <strong>Ove</strong>rsvømmelsesperioderne er i april og<br />
mellem juni og september - hvorimod vandstanden er lavest i maj. Ved<br />
udvandringen var det tiden for optakten til april-perioden, idet vandstigningen<br />
allerede var begyndt netop ved udvandringens start.<br />
Stjernen Procyon, 'Lille Hund', ordret 'Hunden foran ', er kendt som<br />
forvarsel for Store Hund og kommer altid på nattehimlen en række dage<br />
inden, at Sirius dukker op. De "40 dage" i citatet er: fra Solen passerer Sirius<br />
og til Procyon ses. De påfølgende 30 dage efter Sirius'/Hundestjernens<br />
opdukken kaldtes derfor ofte, med et senere udtryk, for "hundedagene".<br />
Den største årlige Nil-oversvømmelse varsles af "Sirius'/Hundens<br />
glammen". Josefs gravs indretning synes at samstemme også her.<br />
Videre i samme himmelområde nær Sirius kendes også en tredje<br />
stjerne med et hundenavn. Denne stjerne er igen svagere end Procyon,<br />
der for sin del er svagere end himlens stærkest lysende stjerne Sirius.<br />
En viden om disse forhold levede senere videre i folkeeventyrene udbyggede<br />
fra oprindelige astromytologiske lærestykker, der blev anvendt<br />
i oldtidens mysteriekulter - og reminiscenser kendes fortsat i nutidens<br />
mysterieloger. Lignende arketypiske indhold genkendes i H.C. Andersens<br />
eventyr "Fyrtøjet". Heri omtales tre skatte, den ene stærkere strålende<br />
end den anden, repræsenteret i alkymistisk rækkefølge som kobber,<br />
sølv og guld, bevogtet af tre hunde, den ene større end den anden,<br />
under roden af et træ. Træets hule stamme er en passage ned til underverdenen<br />
- genkendeligt som Verdenstræet (Verdens-aksen med stjernen<br />
Sirius over roden), der voksede oven på en guldskat, en ægte vidensskat.<br />
"Den egyptiske faktor" bag citatet fra rabbinerskriftet gør sig således<br />
også gældende i udtrykket "gyldne hunde", idet det på egyptisk indeholder<br />
ordspil på nub, dvs. 'guld' (den nævnte guldskat ved den vogtende<br />
hund), men kan bl.a. betyde 'gyldent strålende' og derved netop som<br />
Hundestjernen Sirius. Denne har, ifølge talrige observationer fra kendte<br />
personer i oldtiden, været gylden/rødlig af udstråling - til forskel fra Sirius'<br />
senere ændring til sit nu næsten blålige stærke lys.<br />
Egyptens ældste kendte stjernekort findes i Senmuts gravanlæg under<br />
Hatshepsuts tempel i Deir el-Bahari fra omkring år 1495 f.Kr. - dvs.<br />
114
på Moses tid - med en afbildning af Verdens-aksen og en særlig opstilling<br />
af planeterne netop omkring Sirius. Denne grafiske opstillingsform<br />
dannede tradition som magisk beskyttelse i senere faraoners gravanlæg.<br />
Den egentlige betydning i teksten om Josefs gravanlæg var da, at<br />
Moses - ofte omtalt som en af oldtidens største magikere - her med (stjerne)magi<br />
lod hundene "passificere", så de "ikke gøede" ad israelitterne<br />
ved disses indtrængen i graven: dvs. ikke udløste forbandelse over dem.<br />
Som i talrige andre tilfælde viser rabbinerskrifterne sig også her - når<br />
indholdet undersøges nærmere ud fra "den egyptiske faktor" - ikke at<br />
være fantasifulde påfund, men må respekteres for et ofte forbløffende<br />
historisk nøjagtigt indhold. Videre i "1. Mosebog" (50,26) blev:<br />
"...han (Josef) balsameret og lagt i en kiste i Egypten...".<br />
Efter fjernelsen af forhindringerne for indtrængen i gravanlægget fik<br />
Moses arrangeret, at Josefs "knogler" blev taget frem og ført med ud af<br />
Egypten; nemlig for senere at skulle gravsættes, ikke i Hebron, men på<br />
et af Jakob opkøbt jordstykke i Sikem midt i Kanaan.<br />
Et magisk nationalklenodie?<br />
Men hvorfor gjorde Moses alt dette, når Josefs lig var anbragt i et netop<br />
utilgængeligt gravanlæg, hvis placering tydeligt var baseret på at skulle<br />
forblive i uforstyrrethed? Den egyptiserede Josef havde med sin høje position<br />
haft både al magt og lejlighed til - ligesom ved Jakobs død - at arrangere<br />
sin begravelse i Kanaan, om han havde ønsket dette, i stedet for<br />
at lade sin grav gemme så omhyggeligt og utilgængeligt i Egypten.<br />
I dette findes der ikke tegn på nogen hensigt om engang at få hans<br />
lig/mumie flyttet. Men egyptiske forhold har været misforstået i Ezras<br />
stramninger i bibelteksterne i 400-tallet f.Kr. Josef-beretningen menes at<br />
indeholde udtryk fra Egypten under senere persisk styre 525-404 f.Kr.<br />
Derimod havde Josef, ifølge "1. Mosebog" (50,25), ladet de i Egypten<br />
indvandrede hebræere sværge på, at hans knogler engang af hebræerne<br />
skulle føres bort til det land, der var blevet lovet Abraham (i så fald<br />
jf. i nutiden, at f.eks. afdøde fjerdegenerations udenlandskinesere får deres<br />
lig transporteret tilbage til begravelse i Kina, forfædrenes jord).<br />
Men på Josefs tid, da hebræerne i starten var tilfredse med at besidde<br />
store dele af Egyptens bedste jord, synes der absolut ingen grund til,<br />
at der skulle have eksisteret definitive planer for udrejse i fremtiden.<br />
Stadig ifølge samme bibeltekst havde Josef udtalt, at hebræerne ville<br />
påkalde sig Guds opmærksomhed og herefter føre hans (Josefs) knogler<br />
bort. Men dette udsagn synes i virkeligheden at have haft en anden<br />
særlig betydning efter egyptisk praksis, nemlig gudens forbandelse over<br />
gravskændere. - "1. Mosebog" (41,45) oplyser, at farao betegnede Josef<br />
med det egyptiske udtryk tsafenat pa'ankh, hvilket bl.a. ifølge den engelske<br />
egyptolog T. Eric Peete betyder 'den, der giver livets føde'; hvilket<br />
115
ligeledes ses i hans norske kollega Liblein's "Dictionaire des noms hieroglyphique".<br />
Både en indvielseskultisk titel og en særlig guvernørtittel.<br />
Og netop en højtstående embedsmand som Josef har, som det var<br />
obligatorisk, været kultisk indviet; ydermere understreget af at han var<br />
gift med A'senat, datter af solgudpræsten Potife'ra, 'han, som Ra har givet'.<br />
Som navn er Putifar kendt fra en stele fundet 1935 (nu i Cairo Museum).<br />
En højtstående indviet persons krop kunne efter særlige forberedelser<br />
ved dødstidspunktet blive magisk præpareret - princip som Amenhotep<br />
II's tidligere nævnte magiudnyttelse af de syriske kongers lig.<br />
Josefus citerer i sit værk "Contra Apionem" (I) den egyptiske præst<br />
og stoiske filosof Chaeremon af Alexandria, der - ligesom overleveringen<br />
gennem Manetho - oplyser fra Egyptens historie, hvordan Moses ved<br />
oprørernes udvandring optrådte i forbindelse med Josef:<br />
"...En stor gruppe af udstødte og pestbefængte i Egypten havde<br />
tilsluttet sig oprørerne, der havde nogle "hellige skriftlærde" som deres<br />
ledere, disse var Moses og - Josef...".<br />
Ifølge rabbinerskrifterne blev Josefs knogler transporteret i en ark. Moses'<br />
medhjælpende leder var Ah(a)ron, og da dette oprindeligt egyptiske<br />
navn som nævnt kan have ordspil på hebraisk aron, (Pagtens) 'ark', ville<br />
det give forvekslelige sammenfald vedrørende lederne af udvandringen.<br />
Chaeremon af Alexandria kaldte også Moses ved et egyptisk navn,<br />
Tisithen. Denne græsksprogede stavemåde kan have to tydninger: Den<br />
ene er en gengivelse af egyptisk Tehuti (Djehuti): 'Thoth' skrivekunstens<br />
gud - et tilnavn oldtidsforfattere hæftede på Moses og synes forbundet<br />
med ham som "hellig skriftlærd" og i traditionen også som alfabetets opfinder.<br />
Den anden version, djesheret, "den røde kongekrone": udtryk for<br />
Nedre Egyptens hersker, passer med: At mens Moses var faraokandidat<br />
- ifølge rabbinerskrifterne - var han administrator af Nedre Egypten.<br />
Som bekendt var embedet traditionelt givet til egyptiske kronprinser.<br />
Chaeremons oplysninger kan vise, som i tilfældet med Josef(s lig),<br />
at der i endnu i Alexandria-tidens arkiver og templer fandtes yderligere<br />
overleveringer uden for Ezras redigerede bibelversion fra 400-tallet f.Kr.<br />
Moses har haft både taktiske og politiske grunde til at lade israelitterne<br />
medbringe Josefs mumificerede, indviede lig med dets påståede<br />
magiske kræfter. Ifølge rabbinerskrifterne opbevarede Moses undervejs<br />
Josefs kiste omhyggeligt i sit telt. Josef-skikkelsen kunne hos det nationalt<br />
tomhændede folk bruges som et "stærkt" nationalklenodie, placeret<br />
midt i Kanaan - hvorfra landet, ifølge Bibelen, oprindelig skulle regeres:<br />
til styrkelse af sammenhold når udvandrergruppen blev bofast. I Nablus<br />
i landets midte vogtes stadig en (uægte) sarkofag med "Josefs knogler."
14. KAPITEL<br />
Guldkalven<br />
- eksport fra egyptisk kult?<br />
Dan(aos), tyrekulten - og Guldkalven<br />
Ifølge myterne var danaerne (ud over deres solkultiske observans) dyrkere<br />
af tyrekulten - og i Bibelen var Dan-stammen "tilsvarende" kendt<br />
for dette. Yderligere beretter græsk tradition, at Danaos bevogtede den<br />
hellige ko, der identificeredes med gudinden Io.<br />
Som for de øvrige navne kendes også dette navn fra Egypten, nemlig<br />
den egyptiske Måne(gud), Jaah eller Ia(w)h, der ifølge bl.a. Erman<br />
& Grapow's "Wörterbuch der Aegyptischen Sprache" (Band 1, 1925, s.<br />
42) synes at have forbindelse til det for Moses åbenbarede gudsnavn Jahweh<br />
på Sinai-bjerget; hvilket er semitisk for 'Måneguden(s bjerg)'.<br />
Månen spillede en vigtig rolle i disse kulter. Desuden kan navnet<br />
genfindes den dag i dag hos det nu milliontallige dinka-folk, der lever<br />
langs Nilens bredder i Sudan. Deres forfædre gennem flere tusinde år var<br />
ofte underlagt deres nordlige naboer, egypterne, og i dinkaernes sprog er<br />
'hvid okse' stadig det genuint egyptiske ord Jaah.<br />
I det følgende springer vi fremad i tid for at opnå et bedre helhedsbillede<br />
af denne situation. Fra Harvard University's udgravninger i Israel,<br />
ledet af en tidligere nævnt arkæolog Lawrence E. Stager, blev der d.<br />
27. juli 1990 offentliggjort et indtil da hemmeligholdt fund af en Guldkalv.<br />
Den var fundet af Stager's medarbejder Rachel Starck i juni 1990 -<br />
under byporten i oldtidshavnebyen Ashqelon (19 km nord for Gaza).<br />
Guldkalven er 12,5 cm lang og støbt i gylden bronze og sølv ifølge<br />
"Time Magazine" (6. august 1990). Dens findested Ashqelon er netop beliggende<br />
i Dan-stammens gamle Palæstina-kystområde, der gennem skiftende<br />
tider desuden har tilhørt filistrene og senere Juda-stammen. Fundet<br />
er dateret til cirka 1500 f.Kr., dvs. inden for perioden der omfatter Moses<br />
og den omtalte tidlige udvandringsbølge af egyptere ("Moses’ venner").<br />
Dette er samstemmende med Bibelens beretning om Guldkalven,<br />
idet israelitterne senere ved deres flugt fra Egypten kendte til dyrkelsen<br />
af den hellige tyr. At den omtales som Guldkalven - på hebraisk er det<br />
et hankønsord, egel, en 'tyrekalv', der er af guld eller forgyldt - vil stamme<br />
fra, at den var lille af størrelse; men men det kunne tillige være influeret<br />
af, at det var skik i Egypten, at den til Amon udvalgte Apis-tyr altid<br />
blev valgt til helliggørelse allerede som kalv.<br />
Mere end et halvt årtusinde efter Moses, da israelitternes land var<br />
117
splittet op i to riger, Israel i nord og Juda i syd, dyrkedes Guldkalven i<br />
nordriget, tilmed nævnes hele to Guldkalve. Her blev det i Bibelen påstået<br />
om disse, at guderne i form af Guldkalve(n) havde ført israelitterne<br />
ud af Egypten. Og "1. Kongebog" (12,28) omtaler Jeroboam (700-tallet<br />
f.Kr.), der var konge over nordriget Israel og hermed det senere Samaria,<br />
at det netop var Guldkalven i form af:<br />
"...guder, der bragte folket ud af Egypten...".<br />
Jøderne bevarede således i deres Bibel disse optegnelser herom, der kunne<br />
demonstrere, hvor forkert - efter deres opfattelse - at folket i Samaria<br />
og det øvrige Nordisrael havde båret sig ad. Desuden, som et led i jødernes<br />
tempelreform i Jerusalem i 622 f.Kr. fjernedes Moses' kobberslange,<br />
der var opbevaret som helligt inventar, idet det nu blev hævdet,<br />
at den blev misbrugt til tilbedelse i Jerusalem-templet.<br />
Men alt dette kan også antyde sporene af en glemt tradition, der i forbindelse<br />
med en udløber af tyrekulten kan have overlevet hos samaritanerne,<br />
og som det også synes mulig at fortolke således, at Moses ikke<br />
helt umodificeret tog afstand fra Guldkalven. Moses forbød billeddyrkelse<br />
og afguderi, men Guldkalven kan have haft en anden særlig funktion<br />
i indvielseskultisk henseende, som kan være blevet misforstået eller<br />
misbrugt. Jf. at en indvielseskultisk tradition med tyre synes at have<br />
overlevet langt senere som element i Mellemøstens Mithras-kulte, der<br />
fik udbredelse i hele Romerriget.<br />
Selve støbningen af Guldkalven - som Moses' medarbejder Ahron<br />
forestod - opfattedes i oldtiden som forbundet med magi (med alkymistiske<br />
undertoner). Dette vil også have en parallelitet til Moses' anden forbundsfælle<br />
Kadmos, der ud over sin tyrekult omtales, bl.a. af oldtidsforfatteren<br />
Plinius d. Ældre (i "Liber VII"), for at have opfundet (en særlig<br />
metode til) udsmeltning af guld. Desuden ses en lignende parallelitet til<br />
forbundsfællen Danaos i beretningen om "guldet i danaidernes kar";<br />
samt til at kongedatteren fra Argos, Danaë, identificeret med gudinden<br />
Dana, befrugtedes af guden Zeus med "en regn af guld".<br />
En efterkommer af Moses tilhørte Guldkalv-kulten<br />
Flere oldtidsforfattere hævder, at Moses allerede i Egypten havde indstiftet<br />
en kultreform ved den hidtidige dyrkelse af hellige tyre. Under<br />
alle omstændigheder kunne dette føre frem til: Når Moses ved sin høje<br />
stilling og pligter ved det egyptiske hof også fik relation til dyrkelse af<br />
tyren/oksen, kan det ses som yderligere bekræftelse af, at han var af kongeæt.<br />
For efter egyptisk skik (om end ikke altid fulgt konsekvent) havde<br />
kun en indviet kongelig person "power" til, foran præsteskabet, at åbne<br />
det årlige ceremoniel for den hellige Apis-tyr. Dyrkelsen var visse steder<br />
vildt eskaleret, og Moses kan have forsøgt at modificere dette.<br />
Bl.a. fortæller den romerske historiker Tacitus, omkring år 100, om<br />
118
Moses' reformering af to kulter i Egypten. Den ene kult, der tog overhånd,<br />
var for ibisfuglen, guden Thoths symbol, og reflekteres i overleveringer,<br />
hvor Moses i eftertiden sammenlignedes i visdom med Thoth<br />
(guden er bl.a. "skriftens opfinder", se Appendiks 1).<br />
Angående den anden kult angiver de samme oldtidsforfattere, at Moses<br />
også udviklede eller indførte ny praksis i tyrekulten i Egypten. Hvad<br />
det egentlig var, han gjorde, står hen i det uvisse, men i lyset af hans<br />
kendte senere religionsforordninger, kunne det tyde på, at den tyredyrkelse,<br />
der i Egypten bl.a. gav sig udslag i mumificering og kostbare begravelser<br />
af udvalgte tyre, har han villet modificere, så de hellige tyre -<br />
oprindelig blot betragtet som en forbindelse til guderne - ikke mere skulle<br />
dyrkes næsten på niveau med guderne. Sandsynligvis var det holdninger<br />
af denne art, der blev bragt med ud af Egypten. For ifølge hans senere<br />
love for israelitterne skulle disse dyr kun betragtes som helligt offer.<br />
(Særligt om Guldkalve, se Bibliografien gruppe 8,II,2).<br />
Tilbage står der nogle fælles træk, idet både Moses' udsendinge eller<br />
forbundsfæller i de græske områder og hans vesir Ahron på Sinai havde<br />
oprettet kulter for tyren eller for Guld(tyre)kalven.<br />
Bibelen oplyser i "Dommernes Bog" (18,11-31), at Dan-stammen,<br />
der som omtalt dyrkede Guldkalven vedblivende indtil 700-tallet f.Kr.,<br />
havde ladet denne tradition fortsætte gennem en præst, der var en af Moses'<br />
direkte efterkommere (blandt de tre eneste af hans slægt, der efter invasionen<br />
nævnes i Bibelen). En større gruppe af Dan-stammen, og dennes<br />
præst Jonathan, brød op fra Jaffa-området ude ved kysten - under<br />
presset fra stammens nabofolk, filistrene - og flyttede herefter nordpå til<br />
Libanons indre, byen Leshem (Laish). De indtog denne by og omdøbte<br />
den til Dan - og medbragte deres tyre- eller Guldkalv-kult.<br />
Der er forskellige steder i Israel udgravet små figurer af tyrekalve eller<br />
unge tyre, støbt i bronze. Disse guldkalve dateres til 1400-1200 f.Kr.<br />
En af disse - nu placeret i Israels Museum i Jerusalem - er fundet i Samaria<br />
nær den ældgamle vej mellem Dothan og Tirzah på en kultplads,<br />
hvor den kultiske udøvelse foregik under åben himmel - ligesom det skete<br />
ved Guldkalven på Sinai. (Guldkalven og Moses, se bind 4, kap. 8).<br />
En anden guldkalvfigur er fundet i det nordligste Israel ved et tempelanlæg<br />
i Hazor, 25 km syd for byen Dan. Begge Guldkalvene omtales<br />
i Amihai Mazar's artikel "Bronze Bull Found in Israelite 'High Place'", i<br />
Biblical Archaeology Review (vol. 9, no. 5, 1983, s. 34-40).<br />
Danaernes guldkalv - og druzernes guldkalv i nutiden<br />
Det er rent ud fantastisk, at den dag i dag findes Guldkalv-kulten stadig<br />
og netop med centrum i dette Sydlibanon-område hos druzerne (men der<br />
har så vidt vides ikke været opmærksomhed på nogen sammenhæng).<br />
Druzer-sektens særlige gren af shia-muslimsk religion indeholder<br />
119
andre traditioner og også elementer fra de gamle mysteriekulter samt<br />
gnosticisme, neo-platonisme, buddhisme, manikæisme og reinkarnationslære.<br />
Druzerne, der hævder at være af ikke-arabisk oprindelse, har i Israel<br />
og Libanon bevaret traditioner i forbindelse med Guldkalven. Disse<br />
indgår i sektens hemmelige ritualer, der forvaltes af druzernes religiøse<br />
og verdslige leder, overhovedet for den førende familie, den magtfulde<br />
Jomblat-klan; således ifølge Philip K. Hitti's informative afhandling<br />
"The Origins of the Druze People and Their Religion", i Columbia University<br />
Oriental Studies (vol. 28, New York 1928).<br />
Druzernes Guldkalvfigur tages frem fra en sølvboks en gang om året<br />
til et særligt kultceremoniel, skriver den amerikanske antropolog William<br />
B. Seebrook i sin rapport "The Golden Calf of the Druzes", i 'Asia'<br />
(New York, March 1926, s. 220-227, 250-253). Figuren er udført som en<br />
lille statue af en gylden okse og er af størrelse mindre end en lille kat;<br />
dvs. nær samme størrelse som de nævnte Guldkalvfigurer, fundet nær<br />
Ashqelon og ved Dan i Libanon, som omtalt, netop især steder, som var<br />
beboet af Dan-stammen, der fortsat havde Guldkalv-kult.<br />
Når oldtidsforfattere beretter, at Moses allerede i Egypten forsøgte<br />
en reorganisering af tyrekulten, kan dette yderligere ses i relation til, at<br />
Hatshepsuts tempel blev bygget ved Theben på Moses' tid. Templet var i<br />
en ny stil med store uderum til kultudøvelse under åben himmel - og var,<br />
foruden Amon, tilknyttet kulten for himmelko-gudinden Hathor. Ideen<br />
med tempelsøjler med gudinder kendes oprindelig fra dette tempel,<br />
hvori mange søjler blev specielt udformet som Hathor.<br />
Også sådanne ideer har de egyptiske udvandrere medbragt til de<br />
græske områder. Inden for nyere græsk forskning er det opdaget, at de<br />
senere Korer eller Karyatider (dvs. "fra byen Karyes" i Arkadien med<br />
gudinden Artemis' helligdom) - som er de kvindestatue-søjler, der bærer<br />
fronten af Athens tempel - i virkeligheden er gudinder.<br />
Ligeledes omtales i "Cambridge Ancient History" (II, Part 2, 1973,<br />
s. 256) flere spor hos grækernes gudinde Hera genkendelige fra den<br />
egyptiske gudinde Isis i rollen som himmelko-gudinden Hathor; i øvrigt<br />
betyder det navn 'huset for Hr' (himlen som Horus' hjem).<br />
Således, i tiden da Moses var på flugt, satte netop den egyptiske emigration<br />
til græske lande nogle stærke præg, hvilke forblev særligt iøjnefaldende<br />
i de mest traditionsbevarende områder. Nemlig inden for toponymer<br />
og mytologi - nærmere betegnet i form af lokale stednavne samt<br />
navne forbundet med kult og religion.<br />
Copy: W. Holck)<br />
Blev israelitterne raid’et?<br />
Amenhotep II opregner, at han<br />
fangede 3600 hebræere i selve<br />
Kanaan (jf. kap.14 og 19).
15. KAPITEL<br />
Til hvem var det forjættede<br />
land lovet?<br />
Det store dilemma<br />
Efter at Josef - fire generationer forud for udvandringen - var ankommet<br />
til Egypten som flygtning og slave, men siden opnåede at få embedet<br />
som faraos vesir, fik han arrangeret en større "familiesammenføring"<br />
med sine mange slægtninge. Nu rejste de samlet ind i Egypten og slog<br />
sig ned. Mange efterkommere assimilerede sig ikke; det skabte utilfredshed<br />
og frygt hos egypterne, at hebræerne nærmest som en stat i staten<br />
efterhånden - ifølge rabbinerskrifterne (Baring-Gould, vol. 2, s. 77)<br />
- besad:<br />
"...den bedste jord af dette land (Egypten)...".<br />
Disse gode arealer især i Nedre Egyptens deltaområde har uvægerligt<br />
omfattet områder, som først og fremmest præsteskabet, der var Egyptens<br />
største jordbesidder, men også farao selv, har ønsket at overtage.<br />
Det sidste kan have været medvirkende - for da mange hebræere i<br />
Egypten fik gradvis forringede levevilkår, ifølge rabbinerskrifterne, blev<br />
de også frataget anerkendelse af jordbesiddelser. Herefter blev de gjort<br />
til en art bundne arbejdere som de fleste af Egyptens øvrige bønder, der<br />
- som det flere gange er sket i Egyptens historie - uden for dyrkningssæsonen<br />
nu i nogen udstrækning kunne udskrives til offentlige arbejder.<br />
Da en faraos krigstogter ofte blev financieret med tilskud fra præsteskabets<br />
enorme kapitalophobninger - og hermed var også Amenhotep<br />
II på denne måde afhængig af præsteskabet - bliver det yderligere forståeligt,<br />
at farao til eget brug søgte at fratage dette mindre integrerede<br />
folk dets egyptiske jordbesiddelser.<br />
Men da han af andre grunde - bl.a. ved tabet af arbejdskraft og fordi<br />
israelitternes "lånte gods" ifølge Trogus Pompeius ("Justin" 36;2,13)<br />
omfattede hellige genstande stjålet fra egypterne - ikke ønskede deres<br />
udvandring, opstod der dette dilemma: Enten at fordrive dem fra håndværk<br />
og jordbesiddelser eller at hindre dem i at flygte fra Egypten!<br />
Dette træder også tydeligt frem, da farao og hans hær til sidst var direkte<br />
i hælene på de udmarcherende israelitter og alligevel ikke gjorde<br />
mere for at rykke ind og standse dem, men i nogen tid blot holdt en konstant<br />
tæt afstand til deres bagtrop.<br />
Moses' aktioner var ved starten af udvandringen netop som en militær<br />
operation - dvs. mere end blot en folkeudvandring. De i Bibelen an-<br />
121
vendte ord, f.eks. i "2. Mosebog" (13,18-20 og 14,2-9 og 14,19-20) og i<br />
rabbinerskrifterne - er udtryk som: "udrustet (hebraisk chamushim) til<br />
kamp" og "de drog ud i kampformationer"; israelitterne, der udvandrede,<br />
kaldes under ét zaba, 'en hær'. De ord ville være meningsløse at bruge,<br />
hvis ikke der forelå en krigssituation eller kamphandlinger.<br />
Ligeledes: "de slog lejr (vajachanu)" og selve deres "lejr (machaneh)".<br />
Det er alle udtryk, der sædvanligvis indgår i just militære sammenhænge.<br />
I alt dette mærkes igen Moses som den erfarne organisator<br />
og hærfører der, som nævnt, allerede tidligt under sin uddannelse ved det<br />
egyptiske hof lærte - ifølge rabbinerskrifterne - at anføre tropper, der<br />
nedkæmpede opstande i Egyptens etiopiske (nubiske) distrikter.<br />
Moses' oprørsgruppe havde brug for alt det mandskab, der kunne opdrives,<br />
hvilket samtidig mindskede arbejdskraftsmængden hos fjenden,<br />
egypterne. Men der var ingen vej tilbage for dem, der ville fortryde.<br />
Det er forståeligt, at nogle af de "udvandrende flygtninge" siden hen<br />
tabte begejstringen ude i ørkenen. Netop sådan lader Bibelen det fremgå<br />
af beretningen om de utilfredse israelitter, der klagede over at være draget<br />
bort fra "Egyptens kødgryder".<br />
Perspektivet bag disse klager bliver yderligere forståeligt ved kendskab<br />
til nyere historisk dokumentation for en lignende trængt situation:<br />
I beretningerne fra Napoleons tropper - der i maj-juni 1799 forcerede Sinais<br />
ørkener for hurtigst muligt at nå frem og udmanøvrere tyrkernes angrebsplaner<br />
- fremlægges de franske troppers utrolige lidelser, tørst, sult<br />
og den stærkeste hede. Således kan man genkende Bibelens beretning<br />
om israelitternes trængte situation i det samme Suez-områdes ørkener<br />
og kyster langs Egypten og Sinai som værende netop yderst realistiske<br />
både militært, politisk og geografisk.<br />
Hvor mange der i Moses' israelittergrupper døde af udmattelse, tørst<br />
og hedeslag, oplyses dog ikke - overhovedet intet berettes, skønt det må<br />
have eksisteret som et virkeligt problem.<br />
Senere var der da også flere gange oprør i israelitterlejren. Bl.a. ved<br />
episoden med Guldkalven, hvortil Bibelen beretter, at et stort antal Moses-modstandere<br />
i lejren blev hugget ned af Moses' loyale korps, levitterne.<br />
Sidstnævnte gruppe må - som påpeget i næste kapitel - overvejende<br />
have bestået af egyptere og "egyptiserede" israelitter.<br />
Mange af de hebræere/israelitter, der ikke havde indgiftet sig med<br />
egypterne, synes at have boet som en etnisk gruppe i Egypten - ligesom<br />
f.eks. libyerne inden for landets vestgrænse og "egyptiske" nubiere inden<br />
for sydgrænsen. Iflg. rabbinerskrifterne havde hebræerne i begyndelsen<br />
af deres fire generationer lange ophold i Egypten kunnet bevæge sig frem<br />
og tilbage over grænserne, når de havde ønsket det. Det var først blandt<br />
de seneste generationer hos dette folk, at forholdene blev hårdere.<br />
Ud fra bibelteksterne synes der senere hen opstået det indtryk, at ide-<br />
122
en om en udvandring havde eksisteret som et forventningsfuldt ønske<br />
under israelitternes hele langvarige ophold i Egypten. Ligeledes gives<br />
der indtryk af, at der mest var tale om udvandring - mens det ifølge de<br />
egyptiske gengivelser hos Manetho snarere foregik som en blanding af<br />
uddrivelse og masseflugt!<br />
Fra tiden før dette sattes i værk, beretter "2. Mosebog" (11,1):<br />
"...når han (farao) sender jer bort, vil han endog drive jer alle<br />
bort herfra...".<br />
"Uddrivelse" er den mest oversete side af begivenheden, men viser israelitterne<br />
på dette tidspunkt som problematiske og uønskede rebeller, til<br />
trods for at de også udgjorde en del af Egyptens arbejdsstyrke.<br />
Uden land nogetsteds<br />
Manetho uddyber, at Moses for at få støtte fra de kanaanæiske hære tilbød,<br />
at disse folk fra Kanaan/Palæstina kunne slå sig ned i "deres forfædres<br />
land og byer" - dvs. i Nedre Egypten. For blandt disse folk var der<br />
også efterkommere af Egyptens tidligere besættere, hyksos.<br />
På den anden side oplyser Bibelen, at Moses havde lovet, at israelitterne<br />
skulle overtage hele Kanaans land. Dette til trods for at israelitterne<br />
kun havde en yderst spinkel forbindelse til Kanaan/Palæstina i form<br />
af et arealmæssigt ubetydeligt område. "1. Mosebog" (12,7) omtaler, at<br />
Jahweh åbenbarede sig for Abraham, der var på vej gennem Si'kem midt<br />
i Kanaan, og sagde til ham:<br />
"...jeg vil give dine efterkommere dette land...".<br />
Det blev i praksis ikke til mere end en lille træbevokset mark med en<br />
klippehule - og det hele endda placeret et andet sted, nemlig i Makpe'lah<br />
nær 30 km syd for (Jeru)Salem. Dette minimale areal købte "stamfaderen"<br />
Abraham, cirka 1850 f.Kr., af "Hets sønner", nærmere betegnet hittitten<br />
E'fron ("1. Mosebog" 23,17-20):<br />
"...og Abraham vejede så det beløb af i sølv til E'fron, som han<br />
havde omtalt i påhør af Hets sønner (dvs. hittitterne), fire hundrede<br />
sekel sølv, gangbare hos købmændene. Således overgik E'frons mark<br />
- som lå i Makpe'lah og er foran Mam're, med marken og hulen der<br />
var på den, og alle træerne som er på marken, alt inden for dens omgivende<br />
grænser - til Abraham som hans ejendom og stadfæstedes<br />
for øjnene (dvs. bevidnet) af Hets sønner..." etc.<br />
Ved siden af sit nomadeliv havde Abraham ønsket dette sted som fast<br />
ejendom til anlæggelse af en familiegravplads. Siden hen købte også<br />
hans sønnesøn Jakob et stykke land - nu i Si'kem midt i Kanaan.<br />
Af mangel på et specifikt geografisk tilhørsforhold for israelitterne,<br />
hvis forfædre, hebræerne, havde levet som nomader i Mellemøsten, kunne<br />
ejerskabet over denne plet jord i Kanaan i forbindelse med udvandringen<br />
måske have været medvirkende til ideen om at gøre Kanaans<br />
123
land som helhed til mål. I "1. Mosebog" (15,18) om hebræernes fortid er<br />
indføjet en udvidelse af løftet fra Jahweh:<br />
"...Jeg giver dine (Abrahams) efterkommere dette land: fra<br />
Egyptens flod til den store flod, Eufratfloden...".<br />
Her indregnes 10 folkeslag, alle - bl.a. kanaanæerne - i kystlandet helt til<br />
Eufrats løb i Syrien. Dvs. at via den gendigtede forhistorie lovede Moses<br />
israelitterne præcis hele det (Palæstina)område, som egypterne havde<br />
erobret og underlagt sig til handelskolonier og sikkerhedszone!<br />
Det rejser spørgsmålet, om Moses under situationsændringen lovede<br />
begge parter - kanaanæere og israelitter - land i "hinandens områder"?<br />
Næsten som "historien-gentager-sig", da England under 1. verdenskrig<br />
til en vis grad lovede både jøder og arabere det samme land.<br />
Som modydelse for støtte til Moses' forsøg på "generobring" af faraotronen<br />
må der yderligere være lovet israelitterne, at de igen som under<br />
tidligere faraoner måtte få stillet områder i Nedre Egypten til egen<br />
disposition i stedet for at arbejde for andre eller i arbejdslejre. Det var<br />
landområder, som deres forfædre fire generationer tidligere havde fået i<br />
brugsmæssig besiddelse af en farao, som Josef dengang blev vesir hos.<br />
Hos en del israelitter syntes der at være meget lidt interesse for at<br />
drage bort. Og efter at forhandlingerne med farao om deres udrejse var<br />
blevet fastlåst, blev folket fordrevet lige såvel som mange selv flygtede.<br />
Dette var uundgåeligt, idet - vi kan repetere at - den samlede egyptiske<br />
hær allerede var på hastig march op mod nord for at komme kanaanæerne<br />
i forkøbet og måtte derfor undervejs fortrænge israelitterne,<br />
der havde forskanset sig i grænsebyerne. Disse byer skulle ellers have<br />
tjent som brohoved for den kanaanæiske koalitions invasion.<br />
Det er ud fra disse forhold indlysende, at det ikke var muligt for Moses<br />
herefter at indtage land i Kanaan (undtagen evt. i sydligste område -<br />
se nedenfor), hvor så mange af hans allierede befandt sig. Måske en af<br />
de vigtigste årsager til de 40 års ophold i ørkenen. I stedet for at gå mod<br />
nord direkte fra Egypten ind i Kanaans land, drog Moses østover.<br />
Dette må ses i relation til, at imens mange kanaanæiske småstater<br />
ved tiden for Amenhotep II's overtagelse af tronen havde allieret sig i oprør<br />
og forsøgt at gøre indtog i Egypten, havde den sydligste stat i Palæstina/Kanaan<br />
ikke tilsluttet sig oprøret.<br />
Egyptologen James H. Breasted var den første, der gjorde opmærksom<br />
på dette - i sin "A History of Egypt" (New York 1910). Ifølge Amenhotep<br />
II's inskriptioner turde den sydlige stat så tæt ved Egyptens grænse<br />
ikke deltage i koalitionen; ligesom dette distrikt også tidligere havde<br />
holdt sig tilbage under flere af de mange oprør imod Tuthmosis III's<br />
Egypten.<br />
124
Samme land lovet til to folk?<br />
Det er slående, hvor overordentlig præcist disse historiske egyptiske oplysninger<br />
synes at samstemme med Bibelen og oldtidsforfatterne. Bl.a.<br />
fremgår det af følgende bibeltekst, at israelitterne må have fulgt en rute<br />
sydligere end den langs Middelhavskysten, idet denne sidstnævnte vej<br />
ville have ført israelitterne direkte ind i filistrenes område i nord. Foruden<br />
at de kort tid efter ville blive forfulgt af faraos tropper, der skulle<br />
samme vej, og således ville de blive presset fra begge sider.<br />
I "2. Mosebog" (13,17-18) berettes herom - i en form, med Elohims<br />
tale, der godtager, at det indbyggede udsagn er et krigsorakel:<br />
"...da farao sendte folket bort, førte Elohim (guderne, 'Gud') det<br />
ikke ad vejen til filistrenes land, skønt denne var nærmest, for Elohim<br />
sagde: 'Det kan være, at folket vil fortryde det, hvis det ser krig,<br />
og så vil vende tilbage til Egypten'. Da lod Elohim folket gå ad en<br />
omvej gennem ørkenen ved Sivhavet (det Røde Hav). Og i kampformation<br />
drog Israels sønner op fra Egyptens land...".<br />
Ligesom Abraham tidligere havde sluttet pagt med kongen af (Jeru)Salem,<br />
fremgår det af Bibelen og rabbinerskrifterne, at Abraham desuden<br />
havde en pagt med filistrene. Pagten synes fornyet af Abrahams søn Isak,<br />
idet "1. Mosebog" (26,1 og 26,28) omtaler, at Abimelek, filisterkongen,<br />
anerkendte en pagt imellem dem.<br />
Filistrenes første bølger af indvandring i Palæstina er foregået tidligt.<br />
Men der er ikke hidtil fundet afgørende spor, der viser, hvornår dette<br />
fandt sted, skønt det var længe forud for deres angreb på Egypten i 1200tallet.<br />
Allerede i 1400-tallet f.Kr. findes som tidlige omtalt i Theben optegnelser<br />
et filister/pelasger-navn A'kisj.<br />
Filistrene i Kanaan boede ved Middelhavskysten omkring Gaza efter<br />
at være udvandret fra de nuværende græsk-tyrkiske kyster. Det vides,<br />
at filistrene ved Gaza ikke oprindelig var semitisk sprogede, men var et<br />
indo-europæisk folk - om end det siden han overtog lokale semitiske<br />
sprog (jf. tidligere, i kap. 4)<br />
Filistrene førte deres egen isolerede politik og havde sjældent noget<br />
fællesskab med de kanaanæiske kongers opstande. Og ligesom det var<br />
tilfældet med jebusitternes område, Jerusalem med sit opland - der ikke<br />
blev indlemmet ved israelitternes invasion i Kanaan - så skete en sådan<br />
indlemmelse heller ikke i filistrenes tilfælde, sandsynligvis også delvis<br />
på grund af disse pagter.<br />
Men ifølge senere bibeltekster opstod der alligevel efter den israelitiske<br />
indvandring ofte stridigheder mellem filistrene og israelitiske<br />
stammer, bl.a. med Dan-stammen; f.eks. på den tid da Samson var høvding<br />
eller dommer for denne stamme.<br />
En af årsagerne kunne være, at pagten - og dermed freden - alligevel<br />
125
lev brudt allerede før israelitternes invasion: Rabbinerskrifterne beretter,<br />
at en gruppe efraimitter, Josefs efterkommere, ved udvandringens<br />
start gik fra Moses' samlede gruppe og tog direkte nordpå, men uden forsyninger,<br />
da de anså deres manøvre for en hurtig mission.<br />
Den lille gruppe har uden tvivl været en rekognoscerende fortrop,<br />
der - forinden bestemmelsen om at folket skulle gå mod øst - først havde<br />
prøvet at slå sig igennem ad denne vej. Dette kunne have det dobbelte<br />
formål også at være en vildledningsmanøvre, der gav faraos hærstyrker<br />
det indtryk, at israelitterne gik mod nord.<br />
Men det blev en fejlslagen ekspedition - de kom i kamp med de<br />
dengang egyptervenlige filistre, ifølge rabbinerskrifterne, og kun ti af<br />
dem undslap med livet i behold. Fra egyptiske kilder gengives 100 f.Kr.<br />
af den egyptisk-jødiske forfatter Artapanos - refereret i Ginzberg's "Legends<br />
of the Jews" (vol. 5, s. 412) - hensigten bag planerne:<br />
"...Jethro ønskede at oprejse krig mod Egypten og sætte sin svigersøn<br />
(Moses) på tronen; men Moses' fædrelandsloyalitet ville ikke<br />
tillade ham (Moses) at gå i krig mod sit fædreland. I stedet fremlagde<br />
han planer om at invadere Arabien. Jethro misbilligede imidlertid<br />
dette forehavende...".<br />
Dette udsagn giver også sammen med Amenhotep II's inskriptioner en<br />
god forståelse af baggrunden for, at folket blev ført ud i ørkenen lige fra<br />
starten. 'Arabien' var tidligere betegnelse alene for det østlige del af Negev-ørkenen<br />
ved Sinais nordgrænse samt det senere Edom syd og øst for<br />
det Døde Hav. Og det var just sidstnævnte område, som Bibelen beskriver,<br />
at israelitterne trængte igennem, da de igen forlod Sinai.<br />
Jethros modstand mod, at israelitternes rute fra starten førte gennem<br />
Sinai, var ikke urimelig i betragtning af, at han i sit domicil på Sinai kom<br />
i farezonen, når egypterne forfulgte israelitterne.<br />
Hermed må det være tilstrækkeligt demonstreret, at Moses' gruppe<br />
ikke kunne regne med at gå uantastet ind i det kanaanæiske område sydfra<br />
og endnu mindre være i sikkerhed dér på længere sigt. Og på kortere<br />
sigt var det også et problem, at den rute, som de i så fald havde måttet<br />
følge, ville gøre det lettere for deres egyptiske forfølgere; for ruten var<br />
fra gammel tid en af hovedvejene for faraos hære, når de skulle angribe<br />
kanaanæiske tropper i Palæstina.<br />
Meget peger altså på, at Kanaans land var blevet lovet - om end på<br />
mindre gennemskuelig måde - til begge parter: Til kanaanæerne i frihed<br />
fra egyptisk pres og til israelitterne som nyt hjemland. Løfterne om forbedret<br />
status for de fremmede i Egyptens grænseland ville kun blive opfyldt,<br />
hvis Moses opnåede faraotronen eller fik indflydelse i Egypten.<br />
Da dette ikke lykkedes, opstod det skæbnesvangre dilemma - som<br />
det også i nutiden trænger sig på i dette område - med to folk til ét land.<br />
126
Guldkalve, oprindelig efter sandsynlig egyptisk model (tv.). - Øverst: Guldkalv, fundet<br />
1981 i Samaria i det centrale Israel, fra 1200-tallet f.Kr. - Th.: Guldkalv, 1400-tallet f.Kr.,<br />
fundet 1990 i Ashqelon i Dan-stammens gamle kystområde.
16. KAPITEL<br />
Moses' egyptiske specialkorps<br />
De gådefulde levitter<br />
I Bibelens beretning om israelitternes udvandring fra Egypten optræder<br />
flere mærkværdige forhold i forbindelse med den ene af de såkaldte 12<br />
israelitiske stammer, levitterne, der omtales som værende efterkommerne<br />
af Jakob-sønnen Levi. Men ved at sammenholde Bibelens forskellige<br />
oplysninger om dem, vil det fremgå, at denne folkegruppe udskiller sig<br />
bemærkelsesværdigt fra de 11 øvrige israelitiske stammer.<br />
For det første: - Levitterne blev udnævnt til at være en særlig præstekaste,<br />
mens ingen fra de øvrige grupper kunne blive præster. Alle præster<br />
skulle være levitter, men alle levitter skulle ikke være præster. Præsteskab<br />
var noget helt nyt hos israelitterne - en egyptisk skik indført af<br />
Moses ud fra hans egyptiske baggrund.<br />
Indtil da var det hos hebræerne/israelitterne familieoverhovedet,<br />
nemlig den førstefødte, der udførte en præsts funktioner såsom ofring,<br />
indvielse m.v. Derfor kan det undre, at det ikke var sandsynlige efterkommere<br />
af familieoverhovedet Josef, der skulle overtage funktionen<br />
som professionelle præster. Men det får sin forklaring.<br />
For det andet: - Da "det forjættede land" Kanaan efter ørkenvandringen<br />
skulle opdeles til de 12 stammer, der hovedsagelig omfattede<br />
efterkommere af Jakobs 12 sønner, fik levitterne i modsætning til de øvrige<br />
stammer ingen landsdel tildelt.<br />
Da landsdelenes samlede antal var fastsat til at være 12 provinser,<br />
måtte problemet løses ved en temmelig kunstig fremgangsmåde. Det<br />
foregik ved ikke at betragte Josef-stammen som én stamme, men i stedet<br />
tage næste generation: Her deltes denne stamme i to selvstændige stammer,<br />
der omfattede efterkommerne af Josefs to sønner Efraim og Manasseh.<br />
Men da Manasseh-stammen havde pladsmangel, fordeltes arealerne<br />
således, at den både fik en provins midt i selve Kanaan og - uden<br />
sammenhæng med denne - yderligere en provins øst for Jordan.<br />
Det var på denne måde et temmelig kompliceret arrangement, især<br />
også for levitterne, som, i stedet for jordtildeling, udelukkende måtte besidde<br />
bestemte byer, i alt 48, spredt over landet. Senere rabbineres kommentarer<br />
giver den forklaring, at levitterne som præster:<br />
"...ikke skulle have så meget andet at bekymre sig om..."<br />
- en højst usædvanlig praksis, der ikke kendtes noget andet sted i oldti-<br />
128
dens kulturområder. Her var præster ofte rige jordbesiddere.<br />
Men da levitterne alligevel havde deres koner og børn, huse og byer<br />
at tage vare på, hvad var så denne påståede aflastning?<br />
For det tredie: - Ved folketællingen i ørkenen, omtalt i "4. Mosebog",<br />
befales det udtrykkeligt, at Levi-stammen ikke måtte optælles<br />
sammen med de øvrige stammer - og heller ikke optælles på samme<br />
måde som disse. Bl.a. måtte kun de levitiske mænd mellem 30 og 50 år<br />
optælles. Hvorfor oplyses ikke. Hvis der var tale om en art tjenestealder,<br />
så var disse præster næppe udslidte i 50-årsalderen. Selve det optalte antal<br />
for denne delgruppe tilbageholdes også.<br />
Hvad angår optællingen af resten af levitterne, forlangtes det yderligere,<br />
at alle levitter af mandkøn, blot de var over en måned gammel, blev<br />
optalt; mens alle de andre stammer kun optalte dem, der var over 20 år<br />
(våbenfør alder). Forskellens årsag angives ikke.<br />
I folketællingerne i det følgende betyder hebraisk elef 'tusind' såvel<br />
som 'en meget stor gruppe', som omtalt i kap. 11, hvorved de mange urealistisk<br />
høje antal i de fleste oversættelser skal reduceres til en hundrededel<br />
deraf; det berører ikke deres indbyrdes størrelsesforhold. Dette bekræftes<br />
ved at analysere disse store tal i bibelteksterne:<br />
- Her ses det gådefulde ved denne folketælling i "4. Mosebog" (3,28)<br />
med levitternes særskilte optælling og deres specielle aldersgrupper at<br />
blive endnu større. Bibelen angiver det totale antal af levitter af hankøn<br />
i alle aldre - undtagen børn på under en måned - til 22.000; men en<br />
sammenlægning af de antal, der tilhørte grene af levitternes mest kendte<br />
familie, Ahron-gruppen/klanen, viser, at det i bibelteksten angivne resultat<br />
på 8600 skal være 8300. Dvs. at antallet er forkert med 300.<br />
Dette misforhold har været diskuteret i tidens løb. F.eks. omtales<br />
det i en yngre tekst af rabbinerskrifterne, "Bekhoroth" (1,1) i den Babyloniske<br />
Talmud, hvor det hævdes, at disse 300 var levitternes<br />
førstefødte. Og da førstefødte skulle betragtes som mere "ophøjede"<br />
end øvrige familiemedlemmer og følgelig fungere som familieoverhoveder,<br />
skulle de derfor ikke deltage i præstetjeneste for det øvrige folk.<br />
Men det skulle som nævnt mændene under30 år og over50 år heller<br />
ikke, så denne senere rabbinerforklaring er ufyldestgørende.<br />
Ved (ud fra de 8600) at analysere denne "regnefejl" på 300 mænd/<br />
førstefødte, kan følgende opstilles: Ud fra de omtalte 300 førstefødte,<br />
der jo tilhørte hver sin levitfamilie, skulle de pågældende 300 familier<br />
gennemsnitligt omfatte hver cirka 29 sønner/mænd og i visse tilfælde familiefaderens<br />
ugifte brødre (og døtre er slet ikke medregnet): Dette er<br />
naturligvis et urealistisk højt antal børn for hver familiefar.<br />
Det er bemærkelsesværdigt, at antallet af mænd hos de øvrige stammer<br />
ikke viser sådanne skævheder - det er kun hos levitterne.<br />
De manglende oplysninger om antal (våbenføre mænd) var i sig selv<br />
129
ikke noget usædvanligt, nemlig militærhemmeligheder. Så netop Moses<br />
indførte forbud mod folketælling - også skønt en tælling nødvendigvis<br />
alligevel blev gennemført (jf. "4. Mosebog") under hans ledelse.<br />
For det fjerde: - Israelitterne bar i mange henseender præg af Egypten<br />
efter fire generationers ophold i landet. Josefs sønner Efraim og Manasseh<br />
havde en egyptisk mor, og Ka'lebs "brors" navn Jera'me'el (dvs.<br />
tilføjet semitisk el) er egyptisk.<br />
Det er et faktum - påpeget af den amerikanske semitolog W.F. Albright<br />
- at hyppighed af egyptiske personnavne og "hebræiserede" egypternavne<br />
er påfaldende især hos levitterne i kontrast til de øvrige stammer.<br />
Var ikke alle israelitiske stammer hebræiske?<br />
De gådefulde forhold hos levitterne synes især at udspringe af denne<br />
baggrund: Med deres egyptiske navne og deres monopol på præsteembedet<br />
hos israelitterne fremtræder levitterne, som om de fleste var egyptere,<br />
og som om den oprindelige Levis slægt - hvis der overhovedet har<br />
eksisteret nogen - ikke var ekspanderet i antal, men stagneret eller endda<br />
skrumpet mærkbart ind. Bl.a. derfor synes de fleste egyptiske medløbere<br />
og tilhængere at være blevet grupperet som levitter.<br />
Hermed har levitterne også omfattet de omtalte egyptere, der af farao<br />
var blevet interneret som "spedalske", hvoraf mange var højtstående,<br />
hvad faraos rådgivere fandt mindre heldigt. De fleste har reelt været politiske<br />
fanger, hvoraf sandsynligvis en del var Moses' tilhængere.<br />
Bibelen nævner kun, at andre fremmede folk (samlet benævnt som<br />
"proselytter") - der ville følge Moses og hebræerne - fik lov at deltage i<br />
udvandringen fra Egypten. Hverken Bibelen eller rabbinerskrifterne omtaler<br />
specielt egyptiske medløbere, hverken som gruppe eller enkeltpersoner<br />
(bortset fra den gamle egyptiske kvinde Miriam).<br />
Og i rabbinerskrifterne synes det i senere kommentarer "uønsket" at<br />
nævne dem, da Egypten symboliserede "slaveriet". Det er derfor urimeligt,<br />
at "den egyptiske faktor" ikke fuldt er taget i betragtning i<br />
forskningens mange historiske og teologiske skrifter om Bibelen. Der er<br />
ikke taget hensyn til, at der uundgåeligt også må have været et antal<br />
egyptere med, især de der var modstandere af den hårde faraos politik -<br />
egypterne har ikke stået som et enigt folk imod alle fremmede eller alle<br />
der fortsat favoriserede den tidligere stormand og faraoprins, Moses.<br />
Desuden er de 22.000 levitters antal ejendommelig lavt i kontrast til<br />
de øvrige stammers mænd, f.eks. Juda-stammens over 74.000 mænd - eller<br />
set i forhold til hele folkegruppens cirka 600.000, hvorved gennemsnittet<br />
for hver af de 12 stammer ville være 50.000 mænd.<br />
Dette kunne forklare, at hos levitterne blev alle af mandkøn over én<br />
måned optalt, i modsætning til optællingen af mænd over 20 år hos de<br />
andre stammer - fordi levitterne var iøjnefaldende få: Ved denne ændre-<br />
130
de optællingsmåde har der kunnet bødes på deres betænkelige position<br />
som ikke-hebræisk mindretal. (Som nævnt er alle antal forstørrede).<br />
Hvad angår det egyptiske præg hos levitterne, fremgår det af Bibelen<br />
og rabbinerskrifterne, at de i Egypten har levet og boet som egypterne<br />
ved hovedstaden, f.eks. var Ahrons mor fungerende jordemor og<br />
amme i samme distrikt, hvor faraos palads var beliggende, dvs. dengang<br />
ved Theben, og ikke ved de øvrige stammers bosted og arbejdsplads i<br />
Nil-deltaet langt nordpå. Heller ikke Ahron selv synes at have arbejdet<br />
nordpå. Disse forhold bestyrkes i rabbinerskrifterne:<br />
"...levitterne var de eneste israelitter, der ikke havde udført trællearbejde<br />
i Egypten...".<br />
Flere rabbinerskrifter omtaler, at Ko'rah fra Levi-stammen hjalp med<br />
guldsmeltningen til Guldkalven, og at han havde været en af faraos<br />
skatmestre. Det passer fuldt med det faktum, at faraos skatmestre i 18.<br />
og 19. dynasti også stod for forgyldning og guldsmeltning.<br />
Levitter - egyptisk præg eller egyptisk afstamning?<br />
Egyptiske levit-navnes betydning: Moses ('barn'), Miriam ('elsket af<br />
Amon'), Ahron ('mægtigt er navnet'), hans søn El-eazer ('Osiris-guddom'),<br />
Ahrons efterfølger og sønnesøn Phinehas ('neger, etiopier'); Merari<br />
('højtelsket'), Hopni ('Nil-gud'), samt Pashur, og med semitisk el:<br />
Puti-el.<br />
Selve betegnelsen "levitter" er ret gådefuld, men kan være en nøgle<br />
til, hvem de virkelig var. 'Egypten' kaldes på hebraisk Mitsrajim, en direkte<br />
oversættelse af egypternes eget navn for 'Egypten', taui (t;'wj), dvs.<br />
'de to lande'. Landet kaldtes også Khem (keme) - ofte stavet som Noahs<br />
søn Kam (egypternes forfader i Bibelen), dvs. egyptisk og koptisk for<br />
'mørk', 'sort', f.eks. som i nrm nkeme, 'den sorte (Nil-)jords mennesker'.<br />
Herved fik et senere udbredt udtryk for en af Egyptens ti plager,<br />
nemlig "et egyptisk mørke", bogstavelig dobbelt vægt - idet sådanne ordspil<br />
i oldtiden overalt blev tillagt at have særlig styrke. (Eks.: Alexander<br />
d. Store ødelagde Perserrigets hovedstad, der på græsk hed 'perserbyen',<br />
Persepolis, hvilket samtidig betyder 'den ødelagte by').<br />
Og ifølge en datidig opfattelse var egypterne - folket i landet Khem<br />
- delvis mørke. Dertil har det haft betydning, at Egyptens sydlige naboer,<br />
der var landets oprindelige indbyggere og i flere perioder havde magten<br />
i Egypten og tidligt indgik i kongeslægterne, var etiopiere, det senere<br />
græske ord for 'mørk', 'sort'; også flere egyptiske guder tilkyttet dødsriget<br />
ses afbildet som mørke. Så sent som i 300-tallet e.Kr., da en afdød<br />
kristen romersk general blev kåret til helgen (og endda fik en schweizisk<br />
bjergtop opkaldt efter sig), var helgennavnet ikke hans eget navn, men<br />
Sankt Maurits, dvs. 'den sorte', blot fordi han var fra Egypten.<br />
Trods disse betegnelser havde det folk, der fra 3000 f.Kr. og frem<br />
131
egnedes for egyptere, en lysere hudfarve i forhold til sydligere folk - en<br />
skelnen der også fremgår af egypternes egne optegnelser. At levitterne<br />
som egyptergruppe også kunne omfatte Jakob-sønnen eller -grenen Levis<br />
