288877_Vejstrup_Marts_2021 (1)

”Come mothers and fathers throughout the land
And don't criticize what you can't understand
Your sons and your daughters are beyond your command
Your old road is rapidly aging
Please get out of the new one if you can't lend your hand
For the times they are a-changin'
The line it is drawn, the curse it is cast
The slow one now will later be fast
As the present now will later be past
The order is rapidly fadin'
And the first one now will later be last
For the times they are a-changin'”
(Bob Dylan)
Tiderne skifter!
MED DOBBELTBLIK PÅ VERDEN
Den anden dag faldt jeg over et avisinterview fra 2019 med
digteren Søren Ulrik Thomsen. Overskriften på interviewartiklen
var ”Verden har altid været lige ved at gå under”, og som
sædvanlig delte Søren Ulrik Thomsen gavmildt ud af kloge og
spændende tanker. Om identitetspolitik, om klimapolitik, om
ungdomsoprør og meget andet.
På et tidspunkt siger han til den unge interviewer: ”Når man
bliver ældre, så bliver man bedre og bedre til at se ligheder, og
det er jo klart, fordi man har lang erfaring, men samtidig bliver
man dårligere til at se forskelle. Man ser straks det gamle i det
nye – men det nye i dét, som ligner det gamle, må du fortælle
mig om.” Og han fortsætter:
”I kraft af min alder ved jeg ganske vist noget, som du ikke ved,
men du ved også noget, som jeg ikke ved, for som ung er du
meget tættere på nutiden. Jeg mener, at der altid skal være to
stemmer: Nogle unge, som ønsker at flytte verden et helt nyt
sted hen, og nogle ældre, som siger: ”Ja, den er god med dig,
men prøv nu og hør …”, og det er ud fra dén samtale, dét dobbeltblik,
at verden flytter sig fremad på en fornuftig måde.”
Så vidt Thomsen i denne omgang.
For det fik mig til at tænke på Bob Dylans sang fra 1964,
”The times they are a-changin”, hvis sidste to vers indleder min
artikel. En sang, der blandt andet nærmest råber til forældregenerationen
om ikke at kritisere den unge generation, så længe
man ikke forstår dem, de unge.
2