00021-Maren Rasmussen

Maren Rasmussen (21) 

Slægtshistorie 

Maren Rasmussen 

Levnedsbeskrivelse 

1866 - 1943 

Redigeret og udgivet af 

Leif & Henny Christensen 

Inge Nielsen 

Omslag 

Symboliserer slægtens forgreninger 

Fotografisk trækrone mod grønlig baggrund 

v/Leif Christensen 

Udgivet digitalt og i bogform 

Internet 

helec.dk/Levnedsbeskrivelser.html 

Trykkeri 

Solentro, Malmø, Sverige 

1. udgave 

København, den 27. april 2020 

Leif Christensen 

Redigeret og udgivet 27-04-2020 

1



No. 21 


Maren Rasmussen, 1935 2 

Forældre 

Børn 

Navn 

Født 

Døbt 

Faddere 

Gift 

Stilling 

Død 

Dødsårsag 

: nr. 42 Rasmus Laursen og nr. 43 Ane Margrethe Rasmusdatter. 

: Kristen Laursen Kristensen, Kirsten Marie Kristensen, Rasmus Laursen Kristensen (10), Karen Kirstine 

!Marie Kristensen, Ane Margrethe Kristensen, Karen Jensine Kristensen, Ane Margrethe Kristensen 

!Niels Peter Laursen Kristensen, Unavngiven Dreng og Magdalene Kristensen. 

: Maren Rasmussen 

: 17. marts 1866 i Lystrup, Vivild Sogn, Sønderhald Herred, Randers Amt. 

: 27. april 1866 i Vivild Kirke, Vivild Sogn, Sønderhald Herred, Randers Amt. 

: Pigen Maren Christensen af Vivild bar (barnet), Gaardmand Jens Chr. Andersen’s Kone af Lystrup, Jens 

h Chr. Andersen, Indsidder Christen Madsen, begge samme sted, og Kjeld Jensen af Fjellerup Mark. 

: Tirsdag den 17. marts 1891 med Laurs Kristensen (20) i Fausing Kirke, Fausing Sogn, Sønderhald 

! Herred, Randers Amt. 

: Tjenestepige og husmoder. 

: 24. marts 1943 kl. 16 i Hjemmet i Langkastrup, Virring Sogn, Sønderhald Herred, Randers Amt. 

Begravet på Virring kirkegård fra Virring Kirke den 28. marts 1943. 

: Bronchitis/hjertelammelse. 

Maren Rasmusdatter blev født den 17. marts 1866 i hjemmet hos forældrene, 

gaardmand Rasmus Laursen og hustru Ane Margrethe Rasmusdatter, der 

boede på en lille gård, form. matr.nr. 26 (flyttet til matr.nr. 4e), der lå lidt nord for 

Lystrup, som er en lille landsby i Vivild Sogn, Sønderhald Herred, Randers Amt. 

Maren blev døbt i Vivild Kirke den 27. april 1866 af pastor N. Gottlib, der var 

præst fra 1853-1890. Af kirkebogen fremgår det, at hun er datter af Rasmus 

Laursen og Anne Margrethe Rasmusdatter, der bor i Lystrup. Videre fremgår 

det, at hun er vaccineret (mod kopper) den 27. juli 1869 af Kredslæge J. Finsen. 

(Kirkebog 1862-1891, fødte kvindekøn, side 12, nr. 5 i 1866 for Vivild-Vejby Sogn, Sønderhald 

Herred, Randers Amt) 3a . 

Vivild Kirke 

Fra arkiv.dk/Rougsø Lokalhistorisk arkiv 4 

Gården hvor Maren form. blev født, matr.nr. 26, der har 

været i familiens eje siden Oldefaren Christen Sørensen’s tid 

5.kb.dk/danmarksetfraluften 5 , foto: Sylvest Jensen Luftfoto 

Parti fra Vivild i 1800-tallet 

Fra arkiv.dk/Rougsø Lokalhistorisk arkiv 4 



2



Lystrup er et lille bebygget område, hvor der i 1800-tallet var 17 gårde. Lystrup hører til Vivild Sogn og ligger lidt nord for byen Vivild, 

som ligger ca. midtvejs (ca. 30 km hver vej) mellem Randers og Grenå i det nordlige Djursland. I dag hører Lystrup under Norddjurs 

Kommune og har sit eget postnummer, Lystrup, 8961 Allingåbro. Der er i dag (2018) ca. 100 indbyggere i Lystrup, som mest består af 

nedlagte landbrugsejendomme og huse. Mod vest i landsbyen findes de oprindelige gårde og mod øst landsbyhusene. 

Før 1818 var Vivild en typisk landbrugs-landsby bygget op omkring de store bøndergårde i byens midte, men efter 1818, hvor der havde 

været mange gårdbrande, blev de fleste af gårdene flyttet ud fra bymidten, hvor der i stedet voksede handel og håndværk op. 

Som tiden gik, kom der flere og flere erhverv og funktioner, så som Skole, Højskole, Posthus, Mejeri, Telefoncentral, Kro, Sparekasse og 

mange andre virksomheder, forretninger og håndværksfag, ligesom byen også havde områdets Kirke, der gjorde den til et naturligt 

centrum for området. 

Kilde: sammenstykket fra internet, mest Wikipedia 6 , trap.lex.dk 7 og Norddjurs Kommune 8 . 

Maren var nr. 8 ud af en børneflok på 10 børn, der blev født i en 20-årig periode fra 1852-1873. Af de 10 børn, der blev 

født i denne periode, var der desværre kun 4 af børnene, der blev voksne. 

Netop i 1800-tallet var dødlighed blandt børn overordentligt stor, hvilket altovervejende sandsynligt blandt andet 

skyldtes, at ernæringen og hygiejnen var meget dårlig i 1800-tallet, ligesom de mange børnesygdomme, hvoraf kopper, 

mæslinger og kighoste som de værste, var skyld i mange af dødsfaldene. 

Epidemierne med tyfus, kolera og tuberkulose var også meget udbredte i 1800-tallet. Det var særligt tuberkulose, 

(tuberkulose er en infektionssygdom, der fortrinsvis slår ned i lungerne, men kan også slå sig på andre organer. En særlig alvorlig form er tuberkuløs 

meningitis, som ofte rammer børn) som var skyld i den store dødlighed, hvor historien viser, at over en fjerdedel af Europa’s 

befolkning døde i 1800-tallet. Selv i dag er det en voldsom sygdom, der World Wide kræver over 1 million dødsfald 

hvert år. 

Rasmus Laursen’s og Ane Margrethe Rasmusdatter’s børn: 

n Rasmussen * 1) Anton Rasmussen * 27-05-1852 † 14-09-1852 – død ¼ år gammel (med faderens første hustru Ane Sørensdatter, der døde 26-06-1852). 

2) Rasmus Rasmussen * 03-05-1853 † 04-10-1857 – død 4 ½ år gammel. 

3) Ane Marie Rasmussen * 26-03-1855, Konf. 04-04-1869. 

4) Laurs Rasmussen * 24-04-1857 † 30-10-1858 – død 1 ½ år gammel. 

5) Maren Rasmussen * 30-05-1859 † 08-08-1865 – død 6 år og 3 mdr. gammel. 

6) Laura Rasmussen * 04-10-1861 † 01-12-1862 – død 11 mdr. gammel. 

7) Rasmine Rasmussen * 10-08-1863 † 11-10-1880 – død 17 år gammel. 

8) Maren Rasmussen * 17-03-1866, konf. 04-04-1880. 

9) Laurs Christian Rasmussen * 03-08-1870, konf. 05-04-1884. 

10) Ane Rasmussen * 16-02-1873, konf. 17-04-1887. 

