1En brydningstid

En brydningstid
- et samfundskritisk essay -
Forestil dig en by som Odense i 1811. Da boede der her ca. 6000 mennesker. Var der da rige
muligheder for menneskelig selvudfoldelse – produktivitet og kærlighed?
Se lige på en by som Odense anno 2011. Her bor o. 186.000 mennesker. Er der som du ser det rige
muligheder for menneskelig selvudfoldelse – produktivitet og kærlighed?
Forestil dig en by som Odense i 2211. Hvis befolkningsudviklingen foregår som den foregik i de
200 år fra 1811 til 2011, så vil der i 2211 bo 5 mio 766000 mennesker i Odense. Får de rige
muligheder for menneskelig selvudfoldelse – produktivitet og kærlighed?
Her i begyndelsen af 21. århundrede følger vi udviklingen i arbejderklassens forfald, og hermed
også forfaldet i de politiske partier, der knytter sig til arbejderklassen. En brydningstid præget af
forfald, der bedst kan sammenlignes med det forfald, som vi så det iblandt trællene i vikingetiden
og forfaldet iblandt almuen under enevælden og feudaltiden.
Almue er oprindelig en betegnelse for svagt oplyste og sprogligt forarmede småkårsfolk. I dag kan
begrebet almue bedst betegne matematiske studenter, muslimske indvandrere, unge, der føler sig
forhånede eller fornedrede, og som derfor sætter sig udenfor – uden for menneskelig selvudfoldelse
– produktivitet og kærlighed. I vore dage er almue ikke en økonomisk, men en mental tilstand, så
man kan godt have matematisk studentereksamen, arbejde i banker og på offentlige
rådgivningskontorer og alligevel tilhøre den nye almue.
Fronterne er dog tilsyneladende de samme: Almuen foragter eliten, fordi den er elitær, og eliten
(dvs. Niels Krause Kjær og lignende mediepinger) foragter almuen – den nye almue, fordi de har en
anden smag og en anden ”sprogtone” end dem selv. Nøgleordet er foragt. Gensidig forståelse er der
ikke tale om. Den nye almue flytter sig ikke så gerne – kun til andre kulturer, hvis de kan optræde
som tilskuere. Den nye almue er i modsætning til den gamle almue/bondebefolkning ikke
interesseret i oplysning, men i selviscenesættelse via de såkaldte ”social” medier som fx facebook,
twitter og lignende.
Den nye almue afviser den kritiske refleksion/eftertænksomhed og vil hellere underholdes end
oplyses. Den vil ikke have bøger, men billeder. Levende billeder i en bevidsthedssløvende strøm.
Den nye almue vil ikke fornuft, men myter, fx lady gagaer, intellektuelle selvmordere som Amy
Winehouse, Michael Jackson og Stein Bagger. Derfor interesserer den sig ikke for de udfordringer
for sind og tanke, som man kan få ved mødet med de 5,7 mio fremtidsmennesker, som vil være
klemt sammen på Odenses kvadratkilometre i 2211.
Den slags udfordringer er for folk, der har håb om forandring, dvs. sikring af rige muligheder for
menneskelig udfoldelse – produktivitet og kærlighed.
Siden oplysningstiden i Danmark for ca. 250 år siden har det været således, at hver generation har
kunnet forvente at opleve mærkbare materielle og kulturelle fremskridt. Sådan er det ikke mere.
Den lyse arv fra oplysningstidens utopier er brugt op, og fremtiden er ikke længere en automat, der
er fyldt med løfter om bedre tider, men det modsatte. Antallet af lande, hvor der foregår forfølgelser
af mennesker af religiøse grunde er steget drastisk i de seneste årtier. Tænk fx på Iran, Afganistan,
Tyrkiet, Libanon, Irland og Ægypten. Det er lande, der knægter menneskelig selvudfoldelse -
produktivitet og kærlighed, hvis det foregår uden for en herskende religion, islam. I Irland
forveksles menneskelig selvudfoldelse – produktivitet og kærlighed med kamp/terror mod
religionsfrihed.
Derfor søger den nye almue da heller ikke kunst som genvej til brud med en tid, men dekoration og
den flygtige tryghed, der ligger i at følge med moden. Det er det modsatte af at leve i en

ydningstid.
Hvis du har haft en utopi og stadig har nogle rødgrønne og multikulturelle rester af den, så er du pr.
definition klog og god – hvor meget, du end i praksis har taget fejl.
Du kan mene, at menneskelig selvudfoldelse – produktivitet og kærlighed er utopien for
velbegavede og i øvrigt udmærkede mennesker, men i en by som Odense med en udsigt til at blive
befolket af omkring 5,7 mio mennesker om et par hundrede år vil der blive tale om én lang
brydningstid, og i det perspektiv kan nedlæggelsen af Th B Thrigesgade godt gå hen og blive en
fejltagelse.
Aksel, juli 2011