INFORMATION

2 

Juni 2016 nr. 2 

23. årgang 

Himmelvid forskel på behandlingen 

Tobias har en nyresygdom. Simone har en psykisk 

sygdom. Han bliver indlagt, når han har det skidt. Hun 

skal slås for at blive indlagt, selv når hun har planlagt 

sit selvmord i detaljer. Parret oplever to meget forskellige 

møder med sundhedsvæsenet. En forskel, de 

finder helt urimelig. 

Interview med Eva Secher Mathiasen 

Det fik stor opmærksomhed, da Eva Secher Mathiasen i DR’s Debatten 

kritiserede politikerne for at hoppe fra tue til tue i blind reformiver 

uden blik for helheden og visioner for det gode liv. Motivationen bag 

udsagnet: Hun vil hjælpe dem, der har ringere muligheder end flertallet. 

Læs interviewet med Dansk Psykolog Forenings formand. 

”Jeg er ved at lære at 

blive et helt menneske” 

Livet med borderline og ønsket 

om at se det hele menneske 

i behandlingen. 

PSYKIATRI INFORMATION 

tema: 

lighed i sundhed 

Kampen for mere lighed mellem 

psykisk og fysisk sygdom 

Når helten 

har bipolar 

lidelse, og 

mafiabossen 

har angst 

Vi ser nærmere på 

psykisk sygdom 

i tv-serier

2 

LEDER 

Kampen for mere 


Vi lever i Grundtvigs fædreland, hvor i princippet 

”få har for meget og færre for lidt”. Hvor solidaritet, 

ligeværd og lighed hører til grundværdierne. 

Men disse værdier er i disse år under pres. Uligheden 

øges og ses af nogle som et politisk mål. Filosofien 

er, at ulighed styrker ens eget initiativ, fordi 

den giver et øget incitament til at få det bedre. Og 

selv om denne ideologi kan gælde for nogle, er der 

også mennesker, den ikke gælder for. 

De, der har alvorligere psykiske sygdomme, som 

varer over længere tid, vil ofte finde det svært at 

klare et almindeligt tilfredsstillende hverdagsliv 

med netværk, arbejde og familie. Hvis man tilmed 

er på offentlig understøttelse, er pengene endnu 

færre efter den seneste kontanthjælpsreform, og det 

skader den almindelig livskvalitet. 

Positiv særbehandling en nødvendighed 

Ud over at være formand for bestyrelsen i Psykiatrifonden 

er jeg er med i en anden fondsbestyrelse. 

Dennes formål er at uddele beskedne midler til at 

afhjælpe økonomisk nød hos trængte mennesker 

med en psykisk sygdom. Indstillingen skal komme 

fra en læge. Det er ofte beskedne ønsker, folk har. 

Nye joggingsko, så man kan løbe sig en tur. Årskort 

til svømmehallen til sig selv og sønnen, så man 

kan foretage sig noget fornuftigt sammen ... og jeg 

kunne blive ved. Der er mange ansøgninger, og 

behovet er veldokumenteret. Samtidig kan jeg konstatere, 

at kommunernes kasser er pressede, så selv 

meget enkle ønsker om bedre livskvalitet må 

søges dækket af private midler. Det understreger 

vigtigheden af at huske på, hvor 

ulige mange goder faktisk fordeles. For 

nogle er positiv særbehandling derfor 

nødvendigt for, at der kan opstå blot et 

minimum af lighed. 

Det hænger ikke rigtig sammen 

Dette nummer af vores magasin handler om 

lighed i sundhed. I Psykiatrifonden gentager 

vi det igen og igen: Mennesker med psykiske 

lidelser er fortsat underprioriterede i sundhedsvæsenet. 

Man dør ca. 20 år før andre, af alle mulige 

årsager, hvis man har en svær psykisk sygdom. 

Økonomien er også for ringe. Sundhedsstyrelsen 

anbefaler, at mennesker med angst og depression 

behandles med psykoterapi, men det koster en 

egenbetaling på ca. 300 kr., hvilket mange ikke har 

råd til. Psykiatrien har ikke kapacitet til at behandle 

alle og bliver derfor nødt til at koncentrere sig om 

dem, som har det dårligst. Samtidig er der mangel 

på psykiatrisk personale i det meste af landet. 

Det hænger ikke rigtig sammen, og den samlede sum 

af ressourcer bruges forkert. Barrieren mellem regioner 

og kommuner er alt for høj. Ansvaret deles ikke 

i tilstrækkelig grad. Historier om drab på personale 

på bosteder optræder i medierne og er dybt tragiske, 

og et konkret eksempel på et system, der ikke rigtig 

hænger sammen. 

Vi kæmper ufortrødent videre 

Der er nok at tage fat på for at gøre det bedre. Og det 

kæmper vi for i Psykiatrifonden. Vi er bl.a. gået sammen 

med en lang række andre organisationer inden 

for området – både bruger, patient og faglige organisationer 

– for at pege på de største problemer og få skabt 

politisk lydhørhed om psykisk sundhed og sygdom. 

Desuden udvikler og samler vi viden på området 

om psykisk sygdom og forebyggelse, så de politiske 

og forvaltningsmæssige beslutninger, der tages, er 

fagligt kvalificerede. Vi arbejder med at tale med 

politikere og gøre opmærksom på problemer – og 

ikke mindst giver vi konkrete og pragmatiske forslag 

til løsninger. 

Vi har brug for jer alle i denne sag. De fleste af 

os kender til at rumme psykisk sygdom, eller har 

pårørende, der gør det, og I ved derfor, hvor vigtigt 

det er, at vi kæmper sagen sammen. For jo flere, 

der står bag Psykiatrifonden, jo større vægt taler vi 

med. Det er et langt tålmodighedsarbejde, men det 

skal nok lykkes til sidst! 

Af Anne Lindhardt, 

psykiater og formand for Psykiatrifonden

Mennesker med psykisk sygdom skal 

have særlig støtte til et sundt liv side 12 

10.000 kr. til at bryde tabuer 

– Emilie samlede ind til 

Psykiatrifonden side 14 

Når helten har bipolar lidelse, og 

mafiabossen har angst side 26 

Det, at vi har det godt, burde 

være meningen med det hele! 

Interview med Eva Secher 

Mathiasen side 26 

02 

04 

06 

08 

10 

12 

14 

16 

18 

22 

24 

26 

28 

INDHOLD 3 

Leder: Kampen for mere lighed 

i sundhed 


Sådan får vi skabt mere 


Psykisk sårbare unge risikerer 

et liv med dårlig økonomi 

Nyt fra forskningens verden 

Mennesker med psykisk sygdom 

skal have særlig støtte til et sundt liv 


– Emilie samlede ind til 

Psykiatrifonden 

Nyt fra Psykiatrifonden 

”Jeg er ved at lære at blive et 

helt menneske” 

Når helten har bipolar lidelse, og 

mafiabossen har angst 

Akutmodtagelsen i Aabenraa 

– ligestilling af fysisk og psykisk 

sygdom i praksis 

Det, at vi har det godt, burde være 

meningen med det hele! 

Sådan får du det bedste 

samarbejde med jobcentret 

Fotos: Colourbox 

Psykisk sårbare unge risikerer et 

liv med dårlig økonomi side 8 


lighed i sundhed side 6 

”Jeg er ved at lære at blive 

et helt menneske” side 18 

Psykiatri-Information 

udgives af Psykiatrifonden 

Hejrevej 43 

2400 København NV 

Tlf. 3929 3909 

pf@psykiatrifonden.dk 

www.psykiatrifonden.dk 

Psykiatrifondens Telefonrådgivning 

Tlf. 3925 2525 

Grafisk design 

Monna Hammershøy Blegvad 

Forside 

Foto: Peter Andersen 

Tryk 

AKA-PRINT A/S 

Oplag 

28.000 

Protektor 

HKH Kronprinsesse Mary 

ISSN 0909-928X 

Der tages forbehold for trykfejl 

og ændringer. 

Bladet udkommer fire gange årligt 

Deadline for næste nr. 1. maj 2016 

Næste nr. udkommer 1. september 2016 

Daglig ledelse 

Direktør Marianne Skjold 

Ansvarshavende redaktør 

Kommunikationschef Niels Adler 

Redaktør 

Cand. comm. i journalistik. 

Peter Andersen

4 tema: Lighed i sundhed 

Han har en fysisk sygdom – 


Af Sarah Cecilie Boss, journalist og pressechef, Psykiatrifonden 

Tobias har en nyresygdom. Simone har 

en psykisk sygdom. Han bliver indlagt, 

når han har det skidt. Hun skal slås 

for at blive indlagt, selv når hun har 

planlagt sit selvmord i detaljer. Parret 

oplever to meget forskellige møder med 

sundhedsvæsenet, en forskel, de finder 

helt urimelig. 

Tobias og Simone Krüger på 28 og 24 år 

har fået en hårdere start på voksenlivet 

end de fleste. Tobias fik for ti år siden en 

alvorlig nyresygdom, der har kostet ham 

den ene nyre. Den anden er skiftet ud 

med hans fars, og Tobias skal tage medicin 

resten af livet. Bliver han syg eller 

føler sig sløj, bliver han indlagt. I grove 

termer skal han bare ringe til afdelingen, 

hvor de kender ham udmærket, og så 

kommer han ind. 

Vores familie og venner er 

dybt chokerede over, hvad 

jeg bliver udsat for. 

De troede, at hvis man var syg, 

fik man hjælp. 

Simone Krüger 

Simones situation er den diametrale 

modsætning. Hun har levet med angst, 

OCD (tvangshandlinger) og en personlighedsforstyrrelse, 

siden hun var 15 år. 

Det betyder, at hun i perioder ryger langt 

ned i et sort hul, hun har svært ved at 

komme op af. I de perioder, hvor det er 

værst, kan hun ikke se meningen med 

livet, for der er jo ingen, der har glæde af, 

at hun eksisterer, føler hun. Der kan være 

dage eller en hel uge, hvor hun sidder i 

sin seng med armene rundt om knæene 

og ser hen for sig, uden selv at kunne 

huske ret meget af det bagefter. 

Ville tage sit eget liv 

Sidste sommer blev de sorte huller dybere 

end nogensinde. Simone havde ikke sovet 

i tre døgn, og en veninde havde fået flere 

sms’er fra hende om, at nu kunne det også 

Foto: Sarah Cecelie Boss 

Psykiatriinformation

5 

– hendes er psykisk: 

være lige meget, og at hun ville begå selvmord 

ved at tage noget af Tobias’ medicin. 

For dem var der ingen tvivl om, at Simone 

havde brug for hjælp. De kunne ikke tage 

ansvaret for at passe på hende og forhindre 

hende i at prøve at tage sit eget liv. 

Veninden og Tobias kørte Simone på den 

psykiatriske skadestue. En tur, Simone 

ikke selv kan huske. Ifølge Tobias var en 

af de første kommentarer fra personalet 

på skadestuen: ”Men du ser jo slet ikke 

syg ud. Tag du nu bare hjem og få sovet 

lidt, så skal du se.” 

Blev ikke taget alvorligt 

Det tog meget lang tid for Tobias og veninden 

at overbevise personalet om, at det 

var alvorligt. Undervejs viste de Simones 

sms’er om selvmord. Reaktionen fra personalet 

var ifølge Simone og Tobias noget 

i retning af: ”Du ville tage hans nyremedicin? 

Men det kan jo slet ikke bruges til 

at begå selvmord.” 

”De tog os ikke alvorligt. Det var jo ikke 

medicinen, der var problemet, men det, 

at Simone havde planlagt præcis, hvad 

hun ville gøre,” siger Tobias. 

Da Simone endelig blev indlagt den 

eftermiddag, bad Tobias personalet om at 

hjælpe Simone med at sove. Men der var 

ikke sovemedicin før kl. 21, lød beskeden. 

Og Simone fik først noget at sove på kl. 

22.30. Fem-seks lange timer med selvmordstanker, 

angst og dyb modløshed. 

Simone Krüger lever 

med OCD, angst og 

personlighedsforstyrrelse. 

Hendes mand, 

Tobias, har en nyresygdom. 

Forskellene på, 

hvordan de bliver mødt 

af sundhedsvæsenet, 

er efter deres opfattelse 

som ild og vand. 

Syg i ventetiden 

Næste morgen blev Simone sendt hjem 

med besked om at henvende sig hos sin 

egen læge, hvis hun ville i behandling. I 

journalen står der, at hun var klar, og at 

man kunne tale med hende. Det kan hun 

ikke selv huske. 

”Faktisk var Simone allerede blevet henvist 

til behandling i psykiatrien. Det var 

i den lange ventetid, hun blev så syg, at 

hun skulle indlægges,” fortæller Tobias. 

Men oplevelsen på skadestuen betød, 

at da Simone fik det endnu værre et 

stykke tid efter, så kørte Tobias hende 

ikke afsted. Han magtede ikke at skulle 

igennem sådan et forløb igen. Så hellere 

mandsopdække hende derhjemme, til det 

forhåbentlig gik over. 

Jeg havde aldrig troet, jeg 

skulle sige det, men jeg er 

glad for, at jeg har en fysisk 

sygdom. 

Tobias Krüger 

Det chokerer Tobias, at det er så svært 

og nedværdigende at få hjælp til Simone 

– og at det fortsat er det. Parret er i dag 

flyttet til Fredericia for at være tættere på 

Simones familie og for at begynde på en 

frisk efter lang tids løben panden mod 

mure i den lokale psykiatri. 

Tobias bliver jævnligt indlagt 

”At skulle kæmpe for at blive indlagt har 

jeg aldrig oplevet før. Og hvis man har 

brug for smertestillende eller sovemedicin, 

så får man det, hvis det er behovet,” 

siger han. Tobias er også blevet tilbudt 

gratis psykologhjælp, fordi det tærer på 

ham, at Simone har det dårligt. Paradoksalt, 

synes parret. 

Sandkasser og mindfulness 

Da Simone blev indlagt i sommer, 

havde hun fået antidepressiv medicin 

i en længere periode. Alligevel blev de 

sorte huller dybere og dybere, og hun 

blev sygemeldt fra sit studie i ernæring 

og sundhed. Det er hun stadig. Lægen 

foreslog gruppeterapi i forbindelse med 

Simones angst, men der var fire måneders 

ventetid. Alternativet var at begynde hos 

en privatpraktiserende psykiater eller psykolog. 

Og som Simone oplever det, er der 

langt mellem tilbud om reel behandling. 

”Jeg ville helst i samtaleterapi. Jeg følte 

ikke, at medicinen virkede, tværtimod. 

Den ene psykolog foreslog noget terapi, 

hvor man skulle sidde og lave små sandkasser, 

og en psykiater syntes, jeg skulle 

melde mig til hans og konens mindfulness-hold 

– som i øvrigt kostede penge,” 

siger Simone. 

