Ejer_Bjerge_2020_november

TEMA
marker med samme afgrøde af samme
sort er mere udsat for sygdomme end
mindre marker med forskellige sorter.
Eller endnu bedre forskellige afgrøder
og forskellige sorter dyrket på samme
mark – altså mangfoldighed er naturens
løsning på at holde sygdomme i skak.
Dette gælder også på mikroniveau,
hvor en sund bakteriekultur på vores
hud og i vores tarmsystem er en vigtig
del af vores immunforsvar.
Biodiversitet ikke kun for nørder
Så biodiversitet er ikke kun til for at
glæde naturnørder – vi er alle dybt afhængige
af naturen. En økologisk landmand
kan ikke opretholde et fornuftigt
udbytte, hvis han ikke har rovinsekter
og fugle til at kontrollere bestandene
af skadelige insekter. – Og fugle og rovinsekter
findes kun, hvis der er føde til
dem hele sæsonen – typisk i hegn og
småskove omkring den dyrkede jord.
Ingen landmænd eller frugtavlere vil
kunne opretholde et fornuftigt udbytte
uden bier og andre insekter til at bestøve
de afgrøder, der ikke er vindbestøvende.
Æbler, ferskner, mandler og
kakao er bare nogle få af de afgrøder,
vi må undvære, hvis vi ikke har insekter
til at bestøve træernes blomster. Vi vil
ikke kunne trække vejret uden grønne
planter. Vores til tider også meget giftige
affald vil ikke kunne omsættes, hvis
det ikke var for en mangfoldig sammensætning
af bakterier, svampe og smådyr
i jorden eller i havet. Med andre
ord så har vi taget for givet, at naturen
hjælper os med næring, sundhed, ressourcer
og affaldshåndtering (inkl. CO2
absorbering), men den kan ikke længere
følge med. Hvis vi alle skulle leve
som en gennemsnitlig vesterlænding,
så skulle vi bruge fem planeter, men vi
har kun én. Og vores måde at behandle
naturen på har ført os ud i det biologerne
kalder den 6. masseuddøen – ikke
siden dinosaurerne blev udryddet af et
kæmpe meteornedslag for 65 millioner
år siden, har vi oplevet en tilsvarende
udryddelse af arter. Derfor må vi handle
nu, og heldigvis lader det til, at der
ikke skal så meget til, før det hjælper.
Slip naturen løs!
Så hvad kan vi gøre? Og hvad kan JEG
gøre? ”Vild med Vilje” er et koncept,
som skydes i gang med DR´s hjælp i
skrivende stund, og det handler om,
hvad du og jeg kan gøre. Vi mennesker
fylder jo meget her i landet, men
det lader også til, at vores parcelhushaver
kan have en væsentlig betydning
for biodiversiteten. Så Vild med
Vilje handler om at slippe naturen løs
i vores haver – og omkring erhvervsejendomme
og på kommunale arealer.
Det handler om at give naturen lov til
at udfolde sig, og ikke styre så meget.
Alene det at lade græsset gro fremfor
at klippe det et par gange om ugen,
kan betyde flere blomster - og dermed
føde - samt uforstyrrede levesteder. Og
så er variation også et nøgleord, hvis
man gerne vil styrke mangfoldigheden.
Kompostbunker, kvasbunker, stenbunker,
brændestabler, vandhuller og jordvolde
er alt sammen med til at skabe
nye levesteder. Og virkemidler som enårige
og flerårige, sol og skygge, vådt
og tørt, næringsrigt og næringsfattigt,
ungt og gammelt kan man lege med for
at få mere variation og dermed liv i haven.
Og der er forholdsvis hurtig afregning;
hvor insekterne trives, vil fuglene
flokkes, frugttræerne bugne og smådyr
som pindsvin, mus og muldvarpe komme
forbi. Ups, ja også mus og muldvarpe,
men så må man glæde sig over, at
uglerne også får gode levevilkår. Og de
er faktisk også kendt for at holde rottebestanden
nede, så de skal være så
velkomne.
Vores område er med på vognen
Her i lokalområdet arbejdes der også
på at højne biodiversiteten. Det fælles
projekt med at rejse en folkeskov
på præstegårdens arealer er tænkt som
både godt for klimaet og for biodiversiteten.
For klimaet handler det om,
at skoven indlagrer CO2 efterhånden,
som den vokser til. Og for biodiversiteten
i området handler det om, at der
plantes en lang række forskellige træer
og buske. Alle arter er udvalgt, fordi de
naturligt hører til i Danmark og i den
østjyske muld. Der plantes tre slags
”skove” i skoven – ege-, linde- og birkeskov.
Men træerne kommer ikke til
at stå i renbestand – kun 60 % bliver
hovedtræer. Resten bliver hurtigt voksende
ammetræer, der hjælper med at
få en forholdsvis hurtig fornemmelse
af skov. Desuden plantes mange mindre
træarter, som f.eks. røn, navr, hæg
og lignende. Rundt om skoven plantes
et skovbryn af mange forskellige buske,
som giver læ i skoven, ly til redepladser,
blomster og bær. Der er også plads
til lysninger i skoven, som igen er vigtige
for variationen.
Rewilding nu i to nationalparker
Rewilding er et begreb, der griber om
sig i disse år. Selvom vi har udpeget
nationalparker i Danmark, så er det
først i 2020, vi har fået to nationalparker,
hvor naturen får lov til at udfolde
sig på egne vilkår. I den forbindelse arbejder
man med rewilding, som handler
om at genindføre de store græssere
(heste, køer etc.). Med de store græssere
får man bidt græsset ned, så blomstrende
planter får plads og samtidig er
hestepærerne og kokasserne velkomne
levesteder for et hav af insekter. Går
dyrene tilmed på arealet hele året – og
også ind i skoven - vil de også spise
bark og grubbe sig op ad træerne og
dermed skabe adgang for svampe og
insekter.
Balance mellem natur og anvendelse
I skovgruppen omkring Præstegården
arbejder vi for at øge biodiversiteten
på gårdens arealer. Vi er i gang med
at lave en natur(handle-)plan, hvor vi
bringer nogle af alle disse virkemekanismer
i spil. Det er en svær balancegang,
for vi vil jo også gerne dele oplevelsen
af skoven og naturen med de
mange andre, der gerne vil bruge arealet.
Men vi er overbeviste om, at det
kan lade sig gøre at øge biodiversiteten,
selvom der færdes mange mennesker.
Mennesket ER en del af naturen –
vi skal bare til at tænke os som sådan.
Ejer Bjerge 3 · 2020 9