Rød+Grøn - September 2021

DER FINDES IKKE GRØNNE
MOTORVEJE
Regeringen og de borgerlige partier aftalte for nylig milliardstore investeringer
i kulsorte motorveje, som vil føre til flere biler på vejene, mere
CO2 i atmosfæren og mere forurening af den fælles luft. Det er dårligt
nyt for os alle, at der etableres kulsorte motorvejsprojekter, som ødelægger
store naturområder og gør kloden mørkere og mere forurenet.
Enhedslisten arbejder overalt i landet med visionære trafikpolitiske løsninger,
der ikke belaster klima, natur og mennesker.
Lole Møller, Rød+Grøn
De store rejsestrømme
I Region Sjælland er det største transportbehov hverdagenes
pendlerrejser til og fra hele Hovedstadsområdet. Den
store grønne gevinst kan hentes ved at få bilisterne over i
togene – med mulighed for at arbejde og hvile undervejs,
fastslår Willy Karlslund, der er en af oplægsholderne på region
Sjællands trafikkonference. Vi ønsker ikke flere motorveje.
Nye motorveje genererer mere biltrafik og udvidelser er
en stakket frist, inden trafikken sander til og pendlerne igen
vil sidde i kø på motorvejen.
Vi skal derfor “vende” veje og cykelstier mod de lokale stationer
og eventuelle andre knudepunkter for den kollektive
trafik. Der skal bygges nye cykelstier på tværs til bycentre
og stationer. Samtidig skal der sikres hyppige forbindelser
fra den lokale station og togforbindelser med hurtige togskift
mellem lokalbaner og de regionale baner, ellers vil
mange fristes til at køre i bil til en station lidt længere væk.
Og det er ikke nok, fortsætter Willy. Lokalområderne kan
ikke kun betjenes med tog. Tilbringer-ruter i form af bus og
flextrafik skal skabe nem adgang til nærmeste station og de
skal gå på tværs og ikke parallelt med jernbanerne. I de tyndest
befolkede områder skal delebil-ordninger understøttes
– helst i form af ægte grønne løsninger.
I Region Sjælland er det største transportbehov hverdagenes
pendlerrejser til og fra hele Hovedstadsområdet. Den store
grønne gevinst kan hentes ved at få bilisterne over i togene
– med mulighed for at arbejde og hvile undervejs
Kampen imod en motortrafikvej igennem fredede og
naturskønne områder
Debatten om en statsvej til Stevns Kommune har bølget
frem og tilbage i de sidste 50 år, fortæller byrådsmedlem i
Køge, Niels Rolskov. Stevns er blevet en stor pendlerkommune
efter, at det lokale erhvervsliv er gået stærkt tilbage,
og et mekaniseret landbrug kun har få arbejdspladser. De
lokale politikere har været enøjet fokuseret på mere plads
til bilismen og aldrig haft vilje til alternativer. Desværre for
de bilglade politikere på Stevns ligger Køge Kommune imellem
dem og deres elskede motorvejsnet. Siden har stridighederne
været lige så talrige som de lokale protester. Nogle
steder satte flagermus og andre fredede arter en stopper
for anlæg af ny vej, og Niels undrer sig over, at andre alternativer
ikke blev undersøgt. Ud af det blå foreslog de to
kommuner så en ny vejføring, der straks vakte stor harme
og modstand fra lokale borgere og borgerforeninger.
Der gennembrydes flere store fredninger omkring Vallø
Slot og Natura 2000-området i Tryggevælde Ådal. I området
syd for Herfølge går ruten tæt på skole, institutioner og boligområder.
Som ekstra salt i såret passerer motortrafikvejen
klos op af den nye Herfølge Folkeskov, som borgerne
netop har frikøbt og vil omdanne til urørt skov, ligesom vejen
går få meter fra vandhuller, hvor der er fundet den fredede
springfrø og stor vandsalamander.
Godstransport uden CO2
Klimaet kræver handling, så der skal leveres nu. Landbruget
og transportsektoren mangler stadig at vise, hvordan de vil
opnå CO2-neutralitet i 2050. Det mest oplagte og nødvendige
vil være at få mere transport over på den elektrificerede
jernbane og mere transport på skibe, der sejler på ren
el. Når Femern-forbindelsen er færdig, vil der passere 78
godstog med containere og 1.850 lastbiler pr. dag. Det betyder,
at der skal etableres terminaler, hvor der kan omlastes,
påpeger Niels Rolskov. Ellers bliver de sidste kilometer
stadig et kæmpeproblem, hvor store lastbiler sviner og slider
på vores bykerner. I flere år har de i Roskilde gjort noget
ved problemet. Her bliver varerne til kommunen leveret
udenfor byen og sendt videre med elbiler. Den løsning kan
let kopieres i alle danske byer og udbredes fra det kommunale
område til alle sektorer, understreger Niels.
Kampen for de blå landeveje
Færgerne er de små øers livline. Uden regelmæssig og stabil
færgedrift - ingen bosætning og erhvervsudvikling på småøerne,
fremhæver Dorthe Winther, der er formand for Sammenslutningen
af småøer. Kommuner, der har små øer,
modtager et generelt bloktilskud, der dækker færgedriften,
takstnedsættelse for øboeres overfart, men også meromkostninger
til børnepasning, skole, unge under uddannelse,
ældreomsorg og fritids- og kulturaktiviteter. Det burde ko-
24 TEMA