Rød+Grøn, marts 2018

I byen Tiraspol, beliggende i det moldaviske
udbryderområde Transnistrien, mindes
Sovjet-koryfæer som Lenin med stolthed.
Foto: Marco Fieber, Flickr.com (CC BY-NC-ND 2.0)
KONTRASTERNE VOKSER I ØST
Efter Sovjets sammenbrud håbede
mange østeuropæere på at få andel
i Vesteuropas forbrugssamfund. Siden
har nogle oplevet modernisering og
blomstrende rigdom, mens andre er
blevet efterladt på perronen med
forfald og fattigdom til følge.
Mikael Hertoft og Simon Halskov, Rød+Grøn
I 1989 faldt Berlinmuren, og i 1991 blev Sovjetunionen
opløst. Det førte til et sammenbrud
af de statsstyrede, meget autoritære systemer
i Østeuropa. Nogle kaldte dem socialistiske,
og sammenbruddet bragte i hvert fald
mange af de socialistiske partier i knæ, også i
Danmark.
Privatiseringens ”big bang”
Mange i Østeuropa drømte om mere frihed –
og et liv med mere rigdom, som man så det i
en strøm af reklamer fra de kapitalistiske
lande i Europa og USA. EU greb chancen og
satte en østudvidelse i gang. Et kor af markedsøkonomer
stod parat og råbte højt for
privatiseringer og ophævelse af statens rolle i
økonomien. Svenskeren Anders Aaslund lancerede
”the big bang”: Privatiseringen skulle ske
hurtigt, inden nogen kunne nå at blokere den
på demokratisk vis. The Big Bang blev gennemført,
og Rusland kom på sammenbruddets
rand.
Gamle kommunister og sikkerhedsfolk i øst
skiftede ham. Mange blev nationalister,
mange blev liberale, mange blev rige. En del,
som den nuværende tjekkiske præsident, udviklede
sig fra kommunister til liberale til højrenationale
– og blev rige undervejs.
En hærskare af investorer stod parat, da
muren faldt: tyske banker, danske landmænd,
bilfabrikker og menneskehandlere. Jugoslavien
blev opløst i en blodig borgerkrig.
Den nye kapitalistiske orden har ført til en
gruppe af meget rige i Østeuropa og også til
en modernisering af byer og livet for middelklassen
i f.eks. Prag. Men det har også betydet
lukning af den meste industri, at banker og
bilfabrikker er kommet på udenlandske hænder,
at plastik flyder overalt og at fattigdommen
er udbredt i befolkningens brede lag.
Nationalisme og EU-skepsis
I 2004 kom så EU’s store udvidelse med 10
lande i øst. Nogle år senere blev ”arbejdskraftens
frie bevægelighed” gennemført med det
resultat, at millioner udvandrede til vesteuropæiske
lande.
Socialistiske tanker og partier er ikke rigtig
kommet sig efter ”socialismens sammenbrud”,
selv om der er stædige folk og partier, der
stadig tror på solidaritet og fagforeninger.
Men skepsis overfor EU og kapitalismens velsignelser
vokser – indtil nu desværre mest i
form af vækst i støtten til højrenationalister.
På de følgende sider dykker vi ned i Østeuropas
overgang fra planøkonomi til markedsøkonomi.
Så præsenterer vi et kort over
verdensdelen og indtegner de politiske tendenser,
heriblandt de venstreorienterede
strømninger, der trods alt stadig eksisterer
østpå. Herefter går turen til en smuk men affolket
landsby i Bulgarien. Vi besøger dernæst
Serbien og Moldova for bl.a. at se på befolkningernes
identitetskriser. Endelig tager vi
temperaturen på den russiske bjørn, som Vesten
i stigende grad fremstiller som truende.
God læselyst!
Den nye kapitalistiske orden har
ført til en gruppe af meget rige i Østeuropa
og også til en modernisering
af byer og livet for middelklassen i
f.eks. Prag. Men det har også betydet
lukning af den meste industri, at
banker og bilfabrikker er kommet
på udenlandske hænder, at plastik
flyder overalt og at fattigdommen
er udbredt i befolkningens brede lag.
RØD+GRØN Marts 2017 13