08.07.2021 Views

289364_Vejstrup_Juli_2021 (1)

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Vejstrup Valgmenighed

- en fri grundtvigsk menighed

inden for folkekirkens rammer

Sommer/efterår 2021

Med frit udsyn

Sangen har lysning, og derfor den gyder

Over dit arbejd forklarelsens skin;

Sangen har varme, og derfor den bryder

Stivhed og frost, så det tør i dit sind.

Sangen har evighed derfor den skyder

Fortid og fremtid i hob for dit syn,

Tænder uendelig attrå og flyder

Bort i et lyshav af længsler og lyn.

- Således skriver digteren

Bjørnstjerne Bjørnson i sit

digt Sangen fra 1872.

Oluf Ring & Syng med os

SANGEN HANDLER BÅDE OM DET AT SYNGE, OG DET VI SYNGER OM

Det er netop den dobbelthed, som er fællessangens vigtigste

funktion – vi er fælles om at synge det budskab, som teksten vil

udtrykke. Særligt betragtningen om, at vi med sangen kan varme

og tø vores sind op, er utrolig smuk og siger os måske også,

hvorfor fællessangen op igennem historien særligt er blomstret

i krisetider. Melodien til det fine digt er af Oluf Ring, der var en

af hovedmændene bag opblomstringen af den folkelige sang for

100 år siden.

Til efteråret udkommer jeg på forlaget ”Multivers” med bogen

om Oluf Ring og hans samtidige Thorvald Aagaard og deres virke

og påvirkning af denne opblomstring. Bogen er en del af en

række bøger i serien ”Danske komponister”.

Oluf Ring var den yngste i det firkløver, vi kalder ”Vor Folkesangs

Fire Store” – Thomas Laub, Carl Nielsen, Thorvald

Aagaard og så Ring. De tre første var fynboer - Ring var født i

Jelling, hvor hans far var tilknyttet seminariet. Netop her tog

Oluf Ring selv sin lærereksamen i 1905 og efter at have prøvet

livet som rejsende musiker af i bl.a Bergen, fik han sin første

faste stilling på Ribe privatseminarium i 1911.

På seminariet i Ribe begyndte Rings store arbejde med at skrive

nye melodier til såvel gamle som nye digte. Det er således i

hans tid i Ribe, at han komponerer to af de allermest elskede

melodier ”Se nu stiger solen” (1915) og ”Danmark nu blunder

den lyse nat” (1922).

Det var vigtigt for Ring at skabe melodier, der understøttede

ordene i digtene, og samtidig skulle melodierne være sangbare.

Dette kunne opnås ved, at de havde et skin af genkendelighed.

Som Oluf Ring skrev i en af sine mange taler om den folkelige

sang: ”De samme principper er gældende hos de, der har skabt

vore dages folkelige melodier, Carl Nielsen, Thomas Laub og

Thorvald Aagaard. Sagt i korthed er dette, at den ny melodi,

som møder os, må forekomme som en gammel bekendt, fordi

den er gjort af det gammelkendte stof, men dette blot sagt på

en ny måde, ganske som når det ældre menneske genkender

sin ungdomsven i hans børn. Og dette kendte stof, materialet,

som melodien bygges af, må være folkeligt, ikke kunstmæssigt.

”Ud over skabelsen af de gode melodier var også selve formidlingen

af vores store sangskat noget, der lå ham meget på sinde.

2

Nok var Oluf Ring ikke fynbo, men han fik dog sit virke her fra

1930, hvor han blev ansat ved seminariet i Skårup. Her havde

han sit virke til sin død i 1946 – og han ligger begravet på

kirkegården i Vejstrup Valgmenighed. I 1922 havde Ring sammen

med Aagaard været vigtige brikker i skabelsen af melodibogen

til højskolesangbogen. Det blev til en banebrydende

højskolesangbog, hvor godt halvdelen af sangbogens sange var

nye sange med nye melodier fortrinsvis af de fire store (til sammenligning

er der 151 nye sange med i den sidste nye sangbog).

Få år efter sin ansættelse i Skårup – nærmere bestemt i 1933

- blev han for alvor sat i spidsen for at højne folkesangen i Danmark.