efterkommere, der var integrerede blandt egypterne, må ses i relation<br />
til, at navnet Levi er en afledning på hebraisk, betydende 'lys', 'hvid';<br />
dvs. ikke som det bibelske, anstrengte ordspil med "folkeetymologi",<br />
hvor Levi skulle komme af lavah, dvs. 'ledsage', 'holde sig til'.<br />
Stamfaderen Abraham kom fra den sumerisk-babyloniske by Ur, og<br />
flere af hans sønnesøn Jakobs koner stammede ligeledes fra dette folk,<br />
hvoraf den del, der udgjordes af den ikke-semitiske urbefolkning, sumererne,<br />
var af mørkere fremtoning - babyloniernes betegnelse for dem var<br />
'sorthoved'. Fra disse specielle forhold kan "de lyse" egypteres sandsynlige<br />
overtal hos levitterne indikere en baggrund for deres betegnelse.<br />
Levi-slægter i Europa og USA kendes for at være en del lyse, ofte blonde<br />
med blå øjne. En videnskabelig analyse omtalt i "Nature" (385, 2nd<br />
Jan. 1997, s. 32) påviser genetisk forskel mellem levitiske og øvrige<br />
jødiske/israelitiske efterkommere overalt i verden.<br />
Men yderligere kan det i den forbindelse især have haft betydning, at<br />
levitterne - der ved udvandringen blev gjort til præsteklan og siden hen<br />
fortsat var de eneste, der måtte være israelitternes præster - efter egyptisk<br />
skik ofte var klædt i hvide gevandter.<br />
Både levitternes sandsynlige egyptiske herkomst og deres manglende<br />
eller blot spinkle hebræiske linjer bagud - foruden deres i forhold så<br />
ringe antal - må altsammen have bevirket, at de ikke blev tilstået rettigheder<br />
på lige fod med de øvrige stammer ved erhvervelsen af det til Jakobs<br />
sønner "lovede" land eller jord (disse to udtryk er samme ord eretz<br />
på hebraisk). Derimod blev andre grupper af ikke-hebræiske medløbere,<br />
som ikke udgjorde nogen klan - bortset fra, at en mindre gruppe qainitter<br />
(kenitter) vides at være særskilte frem til Davids tid - spredt og assimileret<br />
i Jakobs øvrige stammer; hvorfor de ved jorddelingen ikke udgjorde<br />
noget særstillingsproblem.<br />
Yderligere har der været erfaringerne fra det egyptiske præsteskab og<br />
dets - som landets største jordbesidder - overtagelse af den reelle magt i<br />
Egypten. Dette må have influeret så stærkt, at når leviterpræsteskabet<br />
skulle være uden besiddelse af jordejendom, må det have været bestemt<br />
som en bevidst begrænsning af en fremtidig ekspansion af præstemagten.<br />
Hele denne "sideordnede" status beholdt levitterne gennem tiderne.<br />
Og deres i særlig grad egyptiske oprindelse blev fortrængt; men mange<br />
Levi-slægters navne er bevaret og kan stadig genkendes 3.500 år efter<br />
hos efterkommerne, f.eks. Levi's (navnet på de kendte cowboybukser).<br />
Eller Cohn - fra hebraisk kohen, 'præst' (f.eks. den canadiske sanger og<br />
komponist Leonard Cohen), der oprindelig udspringer af Ahrons slægtsgruppe,<br />
der var de eneste, der måtte udføre offertjeneste.<br />
132
Problem at indlemme levitterne som 'Israels børn'<br />
At levitterne hovedsagelig var en egyptisk gruppe vil forklare, at det var<br />
mest naturligt at få "indlemmet" Moses med hans herkomst, opdragelse<br />
og baggrund som egyptisk prins i denne gruppe.<br />
Det er forståeligt, at præsten Ezra tusinde år efter Moses-tiden havde<br />
problemer med sine omredigeringer og ændringer af de pågældende<br />
bibeltekster. Bl.a. i slægtsregistrene er ikke alle detaljer rettet samstemmende,<br />
hvorved der kom uorden i antallet af levitter, hvilket giver indtryk<br />
af forsøg på at få ikke alene Moses og Ahron, men også hele den øvrige<br />
levitgruppe til at fremtræde som med hebræisk oprindelse, hvorved<br />
de egyptiske spor blev fortrængte.<br />
Hebræerne havde ikke tidligere i deres religionsudøvelse og historie<br />
som "halvnomader" i Mellemøsten og gennem fire generationer fastboende<br />
i Egypten haft præster. Derfor har levitternes egyptiske "fremmedelement"<br />
- dvs. hele deres egyptiske baggrund, uddannelse og indgående<br />
kendskab til egyptisk religionspraksis - netop været en bedre forudsætning<br />
for, at de kunne fungere som kombineret præste- og embedsgruppe;<br />
ligesom i det egyptiske system.<br />
Dette underbygges bl.a. gennem en oplysning i rabbinerskrifterne,<br />
hvoraf det i forbindelse med "2. Mosebog" fremgår, at:<br />
"...levitterne var de eneste blandt israelitterne, der i Egypten havde<br />
fået foretaget omskæring...".<br />
Omskæring var ifølge Herodot oprindelig en egyptisk skik. Dette blev<br />
sjældent foretaget hos de lavere klasser i Egypten, f.eks. trællearbejdere,<br />
men ofte på højtstående og på indviede kultmedlemmer. Det kan vise, at<br />
mange levitter kom fra højtstående egyptere blandt de "spedalske" - men<br />
altså i virkeligheden politiske - fanger, der tilsluttede sig oprøret.<br />
Mange levitter har således været specielt velegnede til hurtigt at blive<br />
organiserede og indsat som israelitternes nyskabte præstekaste.<br />
Det mærkelige er de oplysninger, som Bibelen giver om, hvornår det<br />
skete. Ifølge beretningen i "2. Mosebog" stod levitterne parate - organiserede<br />
allerede inden, Moses efter sit ophold på Sinai-bjerget for første<br />
gang fremlagde påbudet om at gøre levitterne til præster: De var på forhånd<br />
udskilt og skulle afvente Moses. Levitterne var da også den eneste<br />
gruppe, der ikke deltog i folkets fest ved Guldkalven.<br />
Moses har især skullet bruge en gruppe omkring sig, som han kunne<br />
stole på. Også derfor bestod denne gruppe mest af hans egne egyptiske<br />
landsmænd, formentlig anset for mindre solidariske med hebræernes<br />
"genstridighed". Lignende kendes gennem historien: Romerkejsernes<br />
personlige legionærgarde var mest germanere, som romerne ellers bekrigede.<br />
Vikinger var bodyguards for byzantinske kejsere; janitsharer<br />
var garde for sultanen; schweizere er det stadig for Paven, og shikher for<br />
133
Indiens hinduistiske præsident. Princippet ses fortsat effektivt, hvor regenters<br />
garde, gendarmer og politi gerne rekrutteres fra fjerne provinser.<br />
Ydermere, idet israelitterne for manges vedkommende bestod af tidligere<br />
delvis "trællearbejdere", gjorde Moses' organisering af dette folk<br />
det nødvendigt, at han også måtte have en uddannet og scenevant styregruppe<br />
af loyale folk. Levitterne skulle hos Moses også fungere som politi<br />
og generalstab ud over at kunne blive præster og "tjene regenten".<br />
Dette genkendes senere hos kong David, ifølge "1. Krønikebog" (26,30-<br />
32). Men den tidlige tradition er egyptisk og er videregivet af Moses - og<br />
peger igen tilbage på hans egyptiske baggrund og kongelige status.<br />
At de øvrige israelitterstammer bestod af så store antal slægtsbundne<br />
medlemmer kunne virke hindrende for, at nogen af disse folk ville<br />
have dræbt løs blandt deres egne. Hvorimod levitterne som "fremmede"<br />
mere ubundet gennemførte straffedrabet på mange af de øvrige israelitter<br />
efter de pågældendes medvirken i optrinet med Guldkalven som beskrives<br />
i "2. Mosebog". Levitterne, der alle havde holdt sig borte fra festen,<br />
blev højligen rost for deres politi-indsats, idet de her:<br />
"...ikke skånede deres brødre og søstre...".<br />
Disse var, med vanlig egyptisk og semitisk talemåde, netop de øvrige israelitter<br />
- for deres kødelige brødre og søstre var det ikke.<br />
En nærmere analyse af denne begivenhed og af det faktum, at den senere<br />
oprører Ko'rah endda selv var en levit - dvs. også oprør fra egne<br />
rækker med kritik af Moses for at stå over alle andre - giver indtryk af<br />
ulmende utilfredshed: Et oprør imod at Moses var deres leder. Alment<br />
demonstreredes stemningen bl.a. ved en afstandtagen fra ham ved ikke<br />
at omtale ham som en af deres egne, men som:<br />
"...denne Moses, der førte os ud af Egypten...".<br />
Senere bibelredaktører, især Ezra, kan sandsynligvis i højere grad, end<br />
der oprindelig var dækning for, have overdimensioneret problemet med<br />
Guldkalv-kulten som forklaring på drabet af "3.000", dvs. reelt blot et<br />
antal som hos tre "storgrupper" af israelitterlejrens folk. Men at Moses<br />
var egypter - hvilket allerede Jethros datter omtalte - og slet ikke var hebræer,<br />
ses også i "2. Mosebog" (4,14), hvor Moses spørges:<br />
"...Har du ikke din broder Ahron, levitten?...".<br />
Her er Moses end ikke en Levi-efterkommer, idet "broder" ikke afgjort<br />
betød en slægtning, men nok så ofte ven eller kollega; det var typisk<br />
egyptisk at bruge den omtaleform for personer i en fælles generation.<br />
Arkens hemmelighed - vogtet af levitisk specialkorps?<br />
I hele Mellemøsten kendtes i forskellig form habiru, 'hebræer', som betegnelse<br />
for fremmede, flygtninge af enhver art, særlige nomadestammer,<br />
omstrejfere, stratenrøvere, banditter og lejetropper.<br />
På egyptisk betød apiru (hebræer) 'servicefolk, der lejer sig ud til ar-<br />
134
ejde', 'skibsbesætning', 'trællearbejdere', 'fremmedarbejdere' og 'fjender<br />
fra nord', idet disse arbejdere ofte var efterkommere af krigsfanger, der<br />
var bragt ind i landet fra nord. Så godt som alle betydninger af dette ord<br />
for "indvandrende fremmede" fra Kanaan, samt leje- eller trællearbejdere,<br />
passer med med hebræernes status i Egypten. Derfor kunne en medårsag<br />
til betegnelsen 'hebræere' være, at denne indvandrede gruppe i<br />
Egypten blev benævnt her som apiru.<br />
Det er bemærkelsesværdigt, at kort efter den tid, hvor de indvandrede<br />
hebræere/israelittere var udvandret fra Egypten, har faraonerne i deres<br />
inskriptioner om felttog og raids i Kanaan-området omtalt apiru (hebræere).<br />
Netop denne betegnelse er meget karakteristisk, fordi hebræerne<br />
ved udvandringen også optrådte som oprørere, fjender og siden delvis<br />
som omstrejfergruppe i ørkenen. Dvs. de omtales her som folkegruppe<br />
ligesom andre folk i Kanaan og Jordan-landet. Senere forekommer også<br />
navnet "Israel" i en egyptisk inskription, som farao Merneptah lod udføre<br />
cirka 1230 f.Kr., nogle hundrede år efter udvandringen (jf. s. 180).<br />
Idet levitterne, som påpeget, ikke nødvendigvis var hebræere, og<br />
dermed heller ikke efterkommere af Jakob, og deres ringe antal ikke tåler<br />
sammenligning med de øvrige udvandrende stammer, må alt det ses<br />
i relation til: At allerede Levi selv - enten en reel eller symbolsk figur -<br />
i Bibelens omtale af ham næsten fra starten var så meget ude af billedet,<br />
at "1. Mosebog" kun giver en eneste oplysning om ham, og det er netop<br />
i forbindelse med omskæring.<br />
Og i "1. Mosebog"s (kap. 49) symbolske fortællinger om Jakobs velsignelse<br />
af de 12 stammer/sønner, siger Jakob om sit forhold til levitterne,<br />
at:<br />
"...min sjæl tager ikke del (i Levis gruppe)...".<br />
Hermed understreges yderligere Levi(gruppen)s manglende samhørighed<br />
med Jakobs familie. Og Jakob tilføjer:<br />
"...jeg spreder dem i Israel...".<br />
Ifølge dette var de ikke integrerede. Dette at assimileres i Israels folk var<br />
således noget, der først skulle komme.<br />
Bibelens "Deborahs Sang" fra tiden efter invasionen omtaler Israels<br />
stammer, men nævner bl.a. ikke Levi, Også Moses indrømmer i "5. Mosebog"s<br />
kapitel 33 i sin velsignelse af de 12 stammer, at:<br />
"...Levi... sagde om sin fader: Jeg så ham aldrig...".<br />
Her synes yderligere indikeret, at levitterne næppe var af Jakobs slægt<br />
dvs. et mindre tæt eller måske intet familieskab, der gav sig udslag i, at<br />
disse mindre samhørige levitter - stadig ifølge denne bibeltekst:<br />
"...ikke brød sig om sine brødre..."<br />
- men at de (vel ud fra deres anderledes baggrund og forudsætninger):<br />
"...skal lære Israel loven...".<br />
Folkets betaling til levitternes levebrød blev sikret gennem faste pligt-<br />
135
mæssige afgifter. Levitterne blev en særlig klasse. Den høje status fremgår<br />
af "2. Mosebog" (19,6), en status der understreges for folket ved<br />
Jahwehs udsagn om dets fremtid:<br />
"...I skal blive mig et kongerige af levitter og et helligt<br />
folk...".<br />
Så hvad kunne den egentlige baggrund være for denne fremhævelse af<br />
levitterne? Havde dette Moses' egyptiske specialkorps en særlig opgave?<br />
Det fremgår allerede ved udvandringen, at flere levitter var specialtrænet<br />
til at anvende, beskytte og transportere den særlige Pagtens Ark/kiste<br />
med dens - ud over Lovens tavler - ikke kendte indhold.<br />
I nogle tilfælde omtales, at arken fik fjender til at dø eller blive ramt<br />
af hvad der ud fra beskrivelsen mest af alt ligner symptomer på strålingsskader.<br />
Tidligere skrev respekterede forskere om Pagtens Ark (jf. Bibliografien:<br />
8,II,3); men efter Hollywoods Indiana Jones-films undgås at berøre<br />
emnet. Men det ville i forbindelse med levitterne være forkert at undlade<br />
omtale, også selv om vi i dag ikke ved, hvad der lå bag, når levitter<br />
tilmed var instrueret i at beskytte sig selv imod Pagtens Ark; ved Jerikoslaget<br />
befaledes israelitterne at holde sig 2.000 fod væk fra den.<br />
Pagtens Ark med det hemmelige indhold bestyredes altså af Ahronfamilien.<br />
Var det hele propaganda, eller indgik der f.eks. egyptisk teknologi<br />
og viden? Især den fremhævede familie brugte, som nævnt, egyptiske<br />
navne. Det blev aldrig tilladt de øvrige israelitter at få del i den<br />
hemmeligholdte viden. I Bibelen siger Jahweh:<br />
"...levitterne skal være mine...".<br />
En dag i 587 f.Kr., lige før det første tempels (Salomons tempels) ødelæggelse,<br />
forsvandt Pagtens Ark, som i flere hundrede år havde været<br />
opbevaret der. Ifølge "2. Makkabæerbog" lod profeten Jeremias den<br />
fjerne til et sikkert skjul i Nebobjerget. Her ved israelitternes sidste<br />
base, før indvandringen i Kanaan, var Moses død og gravsat, ifølge<br />
efterskriften til "5. Mosebog". Også det tilhørende gravgods, uundgåeligt<br />
skjult her (et forhold så ejendommeligt uomtalt hos forskerne), må<br />
have givet respekt for stedet.<br />
Ifølge israelske aviser op til junikrigen 1966 havde jødiske studerende<br />
på en diskret ekspedition opdaget ældgamle rester af nogle træobjekter<br />
godt gemt just ved Nebobjerget. Pagtens Ark kom nu på tale i udokumenterede<br />
"avisfantasier", og krigen afskar videre udforskning.<br />
Efter det andet tempels ødelæggelse i året 70 e.Kr. forsvandt jødernes<br />
præsteskab for altid (rabbinerne var heller ikke dengang præster).<br />
Med kendskab til den imponerende mundtlige tradition er det ikke utænkeligt,<br />
at der blandt udspredte levitfamiliers efterkommere findes enkelte,<br />
der formåede at bevare en, også oprindelig egyptisk, viden om Pagtens<br />
Ark.<br />
136
17. KAPITEL<br />
Nederlaget<br />
Moses trængt afgørende bort<br />
Kun under de to faraoner Tuthmosis III og Amenhotep II - dvs. netop på<br />
Moses' tid - kendes der til særdeles vidtgående organiserede former for<br />
koordination af opstande mellem de indbyrdes så fjerne lande nord og<br />
syd for Egyptens grænser som Kanaan-Syrien og Nubien.<br />
Et så dristigt strategisk projekt vides ikke tidligere iværksat, det<br />
overstiger langt hyksosfolkets tidlige samarbejde med nubierne. Og<br />
næppe nogen anden havde haft motivationen og evnen såvel som nogen<br />
rimelig chance for i Egyptens nabolande at gennemføre en formidling og<br />
storstilet organisation på dette niveau, uden netop Moses.<br />
Den kanaanæiske del af det koordinerede oprør nåede ikke frem i<br />
tide til undsætning af Moses' folk i Egyptens grænsebyer. Dette at de udvandrende<br />
israelitiske grupper derfor fra starten bøjede bort fra en nordlig<br />
flugtrute og gik mere østover, har i de første dage forsinket Amenhotep<br />
II's lynaktion mærkbart, men derefter fik han det indhentet.<br />
Det forårsagede, at Amenhotep også måtte bøje væk fra nordruten<br />
for at forfølge israelitterne på strækningen ud til det Røde Hav, således<br />
at hans tropper måtte bevæge sig frem og tilbage flere gange i stedet for<br />
en mere konstant og direkte aktion mod nord.<br />
En vigtig kilde er Amenhotep II's inskriptioner. Heri berettes om en<br />
episode kort efter, at han allerede i 2. måned efter felttogets start måtte<br />
dreje af for at redde nogle af sine overrumplede tropper i den revolterende<br />
by Ikathi i syrisk-kanaanæisk område; dvs. bag linjerne i et distrikt,<br />
han ellers mente at have besejret. Men igen vandt han.<br />
Med andre ord, Amenhotep II's lynhurtige militære indsats havde<br />
hermed taget brodden af kanaanæernes angreb, inden de var begyndt at<br />
få fodfæste i selve Egypten. Og det synes netop at være dette, der, allerede<br />
inden koalitionen kom rigtig i gang, straks gjorde ende på Moses'<br />
folks forbliven i de pågældende befæstede byer i Nedre Egypten.<br />
Til gengæld opnåede Moses og israelitterne et pusterum under deres<br />
tilflugt til Sinais ørken, imens oprørskoalitionens styrker med den herefter<br />
mindre offensive, men stadig nøje koordinerede indsats i Kanaan - og<br />
Nubien - legede kispus med Amenhotep II's tropper. Disse blev herved<br />
holdt fuldt beskæftiget i 4 måneder eller mere, og derefter måtte de drage<br />
sydpå og tilbringe mindst lige så lang tid ved grænsen til Nubien.<br />
137
Dette samlede tidsrum på otte-ni måneder, hvor Amenhotep II's hær<br />
var blevet fastholdt af kampene i de kanaanæiske områder, svarer præcis<br />
til det for Moses og israelitterne mere fredelige tidsrum, hvor de under<br />
de nye forhold på Sinai organiserede sig i en nomadelignende tilværelse<br />
med periodisk guerillakrigsførelse.<br />
Alene den lange periode, hvor israelitternes lejr befandt sig ved foden<br />
af Sinai-bjerget - hvor Moses opholdt sig i tre omgange af hver 40<br />
dage - varede således fire måneder. Dertil kom yderligere en fase, om<br />
hvilken der nærmere redegøres i Bibelen, nemlig israelitternes næsten<br />
60 dages vandring inden etableringen af denne lejr. Således gennem udvandringens<br />
første seks måneder, nemlig fra påskens fuldmåne ved forårsjævndøgn<br />
cirka 21. marts frem til efterårsjævndøgn 23. september<br />
- og faktisk ydermere en halv måned for at kunne fejre løvhyttefest på<br />
dette sted foran bjerget - var faraos hær særdeles optaget andetsteds: I<br />
stridighederne med Kanaans samarbejdende oprørsstyrker.<br />
Bemærk, at disse helt ens tidsrum synes at vise et forbavsende sammenfald<br />
mellem Moses-beretningen og de egyptiske optegnelser.<br />
Så selv om Moses og israelitterne ikke straks behøvede at frygte forfølgelse,<br />
mens farao var stærkt engageret i Kanaan og Nubien, var de<br />
lukket ude fra Egypten. Det skulle vise sig at blive for altid!<br />
De allieredes modstand opløses - Moses står alene<br />
Israelitterne kunne i exodus' første halve år her på Sinai i fred og ro omstille<br />
sig til ørkenlivet og etablere deres religionskultus sammen med<br />
indførelse af Moses' lovkompleks. I denne fase blev Moses støttet og<br />
rådgivet af Jethro og efterhånden også af en rådgivende gruppe sammensat<br />
fra stammernes ældste medlemmer.<br />
Det berettes i "2. Mosebog" (12,5-7), at Jethro pludselig dukkede op<br />
ved lejren sammen med nogle ledsagere, deriblandt Moses' hustru og to<br />
sønner. Ifølge teksten havde de været "sendt bort" - åbenbart for at blive<br />
gemt i sikkerhed hos Jethro på Sinai, mens krigshandlingerne stod på i<br />
Nedre Egypten. Jethros ankomst til lejren formede sig på en mærkelig<br />
måde, idet han ifølge flere rabbinerskrifter lod skyde pile ind i lejren. Og<br />
et af disse skrifters ("Midras Tanchuma") forklaring til omtalte bibelsted<br />
tyder da på, at lejren var befæstet eller i det mindste skarpt bevogtet:<br />
"...det var ikke sådan, at han (Jethro) kunne komme hen til Moses.<br />
Hvad gjorde han? Han skrev et brev og bandt det på en pil - og<br />
pilen kom frem til Moses. Og Moses læste det, og han gik ud for at<br />
møde sin svigerfar (Jethro)...".<br />
Jethro synes her at have haft bevæbnede midianitter med sig til sin beskyttelse,<br />
men situationen på Sinai har været for farlig for ham - efter<br />
omfattende rådgivning til Moses rejste han bort fra Sinai.<br />
Bibelen meddeler blot, at han "rejste til sit eget land", men rabbiner-<br />
138
ne omtaler yderligere dette som besiddelser han erhvervede i et fredeligere<br />
distrikt, det nuværende Kefar Hittim nær Galilæasøen.<br />
I det sydlige Palæstina, i Lachish (mere omtale i Appendiks 1), er der<br />
fundet en delvis religiøs inskription med Sinai-alfabetet tilføjet hieroglyffer<br />
med bl.a. Amenhotep II's navn. Sinai-alfabetet har således få år<br />
efter dets opfindelse - jf. oldtidsforfatterne hævder, at Moses er opfinderen<br />
- allerede været i brug hos Moses' forbundsfæller i Kanaan.<br />
Men andre af koalitionens deltagere i disse egne nær det akkadiske<br />
(babyloniske) rige brugte stadig babylonisk kileskrift, der fra ældre tid<br />
var "internationalt" kommunikationssprog:<br />
- En særlig begivenhed syntes allerede få år efter starten af udvandringen<br />
at have fremkaldt den afgørende standsning af de koordinerede<br />
oprør. På en stele med optegnelser fra Amenhotep II's felttog i hans år 7<br />
regnet fra hans tiltrædelse som medregent - og dermed cirka fire år efter<br />
starten af udvandringen - angives, at han i Palæstina fik opsnappet en<br />
hemmelig forsendelse.<br />
Budbringeren blev taget til fange, og under hans forklædning blev<br />
der fundet en lille lertavle bundet til hans hals. På tavlen fandtes en inskriberet<br />
meddelelse fra kongen af Naharim (syrisk område helt ned til<br />
syd for Kadesh-fæstningen) bestemt for denne konges allierede.<br />
Koordineringen mellem oprørernes aktioner var herved blevet brudt.<br />
Og den forblev ødelagt ved Amenhotep II's optrævling af sagen med<br />
efterfølgende indsats af hans hær, der blev sendt ud på straffeekspeditioner.<br />
Af Amenhotep II's steler i Theben og Memphis fremgår, at denne farao<br />
under sit næste togt - i hans år 9 - blandt de fanger, han tog fra flere<br />
forskellige folkeslag i hele området Palæstina, Libanon, Syrien og Jordan,<br />
også tog "...3.600 hebræere..." til fange (jf. s. 120).<br />
Dette er en af de ældste kendte omtaler af hebræere i Kanaans totale<br />
område. De egyptiske tropper må derfor have foretaget raids mod israelitternes<br />
(hebræernes) grupper på et mindre beskyttet sted end Kadesh-<br />
Barnea (Petra) i syd.<br />
Bibelen omtaler ikke, hvad der foregik i de 37-38 år mellem de første<br />
og sidste år af udvandringens periode på cirka 40 år. Det pågældende<br />
felttog i Amenhotep II's år 9 var det sidste af hans togter inden for<br />
hans 26 år lange regeringstid. Der var ikke brug for flere aktioner - de allierede<br />
oprørere i Kanaan og Syrien var blevet effektivt slået. Således i<br />
dette Amenhoteps år 9 - og dermed, når hans co-regentskab er inkluderet<br />
i dette tidsrum, var det bare syv år efter udvandringens start, at Moses'<br />
rolle som medvirkende og koordinator i oprøret mod Egypten må anses<br />
for endeligt udspillet.<br />
Herefter var Moses og hans gruppe overladt til deres egen skæbne:<br />
- de kunne ikke vende tilbage til Egypten, deres allierede var slået, og de<br />
139
ejede ikke selv land at bosætte sig i. Israelitterne var fra nu af dømt til en<br />
uvis omflakken - og den skulle blive langvarig...<br />
Fanget i en fælde - af ørkenen og af internt oprør<br />
Status: Allerede under udvandringens første dage havde israelitterflokken<br />
endnu i selve Egypten måttet ændre planer og undlade at marchere<br />
mod nord, hvor filistrene viste sig fjendtlige. Disse var tidligt respekteret<br />
som farlige, bl.a. havde de fra hittitterne et monopol på jern og jernvåben.<br />
Israelitterne beordredes i stedet at nå frem til (Røde) Havet.<br />
Ifølge "2. Mosebog" er der direkte tale om en taktik, der skulle lokke<br />
farao til at forfølge dem: Moses har tydeligt villet vinde tid, så hans<br />
kanaanæiske allierede, der dog ikke omtales i Bibelen, kunne trænge ned<br />
i Egypten, hvor det som nævnt var lettere at slå egypterne. Det mislykkedes,<br />
da farao forfulgte israelitterne klogt nok kun i tre dage og - efter<br />
at have mistet tropper ved overgangen i det Røde Hav - hastede videre.<br />
Farao Amenhotep II kom derved, som hans inskriptioner konkret viser,<br />
kanaanæerne i forkøbet i deres eget land.<br />
Moses proklamerede for israelitterne sin beslutning om at anvende<br />
en taktik, der skulle få farao til at tro, at israelitterne flakkede forvildet<br />
rundt i ørkenen og var et let bytte. Til denne proklamation har der også<br />
været anvendt orakel, hvor Jahweh skulle stå bag. Selve beretningen herom<br />
indledes i "2. Mosebog" (14,1) med:<br />
"...så talte Jahweh til Moses, idet han sagde...".<br />
Videre fremme (14,3) midt i denne teksts koncentrerede fortælleform<br />
optræder en vis ændring i udtryksmåden, der her synes at have været<br />
mundtlig, ikke-tekstagtigt, en form ikke ukendt ved orakler, nemlig:<br />
"...de er forvirret omflakkende i landet. Ørkenen har spærret<br />
dem inde...".<br />
Vel langt mere end nogen forstillede sig - ved disse orakelord allerede<br />
inden for udvandringens første tre dage - kom det til at gå i opfyldelse.<br />
Israelitterne kunne hverken vende tilbage eller gå ind i Kanaan og var regulært<br />
som fanget i en fælde i ørkenen, hvor de nu måtte tilbringe hele<br />
40 år på ørkenvandring. Og den i oraklet omtalte "forvirring" gav sig<br />
gang på gang udslag i disciplinkrise og åbent oprør hos dette folk.<br />
Der var blandt israelitterne en klar opposition, endda forskellige<br />
grupper med navngivne ledere, der havde vendt sig imod Moses og hans<br />
planer. De bestred hans rang og føreskab, og opfordrede til mytteri. De<br />
hidsede hinanden op, så lejren den ene gang efter den anden summede af<br />
utilfredshed, og under denne eksplosive stemning blev endda Ahron og<br />
Miriam revet med. Bl.a. kritiseredes Moses stærkt for sit ægteskab med<br />
en fremmed kvinde.<br />
Allerede kort efter starten, ved den ophidsede situation hvor Moses<br />
slog vand af klippen, kaldte han direkte israelitterne for rebeller. Der var<br />
140
også oprøret ved Guldkalven, og siden hen Ko'rahs, Da'tans og A'birams<br />
oprør - og ekstra bittert: at Ko'rahs oprør endda kom fra Moses' særlige,<br />
betroede gruppe, levitterne. Desuden blokerede israelitterne hans plan<br />
om senere at gå direkte ind i Kanaan fra syd, og under uenigheden ville<br />
de stene Moses (Sigmund Freud anså ham endda for myrdet her).<br />
Moses har haft det utroligt hårdt med den isolerede og ofte genstridige<br />
gruppe. Med alles overlevelse som overordnet hensigt har han måttet<br />
håndhæve magten, og var i samme situation som kaptajnen på et skib.<br />
Men problemet kan blive så politisk, at en leder for at holde magten<br />
(som Henry IV rådgav sin søn i Shakespeares stykke) kan dække sig ved<br />
at mobilisere gruppens kræfter mod andres eller fremmedes angreb - og<br />
kan endda selv ligefrem have arrangeret dette. Da Moses' spioner kom<br />
fra Kannaan og lod deres negative opfattelse brede sig, lod han - "via<br />
Jahweh" - folket straffe. Af Moses' trængsler at dømme eksisterer den<br />
mulighed, at dette var udtryk for den tids "pressecensur" ved i en krigssituation<br />
at undertrykke negative nyheder. Israelitternes forsøg derefter<br />
på trods at indtage Kanaan blev til ydmygende nederlag.<br />
Modsat fremgangsmåden på den tid bandt israelitterne sig ikke til at<br />
adlyde Moses som deres leder, men i stedet adlyde overhøjheds-traktater:<br />
Loven, nemlig pagten med Jahweh, hvilken de var bundet til at følge<br />
- med retningslinjer, der var tilskrevet Jahweh. Hermed havde Moses<br />
færre muligheder for "personligt" at foranstalte repressalier, men ved nu<br />
at få de alvorlige misforhold betragtet som religiøs krænkelse, kunne<br />
dette udløse folkets reaktion til at støtte lovens opretholdelse.<br />
Et kort overblik: Trods en velorganiseret opstand mislykkedes alligevel<br />
det store projekt for Moses med at genopnå sin adkomst til Egyptens<br />
trone. Dette især fordi den nye, handlekraftige farao Amenhotep II<br />
fortsat opererede - støttet af egyptisk præsteskabs massive magt som<br />
Egyptens største kapitalbesidder med uudtømmelige ressourcer, også til<br />
krig. Det har stærkt medvirket til, at denne farao blev nær uovervindelig.<br />
Som tidligere fremlagt, var der ikke kun tale om udvandring, der til<br />
en begyndelse søgtes tilbageholdt af farao, men derefter også lige så meget<br />
en flugt, hvor farao kastede dem ud af landet. Farao har hermed ønsket<br />
at få ryggen fri til hurtigt at kunne foregribe de alvorligt truende kanaanæiske<br />
raids, der var i udbrud.<br />
Efter faraos militære manøvre var det indlysende, at Moses' gruppe<br />
ikke kunne regne med at gå uantastet ind i det kanaanæiske område sydfra<br />
og endnu mindre være i sikkerhed dér på længere sigt. Og på kortere<br />
sigt var problemet den risiko, at israelitterne i så fald bevægede sig, som<br />
nævnt, langs en hovedrute for faraos hær, når denne forfulgte kanaanæiske<br />
styrker i samme sydpalæstinensiske område.<br />
Som også omtalt blev Moses og israelitterne efter ankomsten til Sinai<br />
i begyndelsen ladt i fred takket være de koordinerede oprøreres an-<br />
141
greb på Egypten i nord og syd; det har holdt Amenhotep II og hans hær<br />
fuldt beskæftiget og således afholdt den fra videre forfølgelse af udvandrerne.<br />
Og det var på grund af den egyptiske hærs lynhurtige indsats og<br />
sejrrige tilbageslag af de nordfra kommende kanaanæiske tropper, at<br />
Moses blev afskåret for altid fra sit mål i Egypten. Hvorefter han og israelitterne<br />
befandt sig isolerede på Sinai. Bemærk:<br />
- Ud fra den situation synes det først at være på dette tidspunkt, at<br />
ideen om israelitternes lovede eller "forjættede" land mere konkret formede<br />
sig. Dvs. at Kanaans land først herefter blev til det egentlige mål!<br />
Men så længe Moses ikke helt havde opgivet at genvinde sin position<br />
i Egypten, kan der heller ikke på den baggrund have været udvist<br />
større travlhed med at trænge ind til et nyt land i Kanaan. Dette kunne<br />
være en af årsagerne til første del af den lange venteperiode, hvor man<br />
fra starten gav sig god tid ved opholdet i den beskyttende Sinai-dal.<br />
Igen og igen kaldes israelitterne for "nomader" af nutidens teologer,<br />
skønt folket ifølge alle beretninger kom fra Egyptens byer og landbrugsdistrikter.<br />
At det ikke var et "primitivt ørkennomadefolk" fremgår af:<br />
1) at dette folk havde præster, samt 2) en selvstændig skrift, alfabetet,<br />
som deres beretning blev nedskrevet med, og 3) at deres anfører Moses<br />
som erfaren landsadministrator og hærfører lod foretage folketællinger.<br />
Desuden havde de 4) en organiseret lovgivning, bl.a. landbrugslove<br />
- og 5) da de invaderede Kanaan, slog de sig ned mere som fastboende<br />
bønder end nomader og hyrder: Præcis modsat da hyksosfolket erobrede<br />
Nedre Egypten og aldrig blev et regulært landbrugsfolk.<br />
Ingen af de nævnte forhold kendes hos nomader, men tilhører decideret<br />
bymæssig civilisation. En autoritet som W.F. Albright understreger<br />
i sin opsats i "The Biblical Archaeologist" (vol. 36, 1973, s. 55), at:<br />
"...Den ide, at israelitterne på den tid var et ignorant nomadisk<br />
folk, er nonsens...".<br />
Dog har mange forsket ud fra den opfattelse, at de var nomader. Men det<br />
modsiges af Bibelen (henholdsvis "4. Mosebog" 11,4 og "2. Mosebog"<br />
12,38), hvor israelitterne - nemlig hebræerne samt de mange såkaldte<br />
"proselytter", der på lige fod deltog i udvandringen - alle omtales som:<br />
"...den sammenløbne hob ('asafsuf) hos dem..."<br />
- såvel som de kaldes for:<br />
"...en talrig blandet flok ('ereb rab)...".<br />
Men udtrykket ereb indgår som tidligere nævnt også i Arabien (Araba);<br />
f.eks. har malke ha'ereb i "1. Kongebog" (10,15) betydningen 'kongerne<br />
fra Arabien'. Derfor betød ovenfor citerede 'ereb rab (flertalsform), at<br />
den brogede flok israelitter også kan opfattes som "en samling arabere"<br />
- og her vil der være tale om daværende Arabah/Arabien: netop<br />
strækningen syd for det Døde Hav, dvs. med Petra som strategisk center<br />
(se kap. 11), hvor israelitterne opholdt sig i længere tid.<br />
142
Alt dette stemmer med Manethos oplysninger om den meget brogede<br />
flok, hvori befandt sig mange personer af høj stand eller rang, og som<br />
i Egypten først var blevet gennet til stenbruddene som spedalske, dvs.<br />
det omtalte påskud for at bringe dem af vejen som politiske fanger.<br />
Blandt de udvandrende israelitter har flertallet næppe været trænede<br />
krigere eller haft nogen synderlig erfaring med at leve i ørkenen - og heller<br />
ikke senere. Som nævnt, ikke engang efter 40 år i ørkenen var de nogensinde<br />
dét, der forstås ved nomadefolk.<br />
Denne uhomogene flok, der har lignet en blanding af improviseret<br />
oprørsstyrke og omvandrende flygtningelejr, kunne ikke på længere sigt<br />
forblive i sikkerhed på Sinai - hvorefter hele denne store gruppe først<br />
ikke havde noget reelt sted at drage hen!<br />
Da Moses og israelitterne herefter var i defensiven og endda temmelig<br />
sårbare i tilfælde af angreb fra egyptiske hærafdelinger, var der i deres<br />
situation netop ikke meget andet valg end at lade ørkenen beskytte<br />
sig og foreløbig - forblive derude...<br />
De historisk kendte betingelser<br />
Efter israelitternes næsten fire måneders ophold ved selve Sinai-bjerget<br />
var der stadig ingen mulighed for hverken tilbagevenden til Egypten,<br />
indtrængen i Kanaan eller forbliven på stedet. Deres ophold og færden<br />
blev ganske vist efterhånden ekstremt forlænget til "40 år i ørkenen" -<br />
men det blev et andet sted end her (jf. kap. 11).<br />
Allerede under udvandringens første år - og med udgangspunkt i en talemåde,<br />
der ses anvendt af bl.a. nomaden Abraham, beskrev Moses sig<br />
selv i "2. Mosebog" (18,3) måske med en forudanelse om, at hans situation<br />
- bl.a. med langvarige ophold i baselejre i ørkenen - blev uafvendelig:<br />
"...En fastboende udlænding er jeg i et fremmed land...".<br />
Ved oprørets og udvandringens start havde Moses nået en høj alder, men<br />
var atter engang parat til at overtage magten i Egypten. Et ikke ukendt<br />
fænomen i historien: At eksilerede konger og ledere, uanset hvor høj deres<br />
alder var, fortsat holdt sig parat til at vende tilbage til deres lands trone,<br />
som de fra barnsben har været opdraget til at skulle overtage som deres<br />
livs vigtigste målsætning.<br />
Dog, Moses' projekt for (gen)erobring af tronen, ved oprør støttet af<br />
allierede kræfter fra udlandet, fremstår hverken som urealistisk eller<br />
uden for rækkevidde.<br />
Moses' gruppe har, som tidligere påpeget, højst bestået af 6.000<br />
mand, måske færre. Og langt færre af disse har været kampduelige af alder,<br />
erfaring og fysisk konstitution. Men f.eks. den spanske conquistador,<br />
eventyreren Cortez, tog i 1519 det mexicanske kæmperige fra aztekerne<br />
med kun 400 mand. Og i 1532 tog Pizzaro med kun 187 mand det<br />
store Inkarige, det yderst smalle Peru med dets 80.000 krigere. Dog hav-<br />
143
de erobrergrupperne avancerede våben.<br />
Jf. at efter 2. verdenskrig udbredtes en kommunistisk aktionsdoktrin,<br />
der var realistisk i praksis (bl.a. overrumplingen af Tjekkoslovakiets regering<br />
i 1949): At kun ti procent af et lands indbyggere behøves som tilhængere<br />
til at erobre magten, hvis en revolution skulle lykkes.<br />
Lidt over 300 år før udvandringen havde hyksosfolket med netop en<br />
ikke-betydelig rytterhær (her i 1700-tallet f.Kr. var hest og stridsvogn<br />
meget avanceret og ikke indtil da i brug hos egypterne selv) rendt en stor<br />
del af landet over ende fra deres nye baser, de befæstede byer i Nedre<br />
Egypten. Herfra undertryktes resten af landet.<br />
Ligeledes da (kalif) Omar med sin islamiske hær erobrede Egypten<br />
fra det byzantisk-romerske rige i 639 e.Kr., benyttede han ikke mere end<br />
5.000 mand - mest arabiske ryttere - til at erobre det langstrakte land;<br />
dog lettede det, at grupper i befolkningen ikke var dem fjendtligt stemt.<br />
I 1798 overvandt Napoleon med sin franske hær (dog af betydelig<br />
størrelse, fordi den skulle videre og erobre Indien fra englænderne) de<br />
semi-tyrkiske tropper, der i århundreder havde haft herredømmet i Egypten.<br />
Og Napoleon indtog da hele Egypten på kun tre uger.<br />
Allerede i oldtiden var problemet, at en egyptisk hær ikke let kunne<br />
opretholde et forsvar. Det beroede bl.a. på Egyptens specielle topografi,<br />
det uendeligt langstrakte land med dets byer og templer og tillige de fleste<br />
beboede og dyrkede områder på den snævre strækning langs Nilen.<br />
Derfor var Egypten inden for sine grænser både sårbar og svær at forsvare,<br />
fordi en indtrængende mindre og mobil hærs formåen ofte kunne<br />
opveje en langt større forsvarshær. Denne vil ikke kunne bruge sin fulde<br />
styrke, når de fleste aktioner med opmarch og operation nødvendigvis<br />
ofte foregik inden for Nil-flodbreddernes smalle syd-nord-gående areal.<br />
En sammenfatning af alt dette viser, at Moses i realiteten havde opfyldt,<br />
hvad der krævedes for at kunne opnå at blive Egyptens erobrer.<br />
Han havde både skaffet sig en basis i nord og støtte fra de hurtige kanaanæiske<br />
hære med deres store rytteri og stridsvogne samt havde aktiveret<br />
forskellige oprør til at skabe uro på strategiske steder.<br />
Hvorfor gik det så galt?<br />
Det var et yderst gennemtænkt træk af Moses at rejse fremmedarbejdere<br />
til oprør. En del af dem kunne formentlig være motiveret ved at være<br />
undertrykte og utilfredse. Desuden måtte de bedre end nogen anden part<br />
under et opgør kunne samarbejde med deres beslægtede folk, de kanaanæiske<br />
kongers tropper, som skulle angribe Egypten nordfra.<br />
Og til forskel fra en fremmed erobrer stod Moses næppe helt uden<br />
tilhængere i landet samt var fra fødslen en tronkandidat - kongeblod kan<br />
give adgang til tronen, men også til fortsat at beholde den. Dertil omtaler<br />
både Bibelen og rabbinerskrifterne Moses' mægtige anseelse hos fa-<br />
144
aos ansatte og hos folket; dvs. støtte trods mange års fravær.<br />
Yderligere havde han formået at få de ofte meget forskelligartede angribere<br />
koordineret i en genial strategi, hvad det i stor skala aldrig var<br />
lykkedes for nogen før eller siden i den tids historie. Chancerne har da<br />
været yderst lovende. (Jf. bind 5's kap. 4 og 5 om Moses som strateg).<br />
For forsvaret af Egypten gjaldt det om, på grund af de omtalte geografiske<br />
omstændigheder, hurtigst muligt at rykke frem og udkæmpe<br />
slagene uden for landets grænser. Det var derfor, at både Amenhotep II<br />
- og i sin tid Tuthmosis III - måtte foretage en så ekstraordinært hurtig<br />
indsats med at få hæren til hurtigt udfald over grænsen, når de større<br />
fjendtligheder truede udefra. Og netop dét indså erobreren Napoleon, da<br />
han i 1799 ved lynhurtigt at drage ud af Egypten - og ad samme rute som<br />
faraonerne - kom en tyrkisk hær på vej fra Libanon i forkøbet.<br />
Moses befandt sig herefter - med hele den store og langsomt bevægelige<br />
folkeflok langt ude i ørkenen - i den isolerede position. Som regulær<br />
fange af en desperat situation, afskåret fra samtlige allierede, måtte<br />
det med chokerende alvor have stået ham klart, at der nu og for altid<br />
ikke mere var nogen vej tilbage!<br />
Herefter måtte han af al kraft og erfaring opbygge et nyt samfund af<br />
den brogede flygtningeskare - og under dette ekstraordinære og langvarige<br />
eksil påtage sig at etablere en national bevidstgørelse hos denne<br />
gruppe af statsløse, som endnu ikke hørte til i noget land.<br />
Årsagen til at Moses' betydelige og velplanlagte indsats med alle<br />
gode chancer og fordele alligevel slog fejl til sidst, er stadig uigennemskuelig<br />
- også fordi der tilsyneladende yderligere var uforklarlige svigt<br />
eller endog forræderi med i spillet hos enkelte forbundsfæller.<br />
Igennem hele 2000 år skulle ingen hedde Moses<br />
I oldtiden søgtes ikke kun rationel forklaring - idet der for efterkommerne<br />
af en af de største israelitiske stammer, jøderne, i deres senere religionsopfattelse<br />
ikke kunne være tvivl om, at det var et resultat af Guds<br />
hensigt. Mens det for de gamle egyptere klart har skyldtes den stærke<br />
forbandelse, der var kastet på Moses ved hans skinhenrettelse. Denne tilstand<br />
vil under alle omstændigheder kunne have forvoldt ham en prestigemæssig<br />
skade, der i sig selv alene ville være tilstrækkelig til, at engagementet<br />
hos hans støtter kunne svigte i afgørende situationer. Magi var<br />
tidligt benyttet som en magtfaktor - ofte som skræmmemiddel - men er<br />
stort set ubehandlet af historikerne.<br />
Egypterne havde, ud over at indsætte store hærstyrker, i betydelig<br />
grad mobiliseret deres præstelige troldmænds magiske kræfter til at forstærke<br />
den storstilede forbandelse over hovedfjenden Moses og alle, der<br />
hjalp ham. Den kendsgerning, at mange dengang troede på magi, var<br />
nok til at give en person udsat for magi den nævnte uheldige prestige i<br />
145
andres og i egne øjne, hvorved virkningen heraf blev selvbekræftende.<br />
En yderligere forstærkende faktor kunne være den i videnskaben så<br />
velkendte "Rosenthal-effekt", observeret på talrige laboratoriers forsøgsdyr,<br />
der hhv. helbredes eller bliver syge, alt efter om personalet blot<br />
handler ud fra selv den indstilling, at dyrene har modtaget helbredende<br />
eller sygdomsfremkaldende præparater - dvs. en indgribende "overført"<br />
påvirkning. Og de egyptiske magikeres forbandelse kan betegnes som en<br />
art negativt tankegods af skadelige forestillinger, for at lade modtageren<br />
nedbryde sig selv indefra. Ifølge traditionen kunne det gives en virkning<br />
ubegrænset af afstand og tid.<br />
Kunne en egypter fra den tid med sin tro på egyptisk magi have anskuet<br />
dette historisk, kunne han ikke usandsynligt have bedømt, at hos<br />
det folk, som blev Moses' hjælpere, blev her grundlagt et problem, der<br />
godt kunne strække sig langvarigt, uafhængigt af sted og epoke.<br />
Moses havde oprindeligt lovet israelitterne eget land i frihed. Det<br />
største udbytte for dem blev imidlertid den religion og de love, han gav<br />
dem. Han nåede ikke sine andre mål, hverken at få Egyptens trone eller<br />
at give israelitterne land.<br />
Moses' liv blev en kæde af tyngde og problemer; og hjælperne, israelitterne<br />
og deres efterkommere (jøderne), kunne ifølge den gamle opfattelse<br />
anses for at være underkastet forbandelse på grund af Moses.<br />
Dette perspektiv kan endda have bidraget til, at endnu i 2.000 år efter<br />
hans tid opkaldte ingen israelit eller jøde sine børn med navnet 'Moses'.<br />
Problemerne hos dem, der hjalp Moses, dvs. israelitterne - og på den<br />
anden side dette, at Moses gjorde israelitternes ønske om Kanaans jord<br />
ekstra holdbart ved at proklamere, at det var deres jord, givet dem af Jahweh<br />
- synes at have lagt grunden til en fremtid med megen ufred.<br />
Især når tilmed andre historiske folk i Mellemøsten i cirka samme<br />
historiske periode også "fik" lande - undertiden overlappende hinanden<br />
- tildelt af deres guder(!). Proklamation af en guds sanktion af territoriale<br />
krav var dengang almindeligvis gjort for at skabe respekt, især også<br />
i egne rækker, for de påståede rettigheder, der blev gjort krav på.<br />
Ideen om "Guds udvalgte folk" og om "det forjættede land, med en<br />
territorial pagt mellem (én) Gud og ét folk, israelitterne" har en yderligere<br />
baggrund således åben for udforskning. Blandt senere fortolkninger er<br />
blevet foreslået, at dette gamle udsagn også, eller i stedet, kan forstås i<br />
overført betydning - som en åndelig pagt mellem Gud og mennesker...<br />
Var de 40 års ørkenvandring realistisk?<br />
Den egyptisk-græske historiker Manetho, 280 f.Kr., daterede helt korrekt<br />
israelitternes udvandring til at være sket under farao Amenhotep II,<br />
kendt fra inskriptionerne som "den hårde farao". Det indtryk genkendes<br />
i Bibelen. Det er bemærkelsesværdigt, at Manetho fremlagde et egyptisk<br />
146
materiale, hvor begivenhederne ses fra Egyptens side: Moses omtales<br />
som ekstremist og fjende, og hans rebelske hjælpere som udskud. Dvs.<br />
næppe afskrifter fra jødiske tekster, men funderes i uafhængige, genuine<br />
informationer - fra egyptiske tempelarkiver som farao Ptolemæus lod<br />
tvangsinddrive.<br />
Dog har forskere i senere tider tvivlet på beretningen om Moses' og<br />
israelitternes årelange ophold i ørkenen. Men i moderne tid kendes et<br />
lignende eksempel: i Kina, da Mao Tze Dong og hans regeringsfjendtlige<br />
tropper og deres tilhørende grupper af familier gennemførte fra 1934-<br />
1935 den såkaldte "lange march", som strakte sig reelt over 15 år i alt, til<br />
denne leder i 1949 havde erobret sidste rest af "det lovede land". De første<br />
år med flugt ud i ødemarken - hvor han kunne samle tropper og reorganisere<br />
dem - er i princippet også tilsvarende som hos Moses.<br />
Det var en af Moses' største bedrifter, at han på trods af de mange<br />
umulige, hårde omstændigheder fik vendt situationen til et så konstruktivt<br />
resultat. Flere principper i hans lovgivning anvendes stadig 3.400 år<br />
efter i store dele af verden.<br />
Flere kanaanæiske og syriske småkonger havde nødvendigvis haft<br />
traktater med forskellige indbyrdes aftaler, længe inden Moses - som foran<br />
beskrevet - forenede dem i en ikke før set storstilet koalition mod<br />
egyptisk overherredømme: En koalition, der havde vist sig stærkt funktionsdygtig<br />
bl.a. i kampen mod Tuthmosis III i Megiddo og Kadesh.<br />
Efter erfaringen med det store forbund, ses denne ide genoplivet<br />
blandt enkelte grupper af de små bystater. Fra historien vides, at disse<br />
igen blev underlagt Egypten, men Egypten svigtede sin beskytterrolle, så<br />
de selv måtte søge at standse fremmedes invasioner. Herunder netop israelitternes<br />
indtrængen anført af Moses' efterfølger Joshua.<br />
Forinden, til sin realiserede sammenslutning eller federation af de 12<br />
israelitiske hovedklaner, havde Moses opnået betydelig erfaring - mere<br />
end nogen anden - til at kunne lovgive for denne nye nation Israel. Her<br />
kan Moses' forordninger for sit folks forbund således i flere tilfælde ses<br />
som en videre udbygning af enklere former, der ikke var ukendte blandt<br />
bystater såvel som halvnomadesamfund i Syrien og Kanaan, og allerede<br />
anvendt dér gennem århundreder.<br />
Selve antallet af 12 israelitiske stammer, hvilket senere bl.a. via Josefus<br />
kendes sat i forbindelse med zodiakens 12 stjernebilleder, er ikke<br />
spekulativt funderet. For grundlæggende var systemet, som tidligere anført,<br />
tilknyttet årets 12 måneder, hvor disse stammer efter tur med en måned<br />
hver om året afmønstrede fra flere af føderationens fælles administrative,<br />
militære og religiøse pligter.<br />
Men til trods for senere stridigheder blandt landets forskellige folkeslag<br />
- såsom kanaanæere, filistre, hittitter, fønikier, syrere etc. samt israelitter<br />
inklusive de sidstnævntes optagelse af fremmede (proselytter) -<br />
147
var der ud fra Bibelens beretning dog tale om et undertiden dog tåleligt<br />
fungerende multietnisk samfund. Dette var, og er, normaltilstand i<br />
Mellemøsten (mens det i en delvis lignende situation i nutidens Israel er<br />
et længe uløst problem).<br />
Moses havde oprindelig haft sine egne formål med aktionen - og israelitterne<br />
havde haft deres.<br />
Den utvivlsomt store skuffelse for Moses ved efter starten at måtte<br />
opgive sit oprindelige forehavende - og derefter håbløsheden ved isolationen<br />
i ørkenen og frafaldet af støtte fra de koordinerede oprørere, foruden<br />
de udmarvende problemer med ulmende oprør hos utilfredse grupper<br />
inden for lejren, samt angrebene udefra af krigeriske nomadestammer<br />
- afløstes nu af hans ansvarsbevidste hensigt: At fremme dette folks<br />
overlevelsesevne.<br />
For Moses havde sat dette i israelitterne: at leve som frie - som et<br />
selvstændigt folk - og nu yderligere med sigte på at få eget land. Der<br />
skulle vise sig at gå flere hundrede år, før de fik egen konge. Men grundlæggende<br />
havde Moses ikke alene givet dem håb, men også et mål.<br />
RESUMÉ · Farao Amenhotep II's inskriptioner om sine hærtogter synes i tid og<br />
sted at passe med de bibelske og rabbinske kilders beretninger om Moses'<br />
og israelitternes færden under begyndelsen af exodus.<br />
· Flere oplysninger om episoder i israelitterlejren viser tegn på, at<br />
Moses og hans folkegruppe både sad fast i ørkenen og var svækket af interne<br />
oprørsforsøg.<br />
· Trods store fordele i starten blev nederlaget ved ikke at nå de oprindelige<br />
mål efterhånden en realitet. Men Moses formåede at vende den<br />
store modgang til på længere sigt en række fordelagtige forhold for folket.<br />
Sinai<br />
Bjerget<br />
skærmer<br />
en stor<br />
slette og<br />
fåreflokkene..
3. DEL
Egyptens guvernører og byfyrster i Kanaan skrev disse kileskrift-breve til farao (i bl.a.<br />
Amarna) om at få militær hjælp mod invaderende apru/hebræere.
