VAV FOR ET SVENDESTYKKE - Den jydske Haandværkerskole

MArselisløbet 2010
vi er Med igen i år
Reserver weekenden til motion sammen med kolleger og
familie og efterfølgende hyggeligt samvær med grillbøffer
og tilbehør i DjH-teltet på pladsen.
Alle nuværende og tidligere (DjH-seniorer) medarbejdere
med partner og hjemmeboende børn er velkomne.
Find tilmeldingsblanketten på intranettet, eller rekvirer
en hos Anne Hansen Aamand: aha@hadstents.dk
Tilmelding senest 4. august til Anne.
lørDAg Den 28. August: marseliscykelløbet
sønDAg Den 29. August: marselisløb og –walk
sted: tangkrogen, århus
Se mere på www.marselislobet.dk
Den jydske haandværkerskole
ellemosevej 25 | 8370 Hadsten | tlf: 89 37 01 00 | Fax: 86 91 52 40 | djh@hadstents.dk | www.hadstents.dk
DjHpunkt
den jydske HAAndværkerskole . juni 2010
siDen siDst . skoleprAktik i elAfDelingen · kAbelkAnAl og
stikkontAkter gør skoleprAktik reAlistisk · tømrereleVer får
4 uger til At Vise, HVAD De kAn · to kolleger . skoleHjemmet
og leArning Center . nyt frA personAleforeningen . nAVne nyt
mArselisløbet 2010
I praktIk
i Australien
lærlinge bag
udvikling af
HotgAs-
AfriMning
til butikskøl
VAV for et
sVenDestykke
KVINDE
på en tagryg

indhold
3 Siden sidst
4 VAV for et svendestykke
7 Skolepraktik i elafdelingen
9 kabelkanal og stikkontakter gør skolepraktik realistisk
10 tømrerelever får 4 uger til at vise, hvad de kan
12 to kolleger
14 kvinde på en tagryg
16 i praktik i Australien
19 lærlinge bag udvikling af hotgasafrimning til butikskøl
20 Skolehjemmet og learning Center
22 nyt fra personaleforeningen
23 navne nyt
24 Marselisløbet 2010
Redaktion:
Henrik Øelund (Ansvarlig)
Anne Hansen Aamand
Layout:
Byro A/S
Deadline for næste nummer:
Den 6. september 2010.
Forsidebillede: Australske didgeridoos
Siden sidst
Udpegning af medlemmer til DjHs bestyrelse sker for
en 4-årig periode, og følger kommunalpolitikernes
valgperiode. Da der var kommunevalg i november
2009, skulle der derfor pr. 1. maj 2010 konstitueres
ny bestyrelse. Denne gang var en smule anderledes
end vanligt, da de sidste ændringer i forbindelse med
vedtægtsfornyelsen i 2008 nu træder i kraft.
2 DjH·punkt DjH·punkt 3
Henrik Øelund
Alle selvejende institutioner skulle i løbet af 2008
forny deres vedtægter. Dette på baggrund af, at
Undervisningsministeriet ønskede en strømligning
efter at have overtaget ansvar og tilsyn med en stor
del af de uddannelsesinstitutioner, der tidligere var
placeret under de nu hedengangne amter. Efter en
del politisk tovtrækkeri blev det, set fra vores synspunkt,
heldigvis uden de helt markante ændringer,
der først var lagt op til, herunder blev oplægget om
en kraftig reduktion i antallet af stemmeberettigede
fra 12 medlemmer til seks medlemmer trukket
tilbage. Vi finder det særdeles betydningsfuldt, at alle
de uddannelsesområder, vi udbyder, også er repræsenterede
i bestyrelsen.
De to væsentligste ændringer i 2008 var, at én medarbejderrepræsentant
og én elevrepræsentant blev
stemmeberettiget, og at amtets udpegningsret til ét
medlem ikke blev overgivet til regionen med virkning
fra 2010. Der blev derfor lavet en overgangsordning
fra 2008 til 2010, hvor bestyrelsen reelt bestod
af 14 stemmeberettigede medlemmer.
Endvidere blev der givet bestyrelsen mulighed for,
at den plads amtet havde haft, kunne besættes
områdeleder Benny yssing
(formand, forretningsudvalg), Dansk el-Forbund
elinstallatør Carsten Priess
(næstformand, forretningsudvalg), tekniq
lo-sekretær ejner k. Holst
(forretningsudvalg), selvsupplerende
tømrermester verner Bolther
(forretningsudvalg), Dansk byggeri
Afdelingsformand Palle langkjær
(forretningsudvalg), Dansk Metal
direktør Peter skov di, plastindustrien i Danmark
ved selvsupplering, det vil sige, at bestyrelsen selv pegede
på en medlemskandidat med særlige kompetencer.
I forbindelse med konstitueringen i 2010 skulle
antallet så igen reduceres til 12 medlemmer inklusive
det selvsupplerende medlem. Tekniq og Dansk Elforbund
havde i den gamle bestyrelse hver to medlemmer,
og her tilbød man hver især at reducere antallet
til ét medlem, så alle uddannelsesområder fortsat
kunne være repræsenterede.
Såfremt alle øvrige medlemmer blev genudpeget,
skulle vi som konsekvens af ovenstående og af
borgmesterskiftet ved kommunevalget i Favrskov
tage afsked med fire medlemmer og sige goddag til
to nye. Det blev så alligevel ”kun” til afsked med tre
medlemmer og goddag til et nyt medlem.
Niels Kallehave, der, som medlem af Hadsten og
Favrskov byråd, var udpeget af Århus Amt i otte år,
Anders G. Christensen, der som borgmester var
udpeget af Hadsten og Favrskov byråd i otte år, og
Ove Dyrmose, der var udpeget af Tekniq i knap 20
år og i de sidste syv år var formand var dem, vi måtte
tage afsked med. Alle tre har været fantastisk gode
og engagerede ambassadører både ind i DjH og ud
fra DjH, hvilket også meget kraftigt kom til udtryk
på sidste bestyrelsesmøde.
Når vi ikke skulle tage afsked med ét medlem fra
Dansk Elforbund, skyldes det, at Ejner K. Holst, som
var udpeget af Dansk Elforbund, i perioden har fået
nyt job som LO-sekretær, og at bestyrelsen pegede
på Ejner K. Holst til den selvsupplerende post.
Eneste helt nye medlem af bestyrelsen er derfor
Niels Borring, borgmester i Favrskov. Vi ønsker alle
hjerteligt velkomne, og ser frem til en uden tvivl
spændende, engageret, foranderlig, udfordrende,
uforudsigelig og givende fire års periode.
DjHs bestyrelse har nu følgende sammensætning
(de 12 første med stemmeret):
forretningsfører Henry Andersen
Fagligt Fælles Forbund, 3F
direktør lars thorsen
Di/Autoriserede kølefirmaers brancheforening, Akb
faglig sekretær Pauli Mogensen
Forbundet træ-industri-byg i Danmark, tib
Borgmester nils Borring, Favrskov kommune
faglærer steen H. sørensen, Dtl’s lokalforening
Allan Andersen, euD-elevrepræsentant
overassistent Helle jørgensen,
teknisk Administrativt personale (tAp)

4 DjH·punkt
vAv for et svendestykke
Systemet er toptunet: Én frekvensomformer, tre tavler, syv kabiner til svejsning. I alt 27 spjæld fordelt ved svejseøer
med sugearme, der suger efter behov og automatisk lukker, når der ikke længere svejses. Oven i dét kan anlægget
indstilles med forskellig styrke alt efter om der svejses eller loddes.