Ved Folketællingen den 1. februar 1870 for Lystrup ses familien at bestå af Husfaderen og Jordbruger Rasmus Laursen, 

44 år, Husmoderen Ane Margrethe Rasmusdatter, 40 år, døtrene Ane Marie Rasmussen, 14 år, Rasmine Rasmussen, 6 

år, Maren Rasmussen, 3 år, en plejedatter Ane Marie Kjeldsen, 9 år, fra Mellerup, og en tjenestekarl Søren Christensen, 

19 år, fra Vivild. (Folketællingen fra 1. februar 1870 for Lystrup, Vivild Sogn, Sønderhald Herred, Randers Amt) 3b 

FT-1870 

Lystrup Gl. Skole, Foto fra 1921 

Kommunekort.dk Fra arkiv.dk 4 

Maren Rasmussen er alt overvejende sandsynligt begyndt i skolen som 7-årig, 

fredag den 1. april 1873 i Lystrup Gammel Skole, hvor hun gik i 7 år indtil 

formentlig den 24. marts 1880, hvorefter skolen holdt påskeferie. Hun blev 

efter endt påskeferie og konfirmationsforberedelse konfirmeret den 4. april 

1880 i Vivild Kirke. Af registreringen i kirkebogen ses hun og hendes forældre 

nævnt med de faktuelle data. Endvidere ses hun at have fået karakteren ug for 

kundskab og mg for opførsel. Det er nævnt, at hun er vaccineret (mod kopper) i 

1869 af Finsen. (Kirkebog 1863-1891, konfirmerede piger, side 75, nr. 4 for 4. april 1889 for 

Vivild Sogn, Sønderhald Herred, Randers Amt) 3c 



3



En udløber af reformenevælden efter 1784 var reformerne af skole- og undervisningsvæsenet, som blev gennemført efter 

år 1800. Latinskolen blev til den lærde skole med reformerne fra 1805 og 1809. 1814 indførtes skolepligt af alle børn i 

kongeriget Danmark med en ny landsdækkende lov om almueskolevæsenet. 

Skolen var syvårig, den var gratis, og børnene gik der fra de var syv år gamle, til de blev konfirmeret som fjortenårige. 

Skolegangen var indrettet med skolegang hver anden dag pga. de praktiske forhold, der gjorde sig gældende for 

bønderbørn, der også skulle hjælpe til derhjemme. Disciplinen var streng og straffene ofte hårde og korporlige. 

Pædagogisk var der tale om udenadslære, overhøring og elevernes indbyrdes undervisning som supplement til den ene 

lærer, der ofte stod med 30 elever eller flere. Effekt havde undervisningen dog. Man regner med, at stort set hele 

befolkningen i kongeriget Danmark kunne læse i 1830’erne. 

I forarbejdet til loven havde den nytteorienterede del af undervisningen som regning og skrivning indtaget en markant 

stærkere stilling, end det fremgik af den endelige lov, hvor den religiøse og standsopretholdende tænknings medvind 

efter 1800 kom til udtryk. Samtidig skulle eleverne også gives indføring i fædrelandets historie for at påvirke deres 

sindelag og udrydde fordomme, hvilket i praksis gik ud på at indgyde helstatspatriotisme og kongetroskab. Dette sigte 

med historieundervisningen, der indtil 1840’erne havde en meget ringe plads i undervisningen, skulle dog ændre sig til et 

nationalt sigte med vægt på fortællingen om det danske folks historie fra oldtiden og frem. Historieundervisningen blev 

tillagt betydning for skoleelevernes nationale identitetsdannelse, uden at faget dog nødvendigvis fyldte meget på 

skoleskemaet. 

Kilde: danmarkshistorien.dk 9 

Ved folketællingen fra 1. februar 1880 fremgår det, at familien boede i et hus i Lystrup By, Vivild Sogn, Sønderhald 

Herred, Randers Amt. Ligeledes fremgår det, at Husfaderen lever af sin Jordlod. Familien må således være flyttet fra 

deres gård og flyttet ind i et hus. Der er ingen oplysninger, der giver forklaring på dette. Husstanden bestod af faderen 

Rasmus Laursen, 54 år, moderen Ane Margrethe Rasmussen, 50 år, og børnene Rasmine Rasmussen, 16 år, Maren 

Rasmussen, 13 år, Laurs Christian Rasmussen, 9 år og Ane Rasmussen, 6 år. (Folketællingen fra 1. februar 1880 for Lystrup, Vivild 

Sogn, Sønderhald Herred, Randers Amt) 3d 

FT-1880 

Hvor Maren Rasmussen opholdt sig eller tjente efter konfirmationen, findes der ingen kendte, dokumenterede eller 

overleverede oplysninger om, men i 1882 flyttede familien fra Lystrup til Fausing By og Sogn (se FT-1901 for Fausing, hvor 

moderen Ane Margrethe Rasmussen er aftægtskvinde hos sønnen Laurs Chr. Rasmussen, her fremgår det, at hun tog fast ophold i Sognet i 1882). Af 

Folketællingen af 1. februar 1890 ses familien at bo i et hus, og husstanden bestod af faderen, moderen og broderen 

Laurs Christian Rasmussen samt søsteren Rasmine Rasmussen. Maren ses registreret i Folketællingen på Tillægsliste A, 

der anvendes for de af stedernes beboere, hvis ophold i sognet kun er midlertidigt. Hun er anført som en 23-årig 

medhjælpende tjenestepige, men det kan ikke ses hos hvem. Hendes egentlige opholdssted er nævnt som Fausing 

Mark. (Folketællingen fra 1. februar 1890 for Fausing Sogn, Sønderhald Herred, Randers Amt) 3e . 

FT-1890 

Maren mistede desværre sin fader, Rasmus Laursen, der døde 65 år gammel på Hellig 3 Kongers dag, tirsdag 6. januar 

1891 i hjemmet i Fausing. Han blev begravet på Fausing Kirkegård fra Fausing Kirke den 14. januar 1891. Det fremgår af 

kirkebogen, at han var gårdmand på Fausing Mark. 

Medens Maren Rasmussen tjente og opholdt sig i Fausing, mødte hun en flot tjenestekarl, Laurs Christensen, fra 

Langkastrup, og det resulterede i et kæresteforhold og graviditet, da Maren i sommeren 1890 blev gravid. Maren og 

Laurs besluttede sig derfor til at blive gift, hvilket fandt sted den 17. marts 1891 i Fausing Kirke. 



4



Af Kirkebogen fremgår det, at 

Ungkarl og husejer i Langkastrup, Laurs Kristensen, 28 år gammel, født den 

8. oktober 1862 i Langkastrup, Virring Sogn, døbt 14. oktober 1862 i Virring 

Kirke samt konfirmeret samme sted 23. april 1876, og 

Pigen Maren Rasmussen, med ophold i Fausing, 25 år gammel, født 17. 

marts 1866 i Lystrup, Vivild Sogn, døbt 27. april 1866 i Vivild Kirke og 

konfirmeret 4. april 1880, samme sted 

Fausing Kirke, 1935 

Fra Topograf Chr. Heil-Skov’s samling 

Arkiv.dk/Sønderhald Egnsarkiv 4 

blev gift (på Marens fødselsdag), den 17. marts 1891 i Fausing Kirke efter, at der 

var sket lovformelig Tillysning den 22. februar, 1. og 8. marts 1891. 

Forlovere ved brylluppet var Væver Laurs Rasmussen (hendes broder) fra Fausing og Husejer Peder Laursen (hans 

farbroder) fra Ammelhede, Virring Sogn. (Kirkebog 1884-1892 Fausing Sogn, Sønderhald Herred, Randers Amt, side 190 nr. 1 i 1891 – vielse 

mellem Laurs Kristensen og Maren Rasmussen den 17-03-1891) 3f . 

Efter at de var blevet gift, bosatte de sig i Langkastrup i Laurs Rasmussen’s fødehjem, som han havde indgået aftale 

med sin moder (Karen Nielsdatter) om at købe med hende på aftægt. 