18. KAPITEL<br />
Og byens mur skal falde sammen –<br />
Hvor gammel blev Moses?<br />
Status: Da Moses søgte at tilbageerobre sin kandidatur til Egyptens trone,<br />
forsøgte han først med skræmmeaktion - "Egyptens ti plager" - men<br />
den nye farao gav sig næsten ikke. Moses allierede sig med især hebræiske<br />
fremmedarbejdere, og med kanaanæiske tropper udefra. Farao besejrede<br />
straks kanaanæerne, hvorefter Moses og hebræerne/israelitterne<br />
undslap til Sinai. Efter nogle års kløgtigt spil imod farao isoleredes de i<br />
ørkenen - desperate og oprørske - og satsede på et nyt land.<br />
Og senere, i exodus' afsluttende fase: Efter cirka 40 års ørkenvandring<br />
trak Moses sig tilbage fra lederskabet, inden israelitterne påbegyndte<br />
invasionen i Kanaan, ifølge "5. Mosebog" (31,2).<br />
Det fremgår af Bibelen, at Moses døde på bjerget Nebo øst for Jordanfloden,<br />
og at Joshua begravede ham i dalen ved dette bjerg over for<br />
Bet-Peor. Men det anføres samtidig, at ingen kender Moses' grav. Dens<br />
konkrete lokalitet er et mysterium.<br />
Ved sin afsked med folket udtalte Moses, at han var 120 år gammel.<br />
Dette kunne enten være en talemåde for den status at være særlig gammel.<br />
Men det kunne også tydes som at være bogstaveligt sandt. På den<br />
tid da udvandringen satte i gang, oplyser Josefus, at Moses var "i sit 80.<br />
år" - dvs. 79 år gammel. Og hvis angivelsen af Moses' endelige livslængde<br />
på 120 år tages bogstaveligt, er den ikke nogen biologisk umulighed.<br />
En alder på over 100 år var bestemt ikke usædvanlig.<br />
Moses' medarbejder, hans såkaldte "bror" Ahron, døde ifølge "4.<br />
Mosebog" 123 år gammel, åbenbart seks måneder før Moses. Og i "5.<br />
Mosebog" (34,7) oplyses om Moses som cirka 120-årig, at:<br />
"...hans øje var ikke svækket, hans livskraft ikke svundet...".<br />
Også i nutiden kendes i flere lande til livskraftige personer med en alder<br />
langt over 100 år - især i Kaukasus og Brasilien. Biologisk er dette ikke<br />
umuligt, selv om mennesket biologisk er et af de få pattedyr, der ikke lever<br />
seks gange så længe som sin fulde "udvokse-periode", hvilken er cirka<br />
25 år for mennesket.<br />
Det er veldokumenteret, at den danske astronom Tycho Brahes husholderske<br />
Live Larsdatter var 124 år, da hun døde i 1693. Ifølge "Guiness'<br />
Book of Records" fyldte Jeanne Calment i Arles i Frankrig 122 år,<br />
21. februar 1997 og registreredes til sin død 5 mdr. senere som verdens<br />
151
ældste nulevende person. Men alene at en så høj alder er mulig, er ikke<br />
bevis for, at Moses nåede at blive så gammel.<br />
Uklarheden om Moses' alder ved sin død udnyttedes senere af bibelredaktører<br />
til at formalisere årsantallet for at kunne lægge begivenhederne<br />
ind i 40-års cykler: hvor Moses gik i eksil som 40-årig, anførte udvandringen<br />
som 80-årig og døde som 120-årig.<br />
For at passe i dette cyklusmønster synes udtrykket "Moses' 120. år"<br />
- dvs. 119 år, nemlig ovennævnte 79 år plus 40 år under udvandringen -<br />
næsten umærkeligt ændret til at omtale ham som direkte 120 år gammel.<br />
Da alle tal i Bibelen staves ud som talord og aldrig angives med cifre,<br />
kunne den ændring netop være foregået ved, at en i sammenhængen mindre<br />
iøjnefaldende hebraisk præposition "be" foran talordet 120 som ordenstal<br />
("det 120. år") er gledet ud.<br />
Til denne mindre kendte mulighed synes en yderligere grund til at<br />
have ladet "119 år" formalisere til 120 år at være en tilpasning til et udsagn<br />
i "1. Mosebog" (6,3), at:<br />
"...120 år er det blevet givet mennesket at leve...".<br />
En principielt lignende talemåde findes i litteraturen fra det gamle<br />
Egypten 1900 f.Kr., hvor det med et kendt egyptisk mundheld lød:<br />
"...110 år er alderen for en vïs mand...".<br />
Og ifølge Bibelen opnåede den vise Josef netop i Egypten, som faraos<br />
vise rådgiver, at blive 110 år gammel; ligesom senere hen i øvrigt også<br />
Joshua blev 110 år. Denne egyptiske talemåde synes da at betragtes som<br />
hædrende for en ældre person mere end at være præcist tal for den høje<br />
alder. Således kunne der oven på dette demonstreres, at Moses var den<br />
viseste af alle og derfor levede ti år længere end "blot" en vïs mand.<br />
I værket "Historiae Augustae" fra 300 e.Kr. har Trebillius Pollio, forfatteren<br />
til afsnittet "Divius Claudius" (25,2,4-5) - efter at beklage den<br />
korte regeringstid, der var kejser M. Aurelius Claudius Augustus' skæbne<br />
(268-270 e.Kr.) - påpeget kontrasten til Moses:<br />
"...De lærdeste astrologer har angivet, at 120 år er det blevet givet<br />
mennesket at leve, og at ingen er blevet lovet mere. Men de tilføjer,<br />
at alene Moses - Guds ven, som han bliver kaldt i jødernes bøger<br />
- levede 125(!) år. Da han beklagede sig over, 'at han døde så<br />
ung', siges det, at svaret, 'ingen skulle kunne leve længere', blev givet<br />
ham af en ukendt gud...".<br />
Udtrykket "en ukendt gud" synes at have relation til, at jødernes gud ikke<br />
måtte afbildes og gudens navn helst ikke udtales.<br />
I Bibelen fremtræder teksten med Moses' 120 år noget sammentrængt,<br />
så det ved nøjere læsning viser sig ikke at fremgå direkte, om<br />
Moses døde med det samme efter at have trukket sig tilbage. Et rabbinerskrift,<br />
en Midrash med titlen "Petiret Mosheh", 'Moses' død', beretter<br />
endda "om Moses' uvillighed til at dø". Men om hvorvidt "120 år"<br />
152
også var en talemåde, må belyses ved, at udtrykket i "5. Mosebog"<br />
(31,2):<br />
"...i dag er jeg (Moses) 120 år..."<br />
- også er anvendt forinden, men i en anden kontekst, nemlig om starten<br />
på invasionen i Kanaan, til hvilket (9,1) der berettes:<br />
"...hør Israel, du går i dag over Jordan...".<br />
Derfor kan "i dag/nu" ikke være Moses' fødselsdag, der var i starten af<br />
februar (adar). Joshua og folket sørgede i 30 dage efter Moses' død, og<br />
invasionen foregik derefter i påsken i marts-april.<br />
Alligevel læres i nogle af nutidens rabbinerskoler (flere steder i Østeuropa),<br />
at hebraisk hayom, 'i dag', 'nu' bogstaveligt betyder, at Moses<br />
døde på sin 120-års fødselsdag. Dog, en rabbinerskrifttradition fra senere<br />
tider, Aggada-teksterne, har sat hans dødsdag til den 7. dags eftermiddag<br />
i månemåneden adar. Mens det var 1. adar ifølge Josefus.<br />
Efter senere opfattelse kunne en stor og hellig mands liv være lagt<br />
efter en harmoni, symmetrisk på enhver måde. Den ide vil ligge bag, at<br />
Moses' liv blev, som før nævnt, inddelt i de bestemte cyklusser, 3<br />
gange 40 år f.eks. ("parallelt" med de 3 gange à 40 dage han var på Sinaibjerget)<br />
- hvorfor i enkelte af rabbinerskrifterne ligeledes hans dødsdag<br />
blev lagt hen på hans fødselsdato.<br />
Men ifølge enkelte rabbinerskrifter synes der forløbet nogle år efter<br />
Moses' død, inden invasionen begyndte. Joshua var for længst valgt til at<br />
være leder efter Moses' død. Derfor foreligger den mulighed, at udtrykket<br />
"Moses' 120. år" oprindelig kunne have tjent som en veritabel tidsangivelse<br />
for invasionen, dvs. en tidsregningsform.<br />
Eventuelt kan Moses have fundet sin død på Nebo-bjerget ved en tidligere<br />
lejlighed, og israelitterflokken kan under de 40 års vandringer have<br />
passeret dette bjerg adskillige gange. I selve bibelteksten om hans død ses<br />
der ikke nogen indikation (som det ellers senere ofte blev fortolket), om<br />
at hans død skete på dette tidspunkt - dvs. lige før han havde fuldført at<br />
lede folket det allersidste trin frem til Kanaan - og at det derfor skulle<br />
være et udtryk for "straf", at han ikke nåede at opleve invasionen.<br />
En eventuel afstand i tid mellem hans død og invasionen synes da<br />
fortrængt ved naturlig sammentrækning af teksten. I så fald kunne Moses'<br />
mumie (ligesom i tidligere omtalte tilfælde med den for længst afdøde<br />
Josef) være transporteret af israelitterne, indtil de begravede ham<br />
nær deres genialt strategiske og beskyttede invasionsbase: Nebobjerget<br />
(802 m) med et enormt udsyn ind i Israel (fra Nebo ses Jeriko som den<br />
første store by, endda detaljeret). - "5. Mosebog" (34,6) lyder:<br />
"...og han (Joshua) begravede ham i dalen i Mo'abs land over for<br />
Bet-Pe'or (Nebo), og ingen kender hans grav den dag i dag...".<br />
Den tyske teologiske forsker Martin Noth mener, at denne bibeltekst om<br />
lokaliteten af Moses' begravelse overhovedet er det eneste konkrete (og<br />
153
endda ikke særlig konkrete), der oplyses om denne efter mange forskeres<br />
opfattelse meget mytiske skikkelse.<br />
At "ingen kender hans grav" er ejendommeligt, når gravtraditioner<br />
spillede en så stor rolle i hele Mellemøsten, og efter opfattelsen i de gamle<br />
kulturer var det en grusom skæbne ikke at blive givet en ordentlig begravelse.<br />
Ifølge traditionen eksisterer endda Jethros grav i Kefar Hittim,<br />
hvor han stadig helligholdes af især druziske og islamiske pilgrimme<br />
hvert år på den 23. april.<br />
Men hos Moses findes der ingen steder tale om nogen form for gravkult,<br />
og det kan have været hans hensigt netop at undgå en sådan. Dette<br />
har i så fald været et enestående usædvanligt træk - der også kan give næring<br />
til den opfattelse, at han og hans flok under de 40 års "ørkenvandring"<br />
i Mellemøsten nåede vidt omkring bl.a. i Irak og Persien og helt<br />
til Kashmir, hvor han ifølge den lokale tradition er begravet (jf. kap. 4).<br />
Mysteriet kan være skabt for at beskytte Moses’ særlige gravgods.<br />
Den gennem rabbi Abrabanel overleverede information angiver tiden<br />
for Moses' fødsel som "...tre år efter den store konjunktion i Fiskenes<br />
stjerner...". Her kan fødselsåret bestemmes astronomisk til 1534<br />
f.Kr. Ud fra Moses' 79 år ved starten på udvandringen kan årstallet for<br />
denne start fastsættes (1534 minus 79) til 1455 f.Kr.<br />
Efter de 40 års ørkenvandring kan året for israelitternes invasion<br />
fastsættes (1455 minus 40) til 1415 f.Kr. Invasionens datering er ikke afhængig<br />
af året for Moses' død, men bestyrkes også ved hjælp af andre<br />
dateringer, bl.a. ved astronomi (se det følgende kapitel).<br />
Slaget om Jeriko - endeligt dateret?<br />
Da Joshua efterfulgte Moses ved dennes død og bl.a. erobrede Jeriko,<br />
ødelagde han denne by særdeles grundigt. I tidens tradition synes byens<br />
destruktion ved opbrænding også foretaget som et offer. Sandsynligvis<br />
for at byen ikke igen skulle tjene egypterkongerne som fremskudt bastion,<br />
udstedte Joshua effektivt forbud mod bosættelse - og kastede sin<br />
forbandelse over alle, der fremtidigt ville bygge her.<br />
Først på Kong Davids tid næsten 400 senere omtales, at folk atter har<br />
slået sig ned igen på stedet ("2. Samuels Bog" 10,5); og på kong Akabs<br />
tid - 500 år efter Joshuas forbandelse - lagde Hiel, der kom fra Bethel,<br />
fundament til byporten (og prøvede at ophæve forbandelsen).<br />
Således bør emner af en karakter ligesom Joshuas forbandelse tages<br />
alvorligt af forskningen, netop fordi de daværende folk gjorde det. Joshua<br />
var oplært og instrueret af Moses; og ikke alene ved hans fremmedartede<br />
ritualer foran Jeriko før murenes omstyrtning (se tidl., i kap.<br />
12), men også i samtidens kontekst og af antikkens forfattere ansås han<br />
for at være kraftfuld bag forskellig magisk udfoldelse. Bibelens Joshuaberetning<br />
er et godt eksempel på, hvilken effekt man tidligere tillagde<br />
154
magisk krigsførelse, idet det hedder, at Joshua blot ved konstant at pege<br />
mod fjenderne med et særligt spyd kunne tvinge dem til nederlag - næsten<br />
på linje med ideerne (i kap. 3) omkring Tuthmosis III's magiske<br />
krigskølle.<br />
Forbandelsen mod at bygge i Jeriko har været betragtet som så stærk<br />
- netop fordi man troede på den - at Hiel senere har måttet modgå den<br />
meget kraftigt ("1. Kongebog" 16,34). Til at ophæve denne forbandelse<br />
har Hiel ment at måtte opfylde den! Han har da anvendt semitisk skik<br />
med ofring af børn. Hans førstefødte og hans yngste søn blev rituelt ofret<br />
og lagt under hhv. fundamentet og porten. Indtil da havde det været<br />
vanskeligt at få udviklingen i gang igen i Jeriko, skønt den havde en så<br />
vigtig placering.<br />
<strong>Ove</strong>rensstemmende hermed er det nu påvist gennem udgravninger af<br />
Jeriko, at i en periode på flere hundrede år efter ødelæggelsen var der<br />
netop heller ingen, der byggede og levede i denne udbrændte bys tomter.<br />
Følges derimod en datering ud fra den teori, at Moses og Joshua levede<br />
i en flere hundrede år senere periode end en tidlig tidsregning (som i bogen),<br />
ville der ikke have været nogen Jeriko-by at indtage, da Joshua ankom,<br />
men alene en øde ruinhøj.<br />
Dette udelukker, at Joshuas erobring af Jeriko foregik på Ramses II's<br />
tid, hvilket hidtil har været den mest udbredte tidsmodel for Moses-tiden.<br />
Jeriko er en af Jordens ældste endnu eksisterende byer - næsten<br />
9.000 år gammel - og har været omstyrtet flere gange. Det var den såkaldte<br />
Jeriko-by nr. 4, som Joshua lagde øde.<br />
Joshua lod byen brænde totalt ned. Og den sammenstyrtede Jerikoby<br />
nr. 4 viser sig netop at være dækket af et udbrændt lag med ti gange<br />
så mange rester af især grene og trærødder end nødvendigt for husenes<br />
konstruktion, hvilket trærødder i øvrigt var uegnede til. De vældige<br />
mængder af træ var placeret som brænde på alle hensigtsmæssige steder<br />
og viser, at det var en af den tids så velkendte holocaust, en tilrettelagt<br />
offer-afbrænding!<br />
Efter de cirka 40 år i ørkenen havde israelitterne næsten intet metal,<br />
så Joshua beordrede inden afbrændingen, at byen først skulle ribbes for<br />
alt, hvad der var af metalgenstande ("Joshua" 6,19 og 6,24). Helt samstemmende<br />
viser udgravningen sig blandt de afbrændte rester af Jerikoby<br />
nr. 4 at være totalt blottet for metalfund - i modsætning til de øvrige<br />
arkæologiske lag af byen før og efter.<br />
I laget fra byens ødelæggelse har den engelske arkæolog John Garstang<br />
fundet segl med Amenhotep III's navn, dvs. fra cirka 1400 f.Kr. Efter<br />
flere års udgravning af Jeriko i 1930rne kom han til det resultat, at invasionsåret<br />
og ødelæggelsen af byen havde fundet sted omkring år 1400<br />
f.Kr. - jf. John & J.B.E. Garstang's "The Story of Jericho" (London 1940).<br />
Dette blev senere anfægtet af andre arkæologer - især af hans landsmand<br />
155
Kathleen M. Kenyon, skønt hendes udgravning (fra 1950erne), som hun<br />
bedømte ud fra, var på et langt mere begrænset areal. Men hun anerkendte<br />
dog, at bymuren var sammenstyrtet og selve byen voldsomt destrueret<br />
ved brand.<br />
Arkæologiske fund i Jeriko genkendes i Bibelen<br />
Bedre, nyere dateringsmetoder er siden anvendt og bestyrkede igen Garstangs<br />
resultat: Især den engelske arkæolog John J. Bimsons "Redating<br />
the Exodus and the Conquest" (2nd ed., Sheffield 1981). Hans forskning<br />
ud fra en vidt omfattende keramisk datering viser at samstemme nøjagtigt<br />
med det astronomisk daterede invasionsår - 1415 f.Kr. - og han har<br />
også undersøgt alle tidligere udgravnings-data. Mens Kenyons arbejdsmetode<br />
kendes at være af ofte svingende standard. På ny analyserer Bryant<br />
G.Wood materialet i sin "Jericho - A New Look on the Archaeological<br />
Evidence" (1990): Konklusionen er en rehabilitering af Garstangs<br />
datering med indicier for, at Joshua ødelagde byen.<br />
Garstang anvendte afrundede tal i sit tidsoversigtsskema - bl.a. 1400<br />
f.Kr. for selve invasionen - men det var usædvanlig præcist af en arkæolog<br />
med 1930rnes ringere måleteknik og på 3.400 års afstand at ramme<br />
så nøjagtigt inden for en margin på kun 14-15 år. Og indtil nu har ingen<br />
kunnet anfægte Garstangs resultat, hvad angår både: At ingen del af "Jeriko-by<br />
nr. 4" forblev eksisterende efter faraonerne Amenhotep III's og<br />
IV's tid, og at han har dateret selve murens fald korrekt.<br />
Men da kritikerne ikke har skelnet fra punkt til punkt, blev han på<br />
uvidenskabelig vis generelt tilsidesat, blot fordi man - især via Kenyons<br />
udgravningsarbejde - forvekslede hans datering af murens fald med murens<br />
alder.<br />
At Jerikos mur af mange eksperter blev dateret til mellem-bronzealder,<br />
er blevet tolket, som at det ikke var den mur, der hos Joshua nogle<br />
hundrede år efter, i sen bronzealder, omtales at være væltet. Men der er<br />
naturligvis intet modstridigt i, at Jerikos mur var af ældre dato end selve<br />
det tidspunkt, da den væltede. I Israel modgik Yigael Yadin i sin arkæologiske<br />
artikel i "Biblical Archaelogical Review" (vol. 9, 1983, s. 16-23)<br />
afvisningen af bibelberetningen om Jerikos fald:<br />
"...at man ikke har fundet en bymur fra sen-bronzealderen, er<br />
ikke bevis...".<br />
Yadin anfører yderligere, at ingen by fik en ny mur i hver periode eller<br />
under hver en ny konge. Arkæologerne har erfaret det naturlige og normale,<br />
at de fleste byer havde mure, der var op til flere hundrede år ældre<br />
end tidspunktet for deres ruintilstand.<br />
Der er stadig et stærkt forskelligt syn på dateringen, ydermere spiller<br />
ofte politiske og religiøse hensyn ind - og hyppigt anvendes uholdbare<br />
data fra en forældet arkæologisk teknik. Fra forskningens ældre da-<br />
156
teringshypotese anføres, at invasionen foregik så sent som i 1200-tallet<br />
f.Kr. Og da f.eks. Garstang ikke daterede Jeriko-murene i overensstemmelse<br />
hermed, har dette været set som en mulig trussel mod denne bibelberetnings<br />
troværdighed, hvorved alene derfor mange ikke ønskede,<br />
at kritisere den ældre forsknings 1200-tals-hypotese.<br />
Men det "forsvar" for Bibelen er unødvendigt, fordi dens tekster<br />
også i dette tilfælde er i fuld overensstemmelse: For det overses, at en del<br />
af Garstangs opdagelse blev tilsidesat, idet han fandt, at ringmuren om<br />
byfæstningen Jeriko var en dobbeltmur, hvor den ydre bymur var den<br />
ældste. Det viser også, at byerne bevarede bymure fra ældre perioder.<br />
Ved sine udgravninger fandt Garstang, at der omkring 1400 f.Kr. var<br />
bygget huse på Jerikos mur. Det både kaster lys over og bestyrker Bibelens<br />
specifikke oplysning om, at Rahabs hus var bygget på muren.<br />
Tværs over den i virkeligheden dobbelte murs mellemrum var der til ekstra<br />
afstivning lagt tømmerstokke, endda med huse ovenpå, andre steder<br />
var der bygget gedigne, ligeledes tværgående, stenmure.<br />
Garstang fandt bymuren reelt sammenstyrtet, hvilket igen stemmer<br />
med Bibelens beretning i "Joshuas Bog" (6,5) om, at dette foregik således,<br />
samt at det fremstår som forudsagt ved angrebets planlæggelse, at:<br />
"...byens mur skal falde sammen..."!<br />
Men Garstang fandt også, at byens således dobbelte mure var styrtet om<br />
hver sin vej, henholdsvis udefter og indefter - og at de desuden havde en<br />
mængde revner og brud. Alt dette er netop typisk, når tunge murkonstruktioner<br />
udsættes for jordskælv, hvilket allerede Garstang registrerede<br />
og drog sin konklusion af.<br />
Jeriko ligger i en jordskælvszone forbundet med en forkastning, der<br />
strækker sig op gennem Persien og videre over Himalaya og Tibet. Jordskælv<br />
har ligeledes, som så mange gange siden - sidst i 1927 - for en kort<br />
tid standset Jordans flodstrøm, bl.a. ifølge "New Scientist" (6. July 1991,<br />
s. 45-48). Og israelitterne kunne, som Bibelen beretter, gå tørskoet over;<br />
og i forvejen er floden i den tørre tid kun 10 m bred ved vadestedet nær<br />
Jeriko.<br />
Joshua og invasionen omtalt i breve til farao?<br />
Det er naturligt, at der ikke i sig selv findes de helt voldsomme spor af<br />
nogle - om end kun "halvnomadiske" - indvandrere nu efter 3.400 år, fordi<br />
folk på gennemfart ofte efterlader sig forsvindende lidt. Især da israelitterne,<br />
som tidligere påvist, højst har udgjort cirka 6.000 mand - skønt<br />
dette har været et betydeligt antal ud fra den tids normer. Og arkæologien<br />
viser, at en erobring beviseligt foregik i den periode. Ifølge Bibelen<br />
tog det Joshua i alt 21 år at erobre landet (bemærk tallet).<br />
Ydermere fandt arkæologer (fra 1887 og frem) i Egypten i de kongelige<br />
arkiver i Tell el-Amarna 358 breve fra en periode på tilsvarende<br />
157
20-25 år i tiden omkring 1400 f.Kr. De var til (og fra) Egyptens konger<br />
- både Amenhotep III og senere hans efterfølger Akhenaton - afsendt af<br />
enkelte mesopotamiske konger. Det største antal breve var fra egyptiske<br />
guvernører og nogle af Egypten underlagte småkonger i kanaanæiske<br />
byer, også i Tyrus og Sidon, men flest i det centrale og sydlige højland,<br />
Næsten alle breve fra regenterne i sidstnævnte område fortæller om<br />
umiddelbart truende katastrofer forårsaget af fremgangsrige opstande.<br />
I brev efter brev trygles der om, at egypterkongen skal sende hærstyrker<br />
for at standse indtrængerne.<br />
I begyndelsen angreb nogle grupper fra nord; de kaldtes Sa-Gaz - og<br />
var muligvis amoritterne under deres storhøvding Abd-Ashirta og hans<br />
søn Aziru. De gjorde fælles sag med hittitterne, og hvert folk erobrede<br />
dele af Syrien og Libanon i nordøst, hvilket vides fra dokumenter fundet<br />
i hittitternes hovedstad ved Boghazköy.<br />
Hårdt trængt af mange raids fra nord blev der i årenes løb afsendt 53<br />
breve til farao fra Rib-Addi, guvernør i Gebal (Gubli, dvs. Byblos), der<br />
i Libanon var et egyptisk kolonicenter med egyptisk tempel.<br />
Senere omtales i andre breve fra flere med Egypten forbundne byregenter,<br />
at hebræerne (apiru) nu - i ly af den gradvis forstærkede uro i<br />
landet - trængte fra området Seir (She-e-ri) ind i Kanaans sydlige dele og<br />
hærgede Negev og Sydpalæstina. Her angreb hebræerne/israelitterne byerne<br />
en efter en, og var en trussel endda for Jerusalem; hvorefter de siden<br />
hen også erobrede landets nordlige dele.<br />
Udtrykket "hebræere" nævnes ikke i brevene fra nord, men kun i disse<br />
senere breve fra syd, hvor - også netop ifølge Bibelens oplysninger -<br />
at hebræerne først trængte ind. Og hebræerne kom for at blive.<br />
Men hjælpen kom aldrig. Egypten havde netop stået på sin højde,<br />
men der opstod nu svaghed ved midten af Amenhotep III's regeringstid.<br />
Svækkelsen var gennemtrængende under den interne religionsstrid hos<br />
efterfølgeren, Akhenaton (Amenhotep IV), med sin selvidealiserede,<br />
men uvirksomme laissez-faire udenrigspolitik. Herved tabte Egypten<br />
helt sit kontrollerende greb om det store kanaanæiske område fra Negev<br />
i syd til Libanon i nord, hvorfor en blot nogenlunde velorganiseret fremmed<br />
styrke var i stand til at tage landet i besiddelse.<br />
Præcis her var det det eneste tidspunkt i flere hundrede år, hvor israelitterne<br />
havde kunnet gennemføre en erobring - nemlig denne egyptiske<br />
svækkelse, som de havde måttet vente på i 40 år. Derfor blev landet invaderet<br />
netop nu af de hebræiske/israelitiske indtrængere.<br />
I intet brev trygles der om mere end nogle hundrede soldater, hvilket<br />
var rigeligt til forstærkning i befæstede byer, når disse ikke blev angrebet<br />
af regulære armeer med masser af udrustning. Det synes igen at<br />
underbygge, at Bibelens angivelse af israelitternes antal først senere blev<br />
misforstået til at være urealistisk store (jf. kap. 11).<br />
158
Navne og steder i breve til farao ses i Joshua-teksten<br />
Skriftsproget i disse breve fra faraos arkiver i Tell el-Amarna er babylonisk<br />
(akkadisk), den tids internationale sprog; ligesom ikke en eneste af<br />
de 2.500 stumper af breve, der blev fundet i Boghazköy, er skrevet på noget<br />
andet sprog end babylonisk. En af de mesopotamiske (babyloniske)<br />
fyrster sendte endda farao en tolk til oversættelseshjælp.<br />
I Tell el-Amarna-brevene - som Egyptens udenrigskontorer ofte lod<br />
blive sendt via syriske havnebyer - viser navnene på egypternes indsatte<br />
guvernører og småkonger, at disse mest var lokale folk, kanaanæere.<br />
Hvad enten det skyldes omflytninger i senere afskrifter af Joshua-beretningen<br />
eller direkte omposteringer af guvernører mellem nogle af byerne<br />
indbyrdes gennem de cirka 21 år, som landets erobring varede, er<br />
det afgørende, at der i Bibelen kan genkendes flere af de i brevene omtalte<br />
navne på disse ledere. Eksempelvis brevenes Japahi (her stavet på<br />
babylonisk), som var konge i Gezer, genkendes som Joshua-beretningens<br />
Lachish-konge Japhia (den hebraiske ekvivalent til Japahi).<br />
Mens brevenes Jabni-ilu, bykonge af Lachish, genkendes uden tilføjelsen<br />
ilu ('gud') som Joshua-beretningens Hazor-bykonge Jabin.<br />
Mere end 40 år forinden havde Moses sluttet forbund med kongen af<br />
Jerusalem, men da egyptisk overherredømme derefter var på sit højeste,<br />
var flere lokale konger blevet udskiftet med guvernører.<br />
Den allertidligste konge af Jerusalem nævnt af Bibelen er Melchi-zedek,<br />
'retfærdighedens konge'. Denne titel for kongen synes forbundet<br />
med Jerusalems lokale tradition, idet Bibelens "Joshuas Bog" omtaler<br />
regenten på tidspunktet for invasionen som Adoni-zedek, 'retfærdighedens<br />
herre'. Det var stadig en titel - mens, ifølge Tell el-Amarna-brevene,<br />
selve personnavnet på denne Jerusalems regent var Abdi-Khiba<br />
(Khiba var fra en hittittisk gudinde).<br />
Da vasalkongerne under presset fra de stadigt mere påtrængende, invaderende<br />
fremmede blev klar over, at egypterne ikke kom til undsætning,<br />
gik en efter en over til fjenden for simpelthen at få del i plyndringerne<br />
- eller for at undgå en ond skæbne, hvilket netop også stemmer overens<br />
med Joshua-beretningen. Mange intrigerede - for at klare sig - som<br />
også brevet, vi nu skal se, afspejler; og selv faraos højkommisær Janhamu<br />
var mistænkt for i visse tilfælde at spille de lokale herskere ud mod<br />
fjenderne.<br />
Breve fra flere fyrster taler om den anti-egyptiske indstilling, der<br />
voksede frem flere steder i stærk kontrast til de regenter, der fortsat var<br />
loyale over for Egypten. Brødre splittedes fra hinanden, regenter intrigerede<br />
mod hinanden, ledere skiftede hyppigt side - alt imens de invaderende<br />
fremmede tog byer og hele distrikter.<br />
I et brev fra Tunips guvernør oplyses, at dette var gået for sig i hele<br />
159
20 år på denne måde: dvs. igen i overensstemmelse med den i Bibelen<br />
angivne tidslængde for Joshuas erobring - som føromtalt 21 år! I brevet<br />
læses, at ingen hjælp blev sendt fra Egypten i al den tid.<br />
Den norske assyrolog J.A. Knudtzon har oversat samtlige breve:<br />
"Die el-Amarna Tafeln" i Vorderasiatische Bibliothek II (Band 1-2,<br />
1907-1915). Jerusalems Abdi-Khiba skrev mange breve til sin herre,<br />
ovennævnte egyptiske farao, om den trængte situation og tryglede forgæves<br />
om hjælp, bl.a. kashi-lejetropper, dvs. fra kush, 'Etiopien', til forstærkning<br />
af de få lokale tropper (Knudtzon, brev No. 287):<br />
"...lad kongen (farao) vide, at alle landområder er gået sammen i<br />
fjendskab imod mig. Lad kongen derfor passe på sit land - Gezri-området<br />
(Gezer), Ashkaluna-området (Ashqelon), byen Lakisi (Lachish)<br />
har leveret dem olie, mad og forsyninger... Dette er sat i værk<br />
af Milki-ili og Labajas sønner, som har overgivet kongens land til<br />
hebræerne (habiru) ..Send endnu i dette år en garnison ud til mig...".<br />
Ingen breve viser, at der overhovedet nogensinde kom hjælp til nogen<br />
som helst. Tendensen bag dette citerede brev fra Jerusalems regent genkendes<br />
i "Joshuas Bog" (10,1-4), hvor der omtales præcis de samme lokale<br />
forhold og hermed også, at nogle af parterne skiftede over til fjendens<br />
side:<br />
"...Så snart Adoni-zedek, kongen i Jerusalem, hørte, at Joshua<br />
havde indtaget Ai og derpå viet den til udslettelse, samt at han havde<br />
behandlet Ai og dens konge, ligesom han havde gjort ved Jeriko og<br />
dens konge - og at indbyggerne i Gi'beon havde sluttet fred med israelitterne<br />
og fortsat var midt iblandt dem - blev han meget bange... -<br />
...(og han) sendte da bud (til andre konger:) ...kom op til mig og<br />
hjælp mig...".<br />
Et andet brev fra Jerusalem (Knudtzon, No. 290) omtaler desuden "keila-folk"<br />
- disse synes at kunne være Kalebs folk. Kaleb-gruppen - var tilsluttet<br />
israelitterne og fik ifølge Bibelen territorier i områder syd for Jerusalem.<br />
I dette brev skriver Abdi-Khiba igen til farao, stadig mere desperat,<br />
at:<br />
"...kongens (faraos) landområder er tabt til hebræerne (habiru).<br />
Og nu er endda en by i Jerusalem-territoriet, Beth-Ninib, tabt til keilah-folk.<br />
Lad kongen lytte til Abdi-Khiba, din tjener, og send tropper,<br />
der kan genetablere kongens land for kongen. Men hvis ikke der er<br />
tropper, vil kongens land mistes til hebræerne...".<br />
Hvordan kunne de, der har skrevet "Joshuas Bog" vide, at Jerusalems regent<br />
sendte bud/breve efter hjælp hos andre forbundne konger ligesom<br />
han sendte bud til farao, når sidstnævnte korrespondance først blev fundet<br />
i 1890erne i Tell el-Amarna? Det har kun kunnet lade sig gøre, fordi<br />
begivenhederne virkelig er foregået og fandt sted på det pågældende<br />
tidspunkt.<br />
160
En egyptisk repræsentant med det egyptisk-semitiske navn Mut-<br />
Baal rapporterer i et brev til ovennævnte højkommissær Janhamu, at en<br />
række byer i Gari, især syd og sydvest for Jerusalem, er truet eller direkte<br />
faldet. "Gari" er Kharu, det egyptiske navn for det sydlige Palæstina, og<br />
er opkaldt efter (k)horitterne, der boede her i århundreder.<br />
Byerne i Mut-Baals rapport genkendes alle fra Bibelen(!), bl.a. disse<br />
omkring Hebron: Udumu (bibelsk Duma, nu ed-Dôme), Aduri (bibelsk<br />
Adoraim, nu Dûrâ), Hanjanabi (bibelsk Anab, nu 'Anâb), Hawini<br />
(bibelsk 'Anim, nu Ghuwen) og Magdalim (nu Tell Mejadil).<br />
Da (h)apiru også kunne betegne andre 'omstrejfere' end israelitterne,<br />
er Mut-Baals brev en værdifuld, præcis rapport. Nemlig en kanaanæisk<br />
version, der stemmer med og direkte supplerer Bibelens beretning<br />
om, at den første indtrængen skete just i sydområdet. Dvs. netop de<br />
fjendtlige fremmede, der i Jerusalem-guvernørens breve kaldes hebræere.<br />
Mens der kom breve fra Jerusalem, er der ingen fra de omliggende<br />
vigtige byer Jeriko, Gibeon, Beersheba, Hebron og Bethel. Også dette<br />
genkendes direkte i Bibelen: Især da disse byer var blandt de første, der<br />
allerede kort efter invasionens start var blevet erobret - de blev reelt overrumplet<br />
- af de fremadstormende hebræere. Først efter en større og længere<br />
varende cirkelbevægelse i syd fortsatte hebræerne på deres videre<br />
erobringstogt nordpå.<br />
Breve med ligheder i Exodus-teksten ignoreres<br />
Selv om også en hel del detaljer i brevene ikke umiddelbart kan sættes i relation<br />
til "Joshuas Bog", bl.a. fordi denne ikke er en udtømmende beskrivelse,<br />
den er også politisk-religiøs og har modstridigheder - og i næsten enhver<br />
"samtidshistorie" opstår ofte fejl fra starten. Så dette er ikke tilstrækkeligt<br />
grundlag til, som teologer har gjort: Nemlig blot at afvise de forbløffende<br />
overensstemmelser, der vitterlig findes (hvoraf flere er fremlagt her).<br />
Disse arkæologisk fundne breve er blevet undervurderet eller ignoreret<br />
som bevismateriale for invasionstidspunktet. De omtalte hebræere<br />
har hidtil af flere forskere været bedømt som "de er nok ikke de samme<br />
hebræere som dem, der omtales i Bibelen". Skønt navne som Benjamin,<br />
Job og endda Joshua (Iashuia) findes i disse breve, blev reaktionen<br />
glemsel, eller at "det er nok ikke den samme Joshua som i Bibelen, da de<br />
øvrige navne ikke er præcis mage til Bibelens".<br />
Den afvisning af nogen mulig sammenhæng skete uanset, at flere af<br />
navnene er genkendelige, og at fundet af navnet Joshua i sig selv er af<br />
værdi, der ikke kan udelukkes i helhedsbilledet. Ændret stavning vil bero<br />
på, dialektforskelle og mangel på faste staveregler. (Om fundet af navnet<br />
Job, se bind 4's kap. 10). Forskningspolitiske holdninger fik sagen til at<br />
hvile - og bevirker, at den stadig ikke er revurderet.<br />
161
Det ses hævdet inden for teologien, ofte uden tilstrækkelig professionel<br />
fundering i arkæologi og antropologi, at: Selve indvandringen er<br />
en sen - og tvivlsom - ide, der af det jødiske præsteskab er blevet selviscenesat,<br />
sammenkonstrueret ud fra "folkeminder" om nogle outsidergrupper,<br />
som blot infiltrerede sig og efterhånden overtog landet.<br />
Men hvilket folk ville finde på at konstruere eller antage en forhistorie<br />
om, at folket oprindelig var slaver i et fremmed land og forlod det<br />
anført af en leder med et egyptisk navn, Moses, og derefter måtte erobre<br />
deres nuværende land - hvis ikke det var sandt? Hvilket folk ville som<br />
hellig bog have en tekstsamling, der ofte satte forfædrene og deres ledere<br />
i dårligt lys? Og hvem ville uden videre opfinde en så speciel person<br />
som f.eks. Joshua, uden at der var en kerne af sandhed bag?<br />
At bynavnene er nævnt både i Bibelen og brevene, er i sig selv sensationelt.<br />
Og visse ombyttede bynavne i Joshua-beretningen er blot naturligt<br />
under den voldsomme turbulens i landet under erobringen.<br />
En del andre byer nævnes ikke ved invasionen, men bibelberetningen<br />
giver på intet sted udtryk for at være en altomfattende kilde. Det kan<br />
på hele ovenstående baggrund ikke på nogen måde tydes, som om denne<br />
invasion ikke fandt sted eller fabrikeredes af skribenter tusinde år senere<br />
- også fordi disse typer "fejl" så netop ikke ville optræde.<br />
Israelitterne erobrede under Joshuas ledelse byen Ai, men da udgravninger<br />
viser, at en ruinby, som af semitologen W.F. Albright antages<br />
at have været Ai, ikke eksisterede på det tidspunkt, er det stadig af mange<br />
andre forskere blevet taget afgørende til indtægt for, at invasionen ikke<br />
fandt sted. Alt dette skønt intet som helst viser, at den udgravede by, nu<br />
benævnt Et-Tell, er den by, der omtales i Bibelen. Ai betyder blot 'ruin',<br />
og gamle anonyme ruinbyer er der mange af. Joshua-beretningen (12,9)<br />
angiver, at:<br />
"...Ai ligger ved siden af Bethel..."<br />
- men Et-Tell ligger ikke nær Bethel. Beretningen (8,11) nævner, at:<br />
"...de slog lejr nord for Ai, med dalen mellem sig og Ai..."<br />
- men der eksisterer ingen dal nord for Et-Tell. Desuden beretter Joshua<br />
(7,3) om antallet af Ais indbyggere, at:<br />
"...de er (kun) få..."<br />
- mens Et-Tell er ruiner af en meget stor bybebyggelse. Og Joshua (8,28)<br />
udtalte endvidere, at han:<br />
"...brændte Ai og gjorde den til en ruinhøj for stedse, en ødemark<br />
indtil den dag i dag..."<br />
- men Et-Tell var aldrig en ruin i tiderne efter invasionen. Alligevel - set<br />
i lyset af alt dette - "anvendes" udgravningen af Et-Tell, som om byen var<br />
den autentiske Ai-by, både af tilhængere af den uplausible, sene Mosesdatering<br />
under Ramses II i 1200-tallet f.Kr. og af tilhængere af hypotesen<br />
om, at Moses og invasionen slet ikke har eksisteret!<br />
162
Det store Palæstina-område blev sluttelig efterladt af egypterne og<br />
var herefter i flere perioder overladt i nogen grad til sig selv. Men en af<br />
de få byer, der i virkeligheden undslap de invaderende fremmede, mens<br />
de andre byer blev nedkæmpet, var Jerusalem:<br />
- I givet fald har Joshua og hans israelitterfolkehær opgivet denne by,<br />
der længe før Tell el-Amarna-tiden var bygget på en bjergtop med 10 m<br />
tykke massive mure og tårne; dvs. dengang næsten umulig at indtage.<br />
Således forblev Jerusalem og dens omliggende distrikt i dens beboeres,<br />
jebusitternes, besiddelse; - og fortsatte på denne måde de følgende<br />
400 år. Ligesom det også skete med distrikterne nord for Karmel og i filistrenes<br />
Gaza-område, blev Jerusalem en enklave uden for israelitternes<br />
domæne - dvs. igen helt i overensstemmelse med Bibelens beretninger.<br />
RESUMÉ · De gamle teksters angivelse af Moses' meget høje alder kan ud fra<br />
flere realistiske muligheder netop være en historisk korrekt oplysning.<br />
· Hypotesen om at hebræerne/israelitterne ikke erobrede Jeriko, fordi<br />
byen var en ruin i 1200-tallet f.Kr., var længe et ukritisk cirkelbevis.<br />
Men ved arkæologen Garstang's udgravning af Jeriko blev der fundet et<br />
overbevisende materiale fra en erobring af byen nær 1400 f.Kr. - med en<br />
række data, der kan vise direkte relation til Bibelens "Joshuas Bog".<br />
· Brevene i faraos bibliotek i Tell el-Amarna fra samtiden rummer<br />
oplysninger om invaderende hebræere i Kanaan - med specifikke detaljer,<br />
ord til andet genkendt i "Joshuas Bog". Dette er stort set ignoreret.<br />
Arkæologen Garstangs fund af Jerikos to sammenstyrtede bymure; tværprofil.
19. KAPITEL<br />
Den dag da Solen stod stille<br />
Astronomiske data i bibelteksten om 'Solen stod stille'<br />
Ved Joshuas ledelse af israelitternes invasion overskred denne folkehær<br />
Jordanfloden ved påsketid og foranledigede hurtigt byen Jerikos fald.<br />
Under invasionens videre forløb ved det berømte slag ved Gibeon -<br />
et par måneder efter nævnte slag ved Jeriko i 1415 f.Kr. - omtales i Bibelens<br />
"Joshuas Bog" (10,12-13) et ejendommeliget astronomisk forhold.<br />
Den information kan udnyttes til datering. Joshua marcherede hele<br />
natten fra nordøst og overrumplede fjenderne, som da har måttet kæmpe<br />
blændet af morgensolen i øjnene. De flygtede, forfulgtes af Joshuas<br />
mænd og kom igen i kamp, der varede hele dagen. Så manede Joshua:<br />
"...Sol stå stille over Gibeon, og Måne stå stille over Ajjalons<br />
dal...". -<br />
"...Så stod Solen stille, og Månen blev stående, indtil folket havde<br />
hævnet sig på dets fjender... og Solen blev stående midt på himlen<br />
og hastede ikke med at gå ned henved en hel dag...".<br />
Dette usædvanlige himmelfænomen i 1415 f.Kr. synes nu astronomisk at<br />
kunne bestemmes som en total måneformørkelse, endda af speciel art.<br />
At der overhovedet var tale om formørkelse synes også indikeret ad<br />
anden vej i bibelteksten, hvor der som en optakt til dette himmelfænomen<br />
berettes om "en regn af sten fra himlen". Større hagl(sten) kan i de<br />
gamle tekster ses omtalt som en regn af sten: I det for israelitterne også<br />
sprogligt og kulturelt nærstående Babylon fandtes et udtryk for formørkelse,<br />
der ligesom ved astronomisk formørkelse af Solen eller Månen<br />
anvendtes ved beskrivelser af, at en regn af haglsten formørkede himlen.<br />
Jf. at et nytestamentligt apokryft skrift omtaler, at da apostlen Stefan<br />
blev stenet til døde af en folkemængde, blev Solen på himlen formørket<br />
af en regn af sten. Den nævnte talemåde ses her i brug og vil betegne en<br />
i så fald samtidig solformørkelse (der kunne datere hændelsen).<br />
Astronomisk set synes det muligt at gå direkte ud fra Joshuas udtalelse<br />
om Solen og Månen. Byen Gibeon er arkæologisk kendt som et<br />
gammelt kanaanæisk kultsted netop for Solen. Og det ligeledes citerede<br />
Ajjalon er ikke alene en stedbetegnelse, men også et hebraisk udtryk, der<br />
betyder 'kiddet', hvilket yderligere kunne bruges for den senere mere<br />
velkendte betegnelse 'Stenbukkens stjernetegn' - der også kendes fra babyloniske<br />
billeder. Episoden kan vise præg fra babylonisk stjernelære og<br />
164
er den ældste kendte brug af denne stjerne-terminologi.<br />
Hertil viser astronomiske beregninger, at i 1415 f.Kr. på det tidspunkt<br />
(efter forårsjævndøgn), hvor der først muligt kunne være forekomst<br />
af en formørkelse, befandt Månen sig netop i begyndelsen af<br />
Stenbukkens stjernetegn. At teksten oprindelig skulle forstås just sådan,<br />
viser sig ved, at hvis ordene tages bogstaveligt, er det noget sludder, idet<br />
Månen ikke i denne sammenhæng kan "stå over" Ajjalon, hvilket ligger<br />
stik vest for Gibeon - vest er nedgangstedet for alle himmellegemer.<br />
Derimod var Månen på vej op i øst, netop mens Solen var på vej ned<br />
i vest, hvad der også vil fremgå af det følgende.<br />
Atmosfærens luftlag er tættest inderst ved Jorden og virker her som<br />
en bøjet lysleder eller prisme. Astronomerne kalder fænomenet for "refraktionen".<br />
Denne lysbøjning bevirker, at det synlige billede af Måne og<br />
Sol løftes næsten en halv buegrad over horisonten (en halv grad på himlen<br />
er som bredden af fuldmånens skive).<br />
Således vil f.eks. den opstigende Måne "løftes" og herved opleves at<br />
stå op, før den egentlig er nået op over horisonten; ligesom Solens billede<br />
forbliver på himlen nogen tid, efter at den i virkeligheden er gået ned.<br />
En himmel-observation foretaget 500 m over havets overflade, f.eks.<br />
på en højslette eller et bjerg, kan herved "sænke" horisonten med yderligere<br />
en halv buegrad eller mere. Området, hvor Joshuas slag fandt sted,<br />
ligger endda 600 m over havniveau.<br />
Højdeniveauet og refraktionen kan således tilsammen forøge Solens<br />
og Månens tilsyneladende højde over horisonten med mere end en buegrad.<br />
Dette både fremmer og forlænger tiden for disse himmellegemers<br />
direkte synlige tilstedeværelse på himlen.<br />
Under en måneformørkelse farves Månen næsten altid mørk rød, og<br />
da Månen i denne tilstand steg op i øst, var den - på grund af refraktionen<br />
- allerede synlig nogen tid før den i virkeligheden dukkede op. Dette<br />
skete nøjagtigt samtidigt med, at Solen i sin aftenrøde tilstand var på<br />
vej ned i vest, men alligevel stadig kunne ses oppe over horisonten ligeledes<br />
på grund af refraktionen.<br />
Det særlige ved denne måneformørkelse har været, at da den rødligt<br />
formørkede Måne kunne ses på vej op i østhorisonten, og da den både af<br />
farve og størrelse lignede en sol med dennes karakteristiske farve under<br />
nedgang, var dens fremtoning ligesom en "ekstra sol".<br />
Hertil har det efter den "rigtige" Sols nedgang set ud, som om der<br />
fortsat var "en sol" på himlen - netop som teksten udtrykte det ved at<br />
"den hastede ikke med at gå ned". Dette fordi "den" (Månen) var rød, så<br />
længe formørkelsen varede.<br />
Oldtidens mennesker kendte naturligvis udmærket forskel på Solen<br />
og Månen, så en sådan begivenhed var anset for en symbolsk foreteelse,<br />
da særlige himmelfænomener ofte blev opfattet som tegn fra guden.<br />
165
Kleomedes' fænomen - ekstremt sjældent<br />
Ifølge den gamle babyloniske astronomiske inddeling af himlen, stadig<br />
brugt i nutiden, vil Stenbukkens stjerner generelt betegne himmelområdet<br />
"syd" (uafhængig af Jordens verdenshjørner). Hermed angiver dette<br />
felt midten af himlen mellem dennes østlige og vestlige del. Følgelig kan<br />
resultatet ses således, at den nævnte formørkede og derved "sollignende"<br />
Måne i eller ved Stenbukken nu, ifølge bibelteksten:<br />
"...blev stående midt på himlen...".<br />
Når Månen på formørkelsestidspunktet kan beregnes at have befundet<br />
sig i eller ved Stenbukkens område, og når Solen ved en måneformørkelse<br />
altid er placeret direkte modsat Månen - måtte Solen i dette tilfælde<br />
befinde sig i en position modsat/over for himlens omtalte sydlige område.<br />
Hermed indkredses tidspunktet til juni-juli. Det samstemmer med<br />
Bibelens angivelse af, at slaget fandt sted få måneder efter påsken!<br />
Ud fra disse oplysninger viser astronomisk beregning, at den særlige<br />
måneformørkelse ved Gibeon fandt sted præcis ved solnedgang 25.<br />
juni (efter nutidig kalender) 1415 f.Kr. Og dette tidspunkt af døgnet -<br />
solnedgangen - har relation til, hvad Joshua-teksten netop bringer på<br />
bane: At Solen ikke hastede med at gå ned, og at Månen kunne ses.<br />
At regne præcise månefaser så langt bagud i tid kræver brug af en<br />
formel-række, med f.eks. én formel der går bagud til ca. 1600, en anden<br />
der går helt tilbage ca. 400 f.Kr., og en tredje som går yderligere tilbage.<br />
En alternativ regnemetode med f.eks. kun én fælles formel ses ellers<br />
ofte brugt til hurtigt at opnå et overblik og til beregninger knap så langt<br />
tilbage i tid, og kan godt vise, at en formørkelse indtræffer en bestemt<br />
dag, men kan give flere timers difference fra ovenfor anvendte metode.<br />
- Uanset metode indtraf der en formørkelse den pgl. dag; at beregne den<br />
præcis ved solnedgang kræver det optimale.<br />
<strong>Ove</strong>rtro var knyttet til formørkelser - og denne stod i fjendernes synsfelt<br />
og har skræmt dem. Det specielle ved himmelfænomenet i "Joshuas<br />
Bog" viser sig at være, at både Solen og den formørkede Måne kunne ses<br />
samtidig; - den ene i vesthorisonten og den anden i østhorisonten - til<br />
trods for, at de stod nøjagtigt over for hinanden på hver sin side af Jorden.<br />
Dette er en astronomisk situation, der normalt vil medføre, at det kun<br />
er muligt at se det ene himmellegeme ad gangen. Men den pågældende<br />
type måneformørkelse, hvor både Sol og (fuld)Måne er synlige samtidig,<br />
er da også et så uhyre sjældent fænomen, at "Joshua Bogen"s tekst derefter<br />
roligt kan lade forstå, at:<br />
"...en sådan dag er aldrig forekommet før eller siden..."!<br />
Men 1.600 år efter Joshua-episoden har den græske astronom Kleomedes<br />
(200-tallet e.Kr.) omtalt et sjældent fænomen som det netop beskrevne,<br />
der engang blev observeret ved det Kaspiske Hav. Han bereg-<br />
166
nede dets sandsynlighed og dets uhyre sjældenhed. Det kræver nemlig:<br />
1. - at der er helt specifikke astronomiske forhold, ikke kun en partiel,<br />
men en mere total formørkelse, og at der samtidig er en optimal refraktion,<br />
som forlænger tiden for Solens og Månens synlighed over<br />
horisonten;<br />
2. - at begge himmellegemer befinder sig i hver sin horisont, dvs. at det<br />
sker ved enten solopgang eller solnedgang;<br />
3. - at der er meget specielle geografiske forhold, f.eks. et højdedrag eller<br />
en højslette - som netop i tilfældet med Joshuas slagmark - for<br />
yderligere at forstærke den omtalte refraktionsvirkning.<br />
"Kleomedes' fænomen" viser sig kun inden for et begrænset geografisk<br />
område og kunne næppe observeres meget mere end en snes kilometer<br />
derfra, hvor den er synlig. Hvorved der i princippet kan gå millioner af<br />
år, før det fænomen vil forekomme præcis i den pågældende egn igen.<br />
Sagt på en anden måde, "Kleomedes' fænomen" kan optræde ved<br />
enhver total formørkelse af Månen, men der er geografisk næsten altid<br />
lidet fordelagtige forhold tilstede, f.eks. når et bjerg spærrer for udsyn,<br />
eller stedet er for lavt, f.eks. på havet, så fænomenet ikke er observerbart.<br />
Kun undtagelsesvis under gunstige betingelser på bestemte<br />
steder kan det observeres, og det er det sammentræf, der er sjældent.<br />
"Kleomedes' fænomen" er så vidt vides kun registreret to gange i nutiden,<br />
nemlig observeret i Paris 16. december 1880 ved solnedgang sidst<br />
på eftermiddagen - samt et århundrede senere på Hawaii ved solnedgang<br />
16. juli 1981. Sidstnævnte tilfælde var endda ikke nogen total formørkelse,<br />
og er beskrevet og fotograferet i det astronomiske tidsskrift "Sky<br />
& Telescope" (December 1981) af en amerikansk astronom, William M.<br />
Sinton. Han opnåede den nødvendige ekstra refraktionsvirkning ved at<br />
se på det usædvanlige himmelsyn fra Mauna Kea's 4,2 km høje bjergtop<br />
- efter at have ventet i årevis på en chance for at overvære fænomenet fra<br />
et eller andet velegnet sted på Jorden.<br />
Fænomenet er så sjældent og lidet kendt, at Sinton ikke nævner og<br />
rimeligvis end ikke har hørt om hverken Kleomedes' beretning eller Paris-formørkelsen.<br />
Tegnet fra himlen<br />
At et sådant himmelfænomen forekom under Joshuas slag ved Gibeon,<br />
måtte uundgåeligt opfattes som en særlig symbolik. Efter at den rødligt<br />
formørkede Måne var steget op over horisonten med et udseende som en<br />
ny sol, ændredes, efter en times tid, som nævnt dens røde farve - stadig<br />
ligesom en sol - til fuldt klart lys, hvorpå den som total fuldmåne forblev<br />
og oplyste himlen om natten også næsten som en sol.<br />
Bibelfortolkere gennem tiderne har ved dette "tegn fra himlen" under<br />
Joshuas slag gerne villet se et mirakel - ofte udlagt på en måde som<br />
167
om Solen yderligere "forblev på himlen resten af døgnet".<br />
Dette indgik senere som misforstået argument i kirkens fordømmelse<br />
af både astronomen Copernicus' teori om det virkelige verdensbillede<br />
med Solen placeret som centrum for planeternes baner, og af Galilæis<br />
skrifter om dette dengang så revolutionerende system. Dertil skrev<br />
Martin Luther - i 1500-tallet - i sin publikation "Tischreden" i forbindelse<br />
med sit angreb på Copernicus' teori:<br />
"...Folk lytter til en opkomling af en astrolog (Copernicus), der<br />
anstrenger sig for at vise, at Jorden bevæger sig rundt, ikke himlen<br />
og firmamentet, Solen og Månen. Hvem som helst, der vil fremstå<br />
som dygtig, må hitte på et eller andet nyt system, og af alle systemer<br />
vil især dette naturligvis være det bedste. Denne dåre vil vende op og<br />
ned på hele den astronomiske videnskab - men Den Hellige Skrift siger,<br />
at Joshua befalede Solen at stå stille og ikke Jorden...".<br />
Fortolkninger af lignende karakter, f.eks. udført af fundamentalistisk<br />
troende har gennem tiderne hæmmet forsøg på forståelse af, hvad der<br />
egentlig lå bag himmelfænomenet ved Gibeon.<br />
Men bl.a. fra de mange jødiske grupper bosatte i arabiske lande modtog<br />
araberne betydelig indflydelse og viden fra den jødiske religion og<br />
dens tilhørende overleveringer. En del tekster om Moses er overleveret<br />
ad denne vej. Således i den berømte "Verdenshistorie" af den arabiske<br />
historiker al-Tabari, 839-932 e.Kr. - jf. H. Sotenberg: "Chronique de<br />
Abou-Djafar-Mohammed ben Djarir al-Tabari" (tome 1-4, Paris 1867-<br />
1874). Tabari fortæller, hvad der nu vil vise sig som en oprindelig, mere<br />
fuldkommen overlevering, at omtalte himmelfænomen under Joshuas<br />
slag ved Gibeon "bevirkede en times forlængelse af dagen".<br />
Tilsvarende angives i rabbinerskrifterne (Baring-Gould, II, s.140):<br />
"...Så forlængede Herren dagen med en time, for at give plads til<br />
fuldendelsen af sejren...".<br />
Dette stemmer præcist med astronomisk beregning af det pågældende<br />
tidspunkt og sted (25. juni 1415 f.Kr.): ifølge hvilke, Månen under formørkelsen<br />
- i sin rødfarvede tilstand ligesom en "sol" - forblev i horisonten<br />
en hel time efter solnedgangen. Og derefter blev den altså som en<br />
"normal" fuldmåne af samme størelse som Solen, en stor del af natten.<br />
Faraos hebræiske fanger passer med Moses' tidsalder<br />
Der er endnu ikke efter snart 200 års forskning fremlagt holdbare indicier<br />
for, at Moses-tiden kan henføres til 1200-tallet f.Kr., og hermed til<br />
bl.a. Ramses II's regeringstid. Der foreligger absolut intet herom, ingen<br />
plausible relationer, men kun spekulative antagelser: som f.eks. når byen<br />
Ramessum i "2. Mosebog" optræder inden for samme epoke, hvor Moses<br />
i Egypten omtales, blev dette af tidlige forskere opfattet så misvisende,<br />
som om byen oprindelig var bygget af Ramses II.<br />
168
Hypoteserne om Moses på Ramses II's tid kan bl.a. spores tilbage til<br />
en oprindelig misforståelse i 1840rne af den tyske egyptolog Richard<br />
Lepsius' dengang ukorrigerede årstal for Ramses II. Denne farao havde<br />
Lepsius placeret cirka 300 år for tidligt og sammenholdt med Moses' tid<br />
- som Lepsius allerede tidsfæstede korrekt, nemlig ved 1500-tallet f.Kr.<br />
Men da Ramses II's tid siden hen blev korrigeret, blev sammenkædningen<br />
med Moses automatisk og ukritisk flyttet med til 1200-tallet f.Kr.<br />
De fleste leksika og mange historiske og teologiske opslagsværker<br />
angiver stadig, at Moses levede i 1200-tallet f.Kr. Men efter de præcise<br />
astronomiske dateringer kan dette nu forkastes: - Her kan resumeres, at<br />
Bibelen fortæller om faraotronskifte ved tiden for starten på udvandringen,<br />
hvilket præcis stemmer med, at Egypten fik en ny farao, Amenhotep<br />
II (1457-1426 f.Kr.), på dette tidspunkt.<br />
Som også omtalt: På et felttog nordpå tog denne farao Amenhotep II<br />
ifølge sine inskriptioner fanger fra forskellige folkeslag og heriblandt<br />
3.600 hebræiske fanger. Denne overhovedet ældste egyptiske omtale af<br />
hebræere i de kanaanæiske områder - flere hundrede år før Ramses II -<br />
kan vise, at de må være udvandret til nord for Egypten, før Amenhotep<br />
II foretog sine "raids". Ellers kunne han umuligt have bragt dem som<br />
fanger derfra og nævnt dem på linje med andre folkeslag.<br />
Egyptiske optegnelser viser, at også i senere tider - efter israelitternes<br />
invasion i Kanaan - tog egypterne hebræiske fanger og holdt dem som slaver.<br />
Derfor kan der evt. være forekommet senere "opbrud" hos visse "slave"grupper,<br />
hvilket yderligt kunne medvirke til en sivende indvandring til<br />
Kanaan også i længere tid efter, at landet var erobret af Joshua.<br />
Ved exodus blev Egypten drænet for en større arbejdsstyrke: jf. helt<br />
usædvanligt fik Amenhotep II i sine 26 år næsten intet byggeri udført.<br />
Kun ved en sen exodus-datering bliver Ramses II den undertrykkende<br />
farao - og hans søn Merneptah den nye "hårde farao", under hvem udvandringen<br />
ofte påstås gennemført. Men den datering har aldrig kunnet<br />
forklare, at Merneptah på sin sejrsstele (fundet af Flinders Petrie i 1896)<br />
fra sit 5. regeringsår kunne nævne følgende om sine togter ind i Kanaan:<br />
"...Ashqelon er taget til fange(r)... Gezer er taget... Israel er ødelagt...".<br />
Merneptah regerede i ti år (1224-1214 f.Kr.), så hvordan kunne Israel<br />
omtales ligesom en nation eller et folk i Kanaan, når israelitterne ifølge<br />
den udbredte, og netop nævnte, sen-dateringshypotese endnu ikke havde<br />
bosat sig i landet, hvilket de først gjorde efter cirka 40 år?<br />
Allerede forud herfor har Merneptahs farfar, farao Seti I (1306-1290<br />
f.Kr.), på en sejrsliste for erobrede byer i Kanaan og Syrien omtalt området<br />
Asar (ì-s-r). Det menes at være egypternes forsøg på hieroglyfstavning<br />
af navnet på den israelitiske stamme Asher, hvis territorium var<br />
ifølge Bibelen beliggende i Nordkanaan, hvilket passer med listen.<br />
169
Det er ikke let at afgøre fuldt sikkert, om der her er tale om Asher;<br />
dog er det kun blevet kraftigt bestridt, fordi stavningen ikke er totalt ens<br />
- s for sh - skønt veldokumenteret og naturligt mellem de to sprog.<br />
Ifølge "1. Mosebog" (15,16) og senere slægtsregistre i Bibelen - og<br />
også hos Josefus - opholdt israelitterne sig i kun fire generationer i Egypten.<br />
"1. Kongebog" (6,1) angiver konkret, at kong Salomons tempel<br />
byggedes 480 år efter udvandringen. Således ud fra Bibelen kan det beregnes<br />
direkte, at templet påbegyndtes - i en dateringsmæssigt mere velfunderet<br />
periode - cirka 980-970 f.Kr. Men, uforståeligt, afvises ofte at<br />
tage dette i Bibelen angivne antal på 480 år alvorligt, til trods for at udvandringsåret<br />
i 1455 f.Kr. og de 480 år giver præcis året 975 f.Kr.<br />
Men med hypotesen om, at Moses anførte udvandringen i 1200-tallet<br />
f.Kr. under 19. dynastis farao Ramses II, har mange forskere fulgt<br />
tendensen til at være ofte automatisk afvisende over for tidlig datering,<br />
men næsten ukritisk åben for sen datering. Sådanne holdninger viser sig<br />
bag de mange påstande om, at den i Bibelen omtalte 480 års periode "må<br />
være en forkert overleveret oplysning", "en skrivefejl" o.lign.<br />
Tidsmæssige krydspunkter og astronomisk datering<br />
Hypoteser om exodus under Ramses II modstrider oldtidsforfatternes<br />
oplysninger: Manetho og Chaeremon (og Josefus) angiver, at israelitternes<br />
udvandring skete under farao Amenophis (kendt som Amenhotep II).<br />
Kirkehistorikeren Eusebius angiver nær samme tid - stadig i 18. dynasti.<br />
Også den franske egyptolog E. Lefébure var imod teorien om Moses<br />
på Ramses II's tid. Allerede omkring 1895 kom han til det resultat, at udvandringen<br />
fandt sted under Amenhotep II.<br />
En finsk forsker, bibliotekaren Valter Henrik Juvelius, har i sin doktorafhandling,<br />
"Judarnes Tideräkning" (Helsingfors Universitet, udgivet<br />
i Kuopio 1906), beregnet Bibelens kronologi ved at sammentælle kongernes<br />
regeringstider og andre bibelske tidsangivelser - både fra den Hebraiske,<br />
den Græske ("Septuaginta") og den Samaritanske Bibel - minutiøst<br />
nøjagtigt ud fra dage og månemåneder. Også hans resultat er, at Joshuas<br />
indtog foregik præcis i året 1415 f.Kr.<br />
Eksakt datering er et generelt problem ved tidlig kulturhistorisk datering.<br />
Der må ofte inddeles i typologiske fremfor eksakte årstalsgrænser.<br />
Ligeledes ved naturvidenskabelig datering v.h.a. stratografi (arkæologiske<br />
lag), kulstof-14 og dendrokronologi (årringe i træ). Men astronomisk<br />
datering er den mest præcise, der kendes. På den internationale<br />
kongres i Göteborg i 1987 om "Absolut Kronologi" (se Appendiks 3) var<br />
astronomien bekræftende for en tidlig - high - datering. Arkæolog og<br />
historiker James K. Hoffmeier analyserer bibelske data i sit værk "Israel<br />
in Egypt" (Oxford 1997), der fører til at bekræfte exodus' autenticitet.<br />
Nærværende bogs sammenføring af astronomi og oldtidskilders tids-<br />
170
data viser fuld overensstemmelse både her og med nutidig forskning:<br />
1. Bibelens angivelser - bl.a. oplysningen om de 480 år fra starten på<br />
udvandringen og frem til påbegyndelsen af bygningen af Salomons<br />
tempel (cirka 975 f.Kr.).<br />
2. Oldtidsforfatternes (bl.a. Manetho og Josefus) informationer fra ældre<br />
kilder.<br />
3. Egyptologisk forskning, f.eks. allerede Lefébures tidsangivelser.<br />
4. Kronologisk forskning af Juvelius med hans tidsangivelser.<br />
5. Arkæologiskedata fra Garstang verificeret af Bimson og B.G. Wood.<br />
6. Astronomiske beregninger bekræfter præcist både rabbi Abrabanels<br />
gamle overleveringer og den første påskes særlige astronomiske forhold<br />
samt "Kleomedes' fænomen" ved Gibeon.<br />
Således forefindes her seks forskellige veje, der fører til samme resultat:<br />
Når seks separate forskningsområder - uafhængig af hinanden med seks<br />
forskellige metoder og fra hver sine forudsætninger - alligevel peger på<br />
samme resultat, er et vigtigt princip for videnskabelig metode opfyldt.<br />
I Appendiks 2 er der for et større overblik på ét sted samlet alle hidtil<br />
fremlagte astronomiske tidsdata og deres baggrund - til en vurdering<br />
i større sammenhæng. Resumé af de tre nøgledateringer:<br />
• 1534 f.Kr.: Rabbi Abrabanels gengivelse af oldtidens overleveringer<br />
i jødisk tradition om en storkonjunktion af planeterne samlet i og ved<br />
Fiskenes himmelsektor 3 år før Moses fødsel. (Selve konjunktionen<br />
kan beregnes detaljeret, den kunne observeres i 1537 f.Kr.).<br />
• 1455 f.Kr.: Exodus, israelitternes udvandring fra Egypten, under<br />
Moses' lederskab. Beregnet fra forskellige historiske og jødiske kalendermæssige<br />
oplysninger samt et veldokumenteret faraoskifte.<br />
• 1415 f.Kr.: Israelitternes invasion af Kanaan, med "Solen over Gibeon"<br />
som astronomisk fikspunkt, bestyrkes af Jeriko-arkæologien.<br />
Herved er der manifesteret en række konkrete historiske årstal i Moses'<br />
liv - essentielt ved en opklaring af attentatet på Moses.<br />
RESUMÉ · Der forefindes et overbevisende antal sammenfaldende dateringer<br />
fremlagt af en række forskere fra hvert sit felt, og som desuden passer med<br />
bogens astronomiske daterings-række.<br />
· Bibelens omtale af Joshua og fænomenet 'Solen stod stille' rummer<br />
astronomiske data, der kan beregnes for episodens tidspunkt 1415 f.Kr.<br />
· Der kan nu etableres et udbygget tidsdata-mønster, som detaljeret<br />
og præcist afspejler forløbet for Moses og exodus i 1400-tallet f.Kr.<br />
171
Kleomedes’ fænomen, fotogaferet ved Månens fremkomst 16. juli 1981 på Hawaii.<br />
At Joshuas invaderende israelitterhær skulle gå i procession 7 gange rundt om Jerikos<br />
bymur – som styrtede sammen ved et sandsynligt forventet jordskælv - var et magisk ritual.<br />
I den forbindelse kan bemærkes træk af en på visse måder lignende handling, der<br />
kendtes i princippet allerede fra en rituel begivenhed i Egyptens traditioner: - Egyptologen<br />
Adolf Erman’s kopi af en egyptisk frise med en triumferende procession med et ceremonielt<br />
spil af deltagerne på march rundt om Memphis’ bymur (S.H. Hooke: Myth and<br />
Ritual, Oxford 1933). Dette åbne mysteriespil skulle i en rituel krigsscene undervejs støtte<br />
guden Horus’sejr. Fremdrevne kvæghjorde og æsler i optoget repræsenterer krigsbytte<br />
taget fra fjenden.
20. KAPITEL<br />
Moses' historiske eksistens<br />
genetableret<br />
Moses' isolerede position fremmede den ny religion<br />
Allerede fra begyndelsen af hebræernes/israelitternes oprør i Egypten<br />
var der et problem, som også omtales i Bibelens Moses-beretning: Først<br />
skulle Moses overbevise sig selv om den ide at være anfører for denne<br />
folkegruppe, som han dernæst måtte overtale til at følge sit projekt. Og<br />
endelig skulle han ved forhandlinger presse farao til at give efter for kravet<br />
om samling af disse hebræere/israelitter ude i et egyptisk ørkenområde,<br />
hvor de skulle deltage i en religiøs flerdagesfest.<br />
Hændelserne ved udvandringens igangsættelse viste, at Moses og israelitterne<br />
fra starten kun delvis var interesseret i at forlade Egypten, og<br />
kun som en sidste udvej, fremfor at opnå friere forhold ved at tage styret<br />
fra farao. Men efter at deres oprør ved den pågældende farao Amenhotep<br />
II's magtovertagelse slog fejl og efterfølgende blev standset afgørende,<br />
var der ikke meget mere for Moses i ørkenen at gøre med sit projekt.<br />
Han og hans israelitiske oprørsstyrke kunne endda have gået hver til sit,<br />
nu da dette folk var undsluppet egypterne og havde opnået frihed.<br />
Og i stedet for at Moses med sin høje byrd og sine mangeårige gode<br />
udlandsforbindelser kunne have fundet sig et behageligt eksil i en af nabostaterne,<br />
bliver det klart, at han påtog sig ansvar for dette folk. At det<br />
efterhånden udviklede sig til et "kald" demonstreredes også flere gange<br />
senere under "skænderierne med Jahweh", sådan som det fremstilles i<br />
Bibelen, hvor Moses gang på gang tog dette "genstridige folk", som Jahweh<br />
kaldte det, i forsvar.<br />
Da han ved hvert af sine dygtige forsøg på at generobre "sit kongerige"<br />
Egypten blev standset i opløbet, har han herefter kunnet bruge sin<br />
store viden og erfaring til at hjælpe dette folk uden land til at overleve<br />
bedst muligt under de givne betingelser.<br />
Mange forhold i Moses' reformerende religionsopfattelse er genkendelige<br />
som udsprunget af hans egyptiske kultiske og religiøse baggrund.<br />
Mosebøgerne giver ikke udtryk for nogen speciel religiøs "følelse", men<br />
præges af et mere kontant forhold til "det guddommelige", netop som det<br />
almindeligvis forekom dengang.<br />
Men Moses' baggrund inden for den egyptiske religions indvielseskulter<br />
og mysterielærdomme - og i forbindelse med, hvad han kan have<br />
haft af f.eks. transcendente psykiske eller åndelige oplevelser (lige fra<br />
173
sin åbenbaringsoplevelse ved "den brændende tornebusk" til de i Bibelen<br />
refererede åbenhjertige diskussioner med Jahweh) - har sammen med<br />
hans psykiske og spirituelle kvaliteter præget hans virke for israelitterne.<br />
Dette gjorde ham senere kendt som den største profet i israelitternes<br />
og jødernes historie.<br />
Ifølge "The Cambridge Ancient History" (vol. 2, part 1, 3rd ed.,<br />
Cambridge 1973) viser særlige aspekter inden for religionsopfattelsen<br />
sig at gå tilbage til netop disse år i Egyptens historie ved optakten til<br />
Amenhotep II's regeringstid; og dermed netop op til 1455 f.Kr. Dvs. at<br />
religionsideen om "kun én gud" reelt var kendt i Egypten ved tiden for<br />
Moses' og israelitternes udvandring midt i 1400-tallet f.Kr.<br />
Manetho lader forstå, at allerede i fæstningsbyerne havde Moses<br />
fremlagt en art program med en religionsreform. Manetho fortæller endvidere,<br />
at Moses rykkede ind som leder af oprøret via byen Heliopolis<br />
(beliggende i Nil-deltaet nær Memphis og nuværende Cairo). Heliopolis,<br />
dvs. 'Sol(guds)byen', er det senere græske navn for byen On, hvor den<br />
egyptiske solgud Re især dyrkedes. Det er bemærkelsesværdigt, at ideen<br />
om "én (skaber)gud", der dokumenteres helt fra 5. dynasti 2500 f.Kr.,<br />
nu i 1400-tallet f.Kr. på visse områder fik fornyet opmærksomhed.<br />
Men én side af ideens gennembrud i større skala i selve Egypten skete<br />
først for alvor mere end hundrede år senere, men nu i form af en fornyelse<br />
af kulten for netop Solguden under betegnelsen Aton, 'solskiven'.<br />
Dette blev indført af farao Akhenaton (Amenhotep IV) i 1300-tallet f.Kr.<br />
under sit politiske oprør "fra oven" mod det magtfulde Amonpræsteskab.<br />
Derimod i Moses' reform med revolution mod den hidtidige religionsform<br />
findes en forandring af religionsforholdet, bl.a. med indførelse<br />
af en række ofte konsekvente leveregler. Disse hjalp også til at<br />
fremme israelitternes overlevelse under de hårde konditioner i ørkenen.<br />
Netop overlevelsesevnen blev siden kendt som et fremherskende<br />
træk hos dette folk. Understøttet af Moses' lovgivning blev overlevelse<br />
forbundet med sammenhold og atter sammenhold. Det måtte nødvendigvis<br />
medføre en stram organisation, der var temmelig ufleksibel, fordi<br />
enhver afvigelse kunne blive yderst farlig for dem alle - og kunne derfor<br />
næppe tolereres.<br />
Dog kan nogle af de stramme regler også være resultat af skærpelser<br />
fra en senere dato, der blev indført ved Ezras redaktion af bibelteksterne<br />
efter jødernes eksil i - og påvirkning fra - Babylon efter 500-tallet f.Kr.<br />
Arven fra Moses<br />
I flere henseender synes hebræerne/israelitterne helt frem til tiden for<br />
udvandringen ikke engang selv at have opfattet sig som en sammenhørende<br />
gruppe. Moses blev den, der grundlæggende sammenføjede de<br />
måske undertiden beslægtede, men mere eller mindre forskelligartede<br />
174
grupper, til et mere konsistent folkeslag. Herefter fremstår det klart, at<br />
Moses var den israelitiske nations arkitekt,<br />
F.eks. har - ved cirka 330 f.Kr. - den egyptisk-græske historiker, filosof,<br />
kritiker, grammatiker og etnograf Hekataios af Abdera som den<br />
første kendte ikke-jøde skrevet om jøderne og deres historie. Han fremstillede<br />
Moses som "grundlæggeren af den jødiske nation".<br />
Uanset sin status som egyptisk tronkandidat har Moses kunnet inspirere<br />
israelitterne til at gøre sig moralsk bevidst som nation eller folk;<br />
en ekstraordinær bedrift også i betragtning af de mange problemer, som<br />
dette folk selv forvoldte i forholdet til Moses. Bibelberetningen lægger<br />
netop ikke skjul på, at folket optrådte på en til tider konfliktsøgende facon.<br />
Det har heller ikke gjort dette folk nemmere for ham at styre, at det<br />
også samtidig skulle opfatte sig som "det udvalgte folk".<br />
Men påvirkningen fra Moses' lederskab af denne nye nation gennem<br />
de næsten 40 års ørkenvandring var på længere sigt medvirkende til, at<br />
efterkommere af dette folk havde baggrund og styrke til først i Mellemøsten<br />
og siden hen bl.a. i Europa at virke på verdenshistorisk plan som<br />
kulturel løftestang inden for religion, filosofi, lovgivning, moral samt<br />
hygiejnelære (både kropsligt og ernæringsmæssigt), indretningen af kalenderen,<br />
etc.<br />
Moses' indstiftelse af en ny religion gør ham til en ophøjet skikkelse<br />
inden for jødisk religion, islam og kristendom. Mange oprindelige principper<br />
i Moseloven er blevet kendte over hele Jorden.<br />
Senere i historien fik f.eks. de oldgræske stater i realiteten afprøvet<br />
forskellige styreformer såsom monarki, hieraki (præstestyre), plutokrati<br />
(de riges styre), tyranni (diktatur), demokrati, samt overgangsformer.<br />
Men allerede 800 år forinden havde Moses med sin erfaring fra Egypten<br />
og de omliggende landes forhold, udviklet en egen samfundsmodel -<br />
med udgangspunkt i israelitternes minisamfund i ørkenen. Grundtrækkene<br />
heri var så overlevelsesdygtige, at de i princippet uændret mellem<br />
israelitternes forskellige styreformer blev bevaret i funktion gennem<br />
1.500 år.<br />
Ifølge "5. Mosebog" udstak Moses retningslinjerne for, at dette styre<br />
endda blev så fleksibelt udformet, at israelitterne senere i deres land<br />
efter eget valg kunne have enten dommer- eller kongestyre. Her var dommerne<br />
en slags folkets valgte tillidsmænd, lærde mænd uden "partiprogram"<br />
- det var personen i sig selv, der skulle være tillid til. Og israelitternes<br />
første konge, kong Saul (cirka 1025 f.Kr.) er verdenshistoriens<br />
første kendte folkevalgte, konstituerede konge.<br />
Åbenbart naturligt belært af erfaringerne fra især Egypten havde<br />
Moses, som tidligere nævnt, sørget for at skille præstemagten effektivt<br />
fra statsmagten ved at forbyde præsterne at eje jord - sandsynligvis for<br />
at unddrage dem økonomisk magt. Herved skulle præsterne ikke i sam-<br />
175
me store omfang som i Egypten kunne udøve pres imod folket og kongemagten.<br />
Denne i virkeligheden avancerede forordning var helt enestående<br />
for et præsteskab og var ikke kendt i noget andet land.<br />
Den gådefulde holdningsændring over for Moses<br />
Moses' ry og hans værk blev senere så stort i Middelhavsområdet og<br />
Mellemøsten, at selv oldtidsforfattere, der ikke havde adgang til Bibelen<br />
og andre jødiske eller kristne skrifter, alligevel kunne berette væsentligt<br />
meget om Moses og om hans storhed.<br />
Men på større afstand - næsten 2.000 år efter Moses' tid, dvs. i 400tallet<br />
e.Kr. - udvikledes tendenser til at betragte de ældste rabbinerskrifters<br />
omtale af hans meriter som en art eksotiske fabler af symbolsk eller<br />
underholdende karakter. Også i nogle af nutidens rabbinerskoler underbetones<br />
ofte disse skrifters historisk værdifulde informationer.<br />
I det kristne Europa var det næsten helt frem til nyere tid ikke sjældent,<br />
at ikke-teologer beskæftigede sig med Moses. I 1500-tallet nævner<br />
den italienske magtanalytiker Machiavelli i sin bog "Fyrsten" kortfattet<br />
en skarpsindig og ikke-teologisk karakteristik af Moses og hans ledelsesform<br />
og taktik. I 1700-tallet blev Goethe, der var et multitalent ligesom<br />
Moses, inspireret til at beskæftige sig med Moses som leder for et<br />
folk fremfor mest som stifter af en religion.<br />
Den samme optagethed gælder senere personligheder af vidt forskellig<br />
baggrund, lige fra psykoanalysens pioner Sigmund Freud til Englands<br />
leder under 2. verdenskrig Winston S. Churchill samt den amerikanske<br />
nationaløkonom Henry George og de tyske forfattere Rainer Maria<br />
Rilke og Thomas Mann - alle med publikationer om Moses.<br />
Karakteristisk stod alle disse personer fjernt fra både kirkens og den<br />
ortodokse jødedoms rækker, og formåede at placere sig i nogen afstand<br />
fra disse institutioners traditionelle Moses-billede. Allerede blandt de<br />
gamle israelitter kendtes Moses' eftermæle på følgende måde:<br />
"...Og der fremstod ikke siden hos Israel en profet som Moses -<br />
hvem Jahweh kendte ansigt til ansigt - både hvad angår alle de tegn<br />
og undere, som Jahweh sendte ham til at udføre i Egypten for farao<br />
og alle hans tjenere og hele hans land, og hvad angår hele den store<br />
styrke, der lå i hans hånd, og hvad angår alle de store og frygtindgydende<br />
gerninger, som Moses udførte for øjnene af hele Israel...".<br />
Disse er de afsluttende ord i "5. Mosebog", og de står dermed som efterskrift<br />
for alle Mosebøgernes optegnelser vedrørende Moses' liv og virke.<br />
Men hvor sande disse vægtige ord end måtte være, er de alligevel med<br />
til at undertrykke den øvrige information om ham. Hvem ville herefter<br />
finde på at forbinde Moses med en landflygtig egyptisk kronprins - eller<br />
f.eks. alfabetets eventuelle opfinder?<br />
Kort sagt, Mosebøgerne - i den redigerede form fra cirka 400-tallet<br />
176
f.Kr. - overleverer en form, der skulle blive en senere tids indtryk af Moses.<br />
Nemlig hans rolle som den store lederskikkelse samt som stor lovgiver<br />
og populær nationalhelt. Men hans storhed og indsats på alle øvrige<br />
områder ses udeladt: F.eks. som opfinder, arkitekt, skriftkyndig, mystiker,<br />
filosof etc., hvilket i højere grad er kendt gennem især oldtidsforfatterne,<br />
men er i Bibelen påfaldende underbetonet eller mangler i store<br />
træk.<br />
Denne ændring i holdningen til Moses ses også udtrykt ved redaktionen<br />
af resten af Bibelen og er særligt iøjnefaldende ved, at David omtales<br />
fem gange oftere end Moses - selv Ahron nævnes hyppigere.<br />
Holdningsændringen vil allerede kunne findes i forbindelse med Israels<br />
ændrede religiøse forhold, især under Davids tilpasning af religionen<br />
til de lokale hittitters kult. Netop med påvirkningen fra David-tiden,<br />
omkring 1000 f.Kr., udmøntedes de senere mere fremtrædende ideer om<br />
"en messias", hvad der var aldeles fremmed for Moses' lære - i Mosebøgerne<br />
antydes blot en senere, kommende "profet".<br />
At den største profet i jødernes forhistorie var egypter og hermed en<br />
repræsentant for "slaveriets land", kunne især senere, efter jødernes andet<br />
fangenskab om end denne gang i Babylon, være sværere af acceptere.<br />
Mange blandt de senere israelitter/jøder havde bibelske navne som<br />
Jakob, Joshua etc. Men, som omtalt, i 2.000 år efter Moses opkaldte ingen<br />
israelit henholdsvis jøde sine børn med navnet "Moses",<br />
Og nu, 3.400 år efter Moses, hævdede en af zionismens fædre, Ahad<br />
Ha-Am (1856-1927), at Moses i den skikkelse, han siden blev kendt, er<br />
"en opfindelse skabt af det jødiske folk". Samtidig var den akademiske<br />
forskning af den historiske Moses længe et ikke-jødisk forehavende.<br />
Babylon var et førende jødisk lærdomscenter i 400-tallet f.Kr. til 200tallet<br />
e.Kr. Åbenbart som følge af de i Babylon bosatte jødiske lederes aftagende<br />
fokus på Moses, reduceredes han fra sit reelle volumen og virke<br />
til en dog mere begrænset rolle. Ikke mindst hans herefter usammenhængende<br />
fremtræden i skyggen af denne forringede status, har medvirket<br />
til, at grene af nutidig forskning anser Moses for ikke-virkelig og blot en<br />
mytefigur. Det bliver overset, at teologien reelt ikke er (historie)videnskab,<br />
om end den benytter videnskabernes resultater og tildels metoderne.<br />
Dog, den nuværende store viden fra mange forskningsområder skulle<br />
i konsekvens heraf invitere til revision af opfattelsen af Moses, denne<br />
første konkrete, store personlighed på tærsklen til vores ældre historie.<br />
Viden om Moses' baggrund bevaret uden for Bibelen<br />
Idet Bibelens beretninger om Moses ikke omfatter mange af hans personlige<br />
forhold og egenskaber direkte (som prins og tronkandidat, strateg,<br />
alfabetopfinder etc.), synes dette at have været mindre vedkommen-<br />
177
de for hensigten med Ezras redigering af Bibelen i 300-tallet f.Kr. Bl.a.<br />
fremstår det nu i teksterne, at hele forløbet med Moses' indsats konstant<br />
var bestemt og stramt styret ved guddommens kontante indgriben.<br />
På den baggrund kan der i Bibelens beretninger om Moses opleves<br />
mange tilfælde af inkonsekvens. Hertil foreligger der efterrationaliseringer<br />
i visse traditioner, ofte i indbyrdes strid på flere punkter.<br />
En årsag til den pågældende redaktion af Bibelen må bl.a. søges i, at<br />
der til den senere religiøse anvendelse af teksterne ikke var brug for Moses'<br />
private problemer omkring den tabte faraotrone. Bibelens tekster<br />
blev sammenredigeret først og fremmest, men ikke udelukkende, som et<br />
religiøst skrift frem for en historisk afhandling - konstrueret ud fra de ældre<br />
materialer - og var i den form oprindelig til brug for jøderne efter deres<br />
babyloniske eksil fra 500-tallet f.Kr.<br />
Således blev denne tekstredaktion ifølge Bibelens egen oplysning<br />
udført af præsten Ezra under hans genskrivning af Bibelen. Hertil brugtes<br />
et hebraisk, der på hans tid, især efter jødernes mange års ophold i<br />
Babylon, formentlig sjældent var talesprog, idet dagligsproget ofte nu<br />
var aramaisk.<br />
Men i denne og den følgende periode - dvs. 1.000-1.500 år efter Moses<br />
- videregav som omtalt egyptiske, græske og romerske samt enkelte<br />
jødiske forfattere yderligere oplysninger om denne store skikkelse. Deres<br />
tekster kom i lighed med rabbinerskrifterne til at fungere "uden for"<br />
Bibelen.<br />
Forbandelsen ophævet<br />
De fleste af sådanne overleverede oplysninger om Moses blev glemt hos<br />
almenheden. Men senere i kirkeligt regi udvikledes et idealiseret Mosesbillede,<br />
der blev til noget af en kliché, som stadig findes i bedste velgående,<br />
f.eks. i filmindustrien, og som også i nogen grad er indgået i opfattelsen<br />
blandt teologi- og historieforskere.<br />
Eksempelvis i kirkens tradition afbildes Moses med patriarkskæg,<br />
hvilket er direkte modstridende med virkelighedens glatbarberede mennesker<br />
under egyptisk kultur. Han ændrede næppe sit glatragede egyptiske<br />
ydre til fordel for langt skæg, der var typisk hos fremmede, en kanaanæisk<br />
skik fra et land han ikke nåede ind i - lige så lidt som han ændrede<br />
sit egyptiske navn Moses til et hebraisk navn.<br />
Den "identitetsdestruktion" - der ved hemmelige magiske riter blev<br />
påført Moses af præsterne i Egypten, og som det var for skik også ramte<br />
hans statuer og inskriptioner - skulle efter deres opfattelse indeholde,<br />
som tidligere omtalt, en stærk forbandelse af ham. Den skulle ramme<br />
ham således, at "han ikke officielt måtte eksistere" hverken i samtiden<br />
eller eftertiden; og at alle, der hjalp ham, ville blive ramt. I så fald også<br />
hjælperne, israelitterne. Netop angående datidens opfattelse kunne det<br />
178
være af værdi, om de gamle egypteres metafysiske praksis nu via oldtidens<br />
overleverede viden blev gjort til genstand for videre forskning.<br />
Ud fra sin erfaring og fremsynethed har Moses kunnet skønne, at en<br />
anonym gravsætning af ham var bedst for den nye nation, så at dannelse<br />
af gravkult blev undgået. Det har sandsynligt skabt præcedens - for også<br />
ved senere begravelser af israelitiske konger høres der intet om forberedelse<br />
til gravkult, Men Moses selv blev end ikke begravet i det land, som<br />
han havde anvendt en væsentlig del af sit liv på at lede folket frem til.<br />
Ikke bare forblev hans grav ukendt - også hans øvrige historiske spor<br />
forsvandt simpelthen som ved et mysterium. Og i nutiden har man som<br />
nævnt ikke hidtil ment at kunne finde pålidelige og konkrete tegn på, at<br />
han har eksisteret som andet end sagnhelt eller mytefigur.<br />
Attentatet på Moses viser sig i virkeligheden at være foregået kontinuerligt<br />
gennem mere end tretusinde år. Dette forløb kommer til udtryk<br />
i fire hovedpunkter: Moses' identitet som prins og tronarving blev - 1)<br />
destrueret i Egypten, - 2) delvis fortrængt og omformet hos israelitter/<br />
jøder, - 3) ændret i udtryk af kirken, - og sluttelig 4) omformet igen, eller<br />
helt negligeret, blandt teologer og historikere. Selve hans identitet<br />
fremstår som udslettet; med virkning helt frem i nutiden næsten tre og et<br />
halvt årtusinde efter hans død.<br />
En dyb mystik omgiver hændelserne med Moses: Som om der lagde<br />
sig et slør over forholdene, således at de, der søgte at nærme sig den konkret-historiske<br />
Moses' identitet og tidsfæste ham, blev ført på afveje, Således<br />
søgte forskerne i stedet efter en person med et andet navn end det,<br />
han brugte i sit egyptiske liv; og søgte tilsvarende forgæves i et andet århundrede<br />
end det, hvori hans liv ser ud til at have udspillet sig.<br />
Reduktionen af Moses i de senere bibelskrifter og gennem jødiske<br />
religionsreformer under Josias og Ezra har gennem de følgende årtusinder<br />
farvet opfattelsen af Moses (delvis undtaget er tekster hos gnostikerne<br />
og senere renæssancens hermetikere).<br />
Der findes religionsstiftere og profeter som f.eks. Buddha og Zarathustra,<br />
der kun kendes mindre konkret gennem overleveringer af deres<br />
talte ord, videregivet gennem disciple. Men deres eksistens betvivles<br />
ikke. Derimod er Moses den ældste kendte indstifter af en religion - og<br />
her har vi langt flere konkreter: f.eks. omtaler Bibelen utallige gange at<br />
han har nedskrevet dens (ældste) tekster. At han alligevel er betragtet af<br />
mange som en myte og som værende ikke-eksisterende, kan allerede på<br />
den baggrund forekomme absurd.<br />
Hidtil har Bibelen stået som hovedkilde, ofte endda eneste kilde, for<br />
en stor del af forskningen om Moses; mens rabbinerskrifter og oldtidsforfattere<br />
har været anset som mindre historisk anvendelige - hvis de<br />
overhovedet tages i betragtning - skønt der aldrig er givet noget ægte bevis<br />
for, at den type tekster var af mindre historisk værdi.<br />
179
<strong>Ove</strong>rvældende mange af Bibelens og rabbinerskrifternes oplysninger<br />
af individuel og specifik karakter om Moses er nu, som påvist, fundet<br />
ofte overbevisende korrekte i deres overensstemmelse med nutidens arkæologiske<br />
fund og astronomiske datering; hvilket yderligere må rehabilitere<br />
disse skrifter som historisk værdifulde overleveringskilder.<br />
Desuden har ikke-jødiske oldtidsforfattere og egyptiske historikere<br />
tidligt - f.eks. Hekataios af Abdera, 330 f.Kr., og Manetho 280 f.Kr. -<br />
bl.a. ved brug af overleveringer fra Alexandria-bibliotekets og templernes<br />
arkiver, uafhængigt omtalt Moses' historiske eksistens i Egypten.<br />
Således kan de gamle beretninger med konkrete oplysninger om Moses<br />
ikke længere henvises til blot at være en "trossag". Moses kan heller<br />
ikke fortsat indpasses i de trends i historisk og politisk forskning, der kun<br />
ser "store mænd" som redskaber for anonyme kræfter og massebevægelser.<br />
Og tilmed på baggrund af nutidens astronomisk præcise datering<br />
kan Moses for alvor bestyrkes som historisk tidsfæstet.<br />
Attentatet på Moses udførtes som nævnt på flere niveauer og gennem<br />
flere årtusinder. Denne i sig selv skjulte gåde fra oldtidens mørke<br />
synes omsider at have kunnet belyses. Og med alt dette omsider lagt<br />
frem i mange forhold kan det siges, at "forbandelsen" er ophævet,<br />
Ikke mindst har en række af oldtidens vigtige politiske aspekter været<br />
fremherskende i denne bog. Dog, gennem hele exodus-tiden viser<br />
teksterne, at hans egen religiøse forståelse i omfattende grad har været<br />
drivmidlet.<br />
Denne side af ham vil kræve at blive særligt belyst: - Moses som religionsstifter.<br />
Hvad det dengang og senere hen medførte ved indførelsen<br />
af Moses' nye religion for én gud, åbner for flere nye historiske perspektiver...<br />
hvilket vil blive afdækket i det følgende bind.<br />
Dette er den ældste inskription med navnet ISRAEL - fra farao Mernephta’s basalt-stele<br />
med en liste over denne faraos overvundne folk og byer i Kanaan i 1200-tallet f.Kr. Netop<br />
disse hieroglyffer er med til at sandsynliggøre, at exodus skal dateres tidligt, idet israelitterne<br />
synes at stå her som et allerede etableret folk i Kanaan.