Behovsstyret regulering af VAV-anlæg
Det er Morten Hansen, Jess Urban Knop og Jesper
Engstrøms svendestykke. De er lærlinge i elafdelingen
på ”styring og regulering”, og laver en regulering
af procesudsugningsanlægget i køleafdelingens
smedeværksted. I fagsprog ”en regulering af VAVanlægget
(variable air volume), så den bliver behovsstyret”.
Sidste etape: PLC’en skal programmeres
De er nu ved at være i mål. Om en uge skal svendeprojektet
afleveres. ”Det skal lykkes! Det er stadig
spændende - Anton, vores lærer, er i hvert fald meget
spændt”, siger Jesper med et smil og forklarer, at de
lige nu er i gang med kernen i det hele. De er ved at
programmere anlægget, så tavler og frekvensomformer
kommer til at kommunikere.
skuemestrenes vurdering:
”Aldrig har vi set elever, der
er så engagerede i deres
projekt og uddannelse”!
Af Rita Nissen
Virkelighedspotentialet trak
For de tre lærlinge har det været et stort og udfordrende
projekt. Idéen fik de, da de lavede udsugning
som et lille forsøgsprojekt på H3. De blev enige med
faglærer Anton Lejsgaard om at arbejde videre med
det i smedeværkstedet, hvor virkelighedspotentialet
var til at få øje på.
Det greb om sig og tog fart. Lærlingene gav DjH et
”tilbud” - De ville lave det som svendeprøveprojekt.
I den følgende tid førte det til en masse korrespondance
med skolen og besøg i afdelingen. De kom
med ideer til komponent- og materialevalg - til tavlebyg,
føringsveje, kabler og nye spjæld - og de fulgte
med i, hvor langt ventilationsfolkene, der satte de
nye spjæld op, var.
Ved H4-forløbets start var kun de nye spjæld sat i.
Alt andet har de selv lavet. Bygget tavlerne,
sat trådbakker op og trukket kabler.
Fortsættes side 6
DjH·punkt 5

SVenDeStykket
6 DjH·punkt
En enestående mulighed
Det har været et kæmpe arbejde, og lærlingene gør
det gerne igen. Jes forklarer, at projektet har budt
på en sjælden mulighed for at få en helhedsforståelse.
Det afspejler både den virkelige verden, med
hele klargøringen. Men der har også været meget
arbejde, som en svend i en virksomhed aldrig ville
komme til at lave.
”Der har man teknikere til for eksempel at lave
tegningerne, men det bruger vi tid på her”, fortæller
han. ”Det er med til at gøre vores viden om hele
projektet enormt stort”.
Uden campus - ingen procesudsugning!
De tre lærlinge deler også ros ud til skolen.
”Det er kanon, at man har mulighed for at lave et
projekt som det”, siger Morten og fortæller, at de så
godt som hver dag har arbejdet ”helt igennem” fra
tidlig morgen til sent aften.
”Når du kommer her på skolen, og du har fået dit
studiekort, kan du komme og gå, som det passer dig.
Var skolen lukket klokken halv fire, kunne det ikke
lade sig gøre. Det er et lækkert system - et kæmpe
plus med de muligheder”.
Og en tredje ting er svendeprøveaspiranter også
enige om: ”Når vi afleverer, så skal der ikke være én
éneste løs ende. Der skal ingenting være ”vi lige kan
snakke os fra””.
Morten, Jess og Jesper fik alle tre 12
for svendestykket. De to skuemestre
til svendeprøven var såkaldte ”gamle
rotter i faget” med små 20 års erfaring
som skuemestre, den ene med eget
ventilationsfirma. De havde
aldrig set noget lignende.
Deres spontane udmelding
lød: ”Et utroligt
højt niveau – langt over,
hvad bekendtgørelsen
foreskriver – og top
motiverede elever”.
Også de andre elever på
holdet klarede sig godt
til svendeprøven. Ud af
19 lærlinge scorede ti af
dem et 12-tal.
fakta og fordele ved den
nye procesudsugning
Lydniveauet i værkstedet er sænket otte
gange. Afdelingsleder Ib Bæk Jensen fortæller:
”Anlægget bliver næsten lydløst.
Før larmede det, så læreren blev nødt til
at slukke for hele anlægget for at sige
noget til eleverne”.
Også udenfor, hvor selve motoren er
placeret, har der været store støjgener.
Med den nye styring sænkes motorens
fart, så støjen minimeres.
Anlægget er en stor økonomisk gevinst
for skolen. Lærlingene bag projektet anslår
en årlig besparelse på ca. 30.000 kr.
i ren strøm, idet motorens omdrejninger
kan sænkes ned til 1/3. (Fakta: en ventilators
optagne effekt falder/stiger med
omdrejningstallet i 3. potens).
Foruden den direkte strømbesparelse vil
varmebesparelsen også være drastisk,
idet varmen ikke i samme omfang som
tidligere vil blive suget ud af værkstedet.
Ib Bæk Jensen vurderer: ”Det er et rigtigt
flot stykke arbejde, de har lavet – til en
yderst tilfreds kunde”.
skolePrAktik i elAFDelingen
- det bedste af det bedste...
I elafdelingen er en lille gruppe elever i skolepraktik.
Praktikken er sat sammen, så den ligner en virksomhedspraktik
mest muligt. Eleverne er lærlinge og der
er en klar rollefordeling med svend, mester og kunder.
Målet er attraktive elever, der let går ind i miljøet på en
virksomhed, fordi de kender til arbejdet på en realistisk
måde. Og der er ingen tvivl - alle vil få en læreplads.
Anne Hansen Aamand
”Skurvognen” alias lokale A 101 er skolepraktikelevernes
tilholdssted i elafdelingen. Her har de deres
skab, hvor de kan låse personlige ejendele inde,
mens de er på arbejde, og her er en pc, hvor de hver
morgen kan føre arbejdstimer på timesedlen og
tjekke og ajourføre arbejdssedler. Det skal nemlig
til. Akkurat ligesom i enhver veldrevet virksomhed.
Ingen arbejdssedler - ingen faktureringsgrundlag
og ingen timesedler - ingen løn. Det hele hænger
sammen. Det kan eleverne lige så godt vænne sig til
med det samme, for det er en væsentlig del af dét at
være på arbejde som elektriker og derfor også en del
af skolepraktikken.
Vi skal yde noget
Hvis skolepraktik var et fyord for nogen, vidste
Pernille Stidsen det ikke, da hun startede elafdelingens
første hold skolepraktikelever. Hun tænkte
begejstret:
”Det her skal være det bedste af det bedste. Vi skal
lave de bedste elever. Elever som er attraktive for
virksomhederne at få fat på. Vores elever kan tænke
selv, de er dygtige, og vi skal give dem noget ekstra
– for det har vi tid til.”
”Jeg så det som en arbejdsplads og ikke et opbevaringssted.