Må selv betale 

Den slags oplevelser har hun haft mange 

af. Og når man er på SU, er der ikke råd 

til at betale for psykiater eller psykolog. 

I dag er Simone i behandling, men kun 

fordi hendes forældre betaler. 

”Nu har mine forældre sponseret psykologtimer. 

Det er første gang, jeg føler, at der 

sker noget. Psykologen er meget ligefrem 

og siger til mig, at jeg jo kan lade det sejle 

og gå ned med flaget – så skal han nok 

samle mig op – eller jeg kan vælge at gå 

helhjertet ind i behandlingen. Han anerkender 

mig, han er god til at skubbe til mig, 

og han er meget jordnær,” siger Simone. 

Men forældresponsoratet varer ikke 

evigt, og den nye region, de er flyttet til, 

har afvist at tilbyde Simone behandling i 

psykiatrien – selvom hun er diagnosticeret 

med OCD, angst og personlighedsforstyrrelse. 

– Glad for, at det er fysisk 

”Vores familie og venner er dybt chokerede 

over, hvad jeg bliver udsat for. 

De troede, at hvis man var syg, fik man 

hjælp,” siger Simone. 

”Mine forældre sagde, at hvis Simone 

havde haft kræft, var hun aldrig blevet 

kostet rundt på den måde. Så er alle 

døre åbne for behandling, som i øvrigt 

er gratis. Det er de bare ikke, når det er 

psykisk,” siger Tobias og fortsætter: 

”Jeg havde aldrig troet, jeg skulle sige det, 

men jeg er glad for, at jeg har en fysisk 

sygdom.”




Af Peter Andersen, redaktør og videnskabsjournalist, Psykiatrifonden 

Flere midler til behandling, væk med 

aldersbegrænsning og brugerbetaling på 

psykologhjælp og bedre forebyggelse og 

efterbehandling. Det er opskriften på, 

hvordan vi får skabt mere lighed i sundhed, 

mener Psykiatrifondens formand, 

Anne Lindhardt. 

Det var et stort skridt i den rigtige 

retning, da der i september blev indført 

udredningsgaranti i psykiatrien, ligesom 

man i mange år har haft det i somatikken 

– den del af sundhedsvæsenet, der har 

med de fysiske sygdomme at gøre. 

Udredningsgarantien betyder, at patienter, 

som er henvist fra egen læge til 

udredning, kan få deres diagnose stillet 

inden for 30 dage og dermed i teorien 

også kan hjælpes hurtigere med den 

rigtige behandling. Udredningsgarantien 

betyder ikke, at alt dermed er fryd og 

gammen i psykiatrien, men det er et godt 

eksempel på det, der er brug for endnu 

mere af: ligestilling mellem fysisk og 

psykisk sygdom. 

”Det, at man har indført udredningsgaranti 

ved psykisk sygdom, præcis som 

vi kender det i forbindelse med fysisk 

sygdom, er et meget vigtigt politisk og 

samfundsmæssigt signal, man sender. For 

det viser, at man i højere grad anerkender 

psykisk sygdom og vigtigheden af, at psykisk 

sygdom er lige så alvorligt som fysisk 

sygdom,” siger Anne Lindhardt, psykiater 

og formand for Psykiatrifonden. 

Lighed kræver flere midler 

Det er dog ikke helt problemfrit, for 

udredningsgarantien sker på bekostning 

af noget andet. Der er nemlig ikke fulgt 

midler med, så når læger og personale 

skal løbe stærkere et sted, må det nødvendigvis 

gå ud over kvaliteten et andet 

sted. Noget, man bl.a. har set eksempler 

på, når patienter får deres diagnose stillet 

Psykiatriinformation 

ganske hurtigt, men selve behandlingen lader vente på sig i 

op til flere måneder. 

”Det er klart, at hvis udredningsgarantien for alvor 

skal give mening og give mere lighed i sundhed, 

så kræver det også, at der bliver tilført flere økonomiske 

midler til psykiatrien, så behandlingen 

kan følge med. Som det er nu, så får 

patienterne ikke noget oven i udredningsgarantien, 

men får den på bekostning af 

noget andet. Nogle patienter oplever 

at deres behandlingsforløb afkortes, 

eller at de får færre samtaler, og det 

nytter jo ikke noget,” siger hun. 

Ekstra midler til behandling er 

afgørende 

I forbindelse med forhandlingerne 

om SATS-puljemidlerne 

i 2014 blev der faktisk tilført 2,2 

mia. kr. til psykiatrien frem til 

2018. Det kan lyde af meget, men 

problemet er, at det ikke er regulære 

ekstra midler, og at pengene 

er øremærket mange forskellige 

indsatser og projekter til fx byggeri 

og ikke i tilstrækkelig grad varme 

hænder. 

”Det, vi har brug for, er det, som vi 

har set inden for hjerte- og kræftområdet, 

hvor der reelt er blevet tilført ekstra 

og varige midler til 

Forebyggelsesplan 

skal skabe bedre 

psykisk sundhed 

Psykiatrifonden har udviklet en plan for forebyggelse 

af psykisk sygdom blandt børn og unge. Hvis 

planen bliver til virkelighed, vil ingen unge under 16 

år vokse op uden at have mødt mindst ét tiltag mod 

psykisk mistrivsel. Planen er blevet præsenteret 

for politikerne. Læs mere på side 17 og på 

psykiatrifonden.dk

særligt prioriterede indsatser. Hvis man ligeledes vil have hurtigere 

udredning og kvalitet i behandlingen i psykiatrien,så skal der tilføres 

flere varige penge. Ellers får vi ikke skabt mere lighed i sundhed.” 

FILM 

SÆTTER FOKUS 

PÅ ULIGHED 

7 

Væk med brugerbetaling på psykologhjælp 

Det danske sundhedssystem er kendetegnet ved, at det ikke koster 

noget at gå til lægen. Det er en vigtig baggrund for, at 

vi har en generelt høj livskvalitet. Men anderledes 

forholder det sig, hvis du er ramt af 

fx depression eller angst og ønsker 

psykologhjælp. 

Psykiatrifonden har produceret to små 

film, som handler om ulighed i sundhed 

og om de store forskelle på, hvordan 

sundhedsvæsenet møder mennesker 

med fysisk og psykisk sygdom. 

I dag kan personer over 18 år 

med let til moderat depression 

få tilskud til en psykolog. 

Og personer med let til 

moderat angstlidelse, herunder 

let til moderat OCD, kan 

få støtte, hvis de er mellem 

18 og 38 år. Dvs. at man får 

et tilskud fra staten på ca. 

350 kr. pr. konsultation – 

men altså ikke, hvis du 

er over 38 år og lider af 

fx angst. 

”Hvis vi virkelig 

ønsker mere lighed i 

sundhed, skal vi have 

fjernet aldersgrænsen 

på angstbehandling, og 

det bør være gratis for 

alle at få psykologhjælp. 

Brugerbetalingen skaber 

et stort socialt skel. 

De 300-400 kr. som du selv 

skal betale pr. konsultation, 

gør ofte hele forskellen for, 

om du har råd eller ej.” 

Betaler sig på den lange bane 

I 2015 meldte Sundhedsstyrelsen 

ud, at de pegede på psykologordningen 

for depression som et muligt sted at 

skære ned for at spare penge. Men den tankegang 

er hul i hovedet, mener Anne Lindhardt. 

”Depression er en af de helt store sygdomsbyrder og koster 

samfundet 4.3 milliarder i tabt produktivitet. 

I stedet burde støtten til psykolog udvides, så vi kan undgå at udbetale førtidspensioner 

til mennesker, der kunne have været reddet, hvis de havde fået 

behandling tidligere.” 

En anden udfordring ved psykologordningen er lange ventetider. I 2014 var 

den gennemsnitlige ventetid 8,7 uger for hele landet, hvor man i København 

og Aarhus næsten skal vente hele tre måneder, viser tal fra Dansk Psykolog 

Forening. Det tyder på, at behovet er stort og nødvendigt, mener 

Anne Lindhardt. 

Du kan se filmene på 

psykiatrifonden.dk 

og på vores 

Facebook -side 

Mere sundhedsfremme og længere liv 

Det er en kendsgerning, at mennesker med psykisk 

sygdom lever kortere liv end resten af befolkningen. 

Værst står det til for mennesker med alvorlig 

psykisk sygdom. Fx dør mænd med skizofreni 

20 år tidligere og kvinder ca. 15 år tidligere pga. 

bivirkninger ved medicin og usund livsstil. Det er 

en klar ulighed i sundhed, som kræver, at der kommer 

mere fokus på forebyggelse, sundhedsfremme 

og bedre efterbehandling af psykisk sygdom, 

mener Anne Lindhardt. 

En af løsningerne på dette kan være sundhedsfremmende 

aktiviteter som en integreret del af 

behandlings- og recoverytilbuddene i regioner og 

kommuner. Ligesom rygestop-kampagner, mentorordninger, 

motionstilbud og lignende er afgørende 

for, at mennesker med psykisk sygdom kan leve et 

godt og langt liv. Præcis som alle andre. 

Brugerbetalingen skaber et stort 

socialt skel. De 300-400 kr. som 

du selv skal betale pr. konsultation, 

gør ofte hele forskellen for, om du har 

råd eller ej. 

Anne Lindhardt, 

formand, Psykiatrifonden 

”Mennesker med psykisk sygdom vil ligesom alle 

andre gerne leve sundt, men ofte har de behov for 

ekstra støtte. Behandlingssystemet og det sociale 

system skal forstå og tage højde for de vanskeligheder, 

som en person med en psykisk sygdom kan have. Det 

er afgørende, hvis levetiden skal forlænges igennem 

et bedre fysisk helbred,” pointerer formanden.

8 

tema: Lighed i sundhed 

Psykisk sårbare unge risikerer 

et liv med dårlig økonomi 


Fotos: Colourbox 

Der er klare sammenhænge mellem 

dårlig økonomi og dårlig trivsel, og de 

to faktorer påvirker hinanden. Det viser 

nye analyser fra Børnerådet og Forbrugerrådet 

TÆNK. 

Trange kår giver dårligere trivsel. Unge 

fra økonomisk trængte familier er mere 

ensomme end andre unge, de føler sig 

mindre populære og er generelt mindre 

tilfredse med livet end andre unge. 

Blot 4 pct. af unge fra økonomisk trængte 

familier vurderer således, at de har ’det 

bedst mulige liv’. Blandt unge fra den 

økonomiske middelklasse er det ti pct. 

Og blandt velstillede 16. Tendensen er 

altså klar – jo mindre velstillet din familie 

er, jo dårligere har du det. Det er de triste 

kendsgerninger, viser en ny analyse, som 

Børnerådet har sendt på gaden. 

Og det er følelser, som påvirker hele 

den unges liv, forklarer Psykiatrifondens 

chefpsykolog Michael Danielsen. 

”Man er særligt sårbar over for de her 

ting, når man er ung, fordi det 

er der, man opbygger 

sin livsduelighed og sin karakter. Og 

hvis man har en dårlig social kapital og 

generelt er usikker, påvirker det hele ens 

liv, også ens muligheder for at få en sund 

økonomi”, siger han. 

Det understreger, hvor vigtigt det er, at 

mennesker er robuste og selvstændige, 

mener han. 

Dårlig økonomi går begge veje 

Forbrugerrådet TÆNK udgav sidste år 

rapporten ”Ungdomsliv på kredit” i samarbejde 

med TrygFonden. Rapporten er første 

skridt i et større projekt, der skal sætte 

fokus på de unges gældsproblemer. Rapporten 

konkluderer blandt andet, at der er 

behov for målrettet rådgivning til de unge, 

som er i en særlig risiko for at begynde 

deres voksenliv med gæld i bagagen. Nogle 

af dem er de psykisk sårbare unge. 

En vigtig pointe i Forbrugerrådet TÆNKs 

rapport er, at gældsproblemer ofte opstår 

i sammenhæng med andre udfordringer, 

som unge møder. Det gælder også i 

forhold til psykiske belastninger: Unge, 

der er psykisk sårbare, har en højere 

risiko for at komme i en situation med 

økonomiske problemer, og unge med 

økonomiske problemer bruger samtidig 

mange psykiske kræfter på at bakse med 

den dårlige økonomi, hvilket igen kan 

forværre situationen. 

Netværk og tabu har stor betydning 

”Vi kan se, at de unge, som mangler et 

netværk omkring sig, lettere kommer 

ud i den dårlige økonomi. For ofte er det 

netværket, typisk forældre eller andre 

tæt på, der hjælper den unge tilbage på 

sporet, inden det går helt galt,” siger Turf 

Böcker Jakobsen, projektchef og forfatter 

til rapporten. 

Samtidig er det fortsat tabubelagt at tale 

om pengesager med andre, og det kan 

være en anden forklaring på, at det går så 

galt, som Forbrugerrådet TÆNK ser i sin 

gratis gældsrådgivning. 

”For det første henvender de unge sig 

sjældnere til vores gældsrådgivning end 

TRE GODE RÅD TIL DIG MED EN 

USTABIL ØKONOMI 

Læg et budget 

Et budget giver dig overblik over, hvor 

mange penge du har, og hvordan du bruger 

dem. Hvis du er usikker på, hvordan du 

lægger et budget, vil banken gerne hjælpe. 

Du kan også spørge venner eller familie. 

Bed om hjælp, før det går skævt 

Hvis du kan se, det bliver svært at betale 

nogle regninger, så ring til banken og/ 

eller dem, du skylder pengene, så tidligt 

som muligt. Jo længere tid du trækker 

den, jo værre. Kreditorer vil hellere 

hjælpe dig, så de kan få deres penge, fx 

med en afdragsordning, end de vil sende 

dig rykkere og inkassoskrivelser. 

Få god rådgivning 

Hvis du har mistet overblikket over 

økonomien, kan du få gratis gældsrådgivning, 

fx hos Forbrugerrådet TÆNK. Din 

bank vil også gerne hjælpe dig. 

Et skrøbeligt budget kan hænge sammen med 

psykisk sårbarhed. Nye rapporter viser, at mange 

unge, som kommer fra trange kår, eller som selv er 

psykisk sårbare, risikerer at få en dårlig økonomi. 

Tal om det 

Penge kan være svære at tale om, men 

prøv alligevel. Det kan løsne knuden i 

maven at få talt om det, for det er første 

skridt på vejen til at styre din økonomi i 

stedet for at lade den styre dig. 


Forbrugerrådet TÆNKS gratis gældsrådgivning: gaeld.taenk.dk 

9 

Psykiatrifondens gratis rådgivning: 39 25 25 25 

For det første henvender 

de unge sig sjældnere til vores 

gældsrådgivning end 

andre aldersgrupper, og for det 

andet henvender de sig ofte 

meget sent i forløbet, det vil sige, 

når økonomien allerede er kørt 

alvorligt af sporet. 