Appendiks
Sfinx fundet ved Serabit el-Kadim’s lille tempel på Sinai. Her menes Moses at have opholdt<br />
sig. Inskription fra 1400-tallet f.Kr. med verdens ældste alfabet, i nederste linje.
APPENDIKS - 1<br />
Alfabetet - brugt som kode<br />
af Moses og hans allierede?<br />
Nedenstående tekst supplerer især kap. 4-5 og 14. (En specialafhandling om emnet<br />
bringes i bind 5's kap. 16-18).<br />
Bemærk Bibliografiens stærkt udvidede afsnit 10 vedr. Sinai-indskrifterne og alfabetet.<br />
Moses var velkendt som alfabetets opfinder<br />
Bibelen er verdens ældste værk, der er skrevet med alfabetet. Og ifølge ældgamle<br />
traditioner er Moses hovedforfatteren til Bibelens ældste dele. En række forhold kan<br />
tyde på, at allerede under hans oprør synes alfabetet anvendt.<br />
Idet rabbinerskrifterne beretter om, at farao havde udnævnt den unge Moses til<br />
regeringens modtager af udenlandske udsendinge, foruden om hans omfattende uddannelse<br />
fra udenlandske lærere, kan Moses have opnået nogen indsigt i fremmedsproglig<br />
og skriftlig erfaring. Her skimtes der en baggrund for at udvikle et genialt<br />
enklere system end datidens rebus-agtige billedtegn-baserede (piktogrammiske)<br />
skrifter, nemlig vores lydbaserede alfabet.<br />
Historikere og forfattere i oldtiden og antikken angav samstemmende, at Moses<br />
er alfabetets opfinder: Eupolemos (160 f.Kr.), Aristobulos af Panea (150 f.Kr.), Artapanos<br />
(100 f.Kr.) og kirkehistorikeren Eusebius af Cæsarea (300 e.Kr.); også i<br />
Quranen omtales det.<br />
Endda Platon (400 f.Kr.) oplyste, at alfabetets opfinder var en egypter, Thoth<br />
(Moses' egyptiske tilnavn iflg. flere rabbinerskrifter), som færdedes ved hoffet, og<br />
at det foregik, da Theben var Egyptens hovedstad (hvilket ophørte i nogen tid under<br />
Tuthmosis III og også i flere senere dynastier). Desuden angiver Platon overensstemmende,<br />
at denne opfindelse fremkom først i Egypten, men blev mødt afvisende<br />
og ses derfor ikke anvendt dér.<br />
I nutiden blev også lignende ideer fremlagt om Moses som alfabetets opfinder<br />
(jf. bind 5, kap. 16-18), hvilket blev antydet selv af autoriteter som den tyske egyptolog<br />
Kurt Sethe og hans landsmand, semitologen Hubert Grimme.<br />
Under alle omstændigheder blev alfabetopfindelsen et enkeltmandsværk, idet<br />
der ikke er sket en gradvis udvikling: Alfabetet foreligger - på Sinai - allerede første<br />
gang i en direkte færdig form.<br />
Således findes den overhovedet ældste udgave af alfabetet i inskriptioner på Sinai-halvøen<br />
i Serabit el-Khadim ved dette steds egyptiske tempel og i de omliggende<br />
klippers mineskakter. De fleste forskere daterer disse inskriptioner til Hatshepsuts<br />
tid 1500 f.Kr. (og hermed på Moses' tid).<br />
Da Moses var flygtet fra Egypten, opholdt han sig først forskellige steder, ifølge<br />
rabbinerskrifterne og oldtidsforfatterne, bl.a. de mange år i Etiopien. Senere<br />
183
holdt han til på Sinaihalvøen. Dette var strategisk et særligt velegnet sted, midtvejs<br />
for ruter til Etiopien og Mellemøsten. Rabbinerskrifterne angiver, at den landflygtige<br />
Moses næsten som en fange måtte afstå fra at forlade sit skjulested i "skakter i<br />
klipperne" nær præsten Jethros opholdssted. Og Jethros sted må være det egyptiske<br />
tempel, der dengang var det eneste tempel på Sinai.<br />
Således gennem flere af Moses' sidste eksil-år gemte Jethro ham bort af frygt<br />
for, at farao skulle få underretning om opholdet. Lokalitetens særlige geografiske<br />
forhold sandsynliggør, at Moses' skjulested i skakterne har været de lokale mineskakter<br />
fyldt med inskriptionerne med verdens ældste alfabetindskrift.<br />
Det er i Bibelen netop på Sinai, at brug af skrift nævnes første gang overhovedet<br />
- idet Moses anvendte skrivning, mens Jahweh gives æren for skriften - da Moses<br />
og israelitterne senere passerede stedet Dof'ka ('udsmeltning'). Det var i dette lokalområde,<br />
hvor kobberudvinding ifølge mange arkæologiske fund blev udsmeltet<br />
direkte uden for mineskakterne.<br />
Moses' lovtavler omtales i Bibelen som værende første gang præsenteret netop<br />
på Sinai. Det er den ældste omtale, hvor det kan udledes, at alfabetet har været anvendt,<br />
idet der ikke kendes udvidet brug af andre skriftsystemer i israelitternes historie.<br />
Hieroglyffer kunne ikke godt bruges til hebraisk, især ville den egyptiske<br />
skrifts mange gudebilled-tegn bryde Moselovens forbud mod at afbilde guder! Dette<br />
var udgangspunktet, om end arkæologien kan vise, at forbudet undertiden senere<br />
blev brudt i praksis i det gamle Israel.<br />
Lovens tavler var af sten, og da skriften skulle indhugges, er det evident, at der<br />
kun var kort vej til stenhuggere ved Serabit el-Khadims tempel og miner - og ligeledes<br />
kort hen til metalsmelterne ved støbning af Guldkalven.<br />
Den engelske arkæolog Flinders Petrie, der i 1905 på Sinai som en af de første<br />
beskrev denne ældste alfabetskrift, omtaler i sin bog "Researches in Sinai" (London<br />
1906) det forhold, at:<br />
"...det (Sinai-alfabetet) modbeviser endegyldigt den hypotese, at israelitterne,<br />
som færdedes gennem denne region ind i Egypten og tilbage igen, ikke<br />
kunne have anvendt (alfabet)skrift...".<br />
Talrige arkæologiske vidnesbyrd angiver her, at det lille tempel i Serabit el-Khadim<br />
på Sinai-halvøen hovedsagelig var tilegnet den egyptiske himmelko-gudinde Hathor.<br />
Idet Hathor opfattedes som en udgave af Isis, dyrkedes hun på dette sted under<br />
sit semitiske navn Balith. Denne himmelko-gudinde dyrkedes altså netop her på Sinai,<br />
hvor også dyrkelsen af Guldkalven fandt sted. Det foregik endda omkring det<br />
tidspunkt hvert år, der senere kendtes som lovgivningstidspunktet for israelitterne<br />
(cirka i maj i nuværende kalender), og senere som de kristnes pinse - og som dengang<br />
netop var Hathor-kultens festivaldage!<br />
184
Alfabet-inskription med Moses' navn?<br />
I de alfabetiske indskrifter ved Sinai-templet og skakterne ses omtale af et ritual ved<br />
en bestemt tempelsøjle, der i den sammenhæng kunne have symboliseret Verdenssøjlen<br />
(Verdens-aksen). Nutidens manglende kendskab herom har gjort det svært for<br />
oversætterne at få større mening i flere af disse alfabetinskriptioner på Sinai. Men i<br />
enkelte af disse inskriptioner synes der tydet en omtale af en person med navnet Moses:<br />
- Hvis denne Moses er identisk med Bibelens Moses under sit eksil på Sinai,<br />
har han ifølge teksten - i Hubert Grimmes oversættelse - bl.a. været<br />
"...administrator af tempelskatten...".<br />
Her omtales også, at den pågældende Moses-benævnte person "...sov ved søjlen..."<br />
- hvilket ud fra en ikke uvanlig praksis var at forstå, at han i templet modtog<br />
åbenbaringer under sin søvn ved søjlens fod.<br />
Hubert Grimmes tydning af Sinai-inskriptionen med navnet Moses blev bekriget<br />
af andre, der tydede navnet som Manasseh, det betyder 'den, der forårsager at<br />
glemmes'; var det i så fald et ordspil på Moses' skæbne?<br />
Kun en virkelig hieroglyfkyndig kunne have udviklet alfabetet, men måtte også<br />
have haft et motiv for denne indsats - hvilket netop Moses havde. Hvorimod en "almindelig"<br />
skriftlærd egypters hele verden var låst fast i de allerede på den tid mere<br />
end 1700-årige hieroglyffer.<br />
Sinai-skriftens bogstaver ses i de indhuggede inskriptioner anvendt til semitisk<br />
sprog, men selve bogstavtegnene, som vort alfabet også visuelt er udviklet fra, var<br />
hovedsagelig et lån fra egyptiske hieroglyffers grafiske form. Opfinderen af alfabetet<br />
må derfor være en person, der havde kendskab til begge sprog. Ifølge rabbinerskrifternes<br />
overleveringer havde Moses som nævnt opnået betydelige flersproglige<br />
kundskaber.<br />
Og alfabetets 22-25 lyde (lydtegn) fandtes i forvejen blandt egypternes mere<br />
end 800 hieroglyffer. Således skrev den græske forfatter Plutarch, 48-122 e.Kr., i sit<br />
værk "De Iside et Osiride" (kap. 56), at:<br />
"...de egyptiske "bogstavers" antal er femogtyve...".<br />
Disse lyde, der blev til vores konsonantbogstaver og senere også vokaler, fandtes således<br />
parat, lige til for en hieroglyfkyndig opfinder at lade indgå med direkte anvendelse<br />
i den nye alfabet-skrift.<br />
En af de små sfinxskulpturer (No. 345) i Serabit el-Khadim på Sinai bærer en<br />
inskription både på egyptisk og (proto)semitisk. Denne semitiske tekst er ordret<br />
oversættelse af den egyptiske - og er skrevet netop med alfabetet. Teksten gengiver<br />
et navn for en farao og omtaler ham som "...elsket af Hathor...". Faraonavnet er<br />
skrevet med alfabetet og dateres følgelig også ud fra dette. Men faraonen er ukendt<br />
og findes ikke - ifølge eksperten Kurt Sethe - i Egyptens velkendte kongerække for<br />
den epoke!<br />
Men rabbinerskrifterne og oldtidsforfatterne hævder, at længe før Moses måtte<br />
flygte til et eksil, var han som prins på forhånd blevet kronet til farao.<br />
185
Idet alfabetet oprindelig kun findes inskriberet hér, hvor Moses havde opholdt<br />
sig og gemt sig - nemlig ved mineskakterne - kunne dette føre frem til, at ovennævnte<br />
ukendte faraonavn netop tilhørte Moses, og at han på grund af sin flugt ikke<br />
fik det taget i brug i praksis i selve Egypten.<br />
Også andre bibelske navne, kendt som navne også på Moses' fæller Hur og Kaleb,<br />
findes på Sinai, og også i Gezer, skrevet med Sinai-alfabetet.<br />
Oksen og det første alfabet<br />
Da Kadmos, Europa og Danaos rejste ud fra Egypten samtidig med Moses' flugt, må<br />
flere af disse af hans tilhængere også have kendt til hans alfabetopfindelse - alfabetet<br />
fra Sinai, hvor også guldkalven optrådte. Det blev i hvert fald især en af dem -<br />
Kadmos - der huskedes i eftertiden for at have medbragt alfabetet til grækerne. Hans<br />
rejse via Fønikien betyder ikke, at alfabetet kom fra denne lokalitet.<br />
Græske myter omtaler Kadmos' indførelse af det oprindelige alfabet til grækerne<br />
(i Bootien) og forbinder ham på forskellig direkte og indirekte måde med tyrekult<br />
(: ankomst til Bootien, 'okselandet', via Tyros, der i en græsk form som tauros<br />
betyder 'tyr'). Skønt grækerne allerede tidligt havde tyrekult, er der her tegn på, at<br />
den vide udbredelse af Moses' alfabetopfindelse og en netop modificeret version af<br />
tyrekult fulgtes ad i flere tilfælde.<br />
I alt dette synes det ikke tilfældigt, at de ældste alfabeters første bogstavs navn<br />
aleph betyder 'tyr', 'okse' og er udformet som et oksehoved(!) - der senere på græsk<br />
lydmæssigt såvel som i grafisk form blev til bogstavet 'A'.<br />
I "2. Mosebog" omtales netop dobbelttydigt, at der til bearbejdning af den støbte<br />
Guldkalv anvendtes 'en mejsel': Biblens hebraiske ord herfor betyder - bl.a. ifølge<br />
Martin Noth - lige såvel 'en griffel', som bruges til inskription.<br />
Under grækernes brug af det importerede "Sinai-alfabet" kom efterhånden alle<br />
dette alfabets mange mulige skriveretninger i brug, idet disse inskriptioner på Sinai<br />
både findes som lodret og vandret og i sidste tilfælde yderligere i begge retninger,<br />
dvs. såvel fra højre som fra venstre.<br />
Af disse skriveretninger brugte grækerne i en tidlig periode især den to-vejs<br />
vandrette retning, hvor man skrev, og læste, skiftevis hveranden linje fra højre og<br />
hveranden linje fra venstre. Den sidstnævnte måde, hvor der læstes i den "baglæns"<br />
retning, fik også bogstaverne drejet i denne samme retning, dvs. spejlvendt. Denne<br />
to-vejs skriveretning kaldtes boustrophedon, dvs. 'pløjning med okser' (som pløjer i<br />
furer frem og tilbage - just ligesom vores senere udtryk "kovending").<br />
Det synes således muligt at skimte en baggrund for, at alfabetet - kort efter 1500<br />
f.Kr. - på én gang dukker op på Sinai og snart efter på den fønikiske kyst. Her skete<br />
denne videreførelse både i Tyros i Libanon og i det distrikt, der skulle blive Danstammens<br />
hjemegn ved Jaffa; og desuden i flere græske områder.<br />
186
Alfabetet også som hemmelig kode<br />
Den hidtidige mangel på meget tidlige tekster med græsk alfabetskrift kan i flere<br />
kulturer desuden skyldes en af dens vigtigste funktioner, nemlig at skriften i lang tid<br />
også var hemmelig; og følgelig kun anvendtes af en fåtallig elite - til koder, religiøst<br />
og mysteriekultisk brug hos grækerne.<br />
At alfabetet allerede fra starten i sin grundform fik så stor udbredelse vil i så fald<br />
ikke mindst skyldes Moses' stridigheder med Tuthmosis III's regime. Til flere af sine<br />
forskelligtsprogede forbundsfæller i udlandet må Moses have anvendt sin alfabetopfindelse<br />
som et kommunikationsmiddel, der var "ensartet" forståeligt, idet det, i modsætning<br />
til den egyptiske hieroglyfskrift, netop meget let kunne bruges på alle sprog.<br />
Desuden var det let og hurtigere at lære end f.eks. det babyloniske kileskriftsprog,<br />
der i vid udstrækning anvendtes som diplomatsprog i vestsemitiske lande, og<br />
krævede færdighed og specialuddannelse. Generaler, stormænd og konger, der til tider<br />
eventuelt ikke selv kunne læse og skrive, måtte have professionelle skrivere som<br />
mellemled.<br />
Bortset fra f.eks. Etiopien, der i forvejen brugte et egyptisk influeret hieroglyfsystem,<br />
samt ligeledes Kreta og eventuelt Cypern, blev alfabetet hermed allerede på<br />
Moses' tid - faktisk med ét slag - introduceret blandt en række af Egyptens omgivende<br />
og flere hidtil skriftløse folk, hebræere/israelitter, fønikiere, kanaanæere og<br />
visse græske folk.<br />
En af netop Kadmos' samtidige naboer, Palamedes, en pelasger fra et distrikt<br />
nær Argos, omtales endog af Homer i forbindelse med alfabetopfindelsens introduktion<br />
i de græske områder.<br />
Således var denne nyskabelse, alfabetet, overlegen i brug både til almindelig<br />
kommunikation samt til kodeskrift - anvendelig hos alle Moses' forskelligtsprogede<br />
udenlandske allierede, idet egypterne - hvis de skulle have held til at opsnappe meddelelser<br />
i denne udførelse - ikke kunne læse det. For ifølge Platon fik opfinderen af<br />
alfabetet som nævnt afvist sin opfindelse hos egypterne.<br />
Den 19 år lange koordination af forskellige folkeslags opstande mod Tuthmosis<br />
III synes, med Moses' formodede mellemkomst, også at have beroet på dette nye<br />
kommunikationsmiddel, samtidens nye skriftform: alfabetet.<br />
En sådan tidlig anvendelse af den nye fleksible skriftform hos kanaanæerne -<br />
kendt som Moses' første forbundsfæller - ses i så fald afspejle sig i indskrifter med<br />
Sinai-alfabetet uden for Sinai, i Palæstina:<br />
- Bl.a. er der i Gezer fundet det omtalte Kaleb-navn. Der er også fundet en inskription<br />
på en genstand af ler fra Lachish med Amenhotep II's navn plus Amon-Re<br />
og Ptah: alle med hieroglyffer. Men på genstandens bagside er der med alfabetet inskriberet<br />
et kultisk navn ('l dw gt, nu transkriberet:) el dú gitti, hvilket ligeledes kan<br />
genfindes i Serabit el-Khadim på Sinai.<br />
Disse omstændigheder: Kalebs navn foruden navnet på "den nye hårde farao"<br />
Amenhotep synes også at indikere, at koalitionens samarbejde yderligere fortsattes<br />
i nogen grad også efter udvandringen, især i de første år.<br />
187
Selve udbredelsen af opfindelse af det rent lydbaserede skriftsystem - alfabetet<br />
- der siden blev kommunikationsfremskridt på verdensplan, synes her at være<br />
sammenkædet med Egyptens udenrigspolitik i perioden, da Moses fra sit eksil oprettede<br />
baser og dannede forbund med nabolandene under sine forsøg på at overtage<br />
Egyptens trone.<br />
Moses kan i en periode som påvist have haft en terminalbase i Sinais mineskakter,<br />
hvor det ældste alfabet findes, og hvor, som omtalt fra flere rabbinerskrifter, at<br />
"han i flere år var skjult for farao", lukket inde af sikkerhedshensyn, mens "Zipporah<br />
hemmeligt bragte ham mad". Dette beskrives i Baring-Gould's rabbinerskriftsamling<br />
"Old Testament Characters" (II, London 1871, s. 87-88). Et godt skjul - historisk set<br />
vides, at en udstationeret egyptisk minedrift på Sinai på det tidspunkt var ophørt.<br />
I det hele taget har en så stor og uens sammensat koalition som Tuthmosis III's<br />
modstandere ikke kunnet fungere så effektivt i praksis uden at være i besiddelse af<br />
et velfungerende kommunikationsmiddel - alfabetskriften. Militæranalytisk er det<br />
uomtvisteligt, at opfindelsen og den faktuelle, hurtige udbredelse af alfabetet på<br />
netop den tid forklarer meget om koalitionens langvarige eksistens og dens muligheder<br />
for sin imponerende formåen. (Jf. at gennem historien kendes mange tekniske<br />
fremskridt, der oprindelig startede som militære hemmeligheder).<br />
At formålet med alfabetet - et hovedpunkt i forståelsen af manglen på meget<br />
tidlige græske indskrifter - til en begyndelse har skullet ikke mindst fungere som<br />
både militært og religiøst kodesprog, er der ikke noget mærkeligt ved. Eksempelvis<br />
udviklede Egyptens præsteskab senere et særligt sprog, som kun præsterne selv forstod,<br />
hvilket styrkede "præstekasten"s sammenhold og ydre magt samt skulle beskytte<br />
dens hemmeligheder over for det voksende antal fremmedes indflydelse i landet.<br />
Udover Bibelen med verdens ældste alfabetiske tekst blev netop religionerne<br />
blandt de væsentligste bærere af de mest udbredte skriftsystemer i verden.<br />
Moses' og hans fællers flugt fra Egyptens regime under Tuthmosis III var lige<br />
såvel en flugt af kulturbærere. I de fremmede lande, hvor de slog sig ned, har de virket<br />
som en opvækkende kraft, både kultisk-religiøst og ved skrivekunsten. Effekten<br />
kan sammenlignes med senere i verdenshistorien, i 1453, da mange lærde flygtede<br />
fra islamiske tyrkeres erobring af Byzans - samt fra inkvisitionen i Spanien - til ny<br />
tilværelse især i Italien; disse grupper blev nu en kulturinjektion, der medvirkede til<br />
at bane vej for renæssancen.<br />
Det voksende historiske materiale om skriften må før eller siden medføre et<br />
ændret syn på alfabetopfindelsen. Bl.a. har forskeren Aaron Demsky måttet flytte<br />
både alfabetopfindelsen og dens udbredelse hos grækerne (se nedenfor) længere tilbage<br />
i tiden end det fønikiske alfabet. Han omtaler hertil, at en oldkanaanæisk inskription<br />
(med Sinai-alfabetet?) med store ligheder med det græske alfabet er fundet<br />
i det gamle danitter-kystområde nær ved filistrenes by Aphek. Alt dette fremgår<br />
af Demsky's afhandling "A Proto-Canaanite Abecedary Dating from The Judges and<br />
Its Implications for the History of the Alphabet", i arkæologitidsskriftet Tel Aviv<br />
(No. 4, 1979), hvori han konkluderer, at:<br />
"...grækerne allerede har lånt alfabetet fra kanaanæerne på et tidligere trin<br />
188
af dets udvikling - sandsynligt omkring slutningen af det andet årtusinde. Rimeligvis<br />
var sø-folket (bl.a. danaere og pelasgere, ed.) redskabet for overbringelsen<br />
af alfabetskriften på dette tidlige tidspunkt fra Kanaan til de græske<br />
øer...".<br />
Fra Moses' bogstaver til Kadmos' bogstaver<br />
Det er karakteristisk for de af oldtidssprogene, der før alfabetets opfindelse anvendte<br />
skrift, at hvert sprog havde sit eget skriftsystem, der i reglen ikke var indrettet<br />
på at kunne bruges til noget andet sprog. De pågældende skriftsystemer havde<br />
også den store ulempe, at der ofte krævedes eller anvendtes 1.000-2.000 - og eventuelt<br />
flere - forskellige skrifttegn i modsætning til alfabetets kun 22-24 bogstaver.<br />
Opfindelsen af alfabetet med fleksibilitet, forenkling og udvidede muligheder<br />
til anvendelse på alle sprog var en så eftertragtet nyskabelse, at det lynhurtigt smittede<br />
af også længere østpå, idet alfabetet ejendommeligt nok næsten samtidig her i<br />
1400-tallet f.Kr. dukkede op i Indien. (Her blev det udvidet fra cirka 24 til 50 lydtegn,<br />
idet hver af lydene som hovedprincip kan udtales på to forskellige måder.<br />
Denne form inspirerede til lignende alfabeter i Tibet, Mongoliet, Korea og Japan).<br />
I Indien skete dette i en periode samtidig med, at landets okser ophøjedes til -<br />
"hellige køer". Der behøver ikke nødvendigvis at findes en sammenhæng, men i det<br />
samlede billede kunne noget tyde på, at det ikke var tilfældigt, at alfabetopfindelsen<br />
blev udbredt samtidig med udbredelsen af, at tyre/okse-kultiske riter bliver særlig<br />
udbredt i Middelhavsområdet.<br />
Forskerne har endnu ikke i græske områder fundet alfabetindskrifter, der er ældre<br />
end 900-800 f.Kr. I et græsk klima har det ellers udbredte papyrusskrivemateriale<br />
ikke kunnet overleve så længe som i Egyptens tørre klima. Men i et Ramses IIIpalads<br />
i Nildeltaet fandt egyptologen E. Naville tidligt byggesten med græske inskriptioner<br />
fra midten af 1100-tallet f.Kr.<br />
Og en forhastet konklusion - opstået for hundrede år siden, hvor arkæologi og<br />
historisk viden var mindre udviklet end nu - vil stadig hævde, at fønikierne indførte<br />
alfabetet hos grækerne først ved den netop nævnte sene tid. Men der er aldrig givet<br />
et eneste bevis på, at fønikierne opfandt alfabetet.<br />
For allerede netop i 900-800-tallet f.Kr. kendtes alfabetet hos grækerne, endda<br />
i udviklet form. Bl.a. var her visse bogstaver omdannet til vokaler, som var nødvendige<br />
til de græske (såvel som til andre indoeuropæiske) sprog; mens vokaler i stort<br />
omfang ikke fandtes, og også sagtens kunne undværes, i de semitiske konsonantskriftsprog,<br />
som f.eks. just hos fønikierne. Det græske alfabets grafiske former er<br />
netop ikke tæt på det fønikiske, hvorfor en påstand om en direkte alfabetimport fra<br />
Fønikien ikke er plausibel.<br />
Forholdet er mere komplekst, idet grækerne, længe før fønikisk skrift kendtes,<br />
bl.a. havde udviklet bogstaverne chi og psi, der i forskellige græske landsdele var<br />
nødvendige for at kunne udtrykke disse lokale dialekters specielle lyde.<br />
Følgelig må "Kadmos' bogstaver", Kadméia grammata - som også historikeren<br />
Herodot allerede hævdede, at den tidligste græske skrift bestod af - have en forhi-<br />
189
storie og dermed have haft ældre former, sådanne som kendtes på Moses' og Kadmos'<br />
tid. Bl.a. på øen Thera (Santorini), der i den tidligere omtalte tradition (jf. kap.<br />
4-5) har en forbindelse til Kadmos, findes inskriptioner med det græske alfabets<br />
ældste og mest arkaiske bogstavformer.<br />
Også til Spanien ankom alfabetet - af runeagtigt udseende ligesom Sinai-alfabetet<br />
og de tidligste græske alfabetformer - og menes indført af iberere tidligere end<br />
af fønikierne. Betegnelsen iberere menes sandsynligt at kunne tydes som 'hebræere'<br />
og tænkes i så fald at tilhøre de grupper, der emigrerede eller direkte flygtede til<br />
søs (med deres bohave, på den tid inklusiv det afrikanske æsel, til Andalusien) under<br />
Moses' eksilperiode og det store opbrud ved udvandringen.<br />
At den grafiske udformning af de gamle græske alfabeter viser sig direkte i familie<br />
med det originale Sinai-alfabet og dermed de egyptiske hieroglyftegns former<br />
- som indgår i dette Sinai-alfabet fremfor at stamme fra fønikisk alfabet - påvistes<br />
tidligt af den engelske egyptolog Alan H. Gardiner.<br />
Den engelske forsker Martin Bernal har om "Kadmos' bogstaver" i sit værk<br />
"Cadmean Letters; The Transmission of the Alphabet to the Aegean and Further<br />
West Before 1400 BC" (Winona Lake 1991) punkt for punkt - endda uden der er<br />
gjort nye fund med ældre skrift, der yderligere kunne støtte ham, men alene ved at<br />
bruge velkendte facts og data - påpeget dette: At det græske alfabet går tilbage til<br />
1300-tallet f.Kr., eller tidligere endnu. Dvs. til en mere direkte overførelse fra Sinaialfabetet.<br />
Det ældste alfabet<br />
Der kan her resumeres nogle specielle træk ved episoden med israelitternes kult omkring<br />
Guldkalven (jf. kap. 14 samt bind 4's kap. 15-18). Det er, som allerede påpeget,<br />
her just på Sinai, at der optræder en særlig, til dels hemmelig skrift, verdens ældste<br />
alfabet, vort alfabets urform. Denne skrift netop fra perioden 1500-1400 f.Kr. og således<br />
fra samme egn, hvor ifølge bibelteksten Guldkalv-dyrkelsen fandt sted.<br />
Både Bibelen og rabbinerne befordrer det indtryk, at Moses også under sit langvarige<br />
eksil stadig betragtedes i Egypten som en mægtig mand, der kunne komme<br />
farao på tværs. Moses havde desuden sit ry som en af oldtidens store strateger - blot<br />
en beskeden del af det omdømme, der tidligt i historien bragte hans skæbneberetning<br />
helt ud til Indien.<br />
Og hvad angår det ry Moses i oldtiden havde som alfabetets opfinder, er det bemærkelsesværdigt,<br />
at dateringen af Kadmos, der blev vidt kendt bl.a. for at have<br />
medbragt alfabetopfindelsen til de græske områder, netop passer præcist med tiden<br />
for udførelsen af denne opfindelse på Sinai i 1400-tallet f.Kr. Flg. kan opsummeres:<br />
1) I egyptiske og græske overleveringer gengives, at alfabetet opfindes i Egypten,<br />
hvor ideen blev undfanget i Theben.<br />
2) Det er et faktum, at alfabetopfindelsen eksisterer pludseligt uden noget forudgående<br />
udviklingsforløb, dvs. skabt af en person og ikke ved en historisk proces.<br />
Det er ligeledes et faktum, at opfinderen havde egyptisk baggrund.<br />
3) Alfabetet var let at indføre til brug hos hidtil skriftløse folk (som netop israelit-<br />
190
terne og derefter hos nogle af de græske folk), men som ved sin "internationalt"<br />
egnede anvendelighed og smidighed desuden kunne bruges til koder.<br />
4) Bibelen er det ældste bogværk der kendes, som fra starten er skrevet med alfabetet.<br />
Skrivningen påbegyndtes, ifølge Bibelen selv, af Moses netop på Sinai<br />
ganske kort fra det sted, hvor det endda samtidige alfabet - det nu således benævnte<br />
Sinai-alfabet - er fundet i klippeinskriptioner.<br />
Kort sagt, uanset hvordan oldtidsforfatternes omtale af Moses og alfabetet ses, var<br />
det ham teknisk, sprogligt og geografisk muligt at kunne være opfinderen.<br />
Alfabetets udvikling fra egyptisk<br />
inspirerede tegn, fundet på Sinai<br />
og i Kanaan, gik videre i to<br />
hovedretninger: hhv. græsk<br />
og hebraisk alfabet.
A P P E N D I K S - 2<br />
Kontroversielt historisk<br />
krydspunkt<br />
Supplerer især kap. 9 og 19 (jf. også Appendiks 3)<br />
Sjældne astronomiske hændelser daterer Moses<br />
Til et grundigere overblik kan det være hensigtsmæssigt på ét sted at få samlet alle<br />
hidtil fremlagte (astronomiske) tidsdata - som derfor bringes nedenfor - for at vurdering<br />
kan foretages inden for den større sammenhæng.<br />
En ekstra gevinst ved den astronomiske datering af Moses er, at den kan bidrage<br />
til fastlæggelse af den egyptiske kongerække inden for Egyptens 18. dynasti (cirka<br />
1585-1310 f.Kr.) - hidtil vurderet forskelligt med op til 30 års udsving.<br />
Ud fra fastlagt datering af israelitternes udvandring, hvor Amenhotep II på den<br />
tid var kommet på tronen efter først to år som medregent indtil Tuthmosis III døde,<br />
kan dette faraoskifte yderst præcist dateres til nævnte udvandringsår 1455 f.Kr. - og<br />
er i så fald en første konkret datering for 18. dynasti.<br />
Der foreligger nu hele tre (fire) uafhængige astronomisk verificerbare checkpoints<br />
for Moses-tiden - de kan præcist sættes i relation til årene for for a) Moses'<br />
fødsel, b) udvandringen fra Egypten og c) invasionen i Kanaan:<br />
1. Rabbi Abrabanels overleverede oplysning (givet i 1497 fra jødisk tradition) om<br />
Moses' fødsel tre år efter den store planetkonjunktion i Fiskenes himmelområde<br />
- den eneste forekommende storkonjunktion i dette område i mange hundrede<br />
år og den største i et årtusinde - kan beregnes til februar i 1537 f.Kr. Dermed<br />
skete Moses' fødsel i februar 1534 f.Kr. Det stemmer helt med rabbinerskrifterne<br />
om Moses' fødsel i den jødiske måned adar (februar/marts).<br />
2. Israelitternes udvandring skete ifølge Josefus i "Moses' 80. år", dvs. Moses var<br />
79 år gammel. Ved disse 79 år efter Moses' fødsel i 1534 f.Kr. skete israelitternes<br />
udvandring fra Egypten i året 1455 f.Kr. (jf. kap. 9). Datoen for denne første<br />
påske beregnes astronomisk:<br />
a) - Forårsjævndøgn(punktet) 1455 f.Kr. kan beregnes til et tidspunkt svarende<br />
i nutidig kalender ved den 21. marts om aftenen cirka kl. 22 lokal tid i Theben<br />
og Memphis; (mere om astronomiske forhold, se s. 204).<br />
b) - Den første påske er i Bibelen bestemt ud fra den første fuldmåne i den første<br />
forårsmåned, dvs. første fuldmåne efter forårsjævndøgn; og denne fuldmånes<br />
kulmination kan beregnes indtruffet tidlig morgen den 21. marts (men stadig<br />
inden for samme døgn ifølge jødisk kalendertradition, hvor hvert døgn starter<br />
foregående dags aften efter solnedgang).<br />
192
Kommentar (til pkt. 2): De astronomiske forhold i denne første påske var<br />
yderst sjældne, idet både forårsjævndøgn, midnat og fuldmånen indtraf med relativt<br />
få timers mellemrum omkring den 21. marts 1455 f.Kr.<br />
Det samstemmer med, at rabbinerskrifterne oplyser - se bl.a. Rabbi Zvi Mond's<br />
"Exodus, I" (Toronto 1982) - at aktionen skete inden for få timer omkring midnat.<br />
For her gav Moses en forvarsling om tidspunktet for hele udvandringsaktionen:<br />
Moses understregede over for faraos astrologer - "så de ikke skulle tro,<br />
at han regnede galt - at denne aktion ikke ville foregå præcis ved midnat". Disse<br />
forhold falder inden for Bibelens stadigt gældende kalenderregler for fastlæggelse<br />
af den altid kalendervariable jødiske påske.<br />
I den såkaldt "metoniske" månecyklus, en 19-årig cyklus med 235 måneskifter,<br />
sker fuldmånens kulmination i 235 faste himmelpositioner set i forhold til stjernerne.<br />
Kun i én af positionerne (der er cirka 1,5 buegrader mellem hver position)<br />
kulminerer fuldmånen ved forårsjævndøgnets position.<br />
I gennemsnit vil kun hveranden af årets fuldmåner vise sig i døgnets nattetimer;<br />
derfor kun én gang hvert 38. år (2 x 19) vil en kulminerende fuldmåne ses i natten<br />
i selve forårsjævndøgnet. Da forårsjævndøgn har et kvart døgns (f.eks. en<br />
halv nats) forskydning pr. år, er chancen for en kulminerende fuldmåne i forbindelse<br />
med både forårsjævndøgn og inden for en (hel) nat: hvert 76. år (2 x<br />
2 x 19). Tilsammen tilstrækkelig sjældent til en pålidelig datering af udvandringen.<br />
(Bemærk, at ved beregning så langt bagud i tid ses i andre værker ofte<br />
brugt blot én formel i stedet for den nødvendige formel-række. Denne mangel<br />
kan give en difference på flere timer ved f.eks. en formørkelse eller præcis nymåne).<br />
3. Joshuas slag ved Gibeon, hvor "...Solen stod stille..." ("Joshuas Bog" 10,12-13)<br />
i israelitternes invasionsår 1415 f.Kr., kan beregnes at være foregået under en<br />
sjælden form for total måneformørkelse, "Kleomedes' fænomen", den 25. juni<br />
ved solnedgang. Det år passer desuden med, at ørkenvandringens cirka 40 års<br />
periode startede i året 1455 f.Kr.<br />
<strong>Ove</strong>nstående tre astronomiske fænomener på Moses' tid i år 1537, 1455 og 1415<br />
f.Kr. vil ikke på én gang i mange tusinde år gentage sig eller have samme intervaller,<br />
hhv. 79 og 40 år. Derfor fremstår dateringens præcision med ekstraordinær styrke.<br />
(4) Tilføjelse: I denne bogseries bind 2 analyseres verdens ældste stjernekort, i<br />
Theben. Kortet tilhørte Senmut, Egyptens mægtigste mand under Hatshepsut,<br />
den kvindelige farao med bl.a. titlen Faraos Datter. Stjernekortet viser en sjælden<br />
konstellation med næsten alle planeterne omkring stjernen Sirius, hvilket<br />
beregnes astronomisk til begyndelsen af maj 1534 f.Kr. Dette synes at passe<br />
med Bibelen, hvor Moses tre måneder efter fødslen (fra februar til maj,<br />
"oversat" fra jødisk tradition) blev modtaget på Nilen af Faraos Datter.<br />
193
APPENDIKS - 3<br />
Egyptisk datering forbedres<br />
- også i relation til stjernene<br />
Uklar egyptisk tid - versus astronomisk præcision<br />
Forskningens store problemer med at bestemme årstal for den periode, hvor Moses<br />
havde sit udgangspunkt i Egypten, hidrører bl.a. fra følgende forhold:<br />
- Der har generelt manglet en i detaljer realistisk præcis tidsramme for faraonernes<br />
regeringstider i Egyptens 18. dynasti, 1500-1300-tallet f.Kr. Der findes en<br />
del usikkerhed om egyptiske herskeres historiske årstal før 1000 f.Kr., og dermed<br />
før 21. dynasti. F.eks. har datering af Hatshepsut og Tuthmosis III svinget med op<br />
til 50 år, alt efter forskellige egyptologers hypoteser.<br />
Idet datering af faraonerne i 18. dynastis første del hidtil har været ubestemmelig,<br />
mærkes et særligt problem. Nemlig at egypterne ikke i deres tidsregning havde<br />
noget fast udgangspunkt f.eks i lighed med vores (vesterlandske) brug af "Kristi<br />
fødsel" som fast tidsmarkeringspunkt.<br />
De usikre resultater ved datering af faraoner i den omhandlede periode i det<br />
hele taget har medført, at i gennem egyptologiens egen historie er dateringerne udsat<br />
for løbende justeringsforsøg og flyttet varierende cirka hvert 20. år.<br />
I den forbindelse har en række egyptologer opstillet hver sin årstalsteori for<br />
kongeregeringstiderne - med flere store indbyrdes differencer. Det har resulteret i<br />
nogle for Egypten konstruerede tidsskalaer, hvis forskelligheder betegnes high-,<br />
middle- og lowdatering. Disse skalaer er ofte opbyggede over anstrengte kompromisser<br />
og har en mangel på faktorer, der fast kunne afgøre, om en datering er korrekt.<br />
I en årrække har tendensen således været, at Egyptens dynastier før 1000-tallet<br />
f.Kr. helst placeres senest muligt, altså som den såkaldte lowdatering. Herved er dateringen<br />
20-50 år senere end ofte hos de forrige forskergenerationer; hvorimod de<br />
tidligste egyptologer undertiden har placeret kongerne 100 år tidligere.<br />
En lowdatering, der foreslår Tuthmosis III's start i 1479 f.Kr. er en aktuel trend<br />
hos flere egyptologer, men er altså stadig fiktiv og hypotetisk; Faktum er, at der i<br />
den sag aldrig er fundet noget konkret bevis for en bestemt datering. I virkeligheden<br />
er der en stor indbyrdes uenighed om dateringen dominerende; og egyptologien står<br />
ikke som en enig front; f.eks bruger den omfattende franske egyptologi ofte en highdatering<br />
- så ofte anerkendes ikke 1479-datoen her. I konsekvens af situationen har<br />
f.eks. det amerikanske egyptologi-tidsskrift KMT ladet deres forfattere anvende de<br />
forskellige kronologier, de individuelt går ind for.<br />
Hvad angår dateringsmetoder generelt, findes der bl.a. keramisk datering, hvor<br />
vekslende mode for mønstre, glasurteknikker og deres kemi kan indkredse epoker-<br />
194
ne. En anden metode er termoluminiscens, der daterer ud fra kvartskorn i keramik,<br />
og stadig flere metoder findes: Til de store tidsspand kan der, ud over at bruge geologiske<br />
lag, anvendes zirkon-krystaller fra f.eks vulkansk aske.<br />
Glaciologisk datering - ud fra udborede iskerner i arktisk indlandsis - kan angive<br />
et specielt år i gamle snelag med særlige vandmolekyleforhold eller bestemte<br />
typer nedfald (f.eks dateres vulkankatastrofen på den græske ø Santorini med dens<br />
spor i Grønlands is til cirka 1645 f.Kr. - jf. kap. 10).<br />
Pollenanalyse og palæobotanik kan indkredse en periode. Kulstof-14 metoden<br />
(C-14) kan markere tid inden for f.eks +/- 50 år. Datering med dendrokronologi<br />
(optælling af årringe i træ) kan vise et bestemt år og eventuelt årstiden. F.eks. medfører<br />
et stort vulkanudbrud hyppigt kold vinter - evt. flere år efter - og kan, men ikke<br />
bestemt altid, give frost(år)ringe i træer.<br />
Men astronomi er den mest præcise tidsbestemmelsesmetode, der kendes. I bedste<br />
fald kan en beretning, hvor der omtales solformørkelse, dateres til både det korrekte<br />
år og måned, samt dagen og endda selve timen.<br />
Datering af meget gammelt historisk materiale må ofte bero på brug af flere dateringsmetoder<br />
i samspil. F.eks. er det problematisk i den egyptiske kulturs tidlige<br />
perioder, at C-14-datering mister præcision ved voksende alder - trods kalibrering.<br />
I arkæologien viser C-14-metoden desuden sensibilitet, så resultaterne kan blive<br />
misvisende (f.eks blot forårsaget ved en arkæologs tobaksrygning ved udgravningen)<br />
og især dette, at en C-14 årscyklus ikke er præcis ét år: Efter de seneste større justeringer,<br />
bl.a. ud fra dendro- og glaciokronologi, er flere gamle fund nu C-14-dateret op<br />
til 700-800 år ældre. Parallelt hermed har Ötztahl-mumiet og dets ejendele fra 5.300<br />
f.Kr. (fundet i Alperne i 1994) bevist brugen af kobber 1.000 år førend hidtil antaget!<br />
Også ved anatomiske- samt røntgen-undersøgelser af egyptiske kongers mumier<br />
kan eksperterne være ret uenige i fiksering af kongernes alder, der bl.a. bedømmes<br />
ud fra sammenvoksninger i kranierne, og ud fra knoglevæksten.<br />
Tuthmosis-kongernes periode synes som nævnt placeret 20-50 år for sent, hvis<br />
mange egyptologers nuværende lowdatering følges. Tilmed viser samarbejdet med<br />
naturvidenskaberne, at i helhed er lowdatering endda dårligst funderet.<br />
Ligeledes har den engelske arkæolog James Mellaart for længst påpeget i sin<br />
afhandling "Egyptian and Near Eastern Chronology - a Dilemma?", i Antiquity (53,<br />
1979), at denne, som det skulle vise sig, "ulyksalige teori" (lowdateringen) her har<br />
forurenet dateringen i et halvt århundredes forskning.<br />
Problemet er mindre angående Egyptens sene dynastier (se i det flg.), hvor flere<br />
begivenheder kan kalibreres med forskellige veldaterede forhold. Men til dateringer<br />
tidligere end den nævnte, cirka 1000 f.Kr., har det været nødvendigt at nøjes<br />
med relative kronologier, dvs. ikke-absolutte årstal.<br />
'Tronforvirringen'<br />
Hvis det blev muligt at opnå en præcis astronomisk datering af blot enkelte Tuthmosis-kongers<br />
regeringstider, vil det bidrage til bedre datering af hele 18. dynasti.<br />
Men her havde forskningen desuden længe problemer med endog at få selve række-<br />
195
følgen af disse herskere på plads.<br />
Den deraf opståede opfattelse af "tronforvirring" afspejledes i et vigtigt værk<br />
netop med titlen "Die Thronwirren unter den Nachfolgern Königs Thutmosis' I", fra<br />
1898, af den store tyske egyptolog Kurt Sethe. Det præsenterede materiale gav ham<br />
i første omgang det indtryk, at Tuthmosis III regerede før Hatshepsut og endda før<br />
Tuhmosis II (tallene efter kongenavnene er moderne tilføjelser). Men han måtte 34<br />
år senere revidere sin opstilling i sin nyere afhandling "Das Hatchepsut-Problem<br />
noch einmal untersucht, ihr Verlauf und Bedeutung" i 1932.<br />
Mange af netop de betydeligste egyptologer var optaget af problemerne, og bl.a.<br />
Naville, Winlock og Eduard Meyer accepterede ikke Sethes første version af rækkefølgen.<br />
Derimod Sethes nye, reviderede tese kunne i begyndelsen af 1930'erne<br />
bekræftes som den korrekte, af egyptologen William Edgerton.<br />
Edgerton kunne bestemme kongerækkefølgen ud fra et nærstudium af disse<br />
kongers indhugne navne. Han observerede, at i mange tilfælde fandtes Hatshepsuts<br />
navne skjult ved at befinde sig i delvis slettet tilstand under et senere faraonavn - oftest<br />
Tuthmosis III, der havde ladet sit navn hugge ovenpå den oprindelige indskrift.<br />
Edgerton udførte også stilstudier af genstande, på hvilke navnene var inskriberet.<br />
F.eks. ved sarkofager af ældre stil og som havde et slettet navn nedenunder et andet<br />
senere påført navn, kunne navnenes aldersmæssige rækkefølge vurderes ud fra, at<br />
det først inskriberede (underliggende) navn kunne dateres nærmest tidspunktet for<br />
sarkofagens fremstilling og stilmæssige udforming.<br />
Det var hermed de nøje studier "ude i marken" fremfor skrivebordsteorier, der<br />
afgjorde sagen. Edgertons bevisførelse ud fra de konkrete kendsgerninger blev yderligere<br />
konfirmeret, ligeledes ved konkrete feltstudier, af hans amerikanske kollega<br />
Willam C. Hayes, den senere kyndige direktør for Metropolitan Museums egyptologiske<br />
samlinger.<br />
Senere har den tyske egyptolog Wolfgang Helck skarpsindigt påvist i tekststudier,<br />
hvordan den egyptiske historiker Manethos kongerækkeopstilling sandsynligvis<br />
var fordelt på flere tekstspalter i et papyrusmanuskript og kunne i så fald læses i<br />
forskellig rækkefølge, alt efter om spalterne læstes vandret eller lodret. Oldtidens<br />
kopiskrivere havde derved taget fejl af retningerne. Den rekonstruerede rigtige retning<br />
viser nemlig præcis den korrekte rækkefølge. Men det var altså Edgertons indsats<br />
ved arkæologi i praksis, der i stor udstrækning løste egyptologiens 150 års betydelige<br />
problemer på dette område - en kæmpesejr.<br />
Dog, efter farao-rækkefølgen var klarlagt, var selve dateringsproblemerne stadig<br />
ikke blevet løst. Komplikationer opstod på lignende måde som netop omtalt, fordi<br />
kronologien hertil ofte ses mest baseret på arbejdshypoteser.<br />
Astronomiske dateringsfund overset<br />
På den internationale videnskabelige kongres om "absolut kronologi" i 1987 påvistes,<br />
at astronomien bekræfter en tidlig, high, dateringsramme! - og er den mest<br />
præcise metode; jf. "International Colloquium on Absolute Chronology" på Göteborg<br />
Universitet (jf. Bibliografi, gruppe 12a: Kitchen et al.).<br />
196
Ældre fund, som astronomisk datering kan foretages ud fra, kendes især fra oldtidens<br />
Babylon. Her har præsternes detaljerede optegnelser år efter år af planeternes<br />
vekslende positioner i forhold til stjernerne gjort det muligt at datere de samtidige<br />
babyloniske kongers regeringsperioder korrekt.<br />
Eksempelvis da babyloniske lertavle-arkiver blev udgravet og nu tydet, fandt<br />
forskerne blandt de løbende astronomiske optegnelser en omtale af "kongens død"<br />
ved en bestemt dato. Således gengivet i Sachs & Hunger's "Astronomical Diaries<br />
and Related Texts From Babylonia", (Wien 1988, pp. 206-207). Denne afgørende<br />
babyloniske dato svarer til 10. juni 323 f.Kr.<br />
En nu foretaget astronomisk efterberegning viser, at dette tidspunkt, der optegnedes<br />
for mere end 2.300 år siden, svarer nøjagtigt til en bestemt dato for Alexander<br />
d. Stores død i Babylon. Nemlig en dato (makedonisk kalender) tilsvarende optegnet<br />
i Plutarchs Alexander-biografi, skrevet i et helt andet land for cirka 1.900 år<br />
siden. Det er i virkeligheden en videnskabelig sensation, at Plutarchs dato kan bestyrkes<br />
som pålidelig - men endnu vides dette hverken kendt eller udforsket.<br />
I Egypten, hvorfra der ikke er overleveret astronomiske optegnelser med samme<br />
omfang og metodik som i Babylon, blev historikernes problemer med datering<br />
af visse faraoner dog mindsket på grund af fund af korrespondance med netop babyloniske<br />
konger. Især flere senere faraoners regeringstider har været mulige at kalibrere<br />
med samtidige babyloniske konger, hvis regeringsperioder som nævnt er<br />
kendt fra deres præsters astronomiske optegnelser og oversigter.<br />
Men et 3.500 år gammelt egyptisk stjernekort fra Hatshepsuts tid er nu blevet<br />
astronomisk dateret. Dette kan få værdi som et fast tidsreferencepunkt, der især savnes<br />
for 18. dynastis epoke. Herom mere i det følgende.<br />
Lokalisering af Fugl Føniks' redeplads<br />
Igen: astronomien er den hidtil mest præcise dateringsmetode og kan i flere tilfælde<br />
anvendes i forbindelse med egyptisk kalender. Den kalender havde udgangspunkt<br />
i forhold til stjernen Sirius, der hvert år - efter ikke at have været synlig i en periode<br />
på 70 dage - igen dukker op på himlen kort før solopgang ved egyptisk nytår.<br />
Herfra ses senere inspiration til andre Middelhavskulturers kalendere; romerne<br />
kaldte de følgende 30 dage efter Sirus' genkomst for "hundedagene" ud fra et andet<br />
udbredt navn for denne stjerne, Hundestjernen. Med romersk synkretisme fejredes<br />
genkomsten som "Tammuz' (den babyloniske Adam) genopstandelse", dvs. Tammuz-festen<br />
(babylonisk-syrisk skik), når Solen gik ind i Løvens stjerner. I den æra<br />
faldt festen på samme dag som egyptisk nytår. Plutarch beskrev delvis i myteform,<br />
at også Alexanders fødselsdag var just på denne dag.<br />
I Egypten vil en præcis astronomisk datering af det ovenfor omtalte stjernekort<br />
i et gravanlæg i Theben, udført cirka 1495 f.Kr. af Senmut, kunne indkredse en datering<br />
af flere Tuthmosis-kongers regeringstider. Dette skulle hermed kunne bidrage<br />
til en meget forbedret præcision af dateringen af 18. dynasti.<br />
Et hidtil upåagtet forhold på dette stjernekort: Kortets himmel-inddeling i særlige<br />
kolonner, "dekaner", angiver årets opdeling i 10-dages uger. Mellem Sirius' pla-<br />
197
cering og kolonnen med nytårsdekanet viser kortet syv reelle dekaner. Disse dekaner/10-dages<br />
uger udgør i den pågældende himmelsektor præcis de 70 dage mellem<br />
Sirius' forsvinden og genkomst.<br />
Egyptiske kalenderes år var på 12 måneder à 30 dage plus 5 skuddage. De af<br />
egypterne anvendte kalenderformer havde - modsat nutidig kalender - ikke en (ekstra)<br />
skuddag hvert fjerde år til at udligne for det kvarte døgn, der indeholdes i årets<br />
sande længde på i alt 365 og et kvart døgn. Derfor flyttede kalendermånederne sig i<br />
tidens løb langsomt fra deres pladser i forhold til årstiderne. Da dette var upraktisk<br />
til hverdagsbrug, anvendtes der også en "almindelig" (men på andre måder ufuldstændig)<br />
kalender.<br />
En hel "Sirius-cyklus", med månederne på plads igen, varer 1.456-1.460 julianske<br />
år. Videnskabshistorie-forskeren Otto Neugebauer tvivlede på den kalenders<br />
eksistens. Derimod omtaler Herodot 400 f.Kr. store (Føniks)cykler med en fornyelse<br />
hvert cirka 500 år. Dette antal kunne antyde en tredeling af hele cyklusperioden<br />
- i princip som den tredelte egyptiske årscyklus.<br />
Samme Herodot kalder cyklens udgangspunkt for Fugl Føniks' redeplads. Denne<br />
fugl kaldte egypterne Benu, og hidtil gådefuldt var det også deres navn for planeten<br />
Venus. Men Venus er afbildet som Benu og placeret - både på Senmuts og senere<br />
stjernekort - i det sidste dekan, ifølge kortenes læseretning fra højre mod venstre.<br />
Dvs. netop i det dekan, der markerer det egyptiske nytår netop hvor hver ny<br />
årscyklus begyndte: Føniks symboliserer død og genfødsel.<br />
En 1.456-årscyklus' start er optegnet af en romersk autoritet, Censorinus, i 139<br />
e.Kr. Lignende startår kan beregnes at være forekommet ved 1317 f.Kr. og 2773<br />
f.Kr., der ligeledes menes anvendte som faste udgangspunkter. Herudfra angiver den<br />
engelske egyptolog Alan H. Gardiner i sin "Egyptian Grammar" (3rd rev. ed., London<br />
1965, p. 205), at:<br />
"...tre optegnelser for Sirius' opgang er overleveret os (bl.a. i "Ebers Medical<br />
Papyrus"), nemlig et uangivet år hos Tuthmosis III (11. måned, dag 28), og<br />
år 9 hos Amenhotep I (11. måned, dag 9) samt år 7 hos Sesostris (7. måned, dag<br />
25).<br />
Kombinationen af disse datoer med de tidligere nævnte (år 139 e.Kr. samt<br />
1317 f.Kr. og 2773 f.Kr., ed.) giver som resultat for nærmeste korresponderende<br />
år: 1469, 1545 og 1877 f.Kr.<br />
De to første af disse datoer passer beundringsværdigt godt med andre forhold,<br />
mens enkelte (forskere, ed.) anser den tredje for at give et for lille interval<br />
mellem det 12. og 18. dynasti...".<br />
Det sidste forbehold synes mindre relevant nu, hvor rammerne for denne sene og<br />
efterhånden bedre definerede tid er bredere accepteret.<br />
Men flere egyptologer blev ved datering af ovennævnte Amenhotep I fanget af<br />
kun at have undersøgt tiden efter 1530 f.Kr. Det gælder f.eks. den tyske egyptolog<br />
<strong>von</strong> Beckenrath med sin afhandling "Königslisten" (1959). De pågældende forskere<br />
opnår herved en meget sen datering som resultat.<br />
198
Sirius-kalenderspørgsmålet<br />
<strong>Ove</strong>nstående gælder også en anden tysk egyptolog, Rolf Krauss i sin "Sothis, Elephantine..."<br />
(1981). Han undlader at datere Sirius' opgang ved Theben, et af præsteskabets<br />
hovedsæder (bl.a. med observatoriet på taget af Khonsu-templet). I stedet<br />
daterer han med geografisk forskydning til øen Elephantine i Øvre Egypten. Men<br />
denne lokale, mere sydlige breddegrad vil da give en ikke-sandsynlig tidsforskydning<br />
for kalenderen. Andre har foreslået Memphis i nord - og får ligeledes en forskydning.<br />
Man forsøgte at få lowdatering til at passe.<br />
Endnu et eksempel: I det autoritative internationale standardværk "The Cambridge<br />
Ancient History" (3rd ed.) angiver den engelske ægyptolog T.G.H. James i<br />
1973 i værkets bind 2 (part 1, p. 308):<br />
"...Amenhotep I's regeringsår 9 er astronomisk fastsat ("fixed") til 1537<br />
f.Kr...".<br />
James henviser til samme værks bind 1 (part 1, p. 187), der er fra 1970 (3rd ed.);<br />
men heri skriver den amerikanske egyptolog William C. Hayes blot, at dette tidspunkt<br />
er "højst sandsynligt" ("highly probable").<br />
Dog, herfra henviser Hayes yderligere bagud til sin amerikanske kollega William<br />
F. Edgerton's "Chronology of the Early 18th Dynasty" fra 1937, i American Journal<br />
of Semitic Languages and Literatures (vol. 53, p. 193). Men i dén afhandling har<br />
Edgerton opstillet sine beregninger ud fra en egyptisk astronomisk kalender i "Ebers<br />
Medical Papyrus", hvis indhold går tilbage til 1500-1400-tallet f.Kr.<br />
Og det er disse dateringer fra Edgertons evalueringer, der således blev "ukontrolleret"<br />
genbrugt i op til 33 år efter, og var for hver gang ubeføjet forstærkende tillagt<br />
en ekstra grad af "sandsynlighed". Ærgeligt at se i et så respekteret værk.<br />
Når der her er tale om astronomisk datering ud fra Sirius-cyklen, synes der i<br />
nogle af ovennævnte tilfælde begået en ikke ualmindelig fejl ved uvant behandling<br />
