hypno - Dansk Selskab for Klinisk Hypnose

HYPNOTERAPI
Medlemsblad for
Dansk Selskab for Klinisk Hypnose
13. årgang - nr. 3 - November 2011
Trykt i 250 ekspl. ISSN: 0907-3116 DSKHs medlemstal: 212

- 2 -
Dansk Selskab for Klinisk Hypnose
National Society affiliated to the European Society of
Hypnosis and the International Society of Hypnosis
Tlf. 41 53 53 41
info@hypnoterapi.com
www.hypnoterapi.com
Leder
Mindfulness og hypnose
Mindfulness er en generisk beskrivelse af et bredt
spektrum af aktiviteter, som kollektivt frembyder
fællestræk. Mindfulness lægger vægt på at være i nuet i
stedet for at ærgre sig over fortiden og du ikke kan ændre
eller bekymre dig om hændelser i fremtiden, som måske
aldrig finder sted. Mindfulness understreger at du i højere
grad skal acceptere forholdene i dit liv hellere end at
focusere på utilfredshed og hele tiden prøve på at ændre
på måske uændrelige forhold.
Mindfulness stormer frem her og hisset samt i Dannevang.
Man kan gå på kursus om mindful merindtjening, få bedre
orgasmer, møde sit livs udvalgte og tabe sig ved hjælp af
mindfulness. Jeg glemte helt mindful motion. Sidstnævnte
kræver ingen anstrengelser af udøveren men opleves som
et frit fedtsmeltende og kondiforbedrende flow.
Mindfulness er blevet modtaget med samme begejstring
som London i sin tid modtog morfin eller den vestlige
verden accepterede kokain i begyndelsen af forrige

århundrede. Det hjælper på alt, har ingen bivirkninger og
du bliver glad af at prøve det!
Mindfulness opfattes vist af de fleste danskere udelt
positivt, hilses velkommen og i alt fald breder det sig med
rivende hast.
Vi stakkels medlemmer af Dansk Selskab for Hypnoterapi
sukker lidt. Hvorfor velsignes hypnoterapi ikke af samme
medvind som mindfulness folkenes metier?
I øjeblikket lider vi. TV er begyndt at gøre grin med
hypnose i reklamer og sender udsendelser med
scenehypnose af værste skuffe. Forestået af glade amatører
med en – omsorgsfuldt formuleret – mildt sagt lidt frønnet
etik.
Når jeg holder foredrag om hypnose får jeg ofte stillet
spørgsmålet: ”kan man få mennesker til at begå
forbrydelser under hypnose?” Jeg plejer at svare, at det
næppe er sandsynligt og at jeg aldrig har prøvet at få
nogen til det. Men det er dog et pudsigt træk, at et
spørgsmål af denne karakter altid dukker op ved omtalen
af hypnose, men ikke ved foredrag om psykoterapi eller
drømmetolkning. Dog, jeg må tilstå, at jeg altid berøres
noget af, at blive slået i hartkorn med banditter.
I det daglige arbejde råder vi stort set kun over et´ våben
mod dette, nemlig at vi arbejder indenfor etiske
retningslinier, at vi forklarer, hvad vi gør og ikke lover
mirakler og magi.
Det virker måske lidt gråt, lidt kedeligt, lidt slidsomt, men i
det lange løb virker det!
Se i øvrigt anmeldelsen af Michael Yapcos nye bog:
”Mindfulness and Hypnosis” inde i bladet.
- 3 -

Fra redaktionen
Redaktionen modtager gerne konstruktiv kritik, forslag til
ændringer, indlæg, artikler, erfaringer, synspunkter,
oplevelser med mere.
Har du for eksempel . læst en god bog eller været på et
spændende kursus, så tænk på, at du kan fortælle om det
til andre interesserede i vort blad Hypnoterapi. Husk!
Bladet er dit, og du kan gøre det bedre.
Allermest savner vi cases, cases, cases. Vi garanterer at
anonymisere din klient og trykker ikke en case før
terapeuten har godkendt anonymiseringen.
De synspunkter og meninger, der fremsættes i dette
nummer af Hypnoterapi, deles ikke nødvendigvis af
redaktionen.
Hypnoterapi udkommer tre gange om året.
Copyright: Artikler eller dele af artikler fra Hypnoterapi
må ikke bringes uden skriftlig tilladelse fra redaktionen.
Bedes indsendt til redaktionen som e‐mail med vedhæftet
fil. Til Jens Tørning

Om depression, caseformulering & kognitiv hypnoterapi
af psykolog Lone Kærvang
Jeg finder nye stier på en græsplæne, der endnu ikke er
betrådt
Depressioner er mangfoldige i deres fremtoning,
komplekse at behandle og har en tendens til at vende
tilbage senere i livet. Derfor mener jeg, vi må arbejde
multimodalt, når vi behandler depressioner. Vi må være
kreative og fleksible som behandlere, samtidig med at vi
har specialiseret viden og nogle klare rammer at tage
udgangspunkt i. Depressioner må behandles
grundlæggende for at forebygge tilbagefald. Som en klient
udtrykte det: ”Jeg har været igennem en del
behandlingsforløb tidligere, som umiddelbart betød, at jeg
følte en lettelse, når jeg gik der fra. Men det har været som
at sætte et plaster på et sår, uden at såret var blevet renset
først. Mine problemer er vendt tilbage”.
Kognitiv terapi, der blev udviklet af A. Beck med henblik på
behandling af depressioner, er én af de bedst
dokumenterede virksomme behandlingsmetoder i forhold
til depression. De traditionelle kognitive metoder virker
imidlertid ikke på alle og de har en del begrænsninger.
Derfor er den 3. bølge af kognitiv terapi blevet
videreudviklet med Mindfulness‐ og Acceptance &
Commitment Therapy. For os, der har erfaring med
hypnose, er det ikke overraskende, at forskning viser, at
hypnose forbedrer behandlingsudbytte. Den canadiske
psykolog A. Alladin (2007) har gennem empiriske studier
sammenlignet effekten af kognitiv terapi med effekten af
kognitiv hypnoterapi. Han har fundet belæg for, at et
kognitivt behandlingsforløb suppleret med klinisk
hypnose, kan forbedre behandlingsresultatet yderligere og
sætte ind med tidligere bedring af tilstanden, bl.a. i forhold
til de depressives angstsymptomer. Jeg er sikker på, vi kan
finde gode argumenter for en 4. bølge inden for kognitiv
- 5 -

terapi, hvor hypnosen yder væsentlige bidrag til
behandlingsudbyttet.
Caseformuleringen
Noget af det, vi som hypnoterapeuter kan have gavn af fra
den kognitive tradition, er ”caseformuleringen”.
Caseformuleringen er en grundig behandlingsplan, der
skaber retning for behandlingen ved at behandleren
sammen med klienten formulerer hypnoteser om de
mekanismer, der har været medvirkende til at skabe og
vedligeholde depressionen. Den giver klienten forståelse,
forklaringer og overblik, og dermed håb i forhold til at der
kan gøres noget, som kan vende klientens situation. Og den
giver behandleren en struktur at styre efter.
Flere forskere 1 anbefaler en evidensbaseret case‐tilgang til
behandlingen, fordi den gør det kliniske arbejde mere
systematisk og hypotesestyret. Når behandlingsarbejdet er
styret af hypoteser, som løbende udvikles, kan man
systematisk tilføje nye interventioner, hvis det er
nødvendigt. I stedet for at ændre strategi på må og få.
Caseformuleringen giver retning og evaluering gennem
behandlingsprocessen.
Caseformuleringens indhold 2:
1. Problemliste.
- 6 -
Primære henvendelsesårsager.
Psykologiske problemer, interpersonelle‐
og relationelle vanskeligheder.
Arbejdsmæssige‐, økonomiske‐,
somatiske/helbredsmæssige problemer,
etc. Relationen mellem vigtigste
problemer.
1 Persons, 1989, 2001, Davidson & Tompkins, 2001
2 Min udgave af caseformuleringen er en videreudvikling fra
Persons og Davidson, 2001.

- 7 -
2. Symptomer, forhold vedr. behandling, mv.
Grad af depression, angstsymptomer,
mv., medicin, sygdomsforløb. Disposition
for psykisk lidelse og øvrige
vanskeligheder. Tidligere behandling og
udbytte heraf.
3. Kerneantagelser/jeg‐tilstande.
Hypoteser om de underliggende
mekanismer bag problemerne.
Kerneantagelser relateret til selvet,
andre, verden og fremtiden/ Jeg‐
tilstande. Tilbagevendede
hovedantagelser, rumination/negativ
selvhypnose.
Ressourceorienterede
kerneantagelser/jeg‐tilstande.
4. Oprindelse af kerneantagelser/jeg‐tilstande.
Opvækst: særlige forhold ved
opvækstmiljøet, tidlige ugunstige
livsbegivenheder, familiemæssige bånd,
tilknytning, venskaber, skolegang etc.
Øvrige vigtige livsbegivenheder frem til
nu.
5. Sammenhængen mellem problemerne og
vedligeholdende mekanismer.

