INFORMATION

Recommendations

Info

28 tema: Lighed i sundhed Sådan får du det bedste samarbejde med jobcentret Af Peter Andersen, redaktør og videnskabsjournalist, Psykiatrifonden Hvis du er uden for arbejdsmarkedet som følge af psykisk sygdom, kan det være sin sag at forklare din sagsbehand ler, at du er ”rigtigt” syg og ikke er arbejds markedsparat. For den usynlige psykiske sygdom kan gøre det svært for sagsbehandleren at forstå, hvad du kan og ikke kan. Det kan besværliggøre samarbejdet, men hvis begge parter fokuserer på dialog og samarbejde, letter det processen. Mødeindkaldelser, aflysninger, blanketter og godkendelse af planer. Alt sammen i e-Boks og alt sammen dokumenter, hvor det kan være svært at overskue sammenhæng, relevans og ikke mindst, hvad du skal agere på. Det er kompliceret nok i sig selv, men hvis du tilmed er ramt af psykisk sygdom, kan det være endnu sværere at overskue. Når du bliver ramt af psykisk sygdom, så har det konsekvenser for dit helbred, men der kan også være nogle sociale og økonomi ske konsekvenser. Ved psykisk sygdom er der typisk ikke tale om en lineær proces frem mod helbredelse, som der ofte er, hvis du har en fysisk sygdom – fx hvis du har brækket lårbenet. ”Nogle borgere med psykisk sygdom oplever, at samarbejdet hurtigt strammer til, og at de bliver præsenteret for en række pligter, som de ikke føler, de kan sige nej til, selvom de er uenige. De oplever, at sagsbehandleren og jobcentret er en magtfaktor, som har den fulde råderet over deres sociale sag. Men sådan bør det ikke være, og det kan undgås, hvis begge søger samarbejdet,” siger Line Aaberg. Line Aaberg er uddannet socialrådgiver og ansat som erhvervsrådgiver i Psykiatrifondens socialøkonomiske afdeling, som bl.a. samarbejder med kommunerne om at hjælpe borgere med psykiske Psykiatriinformation problemer i arbejde eller uddannelse. Før Line Aaberg kom til Psykiatrifonden, arbejdede hun i hospitalspsykiatrien med at hindre sociale problemer i at opstå som følge af indlæggelsen. Svært at overskue processen Erfaringsmæssigt oplever Line Aaberg, at en af de største udfordringer for en person med psykisk sygdom er at finde initiativ og kunne overskue processen med jobcentret som følge af sygdommen. ”Du er ofte ramt på de kognitive funktioner, hvis du har en psykisk sygdom som fx stress, angst eller depression. Det vil sige, at du kan have være svært ved at huske, koncentrere dig og bevare overblikket over, hvad du skal. Det kan skabe problemer, hvis du fx glemmer et møde i jobcentret, eller hvis sagsbehandleren opfatter det, som om at du bevidst ikke vil samarbejde,” siger Line Aaberg. En anden udfordring er, at jobcentret kan have svært ved at rumme psykisk sygdom, fordi sygdomsforløbet sjældent følger en tilrettelagt og velkendt plan frem mod helbredelse. Det kan give både sociale og økonomiske problemer. Sociale og økonomiske konsekvenser ”Ved psykisk sygdom er der ikke tale om en lineær proces frem mod helbredelse, som hvis du fx har brækket lårbenet. Det tager ofte lang tid at udrede psykisk sygdom, finde den rigtige behandling osv. Og det kan godt være en udfordring i systemet, når du som udgangspunkt kun har en sygedagpengeperiode på 22 uger,” siger Line Aaberg. Et af hendes bedste råd er derfor altid, at du skal involvere dit netværk, venner og I al sagsbehandling vil du som borger både møde tilbud og pligter. Sådan skal det være. Så start med at søge dialogen, og brug jobcentret som en ressource. Men klag altid, hvis du mener, at du ikke er blevet behandlet ordentligt. familie og bede dem om hjælp i processen med jobcentret. Du kan også søge hjælp i diverse gratis rådgivninger (se boks). Det kan hjælpe dig med at holde snor i processen. Tænk det som et samarbejde Det allervigtigste råd, Line Aaberg har, er dog at se jobcentret som en samarbejdspartner. Med samarbejde mener Line Aaberg ikke, at du blindt skal følge og gøre alt, hvad jobcentret siger. Tværtimod. Du er i din gode ret til at stille spørgsmål til alt, som du undrer dig over, men det skal være på en måde, hvor du altid søger dialogen først. Udviklingsforløb i Psykiatrifonden I Psykiatrifonden kan du komme i et beskæftigelsesforløb, hvis du bliver henvist fra dit jobcenter. Dit jobcenter kan henvise dig, hvis du har psykisk sygdom eller sårbarhed og har risiko for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet. For at deltage kræver det typisk, at du bor tilpas tæt på vores kontorer i København, så du kan pendle fra din bopælskommune. Forløbet tilrettelægges individuelt og består af undervisning, arbejdsmæssig afklaring, støttende samtaler og en virksomhedspraktik. Formålet er at styrke deltagernes arbejdsevne og den enkeltes fremtidige mulighed for tilknytning til arbejdsmarkedet. Forløbet varetages af erhvervsrådgivere og erhvervspsykologer i Psykiatrifondens beskæftigelsesafdeling.
