01.10.2019 Views

Rød-Grøn - september 2019

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

TEMA

Foto: Chuttersnap, unsplash.com

SHIPPINGCONTAINERENS SIDSTE

REJSER

Standardiseringen af shippingcontainere

ændrede vores produktionsmåder

og fik global transport til at

eksplodere. Men udviklingen er ved

at vende.

Sarah Glerup, Rød+Grøn

Nogle gange kan teknologi ændre et helt verdensbillede.

Det er den klassiske 20 fods container

et eksempel på.

- Den standardiserede 20 fods container dukkede

op i USA sidst i 60’erne og spredte sig hurtigt

til hele verden. Allerede i 1994 blev 90 procent af

alle varer transporteret med containerne. Containeren

er måske vigtigere for globaliseringen

end noget andet, mener Rune Møller Stahl, der er

postdoc i international politisk økonomi.

Fra arbejdsintens til billig transport

Tidligere lossede man skibe efter princippet om

”bulk goods”: bananer i banankasser i stakke,

korn i korncontainere, møbler båret om bord

enkelvist. Det var arbejdsintenst og dyrt.

- Nu kan man i stedet sende et skib fra Kina

til Rotterdam med 12 containere fyldt med

iPads, 17 containere med sko, 300 containere

med revl og krat. Containere kan komme direkte

på godstog eller lastbiler, når de er i land.

Samtidig bliver virksomhederne mindre afhængige

af de havnearbejdere, der typisk har

været enormt velorganiserede, fortæller Rune.

- Resultatet er effektiv, billig massetransport.

Og når det pludselig kun koster en dollar at

flytte et fjernsyn fra Kina til Europa, bliver det

attraktivt for virksomheder at udflytte deres

produktioner.

Multinationale uldjyder

Selvfølgelig har man altid eksporteret varer,

men containerne har gjort det profitabelt for

virksomheder at lade selve produktionskæderne

gå på tværs af kontinenter.

- Før ville et dansk firma producere i Danmark.

I dag produceres nogle dele af samme

produkt i Kina, andre i Ungarn. For containerne

har gjort transporten af delkomponenterne

billig, påpeger Rune.

- Apple er et godt eksempel: De er et amerikansk

firma, men deres penge står i Irland eller

Cayman Islands, deres design laves i Californien,

deres telefoner bygges i Kina. Så hvor

kommer en iPhone egentlig fra?! Disse multinationale

produktionskæder giver meget, meget

mere transport.

» Apple er et godt eksempel: De er et

amerikansk firma, men deres penge

står i Irland eller Cayman Islands,

deres design laves i Californien,

deres telefoner bygges i Kina.«

Rune Møller Stahl,

postdoc i international politisk økonomi

Som dansk eksempel på, hvordan containeren

ændrede produktionen, nævner Rune den

midtjyske tekstilindustri.

- Det var en kæmpeindustri med kolossalt

mange danske syersker. Deraf udtrykket ”uldjyder”.

Vi har stadig industrien med firmaer som

Bestseller i spidsen, men de producerer ikke

længere i Danmark. Man beholder typisk design

og udvikling lokalt, men allerede i 90’erne

var alle Bestsellers industrielle arbejdspladser

udflyttet.

Globaliseringstrenden vender

Rune mener dog, at tendensen er ved at vende.

- Vi ser allerede en delvis afmatning, som

forstærkes af handelskrigen mellem USA og

Kina. Samtidig stiger lønningerne i Kina hurtigere

end i Vesten, så kinesisk arbejdskraft bliver

ikke ved med at være så forholdsvist billig.

Oveni kommer klimaspørgsmålet, hvor shippingindustrien

er en kæmpe synder, man ikke

kan ignorere.

Mange spår faktisk om tilbageflytning af

produktion, og her kan automatisering måske

give Danmark en fordel.

- Dem, der reelt er truet af automatiseringen,

er arbejderklassen i Kina. For med automatisering

vil det måske bedre kunne betale

sig at producere hjemme i Danmark.

Et tegn på, at Rune har ret, er Mærsks langvarige

krise. De har fusioneret flere gange, for

der er plads til færre og færre shippingselskaber

på markedet. De gyldne containerdage er

ved at være forbi.

12 RØD+GRØN September 2019

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!