Rød+Grøn December 2021

More documents

Recommendations

Info

SOCIALIST I STUDENTERBEVÆGELSEN? HVORFOR? HVORDAN? Enhedslisten er et stort parti på universiteterne og har været det længe, alligevel har vi aldrig haft vores egen studenterorganisation. I stedet har mange medlemmer været aktive i den bredere studenterbevægelse, men hvorfor egentlig det? Og hvordan kan det give mening som Enhedslisten-medlem at være aktiv på sin uddannelse? Niklas Zenius Jespersen, Uddannelsespolitisk Udvalg ”Eneste liste til venstre for midten”. Sådan har parolen lydt mange steder rundt i landet ved de nyligt afholdte universitetsvalg. Parolen stammer fra den socialdemokratiske studenterorganisation ”Frit Forum”, og det vækker nok undren hos mange, hvis socialdemokrater virkelig skulle være det mest venstreorienterede på landets universiteter. Der stiller i praksis da også langt mere venstreorienterede kandidater op mange steder, men disse opreklamerer sig ikke som sådan, da venstrefløjen har valgt at stille op indenfor den bredere partipolitisk uafhængige studenterbevægelse i form af fagråd, studenterråd og lignende. Enhedsorganisering Selvom dette betyder, at vi organiserer os sammen med mere moderate venstreorienterede, apolitiske og endda borgerlige studerende, så giver strategien god mening. Ideen bag kaldes ”enhedsorganisering” og handler om, at vi organiserer os med udgangspunkt i en fælles virkelighed og position i uddannelsessystemet, altså at være studerende på en bestemt uddannelse, uanset hvad vi ellers mener i øvrigt. En organiseringsform vi også kender fra den fælles fagbevægelse i Danmark. Denne organiseringsform har to store styrker. For det første kan den sikre mere direkte medbestemmelse til de studerende lokalt ved, at alle, uanset parti, kan være med til at beslutte den daglige politik på studiet. For det andet, så er det ved at tage udgangspunkt i den fælles oplevede hverdag ofte muligt at finde bredere enighed blandt de studerende, om både konkrete sager og større uddannelsesprincipper, end hvis vi organiserede os efter partifarve. Socialist i studenterbevægelsen Samtidig med, at det giver studenterbevægelsen en stor styrke at stå sammen på tværs af ideologiske og partipolitiske holdninger, så er det klart, at det også betyder, at der findes uenigheder. Erfaringsmæssigt er det ingen garanti, at studenterbevægelsen altid vil gå ind for at uddannelse er en ret for alle, universitetsdemokrati, eller at man skal støtte op om aktivisme og protester blandt de studerende. Studenterbevægelsen kan svinge mod både højre og venstre, mod aktivisme og parlamentarisme, og her giver det mening, at vi indgår i diskussionen som socialister for at trække bevægelsen til venstre. Ikke som et forsøg på at underlægge bevægelserne partiet eller gennem kup og hemmelighedskræmmeri, men ved at vi bruger styrken i at være organiseret sammen i Enhedslisten til at udveksle erfaringer, ideer til aktiviteter og et socialistisk perspektiv på uddannelse, som vi så kan bruge, når vi indgår i åbne diskussioner med vores medstuderende. Fælles handling giver resultater Det vigtigste ved den fælles organisering er dog den styrke, det giver os at stå sammen. Ligesom når arbejderne får styrke ved at stå enige sammen overfor arbejdsgiverne, så står vi stærkere som studerende, når vi står samlet overfor politikere og universitetsledelse. Det er klart, at det til tider kan være svært og tidskrævende at vinde opbakning som venstreorienteret aktivist blandt sine medstuderende. Det fører til tider til, at dele af venstrefløjen har fokuseret på at lave sine egne studen- 28 RUNDT I Ø-LANDET