I dag hører Langkastrup under Randers Kommune i Region Midtjylland, men tidligere før kommunereformen hørte 

Langkastrup til Virring Sogn, Sønderhald Herred, Randers Amt. Langkastrup nævnes første gang i 1450 under navnet 

Kastrup. Stedet kan kategoriseres som en uregelmæssig vejforteby. Endelsen -trup fortæller, at Langkastrup er en 

udflytterby fra vikingetiden. Kastrup er senere blevet til Lange Kastrup og nu Langkastrup. Landsbyen har fået sit 

navn efter sin noget udflydende karakter. Flere klynger af gårde med engarealer imellem gør strukturen spredt, og 

landsbyen breder sig over et større areal. Flere småhusbebyggelser er opført i relation til gårdklyngerne. I dag findes 

den tætteste koncentration af gårde omkring Kastrupvej i den sydlige del af byen. Disse gårde er også de ældste og 

bedst bevarede. Langs indfaldsvejene Kastrupvej og Hannebjergvej er der opstået mindre parcelhusbebyggelser. 

Disse små enklaver tegner et lidt misvisende billede af landsbyens karakter, idet de i deres struktur er markant 

anderledes end den øvrige del af byen. Langkastrup har ca. 1031 indbyggere (2018). 

Der var et hus ved navn Slyngborg Hus nordvest for Langkastrup på Gl. Landevej mellem – i dag – nr. 2 og 4. Området 

må være blevet betegnet som Slyngborg, hvorfor det af Kirkebogen fremgår, at Laurs er født i Slyngborg, 

Langkastrup, da hans fødehjem var nabo til Slyngborg Hus. Slyngborg Hus ses af kort – lave målbordsblade 1928- 

1940. 

Kilde: Det Kongelige Bibliotek 5 og Sønderhals Egnsarkiv og arkiv.dk 4 

Maren’s og Laurs’ hjem, matr.nr. 19a, Langkastrup 

Fra kb.dk – luftfoto fra 1959 taget af Sylvest Jensen 5 

Den 22. december 1891 blev ejerskabet til gården endelig juridisk bekræftet, da matr.nr. 19a, Langkastrup, blev skødet 

til Laurs Christensen, der i løbet af de kommende år fik tilkøbt matr.nr. 59b, 12e og 14c. (Realregister for Rougsø og Sønderhald 

Herreder 1860-1910) 3g . 

Maren’s og Laurs’ hus, Langkastrup matr.nr. 19a 

Børnene kunne være Grethe, Peter og Magda 

Foto fra omkring 1910-1946 

Privat foto 2 

< Matrikelkort over Langkastrup 1905-1934 10 



5



Skøde vedr. Karen Nielsdatter’s salg af matr.nr. 19a Langkastrup til Laurs Christensen, 

se næste side, hvor det er maskinskrevet 

Skøde på ejendommen matr.nr. 19a, Langkastrup, 

sælger Karen Nielsdatter og køber Laurs Christensen 

Skøder 1890-1892 under skøde- og panteprotokol 1746-1910 for 

Roughsø-Sønderhal-Øster Lisbjerg Herredsfoged 3h 



6



Skøde vedr. Karen Nielsdatter’s salg af matr.nr. 19a Langkastrup til Laurs Christensen 

(Maskinskrevet for tydlighedens skyld) 

Side 1 (456) 

........” 

Stpl. 20 Kr. 30 Øre 

22-12-91 

L 93 

Skjøde 

Undertegnede Enke efter Jens Jensen Bang 

Karen Nielsdatter af Langkastrup erklærer herved at have 

solgt og afhændet ligesom jeg herved skjøder og endelig 

overdrager fra mig og Arvinger til Laurs Christensen 

sammested den mig tilhørende Ejendom i 

Langkastrup By, Virring Sogn, skyldsat under 

Matr.nr. 19a for Hartkorn 1Skp, 3 Fdk og 2 Alb (se nederst) 

tilligemed paastaaende Bygninger med mur- og nagelfaste 

Tilbehør. Ejendommens Besætning, Inventarium, 

Avl og Afgrøde samt alt i øvrigt mig tilhørende Ind- og 

Udbo, paa følgende Vilkaar. 

Det solgte er forlængst overtaget af Kjøberen, der 

d 

I Tilfælde af Sygdom og Alderdomssvaghed yder 

Stedets Ejer mig fornøden Pleje og Opvartning. 

e 

Ved min død bekoster han min anstændige 

og hæderlige Begravelse efter min Stand og Egnens 

Skik og Brug, mod som Vederlag herfor 

at erholde samtlige mine Efterladenskaber 

4 

Til Sikkerhed for den foran betingede Aftægt 

m.m. der for det stemplede Papirs Skyld ansættes 

til en Kapitalværdi af 450 Kr. meddeler 

Kjøberen mig oprykkende Prioritets Panteret 

næstefter 3300 Kroner til Kreditforeningen i Viborg 

paa statusmæssige Vilkaar i Matr.nr. 12e af 

Langkastrup af Hartkorn 3 Skp o Fdk ¾ Alb 

saavel som i den herved overdragne Ejendom med 

Bygninger, Besætning og Inventarium, Sæd, Avl og 

Side 2 (456) 

22-12-91 

udreder alle af Ejendommen gaaende, fremtidige 

forfaldne Skatter og Afgifter 

2 

Kjøbesummen, der er accorderet (aftalt el. forhandlet) til 940 Kr. skriver 

Ni Hundrede Fireti Kroner, er berigtiget dels ved, at 

Kjøberen overtager eller indfrier samt fremtidig 

forrenter den i Ejendommen indestående Gjæld 

til Husmandskreditforeningen i Aalborg stor 850 Kr. – 

Otte Hundrede Femti Kroner- dels ved, at han til min 

Datter har udstedt Panteobligation for Realkjøbesummen 

90 Kroner 

3 

Udenfor Kjøbesummen yder Kjøberen mig saalænge 

jeg lever følgende Aftægt: 

a 

Saalænge jeg dermed er tilfals erholder fri Husly, 

Føde, Klæder, Pleje, Opvartning og al anden Levds 

Nødtørft og Samliv med og lige med Egen og Familie. 

b 

Skulde jeg finde mig utilfreds hermed, skal Stedets 

Ejer, naar paafordrer, til Aftægtsbolig for mig indrette mig 

og forsvarligt vedligeholde en Stue til mig efter min nærmere 

Anvisning. Naar jeg indflytter i denne Stue forbeholder 

jeg mig Ret til, af det i Huset værende Løsøre at 

medtage en Kogekakkeloven, Indbo, Sengeklæder, Kjøkkenudskaber, 

samt hvad jeg iøvrigt maatte have nødvendig 

Brug for til Førelse af en almindelig Husholdning. 

c 

For det tilfælde at jeg ikke ønsker at nyde min Underholdning 

i Samliv med Kjøberen og Familie leverer 

Side 3 (457) 

Side 4 (457) 

22-12-91 

Afgrøde samt Gjødning og i Tilfælde af Ilds 

Vaade det Pantsattes Assurancesummer. 

Undertegnede Laurs Christensen erkender 

herved at have indgaaet den foromtalte 

Handel paa de angivne Vilkaar, og meddeler 

herved for den stipulerede (fastsatte eller aftalte) Aftægt Sikkerhed i 

Ejendommen som anført. 

Da Kjøberen saaledes har berigtiget de for Overvedtagne 

dragelsen skete/ Vilkaar i et og alt, saa skal den 

omhandlende Ejendom herefter tilhører ham med 

alle de Rettigheder, Byrder og Forpligtelser, hvormed 

den har været ejet af mig, hvorved bemærkes, 

at Ejeren af Matr.nr. 19a har Ret til Afbenyttelse 

af Brønden, og frafaldes Retsanmærkning 

herom. 

