INFORMATION

2
LEDER
Kampen for mere
lighed i sundhed
Vi lever i Grundtvigs fædreland, hvor i princippet
”få har for meget og færre for lidt”. Hvor solidaritet,
ligeværd og lighed hører til grundværdierne.
Men disse værdier er i disse år under pres. Uligheden
øges og ses af nogle som et politisk mål. Filosofien
er, at ulighed styrker ens eget initiativ, fordi
den giver et øget incitament til at få det bedre. Og
selv om denne ideologi kan gælde for nogle, er der
også mennesker, den ikke gælder for.
De, der har alvorligere psykiske sygdomme, som
varer over længere tid, vil ofte finde det svært at
klare et almindeligt tilfredsstillende hverdagsliv
med netværk, arbejde og familie. Hvis man tilmed
er på offentlig understøttelse, er pengene endnu
færre efter den seneste kontanthjælpsreform, og det
skader den almindelig livskvalitet.
Positiv særbehandling en nødvendighed
Ud over at være formand for bestyrelsen i Psykiatrifonden
er jeg er med i en anden fondsbestyrelse.
Dennes formål er at uddele beskedne midler til at
afhjælpe økonomisk nød hos trængte mennesker
med en psykisk sygdom. Indstillingen skal komme
fra en læge. Det er ofte beskedne ønsker, folk har.
Nye joggingsko, så man kan løbe sig en tur. Årskort
til svømmehallen til sig selv og sønnen, så man
kan foretage sig noget fornuftigt sammen ... og jeg
kunne blive ved. Der er mange ansøgninger, og
behovet er veldokumenteret. Samtidig kan jeg konstatere,
at kommunernes kasser er pressede, så selv
meget enkle ønsker om bedre livskvalitet må
søges dækket af private midler. Det understreger
vigtigheden af at huske på, hvor
ulige mange goder faktisk fordeles. For
nogle er positiv særbehandling derfor
nødvendigt for, at der kan opstå blot et
minimum af lighed.
Det hænger ikke rigtig sammen
Dette nummer af vores magasin handler om
lighed i sundhed. I Psykiatrifonden gentager
vi det igen og igen: Mennesker med psykiske
lidelser er fortsat underprioriterede i sundhedsvæsenet.
Man dør ca. 20 år før andre, af alle mulige
årsager, hvis man har en svær psykisk sygdom.
Økonomien er også for ringe. Sundhedsstyrelsen
anbefaler, at mennesker med angst og depression
behandles med psykoterapi, men det koster en
egenbetaling på ca. 300 kr., hvilket mange ikke har
råd til. Psykiatrien har ikke kapacitet til at behandle
alle og bliver derfor nødt til at koncentrere sig om
dem, som har det dårligst. Samtidig er der mangel
på psykiatrisk personale i det meste af landet.
Det hænger ikke rigtig sammen, og den samlede sum
af ressourcer bruges forkert. Barrieren mellem regioner
og kommuner er alt for høj. Ansvaret deles ikke
i tilstrækkelig grad. Historier om drab på personale
på bosteder optræder i medierne og er dybt tragiske,
og et konkret eksempel på et system, der ikke rigtig
hænger sammen.
Vi kæmper ufortrødent videre
Der er nok at tage fat på for at gøre det bedre. Og det
kæmper vi for i Psykiatrifonden. Vi er bl.a. gået sammen
med en lang række andre organisationer inden
for området – både bruger, patient og faglige organisationer
– for at pege på de største problemer og få skabt
politisk lydhørhed om psykisk sundhed og sygdom.
Desuden udvikler og samler vi viden på området
om psykisk sygdom og forebyggelse, så de politiske
og forvaltningsmæssige beslutninger, der tages, er
fagligt kvalificerede. Vi arbejder med at tale med
politikere og gøre opmærksom på problemer – og
ikke mindst giver vi konkrete og pragmatiske forslag
til løsninger.
Vi har brug for jer alle i denne sag. De fleste af
os kender til at rumme psykisk sygdom, eller har
pårørende, der gør det, og I ved derfor, hvor vigtigt
det er, at vi kæmper sagen sammen. For jo flere,
der står bag Psykiatrifonden, jo større vægt taler vi
med. Det er et langt tålmodighedsarbejde, men det
skal nok lykkes til sidst!
Af Anne Lindhardt,
psykiater og formand for Psykiatrifonden