Vi skal yde noget. Det sagde jeg til
eleverne, og hvis de ikke gad være med, måtte de gå,
for de skulle ikke ødelægge det for de andre,” fortæller
Pernille. Dermed var enhver tanke om fyord fejet
af bordet.
Elever skal opfylde EMMA-kriterier
Når elever skal i skolepraktik, skal de til ansættelsessamtale,
men først har de to måneder efter
afsluttet grundforløb, hvor de selv søger aktivt efter
en praktikplads. Det skal dokumenteres til samtalen
med liste over steder, der er søgt, ansøgninger
og afslag. Skolen skal nemlig vurdere om eleverne
opfylder EMMA-kriterierne: Er eleven Egnet, fagligt
Mobil, geografisk Mobil og Aktivt søgende.
Er det i orden, kan eleven
begynde i skolepraktikken
umiddelbart efter samtalen.
Søgningen efter en praktikplads
holder dog ikke op. Det
arbejde skal fortsætte sideløbende
med skolepraktikken,
og det skal også dokumenteres.
Rollefordeling i hverdagen
Hverdagen for en skolepraktikelev i
elafdelingen ligner en praktikaftale
med arbejde i en virksomhed
mest muligt, og
Pernille har gjort meget
ud af at snakke om roller
med eleverne.
”De er lærlingene. Jeg
betragter mig selv
som svend, og mester
er værkstedsassistenterne
Bjørn, Aase og
Michael. Det er dem,
der stikker opgaverne
ud. De ved, hvad der
skal laves. Vi snakker
om, hvordan man
forholder sig til de
forskellige roller og
opfører sig overfor
hinanden. Kunderne
er afdelingerne, hvor
vi udfører opgaver.
Vi har for eksempel
lavet et it-lokale for
tømrerafdelinger.
Der var Finn Døssing
kunden,” fortæller
Pernille.
I virksomheden går
lærlingen sammen med
en svend, men i elafdelingen
er der for tiden
tre lærlinge til en svend. Det
stiller store krav til ansvarlighed.
Eleverne skal selv vurdere, hvornår
der skal søges hjælp – og søge den.
Fortsættes side 8
DjH·punkt 7

8 DjH·punkt
”De klarer det fint. De kan selvfølgelig have perioder,
hvor de går lidt i stå og smækker måsen i sædet.
Så får de altså også et los, når jeg opdager det, og så
ved de godt, at det nok ikke var så smart. De er ikke
et hak forskellige fra, hvordan jeg selv var, da jeg var
i lære. De er unge,” kommer det fra Pernille med
glimt i øjet.
Rigtige lærlinge kravler i isolering
De daglige opgaver har afsæt i det, der alligevel skal
gøres her på skolen.
”Vi har snakket med Henrik Theager, der straks var
med på ideen og kastede sig ud i at finde arbejdsopgaver
til projektet – ting der skulle gøres. For
eksempel at få styr på hvor mange parklamper vi
har på skolen – og hvor tænder de henne? Det var en
af vores første opgaver, og det var bare super,” fortæller
Pernille. Engagementet lyser ud af hende, for
selvom det betød trivielt arbejde i en periode, var det
en realistisk opgave, der skulle løses. Nu ved vi, at
skolen har i alt 271 parklamper. De har alle fået udskiftet
en teknisk del og pæren. Det er der kommet
en bemærkelsesværdig ændring af energiforbruget
ud af – til den positive side. Det gav anledning til en
god snak med eleverne om energi!
Tømrerafdelingen bestilte et stykke elektrikerarbejde,
da de skulle have nyt it-lokale. En opgave
der er meget lig med de opgaver, der dagligt bestilles
i mange elvirksomheder. Også køkkenet har haft
bud efter skolepraktikeleverne. Det var et job, der
krævede kravleri på loftet mellem isoleringen.
”De får lov til at prøve at være rigtige lærlinge. Det
er i allerhøjeste grad yngste lærling, der udsættes for
den slags ting. De fik hele turen og alt det, som jeg
fik, da jeg var lærling, og det var mig der blev jaget
igennem,” griner Pernille.
Det hører sig med og er realistisk. Mindre realistisk
er det måske, at der her på DjH snakkes langt mere
om stort og småt som for eksempel faglige og personlige
udfordringer, end der gør i virksomheden.
Det sker i ”skurvognen” eller på stilladset i en pause
fra en akavet arbejdsstilling, at noget bliver vendt,
og eleven får et godt råd med på vejen.
Dokumentation i Elevplan
Som dokumentation for at eleverne når de mål for
praktikperioden, der er udstukket af det faglige udvalg
for elektrikeruddannelsen, har de arbejdssedlerne.
I samarbejde med Peter Winge har Pernille
oprettet al dokumentation i Elevplan, så det er nemt
at holde styr på. Her vedligeholder eleverne selv
deres arbejdssedler. Igangværende opgaver ligger i
en arbejdsportefolio, og en præsentationsportefolio
indeholder arbejdssedler på afsluttede opgaver.
Målet er, at alle kommer ud
Elafdelingen har for øjeblikket tre elever i praktik,
og to elever er allerede i gang med H1. Et tiltag for
hurtigt at gøre de lidt ældre og erfarne elever mere
attraktive for en virksomhed i deres søgning efter en
praktikplads. En elev er udlånt til et firma i Hobro,
hvor der en praktikplads i sigte, og om få dage kommer
en ny elev til, der netop har afsluttet karensperioden
med søgning af praktikplads på egen hånd.
Det er målet at alle skal ud i praktik i en virksomhed,
og Pernille er overbevidst om, at det kommer
de.
”Vi har bare nogle supergode drenge. De har gået på
med krum hals, og de har nået virkeligt meget. Jeg
synes, de har gjort det helt fantastisk. Det er tydeligt,
hvordan de udvikler sig i deres håndværk. De tager
tingene til sig, og de lærer af det. Dem kan vi trygt
sende ud!” Pernille er tilfreds, og stoltheden lader
sig ikke skjule.
reducer stress og klar hjernen på fem mInutter
VIdste du at: det er vigtigt at være opmærksom på, hvad der sker i din krop for at bevare et godt
helbred og ikke blive stresset. fem minutters pause i en ellers travl arbejdsdag kan gøre underværker. Her er i
korte træk en øvelse, du kan bruge. På intranettet finder du den fuldt beskrevet.
find et sted, hvor du kan være uforstyrret.
Har du ikke andre muligheder, kan toilettet bruges.
luk øjnene og fokuser på dit åndedræt – blot observer.
træk vejret dybt, langsomt og afslappende.
fokuser på dig selv – hvordan føles din krop, har du smerter?
spændinger? observer dine tanker og følelser.
fortsæt med roligt åndedræt endnu et minut. åbn så langsomt øjnene
og vend tilbage til arbejdet.
Kilde: “Happy hour fra 8 til 16” af Alexander Kjerulf, Projekt arbejdsglæde
kabelkanal og
stikkontakter
gør skolepraktik realistisk
Christian Ravn Rasmussen på 18 år er blandt elafdelingens
skolepraktikelever. Skepsis ved start af forløbet
er vendt til tilfredshed, og Christian går om bord i både
små og store opgaver.