I Søgsmaalstilfælde betræftende (vedrørende) den ved Skjødesikrede 

Aftægt vedtages den hurtige Retsforfølgning 

efter Fndg. (Forordning) 25. januar 1828. 

Det tilføjes, at samtlige Omkostninger ved nærværende 

Dokuments Udstedelse, Stempling og Thinglæsning 

udredes af Køberen alene, ligesom det 

med Hensyn til det Stemplede Papir bemærkes, 

at den overdragende Ejendom i Handel og Vandel 

kan ansættes til en Værdi af 3000 kr. og det medfulgte 

Løsøre til 1000 kr. 

Langkastrup, den 16 Oktober 1891 

Laurs Kristensen 

Karen Nielsdatter 

Som Vidner 

Hans Chr. Jensen Jens Andersen 

Pantsætningen ratihaberes (godkendes) herved og begjæres Skjø- 

22-12-91 

denne eller Stedets fremtidige Ejer mig i gode og sunde 

Varer aarlig 2-to-Tønder Rug, 4 -fire-Skp Byg og 

1-en-Tønde Kartofler, hvilke Gjenstande leveres mig 

efter 1 st November efterhaanden som forlanges, hveranden 

dag 1-en- Pot sød Mælk samt maanedlig den 

første i hver Maaned kontant 1-en-Krone. Ligeledes 

leverer Stedets Ejer mig aarlig 8000-Otte Tusinde- 

Stj. gode og velbjergede Tørv i rette Tørvebjærgningsted, 

hvilke først indrettes i et særskildt Rum, som han 

anviser mig paa et bekvemt sted. 

Ligeledes overlades mig for dette Tilfælde 

til Brug et Stykke Havejord foran Huset, hvilket 

vidnerfast er mig paavist. 

Side 5 (458) 

22-12-91 

det tillige læst som pantstiftende for Aftægten 

Som Vidner 

Anders Jørgensen Jens Jensen 

p.t. Randers 16. Decbr. 1891 

Laurs Kristensen 

1 tønder land = 8 skæpper = 32 fjerdingkar = 96 album = 136 potter 



7



Ved Folketællingen den 1. februar 1901 ses Laurs Kristensen, der beskæftiger sig med landbrug, og husmoder Maren 

Rasmussen at bo i Langkastrup, matr.nr. 19a, sammen med deres børn Kristen Laursen Kristensen, Rasmus Laursen 

Kristensen og Ane Margrethe Kristensen. Endvidere boede Laurs’ mor, Karen Nielsdatter, hos familien. Det fremgår af 

Folketællingen, at Maren havde fået 3 levende børn og 2 børn, der var døde. (Folketællingen af 1. februar 1901 for Langkastrup, 

Virring Sogn, Sønderhald Herred, Randers Amt) 3i . 

FT-1901 

Maren Rasmussen og Laurs Christensen fik i alt 10 børn i deres ægteskab over en 20-årig perioden fra 1891 til 1911. 

Desværre døde 4 af børnene som ganske små eller var dødfødt, men 6 overlevede, og familien havde alle et godt liv. 

Maren’s og Laurs’ børn er: 

Kristen Laursen Kristensen (*05-05-1891) 

Kirsten Marie Kristensen (*23-09-1893 – † 17-04-1894) 

Rasmus Laursen Kristensen (10) (*08-02-1895) 

Karen Kirstine Marie Kristensen (*12-05-1897 – † 12-08-1900) 

Ane Margrethe Kristensen (*14-11-1899 – † 24-05-1901) 

Karen Jensine Kristensen (*10-10-1901) 

Ane Margrethe Kristensen (Grethe) (*08-06-1904) 

Niels Peter Laursen Kristensen (Peter) (*17-05-1906) 

Unavngivet Dreng – dødfødt (*24-02-1909 – † 24-02-1909) 

Magdalene Kristensen (Magda) (*07-08-1911) 

Maren’s og Laurs’ 6 overlevende børn: 

Collage fra perioden 1906 og 1913. 

1. billede, Rasmus og Kristen 

2. billede, Peter og Ane Margrethe 

3. billede Karen Jensine og Magda 

Privat foto 2 

Ved Folketællingen af 1. februar 1906 ses Laurs Kristensen og familien fortsat boende i Langkastrup på matr.nr. 19a, 

Laurs, der er nævnt som Husfaderen, er registreret med erhvervet Landarbejder. Hans hustru Maren er Husmoderen, 

Karen Nielsen er nævnt som enke og Bedstemoderen, derudover er der to børn hjemmeboende, det er Karen og Ane 

Margrete Kristensen. Deres to ældste drenge Kristen og Rasmus er altovervejende sandsynligt ude at tjene på en gård i 

nabolaget. Der er ikke yderligere oplysninger i tællingen og datoer mv. ses at være i overensstemmelse med fakta. 

(Folketælling af 1. februar 1906 for Langkastrup, Virring Sogn, Sønderhald Herred, Randers Amt) 3 j . 

FT-1906 



8



Laurs Christensen’s moder, Karen Nielsdatter eller Nielsen, døde lørdag den 29. februar 1908 (skuddag) i hjemmet i 

Langkastrup. Hun blev 74 år gammel. Hun blev begravet fra Virring Kirke den 7. marts 1908. Der er ikke noget i 

Kirkebogen, der indikerer, hvad hun døde af, men formentligt alderdom. 

Ved Folketællingen den 1. februar 1911 boede familien fortsat på Matr.nr. 19a i Langkastrup. Der er ingen oplysninger, 

som ikke i forvejen er kendt. Sammen med Laurs og Maren bor alle børnene, undtagen Kristen, hjemme. De forskellige 

registreringer ses at være korrekte, undtagen fødselsåret for Karen Jensine Kristensen, der er født i 1901 og ikke 02. 

(Folketælling af 1. februar 1911 for Langkastrup, Virring Sogn, Sønderhald Herred, Randers Amt) 3k . 

1911 

Maren mistede sin moder, Ane Margrethe Rasmusdatter, søndag den 8. december 1912, der døde af alderdom i 

hjemmet på Fausing Mark, hvor hun var aftægtskone hos sin søn Laurs Chr. Rasmussen. Hun blev begravet fra Fausing 

Kirke på Fausing Kirkegård den 16. december 1912. 

Ved Folketællingen den 1. februar 1916 boede familien fortsat i Langkastrup. Laurs og Maren boede sammen med de 

tre yngste af børnene. Det fremgår af registreringen, at Laurs’ indkomst var 600 kr., og at hans formue var 24oo kr. Han 

skulle betale 4,80 kr. i kommuneskat. Han skulle ikke betale skat til staten. (Folketælling af 1. februar 1916 for Langkastrup, Virring 

Sogn, Sønderhald Herred, Randers Amt) 3l . 

1916 

Karen, Maren og Magda bagved, Peter, Ane Margrethe og Laurs 

Fotograferet i festtøjet på gårdspladsen omkring 1916, 

anledningen ukendt, men formentligt Maren’s 50 år fødselsdag. 

Privat foto 2 

Ved Folketællingen den 1. februar 1921 ses Laurs og Maren samt fire af deres børn fortsat at være boende i 

Langkastrup, matr.nr. 19a. Kristen og Karen boende ikke hjemme. Der er ingen yderligere bemærkninger, som ikke 

tidligere er eller har været registreret, udover at Laurs er noteret med en formue på 3.060 kr. og Rasmus med en 

formue på 1.900 kr. (Folketælling af 1. februar 1921 for Langkastrup, Virring Sogn, Sønderhald Herred, Randers Amt) 3m . 

1921 



9



Ved Folketællingen den 5. november 1925 boede familien fortsat i Langkastrup, Laurs er husfaderen og Gårdejer og 

Maren er Husmoderen. Der boede to børn hjemme, henholdsvis Kristen og Ane Margrethe. 

