De danske ressourcer til samarbejdet med Mellemøsten

halvdelen kommer fra NATO, resten fra Forsvaret. Finansieringen dækker udviklingen af et
pilotprojekt, der i en senere fase foreslås flerdoblet og som involverer personer og institutioner i en
række MØ-lande og UK. Fokus er en politologisk undersøgelse af de arabiske civilsamfunds – ikke
mindst kvindernes – potentialer mht. at bidrage til stabilisering og demokratiske samfundsprocesser,
bl.a. i et samspil med fredsskabende/–bevarende indsatser med væbnet magt.
I forlængelse heraf kan forskningskompetencen i Forsvarets Efterretningstjeneste nævnes. FE har
siden 2001 fået tilført adskillige stillinger. Ud fra de offentlige stillingsopslag at dømme, tilbyder
tjenesten sine højtuddannede medarbejdere muligheder for forskningsagtig aktivitet, som de kun
kan drømme om i de øvrige forskningsmiljøer. Denne kompetence anvendes bl.a. til vurderinger af
sikkerheden i bestemte områder og aktiviteter, som også NGOer, virksomheder mm. får gavn af
fordi UM kan rette forespørgsler til FE om spørgsmål, der er vigtige for NGOerne. Desuden indgår
FE i stigende grad i udvekslingsforhold med andre forskningsmiljøer, uformelt og gennem særlige
seminarer.
Også Institut for Statskundskab i Århus har forskning i Mellemøsten. Det samme gælder – i en
ganske anden disciplin - Moesgaard, der gennem årene har spillet en betydelig rolle for udviklingen
af en arkæologisk tradition i Bahrain og flere andre golfstater.
De øvrige forskere lever spredt i det det danske forskningslandskab.
..Der hyppigt flyder sammen med udenlandske i MØ og i resten af Norden, Europa og Vesten. En
formel ramme er EURAMES, der tilbyder samarbejde mellem MØ-forskere og institutioner i hele
Europa, også Rusland. EURAMES, der er opbygget siden 1990, dækker hele forskningsspektret, og
formidler deltagelse i forskningsprojekter, konferencer mv. over grænserne. Den nordiske
deltagelse er organiseret i Nordic Society for Middle East Studies, hvor aktivitetsniveauet
forekommer lavt.
Det store antal forskningstimer er uden for al tvivl finansieret over institutionernes basisbevillinger.
De to relevante forskningsråd i det nu nedlagte forskningsrådssystem, nemlig Statens
Samfundsvidenskabelige og Humanistiske Forskningsråd, har bidraget i størrelsesordenen et par
millioner til MØrelateret forskning årligt (med SSFs 4,5 mio. ud af samlet bevilling på 91 mio. i
2003 som et usædvanligt toppunkt.).
Det er således et fast klagepunkt mange steder, at undervisnings- og administrationsforpligtelser
ligger som en tung byrde på forskningen, og at midlerne til at frikøbe forskere til forskning har
16