Turf Böcker Jakobsen, projektchef, 

Forbrugerrådet TÆNK 

andre aldersgrupper, og for det andet 

henvender de sig ofte meget sent i forløbet, 

det vil sige, når økonomien allerede 

er kørt alvorligt af sporet,” siger Turf 

Böcker Jakobsen. 

Psykisk sårbarhed udhuler økonomien 

Mange af de gældsplagede unge, Forbrugerrådet 

TÆNK har interviewet i forbindelse 

med udarbejdelsen af rapporten, 

fortæller om deres psykiske sårbarhed. 

Det kan være, at de selv oplever psykiske 

udfordringer, eller at de er påvirkede af, 

at kæresten eller nogen i familien har det 

svært psykisk. 

I rapporten fortæller Dennis sin historie. 

Han får første gang problemer med sin 

økonomi, da han flytter hjemmefra som 

17-årig, og senere i hans liv er der mange 

skift, han får et barn, bliver skilt, flytter 

flere gange. Det giver en omskiftelig økonomi, 

og han gennemlever en voldsom 

fødselsdepression, ligesom hans ekskone 

også får en depression. Det anstrenger 

økonomien, og det månedlige bjerg af 

regninger vokser og bliver mere og mere 

umuligt at gøre noget ved. 

Presset økonomi gør ondt værre 

En anden historie, der understreger de 

negative vekselvirkninger, er Sofias. Hun 

fortæller, at hun bliver indlagt med angst 

og psykose, da hun er i starten af 20’erne. 

Hun stopper på studiet og siger sit job op. 

Derfor kan hun ikke betale sine regninger, 

og hun ryger i registret over dårlige 

betalere. Den konstant pressede økonomi 

gør hendes sygdom værre. Kun fordi 

hendes forældre og en socialrådgiver på 

hendes behandlingssted hjælper hende, 

kommer der aftaler i stand med kreditorer 

og kommune, så hun kan koncentrere 

sig om at blive rask. 

Med andre ord opstår nogle af de økonomiske 

problemer i forlængelse af og 

forstærkes af psykiske vanskeligheder. 

Føler, at det ikke kan svare sig at drømme 

En anden gruppe unge, der kan få en 

svær økonomi og et svært liv, er dem, der 

vokser op i familier med psykisk sygdom 

inde på livet. 

”Det kan påvirke deres forhold til andre 

mennesker, deres muligheder i livet og 

ikke mindst deres opfattelse af sig selv. 

Og i sidste ende kan det betyde, at de 

aldrig realiserer deres muligheder, fx for 

job og uddannelse – og det har selvfølgelig 

stor betydning for den økonomi, et 

menneske har,” siger Michael Danielsen, 

chefpsykolog i Psykiatrifonden. 

Det handler om nærvær og 

om at have nogle mennesker 

omkring sig, man kan 

mærke interesserer sig for en. 

Det smitter af på alt det andet. 

Michael Danielsen, 

chefpsykolog, Psykiatrifonden 

At vokse op i et hjem, hvor de voksne 

måske er syge eller ikke selv arbejder, 

kan betyde, at den unge selv giver op. 

”De kan blive fanget meget tidligt i nogle 

følelser af, at det alligevel ikke kan svare 

sig at drømme,” mener han. 

Støtte, ro og selvtillid er vejen frem 

Det er her, de vigtige rollemodeller og 

pårørende kommer ind i billedet. Lærere, 

familie, venner, trænere, og hvem det 

ellers kan være, som kan erstatte den 

interesse for den unge, som han eller hun 

måske mangler hjemmefra. 

”Alle mennesker har brug for at blive set. 

At nogle interesserer sig ægte for dem og 

deres muligheder og eventuelt hjælper 

dem med at realisere deres potentiale. 

Det er det, der gør, at vi får troen på os 

selv og evnen til at finde ud af, hvad vi 

vil, og kan arbejde for at opnå det,” siger 

Michael Danielsen. 

Og så er det vigtigt for Michael Danielsen 

at understrege, at en sund økonomi og 

dermed ro i sindet er målet, ikke nødvendigvis 

materiel velstand. 

”Det handler om nærvær og om at have 

nogle mennesker omkring sig, man kan 

mærke interesserer sig for en. Det smitter 

af på alt det andet,” siger han. 

Forebyggelse nødvendig 

Forbrugerrådet TÆNK vil sammen med 

TrygFonden bruge konklusionerne fra 

rapporten ”Ungdomsliv på kredit” som 

afsæt for at arbejde med forebyggelse af 

unges gældsproblemer på en række nye 

måder. De næste tre år skal en ny form 

for rådgivning prøves af. Den griber fat 

i de unge, allerede når betalingsproblemerne 

begynder, i et samarbejde med 

dem, de unge skylder penge – boligselskaber, 

energiselskaber, teleselskaber osv. 

Ofte lyder det fx fra politisk hold, at det 

er forældre og skoler, der skal ruste de 

unge til at håndtere deres økonomi fornuftigt, 

men det er ikke nok, siger han. 

”Ofte ved de unge godt, at de ikke skal 

tage de hurtige lån, og de ved også godt, 

at man skal se at få betalt, når girokortet 

kommer. Men der kan være lang vej fra 

at vide, hvad der er det rigtige at gøre, 

til faktisk at gøre det. Derfor skal vi også 

arbejde med at styrke de unges selvkontrol 

i en verden, hvor de hurtige lånetilbud 

er alle vegne, og det er blandt andet 

det, vores nye rådgivningsindsats handler 

om,” siger Turf Böcker Jakobsen.

10 

Ny viden 

nyt fra 

forskningens verden 

Af Joan Bentzen, analytiker og ph.d., Psykiatrifonden 

Personer med alvorlig psykisk sygdom dør 

oftere af infektioner 

Risikoen for at dø af en infektionssygdom er 

markant forøget blandt personer med alvorlig 

psykisk sygdom. Særligt blandt mennesker med 

skizofreni eller bipolar lidelse var risikoen for 

at dø 52 % højere end blandt personer uden 

diagnose. 

I registerundersøgelsen fulgte de danske forskere 

alle, der var indlagt på hospital med en infektion 

i perioden 1995-2011. Forskerne fandt, at blandt 

personer med infektioner i centralnervesystemet 

(fx meningitis) var dødeligheden 30 dage efter 

indlæggelse over dobbelt så høj hos personer med 

en alvorlig psykisk sygdom. Overdødeligheden 

var højest blandt dem, der ikke havde andre sygdomme, 

og blandt dem under 50 år. 

Overdødelighed kan nedbringes 

Undersøgelsen giver ikke svar på, hvorfor 

personer med psykisk sygdom oftere dør 

af infektioner end andre. Men forskerne 

mener, at én af årsagerne kan være, at personer 

med svær psykisk sygdom kommer 

senere i behandling for deres infektioner. 

Tidligere undersøgelser har vist, at personer 

med psykisk sygdom ikke altid modtager 

den optimale behandling i sundhedssystemet. 

Infektioner er relativt nemme 

og billige at behandle, og derfor burde 

overdødeligheden kunne nedbringes. 

Kilde: Ribe, A.R. et al.: Thirty-Day Mortality After Infection 

Among Persons With Severe Mental Illness: A Population- 

Based Cohort Study in Denmark. Am J Psychiatry 2015. 

172(8); 776-783. 

Øget risiko for fysisk sygdom hos personer med 


Personer med psykisk sygdom har højere risiko for fysiske 

sygdomme. Det konkluderer en forskergruppe, som har 

undersøgt sammenhængen mellem at have en psykisk sygdom 

og risikoen for derefter at få en fysisk sygdom. 

Over 47.000 personer fra hele verden, 

som har deltaget i WHO´s undersøgelser 

om psykisk sundhed i perioden 

2001-2011, indgår i undersøgelsen. 

Forskerne fandt ud af, at næsten alle 

psykiske sygdomme øgede risikoen 

for kroniske fysiske sygdomme, også når der blev taget højde 

for livsstil i form af fx rygning og overvægt. Den største 

forøgelse er mange i risiko gange så man et resultat hos personer af en med bulimi, der 

Motivation 

form havde for en handling. tre gange Derfor større er vi risiko nødt til for at bruge slagtilfælde og over tre 

strategier 

gange større 

for at 

risiko 

få ting 

for 

gjort. 

at 

Selvom 

få diabetes. 

jeg i nu 

Personer med depression 

for havde strategier dobbelt for at så opretholde stor risiko min for både astma og KOL. 

23 år har dyrket motion, så har jeg selv stadig 

brug 

motivation, siger Chris MacDonald. 


”Forskerne konkluderer, 

at 1,5-13,3 % af de fysiske 

sygdomstilfælde skyldes 

psykisk sygdom.” 

Flere samtidige psykiske sygdomme øger risikoen 

Jo flere psykiske lidelser en person led af, des større var risikoen 

for alle fysiske sygdomme, med undtagelse af kræft. 

Fx var risikoen for et slagtilfælde 20 % forøget hos en person 

med én psykisk lidelse mens den steg til 

en tre gange øget risiko hos en person 

med fem psykiske lidelser. 

Stort potentiale i at forebygge 

Forskerne konkluderer, at mellem 1,5 

og 13,3 % af de fysiske sygdomstilfælde 

skyldes psykisk sygdom – afhængig af hvilken kombination 

af psykisk og fysisk sygdom, der er tale om. Det kan således 

klart betale sig både at forebygge psykisk sygdom og at holde 

ekstra øje med det fysiske helbred hos dem, der allerede er syge. 

Kilde: Scott, K.M. et al.: Association of Mental Disorders With Subsequent Chronic Physical Conditions. World Mental Health Surveys From 17 Countries. JAMA 

Psychiatry 2016. 73(2): 150-158

11 

Rygestop kan halvere medicinforbrug 

i psykiatrien 

Ikkerygere, som bliver behandlet for skizofreni, kan klare 

sig med mindre medicin. Det viser en analyse af studier, 

der har undersøgt indholdet af medicin i blodet hos rygere 

og ikkerygere med skizofreni. Den viden kan spare 

både patient og samfund for store omkostninger. 

Hos personer, der ryger, nedbrydes 

flere forskellige former 

for medicin hurtigere. Det 

gælder bl.a. blodfortyndende 

medicin og nogle former for 

hjertemedicin. Det skyldes, at 

de giftige PAH-forbindelser 

i cigaretrøgen øger aktiviteten 

af enzymer i leveren, som 

nedbryder mange lægemidler. Den øgede nedbrydning har 

nu også vist sig at gælde psykofarmaka, hvilket betyder, at 

rygere i udgangspunktet har brug for en højere dosis. 

Halvering af medicinforbrug mulig 

De japanske forskere fandt, at hos rygere var forholdet mellem 

koncentration og dosis meget lavere end hos ikkerygere. 

Faktisk omsatte ikkerygere medicinen så langsomt, at deres 

medicinforbrug kunne reduceres med mellem 30 og 50 % af 

rygernes dosis. 

Det giver både en økonomisk 

fordel og må også formodes at 

nedsætte bivirkningerne ved 

medicinen. Sundhedspersonalet 

skal desuden være opmærksomme 

på, om patientens medicindosis 

muligvis skal nedsættes, 

hvis patienten stopper med at 

ryge i behandlingsforløbet. 

Kilde: Tsuda, Y. et al.: Meta-analysis: The effects of smoking on the disposition of two commonly 

used antipsychotic agents, olanzapine and clozapine. BMJ Open 2014; 4(3); e004216 

Medfødt misdannelse øger risikoen for 

særligt ADHD, autisme og retardering 

Drenge med hypospadi – og deres brødre har større risiko 

for en række psykiske sygdomme. Hypospadi, hvor 

urinrøret udmunder på undersiden af penis, er en meget 

almindelig medfødt misdannelse. Misdannelsen øger risikoen 

for senere i livet at få en psykiatrisk diagnose. 

Det svenske studie er baseret på en 

registerundersøgelse af alle drenge med 

hypospadi født i perioden 1973-2009. 

Sammenlignet med jævnaldrende drenge 

uden hypospadi havde drenge med misdannelsen 

en 20 % øget risiko for at blive 

diagnosticeret med en psykisk sygdom. 

Især var risikoen for ADHD, autisme og 

mental retardering forøget. Det var også 

tilfældet, når der blev taget højde for faktorer, 

som kunne have indflydelse på disse 

sygdomme, såsom andre medfødte misdannelser, 

forældres uddannelsesniveau 

og psykiske sygdomme hos forældrene. 

Øget risiko blandt brødre 

Forskerne fandt også, at risikoen for autisme blandt drengenes 

brødre, der ikke selv havde hypospadi, var forøget 

med 60 % sammenlignet med andre drenge på samme alder. 

Af det udleder forskerne, at der er en fælles genetisk 

eller miljømæssig sårbarhed, der påvirker udviklingen af 

begge lidelser. 

Kilde: Butwicka, A. et al.: Hypospadias and increased 

risk for neurodevelopmental disorders. J Child Psychol 

Psychiatry. 2015 Feb; 56(2):155-61. 

Læs flere forskningsnyheder på 


Fotos: Colourbox

12 

Nyt forskningsprojekt: CHANGE 

Mennesker med psykisk sygdom 

skal have særlig støtte til et sundt liv 


Mennesker med psykisk sygdom dør ofte tidligere end andre. 

En del af forklaringen er, at de har brug for særlig støtte til en 

sundere livsstil. Hvad det er, der skal til for at gøre forskellen, 

har man afprøvet i det nye forsøg Projekt CHANGE. 

Lighed i behandlingen af mennesker med psykisk og fysisk 

sygdom handler også om, hvordan mennesker med psykisk sygdom 

bliver mødt i sundhedsvæsenet, og hvordan man støtter 

dem til en sundere livsstil. For ændringer skal der til, hvis mennesker 

med psykisk sygdom skal leve et længere og bedre liv. 

Hjælp til rygestop og sundere kost 

Derfor afprøver forskningsprojektet CHANGE effekten af 

tværfaglige sundhedsteam i psykiatrien, hjælp til rygestop og 

sundere kost. Projektet har blandt andet arbejdet med at sikre, 

at deltagerne kom til lægen, når det var nødvendigt, så fysiske 

sundhedsproblemer blev opdaget og behandlet. I dag er projektet 

afsluttet. 

”Vores forsøg viser, at der er rigtig mange gode initiativer og 

muligheder, men vi kan også se, at det individuelle ikke er nok. 

