Rød+Grøn, oktober 2020

Illustration: iStock
KVINDERNE TAGER STADIG
DET TUNGE LÆS I HJEMMET
Selvom kvinderne for længst er kommet ud
på arbejdsmarkedet, skal de stadig tage sig af
størstedelen af husarbejdet. Det viser en undersøgelse,
som Rockwool Fonden har udarbejdet.
Simon Halskov, Rød+Grøn
58 minutter om dagen. Det er forskellen på den tid, mænd
og kvinder dagligt bruger på husholdningsarbejde. Tallet
kommer fra undersøgelsen ”Hvordan bruger danskerne tiden?”,
som Rockwool Fondens forskningsenhed gennemførte
i 2018. Undersøgelsen efterlader ingen tvivl om, at køn
stadig har betydning for, hvor meget tid man bruger på at
passe børn, lave mad og gøre rent.
Mens kvinder dagligt må afsætte næsten 3 ½ time til husligt
arbejde, gør-det-selv-opgaver, indkøb og omsorg, er
mænds bidrag på lidt under 2 ½ time i gennemsnit.
Den del af uligelønnen, der skyldes den lave løn i kvindedominerede
fag, er altså et resultat af tjenestemandsreformen.
Ifølge Astrid Elkjær Sørensen er det vanskeligt at forestille
sig, at løngabet kan mindskes inden for det almindelige
aftalesystem.
– Hvis vi forestiller os, at lønnen til store grupper af lønmodtagere,
eksempelvis sygeplejersker og pædagoger, skal
hæves inden for den ramme, man har at forhandle om, betyder
det jo, at andre grupper skal holde rigtig meget for.
Det er meget solidaritet at bede om, vurderer hun.
Kalder på politisk løsning
Ved de offentlige overenskomstforhandlinger i 2018 anerkendte
en samlet fagbevægelse lønefterslæbet i de kvindedominerede
fag. I en fælles henvendelse til Folketinget bad man
om en ekstra lønpulje til at udligne de historiske lønforskelle.
– Man sagde simpelthen, at hvis vi skal løse det her problem,
så er vi nødt til at have en ekstra kage, vi kan dele ud
imellem os. Lønhierarkiet er skabt politisk og derfor vanskeligt
at løse for arbejdsmarkedet uden hjælp fra Christiansborg,
forklarer Astrid Elkjær Sørensen.
Enhedslisten bar kravet om en ligelønspulje på fem mia.
kr. ind i Folketinget. Socialdemokratiet stemte sammen med
blå blok imod forslaget, mens SF og Radikale Venstre stemte
blankt. Forklaringen lød, at det var upassende og stik imod
den danske model at politikere blandede sig i overenskomstforhandlinger
– på trods af, at en samlet fagbevægelse
selv havde bedt om hjælpen.
– Det nuværende lønhierarki er skabt politisk, og derfor
er det altså for nemt at påstå, at Christiansborg ikke har
nogle aktier i den del af ligelønsudfordringerne, afslutter
Astrid Elkjær Sørensen.
Mest samvær med mor
Rockwool Fondens undersøgelse konstaterer, at husholdningsarbejdets
omfang også hænger sammen med, om
man er gift/samboende, har børn (og deres alder) og antal
ugentlige timer på arbejdsmarkedet. Jo mere man arbejder
det ene sted, desto mindre tid lægger man det andet sted.
Hvis både manden og kvinden arbejder 37 timer om ugen,
tager manden sig stadig kun af 46 procent af det samlede
husholdningsarbejde, mens kvinden står for 54 procent af
den tid, der går med arbejdet i hjemmet.
Når det handler om den tid, der bruges på børn, viser der
sig en betragtelig forskel i den tid, mænd og kvinder bruger.
I 2018 brugte kvinder dagligt 2 timer og 55 minutter på børnesamvær
og -omsorg, mens mænd brugte 40 minutter
mindre dagligt.
Fædres og mødres uddannelsesbaggrund viser sig også
at have betydning for børneomsorgen: Mødre med lang, videregående
uddannelse bruger ifølge undersøgelsen 50
procent mere tid på deres børn end mødre uden uddannelse,
mens fædre med videregående uddannelse bruger
dobbelt så lang tid som fædre uden uddannelse.
I gennemsnit bruger
hver kvinde i Danmark
en time om dagen mere
end hver mand til at
svinge støvsugeren,
lave mad og passe børn.
Foto: iStock
TEMA 17