Anne Hansen Aamand
Dagen skulle begynde med en opgave i tømrerafdelingen,
men noget kom i vejen, så opgaven blev
udsat til kl. 10.00. I stedet er Christian gået over til
værkstedsassistenterne, hvor Aase Grundtdal og
Bjørn Anthonsen fungerer som hans mestre,
og er dér i gang med at lave sømbrædder.
Ikke det mest spændende elektrikerjob, men
en af de små nødvendigheder, der af og til
hører med til faget.
Christian Ravn Rasmussen er i skolepraktik.
Det var med lidt skepsis han gik ind i
projektet, men praktikpladssøgningen havde
ikke givet et brugbart resultat her og nu. På
sigt er der alligevel håb om, at det opsøgende
arbejde giver bonus. Christian er lovet en
praktikplads hos en virksomhed i Bjerringbro,
når den økonomiske krise ikke længere
har så stor indflydelse på virksomhedens arbejdsopgaver,
som det er tilfældet i øjeblikket.
Indtil det sker, er Christian lærling i
elafdelingens virksomhed for skolepraktikelever,
hvor Pernille Stidsen er den svend, der står for
hans praktiske oplæring. Og opgaverne er nu ganske
realistiske, synes Christian. Især en opgave, hvor
han var med til at lave et It-lokale i stand i tømrerafdelingen.
”Finn Døssing var kunden, og det så vi ham som,”
fortæller Christian. ”Opgaven lignede meget det, jeg
tror, der er realistisk i en elvirksomhed med at sætte
kabelkanaler og stikkontakter op,” fortsætter han
og antyder, at den i modsætning til projektet med
at skifte pærer i udendørslamperne var en hel del
sjovere at gå ombord i.
DjH·punkt 9

tøMrerelever
Får 4 uger til At
ViSe, HVAD De kAn!
Tømrerafdelingen sender sine skolepraktikelever på
en 4-ugers praktik i en virksomhed. Her får elev og
mester lejlighed til at se hinanden lidt an og vurdere,
om kemien passer sammen.
Anne Hansen Aamand
Listen var lang, da grundforløbet sluttede i tømrerafdelingen
før jul 2009. 25 elever havde ikke fået en
uddannelsesaftale. Chris Klitte Thomasen kastede
sig ud i opsøgende arbejde i januar 2010, hvor han
kontaktede en række virksomheder for at tilbyde
dem en elev. Resultatet var til at tage og føle på. 18
elever fik en uddannelsesaftale. De resterende havde
to måneders karensperiode til selv at forsøge at
finde en praktikplads, før de efter en samtale kunne
begynde skolepraktik i tømrerafdelingen.
”Vi har valgt at gribe det lidt anderledes an end
elafdelingen. Vi sender eleverne ud i 4-ugers praktik
i virksomhederne, så kan de vise, hvad de kan, og
mester og lærlinge kan se hinanden lidt an og finde
ud af, om kemien passer sammen,” siger Chris. Ordningen
skal så gerne føre til, at virksomhederne får
lyst til at lave uddannelsesaftale med eleven.
”Én elev har fået en uddannelsesaftale efter de fire
uger, og to har fået korttidsaftaler, mens de sidste
fire elever er sendt ud i nye praktikophold,” fortsætter
han. En korttidsaftale inkluderer den første
praktikperiode og skoleforløbet H1. ”Så håber vi på,
at eleven er blevet mere moden og erfaren, og på den
måde mere attraktiv for en tømrervirksomhed at
lave en uddannelsesaftale med”.
Husk madpakken er benzin til kroppen
Før eleverne kommer i praktik, har de to uger i tømrerafdelingen,
hvor de lærer lidt om, hvordan det
er at arbejde i en virksomhed. De får blandt andet
fortalt, at det er en god ide at have en madpakke
med, ellers falder arbejdsindsatsen nemlig i løbet af
dagen, og det er langt fra sikkert, mester synes om
det.
I løbet af den korte skoleperiode prøver eleverne
også at sætte en gipsvæg op og montere døre og
gerichter.
Positive tømrermestre har fokus på elevens evner
Mens eleverne er i virksomhedspraktik, besøger
Chris dem to gange. Han fortæller, at eleverne er
glade for praktikken, og at mestrene er positive.
Ingen plastspecIalIst I år
VIdste du at: kanonerne var kørt i stilling og stod klar til at affyre
startskuddet til den nye plastspecialistuddannelse. uddannelsen var gennemarbejdet
i det faglige udvalg, og undervisere havde forberedt undervisningsmateriale
og projektopgaver. Alle berørte parter fra virksomheder til kommende studerende
var glade for, at der nu endelig kom det længe ønskede bindeled mellem
plastmager og plastingeniør. Men uvM ville det ikke sådan i år. Begrundelsen var
manglende økonomi - uddannelsen var ikke med på finansloven. Plastafdelingen
afventer nu at få bevilget uddannelsen til næste år, og holder kanonen klar til affyring.
De ser eleven an med fokus på, hvad han kan præstere.
En lokal mester havde ønsket en elev på 20-22 år,
men tilbød efter de fire ugers praktik en delkontrakt
til en 16-årig elev, der havde bevist sit værd.
Ny 4-ugers praktik i anden virksomhed
For de elever, der ikke får underskrevet en uddannelsesaftale
efter de første fire uger, er der en ny 4-ugers
praktik i en anden virksomhed.
”Vi sender eleverne ud i nye virksomheder, for de skal
ikke kun betragtes som billig arbejdskraft. En mester
havde glemt at fortælle, at det bare var dét han søgte.
Han baserede sin virksomhed på alt for mange elever,”
Chris konkluderer, at den mester henvender han sig
ikke til igen.
Når de fire praktikuger er til ende, dokumenterer
eleven, hvilke opgaver han har været med til at løse.
Han skriver alt ned og får en underskrift på sin liste af
mester i virksomheden.
Hvis praktikpladserne til 4-ugerspraktikken en dag
slipper op, har tømrerafdelingen overvejet en plan
B. Den ligner den model, elafdelingen bruger, og Per
Rasmussen fra tømrerafdelingen har allerede talt med
Henrik Theager om mulige projekter på skolen.
10 DjH·punkt DjH·punkt 11

12 DjH·punkt
to kolleger Johnny
Sammenlagt har Ole Welling Hansen arbejdet 16
år i elafdelingen på DjH. Ole fyldte 60 år i marts,
og har besluttet at gå på efterløn til sommerferien.
I 1999 var han med til at starte grundforløbet i elafdelingen
ud fra ideen om at skabe en virksomhed på
skolen, hvor lærerne var konsulenter for eleverne. I
en lang årrække underviste han på forløbet, men er
i den senere tid trådt lidt i baggrunden. Nu underviser
han i matematik og fylder sideløbende huller
ud, som han kalder det, når han
hopper ind i et skema, hvor
der er brug for en underviser.
I perioden 2005 – 2007
var Ole fagkonsulent
for eluddannelsen i
UVM, hvor han også
var ansvarlig for, at
undervisning i brand
og førstehjælp blev
gennemført korrekt
på landets tekniske
skoler.