Kristen er registreret som Gårdbestyrer, formentligt fordi Laurs og Maren efterhånden var blevet 63 og 59 år gamle, og 

det kneb med at selv at passe gården, hvorfor Kristen var flyttet hjem for at passe arbejdet med gården, og Margrethe 

var hjemme for at hjælpe moderen med at passe arbejdet i huset. (Folketælling af 5. november 1925 for Langkastrup, Virring Sogn, 

Sønderhald Herred, Randers Amt) 3n . 

1925 

Ved Folketællingen den 5. november 1930 for Langkastrup er registreringen for Maren og Laurs, at han er Husfader og 

Gårdejer, født i Virring 8. oktober 1862. De er gift i 1891 og har seks levende børn og fire døde børn. De havde en 

formue på 2400 kr. 

Laurs er noteret som ”fraværende København” ved tællingen i november 1930. Der er ingen yderligere oplysninger om 

fraværet, men deres yngste søn Peter var blevet gift i København i 1930, hvorfor han måske var på besøg hos ham. 

Maren’s og Laurs’ ældste søn, Kristen, bestyrede fortsat gården, og de havde yderligere fået ansat en tjenestekarl til 

hjælp. (Folketælling af 5. november 1930 for Langkastrup, Virring Sogn, Sønderhald Herred, Randers Amt) 3o . 

1930 

Maren og Laurs foran deres stuehus på gården 

Gl. Landevej nr. 2, Langkastrup, matr.nr. 19a, 

1935 - Privat foto 2 

I 1935 var Maren og Laurs blevet henholdsvis 69 og 73 år gamle, og de havde således ikke længere kræfter til at drive 

gården, som over årene var blevet ganske stor, da de havde tilkøbt rigtig meget jord. De solgte derfor gården den 19. 

november 1935 for ejendomsvurderingsbeløbet på 21.200 kr. til deres søn, Kristen Laursen Kristensen, der de seneste 

10 – 12 år havde bestyret gården. 

Kristen Laursen Kristensen solgte dog gården videre allerede et år efter til en Hans Nielsen den 6. november 1936 for et 

beløb af 25.000 + 7.000 kr. (ejendomsværdien fortsat 21.200 kr.) Kristen havde lavet en aftale med sin broder Rasmus 

Laursen Kristensen (10) om at bestyre hans husmandssted i Sønder Onsild, da Rasmus var valgt ind i sognerådet i 

Sønder Onsild. 



10



Realregister - Rougsø-Sønderhald Herred 1910-1950 – adkomstnotater for Laurs Kristensen’s ejendom matr.nr. 19a i Langkastrup 3p 

Før Kristen Laursen Kristensen solgte gården, havde Maren og Laurs, der nu var blevet henholdsvis 70 og 74 år gamle, 

valgt at flytte fra gården og finde et mindre sted at bo. I 1936 købte de således et lille hus inde i selve Langkastrup på 

martr.nr. 1f, (i dag Kastrupvej 16) af enkefrue Else Bay, der skødede ejendommen til Laurs Kristensen den 20. februar 1936 

for en købspris af 2200 kr. Ejendomsværdien var vurderet til 2000 kr. 

Realregister - Rougsø-Sønderhald Herred 1910-1950 - Laurs Kristensen køber matr.nr. 1f i Langkastrup 3p 

Første hus th. er Kastrupvej nr. 16, matr.nr. 1f, som Maren og Laurs købte 

Fra arkiv.dk 4 

Langkastrup – Kastrupvej 16, matr.nr. 1f, er nederste 

hus til højre – Luftfoto fra 1959 v/ Sylvest Jensen, 

Det Kongelige Bibliotek 5 

Det meste af familien samlet hos Laurs og Maren, Kastrupvej 16, 1937 

Bagerst fra v. - Laurs, Grethe, Magda, Karen, Peter Rønnov og Arne 

Midten fra v. – Ester og Maren 

Foran fra v. – Kristen med Henning, Gitte, Jørgen, Eva, Gerda og Ella 

Privat foto 2 



11



Avisartikel om besættelsen 9. april 1940 

Fra Amtsavisen.dk 11 

Den 9. april 1940 nåede Anden Verdenskrig til Danmark, hvor 

befolkningen vågnede op til de tyske troppers støvletramp og de tyske 

flys larm, da der i morgentimerne blev landsat tyske tropper fra fly og 

skibe forskellige steder i landet samtidig med, at den tyske hovedstyrke 

kørte over grænse sydfra. 

Selv om der flere steder kom til sporadiske kampe, kunne Danmark ikke 

stille noget op mod Tyskland, og al modstand blev efter Kongens og 

Regeringens ordre indstillet. Danmark indgik herefter i en såkaldt 

samarbejdspolitik med Tyskland, hvor Danmark ikke var i krig, men var 

underlagt Tysk overherredømme. 

For folk i Danmark var der forskellige måder at udholde og komme 

gennem krigen på. Nogle meldte sig til de Allieredes Tjeneste, andre 

kæmpede i Den danske Modstandsbevægelse, medens der igen var nogle, der valgte at kæmpe på tysk side. Dog valgte 

langt de fleste danskere at ignorere krigen så godt, som det nu kunne lade sig gøre og fortsætte med det daglige liv og 

levned som tidligere. Dette gjorde Maren og Laurs grundet alderen selvfølgelig også, men de var nu meget urolig over 

tiden, ikke fordi der var begrænset bevægelsesfrihed, og der skulle udvises ekstraordinær forsigtighed, eller at de var 

begrænsede i deres indkøbsmuligheder på grund af rationeringsmærker, der gjorde det vanskeligt at få mange af de 

almindelige dagligdagsvarer. 

Nej, de var meget bekymrede fordi de vidste, at mange af deres børn og børnebørn flere steder i Danmark var medlem 

af forskellige modstandsgrupper – og de vidste aldrig, hvornår de eventuelt kunne få en dårlig meddelelse om noget 

forfærdeligt, som mange andre på den tid var udsat for. Heldigvis var de heldig, og hele deres familie kom gennem 

krigen uden alvorlige uheld eller hændelser. 

Ved Folketællingen af 5. november 1940 ses Maren og Laurs at bo alene på adressen Langkastrup By, Matr.nr. 1f, 

Virring Sogn, Sønderhald Herred, Randers Amt og registreret som Laurs Kristensen, født 8. oktober 1863 (1862) Virring 

Sogn, gift 17. marts 1891, Husfader, Aldersrentenyder og Maren Kristensen, født 17. marts 1866 i Vivild-Vejlby Sogn, 

gift 17. marts 1891, Aldersrentenyder (Folketælling af 5. november 1940 for Langkastrup, Virring Sogn, Sønderhald Herred, Randers Amt) 3q . 



12



Maren og Laurs Kristensen kunne efter et langt og godt liv fejre deres Guldbryllup den 17. marts 1941, som med stor 

pragt fandt sted i Langkastrup Forsamlingshus sammen med deres familie og venner. 

Maren og Laurs foran Langkastrup’s 

Forsamlingshus, 1941 

Privat foto 2 

Laurs og Maren foran deres hus, 

Kastrupvej 16, matr.nr. 1f, 1941 

Privat foto 2 

Maren og Lizzi 

foran huset, Kastrupvej 16, 1941 

Privat foto 2 

Billede (desværre kun en dårlig papirkopi) af gæsterne foran Langkastrup Forsamlingshus 

Laurs’ og Maren’s guldbryllup, 1941 

Privat foto 2 

2 år efter deres guldbryllup, den 24. marts 1943, døde Maren af Bronchitis/hjertelammelse i en alder af 77 år i hjemmet 

i Langkastrup. Hun blev begravet den 28. marts 1943 fra Virring Kirke på Virring Kirkegård. 