Tiltaget med at formidle sangene skulle nu ske via radiofonien

– på den måde ville flere kunne få øje på denne ”rigdomskilde”,

som det blev sagt.

Udover at have komponeret mange folkelige sange, havde Oluf

Ring gennem flere år gjort sig bemærket med betragtninger

om, hvad en god melodi skulle indeholde samt betragtninger

om musik ”for folket” og ”ved folket”.

Et sted i en tale skrev han således:

”Der gives megen musik, også af den allerbedste, som er folkelig

i den forstand, at alle kan have glæde af at høre den, altså for

så vidt forstå den, men ikke alle kan udføre den, fordi der dertil

kræves en instrumental kunnen, som kun musikere er i besiddelse

af. Det er musik for folket. Men i folkesangen er det folket

selv, der skal udføre musikken, og derfor må den betjene sig af

midler, som vi alle råder over uden særlig for-uddannelse. Her

er det musik ved folket”.

Og han fortsætter om den gode melodi:

”Den der vil skrive folkelige melodier

må nøje overveje sine midler; de kan

ikke være for simple og enfoldige i god

forstand; men han tager højlig fejl, hvis

han slår af på de kunstneriske krav, som

al musik stiller – både den for folket

og ved folket – og tror at kravet

om lettilgængelighed er nok”.

For at få sangene ud til folket

måtte der formidling til, og

Oluf Ring startede således

sine udsendelser ”Syng

med os” fra seminariet

direkte i radioen – koret

på seminariet sang for

og forventningen var, at

folk rundt om i stuerne

skulle synge med.

Det tog dog noget tid før

særligt avisanmelderne

forstod det nye koncept.

Således skrev BT`s anmelder:

”Vi har i nogle måneder

været forskånet for

Oluf Ring.

Bjørnstjerne Bjørnson

3

På sin vis er det rart at møde naive mennesker og til disse hører

Hr. Ring. Han tror, vi alle sidder med en sangbog i skødet og

bladrer efter de numre, hans kor synger. Koret synger pænt,

men noget imponerende indtryk giver udsendelsen ikke”.

Andre aviser fulgte trop – de havde klart ikke forstået konceptet

og opfattede det som en ”koncertpræstation og ikke en

livsytring – det folkelige kan ikke defineres – det må opleves”,

som Oluf Ring skrev i sit svar til kritikerne. På grund af den

kritik aviserne havde ytret, forsøgte radioledelsen at standse

udsendelserne fra Skårup med den motivering, at udsendelserne

var for ensidige i repertoire. Men et overvældende antal

lyttere protesterede og forlangte, at udsendelserne blev genoptaget,

og de fortsatte derfor ufortrødent og var efterhånden

kendt vidt omkring.

Derudfra bliver nogle af bogens sange centrale, medens andre

er mere eller mindre periferiske uden dog derfor at være betydningsløse.

Det gælder i enhver tid – men da særlig i en tid som

den nuværende – at det centrale først og fremmest holdes for

øje. Vil nogle kalde Skårup-udsendelserne for retningsprægede,

må jeg jo nok give vedkommende ret, men samtidig tilføje, at

når hver ”retning” søger ind til sin egen kerne, så vil den kunne

fremvise noget, som også har interesse for andre søgende

kredse.”

Netop den mangfoldighed findes også i vores allerseneste

højskolesangbog, tænker jeg. Men det vigtigste er vel først og

fremmest, at vi synger sangene i fællesskab. Men hvad er fællessangs-genren

egentlig for en størrelse, og hvad skal der til

for at skabe en god fællessang?

Fra ”Nexø til Hirtshals”, ja helt oppe i Trondheim i Norge var

der lyttere, der hørte med og fik tilsendt den danske højskolesangbog,

så der kunne synges med. Hvad radioledelsen ikke

formåede, det gjorde besættelsesmagten, og 29. august 1943

standsede de udsendelserne fra Skårup. I perioden med ”Syng

med os” arbejdede Oluf Ring samtidig som redaktør både af

”Arbejdermelodibogen” og ”Folkehøjskolens melodibog”.

