Rød-Grøn - september 2019

TEMA
Foto: unsplash.com
ØKOURBANISERING SKAL VÆRE
LANGSIGTET
I dag udvikler vi vores byer på måder,
der skaber mere transport – ikke
mindre. Vi har brug for langsigtet,
demokratisk, decentral byplanlægning,
så alle ikke skal køre
efter samme bycentrum.
Peter Schultz Jørgensen, arkitekt og forfatter
København skal vokse med 60.000 nye boliger
og 50.000 nye private arbejdspladser de næste
12 år. Det er to af de rammesættende mål i Københavns
Kommunes forslag til kommuneplan
’Verdensby med ansvar’. Ambitionerne er understøttet
af regeringens såkaldte fingerplan,
’Danmarks Hovedstad’ og ’Forslag til Fingerplan
2019’. Meget sigende blev planen udarbejdet i
Erhvervsministeriet. Den nye socialdemokratiske
regering har ladet den samfundsmæssigt
essentielle byudvikling ligge i Erhvervsministeriet!
Kortsigtet, udemokratisk, centralistisk
Der er mange lovende ord i ’Verdensby med
ansvar’, men den rummer også fundamentale
problemer. Her er fire:
For det første er planerne ikke langsigtede.
De handler kun om de næste ti års
vækst. Byudvikling af denne kaliber må have
et perspektiv, der strukturelt rækker hundreder
af år frem i tiden, og som reelt forholder
sig til f.eks. konsekvenserne af havstigning
og ikke blot nøjes med afværgeforanstaltninger.
For det andet er kommunens og statens planer
udtryk for en centralisme, der koncentrerer
byvækst i Københavns Kommune.
For det tredje bygger planerne ikke på et reelt
demokrati. Beslutningerne har konsekvenser,
der rækker ud over hele Sjælland. Og københavnerne
er stadig fanget i grundsalgsfælden,
som Schlüter-regeringen og overborgmester
Jens Kramer Mikkelsen satte op ved at
koble finansiering af metro med grundsalg.
For det fjerde er planerne ikke grønne nok.
Vist taler de om natur og grønne områder, men
tager ikke seriøst fat på en nyindretning af
samfundet i samkvem med økosystemerne.
Vi skal skabe mindre trafik, ikke mere
I statens og kommunens planer er trafik noget,
der bare kommer. Man tager ikke fat på årsagerne
til trafikproblemerne, men forstærker
dem. Sorgløst skubber Nordhavn og nu Lynetteholmen+
København længere ud i Øresund. De
tusinder nye boliger og arbejdspladser her vil
generere mere trafik i København og på hele
Sjælland.
I stedet er der brug for helhedsplanlægning
for hele Sjælland. Ikke engang hovedstadsregionen
har en sådan plan. Det skal samtidig
være planlægning, der foregår i reelt demokratiske
strukturer.
I min bog ’Byer i Opbrud’ (Forlaget Bogværket
2017) skrev jeg: ”Fundamentalt handler det
om et skifte fra urbanitet som centralisme og
fragmentering til demokratisk udvikling af og i
et polycentrisk økourbant samfundsvæv.”
Pointen er, at hvis vi forskyder byvæksten i
en ligeværdig polycentrisk bystruktur (at man
skaber mere end ét centrum, så alle ikke behøver
at transportere sig samme sted hen efter
byliv, red.) kan borgerne på Sjælland udnytte
og give liv til de eksisterende potentialer.
Det handler om mere end København og
Sjælland
I en sådan bystruktur med god fordeling af boliger
og arbejdspladser kan de milliarder, der
lige nu bliver investeret i den dyre byudvikling
af havnearealerne i København, gøre større
nytte. De kan revitalisere Københavns vestegn
og hele det øvrige Sjælland. I Københavns
Kommune ville det samtidig lette trykket fra en
stresset byudvikling, der er koblet på tvangsurbanisering
af tilmed fredede arealer på grund
af metrobyggeriets stående krav om penge.
Problematikken er ikke kun et sjællandsfænomen
og handler ikke kun om byudvikling.
Det er en fundamental dimension i samfundet,
hvordan vi indretter os, så vi kan nøjes med
mindre transport og tager hensyn til økosystemerne,
som alt for længe har ligget uopdyrket
i venstrefløjens blinde vinkel. Enhedslisten og
andre progressive kræfter, der kan se et andet
samfund for sig, må tage fat på de spørgsmål,
som jeg blot har antydet her. Der er behov for
et perspektiv for et fælles frugtbart og langsigtet
arbejde på tværs.
16 RØD+GRØN September 2019