Strategiplanlægning 2012-2023 - Aalborg Forsyning

Strategiplanlægning 2012-2023

Udgiver: Forsyningsvirksomhederne
Aalborg Forsyning, Gas
Gasværksvej 28
9000 Aalborg
Udgivelse: April 2011
Sagsnr.: 2011-3102
Dok.nr.: 2011-127207
Titel: Strategiplan for Aalborg Forsyning, Gas – 2012-2023
Side 2 af 29

1. Målsætninger
Aalborg Forsyning, Gas’ målsætning er
at producere og distribuere gas til kunderne med så lille et ressourceforbrug som muligt og hertil anvende den
reneste teknologi, der er til rådighed,
at sikre kunderne en økonomisk fordelagtig og miljøvenlig gasforsyning,
at udbrede anvendelsen af gas, idet mindre miljørigtige energiformer (el, olie og benzin) i størst muligt omfang
erstattes med gas,
at fastholde eksisterende kunder,
at yde kunderne service i form af tilsyn, så apparaterne er i funktions- og sikkerhedsmæssig forsvarlig stand,
at deltage i Energicentrets arbejde og rådgive om, hvor og hvordan gas på en miljømæssig hensigtsmæssig måde
kan anvendes,
at tilstræbe en høj forsyningssikkerhed af gas til kunderne,
at vedligeholde produktionsanlæg og ledningsnet effektivt og miljøvenligt,
at ledningsanlægget efter renovering også kan anvendes til en anden gaskvalitet end bygas, f.eks. ren naturgas
eller opgraderet biogas, og
at 4 km hovedledning med tilhørende stikledninger hvert år bliver renoveret, saneret eller taget ud af drift.
Side 3 af 29

2. Strategiplanlægning 2012-2023
2.1. Resumé og indledning
Indledning Aalborg Forsyning, Gas forestår:
Produktion, distribution og salg af gas i Aalborg Kommune.
Forsyningsområde Aalborg Forsyning, Gas forsyner et område fra motorvej E45 i øst til Hasseris i vest og
fra Skelagervej / Th. Sauers Vej i syd til lidt nord for Forbindelsesvejen med bygas.
Desuden forsynes et område i Bouet og i Hostrup (mellem Vestbjerg og Sulsted) med
naturgas til proces- og rumvarme.
F-gas til komfurer leveres i en afstand af max. 15 km fra Aalborg Forsyning, Gas’
adresse på Gasværksvej.
Forsyningsområdet med ledningsnet er angivet i bilag C.
Bygas til ”Fast Pris” Bygas til fast pris til ”kogekunder” i nye eller renoverede ejendomme er en spændende
mulighed, som vi arbejder på at realisere i praksis efter byrådets godkendelse
af takst til formålet den 11. april 2011.
Naturgas/biogas til
transport
Biogas til bygasnettet
Miljøvenlig bygasproduktion
Sammen med Københavns Energi, Gas arbejder vi videre på bygas til fast pris for alle
vore ”kogekunder”.
Aalborg Kommune har ca. 700 biler. En kommunal beslutning om, at alle biler, der
skiftes, skal køre på naturgas eller opgraderet biogas, vil muliggøre etableringen af
de nødvendige tankningsfaciliteter.
Det er teknisk muligt at opgradere biogas og dermed etablere en 100% CO2-neutral
bygas-forsyning i Aalborg på basis af biogasproduktion fra Renseanlæg Vest.
Ud over investering i opgraderingsanlæg kræver dette dog, at regeringens ”Grøn
vækst” og senest ”Energistrategi 2050” udmøntes i lovgivning således, at biogas til
bygas-net tilskudsmæssigt sidestilles med biogas til kraftvarmeproduktion og biogas
tilført naturgasnettet.
Økonomisk er projektet i øjeblikket ikke attraktivt for Aalborg Forsyning, Kloak A/S.
Bygas fra Aalborg Forsyning, Gas produceres i dag næsten udelukkende på to såkaldte
ejektoranlæg, hvor man udnytter trykket i naturgassen til at opblande med atmosfærisk
luft.
Ejektoranlæggene er etableret i hhv. 2007 og 2009 og har siden idriftsættelsen reduceret
virksomhedens elforbrug betydeligt.
Ud over ejektor-anlæggene findes der stadig et kompressordrevet blandeanlæg, der
forsyner beholderanlægget på Gasværksvej.
Ledningsrenovering Renoveringstakten tilpasses indtægterne, så der fortsat er balance mellem Aalborg
Forsyning, Gas’ indtægter og udgifter. Vi forventer, at renoveringstakten i de kommende
år fortsat vil være stabil.
Side 4 af 29