Blandt diabetikere har man fx lavet et forsøg, hvor man så på, 

om det var lettere for den med sukkersyge at ændre livsstil, 

hvis hele familien var med. Altså at hele familien 

ændrede spisevaner i stedet for, at det kun var diabetikeren. Og 

resultaterne viste, at det bedre kan lykkes at indføre den sunde 

livsstil, hvis hele familien er med,” mener Merete Nordentoft, 

klinisk professor og overlæge på Institut for Klinisk Medicin 

i Region Hovedstadens Psykiatri. Og det er det samme, der 

gør sig gældende for mennesker med psykisk sygdom, mener 

Merete Nordentoft. 

”Mange lever alene, men så kunne man i stedet se på de sammenhænge, 

de indgår i, deres bredere netværk og de steder, de 

kommer, og skabe en påvirkning der.” 

Sammen med ergoterapeut og fysioterapeut Thomas Axel Madsen 

og fysioterapeut Søren Drivsholm har hun lavet forskningsforsøget 

Projekt CHANGE. 

Vigtigt med støtte og hjælp 

48-årige Gerda er en af de personer, som kan skrive under på, 

hvor vigtig ekstra støtte har været for hende, fortæller Merete 

Nordentoft. Gerda lever med den psykiske sygdom skizofreni 

og vil gerne træne og tabe sig. Igennem projektet kommer hun 

også i gang med hjælp fra en livsstilscoach, men træningen er 

stadig vanskelig, for Gerda har store smerter i sin højre arm. 

Det er svært for hende at finde overskud til at komme til lægen. 

Derfor går livsstilscoachen med, og 

det viser sig, at Gerda har 

en kræftknude i højre bryst. 

Heldigvis kan den fjernes, og 

kræften har ikke spredt sig. 

Det lille skub gør en stor forskel 

Gerda skal følge et genoptræningsprogram, 

men det kniber. 

I stedet får hun hjælp i projektet 

til at lave øvelserne derhjemme, 

og to uger senere er hun smertefri. 

Med andre ord skal der lidt ekstra 

PROJEKT CHANGE 

– Livsstilsændringer i praksis 

155 sider, udkommet på 

Psykiatrifondens Forlag, 

kr. 225. Kan købes på 



13 

”Den særlige indsats i CHANGE 

er god for nogle, og det er især 

dem, der i forvejen er mest motiverede. 

De er faktisk i stand til at 

lave om på deres egne mønstre.” 

skub til i Gerdas tilfælde, for hun vil selv 

meget gerne. Uden de skub havde Gerdas 

situation måske været anderledes dyster. 

”Den særlige indsats i CHANGE er 

god for nogle, og det er især dem, der 

i forvejen er mest motiverede. De er 

faktisk i stand til at lave om på deres egne 

mønstre,” siger Merete Nordentoft. 

Bivirkninger, livsstil og fysisk sygdom 

Og der er rigtig god grund til at finde ud 

af, hvordan man bedst giver de ekstra 

skub: Mennesker med alvorlig psykisk 

sygdom lever nemlig kortere liv end den 

øvrige befolkning. For mænd med skizofreni 

er den forventede levetid cirka 20 

år kortere, og for kvinder med skizofreni 

cirka 15 år. Samtidig viser forskning, 

at der er en markant overdødelighed 

pga. fysiske sygdomme, der ikke bliver 

behandlet, og bivirkninger af medicin, 

og at overdødeligheden i mange tilfælde 

også kan tilskrives livsstilsfaktorer som 

rygning, usund kost og manglende 

motion. 

”Jeg håber, CHANGE kan være med til 

at opretholde det helt nødvendige fokus 

på det fysiske helbred hos mennesker 

med psykisk sygdom, for det har vi brug 

for at vide meget mere om,” siger Merete 

Nordentoft. 

Råd til en sundere livsstil 

• Dyrk motion 

• Spis sundt 

• Drik mindre alkohol 

• Ryg mindre 

Find flere gode råd til en sundere livsstil 

med psykisk sygdom på psykiatrifonden.dk

14 

Privat indsamling 


– Emilie samlede ind til ANGSTRAMTE 

Af Solveig Lindeskov Andersen, freelancejournalist 

Mere end 70 private donationer, kreative kontakter og hundredvis 

af delinger på sociale medier hjalp Emilie-Marie Fridh 

til at nå sit indsamlingsmål og mere til. Under overskriften 

"Bryd tabuet – vi er flere, end du tror" løb Emilies indsamling 

til Psykiatrifonden op i 11.735 kr. Hun er selv både stolt og 

forundret over, at det lykkedes. 

Motivationen for Emilies indsamling udsprang af hendes egne 

oplevelser med angst. En lidelse, der i hendes tilfælde brød ud 

i forbindelse med hendes arbejde. Som journalistpraktikant på 

Radio24syv var hun i foråret 2015 med til at producere et kontroversielt 

indslag, som fik trusler mod Emilie og hendes kolleger 

til at tikke ind på de sociale medier og i radioens postkasse. 

I løbet af sommeren 2015, da truslerne blev rettet mod hende 

personligt, blev Emilie ramt af angst. 

”Jeg var presset, jeg var sindssygt bange, bange for at være 

alene, bange for at være på mit arbejde, og tanken om de her 

dødstrusler blev ved at dukke op i mit hoved,” fortæller hun. 

Med opbakning fra arbejdspladsen begyndte hun i et forløb hos 

en psykolog. 

Der er meget, der falder fra hinanden i forhold 

til ens normale adfærdsmønstre, når 

man lider af angst. 

Adfærdsmønstre krakelerer 

”Mit overskud forsvandt fuldstændig,” fortæller Emilie, der 

almindeligvis er meget socialt anlagt, og som oplevede, at 

hendes omgivelser havde svært ved at forstå, at når man lider af 

angst, kan man hurtigere blive presset i almindelige hverdagssituationer. 

”Der gik et halvt års tid, hvor jeg næsten ikke så mine venner,” 

fortæller hun og fortsætter: ”Der er meget, der falder fra hinanden 

i forhold til ens normale adfærdsmønstre, når man lider af 

angst.” Det var vigtigt for Emilie, at folk forstod baggrunden for, 

at hun ikke havde det sædvanlige sociale overskud, og derfor 

har hun været meget åben og ærlig omkring sit angstforløb. 

En måde at hjælpe andre på 

Emilie håber, at hendes åbenhed kan være med til at nedbryde 

tabuer om psykiske lidelser, og derudover ville hun gerne gøre 

noget aktivt for at hjælpe andre i en lignende situation. Da hun 

selv hverken havde overskud af tid eller økonomiske midler at 

dele ud af, fik hun ideen til indsamlingen, som hun oprettede på 

Betternow.dk. Hun satte sin 23-års fødselsdag som deadline for 

at nå målet på 10.000 kr. til Psykiatrifondens arbejde. 


Emilies gode råd til andre, der har lyst til at starte en indsamling 

• Læg vægt på den personlige motivation. Forklar, hvorfor sagen er vigtig for dig. 

• Brug dit netværk. Folk i dit netværk kan byde ind med alle mulige forskellige ting. Hjælp hinanden, 

så når I længere. 

• Vær vedholdende. Vær ikke bange for at spamme på de sociale medier. Måske er der fem mennesker, 

der synes, du er irriterende. Til gengæld er der 20-30 andre, der tager dankortet op af lommen. 

15 

”Det gik stille og roligt i starten. Jeg 

postede det på Facebook og Twitter med 

jævne mellemrum og skrev: ’Hej, husk 

jeg er i gang med den her indsamling, det 

vil betyde meget for mig, hvis I vil støtte’,” 

fortæller hun. 

Efterhånden meldte andre sig under 

fanerne med kreativ hjælp til projektet. 

”På et tidspunkt skrev en pige, som hækler 

små figurer, at hvis man købte hendes 

ting, donerede man pengene til min 

indsamling. En anden tilbød at producere 

huer med folks personlige Twitternavn 

på, og donere en del af profitten,” 

fortæller Emilie, som blev meget positivt 

overrasket over, at andre i den grad engagerede 

sig i projektet. 

Jeg synes selv, det er stort, 

at jeg har bedrevet noget i 

den størrelsesorden. Det 

havde jeg faktisk aldrig troet, at 

jeg kunne. 

Psykiatrifonden på indsamlingsradaren 

Hos Psykiatrifonden bliver private 

indsamlinger som Emilies naturligvis 

taget meget godt imod. ”Det er enormt 

værdifuldt for os, når privatpersoner 

samler ind til vores arbejde,” fortæller 

Psykiatrifondens marketing- og fundraisingchef, 

Betina Albrechtsen, og uddyber: 

”Det har selvfølgelig værdi i sig selv, fordi 

det hjælper os med at finansiere forskellige 

aktiviteter, men det har også værdi, fordi 

det øger vores synlighed og sætter Psykiatrifonden 

ind på radaren over humanitære 

organisationer, som man kan støtte.” 

23-årige Emilie-Marie Fridh er journalistpraktikant på 

Radio24syv. Motiveret af sin egen oplevelse med angst 

oprettede hun en privat indsamling på betternow.dk til 

støtte for Psykiatrifondens arbejde. 

Foto: Petra Kleis 

Slutspurt på de sociale medier 

Emilie har dog bevist, at det godt kan lade sig gøre at samle ind 

til sagen alene som privatperson, men det kræver vedholdenhed, 

siger hun. Hendes indsamling fik mere end 250 delinger 

på de sociale medier og nåede på den måde rigtig bredt ud. ”Jeg 

manglede ca. 4.000 kr. 14 dage før deadline, men pludselig tre 

dage før min fødselsdag var jeg i mål. Den slutspurt gik virkelig 

hurtigt,” fortæller Emilie. 

Emilie har delt både op- og nedture med sit netværk på sociale 

medier og har fået en masse positiv respons tilbage. Ikke desto 

mindre oplever hun stadig, at psykiske lidelser er et både tabubelagt 

og misforstået område. 

”Jeg synes stadig, der er rigtig store problemer med, at folk ikke 

kan snakke åbent om, hvordan de har det,” siger hun og fortsætter: 

”Det er et problem, hvis man ikke kan fortælle, at man har 

angst, uden at nogen kigger på en, som om man er tosset. Det er 

jo ikke tilfældet – man har det bare svært i en periode.” 

Støtte til oplysning og aftabuisering 

Aftabuisering, oplysning og rådgivning er netop nogle af de områder, 

hvor Psykiatrifondens støttekroner fra private bliver brugt, 

bekræfter Betina Albrechtsen. Hun understreger desuden, at det 

betyder meget, at personer som Emilie samler ind, fordi det også 

kan være med til at inspirere andre til at gøre det samme. 

Emilie ser også opbakningen til indsamlingen som et vigtigt 

fingerpeg om, at hun langtfra er alene om at kæmpe med angst. 

”Jeg synes selv, det er stort, at jeg har bedrevet noget i den størrelsesorden. 

Det havde jeg faktisk aldrig troet, at jeg kunne,” 

siger hun om indsamlingens resultat og giver de sociale medier 

en stor del af æren for, at hun nåede målet. ”Det viser, at det 

netværk, man kan blive en del af der, er helt unikt.” 

Start 

din egen 

indsamling på 

betternow.dk

16 

NYT FRA PSYKIATRIFONDEN 

nyt fra psykiatrifonden 

Psykiatrifonden undersøger danskernes 

? 

psykiske tilstand 

Psykiatrifonden har undersøgt 

danskernes psykiske tilstand 

på en måde, det ikke er gjort på 

før: 4.036 danskere har svaret 

på spørgsmål om, hvorvidt de 

lever med en eller flere psykiske 

sygdomme, der er diagnosticeret 

af sundhedsvæsenet, eller med symptomer og 

tilstande, der tyder på psykisk mistrivsel. Det vil sige: 

Danskerne svarer selv på, hvordan de har det, og det 

giver for første gang et reelt indblik i det, der før kun 

var mørketal. De officielle statistikker kan af gode 

grunde kun tælle dem, der er registreret i sundhedsvæsenet. 

Derfor har ingen vidst, hvordan det fulde 

billede af den psykiske sundhed i Danmark så ud. 

Vi har lavet undersøgelsen, så vi én gang for alle 

kan få kastet lys over, hvordan danskernes mentale 

helbred har det lige her og nu. I den kommende 

tid vil vi fortælle mere om undersøgelsens resultater 

her i bladet, på psykiatrifonden.dk og i medierne. 

Støtter din 

arbejdsplads 

Psykiatrifonden? 

Som erhvervsmedlem i Psykiatrifonden får virksomheder 

konkrete fordele som profilering, hjælp og 

rådgivning samt gode råd om trivsel på arbejdspladsen. 

Samtidig er virksomhederne med til at sikre bedre psykisk 

trivsel både på arbejdspladsen og i privatlivet. Knap 1.000 

virksomheder støtter allerede Psykiatrifondens arbejde som 

erhvervs medlem, og vi er dem alle meget taknemmelige. 

En særlig tak til Alvang Service og Dansk Formue- og 

Investeringspleje A/S, som støtter med 10.000 

kroner årligt som Erhvervs partner. 

Er din arbejdsplads interesseret i at 

støtte bedre psykisk trivsel gennem 

et erhvervsmedlemskab? 

Læs mere på 

psykiatrifonden.dk/stoet 

Temaaften om forældreskabet 

Krav, rammer og tydelighed – er det virkelig så enkelt at 

være forælder? Kom med, når vi inviterer til temaaften om 

forældreskabet. Vores børnepsykolog Charlotte Diamant, 

der har mødt masser af forældre, som har været i tvivl om 

opdragelsen, giver en introduktion til, hvordan vi i Psykiatrifonden 

mener, man som forældre kan være med til at skabe 

robuste børn – og mere harmoni i familien. Der vil desuden 

blive god tid til spørgsmål fra salen. 


Arrangementet finder sted hos Psykiatrifonden, 

Hejrevej 43, København NV 

onsdag d. 17. august kl. 18-20. 

Pris: 50 kr. for medlemmer, 

Tilmelding på psykiatrifonden.dk 100 kr. for andre.

Test din stress-tilstand 

med Stress-barometeret 

17 

Hvordan er dit humør, dit energiniveau og din 

søvn? Det er nogle af de ting, du skal forholde dig 

til i Psykiatrifondens nye indsats, der skal hjælpe 

danskere, der oplever symptomer på stress. Indsatsen 

består af en test efterfulgt af et e-mailforløb, 

hvor chefpsykolog Michael Danielsen og 

erhvervspsykolog Anette Friis giver gode råd og 

øvelser, der er med til at forebygge stress. 

Tag testen og skriv dig op til programmet på 

stressbarometeret.dk 

Strikkeglade damer samler ind til 

Psykiatrifonden 

Måske har du hørt om initiativet Donation25, hvor strikke- og hækleglade personer 

sælger hjemmelavede og miljøvenlige karklude. Hele overskuddet fra salget går til forskellige 

velgørende organisationer. Så jo mere strikke pindende gløder, jo flere penge 

går der til velgørende formål. En del af de strikkeglade damer har valgt af donere 

overskuddet fra salget til Psykiatrifonden. 