Gravsten fra Virring Kirkegård – Privat foto 2 



13



Kirkebog – Fødsel og dåb 

Kirkebog 1862-1891, fødte kvindekøn, side 12, nr. 5 i 1866 for Vivild-Vejby Sogn, Sønderhald Herred, Randers Amt. 3a 

Samme kirkebog – venstre udklip 

Samme kirkebog – højre udklip 



14



Kirkebog – Konfirmation 

Kirkebog 1863-1891, konfirmerede piger, side 75, nr. 4 for 4. april 1889 for Vivild-Vejby Sogn, Sønderhald Herred, Randers Amt 3c 

Samme Kirkebog – venstre udklip 

Samme Kirkebog – højre udklip 



15



Kirkebog – Vielse 

Kirkebog 1884-1892 Fausing Sogn, Sønderhald Herred, Randers Amt, side 190 nr. 1 i 1891 - vielse mellem Laurs Kristensen og Maren Rasmussen den 17-03-1891 3f 

Samme Kirkebog – venstre udklip 

Samme Kirkebog – højre udklip 



16



Dødsattest 

Dødsattester i Jylland, Sundhedsstyrelsen, Randers Land 1-1943 opslag 190 3s 



17



Kirkebog – døde kvindekøn 

Kirkebog 1931-1943, Døde Kvindekøn, side 319, nr. 3 for 1943 - Maren Rasmussen død den 24-03-1943 3r 

Samme kirkebog – venstre udklip 

Samme kirkebog – højre udklip 



18



Historiske begivenheder i Laurs Christensen’s liv 

1866 – 17. marts 1866 – Maren Rasmussen blev født. 

De første partidannelser i Den danske Rigsdag. 

1. februar 1866 – Ritzaus Bureau stiftes i København af Erik Nicolai Ritzau. 

1867 – Luxembourg anerkendes som en selvstændig stat ved en traktat i London. 

1869 – 17. november 1869 – Suezkanalen, der forbinder Middelhavet med Det Røde Hav, indvies. 

1870 – 30. oktober 1870 – Partiet Venstre grundlægges. 

1871 – 15. oktober 1871 – Den internationale Arbejderforening for Danmark (senere socialdemokratiet) stiftes. 

1872 – 12. – 14. november 1872 – Ved en Stormflod blev store dele af Lolland og Falster oversvømmet, 80 mennesker omkom og 50 skibe strandede 

på Sjællands østkyst. Jyllands østkyst og de jyske fjorde var også hårdt ramt af Stormfloden. 

1873 – Kroner og øre indføres som fællesskandinavisk mønt i Danmark, Sverige og Norge. 

1875 – 8. april 1875 – De tre fængslede socialistledere Pio, Brix og Geleff benådes og løslades fra Statsfængslet i Vridsløselille efter næsten 2 år 

fængsel. 

1876 – 25. juni 1876 – Slaget ved Little Bighorn i USA, hvor Sitting Bull og Crazy Horse vandt en stor sejr over det 7. Kavaleri, der blev anført af Custer. 

6. december 1877 – Thomas Edison demonstrerede den første fonografoptagelse. 

1878 – 30. december 1878 – På et offentligt møde udtalte venstrelederen Viggo Hørup de berømte ord: ”Ingen over og ingen ved siden af 

Folketinget”. 

1879 – 31. december 1879 – Thomas Edison demonstrerede sin opfindelse – glødelampen. 

1880 – 4. april 1880 Maren Rasmussen blev konfirmeret. 

1882 – 22. november 1882 – Rovmorderen Anders Nielsen ”Sællænder” halshugges uden for Nakskov, den sidste offentlige henrettelse i Danmark. 

1884 – Ved valget den 25. juni 1884 fik Socialdemokratiet valgt sine to første medlemmer til Rigsdagen. 

3. oktober 1884 – Den anden Christiansborgs brand. 

1886 – 8. maj 1886 – Coca Cola opfindes i USA af John S. Pemberton. 

1887 – Wilhelm Hellesen opfandt tørelementbatteriet. 

1888 – Den første danske kvindelige læge, Nielsine Nielsen, åbnede praksis i København. 

I Paris, Frankrig, blev Eiffeltårnet bygget i anledning af Verdensudstillingen. 

1891 – 6. januar 1891 – Maren Rasmussen’s far Rasmus Laursen døde. 

17. marts 1891 blev Maren Rasmussen gift med Laurs Christensen i Fausing Kirke. 

De politiske partier Højre og Venstre gik sammen om at lave den nye fattiglovgivning. 

1892 – Sygekasseloven blev vedtaget. 

København fik sin første elektriske gadebelysning. 

1893 – Statstelefonen blev oprettet. Den blev også kaldt Rigstelefonen. 

1894 – I København påbegyndte de at installere toiletter med wc inde i beboelsesejendommene. 

1895 – Den første udenlandske bil ankom til København, og den første offentlige filmforvisning fandt sted. 

1896 – De Olympiske lege blev genoptaget, efter en pause siden år 393 e.Kr. 

1897 – ØK (Østasiatisk Kompagni) blev oprettet. 

1898 – Arbejdsgiverforeningen og Samvirkende Fagforbund blev oprettet. 

1900 – 2. juli – Første flyvning med en Zeppeliner. 

Aalborg-Hadsundbanen blev etableret. 

1901 – Nobelprisen blev uddelt for første gang. 

1. februar – Folketælling i Kongeriget Danmark samt på Grønland og Færøerne. Ifølge optællingen boede der 2.449.540 mennesker i Danmark. 

13. april – Den internationale Domstol i Haag oprettes 

1902 – Den berømte ”Solvognen” fra ældre bronzealder blev fundet under pløjning i Trundholm Mose ved Nykøbing Sjælland. 

1903 – 17. december – Brødrene Wright gennemførte historiens første flyvning i en motoriseret flyvemaskine tungere end luften. 

1904 – 6. december – Verdens første julemærke blev udsendt. Det skete i Danmark efter idé af postmester Einar Holbøll. 

1905 – 7. juni – Norge erklærede opløsningen af unionen med Sverige. 

12. september – Københavns Rådhus indvies (blev bygget fra 1892-1905). 

18. november – Den danske Prins Carl blev konge af Norge under navnet Haakon 7. 

1906 – 30. januar – Frederik 8. udråbt til dansk konge. 

12. september – Jacob Ellehammer foretog den første flyvning i Norden 

1907 – 4. maj – Loven om indførelse af metersystemet i Danmark blev vedtaget. 

Spejderbevægelsen startede i England. 

Fortsættes 



19



1908 – 8. september – Tidligere justitsminister, gehejmekonferensråd Peter Alberti meldte sig selv til politiet for bedrageri og falskneri for 15 mio. Kr. 

1910 – 12. januar – Daells Varehus fik sin første postordrebestilling, og datoen regnes som varehusets stiftelsesdag. 

21. maj – Danmarks første lov om biler trådte i kraft. Det var tilladt at køre bil fra en halv time før solopgang til en halv time efter. Samtidig blev 

vægtafgift indført. 

1911 – 25. maj – Københavns Idrætspark blev indviet. 

4. november – Selandia, verdens første dieseldrevne skib søsættes fra Burmeister og Wain. 

1912 – 16. december 1912 – Maren Rasmussen’s mor Anne Margrethe Rasmusdatter døde. 

15. april – Det ”synkefri” Titanic forliste i Nordatlanten og tog 1503 liv med sig. 

14. maj – Kong Christian den 10. blev konge af Danmark. 

1913 – 1. april – Samlebåndet blev taget i brug af industrien, og den første Ford Model T rullede af samlebåndet. 

23. august – Statuen Den lille Havfrue blev opstillet på Langelinie i København. 