Kvalitetssikring
Netdrift
Miljø- og arbejdsmiljøledelses-system
–
DS/EN ISO 14001:2004
og DS/OHSAS
18001:2008
Gasreglement C10 kræver, at gasdistributionsselskaber opbygger og vedligeholder et
omfattende kvalitetsstyringssystem. Aalborg Forsyning, Gas har udarbejdet en ”C10håndbog”,
der efterfølgende er godkendt af Sikkerhedsstyrelsen.
Ultimo 2000 blev Aalborg Forsyning, Gas første gang miljøcertificeret efter DS/EN
ISO 14001. I 2010 blev Aalborg Forsyning, Gas senest re-certificeret af Det Norske
Veritas.
Ligeledes i 2010 blev miljøledelsessystemet udvidet med en arbejdsmiljødel efter
DS/OHSAS 18001:2008. Arbejdsmiljødelen blev certificeret af Det Norske Veritas i juli
2010.
Næste re-certificering af systemerne forventes gennemført medio 2013.
Medio 2011 forventes det, at ”C10-håndbogen” og miljø-/arbejdsmiljøledelsessystemet
er integreret i en fælles løsning i ”Sherlock”, der er Forsyningsvirksomhedernes
IT-system til formålet.
Lov om naturgas Med virkning fra 1. januar 2003 har Aalborg Forsyning, Gas fået dispensation fra visse
dele af ”Lov om naturgasforsyning” (bl.a. krav om selskabsdannelse for såvel salgs-
som distributionsselskab) .
Med virkning fra den 1. maj 2008 blev Aalborg Forsyning, Gas optaget i Energinet.dk’s
aktørregister som naturgasdistributionsselskab og som naturgasleverandør til forsyningspligtkunder
i distributionsområdet.
Salg Salget til erhverv er stabilt, mens salget til husholdning er vigende. Salg til fjernvarmeproduktion
ophørte pr. 31. december 2008
Energiafgift 1. januar 2001 begyndte indfasning af energiafgift på bygas. Afgiften slog fuldt igennem
fra 1. januar 2006. Energiafgiften har alt andet lige reduceret Aalborg Forsyning,
Gas’ dækningsbidrag væsentligt.
Energicenter Forsyningsvirksomhederne, og dermed Aalborg Forsyning, Gas har indtil salget af
Elforsyningen - AKE El-Net og AKE Forsyning A/S haft mulighed for at udføre energispareaktiviteter
uden for egen forsyningsart og uden for eget forsyningsområde og
har dermed kunnet udnytte de opnåede energibesparelser. Dette har kunnet ske via
AKE Forsyning A/S, men da denne mulighed således ikke længere er til stede, er det
planlagt at omdanne AKE Entreprise A/S til et kommunalt ejet selskab: Energicenter
Aalborg Entreprise A/S, som Aalborg Forsyning, Gas og Varme i forening ejer i forholdet
1:19. Dette selskab forestår herefter bl.a. de energispareaktiviteter for Gas og
Varme, som hidtil har været varetaget af AKE Forsyning A/S.
Teknik- og Miljøforvaltningen
Aalborg Forsyning, Gas deltager fortsat i det fælles Energicenter Aalborg med henblik
på at rådgive kunderne om den mest hensigtsmæssige og miljøvenlige anvendelse
af energi.
Salget til husholdningsbrug søges fastholdt, bl.a. ved at sikre, at gasinstallationerne
bevares i byfornyelsesområder og installeres i nye almene boliger
Byfornyelse Den 23. juni 1997 vedtog byrådet, at der ved byfornyelse skal installeres gas, hvis
ejendommen ligger i Aalborg Forsyning, Gas’ område. Fra 2001 gælder dette også for
nybyggeri opført efter Lov om almene boliger. I praksis søges princippet fastholdt
ved dialog med Teknik- og Miljøforvaltningen og de berørte boligselskaber.
Side 5 af 29