Det har allerede ført til flere hundrede solgte klude, som betyder 30 kr. pr. solgt karklud til vores arbejde. 

Med bidragene kan vi hjælpe endnu flere mennesker med psykisk sygdom – og deres pårørende. 

Og vi kan sikre, at færre bliver syge. Vi er meget taknemmelige for det store engagement i vores sag. 

Det varmer – og det hjælper os til at hjælpe flere. 

Se mere om initiativet på 

facebook.com/groups/Donation25 

Forebyggelsesplan 

lanceret på Christiansborg 

Psykiatrifonden har udviklet en plan for forebyggelse af 

psykisk sygdom blandt børn og unge. Hvis planen bliver 

til virkelighed, vil ingen unge under 16 år vokse op uden at 

have mødt mindst ét tiltag mod psykisk mistrivsel. Det mener 

vi i Psykiatrifonden, at der bør være politisk vilje til. For at lægge 

ekstra pres på politi kerne og få dem i tale blev forebyggelsesplanen 

præsenteret ved en konference på Christiansborg i april måned. 

Flere politikere, herunder Jane Heitmann, sundheds-, ældre- og 

ligestillingsordfører (V), Liselott Blixt, sundhedsordfører (DF), Yildiz 

Akdogan, psykiatriordfører (S), Lotte Rod, sundhedsordfører (R), 

deltog i konferencen. Ligesom en række eksperter på området 

fortalte om forebyggelse af psykisk sygdom, og hvilke konsekvenser 

der er af at forebygge – og at undlade at forebygge. 

Læs hele forebyggelsesplanen på psykiatrifonden.dk 

Foto: Peter Andersen

18 Borderline 

”Jeg er ved at lære at blive et 

helt menneske” 

Livet med borderline og ønsket om at se det hele menneske i behandlingen 

Af Mette Damgaard Sørensen, freelancejournalist 

Borderline og spiseforstyrrelser har 

domineret det meste af Sara Lys Thorsteds 

liv. Hun har smadret løs på ting og 

sig selv efter en barndom med vold og 

overgreb. Hun synes ikke, hun har fået 

den rette behandling, og ville ønske, at 

man fokuserede mere på det hele menneske. 

Idag bruger Sara sine kræfter på 

at blive sygeplejerske, for hun vil gerne 

vende de negative oplevelser til noget, 

andre kan bruge. 

Da Sara Lys Thorsted for et år siden fik 

konstateret livstruende modermærkekræft 

i ansigtet og skulle haste-opereres, 

blev lægen helt bekymret over Saras 

manglende reaktion. 

”Men jeg tænkte: Nu skal jeg så være kræftpatient. 

Jeg har prøvet det, der var værre. 

Jeg er også ligeglad med arret på kinden og 

halsen. Det er ikke så vigtigt,” siger hun. 

At have ondt af sig selv er noget af det, 

Sara ikke kan. Men hun kan kæmpe. 

Borderline 

hedder egentlig emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse, 

borderline type. Der findes også en mildere impulsiv type 

• rammer især kvinder 

• mildnes typisk med behandling og med alderen 

Mennesker med borderline har ofte oplevet traumatiske ting i deres 

opvækst: seksuelle overgreb, tidlige svigt og tab og konfliktfyldte 

forhold i familien. 

Symptomerne kan være 

• usikker og forstyrret fornemmelse af sig selv 

• intense og ustabile forhold til andre 

• angst for at blive skilt fra andre 

• tendens til selvdestruktivitet (fx cutting) 

• tomhedsfølelse 

Det er først for nylig, hun er begyndt at 

mærke sin krop uden at skade den. 

I modsætning til tidligere kæmper hun 

i dag selv-konstruktivt for at blive det 

menneske, hun gerne vil være. 

Nødt til at leve med sårbarheden 

Sara er diagnosticeret med borderline. 

Det er en personlighedsforstyrrelse med 

symptomer som usikkerhed, humørsvingninger, 

impulsivitet, en fornemmelse af 

tomhed indeni og et sort-hvidt syn på 

andre. Det gælder også Sara. 

”Jeg har levet meget i mit hoved. Jeg har 

altid analyseret og haft en tankestrøm 

kørende i én uendelighed. Det har meget 

været en sort-hvid-tænkning – fx min 

mor som den onde mod min far som den 

gode. Men tankemylderet har ikke gjort 

mig klogere på noget,” siger Sara. 

Spiseforstyrrelser og selvskade, angst, 

OCD og misbrug har også været en del 

af Saras liv. Især spiseforstyrrelsen har 

Mennesker med borderline har ofte også andre diagnoser/psykiske 

problemer. 

spændt ben for den mere helhedsorienterede 

behandling, Sara gerne ville have 

haft, men i dag prøver hun at fokusere på 

noget andet. 

”Livet er en kamp, jeg har traumer, som 

ikke vil forsvinde. Jeg er nødt til at leve 

med det på en eller anden måde, at jeg 

har den sårbarhed. Jeg har stadig mit 

dystre sind. Men jeg prøver at se det som 

en bi, der summer rundt – jeg behøver 

ikke lytte til det,” siger hun. 

Problemer i barndommen 

Saras opvækst er præget af forældrenes 

skilsmisse, rodløshed, vold, drama, 

utryghed og overgreb. Da Sara var seks 

år, flyttede hun sammen med sin mor ind 

hos moderens nye kæreste. Her boede de 

i et år. Sara fortæller: 

”Det var ikke et liv, hvor der blev taget 

hensyn til et barn.” 

Den tryghed, hun ikke fik hjemme hos 

moren og dennes nye kæreste, søgte hun 

hos andre voksne. Sara følte sig flydende 

indeni. Hun søgte andre voksne, der 

skulle give hende det, hun manglede: 

omsorg og et slags svar på, hvem Sara var. 

”Jeg havde svært ved at finde ud af, hvem 

jeg selv var. Mine meninger og holdninger 

skabte jeg ud fra dem, jeg var sammen 

med. Så var jeg på den sikre side. 

Hvis jeg besluttede mig for at tænke eller 

gøre noget selv, tvivlede jeg straks.” 

Sara legede ikke med andre børn, og 

hendes forsøg på at række ud til voksne 

blev ikke modtaget godt hjemme. Det var 

bare påtrængende. 

”Det gjorde, at jeg følte det som noget 

forkert at tage imod omsorg. Hvis nogen 

spurgte til, hvad der var galt, så havde jeg 

ikke noget sprog for det. Jeg troede jo, det 

var mig, der var noget galt med.” 

Sultestrejke og borderline 

Da Sara var 15 ønskede hendes mor, at 

de igen skulle flytte sammen med den 


19 

Reportage 

"Børn skal hjælpes til at kunne 

snakke om det, der gør ondt. Man 

må ikke bare blive opgivet, fordi 

man ikke siger noget. Man bliver 

jo ved med at have ondt, og jeg 

havde selv virkelig brug for hjælp 

til at sætte ord på det." 

Foto: Peter Andersen

Foto: Peter Andersen 

Sara maler for at 

dæmpe sin angst: 

"Engang skulle vi 

undervises i brugen 

af tvang i psykiatrien. 

Jeg kom 

ned i en stor sal og 

dér lå bælterne ... 

Jeg blev ramt af en 

voldsom kropslig 

uro, der udviklede 

sig til angst. De 

efterfølgende fem 

dage malede jeg i 

et væk. Det var det 

eneste, jeg kunne 

de dage, det var 

ved at male, at jeg 

fandt ro."

21 

voldelige mand, som moren i mange år 

havde haft et forhold til. I protest gik Sara 

i sultestrejke: 

”Jeg gik ikke op i kalorier, men jeg kontrollerede 

maden. Da min BMI var nede på 

13, blev jeg indlagt. Jeg fik skældud, både af 

min far og min mor. Først da min mor gik 

fra sin kæreste, begyndte jeg at spise igen.” 

Sara begyndte at få andre symptomer, 

blev depressiv, kom til skolepsykolog efter 

et nervesammenbrud, men da hun ikke 

rigtigt fortalte noget, stoppede den hjælp. 

Sara begyndte at skære og brænde sig i 

armene. Det var en smerte, hun kunne 

mærke og forstå i modsætning til smerten 

indeni. Som 18-årig blev hun behandlet 

på en skadestue efter en voldsom selv skadende 

episode. Hun fik ordineret antidepressiv 

medicin, men fik ikke yderligere 

hjælp i den omgang. Medicinen fik ikke 

ændret fundamentalt på, hvordan hun 

havde det. Tre måneder senere fik hun 

stillet diagnosen borderline hos en privatpraktiserende 

psykiater. 

Hjemmefra 

Efter at Sara flyttede hjemmefra, var 

livet en vekslen mellem (mislykket) 

behandling af spiseforstyrrelsen, en halv 

HF og den store passion for heste. Den 

spiseforstyrrede og selvskadende adfærd 

eksploderede i denne periode. Livet med 

hestene var hendes eneste rigtige fristed. 

”Jeg arbejdede med hestene fra morgen 

til aften. Dér var jeg fri, det var hestene, 

det handlede om, jeg skulle ikke forholde 

mig til andre. Men det var også en flugt.” 

Da Sara havde gennemført sin HF, byttede 

hun heste og Jylland ud med hovedstaden 

og arbejde. Med jobbet fulgte adgangen til 

et kreditkort, og så fik bulimien fuld skrue. 

”Jeg kunne købe for over 1.000 kroner 

mad og så bruge 24 timer på at spise det 

og kaste det op.” 

Sara blev sagt op og mistede sin lejlighed, 

da den tilhørte firmaet. Selvmordstruet 

blev Sara indlagt på den lukkede afdeling 

på Bispebjerg og brugte det næste 

halvandet år på at være indlagt og være 

i forskellige former for behandling. Men 

kun for spiseforstyrrelsen og ikke for 

borderline. Det var ukonstruktivt følte 

Sara, for dermed blev de bagvedliggende 

problemer og udfordringer ikke løst. Der 

manglede fokus på det hele menneske. 

”For mig var det meningsløst at snakke 

om mad, når det ikke var det, det handlede 

om. Der var større ting på spil. Men 

mål og vægt blev det store problem, og 

jeg skulle spise, som de ville have det. Jeg 

ville ikke. Jeg følte jo, de tog mine eneste 

redskaber fra mig.” 

Psykoterapeut blev vendepunktet 

Saras nuværende psykoterapeut blev et 

vendepunkt. Sara skrev til hende en lørdag 

nat, og søndag morgen lå der et svar. Det 

kunne Sara bruge. Til forskel fra andre 

behandlere stillede terapeuten ikke krav 

om, at Sara skulle opgive sine ”mestringsstrategier”, 

som den selvskadende adfærd 

egentlig var et udtryk for. For terapeuten 

forstod, at den spiseforstyrrede og selvskadende 

adfærd var Saras måde at mestre 

det svære på, noget, som i stedet skulle 

konverteres til konstruktive redskaber og 

strategier. Og det er lykkedes: 

”Hun stiller de rigtige spørgsmål og bygger 

mig op. Hun spørger mig, hvem er 

du? Hvad er dine holdninger og meninger? 

Jeg er et ødelagt menneske, men jeg 

vil lære at være et helt menneske.” 

Sara er også begyndt at gå til yoga. Det 

har givet hende en ny kropsbevidsthed, 

men det er ikke nemt. 

”Det er svært at mærke en krop, jeg så 

længe ikke har været til stede i. Nu kommer 

følelser og erindringer væltende fra 

dybet. Tidligere skulle jeg gøre skade på 

mig selv for at mærke noget.” 

Det er også med den nye kropsbevidsthed, 

hun for nylig har indset, at hun har 

været udsat for seksuelle overgreb. 

Børn skal hjælpes tidligt 

Sara synes, at der kunne være gjort langt 

mere for at forebygge, at hun skulle så 

langt ud. Især fra de professionelles side. 

”Børn skal hjælpes til at kunne snakke 

om det, der gør ondt. Man må ikke bare 

blive opgivet, fordi man ikke siger noget. 

Man bliver jo ved med at have ondt, og 

jeg havde selv virkelig brug for hjælp til at 

sætte ord på det,” siger hun. 

Sara er også skuffet over, hvad behandlingsstederne 

kunne tilbyde. 

”Jeg synes ikke, at de nogensinde gik på 

opdagelse i min historie. De spurgte ikke, 

hvorfor den spiseforstyrrelse var der.” 

Råd fra Sara til andre med 

borderline: 

• Bliv ved med at kæmpe for at få det bedre. Man skal kæmpe, 

for det er det værd. 

• Husk, at det kræver en enorm indsats. Det er ikke bare klaret 

med en times snak med en professionel en gang om ugen. 

• Gå op i noget, der ligger uden for dig selv. Fokuser på det. 

Fx motion, yoga, foreningsliv, en hobby eller noget helt 

andet som er vigtigt for dig og giver glæde. 

Hun læser i dag til sygeplejerske med den 

største ihærdighed. Det holder tankerne 

beskæftiget på en konstruktiv måde. Sara 

bruger sin egen historie til at give andre 

studerende indblik i, hvordan det kan 

være at være patient. Sara drømmer om 

at blive psykoterapeut. 

”Jeg er SÅ færdig med at skjule den, jeg 

virkelig er. Jeg vil gerne vende det til noget, 

der er positivt for andre og mig selv. Frem 

for noget, der kun er negativt for mig. Jeg 

vil gerne, at andre kan drage nytte af min 

historie. Så giver min historie mening.” 

Læs mere om diagnosen borderline og 

angst på psykiatrifonden.dk

22 Psykisk sygdom i tv-serier 

Når helten har bipolar lidelse 

og mafiabossen har angst 


Genser man tv-klassikeren Matador, er det nærliggende 

at gætte på, at den sarte Maude lider af en udiagnostiseret 

depression. I nyere tv-serier, er det imidlertid 

langtfra usædvanligt, at hovedkarakteren åbenlyst 

kæmper med en psykisk sygdom. Fra Sopranos til Girls 

italesættes psykiske diagnoser, og den ensomme politimand 

er skiftet ud med en psykisk sårbar efterforsker. 

Den psykisk sårbare karakter er blevet populær i fiktionens 

persongalleri i en del af de serier, der for tiden strømmer 

ud fra danske og udenlandske tv-selskaber. Ifølge filmanmelder 

og manuskriptforfatter Iben Albinus Sabroe hænger 

det sammen med en udpræget hunger efter realisme. 

”Man har en oplevelse af, at den virkelige verden er mere 

interessant end fiktionen,” siger hun og uddyber: ”Når 

man samtidig skal skabe karakterer med et højdramatisk 

omdrejningspunkt, kommer psykisk sygdom og psykisk 

sårbarhed ind i billedet som et greb, der tillægger karaktererne 

noget virkelig interessant.” 