Ole er uddannet elektroingeniør på Århus Teknikum
i 1977, og det har ført ham rundt i verden. Han
har arbejdet i Irak med bygningen af en petrokemisk
virksomhed, i de Forenede Arabiske Emirater
var han med til at designe og bygge en 21 etagers
bankbygning, og i Indien arbejdede han med garantieftersyn
af et havundersøgelsesfartøj. Tilbage i
Danmark blev Århus flydedok Oles arbejdsplads
gennem 13 år, hvor han blandt andet var i nærkontakt
med søværnets ubåde: Narhvalen, Tumbleren,
Springeren og Sælen.
Ole betegner værftet som sin kone nummer et.
Derudover er han gift med Conny. De bor på et
landsted i Brøstrup sammen med tre heste og
et ukendt antal katte. Ole er far til tre børn og
bedstefar til Freja, der ofte aflægger ham og
Conny besøg.
Når Ole til sommer takker af på DjH skal tiden
fyldes med ridning, fluefiskeri og frimærker.
Rökkvig, en flot rød islandsk vallak, venter på,
at han igen sidder op klar til en ridetur efter en
længere pause. Fluefiskeri nyder Ole jævnligt. De
bedste stunder har han i naturen, der kan være så
overvældende, at han føler trang til en lur
i det høje græs uanset vejret. Det fører
mere oplevelse med sig, da han af
og til bliver vækket af forbipasserende,
der tror han er død.
Interessen for fiskeri strækker
sig også til et virke som webredaktør
på Langå sportsfiskeriforenings
hjemmeside
og gudenålaksen.dk. 4000
af frimærkerne er der også
elektronisk styr på – de
ligger sorteret i grupper i
en database på nettet.
Har Ole et motto er det:
”Frihed under ansvar”.
Det kan bruges i alle livets
henseender – også
til at undervise efter.
På en måde handler en stor del af deres liv om vand, hver på sin vis. Den ene ynder at opholde sig på toppen af
det, den anden smider hellere snøren ud i det. Johnny og Ole er på hver sin side af et karriereforløb på DjH.
Johnny er ny underviser, Ole er ved at takke af efter 16 år.
Anne Hansen Aamand
Bachmann Skiffard, 37 år er underviser i
plastafdelingen. Det har han været siden november
2009. Johnny underviser alle trin fra grundforløb
til H4. Hans spidskompetencer er brug af tegneprogrammet
SolidWorks, sprøjtestøbning og formkonstruktion,
og en stor del af undervisningstiden går
med at lære eleverne at tegne.
Johnny er udlært plastmager i 1995 og plasttekniker
i 1997 på DjH. Efter endt uddannelse arbejdede han
blandt andet I GPV koncernens Støvring afdeling,
hvor han producerede displays blandt andet til Motorola
mobiltelefoner. Derudover beskæftigede han
sig med køb og salg af støbeforme og plastproduktion.
Den viden, han der fik opbygget, brugte han,
da han startede egen virksomhed med tilbud om produktudvikling.
Johnny var selvstændig i otte år, men
krisen gav en del usikkerhed om arbejdsopgavernes
antal, og det sammen med fraværet af kolleger og
menneskeligt kontakt i øvrigt, gav skubbet til at søge
en stilling på DjH.
Med et nyt job på DjH vendte Johnny tilbage til vel-
kendt område. Allan Rasmussen var hans lærer, da
han gik her på plastmageruddannelsen, og Jacob
Lykke Jensen var klassekammerat på teknikeruddannelsen.
Johnny bor i Grenaa sammen med Marian,
der har egen frisørforretning. Her
virker han som bogholder. Deres
nybyggede bjælkehus er knapt
færdigt, selvom næsten al
fritid er brugt på det gennem
de sidste tre år. Hver anden
weekend er Johnnys 7- årige
søn Jonathan på besøg, og
så er fokus rettet mod kvalitetstid
for far og søn.
En forholdsvis ny interesse
lægger også en del beslag
på Johnnys fritid, derfor
kniber det lidt med de
sidste lister og finish i det
nye hus. Johnny sejler.
Han ikke alene sejler, han lærer også andre at sejle.
Han er nemlig juniorleder i Grenaa sejlklub, hvor
han lærer 10 – 18 årige børn og unge at mestre
kunsten at sejle en båd – her optimist-, tomands-
eller terajolle.
Selv har Johnny sejlet siden 2007, og det har ført til
en byttehandel af et sommerhus til en 37 fod sejlbåd.
En gang langt ud i fremtiden, når Jonathan er stor,
drømmer Johnny om en langtur med båden. I første
omgang planlægger han
en sommertur med
sejlklubben til
skærgården
nord for Göteborg.
Kunsten
er at nå hjem
rettidigt til
skolestart,
for med en
sejlbåd er man
afhængig af
vind og vejr.
Han pointerer
dog, at båden har
en motor, der kan
bruges i nødstilfælde.
Ole Johnny
DjH·punkt 13

kvinde
Helle er på arbejde. Det er den 1. dag af læretiden i drømmejobbet. Sammen med mester er
hun taget ud til det stråtækte hus for at udføre en opgave. Husets 92-årige frue står på trappen
og ser dem komme. Hun kigger op og ned af Helle, og så kommer dommen: ”Vil kvinder
nu også være tækkemænd?” Det ville Helle. Hun har netop afsluttet sin uddannelse og kan
kalde sig tækkemand. Et typisk mandefag med de udfordringer det, udover de faglige, giver
kvinder, der vover sig ind i denne verden.
Anne Hansen Aamand
Helle Rossen, 44 år, er den første kvinde i Danmark,
der er udlært tækkemand med svendebrev. Der er
knap en håndfuld kvinder i faget, men alle ufaglærte.
I forvejen er Helle uddannet laborant og kemiingeniør
og har arbejdet mange år inden døre på kontorer,
med alt hvad det indebærer.
Helle har også fremtiden for tækkefaget
med i sine overvejelser, og lykkes plan et,
tager hun gerne en elev.
”Man har en moralsk forpligtelse til at
føre faget og dets hemmeligheder
videre”, siger hun.
”Jeg var ved at få kontorkuller”, fortæller Helle. ”Jeg
havde lyst til at komme ud, og det var der ikke store
muligheder for i mit daværende job.”
En udsendelse i tv om stråtage gav Helle en idé. Som
ejer af et træhus så hun pludselig en mulighed for at
lære et spændende fag, der kombinerede ønsket om
at være mere udenfor i naturen med færdigheder,
som hun kunne bruge, når huset trængte til vedligehold.
”Hvis andre kan, kan jeg også,” tænkte Helle og gik
på jagt efter en læreplads med en filosofi i baghovedet
om, at man kan, hvad man vil, og man
skal gøre det! Hun valgte dog ikke kun én,
men to ting: En drømmeuddannelse som
tækkemand og et job i en mandeverden.
Pumpede mænd og pinupper
Helles første mester brugte hende
meget som arbejdsmand.
”Det var hårdt fysisk”, husker
Helle. Da virksomheden, på grund
af sygdom, blev droslet ned, flyttede
Helle til en anden tækkeforretning
med lidt flere ansatte, og
det fysiske slid fulgte med.
”Jeg hører jo ikke til de højeste”,
siger Helle, og hentyder til, at hun
fra naturens side som kvinde ikke har
den samme højde og fysik som mænd.