- 8 -
6. Ressourcer og aktiver.
7. Arbejdshypnotese(r).
8. Behandlingsplan.
Udløsende faktorer i forhold til
nuværende problemer. Forbindelsen
mellem underliggende mekanismer,
triggere og nuværende problemer.
Leveregler og kompensationsstrategier
(”hvis…så…”), kognitive
forvrængninger/typiske måder at opfatte
verden på.
Livsomstændigheder, socialt netværk,
personlige ressourcer, interesser, etc.
Mål, behandlingsmetoder, hyppighed, evt.
supplerende behandling, hindringer.
Modtagelighed over for/ erfaring med
hypnose.
Caseformuleringen udvikles i løbet af de første 2‐4
sessioner; afhængig af kompleksiteten af klientens
problemer og om der er tale om en akut krisesituation, der
kræver bearbejdning. De forskellige punkter hænger
sammen og forståelsen af dem fremkommer gennem
dynamisk dialog. Selv om de første konsultationer i høj
grad handler om at lytte, udrede, interviewe, undervise,
tegne modeller og give overblik, indgår der også
behandlingsinterventioner. Eksempelvis via analyse af
tanker, følelser og adfærd i forskellige situationer (ved
hjælp af det kognitive kolonneskema).

Som det helt centrale indeholder caseformuleringen en
arbejdshypotese, der kan guide valget af
behandlingsmetoder. Arbejdshypotesen (pkt. 7) bygger på
en forståelse af klientens kerneantagelser (også kaldet
skemata inden for kognitiv terapi), udløsende situationer
og årsager, og hvordan de interagerer med hinanden og
giver depressive symptomer. Personens kerneantagelser
er dybe kognitive strukturer, som personen har haft det
meste af sit liv, og som aktiveres i mange forskellige
situationer. Kerneantagelserne har ifølge kognitiv teori en
grundlæggende indflydelse på, hvordan personen føler,
løser situationer og opfatter sig selv og omverdenen.
Teorien om kerneantagelser kan forståes sammen med ego
state‐teorien. En typisk depressiv kerneantagelse som ”jeg
er værdiløs” svarer til jeg‐tilstanden om ”at føle sig
værdiløs”. Personligheden bestående af forskellige dele, er
en genkendelig og brugbar metafor for de fleste
mennesker. Udover at skrive de forskelle kerneantagelser
op, kan man tegne de forskellige jeg‐tilstande, incl. de
ressourceorienterede, som klienten kan have gavn af at
udnytte bedre 3. Selv om depressive personer har flere
negative kerneantagelser, plejer de som regel at ruminere
over én eller to hovedantagelser. De kan i mange tilfælde
være uhyggeligt præsente for den depressive, de er
selvnedvurderende og forbundet med skam. De
ressourceorienterede kerneantagelser/jeg tilstande, som
er vigtige at få med i caseformuleringen, er som regel svage
i starten af forløbet. Derfor har klienten gavn af ”et par
aktivt lyttende ører” til at tydeliggøre dem (og en
tranceoplevelse til at (gen)oplive og forstærke dem).
I forlængelse af forståelsen af kerneantagelserne ‐
herunder hvor de stammer fra ‐ er det vigtigt at få de
3 Klienten kan evt. få til opgave at lave en collage over sine jegtilstande,
sådan som Woltemade Hartmann introducerede på et
kursus i København sidste år. Det er en givende proces for klienten
at skabe collagen og den kan fungere som en visuel behandlingsplan.
- 9 -

vedligeholdende mekanismer tydeliggjort for klienten.
Leveregler eller copingstrategier er adfærdsmønstre, som
vedligeholder eller kompenserer for kerneantagelserne.
F.eks. det at arbejde hårdt for at føle sig respekteret, kan
vedligeholde oplevelsen af aldrig at gøre det godt nok,
fordi tilstrækkelig tydelig belønning ofte udebliver. Et
sådan mønster forstærkes, når man har depressive måder
at opfatte verden på, som sort‐hvid‐tænkning eller
fokusering på negative deltaljer og fejl, der betyder, at den
depressive evaluerer sig selv negativt og unuanceret.
Arbejdshypotesen er en opsummering af
kerneantagelserne, jeg‐tilstandene, udløsende situationer
og årsager, og hvordan de interagerer med hinanden og
fører til depressive symptomer.
På baggrund af caseformuleringen og
arbejdshypnotese(r)n(e) kan der lægges en
behandlingsplan med mål (gerne konkrete
handleorienterede‐mål, da de er lettest at evaluere),
mulige behandlingsmetoder, hyppighed for konsultationer,
interventioner, og evt. hindringer.
Hvordan hypnose kan indgå i forløbet, inddrager jeg også i
caseformuleringsprocessen. Dels kan klienten kan have
gavn af umiddelbar ”antidepressiv lindring” (en behagelig
oplevelse, der giver ro og vækker håb), dels kan han have
gavn af at begynde at træne selvhypnose. Det kan give en
tidlig indikation på, hvordan klienten responderer på
hypnose. Jeg oplever ofte, at depressive i starten har svært
ved at gå i trance, fordi de bliver kede af det, når de vender
opmærksomheden indad. De kan have svært ved at
koncentrere sig eller få præstationsangst og devaluerende
tanker om, at de ikke kan finde ud af det. Men da mange
depressive er belastede af rumination, dvs. tendensen til
ufrivilligt at have negative tanker kværnende rundt i
hovedet, kan man sige, at de har stor erfaring med negativ
selvhypnose. Og højt hypnotiserbare har en tendens til at
- 10 -

live mere involveret i deres ruminationer, har Alladin
fundet frem til (Alladin 2007) 4.
Klientens oplevelser med hypnoterapi og ihærdighed med
at lære det, er afgørende for, hvor meget hypnosen kan
bidrage til behandlingen. Jeg har set eksempler på,
hvordan klienter, der de første gange gav udtryk for, at de
ikke oplevede at være i trance og ikke fik særlig meget ud
af det, alligevel pludselig oplevede et stort udbytte, når de
gennem en periode trænede selvhypnose med en CD, jeg
havde indspillet til dem. Mirakler kan ske gennem egen
indsats, selv når det ser håbløst ud – og det er jo en gavnlig
erfaring for en deprimeret person.
Caseformulering for klienten Lars
Jeg vil nu give et eksempel på en caseformulering for en 40
årig mand, som jeg kalder ”Lars”. Behandlingsforløbet var
på 11 konsultationer fordelt over ½ års tid. Jeg beskriver
til sidst, hvordan hypnoterapien forløb.
1. Problemliste.
Henvendelsesårsager: Lars henvender sig til mig, fordi han
har brug for hjælp til at slippe af med sine
mindreværdsfølelser. Han vil gerne være mindre afhængig
af ros og anerkendelse, og slippe af med sin stræben efter
at være den bedste. Centralt for ham er angsten for
nærhed, for afvisninger og for konflikter med andre. Lars
har været sygemeldt to gange på gr. af depression og
stress, men er i arbejde igen, da han kommer hos mig.
Symptomerne, som Lars især er plaget af, er mangelfuld
energi, træthed, manglende glæde og lyst (herunder
4 Selv om der er stor forskel på en persons respons på en standard
hypnotiserbarhedstest og en individuelt tilpasset induktion givet af
en behandler, man har opbygget tillid til, er Alladin af den opfattelse,
at klienter, som scorer lavt på en standardtest, ikke får det maksimale
udbytte af hypnoterapi. De har lige så meget udbyttet af
visualiseringsøvelser og afslapning, ifølge ham.
- 11 -

sexlyst), selvbebrejdelser, tristhed og tomhed. Han føler sig
handlingslammet.
Dårlige arbejdsvilkår: Han har haft et psykisk krævende
arbejde gennem en årrække, men det sidste års tid har han
arbejdet ¾ af arbejdstiden med et IT‐projekt. Han er glad
for projektarbejdet, men hans jobsituationen er uafklaret,
og der er en del problemer. Han oplever en manglende
anerkendelse af sin arbejdsindsats med implementering af
nye tiltag i organisationen, bl.a. har han ikke sit eget
kontor/ kontorplads, han deltager ikke ved ledelsesmøder,
får ikke svar på ting, og møder med ham bliver aflyst.
Ægteskabelige problemer: Lars er gift med Lotte. De har to
mindre børn. Objektivt set er de presset som mange
børnefamilier. De har begge fuldtidsarbejde, børnene sover
ikke igennem om natten, der er mange praktiske opgaver,
osv. Han oplever at Lotte anklager ham for manglende
initiativ til familieaktiviteter. Han nyder at være sammen
med børnene i en leg på gulvet, eller inddrage dem i
praktiske opgaver. Mens hun tilbyder dem kreative,
pædagogiske aktiviteter. Han er selv tilfreds med det, han
tilbyder af samvær med børnene, men han føler, han taber
en diskussion med konen hver gang. Han oplever, at Lotte
ofte kommenterer negative ting og er fejlfinder, f.eks. hvis
han har overset at tørre bordet af eller at roserne, han
forærer hende, har for lange stilke.
Han beskriver, at de lever sammen som venner, idet det
mest er praktiske ting, de samarbejder om. Han har mistet
lysten til sex. Han har forsøgt at tilfredsstille hende så godt
som muligt, og tilsidesat egne behov. På den måde er sex
blevet pligtbetonet for ham.
Økonomiske/andre problemer: De har store problemer med
en feriebolig, de har købt, den skal gennemgribende
renoveres, og de skal samtidig holde ferie der. Deres
økonomi er dårlig.
Fysisk tilstand og overvægt: Lars har det dårligt med sig
selv, på gr. af sin dårlige kondition og overvægt. Han vejer
ca. 25 kg for meget. Han har tidligere svinget i vægt, men
- 12 -

