Rød+Grøn December 2021

More documents

Recommendations

Info

EU SKUFFER I KAMPEN MOD DET AUTORITÆRE REGIME I POLEN Det fremgår tydeligt af EU´s værdigrundlag, at EU bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal. Det autoritære regime i Polen har gang på gang brudt med disse værdier, alligevel modtager de fortsat milliarder i EU-støtte. Trine Simmel, <strong>Rød+Grøn</strong> Siden 2015, hvor Lov & Retfærdighedspartiet kom til magten, har Polen nægtet at give asyl til EU-kvoteflygtninge, strammet en af Europas strengeste abortlovgivninger, angrebet LG- BTQ-personers rettigheder og politiseret landets domstole samt uafhængige medier. EU-kommissionen truer med sanktioner, men kommer til kort, når der skal handling bag ordene. Diskrimination mod LGBTQ-personer I 2019 begyndte de første kommuner i Polen at erklære sig for LGBTQ-frie-zoner. I dag er der omkring 100 kommuner, der er LGBTQ-frie zoner, hvilket svarer til ca. en tredjedel af landet. I zonerne erklæres det, at man vil frabede sig ”LGBTQ-ideologien”. Med LGBTQ-fri zoner blåstempler myndighederne diskrimination, overgreb og vold mod LGBTQ-personer. Zonerne sender et signal om, at LG- BTQ-personer er mindre værd. En undersøgelse viser, at 12 procent af de adspurgte polakker, der ikke identificerer sig som heteroseksuelle, har været udsat for vold, og Universitetet i Warszawa har ligeledes fundet, at to ud af tre unge LGBTQ-personer har oplevet hetz og vold. EU-kommissionens trusler EU-Kommissionen har opfordret regioner i Polen til at droppe deres LG- BTQ-frie zoner, og truet med, at regionerne ellers ville miste deres økonomiske tilskud fra EU. EU-Kommissionen har også mulighed for at indlede en artikel 7-procedure, som kan føre til, at den polske regering mister sin stemmeret. En sådan procedure blev aktiveret tilbage i 2017, men det har ikke medført nogen sanktioner mod Polen. Som noget nyt har EU-Kommissionen nu fået mulighed for at tilbageholde EU-midler til medlemsstater, der har foretaget brud på retsstatsprincipperne, men kun hvis bruddet har konsekvenser for EU´s budgetter og økonomiske interesser. Traktatkrænkelsessag mod Polen I foråret samlede Enhedslisten et flertal i Folketinget, udenom regeringen, der var klar til at få Danmark til at rejse en traktatkrænkelsessag mod Polen ved EU-domstolen for indførslen af LGBTQ-fri zoner. Enhedslistens EU-ordfører Søren Søndergaard sagde i den forbindelse: - Der står mange flotte ord i EU-traktaten om overholdelse af menneskerettighederne. Men indtil videre er det blevet ved flotte ord og meget lidt handling, når det kommer til de mange overtrædelser i Polen. Over sommeren annoncerede EU-Kommissionen så, at den vil rejse sag mod Polen ved EU-domstolen for brud på EU-traktaten med henvisning til de LGBTQ-fri zoner. Til det sagde Søren Søndergaard: - Jeg skal se LGBTQ-zonerne falde eller Kommissionen føre sagen, før jeg vil afskrive at fremsætte forslaget igen. I Polen har omkring 100 kommuner erklæret sig for LGBTQ-frie kommuner. Enhedslisten samlede et flertal i Folketinget, udenom regeringen, der er klar til at få Danmark til at rejse en traktatkrænkelsessag mod Polen ved EU-domstolen, for indførslen af zonerne. Foto: Grzegorz Zukowski, Flickr.com (CC BY-NC 2.0) 8 INTERNATIONALT