Han arbejdede på en tilnærmelse mellem de to bøgers melodistof

– ikke for at ensrette, men for at forsøge at fjerne de skel,

klasse kampen havde efterladt. Da der blev sat en stopper for

sangudsendelserne i radioen, skrev han således om fundamentet

for sine udsendelser: ”Den dybeste forudsætning for dem var

at vise, at højskolesangbogen er et udtryk for en livsanskuelse.

4

En afgrund af tillid…

”Når jeg har skrevet en tekst, er det i første omgang blot et

digt. Så kommer der en komponist forbi og skriver en melodi

til mit digt. Så er det et digt og en melodi. En sang, en fællessang,

bliver det først, når folk synger den.”

Sådan husker jeg digteren Jens Rosendahl sige, da vi sammen

for et par år siden lavede sangdag for 1000 fynboer i Carl Nielsen

Salen i Odense. Hele idéen med fællessang er jo i bund og grund,

at vi skal kunne være fælles om at synge. Det kan lyde meget

banalt, men det er det fokus – ikke mindst vi som komponister

– skal have på genren, det vil sige først og fremmest skabe en

melodi, som folk kan være fælles om.

Derfor vil jeg også vove den påstand, at vi som komponister allerede

i behandlingen af digterens tekst skal have fællessangen for

øje – eller vel nærmere for øre. Det havde Oluf Ring, og han var

ligeledes helt bevidst om sangenes store betydning. Oluf Ring udtalte

således til en avis kort før sin død: ”Vi har endnu ikke været

i en historisk situation, hvor vi ikke gennem vores sange og salmer

har kunnet sige det, der skal siges”. At sangene bliver skabt af

digtere og komponister er dog ikke nok – de skal, som før nævnt,

synges før de bliver til fællessange. Og her er der brug for dygtige

formidlere rundt om, som kan udbrede disse sange, deres tekst,

deres fortælling og deres melodier – først der bliver de fælleseje!

Hvis jeg skulle nævne en god håndfuld

mennesker, som i sin tid inspirerede mig til

at studere filosofi og teologi, ville jeg fluks

nævne mølleren i Thorsø, min morfar, Søren

Kierkegaard, Gunnar Kjær og K. E. Løgstrup.

Jeg har tænkt mig i løbet af den kommende

vintersæson at inddrage jer i K. E. Løgstrups

forunderlige og krævende tankeunivers. Ikke kun

fordi han har inspireret mig, men også fordi, K. E.

Løgstrup står som en af det 20. århundredes mest

originale og selvstændige tænkere. Hans forfatterskab

bliver ved med at være en betydningsfuld inspiration

for bl.a. digtere og litterater, politikere og pædagoger,

sygeplejersker og undervisere, teologer og filosoffer,

biologer og fysikere.

Studieaftenerne tager deres begyndelse

torsdag den 11. november kl. 19.00, hvor vi

mødes og aftaler studiekredsens temaer.

For at deltage i Løgstrup-aftenerne kræves ikke

andet end en forundringsparat stædighed...

AC

Sådan en formidler var Oluf Ring, og det er derfor vigtigt at

være bevidst om hans betydning i forhold til udbredelsen og

fornyelsen af den folkelige sang i næsten et halvt århundrede.

Povl Chr. Balslev

5

Elsemarie, børnene og de unge

Hvorfor blev du en del af Vejstrup Valgmenighed?

I 2013 blev jeg af Hans Brohave spurgt, om jeg kunne tænke

mig at blive hans afløser i menighedsrådet i Vejstrup Valgmenighed.

Jeg gik i tænkeboks og stillede mig selv spørgsmålet:

”Ville arbejdet i menighedsrådet være noget for mig. ”

Ret hurtigt fandt jeg ud af, at det måtte være spændende at arbejde

for og i en kirke og at være med til at udvikle den, så den

også vil være der i fremtiden.

Efter jeg kom i menighedsrådet, har jeg bl.a. været medhjælper

i undervisningen af vores konfirmander. Har også arrangeret

konfirmandture rundt i vores land samt dannelsesrejser til udlandet.