har kunnet tabe sig igen ved at være meget viljestærk. I
dag vil vægttabet nødvendigvis skulle gå noget
langsommere på gr. af livet som familiefar.
2. Symptomer, forhold vedr. behandling, mv.
Lars får antidepressiv medicin (20 mg Cipralex). Jeg
vurderer ham moderat deprimeret, da han starter
behandling. Medicinen har hjulpet ham til at få lidt
forbedret energi, så han kunne genoptage arbejdet. Moder
og begge søskende har også depression. Han mener
moderen måske fik en fødselsdepression, da han blev født.
Han har ikke tidligere været i psykoterapi.
3. Kerneantagelser/jeg‐tilstande.
Kerneantagelser – jeg tilstande, der har ført til depressive
symptomer:
Jeg er ikke god nok
Jeg skal gøre mig fortjent til at blive elsket
Det er farligt at have konflikter med andre
Det er farligt at vise nærhed og omsorg for andre
De ressourceorienterede kerneantagelser:
Jeg er god nok
Jeg yder en værdifuld indsats, har gode kompetencer
Jeg har en stærk vilje
Jeg er en god far
4. Oprindelse af kerneantagelser/jeg‐tilstande.
Familie- og udviklingshistorien: Lars’ forældre blev skilt, da
han var 3‐4 år. Faderen var fraværende gennem
barndommen, og Lars oplever, at han aldrig har været der,
når det gjaldt. Moderen flyttede med Lars og hans to
mindre søskende til en større by, da Lars var 9‐10 år. Da
moderen skulle tage uddannelse ved siden af sit arbejde,
fik Lars meget ansvar for sine søskende og for hjemlige
- 13 -

opgaver udover fritidsjob og skole. Allerede som 13 årig
skulle han bidrage til huslejen ved at gå med aviser. De
havde begrænsede økonomiske midler sammenlignet med
hans jævnaldrende skolekammerater. Lars boede 10‐12
forskellige steder i Jylland gennem sin opvækst.
- 14 -
5. Sammenhængen mellem problemerne og
vedligeholdende mekanismer.
Leveregler:
Hvis jeg yder en ekstraordinær indsats/ er den bedste, er
der større chancer for at blive accepteret og elsket.
Jeg skal sørge for at leve op til andres forventninger, så jeg
ikke bliver afvist eller forladt.
Kognitive forvrængninger:
Enten‐eller‐tænkning: Det kan være lige meget, hvis det
ikke er perfekt. Uanset hvor stor indsats jeg gør, er det
aldrig helt godt nok. Når jeg ikke kan tabe mig hurtigt, kan
jeg lige så godt lade være at gøre en indsats.
Personalisering: Når jeg bliver overset eller ikke
ros/anerkendt, er det fordi jeg ikke er god nok. En konkret
kritik er lig med at jeg er en dårlig person (”Når hun synes
rose‐stilkene er for lange, er hun også utilfreds med mig”).
Et barn er afhængig af sine forældres kærlighed og omsorg.
Lars er blevet pålagt for meget ansvar under sin opvækst, i
forhold til praktiske opgaver i hjemme, søskende, økonomi,
osv., i stedet for at få lov til at være barn. Han er ikke blevet
mødt med alderssvarende og kærlig omsorg og opbakning
af sin moder. Moderen har formentlig været deprimeret
under hans opvækst, eller i hvert fald haft vanskeligheder
med indlevelse og nærvær. Han er blevet svigtet af sin
fader. Det har påvirket hans selvværd.

Det har givet problemer i parforholdet, at han har været
igennem en langvarig frigørelse fra sin dominerende mor.
Han har vanskeligt ved nære relationer, fordi det var
forbundet med ”smerte” som barn. Han oplevede at de
depressive symptomer tiltog i forbindelse med et
kærestebrud (da hans første længerevarende forhold
sluttede for en del år siden).
Han er sårbar over for kritik og afvisning. Han trækker sig
derhjemme og mister initiativ, fordi han oplever at hans
initiativer og indsats aldrig er godt nok. Når han oplever
ikke at kunne leve op til Lottes forventninger, bliver han
bange for, at hun går fra ham og føler sig ikke elsket. Lotte
fremstår som en ”fejlfinder”. ”Parforholds‐cocktailen”
mellem en person, der er sårbar over for kritik og en
person, der kritiserer fejl frem for at anerkende gode tiltag,
er med til at aktivere Lars’ depression.
Han har arbejdet meget siden han var barn, nærmest for at
overleve. Hans depression er udløst af overbelastning
kombineret med manglende anerkendelse. Han ser en
udvej i at komme fra skiftende arbejdstider til en mere
overordnet projektstilling. Men der er en række konkrete,
tydelige tegn på, at ledelsen hverken ser ham eller bakker
hans indsats for nye tiltag tilstrækkeligt op. Dette aktiverer
følelsen af ikke at være god nok, og angsten for at blive
afsløret.
6. Ressourcer og aktiver.
Lars har opbakning fra sin fader til at gå i terapi (faderen
betaler forløbet). Lotte bakker moralsk op. Han har arbejde
og familie. Men han har et begrænset socialt netværk, han
sjældent ser. Han savner nære venner. Arbejdet og
familielivet fylder hans tid.
Han er motiveret for forandring; problemerne har stået på
i en årrække. Han har potentiale og viljestyrke i forhold til
at skabe positiv forandring. Han har gode erfaringer med
kunne være stædig fra periode med vægttab. Han kan lide
at lede og koordinere, gribe ind i forhold til andres behov,
- 15 -

vinde og være den bedste. Han har ressourceorienterede
basale antagelser, selv om de i begyndelsen af forløbet ikke
er fremtrædende for ham selv.
7. Arbejdshypnotese.
Kerneantagelsen om ikke at være god nok er blevet
aktiveret, fordi han gennem mange år har stræbt efter at
yde en særlig arbejdsmæssig‐ og familiær indsats, uden at
få tilstrækkelig anerkendelse for det. Han er bange for at
blive afvist/ ikke elsket, hvis han ikke yder en indsats, der
lever op til andres forventninger. Han har derved mistet
energi og lysten til initiativ mere og mere, og har trukket
sig følelsesmæssigt af frygt for afvisning.
8. Behandlingsplan.
Mål:
At få mere energi, lyst og glæde
At få styrket egne ressourcer og troen på sig selv og egne
kompetencer.
At erkende og anerkende egne behov, turde stå ved dem,
stille krav og tage konflikter.
At få mere klarhed over sine arbejdsforhold (forbedret
samarbejde med ledelsen om bedre arbejdsbetingelser).
At få afstemt forventningerne derhjemme, at bakke
hinanden mere positivt op, at kommunikere bedre.
At styrke kærlighedslivet.
At tabe sig i vægt og være mere fysisk aktiv.
Metoder:
Kognitiv terapi:
- analyse af ægteskabelige‐ og arbejdsmæssige
konflikter, nuancere tænkning, turde nærhed.
- træning i forbedret, direkte kommunikation og
konfliktløsning.
- bearbejdning af basale antagelser og traumer, der
ligger bag depressionen.
- styrke alternative, ressource orienterede
antagelser om sig selv.
- 16 -

Hypnoterapi: (som jeg vil beskrive i det efterfølgende)
- styrke antidepressive mønstre: følelser af fornyet
energi, ressourcer, indre styrke og håb.
- ego state terapi med regression til
barndomsoplevelser mhp på heling af traumatiske
oplevelser og styrkelse af ressourcer
- styrke ressourcer og tillid til sig selv og egne
problemløsningsevner
Hvordan forløb hypnoterapien?
Lars er åben over for at prøve hypnoterapi. Han kender
tilstanden fra da han overvågede dårlige intensivpatienter.
Han sad gennem mange timer med patienten i hånden og
"gik i trance", men kunne vågne så snart, der var behov for
det.
Vi inddrager hypnose i 5. session, hvor Lars stadig føler sig
deprimeret og handlingslammet. Han har tabt sig lidt ved
at nedsætte mængden af mad og cykle på arbejde. Vi
starter med at arbejde med at skabe håb og visioner for
fremtiden. Jeg laver en Ericksonian‐inspireret session med
metaforer vedr. håb og forandring, og sætter gang i en
proces, hvor han skaber visioner for fremtiden, med
henblik på at bringe ham ud af handlingslammelsen. Som
forventet har Lars let ved at gå i trance. Han tilbagemelder
efter seancen, at det gav god mening for ham, og han føler
sig bedre i stand til at handle. Han oplever at have fået
fornyet energi af det.
De efterfølgende gange arbejder vi bl.a. med de hjemlige
problemer, og sammenhængen mellem nuværende
selvusikkerhed og barndomstraumer. Lotte ønsker han
skal være mere deltagende derhjemme. Han bliver tom i
hovedet og desillusioneret, når Lotte beder ham om idéer
til, hvad familien skal foretage sig sammen. I 8. session
- 17 -

arbejder vi med ego state terapi efter SARI‐modellen 5.
Under problemdelen tager vi kontakt til jeg‐tilstanden om
ikke at være god nok, der viser sig som følelsesmæssig
tilbagetrækning og angsten for ikke at leve op til
ægtefællens forventninger. Han kommer under trance
tilbage til en situation som 3‐4 årig, hvor faderen havde
forladt dem og moderen sidder i en stol og græder. Han går
hen til moderen for at trøste hende, men bliver i stedet
slået med en tæppebanker. Han oplever det som en stor
afvisning. Under terapien arbejder vi med at hele denne
afvisningsoplevelse og følelse af utilstrækkelighed, ved at
opleve nærvær med moderen, hvor han oplever at blive
accepteret, at kunne give og få trøst, og få kærlighed fra
moderen. Under future pacing oplever han at få kærlighed
fra ægtefællen og genvinde glæde og lyst i forhold til
familiesamvær.
Han har det godt bagefter, og giver udtryk for udbytte af
processen. Dét, der kommer frem i Ego state terapien giver
et klart billede af sammenhængen mellem moderens
afvisning af Lars’ gode intentioner (i en meget tidlig alder),
og ægtefællens nuværende kritik af Lars’ bidrag til
familien, der af Lars opleves som ”verbale tæsk” (at lege på
gulvet med børnene, lave mad, osv. tæller ifølge Lars ikke
med i Lottes regnskab). Moderens mange krav til Lars’
ansvar i familien gennem barndommen forstærker denne
tidlige oplevelse, og gør at Lars stræber efter at leve op til
sin mors forventninger af frygt for at blive afvist.
5 Den terapeutiske metode (SARI-modellen) består af 4 faser:
S-fasen, hvor der fokuseres på sikkerhed og stabilitet
A-fasen, hvor der tages kontakt til det traumatiske
materiale
R-fasen, hvor traumet/symptomet bearbejdes og søges
omstruktureret.
I-fasen, hvor problemet søges integreret med udvikling af
en ny identitet.
- 18 -