af negative tal (årstal f.Kr.): - Ved Amenhotep I synes (hos ovennævnte T.G.H. James)<br />
de omtalte cirka 9 år at være trukket fra den citerede Sirius-datering 1545 f.Kr.<br />
(jf. ovenfor, Alan H. Gardiner) i stedet for "baglæns" at lægge dem til for at kunne<br />
gå bagud i f.Kr.-årstalrækkens voksende talstørrelser.<br />
En række hidtidige dateringer ser ud til at være baseret på en mindre præcist beregnet<br />
Sirius-cyklus, hvor der ikke tages tilstrækkeligt hensyn til langtidsastronomiske<br />
faktorer: Bl.a. at Jord-aksens såkaldte præcessionsbevægelse er ujævn, samt<br />
selve Sirius-stjernens store egenbevægelse, foruden den julianske kalenders voksende<br />
unøjagtighed.<br />
Især overses det, når en Sirius-cyklus afsluttes og en ny påbegyndes, at dette<br />
ikke sker i ét og samme år, men det varer fire år, idet et år er på 365 og et kvart døgn.<br />
Altså først efter fire år er det kvarte døgn blevet til et fuldt døgn, hvorved månederne<br />
det efterfølgende (femte) år nu kan observeres at være forskudt med én dag i forhold<br />
til tidligere. Og først da kan den nye cyklus reelt siges at være i gang.<br />
Den astronomiske matematiker Theodor Opholzer, der udarbejdede flere beregningstabeller<br />
om stjerne- og planetforhold til brug for historikere, var (i 1884)<br />
199
den første, der beregnede Sirius' position særlig korrekt. I 1904 anvendte historiker<br />
og egyptolog Eduard Meyer disse kalkulationer for at finde de bestemte startår for<br />
Sirius' cyklusser. Hans årstal var længe en anvendt dateringsbasis hos hans kolleger.<br />
Dog, i mere moderne astronomiske beregninger (bl.a. i 1969) inddrages flere<br />
senere opdagede faktorer, her næsten alle de ovenfor nævnte. Resultatet blev, at den<br />
Sirius-cyklus, der endte i 139 e.Kr., omfattede 1.453 år, mens den, der gik forud herfor,<br />
varede 1.456 år. Således bliver cyklus-årene bagud fra 139 e.Kr.: 1314 f.Kr. og<br />
2770 f.Kr. Men disse årstal er fortsat ikke helt ekstremt korrekte og kan sandsynligvis<br />
stadig finjusteres. Mange egyptologer fortsætter da også med at anvende de<br />
hidtidige tal, der f.eks. stadig kan være brugbare inden for visse rammer i generelle<br />
tids-oversigter.<br />
Men den tyske egyptolog Wolfgang Helck er tilhænger af lowdateringen, og har<br />
på tidligere nævnte International Colloquium hævdet det anvendelige Amenhotep<br />
I's år 9 til at være så sent som 1495 f.Kr.: Især ses tyske forskere at foretrække lowdatering,<br />
og den skole har domineret debatten. Derimod ses highdatering, længe før<br />
dette begreb udmøntedes, anvendt af bl.a. Gardiner og Neugebauer. Begge er nær<br />
Sirius-dateringens resultat - ligesom mange franske egyptologer, men disse ses<br />
sjældnere(!) citeret i amerikanske og tyske værker.<br />
Relativ kronologi versus absolut kronologi<br />
Selv den amerikanske egyptolog og kalenderekspert Richard A. Parker har i sin afhandling<br />
"The Lunar Dates of Thutmose III and Ramesses II" - i Journal of Near<br />
Eastern Studies (vol. 16, 1957, pp. 39-43) - ved forsøgsvis at anvende lowdateringen<br />
sammen med Sirius-kalenderen ikke kunnet datere en inskription om Tuthmosis<br />
III ud fra omtalen af en nymåne uden ved brug af betænkeligt mange hypotetiske<br />
"hjælpeforudsætninger".<br />
Således må Parker flere gange indsætte "suppose...", "assuming...", og "a possible<br />
error..." m.v. (f.eks som efter dette princip: "hvis vi nu antager, at den, der observerede<br />
eller registrerede, tog fejl af nymånens første dag...").<br />
Af det generelle billede fremgår, at selv om mange forskere i teorien anser relativ<br />
årstalsangivelse som en foreløbig arbejdsmodel, glemmes det let, at dens baggrund<br />
er "flydende", hvilket ofte medfører et fænomen, der er velkendt inden for andre<br />
fag: Der bygges på en hypotese, konceptet udvides mere og mere, og snart ses<br />
hypotesens påstand (her om årstal) behandlet i praksis som var det en konkret kendsgerning.<br />
Det er et faktum, at der aldrig konkret er leveret et eneste håndgribeligt og<br />
afgørende bevis for lowdateringen.<br />
Derimod findes en løsning ved "absolut kronologi", der ud over astronomisk<br />
datering foreløbig kun fås fra dendro- og glaciokronologi og evt. termoluminiscens.<br />
Den tyske teologiforsker, Martin Noth - skønt tilhænger af hypotesen om, at Bibelen<br />
består af sammensyede kilder af ret sen dato - har fremhævet i sit værk "The<br />
Old Testament World" (1966, s. 272), at<br />
"...astronomisk bekræftelse kan konvertere en relativ kronologi (der blot<br />
viser historiske begivenheders rækkefølge) til en absolut kronologi, der er i<br />
200
stand til at specificere (hændelsernes tidspunkter) til et system af datoer relateret<br />
til vor kalender...".<br />
Problemet er, at astronomiske oplysninger i gamle kilder er sparsomme, og at de ofte<br />
ikke indeholder tilstrækkeligt af brugbare data til at kunne beregnes.<br />
Koordinering med datering i omgivende lande<br />
Ud over førnævnte babylonisk datering kan nævnes en yderligere indfaldsvinkel: Adskillige<br />
gange er det forsøgt at sammenføre egyptisk historie tidsmæssigt med andre<br />
forsøg på at datere den formodede israelitiske udvandring, exodus, fra Egypten.<br />
Da flere byer, som Bibelen omtaler ved israelitternes invasion i Kanaan, ikke<br />
eksisterede så sent som 1200-1100 f.Kr., hvor en lowdatering hypotetisk placerer exodus<br />
- så hævder flere forskere hertil, men ved cirkelslutning, at invasionen og<br />
hovedpersonerne er en myte:<br />
- Men skønt også de kongelige brevarkiver i Tell el-Amarna i Egypten 1400<br />
f.Kr. omtaler, at hebræere ødelægger byer i Kanaan, bliver det som et hovedargument<br />
imod dette tidspunkt til stadighed anført: At Bibelens omtale af, at byen Ai<br />
('ruin') i Palæstina destrueredes ved invasionen, er urigtig. For Ai påstås af disse forskere<br />
(først af Albright) at være nuværende Et-Tell, '(ruin)højen', selv om Et-Tell allerede<br />
var en ruin før den invasion, som de med hypotetisk lowdatering fastholder<br />
at være sket i 1200-tallet f.Kr.<br />
"Joshuas Bog" (12,9 samt 7,3 og 8,11) fortæller - som nævnt i nærværende kap.<br />
18 - at byen Ai var placeret tæt ved Bethel og kun havde få indbyggere, samt at der<br />
var en dal nord for Ai. Men den nu valgte ruinby, Et-Tell, ligger ikke ved Bethel, der<br />
er ingen nordlig dal, den udgravede store bebyggelse var til mange indbyggere og<br />
var ikke en ruin før således efter 1400 f.Kr. (på Joshuas tid).<br />
Også den engelske arkæolog John J. Bimson's værk "Redating the Exodus and<br />
Conquest" (Sheffield 1978) har for længst leveret yderligere konkrete beviser især<br />
ud fra en enestående keramisk datering: - Nemlig at byer, som Joshua erobrede eller<br />
udslettede, netop eksisterede frem til denne tid ved 1400 f.Kr. - og først herefter<br />
lå øde.<br />
Bimson har også bekræftet beviserne for J. Garstangs arkæologiske datering af<br />
Jeriko-bymurenes omstyrtelse cirka 1400 f.Kr., hvilket var blevet tilsidesat af arkæologen<br />
Kathleen M. Kenyon. Men hendes konklusioner og teknik afvises nu ved senere<br />
fund og af en fagligt forbedret nyere arkæologi.<br />
I sin anden afhandling "Redating the Exodus", i Biblical Archaeology Review<br />
(vol. 8, 1987, pp. 40-68), modgik Bimson arkæologen Nelson Gluecks dateringshypoteser,<br />
der havde farvet megen forskning helt fra begyndelsen af 1930erne. Bimson<br />
påviste her:<br />
"...det vigtige punkt er - hvilket er blevet bestyrket igen og igen i de sidste<br />
årtier - at Gluecks indledende konklusioner var afgjort forkerte, og det er skuffende<br />
at finde forskere citere dem, som om de stadig var valid evidence imod<br />
en tidlig datering af exodus. Alt for ofte er (deres) 1200-talsdatering af exodus<br />
blevet udbredt ved den ufunderede gentagelse af forældede antagelser...".<br />
201
Egyptisk datering skal justeres bagud<br />
Dernæst, idet Egyptens dengang mere end tusindårige græske interrelationer er velkendte,<br />
og da funderingen af græsk datering er yderligere forbedret, må denne datering<br />
i sig selv supplerende kunne bistå den egyptiske:<br />
- Baseret på efterhånden talrige fund af bl.a. højtudviklet græsk keramik fra<br />
1200-800 f.Kr. - en periode hidtil ofte kaldet "den mørke tidsalder" på grund af tidligere<br />
sparsomme informationer om perioden - blev en lignende opfattelse som<br />
Bimsons allerede udtrykt af den amerikanske arkæolog Evelyn Lord Smithson i<br />
1960erne:<br />
- Hendes britiske kollega J.N. Coldstream har støttet dette og påvist, at perioden,<br />
der nu har vist sig særdeles blomstrende, er ud fra de pgl. fund mulig at datere<br />
med absolut kronologi. Han påpeger, at "dateringen bør undgå at blive håndteret på<br />
samme måde som den egyptiske kronologis seneste udgave", idet denne "ikke har<br />
videre substantiel argumentation for sine dateringer"! Under alle omstændigheder<br />
lader Coldstream forstå i sin afhandling "The Rich Lady of the Areiopagos", i Hesperia<br />
(vol. 64;4, 1995, p. 392f), at de 30 års græske arkæologiske fremskridt:<br />
"...kalder på ...en hovedjustering af egyptisk kronologi...".<br />
En indtil fornylig overset dateringskilde i Egypten er verdens ældste kendte stjernekort,<br />
som ovenfor omtalt. Det tilhørte dronning/farao Hatshepsuts vesir, Senmut.<br />
Den internationale videnskabsjournal Centaurus Magazine of The History of Astronomy,<br />
Science, and Mathematics, 2000 (vol. 42;3, s. 159-179) har publiceret en afhandling<br />
af <strong>Ove</strong> <strong>von</strong> <strong>Spaeth</strong>: "Dating the Oldest Egyptian Star Map". Her påvises,<br />
at dette 3.500 år gamle kort rummer eksakte data funderet i de afbildede himmelfænomener,<br />
hvis præcise tidspunkter kan kontrolleres objektivt ved moderne astronomisk<br />
beregningmetode.<br />
I den pågældende epoke under de første Tuthmosis-konger og Hatshepsut kan<br />
den omstridte kronologi herved tilføres en mere pålidelig tidsreference, selv om det<br />
kan betyde, at flere hidtidige dateringshypoteser, nemlig de kun relative dateringer<br />
for disse faraoner, må justeres cirka 30 år baglæns.<br />
Den i kap. 10 omtalte forskergruppe, Hammer et al. fra Niels Bohr Instituttet i København,<br />
daterede (i 1987) den gæske ø Santorinis gigantiske vulkanudbrud med afgørende<br />
præcision til 1645 f.Kr. Det skete ved glacio-kronologisk analyse af årtusindgamle<br />
kemiske levn fra askenedfald, gemt i Grønlands indlandsis, hvis årlige tilvækst<br />
i lag kan optælles gennem alle årene. Vulkanudbruddet blev et centralt referencepunkt<br />
for historisk og arkæologisk forskning i landene i det østlige Middelhavsområde!<br />
Forskergruppen har fastslået ud fra den hermed præciserede datering, at den<br />
minoiske og egyptiske hidtil usikre kronologi nu kan justeres mere fast, hvorved de<br />
må flyttes en del bagud inden for den pågældende epoke. Lignende resultater er<br />
fremkommet ved datering ud fra årringe i oldtidens træer i dette græske (og tyrkiske)<br />
område samt ud fra kemien i de gamle kulturfolks keramikglasurer.<br />
Erfarne forskere erkender bredt disse konklusioner om en baglæns flytning af<br />
den omtalte periode i Egyptens historie. Flere ligeledes uafhængige, eksakte meto-<br />
202
der - nu empirisk bestyrkede - har, som det fremgår, længe peget i samme retning.<br />
<strong>Ove</strong>nnævnte stjernekorts egne data fremstår som yderligere bekræftelse for en nødvendig<br />
revidering med justering bagud af egyptisk kronologi.<br />
Herved placeres dateringen igen tæt på omtalte high datering af 18. dynastis begyndelse<br />
med farao Ahmosis ved 1575-1580 f.Kr. Det er alt for længe blevet ignoreret,<br />
at allerede autoriteter inden for egyptologi og kronologi som Allan H. Gardiner<br />
samt Neugebauer & Parker netop bifaldt dette tidspunkt.<br />
Førnævnte Eduard Meyer (se kap. 2) fremhævede i 1928 Tuthmosis III's problemer<br />
med bestemte syriske konger. Mange egyptologer har overset, at når egyptisk<br />
datering skal passe til disse konger, må den også derfor flyttes baglæns.<br />
Mere konkrete årstal for 18. dynastis første faraoner<br />
Manglen på objektivt, entydigt bevis for lowdateringernes gyldighed har, som det<br />
fremgik, ikke hindret, at lowdateringerne uheldigvis har sat sig grundigt fast i litteraturen<br />
og anvendes derfra som om det i sig selv var videnskabelige fakta.<br />
Men i modsætning hertil ses, at når en række eksperter (Juvelius, J.H. Gardiner,<br />
Mellart, J.J. Bimson, J.K. Hoffmeier, B.G. Wood m.fl.) fra helt forskellige fag (arkæologi,<br />
historie, kronologi etc.) ved deres individuelle metoder, uafhængigt af hinanden,<br />
dog opnår resultater helt overensstemmende - er et flertal af grundlæggende<br />
kriterier for konkluderende videnskabelig analyse opfyldt.<br />
Med andre ord, Bimsons keramiske datering, ud fra hvilken tiden for starten af<br />
exodus vil være placeret under Amenhotep II, stemmer da med Garstangs arkæologiske<br />
datering og er også ret tæt på Gardiners Sirius-årstal: Tilmed harmonerer det<br />
med Manetho og Josefus.<br />
Dertil kan datering af den tids konger yderligere på astronomisk baggrund nu<br />
kontrolleres bedre end tidligere. Kort sagt fremgår, at Bimsons samt Garstangs egen<br />
placering af Moses-tiden under Tuthmosis-kongerne også stort set samstemmer med<br />
Gardiners egyptiske årstal - foruden i overbevisende grad med nærværende bogs<br />
astronomiske dateringer. Og følgelig også med: at Moses blev født inden for Thuthmosis<br />
d.1.'s regeringsperiode.<br />
Som allerede påvist i bogseriens bind 1 og 2, forekom der januar-februar 1537<br />
f.Kr., kort før Tuthmosis I's periode, det særprægede astronomiske fænomen, der i<br />
jødiske kilder (rabbi Abrabanel) beskrives som værende indtruffet "3 år før Moses'<br />
fødsel". Fødslen kan ud fra det fænomen fastsættes til 1534 f.Kr.<br />
Ydermere: Israelitternes formodede udvandring fra Egypten fandt med (den nu<br />
gennem mere end 50 år rehabiliterede) Josefus' præcisering sted "i Moses' 80. år".<br />
Og det skete ifølge Bibelen lige efter en farao døde. Hvorefter "Moses' 80. år" (= 79<br />
år) ved exodus, som denne bog påviser, passer nøjagtigt med Tuthmosis d.3.'s død i<br />
1455 f.Kr. Dette kan i virkeligheden også udledes af den egyptiske præst og historiker<br />
Manetho's værk "Aegyptiaca", baseret på dennes studier i Alexandrias bibliotek<br />
og tempelarkiver cirka 280 f.Kr. (Loeb Classical Library, No. 350, 1940/1956).<br />
Denne (ligeledes mere rehabiliterede) Manetho oplyser i samme værk, at Moses'<br />
oprør og ledelse af folkets udvandring skete under Amenhotep (II); denne farao<br />
203
er veldokumenteret som Tuthmosis III's søn og efterfølger.<br />
Flere egyptologer, der har ladet sig fastbinde af high/lowdateringens kunstige<br />
overgrænse ved cirka 1530 f.Kr., har overset: at Amenhotep I's år 9 - som et af<br />
hovedpunkterne i egyptisk datering ud fra Sirius - (også ifølge Allan H. Gardiner,<br />
tidl. citeret) skal beregnes længere bagud.<br />
Sammenholdes dette med Manethos kongelister og især inskriptioner og papyrustekster<br />
om de respektive kongers regeringstidslængder - bl.a. findes kilder samlet<br />
ved de pågældende konger i Eberhard & Helck's "Lexicon der Ägyptologie"<br />
(vols. 1-7, 1975-1992) - resulterer det i nedenstående kongerække (se også s. 253):<br />
Amenhotep I - 20 år 7 mdr. : 1556/55-1535/34 f.Kr.<br />
Tuthmosis I - 12 år 9 mdr. : 1535/34-1522 f.Kr.<br />
Tuthmosis II - ca. 13 år : 1522-1509 f.Kr.<br />
Hatshepsut - 21 år 9 mdr. : 1509-1487 f.Kr.<br />
Tuthmosis III - 53 år 7 mdr. : 1509-1455 f.Kr.<br />
(de første 21 år og 9 mdr. tilhørte Hatshepsuts regentskab)<br />
Amenhotep II - 25 år 9 mdr. : 1457/55-1431/29 f.Kr.<br />
(de første 2 år i co-regentskab med Tuthmosis III)<br />
ASTRONOMISK-TEKNISK INFORMATION<br />
Specifikationer for elementer i bogens anvendte<br />
teknologi til astronomisk datering<br />
Astronomiske beregninger er fra RCCO Ltd., E-29100 Coín, Spanien. - Computer: Hewlett-Packard.<br />
Præcision: fra 15 til 395 decimaler, hvilket normalt ville anses for overkapacitet<br />
til historiske undersøgelser; men den opnåede store præcision er vigtig til f.eks. solformørkelser,<br />
og i jødisk kalender hvis nymånen indtræder ved solnedgang.<br />
For at undgå små afvigelser, der kan akkumulere til grovere fejl gennem de store tidsspand<br />
tilbage til før 3500 f.Kr., er i programmet for himmellegemernes bevægelser brugt<br />
anerkendte planetbaneelementer opbygget som analytiske formler, dvs. analytisk rækkeudvikling<br />
(i stedet for brugen af numeriske formler) for at udnytte kapaciteten bedre.<br />
Der opnås således - selv om formel-led på under et halvt buesekund er udeladt - en<br />
præcision fra under en tiendedel ned til en hundrededel buegrad.<br />
I programmet er anvendt tabeller og perturbationsformler (Fourrier-serier) af LeVerrier<br />
og Galliot fra Observatoire de Paris (1855-1913), formler fra Connaissance du Temps (1954),<br />
samt Brown's formler for Månen (1895) inkl. senere officielle korrektioner (1925 og 1960)<br />
fra Stanford University, USA (og Jet Propulsion Laboratory, Pasadena, California, USA).<br />
De stadigt forbedrede resultater fra astronomisk forskning, den stadigt forstærkede<br />
computerkapacitet og de stadigt forbedrede programmer - kan præcisere detaljer yderligere,<br />
men ændrer ikke analysens basale resultater.<br />
204
Bibliografi
Standardforkortelser internationalt for flg. videnskabelige værker og tidsskrifter:<br />
AJSL : American Journal of the Semitic Languages and Literatures, (Chicago U.P.).<br />
ASAE : Annales du Service des Antiquités de l'Egypte.<br />
ATD : Das Alte Testament Deutsch, (Göttingen).<br />
BASOR : Bulletin of the American Schools of Oriental Research, (Jerusalem / Baghdad).<br />
BMMA : Bulletin of The Metropolitan Museum of Art, (New York).<br />
CAH : The Cambridge Ancient History, vols. 1-12, 3rd edition (Cambridge<br />
1969-1988).<br />
IDB : The Interpreter's Dictionary of the Bible, vols. 1-4, (Nashville 1962) + Suppl.<br />
(1976).<br />
JAOS : Journal of the American Oriental Society.<br />
JARCE : Journal of the American Research Center in Egypt.<br />
JBL : Journal of Biblical Literature, (Philadelphia).<br />
JEA : The Journal of Egyptian Archeology, (London).<br />
JNES : Journal of Near Eastern Studies, (Chicago U.P.).<br />
JSOT : Journal for Study of The Old Testament, (Sheffield).<br />
HTR : Harvard Theological Review, (Harvard U.P., Cambridge, Mass.).<br />
LA : Lexicon der Ägyptologie, (Eberhard & Helck) Band 1-7 + Suppl. (Wiesbaden<br />
1975-1992).<br />
PSBA : Proceedings of The Society of Biblical Archæology, (London).<br />
PW : Paulys Real-Encyclopädie der classischen Altertumswissenschaft, Band 1-84,<br />
(Stuttgart 1894-1980).<br />
RGG : Die Religion in Geschichte und Gegenwart, Band 1-7, (Tübingen 1960).<br />
VT : Vetus Testamentum, (Leiden).<br />
ZÄS : Zeitschrift für Ägyptische Sprache und Altertumskunde, (Berlin).<br />
ZAW : Zeitschrift für die Alttestamentliche Wissenschaft.<br />
ZDMG : Zeitschrift der Deutschen Morgenländischen Gesellschaft, (Leipzig).
Bibliografi<br />
De i teksten løbende angivne kilder findes også i Bibliografien, der er udvidet med<br />
sekundær- og baggrundslitteratur - og udgør da den forløbing mest omfattende samling<br />
af tekster om Moses. Samlingen er anvendt til alle seriens 5 bind .<br />
Bibliografiens mange supplerende værker om især egyptologi, antropologi, religionshistorie,<br />
arkæologi og astronomisk datering har dertil vist sig afgørende for<br />
at optimere et tværvidenskabeligt helhedsbillede, og samtidig fremme større overordnet<br />
sammenhæng end ellers muligt (f.eks. hvis hovedvægten var lagt på tekstforskning<br />
alene).<br />
INDHOLD:<br />
OBS. Søg evt. i flere områder, f.eks. ved egyptologiske emner: se også under kongemytologi<br />
og kronologi.<br />
Standardforkortelser for internationale værker og tidsskrifter 206<br />
1: Speciallitteratur om Moses:<br />
a) Specialværker; monografier 208<br />
b) Biografiske og bibliografiske oversigter 212<br />
c) Artikler i fagskrifter; essays; kommentarer 213<br />
d) Freud og anden litteratur om Moses; samt Dokumentarisk fiktion 220<br />
e) Vedr. navnet 'Moses' 221<br />
f) Rabbinerskrifterne, vedr. Moses' alder 221<br />
2: Oldtidsforfattere om Moses:<br />
a) Indeholdt i oldtidsværker 221<br />
b) Afhandlinger og kommentarer til oldtidskilder 221<br />
c) Oldtidsforfattere om Moses, bl.a. citeret fra andre oldtidsforfattere 222<br />
d) Andre oldtidskilder om Moses (Qumran-tekster, Quranen m.v.) 222<br />
3: Tekstversioner af Bibelen 222<br />
4: Bibelforskning, eksegese m.v. 223<br />
5: Rabbinerskrifterne: Talmud, Midrash, Aggada 225<br />
6: Samaritaner-tekster 226<br />
7: Kenitter, "qainitter", midianitter og Sinaifolk 226<br />
8: Kongemytologi, religion og antropologi 226<br />
9: Egyptologi / palæstinologi / arkæologi:<br />
a) Egyptologi 232<br />
b) Specielt Hatshepsut, Senmut og Tuthmosis I, II og III 234<br />
c) Egypten og bibelteksterne 236<br />
d) Palæstinologi 237<br />
10: Sinai-indskrifterne 238<br />
11: Oldtidsastronomi og stjernemytologi 240<br />
12: Kronologi samt astronomisk datering 244<br />
207
1: Speciallitteratur om Moses<br />
a) SPECIALVÆRKER; MONOGRAFIER<br />
I: MOSES OG EGYPTEN<br />
Assmann, Jan: Moses the Egyptian: The Memory of Egypt in Western Monotheism, Harvard U.P.,<br />
Cambridge, Mass., (and London) 1997.<br />
Aziz, Philippe: Moïse et Akhenaton, les énigmes de l'univers, Paris 1980.<br />
Bock, Emil: Moses: From the Mysteries of Egypt to the Judges of Israel, (transl.), 1986.<br />
Davis, John J.: Moses and the Gods of Egypt, Studies in the Book of Exodus, Grand Rapids (Michigan)<br />
1971.<br />
Ebers, Georg: Ägypten und die Bücher Mose's. Sachlicher Commentar zu den ägyptischen Quellen<br />
in Genesis und Exodus, Leipzig 1868.<br />
Greenberg, Gary: The Moses Mystery; The African Origins of the Jewish People, Birch Lane 1990.<br />
Noerdlinger, Henry S.: Moses and Egypt. Documentation for "The Ten Commandments", (Cecil B.<br />
DeMille), Los Angeles 1956.<br />
Osman, Ahmed: Moses, Pharaoh of Egypt: The Mystery of Akhenaten Resolved, London 1990.<br />
Völter, Daniel: Jahwe und Moses im Licht aegyptischer Parallelen, 2. ed., Leiden 1918.<br />
-- : Moses und die aegyptischen Mythologie, Leiden 1912.<br />
Werding, Hans: Moses war Tutenchamun. Versuch des biblische Geschichte mit der altägyptischen<br />
zu synchronosieren, (Nachdruch) 1994.<br />
a II: MOSES OG EXODUS (se også grupperne: 1c,II samt 4,II og 12,III)<br />
Auld, A. Graeme: Joshua, Moses and the Land. Tetrateuch-Pentateuch-Hexateuch in a Generation<br />
Since 1938, Edinburgh, 1980.<br />
Coats, George W.: Rebellion in the Wilderness;: The Murmuring Motif in the Wilderness Traditions<br />
of the Old Testament, Nashville/New York 1968.<br />
Daiches, David: Moses: The Man in the Wilderness, London 1975.<br />
Gunn, David M.: The Hardening of Pharaoh's Heart: Plot, Character and Theology in Exodus "Art<br />
and Meaning: Rethoric in Biblical Literature" (ed. David J.A. Clines & David M. Gunn &<br />
Alan J. Hauser), JSOT Supplement Series, 19, Sheffield 1982.<br />
Pearlman, Moshe: Aus der Wüste brachen sie auf: Auf den Spuren des Moses, Freiburg im Breisgau,<br />
1973.<br />
Schmidt, Werner H.: Exodus, Sinai und Moses, Erträge der Forschung, Band 191, Darmstadt 1983.<br />
a III: MOSES OG LOVEN<br />
Grimme, Hubert: The Law of Hammurabi and Moses, (transl. W.T. Pilter) London 1907.<br />
Jeremias, Joachim: Moses und Hammurabi, Leipzig 1903.<br />
Kessler, Brad, & John Collier: Moses the Lawgiver, New York 1998.<br />
a IV: MOSES OG RELIGIONEN<br />
Allis, O.T.: God Spake by Moses, London 1951.<br />
Buber, Martin: Moses. The Revelation and the Covenant, (deutsch, Zürich 1948), Oxford (1946)<br />
1988.<br />
Burns, Rita J.: Has the Lord Indeed Spoken Only Through Moses?: A Study of the Biblical Portrait<br />
of Miriam, Society of Biblical Literature, Dissertation Series 84, Atlanta (Georgia)<br />
1980/1987.<br />
Bäschlin, Karl: Moses. Der Verkünder des "Ich bin", Bern 1962.<br />
Duvernoy, C.: Moses. Die grossen Religionsstifter, (hgg. P. Kamnitzer), Paris/Gütersloh (o.J.: ca.<br />
1975) Köln 1977.<br />
Freud, Sigmund: Drei Abhandlungen: Der Mann Moses und die monotheistischen Religion - se:<br />
gruppe 1d.<br />
Micheaud, Robert: Moïse, histoire et théologie, Paris 1979.<br />
Sellin, Ernst: Mose und seine Bedeutung für die israelitisch-jüdische Religionsgeschichte, Leipzig<br />
1922.<br />
208
a V: MOSES' KVAD (se også gruppe: 1c,V)<br />
Budde, Karl: Das Lied Moses, Deutn. 32, Tübingen 1920.<br />
a VI: MOSES' FØDSEL (se også gruppe: 1c,VI)<br />
Cohen, J.: Origin and Evolution of the Moses Native Story, Numen Books Series, 1992.<br />
a VII: MOSES' DØD OG GRAVSÆTTELSE<br />
De-Benedetti, Salvatore: Vita e morte de Mose, Pisa 1879.<br />
Kushelevsky, Rella: Moses and the Angel of Death, Studies on Themes and Motifs in Literature,<br />
vol. 4, 1995.<br />
Matlock, Gene D.: Jesus and Moses Are Burried in India, 1971.<br />
Olson, Dennis T.: Deuteronomy and the Death of Moses: A Theological Reading, <strong>Ove</strong>rtures to Biblical<br />
Theology, 1994.<br />
a VIII: MOSES' APOKALYPSE<br />
Kautzch, E. (Übers. u. Herausg.): Liber Profetiae Moysis / Assumptio Moysis, "Die Apokryphen<br />
und Pseudoepigraphen des Alten Testaments - in Verbindung mit Beer, Blasz, Clemen..."<br />
(1-2), Tübingen 1900, pp. 311-331.<br />
Nyssensus, Gregor (Gregor af Nyssa): Der Aufsteig des Moses, ("De Vita Moysis"), Übstz. Manfred<br />
Blum, (English, "Gregory of Nyssa: The Life of Moses", 1979), Freiburg im Breislau<br />
1963.<br />
Rosenfeld, M.: Der Midrash Deuteronomium Rabba Par. IX und XI, 2-10, über den Tod Moses, vergleichen<br />
mit der Assumptio Mosis, (mit einem Anhang über den Tod Moses in der hebräischen<br />
Poesie des Mittelalters), Berlin 1899.<br />
Sel<strong>von</strong>, Sam: Moses Ascending, London 1989.<br />
a IX: MOSES SOM PROFET<br />
Hölscher, Gustav: Die Propheten. Untersuchungen zur religionsgeschichte Israels, Leipzig 1914.<br />
Meeks, Wayne A.: The Prophet King: Moses Traditions and the Johannine Christology, Supplements<br />
to Novum Testamentum, vol. 14, Leiden 1967.<br />
a X: MOSES I RABBINSK OG JUDAISTISK TRADITION<br />
Abraham, Meyer: Légende juives apocryphes sur la vie de Moïse, Paris 1925.<br />
Gaster, Moses: The Asâtîr. The Samaritan Book of the "Secrets of Moses", London 1927.<br />
Jellinek, A.: 'Chronik des Moses' (Divrei ha-Yamin le-Moshe Rabbenu) Beit ha-Midrasch, 1-2,<br />
(Leipzig 1853, 1877) 1938.<br />
Rosmarin, Aaron: Moses im Lichte der Agada, Inaugural Dissertation: Die Bayerischen Julius-<br />
Maximilians-Universität zu Würtzburg, New York 1932.<br />
Strugnell, John: Moses Pseudoepigrapha at Qumran: 4Q375, 4Q376 and Similar Works, Archaeology<br />
and History in the Dead Sea Scrolls: The New York University Conference in Memory<br />
of Yigael Yadin (ed. Lawrence H. Schiffman), Sheffield 1990.<br />
Wünsche, August: Der Midrash Shemot Rabba des zweiten Buches Moses, Leipzig 1882.<br />
a XI: MOSES OG DET NYE TESTAMENTE<br />
Allison Jr., Dale C.: The New Moses: A Matthean Typology, 1994.<br />
D'Angelo, Mary Rose: Moses in the Letter to the Hebrews, Society of Biblical Literature, Dissertation<br />
Series 42, Misoula 1979.<br />
Heine, Ronald E.: Perfection in the Virtuous Life: a Study in the Relationship Between Edification<br />
and Polemical Theology in Gregory of Nyassa's De Vita Moysis .<br />
Johnson, Alan F.: Jesus and Moses: Rabbinic Backgrounds and Exegetical Concerns in Matthew 5<br />
as Crucial to the Theological Foundations of Christian Etics, "The Living and Active Word<br />
of God", Studies in Honor of Samuel J. Schultz (ed. Morris Inch & Ronald Youngblood), Winona<br />
Lake, 1983.<br />
Stockhausen, Carol Kern: Moses' Veil and Glory of the New Covenant. The Exegetical Substructure<br />
of II Cor. 3,1-4,6, Analecta Biblica, vol. 116, Pontificio Instituto Biblico, Roma<br />
1989.<br />
209
<strong>von</strong> Wellnitz, Marcus: Christ and Patriarchs - New Light from Apocryphal Literature and Tradition:<br />
Adam, Moses, Abraham, Noah, Bountyful (Utah) 1981.<br />
a XII: MOSES FRA SEN-ANTIKKEN TIL NUTI<strong>DEN</strong><br />
Clericus, J.: Moses prophetae libri quattuor; Exodus, Leviticus, Numeri et Deuteronomium, Tübingen<br />
1733.<br />
Coats, George W.: The Moses Tradition, JSOT Supplement Series, 161, Sheffield 1993.<br />
Dorion, J.H.: Moïse dans la tradition biblique, grecque, latine, et égyptienne, 1898-1899.<br />
Droge, Arthur J.: Homer or Moses? Early Christian Interpretations of the History of Culture, Hermeneutische<br />
Untersuchungen zur Theologie, Band 32, Tübingen 1989.<br />
Gager, John G.F.: Moses in Graeco-Roman Paganism, Society of Biblical Literature, Monograph<br />
Series, vol. 16, Nashville / New York 1972.<br />
Halévy, M.: Moïse dans l'histoire et dans la légende, Paris 1927.<br />
Mellinkoff, Ruth: The Horned Moses in Medieval Art and Thought, California Studies in History<br />
and Art, 14, Berkely, Los Angeles 1970.<br />
Rowley, Harold Henry: From Moses to Qumran, Studies in the Old Testament, London 1963.<br />
Warburgton, W.: The Devine Legation of Moses, 1-3, London 1738.<br />
a XIII: MOSES-MONOGRAFIER<br />
Aurelius, Erik: Der Fürbitter Israels. Eine Studie zum Mosebild im Alten Testament, (Disputats,<br />
Lunds Universitet 1988) Coniectana Biblica; Old Testament Series 27, Stockholm 1988.<br />
Barzel, Hillel: Moses: Tragedy and Sublimity, "Literary Interpretations of Biblical Narratives" (ed.<br />
Kenneth R.R. Gros Louis et al.), Nashville, 1974.<br />
Beegle, Dewey M.: Moses, the Servant of Yahweh, Grand Rapids (Michigan) 1972.<br />
Beer, Georg: Mose und sein Werk, Giessen 1912.<br />
Bock, Emil: Moses und sein Zeitalter. Beiträge zur Geistesgeschichte der Menschheit, (Reihe 1:<br />
Das Alte Testament und die Geistesgeschichte...), Band 2, (1935) Stuttgart 1961.<br />
Bork, Paul E.: The World of Moses, Nashville 1978.<br />
Campbell Jr., E.F.: Moses and the Foundation of Israel, Interpretation, 29, 1975, pp. 141-154.<br />
Coats, George W.: Moses: Heroic Man. Man of God, JSOT Supplement Series, 57, Sheffield 1988.<br />
Daiches, David: Moses: The Man and the Vision, New York 1975.<br />
D'Humy, Fernand Emile: What Manner of Man Was Moses?, New York 1955.<br />
Doane, Pelagie: The Story of Moses, Philadelphia 1958.<br />
Fleg, Edmond: La vie légendaire de Moïse, (deutsch, "Mose", Kuppenheim 1948; English, "The<br />
Life of Moses", transl. Stephen Haden Guest, 1995), Paris 1926.<br />
Foulke-Ffeinberg, F.X.: Moses and His Masters, Edinburgh 1990.<br />
Gelin, Albert (ed.): Moïse, l'homme de l'alliance, Cahiers Sioniens 8, 1954 (deutsch, "Moses in<br />
Schrift und Überlieferung", hgg. F. Stier & E. Beck, Düsseldorf 1963), Tournai 1955.<br />
Gressmann, Hugo: Mose und seine Zeit. Ein Kommentar zu den Mose-Sagen, Forschungen zur Religion<br />
und Literatur des Alten und Neuen Testaments, NF 18, Göttingen 1913.<br />
Grewel, H.: Mosesgeschichten, Handbuch für den Religionsunterricht, 9, 1971.<br />
Huffnagel, Wilhelm Friederich: Moseh, wie er sich selbst zeichnet in seinen fünf Büchern Geschichte,<br />
Frankfurt a.M. 1822.<br />
Kirsch, Jonathan: Moses: A Life, New York 1998.<br />
Lauth, Franz Joseph: Moses der Ebräer. Nach zwei ägyptischen Papyrus-Urkunden in hieratischer<br />
Schriftart zum ersten Male dargestellt, München 1868, Leipzig 1869.<br />
-- : Moses Hosarsyphus Sali 'Hus-Levites a' Haron frater Ziphorah-Debariah..., Leipzig 1879.<br />
Lehmann, Johannes: Moses - Der Mann aus Ägypten. Religionsstifter, Gesetzgeber, Staatsgründer,<br />
Hamburg 1983.<br />
Luker, A.M.S.: The Figure of Moses in the Plague Traditions, Dissertation (Madison), Drew, 1968.<br />
Martin, Jacques: Moïse, Homme de Dieu, Paris 1952.<br />
Martin-Archard, R. (ed.): La figure de Moïse. Ecriture et relectures. Labor et fides, Paris 1978.<br />
Meyer, Frederick Brotherton: Moses, the Servant of God, Grand Rapids 1954.<br />
Mulhall, Michael M.: Aaron and Moses: Their Relationship in the Oldest Sources of the Pentateuch,<br />
Thesis (Dissertation), Catholic University of America, Sacred Theology, 2nd. Ser. 244,<br />
Washington DC, 1973.<br />
210
Neher, André: Moïse et la vocation juive (deutsch, "Moses in Selbstzeugnissen und Bilddokumenten",<br />
Hamburg 1964), Paris 1956.<br />
Petterson, Olof (& Ingmar Ström & Erland Sundström & Håkan Wall): Moses, Stockholm 1976.<br />
Philo, Judæus: De vita Mosis, I-IV, Loeb Classical Library, 6, London 1935.<br />
Porter, J.R.: Moses and Monarchy: A STUdy in the Biblical Tradition of Moses, Oxford 1963.<br />
<strong>von</strong> Rad, Gerhard: Mose, Wege in die Bibel, Band 3, (English: "Moses", London 1960), Göttingen<br />
1940.<br />
Schmid, Herbert: Mose, Überlieferung und Geschichte, Beiheft zur ZAW, Band 110, Berlin 1968.<br />
Seebass, H.: Mose und Aaron, Sinai und Gottesberg, Abhandlungen zur evangelischen Theologie,<br />
Band 2, Bonn 1962.<br />
Silver, Abba Hillel: Moses and the Original Torah, New York 1961.<br />
Silver, Daniel Jeremy: Images of Moses, New York 1982.<br />
Van Seters, John: The Life of Moses: The Yahwist as Historian in Exodus-Numbers, Philadelphia/<br />
Louisville 1994.<br />
<strong>von</strong> <strong>Spaeth</strong>, <strong>Ove</strong>: De Fortrængte Optegnelser: Moses' Ukendte Egyptiske Baggrund, Attentatet på<br />
Moses, 1, København 1999.<br />
-- : Gåden om Faraos Datters Søn: Moses' Identitet og Mysterium Revurderet, Attentatet på Moses,<br />
2, København 2000.<br />
-- : Den Forsvundne Tronarving: Moses' Skjulte Krig før og under Exodus Genopdaget, Attentatet<br />
på Moses, 3, København 2001.<br />
-- : Den Hemmelige Religion: Moses og Arven fra Egypten i Fortid og Nutid, Attentatet på Moses,<br />
4, København 2002.<br />
-- : Profeten som Ukendt Geni: Nye Fakta om Moses' Avancerede Pionergerning, Attentatet på<br />
Moses, 5, København 2002-3.<br />
Volz, Paul: Mose und sein Werk. Ein Beitrag zur Untersuchung über den Ursprung der israelitischen<br />
Religion, (1907); 2. rev. ed., Tübingen 1932.<br />
Völter, Daniel: Wer war Mose?, Leiden 1913.<br />
Weisfeld, Israel H.: This Man Moses, New York 1966.<br />
Wildavsky, Aaron: The Nursing Father: Moses as a Political Leader, Alabama U.P. 1984.<br />
Zeligs, Dorothy F.: Moses: A Psychodynamic Study, - cf. gruppe 1d,II.<br />
a XIV: MOSES OG FORSKNINGEN (se også gruppe 1c,XVII og gruppe 4)<br />
Browne, E.Z.: Let's Return to the Mosaic Autorship of the Pentateuch, New York 1942.<br />
Cazelles, Henri: A la recherche de Moïse, Paris 1979.<br />
Chambers, T.W. (ed.): Moses and His Recent Critics, New York 1889.<br />
Hoberg, Gottfried: Moses und der Pentateuch, Biblische Studien, 10,4, Freiburg in Breislau, 1963.<br />
Kyle, Melvin Grove: Moses and the Monuments. Light From Archaeology on Pentateucal Times,<br />
The L.S. Stone Lectures of Princeton Theological Seminary 1919, London and Oberlin (Ohio)<br />
1920.<br />
Osswald, Eva: Das Bild des Mose in der kritischen alttestamentlichen Wissenschaft seit Julius Wellhausen,<br />
Theologische Arbeiten, Band 18, Berlin (o. J.) 1962.<br />
Polzin, Robert M.: Moses and the Deuteronomist. - Deuteronomy, Joshua, Judges, (Polzin:) "A Literary<br />
Study of Deuteronomic History", Part 1, New York 1980.<br />
Schmid, Herbert: Die Gestalt des Mose: Probleme alttestamentlicher Forschung unter Berücksichtigung<br />
der Pentateuchkrise, Erträge der Forschung, Band 237, Darmstadt 1986.<br />
Schmidt, J.M.: Aaron und Mose. Ein Beitrag zur Überlieferungsgeschichte des Pentateuch, Dissertation,<br />
Hamburg 1963.<br />
Schnutenhaus, Frank: Die Entstehung der Mosetraditionen, Dissertation, Heidelberg Universität,<br />
Heidelberg 1958, (se også Theologische Literaturzeitung, 85, 1960, pp. 692ff).<br />
Smend, Rudolf: Das Mosebild <strong>von</strong> Heinrich Ewald bis Martin Noth, Beiträge zur Geschichte der<br />
biblischen Exegese, Band 3, Tübingen 1959.<br />
Thompson, Robert John: Moses and the Law in a Century of Criticism Since Graf, Supplements<br />
to VT, vol. 19, Leiden 1970.<br />
Weimar, Peter: Die Berufung des Mose. Literaturwissenchaftliche Analyse <strong>von</strong> Exodus 2,23-5,5,<br />
Orbis Biblicus Orientalis, Band 32, Freiburg (Schweiz)/Göttingen 1980.<br />
211
a XV: ANDRE MOSES-STUDIER (se også gruppe 1c,XVII og gruppe 4)<br />
Budde, Karl: Das Segen Moses, Deutn. 33, Tübingen 1922.<br />
Courtney, Richard: The Birth of God: The Moses Play and Monotheism in Ancient Israel, American<br />
University Studies, Series Xxvi, Theatre Arts, vol. 26, 1997.<br />
Dunlop, L.: The Intercession of Moses. A Study of the Pentateuch-Tradition, Dissertation, Roma<br />
1970.<br />
Galbiati, Enrico: Los Patriarcas y Moises, La Biblia: Historia de un Pueblo/The Patriarchs and<br />
Moses, 1983.<br />
Holm-Nielsen, Sven, & Bent Noack & Sven Tito Achen (ed.): Fra Moses til David: Det Gamle Testamente;<br />
Skabelse og Vandringstid, "Bibelen i Kulturhistorisk Lys", I, København 1979-<br />
1980.<br />
Kraus, Otto: (Moses der Erfinder.) Mosche, der Erfinder der Buchstaben, der Ziffern + der Null,<br />
Zürich 1953.<br />
Newman Jr., Murray Lee: The People of the Covenant: A Study of Israel from Moses to the Monarchy,<br />
Abingdon 1962.<br />
Norhnberg, James: Like Unto Moses: The Constituting of an Interruption, Indiana Studies in Biblical<br />
Literature, 1995.<br />
Sobel, I.S.: se nedenfor: Wiesel, Elie, 1999.<br />
Thompson, Thomas L., & Dorothy Irwin: The Joseph and the Moses Narratives, Israelite and Judean<br />
History (ed. John H. Hayes & J. Maxwell Miller), Philadelphia, Westminster 1977.<br />
Wiesel, Elie, & Laureate Elie Wiesel & Ilene Smith Sobel: Moses and The Angels, Dtp, USA,<br />
1999.<br />
Winnett, Frederick V.: The Mosaic Tradition, Toronto 1949.<br />
b) BIOGRAFISKE OG BIBLIOGRAFISKE OVERSIGTER<br />
Beegle, Dewey M.: Moses, Encyclopædia Britannica, vol. 24, 'Macropædia', Chicago University<br />
1986, pp. 487-490.<br />
Ebach, Jürgen: Mose, LA, Band 4, Wiesbaden 1982, col. 210-211.<br />
Engnell, Ivan: Mose, Svensk Bibliskt Uppslagsverk, band 2, Stockholm 1963, col. 140-152.<br />
Greenberg, Moshe (col. 371-388), & Israel Abrams & Batja Bayer & Louis Jacobs & Avshalom Ronack<br />
& David Winston: Moses, Encyclopaedia Judaica, vol. 12, Jerusalem 1971, total: col.<br />
371-413.<br />
Gunkel, H.: Mose, RGG, Band 4, (Tübingen 1912, pp. 516ff); 1930, pp. 230ff.<br />
Heinemann, I.: Moses, PW (Pauly/Wissowa), Band XVI,1, Stuttgart l933, col. 359-375.<br />
Hirschberg, Haïm Z'ew: Moses in the Tradition of Islam, Encyclopaedia Judaica, vol. 12, Jerusalem<br />
1971, col. 402-404.<br />
Hoffmeier, James K.: Moses, International Standard Bible Encyclopedia (1979-1988), 3, pp.<br />
417ff.<br />
Jeremias, Joachim: Moyses, Theologishes Wörterbuch zum Neuen Testament (ed. Gerhard Kittel),<br />
Band 4, Stuttgart 1942.<br />
Johnson, Robert Francis.: Moses, IDB, III, 1962, pp. 441-450.<br />
Kitchen, Kenneth A.: Moses, New Bible Dictionary, 2. ed., Leicester (Illinois) 1982, pp. 794-799.<br />
Kristianpoller, A.: Moses, Jüdisches Lexikon, 4, (ed. Herlitz & Kirschner) Berlin 1930, col. 303-<br />
314.<br />
Lauterbach, J.Z., & K. Kohler: Moses, Jewish Encyclopaedia, vol. 9, 1905, pp. 44-57.<br />
Meeks, Wayne A.: Moses in the New Testament, IDB, Supplement volume, 1976, pp. 605-607.<br />
Newman, Murray: Moses, IDB, Supplement volume, 1976, pp. 604-605.<br />
Osswald, Eva: Mose, RGG, Band 4, 1960, col. 1151-1155.<br />
Van Seters, John: Moses, The Encyclopedia of Religion, (ed. Mircea Eliade), vol. 10, New York<br />
1987, pp. 115-121.<br />
Ska, Jean-Louis: Moïse, Le Monde de la Bible, tome 41, 1985, pp. 31-34.<br />
Wellhausen, Julius: Moses, Encyclopaedia Britannica, vol. 16, 1883.<br />
212
c) ARTIKLER I FAGSKRIFTER; ESSAYS; KOMMENTARER<br />
c I: MOSES OG EGYPTEN (art.) (se også grupperne: 8,II samt 9c og 9d)<br />
Kitchen, K.A.: Moses: A More Realistic View, Christianity Today, 21, June 1968, pp. 8-11 (920-923).<br />
McCarthy, Dennis J.: Moses' Dealings With Pharaoh. Ex 7,8-10,27, Catholic Biblical Quarterly,<br />
vol. 27, 1965, pp. 336-347.<br />
Rosenstrauch-Königsberg, Edith: Var Moses en ægyptisk præst, Alef 14-15, 1993, pp. 103-110.<br />
Schmidt, Werner H.: Jahweh in Ägypten. Unabgeschlossene historische Spekulationen über Moses<br />
Bedeutung für Israels Glauben, Kairos, NF 18. Jahrgang, 1976, pp. 43-54.<br />
cII: MOSES OG EXODUS (art.) (se også grupperne: 1a,II samt 4,II og 12,III.<br />
Coats, George W.: Moses Versus Amalek. Aetiology and Legend in Exodus 17,8-16, Vetus Testamentum<br />
Supplements, vol. 28, 1974, pp. 29-41.<br />
-- : The King's Loyal Opposition: Obedience and Authority in Exodus 32-34, "Canon and Authority"<br />
(ed. G.W. Coats & B.O. Long), to W. Zimmerli, Philadelphia 1977, pp91-109.<br />
Eissfeldt, Otto: Israels Führer in der Zeit vom Auszug aus Ägypten bis zur Landnahme, Studia Biblica<br />
et Semitica, Wageningen 1966, pp. 62-70.<br />
<strong>von</strong> Goethe, Johan Wolfgang: (Moses in) Israel in der Wüste, (Goethe:) "Noten und Abhandlungen<br />
zu besserem Verständnis des West-östlischen Divans", (April-Maj 1797) 1819, pp.<br />
319ff.<br />
Gross, Heinrich: Der Glaube an Moses nach Exodus (4,14; 4,19), Festschrift für W. Eichrodt, Abhandlungen<br />
zur Theologie des Alten und Neuen Testaments, Band 59, 1970, pp. 57-65.<br />
Horn, S.H.: What We Don't Know About Moses and Exodus, Biblical Archaeologist Review, 3,<br />
1977, pp. 21-31.<br />
Moran, William L.: Moses und der Bundessluss am Sinai, Stimmen der Zeit, 170, 1961/62, pp.<br />
120-133.<br />
Morgenstern, Julian: The Despoiling of the Egyptians, JBL, 86, 1949, pp. 1-28.<br />
Ogden, Graham S.: Moses and Cyrus. Literary Affinities Between the Priestly Presentation of Moses<br />
in Exodus 6-8 and the Cyrus song in Isaiah 44,24-45,13, VT, vol. 28, 1978, pp. 195-203.<br />
Segert, Stanislaw: Crossing the Waters: Moses and Hamilcar, JNES, 53, 1994, pp. 195-203.<br />
Smith, P.J.: Yahweh und Moses in the Story of Exodus According to Ex 14, Die Ou-Testamentiese<br />
Werkgemeenskap in Suider-Afrika, 1982.<br />
Tengström, Sven: Mose, Sinai und Horeb, Religion och Bibel - Nathan Söderblom-Sällskapets årsbok<br />
1994, 53. årg., Lund 1994, pp. 3-24.<br />
c III: MOSES OG LOVEN (art.)<br />
Hyatt, James Philip: Moses and the Ethical Decaloge, Encounter, 26, 1965, pp. 199-206.<br />
Naville, Édouard: The Law of Moses, Expository Times, London (1920) 1922.<br />
Nowack, W.: Der erste Dekalog, Göttingen 1917.<br />
Rowley, Harold Henry: Moses and the Decalogue, Bulletin of the John Ryland's Library, 34, 1951,<br />
pp. 81-118.<br />
Schmidt, Hans: Mose and der Dekalog, Eicharisterion: Herman Gunkel zum 60. Geburtstage...,<br />
Studien zur Religion und Literatur des Alten und Neuen Testaments, Band 36, NF 19,1-2,<br />
Göttingen 1923, pp. 78-119.<br />
Timpe, D.: Moses als Gesetzgeber, Saeculum, Jahrbuch für Universalgeschichte, Band 31, München<br />
1980, pp. 66-77.<br />
Ulonska, H.: Die Doxa des Moses, Evangelische Theologie, 26, 1966, pp. 378-388.<br />
c IV: MOSES OG RELIGIONEN (art.)<br />
Albright, William Foxwell: Moses in Historical and Theological Perspective, "Magnalia Dei: The<br />
Mighty Acts of God" (ed. Frank M. Cross et al.), Garden City 1976.<br />
Arden, Eugene: How Moses Failed God, JBL, vol. 76, 1957, pp. 50-53.<br />
Bentzen, Aage: Messias Moses redivivus Menschensohn. Skizzen zum Thema Weissagung und Erfüllung,<br />
Zürich 1948.<br />
Bloch, Ernst: Stifter, der zu der Frohbotschaft bereits selber gehört: Moses, sein Gott des Exodus,<br />
(Bloch:) "Das Prinzip <strong>von</strong> Hoffnung" 1-2, Gesamtausgabe, Band 5, Frankfurt a.M 1965, pp.<br />
213
1450-1464.<br />
Coats, George W.: Healing and the Moses Traditions, "Canon, Theology, and Old Testament Interpretation":<br />
Essays in Honor of Brevard S. Childs (ed. Gene M. Tucker et al.), Philadelphia 1988.<br />
Coppens, J.: La prétendue aggression nocturne de Jahvé contre Moïse, Sephorah et leur fils, Eph.<br />
Theol. Lov. 1941, pp. 68ff.<br />
Dus, J.: Die Stierbilder <strong>von</strong> Bethel und Dan und das Problem der 'Moseschar', Annali dell'Instituto<br />
(Universitario) Orientale di Napoli, NS 18, 1968, pp. 105-137.<br />
-- : Moses or Joshua? On the Problem of the Founder of the Israelite Religion, Radical Religion<br />
2, 2,III, 1975, pp. 26-41.<br />
Eissfeldt, Otto: Jakobs Begegnung mit El und Moses Begegnung mit Jahwe, Orientalische Literaturzeitung,<br />
58, 1963, 325-331.<br />
Favre, P.: Entretien de Moïse avec Dieu sur le Monte Sinaï.<br />
Gunneweg, Antonius H.J.: Mose - Religionsstifter oder Symbol?, Der evangelische Erzieher, 17,<br />
1963, pp. 41-48.<br />
Hossfeld, Paul: Moses und Zarathustra, Zeitschrift für Religions- und Geistesgeschichte, 27,<br />
1975, pp. 330-345.<br />
Jaros, K.: Des Moses 'Strahlende Haut'. Eine Notiz zu Ex 34,29-30; 34,35, ZAW, 88, 1976, pp.<br />
275-280.<br />
König, Eduard: Mose, der Medizinmann, ZDMG 67, 1913, pp. 660ff.<br />
Lohfink, Norbert: Die priesterschriftliche Abwertung der Tradition <strong>von</strong> der Offenbarung des Jahwenames<br />
an Mose, Biblica, vol. 49, 1968, pp. 1-8.<br />
Mann, Thomas W.: Theological Reflections on the Denial of Moses, JBL, 98, December 1979, pp.<br />
481-494.<br />
Morgenstern, Julian: The Ark, the Ephod and the 'Tent of the Meeting', Hebrew Union College Annual,<br />
vol. 17, 1942-1943, pp. 153-265; - and vol. 18, 1943-1944, pp. 1-52.<br />
-- : Moses With the Shining Face, Hebrew Union Collage Annual II, 1925, pp. 1-27.<br />
Reinach, Ad.: La lutte de Yahvé avec Jacob et Moïse et l'origine de la circumcision, REES (Repertoire<br />
d'Epigraphique Sémitique, 8. anné), Paris 1908, 338-362.<br />
Rendtorff, Rolff: Mose als Religionsstifter?, Theologische Blätter, 57, Leipzig 1975, pp. 152-171.<br />
Rowley, Harold Henry: Mose und der Monotheismus, ZAW, Band 69, 1957, pp. 1-21.<br />
Saito, T: Mose und der Monotheismus ZAW, Band 69, 1957, pp. 1-21.<br />
-- : Der Stand der Moseforschung, Judaica, 21. Jahrgang, Zürich 1965, pp. 194-221.<br />
Schoeps, Hans Joachim: Moses, (Schoeps:) "Gottheit und Menschheit. Die grossen Religionsstifter<br />
und ihre Lehren", Stuttgart 1950 (Darmstadt/Genf 1954), pp. 25-42.<br />
Wiener, H.M.: Religion of Moses, Bibliotheca Sacra, 76, 1919, pp. 323-358.<br />
c V: MOSES' KVAD (art.)<br />
Albright, William Foxwell: Some Remarks on the Song of Moses in Dt. 32, VT, 9, 1959, pp. 339-<br />
346.<br />
Boston, James R.: The Wisdom Influence Upon the Song of Moses, JBL, 87, 1968, pp. 198-202.<br />
Baumann, Eberhard: Das Lied Mose's (Dt. 32,1-43) auf seine gedankliche Geschlossenheit untersucht,<br />
VT, vol. 6, Leiden 1956, pp. 414-424.<br />
Cassuto, Umberto: La cantida de Moses, Atti del XIX Congresso Internationale degli Orientalisti<br />
Roma 23.-29. Settembre 1935, Roma 1938, pp. 480-484.<br />
Coats, George W.: Historia and Theology in the Sea Tradition, "Studia Thoelogica", 29, Oslo 1975,<br />
pp. 53-62.<br />
-- : The Song of the Sea, Catholic Biblica Quaterly, 31, 1969, pp. 1-17.<br />
Cross, Frank Moore: The Song of the Sea and the Canaanite Myth, Journal for Thoelogy and the<br />
Church, 5, 1968, pp. 1-25.<br />
Eissfeldt, Otto: Das Lied Moses, Dtn. 32,1-43, und das Lehrgedicht Asaphs, Psalm 78, samt einer<br />
Analyse der Umgebung des Moses-Liedes, Berichte über die Verhandlungen der sächsischen<br />
Akademie der Wissenschaften zu Leipzig, Philologisch-historische Klasse, Abhandlung 104,<br />
Heft 5, Berlin 1958.<br />
-- : Die Umrahmung des Mose-Liedes Dtn. 32,1-43 und des Mose-Gesetzes Dtn. 1-30 in Dtn. 31,9-<br />
32, 31,47, (Eissfeldt:) "Kleine Schriften", Band 3, (1954/55) Tübingen 1966, pp. 322-334.<br />
Hay, L.S.: What Really Happened at the Sea of Reeds?, JBL, 83, 1984, pp. 399ff.<br />
214
Sellin, Ernst: Wann wurde das Moselied Dtn. 32 gedichtet?, ZAW, NF 2, 1925, pp. 161-173.<br />
Skehan, P.W.: The Structure of the Song of Moses, Catholic Biblical Quarterly, vol. 13, 1951, pp.<br />
153-163.<br />
Stoebe, H.J.: Mosesegen, Moseslied und Meerlied, RGG, Band 4, 1960, col. 1155-1157.<br />
Strauss, H.: Das Meerlied des Moses - ein "Siegeslied" Israels? (Bemerkungen zur Theologische<br />
Exegese <strong>von</strong> Ex 15,1-19. 20f.), ZAW, Band 97, 1985, pp. 103-109.<br />
Winther, P.: Begriff der Söhne Gottes im Moselied, ZAW, NF 26, 1955, pp. 440-48.<br />
c VI: MOSES' FØDSEL (art.)<br />
Ackerman, James S.: The Literary Context of the Moses Birth Story (Exodus 1-2), Literary Interpretations<br />
of Biblical Narratives (ed. K.R.R. Gros Louis), vol. 1, Nashville 1974.<br />
Childs, Brevard S.: The Birth of Moses, JBL, 84, 1965, pp. 109-122.<br />
Lacoque, A.: La naissance de Moïse, Veritatem In Caritate 6, Hague 1961, pp. 111-120.<br />
Meyer, Eduard: ("Moses" in:) Die Israeliten und ihre Nachbarstämme, Halle 1906, pp. 46ff.<br />
Rank, Otto: ("Moses" in:) The Myth of the Birth of the Hero (Rank: "Die Mythus <strong>von</strong> der Geburt<br />
des Helden, Schriften zur angewandten Seelenkunde", Herausgeb. <strong>von</strong> Sigmund Freud, Heft<br />
5, Leipzig 1909), New York 1952.<br />
Redford, Donald B.: ("Moses" in:) The Literary Motif of the Exposed Child, Numen, 14, 1967, pp.<br />
209-228.<br />
Wiedemann, A.: On the Legends Concerning the Youth of Moses, Part 1 and 2, PSBA, vol. 11,<br />
1889, pp. 29-43 & 267-282.<br />
c VII: MOSES I MIDIAN (art.)<br />
Abramsky, S.: On the Kenite-Midianite Background af Moses' Leadership, Nielson Glueck Memorial<br />
Volume, (publ.: B. Mazar) 1975.<br />
Coats, George W.: Moses in Midian, JBN, 92, March 1973, pp. 3-10.<br />
Gunneweg, Antonius H.J.: Moses in Midian, Zeitschrift für Theologien und Kirche, 61, Tübingen<br />
1964, pp. 1-9.<br />
Nielsen, Ditlef: Mose in Midian; (und) Am Siani, "Die altarabische Mondreligion", Strassburg<br />
1904, pp. 125-221.<br />
Robinson, B.P.: Zipporah to the Rescue: A Context Study of Exodus iv 24-26, VT, 36, October<br />
1986, pp. 447-461.<br />
c VIII: MOSES' DØD OG GRAVSÆTTELSE (art.)<br />
Baumgärtel, Friedrich: Der Tod des Religionsstifters, Kerygma und Dogma, 9. Jahrgang, Göttingen<br />
1963, pp. 223-233.<br />
Budde, Karl: Goethe zu Mose's Tod, ZAW, Band 50, Giessen/Berlin 1932, pp. 300ff.<br />
