290840_Vejstrup_November_2022

More documents

Recommendations

Info

Sagt med andre ord: Vi kan godt springe højt af glæde – men på et tidspunkt opstår der er behov for en trampolin…. Eller sagt på en anden måde: formløs stræben og formløs tilfredsstillelse er umenneskelig. K. E. Løgstrup siger ligefrem om den form og skikkelse, som vi giver vores tilværelse, at den ”er opfyldelsen af, at der til stadighed forlanges noget af os.” Det hører med til den menneskelige tilværelse. Form opstår af et forlangende. Den, der har oplevet, at Jesus ikke bare taler om barmhjertighed, men at han eller hun selv er omfattet af den, har ikke kun behov for at give udtryk for sin glæde – men også for at give den en form. Løgstrup spiddede sin egen tid – eller var det især den næste generations, hans børns tid – og han spiddede den tid med den spidse og syleskarpe formulering om ”formløshedens tyranni”. Og hans pointe var, at ligesom former kan være tvingende, sådan kan formløsheden også være tvingende. Men formen har trods alt det fortrin, at den gør os frie til at gøre op med den! Udfordringen består så i at acceptere, at glæden kan antage helt andre former end dén, som vi har givet den – og antage stadig nye former. Men med Løgstrups ord, så forlanger indholdet en form, hvis vi ikke skal udleveres til det rene følelsestyranni. Eller sagt lidt anderledes: Former beskytter os imod overgreb, så vi ikke bliver udleverede til hinandens stemninger, der så i øvrigt kan være mere eller mindre velbegrundede. Og så skal vi heller ikke være blinde for, at der kan overvintre en viden i formerne – en viden, der pludselig kan blive fuldstændigt gennemsigtig og åbne sig for en betydning, der har været glemt langt, langt tilbage i tiden. Man kan spørge sig selv, hvordan man gennem et liv kan deltage i den samme gudstjeneste. Løgstrup aften d. 14 marts kl. 19.00 For nu må den form da efterhånden have givet al sin indbyggede betydning fra sig. Vi må da have fattet dybden og højden og betydningen. Alt dét må vi da efterhånden have fattet. Men pudsigt nok opfatter vi det slet ikke på den måde. Tværtimod. For vi oplever, hvordan formen stadigvæk og hele tiden afslører nye sider af det indhold, som formen skal rumme. Jeg fik et malerisk eksempel på dét af en konservator, der fortalte, at han for nogle år tilbage havde et arbejde i en jysk middelalderkirke – og han fortalte så, at i forbindelse med dét arbejde havde han fået fortalt, at kvinderne nejede ved en hvidkalket væg overfor indgangsdøren – og det gjorde de som det allerførste, inden gudstjenesten. Og selvfølgelig, så spurgte konservatoren efter meningen med dét. Men svaret var så, at dét havde de altid gjort. Og meningen blev helt bogstaveligt afdækket, da konservatoren – i forbindelse med sit arbejde – fremdrog en middelalderlig Madonna under mange lag af kalk – lige nøjagtigt på dét sted. 4
Formløs stræben og formløs tilfredsstillelse er umenneskelig. Pludselig kan der bagved alt det forkalkede dukke en ny betydning frem – som en afsløring af en indsigt, der for længst er blevet glemt. Vores svar på Jesu forkyndelse finder aldrig sin endelige form – for vores svar på Jesu forkyndelse finder hele tiden nye former. Man kunne igen sige det på en anden måde ved at sige, at kristne har levet som karismatikere og som søjlehelgener – og som os. Efterfølgelsen har altid haft en form – én eller anden form, men altid netop en form – og efterfølgere har altid haft en lyst til at gøre deres egen form til den rigtige eller den sande form. Med billedet af troen som en uvasket lap og troen som en mousserende vin burde vi være advaret – ikke imod formen, som er nødvendig – nej, med billedet af troen blandt andet som en mousserende vin burde vi være advaret imod forestillingen om, at vi har fundet den endelige. Formen søger imod sin fornyelse – og ingen form er vel dybest set utænkelig – selv når en livlig fantasi har svært ved at forbinde meget af det, vi oplever, med kristentro. Og mon det så ikke alligevel gælder i det store hele – som det gælder for os selv – at troen trods alt søger imod en enkelthed, der matcher Vor Herres krav til os om at elske og gennem dét at glemme os selv. Jeg tror det. Det krav er i hvert fald med til at holde os i form. For med troen gælder det om at holde sig i form. AC Kridtcirklen Da der er udskrevet valg på en "kridtcirklen-aften", flyttes vores møde til ONSDAG DEN 2. NOVEMBER, - hvor vi skal samtale om "Hildegart" af Anne Lise Marstrand. Den 29. november snakker vi om Linda Lassens "Den kloge kone fra Kvindehuset" Den 10. januar snakker vi om Murakamis "Mænd uden kvinder". Vi kender desværre ikke rækkefølgen på de sidste to bøger "Pigen fra <strong>Vejstrup</strong>lund" & "Rød sult" Vi mødes kl. 19.30 hos Asta Fjord, Gudme Søpark 27, Gudme. Pris 25 kr. pr. sæson. Asta Fjord/Herdis Iversen 5
Page 1 and 2: Vejstrup Valgmenighed - en fri grun
Page 3: Men igen: Vores kristentro er så l
Page 7 and 8: Generalforsamling/Årsmøde General
Page 9 and 10: o "Din dad er stor, varmt dit verse
Page 11 and 12: Suppleanter: Niels Nyholm nyholm.ni

290840_Vejstrup_November_2022

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?