1914 – 28. juli erklærede Østrig-Ungarn Serbien krig, og startede dermed 1. verdenskrig. 

1915 – 5. juni – Den 2. juni-grundlov blev underskrevet, bl.a. fik kvinder i Danmark valgret. 

1916 – 15. maj – 30. september – Sommertid afprøves for første gang i Danmark. 

14. december – Ved den første danske folkeafstemning med deltagelse af kvinder stemte 284.000 for at sælge De dansk vestindiske øer til USA, mens 

158.000 stemte imod. 

1917 – 31. marts – Danmark afhændte De dansk vestindiske øer til USA for 25 millioner dollars. 

1918 – Den spanske syge, en influenza med en særligt ondartet virus, blev årsag til, at mellem 50 og 100 millioner dødsfald verden over, heraf 14.000 

i Danmark. 

11. november – 1. verdenskrig blev afsluttet. 

1919 – 16. januar – Alkoholforbud i USA blev indført. 

1920 – 10. februar – Ved en folkeafstemning stemte et flertal i Nordslesvig (1. zone eller De Sønderjyske Landsdele) for en genforening med 

Danmark. 

14. marts – Ved en folkeafstemning stemte et flertal i 2. zone (Mellemslesvig) at forblive tysk. Der blev ingen afstemning i 3. zone (ved Dannevirke). 

Mellemslesvig, Sydslesvig og Holsten forblev tyske. 

1922 – 11. januar – Insulin blev anvendt for første gang på et menneske. 

8. maj – Damhusmordet i København, ét af årtiets kriminelle mysterier. 

1923 – 12. oktober – For første gang i Danmark blev der vist talefilm. 

1924 – 1. januar – Norges hovedstad Christiania skiftede navn til Oslo. 

1. januar – Som start på det nye års første dag blev klokkespillet på Københavns Rådhus ved midnat transmitteret direkte over Danmarks Radio. Det 

blev fremover en fast nytårstradition. 

1925 – Som en start på det nye års start, blev klokkespillet på Københavns Rådhus ved midnatstid transmitteret direkte over Danmarks Radio, og 

senere også fjernsyn. Det er nu en fast nytårstradition. 

1926 – 1. august – Pressens Radioavis gik i luften 

1928 – 30. september Alexander Fleming opdagede penicillinet. 

1929 – 9. januar – Penicillinet blev anvendt for første gang. 

24. oktober – Wall Street-krakket. 

1930 – Jetmotoren opfindes af Frank Whittle. 

1932 – 9. januar – Den østrigske ingeniør Gustav Tauschek fremstillede det første datalager på en magnettromle. 

1933 – 1. juni – Nordjysk Udstilling åbnede i Aalborg. Som en del af udstillingen blev Aalborg Tårnet indviet. 

3. december – Christian 10. talte, som den første danske konge, i radioen. 

1934 – 3. april – Københavns første S-togs-linje åbnes (Frederiksberg – Vanløse – Nørrebro – Hellerup). 

2. august – Adolf Hitler blev tysk Führer og blev dermed både statsoverhoved og rigskansler. 

1935 – 14. maj – Den gamle Lillebæltsbro blev indviet. 

1938 – 29. maj – Aalborg Lufthavn blev indviet. 

22. oktober – Verdens første kopimaskine så dagens lys i Astoria, Queens, USA. 

1939 – 1. september – 2. verdenskrig begyndte med den tyske invasion af Polen. 

1940 – 9. april – Danmark og Norge blev besat af tyske styrker under 2. verdenskrig. Den danske regering aftalte en fredspolitik med den tyske 

besættelsesmagt, og skånede derfor den danske befolkning mod militære overgreb og ødelæggelser. (Fredsaftalen ophørte i 1943 med 

Augustoprøret). 

1941 – 1. januar – Statsminister Th. Stauning holdt en radiotransmitteret nytårstale til danskerne. 

7. december – Japans angreb på Pearl Harbor fik USA til at deltage aktivt i 2. verdenskrig på De Allieredes side. 

1942 – 6. januar – Amerikanske styrker blev udstationeret i England. 

1943 – Maren Rasmusen døde 24. marts 1943 i Langkastrup. 

Kilde: Mest Wikipedia 



20



Randers og Århus Amter, Herreder og Sogne 

Kilde: slaegtogdata.dk/kilder/sognekort 12 

Kilde: Krak-kort 13 

Maren Rasmussen blev født den 17. marts 1866 i Lystrup, Vivild Sogn, 

Sønderhald Herred, Randers Amt, og har haft ophold følgende steder: 

1866–1882 – Lystrup, Vivild Sogn, Sønderhald Herred, Randers Amt. 

1882–1891 – Fausing Sogn, Sønderhald Herred, Randers Amt. 

1891–1943 – Langkastrup, Virring Sogn, Sønderhald Herred, Randers Amt. 

(se røde markeringer) 



21



Lystrup og Langkastrup – oversigts- & matrikelkort samt luftfoto 

^ Kort med Lystrup og omegn 

tv. og mf. fra hkpn.gst.dk 10 

th. fra 5kb.dk 5 

Langkastrup Matrikelkort 1900 > 

og 1934 v Fra hkpn.gst.dk 10 

Nyere luftfoto fra Det Kongelige Bibliotek 5 m 



22



Kilder: 1 Personlig overleveringer af Kirstine Andersen (11) og Mary Kristensen (5). 

2 Private fotos, attester, papirer og andre arkiver mv., som er skaffet og samlet af Kirstine Andersen (11) og siden er 

bo! 

gået i arv. 

3 Arkivalieronline.dk – særligt kirkebøger, realregister og folketællinger: 

h 

3a 

Kirkebog 1862-1891, fødte kvindekøn, side 12, nr. 5 i 1866 for Vivild-Vejby Sogn, Sønderhald Herred, Randers Amt. 

3b 

Folketællingen fra 1. februar 1870 for Lystrup, Vivild Sogn, Sønderhald Herred, Randers Amt. 

3c 

Kirkebog 1863-1891, konfirmerede piger, side 75, nr. 4 for 4. april 1889 for Vivild-Vejby Sogn, Sønderhald Herred, 

Randers Amt. 

3d 

Folketællingen fra 1. februar 1880 for Lystrup, Vivild Sogn, Sønderhald Herred, Randers Amt. 

3e 

Folketællingen fra 1. februar 1890 for Rausing Sogn, Sønderhald Herred, Randers Amt. 

3f 

Kirkebog 1884-1892 Fausing Sogn, Sønderhald Herred, Randers Amt, side 190 nr. 1 i 1891 – vielse mellem Laurs Kristensen 

og Maren Rasmussen den 17-03-1891. 

3g 

Realregister for Rougsø og Sønderhald Herreder 1860-1910. 

3h 

Skøder 1890-1892 under skøde-og panteprotokol 1746-1910 for Rougsø-Sønderhald-Øster Lisbjerg Herredsfoged. 

3i 

Folketællingen af 1. februar 1901 for Langkastrup, Virring Sogn, Sønderhald Herred, Randers Amt. 

3j 

Folketælling af 1. februar 1906 for Langkastrup, Virring Sogn, Sønderhald Herred, Randers Amt. 

3k 


3l 


3m 


3n 

Folketælling af 5. november 1925 for Langkastrup, Virring Sogn, Sønderhald Herred, Randers Amt. 

3o 


3p 

Realregister for Rougsø-Sønderhald Herred 1910-1950. 

3q 


3r 

Kirkebog 1931-1943, Døde Kvindekøn, side 319, nr. 3 for 1943 - Maren Rasmussen død den 24-03-1943. 

3s 

Dødsattester i Jylland, Sundhedsstyrelsen, Randers Land 1-1943 opslag 190. 

4 Arkiv.dk/Rougsø Lokalhistoriske Forening og Sønderhald Egnsarkiv. 

5 

5.kb.dk/danmarksetfraluften. 

