05.05.2022 Views

00007-Johanne Katrine Nielsen

Slægtsforskning Levnedsbeskrivelse Genealogy

Slægtsforskning
Levnedsbeskrivelse
Genealogy

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Johanne Katrine Nielsen (7)

Slægtshistorie

Der mangler 15 tdr. i engen at blive høstet, jeg har ondt af de mennesker, der først fik sået korn i juni, det bliver aldrig modent. Karl har

grønthøstet 40 tdr. land og ensileret det, men dem der kun har griseproduktion, kan jo ikke gøre det.

Karl har lavet have på Nørrevang, sået græs og skåret hækken ned, jeg glæder mig til at se det. Else og Henning slider i det, han har

gjort staldene totalt rene, også stierne oppe i laden er fyldt med grise. I dag laver de flere so-stier inde i kohuset, der hvor vi havde båse

til ungkreaturer. Deres familie er flinke til at hjælpe dem, der står fem biler i gården, foruden campingvognen, jeg tror nok naboerne

døjer med at hitte rede i det alt sammen, deres øjne står ligefrem på stilke, og de spørger og spørger, og jeg kan af gode grunde ikke

svarer, fordi jeg ikke blander mig i de nye ejers forhold.

Jeg fortsætter nu! Karl og Kirsten og Niels Jon kom kl. 14 i eftermiddag og er lige kørt nu kl. 23 30 . Vi har haft en dejlig afslappet lørdag.

Jeg lavede en kæmpe æggekage til aften, og derefter så vi på TV, og Karl hentede is og chokolade, og vi drak kaffe og snakkede og

hyggede os, mens regnen styrtede ned. Det er nu temmelig mørkt om aftenen, og efter den 25. skal vi atter stille på klokken, så bliver

der tidligt mørkt. Vi spiste også pærer, der er i overflod af pærer i det gamle træ på græsplænen, de er store og gode i år, men nogle af

dem er fulde af hvepse og mariehøns, dem har der været en masse af.

Revisoren var her i torsdag, der var en del ting at ordne bl.a. en masse afmeldninger vedrørende landbruget. På onsdag i denne uge skal

jeg i sparekassen efter en flyttemappe, så jeg kan blive tilmeldt Hadsund kommune, og ind og klippes og så tage afsked med min frisør.

Ellers er jeg færdig til at flytte, skuffer og skabe er ordnet, jeg er begyndt at pakke i kasser. Kirsten og Anni kommer i næste weekend, så

vil vi køre frem og tilbage med to biler og flytte alle småting, og når maleren er færdig, tager jeg en flyttebus. Kirsten siger hun sagtens

kan køre i Karl’s gamle lastbil. Så måske får jeg så ikke tid til at skrive til jer? Det var så alt for denne uge, hilsen - en stor én til mine to

nu ”pakistanske” børnebørn og tak for jeres flotte tegninger; og Henny og Leif tillykke med bryllupsdagen 22-9 og tillykke Henny endnu

engang med fødselsdagen, fødselsdagsgaven må du have til gode.

Fik jeg skrevet min nye adr., den er: Fjordager 19, Hadsund Syd, 9560 Hadsund.

Mange kærlige hilsner

fra Mormor

16-9-83

Hej alle fire!

Lige en lille hilsen midt i flytterodet, nu er det alvor, der står kasser overalt nu. Egon og Mary kører med blomster fra altanen og ellers,

hvad Mazda’en kan rumme, og så tager vi kaffe med ud og snakker om tingene; de har købt teaktræshjørneskabet og far’s stol til 1000

kr., og så fik de en masse andet oven i handlen. Vil I have far’s skrivebord?, det fylder for meget for mig, jeg har ondt ved at sælge det.

Svar på det i næste brev.

Anni og Kirsten hjælper mig lørdag og søndag, Karl skal fodre. Kirsten vil køre i den gamle lastbil. Det bliver kun de små ting, når

maleren er færdig, lejer jeg en flyttebus, jeg har tænkt at give hele huset en omgang, så kan det vare længe inden, der skal ordnes igen,

det er lettes nu, hvor der ingen møbler er, og jeg må vente til den 1-10 med at rydde ud.

Du spurgte, hvem der har fundet køberen til gården, det har Iversen på regnskabskontoret. Søndergård har ikke haft noget med

gårdhandlen at gøre. Jeg synes, at det hele er gået godt, og jeg tror ikke, jeg har dummet mig med noget; godt jeg har Aas Larsen i

baghånden til at se på alt papirværket, inden jeg skriver under på noget; han har også hjulpet mig med hushandlen, mit hoved føles

nogen gange som blæst indvendig. Nu er jeg til dels over det, jeg mangler kun at flytte til Hadsund kommune og valg af ny læge. Ja, og

så få alle mine ting placeret i mit lille hus (164 m 2 ), du forbarmende, hvor er der meget. Jeg har ellers kasseret med hård hånd.

Sidste nyt: Anni har givet Steen løbepas, jeg ved ikke, hvad der er i vejen; jeg kunne ellers godt have brugt en flyttemand mere, så hun

må rejse med tog og rutebil. Jeg har også fået lave ID-kort, og blevet klippet op i nakken i går, her styrter regnen ned.

Jeg er nu tilbage efter Hadsund turen. Jeg har lige set ”Dollars”, afløseren for ”Dallas” på TV, serien er udmærket - Jeg er så usigelig

glad for mit hus, der var duftende rent over alt. Gardinerne var nyvaskede og duftede af skyllemiddel, haven i orden, og absolut intet at

rydde op efter de tidligere ejere, selv vinduerne var nypudsede.

Der bliver ikke meget for maleren at lave, der er kun tapet på væggen i stuen på loftet, ellers er der savsmuldstapet i de andre rum,

d.v.s. de lige skal friskes op med ny maling i samme farve, køkkenet er helt i træ, egepanel og med fliser over køkkenbordet. Der kræves

bare en ny spisegruppe, de stole og bordet, jeg har her, er ikke fine nok. Senere køber jeg nyt gulvtæppe i stuen. Jeg har bestilt tømrer

til at sætte foldedør imellem køkken og stue, og samtidig skifte låse på begge yderdøre og sætte sikkerhedkæde på fordøren.

Egon og Mary var jo med, vi drak termokaffe siddende i vindueskarmen, der var ingen stole der endnu. Jeg må til at slutte, så jeg kan

komme i seng, jeg skal tidlig op og pakke i kasser, så det er klar til pigerne. Søndag nat sover jeg i Hadsund, så jeg kan være der, når

håndværkerne kommer, så der er kun to nætter tilbage i Onsild, men jeg tror hurtig jeg falder til i Hadsund. Egon driller og siger, jeg

aldrig finder mine ting igen; de var i øvrigt også meget begejstret for huset og haven. Dette her er til Mette og Thomas: Jeg skal nok

tage stylterne, traktoren og to kasser legesager med. Håber I har det godt og kommer og besøger mig i Julen, den tid går hurtig. Slut fra

Mormor - til næste gang skriver jeg fra Hadsund, hvis jeg kan finde papir og kuglepen.

Kærlig hilsen til jer alle fire

fra mormor.

Leif Christensen

1. udgave redigeret og udgivet 30-09-2004 - 2. udgave redigeret og udgivet 02-05-2022

40

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!