Grundarealer Kulgasproduktionen, der ophørte i 1966, og spaltgasproduktionen, der ophørte i
1989, har givet anledning til forurening af Aalborg Forsyning, Gas’ grund. Det gamle
spaltgasanlæg inkl. hovedgasbeholderen er nedrevet.
Dele af grunden lejes ud til Aalborg Forsyning, Varme og Aalborg Forsyning, AKE El-
Net (senere Himmerlands Elforsyning, HEF).
Endvidere udlejes en bygning med det tidligere kontrolrum til IDA Service og nogle
kontorlokaler til Dansk Gasteknisk Center a/s.
Primo 2011 pågår forhandlinger med KRIFA (Kristelig Fagbevægelse) om salg af et
grundstykke på ca. 500 m 2 til parkeringspladser.
Endvidere forhandles der med Aalborg Havn om køb af sporareal i tilknytning til eksisterende
grundareal.
Personale Personalenormeringen er 8,25.
Pension Pensionsudgiften er nu på ca. 19 % af de samlede lønomkostninger og vil falde yderligere,
da virksomheden ikke længere har tjenestemænd ansat.
Muligheder for påvirkning
Sammenhæng med
erhvervspolitikken
Den mest betydningsfulde påvirkningsmulighed vil være, hvis der kunne sikres Aalborg
Forsyning, Gas separate erhvervsmarkeder, beliggende i nærheden af Aalborg
Forsyning, Gas’ ledningsnet.
Boligselskaber og kommunalt ejede ejendomme inden for forsyningsområdet “motiveres
til” at anvende gas i køkkener.
Over for offentligt ejede køkkener (f.eks. plejehjem) kan der argumenteres med
forsyningssikkerhed også i tilfælde af længerevarende strømafbrydelser.
Dette ville betyde et øget gassalg - og dermed mulighed for øget renovering af ledningsnettet
og en lavere takst til de mindre forbrugere.
Små og store virksomheder tilbydes gas på teknisk og økonomisk attraktive vilkår.
Eksempelvis er bygas til mange erhvervsformål billigere end el og flaskegas, mens
prisen er på niveau med naturgas og gasolie (dog ses en større og større de-kobling
mellem gas- og oliepriser).
Anvender en virksomhed gas i stedet for f.eks. gasolie eller fuelolie, kan den bedre
indpasses i et byområde på miljømæssig forsvarlig vis.
Information og egentlige salgsaktiviteter over for alle forbrugerkategorier vil være
vigtige i den kommende periode.
Gas – Hvad er det? Aalborg Forsyning, Gas kan levere følgende gasarter:
Bygas (naturgas/luft-blanding)
Naturgas
Flaskegas (F-gas).
Fælles for alle gasarter er:
at ingen af gasarterne er giftige
at ingen af gasarterne ”fedter”
Side 6 af 29

at alle gasarterne er tilsat et kraftigt røbestof, så man ved
mindste udslip (ca. 1/25 af eksplosionsgrænsen) kan lugte gassen.
Bygas fremstilles ved at blande naturgas og atmosfærisk luft (ca. halvt af hver). De
brændbare stoffer i bygas er metan (udgør ca. 45 %), ethan, propan og butan. Bygas
er lettere end luft.
Naturgas udvindes traditionelt sammen med olie bl.a. i Nordsøen og sendes i rørledninger
ind til land, hvor det bliver behandlet og renset m.v. De brændbare stoffer i
naturgas er metan (udgør ca. 90%), ethan, propan og butan. Naturgas er lettere end
luft. En stadig stigende del af verdensnaturgasproduktion kommer fra rene gasfelter.
Flaskegas fremstilles ved en destillationsproces af råolie på raffinaderierne. De
brændbare stoffer i flaskegas er propan og butan. Flaskegas er tungere end luft.
Side 7 af 29

