Vi elsker Beauty Angel Lyset” LEASING YDELSE FRA KUN 59

12
tipstrendstendenser
mer-knuder, betyder det, at DNA-strengen
ikke kan udtrykke afkodningen for
dannelsen af de proteiner og substanser,
som vores hud har brug for. Og så kan
der blive produceret nogle ting, som ikke
skal produceres. Normalt kan vi godt
selv reparere en dimer-knude på DNAstrengen,
men i takt med at vi ældes,
nedsættes DNA-reparationen også. Og
bliver vi udsat for meget UV-stråling, har
vi ikke længere remedierne til at reparere
det selv. Men det kan man gå ind og stimulere
med en række forskellige stoffer
– heriblandt Niacin - og sørge for, at
DNA-reparationen hele tiden er intakt og
foregår i det tempo det skal, afhængigt af
hvordan vi bliver udsat for solens stråler.”
Sirtuin-gener og Foxo-proteiner: ”Man
forsker meget i, hvordan vores hudceller
kan leve længere og modstå aldring, og
der tror jeg meget på op og nedregulering
af generne. Især ingredienser der er rettet
mod de såkaldte Sirtuin-gener, som
udtrykker det der hedder Foxo-proteiner.
Det kan godt gå hen og blive fremtidens
nye buzzword. Foxo-proteiner styrer en
række centrale biokemiske processer i
vores celler. Og kan man gå ind og hæmme
eller styre Foxo-proteinerne direkte,
kan man sørge for, at cellen deler sig flere
gange, og dermed forlænge hudcellens
levetid og modvirke aldring.”
mTOR: ”mTOR (mammalian target of
rapamycin) er et antibiotika, der også
hedder sirolimus, og som bruges inden
for lægevidenskaben, hvor man har fundet
ud af, at man via antibiotikaet kan
få celler i mus til at leve op til 50 gange
FAKTA
længere. I lægevidenskaben bruger man
mTOR til at hæmme vores eget immunsystem,
når man for eksempel laver en
organtransplantation - så det er ikke
noget, man skal tage et rent drug af og
tro, man lever længere. Men jeg tror, at
hvis man kan hæmme eller aktivere de
processer, mTOR udtrykker - uden at
undertrykke ens eget immunsystem - så
kan vi forlænge hudcellernes levetid. Og
her mener jeg, at peptider kan være løsningen.
Hvis man kan lave nogle skræddersyede
peptider, som kan gå ind og
virke på mTOR-genet, så kan det måske
lykkes.”
Ekstrakt fra navlestrengen: ”Når vi
kigger på rynker, så er udtræk fra navlestrengen,
det nyeste, jeg har set. Og jeg
ved, der er kosmetikfirmaer, der inden for
et år eller to lancerer de første produkter
af den type. Men det er lidt kontroversielt.
I navlestrengen findes der vækstfaktorer,
cytokiner (cellebudbringere og
signalstoffer) og en række øvrige fantastiske
proteiner, som kan gå ind og påvirke
nogle biokemiske reaktioner i huden,
så den fremstår ung og vital uden rynker
på overfladen. Så det kan meget vel gå
hen og blive det næste rynkemiddel, og
jeg tror på, at det kan have en effekt. Det
er lidt det samme, vi ser med stamceller i
øjeblikket. Det, tror jeg også, er kommet
for at blive, men jeg har endnu ikke set
nogle resultater, der viser at det rigtigt
virker. Vi har set nogle effekter, og det
kan sagtens være, at jeg bliver overbevist
om det i løbet af kort tid.”
Hvorfor fremhæver du de pågældende ingredienser
frem for andre?
”Fordi der er tilstrækkelig god videnskabelig
dokumentation for virkningen i form af mange
artikler, der peger i samme retning. Der er desværre
mange ingredienser, der ikke har den fornødne
videnskabelige dokumentation i dag.”
Telomerase-cremer: ”Cremer rettet
mod telomerase, som blev lanceret for
1-2 år siden, tror jeg også, vi kommer til
at se mere af. Telomererne, der sidder på
vores kromosomer, er med til at bestemme,
hvor mange gange vores celler kan
dele sig - specielt vores hudceller. Når
telomererne er korte, deler cellerne sig
ikke så mange gange, og i sidste ende
er det dét, der får dem til at gå til grunde.
Når de er lange, lever cellen længere, fordi
der foregår langt flere celledelinger. Og
det er der nogle, som via nye ingredienser
forsøger at påvirke. Jeg synes, det er
lidt kontroversielt. For lige så snart man
begynder at få cellerne til at dele sig hurtigere,
så er vi ovre i kræftforskningen, og
det skal man i hvert fald lige tænke over.”
Røngtenstråling: ”En anden kontroversiel
behandling, vi muligvis vil komme
til at se i fremtiden, er behandling med
elektromagnetisk stråling på korte bølgelængder
– det vi også kalder for ioniserende
stråling eller røngtenstråling.
Det har vist sig, at når cellerne bliver udsat
for en meget mild form af ioniserende
stråling, så bliver de meget mildt stressede,
hvilket gør, at de bliver stærkere og
mere modstandsdygtige over for aldring.
Så man kan sagtens forestille sig, at behandlere
i fremtiden har et lille apparat,
der behandler med ioniserende stråling.
Får man for meget, giver det dog en hel
anden effekt. Men undersøgelser viser
faktisk, at folk der bevæger sig i alperne,
hvor den ioniserende stråling er meget,
meget høj i forhold til almindelig landjord,
har hudceller, der er mere modstandsdygtige
og resistente over for aldring.”