Coats, George W.: Legendary Motifs in the Moses Death Reports, The Catholic Biblical Quarterly,<br />
vol. 39, Washington DC 1977, pp. 34-44.<br />
Haacker, Klaus, & Peter Schäfer: Nachbiblischen Traditionen vom Tod des Moses, Josephus-studien,<br />
Untersuchungen zu Josephus, dem antiken Judentum in dem Neuen Testament. Otto Michel<br />
zum 70. Geburtstag gewidmet (hgg. Otto Betz), Göttingen 1974, pp. 147-174.<br />
Koch, Klaus: Der Tod des Religionsstifters. Erwägungen über das Verhältnnis Israels zur Geschichte<br />
der altorientalischen Religionen, Kerygma und Dogma, 8. Jahrg., Göttingen 1962,<br />
pp. 100-123.<br />
Löwy, A.: A Legend on the Death of Moses; Old Jewish Legends on Biblical Topics, PSBA, 9,<br />
1887.<br />
Lissner, Ivar: The Tomb of Moses is Still Undiscovered, The Biblical Archaeologist, vol. 26, 1963,<br />
pp. 106-108.<br />
Malter, Heinrich: Der Tod Moses in der äthiopischen Überlieferung, Monatsschrift für Geschichte<br />
und Wissenschaft des Judentums, vol. 51, 1907, pp. 707-717.<br />
Rilke, Rainer Maria: Der Tod Moses - se: gruppe 1d.<br />
Schwertner, Siegfried: Erwägungen zu Moses Tod und Grab in Dtn 34,5-6, ZAW, Band 84, 1972,<br />
pp. 25-46.<br />
215
c IX: MOSES' APOKALYPSE (art.)<br />
Brandenburger, Egon: Himmelfahrt Moses, "Jüdische Schriften aus hellenistisch-römerscher Zeit"<br />
(hgg. Werner Georg Kümmel), Band 5, Lief. 2, Gütersloh, 1976/1983.<br />
Charles, R.H. (transl.): The Assumption of Moses, London 1897.<br />
Gaster, Moses: The Revelation of Moses, Studies and Texts in Folklore, Magic, Medieval Romance,<br />
Hebrew Apocryphia and Samaritan Archaeology, London 1925-1928.<br />
Rist, Martin: The Assumption of Moses, IDB, III, 1969, pp. 450-451.<br />
Schultz, Joseph P.: Angelic Opposition to the Ascension of Moses and the Revelation of the Law,<br />
The Jewish Quarterly Review, vol. 61, Philadelphia 1961, pp. 282-307.<br />
Wallace, David H.: The Semitic Origin of the Assumption of Moses, Theologische Zeitschrift, 11,<br />
1955, pp. 321-328.<br />
c X: MOSES SOM PROFET (art.)<br />
Duhm, Bernhard: ("Mose" in) Israels Propheten, (1916) 2nd. ed. Tübingen 1922.<br />
Heller, Bernhard: Musa, der biblische Prophet Moses, Enzyklopaedie des Islam, Band 3, Leiden<br />
und Leipzig 1936, pp. 797-798.<br />
Margalit, M.: Numbers 12. The Character of Moses' Prophecy, Beth Mikra, 25, 1980, pp. 139-149.<br />
Haam, Achad: Moses der Prophet, "Moses", Berlin 1905.<br />
Heschel, Abraham J.: The Prophets, New York 1962.<br />
Meinhold, D.: Die Propheten in Israel <strong>von</strong> Moses bis Jesus, Pädagogisches Magazin, 383, Langensalza<br />
1909, pp. 1-127.<br />
O'Rourke, William J.: Moses and the Prophetic Vocation, Scripture, 15, 1963, No. 30, pp. 41-48.<br />
Penna, A.: Mosé "Profeta e più que profeta", Bibliotheca Orientalis 12, 1970, pp. 145-162.<br />
Perlitt, Lothar: Mose als Prophet, Evangelishe Theologie, 31, 1971, pp. 588-608.<br />
Schneider, Heinrich: Moses, die grosse Mittlergestalt des Heils; Gott rettet und formt sein Volk<br />
durch Moses; Moses, Prophet Jesus Christi, Bibel und Kirche, 61, 1964, pp. 1-9.<br />
c XI: MOSES-VELSIGNELSEN (art.)<br />
Burkit, F.C.: On the Blessing of Moses, The Journal of Theological Studies, vol. 35, Oxford 1934,<br />
pp. 68ff.<br />
Cross Jr., F.M., & D.N. Freedman: The Blessing of Moses, JBL, vol. 67, 1948, pp. 191-210.<br />
Phytian-Adams, W.J.: On the Date of the Blessing of Moses, Journal of Palestine Oriental Society,<br />
vol. 3, 1923, pp. 158-166.<br />
c XII: EN 'BLODBRUDGOM' (art.)<br />
de Groot, J.: The Story of the Bloody Husband, OTS II, 1943, pp. 10-17.<br />
Hehn, Johannes: Der "Blutbrautigam" Ex 4,24-26, ZAW (Band 50), NF Band 9, 1932, pp. 1-8.<br />
Junker, R.: Der Blutbräutigam, Nötscher Festschrift, 1951, pp. 120-128.<br />
Kosmala, Hans: The "Bloody Husband", VT, 12, January 1962, pp. 14-28.<br />
Schmid, Herbert: Mose, der Blutbräutigam, Judaica, 22. Jahrgang, Zürich 1966, pp. 113-118.<br />
c XIII: MOSES I RABBINSK OG JUDAISTISK TRADITION (art.)<br />
Baring-Gould, S. (ed.): Moses..., "Legends of Old Testament Characters from Talmud and Other<br />
Sources", vols. 1-2, London 1871.<br />
Beer, B.: Leben Moses nach Auffassung der jüdischen Sage, Jahrbuch für die Geschichte der Juden<br />
und des Judentums, 3, Leipzig 1863, pp. 11-64.<br />
Bin-Gorion, Micha Josef (= Micha Josef Berdiczewski): Mose... (Gorion:) "Die Sagen der Juden",<br />
Frankfurt a.M. (1926) 1962.<br />
Bloch, Renée: Quelques aspects de la figure de Moïse dans la tradition rabbinique, "Moïse,<br />
l'homme de l'alliance" (ed. A. Gelin), (deutsch: "Die Gestalt des Moses in der rabbinischen<br />
Tradition", in 'Moses in Schrift und Überlieferung', Düsseldorf 1963, pp. 95-171), (Cahiers<br />
Sioniens 8, 1954), Tournai 1955, pp. 93-167.<br />
Geyer, J.B.: The Joseph and Moses Narrative: Folk Tale and History, JSOT, 15, 1980, pp. 51-56.<br />
Ginzberg, Louis (ed.): Moses... , "The Legends of the Jews", vols. 1-7, Philadelphia 1909-38.<br />
Josephus, Flavius: ("Moses" in) Antiquitates Judaicae, Loeb Classical Library, 1-9, London 1930-<br />
1955.<br />
216
Krauss, Samuel: A Moses Legend, Jewis Quartely Review, New Series, vol. 2, Number 3, Philadelphia<br />
1912, pp. 339ff.<br />
Philo, Judæus: Vita Mosis, cf. 1a,XIII (monografier). Qumran-fragments, secret astrological<br />
teachings ascribed to Moses (J.T. Milik, i Revue Biblique 63, 1956, 6,1).<br />
Rajak, Tessa: Moses in Ethiopia. Legend and Literature, The Journal of Jewish Studies, 29, 1978,<br />
pp. 111-122.<br />
Sellin, Ernst: Zu dem Judasspruch im Jaqobsegen Gen. 49,8-12 und im Mosesegen Dtn. 33,7,<br />
ZAW, NF 19, 1944, pp. 57-67.<br />
Silver, Daniel Jeremy: Moses and the Hungry Birds, Jewish Quarterly Rewiew, 64, 1973/74, pp.<br />
123-153.<br />
Wünche, August (transl.): Mose..., (Wünsche:) "Aus Israels Lehrhallen. Kleine Midraschim zur<br />
späteren legendarischen Literatur des Alten Testaments", 1.-3. Band, Leipzig 1907-1910.<br />
c XIV: MOSES OG DET NYE TESTAMENTE (art.)<br />
Allen, E.L.: Jesus and Moses in the New Testament, Expository Times, 67, Edinburgh 1955-1956,<br />
pp. 104-106.<br />
Bonwetsch, N.: Die Mosessage in der slavischen kirchlichen Literatur, NGG, Philologisch-historische<br />
Klasse, Göttingen 1908, pp. 503-607 (mit Übers. eines schlavischen Lebens Mosis).<br />
Christe, Y., & F. Wüest: La figure de Moïse dans l'art paléochrétien, "La figure de Moïse" (ed. R.<br />
Martin-Archard), 1978, pp. 99-127.<br />
Daniélou, Jean: Moses bei Gregor <strong>von</strong> Nyssa. Vorbild und Gestalt - se under 1aXIII: A. Gelin (ed.)<br />
"Moïse...", Deutsch "Moses in Schrift und Überlieferung", Düsseldorf 1963, pp. 289-306.<br />
Démann, Paul: Moses und das Gesetz des Paulus - se under 1aXIII: Albert Gelin (ed.): "Moïse...";<br />
deutsch, "Moses in Schrift und Überlieferung", Düsseldorf 1963, pp. 205-262.<br />
Descamps, Albert: Moses in den Evangelien und der apostolischen Tradition - se: A. Gelin (ed.):<br />
"Moïse..."; Deutsch, "Moses in Schrift und Überlieferung", Düsseldorf 1963, pp. 185-204.<br />
Herrmann, Siegfried: Mose, Evangelische Theologie, 28, NF 23, München 1968, pp. 301-328.<br />
Luneau, August: Moses und die lateinischen Väter - se under 1aXIII: Albert Gelin (ed.): "Moïse...";<br />
Deutsch, "Moses in Schrift und Überlieferung", Düsseldorf 1963, pp. 307-330.<br />
Saito, T: Die Mosevorstellungen im Neuen Testament, Einleitung in die Heilige Schrift, 23/100,<br />
1977.<br />
Schulz, F.: Die Decke des Moses - Untersuchungen zu einer vorpaulinischen Überlieferung in 2<br />
Cor. iii 7-18, Zeitschrift für neutestamentliche Wissenschaft, 49, 1988, pp. 1-30.<br />
Umhau, H.: Moses in the Christian and Islamic Tradition, Journal of the Bible and Religion, 27,<br />
1959, pp. 102-108.<br />
Vermès, Géza: La figure Moïse au tournant des deux Testaments, "Moïse, l'homme de l'alliance"<br />
(ed. Albert Gelin), (Cahiers Sioniens 8, 1954), Tournai 1955, pp. 61-92.<br />
c XV: MOSES FRA SEN-ANTIKKEN TIL NUTI<strong>DEN</strong> (art.)<br />
Carmoly, E.: La légende de Moïse, Revue Orientale, vol. 1, Bruxelles 1941, pp. 373-382.<br />
de Caprona, P.: Moïse dans l'islam, "La figure de Moïse" (ed. R. Martin-Archard), Paris 1978, pp.<br />
129-141.<br />
Cazelles, Henri: Moïse devant l'historie, "Moïse, l'homme de l'alliance" (ed. Albert Gelin), (Cahiers<br />
Sioniens 8, 1954), Tournai 1955, pp. 11-27.<br />
Goulet, Richard: Porphyre et la datation de Moïse, Revue de l'Histoire des Religions, 192, 1977,<br />
pp. 137-164.<br />
Leist, Fritz: Moses, Sokrates, Jesus. Um die Begegnung mit der biblischen und antiken Welt, Frankfurt<br />
a.M. 1959.<br />
Notowitch, Nicolas: Mossa..., (Notowitch:) "La Vie Inconnue de Jésus-Christ" (English, "The<br />
Unknown Life of Jesus Christ", New York 1894, London 1895), Oldendorf 1894.<br />
Regensteiner, Henry: Moses in the Light of Schiller, Judaism (American Jewish Congress), vol. 43<br />
(1), no. 169, 1994, pp. 61-65.<br />
Tonneau, Raymond Marie: Moses in der syrischen Tradition - se gruppe 1aXIII: Albert Gelin (ed.):<br />
"Moïse...", Deutsch "Moses in Schrift und Überlieferung", Düsseldorf 1963, pp. 267-287.<br />
217
c XVI: BIOGRAFISKE OG KOMMENTERENDE AFHANDLINGER (art.)<br />
Albright, William Foxwell: From Patriarchs to Moses. Moses out of Egypt, Biblical Archaeologist,<br />
vol. 36, February 1973, pp. 48-75.<br />
Barth, C.: Mose, Knecht Gottes, Parrhesia, Karl Barth zum achtzigsten Geburtstag, Zürich 1966,<br />
pp. 68-81.<br />
Bori, Pier Cecare: Moses, the Great Stranger, in Bori: "From Hermeneutics to Ethical Consensus<br />
among Cultures", Atlanta 1994, pp. 155-164.<br />
Botte, Bernard: Das Leben des Moses bei Philo - se under 1a: Albert Gelin (ed.): "Moïse...",<br />
deutsch, "Moses in Schrift und Überlieferung", Düsseldorf 1963, pp. 173-181.<br />
Campbell, E.F. Jr.: Moses and the Foundation of Israel, Interpretation, 29, 1975, pp. 141-154.<br />
Churchill, Winston S.: Moses, The Leader of a People, (Churchill:) "Thoughts and Adventures",<br />
London 1932, pp. 283-302.<br />
Coats, George W.: The Failure of the Hero: Moses as a Model for Ministry, ATJ, 41, 1986, pp. 15-22.<br />
-- : Humility and Honor: A Moses Legend in Numbers 12, "Art and Meaning: Rethoric in Biblical<br />
Literature" (ed. David J.A. Clines & David M. Gunn & Alan J. Hauser), JSOT Supplement<br />
Series, 19, Sheffield 1982, pp. 97-107.<br />
-- : What Do We Know About Moses?, "Interpretation: A Journal of Bible and Theology", 27/28,<br />
January 1974, pp. 91-94.<br />
Daiches, David: The Quest for the Historical Moses, The Robert Cohen Memorial Lecture, London<br />
1974, pp. 5-25.<br />
Deissler, Alfons: Moses, Lebendige Kirche, 3, 1959, pp. 1-24.<br />
Eissfeldt, Otto: Mose, (Rezension, Elias Auerbach: "Moses"), Orientalische Literaturzeitung, 48,<br />
1953, col. 490-505.<br />
Feilchenfeldt, Wilhelm: Die Entpersönlichung Moses in der Bibel und ihre Bedeutung, ZAW,<br />
(Band 64), NF Band 23, 1952, pp. 156-178.<br />
de la Fuente, O. Garcia: La figura de Moisés en Ex 18,15 y 33,7, Estudios Biblicos, 29, 1970, pp.<br />
353-370.<br />
Gelin, Albert: Moses im Alten Testament, Bibel und Leben, 3, 1962, pp. 97-110, (jf. A. Gelin: Moses<br />
im Alten Testament, "Moses in Schrift und Überlieferung" (ed. A. Gelin), Düsseldorf<br />
1963, pp. 31-37).<br />
George, Henry: Moses, (An Address Delivered in Glasgow Dec. 28, 1884), "Memorial Edition of<br />
the Writings of Henry George", vol. 1, New York 1898, (1900).<br />
Gruffydd, W.J.: Moses in the Light of Comparative Folklore, ZÄW, 46, 1928, pp. 228-270.<br />
Heuret, Charles: Moïse, était-il prêtre?, Biblica, 40, 1959, pp. 509-521.<br />
James, Fleming: Moses, "Personalities of the Old Testament", London 1939, pp. 1-44.<br />
Jepsen, A.: Mose und die Leviten. Ein Beitrag zur Frühgeschichte Israels und zur Sammlung des<br />
alttestamentlichen Schrifttums, VT, vol. 31, 1981, pp. 318-323.<br />
Jirku, A.: Die Gesichtsmaske des Mose, Zeitschrift des Deutschen Palästina-Vereins, Band 67,<br />
Leipzig 1945, pp. 43-45.<br />
Kapelrud, Arvid S.: How Tradition Failed Moses, JBL, vol. 76, 1957, pp. 242ff.<br />
Kittel, Rudolf: ("Mose", in) Gestalten und Gedanken in Israel, Geschichte eines Volkes in Charakterbildern,<br />
Leipzig 1925, pp. 430-441.<br />
Meek, Theophile James: Moses and the Levites, AJSL, vol. 56, 1939, pp. 113-120.<br />
Meyer, Eduard: Die Mosesagen und die Lewiten, Sitzungsberichte der Königlich preussischen<br />
Akademie der Wissenschaften, Band 31, Berlin 1905, pp. 640-652.<br />
Nielsen, Eduard: Moses and the Law, VT, vol. 32, 1982, pp. 87-98.<br />
Perreau, Pietro: Leggende sulla verga di Mosé, Il Vessillo Israelitico, vol. 36, 1888, pp. 366-369,<br />
411-413, + vol. 37, 1889, pp. 4-6.<br />
Raglan, Lord (= Fitzroy Richard Sumerset): Moses..., (Raglan:) "The Hero. A Study in Tradition,<br />
Myth, and Drama", London 1936.<br />
Schreiner, Josef: Moses, der "Mann Gottes", Bibel und Leben, 8, Düsseldorf 1967, pp. 94-110.<br />
Smend, Rudolph: Moses als geschichtliche Gestalt, Historische Zeitschrift 260, 1995, pp. 1-19.<br />
Speyer, Heinrich: Moses..., (Speyer:) "Die biblischen Erzählungen im Qoran", Darmstadt 1961.<br />
Susman, Margrete: Die biblische Mosesgestalt, (Susman:) "Deutung biblischer Gestalten", Stuttgart<br />
1955, pp. 9-54.<br />
Widengren, Geo: What Do We Know About Moses?, "Proclamation and Presence", Old Testament<br />
218
Essays in Honour of Gwynne Henton Davies, London 1970, pp. 21-47.<br />
Wiesel, Élie: Moïse: Portrait d'un chef, Célébration Biblique: Portraits et Légendes, Paris 1975,<br />
pp. 149-177.<br />
Wilms, Franz-Elmar: Die Frage nach dem historischen Moses. Der Stand der Mose-Forschung,<br />
Tübingen Theologische Quartalsschrift, 153, 1973, pp. 353-363.<br />
Zivotofsky, Ari Z.: The Leadership Qualities of Moses, Judaism (American Jewish Congress), vol.<br />
43 (3), no. 171, 1994, pp. 258-269.<br />
c XVII: MOSES OG FORSKNINGEN (art.) (se også gruppe 1a,XIV og gruppe 4)<br />
Butler, Trent C.: The Anti-Moses Tradition, JSOT, vol. 12, 1979, pp. 9-15.<br />
Engnell, Ivan, & A. Fridrichsen (ed.): Mosebökerna, Svensk Bibliskt Uppslagsverk, vol. 2, Stockholm<br />
1952, pp. 324-342.<br />
Gordis, R.: Critical Notes on the Blessing of Moses, Journal of Theological Studies, vol. 34, 1933,<br />
pp. 390-392.<br />
Hamburger, Käte: Thomas Manns Mose-Erzählung "Das Gesetz" auf dem Hintergrund der Überlieferung<br />
und der religionswissenschaftlichen Forschung, in Thomas Mann: "Des Gezetz",<br />
Ullstein Buch Nr. 5017, Frankfurt a.M. 1964, pp. 57-207.<br />
Holladay, W.L.: The Background of Jeremiah's Self-Understanding: Moses, Samuel, and Psalm,<br />
JBL, vol. 83, 1964, pp. 153-164.<br />
-- : Jeremiah and Moses: Further Observations, JBL, vol. 85, 1966, pp. 17-27.<br />
Keller, Carl A.: Von Stand und Aufgabe der Moseforschung, Theologische Zeitschrift, 13, 1957,<br />
pp. 430-441.<br />
Munk, Elie (ed.): The Call of the Torah. An Anthology of Interpretation and Commentary on the<br />
Five Books of Moses, (Munk: "La voix de la Thora", 1969), 1-3, Jerusalem 1980-1992.<br />
Noth, Martin: Das zweite Buch Mose, Exodus, übersetzt und erklärt, ATD 5, (English, "Exodus: A<br />
Commentary", Philadelphia 1962), Göttingen 1959.<br />
-- : Das dritte Buch Mose, Leviticus, ATD, Band 6, Göttingen 1962.<br />
-- : Das vierte Buch Mose, Numeri, ATD, Band 7, (English, "Numbers: A Commentary", Philadelphia<br />
1968), Göttingen 1966.<br />
<strong>von</strong> Rad, Gerhard: Das erste Buch Mose; Genesis, ATD, Band 2-4, (1953) (10:) 1976.<br />
-- : Das fünfte Buch Mose, Deuteronomium, ATD, Band 8, Göttingen 1964.<br />
-- : Beobachtungen an der Moseerzählung Ex 1-14, Evangelische Theologie, 31, 1971.<br />
c XVIII: ANDRE MOSES-STUDIER (art.) (se også gruppe 1a,XIII og gruppe 4)<br />
Ahlström, G.W.: Another Moses Tradition, JNES, vol. 39, 1980, pp. 65-69.<br />
Coats, George W.: The Kings Loyal Opposition: Obedience and Revolution in the Moses Tradition,<br />
"Canon and Authority in the Old Testament" (ed. G.W. Coats & B.O. Long), Philadelphia<br />
1977, pp. 91-109.<br />
Le Déaut, R.: Miryam, soeur de Moïse, et Marie, mère de Messie, Biblica, vol. 45, 1964, pp. 198-<br />
219.<br />
Gaster, Moses: The Sword of Moses, Reprint of The Royal Asiatic Society's Journal, London 1896.<br />
Greenberg, Moshe: Moses' Intercessory Prayer (Exod. 32,11-13; 32,31-32; Deut. 9,26-29), Tantur<br />
Yearbook 1977/78, pp. 21-35.<br />
Israel, Abrahams: The Rod of Moses, and Its Legendary Story, Jewis Chronicle, London 1887, pp.<br />
28-30.<br />
May, H.G.: Moses and the Sinai Inscriptions, The Biblical Archaeologist, 8, 1945, pp. 93-99.<br />
Shalit, L.: How Moses Turned a Staff into a Snake and Back Again, Biblical Archaeologist Rewiev,<br />
9, 1983, pp. 72-73.<br />
Stucken, Eduard: Moses, "Astralmythen; Religionsgeschichtliche Untersuchungen", Leipzig<br />
1907, pp. 433-441.<br />
Ubach, B.: Le tombeau de Marie soeur de Moïse à Cadés, Revue Biblique, 42, 1933, pp. 562-568.<br />
Walkenhorst, K.H.: Warum beeilte sich Moses niederzufallen? - Zur literarischen Einheit <strong>von</strong> Ex<br />
34,8f., Biblische Zeitschrift, Jahrgang 28 NF, Freiburg 1984, pp. 185-213.<br />
Zuhdi, Omar: (review) Gary Greenberg: The Moses Mystery, KMT 8,3 (fall) 1997, pp. 81-83.<br />
219
d) DOKUMENTARISK FIKTION; SAMT FREUD M.FL. OM MOSES<br />
d I: DOKUMENTARISK FIKTION OG AN<strong>DEN</strong> LITTERATUR OM MOSES<br />
Auerbach, Elias: Moses, Amsterdam/Heidelberg 1953 (English, "Moses", Detroit 1975).<br />
Asch, Schalom: Moshe, (deutsch, "Moses", Amsterdam/Zürich/Stuttgart 1951) 1951.<br />
Baron, David, & Lynette Padwa: Moses in Management: 50 Leadership Lessons from the Greatest<br />
Manager of All Time, PocketBooks USA, 1999.<br />
Birnbaum, Uriel: Moses, München 1928.<br />
Crocker, Elizabeth: Baby Moses, Abingdon Press, 1996.<br />
Grant, Joan: So Moses Was Born, London 1960.<br />
Fast, Howard: Moses: The Epic Story of His Rebellion in the Court of Egypt, Simon & Shuster,<br />
USA, 2000.<br />
-- : Moses, Prince of Egypt, 1958.<br />
Hart, Heinrich: Mose, (Hart:) "Gesammelte Werke", Band 2, Berlin 1907.<br />
Hurston, Zora Neale: Moses, Man of the Mountain, New York 1939.<br />
Jansen, Werner: (Moses in:) Die Kinder Israel, Berlin (1927) 1941.<br />
Kugler, Frantz Xavier: Von Moses bis Paulus, Münster 1922.<br />
Lawrence, Joan: Scapegoat: Interpretation of Moses, London 1988.<br />
Lester, Julius, & Paula Wieseman: Pharaoh's Daughter: The Mother of Moses, San Diego 2000.<br />
Mann, Thomas: Das Gesetz, Los Angeles 1944 (English, New York 1943), (Mann:) "Gesammelte<br />
Werke", 8, 1960.<br />
Olrik, Ingeborg: Manden med stentavlerne, København 1971.<br />
Rilke, Rainer Maria: Der Tod Moses, (Rilke:) "Sämtliche Werke", Band 2, 1956, pp. 102f.<br />
Roberts, Ursula: A Story of Moses, London 1995.<br />
<strong>von</strong> Schiller, Friedrich: Die Sendung Moses, (1790), "Sämtliche Werke", 4: Historische Schriften,<br />
München 1968, pp. 737-757.<br />
Schönberg, Arnold: Textbuch: Moses und Aaron. Oper in drei Akten, Mainz 1957.<br />
Slosman, Albert: Moïse l'égyptien, La trilogie du passé / 1, Paris 1981.<br />
Steck, O.H.: Moses und Aaron. Die Oper Arnold Schönbergs und der biblische Stoff, KT 56, 1981.<br />
Visotzky, rabbi Burton L.: (Moses in:) The Road to Redemption: Lessons from Exodus on Leadership<br />
and Community, New York (1998) 1999.<br />
d II: FREUD OG MOSES<br />
Bernstein, Richard: Freud and the Legacy of Moses, Cambridge U.P. 1998.<br />
Blum, E.: Über Sigmund Freuds: Der Mann Moses und die monotheistische Religion, Psyche, 10,<br />
1956-57, pp. 367-390.<br />
Bori, Pier Cesare: Il 'Mosè' di Freud: per una prima valutazione storico-critica, in Bori:<br />
"L'estasi del profeta ed altri saggi tra Ebraismo e Cristianismo", Bologna: Il Molino 1989, pp.<br />
179-222.<br />
Faessler, M.: Le nom de Moïse et le nom de Dieu. L'interprétation Freudienne et son dépassement<br />
théologique possible, "La figure de Moïse" (ed. R. Martin-Archard), 1978, pp. 143-156.<br />
Freud, Sigmund: Drei Abhandlungen: Der Mann Moses und die monotheistischen Religion, Wien<br />
1934-38, (English, "Moses and Monotheism", London 1939; transl. Katherine Jones, 1987).<br />
-- : The Moses of Michelangelo, Standard Edition, 13, (1914) 1955, pp. 211-238.<br />
Goldstein, Bluma: Reinschribing Moses: Heine, Kafka, Freud and Schoenberg in a European Wildernes,<br />
Harvard U.P., Cambridge, Mass., 1992.<br />
Gubrich-Simitis, Ilse: Freuds Moses-Studie als Tagtraum: ein Bibliographisher Essay, Die Sigmund-Freud-Vorlesungen,<br />
Band 3, Weinheim, 1991.<br />
Koehler, Ludwig Hugo: Freud und Moses..., Neue Zürcher Zeitung, No. 667, 16. april 1939.<br />
Levy-Valensi, E. Amado: Le Moïse de Freud ou la référence occultée, Monaco 1984.<br />
Paul, Robert A.: Moses and Civilization: The Meaning Behind Freud's Myth, 1996.<br />
Rice, Emanuel: Freud und Moses: The Long Journey Home, New York, U.P., 1990.<br />
Robert, Marthe: D'Oedipe à Moïse: Freud et la conscience juive, (transl. "From Oedipus to Moses",<br />
London 1977), Paris 1974.<br />
Rosenvasser, Abraham: Egipto e Israel y el monoteismo Hebreo: A proposito del libro Moisés y la<br />
religión monoteista de Sigmund Freud, 2nd ed., Buenos Aires U.P., 1982.<br />
220
Schorske, Carl E.: (Moses in) Freud's Egyptian Dig, The New York Review of Books, May 27,<br />
1993, pp. 35-40.<br />
Stemberger, Brigitte: Der Mann Moses' in Freuds Gesamtwerk, Kairos, 16, 1974, pp. 161-225.<br />
Yerushalmi, Yosef Hayim: Freud's Moses: Judaism Terminable and Interminable, Yale U.P., New<br />
Haven and London, 1991.<br />
Zeligs, Dorothy F.: Moses: A Psychodynamic Study, "Psychoanalysis and the Bible: A Study in the<br />
Depth of Seven Leaders", New York (1974, 1986), 1988.<br />
e) VEDR. NAVNET 'MOSES'<br />
Albright, William Foxwell: The Biblical Period, Oxford 1952, pp. 8ff.<br />
Cerny, Jaroslav: Greek Etymology of the Name Moses, ASAE, tome 41, 1942, pp. 352ff<br />
Gardiner, Alan H.: The Egyptian Origin of Some English Personal Names, JAOS, 56, 1936, pp.<br />
189-197.<br />
Griffiths, J. Gwyn: The Egyptian Derivation of the Name Moses, JNES, 12, 1953, pp. 225-231.<br />
Hösl, I.: Zur Orientalischen Namenkunde: Maria - Moses - Aaron: Eine philologische Studie, Serta<br />
Monacensia: Franz Babinger zum 15. Januar 1951 als Festgruss dargebracht (ed. H.J. Kissling<br />
& A. Schmaus), Leiden 1952, pp. 80-83.<br />
Lauth, Franz Joseph: Moses-Osarsyph, ZDMG, Band 25, Leipzig 1871, pp. 139-148.<br />
f) RABBINERSKRIFTERNE, VEDR. MOSES' ALDER<br />
Seder Hadorot, ed. Warschaw, S. 77,92.<br />
Mechilta, ed. Weiss.<br />
Megilla .<br />
Gersonides zu Chukkat, ed. Amsterdam, S. 227b.<br />
Ibn Ezra zu Deutoronomium 1,2 .<br />
Esther r. 7,11 .<br />
Kimchi zu Josua 3,2.<br />
2: Oldtidsforfattere om Moses<br />
a) INDEHOLDT I OLDTIDSVÆRKER<br />
Cicero: De Divinatione, Loeb Classical Library, London 1923.<br />
Diodorus, I & XXXIV & XXXX, Loeb Classical Library, London 1923-1957.<br />
Eusebius (& Pamphilius): Evangelica Praeparatio, tome 1-4, Oxonii (Oxford) 1903.<br />
Justin: Epitome XXXVI.<br />
Josephus, Flavius: Antiquitates Judaicae - se: Josephus under gruppe 1c,XIII.<br />
-- : Contra Apionem, Loeb Classical Library, London 1926.<br />
Origenes: Contra Celsum .<br />
Philo Judæus: De Vita Mosis, se: Philo under gruppe 1a,XIII (monografier).<br />
-- : Hypothetica, Loeb Classical Library, 9, London 1951.<br />
Pseudo-Philo: Liber Antiquitatum Biblicarum .<br />
Pollio, Trebillius: Divus Claudius, (u. forf.:) "Scriptores Historiae Augustae", vol. 3, Loeb Classical<br />
Library, 263, London 1968, pp. 152-191.<br />
Manetho: Aegyptiaca, Loeb Classical Library, 350, London (1940) 1956.<br />
Tacitus: Historia V,3, Loeb Classical Library, (vol. 2), London 1931.<br />
b) AFHANDLINGER OG KOMMENTARER TIL OLDTIDSKILDER<br />
Haacker, Klaus: Nachbibl. Traditionen v. Tod des Moses, Josephus-studien - se: gruppe 1c.<br />
Rappaport, Solomo: Agada und Exegese bei Flavius Josephus, Frankfurt a.M. 1930.<br />
Wacholder, Ben Simon: Eupolemus. A Study of Judeo-Greek Literature, Hebrew Union College/Jewish<br />
Institute of Religion, Cincinnati, New York, L.A., Jerusalem 1974.<br />
221
c) OLDTIDSFORFATTERE OM MOSES,<br />
BL.A. CITERET FRA ANDRE OLDTIDSFORFATTERE<br />
Alexander Polyhistor.<br />
Apion (jf. gruppe 2a: Josephus "Contra Apionem").<br />
Apollonios Molon (jf. i gruppe 2a: Josephus "Contra Apionem" & Eusebius "Evangelica Praepratio").<br />
Artapanos (jf. gruppe 2a: Eusebius "Evangelica Præparatio").<br />
Cedrinus: Synophis Historion (1057 e.Kr.).<br />
Celsus (jf. gruppe 2a: Origenes "Contra Celsum").<br />
Chaeremon.<br />
Ezechielis Judaei: Exagogae (jf. gruppe 2a: Eusebius "Evangelica Praeparatio").<br />
Eupolemos (jf. gruppe 2a: Eusebius "Evangelica Praeparatio").<br />
Demetrius af Phaleron.<br />
Galenos.<br />
Lysimachos (jf. gruppe 2a: Josephus: "Contra Apionem").<br />
Hekataios af Abdera (jf. i gruppe 2a: bl.a. "Diodorus" I,29 & 54).<br />
Julian.<br />
Justus af Tiberias.<br />
Leon af Pella.<br />
Nicarchus (jf. Ptolemaios Chennos af Alexandria, samt Helladius).<br />
Popeius Trogus.<br />
Porphyros.<br />
Posidonius af Apamea (jf. i gruppe 2a: "Diodorus" bl.a. I, 94 & Strabo XVI, 35,).<br />
Pseudo-Longinus: (<br />
Sublim. IX, 9).<br />
d) ANDRE OLDTIDSKILDER OM MOSES<br />
Qabbalah (Kabbalah) (jf. bl.a. G. Scholem: Ursprung und Anfänge der Kabbala, 1962).<br />
al-Quran (Moses især i: 2,48-130, 7,101-160, 10,76-88, 20,8-93, 26,9-65, 28,2-76 & 40,24-56):<br />
"The Coran, Interpreted", transl. Arthur J. Arberry, New York 1955.<br />
at-Tabarï, Abu Jafar Mohammad Ibn Djarir: Ta'arïkh, (Tekmilet ta'rikh at-Tabari)<br />
-- : Tafsïr, (Tafsir al Qoran) - (jf. i grupperne 1b & 4: Hirschberg, & i 1c: Speyer).<br />
3: Tekstversioner af Bibelen<br />
Bibelen, 1895/1907, 1931/1948 (GT/NT), Det danske Bibelselskab, København 1907, 1948.<br />
Bibelen, rev. ed. 1992 (GT + NT), Det danske Bibelselskab, København 1992.<br />
De Fem Mosebøger (ny oversættelse fra hebraisk af Bent Melchior), bind 1-5, København 1977-<br />
87.<br />
The Interliner Bible. Hebrew-Greek-English, (ed. & transl. Jay P. Green, Sr.), with Strong's Word<br />
Numbers, Peabody (Massachusetts) 1985.<br />
King James' Bible, rev. Oxford 1936.<br />
The Koren Edition of the Masoretic Text: Torah, Neverim, Kertuvim, (ed. Goldsmith), Jerusalem<br />
1983.<br />
Septuaginta, The Old Testament in Greek According to The Septuagint, (ed. Henry Barclay Swete),<br />
Cambridge U.P. 1901.<br />
Biblia Hebraica Stuttgartensia, Stuttgart 1976-77.<br />
Mosebøgerne 1-5 med tilhørende Haftaroth, (oversat fra hebraisk af Abraham Alexander Wolff),<br />
Kjøbenhavn 1894.<br />
The Soncino Chumash. The Five Books of Moses With Haptharoth, (ed. A. Cohen), Hindhead, Surrey,<br />
1947.<br />
222
4: Bibelforskning, eksegese m.v. (se også grupperne: 8, 9c og 9d)<br />
I: VEDR. EGYPTEN<br />
Craigie, P.C.: An Egyptian Expression in the Song of the Sea (Exodus XV 4), VT, 20, 1970, pp. 83-<br />
86.<br />
Hermann, Siegfried: Israels Aufenhalt in Ägypten, Stuttgart 1970.<br />
Hoffmeier, James K.: Israel in Egypt: The Evidence for the Autenticity of the Exodus Tradition, Oxford<br />
U.P. 1997<br />
Kitchen, Kenneth Anderson: Ancient Orient and the Old Testament, London 1966.<br />
-- : Historical Method and Early Hebrew Tradition, Tyndale Bulletin, 17, 1966, pp. 63-97.<br />
-- : (Review:) J. Vergote: 'Joseph en Égypte', JEA, vol. 47, 1961, pp. 158-164.<br />
Lefkowitz, Mary: Not Out of Africa: How "Afrocentrism" Became an Excuse to Teach Myth as History,<br />
Basic Books, 1997.<br />
Spiegelberg, W.: Aegyptologishe Randglossen zum Alten Testament, Strassburg 1904.<br />
Yahuda, A.S.: The Accuracy of the Bible, London 1934.<br />
-- : Die Sprache des Pentateuchs in ihre Beziehungen zum Aegyptischen, (English, "The Language<br />
of the Pentateuch in its Relation to Egyptian", vol. 1, Oxford 1933), Berlin 1929.<br />
II: VEDR. EXODUS (se også grupperne: 1a,II, 1c,II, 9c og 12,III)<br />
Beer, Georg: Exodus, Handbuch zum Alten Testament, 1. Reihe, 3. Band, Tübingen 1939.<br />
Childs, Brevard S.: The Book of Exodus, Philadelphia 1964.<br />
-- : Exodus. A Commentary, London 1974, pp. 95-101.<br />
-- : A Traditio-Historical Study of the Reed Sea Tradition, VT, vol. 20, 1970, pp. 406-418.<br />
Grønbæk, Jakob: Juda und Amalek. Überlieferungsgeschichtlische Ervägungen zu Exodus 17, VT,<br />
vol. 18, 1964, pp. 26-45.<br />
Hulse, E.V.: The Nature of Biblical 'Leprosy' and the Use of Alternative Medical Terms in Modern<br />
Translations of the Bible, Palestine Exploration Quarterly, 107th Year, 1975, pp. 87-105.<br />
Japhet, Sara: Conquest and Settlement in Chronicles, JBL, vol. 98, 1979, pp. 205-218.<br />
Loewenstamm, S.E.: The Tradition of the Exodus in its Development, Jerusalem 1965.<br />
Nicholson, E.W.: Exodus and Sinai in History and Tradition, Oxford 1973.<br />
<strong>Ove</strong>n, E.D.: How Not to Create a History of the Exodus: A Critique of Professor Goediche's Theories,<br />
B.A.R., Nov.-Dec. 1981.<br />
Redford, Donald B.: An Egyptological Perspective on the Exodus Narrative, in: "Egypt, Israel, Sinai:<br />
Archaeological and Historical Relationships in the Biblical Period", ed. A.F. Rainey, Tel<br />
Aviv U.P., 1987, pp. 150ff.<br />
Rowley, Harold Henry: From Joseph to Joshua, The Schweich Lectures of The British Academy<br />
1948, London 1950.<br />
Sarna, Nahum M.: Exploring Exodus, New York 1980.<br />
Shanks, H.: The Exodus and Crossing the Red Sea, According to Hans Goediche, B.A.R., Sept.-<br />
Oct. 1981.<br />
Wood, Bryan G.: Did the Israelites Conquer Jericho: A New Look at the Archaeological Evidence,<br />
Biblical Archaeology Review, 16, no. 2, 1990, pp. 44-59.<br />
Yadin, Yigael: Is the Biblical Account of the Israelite Conquest of Canaan Historically Reliable?,<br />
B.A.R., March-April 1982.<br />
III: BIBELEN OG HISTORIEN<br />
Albright, William Foxwell: From Stone Age to Christianity, Baltimore 1940.<br />
Barlett, John: The Bible: Faith and Evidence. A Critical Enquiry into the Nature of History, British<br />
Museum, London, ed. 1994.<br />
Bilde, Per: Josefus som historieskriver, Bibel og Historie 1, København 1983.<br />
Gordon Cyrus H., & Gary A. Rendsburg: The Bible and the Ancient Near East, 4th ed., New York<br />
1997.<br />
Graham, L.M.: Deceptions and Myths of the Bible, 1997.<br />
Johnson, Paul: The History of the Jews. The Jewish Legacy, London, 1987.<br />
Hirschberg, J.W.: Jüdische und christliche Lehren im vor- und frühislamischen Arabien. Ein Beitrag<br />
zur Entstehungsgeschichte des Islam, Mémoires de la Commission Orientaliste, No. 32,<br />
223
Krakôw 1939.<br />
Keller, Werner: The Bible as History, 2nd rev. ed., New York 1981.<br />
Kugel, James L.: The Bible as It Was, Harvard U.P., Cambridge, Mass., 1997.<br />
Porter, J.R.: Pre-Islamic Arabic Historical Traditions and the Early Historical Narratives and the<br />
Old Testament, JBL, vol. 87, 1968, pp. 17-26.<br />
Schaeder, Hans H.: Esra der Schreiber, Beiträge zur historische Theologie 4-6, 1929-1930.<br />
Skorechi, Karl, & Sara Selig & Shraga Blazer: Y-Chromosones of Jewish Priests, Nature, No.<br />
6611, vol. 385, January 2, 1997, p. 32.<br />
de Vaux, Roland: The Early History of Israel, (transl. by David Smith) Philadelphia 1978.<br />
Widengren, Geo: Oral Tradition and Written Literature among the Hebrews in the Light of Arabic<br />
Evidence with Special Regard to Prose Narrative, Acta Orientalia, 23, 1959, pp. 201-262.<br />
Windschuttle, Keith: The Killing of History: How Literary Critics and Social Theorists are Murdering<br />
Our Past, 1998.<br />
Whitelam, Keith W.: The Invention of Ancient Israel: The Silencing of Palestinian History, London<br />
1997.<br />
Yeivin, Shemuel: The Age of the Patriarchs, Revista degli Studi Orientali, vol. 38, Roma 1963, pp.<br />
277-302.<br />
IV: BIBELSTUDIER OG TEKST-HYPOTESER (se også grupperne: 9c og 9d)<br />
Bentzen, Aage: Introduction to The Old Testament, vols. 1-2, 5th ed., Copenhagen 1959.<br />
Bright, John: A History of Israel, 3rd ed., Philadelphia 1981.<br />
Brettler, Marc Zvi: Creating of History in Ancient Israel, London 1998.<br />
Cullen, J.: The Book of the Covenant in Moab: A Critical Inquiry into the Original Form of Deuteronomy,<br />
Glasgow 1903.<br />
Dillmann, August: Numeri, Deuteronomium und Josua; Kurzgefasstes exegetisches Handbuch zum<br />
Alten Testament, Leipzig 1886.<br />
Friedman, Richard E.: Who Wrote the Bible?. 1997.<br />
de Geus, C.H.J.: The Tribes of Israel: An Investigation into Some of the Presuppositions of Martin<br />
Noth's Amphictony Hypothesis, Studia Semitica Neerlandia, vol. 18, 1976.<br />
Gordon, Cyrus H.: Homer and the Bible, Hebrew Union College Journal, 26, 1955, pp. 43-108.<br />
-- : Higher Critics and Forbidden Fruit, Christianity Today, 4, 1959-60, pp. 131ff.<br />
-- : & Gary A. Rendsburg: The Bible and the Ancient Near East, 4th ed., New York 1997.<br />
Goshen-Gottstein, M.H.: The History of the Bible-Text and Comparative Semitics. - A Methodological<br />
Problem, VT, vol. 7, 1957, pp. 195-201.<br />
Gottheil, Richard J.H.: Some Early Jewish Bible Critisism, JBL, 23, 1904, pp. 1-12.<br />
Hyatt, James Philip: Were There an Ancient Historical Credo in Israel and an Independent Sinai<br />
Tradition?, Translating and Understanding the Old Testament, Essays in Honor of H.G. May,<br />
Nashville 1970, pp. 152-170.<br />
Kittel, Rudolf: Geschichte des Volkes Israel, Handbücher der alten Geschichte, Serie 1, Abteilung<br />
3, (5.-6. rev. ed.), Band 1-3,1/2, Gotha 1923-1929.<br />
Kramer, Samuel Noah: Sumerian Literature and the Bible, JBL, vol. 67, 1948, pp. 185-204.<br />
Lemche, Niels Peter: Det gamle Israel, København 1989 ("Ancient Israel", Leiden 1988).<br />
-- : The Israelites in History and Tradition, Westminster/Louisville 1988.<br />
Mohwinckel, Sigurd: Tetrateuch-Pentateuch-Hexateuch, Berlin 1964.<br />
Möhlenbrinck, Kurt: Die Levitischen Überlieferung des Alten Testaments, ZAW, (Band 52) NF<br />
Band 11, Berlin 1934.<br />
Nielsen, Eduard: Oral Tradition, London 1954.<br />
Noth, Martin: Das System der zwölf Stämme Israels, Stuttgart 1930.<br />
-- : Überlieferungsgeschichte des Pentateuchs, (Stuttgart 1948) Darmstadt 1966.<br />
Pedersen, Johannes: Israel, vols. 1-4, (København 1934) 2. ed., London 1940.<br />
Polzin, Robert M.: Biblical Structuralism: Method and Subjectivity in the Study of Ancient Texts,<br />
Semeia Supplements, Philadelphia/Missoula 1977.<br />
<strong>von</strong> Rad, Gerhard: The Problem of the Hexateuch and Other Essays, (transl. E.W. Trueman Dicken),<br />
New York 1966.<br />
Reicke, Bo: Analogier mellan Josef-berättelsen i Genesis och Ras Shamra texterna, SEÅ (Svensk<br />
Exegetisk Årsbok), band X, 1945, pp. 11ff.<br />
224
Rendtorff, Rolf: Das Alte Testament. Eine Einführung, Neukirchen-Vluyn 1983.<br />
Rudolph, Wilhelm: Der 'Elohist' <strong>von</strong> Exodus bis Josua, Berlin 1938.<br />
Rylaarsdam, J. Coert, & Linwood Fredericksen & Robert F. Faherty & Nahum M. Sarna & H. Grady<br />
Davis & Krister Stendahl & Emilie T. Sander & Robert M. Grant: Biblical Literature and<br />
Its Critical Interpretation, The New Encyclopædia Britannica, 'Macropædia', vol. 14, Chicago<br />
1987, pp. 754-858.<br />
Thompson, Thomas L.: The Early History of the Israelite People, Leiden 1992.<br />
-- : The Mythic Past; Biblical Archaeology and the Myth of Israel, London 1999.<br />
Tur-Sinai, N.H. (H. Torczyner): The Book of Job. A New Commentary, Jerusalem 1957.<br />
Wellhausen, Julius: Die Composition des Hexateuchs und der historischen Bücher des Alten Testaments,<br />
3. Auflage, Berlin (1890) 1899.<br />
Wicke, Donald W.: The Literary Structure of Exodus 1:2-2:10, JSOT, vol. 24, 1982, pp. 99-107.<br />
Woods, F.H.: Hexateuch, A Dictionary of the Bible, vol. 2 (ed. J. Hastings & J. Selbie & A.B. Davidson<br />
& S.R. Driver & H.B. Swete), London 1899, pp. 363-376.<br />
Östborn, Gunnar: Tora in The Old Testament. A Semantic Study, Inaugural dissertation, Lunds Universitet,<br />
Lund 1945.<br />
V: VEDR. BIBELENS HEBRAISK OG GRÆSK<br />
Chaim, Rabin: A Short History of the Hebrew Language, Jerusalem 1979.<br />
Gesenius, Wilhelm: Hebräisches und Aramäisches Handwörterbuch über das Alte Testament, (bearb.<br />
<strong>von</strong> Frants Buhl), 17. Auflage, (Leipzig 1915) Unverän. Neudr., Berlin 1962.<br />
Knauf, Axel: War "Biblisch-Hebräisch" eine Sprache?, Zeitschr. f. Althebraistik, Band 3, 1990,<br />
pp. 11-23.<br />
Koehler, Ludwig Hugo, & Walter Baumgartner (ed.): Hebräisches und Aramäisches Lexicon zum<br />
Alten Testament, Leiden 1967-1983.<br />
Liddell, H.G., & R. Scott: A Greek-English Lexicon, Rev. ed. with a supplement, Oxford 1968.<br />
Meek, Theophile J.: Translating the Hebrew Bible, JBL, vol. 79, 1960, pp. 329-335.<br />
Ullendorff, Edward.: Is Biblical Hebrew a Language?, Studies in Semitic Language and Civilizations,<br />
Wiesbaden, 1971.<br />
Zerwick, M.: Biblical Greek, (English ed., transl. & adapt.: Joseph Smith), Roma 1963.<br />
IV: ANDET VEDR. BIBELTEKST OG TOLKNING<br />
Bowman, Raymond A.: Old Testament Between the Great Wars. The Study of the Bible Today and<br />
Tomorrow, Chicago U.P., 1947, pp. 3-31.<br />
Rips, Eliyahu, & Doron Witztum & Yoav Rosenberg: Equidistant Letter Sequences in the Book of<br />
Genesis, Statistical Science, vol. 9, no. 3, 1994, pp. 429-438.<br />
de Vaux, R.: Ancient Israel, Its Life and Institutions, (transl.), London, New York 1961.<br />
Yaure, L.: Elymas; Nehelamite; Petheor, JBL, vol. 79, 1960, pp. 297-314.<br />
5: Rabbinerskrifterne<br />
TALMUD, MIDRASH, AGGADAH M.V.<br />
Abrabanel, Isaac: Ma'ajnej haj-jeshu'ah, (1497), Amsterdam 1647, Stettin 1760.<br />
Baring-Gould, S.: Legends of Old Testament Characters... - se: Baring-Gould i gruppe 1c,XIII.<br />
Bin-Gorion, Micha Josef (ed.):<br />
Sinai und Garizim; Über den Ursprung der israelitischen Religion, Berlin 1926.<br />
Childs, Brevard S.: Midrash and the Old Testament, Understanding the Sacred Text: Essays in honor<br />
of Morton S. Enslin on the Hebrew Bible and Christian Beginnings (ed. John Reumann),<br />
Valley Forge, Pa., 1972, pp. 45-59.<br />
Cohen, A. (transl.): Sotah, London 1936.<br />
Einstein, J.D. (ed.): Ozar Midrashim. A Library of 200 Minor Midrashin, New York 1915.<br />
Finkelstein, Louis: The Oldest Midrash: Pre-Rabbinic Ideals and Teachings in the Passover, HTR,<br />
vol. 312, 1938, pp. 291-317.<br />
Freedman, H., & Maurice Simon (transl.): Midrasch Rabbah, London 1939.<br />
225
Ginzberg, Louis: The Legends of the Jews - se: Ginzberg under gruppe 1cXIII.<br />
Goldschmidt, L. (transl.): Der Babylonische Talmud: Hulin, Bekhoroth, Arakhin, Berlin 1936.<br />
Gorion, M.J.: Sinai und Garizim, cf. bin-Gorion, ovenfor.<br />
Hacohen, Rabbi M.: Haggada, New York 1987.<br />
Hertz, J.H. (transl.): The Pentateuch and Haftorahs, London 1935.<br />
Mond, Rabbi Zvi: Exodus. A Commentary, vols. 1-2, Toronto 1982-87.<br />
Scholem, G.: Ursprung und Anfänge der Kabbala, 1962.<br />
Sefer ha-Yashar (jf. bl.a. I. Tishby: Mishnat ha-Zohar, 2, 1961, pp. 657ff - og desuden G. Vajda:<br />
L'Amour de Dieu dans la Théologie Juive du Moyen Age, 1957, p. 181n).<br />
Simon, Maurice, & Israel Slothi (transl.): Baba Bathra, London 1938.<br />
Wünsche, August: Der Midrash Shemot Rabba..., se: Wünsche, gruppe 1aX.<br />
Vermès, Géza: Scripture and Tradition in Judaism, Haggadic Studies, Studia Post Biblica, vol. 4,<br />
Leiden 1961.<br />
6: Samaritaner-tekster<br />
<strong>von</strong> Gall, A.: Der hebräische Pentateuch der Samaritaner, 1-4, Giessen 1914-18.<br />
Goldberg, L.: Das samaritanische Pentateuch Targum, Stuttgart 1935.<br />
Macdonald, J.: Theology of the Samaritans, London 1964.<br />
-- : The Samaritan Chronicle no. 2 (Sefer ha-Yamin) - From Joshua to Nebuchadnezzar, ZAW,<br />
Band 107, Beiheft, 1969.<br />
Montgomery, J.A.: The Samaritans, The Bohlen Lectures for 1906, Philadelphia 1907, repr. 1968.<br />
7: Kenitter, 'qainitter', midianitter og Sinaifolk<br />
Albright, William Foxwell: Jethro, Hobab, and Reuel in Early Hebrew Tradition, Catholic Biblical<br />
Quarterly, vol. 25, 1963, pp. 1-11.<br />
Bayerlin, Walter: Herkunft und Geschichte der ältesten Sinaitischen Traditionen, Tübingen 1961.<br />
Beltz, Walther: Die Kaleb-Traditionen oder Ein Beitrag zur theoretischen Diskussion in der Religionswissenschaft,<br />
Inaugural-Dissertation, Berlin 1966.<br />
Eisler, Robert: Das Qainszeichen der Qeniter, Le Monde Oriental, 23, Leipzig 1929.<br />
Gabriel, Johannes: Die Kainsgenealogie, Biblica, vol. 40, Roma 1959, pp. 409-427.<br />
Klemm, Peter: Kain und die Kainiten, Zeitschrift für Theologie und Kirche, 78. Jahrgang, Tübingen<br />
1981, pp. 391-408.<br />
Mazar, B.: The Sanctuary of Arad of the Family of Hobab the Kenite, JNES, vol. 24, 1965, pp. 297ff.<br />
Schmökel, Hartmut: Jahwe und die Keniten, JBL, vol. 52, 1953, pp. 212-229.<br />
de Vaux, R.: Sur l'origine kénite ou madianite du Yahvisme, Eretz-Israel, vol. 9, Jerusalem 1969,<br />
pp. 28-32.<br />
8: Kongemytologi, religion og antropologi (jf.: 4, 9 og 11 (stjernemytologi)).<br />
I: EGYPTISK KULT OG MYTOLOGI<br />
Albright, William Foxwell: Historical and Mythical Elements in the Story of Joseph, JBL, vol. 37,<br />
1979, pp. 35-38.<br />
Allen, James P.: The Celestial Realm, "Ancient Egypt" (ed. David P. Silverman), New York 1997,<br />
pp. 114-131.<br />
Altenmüller, Hartwig: Zur Lesung und Deutung des Dramatischen Ramssespapyrus, Jaarbericht<br />
van het Vooraziatisch-Egyptisch Genootschap (Gezelschap) 'Ex Oriente Lux', 19, Leiden<br />
1965-66, pp. 421-442.<br />
-- : Dramatische Ramesseumpapyrus, LA, vol. 1, 1975, col. 1132-1140.<br />
226
Assmann, Jan: Egyptian Solar Religion in the New Kingdom: Re und Amun: the Crisis of Polytheism<br />
in New Kingdom Egypt, Studies in Egyptology, London 1995.<br />
-- : Ma'at: Gerechtigkeit und Unsterblichkeit im Alten Ägypten, (repr.:) 1995.<br />
Barta, Winfried: Der Dramatische Ramesseumpapyrus als Festrolle beim Hebsed-ritual, Studien<br />
zur Altägyptishen Kultur, Band 4, 1976, pp. 31-43.<br />
<strong>von</strong> Bissing, Fr.W.: Osiris im Boot, ZÄS, Band 67, 1931, pp. 15-19.<br />
Bonnet, Hans: Die Bedeutung des Räucherungen im ägyptischen Kult, ZÄS, 67, 1931, pp. 20-28.<br />
Brunner, Hellmut: Die Geburt des Gotteskönigs, Ägyptologische Abhandlungen, Band 10, Wiesbaden<br />
1964.<br />
Brunner-Traut, Emma: Die Wochenlaube, Mitteilungen des Institut für Orientforschung, 3, Berlin<br />
1955.<br />
Budge, E.A. Wallis: Egyptian Ideas of the Afterlife (/the Future Life), repr. New York 1995.<br />
-- : From Fetish to God in Anciet Egypt, Oxford 1934.<br />
-- : Legends of the Egyptian Gods: Hieroglyphic Texts and Translations, repr. New York 1994.<br />
Campbell, Colin: The Miraculous Birth of King Amon-Hotep III and other Egyptian Studies,<br />
Edinburgh 1912.<br />
Cerny, Jaroslav: Ancient Egyptian Religion, London 1962.<br />
-- : Egyptian Oracles - se nedenfor: Richard A. Parker: "A Saite Oracle Papyrus...".<br />
David, Rosalie: Cult of the Sun: Myth and Magic in Ancient Egypt, London 1980.<br />
Demaré, R.J. (ed.): Gleanings From Deir el-Medina, Egyptologisch Uitgaven, 1, 1981.<br />
DuQuesne, Terence: Anubis Master of Secrets (hry-sst3) and the Egyptian Conseption of Mysteries,<br />
Discussions in Egyptology, 36, 1996, pp. 25-38.<br />
Erman, Adolf: Die Religion der Ägypter, ihr Werden und Vergehen in vier Jahrtausenden, Berlin<br />
und Leipzig 1934.<br />
Eschweiler, Peter: Bildzauber im alten Ägypten: Die Verwendung <strong>von</strong> Bildern und Gegenständen in<br />
magischen Handlungen nach den Texten des Mittleren und Neuen Reiches, Orbis Biblicus et<br />
Orientalis, 137, Freiburg 1994.<br />
Fairman, H.W.: The Kingship Rituals of Egypt - se nedenfor: Hooke's "Myth, Ritual and...".<br />
Faulkner, Raymond O.: The Ancient Egyptian Book of the Dead, New York 1972.<br />
-- : The Ancient Egyptian Pyramid Texts, I-II, Oxford 1969.<br />
-- : The King and the Star-Religion in the Pyramid Texts, JNES vol. 25, 1966, pp. 153-161.<br />
Festugière, A.-J.: Corpus Hermeticum, I-IV, Paris (1945-)1950-1954.<br />
Fowden, G.: The Egyptian Hermes, Cambridge 1986.<br />
Frankfort, Henri: Kingship and the Gods, Chicago 1948.<br />
Gardiner, Alan H.: The Baptism of Pharaoh, JEA, vol. 36, 1950, pp. 3-12.<br />
-- : The Coronation of King Haremhab, JEA, vol. 39, 1953.<br />
-- : The Dakhleh Stelae, JEA, vol. 19, 1935.<br />
-- : The House of Life, JEA, vol. 24, 1938.<br />
-- : Professional Magicians in Ancient Egypt, PSBA, vol. 39, London 1917.<br />
-- : (review) James Frazer: The Golden Bough, JEA, vol. 2, 1915, pp. 121-126.<br />
Grall, E.: Isis, PW, Band IX,2, Stuttgart 1916, col. 2084-2133.<br />
Griffiths, J. Gwyn: The Conflict of Horus and Seth, Liverpool 1960.<br />
Holzhausen, Jens: Der "Mythos vom Menschen" im hellenistischen Ägypten, Theophaneia, 33,<br />
1994.<br />
Hooke, S.H. (ed.), & H.W. Fairman & H.H. Rowley & Geo Widengren et al.: Myth, Ritual and<br />
Kingship, Essays on the Theory and Practice of Kingship in the Ancient Near East and in Israel,<br />
Oxford 1958.<br />
Hornung, Erik: The Discovery of Akhenaten and His Place in Religion, Journal of American Research<br />
Center in Egypt, 29, 1992, pp. 43-49.<br />
-- : Echnaton: Die Religion des Lichtes, Zürich 1995.<br />
-- : Das Totenbuch der Ägypter, Zürich und München 1979.<br />
-- : Der ägyptische Mythos <strong>von</strong> der Himmelskuh, Freiburg 1982.<br />
Iversen, Erik: The Cosmogony of the Shabaka Text, Studies in Egyptology; Presented to Miriam<br />
Lichtheim, vol. I, Jerusalem 1990, pp. 485-493.<br />
-- : Egyptian and Hermetic Doctrine, Opuscula Graecolatina Vol 27, Copenhagen 1984.<br />
-- : The Reform of Akhenaten, Göttinger Miszellen, 155, Göttingen 1996.<br />
227
Jacobsohn, H.: Die dogmatische Stellung des Königs in der Theologie der alten Ägypten, Ägyptologische<br />
Forschung, Heft 8, 1939, pp. 29ff.<br />
Junker, H.: Die Götterlehre <strong>von</strong> Memphis, Abhandlung der Preussischen Akademie, Philologischhistorische<br />
Klasse, Num. 23, Berlin 1940.<br />
Kerstin, Holger: Jesus lebte in Indien, Knaur 1984.<br />
L'Orange, H.P.: Studies on the Iconography by Cosmic Kingship in the Ancient World, Oslo 1953.<br />
Lucas, A.: Notes on Myrrh and Stacte, JEA, vol. 23, 1937, pp. 27-33.<br />
Luckert, K.W.: Egyptian Light and Hebrew Fire, New York 1991.<br />
Lamy, Lucy: Egyptian Mysteries, London 1981.<br />
Martin, Geoffrey Thorndyke: The Royal Tomb at El-'Amarna, II, Archaeological Survey of Egypt,<br />
39th Memoir, London 1989, pp. 45-48.<br />
Mazar, Amihai: Bronze Bull Found in Israelite 'High Place', Biblical Archaeology Rewiew, vol. 9,<br />
No. 5, 1983 pp. 34-40.<br />
Meyerowitz, Eva L.R.: The Divine Kingship in Ghana and Ancient Egypt, London 1960.<br />
Morentz, Siegfried: Die Zauberflüte. Eine Studie zum Lebenszusammenhang Ägypten - Antike -<br />
Abenland, Münster/Köln 1952.<br />
Murray, Margaret A.: Ancient Egyptian Legends, London 1913.<br />
-- : The Cult of the Drowned in Egypt, ZÄS, Band 51, 1914, pp. 127-135.<br />
-- : The Divine King in England. A Study in Anthropology, London 1954.<br />
-- : Evidence for the Custom of Killing the King in Ancient Egypt, Man, vol. 14, 1914.<br />
-- : The God of the Witches, London 1933.<br />
-- : Nawruz, or the Coptic New Year, Ancient Egypt, vol. F, 1920-1921, pp. 79-81.<br />
<strong>von</strong> Oefele, Felix: Astrologisches in der altägyptischen Medicin, ZÄS 42. Band, 1905, pp. 117-<br />
125.<br />
Parker, Richard A.: A Saite Oracle Papyrus From Thebes in the Brooklyn Museum, Brown Egyptological<br />
Studies IV, Providence (Rhode Island) 1962.<br />
Pettazzoni, Raffaele: Sarapis and his "Kerberos", Essays on the History of Religions, Leiden<br />
1954, pp. 164-170.<br />
Pinch, Geraldine: Magic in Ancient Egypt, British Museum Press, London 1994.<br />
Plutarch: De Iside et Oriside, in Plutarch: "Moralia, 5", Loeb Classical Library, Cambridge, Mass.<br />
1962.<br />
Pritchard, James B.: Ancient Near Eastern Texts in Relation to the Old Testament, 3rd ed., Princeton<br />
U.P., 1969 (& 1978), p. 378f.<br />
Ranke, Hermann: Ägypter als 'Götterkinder', Corolla, Ludwig Curtius zum sechzigsten Geburtstag<br />
dargebracht, Stuttgart 1957, pp. 180-182.<br />
Raven, M.J.: Wax in Egyptian Magic and Symbolism, Oudheidkundige Mededelingen het Rijksmuseum<br />
van Oudheden te Leiden, 64, Leiden 1983.<br />
Reeder, Greg: Running the Heb Sed, KMT 4,4 (winter) 1993/1994, pp. 60-71.<br />
-- : (review) R.A. Schwaller de Lubicz: The Temple of Man, KMT 10,2 (summer) 1999, p. 87.<br />
Rendsburg, Gary A.: The Egyptian Sun-God Ra in the Pentateuch, Henoch, 10, 1988, pp. 3-15.<br />
Ritner, Robert Kriech: The Cult of the Dead, "Ancient Egypt" (ed. David P. Silverman), New York<br />
1997, pp. 132-147.<br />
-- : The Mechanics of Ancient Egyptian Magical Practice, Chicago U.P. 1993.<br />
Roeder, Günter: Kulte, Orakel und Naturverehrung im alten Ägypten, Stuttgart 1960.<br />
Sander-Hansen, C.E.: Das Gottesweib des Amun, Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab,<br />
Historisk-filologiske Skrifter, Bind 1, Nr. 1, København 1940.<br />
Schwaller de Lubicz, René Adolphe: The Temple in Man, I-II, (transl. Deborah & Robert Lawlor),<br />
New York (1977) 1998.<br />
Schweizer, Andreas: Seelenführer durch den verborgenen Raum: Das ägyptische Unterweltsbuch<br />
Amduat, 1994.<br />
Sellers, Jane B.: The Death of the Gods in Ancient Egypt, London 1992.<br />
Sethe, Kurt: Dramatische Texte zur altägyptischen Mysterienspielen / Der dramatische Ramesseumpapyrus:<br />
ein Spiel zur Thronbesteigung des Könings, Untersuchungen zur Geschichte<br />
und Altertumskunde Aegyptens, Band 10, Leipzig 1928.<br />
Silverman, David P.: The Lord of the Two Land, "Ancient Egypt" (ed. David P. Silverman), New<br />
York 1997, pp. 106-113.<br />
228
Spiegelberg, Wilhelm: Der ägyptische Mythus vom Sonnenauge: Nach dem Leidener demotische<br />
Papyrus I, 384, (1917) repr.: 1994.<br />
Staehelin, Elisabeth: Zum Motiv der Pyramiden als Prüfungs- und Einweiungsstätten, Studies in<br />
Egyptology; Presented to Miriam Lichtheim, vol. II, Jerusalem 1990, pp. 889-932.<br />
Steindorff, George: Die blaue Königskrone, ZÄS, Band 53, 1919, pp. 65.<br />
Teeter, Emily: The Life of Ritual, "Ancient Egypt" (ed. David P. Silverman), New York 1997, pp.<br />
148-165.<br />
Troy, Lana: Patterns of Queenship in Ancient Egyptian Myth and History, Uppsala 1986.<br />