Rom har vi besøgt en gang. Berlin har vi besøgt flere

gange. Det er fantastisk hyggeligt at være sammen med de unge

mennesker både i undervisningstimerne og på turene.

Efter 41 år på skolen fik jeg Dronningens Belønningsmedalje

og var i den anledning i audiens hos Dronning Margrethe for

at takke for medaljen. Det var en spændende oplevelse - spændende

at tale med Majestæten. Øster åby Friskole er en god

skole med skønne børn, gode forældre og gode kolleger.

Hvert år, den sidste skoledag før juleferien, gik alle klasser samt

lærere og leder i samlet flok til Vejstrup Valgmenighedskirke,

hvor vi deltog i en hyggelig fælles julegudstjeneste.

Vi sang kendte ”børnevenlige” julesalmer og lyttede til præstens

ord, der var tilrettelagt så både 9. klasse, børnehaveklassen

og vi voksne fik en god oplevelse i kirken.

Hvad er din baggrund?

Jeg er tidligere lærer og er uddannet på Den Frie Lærerskole i

Ollerup i 1972. Jeg arbejdede et år på Egebjerg Friskole, men

allerede i 1973 blev jeg af Bent Rasmussen, Øster Åby Friskoles

daværende leder, spurgt, om jeg ikke kunne tænke mig at blive

lærer på Øster Åby Friskole. Efter lidt betænkningstid sagde

jeg ja og har indtil august 2014 været ansat på skolen. Jeg har i

løbet af de 41 år undervist på alle 9 klassetrin i flere forskellige

fag. Engelsk og dansk var dog mine yndlingsfag.

6

Hvilke værdier er for dig vigtige at se

valgmenigheden, som bærer af?

• At bygge fællesskaber med mennesker, som man hurtigt

kan blive en del af.

• At kirkens medlemmer tager ansvar over for sig selv og over

for fællesskabet. ”Det forpligtende fællesskab.”

• At udvikle vores kirke, så den følger med tiden, men også, at

den bevarer kirkens oprindelige værdigrundlag.

• At være i dialog med og samarbejde med alle aldersgrupper

og inddrage dem i videst muligt omfang – også børn og unge.

Hvilke visioner har du for valgmenigheden?

Nogle af mine visioner:

• I vores kirke ønsker vi at se muligheder fremfor begrænsninger.

Her skal være et levende kristent fællesskab, hvor

forkyndelse/fordybelse, salmer og bønner er naturligt.

• Vi ønsker at lytte til hinanden og at anerkende og respektere

hinanden.

• I kirken skal man føle sig tryg. Her skal være nærhed og

åbenhed, og man skal føle, at det er her man hører til.

• Kirken skal udvikle sig og tilpasse sig nutiden, og samtidig

skal den bevare den kristne kulturarv.

• Kirken skal vedligeholdes/renoveres, så den også danner

rammen om det kristne budskab til fremtidens generationer.

Elsemarie Hoffmann

Kridtcirklen

Programmet for Kridtcirklen

efterår/vinter ser således ud:

Vi læser følgende titler:

28. september: Jerusalem

Af: Selma Lagerløf:

(du skal selv sørge for at skaffe bogen)

2. november: Løbeklubben i Saudi

Af: Lotte Garbers:

30. november: Blomsterdalen

Af: Niviaq Korneliussen:

25. januar 2022: Kvinde set fra ryggen

Af: Jesper Wung Sung:

22. februar: Huset

Af: Anna Elisabet Jessen:

22. marts: Syv brødre

Af: Aleksis Kivi:

Vi mødes kl. 19.30 hos Asta Fjord,

Gudme Søpark 27, Gudme.

Tilmelding for sæsonen er nødvendig senest

1. oktober – af hensyn til bogbestilling.

Pris 25 kr. pr. sæson.

Asta Fjord/Herdis Iversen

Tak til Dennis Knappe for de flotte billeder fra Berlin

7

De Blå Perler

12 TIMERS MARATHONSANG FRA HØJSKOLESANGBOGEN

Tradition foregår det tredje lørdag i august, i år altså lørdag den 21. august.

