10 tipstrendstendenser Fremt Fremt Guide
idens ingredienser idens Stamceller, hyaluronsyre og peptider. Markedet boomer i øjeblikket med nye ingredienser til behandling af problemhud og aldring af huden. Men hvor er udviklingen inden for ingredienser på vej hen, og hvad kommer vi til at se i fremtiden? Få chef for forskning og udvikling hos Tromborg Tim Schybergs bud på fremtidens hotteste ingredienser. Af Julie Elver PROBLEMHUD ”Når vi får udbrud i huden, irritation eller rødmen, så skyldes det tit en biokemisk reaktion, man kan forsøge at nedsætte ved at tilsætte forskellige ingredienser. Det, der helt konkret sker er, at der bliver sendt nogle budbringere ud, som giver signal for, at der er opstået en inflammation et pågældende sted på huden. Det tiltrækker en masse andre molekyler fra immunforsvaret, som begynder at reparere på skaden, og det er dét, der giver rødmen og opblussen. Men det kan holdes nede ved at fortælle immunforsvaret, at der faktisk ikke er nogen fare på færde. Licorice (lakridsrod): ”Der er nogle stoffer i Licorice, som vi har set, kan nedsætte rødme og give en antiinflammatorisk effekt. Det sker ved, at stofferne fortæller huden, at den skal tage det roligt og ikke slå ud.” Chrysanthemum: ”En ingrediens, jeg tror vi vil se meget af i fremtiden, og som også kan gå ind og modvirke irritation af hud og kløen. For eksempel hvis du får bumser, acne eller har en overproduktion af acne-lignende stoffer som sebum eksempelvis.” Avenanthramider: ”Ingredienser, vi udvinder fra planter, og som giver en antiinflammatorisk virkning, der dæmper rødmen og opsvulmen af huden.” Phytosubstanser fra gammel kinesisk medicin: ”Jeg tror, at phytosubstanser kendt fra gammel kinesisk medicin begynder at vinde indpas. Jeg har set beviser for, at det giver en fantastisk synergistisk effekt, når de kombineres med andre aktive ingredienser. Nogle af phytosubstanserne, der også hedder andrographier, har vist sig, at kunne gå ind og afhjælpe sårheling rigtig hurtigt, hvis du har små udbrud, rifter, sår eller rosacea.” Alger: ”Man finder i øjeblikket marine algeekstrakter, som ser helt fantastiske ud i deres virkning på blandt andet problemhud.” ANTI-AGING ”Når huden ældes, sker der en række histologiske og biologiske ændringer. Fx bliver epidermis og dermis tyndere, og cellefornyelsen formindskes. Antallet af fibroblaster - de celler som producerer collagen - nedsættes betragteligt, mens mængden MMP’er (matrix metalloproteinaser) øges, der står for den aggressive nedbrydning af collagen i huden. Balancen mellem syntesen og nedbrydning af ECM (extracellulære matrix) ændres ligeledes, og medfører en reduceret syntese af ECM komponenter, herunder de strukturelle biomolekyler collagen og elastin samt de specialiserede proteiner fibronectin, fibrillin, laminin og vitronectin. Antallet af de vigtige fugtbindende glykosaminoglykaner (GAG’er) reduceres også. Desuden aftager antioxidantkapaciteten, så frie radikaler kan ødelægge bl.a. hudbarrieren. Mange flere frie radikaler - også forkortet ROS (reaktive oxygen species) - giver DNA-skader i hudcellerne, og lipidperoxidation skaber ubalance i hudbarrieren. Dertil kommer ikke mindst skader på DNA i hudcellerne forårsaget af UV-stråling. Modvirkning af disse i reglen aldersbetingede ændringer i huden med veldokumenterede aktive ingredienser er, hvad anti-aging handler om”. Niacin (B3-vitamin): ”Niacin kommer til at være stort i forhold til at stimulere reparationen af skader på vores DNA forårsaget af UV-stråling. Det, der sker, er, at der dannes en såkaldt dimer på DNA-strengen, når vi bliver udsat for UVstråling, der viser sig som en lille knude på strengen. Og når vi har for mange di- Fortsættes side 12 11