Iben Albinus Sabroe forklarer, at fiktive karakterer gerne 

skabes med en fatal ’fejl’, der roder dem ud i problemer, 

men i den ideelle karakter er fejlen dobbeltsidet. 

”Når man giver Carrie Mathison i Homeland bipolar 

lidelse, giver man hende nogle evner, hendes kolleger ikke 

har,” siger hun. ”Det kommer til at fungere som et slags 

superheltetræk,” ”Supermule har sin superjordnød under 

hatten, Skipper Skræk har sin spinat, og når Carrie går 

’off her pills’, så får hun superhjerne,” forklarer hun om de 

perioder, hvor hoverpersonen Carrie vælger medicinen fra. 

Hun understreger, at det selvfølgelig samtidig er karakterenes 

store livstragedie: ”Det at have nogle særlige evner er 

også forbundet med ensomhed, og på den måde er Carrie 

Mathison og Broens Saga Norén realismens nye superhelte, 

som må gå alene gennem livet. Det er prisen for deres 

’superevner’ i fiktionens verden.” 

Homeland 

I Homeland følger vi den kompromisløse CIA-agent 

Carrie Mathison, der har viet sit liv til den amerikanske 

efterretningstjeneste. Plottets afsæt er en amerikansk 

soldats befrielse efter årevis i fangenskab hos 

Al-Qaeda, som Carrie mistænker for nu at arbejde for 

terroristerne. Carrie har bipolar lidelse, som hun forsøger 

at skjule, da diagnosen vil koste hende den sikkerhedsgodkendelse, 

der er krævet i hendes stilling. Hun 

holder sygdommen i skak med antipsykotisk medicin, 

men gennemgår maniske perioder, hvor arbejdet er 

omdrejningspunkt for hendes hyperaktive adfærd. Den 

ustabile, men geniale Carrie ser mønstre og komplotter, 

som ingen andre ser, og en del af hendes (selvfølgelig) 

korrekte teorier bliver affejet som en syg kvindes 

vrang forestillinger. 

In Treatment 

Hvert afsnit i In Treatment udgør en terapisession, hvor 

man som seer er en flue på væggen i psykologens kontor. 

Her følger man patienternes udvikling, når de uge 

efter uge tager plads i psykologen Paul Westons sofa. 

Et skrantende parforhold, en traumatiseret jagerpilot, 

en direktør med angst og en selvdestruktiv teenager 

er blandt de skæbner, man får et indblik i gennem psykologens 

granskende samtaler. Parallelt med patienternes 

historier får man indblik i en endnu mere lukket 

verden: psykologens eget følelsesliv. Før og efter 

patienternes besøg får vi små glimt af Pauls privatliv. 

Hans egne skænderier med konen og konflikter med 

børnene. Og sidst, men ikke mindst følger vi ham, når 

han selv går til psykolog og vender sine private og professionelle 

bekymringer fra den anden side af bordet. 

Det mener Psykiatrifonden 

”Det er interessant og vigtigt, at psykisk sygdom portrætteres mere nuanceret i tv-serier og film, og at helten, og 

ikke kun skurken, kan have psykisk sygdom. Det synes jeg heldigvis, man ser i nogle af de nye tv-serier som fx 

Girls, Broen og Homeland. Fiktionen kan være med til at nedbryde tabuer i virkelighedens verden og gøre psykisk 

sygdom mere accepteret. Naturligvis er ikke alle skildringer lige realistiske og skal tages med et gran salt, men det 

bidrager til afstigmatisering, fordi vi jo på godt og ondt identificerer os med og holder af karaktererne. Både deres 

gode og udfordrende sider. På denne måde hjælper de fiktive portrætter os til at se ud over diagnosen og i stedet 

se det hele menneske. Og det er meget positivt,” siger Michael Danielsen, chefpsykolog i Psykiatrifonden. 


23 

Girls 

Girls følger fire veninder i starten af 20’erne i New 

York. Serien viser et uglamourøst billede af situationer, 

mange må igennem på tærsklen til voksenlivet. Vi følger 

dem gennem tåkrummende jobsamtaler, kejtede 

dates og uskønne sexscener. Under al (selv)ironien 

skildres også de alvorlige udfordringer, som hovedpersonen 

Hannah har med OCD. Seriens forfatter, Lena 

Dunham, der spiller rollen som Hannah, lever selv med 

OCD, og man fornemmer, at sygdommen skildres ganske 

realistisk. Hannahs OCD kommer op til overfladen 

fremprovokeret af stress. Hun tvangs-gentager sine 

handlinger og bevægelser i serier af otte eller mere – 

hun spiser fx otte chips på en gang eller onanerer otte 

gange på en nat. Efter en neurotisk ørerensning ender 

hun på skadestuen med en punkteret trommehinde og 

en vatpind, som sidder fast i øret. 

Broen 

I Broen møder vi Saga Norén, som er efterforsker ved 

det svenske politi. Saga har aspergers syndrom og forundres 

jævnligt over ellers udbredte sociale normer. 

Hun kommer ofte til at fremstå som ufølsom over for 

de mennesker, hun er i kontakt med. Fx når hun afhører 

pårørende til et mordoffer uden blik for eller hensyntagen 

til deres sorg. Hvad Saga mangler af sociale 

egenskaber, opvejes til fulde af hendes ukuelige vilje til 

at opklare kriminalsager. Hverken sociale eller personlige 

hensyn lader hun komme i vejen. Hendes tilsyneladende 

mangel på interesse i at passe ind står dog i 

kontrast til de nære venskaber, hun knytter med sine 

nærmeste kolleger, og gennem relationerne til dem ser 

vi, at hun er langtfra uden empati og indlevelse. 

The Sopranos 

Det usædvanlige anslag i The Sopranos er mafiabossen 

Tony Sopranos første psykologsession hos Dr. 

Melfi. Han er modvilligt gået i terapi efter et angstanfald, 

tilsyneladende forårsaget af, at hans elskede flok vildænder 

forlader poolen i hans baghave. Gennem seks 

sæsoner følger vi Tony, familien og resten af mafiaklanens 

op- og nedture. Mellem hævntogter, afpresninger 

og koldblodige likvideringer vender Tony Soprano 

jævnligt tilbage til Dr. Melfis sofa. Gennem psykologsamtalerne 

får seerne bl.a. indblik i en problematisk 

moderbinding, der ikke bliver mindre terapi-aktuel, da 

Tonys mor forsøger at få ham dræbt. Vi hører også om 

de skrupler, der rammer mafiaens mænd, når de ser sig 

nødsaget til at dræbe en god ven, der er stikker. Et liv 

som mafiaboss er tydeligvis ikke uden bekymringer og 

tager hårdt på både det psykiske og fysisk helbred.


Akutmodtagelsen i Aabenraa 

Ligestilling af fysisk og psykisk sygdom i praksis 


Siden september 2015 er psykiatriske og somatiske patienter 

gået ind ad samme dør på Sygehus Sønderjylland. Patienter 

fejler ofte mere end én ting, når de indlægges akut. Den nye 

organisering skal gøre det lettere hurtigt at give dem den 

rigtige behandling. 

Den fælles akutmodtagelse giver mulighed for et bedre 

samarbejde mellem faggrupper, da både det psykiatriske 

og somatiske fagpersonale er til stede på samme tid. 

Fotos: Psykiatrien Region Syddanmark 

I Aabenraa har man ligestillet somatiske 

og psykiatriske patienter i akutmodtagelsen. 

Her går du nemlig ind ad 

samme dør, uanset om du har psykiske 

eller fysiske problemer. Det giver mindre 

stigmatisering af psykisk sygdom, 

bedre behandling og mindsker risikoen 

for, at man ikke opdager fysiske sygdomme 

hos psykiatriske patienter. Det 

mener både læger og psykiatere. 

”Det er fantastisk, at vi er så tæt på hinanden. 

På de psykiatriske afdelinger kan 

de nemt få assistance og råd fra lægefagligt 

personale, og på de fysiske afsnit kan 

vi nemt få råd og sparring fra det psykiatriske 

personale. Begge kompetencer er 

nu samlet ét sted i stedet for flere steder i 

regionen.” 

Ordene kommer entusiastisk fra Helle 

Overgaard, som er sygeplejefaglig centerchef 

på den Fælles Akutmodtagelse i 

Aabenraa. 

Da man skulle bygge ny fælles akutmodtagelse 

(FAM) på sygehus Sønderjylland, 

valgte man at lave én fælles akutmodtagelse 

for både somatiske (fysisk sygdom) 

og psykiatriske patienter. Dette for at 

tilbyde den bedste kvalitet i behandlingen, 

men også for at skabe mere lighed 

mellem psykisk og fysisk sygdom, forklarer 

ledende overlæge Volkmar Sippel, 

Psykiatrisk Afdeling Aabenraa. 

”Baggrunden (for initiativet) er bl.a. at 

udligne uligheden i adgangen til fysisk 

lægehjælp. Hvis en patient har det psykisk 

dårligt, fejler patienten ofte også noget 

fysisk. Derfor er det afgørende, at psykiatriske 

patienter også undersøges for fysiske 

sygdomme. Det giver en fælles akutmodtagelse 

meget bedre mulighed for.” 

Til modangreb på tidlig død 

Rent praktisk foregår det sådan, at uanset 

hvad patienten fejler, så bliver der foretaget 

et fysisk rutinetjek af patienten. 

Der bliver taget en blodprøve, kontrol af 

hjertet (EKG-test), og der bliver vurderet 

på de såkaldte KRAM-faktorer. 

Det vil sige, at man vurderer patientens 

kost-, rygnings-, alkohol- og motionsvaner. 

Og det er afgørende , hvis man vil 

ændre på det kedelige faktum, at mennesker 

med psykisk sygdom i gennemsnit 

dør 10-20 år tidligere end andre. 

”Ved også at tjekke for fysiske sygdomme 

og med somatisk, lægefaglig ekspertise 

finder vi måske ud af, at en patient også 

har problemer med astma, hjertet eller med 

sine kost- og motionsvaner. Det er vigtigt, 

når vi skal finde den rigtige behandling 

til patienten, og her kan vi få god hjælp af 

fx diætister fra de somatiske afdelinger,” 

siger Volkmar Sippel. 

En anden gevinst ved den fælles akutmodtagelse 

er, at ventetiden for patienterne 

er blevet kortere, forklarer Helle 

Overgaard. 

”Ved at patienterne bliver tilset af både psykiatere 

og læger, som er på stedet, undgår 

vi, at folk ligger i lang tid og venter på at 

blive tilset. Det er en kæmpe gevinst, som 

har stor betydning for patientforløbet.” 

Det fungerer også godt at 

have fysiske og psykiske 

patienter sammen i skadestuen. 

Det er med til at nedbryde 

fordomme om psykisk 

sygdom og hjælper igen på 

ligestillingen mellem de to 

patientgrupper. 

Volkmar Sippel, 

ledende overlæge 

Bedre samarbejde og mindre 

stigmatisering 

Den fælles akutmodtagelse (også kaldet 

FAM) har siden september 2015 haft 

både psykiatrisk og somatisk personale, 

men erfaringerne og gevinsterne er allerede 

tydelige, mener både Volkmar Sippel 

og Helle Overgaard, som kommer fra 

henholdsvis den somatiske og psykiatriske 

del af systemet. 


25 

”Til at begynde med havde jeg nogle tanker om, at det kunne 

være problematisk at blande de to patientgrupper, men det har 

det overhovedet ikke været. Tværtimod. Vores læger siger, at det 

er fantastisk at have det psykiatriske fagpersonale tæt på, når 

man har brug for råd og sparring,” siger Helle Overgaard. 

”Det fungerer også godt at have fysiske og psykiske patienter sammen 

i skadestuen. Det er med til at nedbryde fordomme om psykisk 

sygdom og hjælper igen på ligestillingen 

mellem de to patientgrupper,” 

siger Volkmar Sippel. 

De allermest udadreagerende 

patienter bliver 

stadig henvist 

Fakta om 

FAM Aabenraa 

Sygehus Sønderjylland i Aabenraa er det første sygehus, der 

siden september 2015 har haft fælles indgang for alle akutte 

psykiatriske og somatiske patienter (FAM). Formålet er, at alle 

patienter hurtigt kan komme under specialiseret behandling for 

både psykiske og fysiske skader og lidelser. 

direkte til det psykiatriske hospital, så de ikke er til fare for sig selv 

og andre i den almene akutmodtagelse. 

Nogle problemer har der dog været, men de er af praktisk karakter 

og handler om, at få skemaet til at gå op og have rutinerede 

læger nok, så der både er personale til at tage imod patienter på 

FAM og til at varetage opgaverne i det psykiatriske stamafsnit, 

forklarer Volkmar Sippel. 

”Der er nogle rent praktiske problemer i form af logistiske 

løsninger, men dem prøver vi at løse ved at sætte flere 

læger i akutvagterne. Den største udfordring er den 

generelle mangel på psykiatere og læger, som man 

kender fra hele psykiatrien og yderregionerne.” 

Uanset om en patient kommer på grund af en psykiatrisk eller somatisk 

sygdom, vil han eller hun ankomme til Akutcenter FAM, hvor det 

videre forløb vil afhænge af de første undersøgelser og samtaler 

med patienten. 

Undtaget fra den fælles indgang er psykiatriske patienter, 

der tvangsindlægges eller i forvejen har en kontakt 

til en klinik, samt akutte psykiatriske patienter 

under 20 år, der fremover skal modtages i 

Esbjerg eller Odense.

26 Reformer med visioner 

Det, at vi har det godt, 

burde være meningen 

med det hele! 


Eva Secher Mathiasen har altid været interesseret i at hjælpe 

dem, der har ringere muligheder end flertallet. Det har hun 

længe gjort som psykolog i psykiatrien, i dag gør hun det som 

formand for Dansk Psykolog Forening. Og så gør hun det helt 

aktuelt ved højlydt at efterlyse politiske visioner for det gode liv. 

Det fik uhyre stor opmærksomhed, da Eva Secher Mathiasen i 

DR’s Debatten kritiserede politikerne for at hoppe fra tue til tue 

i blind reformiver uden blik for helheden og visioner for det 

gode liv. Motivationen bag Secher Mathiasens udsagn er den 

samme, som den har været gennem hele hendes arbejdsliv: Hun 

vil hjælpe dem, der har ringere muligheder end flertallet. 

”Der har været en del reformer de seneste år, som har gjort det 

sværere at være udsat i Danmark,” siger hun og uddyber: ”Hvis 

man ikke kan levere 110 % på arbejdsmarkedet, bliver det sværere 

og sværere at få et liv til at være værdigt og meningsfyldt.” 