2.2. Hidtidige udvikling og status
2.2.1. Den hidtidige udvikling 2005-2010
Opdeling i kategorier Udviklingen i gassalget i Aalborg fordelt på forskellige kategorier samt ledningstab/målerdifference
er vist i skema 3, bilag B.
Udviklingen Gassalget til erhvervsvirksomheder er stabilt, mens salget til de mindre forbrugere er
faldet. Se Figur 2-1 Fordelingen af den samlede produktion.
mio. kubikmeter
12
10
8
6
4
2
Figur 2-1 Fordelingen af den samlede produktion
2.2.2. Beskrivelse af status
Produktionsanlæg:
Kapacitet, tilstand og
Fjernvarme
Erhverv
Madlavning
Målerdifference
0
1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010
Som en konsekvens af ”Lov om naturgasforsyning” er Aalborg Forsyning, Gas’ aktiviteter
opdelt på regnskabsafsnittene Bygas, Naturgas Salg og Naturgas Net. I skema
3, bilag B er Aalborg Forsyning, Gas’ salg opdelt på disse afsnit.
Miljøet (luften) belastes med de i skema 3, bilag B viste bidrag (inkl. el til kompressorer
m.v.).
Uden Aalborg Forsyning, Gas’ medvirken ville luften være belastet med 50-80 % mere
CO2, 14-24 gange mere SO2, og 20-100 % mere NOx.
Produktionsanlæg 1 - det oprindelige kompressoranlæg - blev etableret i 1989, og
kompressorerne blev udskiftet i 1996. Anlægget har en kapacitet på ca. 1.600
Side 8 af 29

forsyningssikkerhed m 3 /time og anvendes i dag udelukkende til fyldning af beholderanlægget.
Naturgas i højtryksledningen
i Nørresundby
Produktionsanlæg 2 blev etableret i 1993 som et kompressoranlæg, men blev i 2007
udskiftet med et ejektoranlæg med en kapacitet på ca. 800 m 3 pr. time.
Kortvarigt kan udsendelsen til ledningsnettet være større end produktionskapaciteten
på grund af beholderanlægget. Ledningsnettet er dimensioneret til en større
kapacitet.
I 2009 blev det F-gas-baserede nød- og reserveanlæg i Nørresundby udskiftet med
endnu et ejektoranlæg, der har en kapacitet på 105 m 3 pr. time og er forberedt til 265
m 3 pr. time.
Alle tre anlæg vurderes at være i god stand: De vedligeholdes løbende med henblik
på at opretholde stabil drift uden afbrydelser for forbrugerne.
Forsyningssikkerheden er tilfredsstillende, idet der kan forsynes med bygas i 6-24
timer efter et eventuelt brud på naturgasnettet. Naturgaskundernes forsyningssikkerhed
er ligesom på det øvrige naturgasnet afhængig af deres placering i nettet i
forhold til et eventuelt brud.
En beredskabsøvelse gennemført primo 2010 viste, at Aalborg Forsyning, Gas vil
være i stand til at forsyne kunderne selv ved en strømafbrydelse af flere døgns varighed.
I 2010 blev etablering af overvågningsudstyr på de to produktionslokationer (Gasværksvej
og Havnegade) samt fordelerstationen i Fjordgade påbegyndt. Udstyret
forventes fuldt udbygget i løbet af 2011.
Aalborg Forsyning, Gas ejer en højtryksgasledning fra brolandingen i Nørresundby
(hvor blandeanlægget er placeret) til Kvickly Xtra ved Bouet.
Aalborg Forsyning, Gas anvender i dag ledningen til naturgas og er derfor er alene
om at sælge netydelsen på strækningen, mens gassen (”molekylerne”) sælges til
forbrugerne af forskellige naturgasleverandører.
Beholderanlæg Lageranlægget på Aalborg Forsyning, Gas består af 5 beholdere, hver med et volumen
på 235 m 3 . Beholderne kan tilsammen rumme ca. 8.000 m 3 gas ved et tryk på
max. 8,5 bar. Anlægget er i god stand og kontrolleres jævnligt efter gældende regler
for trykbærende anlæg. Senest er beholderne inspiceret indvendigt i 2010. Samtidig
blev der foretaget en omfattende renovering af sikkerhedsventiler m.v.
Reserveforsyning Ud over mulighed for selvstændig forsyning af hhv. Nørresundby og Aalborg ved
brud på forbindelsen over Limfjorden og beholderanlæggets kapacitet rådes der ikke
over reserveforsyning.
Ledningsnettet:
Omfang, konstruktion
og tilstand
Lavtryksnettet udgør ca. 154 km og drives med et trykniveau 10 mbar. Nettet er hovedsageligt
udført af støbejernsrør, men der indgår svejste stålrør, PVC-rør, PEM-rør
og eternitrør.
Mellemtryksnettet udgør ca. 16 km og drives med et trykniveau på 10-30 mbar. Nettet
er renoveret i de senere år og består hovedsageligt af PEM-rør.
Højtryksnettet er ca. 8 km og drives med et trykniveau 0,2-4 bar udført i PEM-rør. Ca.
1 km af nettet (fra Aalborg Forsyning, Gas til Fjordgade) er renoveret med en po-
Side 9 af 29