Da han kommer igen i 9. session, tilbagemelder han, at han
har haft det meget bedre siden hypnoterapien. Han har
været mindre træt og haft fornyet energi. Der er dukket
erindringer frem, om positive følelser fra moderens side,
og de fylder nu mere. Desuden har han arbejdet alene
noget tid i deres fritidshus, mens ægtefællen tog sig af
børnene. Han synes, det har været dejligt for ham med
konkret arbejde, og at Lotte har anerkendt denne indsats.
De har dog stadig en del kommunikationsproblemer.
I forhold til sin jobsituation, har han konfronteret ledelsen
med en del af problemerne, og han vil arbejde videre med
at gøre sin indsats mere tydelig.
En måned senere har Lars det meget bedre, og på mange
områder rigtig godt. De har været på familie‐ferie, hvor de
havde 3 dage uden at skændes. Lars kan stadig føle, at han
ikke er god nok. Vi taler om skammen, han som barn
oplevede over deres fattige hjem alene med moderen. Og
det store ansvar han havde for hjemmet, økonomien og
sine små søskende. Han husker f.eks. en vinterdag som 9
årig, hvor hans hænder var så frosne, at han ikke kunne
låse hoveddøren op for sig selv og sine søskende. De måtte
gå hen til en nabokone, hvor de fik varme og omsorg. Han
husker, det var trist, at omsorgen måtte komme fra en
fremmed frem for fra sin moder.
Jeg laver en hypnosesession mere med ham i 10. session,
hvor vi tager kontakt til hans indre styrke og hans indre
rådgiver, for at få hjælp til selvværdsproblemet. Lars
kommer dybere i trance. Rådgiveren fremstår som hans
gamle klasselærer gennem 8 år i Folkeskolen. Selv om han
ikke kunne høre hans råd helt klart, kunne han komme i
kontakt med at være god nok. Han vil fremover øve sig
mere i at sige "pyt", stå ved fejl, som sker i en travl
hverdag, prioriteringer, osv.
Da vi afslutter terapien i 11. session har Lars det godt. Han
er blevet bedre til ikke at tage ting personligt, har
- 19 -

forbedret energi, og er ikke deprimeret. Han har haft stort
udbytte af forløbet, både de indledende/afklarende
samtaler samt hypnosen. Han beskriver, hvordan han tør
gøre nye ting helt af sig selv, uden at være særlig bevidst
om det: ”Det er som om jeg finder nye stier på en
græsplæne, der endnu ikke er betrådt”.
9 måneder senere, da jeg kontakter ham i forbindelse med,
at jeg vil bruge hans case, skriver han, at han har det godt
med sig selv. På hjemmefronten kører det også godt. De
har færre skænderier, mere sex og mere tid sammen. På
arbejdet har hans chefer indset, at han rent faktisk har styr
på tingene. De holder ugentlige møder og hans projekt
kører på skinner.
Konklusion.
Caseformuleringen med hypoteser om mekanismerne bag
depressionen og de vedligeholdende faktorer kan guide
vores behandlingsvalg. Jeg valgte at illustrere det med
Lars’s forløb, fordi hans depressive symptomer tydeligvis
hænger sammen med hans livsforløb. Desuden kunne han
på så fin en måde give udtryk for sit udbytte af hypnosen.
Jeg synes, ego state terapien med Lars illustrerer, hvordan
denne metode kan ”samle” og hele det allermest centrale i
forhold til arbejdshypotesen.
Lars fik det godt inden for relativt kort tid, og resultatet er
holdt ved og yderligere forbedret, siden vi afsluttede
forløbet. At Lars’depression var aftaget noget på gr. af
medicinen, inden han påbegyndte forløbet, har virket
fremmende for arbejdet med de mange vigtige
mekanismer, som medicinen ikke kunne løse. Mange
depressive kan være væsentligt mere fastlåste i depressiv
håbløshed og rumination i begyndelsen af et forløb end
Lars var, hvilke stiller større krav til både terapeut og
klient, og kræver inddragelse af flere metoder for at
depressionen letter. Lars formåede at forandre forhold i
sin hverdag, dvs. omsætte indsigt til handling, og
- 20 -

omgivelserne ser også ud til at have spillet med. Desuden
havde Lars gode hypnotiske evner, og han oplevede, at
hypnosen fik forandringer til at ske at ske uden han skulle
anstrenge sig. Til forskel fra kognitiv terapi, der ofte er
hårdt arbejde for klienten. Alt sammen med til at fremme
udbyttet – og gøre det ekstra meningsfyldt at behandle
depressioner og arbejde med hypnose!
Psykolog Lone Kærvang
kaervang@pc.dk
Psykologhuset Sdr. Palæ, Århus
Cwww.psykologhusetsdrpalæ.dk
- 21 -

Litteratur
Alladin, A. (1989). Cognitive‐hypnotherapy for
depression. In Waxman, D., Pederson, D., Wilkie I., Mellett,
P. (Eds.), Hypnosis: The 4th European Congress at Oxford.
London: Whurr.
Alladin, A. (2006). Cognitive hypnotherapy for treating
depression. In: R. Champman (ed.) The Clinical Use of
Hypnosis with Cognitive Behavior Therapy: A Tractitioner’s
Casedbook, pp. 139‐187. New York: Springer.
Alladin, A. (2007). Handbook of cognitive hypnotherapy:
An evidence-based approach. Lippincott: Williams &
Wilkins.
Alladin, A., Alibhai, A. (2007). Cognitive hypnotherapy
for depression: An Empirical Investigation. International
Journal of Clinical and Experimental Hypnosis, 55, 147‐166.
Routledge: Taylor & Francis Group.
Alladin, A. (2009). Evidence‐based cognitive
hypnotherapy for depression. Contemporary Hypnosis, 26,
245‐262.
Hubble, M.A., Miller, S.D. & Duncan, B.L. (1999). The
heart and soul of change: what works in the therapy. New
York: American Psychological Association.
Persons, J.B., & Davidson, J. (2001). Cognitive‐
behavioral case formulation. In K. Dobson (Ed.), Handbook
of cognitive-behavioral therapies (pp. 86‐110). New York:
Guilford Press.
- 22 -

- 23 -
The Lightning Proces
Af Jens Tørning
En ny behandlingsform stormer frem i øjeblikket. Phil
Parker, uddannet som psyko‐, NLP‐ , hypnoterapeut og
kiropraktor er ophavsmand til den.
Behandlingsvarigheden er 3 x 3 timer, så bliver
patienter med postcommotionelt syndrom, kronisk
træthedssyndrom og mange andre tilstande, raske.
Jeg deltog i en behandlingsseance i Phil Parkers
hovedkvarter i London. 3 patienter behandledes alle
blev ”raske”. Raske er bevidst anført i citationstegn, ikke
for at betvivle ændringen til det bedre, men for at
understrege begrebets vanskeligt definerbare indhold.
Måske er det mere hensigtsmæssigt at betegne klien‐
terne som ”symptomfri” eller ”symptomlindrede”.
For at understrege forskellen på at blive helbredt for sin
sygdom og få lindret symptomerne.
Når jeg endte ovre i London skyldtes det, at jeg kender
to personer, nære vener og arbejdskammerater. De
havde begge været langtidssygemeldt, fik førtidspension
og havde det virkeligt sløjt.
Den ene af dem hører om Lightning Proces via en norsk
bekendt. LP er mere udbredt i Norge end her. Tager til
London og kommer hjem som helbredt!
Jeg er alment praktiserende læge og min arbejdsform er
stort set følgende. Jeg går ud i venteværelset og henter
patienterne, som regel omkring 25 konsultationer per
dag. Når jeg ser patienten vurderer jeg om
vedkommende er ”syg” eller ej. Hvordan kan jeg afgøre

det? Her må jeg ligesom verdensmestre i skak, der bliver
spurgt om, hvordan de med usvigelig sikkerhed kan
vælge det bedste træk i en given stilling, svare: ”Det kan
jeg ikke detaljeret forklare!” Det har noget med tacit
knowledge at gøre.
Men jeg så min kollega og hun var et andet, et ændret, et
livligere, sundere og gladere menneske. Det var virkelig
en meget stærk oplevelse. Det gjorde et endnu større
indtryk da jeg oplevede dette fænomen for anden gang.
En kort skildring af LP. Patienterne modtager først lidt
teori. Blandt andet om positiv tænkning, om stress
reaktionens biologiske substrat, om neuroplasticitet og
meget andet. Så går man over til en afgørende fase af
behandlingen:
Min tolkning af behandlingen: Det drejer sig om en
selvinduceret trance. Klienten lærer at bringe sig selv i
trance og skifte jeg‐tilstand. Jeg tilstands ændringen
forankres. Patienten gentager, særligt ved
behandlingsstart, denne selvinducerede trance trænes
mange gange dagligt.
Af interesse for terapeuten, især hypnoterapeuten,
finder jeg især det personlige engagement hos
klienterne væsentligt. For at opnå succes skal klienterne
mange gange dagligt gennemføre LP. Det lykkes i de
fleste tilfælde at kunne motivere klienterne hertil.
I Norge praktiserer allerede en del LP terapeuter og på
et eller andet tidspunkt må de også komme i Danmark.
Så bliver det spændende at se, hvordan terapimarkedet
udvikler sig!
- 24 -