Vejstrup Valgmenighed - arrangerer for syvende gang

“De blå Perler”. Når vi vælger de 12 værter til at forestå hver

sin time i løbet af dagen, lægger vi først og fremmest vægt på

forskellighed. Altså forskellige tilgange til sangkultur, det at

synge og de enkelte sange.

Det gør altid en sang mere nærværende og frisk at synge, hvis

sangeren lige har fået en ny vinkel på sangen. Det kan være en

akademisk og litterær tilgang som: ”Grundtvig var tydeligvis

i sin depressive periode - se bare i tredje vers hvor han med

ordene….” Og det kan være: “Første gang jeg hørte, denne sang

havde jeg lige kysset en pige i en svensk høstak…”. Og det kan

være: “Vi skal synge denne sang, fordi den har en skøn melodi”

- “Vi skal synge denne sang, fordi jeg kan den udenad”.

For når alt kommer til alt har vi hver vores tilgang og opfattelse

af en given sang, og det har andre også. Det tror vi er værdifuldt.

Vi synger fra den spritnye højskolesangbog, og vi kommer til at

synge ca. 144 sange i de 12 timer. Nogle af dem nok et par gange

eller 3. Vi har igen i år inviteret 12 værter til at præsentere 10-12

sange i en lille time, hver med deres tema fra højskolesangbogen.

Og i de små pauser er der mulighed for at købe en kop kaffe,

the, øl eller vand og som ”fast føde” kage og sandwich. Man

kan også tage en madpakke i den ene hånd, højskolesangbogen

i den anden hånd og sin kæreste i den tredje hånd.

Når vi synger, sætter vi kroppen og alle de små celler i vibrationer.

Når vi synger sammen, samles vi i et fællesskab, der

rækker ud over vores egen næsetip og får beskrevet den kultur,

vi er en del af, og når vi synger unisont og trækker vejret

på samme tid, slår vores hjerter i samme puls, og udefra set

smelter sammen til en organisme. Og når vi så synger sange

fra højskolesangbogen, får vi oveni al det, et sus fra det land,

vi er rundet af: Grundtvig og tankerne om fællesskabet, Benny

Andersen og alle vores små mærkværdige lykkesus, salmerne,

folkeviserne, aften og morgensange, livet og friheden……

Vi rækker ud til Norden, og vi kommer forbi The Beatles.

En lille stemningbeskrivelse fra det første års Blå Perler:

“Det var en ubeskrivelig stemning i minutterne efter “ I skovens

dybe stille ro” klingede ud. Vi kiggede forundret på hinanden og

måtte konstatere, at klokken var blevet 21, og at det virkelig var

12 timer siden, vi sang “I østen stiger solen op”. 12 veloplagte

værter havde alle lagt masser af god energi i at sammensætte

og kommentere netop deres 12 sange, og som dagen skred frem,

sank vi alle dybere ned i sangene, blev dus med værterne og dem

vi sad ved siden af. Og de blå perler fyldte os selv og dagen, som

på forunderlig og let vis, mediterede sig frem gennem temaerne.”

AC og Ulrich Klostergaard

8

Chokolade-kursus

Der var engang for mange hundrede år siden en tid,

hvor chokolade kun var en drik for de aller rigeste.

I dag er chokolade og kakao allemandseje, og mange er derfor

begyndt at eksperimentere med temperering og fyldte

chokolader hjemme i køkkenet. På kurset får I muligheden

for at lege med forskellige typer af chokolade, fyld og måske

også flødeboller.

Karsten Isager, tidligere lærer på Vejstrup Ungdomsskole

og supergod i et køkken, vil sammen med undertegnede

guide jer igennem chokoladefremstillingens forskellige

elementer. Vi sørger for chokolade, fyld, forme og hvad

der ellers skal bruges. Medbring gode smagsløg, en dåse

til opbevaring af chokolade samt jeres sædvanlige gode

humør. Kurset vil foregå i kirkehuset, og vi sætter 4–5

”stationer” op, så vi kan være sammen men alligevel på

fornuftig afstand.

Den endelige dato er p.t. ikke helt lagt fast, men oktober

måned er et godt bud. Så snart vi kender datoen, vil det

blive offentliggjort på hjemmesiden, i kirkehuset og i et

nyhedsbrev. Hvis I er interesserede, så send en mail eller

ring til undertegnede, så kontakter jeg jer, når vi kender

datoen.

