00007-Johanne Katrine Nielsen

Johanne Katrine Nielsen (7)
Slægtshistorie
Vedrørende tiden i Onsild, har Anni berettet følgende:
.....”Det var en gård i Onsild overfor en skole i en lille Kirkeby. Der flyttede vi til i foråret, da jeg blev 4 år. Der var nogle store stuer
og masser af plads. I køkkenet stod der et stort AGA-komfur.
Tiden i Onsild gik fint nok, det var bare noget andet. Johanne sagde øvterhaven, som de nye naboer studsede over, for hvad betød
det - Urtehaven var det jo. Johanne gik til gymnastik i husmorforeningen og til tysk og engelsk, når der var mulighed for det på
skolen. Johanne og Ove spillede også kort med naboerne, og de tog på ture sammen. De havde stadig kontakt med Johanne’s
barndomsveninde fra Skelund, Ruth, der var blevet gift med Søren. De kom på besøg, og de tog på ferie sammen. Johanne passede
os fire børn, og der var også en tjenestekarl, der boede på gården. Så der skulle laves mad til mange hver dag. Johanne fik en halv
slagtegris ind på køkkenbordet, som så blev parteret og pakket i pakker, som hun bagefter cyklede ned til frysehuset i Onsild
Stationsby med.
Det var en stor hjælp da der kom fryser, køleskab og vaskemaskine. I starten havde vi også vaskekælder med gruekedel i kælderen i
et udhus under en lejlighed, som blev udlejet til familier. Jeg husker lejligheden var udlejet 2 gange, indtil mine forældre stoppede
med udlejningen. Johanne var altid i gang, det var et stort hus og en stor have. Jeg husker hun løb, når hun hørte stalddøren gå, for
så skulle far og karlen ind og have mad - og de var sultne. Om middagen var det varm mad, og om aftenen var det resten af det
varme mad og så rugbrød, hvis de var mere sulten.
Johanne kunne godt lide mørkningen, som hun kaldte det. Så sad hun i stuen og strikkede eller læste med en lille læselampe. Det
var sidst på eftermiddagen, hvor der var faldet lidt mere ro på dagen, og der kun var aftensmaden tilbage, der skulle sættes på
bordet. Aftenkaffen var også vigtig. Ove skulle altid have et stykke kage, men Johanne prøvede at holde igen med vægten, så hun
spiste tit et stykke knækbrød med ost. Johanne havde nok at passe inde i huset, men når roerne skulle hakkes, så måtte vi alle ud at
hjælpe til. Ove sagde altid, at det ikke blev nødvendigt i år, for han havde sprøjtet for ukrudt som meld og senegræs, og roerne så
fine ud. Men når tiden så nærmede sig, sagde han altid, at vi nok lige skulle rende dem igennem en enkelt gang.
Vi fik sommetider overtalt far til at køre til Øster Hurup, hvor vi kunne bade, men det blev aldrig så lang tid, for kørerne skulle jo
malkes om aftenen. Så tog far en lur mens vi badede, mor havde madkurv og kaffe med. Vi havde flere udflugter, hvor vi kørte ud i
det blå og satte os i vejkanten med campingbordet. Bordet kunne klappes sammen, og der var 4 klapstole, der kunne være inden i
bordet, og så kunne det bæres som en stor kuffert. Der var også en madkasse, som kunne åbnes i siden. Der var 3 bakker i, hvor der
kunne stå madder på række. Den var rødternet og med et lille læderhåndtag, den kunne bæres i.
Mor og far tog også på ferie, det var dog ikke nemt, da der skulle afløser på til at passe gårdens køer og grise. Det var far ikke glad
for, men de fik da holdt ferie både i Østrig (1967) England (1971) og Norge (1966 og 1975).
Familien så de også meget, vi var i Skelund en gang om ugen. Mor blev sat af Under Bakken, og far kørte på Nørrevang. Fødselsdage
og højtider var der også mange af. Faster Else havde traditionen tro 2. juledag for hele familien. Det var med langt bord med
masser af kager og efterfølgende varm mad.
Vi kusiner og fætre legede godt sammen. Vi legede kluddermutter. Det er, når man står med hinanden i hånden, og så skal man
kludre sig ind imellem hinanden. Derpå kalder man på kluddermutter, som har stået udenfor rummet. Så skal den person forsøge at
få os kludret ud igen. Det kom der mange hvin og grin ud af.
Vi besøgte også farbror Ejnar, der var skovfoged i Skørping og gift med Annelise. Det var nok mest mig, der var med på disse besøg
for de fik først børn efter mig - Torsten og senere Kirsten. Farbror Aksel boede i Buddum og var gift med Karen. Der var 4 børn alle
piger - Lisbeth og Birgit og tvillingerne Dorte og Bente. Det var rigtig hyggeligt at besøge dem, de var så gode at lege med, og det gik
altid bedst, når vi skulle hjem”.
Omkring Ellitshøjgård - perioden 1963/1967 - privat fotos 2
1964
1963
1965
1967
1964
1964
Leif Christensen
1. udgave redigeret og udgivet 30-09-2004 - 2. udgave redigeret og udgivet 02-05-2022
21