INFORMATION

18 Borderline
”Jeg er ved at lære at blive et
helt menneske”
Livet med borderline og ønsket om at se det hele menneske i behandlingen
Af Mette Damgaard Sørensen, freelancejournalist
Borderline og spiseforstyrrelser har
domineret det meste af Sara Lys Thorsteds
liv. Hun har smadret løs på ting og
sig selv efter en barndom med vold og
overgreb. Hun synes ikke, hun har fået
den rette behandling, og ville ønske, at
man fokuserede mere på det hele menneske.
Idag bruger Sara sine kræfter på
at blive sygeplejerske, for hun vil gerne
vende de negative oplevelser til noget,
andre kan bruge.
Da Sara Lys Thorsted for et år siden fik
konstateret livstruende modermærkekræft
i ansigtet og skulle haste-opereres,
blev lægen helt bekymret over Saras
manglende reaktion.
”Men jeg tænkte: Nu skal jeg så være kræftpatient.
Jeg har prøvet det, der var værre.
Jeg er også ligeglad med arret på kinden og
halsen. Det er ikke så vigtigt,” siger hun.
At have ondt af sig selv er noget af det,
Sara ikke kan. Men hun kan kæmpe.
Borderline
hedder egentlig emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse,
borderline type. Der findes også en mildere impulsiv type
• rammer især kvinder
• mildnes typisk med behandling og med alderen
Mennesker med borderline har ofte oplevet traumatiske ting i deres
opvækst: seksuelle overgreb, tidlige svigt og tab og konfliktfyldte
forhold i familien.
Symptomerne kan være
• usikker og forstyrret fornemmelse af sig selv
• intense og ustabile forhold til andre
• angst for at blive skilt fra andre
• tendens til selvdestruktivitet (fx cutting)
• tomhedsfølelse
Det er først for nylig, hun er begyndt at
mærke sin krop uden at skade den.
I modsætning til tidligere kæmper hun
i dag selv-konstruktivt for at blive det
menneske, hun gerne vil være.
Nødt til at leve med sårbarheden
Sara er diagnosticeret med borderline.
Det er en personlighedsforstyrrelse med
symptomer som usikkerhed, humørsvingninger,
impulsivitet, en fornemmelse af
tomhed indeni og et sort-hvidt syn på
andre. Det gælder også Sara.
”Jeg har levet meget i mit hoved. Jeg har
altid analyseret og haft en tankestrøm
kørende i én uendelighed. Det har meget
været en sort-hvid-tænkning – fx min
mor som den onde mod min far som den
gode. Men tankemylderet har ikke gjort
mig klogere på noget,” siger Sara.
Spiseforstyrrelser og selvskade, angst,
OCD og misbrug har også været en del
af Saras liv. Især spiseforstyrrelsen har
Mennesker med borderline har ofte også andre diagnoser/psykiske
problemer.
spændt ben for den mere helhedsorienterede
behandling, Sara gerne ville have
haft, men i dag prøver hun at fokusere på
noget andet.
”Livet er en kamp, jeg har traumer, som
ikke vil forsvinde. Jeg er nødt til at leve
med det på en eller anden måde, at jeg
har den sårbarhed. Jeg har stadig mit
dystre sind. Men jeg prøver at se det som
en bi, der summer rundt – jeg behøver
ikke lytte til det,” siger hun.
Problemer i barndommen
Saras opvækst er præget af forældrenes
skilsmisse, rodløshed, vold, drama,
utryghed og overgreb. Da Sara var seks
år, flyttede hun sammen med sin mor ind
hos moderens nye kæreste. Her boede de
i et år. Sara fortæller:
”Det var ikke et liv, hvor der blev taget
hensyn til et barn.”
Den tryghed, hun ikke fik hjemme hos
moren og dennes nye kæreste, søgte hun
hos andre voksne. Sara følte sig flydende
indeni. Hun søgte andre voksne, der
skulle give hende det, hun manglede:
omsorg og et slags svar på, hvem Sara var.
”Jeg havde svært ved at finde ud af, hvem
jeg selv var. Mine meninger og holdninger
skabte jeg ud fra dem, jeg var sammen
med. Så var jeg på den sikre side.
Hvis jeg besluttede mig for at tænke eller
gøre noget selv, tvivlede jeg straks.”
Sara legede ikke med andre børn, og
hendes forsøg på at række ud til voksne
blev ikke modtaget godt hjemme. Det var
bare påtrængende.
”Det gjorde, at jeg følte det som noget
forkert at tage imod omsorg. Hvis nogen
spurgte til, hvad der var galt, så havde jeg
ikke noget sprog for det. Jeg troede jo, det
var mig, der var noget galt med.”
Sultestrejke og borderline
Da Sara var 15 ønskede hendes mor, at
de igen skulle flytte sammen med den
Psykiatriinformation