lyethylen-strømpeforing (system Phønix) til et maksimalt driftstryk på 4 bar. Strækningen
fra Nørresundby til Sulsted er overdraget til Aalborg Forsyning, Gas fra Hjørring
Kommune. Strækningen fra Sulsted til Vang Mark er renoveret med PEM-rør.
I alt er ca. 86 km af det samlede net med tilhørende stikledninger renoveret med
PEM-rør til naturgasstandard. I alt ca. 25-30 km af bygasnettet forventes taget ud af
drift: Hvor der stadig er kunder tilsluttet nettet, omstilles til F-gas. Der resterer således
ca. 61 km, inden nettet er totalt renoveret.
I løbet af en 3-årig turnus lækage-søges hele ledningsnettet. Resultatet af lækageundersøgelserne
indgår løbende i renoveringsplanlægningen.
Ledningsnettet er generelt i en acceptabel stand i betragtning af alder og anvendte
materialer: Der sker løbende renovering til naturgasstandard (PEM-rør). Den løbende
renovering er en forudsætning for at bevare værdien af ledningsnettet.
Limfjordsbroen Ledningen, der krydser Limfjorden, er en isoleret stålledning, der hænger under Limfjordsbroen.
I klapfaget går en ledning i rustfrit stål under bunden. Ledningen er
etableret i 1966.
Ledningen blev i 1999 relinet med et PEM-rør trukket inden i det eksisterende stålrør.
”Tynde” områder I områder, hvor der er få kunder pr. km gadeledning, tilbydes disse kunder en F-gasforsyning.
Da vilkårene for levering af F-gas er de samme som for traditionel bygas, vil løsningen
ikke medføre forringelser for kunden. Løsningen betyder, at gadeledningen i mange
tilfælde kan tages ud af drift.
Aalborg Forsyning, Gas forventer, at der kan tages 20-25 km ledning ud af drift ved Fgasforsyning
af ca. 150 kunder. Dette projekt er igangsat i 1999 og fortsætter, indtil
ledningsnettet er renoveret.
Side 10 af 29

2.3. Udvikling 2012-2023
2.3.1. Efterspørgslen efter sektorens ydelser
Påvirkninger fra
omgivelserne
I dag er Aalborg Forsyning, Gas via varmeplanen sikret et mindre marked i Nørresundby
i området ved virksomheden Segezha Packaging A/S og varehuset Kvickly
Xtra i Bouet samt et erhvervsområde ved Vang Mark og et område langs Sulsted
Landevej mellem Sulsted og Vang Mark. Uden for disse områder må Aalborg Forsyning,
Gas konkurrere om kunderne på den del af markedet, der fortsat er åbent.
På husholdningsmarkedet skal vi konkurrere med el og andre leverandører af flaskegas.
Aalborg Forsyning, Gas’ markedsandel kan formentlig ikke udvides væsentligt. Bestræbelser
må derfor gå på at fastholde mest muligt af det nuværende marked, bl.a.
ved at fastholde bygas i byfornyelsesejendomme – og medvirke til at gas installeres i
alt nyt støttet byggeri (opført efter Lov om almene boliger) inden for forsyningsområdet.
Naturgas Net og Salg har et mindre vækstpotentiale i erhvervsområdet i Nørresundby
ved Kvikly Xtra og Schmolz & Bickenbach A/S.
Opvarmningsmarkedet, der er det økonomisk mest attraktive, er inden for Aalborg
Forsyning, Gas’ forsyningsområde gennem varmeplanen tildelt Aalborg Forsyning,
Varme og HMN Naturgas, bortset fra områderne nævnt ovenfor.
Industri-/erhvervsmarkedet er i øvrigt delt, så Aalborg Forsyning, Varme som hovedregel
har monopol på opvarmningsforbruget, mens der kan konkurreres om den del
af energiforbruget, der ikke kan dækkes af fjernvarme (typisk den del, der anvendes i
processen).
Der forudses stadig større konkurrence fra Aalborg Forsyning, Varme:
Ultimo 2010 blev det besluttet, at ændre områdeafgrænsningen således, at det naturgasforsynede
område omkring Segezha Packaging A/S i fremtiden skal forsynes
med fjernvarme. Ændringen betyder umiddelbart en årlig mindreindtægt på mere
end 300.000 kr. for Naturgas Net og Naturgas Salg. Manglende afskrivninger på ledningsanlæg
vil ikke blive kompenseret.
Der foreligger planer for etablering af fjernvarmeforbindelse til Tylstrup umiddelbart
forbi de naturgasforsynede områder i Hostrup og Vang Mark. På sigt må det forventes,
at disse områder også kan forsynes med fjernvarme.
Påvirkning af salget Udviklingen i salget af bygas afhænger bl.a. af:
Markedsføring/reklame, information
Forsyningssikkerhed
Den førte takstpolitik
Serviceniveauet
Afgiftspolitikken, herunder specielt indførelse af grønne afgifter
Prispolitikker fra Energinet.dk og øvrige aktører på gasmarkedet
Side 11 af 29