Lene Isager

kirkevaerge@vejstrupvalgmenighed.dk

Tlf. 4040 2646

Grundtvig & kvinderne!

Grundtvig var en spændende mand, og når man sætter

”& Kvinderne” bagefter, bliver det rigtig spændende!

Den 5 .oktober kl. 19.30 får vi gæster i valgmenigheden.

Hele uge 40 bliver der festival i Svendborg kommune, når

FEST lægger deres konference hos os. Hele Sydfyn bliver én

stor oplevelse af mundtlig fortælling, workshops og international

konference for og med fortællere fra hele Europa.

Hos os får vi fornøjelsen af én af de bedste fortællere og desuden

danser og leder af fortællekredsen på Mors, tidligere

leder af Vestjyllands Højskole, Else Mathiassen, ledsaget af

pianist Karin Sørensen og trompetist, komponist og oplæser

Torben Larsen.

I deres performanceforedrag, vil

de gennem tekster fra Grundtvigs

sange, musik og fortællinger fra

hans liv, frembringe billeder af

mennesket Grundtvig set i lyset

af de 8 meget forskellige kvinder,

der inspirerede ham.

Velkommen til en interessant

aften med en anderledes

fortolkning af Grundtvig, som

i den grad har sat sit præg

på vores samfund

– også i dag.

Lone A.

9

Formand:

Lone Arntzen,

Albjergvej 47, 5883 Oure.

tlf. 4025 5382

formand@vejstrupvalgmenighed.dk

Næstformand:

Elsemarie Hoffmann,

Vængevej 21, 5771 Stenstrup,

tlf. 6226 1843

hoffmann@postkasse.org

Kirkeværge og

Menighedsrådsmedlem:

Lene Isager,

Landevejen 82, 5882 Vejstrup,

tlf. 4040 2646,

kirkevaerge@vejstrupvalgmenighed.dk

Menighedsrådsmedlem:

Per Steen Hansen

tlf. 2175 2162

pshvejstrup@mail.tele.dk

Menighedsrådsmedlem:

Vibeke Søndergaard,

Kilenvej 19, 5883 Oure,

tlf. 6228 2318 / 2164 5586 vich.

soendergaard@gmail.com

Menighedsrådsmedlem:

Anne Tingager,

Sognevej 19, 5884 Gudme,

tlf. 2016 6570

anne@tingager.org

Menighedsrådsmedlem:

Esben Jensen,

Kirsebærvej 10, 5700 Svendborg,

tlf. 2142 9089

esben1204@gmail.com

Regnskabsfører:

Lone Rosager,

Dronningemaen 27 2.th, 5700 Svendborg

Tlf. : 2216 9861

Mail: mail@rosagerregnskab.dk

Samvær, Samtale og Sang

Første gang onsdag d. 25.august kl. 10.00

Asta og Anders er cafe-bestyrere.

Den 3. onsdag i hver måned inviterer vi til samvær. Samtalen

kommer til at handle om det, vi lige her og nu har på

hjerte, og vi håber, alle deltagere vil byde ind.

Der vil blive serveret kaffe/te og en småkage.

Prisen er som altid 30 kr.

Arrangementet er en afløser for Kulturcafèen,

som vi nu efter mange gode år sender på aftægt.

Det Store Årsmøde

Det Store Årsmøde i Rødding og Bovlund Frimenigheder.

Denne gang ser det ud til at lykkes! Efter flere datoændringer

pga. Corona, kan vi endelig mødes i det sønderjyske

weekenden den 25. og 26. september.

Menighederne har sammen lagt et stort og flot program,

som bestemt er værd at rejse efter, så pak rejsetasken og

sæt weekenden af til en berigende oplevelse.

Fælleskørsel vil være en mulighed, men nærmere om det senere.

Årsskriftet for 2021 ligger i våbenhuset og kirkehuset.

Lone A.

Månedssang og Revyviseaften

Det har været svært at undvære det at synge sammen med jer i den lange nedlukningstid,

men nu må vi endelig samles om sangen igen.

