Rød+Grøn, marts 2018

MOLDOVA:
HÅRD KAMP MELLEM VENSTRE OG HØJRE
Fattige Moldova ligger mellem
Rumænien og Ukraine. Det er det
eneste land i Østeuropa, hvor
vælgerne ved to valg har gjort en
kommunist til landets præsident –
men i dag har kommunisterne tabt
magten til en korrupt oligark.
Aksel V. Carlsen
Efter 2. Verdenskrig blev det fattige landbrugsland
omdannet til en blomstrende republik i
Sovjet. Der blev skabt industri, oprettet moldaviske
skoler, teatre, et filmstudie og landets
første universitet.
I 1990-91 stod pro-rumænske højrekræfter i
spidsen for et brud med Sovjetunionen. De lovede,
at Moldova vil blive rigt ved at sælge tomater
og vin til Vesteuropa. I stedet kom der
øget statsgæld, fattigdom og ulighed. En tredjedel
af befolkningen er rejst til Rusland eller EU
for at arbejde. Ved valget i 2001 fik vores kommunistiske
søsterparti, PCRM, flertal i parlamentet,
og frem til 2009 var partiets formand
Vladimir Voronin landets præsident. Efter bølleoptøjer
i 2009 erobrede borgerlige, pro-rumænske
kræfter magten.
Siden 2009 har landets politiske situation været
ustabil. EU og IMF blander sig, og også NATO
er meget interesseret i det neutrale Moldova.
I 2014 blev tre storbanker over en nat tømt for
over en milliard dollars, som blev overført til
skattely. Da det viste sig, at regeringen og parlamentet
havde gjort dette muligt, røg den liberale
statsminister i fængsel, men andre mistænkte
er på fri fod. Folk har mistet tilliden til
politikerne. Parlamentets borgerlige flertal har
siden 2009 rullet sociale reformer tilbage, mens
priser og huslejer stiger. Valgloven er nu blevet
omskrevet til fordel for de borgerlige partier.
En ”erobret” stat
Europarådets generalsekretær Thorbjørn Jagland
udtalte i 2015, at landet udgør en europæisk
sikkerhedsrisiko, fordi det er ”erobret af
oligarker”. Moldovas venstrekræfter betragter
rigmandsvældet som råddent - først og fremmest
forretningsmanden og formanden for
Demokraternes Parti (PDM) Vlad Plahotniuc,
som har den reelle magt. Han kontrollerer de
fleste medier, og han har købt mange parlamentsmedlemmer
- både borgerlige og senest
14 ud af PCRM’s dengang 21 mands parlamentsgruppe.
Hans parti, der ved sidste valg fik
14 procent af stemmerne, er nu parlamentets
største med 39 mandater ud af i alt 101.
PCRM var landets største parti men har siden
2009 været i tilbagegang. Partiet har
25.000 medlemmer og er stadig et masseparti
med aktive lokalafdelinger og ungdomsorganisation.
Ved præsidentvalget i 2016 sejrede formanden
for et venstresocialdemokratisk parti,
Igor Dodon. Som ny præsident udtalte han, lige
som PCRM, at han hverken er pro-EU eller
pro-Moskva, men ”pro-Moldova”.
Parlamentets borgerlige flertal modarbejder
Dodon. I oktober blev præsidentens veto mod
udnævnelsen af seks ministre, som var indblandet
i bankskandalen, afvist. Flertallet fik
støtte fra den politisk udpegede forfatningsdomstol.
Dommerne suspenderede i strid med
forfatningen præsidentens magt i fem minutter
(!), og ministrene blev udnævnt.
Moldova eller Rumænien?
Efter 27 års selvstændighed er landet uden
fælles identitet. De borgerlige partier satser på
EU og NATO. Enten direkte eller via sammenlægning
med Rumænien. Det ville give både et
NATO- og EU-medlemskab ad bagdøren. Bruxelles
afviser dog disse ønsker, og 70-75 procent
af de adspurgte i Moldova vil fastholde
landets uafhængighed og neutralitet. Men parlamentets
borgerlige flertal har besluttet, at
rumænsk skal være Moldovas officielle sprog,
og at faget ”Moldovas historie” i skolerne erstattes
med ”Rumæniens historie”.
Befolkningen er splittet. Der er to sprog,
moldovisk (rumænsk) og russisk. Selv blandt
de moldavisktalende er ikke alle tilhængere
af et Storrumænien. De forskellige etniske minoriteter
anvender russisk. Fremtiden er højst
usikker.
Et budskab om uafhængighed er rullet ud på en statsbygning i Tiraspol. Den modalviske by ligger i
udbryderområdet Transnistrien, hvis suverænitet dog ikke er anerkendt af hverken Moldova eller FN. Foto: Marco Fieber, Flickr.com (CC BY-NC-ND 2.0)
RØD+GRØN Marts 2017 21