Faget er indrettet efter mænd, og det
betyder arbejde i belastende yderstillinger
for Helle.
på en
tagryg
”Der var ikke uvilje mod at tage hensyn til mig, men
ofte glemte de det, og det var psykisk svært for mig
hele tiden selv at skulle sige fra”, siger hun. En anden
side af det psykiske arbejdsmiljø kan være den
sociale del med mandehørm og skurvognssnak.
”Det har nu aldrig været et problem. Jeg kan til
enhver tid jorde dem, hvis det skal være,” siger
Helle, fortæller om, hvor det er klogt at tilpasse sig
og beskriver den kalender med halvnøgne pumpede
mænd, der hænger på væggen ved siden af pinupperne
hjemme i virksomheden.
Trods en kommentar fra en mandlig kollega om,
at en tækkevirksomhed aldrig bliver en arbejdsplads
for kvinder, fornemmer man, at Helle fandt sin
plads blandt kollegerne.
Oplevelserne kommer på taget
Ønsket om at arbejde tæt på naturen er til fulde blevet
opfyldt. De fleste stråtækte huse ligger på landet
eller i små landsbyer, og de gode oplevelser kommer
på taget, når der blæser en let brise, og tranerne
trækker hen over hovedet på en.
”Vi arbejdede på en skovfogedbolig og en morgen
klokken seks, da solen stod i trætoppene, kunne
vi ikke snakke sammen for fuglesang”, beretter
Helle, så vinden føles i hårtoppen, og fugle-
sangen et øjeblik overdøver enhver tanke.
Arbejdsforhold for en kvinde
Nu er uddannelsen som tækkemand en
realitet, og fremtiden har to scenarier.
Det højst prioriterede for Helle er
eget tækkefirma.
Naturligvis med arbejdsforhold der tilgodeser
en kvindes fysik og med en ansat, der er god
at arbejde sammen med om de svære og tunge
opgaver.
Lykkes det ikke, tænker Helle på at forene alle sine
uddannelser og finde et job, hvor hun kan arbejde
med svampeskader på stråtage. Det kan for eksempel
være i et forsikringsselskab.
14 DjH·punkt DjH·punkt 15

16 DjH·punkt
i praktik i A u s t r A l i e n
To køleteknikerlærlinge tog til Brisbane i praktik i to
måneder. De fik en stor oplevelse - med sidegevinst:
Nu kan de føre en samtale på engelsk.
Af Rita Nissen
”Det var f… varmt, da vi kom derned, 42-43 grader.
Det var ligesom at gå ind i en mur”, fortæller de
nyligt hjemvendte lærlinge, Michael Rønne og Jesper
Jensen og tilføjer med et smil, at de var udstationeret
i en god branche: Når varmen var ulidelig, gik de en
tur ind i fryseren og blev kølet ned.
Praktikpladser og store ammoniakanlæg
Under opholdet i Australien var Michael hos et
stort industrikølefirma, ”Gordon Brothers”, med 20
ansatte i Brisbaneafdelingen. I de to måneder kørte
han rundt med en lærling og lavede service og reparationer
på store ammoniakanlæg. Det var nyt for
ham. Hjemme i firmaet i Hanstholm arbejder han
til daglig med nedkøling inden for fiskeriet.
”Men jeg kom hurtigt efter det, så det nåede at blive
rutine for mig”, fortæller han. Jesper arbejdede også
med store ammoniak- og CO 2 anlæg. Hans firma
hed ”Scantec” og havde en dansk chef.
”Køleanlæggene dernede er meget overdimensionerede
på grund af varmen”, fortæller Jesper, der heller
ikke kendte meget til arbejdet med de store ammoniakanlæg.
Forskelle på danske og australske forhold
Michael og Jesper fortæller, hvordan arbejdet i
Australien skilte sig ud fra det, de kendte.
”Vi lavede meget mere service dernede”, siger de
samstemmende og forklarer, at de australske kølefirmaer,
på grund af varmen, typisk efterser anlæggene
hver 14. dag. Et sted skulle der endog laves fredagstjek,
så anlægget ”spillede” til weekenden. I Danmark
laves der som regel kun tjek en gang årligt.
De store afstande i Australien var også uvante.
Jesper fortæller om en køretur på to timer til
Toowoomba for ”lige at hente noget”.
Og afstandene gjorde en anden forskel.
De var med til at gøre arbejdsdagene
lange for de danske lærlinge.
I Australien begyndte de kl. 7.00
om morgenen og var først hjemme
igen omkring kl. 19.00.
De oplevede også et anderledes
hierarki på arbejdspladsen.
”Her i Danmark arbejder vi mere på lige fod.
Dernede fik lærlingene det trælse arbejde, og fik
de bud om at arbejde tre weekender i træk, måtte
de gøre det”, fortæller Michael og Jesper, og er glade
for, at det ikke er den holdning, der møder dem
herhjemme i Danmark.
jesper og Michael gjorde store øjne, da de
besøgte en nyrenoveret teknisk skole,
restaureret for én millard kroner.
der var samlet isenkram, de aldrig havde set
magen til: Bardisk med fadølskøl, isterningmaskine
og kølerum; en afdeling med frostrum
og et helt område med køle- og frostskabe
til supermarkeder. Plus komfortkøleanlæg og
anlæg til ammoniak, Co 2 og freon.
Fortsættes på side 18
da jesper skulle reparere en olielækage
på et mindre køleanlæg, fik
han et chok. i maskinrummet boede
denne phytonslange. den kan kvæle
en voksen mand. Heldigvis sov den
hele dagen, så jesper kunne
arbejde i fred.
DjH·punkt 17

Et kæmpe ”boost” i engelsk
Men den største gevinst ved turen er, at de nu taler
flydende engelsk. Michael fortæller, at han til eksamen
på H3 fik et 2-tal, og at han slet ikke kunne tale
engelsk, da han ankom.
”Det har hjulpet helt vildt med mit engelsk. Dét med
fagudtryk kom især hurtigt, som navne på forskelligt
værktøj”, siger han og fortæller, at han og Jesper
nogle gange kom til at snakke engelsk til hinanden,
og at der i brevene hjem godt kunne snige sig et
engelsk ord ind.
i fritiden var Michael og jesper
blandt andet i “surfers Paradise” på
badetur, de tog downtown Brisbane,
og de var på en uforglemmelig tur
til afdøde steeve irwin”s Zoo, hvor
kænguruerne kunne håndfodres.
indkvArtering
De danske lærlinge var indkvarteret hos en
australsk familie i brisbaneforstaden, Carnidale.
Familien havde et ”Homestay-firma” og levede
af at have unge udvekslingsstuderende boende.
Foruden familiens fire børn boede nogle japanere
hos dem, mens Michael
og Jesper var der. Alle syntes,
det var dejligt, at Michael
og Jesper tilbød at lave
mad. De trakterede
både med danske
frikadeller og hjemmelavede
burgere.
fAktA oM udvekslingen til AustrAlien
Tag imod tilbuddet!
Efter de to måneder i Australien er meldingen fra
Michael og Jesper klar:
”Sig til de næste, der får tilbuddet, at de skal tage
imod det”, er deres uforbeholdne råd. ”Man bliver
mere selvstændig, man lærer at stå på egne ben og
at tænke selv, og det ser godt ud på cv”et, hvis man
skal søge nyt arbejde”.