Månedssangen har vi allerede taget hul på i juni måned sammen med en meget dejlig flok af sangglade mennesker.

På lyden og de glade ansigter kunne man se, at vi virkelig har savnet fællessangen siden sidste forår.

Som tidligere har vi månedssangen den første onsdag i hver måned kl. 17.00-18.00 i Kirken.

Det flere gange udsatte revyvisearrangement er nu igen på programmet – torsdag den 30. september kl. 19.00 i

kirkehuset. Sammen vil vi synge mange af de gamle kendte viser, vi har hørt og garanteret også sunget med på et utal

af gange. Vi kender garanteret ” Manden på risten ”, ” Maggiduddi ” , ” Du gamle måne ” og mange, mange flere.

Vel mødt i sangens tegn! – André Isager

10

Suppleanter:

Niels Nyholm

nyholm.niels@gmail.com

Mette Quist

mequ@aabyskovmail.dk

Valgmenighedspræst:

Anders Carlsson

Landevejen 65, 5882 Vejstrup

tlf. 6228 1081 / 4047 5919

praest@vejstrupvalgmenighed.dk

Organist:

Frey Thyrré Klarskov

Sdr. Højrupvejen 41, 5750 Ringe

tlf. 22 35 22 31

freyklarskov@gmail.com

Sangarrangør:

André Isager, Landevejen 82,

5882 Vejstrup. tlf. 2078 6187

andreas.isager@hotmail.com

Kirkesanger og musiker:

Vakant

Graver/kirketjener:

Lone Feldingbjerg Nielsen

tlf. 2945 9363

graver@vejstrupvalgmenighed.dk

Henvisning i øvrigt til præsten

Sensommervandring

Tag med på vandretur med brød og vin, den 18. august.

I år har Irene Friis fra Hesselager menighedsråd planlagt

den årlige vandretur for kirkerne i den gamle Gudme kommune.

Jeg har ”prøvegået” turen, den er overkommelig og

smuk, ca. 4 km inden vin og brød. Godt fodtøj er selvfølgelig

nødvendigt. Vi begynder med andagt i Vejstrup kirke,

kører til Bjergagervej, hvor bilerne må parkeres, går derfra

ad stien til Skårupøre Vingård, hvor stedet og madpakken

nydes med et godt glas vin, og vi slutter rundturen på Bjergagervej.

Undervejs skal vi selvfølgelig også synge.

Fra midt i juli vil der ligge foldere i kirkerne med nærmere

beskrivelse af turen.

Lone A.

Æbleræs

Høstgudstjeneste – Fest – og ”Æbleræs”.

Søndag den 10. oktober er Vejstrup Forsamlingshus og

Vejstrup Valgmenighed i festligt samarbejde om at fejre

høstens velsignelser. Vi ved endnu ikke helt, hvordan programmet

bliver, men ét er sikkert – det bliver festligt! Så

sæt dagen af og ”smag på” ord, musik, skønne æbler og

andet godt, i samklang med naturens flotte farver.

Nærmere info følger engang i eftersommeren. God sommer

til alle ønsker forsamlingshus og valgmenighed.

Lone A.

Opsang opstart

Nu tør vi snart tro på det! I hvert fald skal vi

i gang med at synge kor igen, og første gang

bliver den 26. aug. kl. 19.00.

Alle er velkomne, uanset stemmetype og erfaring.

Vi skal synge en-, to-, og tre-stemmige sange,

noget nyt og noget kendt og mest fra det rytmiske

hjørne. Nærmere information følger på hjemmeside

og nyhedsbrev. Vi følger naturligvis de gældende

restriktioner.

Jeg glæder mig til at se jer.

Mange musikalske hilsener Frey

HUSK: at fortælle os din nye adresse, når du

flytter – så kommer dit nye kirkeblad og breve

ikke tilbage til os, men i DIN postkasse.

HUSK også at adgangen til din skattemappe

skal fornys hvert 5. år. Det er nødvendigt for

korrekt beregning af dit medlemsbidrag.