Når man overværer en behandlingsseance med LP første
gang er det svært at få armene ned. Lover metoden hvad
den holder kommer den til at fylde meget i det kliniske
landskab.
Phil Parkers har skrevet en kortfattet bog: The Lightning
Proces. I hvilken han redegør for metoden,
grundbegreberne og teorien bag LP. Bogen kan købes på
Amazon og kan varmt anbefales til de nysgerrige.
Indtryk fra selskabets kursus i november om stress og
hypnose
af læge Freia Groth Plähn
Under en bleg og dog smuk novembersol mødtes kursister
fra hele landet i Danmarks trafikale midtpunkt på det flotte
hotel Nyborg Strand for at lære, hvordan hypnoseterapi
kan bruges til de mennesker, vi som behandlere møder,
hvor belastning og krav over tid ikke længere hænger
sammen med resurser og handlemuligheder.
Det var lige netop denne stressbrøk første kursusdag blev
indledt med af formanden for Dansk selskab for klinisk
hypnose, Per Nilson.
Han starter med information omkring stress, som kan
bruges som psykoedukation til patienterne. Resurserne
bliver opdaget i første interview, hvor man beskæftiger sig
med attributionsstil, dvs. den individuelle fortolkningsstil
af situationerne. Med andre ord, om man f.eks. har en
pessimistisk eller optimistisk attitude til problemstillinger.
Dernæst copingstrategier og hvor man fornemmer eller
lægger locus of control hen.
Der blev lagt vægt på resurser, som kan mangle, hhv. kan
styrkes hos patienterne.
- 25 -

Her lærte vi noget om compartmentalization og
diskriminationsstrategier, som hjælper patienterne med at
være klar over, hvornår de f.eks. har kontrol over en
situation og ikke har kontrol. Sidstnævnte for at fordybe
det at mærke sig selv og blive klar over, hvornår man har
fat i en konstruktiv analyse af situationen med
problemløsning til følge, eller drejer sig rundt i en nytteløs
rumination.
Vi lærte, hvordan en hypnosesession med stresspatienter
kunne se ud og hvilke vigtige elementer den indeholder.
Herved berørte Per Nilson early learning set, utilization,
den ericksonianske diamant og ARE‐modellen efter Jeffrey
Zeig.
Som hypnoseterapiens interventionsmetoder fordybede vi
vores viden om ego‐state terapi, Symboldrama og
Erickson metaforer.
Per Nilson demonstrerede igennem gruppehypnose og en
enkelt case og fordybede min forståelse for utilization og
brugen af metaforer, hhv. storytelling, til gavn for
patienten. Vi lærte hvordan stress, angst og depression
hænger sammen og hvordan cases kan formuleres sammen
med patienten. Om aftenen fordybede vi vores viden om
symboldrama, som en nænsom metode, som lader
patienten styre indholdet af hypnoseseancen.
Formålet er at skabe en god stemning, liv, bevægelse og
aktivitet.
På andendagen underviste psykolog Lotte Lykke
Frederiksen om hendes tilgang til stressbehandling med
hypnose, som baserer på hendes erfaringer med mange
patienter, som lider af stress. Efter hendes opfattelse
møder man klienterne typisk på 2 forskellige steder i deres
forløb, nemlig, at de enten er oppe i gear, hvor de
stadigvæk holder fast, at ville præstere noget
og er rastløse og den anden type klienter, som allerede er
gået ned med stress og derfor er udmattede, trætte og har
kognitive problemer og depressivforme symptomer.
- 26 -

Ud fra det skræddersyr hun et forløb, som gennemgående
og repetetivt tager fat i ro og afslapning på en bevidst og
aktiv måde, hvor hun kritisk belyser med patienten, hvad
afslapning og ro betyder for den enkelte klient.
Derefter at mærke sig selv, hvor hun benytter sig af den
kognitive diamant og får der fat i det patienten ikke
fokuserer på.
Patientens fysiske og emotionelle ubehag bearbejder hun
gennem hypnose med ego‐state terapi hhv.
billederstatning efter Lone Bennedsen og eksternalisering
efter Michael Wright (f.eks. at stille nogle eksplorerende
spørgsmål, hvordan patienten mærker at have stress,
hvordan han mærker at han ikke har stress og hvornår og
hvor henne patienten mærker det og specificerer dette så
meget som muligt). Patienten bliver opfordret til
hjemmearbejde. Hvor det er vanskeligt for patienten at
mærke sig selv, kan man bruge storytelling. Her gav hun os
nogle gode eksempler. Hun træner klienten til at beskytte
sig selv ved at træne afgrænsning gennem hypnose og
selvhypnose og derefter lærer patienten igen at gå på
opdagelse efter det klienten kan lide og det der gør
vedkommende glad.
Det er disse 4 elementer, nemlig at slappe af, søge indad,
genopdage små glæder og sætte grænser, der skal trænes
igen og igen og derfor kalder hun modellen som
sneglespiralen. Sneglen som metafor for de resurser som
klienten kan bruge til at komme ud af stresstilstanden og
imødegå stress i fremtiden.
Jeg har oplevet kurset som meget berigende i en hverdag,
hvor jeg dagligt møder patienter med stress og depression.
Som en kursist beskrev, er det tæppe som vores
patienters/klienters problemstillinger er vævet af: stress,
angst og depression. Kurset gav mig endnu flere værktøjer
i hånden til at arbejde med mine patienter på en
individualiserende, nuanceret og respekterende måde. Der
fremkom tydeligt, at man i den moderne hypnoseterapi
- 27 -

også benytter sig af kognitive elementer for at øge effekten,
uden at man udtynder hypnoseterapiens grundprincipper.
Trods tæt pakket program, oplevedes kurset ikke som
anstrengende, da den katedrale undervisning blev afbrud
af plenumspørgsmål, diskussioner og dialoger samt
regelmæssige træningsseancer, hvor det lærte kunne
fordybes. I pauserne skete der en stor erfaringsudveksling
kursisterne imellem, men også med underviser og samtidig
nød vi de gode rammer hotellet bød ind med.
Om brug af visualisering i klinisk psykologpraksis
- 28 -
Af privatpraktiserende psykolog Annette Morsing
Det mørke rum og papiret der er revet midt over
Disse to korte beskrivelser af samtaler med Bodil og Maria
fra min private psykologpraksis viser, hvordan man uden
induktion kan arbejde med klientens metaforer som et
afgrænset element i psykologbehandlingen.
Det fælles for Bodil og Maria er, at de begge oplever sig
følelsesmæssigt fastlåst pga en begivenhed der er
indtruffet få dage før de opsøger mig og beder om en akut
tid.
I samtalen med både Bodil og Maria vælger jeg at arbejde
med de metaforer, klienten bringer ind i rummet. Arbejdet
med metaforer sker i form af visualisering, hvor jeg guider
klienten og hele tiden er i dialog med klienten. Klientens
tilbagemelding på sine indre forestillinger samt mine
spørgsmål er i kombination med mine egne tanker og
følelser hele tiden min inspiration til næste skridt i
visualiseringen. Skal det lykkes, må jeg være 100%
nærværende og indlevende i klientens univers for at kunne

guide på en åbnende og styrkende måde. Med andre ord:
den intervention, jeg vælger kan ikke planlægges på
forhånd. Jeg træder dermed ud i det åbne landskab uden at
vide, hvor vejen fører hen eller hvor den ender. Jeg har
efterhånden stor erfaring som hypnoterapeut og har tillid
til processen og klientens ressourcer samt mine min
kreative evne til at improvisere undervejs.
Begge klienter har givet tilladelse til at beskrivelserne af
deres behandling publiceres.
Bjørnen vågner…………
Bodil på 18 år har de sidste 4 måneder været i behandling
for et stort indre kaos i form af stærk vrede, sorg og angst.
Forældrenes skilsmisse for år tilbage var meget traumatisk
for Bodil, og hendes mor har de sidste par år været meget
syg af kræft. Hun havde op til behandlingens start
problemer med voldsomme anfald af vrede hvor hun
kastede op og i afmagt ødelagde ting og gjorde skade på sig
selv.
Behandlingerne har hjulpet hende til en følelse af større
indre balance og ro og hun har besluttet sig for en
uddannelse. Hun kan nu skelne mellem sine følelser og
give udtryk for dem på en langt mere konstruktiv og
hjælpsom måde.
Bodil kontakter mig for at få en akut tid. Hun har været
involveret i et biluheld og slået ryggen så alvorligt, at hun
sandsynligvis ikke kan starte på sin uddannelse som
planlagt. Desuden er hendes farmor lige død. Hun føler sig
passiv og siger, at hun ikke kan tage sig sammen til at
KOMME I GANG og at hun har MISTET MODET på
fremtiden.
På et tidspunkt i samtalen siger hun: ”det er som om jeg
er i et helt mørkt rum og slet ikke kan se lys nogen
steder”. Fra de tidligere samtaler ved jeg, at hun har en
usædvanlig god og stærk visualiseringsvene, så jeg spørger
hende om hun kan SE lyset. Det kan hun. Jeg vælger at
bruge Bodils metafor som udgangspunkt for en mulig
- 29 -