PIU (praktik i udlandet) har åbnet en mulighed
for praktik i Australien. Tidligere var
det kun praktikophold i EU-lande, der var
tilskudsberettigede.
Lærlinge får rejseudgifter og tilskud til løn
dækket under praktikophold i Australien.
Udgifter til ophold, visum og forsikringer må
de selv påregne.
DjH er behjælpelig med at skaffe praktikplads,
indkvartering og visum (work holliday permission).
Idéen om praktik i Australien opstod i spøg
i forbindelse med, at en underviser fra
Teknisk Skole i Brisbane besøgte køleafdelingen.
Nogle elever mente, der var ”for megen
snak og for lidt handling – de foreslog praktik
i Australien!
Leder af køleafdelingen Ib Bæk Jensen regner
med at sende flere elever til Australien til
efteråret. Denne gang i samarbejde med tømmerafdelingen.
Ib og Chris Klitte Thomasen
er allerede i fuld gang med at planlægge det.
lærlinge bAg udvikling Af
HotgAsAfriMning
til butikSkøl
I køleafdelingen greb tre H1-lærlinge chancen, da
underviserne kastede nogle spændende bolde i luften.
De har nu lavet et spændende udviklingsarbejde. Det
handler om en ny smart måde at afrime kølemøbler på.
To be continued...
På djH arbejdes der videre med at udvikle hotgasafrimning til
butikskøl. underviser Henrik østergaard har nedsat en arbejdsgruppe
på H2, som vil lave systematiske observationer og
registreringer på udstyret. gruppen arbejder med at anskueliggøre
og klarlægge fordele og ulemper ved metoden.
ud fra erfaringerne med de små øvelsesanlæg er det intentionen
at bygge afrimningen op i fuld målestok. dermed får
kølebranchen et færdigt bud på, hvordan kølegondoler og
frostrum i butikker kan rigges om til at hotgasafrime.
18 DjH·punkt DjH·punkt 19
Af Rita Nissen
To vogne med forsøgsanlæg står side om side klar
til fremvisning. Det er Lasse Skovhave, Jens Rokvist
og Jannick Norbrink, der stolt viser deres afslutningsprojekt
frem. De har eksperimenteret med to
forskellige løsninger til et anlæg, der afrimer med
hotgas i stedet for med den traditionelle elafrimning.
En grøn løsning
For de tre lærlinge er eksperimenterne lykkedes.
De har vist, at det kan lade sig gøre med almindelige
materialer at indbygge hotgasafrimning i en supermarkedsgondol.
Den nye ”opfindelse” har flere fordele. Først og
fremmest kan gondolerne afrimes meget hurtigt.
Det betyder en besparelse på elregningen. Men de
bliver tilmed mere servicevenlige, driftsmæssigt
mere sikre og lettere at reparere.
Idéen hentet fra store industrianlæg
I kølebranchen er tanken om hotgasafrimning
ikke ny. Industriens store ammoniakanlæg
anvender den allerede. Men inden
for kommerciel køl, som inkluderer de
mange kølemøbler i supermarkeder, er
den ikke brugt på grund af for dyre
komponenter og sværere installationer.
Nu har H1’erne, med god sparring
fra underviserne, bevist, at de store
investeringer helt kan undgås.
”Vores forsøgsanlæg viser, at det kan lade
sig gøre at anvende almindelige kobberrør
til at drøvle trykket væk, og at der også
kan anvendes helt almindelige styringer til dem”,
fortæller Jannick.
Succesen er altså ikke til at tage fejl af. Nu ærgrer det
blot de tre ”opfindere”, at H1 er slut. ”Det har været
et utroligt spændende ophold. Jeg er helt ked af at
skulle hjem”, siger de og forklarer, at de alle tre
gerne vil følge projektet til dørs.
Hotgasafrimning
i stedet for elafrimning, hvor varmestave
smelter isen ved hjælp af elenergi, ledes
varm trykgas direkte fra kompressoren ind
i fordamperen ved hotgasafrimning.
det forkorter afrimningstiden
væsentligt og er gratis.
Gik i lære for at lære
mere om hotgasafrimning
lasse fik idéen til hotgasafrimningen under et
kølekursus på djH for 1½ år siden, da underviser
glenn Weinrich bragte det på bane. lasse syntes,
det lød spændende og arbejdede videre med det
hjemme i firmaet. Men på et tidspunkt indså han,
at han ikke kom længere med det alene. ville han
vide mere om det og have kvalificeret sparring,
måtte han gå i lære som køletekniker!

20 DjH·punkt
skoleHjeMMet
og learning Center
Arbejdsmarkedssituationen kan stadig mærkes på
vores EUD-uddannelser. Der er stadig god plads på
skolehjemmet, og vi kan tilbyde værelser til efteruddannelsen,
hvor der er stor stigning, så alle kursister kan
bo på skolen.
Frank Gotfredsen
Udover det har vi lånt nogle værelser ud, der fungerer
som grupperum for de installatørstuderende, der
mangler plads eller rum, hvor de kan fordybe sig i
deres afsluttende projekter. Kigger vi lidt fremefter,
ser det ud til, at der er stigning i elevantallet igen. På
grundforløbet ser tilmeldingen allerede nu fornuftig
ud, og på hovedforløbene er antallet stigende efter
sommerferien.
Jagt & fiskeri
Fra april til 1. september er skydebanen på Vissingvej
åben onsdag aften for de elever, der har lyst
til jagt eller lerdueskydning. En del elever har deres
våben med, når de møder på skolen. Våbnene låses
inde i skolens våbenskab, indtil de skal i brug på
skydebanen, hvor eleverne afprøver deres skydefærdigheder
med lerduer som mål. Samtidig er det
en god lejlighed til at få en faglig snak med nogle af
foreningens medlemmer.
Fiskeriet er også kommet i gang igen. Lilleåen er
et af Danmarks bedste fiskevande med direkte
forbindelse til Gudenåsystemet, hvor der bliver
taget rigtig mange store fisk, nærmest i
rekord størrelse. Skolehjemmet har igen
i denne sæson medlemskab til Hadsten
Lystfiskeriforening, og eleverne kan efter først
til mølle princippet låne fiskekort til Åen.
Kost, alkohol og røg
Igen har vi haft fokus på sundhed på skolehjemmet.
En aften i april måned havde vi inviteret en
sundhedsplejerske fra Favrskov Kommunes Sundhedscenter
og en misbrugskonsulent fra Rusmiddelcentret,
også fra Favrskov Kommune, til at fortælle
lidt om sundhed med særlig fokus på kost og motion
samt alkohol og dens skadevirkninger på krop og
sjæl. Samtidig havde vi et indlæg om tobak og tobakkens
skadevirkninger både på kort og lang sigt.
Aftenen startede med korte indlæg om emnerne.
Efterfølgende var der mulighed for at prøve sig selv
lidt af med forskellige tests på kroppen for eksempel
BMI-tal, måling af blodtryk, fedtprocent og kondital
på den ene side, og på den anden side afprøvning af
hvordan det vil være at have rygelunger i den sidste
tid af ens liv, eller hvor meget kulilte der er ophobet
i udåndingsluften specielt for rygere. En god aften,
hvor der var stor interesse og spørgelyst fra de deltagende
elever.
