15.06.2016 Views

INFORMATION

pi1602

pi1602

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

11

Rygestop kan halvere medicinforbrug

i psykiatrien

Ikkerygere, som bliver behandlet for skizofreni, kan klare

sig med mindre medicin. Det viser en analyse af studier,

der har undersøgt indholdet af medicin i blodet hos rygere

og ikkerygere med skizofreni. Den viden kan spare

både patient og samfund for store omkostninger.

Hos personer, der ryger, nedbrydes

flere forskellige former

for medicin hurtigere. Det

gælder bl.a. blodfortyndende

medicin og nogle former for

hjertemedicin. Det skyldes, at

de giftige PAH-forbindelser

i cigaretrøgen øger aktiviteten

af enzymer i leveren, som

nedbryder mange lægemidler. Den øgede nedbrydning har

nu også vist sig at gælde psykofarmaka, hvilket betyder, at

rygere i udgangspunktet har brug for en højere dosis.

Halvering af medicinforbrug mulig

De japanske forskere fandt, at hos rygere var forholdet mellem

koncentration og dosis meget lavere end hos ikkerygere.

Faktisk omsatte ikkerygere medicinen så langsomt, at deres

medicinforbrug kunne reduceres med mellem 30 og 50 % af

rygernes dosis.

Det giver både en økonomisk

fordel og må også formodes at

nedsætte bivirkningerne ved

medicinen. Sundhedspersonalet

skal desuden være opmærksomme

på, om patientens medicindosis

muligvis skal nedsættes,

hvis patienten stopper med at

ryge i behandlingsforløbet.

Kilde: Tsuda, Y. et al.: Meta-analysis: The effects of smoking on the disposition of two commonly

used antipsychotic agents, olanzapine and clozapine. BMJ Open 2014; 4(3); e004216

Medfødt misdannelse øger risikoen for

særligt ADHD, autisme og retardering

Drenge med hypospadi – og deres brødre har større risiko

for en række psykiske sygdomme. Hypospadi, hvor

urinrøret udmunder på undersiden af penis, er en meget

almindelig medfødt misdannelse. Misdannelsen øger risikoen

for senere i livet at få en psykiatrisk diagnose.

Det svenske studie er baseret på en

registerundersøgelse af alle drenge med

hypospadi født i perioden 1973-2009.

Sammenlignet med jævnaldrende drenge

uden hypospadi havde drenge med misdannelsen

en 20 % øget risiko for at blive

diagnosticeret med en psykisk sygdom.

Især var risikoen for ADHD, autisme og

mental retardering forøget. Det var også

tilfældet, når der blev taget højde for faktorer,

som kunne have indflydelse på disse

sygdomme, såsom andre medfødte misdannelser,

forældres uddannelsesniveau

og psykiske sygdomme hos forældrene.

Øget risiko blandt brødre

Forskerne fandt også, at risikoen for autisme blandt drengenes

brødre, der ikke selv havde hypospadi, var forøget

med 60 % sammenlignet med andre drenge på samme alder.

Af det udleder forskerne, at der er en fælles genetisk

eller miljømæssig sårbarhed, der påvirker udviklingen af

begge lidelser.

Kilde: Butwicka, A. et al.: Hypospadias and increased

risk for neurodevelopmental disorders. J Child Psychol

Psychiatry. 2015 Feb; 56(2):155-61.

Læs flere forskningsnyheder på

psykiatrifonden.dk

Fotos: Colourbox

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!