Rød+Grøn, sep. 2017
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Foto: Kim Vadskær<br />
EN SKANDALE ER IKKE BARE EN SKANDALE<br />
Hvorfor måtte Eva Kjer Hansen<br />
trække sig som minister, mens Ole<br />
Birk Olesens forseelse hurtigt var<br />
glemt? Og hvorfor har Esben Lunde<br />
Larsen så mange politiske liv? Typen<br />
af fejl har selvfølgelig betydning<br />
for udfaldet, men det er også nødvendigt<br />
at se på den partipolitiske<br />
konkurrencesituation i Folketinget.<br />
Hallbera West, PhD studerende,<br />
Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet<br />
I parlamentariske systemer er det som bekendt<br />
parlamentet, som videregiver magt til<br />
regeringen og statsministeren, ikke vælgeren.<br />
Til gengæld kan vælgeren med al ret forvente,<br />
at Folketinget holder øje med det, som regeringen<br />
foretager sig. Udfordringen er imidlertid, at<br />
folketingsmedlemmer ikke kun er medlemmer<br />
af Folketinget, men også af politiske partier.<br />
Partiets position i regering eller opposition har<br />
derfor stor indflydelse på folketingsmedlemmers<br />
interesse i at overvåge regeringen.<br />
Tillidskrisen i blå blok<br />
Ser vi på de tre eksempler på udøvelse af parlamentarisk<br />
kontrol, som Eva Kjer Hansen, Ole<br />
Foto: Venstre<br />
Birk Olesen og Esben Lunde Larsen har været<br />
involveret i, så er spørgsmålet, hvordan vi kan<br />
forklare sagernes forskellige udfald. I Eva Kjer<br />
Hansens tilfælde handlede sagen om informationsgrundlaget<br />
for et lovforslag på miljøområdet.<br />
Her havde vi et regeringsparti, der ikke<br />
gik i takt med sine støtter hos Konservative, og<br />
det udmunder i en tillidskrise blandt alliancepartnerne.<br />
Spørgsmålet, om ministerens forseelse<br />
er stor eller lille, forekom mindre væsentligt.<br />
I perioden efter regeringsudvidelsen opstod<br />
Ole Birk Olesens (Liberal Alliance) sag om krisen<br />
i PostNord. Fejlen bestod i manglende informering<br />
af forligspartiernes ordførere. Ministeren<br />
får en efter sigende ”stor” næse. Folketinget<br />
udviser dog ikke den store interesse for<br />
selve sagen, og tilliden til regeringen er intakt,<br />
eftersom styringen af sagen trygt overlades til<br />
Finansministeriet uden aftale om kontrol fra<br />
Folketingets side. Kritikken kan derfor tolkes<br />
som en procedurefejl fra den uerfarne ministers<br />
side – og måske også manglende lydhørhed<br />
over for Folketingets partiers irettesættelse<br />
af ministeren.<br />
Foto: Liberal Alliance<br />
Esben med de mange liv<br />
Sagen med Esben Lunde Larsen og kvotekongerne<br />
er til gengæld lidt sværere at blive klog<br />
på. Tilbageholdelse af oplysninger for Folketinget<br />
ligger inden for det røde felt af procedurefejl,<br />
som en minister virkelig ikke ønsker at<br />
ende i. Ikke desto mindre ”nøjedes” Folketinget<br />
med at formulere en kritik af ministeren, godt<br />
nok den skarpest mulige, sammen med en<br />
form for aftale om kontrol af området, denne<br />
gang fra Folketingets side.<br />
Sagen udmunder i en skarp kritik fra rigsrevisorernes<br />
side, der foregribes af statsministeren<br />
med ændringer i ministerporteføljen, tilsyneladende<br />
for igen at redde Esben Lunde Larsen.<br />
Hvorfor det? Partikonkurrence kan også<br />
være en faktor her. Venstre har som bekendt<br />
den klemme på Dansk Folkeparti, at de ikke<br />
ønsker at indtage de ”snavsede” regeringskontorer.<br />
Derfor er der grænser for, hvor store<br />
omkostninger, man får lov at påføre det regeringsledende<br />
parti, som ud over Eva Kjer Hansen<br />
også var nødsaget til at fyre Carl Holst. I<br />
denne sag har statsministeren dog også en<br />
klemme på Folketinget, da Rigsrevisionens undersøgelse<br />
også kan bruges til at vende kikkerten<br />
mod Folketinget. Det kan nemlig undre,<br />
at Folketinget for år tilbage besluttede betingelsesløst<br />
at uddelegere administrationen af<br />
fiskekvoterne.<br />
Med disse tre eksempler i baghovedet er det<br />
nærliggende at konkludere, at udfaldet af en<br />
politisk skandale ikke altid afhænger af, hvor<br />
slem forseelsen er; det handler ofte om, hvem<br />
der begår den, og hvad de nærmeste alliancepartnere<br />
har i klemme.<br />
RØD+GRØN September <strong>2017</strong> 15