Jeg kan slet ikke forstå, hvordan man kan 

sige, at man ikke har råd til at investere i, at 

børn skal udvikle sig til at trives og være 

sunde og raske voksne. 

Trivsel som konkurrenceparameter 

Eva Secher Mathiasen anerkender behovet for at tilpasse sig en 

globaliseret verden, men mener ikke, at politikerne ser det store 

billede. 

”Når vi snakker om, at Danmark skal være konkurrencedygtigt 

på parametre som løn og skat, og metoden er at spare på 

velfærden, så glemmer man det utrolig vigtige, som handler om, 

hvordan vi har det,” siger hun og forklarer, at det ikke udelukkende 

er et idealistisk standpunkt. 

”Det er min simple påstand, at det, at vi trives, er en konkurrenceparameter 

på lige fod med det, vi eksporterer af konkrete 

varer, viden osv.” 

Hun underbygger det økonomiske argument med en henvisning 

til WHO’s vurdering af, at depression er på vej til at blive den 

dyreste sygdom på verdensplan. 

”Hvis vi er et af de lande, der har få borgere, som udvikler 

depressioner, er det en væsentlig konkurrencefordel,” siger Eva 

Eva Secher Mathiasen (f. 1978) har siden 2012 været formand for Dansk Psykolog 

Forening. Hun har en baggrund i retspsykiatrien, hvor hun blandt andet har arbejdet 

som psykolog på Psykiatrisk Center Sct. Hans. 

Foto: Dansk Psykolog Forening. 


27 

Secher Mathiasen og kobler samtidig det 

idealistiske synspunkt på. ”Det, at vi har 

det godt, burde jo være meningen med 

det hele. Det burde være den vigtigste 

målestok for, om vi indretter samfundet 

rigtigt. Og det hører man meget sjældent 

politikerne tale om.” 

Reformer med visioner 

I stedet hører hun ofte politikerne sige, 

at vi er for dovne, vi er for dårlige, vi er 

for langsomme, og vi vælger de forkerte 

uddannelser. ”Ifølge politikerne gør vi 

simpelthen så mange ting forkert,” siger 

hun og advarer imod, at den retorik kan 

øge mistrivslen hos dem, der har det 

svært. ”Når politikerne begrunder deres 

reformer med, at vi er for dårlige til at 

træffe kloge beslutninger, så skaber det 

utryghed og desillusion, for der er så 

mange mennesker, der kæmper for at 

gøre det godt.” 

Når vi snakker om, at 

Danmark skal være konkurrencedygtigt 

på parametre 

som løn, kompetencer 

og uddannelse, så glemmer 

man det utrolig vig tige, som 

handler om, hvordan vi har det. 

Hun understreger, at hun fuldt ud anerkender, 

at politikerne tager et kæmpe 

ansvar på sig, når de sætter sig ind i 

folketinget, men efterlyser stadig visioner 

i stedet for frygtretorik. 

”Det, jeg savner, er, at de begrunder de 

store beslutninger med der, hvor vi gerne 

vil hen, i stedet for der, hvor vi frygter 

at komme hen,” siger hun og fortsætter: 

”Jeg anerkender, at det må være utrolig 

svært at skabe en fælles vision på tværs af 

store politiske skel, men de skylder os at 

forsøge.” 

Økonomisk og faglig underprioritering 

Eva Secher Mathiasen savner også, at 

politikerne baserer reformer på fagkundskaben. 

”Vi ved så meget om, hvad der virker, 

men vi gør det bare ikke,” siger hun og 

bruger som eksempel, at forskningen 

peger på, at let og moderat depression 

langt oftest behandles bedst med psykoterapi, 

ikke med medicin. Alligevel bliver 

der ikke bevilget penge til det. Derimod 

bruges der mange penge på at overholde 

lovgivningen frem for at sikre, at borgerne 

bliver raske. 

”Vi kan sige: ’Se, nu har vi behandlet flere 

og forkortet ventelisterne.’ Men der er 

ikke nogen, der tør iværksætte målinger 

af, om vi får det bedre af det,” siger hun 

og fortsætter: ”Man har ikke prioriteret 

psykiatrien økonomisk og sat den på 

finansloven.” 

I forlængelse af den økonomiske underprioritering 

ser Eva Secher Mathiasen en 

faglig underkendelse af psykologernes 

ekspertise. 

”Man har ikke samme forpligtigelse 

i kommunerne til at følge en faglig 

anbefaling, som man har i det regionale 

sundhedsvæsen. Hvis en læge i det somatiske 

sundhedsvæsen siger, at dit ben er 

brækket, og du skal have gips på, så får 

du gips på. Så kommer der ikke en anden 

faggruppe ind og siger: ’Nej, det skal du 

bare gå væk’.” 

Det mener hun derimod ofte sker i kommunerne. 

”En psykolog kan konstatere, at et barn 

har angst og har behov for psykoterapi. I 

den situation kan der komme en anden 

faggruppe med hånden på pengekassen 

og sige: ’Vi synes, det er et pædagogisk 

problem. Vi giver læreren supervisionstimer, 

så er det klaret.’ Og et halvt års 

tid senere står barnet på venteliste til 

psykiatrien.” 

Familiepolitik og specialiseret 

behandling 

Eva Secher Mathiasen undrer sig højlydt 

over underprioriteringen af psykiatrien: 

”Sygdomsbyrderapporten viser, at angst 

er det dyreste, vi har. Hvordan kan man 

lade være med at prioritere det højt?” 

spørger hun og efterlyser reformer, 

der handler om, at vi holder op med at 

producere flere og flere kunder til den 

velfærdsstat, vi ønsker at spare på. 

Hun peger på England som et godt 

eksempel, hvor man kan få behandling 

hos en psykolog, uden at man skal 

omkring sin alment praktiserende læge. 

”Det viser sig, at jo tidligere du vælger 

den specialiserede behandling, jo hurtigere 

bliver borgerne raske.” 

Det, at vi har det godt, 

burde jo være meningen 

med det hele. Det burde 

være den vigtigste måle stok 

for, om vi indretter samfundet 

rigtigt. Og det hører man 

meget sjældent politikerne 

tale om. 

Derudover kigger hun mod Sverige efter 

almindelige familiepolitiske løsninger, 

hvor småbørnsforældre har ret til at gå 

på deltid, kan tage flere omsorgsdage 

osv. ”Hvis jeg var politiker, ville jeg lade 

mig inspirere af svenskerne,” siger hun 

og uddyber: ”Deres muligheder gør det 

lettere at få livet til at hænge sammen, når 

børnene er små og har allermest behov 

for, at der er gode rammer omkring dem.” 

”Jeg kan slet ikke forstå, hvordan man 

kan sige, at man ikke har råd til at investere 

i, at børn skal udvikle sig til at trives 

og være sunde og raske voksne,” siger Eva 

Secher Mathiasen og ser for sig, hvordan 

samfundet kan udvikle sig, hvis der ikke 

kommer politiske visioner for det gode 

liv på banen. 

”Hvis den måde, vi indretter konkurrencesamfundet 

på, handler om at spare 

på velfærdsstaten, så får vi ikke investeret 

i de ting, der gør os stærke som borgere. 

Hvis vi sparer på alt det, der gør os dygtige 

og sunde, psykisk som somatisk, og alene 

konkurrerer på løn og skattetryk, så er det 

i sidste ende vejen til at blive et uland.”

28 

tema: Lighed i sundhed 

Sådan får du det bedste 

samarbejde med jobcentret 


Hvis du er uden for arbejdsmarkedet som 

følge af psykisk sygdom, kan det være sin 

sag at forklare din sagsbehand ler, at du er 

”rigtigt” syg og ikke er arbejds markedsparat. 

For den usynlige psykiske sygdom 

kan gøre det svært for sagsbehandleren at 

forstå, hvad du kan og ikke kan. 

Det kan besværliggøre samarbejdet, men 

hvis begge parter fokuserer på dialog og 

samarbejde, letter det processen. 

Mødeindkaldelser, aflysninger, blanketter 

og godkendelse af planer. Alt sammen i 

e-Boks og alt sammen dokumenter, hvor 

det kan være svært at overskue sammenhæng, 

relevans og ikke mindst, hvad du 

skal agere på. Det er kompliceret nok i sig 

selv, men hvis du tilmed er ramt af psykisk 

sygdom, kan det være endnu sværere 

at overskue. 

Når du bliver ramt af 

psykisk sygdom, så har 

det konsekvenser for dit 

helbred, men der kan også 

være nogle sociale og økonomi 

ske konsekvenser. Ved 

psykisk sygdom er der typisk 

ikke tale om en lineær proces 

frem mod helbredelse, som 

der ofte er, hvis du har en fysisk 

sygdom – fx hvis du har 

brækket lårbenet. 

”Nogle borgere med psykisk sygdom 

oplever, at samarbejdet hurtigt strammer 

til, og at de bliver præsenteret for en 

række pligter, som de ikke føler, de kan 

sige nej til, selvom de er uenige. De oplever, 

at sagsbehandleren og jobcentret er 

en magtfaktor, som har den fulde råderet 

over deres sociale sag. Men sådan bør det 

ikke være, og det kan undgås, hvis begge 

søger samarbejdet,” siger Line Aaberg. 

Line Aaberg er uddannet socialrådgiver 

og ansat som erhvervsrådgiver i Psykiatrifondens 

socialøkonomiske afdeling, 

som bl.a. samarbejder med kommunerne 

om at hjælpe borgere med psykiske 


problemer i arbejde eller uddannelse. 

Før Line Aaberg kom til Psykiatrifonden, 

arbejdede hun i hospitalspsykiatrien med 

at hindre sociale problemer i at opstå 

som følge af indlæggelsen. 

Svært at overskue processen 

Erfaringsmæssigt oplever Line Aaberg, 

at en af de største udfordringer for en 

person med psykisk sygdom er at finde 

initiativ og kunne overskue processen 

med jobcentret som følge af sygdommen. 

”Du er ofte ramt på de kognitive funktioner, 

hvis du har en psykisk sygdom 

som fx stress, angst eller depression. Det 

vil sige, at du kan have være svært ved at 

huske, koncentrere dig og bevare overblikket 

over, hvad du skal. Det kan skabe 

problemer, hvis du fx glemmer et møde 

i jobcentret, eller hvis sagsbehandleren 

opfatter det, som om at du bevidst ikke 

vil samarbejde,” siger Line Aaberg. 

En anden udfordring er, at jobcentret 

kan have svært ved at rumme psykisk 

sygdom, fordi sygdomsforløbet sjældent 

følger en tilrettelagt og velkendt plan 

frem mod helbredelse. Det kan give både 

sociale og økonomiske problemer. 

Sociale og økonomiske 

konsekvenser 

”Ved psykisk sygdom er der ikke 

tale om en lineær proces frem 

mod helbredelse, som hvis du 

fx har brækket lårbenet. Det 

tager ofte lang tid at udrede 

psykisk sygdom, finde 

den rigtige behandling 

osv. Og det kan godt 

være en udfordring 

i systemet, når du 

som udgangspunkt 

kun har en 

sygedagpengeperiode 

på 22 uger,” 

siger Line Aaberg. 

Et af hendes bedste råd er 

derfor altid, at du skal involvere 

dit netværk, venner og 

I al sagsbehandling vil du 

som borger både møde 

tilbud og pligter. Sådan 

skal det være. Så start med at 

søge dialogen, og brug jobcentret 

som en ressource. Men 

klag altid, hvis du mener, at du 

ikke er blevet behandlet 

ordentligt. 

familie og bede dem om hjælp i processen 

med jobcentret. Du kan også søge hjælp 

i diverse gratis rådgivninger (se boks). 

Det kan hjælpe dig med at holde snor i 

processen. 

Tænk det som et samarbejde 

Det allervigtigste råd, Line Aaberg har, er 

dog at se jobcentret som en samarbejdspartner. 

Med samarbejde mener Line 

Aaberg ikke, at du blindt skal følge og 

gøre alt, hvad jobcentret siger. Tværtimod. 

Du er i din gode ret til at stille 

spørgsmål til alt, som du undrer dig over, 

men det skal være på en måde, hvor du 

altid søger dialogen først. 

Udviklingsforløb 

i Psykiatrifonden 

I Psykiatrifonden kan du komme i et beskæftigelsesforløb, 

hvis du bliver henvist 

fra dit jobcenter. Dit jobcenter kan 

henvise dig, hvis du har psykisk sygdom eller 

sårbarhed og har risiko for at miste tilknytningen 

til arbejdsmarkedet. For at deltage 

kræver det typisk, at du bor tilpas tæt på 

vores kontorer i København, så du kan pendle fra din 

bopælskommune. 

Forløbet tilrettelægges individuelt og består af undervisning, 

arbejdsmæssig afklaring, støttende samtaler 

og en virksomhedspraktik. Formålet er at styrke 

deltagernes arbejdsevne og den enkeltes fremtidige 

mulighed for tilknytning til arbejdsmarkedet. 

Forløbet varetages af erhvervsrådgivere 

og erhvervspsykologer i Psykiatrifondens 

beskæftigelsesafdeling.

5 gode råd 

Hold en god 

kontakt med 

Jobcentret 

1. Se jobcentret og din sagsbehandler 

som en samarbejdspartner, 

ikke en modstander. 

Hvis du ser jobcentret som en 

kvalificeret aktør og ressource, 

er der større mulighed for, at de 

kan tilbyde dig redskaber, som 

du kan bruge i dit arbejde med 

at få de bedste betingelser for 

din fremtid. 

2. Før du skal til møde i 

jobcentret, så insister på at 

kende til dagsordenen for 

mødet. Hvis det ikke fremgår 

i mødeindkaldelsen, hvad du 

kan forvente, at I skal tale om, 

kan det skabe usikkerhed og 

anspændthed hos dig. 

Tema om arbejdsliv og 

psykisk sundhed 

Line Aaberg er uddannet socialrådgiver og er 

ansat som erhvervsrådgiver i Psykiatrifonden. 

Før det arbejdede hun i hospitalspsykiatrien, 

hvor hendes opgave var at hindre sociale problemer 

i at opstå som følge af indlæggelsen og 

at støtte patienterne i at løse de sociale problemer, 

der kunne hindre bedring eller udskrivelse. 

Line Aaberg oplever, at samarbejdet med 

jobcentret på forhånd kan have en stor grad 

af skepsis forbundet med sig. Men sådan bør 

det ikke være, mener hun. For sort på hvidt er 

en sagsbehandlers vigtigste opgave at hjælpe 

borgeren. Men det kan hun eller han kun, hvis 

både sagsbehandler og borger søger samarbejdet. 

”I al sagsbehandling vil du som borger både 

møde tilbud og pligter. Så start med at søge 

dialogen, og brug jobcentret som en ressource. 

Men klag altid, hvis du mener, at du ikke er blevet 

behandlet ordenligt,” lyder rådet fra Psykiatrifondens 

erhvervsrådgiver. 