Vernur, Pascla: Omnia calendérique et comptabilités d'offrandes sur une tablette hiératique de la<br />
XVIIIe dynastie, Revue d'Egyptologie, 33, 1981, pp. 89-124.<br />
van Voss, Matthieu Herma: Horus-Kinder, LA, vol. 3, 1986, col. 52-53.<br />
Wainwright, G.A.: The Sky Religion in Egypt, Cambridge 1938.<br />
Wente, Edward F.: Mysticism in Pharaonic Egypt?, JNES, vol. 41, 1982, pp. 163-176.<br />
West, John Anthony: Serpent in the Sky: The High Wisdom of Ancient Egypt, New York 1978.<br />
Westendorf, Wolfhart: Horus-Auge, LA, vol. 3, 1980, col. 48-51.<br />
Wilkinson, Richard H.: Symbol and Magic in Egyptian Art, London 1994.<br />
II: ISRAELITISK OG PALÆSTINSK KULT OG MYTOLOGI<br />
1. Ahron, Aaron:<br />
Aberbach, M., & L. Smolar: Aaron, Jeroboam, and the Golden Calves, JBL, 86, 1967, pp. 129-<br />
140.<br />
Auerbach, Elias: Das Ahron-Problem, VT, S 17, 1969, pp. 37-63.<br />
Cody, A., & M. Brocke: Aaron/Aaronitisches Priestertum, TRE, Band 1, Berlin/New York 1977,<br />
pp. 1-7.<br />
Kennett, R.H.: The Origins of the Aaronite Priesthood, Journal of the Theological Studies, 6, Oxford<br />
1905, pp. 165-167.<br />
Westphal, G.: Aaron und die Aaroniden, ZAW, 26, 1906, pp. 201-230.<br />
Yarden, L.: Aaron, Bethel and the Priestly Menorah, JJS, 26, 1975/1976, pp. 39-47.<br />
2. Guldkalven:<br />
Aberbach, M.: Golden Calf, Encyclopaedia Judaica, vol. 7, Jerusalem 1971, col. 709-713,.<br />
-- : The Golden Calf Episode in Postbiblical Literature, HUCA 39, 1968, pp. 91-116.<br />
Albright, William F.: The Golden Calf and the Cherubim, JBL, 57, 1938, pp. xviii ff.<br />
Bailey, L.R.: The Golden Calf, in: HUCA, 42, 1971, pp. 97-115.<br />
Baudissin, W.W.: Kalb, goldenes, RE (=PW),3, Band 9, 1901, pp. 704-713.<br />
Beke, Ch.T.: The Idol of Horeb: Evidence that the Golden Image at Mount Sinai was a Cone, and<br />
not a Calf, London 1871 (British Museum 3126 cc. 18).<br />
Benzinger, J.: Calf, Golden, EB(C), vol. 1, 1899, col. 631f.<br />
Bernhard, Karl-Heinz: Kalb, BBH, Band 2, 1962-1966.<br />
Bin-Gorion, E.: Goldnes Kalb, Encyklopädie Judaica, Band 7, 1931, col. 472-474.<br />
Coats, G.W.: The Golden Calf in Ps. 22: A Hermeneutic of Change, Horizons in Biblical Theology,<br />
9,I, 1987.<br />
Davenport, J.W.: A Study of the Golden Calf Tradition in Exodus 32, Dissertation (DissAb 34 1973<br />
3524-3525), Princeton, New Jersey 1973.<br />
Demircioglu, H.: Der Gott auf dem Stier; Geschichte eines religiösen Bildtypus, 1939.<br />
Diestel, L.: Kalb, goldenes, "Handwörterbuch des Biblischen Altertums, Band 1, Bielefeld/Leipzig<br />
1893, pp. 824-826.<br />
Dus, J.: Die Stierbilder <strong>von</strong> Bethel und Dan... - se: J. Dus i gruppe 1c,IV.<br />
Eberharter, A.: Die Verehrung des Goldenen Kalbes, in: PastB, 41, 1930, pp. 103-109.<br />
Eissfeld, Otto: Lade und Stierbild, ZAW, 58, 1940/1941, pp. 190-215.<br />
Farrar, F.W.: Was there a Golden Calf in Dan?, Expository Times, 8, 1893, pp. 254-265.<br />
Fensham, F.C.: The Burning of the Golden Calf and Ugarit, Israel Exploration Journal, 16, Jerusalem<br />
1966, pp. 191-193.<br />
Gradwohl, R.: Die Verbrennung des Jungstiers, Theologische Zeitung 19, 1963, pp. 50-52.<br />
Gressmann, Hugo: Goldnes Kalb, RGG, band 2, 1910, col. 1518.<br />
Hahn, Joachim: Das 'Goldene Kalb', Frankfurt a.M., 1981, (især analyse pp. 142-143 & 266).<br />
229
Harrelson, W.J.: Calf, Golden, IDB, vol. 1, New York/Nashville 1962, pp. 488-489.<br />
Hitti, Philip K.: (The Golden Calf in:) The Origins of the Druze People and Their Religion, Columbia<br />
University Oriental Studies, vol. 28, New York 1928.<br />
Kennedy, A.R.S.: Calf, Golden, DB(H), 4th ed., vol. 1, Edinburgh/New York 1901, pp. 340-343.<br />
-- : Calf, Golden, "A Dictionary of the Bible" (ed. J. Hastings), London 1910, p. 109.<br />
Kitchen, Kenneth A.: Calf, Golden, New Biblical Dictionary, (ed. J.D.Douglas), London 1962.<br />
Mazar, Amihai: Bronze Bull Found in Israelite 'High Place', Biblical Archaeology Rewiew, vol. 9,<br />
No. 5, 1983 pp. 34-40.<br />
Noth, Martin: Zur Anfertigung des "Goldenen Kalbes", VT, 9, 1959, pp. 318-322.<br />
Oswalt, J.N.: The Golden Calves and the Egyptian of Deity, EvQ 44, 1972, pp. 13-20.<br />
Perdue, L.G.: The Making and Destruction of the Golden Calf - A Reply, Biblia, 54, 1973, pp. 237-<br />
246.<br />
Petuchowsky, V.T.: Nochmals "zur Anfertigung des 'Goldenen Kalbes'", VT, 10, 1960, p. 74.<br />
Sasson, J.M.: Bovine Symbolism in the Exodus Narrative, VT, vol. 18, 1968, pp. 380-387.<br />
-- : The Worship of the Golden Calf, Orient and Occident, Essays presented to Cyrus H. Gordon,<br />
AOAT 22, Neukirchen/Vlynn 1973, pp. 151-159.<br />
Seebrook, William B.: The Golden Calf of The Druzes, Asia, March 1926, New York, pp. 220-27<br />
& 250-53.<br />
Smolar, W.: Calf, Golden, IDB (S), Nashville 1976, pp. 123-124.<br />
<strong>von</strong> Soden, W.: Stierdienst, RGG (3. Ausg.), Band 6, col. 372f.<br />
(Stager, Lawrence E., & Rachel Starch:) A Golden Calf, Time Magazine, August 6th, 1990.<br />
Volbeding, J.E.: Goldenen Kalb, AEWK (hgg. J.S.Ersch & J.G.Gruber), 1. Section, 73. Teil, Leipzig<br />
1861, p. 241.<br />
Wainwright, G.A.: The Bull Standards of Egypt, JEA, vol. 19, 1933, pp. 42-52.<br />
Waterman, L.: Bull Worship in Israel, AJSL, 31, 1914/1915, pp. 229-255.<br />
Weippert, M.: Gott und Stier, Zeitschrift des Deutschen Palästina-Vereins, Leipzig/Wiesbaden<br />
1961, pp. 93-117.<br />
-- : Stier, "Bibel-Lexikon", (hgg. H. Haag), Einsiedeln/Zürich/Köln 1968, col. 1647-1648.<br />
3. Andre israelitiske og palæstinske kult- og myteforhold:<br />
Albright, William Foxwell: The Oracles of Balaam, JBL, vol. 63, 1944, pp. 207-233.<br />
Day, John: Molech: A God of Human Sacrifice in the Old Testament, University of Cambridge Oriental<br />
Publications, Number 4, Cambridge, England 1989.<br />
Driver, G.R.: Canaanite Myths and Legends, Old Testament Studies, 3, Edinburgh 1956.<br />
Eissfeldt, Otto: Jahwe als König, ZAW, Band 46, Neue Folge 5, Giessen 1928, pp. 81-105.<br />
Frazer, James G.: Folk-lore in The Old Testament. Studies in Comparative Religion, Legend and<br />
Law, vols. 1-3, London 1919.<br />
Gressmann, Hugo: Die Lade Jahves und das Allerheiligste des Salomonischen Tempels, Berlin/<br />
Stuttgart/Leipzig 1920.<br />
Hayes, John H.: The Usage of Oracles Against Foreign Nations in Ancient Israel, JBL, vol. 87,<br />
1968, pp. 81-92.<br />
Heider, George C.: The Cult of Molek: A Reassessment, JSOT Supplement Series, 43, Sheffield<br />
1986.<br />
Joines, Karen R.: The Bronze Serpent in the Israelitic Cult, JBL, 87, Sept. 1968, pp. 245-256.<br />
Kaufmann, Yehezkel: The Religion of Israel From Its Beginnings to the Babylonian Exile, (transl.<br />
Moshe Greenberg), (1937) London 1961.<br />
Key, A.F.: Traces of the Worship of the Moon God Sin Among the Early Israelites, JBL, 84, 1965,<br />
pp. 20-26.<br />
Kraus, H.J.: Worship in Israel. A Cultic History of the Old Testament, Richmond 1965.<br />
Lipinski, E.: 'Urim and Tummîm, VT, vol. 20, 1970, pp. 495-496.<br />
McKay, J.W.: Helel and the Dawn-Goddess, VT, Vol 20, 1970, pp. 451-464.<br />
Müller, Hans Peter: Der Begriff "Rätsel" im Alten Testament, VT, vol. 20, 1970, pp. 465-489.<br />
Norden, Eduard: Die Geburt des Kindes. Geschichte einer religiösen Idee, Leipzig 1924.<br />
Ogden, Graham, S.: Prophetic Oracles Against Foreign Nations - and Psalms of Communal Lament,<br />
JSOT, vol. 24, 1982, pp. 89-97.<br />
Pfeiffer, R.H.: Images of Jahwe, JBL, 45, 1925, pp. 211-222.<br />
230
Steinemueller, John E.: Sacrificial Blood in the Bible, Biblica, Roma (Vatican), 1959, pp. 556-557.<br />
Terrien, Samuel: The Omphalos Myth and Hebrew Religions, VT, vol. 20, 1970, pp. 315-338.<br />
Torczyner, H.: Die Bundeslade und die Anfänge der Religion Israels, (1922) Berlin 1930.<br />
Vernur, Pascla: Omnia calendérique et comptabilités d'offrandes sur une tablette hiératique de la<br />
XVIIIe dynastie, Revue d'Egyptologie, 33, 1981, pp. 89-124.<br />
Völter, D.: Die Herkunft Jahves, ZAW, 37, 1917/1919, pp. 126-133.<br />
Welten, P.: Kulturhöhe und Jahwetempel, ZDPV, 88, 1972, pp. 19-37.<br />
-- : Slange, BRL (hgg. K. Galling), 1977, pp. 280-282.<br />
Wright, G.R.H.: Mythology of Pre-Israelite Shechem, VT, vol. 20, 1970, pp. 75-82.<br />
III: ANDRE KULTISKE OG MYTOLOGISKE STUDIER<br />
Biallas, Leonard J.: Myths, Gods, Heroes, and Saviors, Connecticut 1986.<br />
Bonser, Wilfrid: Animal-Skins in Magic and Medicin, Folklore, vol. 73(-74), 1963, pp. 128-129.<br />
Brown, Shelby: Late Carthaginian Child Sacrifice and Sacrificial Monuments in Their Mediterranean<br />
Context, JSOT / American Schools of Oriental Research Monograph Series, Number 3,<br />
Sheffield 1991.<br />
Brueton, Dianah: Many Moons. The Myth and Magic, Fact and Fantasy of Our Nearest Heavenly<br />
Body, Fireside Books, 1991.<br />
David-Neel, Alexandra: Mystique et magiciens du Tibet, Les grands documents Plon, Paris (1929)<br />
1968.<br />
Dawkins, Peter: Arcadia, The Francis Bacon Research Trust Journal, Series I, vol. 5: Festival of<br />
Unification, Alderminster/Stratford-upon-A<strong>von</strong> 1988.<br />
Derchain, Ph.: Les plus anciens témoignages de sacrifices d'enfant chez les sémites occidenteaux,<br />
VT, vol. 20, 1970, pp. 351-355.<br />
Dieterich, Albrecht: Eine Mithras-Liturgie, Leipzig 1910.<br />
-- : Mutter Erde, 3. erweiterte Auflage, Leipzig 1925.<br />
Eliade, Mircea: Histoire des croyances et des idées religieuses, tome 1, Paris 1976.<br />
Frazer, James G.: The Dying God, London 1936.<br />
-- : The Golden Bough. A Study in Magic and Religion, vols. 1-2, 3rd ed., repr., London 1932.<br />
-- : The Scapegoat, London 1913.<br />
Grundtvig, N.F.S.: Nordiske Sagn, København 1849.<br />
Harding, M. Esther: Woman's Mysteries, C.G. Jung Foundation, (New York 1955) London 1989.<br />
Herodot(us): Historia, 1-4, (transl. A.D. Godley), Loeb, no. 117-120, repr., London 1963-1971.<br />
Holmberg, Uno: Der Baum des Lebens, Annales Academiae, Serie B, tome XVI, Helsinki 1922-<br />
23, pp. 23ff.<br />
Hopfner, Theodor: Mittel- und neugriechische Lekane-, Lychno-, Katoptro- und Onychomantien,<br />
('Sternen-Magie'), "Studies Presented to F.Ll. Griffith", London 1932, pp. 218-232.<br />
James, E.O.: The Tree of Life. - An Archaeological Study, Leiden 1966.<br />
Jeremias, Alfred: Die Weltanschauung der Sumerer, Der Alte Orient, Band 27, Heft 4, Leipzig<br />
1929.<br />
-- : & Hugo Winckler et al.: Mythologische Bibliothek, Gesellschaft für vergleichende Mythenforschung,<br />
Leipzig 1907-1908.<br />
Jung, Carl Gustav: Psychologie und Alchemie, Zürich (1944) 1972, pp. 53f og 377.<br />
-- : Symbole der Wandlung, I-II, 4. Aufl., Zürich 1954.<br />
Kerstin, Holger: Jesus lebte in Indien, Knaur 1984.<br />
Klinz, Adolf: Hieros Gamos, Inaugural-Dissertation, Halle, 1933.<br />
-- : Hieros gamos, PW, Pauly/Wissowa Supplement VI, Stuttgart 1935, col. 107-113.<br />
Lauring, Palle: Danmarks Håb og Horn, København 1954.<br />
Lewis, Brian: The Sargon Legend: A Study of the Akkadian Text and the Tale of the Hero Who was<br />
Exposed at Birth, ASOR, Diss. Series, vol. 4, Cambridge, Mass., 1980, pp. 1-10.<br />
Ratzinger, J.: Stellvertretung, Handbuch theologischer Grundbegriffe (hgg. H. Fries), Band 2,<br />
München 1963.<br />
Rose, Herbert Jennings: Herakles and the Gospels, HTR, vol. 31, 1938, pp. 116ff.<br />
Sakellarakis, Yannis, et al.: Drama in a Minoan Temple, National Geographic Magazine, vol. 159,<br />
February 1981, pp. 205-221.<br />
de Santillana, Giorgio, & Hertha <strong>von</strong> Dechend: Hamlet's Mill, London (1960) 1970.<br />
231
Smith, George: Early History of Babylonia, Transactions of the Biblical Society, vol. 1, London<br />
1872, pp. 28-51.<br />
-- : The Chaldean Account of Genesis, Transactions of the Biblical Society, vol. 4, London 1876,<br />
pp. 295-301.<br />
Talbot, H.F.: A Fragment of Ancient Assyrian Mythology, Transactions of the Biblical Society, vol.<br />
1, London 1872, pp. 271-280.<br />
Temple, Robert K.G.: The Sirius Mystery, New York 1976.<br />
Thompson, Stith: Motiv-Index of Folk-Literature, Indiana, ed. 1957.<br />
Van Buren, E. Douglas: Concerning the Horned Cap of the Mesopotamian Gods, Orientalia, vol.<br />
12, Nova Series, Pontificium Institutum Biblicum, Roma 1943, pp. 318-327.<br />
Wellhausen, Julius: Reste arabischen Heidentums, Berlin 1897, pp. 40-44 & 115.<br />
Widengren, Geo: Hieros gamos och underjordsvistelse, Religion och Bibel - Nathan Söderblom-<br />
Sällskapets årsbok, 7. årg., Lund 1948, pp. 17-46.<br />
-- : The Kings and the Time of Life in Ancient Near Eastern Religion, Uppsala Universitetets Årsskrift,<br />
4, Uppsala 1951.<br />
Wundt, Wilhelm: Völkerpsychologie, Band 2,3, Leipzig 1909.<br />
Yasin, Mohammad: Mysteries of Kashmir, Kesar Publications, Shrinagar 1972.<br />
Zimmern, Heinrich: Die Babylonische Neujahrsfest, Der Alte Orient, Band 25, 3, Leipzig 1926.<br />
9: Egyptologi / palæstinologi / arkæologi<br />
a) EGYPTOLOGI (se også grupperne: 8, 9b, 9c, 11 og 12)<br />
Arnold, Dieter: Building in Egypt; Pharaonic Stone Masonry, Oxford U.P. 1991.<br />
-- : Der Tempel des Königs Mentuhotep <strong>von</strong> Deir el-Bahari, I: Arkitechtur und Bedeutung, Archäologische<br />
Veröffentlichungen; Deutsches Archäologishe Institut, Mainz a.M. 1974.<br />
-- : The Temple of Mentuhotep at Deir el-Bahari, BMMA Egyptian Expedition Publication, vol.<br />
21, New York 1979.<br />
Baines, John, & Jaromír Málek: Atlas of Ancient Egypt, Oxford 1980, New York 1996.<br />
Barns, John W.B.: The Ostracon of Sinuhe, Griffith Institute/Ashmolean Museum, London 1952.<br />
<strong>von</strong> Bissing, Fr.W.: Denkmäler ägyptischer Sculptur, Band 1-3, München 1914.<br />
van den Boorn, Guido: The Duties of the Vizier: Civil Administrtion in the Early Kingdom, London<br />
1988.<br />
Breasted, James Henry: Ancient Records of Egypt, 1-5, (Chicago 1906) New York 1962.<br />
-- : A History of Egypt, New York 1919.<br />
Brugsch, Heinrich: Egypt Under the Pharaohs, reprint London 1996.<br />
Brunner, Hellmut: Der "Gottesvater" als Erzieher des Kronprinzen, ZÄS, 86, 1961, pp. 90-100.<br />
Bryan, Betsy M.: The Title "Foster Brother of the King", Journal of the Society for the Study of<br />
Egyptian Antiquites, vol. 9, Toronto 1978-1979, pp. 117-123.<br />
Budge, E.A. Wallis: An Egyptian Hieroglyphical Dictionary, vols. 1-2, New York 1960.<br />
Cerny, Jaroslav: Manetho, LA, Band 3, Wiesbaden 1980.<br />
Chandler, David G.: The Campaigns of Napoleon (in Egypt: pp. 219-245), London 1966.<br />
Clagett, Marshall: Ancient Egyptian Science, I: Knowledge and Order, American Philosophical<br />
Society, Memoirs 184, Philadelphia (1989) 1992.<br />
David, R., & A.E. David: Biographical Dictionary of Ancient Egypt, London 1992.<br />
Davies, W. Vivian, & Louise Schofield (eds.): Egypt, the Aegean and the Levant: Interconnections<br />
in the Second Millenium BC, (International Colloquium held at the British Museum 1992),<br />
British Museum Publications, London 1995.<br />
Dodson, Aidan: Messuy, Amasa, and Amenmesse, JARCE, 34, 1997, pp. 41-48.<br />
Edel, Elmar: Die ägyptisch-hethitische Korrespondenz aus Boghazköi, Band 1-2, Abhandlungen<br />
der Rheinish-Westfälischen Akademie der Wissenschaften 77, Band 1-2, Oplanen 1994.<br />
Erman, Adolf, & Hermann Grapow: Wörterbuch der Aegyptischen Sprache, Band 1-7, (Leipzig<br />
1925-1931) Berlin 1971.<br />
Frandsen, Paul John: ("brødre" og "søstre" i:) Prinsen, Skæbnen og Sprogvidenskaben, Festskrift<br />
til Johan Strange/60 år, Forum for Bibelsk Eksegese 5, Københavns Universitet 1994, p.76f.<br />
232
Gardiner, Alan H.: The Astarte Papyrus, Studies Presented to F.Ll. Griffith, London 1932, pp. 74-<br />
85.<br />
-- : Egyptian Grammar, 3. rev. ed., London 1960.<br />
-- : Egypt of the Pharaohs, Oxford 1961.<br />
-- : The Memphite Tomb of the General Haremhab, JEA, vol. 39, 1953, pp. 3-12.<br />
Habachi, Labib: King Amenmesse and the Viziers Amenmesse and Kha'entore, MDAIK, 34, 1979,<br />
pp. 66-67.<br />
Hayes, William C.: A Statue of the Herald Yamu-Nedjed in the Egyptian Museum Cairo and Some<br />
Biographical Notes on Its Owner, ASAE, tome 32, 1932, pp. 6-16.<br />
-- : The Scepter of Egypt, A Background for the Study of the Egyptian Antiquities in the Metropolitan<br />
Museum of Art, vols. 1-2, New York 1953/1959.<br />
Helck, Hans Wolfgang: Der Einfluss der Militärführer in der 18. ägyptischen Dynastie, Untersuchungen<br />
zur Geschichte und Altertumskunde Aegyptens, Band 14, Leipzig 1939.<br />
-- : Zur Verwaltung des Mittleren und Neuen Reiches, Leiden 1958.<br />
Holm-Rasmussen, Torben: Det gamle Egypten, København 1980.<br />
Iskander, Zaky, & Alexander Badaway: Brief History of Ancient Egypt, Cairo 1949.<br />
Iversen, Erik: Canon and Proportions in Egyptian Art, rev. ed., Warminster 1975.<br />
-- : Canon and Proportions in Egyptian Art - a Supplement and a Summary, Copenhagen 1996.<br />
-- : The Myth of Egypt and Its Hieroglyhs - in European Tradition, (1961), Princeton U.P. 1993.<br />
-- : Papyrus Carlsberg Nr. VII, Fragments of a Hieroglyphic Directory, Det Kgl. Danske Videnskabernes<br />
Selskab, Historisk-Filologiske Skrifter, vol. 3, No. 2, København 1958.<br />
James, T.G.H.: An Introduction to Ancient Egypt, British Museum Publ., London 1979.<br />
Kees, Hermann: Ein Sonnenheiligtum im Amontempel in Karnak, Orientalia, 18, 1949, pp. 427-442.<br />
Kemp, Perry J.: Ancient Egypt. Anatomy of a Civilization, London and New York 1989.<br />
Kitchen, Kenneth Anderson: Amenmesses in Northern Egypt, Göttinger Miszellen, 1987, pp. 23-<br />
25.<br />
-- : Pharaoh Triumphant; the Life and Times of Ramesses II, Missisauga/ Warminster 1982.<br />
-- : The Twentieth Dynasty Revisited, JEA, 68, 1982, pp. 116-125.<br />
Krauss, Rolf: Untersuchungen zu König Amenmesse, 1. & 2. Teil, Studien zur Altägyptischen Kultur,<br />
vol. 4: 1. Teil, 1976, pp. 161-199; vol. 5: 2. Teil. 1977, pp. 131-174.<br />
Lange, K., & M. Hirmer: Egypt, London 1961.<br />
Lesko, Leonart H. (ed.): Pharaoh's Workers: the Villagers of Deir el Medina, Cornell U.P., 1994.<br />
Loprieno, A.: Ancient Egyptian: A Linguistic Introduction, Cambridge U.P., 1995.<br />
Maspero, Gaston: Le Musée Égyptien, tome 2, Le Caire 1907.<br />
-- : Popular Stories of Ancient Egypt, London 1911.<br />
-- : (tekster i:) Recueil de Travaux Relatifs à la Philologie et à l'Archéologie Égyptiennes et Assyriennes<br />
pour servir de Bulletin à Mission Française du Caire, Paris (vedr. egyptisk i bibelteksterne,<br />
se i flg. årgange:) 1910-1918.<br />
Meyer, Eduard: Geschichte des Altertums, Band 2, (2. Ausg.), Stuttgart/Berlin 1928.<br />
Moran, William L.: The Tel el-Amarna Letters, John Hopkins U.P., Baltimore (repr.:) 1994.<br />
Murnane, William J.: Ancient Egyptian Coregencies, Studies in Ancient Oriental Civilization, The<br />
Oriental Institute, Chicago 1977, pp. 32-44.<br />
-- : The Sed Festival: A Problem in Historical Method, Mitteilungen des Deutschen Archäologischen<br />
Institut, Abteilung Kairo, 37, 1981, pp. 369-376.<br />
Müller, Max: Zeitschrift für Assyriologie, Band 9, 1894, p. 394f.<br />
Néhret, Gilles (ed).: Description de l'Égypte, (1825) repr. Taschen Verlag, Köln 1984.<br />
Nims, Charles F.: Thebes of the Pharaohs: Patterns for Every City, London 1965.<br />
Nunn, John F.: Ancient Egyptian Medicine, British Museum Press, London 1996.<br />
O'Connor, David (ed. Bruce Trigger): Ancient Egypt. A Social History, Cambridge U.P. 1983.<br />
-- : Egyptian Architecture, (ed. David P. Silverman) "Searching for Ancient Egypt", Seattle/Philadelphia<br />
1997, pp. 155-161.<br />
Otto, Eberhard: Der Gebrauch des Königstitels "btjt", ZÄS, Band 85, 1960.<br />
Peet, T. Eric: Papyrus Harris 500, JEA, vol. 11, 1925 pp. 225ff.<br />
Perry, B.E.: The Egyptian Legend of Nectanebus, Transactions of the American Philological Association,<br />
vol. 97, 1966.<br />
Petrie, William M. Flinders: A History of Egypt, vols. 1-3, London 1894-1905.<br />
233
Porter, Bertha, & Rosalind L.B. Moss: Topographical Bibliography of Ancient Egyptian Hieroglyphic<br />
Texts, Reliefs, and Paintings, II: 'Theban Temples', 2nd rev. ed., Oxford 1972.<br />
Roeder, Günther: Die Herstellung <strong>von</strong> Wachsmodellen zu ägyptischen Bronzefiguren, ZÄS, Band<br />
69, 1933, pp. 45-67.<br />
Römer, Malte: Gottes- und Priesterherrschaft in Ägypten am Ende des Neuen Reiches, Ägypten<br />
und Altes Testament, 21, xxxvii, 1994.<br />
Scott, J.W.: Autopsy of an Egyptian Mummy, Canadian Medical Assoc. Journal, vol. 117, 5, 1977,<br />
pp. 464-479.<br />
-- : Lessons Learned From the Autopsy of an Egyptian Mummy, Canadian Medical Assoc. Journal,<br />
vol. 117, 5, 1977, pp. 415-418.<br />
Schmitz, Bettina: Untersuchungen zum Titel S3-NJSWT "Königsohn", Dissertationsdruche, Reihe<br />
Ägyptologie, Band 2, Bonn 1976.<br />
Sethe, Kurt: Die aegyptischen Ausdrücke für rechts und links und die Hieroglyphenzeichen für Westen<br />
und Osten, Nachrichten <strong>von</strong> der Königlichen Gesellschaft der Wissenschaften zu Göttingen<br />
1922, Philologisch-historischer Klasse, Berlin 1923, pp. 197-243.<br />
-- : Urkunden des ägyptischen Altertums, Band 1-4, Leipzig 1906-1910.<br />
Spalinger, Anthony: Aspects of the Military Documents of the Ancient Agyptians, Yale Near Eastern<br />
Researches, 9.<br />
Spiegelberg, Wilhelm: Studien und Materialien zum Rechtswesen des Pharaonenreiches, 1882.<br />
van Voss, Matthieu Herma: Horuskinder, LA, vol. 3, 1986, col. 52-53.<br />
West, John Anthony: The Traveller's Key to Ancient Egypt, London 1985.<br />
Wilson, John A.: The Burden of Egypt: An Interpretation of Ancient Egypt Culture, Chicago U.P.<br />
1951.<br />
Winlock, Herbert E.: The Rise And Fall of the Middle Kingdom in Thebes, New York 1942.<br />
Yurco, Frank J.: Was Amenmesse the Viceroy of Kush, Messuwy?, JARCE, 34, 1997, pp. 49-56.<br />
b) ISÆR HATSHEPSUT, SENMUT OG TUTHMOSIS I, II og III (jf. 8, 9a, 11 og 12)<br />
Aldred, Cyril: The Foreign Gifts Offered to Pharaoh, JEA, vol. 56, 1970, pp. 105-116.<br />
Altenmüller, Brigitte: Horus, Herr der Harpunierstätte, LA, vol. 3, 1980, col. 36-37.<br />
Arnold, Dieter: Deir el-Bahari, III, LA, vol. 1, 1975, col. 1017-1025.<br />
Bierbrier, M.L.: How Old was Hatshepsut?, Göttinger Miszellen 144, 1995, pp. 15-19.<br />
Bjorkman, G.: Kings at Karnak; a Study of the Monuments of Royal Predecessors in the Early New<br />
Kingdom, Acta Universitatis Upsaliensis, Uppsala 1971.<br />
Bryan, Betsy M.: The Reign of Thutmose IV, John Hopkins U.P., Baltimore 1991.<br />
Callender, Gae: Problems in the Reign of Hatshepsut, KMT 6,4 (winter) 1995/1996.<br />
Carter, Howard: A Tomb Prepared for Queen Hatshepsuit Discovered by the Earl of Carna<strong>von</strong> Oct.<br />
1916, ASAE, tome 16, 1916, pp. 179-182.<br />
-- : A Tomb Prepared for Queen Hatshepsuit and Other Recent Discoveries at Thebes, JEA, vol.<br />
4, 1917, pp. 107-118.<br />
Davies, Norman de Garis: The Tomb of Puyemré, Egyptian Expedition Publications: Robb de Peyster<br />
Memorial Series; Metropolitan Museum of Art: vols. 2-3, New York 1922.<br />
-- : The Tomb of Rekh-Mi-Ré at Thebes, I-II, Egyptian Expedition Publications; Metropolitan Museum<br />
of Art: vol. 11, New York 1943.<br />
Dodson, A.: Crown Prince Djhutmose and the Royal Sons of the Eighteenth Dynasty, JEA, 76,<br />
1990, pp. 87-96.<br />
-- : Hatshepsut and Her 'Father' Mentuhotpe II, JAE, 75, 1989, pp. 224-226.<br />
Dorman, Peter F.: The Monuments of Senenmut. Problems in Historical Methodology, London<br />
1988.<br />
-- : The Tombs of Senenmut. The Architecture and Decoration of Tombs 71 and 353, New York<br />
1991.<br />
-- : & Catharine Roehrig: Senimen and Senemut: A Question of Brothers, Varia Aegyptiaca, vol.<br />
3, 1987, pp. 127-134.<br />
Drioton, Étienne: Deux cryptogramme de Senenmout, ASAE, 38, 1938, pp. 239-246.<br />
Faulkner, Raymond O.: The Euphrates Campaign of Tuthmosis III, JEA, vol. 31, 1945, pp. 39ff.<br />
Freed, Rita: Pharaohs of the Sun. KMT 10,4 (winter) 1999/2000, pp. 33-47.<br />
234
Forbes, Dennis C.: Akheperure. The 2nd Amenhotep, KMT 8,3 (fall) 1997, pp. 36-52.<br />
-- : Menkheperre Djehuthymes. Thutmoses III, A Pharaoh's Pharao, KMT 9,4 (winter)<br />
1998/1999, pp. 44-65.<br />
-- : The Queen's Minion Senenmut, KMT, 1,1, 1990, pp. 16ff<br />
-- : Red Chapel Images, KMT 10,4 (winter) 1999/2000, pp. 66-71.<br />
Gardiner, Alan H.: The Tomb of Amenemhet, High-Priest of Amon, ZÄS, 47, 1910, pp. 87-99.<br />
Gauthier, H., & Éd. Naville & Th. Davis: The Tomb of Hatshopsitu, London 1906.<br />
Gitton, Michel: Le palais de Karnak, Bulletin de l'Institut Français d'Archéologie Orientale, tome<br />
74, Le Caire 1974, pp. 63-73.<br />
Giveon, Raphael: Ancient Egyptian Mining Centers in South-Sinai, pp. 53-60 - se: Giveon, gruppe<br />
9c.<br />
Graefe, Erhardt: Das sogenannte Senenmut-Kryptogramm, Göttinger Miszellen, 38, Göttingen<br />
1980, pp. 112-113.<br />
Hansen, Kathy: The Chariot in Egypt's Age of Chivalry, KMT 4,1 (spring) 1994, pp. 50-61 & 83.<br />
Hansen, Scott Peter: Thutmose III, KMT 3,1 (spring) 1992, p. 72.<br />
Hayes, William C.: Egypt: Internal Affairs from Tuthmosis I to the Death of Amenhophis III, CAH,<br />
vol. 2, part 1, (3rd ed.) Cambridge 1973, pp. 313-416.<br />
-- : Varia from the Time of Hatshepsut, Mitteilungen des Deutschen Archäologisches Institut Kairo,<br />
Band 15, Wiesbaden 1957, pp. 78-90.<br />
Helck, Hans Wolfgang: Die Opferstiftung des Sn-mwt, ZÄS, Band 85, 1960, pp. 23-34.<br />
-- : (Review:) Suzanne Ratié: "La Reine Hatshepsout: Source et problèmes", Orientalisches Literaturzeitung,<br />
Band 79, 1984, pp. 24-26.<br />
-- : Urkunden IV der 18. Dynastie. Übersetzung zu den Heften 17-22, Berlin 1961.<br />
-- : Zum Thebanischen Grab Nr. 353, Göttinger Miszellen, 24, Göttingen 1977, pp. 35-40.<br />
Hornung, Erik: Das Grab Thutmosis' II, Revue d'Égyptologie, 27, 1975, pp. 125-131.<br />
Johnson, George B.: Reconsideration of Kings' Valley Tomb 42, KMT 10,3 (fall) 1999, pp. 20-33.<br />
Kitchen, K.A.: Punt and How to Get There, The Orientalist, 40, 1971, pp. 184-207.<br />
Larché, François: The Reconstruction of the So-Called 'red Chapel' of Hatshepsut and Thutmose<br />
III, KMT 10,4 (winter 1999/2000), pp. 56-65.<br />
Lesko, Barbara Switalski: The Senmut Problem, JARCE, vol. 6, 1967, pp. 112-118.<br />
Lipinska, Jadwiga: Relief-Fragments From the Temple of Thutmose III at Deir el Bahari, KMT 7,2<br />
(summer) 1996, pp. 47-51.<br />
-- : Names and History on the Sanctuaries Built by Thutmoses III at Deir el-Bahari, JEA, vol. 53,<br />
1967, pp. 25-33.<br />
Lorton, David: The Aswan/Philae Inscription of Thutmosis II, (Presented to Miriam Lichtheim),<br />
vol. II, Studies In Egyptology, II, Jerusalem 1990, pp. 669-679.<br />
Margetts, E.L.: The Masculine Character of Hatshepsut, Queen of Egypt, Bulletin of the History<br />
of Medicine, 25, 1951, pp. 559-661.<br />
Meyer, Christine: Senenmut: Eine Prosopographische Untersuchung, Hamburger Ägyptologische<br />
Studien, 2, Hamburg 1982.<br />
-- : Neferure, LA, vol. 4, 1980, col. 382-383.<br />
Murray, Margaret: Queen Hatshepsut, in W. Brunton: "Kings and Queens in Ancient Egypt", London<br />
1923, pp. 63ff.<br />
Müller, W. Max: The Great List of Cities of Northern Syria, Conquered by Thutmosis III, Karnak,<br />
Egyptological Researches, Washington DC 1906, pp. 39-40.<br />
-- : The Tomb of Sen-mut in Western Thebes and the Earliest Representation of Aegean Ambassadors,<br />
Egyptological Researches, Washington DC 1906, pp. 12-18.<br />
Naville, Édouard: (The Temple of) Deir el-Bahari, I-VII, 12th Memoir of the Egypt Exploration<br />
Fund, London 1895-1908 (1913).<br />
Nelson, Harold Hayden: The Battle of Megiddo, Dissertation, University of Chicago, Chicago<br />
1913.<br />
Petty, William: Hatshepsut & Thutmose III Reconsidered. Some Thoughts on the Nature of Their<br />
Relationship, KMT 8,1 (spring) 1997, pp. 44-53.<br />
Redford, Donald B.: Tuthmosis III, LA, vol. 6, Wiesbaden 1986, col. 540-548.<br />
Reisner, G.A., & M.B. Reisner: Inscribed Monuments From Gebel Barkal, ZÄS, Band 69, 1933.<br />
Ratié, Suzanne: La Reine-Pharaon, (deutsch, "Hatschepsut - die Frau auf dem Thron der Pharao-<br />
235
nen", Wiesbaden 1976), Paris 1972.<br />
-- : La Reine Hatchepsout. Sources et problèmes, (diss.), Orientalia Monspeliensia, I, Leiden<br />
1979.<br />
Riecke, Herbert: Ein Tempel mit Pfeilerumgang Thutmoses' III und Hatshepsuts in Karnak, ASAE,<br />
vol. 37, 1937, pp. 71-78.<br />
-- : Das Katmutef-Heiligtum Hatshepsuts und Thutmoses' III in Karnak, Beiträge zur Altägyptischen<br />
Bauforschung und Altertumskunde Kairo, 3, Glückstad 1954.<br />
Romer, John: Tuthmosis I and the Bibân el-Molûk: Some Problems of Attribution, JEA, vol. 60,<br />
1974, pp. 119-133.<br />
Schulman, Alan Richard: Military Rank, Title, and Organization in the Egyptian New Kingdom,<br />
Münchner Ägyptologische Studien, 6, Berlin 1964.<br />
-- : Some Remarks on the Alleged "Fall" of Senmut, JARCE, vol. 8, 1968-1970, pp. 29-48.<br />
Simpson, William K.: Senenmut, LA, Band 5, Wiesbaden 1984, p. 849-851.<br />
Soliman, Isabella, & George B. Johnson: KV43 - the Tomb of Tuthmoses IV, KMT 3,1 (spring)<br />
1993, pp. 40-49.<br />
Van Siclen, Charles C. III: A New Document for Senenmut, Varia Aegyptiaca, 2, 1986, pp. 151-<br />
154.<br />
Teeter, Emily: Hatshepsut, KMT 1,1 (spring) 1990.<br />
Tefnin, Roland: L'an 7 de Toutmosis III et d'Hatshepsout, Chronique d'Égypte, vol. 48, 1973, pp.<br />
232-242.<br />
-- : La statuaire d'Hatshepsut: Portrait royal et politique ous la 18e dynastie, Monuments Aegyptiaca;<br />
Fondation Égyptologique Reine Élisabeth, 4, 1979.<br />
Tildesley, Joyce: Hatchepsut, the Female Pharaoh, London 1996.<br />
-- : Nefertiti. Egypts Sun Queen, New York 1998.<br />
Weigall, Arthur E.P.: A Report on the Excavation of the Funeral Temple of Thoutmosis III at Gurneh,<br />
ASAE, vol. 7, 1906, pp. 134-135.<br />
Wells, Evelyn: Hatshepsut, New York 1969.<br />
Wente, Edward F.: Genealogy of the Royal Family, "An X-Ray Atlas of The Royal Pharaohs", (ed.<br />
James E. Harris & Edward F. Wente), Chicago 1980, pp. 163-176.<br />
-- : Some Graffiti from the Reign of Hatshepsut, JNES, vol. 43, 1984, pp. 47-54.<br />
Werbrouck, Marcelle: Le temple d'Hatshepsout à Deir el Bahari, Fondation Égyptologique Reine<br />
Élisabeth, Bruxelles 1949.<br />
Winlock, Herbert E.: Excavation at Deir El Bahari, 1911-1931, New York 1942.<br />
-- : Notes on the Reburial of Thutmosis I, JEA, vol. 15, 1929, pp. 56-68.<br />
-- : The Egyptian Expedition, 1925-1927 / 1927-1928, BMMA, vol. 23 Section 2, 1928.<br />
Woodward, Scott: Genealogy of New Kingdom Paraohs and Queens, Archaeological Institute of<br />
America, 1996.<br />
Wysocki, Zygmunt: The Temple of Queen Hatshepsut; Results of the Investigations and Conservations<br />
of the Polish-English Archaeological Mission, 1968-1970, Warshaw 1979.<br />
-- : The Temple of Queen Hatshepsut at Deir el Bahari; Its Original Form, Mitteilungen des Deutschen<br />
Archäologisches Institut Kairo, 42, 1986, pp. 213-228.<br />
c) EGYPTEN OG BIBEL-TEKSTERNE (se også gruppe: 4,II, 11 og 12,II)<br />
Aling, Charles F.: Egypt and Bible History: From Earliest Times to 1000 B.C., Michigan 1981.<br />
Bimson, John J.: Merneptah's Israel and Recent Theories of Israelite Origins JSOT, 49, 1991, pp.<br />
20-23.<br />
Gardiner, Alan H.: The Delta Residence of the Ramesides, JEA, vol. 5, 1919, pp. 127-138, 179-<br />
200, 242-271.<br />
-- : The Geography of the Exodus, JEA, vol. 10, 1924, pp. 87-96.<br />
Giveon, Raphael: The Impact of Egypt on Canaan: Iconographical and Related Studies, Orbis Biblicus<br />
et Orientalis, vol. 20, Göttingen 1978.<br />
Goedicke, Hans: The Canaanite Illness, Studien zur altägyptischen Kultur (Festschrift Wolfgang<br />
Helck, 70. Geburtstag), Band 11, Hamburg 1984, pp. 91-105.<br />
Griffiths, J.S.: The Exodus in the Light of Archaeology, 1923.<br />
Helck, Hans Wolfgang: Die Beziehungen Ägyptens zu Vorderasien im 3. und 2. Jahrtausend v. Chr.,<br />
236
Ägyptische Abhandlungen, Band 5, 2. verbess. Auflage, Wiesbaden 1971.<br />
-- : Briefsammlung aus der Verwaltung des Amuntempels, JARCE, 7, 1976, pp. 119-128.<br />
-- : Twk und die Ramses-Stadt, VT, vol. 15, Leiden 1965.<br />
Hoch, James E.: Semitic Words in Egyptian texts of the New Kingdom and Third Intermediate Period,<br />
Princeton U.P., 1994.<br />
Horn, S.H.: Jericho in a Topographical List of Ramses II, JNES, 12, 1953, pp. 201-203.<br />
James, T.G.H.: Egypt: From the Expulsion of the Hyksos to Amenophis I, CAH, vol. 2, part 1, (3rd<br />
ed.), Cambridge 1973, pp. 289-312.<br />
Kitchen, Kenneth Anderson: The Bible in Its World, Exeter 1977.<br />
-- : The Tabernacle - A Bronze Age Artefact, Eretz-Israel 24, The Avraham Malamat Volume,<br />
1993, 119*-129*.<br />
Knutzon, J.A.: Die el-Amarna Tafeln, Vorderasiatische Bibliothek, II, Band 1-2, Leipzig 1907-<br />
1915.<br />
Labib, Pahor: Die Herrschaft der Hyksos in Ägypten und ihr Sturz, Glückstadt 1937.<br />
Lambdin, Thomas O.: Egyptian Loan Words in the Old Testament, JAOS, 73, 1953, pp. 149ff.<br />
Lepsius, Karl Richard: Reise vom Theben..., Berlin 1845 (London 1853).<br />
Modrzejewski, Joseph Mélèze: The Jews of Egypt: From Rameses II to Emperor Hadrian, Philadelphia/Jerusalem<br />
1995.<br />
Naville, Édouard: Archaeology of the Old Testament, London 1913.<br />
-- : The Egyptian Name of Joseph, Society of Biblical Archaeology, 25, 1903, pp. 157-161.<br />
-- : The Geography of Exodus, JEA, vol. 12, 1926, pp. 16-18.<br />
Peet, T. Eric: Egypt and the Old Testament, London 1922.<br />
Petrie, William M. Flinders: Egypt and Israel, London 1911.<br />
Ranke, Hermann: Die ägyptischen Personennamen, Glückstadt 1935.<br />
Sourazian, Houris: Qui est le pharaon de l'Exode?, Le Monde de la Bible, 41, 1985, pp. 35-38.<br />
Stager, Lawrence E.: Merenptah, Israel and the Sea Peoples: New Light on an Old Relief, Eretz-<br />
Israel, 18, 1985, pp. 61ff.<br />
Steindorff, George, & Keith Seele: When Egypt Ruled the East, 2. ed., Chicago 1957, pp. 41-46.<br />
d) PALÆSTINOLOGI (se også gruppe: 4 og 8,II)<br />
Albright, William Foxwell: Archeology and Christian Humanism, in: History, Archaeology and<br />
Christian Humanism, (New York 1964) London 1965.<br />
-- : Archaeology and the Religion of Israel, (Baltimore 1946), 1953.<br />
-- : Biblical Archaeologist, vol. 36, 1973, pp. 55ff.<br />
-- : The Biblical Period from Abraham to Ezra, (1958) New York 1963.<br />
Bimson, John J.: The World of the Old Testament, London 1988.<br />
Birhan, Avraham, & Joseph Neveh: An Aramaic Stele Fragment from Tel Dan, Israel Exploration<br />
Journal, 43, no. 2-3, 1993, pp. 1-18.<br />
- - & - - : The Tel Dan Inscription: A New Fragment, Israel Exploration Journal, 45, 1995, pp. 1-15.<br />
Callaway, Joseph A.: New Evidence on the Conquest of 'Ai, JBL, vol. 87, 1968, pp. 312-320.<br />
Caquot, A., & S. Lemaire: Les textes Araméenne de Deir 'Alla, Syria, 54, 1977, pp. 189-208.<br />
Cornfeld, Gaalyah: Archaeology of the Bible (ed. David Noel Freedman) San Fransisco, (1976)<br />
1982.<br />
Drews, Robert. The Coming of the Greeks: Indo-European Conquests in the Aegean and the Near<br />
East, Princeton U.P. 1988.<br />
Drower, Margaret S.: Syria c. 1500-1400 B.C., CAH, vol. 2, part 1, 1973, pp. 417-525.<br />
Eissfeldt, Otto: The Hebrew Kingdom, CAH, vol. 2, part 2, (3rd ed.) 1975, pp. 537-606.<br />
- - & H.J. Franken: Palestine in the Time of the Nineteenth Dynasty, CAH, vol. 2, Part 2, (3rd ed.)<br />
Cambridge 1975, pp. 307-337.<br />
Fitzmeyer, J.A.: (Rewiev:) Hoftijzer & Kooij: Aramaic Texts From Deir 'Alla, Catholic Biblical<br />
Quaterly, vol. 40, 1978, pp. 93-95.<br />
Free, Joseph P.: Archaeology and Bible History, Wheaton (Ilinois), 1950.<br />
Garstang, J., & J.B.E. Garstang: The Story of Jericho, London 1940.<br />
Greenberg, Moshe: The Hab/piru, American Oriental Society, New Haven, Connecticut, 1955, pp.<br />
139-148.<br />
237
Hannestad, Niels: Tradition in Late Antique Sculpture, Acta Jutlandica, 69:2, Aarhus U.P. 1994.<br />
Hoffmeier, James K.: The Recently Discovered Tell Dan Inscription: Controversy and Confirmation,<br />
Archaeology in The Biblical World, 3, no. 1, 1995, pp. 12-15.<br />
Hoftjizer, J., & G. van der Kooij: Aramaic Texts from Deir 'Alla, Leiden 1976.<br />
Kammerer, A.: Pétra et la Nabatène, Paris 1929.<br />
Kenyon, Kathleen M.: Archaeology in the Holy Land, London 1960.<br />
-- : The Bible and Recent Archaeology, British Museum Publications, London 1978.<br />
-- : Digging Up Jericho, London 1957.<br />
-- : Palestine in the Time of the Eighteenth Dynasty, CAH, vol. 2, Part 1, 1971, pp. 526-556.<br />
Koening, J.: La localisation du Sinaï et les traditions des scribes, Revue d'Histoire et de Philosophie<br />
Religieuses, 43, 1963, pp. 2-31.<br />
Lapp, Paul W.: The Tell Deir 'Allâ Challenge to Palestinian Archaeology, VT, vol. 20, 1970, pp.<br />
243-256.<br />
Lemaire, André: House of David's Restored Moabite Inscription, Biblical Archaeologial Review,<br />
vol. 20, no. 3, 1994, pp. 30-37.<br />
MacCarter Jr., P. Kyle: The Balaam Texts From Deir 'Alla: The First Combination, BASOR, Num.<br />
239, 1980, pp. 49-60.<br />
Moscati, Sabatino: The Phoenicians, New York 1989.<br />
Noth, Martin: The History of Israel, ("Geschichte Israels, 1954) 2. ed., London 1960.<br />
Redford, Donald B.: Contact Between Egypt and Jordan in the New Kingdom, Studies in the History<br />
and Archaeology of Jordan, vol. 1 (ed. A. Hadidi), Amman: Department of Antiquities,<br />
1982.<br />
Ringgren, H. Bileam och inskriften från Deir 'Alla. Religion och Bibel, 36, 1977, pp. 88ff.<br />
Rhodius, Apollonius: Argonautika, IV,1694-1698.<br />
Schürer, Eduard: The History of the Jewish People in the Age of Jesus Christ, rev. ed., I-III, ed. G.<br />
Vermes et al., Edinburgh 1973-1987.<br />
Shryoch, Andrew J.: Nationalism and the Genealogical Imagination. Oral History and Textual Authority<br />
in Tribal Jordan, University of California Press, 1997.<br />
Stager, Lawrence E.: The Philistines, Biblical Archaeological Review, May/June 1991.<br />
Stubbings, Frank H.: The Expansion of the Mycaean Civilization, CAH, vol. 2, part 1: "History of<br />
the Middle East and the Aegaean Religion c. 1800-1350 B.C.", (3rd ed.) Cambridge 1973.<br />
Wainwright, G.A.: Some Sea Peoples, JEA, vol. 47, 1961, pp. 71-90.<br />
Yasin, Mohammad: Mysteries of Kashmir, Shrinagar 1972.<br />
10: Sinai-indskrifterne<br />
Albright, William Foxwell: The Early Alphabetic Inscriptions from Sinai and their Decipherment,<br />
BASOR, 110, 1948, pp. 6-22.<br />
-- : The Early Evolution of the Hebrew Alphabet, BASOR, 63, 1936, pp. 8-12.<br />
-- : Exploring Sinai with the University of California, BASOR, 109, 1949, pp. 5-20.<br />
-- : The Proto-Sinaitic Inscriptions and their Decipherment, 2nd ed. additional, Cambridge,<br />
Mass., 1969.<br />
-- : Review of Grimme: Altsinaitische Forschungen, 1937, Jewish Quarterly Review, 28, 1937-<br />
1938, pp. 333-335.<br />
-- : Some Observations on the New Material for the History of the Alphabet, BASOR, 134, 1954,<br />
p. 26.<br />
-- : Some Suggestions for the Decipherment of the Proto-Sianitic Inscriptions, Journal of the Palestine<br />
Oriental Society, 15, 1935, pp. 334-340.<br />
Bernal, Martin: Cadmean Letters - The Transmission of the Alphabet to the Aegaen and Further<br />
West Before 1400 BC, Wiona Lake 1991.<br />
-- : On the Transmission of the Canaanite Alphabet to Greece before 1500 B.C., Abstracts of the<br />
193rd Meeting of the American Oriental Society, Baltimore 1983, pp. 2-3.<br />
Birnbaum, S.A.: The Hebrew Scripts, vol. I (text), Leiden 1971.<br />
238
van den Branden, A.: Nouvel d'essai d'interprétation des inscriptions protosinaitic, Biblia e Oriente,<br />
21, 1979, pp. 155-252.<br />
Butin, Ralph F.: Some Egyptian Hieroglyphs of Sinai and their Relationship to the Hieroglyphs of<br />
the Proto-Sinaitic Semitic Alphabet, Mizraim II, 1936, pp. 52-56.<br />
-- : & K. Lake & R.P. Blake: The Serabit Inscriptions, Harvard Theological Review, 21, 1928, pp.<br />
1-67.<br />
-- : & R.S.F. Starr: Excavations and Proto-Sinaitic Inscriptions at the Serabit el Khadem, Studies<br />
and Dokuments VI, London 1936.<br />
Cerny, Jaroslav: Semites in Egyptian Mining Expeditions to Sinai, Archive Orientální, 7, 1935, pp.<br />
384-389.<br />
Coldstream, J.N.: Greeks and Phoenicians in the Aegean, Phönizier im Westen (ed. H.G. Niemeyer),<br />
(Madrider Beiträge 8), Mainz 1982, pp. 261-275.<br />
Cross, Frank More: The Evolution of the Proto-Canaanite Alphabet, BASOR, 134, 1954, pp. 15-<br />
24.<br />
-- : The Origin and Early Evolution of the Alphabet, Eretz-Israel, 8, 1967, pp. 8*-24*.<br />
-- : Early Alphabetic Scripts, Symposia Celebrating the Seventy Fifth Anniversary of the Founding<br />
of the American Schools of Oriental Research (1900-1975), Cambridge, Mass. 1979, pp.<br />
97-123.<br />
-- : Phoenician in the West: The Early Epigraphic Evidence, Studies in Sardinian Archaeology II:<br />
Sardinia in the Mediterranean (ed. M.S. Barlmuth), Ann Arbor 1986, pp. 116-131.<br />
-- : & Thomas O. Lambdin: A Ugaritic Abecedary and the Origins of the Proto-Canaanite Alphabet,<br />
BASOR, 160, 1960, pp. 21-26.<br />
Demsky, Aaron: A Proto-Canaanite Abecedary Dating from the Period of the Judges and Its Implications<br />
for the History of the Alphabet, Tel Aviv, 4, 1977, pp. 14-27.<br />
Eisler, Robert: Die kenitischen Weih-Inschriften der Hyksoszeit im Bergbaugebiet der Sinaihalbinsel,<br />
Freiburg im Breisgau 1919.<br />
Gardiner, Alan H.: The Egyptian Origin of the Semitic Alphabet, JEA, vol. 3, 1916, pp. 1-16.<br />
-- : Once Again the Proto-Sinaitic Inscriptions, JEA, 48, 1962, pp. 45-48.<br />
-- : & T. Eric Peet & J. Cerny: The Inscriptions of Sinai, I-II, 2. ed., London 1952.<br />
Gelb, I.J.: A Study of Writing, 2nd ed., Chicago 1963.<br />
Giveon, Raphael: A New Kingdom Stela from Sinai, Israel Exploration Journal 31, 1981, pp. 168-<br />
171.<br />
Gomme, A.W.: The Legend of Cadmus and the Logograph, The Journal of Hellenic Studies, vol.<br />
33, London 1913, pp. 53-72 og 223-245.<br />
Gordon, Cyrus H.: Evidence for the Minoan Language, Ventnor, N.J., 1966.<br />
-- : The Ugaritic ABC, Orientalia, 19, 1950, pp. 374-376.<br />
Greenstein, E.L.: A Phoenician Inscription in Ugaritic Script?, Journal of the Ancient Near Eastern<br />
Society of Colombia University, 8, 1976, 49-57.<br />
Grimme, Hubert: Althebräische Inschriften vom Sinai, Darmstadt/Hannover 1923.<br />
-- : Die altkanaanäische Buchstabenschrift zwischen 1500 und 1200 v.Chr., Archiv für Orientforschung,<br />
10, pp. 267-281.<br />
-- : Die altsinaitischen Buchstaben-Inschriften auf Grund einer Untersuchung der Originale,<br />
Berlin 1929.<br />
-- : Altsinaitische Forschungen, epigraphisches und historisches, Paderborn 1937.<br />
-- : Zu der altsinaitischen Inschrift Nr. 363, Archiv für Orientforschung, 12, 1939, pp. 59-61.<br />
-- : Südpalästinische Inschriften in altpalästinischer Schriftform, Le Muséon 55, 1942, pp. 48-55.<br />
Helck, Hans Wolfgang: Zur Herkunft der sog. 'phönizischen' Schrift, Ugarit-Forschungen, 4, 1972,<br />
pp.41-45.<br />
May, H.G.: Moses and the Sinai Inscriptions - se: May under gruppe 1c,XVI.<br />
Mendelhall, George A.: A New Chapter in the History of the Alphabet, Bulletin du Musée de Beyrouth,<br />
24, 1971, pp. 13-18.<br />
Millard, A.R.: The Canaanite Linear Alphabet and Its Passage to the Greeks, Kadmos, 15, 1976,<br />
pp. 459-460.<br />
Naveh, J.: Early History of the Alphabet, Jerusalem 1982.<br />
-- : Proto-Canaanite, Achaic Greek, and the Script of the Aramaic Text on the Tell Fakhariyan Statue,<br />
Ancient Israelite Religion, Essays in Honor of F.M. Cross (eds. Miller, Hanson & McBri-<br />
239
de) Philadelphia 1987, pp. 101-113.<br />
-- : Thamudic Inscriptions from the Negev, Eretz-Israel, 12, 1975, pp. 129-131.<br />
Petrie, William M. Flinders: The Alphabet in the XIIth Dynasty, Ancient Egypt, 6, 1921, pp. 1-3.<br />
-- : Researches in Sinai, London & New York 1906.<br />
Sass, Benjamin: The Date of the Proto-Sinaitic Inscriptions, Seventh Archaeological Conference<br />
in Israel: Abstracts of Lectures, Jerusalem 1980, p. 23.<br />
-- : The Genesis of the Alphabet and Its Development in the Second Millenium B.C., Ägypten und<br />
Altes Testament, Band 13, Wiesbaden 1988.<br />
-- : Notes on Some Proto-Sinaitic and Egyptian Inscriptions from Sinai, Egyptological Studies<br />
(ed. S.I. Groll), Scripta Hierosolymitana Xxviii, Jerusalem 1982, pp. 360-370.<br />
-- : Sinai 527 - A Proto-Sinaitic Inscription? Bibliche Nitizen, 26, 1985, pp. 18-21.<br />
-- : Two Previously Unknown Proto-Sinaitc inscriptions, Tel Aviv, 5, 1978, pp. 183-187.<br />
Sethe, Kurt: Die neuendeckte Sinai-Schrift und die Entstehung der semitischen Schrift, Nachrichten<br />
der königlichen Gesellschaft der Wissenschaften zu Göttingen, philologisch-historische<br />
Klasse, 1917, pp. 437-465.<br />
-- : Der Ursprung des Alphabets, Nachrichten der königlichen Gesellschaft der Wissenschaften<br />
zu Göttingen, geschäftliche Mitteilungen, 1916, pp. 88-161.<br />
-- : Vom Bilde zum Buchstaben. Die Entstehungsgeschichte der Schrift, Leipzig 1928.<br />
Ventris, M., & J. Chadwick: Documents in Mycaean Greek, Cambridge 1956.<br />
Wallenfels, R.: Redating the Egyptian Inscriptions, Journal of the Ancient Near Eastern Society of<br />
Columbia University, 15, 1983, pp. 79-118.<br />
Yeivin, S.: The Canaanite Inscriptions and the Story of the Alphabet, The World History of the Jewish<br />
People: Patriarchs (ed. B. Mazar), Tel Aviv, 8, 1979, 24-34.<br />
11: Oldtidsastronomi og stjernemytologi (se også grupperne: 8 og 12)<br />
I: EGYPTISK ASTRONOMI-TRADITION<br />
Allen, David H.: An Astronomer's Impression of Ancient Egyptian Constellations, Sky and Telescope<br />
1977, pp. 15-19.<br />
Badawy, Alexander: The Stellar Destiny of Pharaoh and the So-Called Airshafts of the Cheops' Pyramid,<br />
Mitteilungen des Instituts für Orientforschung der Deutschen Akademie der Wissenschaft<br />
zu Berlin, Band 10, 1964, pp. 198-206.<br />
Barton, Tamsyn: Ancient Astrology, Sciences of Antiquity, London 1994.<br />
Bauval, Robert G.: The Master Plan for the Three Pyramids of Giza based on the Configuration of<br />
the Three Stars of the Belt of Orion, Discussions in Egyptology, 13.<br />
-- : & Adrian Gilbert: The Orion Mystery, London/New York 1994.<br />
Bigel, Rebekha Aleida: Zur Astrognosie der Alten Ägypten, Inaugural-Dissertation, Zürich Universität,<br />
1921.<br />
Borchardt, Ludwig: Altägyptische Sonnenuhren, ZÄS, vol. 48, 1911.<br />
-- : Altegyptische Zeitmessung, Berlin 1920.<br />
-- : Ein altägyptisches Instrument, ZÄS, vol. 37, 1899, pp. 10-17.<br />
Brugsch, Heinrich: Thesaurus inscriptorum aegyptiacarum, Abteilung 1: "Astronomische und<br />
astrologische Inschriften altägyptischer Denkmäler", Leipzig 1883.<br />
-- : Über ein neu entdecktes astronomisches Denkmal aus der Thebanischen Nekropolis, Zeitschrift<br />
der Deutschen Morgenländischen Gesellschaft, 14, 1860, pp. 15-28.<br />
Bull, Ludlow S.: An Ancient Egyptian Ceiling-Decoration, BMMA, vol. 18, 1927, pp. 283-286.<br />
Capart, J.: Tables astronomiques d'Assiout, Chronique d'Égypte, No. 15, Bruxelles 1933, pp. 69-<br />
77.<br />
Chadwick, Robert: The So-Called 'Orion Mystery', KMT 7,3, (fall) 1996, pp. 74-83.<br />
Chatley, Herbert: Egyptian Astronomy, JEA, 26, 1940, pp. 120-126.<br />
-- : The Egyptian Celestial Diagram, The Observatory, No. 790, May 1940, pp. 70-73.<br />
Cook, Robin J.: The Horizon of Khufu: The Pyramids of Giza and the Geometry of Heaven, London<br />
1996.<br />
240
--:A Note on the Geometry of the Star-Shafts in the Pyramid of Khufu, Discussions in Egyptology,<br />
36, 1996, pp. 21-23.<br />
--:The Stellar Geometry of the Great Pyramid, Discussions in Egyptology, 29, 1994.<br />
Cumont, Frans: L'Égypte des Astrologues, Bruxelles 1937.<br />
Dalgas Christiansen, H.: Decanal Star Tables for Lunar Houses in Egypt?, Centaurus, vol. 35,<br />
1992, pp. 1-27.<br />
Daressy, Georges: Une ancienne liste de decans égyptiens, ASAE, vol. 1, Le Caire 1900, pp. 79-<br />
90.<br />
-- : Deux clepsydres antiques, Bulletin de l'Institut d'Égypte, sér. 5,9, 1915, pp. 5-16.<br />
-- : L'Égypte céleste, Bulletin de l'Institut francais d'archaéologie orientale du Caire, 12, 1915, pp.<br />
1-34.<br />
Davis, Virginia Lee: Identifying Ancient Egyptian Constellations, Achaeo-Astronomy, No. 9 (The<br />
Journal of History of Astronomy, vol. 16), 1985, pp. S102-S104.<br />
Festugière, A.-J.: L'Astrologie et les Sciences Occulte (La Révélation d'Hermès Trismégiste, vol. 1,<br />
1950), se: gruppe 8,I: Festugère: Corpus Hermeticum I-IV.<br />
Flechenstein-Gallo, Joachim-Otto: Papyrology and Sources in Astronomical History, Vistas In<br />
Astronomy, vol. 9, 1966, pp. 151-155.<br />
Fourier, Jean Babtiste Joseph: Premier mémoire sur les monumens astronomique de l'Égypte, Description<br />
de l'Égypte, (tome 2, Paris 1818, pp. 71-86), 2. ed., vol. 9, Paris 1829, pp. 43-74.<br />
Gensler, F.W.C.: Thebanischen Tafeln Stündlicher Sternaufgänge, Leipzig 1872.<br />
Gingerich, Owen: Ancient Egyptian Sky Magic, Sky and Telescope, vol. 65, pp. 418-420, 1983.<br />
Gundel, Wilhelm: Dekane und Dekansternbilder. Ein Beitrag zur Geschichte der Sternbilder der<br />
Kulturvölker, Studien der Bibliothek Warburg, 19, Glückstadt 1936.<br />
-- : Neue astrologische Texte des Hermes Trismegistos, Abhandlung der Bayerische Akademie<br />
Akademie der Wissenschaften, Philologisch-historische Abteilung, Neue Folge: Heft 12,<br />
München 1936.<br />
-- : Sirius, PW, 2. Reihe, Band II.A.1, Stuttgart 1927, col. 314-351.<br />
Hönig, Werner: Cheopspyramide: Der Sonnenweg an 12 Stunden des Tages, Discussions in Egyptology,<br />
36, 45-47.<br />
Jones, Alexander: More Papyrus Horoscopes, (from Egypt), (review: "Oroscopi Greci", Messina<br />
1992), The Journal of History of Astronomy, vol. 28, 1997, pp. 89-90<br />
Kàkosy, Làszlo: Sothis, LA, vol. 5, 1984, col. 1110-1117.<br />
Krauss, Rolf: Astronomische Koncepte und Jenseitsvorstellungen in den Pyramidentexten, Wiesbaden<br />
1997.<br />
Krupp, E.C.: From Here to Eternity, Sky & Telescope, February 2000, pp. 87-89.<br />
Lange, H.O., & Otto Neugebauer: Papyrus Carlsberg No. 1. Ein hieratisch-demotischer kosmologischer<br />
Text, Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, Historisk-filologiske Skrifter,<br />