11

Gudstjenester og arrangementer

Juli

Oktober

Gudstjeneste søndag den 25. juli Ingen gudstjeneste

8. søndag efter trinitatis

August

Gudstjeneste søndag den 1. august Ingen gudstjeneste

9. søndag efter trinitatis

August-sang onsdag den 4. august kl. 17-18

Gudstjeneste søndag den 8. august kl. 10.00

10. søndag efter trinitatis

Gudstjeneste søndag den 15. august kl. 10.00

11. søndag efter trinitatis

Sommervandring onsdag den 18. august kl. 16.30

De Blå Perler

lørdag den 21. august

Gudstjeneste søndag den 22. august kl. 19.00

12. søndag efter trinitatis

Onsdagscafé Onsdag den 25. august kl. 10.00

Opsang torsdag den 26. august kl. 19.00

Gudstjeneste søndag den 29. august kl. 10.00

13. søndag efter trinitatis

September

September-sang onsdag den 1. september kl. 17-18

Arbejdsdag

lørdag den 4. september

Gudstjeneste søndag den 5. september kl. 14.00

14. søndag efter trinitatis

Opsang torsdag den 9. september kl. 19.00

Gudstjeneste søndag den 12. september kl. 14.00

15. søndag efter trinitatis

Onsdagscafé onsdag den 15. september kl. 10.00

Gudstjeneste søndag den 19. september kl. 10.00

16. søndag efter trinitatis

Opsang torsdag den 23. september kl. 19.00

Store Årsmøde

lørdag den 25. - søndag den 26. september

Store Årsmøde i Bovlund/Rødding

Kridtcirklen tirsdag den 28. September kl. 19.30

Selma Lagerløf ”Jerusalem”

Revyviser torsdag den 30. september kl. 19.00

Redaktion: Lone Arntzen, Anders Carlsson (ansv.h.)

Kirkens gavekonto: 0815-3531266578 Mobilpay: 74225

Navne i forbindelse med dåb, konfirmation, vielser, bisættelser og begravelser:

Se Valgmenighedens hjemmeside

Gudstjeneste søndag den 3. oktober kl. 10.00

18. søndag efter trinitatis

Kridtcirklen tirsdag den 5. oktober kl. 19.30

Selma Lagerløf ”Jerusalem”

Fortælling tirsdag den 5. oktober kl. 19.30

Grundtvig og kvinderne

Oktobersang onsdag den 6. oktober kl. 17-18

Opsang torsdag den 7. oktober kl. 19.00

Gudstjeneste søndag den 10. oktober kl. 10.00

19. søndag efter trinitatis

Høstgudstjeneste ”Æbleræs”

Gudstjeneste søndag den 17. oktober kl. 10.00

20. søndag efter trinitatis

Onsdagscafé onsdag den 20. oktober kl. 10.00

Opsang torsdag den 21. oktober kl. 19.00

Gudstjeneste søndag den 24. oktober kl. 19.00

21. søndag efter trinitatis

Gudstjeneste søndag den 31. oktober kl. 10.00

22. søndag efter trinitatis

November

Kridtcirklen tirsdag den 2. november kl. 19.30

Lotte Garbers ”Løbeklubben i Saudi”

Novembersang onsdag den 3. november kl. 17-18

Opsang torsdag den 4. november kl. 19.00

Gudstjeneste søndag den 7. november kl. 19.00

Allehelgen

Løgstrup torsdag den 11. november kl. 19.00

Gudstjeneste søndag den 14. november kl. 10.00

24. søndag efter trinitatis

Onsdagscafé onsdag den 17. november kl. 10.00

Opsang torsdag den 18. november kl. 19.00

Gudstjeneste søndag den 21. november kl. 10.00

sidste søndag i kirkeåret

Gudstjeneste søndag den 28. november kl. 10.00

1. søndag i advent

Kridtcirklen tirsdag den 30. november kl. 19.30

Niviaq Korneliussen ”Blomsterdalen”

Deadline: Der er deadline for indlæg til det næste kirkeblad mandag d. 11. oktober

Evt. indlæg bedes stilet til: vejstrupvalgmenighed@mail.dk

– eller sendes til præstens adresse.

www.vejstrupvalgmenighed.dk

MARK & STORM GRAFISK

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!