forandring. Jeg beder hende lukke øjnene og tage et par
dybe åndedrag og glide ind i en afslappet tilstand.
Her er beskrivelsen af hvad der skete i ca 15‐20 min i
midten af samtalen, som i alt varede 45 min. Jeg er hele
tiden i dialog med hende under visualiseringen. T:
terapeut, B: Bodil
T: oplev at du er i rummet og fortæl mig hvad du ser.
B: der er helt mørkt. Men langt langt væk kan jeg se lys.
Men det er alt for langt væk og jeg kan ikke komme derhen
T: vil du gerne hen til lyset?
B: ja, rigtig gerne. Men der er alt for langt.
T: nu er det jo heldigvis sådan at i den indre verden kan alt
lade sig gøre…lige som i eventyrerne. Måske får du vinger
på, måske får du en hånd i ryggen af én der kan hjælpe dig i
den retning du gerne vil………måske er der en helt anden
måde at bevæge sig………derhen ……….. tættere
på………mod lyset
B: der står en mand halvvejs henne. Han siger til mig at jeg
selv skal komme hen til ham, så hjælper han mig resten af
vejen.
T: Kan du lide ham? …( B Nikker)……….er det ok for dig at
bevæge dig hen mod manden?
B: Ja. han er stor og stærk og ser kærlig ud.
T: oplev at du bevæger dig hen mod manden. Jeg ved ikke
hvordan…………. men det ved jeg, at du ved. Brug al den tid
på det der skal til. Bare lad det ske af sig selv…tættere
på…….hen til..
B: der er en hånd der skubber mig i ryggen….. Nu er jeg hos
manden…. Han rækker hånden ud og tager min……… Han
siger jeg skal gå med ham hen i lyset
T: Det er dig der bestemmer…………………….. vil du med
ham? (Bodil nikker)
T: ok. Oplev at I bevæger jer sammen mod lyset. Bare lad
det ske af sig selv ……..lad ham hjælpe……….og lad det tage
den tid sådan noget tager………(pause). På et tidspunkt er I
der hvor det er lige før I kan træde ud af mørket og ind i
lyset. Giv mig et nik når I er der………. (B nikker). Har du
- 30 -

lyst til at træde ind i lyset? (B nikker). Ok. Hvad med
manden ……….. skal han blive eller skal han med?
B: han skal da med!
T: gør dig parat til at træde ud af mørket og ind i lyset. Giv
mig et nik når du er i lyset…..( pause til Bodil nikker).
Fortæl mig hvad du oplever……..
B: det er som en græsmark. Vi ligger bare og kigger op i
himlen. Der sker ikke noget, jeg er tom, stille og ligger bare.
Det er dejligt.
T: måske er det lige som med en bjørn, der lige er vågnet
fra sin søvn i den mørke vinterhule. Når den træder ud i
lyset skal den lige komme sig lidt, strække sig, nusse
pelsen og kigge sig omkring for at orientere sig om hvor
den egentlig er. Den bruger tid på at vågne……komme til
sig selv.Efter et stykke tid opdager den at den er både
tørstig og sulten og så bliver den mere aktiv og begynder at
bevæge sig rundt. Den går rundt og FÅR MODET tilbage
(gentages flere gang).
Når den er parat til det, skal den i gang med at gøre det
som bjørne gør, nemlig finde vand, mad og sikkerhed. Og
endnu senere skal den finde et sted, hvor den kan have
sine unger. Der er så meget at gøre for en bjørn hver dag.
Den bliver mere og mere AKTIV og KOMMER i GANG med
at gøre det som bjørne skal gøre, alt det der er vigtigt for
bjørne hver eneste dag………………(gentagne suggestioner
om at vågne op og komme i gang, hvor jeg gradvis
involverer Bodil mere i historien, så det ender med at blive til
historien om at, det er Bodil der lige skal ligge lidt på
græsmarken og komme sig og få MODET tilbage og at hun
på et tidspunkt er klar til at KOMME I GANG med det, der er
vigtigt at gøre hver eneste dag – rydde op, gå i skole, sørge
for at få mad, betale regninger etc………. Efter historien
spørger jeg Bodil, hvad hun oplever nu.
B: jeg har rejst mig op og sagt til manden, at nu skal jeg
videre og I GANG
T: hvad siger han til det?
B: han synes det er en rigtig god idé.
- 31 -

T:(future pacing) oplev at du går videre og ser dig selv
gøre det der er vigtigt ………KOMMER I GANG…………(jeg
foreslår forskellige praktiske aktiviteter fra hendes
hverdag). Mærk hvordan MODET på fremtiden blive
stærkere ……..vokser sig stærkere………….mere og mere
MOD………………
(jeg beder hende til sidst forberede sig på at vende tilbage til
rummet ved at tage et par dybe åndedrag og åbne øjnene).
Afrunding af konsultationen: Bodil føler sig stærkt lettet og
ser lyst på den nærmeste fremtid. Hun har en rigtig god
fornemmelse af RO i kroppen og har lyst til at gå hjem og
rydde op. Hun slutter med at sige ”det skal jo nok gå”.
Tilbagemelding 10 dage efter: Bodil siger: ”Jeg følte mig
helt forvandlet bagefter, og det gjorde en kæmpe forskel.
Jeg havde overskud og energi og gik hjem og gjorde hele
huset rent. Jeg var glad i flere dage”.
Et stykke papir med øjne…………..
Maria er 27 år og har gennem 1½ år været i behandling
for svær depression med psykotiske gennembrud. Hun har
en meget stærk evne til dissociation som har givet hende
store problemer. Bla har hun i dissocieret tilstand skuret
lister i badeværelset og luget have i timevis. Hun kan falde
i staver over flammen i et stearinlys og forsvinde i
oplevelsen og lukke alt omkring sig ude. I behandlingen
har hun bla lært at reorientere sig fra den dissocierede
tilstand til en almindelig bevidsthedstilstand med stor
succes, og hun har fået dæmpet sin trang til rengøring og
orden. Hun oplevede at livet begyndte at fungere igen, og
fik positive meldinger om sine 2 børns trivsel fra
institutionerne. Hendes parforhold kom i balance og hun
skal snart i gang med revalidering. Hun beder om en akut
tid hos mig, da en samtale med hendes egen læge har slået
hende fuldstændig ud af kurs. Alt er kaos for hende og hun
oplever sig tættere på psykosen end hun længe har været
og tør ikke være alene med sine børn. Hun bliver med egne
ord bombarderet af billeder og tankestykker og har igen
trang til at tage bilen og køre sin vej
- 32 -

I samtalen taler vi bla om hvad fornuften siger og hvad
følelserne mærker i relation til det, der skete i samtalen
med lægen. På et tidspunkt siger Maria: ”det føles
fuldstændig som om jeg er et stykke papir, der er revet
midt over”. Vi snakker videre, men jeg kan ikke slippe
papir‐metaforen og vælger at gribe denne enestående
mulighed for åbning og forandring.
Her er beskrivelsen af hvad der skete i ca 20 min i midten
af samtalen, som i alt varede 45 min. Jeg er hele tiden i tæt
dialog med Maria under visualiseringen. T: terapeut, A:
Maria
T: jeg vil meget gerne høre lidt mere om papiret der er
revet midt over (jeg beder hende lukke øjnene og tage et par
dybe indåndinger og glide ind i en afslappet tilstand). Kan
du SE papiret?
A: ja, helt tydeligt. Det ene er blåt, det andet er hvidt.
Følelserne er det blå og fornuften er det hvide papir. Jeg
står med det hvide i venstre hånd, det blå ligger på jorden
og jeg kan ikke nå det.
T: vil du gerne kunne nå det? Have fat i det?
A: nej, jeg gider ikke have det. Det skal væk. Det er
træls………..
T:det er helt i orden. Måske kunne en anden tage sig af
papiret, for jeg tænker at det måske har brug for hjælp. Det
er jo et ganske særligt stykke papir med en masse
forskellige følelser. Det er såret og bange, meget bange. Og
sikkert også vred. Vil det være ok for dig at en anden tog
sig af papiret, drog omsorg for det?
A: nu kommer der en ung pige og samler det op og holder
det i sin venstre hånd. Nu kan det aldrig komme til at
hænge sammen med det hvide, for vi har begge to papiret i
venstre hånd. Det er umuligt.
T: det er fint som det er lige nu. Se hvordan pigen med
bløde, milde hænder tager på papiret, måske stryger hun
det let så det kan mærke hendes omsorg for det
A: nu vil jeg have det papir. Det irriterer mig at hun tager
på mig papir…..hun skal ikke ae mit papir. Det er mit. Det
- 33 -