Bind 1 Nr. 2, København 1940.<br />
Legon, John A.R.: The Orion Correlation and Air-Shaft Theories, Discussions in Egyptology, 33,<br />
1995, pp. 45-56.<br />
-- : Robin Cook: The Horizon of Khufu... the Geometry of Heaven, Discussions in Egyptology,<br />
37, 1997, pp. 119-126.<br />
Leitz, Christian: Studien zur Ägyptischen Astronomie, Ägyptologische Abhandlungen, 2. verbesserte<br />
Auflage, Band 49, Wiesbaden (1989) 1991.<br />
-- : Tagewälerei: Das Buch "h3t nhh ph dt" und verwandte Texte, Ägyptologische Abhandlungen,<br />
Band 55, Wiesbaden 1994.<br />
Locher, Kurt: The Ecliptic in Ancient Egypt, (review: Rolf Krauss "Astronomische Koncepte..."),<br />
The Journal of History of Astronomy, vol. 30, 1999, pp. 75-76.<br />
-- : Probable Identifications of the Ancient Egyptian Circumpolar Constellations, Archaeo-<br />
Astronomy, No. 9, (The Journal of History of Astronomy, vol. 16), 1985, S152-S153.<br />
Málek, Jaromír: Orion and the Giza Pyramids, Discussions in Egyptology, 30, 1994, pp. 101-114.<br />
Neugebauer, Otto: Astronomical Cuneiform Texts, vols. 1-3, London 1955.<br />
-- : Astronomical Papyri and Ostraca: Biographical Notes, Proceedings of the American Philosophical<br />
Society, vol. 106, 1962, pp. 383-381.<br />
-- : Astronomy and History, Selected Essays, Berlin/New York 1983.<br />
-- : Demotic Horoscopes, Journal of the American Oriental Society, 63, 1943, pp. 115-127.<br />
241
-- : The Egyptian Decans, Vistas In Astronomy, vol. 1, 1955, pp. 47-51.<br />
-- : Egyptian Planetary Texts, Transactions of the American Philosophical Society, NS vol. 32,II,<br />
Philadelphia 1942, pp. 205-250.<br />
-- : The Exact Sciences of Antiquity, (Copenhagen 1951), 2nd ed., Brown U.P., Providence (Rhode<br />
Island) 1957.<br />
-- : The History of Ancient Mathematical Astronomy, vols. 1-3, Berlin/New York 1975.<br />
-- : On Some Astronomical Papers and Related Problems of Ancient Geography, Transactions of<br />
the American Philosophical Society, NS vol. 32,II, Philadelphia 1942, pp. 251-263.<br />
-- : & Richard A. Parker: Egyptian Astronomical Texts, vols. 1-3, Brown Egyptological Studies<br />
3, 5 & 6, Providence (Rhode Island) 1960, 1964 & 1969.<br />
Osing, Jürgen: Monat, Monatsgötter, LA, Band 4, 1982, col. 191-192.<br />
Pannekoeck, A: ("Egypt" in:) A History of Astronomy, (1951/1961) Dover Publ. 1989, pp. 82-85.<br />
Parker, Richard A.: A Vienna Demotic Papyrus on Eclipse- and Lunar Omnia, Brown Egyptological<br />
Studies 3, Providence (Rhode Island), 1959.<br />
-- : in F.R. Hobson (ed.): The Place of Astronomy in the Ancient World, Oxford 1974, pp. 54 ff.<br />
Pogo, Alexandre: The Astronomical Ceiling-Decoration in the Tomb of Senmut, 18th Dynasty, Isis,<br />
vol. 14, 1930, pp. 301-325.<br />
-- : Egyptian Waterclocks, Isis, vol. 25, 1936, pp. 403-425.<br />
-- : Zum Problem der Identifikation der nördlichen Sternbilder der alten Ägypter, Isis, vol. 16,<br />
1931, pp. 102-114.<br />
Renouf, Peter le Page: Astronomical Observations in the Fifteenth Century Before Christ, "The<br />
Life-Work of Sir Peter le Page Renouf", vol. 3, Paris 1905, pp. 85-96.<br />
-- : The Eclipse in Egyptian Texts, "The Life-Work of Sir Peter le Page Renouf", vol. 2, Paris<br />
1903, pp. 295-303.<br />
-- : The Bow in the Egyptian Sky, "The Life-Work of Sir Peter le Page Renouf", vol. 3, Paris 1905,<br />
pp. 289-293 & 278ff.<br />
Roeder, Günther: Eine neue Darstellung des gestirnten Himmels in Aegypten aus der Zeit um 1500<br />
v.Chr., Das Weltall, 28. Jahrgang, Berlin-Treptow 1928, pp. 1-5.<br />
-- : Sothis und Satis, ZAS, 45. Band, Leipzig 1908-1909, pp. 22-30.<br />
Römer, Malte: Auf dem Himmelgewässer: Den ägyptischen Astronomen war die Ekliptic schon bekannt,<br />
Frankfurter Allgemeine Zeitung, Mittwoch, 14. Dezember 1994, Nr. 290, Seite N6.<br />
Sloley, R.W.: Ancient Clepsydrae, Ancient Egypt, 1924, pp. 43-50.<br />
-- : Primitive Methods of Mesuring Time, JEA, vol. 17, 1931, pp. 174-176.<br />
Slosman, Albert: L'astronomie selon les Égyptiens, Paris 1983.<br />
Spiegelberg, W.: Ein ägyptisches Verzeichnis der Planeten und Tierkreisbilder, Orientalische Literaturzeitung,<br />
5, 1902, col. 6-9.<br />
-- : Die ägyptischen Namen und Zeichen der Tierkreisbilder in demotischer Schrift, ZÄS, 48,<br />
1910, pp. 146-151.<br />
-- : Ein neuer astronomischer Text auf einem demotischen Ostracon, ZÄS, 48, 1910, col. 223-225.<br />
Stegemann, Victor: Über Astronomisches in den koptischen Zaubertexten, Orientalia, Nova Series<br />
vol. 4, Roma 1935, pp. 391-410.<br />
Thompson, H.: Demotic Horoscopes, Proceedings of the Society of Biblical Archaeology, 34,<br />
1912, pp. 227-233 & Pl. 28.<br />
Trimble, Virginia: Astronomical Investigation Concerning the So-Called Airshafts of the Cheops'<br />
Pyramid, Mitteilungen des Instituts für Orientforschung der Deutschen Akademie der Wissenschaft<br />
zu Berlin, Band 10, 1964, pp. 183-187.<br />
Ungnad, Arthur: Ursprung und Wanderung der Sternnamen, Breslau 1923.<br />
Wainwright, G.A.: Iron in Egypt, JEA, vol. 18, 1936, pp. 11-15.<br />
-- : Letopolis, JEA, vol. 18, 1936, pp. 165ff.<br />
-- : Orion and the Great Star, JEA, vol. 22, 1936, pp. 44-46.<br />
-- : A Pair of Constellations, Studies Presented to F.Ll. Griffith, Egypt Exploration Society, London<br />
1932, pp. 373-383.<br />
van der Waerden, B.L.: Babylonische Methoden in ägyptischen Planetentafeln, Vierteljahrsschrift<br />
d. Naturf. Ges., Zürich, vol. 105, 1960, pp. 97-114.<br />
Zinner, Ernst: Die Sternbilder der alten Ägypter, Isis, vol. 16, 1933, pp. 92-101.<br />
242
II: ISRAEL OG ASTRONOMI-TRADITIONEN<br />
Hertz, H.: The Astral Terms in Job 19, 9, and 38.31-33, Journal of Theological Studies 56, vol. 14,<br />
1913.<br />
Knox, Wilfred Lawrence: Abraham and the Quest for God, HTR, vol. 28, 1935, pp. 50-56.<br />
Schiaparelli, Giovanni V.: Astronomie im Alten Testament, (übers. Willy Lüdtke) Gieszen 1904.<br />
Stucken, Eduard: Astralmythen; Religionsgeschichtliche Untersuchungen, Leipzig 1907, ("Moses"<br />
pp. 433-441).<br />
III: AN<strong>DEN</strong> OLDTIDSASTRONOMI<br />
Allen, Richard Hinckley: Star Names, Their Lore and Meaning, (London 1899) rev. ed. Dover Books,<br />
New York 1963.<br />
Barton, Tamsyn: Ancient Astrology, Sciences of Antiquity Series, London 1994.<br />
Bischoff, Erich: Babylonisch-Astrales im Weltbilde des Thalmud und Midrash, Leipzig 1907.<br />
Boll, Francis: Astronomische Beobachtungen im Altertum, neue Jahrbücher für das klassische Altertum,<br />
PW, Band XXXIX,1, 1917, pp. 25-27.<br />
-- : Fixsterne, PW, Band XII, 1909, col. 2416.<br />
-- : Sphaera. Neue griechische Texte und Untersuchungen zur Geschichte der Sternbilder, Leipzig<br />
1903.<br />
-- : & Wilhelm Gundel: Sternbilder, Sternglaube und Sternsymbolik bei Griechen und Römern,<br />
Rocher-Lexicon der griechischen und römischen Mythologie, vol. 6, Leipzig 1937, col. 867-<br />
1072.<br />
Bouché-Leclercq, A.: L'astrologie grecque, Paris 1899.<br />
Cumont, Frans: Astrology Among the Greeks and Romans, (1912) repr. New York 1963.<br />
Drower, Ethel Stefana S.: Sfar Malwasia, ('The Book of the Zodiac of the Mandaeans'), Royal Asiatic<br />
Society, Oriental Translation Fund, vol. 36, London 1949.<br />
Eisler, Robert: The Royal Art of Astrology, London 1946.<br />
-- : Weltenmantel und Himmelzelt, München 1910.<br />
Gingerich, Owen: The Origin of The Zodiac, Sky and Telescope, vol. 67, pp. 218-220, 1984.<br />
Gressmann, Hugo: Gilgamesh-Epos - und die Astral-Mythologie, Forschungen zur Religion und<br />
Literatur des Alten und Neuen Testaments, Göttingen 1911.<br />
Gundel, Hans Georg: Zodiakos. Die Tierkreis in der antiken Literatur und Kunst, München 1972,<br />
("Zodiakos", PW, 2. Reihe Band 19 (Band X), München 1972, col. 462-709).<br />
Gundel, Wilhelm, & Hans Georg Gundel: Astrologumena, Die astrologische Literatur in der Antike<br />
und ihre Geschichte, Sudhoffs Archiv, Beiheft 5, Wiesbaden 1966.<br />
Gössmann, Felix: Planetarium Babylonicum, Scripta Pontificii Instituti Biblici, Roma 1950.<br />
Hartner, Willy: Oriens-Occidens. Ausgwählte Schriften zur Wissenschaft und Kulturgeschichte,<br />
Festschrift zum 60. Geburtstag, Band I-II, Hildesheim (I) 1968 & (II) 1984.<br />
Hunger, Hermann und David Pingree: MUL.APIN. An Astronomical Compendium in Cuneiform,<br />
Archiv für Orientforschung, Beiheft 24, 1989.<br />
Jensen, P: Die Kosmologie der Babylonier; Studien und Materialen, Strassburg 1890.<br />
King, L.W.: Babylonian Boundary Stones and Memorial Tablets in the British Museum, London 1912.<br />
Krupp, F.C.: Beyond the Blue Horizon. Myth and Legends of the Sun, Moon, Stars and Planets,<br />
New York 1991.<br />
-- : The Search of Ancient Astronomics, London 1979.<br />
-- : Skywatchers, Shamans and Kings. Astronomy and Archeology of Power, New York 1997.<br />
Kugler, Franz Xavier: Sternkunde und Sterndienst in Babel, I, Babylonische Planetenkunde, Münster<br />
1907.<br />
Lewy, Hans: Aristoteles and the Jewish Sage, HTR, 31, 1938, pp. 216ff.<br />
Lockyer, Norman: The Dawn of Astronomy, London (1895) 1964.<br />
Manilius: Astronomica, Loeb Classical Library, No. 469, London 1977.<br />
Maternus, Firmicus: Ancient Astrology - Theory and Practice, Matheseos Libri 8, Noyes Classical<br />
Studies, Park Ridge (New Jersey) 1975.<br />
Moesgaard, Kristian Peder: The Full Moon Serpent. A Founding Stone of Ancient Astronomy?,<br />
Centaurus, Honor of Olaf Pedersen 60th Birthday, vol. 24, 1980, pp. 51-96.<br />
Neugebauer, Otto, & H.B. Van Hoesen: Greek Horoscopes, Memoires of the American Philosophical<br />
Society, vol. 48, Philadelphia 1959.<br />
243
Pingree, David, & Erica Reiner: Enuma Anu Enlil Tablets, Malibu 1981.<br />
Ptolemaeus (Ptolemy), Claudius: (Almagest); Syntaxis Mathematica, ed. J.L. Heiberg, Band 1-2,<br />
Leipzig 1898-1903.<br />
-- : Tetrabiblos, Loeb Classical Library, No. 435, London 1970.<br />
<strong>von</strong> <strong>Spaeth</strong>, <strong>Ove</strong>: (Review:) Deborah J. Warner: "The Sky Explored. Celestial Cartography 1500-<br />
1800", Astronomisk Tidsskrift, Årg. 14, 1981, pp. 177-179.<br />
Thiele, Georg: Antike Himmelsbilder, Berlin 1898.<br />
Thompson, Reginald Campbell: Reports of the Magicians and Astrologers of Niniveh and Babylon<br />
in The British Museum, vols. 1-2, London 1900.<br />
Thorndyke, Lynn: The True Place of Astrology in the History of Science, Isis, vol. 46, 1955, pp.<br />
273-278.<br />
Unger, Arthur: Besprechungskunst und Astrologie in Babylonien, Archiv für Orientforschung,<br />
Band 14, 1944, pp. 251-284.<br />
van der Waerden, B.L.: Die Anfänge der Astronomie, Erwachende Wissenschaft, II, Groeningen<br />
1966 (English transl.: "Science Awakening, II: The Birth of Astronomy", New York 1974).<br />
Werner, Helmut: Problems and Results of Comparative Studies of the Celestial Constellations,<br />
Vistas In Astronomy, vol. 9, 1966, pp. 135-143.<br />
de Wohl, Louis: A Method in the Madness, (London 1946/1950?).<br />
Yeomans, Donald K.: The Long-term Motion of the Comet Halley, Monthly Notices of the Royal<br />
Astronomical Society, London 1981, pp. 637-644.<br />
Zinner, Ernst: Geschichte der Sternkunde, Berlin 1930.<br />
12: Kronologi samt astronomisk datering (se også gruppe: 11)<br />
I: EGYPTISK KRONOLOGI<br />
Baillie, M.G.L.: Difficulties Associated with any Radical Revision of Egyptian Chronology: A Reply<br />
to Bernard Newgrosh, Journal of Ancient Chronology Forum, vol. 3, 1989/1990, pp. 29-<br />
36.<br />
Barta, Winfried: Thronbesteigung und Krönungsfeier als unterschiedliche Zeugnisse königlicher<br />
Herrschaftsübernahme, Studien zur altägyptischer Kultur, 8, 1980, pp. 33-53.<br />
<strong>von</strong> Becherath, Jürgen: Chronologie den ägyptischen Neuen Reiches, Hildesheimer Ägyptologische<br />
Beiträge, 39, Hildesheim 1994.<br />
-- : Die ägyptischen Königslisten des Manetho, Orientalischer Literatur Zeitung, 54, 1959, pp. 6-11.<br />
-- : Nochmals zu den Thronbesteigungsdaten Ramses'V. und VII., Göttinger Miszellen, Heft 157,<br />
Göttingen 1997, pp. 7-10.<br />
Berger, R.: Ancient Egyptian Radiocarbon Chronology, Philosophical Transactions of the Royal<br />
Society, A 269, London 1970, pp. 23-36.<br />
Boehme, R.M., & G. Dreyer, & B. Kromer: Einige frühzeitliche 14C-Datierungen aus Abydos und<br />
Uruk, MDAIK, 49, 1993, pp. 63-68.<br />
Borchardt, Ludwig: Die Annalen und die zeitliche Festlegungen des alten Reiches der ägyptischen<br />
Geschichte, Berlin 1917.<br />
-- : Die Mittel zur zeitlichen Festlegung <strong>von</strong> Punkten der ägyptischen Geschichte und ihre Anwendung,<br />
Kairo 1935.<br />
-- : Versuche zu Zeitbestimmungen für die späte, grechisch-römische, Zeit der ägyptischen Geschichte,<br />
Kairo 1938.<br />
-- : Der zweite Papyrusfund <strong>von</strong> Kahun und die zeitliche Festlegung des mittleren Reiches der<br />
ägyptischen Geschichte, ZÄS, 37, 1899, pp. 91ff.<br />
Faulkner, Raymond O.: The Battle of Megiddo, JEA, vol. 28, 1942, pp. 2-15.<br />
Borneer, Oscar: Athens in the Late Bronze Age, Antiquity, vol. 30, 1956, pp. 16f.<br />
Clayton, Peter A.: Chronicle of the Pharaohs: The Reign-by-Reign Record of the Rulers and Dynasties<br />
of the Ancient Egypt, London 1994.<br />
Coldstream, J.N.: "The Rich Lady of Areiopagos, Hesperia: Journal of the American School of<br />
Classical Studies at Athens, vol. 64, part 4, 1995, pp. 391-403.<br />
Edgerton, William F.: Chronology of the 12th Dynasty, JNES, vol. 1, 1942, pp. 307-312.<br />
244
-- : Critical Note: On the Chronology of the Early 18th Dynasty (Amenhotep I to Thutmose III),<br />
AJSL, vol. 53, 1937, pp. 188-197.<br />
-- : The Thutmosid Succession, Chicago 1933.<br />
Edwards, I.E.S.: Absolute Dating from Egyptian Records and Comparison With Carbon-14 Dating,<br />
Philosophical Transactions of the Royal Society, A 269, London 1970, pp. 11-18.<br />
Gabolde, L: La chonologie du règne de Thoutmosis II, Studien zur Altägyptischen Kultur, 14,<br />
1987, pp. 61-81.<br />
Gauthier, Henri: Encore le Problème de Hatchepsout, ASAE, tome 33, 1933, pp. 190-192.<br />
-- : Les fêtes du dieu Min, Cairo 1931.<br />
Harris, J.R.: How Long Was the Reign of Horemheb, JEA, vol. 54, 1968, pp. 95-99.<br />
Hassan, Fekri A.: Radiocarbon Chronology of Archaic Egypt, JNES, 39, 1980, pp. 203-207.<br />
Hayden: Dictionary of Dates .<br />
Hayes, William C.: Chronology: Egypt - to the End of Twentieth Dynasty, CAH, vol. 1, part 1, (3rd<br />
ed.) Cambridge 1970, pp. 173-200.<br />
Helck, Wolfgang: Bemerkungen zu den Thronbesteigungsdaten im Neuen Reich, JBL, vol. 67,<br />
1948, pp. 113-129.<br />
-- : Die Datierung der Gefässaufschriften aus der Djoserpyramide, ZÄS, 106, 1979, pp. 131ff.<br />
-- : Das Datum der Schlacht <strong>von</strong> Megiddo, Mitteilungen des deutschen Archäologischen Instituts,<br />
Abteilung Kairo, 28, 1972.<br />
-- : Untersuchungen zur Manetho und den ägyptischen Königslisten, Untersuchungen zur Geschichte<br />
und Altertumskunde Ägyptens, 18. Band, Berlin 1956.<br />
Hornung, Erik: Untersuchungen zur Chronologie und Geschichte des Neuen Reiches, Ägyptologische<br />
Abhandlungen, Band 2, Wiesbaden 1964.<br />
James, T.G.H.: Egypt: From the Expulsion of the Hyksos to Amenophis I, CAH, 3rd. ed., vol. 2, part<br />
1, 1973, pp. 289-313 (p. 308).<br />
Kemp, Barry: Egyptian Radiocarbon Dating: A Reply to James Mellaart, Antiquity, vol. 54, 210,<br />
1980, pp. 25-28.<br />
Kitchen, Kenneth A., & Wolfgang Helck & Erik Hornung et al.: High, Middle or Low?, I-II, Acts<br />
of International Colloquium on Absolute Chronology Held at the University of Gothenburg<br />
20th-22nd August 1987, Studies in Mediterranean Archaeology and Literature, Book 56,<br />
Gothenburg 1987.<br />
Krauss, Rolf: Das Ende der Amarnerzeit: Beiträge der Geschichte und Chronologie des Neuen Reiches,<br />
Hildesheimer ägyptologische Beiträge, Nr. 7, Hildesheim 1978.<br />
Lepsius, Richard: Chronologie der Aegypter, I, Berlin 1849, 58ff.<br />
Long, Ronald D.: Ancient Egyptian Chronology, Radiocarbon Dating and Calibration, ZÄS,<br />
Band 103, Berlin 1976, pp. 30-48.<br />
Luft, Ulrich: Die Chronologische Fixierung des ägyptischen Mittleren Reiches nach dem Tempelarchiv<br />
<strong>von</strong> Illahun, Wien 1992.<br />
Macnaughton, Duncan: A Scheme of Egyptian Chronology, London 1932.<br />
Manetho: Aegyptiaca, - se: Manetho, gruppe 2a.<br />
O'Mara, Patrick F.: The Chronology of Palermo and Turin Canons, Studies in Structural Archaeology<br />
of Ancient Egypt, II, La Canada, Calif. 1980, pp. 55ff.<br />
Mellaart, James: Egyptian and Near Eastern Chronology: a Dilemma?, Antiquity, vol. 53, 207,<br />
1979, pp. 6-18.<br />
Meyer, Eduard: Ägyptische Chronologie, Philosophische und Historische Abhandlungen der Königlichen<br />
Preussischen Akademie der Wissenschaften, Berlin 1904.<br />
Murnane, William J.: Ancient Egyptian Coregencies, SAOC, 40, 1977, pp. 8-23, 117-123.<br />
-- : Once Again the Dates for Thutmosis III and Amenhotep II, Journal of the Ancient Eastern Society<br />
of Columbia University, vol. 3, 1970-1971.<br />
-- : On the Accession Date of Akhenaten, Studies in Honor of George R. Hughes, Studies in Ancient<br />
Oriental Civilization, No. 39, 1976-77, pp. 166-167.<br />
Nims, Charles F.: The Date of the Dishonoring of Hatshepsut, ZÄS, 93, 1966-1967, pp. 97-100.<br />
Read, John G.: Chronological Placement for Thutmose III, Amenhotep II, Rameses II, and the Third<br />
Dynasty, Discussions in Egyptology, 36, 1996, pp. 103-117.<br />
-- : Placement of el-Lahun Lunar Dates and Resulting Chronology, Discussions in Egyptology,<br />
33, 1995, pp. 87-113.<br />
245
-- : Early Eighteenth Dynasty Chronology, JNES, vol. 29, 1970, pp. 1-11.<br />
Redford, Donald B.: The Coregency of Thutmosis II and Amenhophis II, JEA, vol. 51, 1965, pp.<br />
108-121.<br />
-- : On the Chronology of the Egyptian 18th Dynasty, JNES, 25, 1966, pp. 113-114.<br />
-- : History and Chronology of the Eighteenth Dynasty of Egypt, seven studies, Toronto 1967.<br />
Rowton, M.B.: Comparative Chronology of at the Time of Dynasty XIX, JNES, 19, 1960, pp. 15ff.<br />
-- : Manetho's Date for Ramesses II, JEA, 34, 1948, pp. 69ff.<br />
Schott, Siegfried: Altägyptische Festdaten, Akademie der Wissenshaften und Literatur, Jahrg. 50,<br />
No. 10, Wiesbaden 1950.<br />
-- : Zum Krönungstag der Königin Hatschepsut, Nachrichten der Wissenschaften in Göttingen, 1,<br />
Philologisch-historische Klasse Nr. 6, Göttingen 1955.<br />
Sethe, Kurt: Altes und Neues Geschichte der Thronstreitigkeiten unter den Nachfolgern Thutmosis'<br />
I, ZÄS, Band 36, 1898, pp. 24-81.<br />
-- : Das Hatschepsut-Problem noch einmal untersucht, ihr Verlauf und ihre Bedeutung, Abhandlungen<br />
der Preussischen Akademie der Wissenschaften Berlin, Philologisch-historische Klasse,<br />
Abhandlung 4, Berlin 1932.<br />
-- : Sethos I. und die Erneuerung der Hundsternperiode, ZÄS, Band 66, 1931, pp. 1-7.<br />
-- : Die Thronwirren unter den Nachfolgern Königs Thutmosis' I, Leipzig 1896.<br />
Spalinger, Anthony: Dates in Ancient Egypt, Studien zur altägyptischen Kultur, Band 15, Hamburg<br />
1988, pp. 255-276.<br />
Van Siclen, Charles C.: New Data on the Date of the Defacement of Hatshepsut's Name and Image<br />
on Chapelle Rouge, Goettinger Miszellen, 107, 1989, pp. 85-86.<br />
Thomas, H.L.: Historical Chronology and Radiocarbon Dating, Ägypten und Levante, Band II,<br />
Wien 1992, pp. 143-155.<br />
Weill, Raymond: Bases, méthodes et résultats de la chronologie égyptienne, Paris 1926.<br />
Weinstein, James: Palestinian Radiocarbon Dating: a Reply to James Melaart, Antiquity, vol. 54,<br />
210, 1980, pp. 21-24.<br />
Weisburd, S.: Santorini Volcanic Ash Found in Egypt, Science News, vol. 128, 1985, pp. 294ff.<br />
Uphill, E.S.: A Joint Festival of Thutmosis III and Queen Hatshepsut, JNES, 20, 1961, pp. 248-251.<br />
Wente, Edward F.: Thutmosis III's Accession and the Beginning of the New Kingdom, JNES, vol.<br />
34, 1975, pp. 265-272.<br />
-- : & Charles C. Van Siclen III: A Chronology of the New Kingdom, Studies in Honor of George<br />
R. Hughes, Studies in Ancient Oriental Civilization, No. 39, 1976-77, pp. 217-261.<br />
Weisburd, S.: Santorini Volcanic Ash Found in Egypt, Science News, vol. 128, 1985, pp. 294ff.<br />
Yeivin, Shemuel: Amenophis II's Asiatic Campaigns, JARCE, vol. 6, 1967, pp. 119-128.<br />
Yoyotte, Jean: La date supposée du couronnement d'Hatshesout, Kêmi, 18, 1968, pp. 85-91.<br />
Zuhdi, Omar: Manetho, KMT 3,1 (spring) 1992, pp. 22-30.<br />
II: EGYPTEN - ASTRONOMISK DATERING OG KALENDERE<br />
<strong>von</strong> Becherath, Jürgen: Neue Überlegungen zum ägyptischen Kalender, Saeculum, Jahrbuch für<br />
Universalgeschichte, Band 37, Freiburg 1986, pp. 1-7.<br />
Casperson, Lee W.: The Lunar Dates of Thutmose III, JNES, 37, 1986, pp. 143ff.<br />
Clagett, Marshall: Ancient Egyptian Science, II: Calendars, Clocks, and Astronomy, American<br />
Philosophical Society, Memoirs 214, Philadelphia 1995.<br />
Fotheringham, D.R.: Some Considerations Regarding Professor Petrie's Egyptian Chronology,<br />
PSBA, vol. 18, London 1896, pp. 99-102.<br />
Gardiner, Alan H.: Reginal Years and Civil Calender in Pharaonic Egypt, JEA, 31, 1945, pp. 11-<br />
28.<br />
Helck, Wolfgang: Erneut das angebliche Sothis-datum des Pap. Ebers und die Chronologie der 18.<br />
Dynastie, Studien zum Altägyptichen Kultur, Band 15, Hamburg 1988, pp. 149-164.<br />
Huber, Peter J.: Dating by Lunar Eclipse Omina. With Speculations on the Birth of Omen Astrology,<br />
Essays on the Exact Sciences Presented to Asger Aaboe (ed. J.L. Berggren & B.R. Goldstein),<br />
Acta Historica Scientiarum Naturalium et Medicinalium, vol. 39, Copenhagen 1987,<br />
pp. 3-13.<br />
Ingham, M.F.: The Length of the Sotic Cycle, JEA, vol. 55, 1969, pp. 36-40.<br />
Kral, J.: Der Kalender des Papyrus Ebers, Recueil de Travaux, 6me ann., Paris 1885.<br />
246
Krauss, Rolf: Sothis, Elephantine und d. altägypt. Chronologie, Göttinger Miszellen, 50, pp. 71-80.<br />
-- : Sothis- und Monddaten: Studien zur astronomischen und technischen Chronologie Altägyptens,<br />
Hildesheimer ägyptologische Beiträge, Nr. 20, Hildesheim 1985.<br />
Leitz, Christian: (Datierung:) Das Grab des Senenmut - se gruppe 11,I: Leitz' "Studien zur Ägyptischen<br />
Astronomie", 1991, pp. 327-320.<br />
Lello, Glenn: Thutmosis III's First Lunar Date, JNES, vol. 37, 1978, pp. 327-330.<br />
Long, Ronald D.: A Re-examination of the Sotic Chronology of Egypt, Orientalia, NS vol. 43,<br />
Roma 1974, pp. 261-274.<br />
Lortet, M.: Calendrier Cophte, Mémoirs de l'Académie des Sciences... de Lyon, Nouvelle Série,<br />
Classe des Sciences, tome 2, Lyon 1852, pp. 25-49.<br />
Luft, Ulrich: Zur Chronologischen Verwertbarkeit des Sothisdatums aus Illahun, Illahunstudien<br />
IV, Studien zur Altägyptischen Kultur, 16, 1989, pp. 226ff.<br />
-- : Sothisperiode, LA, vol. 5, 1984, col. 1117-1124.<br />
Mahler, E.: Étude sur le calendrier égyptien, Paris 1907.<br />
-- : Sothis und Monddaten der alten Aegypter, Actes du XIVe Congrès international des orientalistes,<br />
II, No. 4, Paris 1907, pp. 39-41.<br />
O'Mara, Patrick F.: Can the Giza Pyramids be Dated Astronomically? Logical Fundations for an<br />
Old Kingdom Astronomical Chronology, Discussions in Egyptology, 1996, vol. 33: pp. 73-85,<br />
vol. 34: pp. 65-82, vol. 35: pp. 97-112.<br />
Murnane, William J.: Ancient Egyptian Coregencies, SAOC, 40, 1977, pp. 8-23.<br />
-- : Once Again the Dates for Thutmosis III and Amenhotep II, Journal of the Ancient Eastern Society<br />
of Columbia University, vol. 3, 1970-1971.<br />
-- : On the Accession Date of Akhenaten, Studies in Honor of George R. Hughes, Studies in Ancient<br />
Oriental Civilization, No. 39, 1976-77, pp. 166-167.<br />
Nims, Charles F.: The Date of the Dishonoring of Hatshepsut, ZÄS, 93, 1966-1967, pp. 97-100.<br />
Neugebauer, Otto: Die Bedeutungslosigkeit der 'Sothisperiode' für die älteste ägyptische Chronologie,<br />
Acta Orientalia, vol. 17, 1938, pp. 169-195.<br />
-- : The Origin of the Egyptian Calendar, JNES, vol. 1, 1942, pp. 346-403.<br />
<strong>von</strong> Oppolzer, Theodor: Über Sothisperiode und das Siriusjahr der Aegypter, Wien 1884.<br />
Parker, Richard A.: The beginning of the Lunar Month in Ancient Egypt, JNES, vol. 29, 1970, pp.<br />
217-220.<br />
-- : The Calendars of Ancient Egypt, Studies in Ancient Oriental Civilisation, vol. 26, Chicago<br />
1950.<br />
-- : The Lunar Dates of Thutmosis III and Ramses II, JNES, vol. 16, 1957, pp. 37-43.<br />
-- : The Name of the 16th Day of the Lunar Month, JNES, vol. 12, 1950.<br />
-- : Once Again the Co-regency of Thutmosis III and Amenhotep II, Studies in Honor of John A.<br />
Wilson, Studies of Ancient Oriental Civilizations No. 35, Chicago 1969, pp. 75-82.<br />
-- : Sotic Dates and Calendar 'Ajustment', Revue Égyptologie, tome 9, 1952, pp. 101-108.<br />
-- : The Sothic Dating of the Twelfth and Eighteenth Dynasties, Studies in Honor of George R.<br />
Hughes, Studies in Ancient Oriental Civilization, No. 39, 1976-77, pp. 177-189.<br />
Pellat, Ch.: Cinq calendriers égyptienes, Texte Arabes et Études Islamiques, 26, Le Caire 1986.<br />
Pogo, Alexandre: Calendars on Coffin Lids From Asyut. (Second half of the third millennium), Isis,<br />
vol. 17, 1932, pp. 6-24.<br />
-- : Der Kalender auf dem Sargdeckel des Idy in Tübingen, (W. Gundel:) "Dekane und Dekansternbilder",<br />
Studien der Bibliothek Warburg, 19, 1936, pp. 22-26.<br />
-- : Three Unpublished Calendars From Asyut, Osiris, vol. 1, Brussel 1936, pp. 500-509.<br />
Renouf, Peter le Page: Calendar of Astronomical Observations Found in Royal Tombs of the XXth<br />
Dynasty, "The Life-Work of Sir Peter le Page Renouf", vol. 3, Paris 1905, pp. 97-119.<br />
Rose, L.E.: The Astronomical Evidence for Dating the End of The Middle Kingdom of Ancient<br />
Egypt to the Early Second Millenium: A Reassesment, JNES, 53, 1994, pp. 237ff.<br />
Schoch, Karl: Die Länge der Sothisperiode, Berlin-Steiglitz 1928.<br />
-- : Syzygientafeln <strong>von</strong> K. Schoch, (rev. P.V. Neugebauer), Astronomische Abhandlungen, Ergänzungshefte<br />
zu den Astromischen Nachrichten, Band 8, Nr. 2, Altona 1930.<br />
Serjeant, R.B.: Star-Calendars and an Almanach from South-West Arabia, Anthropos, 49, 1954,<br />
pp. 433-459.<br />
Sethe, Kurt: Die Zeitrechnung der alten Aegypter im Verhältnis zu der anderen Völker, Quellen und<br />
247
Forschungen zur Zeitbestimmung, II, Kairo 1935.<br />
<strong>von</strong> <strong>Spaeth</strong>, <strong>Ove</strong>: Dating the Oldest Egyptian Star Map, Centaurus International Magazine of the<br />
History of Mathematics, Science, and Technology, vol. 42;3, 2000, pp. 159-179.<br />
van der Waerden, B.L.: Aegyptische Planetenrechnung, Centaurus, vol. 16, 1974, pp.65-91.<br />
-- : Egyptian 'Eternal' Tables, Proceedings: Koninklijke Nederlandsche Akademie van Wettenschappen,<br />
No. 50, 1947, pp. 536-547 & 782-788.<br />
-- : Greek Astronomical Calendars. IV.: The Egyptians and Their 'Perpetual Tables', Archive for<br />
History of Exact Sciences, vol. 32,II, 1985.<br />
-- : The Motion of Venus in Greek, Egyptian and Indian Texts, Centaurus, 31,2, 1988, pp. 105-113.<br />
Winlock, Herbert E.: The Origin of the Ancient Egyptian Calender, Proceedings of the American<br />
Philosophical Society, 83, 1940, pp. 458ff.<br />
Winter, E.: Zur frühesten Nennung der Epagomenentag und deren Stellung am Anfang des Jahres,<br />
Wiener Zeitschrift für die Kunde des Morgenländes, 56, 1960, pp. 262ff.<br />
III: EXODUS OG KRONOLOGI<br />
Abrabanel, Isaac: Ma'ajnej haj-jeshu'ah, (1497), se: gruppe 5.<br />
Bimson, John J.: Redating the Exodus and Conquest, JSOT Supplement Series, vol. 5, Sheffield<br />
(1978), 2. ed. 1981.<br />
-- : & David Livingston: Redating the Exodus, Biblical Archaeology Review, vol. 13, No. 5,<br />
1987, pp. 40-68.<br />
Bruins, H.J., & J. van der Plicht: The Exodus Enigma, Nature, 382, 18 July 1996, pp. 213-214.<br />
Jack, J.W.: The Date of the Exodus, Edinburgh 1925.<br />
Juvelius, Valter Henrik: Judarnes tideräkning i ny belysning, Dissertation (Helsinki Universitet),<br />
Kuopia 1906.<br />
Naveh, J.: The Date of the Deir 'Alla in Aramaic Inscription, Israel Exploration Journal, 17, 1967,<br />
pp. 266ff.<br />
Rasmusen, H. Quade: Halleys komet og israelitternes udvandring af Ægypten, Astronomisk Tidsskrift,<br />
Årg. 17, 1984, 1, pp. 44.<br />
Rowley, Harold Henry: Israel's Sojourn in Egypt, Bulletin of The John Ryland Library, vol. 22,<br />
Manchester 1938, pp. 243-290.<br />
Rutherford, Adam: Hebrew Chronology, London 1939.<br />
Shea, William H.: Exodus, Date of the, International Standard Bible Encyclopedia, 2, 1982, pp.<br />
233-237.<br />
Stiebing, W.H.: Should the Exodus and the Israelite Settlement be Redated?, B.A.R., Washington<br />
Jul.-Aug. 1985.<br />
Weinstein, James: Palestinian Radiocarbon Dating: a Reply to James Melaart, Antiquity, vol. 54,<br />
210, 1980, pp. 21-24.<br />
de Wit, Constant: The Date and Route of the Exodus, London 1960.<br />
Joshua og Sol-fænomenet<br />
Dietrich, M. & O. Loretz & J. Sanmartín: Sonnenfinsternis in Ugarit, PRU 2,162, Das älteste Dokument<br />
über eine Totaleklipse, Ugarit-Forschungen, Band 6, Neukirschen-Vluyn 1974, pp.<br />
464-465.<br />
Dus, Jan: Gibeon - eine Kultstätte des SMS (Sonne) und die Stadt des benjaminitischen Schicksals,<br />
VT, vol. 10, 1960, pp. 353-374.<br />
Holladay, John S.: The Day(s) the Moon Stood Still, JBL, vol. 87, March 1968, pp. 166-178.<br />
Kleomedes: Die Kreisbewegung der Gestirne, (Überz.: Dr. Arthur Czwalina), Leipzig 1927.<br />
Larsson-Leander, Gunnar: En morgon med två gryninger, Astronomisk Tidsskrift, Årg. 20, 1987,<br />
pp. 70-71.<br />
Pritchard, James B.: Gibeon, Where the Sun Stood Still. The Discovery of the Biblical City, Princeton<br />
U.P., 1962.<br />
Sawyer, John F.A.: Joshua 10:12-14 and the Solar Eclipse of 30 September 1131 B.C., Palestine<br />
Exploration Quarterly, 104 th Year, January-June 1972, pp. 139-145.<br />
Sinton, William M.: Sun, Moon, Eclipse: All at Once, Sky & Telescope, vol. 62, 1981, No. 6, p.551.<br />
Stephenson, F.R.: Astronomical Verification and Dating of Old Testament Passage Referring to<br />
Solar Eclipses, Palestine Exploration Quarterly, 107 th Year, January-June 1975, pp. 107-120.<br />
248
IV: ANDRE KALENDERE, STJERNETABELLER OG SOL-FORMØRKELSER<br />
Bretagnon, Pierre, & Jean-Louis Simon: Planetary Programs and Tables from -4000 to +2800,<br />
Richmond (Virginia) 1986.<br />
Ginzel, F.K.: Handbuch der mathematischen Chronologie, Band 1-3, Berlin 1906-1914.<br />
-- : Spezieller Canon der Sonnen- und Mondfinsternisse... 900 v.Chr. bis nach 600 n.Chr., Berlin<br />
1899.<br />
Hawkins, Gerald S., & Shosanna K. Rosenthal: 5,000- and 10,000-Year Star Catalogs, Smithsonian<br />
Contributions to Astrophysics, vol. 10, No. 2, Washington D.C. 1967.<br />
Ideler, Christian L.: Handbuch der matematischen und technischen Chronologie, I, 1825, pp.<br />
124ff.<br />
Kudlek, Manfred, & Eric H. Mickler: Solar and Lunar Eclipses of the Ancient Near East From 3000<br />
BC to 0 With Maps, Alter Orient und Altes Testament, Sonderreihe, Band 1, Neukirchen-<br />
Vluyn, 1971.<br />
Liu, Bao-Lin, & Alan D. Fiala: Canon of Lunar Eclipses 1500 B.C.-A.D. 3000, Richmond (Virg.)<br />
1992.<br />
Meeus, Jean: Canon of Solar Eclipses, London and New York 1966.<br />
-- : & Hermann Mucke: Canon of Lunar Eclipses -2002 to +2526, Astron. Büro, Wien 1979.<br />
Moesgaard, Kristian Peder: Elements of Planetary-, Lunar- and Solar Orbits 1900 BC to AD 1900,<br />
Tabulated for Historical Use, Centaurus, vol. 19, 1975, pp. 157-181.<br />
-- : & (appendix:) Leif Kahl Kristensen: The Bright Stars of the Zodiac. A Catalogue for Historical<br />
Use, Centaurus, 1976, vol. 20, pp. 129-158.<br />
Neugebauer, Otto: A Babylonian Lunar Ephemeris From Roman Egypt, "A Scientific Humanist;<br />
Studies in the Memory of Abraham Sachs", (ed. E. Leichty et al.), Occasional Publications of<br />
the Samuel Noah Cramer Fund, 9, Philadelphia 1988, pp. 301-304.<br />
Neugebauer, Paul V.: Astronomische Chronologie, I-II, Berlin 1929.<br />
-- : Hilfstafeln zur technischen Chronologie, II: Das Wandeljahr und das gebundene Mondjahr,<br />
Astronomische Nachrichten 261, Nr. 6261, Kiel 1936-1937, pp. 377ff.<br />
-- : Tafeln zur astronomischen Chronologie..., Band 1-3, Leipzig 1912-1925.<br />
Stahlmann, William, & Owen Gingerich: Solary and Planetary Longitudes for the Years -2500 to<br />
+2000 by 10-Day Intervals, Madison 1963.<br />
Tuckerman, Brian: Ephemeris (vol. 1:) 650 BC - 600 AD / (vol. 2:) 600-1650 AD, American Philosophical<br />
Society, Philadelphia 1965-1975.<br />
V: SUPPLERENDE KRONOLOGI-STUDIER<br />
Hammer, Claus U., & H.B. Clausen & W.L. Friedrich & H. Taubert: The Minoan Eruption of Santorini<br />
in Greece Dated to 1646 BC?, Nature, vol. 328, 1987, pp. 517-519.<br />
Kunholm, Peter Ian, et al.: Anatolian Tree Rings and the Absolute Chronology of the Eastern Mediterranean<br />
2220-718 BC, Nature, 381, 17 June 1996, pp. 780-783.<br />
Munn-Rankin, Margaret: Mesopotamian Chronologie: A Reply to James Mellaart, Antiquity, vol.<br />
54, 211, 1980, pp. 6-18.<br />
Parker, Richard A., & W.H. Duberstein: Babylonian Chronology 626 B.C. - A.D. 75, Brown University<br />
Studies, 19, Providence (Rhode Island) 1956.<br />
Rasmusen, H. Quade: Om komet Halley og andre periodiske kometer, Astronomisk Tidsskrift,<br />
Årg. 16, 1983, pp. 15-22.<br />
Rosenberg, Roy A.: The 'Star of the Messiah' Reconsidered, Biblica, 53, Roma 1972, pp. 105-109.<br />
Sachs, A.J., & Hermann Hunger: Astronomical Diaries and Related Texts from Babylonia, vol. 1:<br />
652 BC-262 BC, Österreichsche Akademie der Wissenschaften, Philosophische Klasse,<br />
Denkschrift 195, Wien 1988.<br />
Sinnot, Roger W.: How Long Is a Lunar Month?, Sky and Telescope, November 1993, pp. 76-77.<br />
<strong>von</strong> <strong>Spaeth</strong>, <strong>Ove</strong>: Astronomisk Dateringsnøgle Skjult i Digtet, Appendix for Peter Zeeberg: "Tycho<br />
Brahes Urania Titania. Et Digt om Sophie Brahe", Renæssancestudier, vol. 7, Museum Tusculanum/Københavns<br />
Universitet 1994, pp. 311-321, incl. diagrammer.<br />
Yeomans, Donald K.: The Long-term Motion of the Comet Halley, Monthly Notices of the Royal<br />
Astronomical Society, London 1981, pp. 637-644.<br />
Zotenberg, H.: Chronique de Abou-Djafar-Mohammed ben Djarir al-Tabari, tome 1-4, Paris<br />
1867-1874.<br />
249
Indeks<br />
Abrabanel, Rabbi 171, 182<br />
Abraham 43, 90, 115, 123, 125, 143<br />
Ahron 112, 112, 118, 136, 140, 151<br />
Aischylos 37<br />
Akhenaton 158, 174<br />
Albright, W.F. 130, 142, 162<br />
Alexander d. Store 35, 111, 131, 197<br />
Alexandria 32, 35, 93, 116, 180, 204<br />
Amenemheb 25, 27, 29, 30, 76, 84<br />
Amenhotep I 197-199, 204<br />
Amenhotep II 18, 19, 31, 33, 52, 58-<br />
68, 76, 77, 80-84, 87-89, 95, 105,<br />
108-112, 116, 124, 126, 137-142,<br />
145, 169, 187, 203, 204<br />
Amenhotep III 47, 156, 158<br />
Amon 28, 44, 117, 187<br />
apru (se også hebræer) 68, 135<br />
Argos 37, 39, 40, 50, 118<br />
Aristoteles 98<br />
Asmann, Jan 46<br />
Asqhelon 38, 50, 53, 117, 127, 160,<br />
169<br />
Athen 43, 45, 120<br />
Avaris 66, 67, 87, 95, 96, 110<br />
Baal (Belos) 47<br />
Babylon 38, 47, 56, 164, 174, 177, 197<br />
Belit 70<br />
Bernal, Martin 190<br />
Beth-peor 35, 151, 153<br />
Bilha 47<br />
Bimson, John J. 32, 51, 171, 201,<br />
203<br />
Boghazkoy 38, 159<br />
Byzans 91<br />
Caesarea 52<br />
Carpenter, Rhys 46<br />
250<br />
Chaeramon af Alexandria 65, 66, 116,<br />
170<br />
Churchill, Winston S. 176<br />
Cæsar, Julius 96<br />
Dan, danaer 43, 47-56, 117, 119, 121,<br />
127<br />
Danaos 32, 36-40, 45-48, 67, 116<br />
Danaë, Dana 48, 56, 118<br />
Delfi 91<br />
Diodorus Siculus 36, 47<br />
Djehuti (Thuity) 27, 29<br />
Dof’ka 184<br />
Donau 49<br />
Dor 38, 52<br />
Drews, Robert 32, 55<br />
druzer, druser 119, 120<br />
Ebers, Georg 75, 76<br />
Edgerton, William 196, 199<br />
Eisler, Robert 91<br />
Elias 106<br />
Eratosthenes 37<br />
Erictonios 43<br />
Erman, Adolf 70, 117, 172<br />
Etiopien 24, 29, 55, 59, 63, 109, 160,<br />
184, 187<br />
Eufrat 18, 30, 38, 124<br />
Europa (skikkelse) 36, 39-45, 48, 106<br />
Eusebius af Caesarea 36, 183<br />
Ezra 116, 133, 134, 174, 178<br />
Faulkner, Raymond O. 25<br />
Filistre 46-53, 117, 125, 187, 188<br />
Freud, Sigmund 141, 175<br />
Gad 42-44, 48, 51<br />
Gardiner, Allan H. 6, 15, 25, 32, 47,<br />
53, 190, 198, 200-204
Garstang, John 155, 157, 168, 171,<br />
203<br />
Galilea, Galileo 168<br />
Gaza 20, 38, 117, 125, 127<br />
Gebel Barkal 18, 31<br />
Giza 61<br />
Goedike, Hans 97<br />
Goshen 82<br />
Grimme, Hubert 183, 185<br />
guldkalv 50, 117-120, 127, 133, 141,<br />
184, 186, 190<br />
Hagar 43<br />
Hammer, Claus U. 41, 97, 202<br />
Hatshepsut 16, 19, 20, 23, 29, 30, 37,<br />
55 56, 78, 83, 194-197, 204<br />
Hayes, William C. 196, 199<br />
hebræer (apru) 62, 68, 82, 120, 134,<br />
139, 160, 173<br />
Hekataios af Abdera 36, 42, 47, 51,<br />
175, 180<br />
Helck, Wolfgang 54, 61, 105, 120,<br />
196, 200, 204<br />
Herodes Antipas 81<br />
Herodot 41, 47, 48, 148<br />
Horus 37, 63, 101, 120, 172<br />
Hoffmeier, James K. 170<br />
Ialysos 36<br />
Illion (se også prins Paris) 37<br />
Israel 68, 107, 118, 119, 133, 156,<br />
169, 171, 175, 180<br />
Jahweh 70, 90, 117, 140, 141, 173,<br />
175<br />
Jaffa (Joppa) 21, 30, 49, 51, 119, 127<br />
Jeriko 38, 154-156, 161, 163, 171, 172<br />
Jerusalem (Salem) 25, 38, 68, 118, 125,<br />
127, 158, 160, 163-167, 203<br />
Jesus 73<br />
Jethro 14, 126, 138, 154, 184<br />
Johannes Døber 82, 83<br />
Josefus 37, 52, 53, 65, 66, 84, 102, 147,<br />
151, 170, 171, 192<br />
Joshua 15, 52, 107, 154-176, 193, 201<br />
Kadesh 20-23, 38, 104<br />
251<br />
Kadesh-barnea 21, 104, 139<br />
Kadmeion 45<br />
Kadmos 32, 36-48, 51, 67, 186, 189,<br />
190<br />
Kanaan 24, 43, 48, 59, 67, 89, 97, 102,<br />
103, 113-116, 123-128, 135, 137,<br />
139-142, 147, 150, 153, 158, 169,<br />
171, 187, 201<br />
Karkemish 30<br />
Karnak (se også egyptiskTheben) 52<br />
Kashmir 34, 35, 103<br />
Kekrops 36, 39, 40, 43, 48, 55<br />
Kenyon, Kathleen M. 156<br />
Kleomedes 164, 167, 171, 172<br />
Ko’rah 141<br />
Korinth 45<br />
Kreta (Kaphtor) 38, 39, 51, 54, 187<br />
Ladak 34, 35<br />
Ledon 44<br />
Lepsius, Richard 85<br />
Libanon 23, 39, 83, 139, 145, 158, 186<br />
Linar-B 44<br />
Louvre 27<br />
Luther, Martin 168<br />
Manetho 25, 28, 34, 37, 47, 51, 60, 63-<br />
66, 86, 110, 123, 146, 170-173, 180,<br />
196, 204<br />
Mann, Thomas 176<br />
Maspero, Gaston 42<br />
Medien 39<br />
Megiddo 20, 38, 147<br />
Melkizedek 68, 169<br />
Memphis 25, 38, 59, 81, 82, 139<br />
Mendelhall, G.E. 100<br />
Merneptah 47, 169<br />
Meyer, Eduard 25, 26, 196<br />
Minos , minoisk 36, 41<br />
Miriam 113, 130, 140<br />
Mitani 23, 25, 26<br />
Mond, Rabbi Zvi 72, 193<br />
Montgomery 30<br />
Mopsus 44, 52<br />
Mykaene 38, 39, 51<br />
Müller, Max 51
Napoleon 31, 122, 144<br />
Naville, Edouard 189, 196<br />
Nebo (bjerget) 35, 101-104, 136, 153<br />
Negev 21, 23, 25, 108, 158<br />
Nero 65<br />
Nestor 45<br />
Neugebauer, Otto 198, 200<br />
Noth, Martin 200<br />
Notovitch, Nicholas 34<br />
Nubien 21-26, 31, 88, 109, 137<br />
Ogygios 44<br />
Odysseus 29<br />
Orontes 109<br />
Osarsif 66<br />
Pagtens Ark 136<br />
Palæstina 23, 24, 28, 50, 63, 67, 89,<br />
110, 117, 124, 125, 139, 163<br />
Paris, prins 37, 46<br />
Parker, Richard A. 61, 81, 200<br />
Peet, T. Eric 20, 116<br />
pelasgere - se filistre<br />
Pelusium 38-40, 67, 87, 127<br />
Perseus 44, 48<br />
Petrie, Flinders 169, 184<br />
Petra 18, 38, 102-104, 139, 142<br />
Philo 25, 34, 53, 93<br />
Pi’tom 34, 66<br />
Platon 183, 187<br />
Plinius d. Ældre 118<br />
Plutarch 111, 185, 197<br />
Pritchard, J.B. 52<br />
proselytter 43, 130<br />
Qumrantekster 84<br />
Ramses II 8, 15, 66, 85, 168-170, 200<br />
Ramses III 47, 51-54<br />
Ra’mses (byen) 34, 66, 87<br />
Rekmire 88<br />
Røde Hav 87, 92-95, 110, 140<br />
Samson 45, 49, 125<br />
Santorini (Thera) 38, 41, 97, 190, 202<br />
Semele 44<br />
Senmut 22, 25, 30, 31, 39, 89, 105,<br />
252<br />
109, 110, 124, 137, 139, 147, 158,<br />
169<br />
Serabit el-Kadim 127, 182, 185<br />
Sethe, Kurt 60, 61, 183, 185, 196<br />
Shrinagar 35<br />
Sikhem (Sechem) 21, 35, 115, 123<br />
Sinai 15, 17, 25, 38, 59, 63, 70, 80, 87,<br />
90, 91, 94, 97, 101, 102, 107, 122,<br />
127, 137, 142, 143, 148, 183, 184,<br />
186, 190<br />
Sinai-alfabet 139, 184, 186, 191<br />
Sinuhe 43<br />
Sirius 73, 114, 193, 197, 199, 203, 204<br />
Sofokles 145<br />
Strabo(n) 52<br />
Suez 67, 122<br />
Suk’kot 67, 87<br />
Syrien 21, 24, 30, 31, 39, 89, 105, 109,<br />
110, 124, 137, 139, 147, 158, 169<br />
Tabari 60, 62, 168<br />
Tacitus 118<br />
Tanit 56<br />
Tell el-Amarna 157, 159, 160, 168<br />
Theben (egyptisk) 37, 44, 52, 88, 120,<br />
125, 139<br />
Theben (græsk) 35, 44, 45<br />
Thera - se Santorini<br />
Troja 29, 36, 37, 49, 53<br />
Tutankhamon 78<br />
Tusind og En Nat 30<br />
Tuthmosis I 30, 31, 196, 203, 204<br />
Tuthmosis II 16, 83, 196, 204<br />
Tuthmosis III 15, 18-31, 39, 52-55, 59,<br />
60, 64, 68, 76, 77, 80,-84, 87-89,<br />
105, 107, 112, 124, 145, 155, 187,<br />
188, 192, 194, 196, 200, 203, 204<br />
Tuthmosis IV 68, 204<br />
Tyros 39, 41, 52, 86<br />
Vatikanet 28<br />
Vergil 49<br />
Wainwright, G.A. 32, 49<br />
Wood, Bryant G. 156, 171, 203<br />
Yadin, Yigal 33, 49, 51, 156
FARAONER I 18. DYNASTI - UDSNIT 1581-1420 f.Kr.:<br />
Amosis - 25 år : 1581-1556/55 f.Kr.<br />
Amenhotep I - 20 år 7 mdr : 1556/55-1535/34 f.Kr.<br />
Tuthmosis I - 12 år 9 mdr. : 1535/34-1522 f.Kr.<br />
Tuthmosis II - ca. 13 år : 1522-1509 f.Kr.<br />
Hatshepsut - 21 år 9 mdr : 1509-1487 f.Kr.<br />
Tuthmosis III - 53 år 7 mdr. : 1509-1455 f.Kr.<br />
(de første 21 år og 9 mdr. tilhørte Hatshepsuts regentskab)<br />
Amenhotep II - 25 år 9 mdr. : 1457-1431 f.Kr.<br />
(de første 2 år i co-regentskab med Tuthmosis III)<br />
Tuthmosis IV - ca. 11 år : 1431-1420 f.Kr.<br />
Egyptens 18. dynasti, det første i det "Nye Rige", herskede cirka fra 1580 til 1315 f.Kr.<br />
<strong>Ove</strong>nstående udvalgte faraoners individuelle regeringslængder og årstal følger en<br />
særlig high-datering baseret på kendte data hos egyptologerne Alan H. Gardiner (:<br />
"Egypt of the Pharaohs") og Suzanne Ratié (: "La Reine-Pharaon") - og passer bl.a<br />
med arkæologen John J. Bimson (: "Redating the Exodus"); samt ligger nær datering<br />
hos især fransk egyptologi foruden nærværende bogs præcisering ved astronomisk metode.<br />
Dertil berøres dette 18. dynastis hidtil mindre klarlagte specifikke dateringer<br />
også senere i Appendiks.<br />
Orientering: Fra Egypten kendes bl.a. tre vigtige tidsobservationer, hvilke nu<br />
ses anvendt som udgangspunkter for farao-dateringen. Således kendes en astronomisk<br />
observation af stjernen Sirius i farao Amenhotep I's 9. regeringsår på<br />
den 11. måneds dag 9, men det er ikke nok til at fæstne hans regeringstids nøjagtige<br />
placering, for det pågældende himmelbillede kan ifølge beregningerne<br />
optræde cyklisk med flere års mellemrum ved en lignende kalenderdato.<br />
Men visse skoler inden for 1970-1990ernes egyptologi følger en trend med<br />
hypoteser om en relativ sen datering af disse egyptiske regenter. Her har de pågældende<br />
egyptologer valgt kun at anvende de tider, hvor sådanne cykliske "datoer"<br />
optræder i en sen periode (fremfor f.eks. i 1545 f.Kr., jf. Alan Gardiner).<br />
Dette leverer en datering, hvor bl.a. Amenhotep I og hans nærmeste efterfølgere<br />
skulle have levet på tilsvarende sene tidspunkter.<br />
Derved kan disse farao-dateringer - der konstant i egyptologiens egen historie<br />
har været (og fortsat er) underlagt ændringer - muligt have en forskydning<br />
på op til 30 år eller mere, f.eks. i forhold til tidsregningen i nærværende bog.<br />
253
Af seriens 5 bind er også disse planlagt eller udkommet. Kan læses indbyrdes uafhængigt:<br />
<strong>Ove</strong> <strong>von</strong> <strong>Spaeth</strong>: De Fortrængte Optegnelser<br />
ATTENTATET PÅ MOSES *1<br />
- genopdagede beretninger afslører, at Bibelens største profet var født til<br />
at blive egyptisk tronfølger - men at fjender ved hoffet og præsteskabet<br />
forhindrede, at han blev farao.<br />
Et utraditionelt materiale er her for første gang samlet og fremlagt i en helhed. Heri<br />
afsløres det omvæltende og skjulte attentat på Moses, og at hans liv og position var<br />
overraskende anderledes end hidtil antaget.<br />
Sjældne overleveringer bekræfter Bibelens største profets egyptiske basis, mens<br />
episoden med barnet i sivkurvbåden overalt i oldtiden var et kendt og veldefineret<br />
ritual praktiseret for kongelige tronarvinger. Via astronomisk datering, der kan efterprøves<br />
objektivt på basis af moderne videnskabelig astronomi, genetableres kendskabet<br />
til Moses' tidsalder og status; flere gåder og mindre gennemskuelige bibelske<br />
forhold finder nu deres løsning.<br />
"...det mest originale, men på flere punkter måske også det mest velunderbyggede<br />
bud på Moses-spørgsmålet inden for den moderne forskning... En storslået<br />
syntese ...Man føler sig ikke blot intellektuelt oplyst, men også menneskeligt<br />
beriget...".<br />
Jens-André P. Herbener, projektleder ved ny, videnskabelig oversættelse af Den<br />
Hebraiske Bibel (Det Gamle Testamente) til dansk.<br />
<strong>Ove</strong> <strong>von</strong> <strong>Spaeth</strong>: Gåden om Faraos Datters Søn<br />
ATTENTATET PÅ MOSES *2<br />
- ny realitet bag myten om Moses, oprindelig en egyptisk faraoprins der<br />
blev udstødt som tronarving - og som ved sin mystiske forsvinden fik sit<br />
eftermæle destrueret.<br />
Det har undret historikere, at Moses ikke skulle have efterladt sig noget spor i Egypten.<br />
Forbedret dateringssikkerhed, nu ud fra astronomisk metode og ny information<br />
fra samtidens stjernekort (verdens ældste) samt forøget arkæologisk viden, bl.a.<br />
fund af hemmelige begravelsesanlæg, gør det muligt at fremlægge betydelige indicier,<br />
der kan konkretisere Moses' eksistens i det gamle Egypten.<br />
Denne bog er den første, der i omfattende egyptisk sammenhæng kan påvise,<br />
hvordan synet på Moses' identitet må revideres. Bogen giver en hovednøgle til afdækning<br />
af en, ved Egyptens hof, storstilet politisk intrige med betragtelige historiske<br />
konsekvenser. De "tavse år" i Moses' liv har nu fået tale.<br />
"...den moderne forsknings resultater helt op til dato er anvendt og diskuteret i<br />
forbløffende grad ...velformuleret, tankevækkende ...vil kunne ændre i vort<br />
nuværende syn på det historiske forløb i Den nære Orient i 2. årtusind f.Kr. ...".<br />
Leo Hjortsø, (nu afdøde) universitetslektor i klassisk filologi, Kbh.s Universitet<br />
(Afhandlingen: Det egyptiske stjernekort:)<br />
"...indeholder ny og værdifuld information...".<br />
Erik Iversen dr.phil. h.c., tidl. Ægyptologisk Institut, Københavns Universitet<br />
254
<strong>Ove</strong> <strong>von</strong> <strong>Spaeth</strong>: Den Hemmelige Religion<br />
ATTENTATET PÅ MOSES *4<br />
- Moses var den første grundlægger af en religion, og hans lære præger<br />
flere religioner i verden - gamle kilder afslører, at den også oprindelig<br />
indeholdt 'mysterieguldet' fra Egypten og gudsnavnets hemmelighed.<br />
Eksklusiv kultisk viden fra en mysterie- og kosmologisk overbygning i Moses' religion<br />
kan stadig spores i Bibelen, og med sammenhænge det ikke tidligere har været<br />
muligt at vise. En indviet elite fastholdt gennem tiderne denne hemmelige, delvis<br />
egyptiske lære, som Moses havde videregivet til israelitterne.<br />
Her anvendtes Bibelen også som mysterietekst, hvortil udvikledes et særligt<br />
sprog "inde i" Bibelens tekster. Dette blev siden glemt - men kendte andre end de<br />
gamle præster bibelkoderne? I senere århundreder stod Bibelen øverst på kirkens<br />
sorte liste. Forinden var den skjulte lære genopdukket hos Egyptens gnostikere og i<br />
antikkens kulter, og siden i Hermeslæren der fødte renæssancen - og i nyere tid.<br />
"...i sandhed et revolutionerende værk ...og adjektivet 'usædvanlig' skal tages i den<br />
mest positive forstand, man kan forestille sig. Det er BOGEN om Moses ...bydende<br />
nødvendigt, at værket kan blive vurderet i hele sin epokegørende fortolkning!...".<br />
Jes P. Asmussen, dr.phil. et theol., Carsten Niebuhr Instituttet, Kbh.s Universitet<br />
(Separat, kapitlet: Striden om bibelkilderne:)<br />
"...fint og logisk opbygget - jeg må komplimentere...".<br />
Bent Melchior, tidl. overrabbiner, præst ved Det mosaiske Trossamfund i Kbh.<br />
<strong>Ove</strong> <strong>von</strong> <strong>Spaeth</strong>: Profeten som Ukendt Geni<br />
ATTENTATET PÅ MOSES *5<br />
- kontroversielle tekster om Bibelens største profet, der med en fortid som<br />
højtuddannet egyptisk kronprins skabte en avanceret lovgivning - mens<br />
hans øvrige revolutionerende nyskabelser senere blev ham frakendt.<br />
Ny viden om manden bag myten og hans fortsat betydningsfulde indflydelse i vor<br />
tids kultur. Oldtiden vurderede Moses højt for hans mangesidige talent: general, filosof,<br />
stjernekyndig, mystiker - endog magiker, healer og opfinder.<br />
Moseloven har overraskende nutidige principper: - miljølove, sociallove, menneskerettighedslove,<br />
asylret, gældssanering, dyrs beskyttelse, militær etik.<br />
Bogen viser en astronomisk baggrund for Moses-tekster, der omtaler stjerner og<br />
himmellegemer, og for hans kalender til israelitterne. - Der gives den hidtil mest omfattende<br />
fremlæggelse af de historiske relationer til Jordens første alfabet, Sinaiskriften,<br />
der også indiceres i Bibelen, den ældste bog skrevet med alfabetet.<br />
"...en betagende skildring af et menneske, der stod lige på grænsen mellem historie<br />
og forhistorie - og som ifølge denne kongeniale skildring selv skabte denne grænse.<br />
...kilderne formidles, så læseren kan springe over lange afstande i tid og rum...".<br />
Leo Hjortsø, (nu afdøde) universitetslektor i klassisk filologi, Kbh.s Universitet<br />
(Separat, kapitlerne om Moseloven:)<br />
"...anerkendelse for mange fine iagttagelser og detaljer…".<br />
Stig Jørgensen, professor, dr.jur., Institut for Retslære, Aarhus Universitet<br />
255
Change language