I næste nummer af bladet kan du læse meget mere om 

arbejdsliv og psykisk sygdom, når vi tager det op som tema. 

Hold øje med bladet i postkassen omkring 8. september. 

29 

3. Forbered dig til møder ved 

at skrive de punkter ned, som 

du har brug for at tale om eller 

få viden om. 

4. Tag gerne en person, der 

kender dig, med til møderne 

på jobcentret. Det kan skabe 

tryghed for dig og sikre, at I er 

to til at huske, hvad der bliver 

aftalt på mødet. SIND har en 

bisidderordning, som du eventuelt 

kan benytte dig af, ligesom 

nogle fagforeninger stiller sig 

til rådighed som støtte ved 

samtaler. 

5. Oplever du, at dit samarbejde 

med jobcenter eller 

kommune er kompliceret, 

så søg rådgivning. 

Fx i Psykiatrifondens gratis 

rådgivning (3925 2525) eller via 

SR-bistand (sr-bistand.dk). 

De kan rådgive dig specifikt ud 

fra den situation, du er i. 

”Hvis du efter at have forstået, hvad det fx 

er for et tilbud, sagsbehandleren anbefaler, 

du skal i, og du er uenig i dette, så sig 

fra og forklar hvorfor – og spil gerne tilbage 

med et alternativt forslag, så du også 

selv bidrager med noget konstruktivt.” 

Det sidste kan være en udfordring. For 

ofte mangler initiativet hos en person, der 

er ramt af fx depression, og måske kender 

man heller ikke til alternative muligheder. 

Her er rådet derfor igen at få hjælp i netværket 

og eventuelt tage en person, der 

kender dig, med til møderne i jobcentret. 

Klag om nødvendigt 

I sin karriere som socialrådgiver og 

erhvervsrådgiver har Line Aaberg oplevet 

mange uheldige episoder, som kunne 

have været undgået, hvis både sagsbehandler 

og borger taklede mødet med 

hinanden anderledes. 

”Det er vigtigt, at sagsbehandleren har 

forberedt sig ordentligt og læst op på borgerens 

sag, før de mødes. En person med 

svær angst skal naturligvis ikke placeres i 

aulaen med en masse andre før mødet. Men 

det hænder, at sagsbehandleren ikke har 

læst ordentligt op på sagen. Det er en dårlig 

start på et forløb, som handler om at hjælpe 

borgeren til at kunne forsørge sig selv.” 

På samme vis opfordrer hun borgeren til 

at pakke skepsissen væk og i stedet søge 

dialogen med jobcentret. Men hvis det 

alligevel kører af sporet, er det vigtigt at 

kræve sin ret og klage om nødvendigt. 

”I al sagsbehandling vil du som borger 

både møde tilbud og pligter. Sådan skal 

det være. Så start med at søge dialogen, 

og brug jobcentret som en ressource. 

Men klag altid, hvis du mener, at du ikke 

er blevet behandlet ordentligt,” lyder 

rådet fra erhvervsrådgiveren.

Har du mange bekymringer 

eller oplever du lettere 

angst eller tristhed? 

tænk dig stærk i Det mentale Motionscenter 

tænkdigstærk.dk 

to nye bøger 

fra psykiatrifondens forlag 

Projekt CHANGE 

er en målrettet intervention, 

der systematisk tager fat på de 

udfordringer, som mennesker 

med skizofreni oplever i 

forhold til livsstil, underdiagnosticering 

og underbehandling 

af somatisk 

sygdom. I CHANGE 

afprøves effekten af et 

tværfagligt sundhedsteam, 

som tilbyder den enkelte 

hjælp til rygestop og bedre 

kostvaner, og som sikrer relevante 

lægeundersøgelser 

og en kontinuerlig kontakt til 

egen læge, så somatiske helbredsproblemer 

kortlægges 

og behandles. 

Nye 

Bøger! 

Miljøterapi og 

personligheds forstyrrelser 

Baggrunden for denne bog om miljøterapi 

er historien om Kalleruphus, 

som blev grundlagt af en 

gruppe entusiastiske 

yngre psykologer i 1984. 

I 2013 måtte institutionen 

afvikles og huset sælges. 

Midlerne fra salget blev 

via Psykiatrifonden brugt 

til udgivelsen af denne bog 

om miljøterapi og unge med 

svære personlighedsforstyrrelser. 

Det betyder, at erfaringer 

fra arbejdet i Kalleruphus 

og den udvikling, miljøterapi 

har haft gennem mange år, beskrives 

og fastholdes. 

Køb bøgerne i vores webshop på psykiatrifonden.dk

ogens ForFattere 

Bogens faglige redaktører er psykolog og 

professor Bo Møhl og speciallæge i psykiatri, 

ledende overlæge Morten Kjølbye. 

Herudover er der bidrag fra en lang række 

psykologer, psykiatere og andre fagfolk. 

andre bøger Fra 

psykiatriFondens Forlag 

Spiseforsty relser, Hecht og Schousboe, 2012 

Bipolar lidelse, Licht m.fl., 2012 

Jes – 8 samtaler med Jes Gerlach om 

psykiatrien i Danmark, Kjølbye, 2012 

Skizofreni, Gerlach, 2011 

Etik og værdier i psykiatrien, Lindhardt, 2011 

Værdier i praksis, PsykiatriFonden, 2011 

Lev med dine følelser, Aaen, 2011 

Dømt på forhånd, Vendsborg m.fl. (red.), 2011 

Frem i lyset, Geisler, 2011 

Mindfulness, Fjorback, 2011 

Depression – og hvad du selv kan gøre, 

Gerlach, 2010 

De psykiatriske diagnoser, Bertelsen, Munk- 

Jørgensen og Bech, 2010 

Psykofarmaka, Gerlach og Vestergaard, 2010 

Bedre selvti lid, Oestrich, 2009 

Psykose hos unge, Nordentoft, 2009 

Angsten i kunsten, Nejst Jensen, 2008 

Angstbogen, Gerlach (red.), 2008 

Pårørende, Gerlach (red.), 2008 

Personlighedsforsty relser, Simonsen (red.), 

2008 

Angst, Gerlach og Hougaard, 2007 

Hemmeligheden. Erindringer fra et rigt liv med 

depression, Baunsbak-Jensen, 2007 

ADHD, Gerlach (red.), 2007 

Depression, Gerlach (red.), 2006 

Motion og psyke, Gerlach (red.), 2005 

Livskraft, Oestrich og Sumbundu, 2004 

Se alle titler på www.psykiatrifonden.dk 

bestilling 

Bøgerne kan købes i webbutikken på 

www.psykiatrifonden.dk eller bestilles 

på tlf. 3929 3909. Overskuddet går til 

PsykiatriFondens arbejde. Bøgerne kan 

også købes i boghandelen. 

ISBN 978-87-90420-81-9 

9788790 420819 

aF Bo møhl og morten kjølBye (reD.) 

PSYKIATRIFONDENS FORLAG 

psykiatriFonden 

PsykiatriFonden er en privat, humanitær 

fond, der oplyser og rådgiver befolkningen 

om psykiske sygdomme og problemer, 

deres årsager, forebyggelse og 

behandlingsmuligheder. Det sker bl.a. 

via kurser og psykiatri-uger, kvartalsbladet 

Psykiatri-Information og bøger 

fra fondens forlag, undervisning på 

landets skoler, samtaleforløb og børnegrupper 

samt telefonrådgivning. 

bliV MedleM 

Psykiske sygdomme er stadig omgærdet 

af uvidenhed og tabu. Det skal vi 

ændre. Vi kan alle gøre en hel del for at 

forebygge psykiske sygdomme. Og vi 

kan gøre livet lidt lettere for de mennesker, 

som er ramt. Det kræver viden, 

åbenhed og handling. Derfor har vi brug 

for opbakning. Bliv støttemedlem af 

PsykiatriFonden på 

www.psykiatrifonden.dk eller på 

tlf. 3929 3909. 

Følg os på Facebook. 

psykiatriFondens 

teleFonrÅdgiVning 

Information og hjælp – personligt og 

anonymt. Mandag til fredag kl. 11-23. 

Lørdag, søndag og helligdage kl. 11-19. 

Tlf. 3925 2525. 

Forsiden: AKAPRINT a/s, Århus 

26464-omslag.indd 1 15/01/13 11.36 

udvalgte bøger FRA PSYKIATRIFONDENS FORLAG 

Se og køb alle titler på psykiatrifonden.dk 

Tilbud 

Tilbud 

Ændret 

pris 

Jes Gerlach (red.): 

Angstbogen 

Angst kan lamme følelser, 

tanker og handlinger. 

Alle mennesker kender til angst, 

men ca. 350.000 danskere lider 

af sygelig angst i løbet af et år. 

Best.nr. 0051 295 kr. 

Jes Gerlach: 

Depression 

Stor fagbog om depression 

– om årsager, symptomer og 

behanding. Bogen har både 

fokus på professionel hjælp 

og selvhjælp. 

Best.nr. 0073 295 kr. 

Merete Nordentoft mfl.: 

psykose hos unge 

Psykose er en alvorlig sygdom, 

der oftest bryder ud i ungdomsårene. 

Best.nr. 0054 

190 kr. NU 95 kr. 

Per Vendsborg mfl. (red.): 

Dømt på forhånd – 

om stigmatisering 

af mennesker med 


Bogen forklarer i et tilgængeligt 

sprog, hvad stigmatisering er. 

Best.nr. 0064 

195 kr. NU 95 kr. 


SØVN 

Vi sover ca. 1/3 af vores liv. Bogen 

handler om betydningen af en god 

nattesøvn, om søvnens forskellige 

faser, om den livsvigtige dybe søvn 

og om drømmesøvnen. 

Best.nr. 0026 

180 kr. Nu 150 kr. 

Tilbud 

Køb 

vores 

bøger 

i webshoppen 


pårørende 

Bogen giver råd og vejledning 

om krisehåndtering, psykiske 

reaktioner, mødet med psykiatrien, 

indlæggelse, hvordan man 

kan tale med børnene, mv. 

Best.nr. 0050 

175 kr. NU 95 kr. 

Bertelsen, Munk-Jørgensen og Bech: 

De psykiatriske 

diagnoser 

Bogen beskriver de psykiske sygdommes 

symptomer, udbredelse 

og behandling. 

Best.nr. 0057 195 kr. 

– og støt 

psykiatrifondens 

arbejde 

Jes Gerlach og Per Vestergaard: 

Psykofarmaka 

Bogen beskriver i et lettilgængeligt 

sprog hovedgrupperne 

inden for psykofarmaka, 

forholdsregler, og hvordan 

de virker. 

Best.nr. 0060 295 kr. 

Lene Kiib Hecht og Birgitte 

Hartvig Schousboe: 

Spiseforstyrrelser 

Bogen beskriver spiseforstyrrelser 

med vægt på symptomerne 

og behand lingen af dem. 

Best.nr. 0068 230 kr. 

omkring 2-300.0000 danskere går hvert år i 

psykoterapeutisk behandling. mange kommer med 

et konkret problem, som de vil have hjælp til, 

andre søger behandling for psykiske problemer 

eller egentlig psykisk sygdom. 

spørgsmålet er, hvem man skal vælge, når man 

søger en terapeut. Bogen beskriver de forskellige 

terapeutiske retninger, og hvilke retninger, der 

passer til hvilke problemstillinger og diagnoser. Den 

beskriver også, hvad man skal være opmærksom 

på, når man vælger en psykoterapeut. Det mest 

afgørende for at få udbytte af psykoterapi er interessant 

nok ikke terapeutens uddannelse og retning, 

men derimod menneskelige egenskaber som 

empati, varme og rummelighed – viser forskningen. 

Bogen giver et klart og overskueligt overblik over, 

hvad psykoterapi er, og hvordan den praktiseres, 

og den beskriver de mest anvendte og anerkendte 

retninger inden for moderne psykoterapi. 

EN SELVHJÆLPSBOG 

TIL MENNESKER 

MED PTSD 

Bogen henvender sig alle, der ønsker at vide mere 

om psykoterapi, og til fagfolk og studerende, der 

ønsker et overblik over psykoterapiens mange 

retninger og anvendelsesområder. 

psykoterapiens abc psykiatriFondens Forlag 

PsykoteraPiens aBC 

Tværfaglig forfattergruppe: 

ADHD 

Mennesker med ADHD kan ikke 

holde opmærksomheden og har 

svært ved at forholde sig til det, 

de hører og ser. De forstyrrer, 

dominerer, irriterer – og oplever 

modvilje fra omverdenen. 

Best.nr. 0044 230 kr. 

Louise Meldgaard Bruun: 

saml tankerne 

Bogen beskriver, hvordan man 

håndterer kognitive vanskeligheder 

efter stress, angst og 

depression i hverdagen. 

Best.nr. 0071 195 kr. 

Casper Aaen: 

Kom over dit livs 

traume 

Bogens 12-ugers forløb hjælper en 

til at konfrontere den hændelse, 

der udløser angst og flashbacks 

– og dermed reducere symptomer 

på PTSD. 

Best.nr. 0072 195 kr. 

Bo Møhl og Morten Kjølbye: 

Psykoterapiens ABC 

Bogen giver et overblik over de 

mange psykoterapeutiske retninger, 

der praktiseres i Danmark. 

Best.nr. 0066 295 kr. 

Lone Overby Fjorback: 

Mindfulness 

Mindfulness-meditation er en 

bevidst måde, hvorpå man kan 

skærpe og fastholde opmærksom 

heden på den øjeblikkelige 

oplevelse. Inkl. cd. 

Best.nr. 0055 195 kr. 

SOM STØTTEMEDLEM 

får du rabat på vores bøger 

og udvalgte arrangementer

NÅR MOR ELLER FAR HAR 

EN PSYKISK SYGDOM … 

… har børn brug for nogen at tale med 

80.000 danske børn vokser op i familier, hvor mor eller far har en psykisk 

sygdom. Det kan føre til utryghed, ubesvarede spørgsmål og ensomhed. 

Får disse børn ikke hjælp i tide, vil omkring halvdelen af dem selv udvikle 

psykiske problemer senere i livet. 

Den hjælp kan de få i Psykiatrifondens samtalegrupper for børn. 

Her får de viden om sygdommen og mulighed for at sætte ord på håb, 

drømme og alt det svære. 

”LIVETS TRÆ” 

Tegnet af pige på 8 år i Psykiatrifondens 

samtalegrupper for børn som pårørende 

Hjælp os 

med at hjælpe 

flere børn og unge 

Giv et bidrag via MobilePay 

på 23 100 399 eller SMS ’UNG’ 

til 1231 og støt med 50 kr. 

(det koster 50 kr. 

+ alm. sms-takst)

INFORMATION

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?