I 2019 besatte en gruppe humaniorastuderende fra HUMrådet på Københavns Universitet ledelsesgangen i 38 dage. De havde fået nok af ledelsens planer om fagsammenlægninger og nedskæringer. Efter de 5 ugers blokade gav ledelsen efter og gik med på de studerendes krav. Foto: HUMrådet på KU, Facebook tergrupper for dem, der allerede er overbevist. Erfaringen er dog, at det sjældent virker lige så godt. F.eks. er det langt nemmere at få ændret pensum, hvis forslaget kommer fra fagrådet, der repræsenterer alle studerende på faget, end hvis det kommer fra en særgruppe. Også når det gælder aktionsmidler som demonstrationer, blokader og besættelser, så har der vist sig stor forskel på, hvor mange studerende der støtter og deltager, afhængigt af om det er den fælles studenterbevægelse, der indkalder, eller en politisk særgruppe. Der har gennem de sidste 10 år været mange blokader og protester, arrangeret af både den brede studenterbevægelse og af mere klart definerede venstreorienterede aktionsgrupper. Men kun blokader og protester, som er arrangeret demokratisk og helt eller delvist gennem den fælles studenterbevægelse, har vundet resultater. Der er derfor mange gode grunde til, at man som socialist engagerer sig i den fælles studenterbevægelse. Og har man brug for inspiration og erfaringsdeling, eller vil man diskutere uddannelsespolitik generelt, så tøv ikke med at kontakte os i Uddannelsespolitisk Udvalg. Vores møder er åbne, og vi kommer også gerne ud og holder oplæg. DELTAG I DEBATTEN OM ENHEDSLISTENS EU-POLITIK Nu får du chancen for at præge Enhedslistens EU-politik. Grib den! Finn Sørensen, Medlem af Enhedslistens Hovedbestyrelse Den 4. – 5. december skal Hovedbestyrelsen behandle et udkast til revision af det delprogram om vores EU-politik, som blev vedtaget i 2016. Planen er, at dette udkast sendes ud til medlemsdebat umiddelbart efter. Baggrund for revisionen Revisionen har sin rod i en vedtagelse på årsmødet 2019, hvor det hed: ”Der gennemføres en partidebat om Enhedslistens analyser af og holdning til EU og internationale samarbejdsstrukturer. På baggrund af debatten vedtages en erstatning for EU-delprogrammet på Årsmødet <strong>2021</strong>”. Der kom noget corona i vejen, så årsmødet i <strong>2021</strong> vedtog at udskyde behandlingen af et nyt program til årsmødet i 2022. I forlængelse af årsmødebeslutningerne nedsatte HB en arbejdsgruppe til at komme med et udkast. Arbejdsgruppen har med HB´s accept arbejdet ud fra den præmis, at der skal tages udgangspunkt i det gældende program og den gældende politik i det hele taget. Hvis vi skal ændre politik, så skal det fremgå klart, hvor ændringerne ligger. Det er så det, HB Foto: Unsplash.com skal forholde sig til på mødet i december. Medlemsdebat om EU-politikken Umiddelbart efter HB-mødet 4.-5. december sendes udkastet ud til medlemsdebat. Debatten om udkastet løber i første omgang frem til d. 4. februar 2022. Her er nemlig deadline for indsendelse af kommentarer og ændringsforslag til udkastet. På baggrund heraf vedtager HB på sit møde d. 25. – 26. februar det forslag, der fremsendes til årsmødet, og som medlemmerne kan stille ændringsforslag til efter de sædvanlige tidsfrister for behandling af hovedforslag. Det er selvfølgelig også muligt at fremsætte alternative hovedforslag, med de sædvanlige frister. Undervejs vil der være rig mulighed for at deltage i debatten. Der kan afholdes lokale debatmøder. Den 22. januar afholdes der en ”hybrid-konference” (dvs. både digital og fysisk), hvor man fra flere lokationer kan deltage i en landsdækkende konference (på samme måde som med de elektroniske årsmøder). Der vil også blive etableret et elektronisk debatforum. Her vil HB´s arbejdsgruppe sikre, at de forskellige positioner i debatten vil blive belyst, og at alle medlemmer kan give deres besyv med. Arbejdsgruppen har i øvrigt til opgave at stimulere debatten på enhver måde. Men den kommer jo kun op at flyve, hvis medlemmerne engagerer sig i den. Så grib chancen for at præge Enhedslistens EU-politik. RUNDT I Ø-LANDET 29
Page 1 and 2: DECEMBER 2021 # 127 PÅ KANTEN AF A
Page 3 and 4: Det går over min forstand, at det
Page 5 and 6: Collage: Rød+Grøn UDSPILLET DER H
Page 7 and 8: VENSTREFLØJEN STYRKET I NORGE Der
Page 9 and 10: FORSVARSFORBEHOLDET VIGTIGERE NU EN
Page 11 and 12: PÅ KANTEN AF ARBEJDSMARKEDET Årti
Page 13 and 14: ige begrænsninger i deres arbejdse
Page 15 and 16: Sådan er det også med den øvrige
Page 17 and 18: Illustration: pch.vector have reval
Page 19 and 20: HULLERNE I SIKKERHEDSNETTET SKAL LU
Page 21 and 22: INGEN KAN LØFTE SIG SELV VED HÅRE
Page 23 and 24: I 20 år har SUF deltaget i demonst
Page 25 and 26: 7,3% af stemmerne til kommunalvalge
Page 27: 30.000 dukkede op til folkemøde p
Page 31 and 32: SÅ SKAL DER GANG I DEBATTEN OM BOR

Rød+Grøn December 2021

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?