Flyvevåbnets store maskiner
En eftermiddag efter undervisningen i april, havde
vi bestilt en bus til at køre os til Flyvestation Ålborg
for at se på de flyvemaskiner, der hører til der.
Bussen blev næsten fyldt op, stemningen var god og
forventningen høj, da vi drog afsted. Vi blev modtaget
af Kaptajn PON ved hovedvagten, og eskorteret
videre ind til hangarerne hvor flyene var parkeret.
Først så vi Flyvevåbnets største flyvemaskine Herkules,
der er en voldsom maskine, når man står tæt
på den.
Det er utroligt, at sådan en tingest kan lette sin krop
fra jorden og løfte sig op i luften. Vi fik nogle gode
historier om Herkulesen´s arbejdsområder, blandt
andet krigstjenesten i Afghanistan. Efterfølgende
så vi stationens Challenger. En alsidig dame der
bliver brugt til mange forskellige opgaver. Her kan
nævnes fiskerikontrol, overvågning af olieudslip og
flyvning med VIP-personer - heriblandt de kongelige.
Eleverne fik mulighed for at afprøve sæderne,
når flyet var monteret til denne flyvning. Også her
et imponerende fly. Sidst men ikke mindst så vi en
redningshelikopter med al dens udstyr, hvor besætningen
på flyet fortalte om deres funktion og opgaver
på en redningsaktion. Indimellem blev der også
tid til at spise vores medbragte madpakke i det fri
og nyde en sodavand til. En rigtig spændende aften,
der trak lidt udover den aftalte tid, på grund af stor
nysgerrighed og spørgelyst hos eleverne.
Besøget blev fulgt op ugen efter med et besøg af
PON, der viste film fra en rigtig redningsaktion
i Vesterhavet en times flyvning fra land. Der fik
man fornemmelsen af, hvad det indebærer at være
besætningsmedlem på et redningsfartøj, enten det
er en redningsbåd eller et fly, og hvad der kræves af
både mennesker og materiel. En aften der giver stof
til eftertanker om, hvad nogle mennesker udsætter
sig selv for, for at hjælpe medmennesker i nød.
Elektronisk evaluering
fremadrettet har vi udvidet vores elektroniske evaluering
til også at omfatte learning Center. vi er interesseret i
elevernes opfattelse af dette tiltag: er det placeret
på rette tid og sted, er tilbuddene i regi
af learning Center de rigtige, og er afdelingernes
udbud af undervisning i learning Center regi tilstrækkelige?
Intelligente huse og
ny evaluering i Learning Center
IHC (Intelligent House Concept) må være guf for
enhver elev, der fascineres af fremtidens løsning
på installationer i huset. Kim Guldholdt havde set
dette, og tilbød at afholde et minikursus i IHC fortrådning
og programmering over to aftener i Learning
Centret. Kurset henvendte sig til alle elever på
skolen, der syntes, at det kunne være lidt sejt at have
en sådan installation i deres hjem. Kurset bestod af
det teoretiske bag installationen og derefter praktisk
programmering. Stor deltagelse fra elelever, men
også fra de andre afdelinger. Godt tiltag.
Learning Centret tilbød et besøg på VW fabrikkerne
i Tyskland over en weekend. Planen var afrejse med
bus fra skolen lørdag morgen med madpakker til
dagen. Overnatning og spisning på hotel i Tyskland
lørdag aften, hvor der ville være diskotek på hotellet.
Efter morgenmad søndag afgang til VW´s udstillingsby
i Wolfsburg med rundvisning og selvstudie.
Hjemtur sidst på søndagen. Desværre var tilmeldingen
ikke stor nok, kun 26 elever, til at vi kunne
gennemføre turen og holde udgifterne på en rimelig
størrelse, så den blev aflyst.
DjH·punkt 21

22 DjH·punkt
nyt fra
personaleforeningen
fredAg Den 24. SepteMber
som foregår i pakhuset i randers.
Kaptajn på revyskuden er igen i år Leif Maibom, der
både er instruktør og skuespiller i Randers Sommer Revy.
Leif Maibom er en ægte revyveteran med mange kasketter.
Blandt andet er han både direktør, skuespiller og forfatter
på Sønderborg Sommer Revy.
Menu
Fisketallerken med årstidens fisk og skalddyr,
cavery buffet med tre slags kød, kartofler og
salat samt frisk frugt.
efter forretten vil der være opstillet to
buffeter, én ved scenen og én i modsatte
ende af lokalet.
tilmeldingblanket og flere oplysninger
sendes ud på et senere tidspunkt.
Sæt kryds i kalenderen til personaleforeningens næste arrangement.
af Helle Jørgensen
navne nyt
VELKOMMEN TIL:
Michael Langhoff Timmermann, underviser
Køleafdelingen, 7. maj
Trine Rask Bindslev Tree, underviser
Teknisk Akademi, 1. juni
TILLYKKE TIL:
65 år
Niels Dalsgaard
1. september 2010
50 år
Birgit Friis
1. juli 2010
Jubilæum 25 år
Pia Hald
1. oktober 2010
Flemming Jensen
1. oktober 2010
nuværende
forbrug (kWh)
Agner Nielsen, inspektør
Elafdelingen, 1. juni
Leo Libak Nielsen, underviser
Teknisk Akademi, 1. juni
nInna pusler om planterne
Fjernvarme Fløj A 185.810 146.820 38.990 21 10.722
Fjernvarme fløj H 527.850 473.150 54.700 10 15.043
elforbrug Fløj A lys-pumperventilation 156.697 78.069 78.628 50 126.591
elforbrug Fløj H lys-pumperventilation 238.152 117.052 121.100 51 194.971
elforbrug plastværksted ventilation 45.760 15.696 30.064 66 48.403
Fjernvarme plastværksted ventilation 121.333 84.933 36.400 30 10.010
belysning-pumper Mediatek 20.190 9.817 10.373 51 16.701
udendørs lys 42.340 13.140 29.200 69 46.720
Fjernvarme industrivej tagvinduer 780.745 353.761 426.984 55 117.420
i alt 2.118.877 1.292.438 826.439 39 586.581
engangstilskud (0,32 kr. pr. kWh) kr. 264.460
* besparelse beregnet i fht. samme aktivitet, graddage og pris
VIdste du at: ninna Andersen fra rengøringsafdelingen passer
skolens store planter i potter på gange, i kontorer og samlingsrum. i foråret
var hun på kursus i Beder på jordbrugets uddannelsesCenter
århus. Her lærte hun om plantekendskab, gødning,
lys, vand, sygdomme og skadedyr.
også plantenavne, arter, familie
og slægt var en del af pensum.
Med i kurset var ekskursioner
til jysk Planteservice i
kolding og scandinavien
Center århus hvor der blev
fortalt om planteservice og
vist indendørs kæmpetræer fra
Californien.
Som opfølgning på vores energioptimeringsprojekt, som blev omtalt i aprilnummeret, er her en
oversigt, der viser de ressourcemæssige konsekvenser af de forskellige tiltag, der er besluttet.
Forbrug efter
tiltag (kWh)
energibesparelse
(kWh)
besparelse
i %
besparelse i
kr. pr. år*
DjH·punkt 23