tilhører mig. Men jeg kan ikke nå det. Hvordan skal jeg få
fat i det?
T: lad det ske helt af sig selv. Lige som et barn der altid af
sig selv søger hjem til sin mor. Det ved godt hvor det
dybest set hører hjemme…når alt kommer til alt…... Det
eneste du skal gøre, er at tage imod det, det finder af sig
selv en måde at søge tilbage til dig på. Lad det ske helt af
sig selv……… lad det få tid til at bevæge sig af sig
selv………det ved besked……
A: nu er det her (glæde i stemmen). Men jeg kan ikke sætte
dem sammen. Der er en revne. Det kan aldrig lade sig gøre.
Og de har forskellig farve (bliver ked af det).
T: vent lidt og lad papiret selv bestemme, måske er du lidt
for utålmodig. Sådan noget tager tid……..det er meget fint
som det lige nu. Nu er de jo ved siden af hinanden… som
om de var tvillinger. De ved, at de er gode for hinanden og
kan hjælpe hinanden med mange ting og være fortrolige….
men nogle gange har tvillinger også brug for at være lidt
for sig selv, indtil de alligevel ikke kan undvære hinanden
og falder hinanden om halsen. Det er helt naturligt og let at
forstå……………………. Lad tiden gå helt af sig selv ………..du
må vente…..
A:.Nu har de samme farve. Hvide. Det er ét stykke papir,,,,,,,,
Hvidt……(glæde i stemmen)
T: hvad skal der nu ske med papiret. Vil du beholde det?
A: Ja. Men hvor skal jeg gøre af det?
T: lad det af sig selv finde hen til et sted i din krop, hvor det
gerne vil være og hvor det er ok for dig at have det. Hvor
du kan acceptere det er.
A: det lander på brystet (viser stedet med sine hænder). Det
er lige over mit hjerte. For det gjorde så ondt i hjertet det
behandleren sagde til mig…………….. det lyder sært, men nu
har papiret øjne der kigger ud omkring mig
T: hvad er det for nogle øjne?
A: gode, venlig øjne….de passer på mig…..de holder øje
T: kan man måske forestille sig at det bliver en slags
beskyttelseskjold for dig?
- 34 -

A: Ja, det passer på mig og holder øje med at der ikke er
nogen der overskrider mine grænser igen. Jeg er stolt af
mig selv! Jeg føler mig stærk. Jeg giver gentagne
suggestioner om at ankre beskyttelsesskjoldet til et
signalåndedrag, som er et ganske særligt åndedrag der
sender signal til kroppen om at aktivere skjoldet.
T: future pacing: oplev nu dig selv ude i fremtiden som
begynder lige om lidt, når du går herfra. Du har skjoldet
med dig………..(positive suggestioner om at tage
signalåndedraget og aktivere skjoldet, om skjoldets
egenskaber og dets betydning for Maria ……………) RO og
BALANCE.
Jeg beder hende til sidst om at gøre sig klar til at vende
tilbage til rummet ved at tage et par dybe almindelige
åndedrag.
Afrunding af konsultationen: Maria giver udtryk for at
være meget lettet. Kaos er transformeret til RO og en
følelse af at være tilbage på den gode vej, hun var kommet
ind på før samtalen med behandleren. Hun mærker en
behagelig varm følelse i kroppen. Jeg beder hende om i helt
vågen tilstand at tage signalåndedraget og aktivere
skjoldet hvilket prompte bringer billedet og fornemmelse
af skjoldet op i hende igen. Maria siger at hun er så glad for
at hun nu har skjoldet med sig, og at hun glæder sig til at
bruge det.
Tilbagemelding 2 uger efter: Maria sender mig en mail:
”Jeg er simpelthen så glad for mit nye skjold. Det er sjovt
for jeg kan næsten mærke det på mit bryst og stadig se
papiret tydeligt for mig. Og jeg har faktisk villet skrive til
dig for at oplyse dig om, at papiret er helt nu”.
- 35 -

Anmeldelse
Titel: Recepten på lykke
Forfatter: Jesper Bay Hansen
Forlag: FaDL 2011
Sider: 375
Pris: 249,99
Bestilles på:
ISBN: 987‐87‐7749‐614‐1
- 36 -
DSKH Medlemsservice
Jesper Bay‐Hansen er almen praktiserende læge, sexolog
og psykoterapeut. Han har begået et værk om lykke og
hvordan man finder, opnår eller arbejder med at opnå
lykke!
Lige da jeg så titlen gav det et ryk i mig. Min rolige
sindstilstand blev afbrudt af et truende vulkanudbrud af
eretisk karakter. Hånden gravede i bukselommen efter
mavesårspillerne. Men heldigvis var det falsk alarm.
Recepten på lykke er et meget omfattende værk.
Forfatteren skildrer hele rækker af strategier for at blive
lykkeligere. Men, modsat mange andre selvhjælpsbøger
referer han til kilder. Derved vinder bogen meget. Det kan
være mere end uudholdeligt at læse forfattere af
selvhjælpsbøger, hvis eneste reference og dokumentation
er forfatterens egne erfaringer.
Forfatteren angiver konkrete øvelser læseren kan begynde
at bruge for at ændre sin tilværelse i retning af det mere

lykkelige. Disse øvelser er efter min vurdering både
overkommelige og, mest betydningsfuldt også både
inspirerende og virkningsfulde.
Det vil føre meget vidt extensivt at referere bogen, men lad
mig blot nævne at forfatteren behandler helt konkrete
situationer, arbejdsløshed, skilsmisse og dårlig sex blot for
at give et par få eksempler.
Udgangspunktet for det hele er arbejdet i almen praksis,
hvilket bogen vinder meget ved, fordi de problemstillinger
den almen medicinske læge arbejder med er så generelle,
for så vidt angår lykkemuligheder.
Bogen er en fornøjelse af læse, skønt fyldt med begejstring
evner forfatteren en stilfærdig, ikke markskrigerisk tone.
Denne bog er gaven til ”ham eller hende der har alt” men
kan så sandelig også gøre god gavn for alle os, der arbejder
terapeutisk og klinisk.
- 37 -

Anmeldelse:
Michael Yapco: Mindfulness and Hypnosis.
Forlag: W.W Norton & company
230 sider
Pris på Amazon £ 29.97
Det mest slående ved Yapco er hans formuleringsevne.
Mindfulness and hypnosis har langt mindre omfang end
Trancework, men er ikke mindre læseværdig. Det er svært
at blive træt af at læse Yapco, hans enorme erfaring, hans
talrige kliniske vignetter, hans store pædagogiske evner
gør altid læsningen udbytterig. Noget de fleste
diplomkursister er bekendt med via læsningen af
diplomkursets officielle lærebog: Trancework.
Det kan virke som et noget tåget og amorft emne Yapco her
giver sig i kast med, men han lander på benene. Især er
hans påvisninger af lighederne mellem hypnose og
mindfulness interessante.
Yapcos bog er meget læseværdig, især fordi han tager
udgangspunkt i sine egne erfaringer og tidligere
beskrivelser af hypnose fra den omfattende bog: Trance
Works en bog underviserne på diplomuddannelsen med
udbytte kunne anbefales at læse!
At opsummere bogens indhold er mig en for stor opgave på
begrænset plads. Men undertegnede føler mig i alt fald
rigtigt godt klædt på til at forklare noget om mindfulness
Bogen kan anbefales på det varmeste.
- 38 -

Formanden erindrer om følgende uddannelsesaktiviteter:
- 39 -
Medlemmernes egen WORKSHOP
Vi fortsætter successen på fjerde år.
Kom og vær med!
Hypnose Con amore
Hvad brænder du for når det gælder hypnose?
4.-5. februar 2012, Hotel Hilton, Triangeln 2, Malmö
Lørdag den 4/2 kl. 9.00 ‐ 18.00. Middag kl. 19.00 på Hotel
Hilton.
Søndag den 5/2 kl. 9.30 ‐ 17.00.
Nordisk udveksling af praktisk hypnoseerfaring
og vedligeholdelse af det kliniske hypnosenetværk.
2 indbudte undervisere indleder dagene, hvorefter
medlemmers workshops præsenteres.
Deltagerbevis fås efter endt workshop.
Pris for deltagelse: 2600 danske kr. (afslag på 500 dkr
til workshop‐holdere)
I prisen indgår fuld konferenceafgift, forplejning plus
middag lørdag aften.
Tilmelding sker ved indbetaling på DSKH´s bankkonto:
Reg.nr. 0297 konto nr. 6479006, IBAN:
DK9730000006479006. BIC (SWIFT‐adresse): DABADKKK
Tekst ”Workshop”. Husk at angive dit navn og din
profession på indbetalingen.
Vi har brug for tilmelding og betaling snarest og aller
senest 2. december 2011, så vi kan planlægge bedst
muligt. Tilmelding er bindende.

Overnatning: Du booker selv hotel, hvis du ønsker
overnatning: Hilton www.hilton.se Alternativt se mange
billigere hoteller i Malmö på www.hotels.com
- 40 -
PROGRAM
Lørdag 4. februar 2012
09.00 ‐ 10.00 Registrering og kaffe. Velkomst.
10.00 ‐ 11.45 Fil.Dr. psykolog Gunnar Rosén:
Mit livlange ekteskab med hypnosen.
12.00 ‐ 12.45 Workshop med psykolog Marius
Kristensen:
Rosenbusk‐metoden som hjælp til at
forholde sig til et problem.
13.00 ‐ 14.00 Frokost
14.00 ‐ 14.45 Workshop med tandlæge Ulf Broch:
Hypnosebehandling af børn med
tandlægeskræk.
15.00 ‐ 15.45 Workshop med psykolog Kurt Lilleør:
Hypnose i forbindelse med kampsoldater.
15.45 ‐ 16.15 Eftermiddagskaffe
16.15 ‐ 17.00 Workshop med psykolog Tine Magill:
At hjælpe klienter til at elske sig selv.
19.00 Samles vi til festmiddag, som er
inkluderet i prisen.
Søndag 5. februar 2012
10.00 ‐ 12.00 Holger Dumstrei, transmoderne
shamanist:
Guided trommerejse.
12.15 ‐ 13.00 Workshop med psykolog Borghild
Hestbech:
At komme i kontakt og i dialog med
følelser i hjertechakret ved hjælp af Deep
Imagery‐teknik.