6 

Wikipedia. 

7 trap.lex.dk. 

8 

Norddjurs.dk. 

9 

Danmarkshistorie.dk. 

10 Geodatastyrelsen – Historieske kort på nettet – hkpn.gst.dk. 

11 

Amtsavisen.dk. 

12 

Slaegtogdata.dk/kilder/sognekort. 

13 Krak-kort. 

14 

MyHeritage. 

Fortsættes næste side 



23



Maren Rasmussen’s forfædre 

Aner til Maren - 4 generationer 

Fra MyHeritage 14 m 

Aner til Maren - 6 generationer 

Fra MyHeritage 14 m 



24



Efterslægtstavle for forældrene 

Rasmus Laursen (42) og hustru fra 1. ægteskab Ane Sørensdatter 

Rasmus Laursen (42) og hustru fra 2. ægteskab Ane Margrethe Rasmusdatter (43) 

Børn 

Rasmus Laursen’s og Ane Sørensdatter’s børn: 

1) Anton Rasmussen – død ¼ år gammel 

Rasmus Laursen’s og Ane Margrethe Rasmusdatter’s børn: 

2) Rasmus Rasmussen – død 4 ½ år gammel 

3) Ane Marie Rasmussen 

4) Laurs Rasmussen – død 1 ½ år gammel 

5) Maren Rasmussen – død 6 ¼ år gammel 

6) Laura Rasmussen 

7) Rasmine Rasmussen – død 17 år gammel 

8) Maren Rasmussen (21) – nærværende levnedsbeskrivelses person 

9) Laurs Christian Rasmussen 

10) Ane Rasmussen 

1) 

Anton Rasmussen 

* 27-05-1852 

Lystrup, Vivild, Sønderhald, Randers 

† 14-09-1852 


2) 

Rasmus Rasmussen 

* 03-05-1853 


† 04-10-1857 


død ¼ år gammel 

død 4½ år gammel 

3) tjenestepige og husmoder væver 

Ane Marie Rasmussen gift med Laurs Rasmussen 

* 26-03-1855 22-04-1873 * 27-11-1848 

Lystrup, Vivild, Sønderhald, Randers Vivild Kirke Nørager, Sønderhald, Randers 

† 18-03-1914 † 26-01-1929 

Amtssygehuset, Ørsted 

Fausing, Sønderhald, Randers 

Begravet på Fausing Kirkegård 


Børn: 

1) Rasmus Kristian Anton Rasmussen (død 7 år gammel) 

2) Søren Rasmussen 

3) Inger Margrete Rasmussen 

4) Ingeborg Rasmussen 

5) Rasmus Laursen Rasmussen 

6) Rasmine Rasmussen (død 39 år gammel) 

7) Petrea Rasmussen 

8) Rasmus Peter Rasmussen 

9) Anton Laurits Rasmussen 

10) Cecilie Marie Rasmussen (død 38 år gammel) 

11) Karl Alfred Rasmussen 

4) 

Laurs Rasmussen 

* 24-04-1857 


† 30-10-1858 


Sidste fælles bopæl, Fausing, 8961, Allingåbro 

død 1½ år gammel 



25



5) 


* 30-05-1859 


† 08-08-1865 


6) 

Laura Rasmussen 

* 04-10-1861 


† 01-12-1862 


død 6¼ år gammel 

død 11 mdr. gammel 

7) tjenestepige og husmoder 

Rasmine Rasmussen 

* 10-08-1863 


† 11-10-1880 


død 17 år gammel 

8) denne levnedsbeskrivelses person gårdejer 

Maren Rasmussen (21) gift med Laurs Christensen (20) 

* 17-03-1866 17-05-1891 * 08-10-1862 

Lystrup, Vivild, Sønderhald, Randers Fausing Kirke Langkastrup, Virring, Sdr.hald, Randers 

† 24-03-1943 † 11-06-1951 

Langkastrup, Virring, Sønderhald, Randers 

Langkastrup, Virring, Sdr.hald, Randers 

Børn: 

1) Kristen Laursen Kristensen 

2) Kirsten Marie Kristensen (død som lille) 

3) Rasmus Laursen Kristensen (10) 

4) Karen Kirstine Marie Kristensen (død som lille) 

5) Ane Margrethe Kristensen (død som lille) 

6) Karen Jensine Kristensen 

7) Ane Margrethe Kristensen (Grethe) 

8) Niels Peter Laursen Kristensen (Peter) 

9) Unavngivet dreng (dødfødt) 

10) Magdalene Kristensen (Magda) 

Sidste fælles bopæl, matr.nr. 1f Kastrupvej 16, Langkastrup, 8960 Randers SØ 

Det meste af familien samlet hos Laurs og Maren, Kastrupvej 16, 1937 

Bagerst fra v. - Laurs, Grethe, Magda, Karen, Peter Rønnov og Arne 

Midten fra v. – Ester og Maren 

Foran fra v. – Kristen med Henning, Gitte, Jørgen, Eva, Gerda og Ella 

Farvelagt med MyHeritage - Privat foto 2 

Yderligere oplysninger i efterslægtstavlen er kun lavet for nr. 8 Maren Rasmussen’s og Laurs Christensen’s efterkommere, og der er 

mulighed for at se disse i: 

Optegnelser Over Efterkommere Efter Maren & Laurs Kristensen, Langkastrup 

af Mary og Egon Christensen, 1978 



26



9) gårdmand tjenestepige og husmoder 

Laurs Christian Rasmussen gift med Anne Marie Nielsen 

* 03-08-1870 31-10-1893 * 25-08-1873 

Lystrup, Vivild, Sønderhald, Randers Fausing Kirke Hornslet, Ø Lisbjerg, Randers 

† 31-07-1932 † 21-10-1939 

Randers Amts Sygehus, Sct. Peter Sogn, Randers 

Hjemmet, Fausing, Sønderhald, Randers 

Begravet på Fausing Kirkegård, Sønderhald, Randers 


Sidste fælles bopæl og sidste bopæl for Anne Marie, Engbakkegården, Fausing Mark, matr.nr. 30a, 30d og 31a, Grundvej 18, 8961 Allingåbro 

Børn: 

1) Margrethe Rasmussen 

2) Rasmine Rasmussen 

3) Rasmus Laurs Rasmussen 

4) Niels Kristian Rasmussen 

5) Ane Sofie Rasmussen 

6) Agnes Rasmussen 

7) Magda Rasmussen 

8) Axel Kristian Rasmussen 

9) Marie Rasmussen 

10) Aage Rasmussen 

11) Anna Rasmussen 

12) Elna Rasmussen (tvilling til 13) 

13) Signe Rasmussen (tvilling til 12) død 13 uger gammel 

14) Signe Rasmussen (tvilling til 15) 

15) Alma Rasmussen (tvilling til 14) 

Bageste række stående fra venstre: 

Margrethe f. 1894, Rasmine f. 1895, Rasmus f. 1896, Agnes f. 1901, Magda f. 1902, Niels f. 1898 og Ane Sofie f. 1900. 

Forrest siddende/stående fra venstre: 

Anna f. 1909, moderen Ane Marie f. 1873, Alma (tvilling) f. 1912, Aksel f. 1904, Elna f. 1911, faderen Laurs f. 1870 med 

Signe (tvilling) f. 1912, Marie f. 1906 og Aage f. 1908. 

Foto taget foran deres gård, Engbakkegården, sommeren 1913, farvelagt med MyHeritage. 

Fra Arkiv.dk/Sønderhal Egnsarkiv 4 

10) 

Ane Rasmussen 

* 16-02-1873 


† 

Ukendt 

yderligere data ukendt 



27



Efterkommere af Maren Rasmussen og Laurs Christensen til tip2-oldebørn 



28

00021-Maren Rasmussen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?