FORSVARSFORBEHOLDET VIGTIGERE NU END NOGENSINDE Venstre har, efter den amerikanske tilbagetrækning fra Afghanistan, været ude og foreslå, at forsvarsforbeholdet skulle sløjfes. Senest har SF også meldt sig på banen og støtter en afskaffelse af forbeholdet på grund af digitale sikkerhedstrusler. Danmark skal ikke deltage i opbygningen af en EU-militærmagt, som er mere af den fejlslagne militaristiske udenrigspolitik, vi har set de seneste mange år. Trine Simmel, <strong>Rød+Grøn</strong> Der er brug for et opgør med ideen om, at stabilitet og demokrati skabes gennem krig og militære besættelser. Den militære oprustning i EU er i fuld gang, og det ville være fatalt, hvis Danmark afskaffer forsvarsforbeholdet nu, netop som det er begyndt at virke. Hvad betyder forsvarsforbeholdet nu? Forsvarsforbeholdet er et af de fire danske EU-forbehold, som blev til efter, at befolkningen havde stemt nej til Maastricht-traktaten i 1992. Det ”nationale kompromis”, der betød, at Danmark fik forbehold på fire områder, blev efterfølgende godkendt ved en folkeafstemning i 1993. Forsvarsforbeholdet betyder, at Danmark ikke bidrager til militære EU-operationer og ikke deltager i samarbejdet om udvikling og anskaffelse af militære kapaciteter i EU-regi. VLAK-regeringen varmede op til en folkeafstemning om forsvarsforbeholdet, ved at bede Dansk Institut for Internationale Studier om at undersøge betydningen af forsvarsforbeholdet. Udredningen viste, at prisen for forbeholdet er, at Danmark taber indflydelse på EU’s forsvarsprojekter. Derudover viste udredningen, at forsvarsforbeholdet ikke har haft nogen betydning for Danmarks territoriale sikkerhed. I modsætning til resten af befolkningen i EU, så har vi i Danmark en sikkerhed for, at Danmark ikke listes med i militære udvidelser af EU-samarbejdet, uden at befolkningen er blevet hørt i en folkeafstemning. Den sikkerhed har vi kun, hvis vi beholder forsvarsforbeholdet. Massiv militæroprustning i EU I de seneste år har EU gennemført en hovedløs militæroprustning. EU-Kommissionen taler for eksempel om at udbygge en egentlig forsvarsunion inden 2025. Derudover er der blevet oprettet en militærfond på 100 mia. kr. til støtte for den europæiske våbenindustri. Et flertal i Folketinget mente, at de danske skatteydere skulle bidrage til denne fond på trods af vores forsvarsforbehold, hvilket betyder, at Danmark skal betale 1,9 mia. kr. til fonden over de kommende år. Hvis Danmark afskaffer forsvarsforbeholdet, vil vi være bundet af Lissabon-traktatens krav om styrkelse af EU’s militær. Dette vil nødvendigvis betyde, at vi skal betale endnu mere til EU. Befolkningen vil beholde forsvarsforbeholdet Hvis Venstre, Konservative, Radikale og SF får deres vilje, kan en afskaffelse af forsvarsforbeholdet komme til folkeafstemning. Dog viste seneste meningsmåling, at 41 procent af befolkningen ville fastholde forbeholdet, at 33 procent ville afskaffe forbeholdet, og 22 procent svarede ’ved ikke’. Sidste gang befolkningen fik mulighed for at stemme om et EU-forbehold var d. 3. december 2015, hvor et flertal af befolkningen stemte nej til at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning, på trods af en massiv ja-kampagne. Der er brug for et opgør med ideen om, at stabilitet og demokrati skabes gennem krig og militære besættelser. Den militære oprustning i EU, er i fuld gang og det ville være fatalt, hvis Danmark afskaffer forsvarsforbeholdet nu, netop som det er begyndt at virke. Foto: Unsplash.com INTERNATIONALT 9
Page 1 and 2: DECEMBER 2021 # 127 PÅ KANTEN AF A
Page 3 and 4: Det går over min forstand, at det
Page 5 and 6: Collage: Rød+Grøn UDSPILLET DER H
Page 7: VENSTREFLØJEN STYRKET I NORGE Der
Page 11 and 12: PÅ KANTEN AF ARBEJDSMARKEDET Årti
Page 13 and 14: ige begrænsninger i deres arbejdse
Page 15 and 16: Sådan er det også med den øvrige
Page 17 and 18: Illustration: pch.vector have reval
Page 19 and 20: HULLERNE I SIKKERHEDSNETTET SKAL LU
Page 21 and 22: INGEN KAN LØFTE SIG SELV VED HÅRE
Page 23 and 24: I 20 år har SUF deltaget i demonst
Page 25 and 26: 7,3% af stemmerne til kommunalvalge
Page 27 and 28: 30.000 dukkede op til folkemøde p
Page 29 and 30: I 2019 besatte en gruppe humanioras
Page 31 and 32: SÅ SKAL DER GANG I DEBATTEN OM BOR

Rød+Grøn December 2021

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?