13.00 ‐ 14.00 Frokost
14.00 ‐ 14.45 Workshop med læge Peder Olesgaard:
Hypnoterapi ved PTSD ‐ både de store og
de små.
15.00 ‐ 15.45 Workshop med psykolog Lone Kærvang:
Depression & hypnose. Metoder i forhold
til rumination og bekymringstanker.
15.45 ‐ 16.15 Kaffe
16.15 ‐ Afslutning og deltagerbevis.
Vi skal møde talrigt op og udveksle hypnoseoplevelser
og erfaringer!!
Vi glæder os til at se jer!
- 41 -
SFKH. Svensk Forening for Klinisk Hypnose.
tina.gute.nilsson@telia.com ‐
DSKH. Dansk Selskab for Klinisk Hypnose.
per.nilsson@youmail.dk
PSKH. Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose.
ingeguldal@hotmail.com
Her er plads til et redaktionelt
”OPROP”
Skriv hjem til bladet når du har været på workshop, send
materiale og indtryk

- 42 -
Praktisk uddannelse i Klinisk Hypnose
2012-13
"diplomuddannelsen"
Der tilbydes en grundig indføring i hypnosens
fænomenologi og anvendelsesområder inden for
lægevidenskab, odontologi, psykologi og psykoterapi,
således at deltagerne bliver i stand til at applicere hypnose
som et effektivt værktøj i behandlingen inden for deres
respektive fagområder.
Der gives en indføring i begrebet suggestibilitet,
trancetilstanden og dens karakteristika, indikationer og
kontraindikationer for hypnose samt hypnosens historie.
Der arbejdes teoretisk og praktisk med forskellige
teknikker til induktion af den hypnotiske tilstand.
En række centrale hypnoterapeutiske skoler præsenteres,
bl.a. analytisk hypnoterapi, ego state therapy og
Ericksonian hypnotherapy. Hypnose med børn beskrives.
Forskningsmæssige aspekter belyses
I løbet af kursus modtager deltagerne 12 timers
supervision i gruppe. Endvidere vejledes deltagerne i
udformning af et selvstændigt synopsis vedrørende en
klinisk problemstilling og de dertil relaterede teoretiske
overvejelser, og uddannelsen afsluttes med en mundtlig
eksamination.
Det forudsættes, at deltagerne I løbet af kurset modtager
12 timers supervision individuelt eller i gruppe.
Uddannelsen tilrettelægges tværfagligt for
sundhedspersonale med mindst 3½ års videregående
sundhedsuddannelse, offentlig autorisation af
Sundhedsstyrelsen og medlemskab af relevant faglig
organisation. Den tværfaglige referenceramme prioriteres
højt.

Uddannelsen består af 7 moduler à 2 dage med
mellemliggende obligatorisk supervision:
27. ‐ 28. april 2012: Modul 1, internatkursus: Basal teori og
teknik.
15. ‐ 16. juni 2012: Modul 2, internatkursus: Ego State
Therapy. Analytisk hypnoterapi.
Supervision 3 timer
7. og 8. september 2012: Modul 3, eksternatkursus.
1.dag:
kl. 10‐14.15: Ego State Therapy (fortsat fra
modul 2) (45 min. frokost)
kl. 14.30‐17: Forskning
2. dag: Odontologiske aspekter ‐ incl.
forskningsmæssige aspekter.
Smertebehandling.
16. og 17. november 2012: Modul 4, eksternatkursus:
Symboldrama. Børn og Hypnose.
Supervision 3 timer
11. ‐ 12. januar 2013: Modul 5, internatkursus: Ericksonian
Hypnotherapy I
Supervision 3 timer
12. ‐ 13. april 2013: Modul 6, internatkursus: Ericksonian
Hypnotherapy II
Supervision 3 timer
7. ‐ 8. juni 2013: Modul 7, internatkursus: Eksamen.
Pris kr. 39.000, som inkluderer forplejning og
overnatning på internatmodulerne. Hertil kommer
udgiften til supervision ca. kr. 3000.
Tilmelding: ansøgning om optagelse på uddannelsen
senest 1. marts 2012 til Dansk Selskab for Klinisk
Hypnose, Louisevænget 42, 4900 Nakskov. E‐mail:
info@hypnoterapi.com
- 43 -

DSKH arrangerer kursus med
Robert McNeilly, Australien, 9. og 10. marts 2012:
Innovations in treating anxiety - using
solution oriented Ericksonian hypnosis"?
Sted: København. Yderligere oplysninger følger.
Pris: kr. 4.000 kr. for medlemmer af DSKH. For ikke‐
medlemmer kr. 4.500. Prisen inkluderer frokost.
Tilmelding til Dansk Selskab for Klinisk Hypnose,
Louisevænget 42, 4900 Nakskov.
E‐mail: info@hypnoterapi.com
- 44 -
XIX International Congress of Hypnosis
October 17th - 21st 2012
Bremen
For yderligere oplysninger og tilmelding: Se DSKH´s
hjemmeside www.hypnoterapi.com
og www.hypnosis‐congress.com

Materialer til udlån
Nyanskaffelser:
selskabet har anskaffet 3 DVD´er med Yapko:
Case of Mike,
Case of Vicky
Case of Myra
samt Entranced med Graham Wicks på DVD
Klientbrochuren
Kan downloades fra
http://www.hypnoterapi.com/htdocs/word/klientbrochu
re%20ny.doc
Tidsskrifter
Selskabet abonnerer på tidsskrifterne European Journal of
Hypnosis og American Journal of Clinical Hypnosis, som
ligeledes kan udlånes til medlemmer mod betaling af
forsendelsesomkostninger. Indholdsfortegnelsen på
seneste numre kan ses på www.hypnoterapi.com.
Forskningsfonden
Fondens formål er at styrke udviklingen af og kendskabet
til den kliniske hypnose i Danmark.
Det gøres ved at støtte små og større aktiviteter og
projekter om klinisk hypnose. Det kan være:
Udviklingsarbejde, undersøgelser og dokumentationer
- 45 -

Forskning og pilotprojekter.
Udvikling af materiale til brug for undervisning og
udbredelse af den kliniske hypnose, f.eks.
demonstrationsvideoer.
Frikøb til forfattervirksomhed o.l.
Der gives kun støtte til aktiviteter der er til gavn for
foreningens medlemmer. Der informeres løbende i
Hypnoterapi om alle igangværende støttede projekter.
Midlerne kan søges af medlemmer af foreningen samt
andre med særlig interesse for den kliniske hypnose.
Annoncer
Annoncer i medlemsbladet koster 250 kr. for en halvside
og 500 kr. for en helside. Annonceteksten fremsendes i
trykkeklart A5‐format eller som word‐fil til Dansk Selskab
for Klinisk Hypnose, Louisevænget 42, 4900 Nakskov. E‐
mail: info@hypnoterapi.com
- 46 -

Bestyrelsen for DSKH
Tandlæge Randi Abrahamsen
Nålemagervej 74
8900 Randers
Tlf. 48 41 42 58 e‐mail: r.abrahamsen@webspeed.dk
Tandlæge Ulf Broch
Kvisten 45
9260 Gistrup
Tlf. 98 31 51 25 e‐mail: ulf@c.dk
Cand.pæd.psych. Lotte Lykke Frederiksen
Havstokken 16, Venø
7600 Struer
Tlf. 44 99 06 86 e‐mail: psykhus@venoe.dk
Psykolog Cannot Kroner
Boserupvej 5
3200 Helsinge
Tlf. 72 49 72 19 e‐mail: cannotkr@gmail.com
Speciallæge Henrik V. Nielsen
Velværecenteret, Skovledet 113A
3400 Hillerød
Tlf. 48 79 80 50 e‐mail: hivini@mail.tele.dk
Læge Per Nilsson(formand)
Louisevænget 42
4900 Nakskov e‐mail:
Tlf. 54 92 77 17 per.nilsson@post2.tele.dk
Læge Peder Olesgaard
Hesselager 12
8500 Grenå
Tlf. 86 32 07 07 e‐mail: peder.olesgaard@dadlnet.dk
- 47 -

Indhold
DANSK SELSKAB FOR
KLINISK HYPNOSE
Fra redaktionen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . s. 2
Om depression, caseformulering
& kognitiv hypnoterapi
af psykolog Lone Kærvang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . s. 5
The Lightning Proces
af læge Jens Tørning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . s. 22
Indtryk fra selskabets kursus om stress og hypnoses
Af læge Freia Groth Plähn. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . s. 25
Om brug af visualisering i klinisk psykologpraksis
Af psykolog Annette Morsing . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . s. 28
DSKH Medlemsservice
Boganmeldelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . s. 36
Medlemmernes workshop og kurser . . . . . . . . . s. 39
Diverse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . s. 44
Bestyrelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . s. 47