5 gode råd Hold en god kontakt med Jobcentret 1. Se jobcentret og din sagsbehandler som en samarbejdspartner, ikke en modstander. Hvis du ser jobcentret som en kvalificeret aktør og ressource, er der større mulighed for, at de kan tilbyde dig redskaber, som du kan bruge i dit arbejde med at få de bedste betingelser for din fremtid. 2. Før du skal til møde i jobcentret, så insister på at kende til dagsordenen for mødet. Hvis det ikke fremgår i mødeindkaldelsen, hvad du kan forvente, at I skal tale om, kan det skabe usikkerhed og anspændthed hos dig. Tema om arbejdsliv og psykisk sundhed Line Aaberg er uddannet socialrådgiver og er ansat som erhvervsrådgiver i Psykiatrifonden. Før det arbejdede hun i hospitalspsykiatrien, hvor hendes opgave var at hindre sociale problemer i at opstå som følge af indlæggelsen og at støtte patienterne i at løse de sociale problemer, der kunne hindre bedring eller udskrivelse. Line Aaberg oplever, at samarbejdet med jobcentret på forhånd kan have en stor grad af skepsis forbundet med sig. Men sådan bør det ikke være, mener hun. For sort på hvidt er en sagsbehandlers vigtigste opgave at hjælpe borgeren. Men det kan hun eller han kun, hvis både sagsbehandler og borger søger samarbejdet. ”I al sagsbehandling vil du som borger både møde tilbud og pligter. Så start med at søge dialogen, og brug jobcentret som en ressource. Men klag altid, hvis du mener, at du ikke er blevet behandlet ordenligt,” lyder rådet fra Psykiatrifondens erhvervsrådgiver. I næste nummer af bladet kan du læse meget mere om arbejdsliv og psykisk sygdom, når vi tager det op som tema. Hold øje med bladet i postkassen omkring 8. september. 29 3. Forbered dig til møder ved at skrive de punkter ned, som du har brug for at tale om eller få viden om. 4. Tag gerne en person, der kender dig, med til møderne på jobcentret. Det kan skabe tryghed for dig og sikre, at I er to til at huske, hvad der bliver aftalt på mødet. SIND har en bisidderordning, som du eventuelt kan benytte dig af, ligesom nogle fagforeninger stiller sig til rådighed som støtte ved samtaler. 5. Oplever du, at dit samarbejde med jobcenter eller kommune er kompliceret, så søg rådgivning. Fx i Psykiatrifondens gratis rådgivning (3925 2525) eller via SR-bistand (sr-bistand.dk). De kan rådgive dig specifikt ud fra den situation, du er i. ”Hvis du efter at have forstået, hvad det fx er for et tilbud, sagsbehandleren anbefaler, du skal i, og du er uenig i dette, så sig fra og forklar hvorfor – og spil gerne tilbage med et alternativt forslag, så du også selv bidrager med noget konstruktivt.” Det sidste kan være en udfordring. For ofte mangler initiativet hos en person, der er ramt af fx depression, og måske kender man heller ikke til alternative muligheder. Her er rådet derfor igen at få hjælp i netværket og eventuelt tage en person, der kender dig, med til møderne i jobcentret. Klag om nødvendigt I sin karriere som socialrådgiver og erhvervsrådgiver har Line Aaberg oplevet mange uheldige episoder, som kunne have været undgået, hvis både sagsbehandler og borger taklede mødet med hinanden anderledes. ”Det er vigtigt, at sagsbehandleren har forberedt sig ordentligt og læst op på borgerens sag, før de mødes. En person med svær angst skal naturligvis ikke placeres i aulaen med en masse andre før mødet. Men det hænder, at sagsbehandleren ikke har læst ordentligt op på sagen. Det er en dårlig start på et forløb, som handler om at hjælpe borgeren til at kunne forsørge sig selv.” På samme vis opfordrer hun borgeren til at pakke skepsissen væk og i stedet søge dialogen med jobcentret. Men hvis det alligevel kører af sporet, er det vigtigt at kræve sin ret og klage om nødvendigt. ”I al sagsbehandling vil du som borger både møde tilbud og pligter. Sådan skal det være. Så start med at søge dialogen, og brug jobcentret som en ressource. Men klag altid, hvis du mener, at du ikke er blevet behandlet ordentligt,” lyder rådet fra erhvervsrådgiveren.
Page 1 and 2: 2 Juni 2016 nr. 2 23. årgang Himme
Page 3 and 4: Mennesker med psykisk sygdom skal h
Page 5 and 6: 5 - hendes er psykisk: være lige m
Page 7 and 8: særligt prioriterede indsatser. Hv
Page 9 and 10: Forbrugerrådet TÆNKS gratis gæld
Page 11 and 12: 11 Rygestop kan halvere medicinforb
Page 13 and 14: 13 ”Den særlige indsats i CHANGE
Page 15 and 16: Emilies gode råd til andre, der ha
Page 17 and 18: Test din stress-tilstand med Stress
Page 19 and 20: 19 Reportage "Børn skal hjælpes t
Page 21 and 22: 21 voldelige mand, som moren i mang
Page 23 and 24: 23 Girls Girls følger fire veninde
Page 25 and 26: 25 ”Til at begynde med havde jeg
Page 27: 27 Secher Mathiasen og kobler samti
Page 31 and 32: ogens ForFattere Bogens faglige red

INFORMATION

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?