Rød+Grøn, september 2018

Rød+Grøn
Studiestræde 24, 1. 1455 København K
Magasinpost SMP
Id nr: 42332
KULTURSTAFETTEN:
AVANTGARDEJAZZ ER FRIGØRENDE
Kunstnerisk jazz er – som alt god kunst –
revolutionær.
Ole Wugge Christiansen, Amager Øst
Jeg tilbragte i år min sommerferie i New York.
Vandrede byen tynd og besøgte kunstmuseer
og jazzspillesteder. Især museernes samlinger
var imponerende. Musikalsk var udbyttet mere
begrænset. To koncerter var eminente, de øvrige
middelmådige.
Men det var fantastisk at snuse til ikoniske,
berømte spillesteder og stemningen i en anden
bykultur: Jazz virker i New York langt mere folkeligt
funderet end i Europa, mindre tynget af
alvor og mere åben for liv, humor og input fra
publikum.
Jazzkulturen i Europa er mere finkulturel.
Måske fordi (især) moderne jazz tit stimulerer
samme æstetiske nydelse som fornøjelsen i at
høre et fuldklingende klassisk orkester. Man
skal lytte intenst for at få fuldt udbytte.
Foto: TJ Dragotta, unsplash.com
Bindingen til finkultur er ærgerlig. For jazzen er
vokset frem som folkelig musik – mange gange
med stærke bånd til bevægelser, der sætter
selvrespekt og borgerrettigheder på den politisk-ideologiske
dagsorden. Og god jazz er folkelig,
når den swinger – den stimulerer ikke kun
ørerne, hele kroppen inviteres ind i musikken.
Kunstnerisk jazz er – som alt god kunst – revolutionær:
Eksperimenterende jazz søger at
skabe øreåbnende oplevelser ved at bryde
med harmoniske og rytmiske konventioner.
Den åbner på den måde for udvidelse af menneskers
nydelse og udtryksmuligheder. Avantgardejazz
kan i den forstand være bevidsthedsudvidende.
Den løsriver sig fra gamle vaner,
vender logik og tvang på hovedet, stimulerer
lytterens kreative medlytten – og er tit
hamrende sjov.
Kort sagt: Avantgardejazz er frigørende. Også
selvom vi er et mindretal, der holder af den.
I næste nummer af Rød+Grøn løber Lene Vestergård
videre med ”Kulturstafetten”.
PurePrint® by KLS – Produceret 100 %
bionedbrydeligt af KLS Grafisk Hus A/S
NY I ENHEDSLISTEN
» Det, der fik mig til at blive medlem, var specielt to ting:
For det første Ghettoplanen, hvor jeg som lejer skulle betale
for at ødelægge andre folks liv. For det andet den generelle
holdning til flygtninge, specielt idéen om, at du kunne få
1.000 kr. for at glemme dine børn i en krigszone. Det var
nok. Desuden, da jeg er fagligt engageret, var Enhedslistens
faglige arbejde også særdeles interessant.«
Mads Kofoed, Holbæk, næstformand for Dansk Metal Fjordbyerne
EU-artikler er støttet af Europa-Nævnet.