Det er vigtigt for Aalborg Forsyning, Gas, at naturgas kan købes til en pris, der muliggør
et passende dækningsbidrag. Det har på grund af afgiftsforholdene været muligt
tidligere, men efter den fulde indfasning af energiafgiften er dækningsbidraget reduceret
væsentligt.
Salget skal styrkes ved:
Markedsføring, generel og målrettet
Udstilling og information ved demonstration af apparater
Energicentrets rådgivning
Information af VVS-installatører, rådgivende ingeniører, arkitekter m.v.
Brancheorienterede salgskampagner, f.eks. for restaurationsbranchen
Ultimo 2010 lykkedes det at etablere en kampagnewebside på www.bygas.net, der
giver kort og præcis information om bygas. Kunderne ledes til siden fra målrettede
annoncer på Facebook og Google’s søgemaskine. Der er fremstillet en generel informationsbrochure
om bygas. Yderlige materiale om bygas til gaspejse og bygas til
tørretumblere i fællesvaskerier er på vej. En mindre kampagne om netop bygas til
tørretumblere i fællesvaskerier er under planlægning med udgangspunkt i de positive
erfaringer, man har gjort hos Københavns Energi, Gas.
Primo 2011 er Aalborg Forsyning, Gas’ demonstrationsaktiviteter udvidet med en
gaspejs, og der er indgået aftale med virksomheden IDA Service om, at deres tørretumbleranlæg
på Gasværksvej 28 sammen med driftsdata kan bruges til reklameformål
og fremvisning.
Prispolitik Siden 1989 har Aalborg Forsyning, Gas’ prispolitik været tilpasset de konkurrerende
brændsler på følgende måde:
Forbrug under 200 m 3 pr. år:
Hovedsageligt husholdningskunder, der anvender gassen til et gaskomfur (såkaldte
”kogekunder”) - konkurrencen er primært fra el.
Forbrug over 200 m 3 pr. år:
Anvendes enten til opvarmning eller proces (storkøkkener, vaskerier, bagerier m.v.).
Her er det konkurrerende brændsel gasolie eller naturgas.
I praksis har dette betydet, at taksten for forbrug under 200 m 3 pr. år (husholdning)
og transporttaksten i Naturgas Net fastsættes en gang årligt i forbindelse med vedtagelse
af det årlige budget, mens alle øvrige takster har rettet sig efter markedsprisen
på gasolie og naturgas og reguleres hver måned. Denne prispolitik har givet stor
troværdighed og ro omkring vores priser.
De af Aalborg Forsyning, Gas’ kunder, der forsynes med naturgas, har siden den fulde
åbning af naturgasmarkedet 1. januar 2004 haft frit leverandørvalg.
Da de fleste aktører i naturgasmarkedet forudser en stadig kraftigere dekobling mellem
naturgas- og oliepriser i fremtiden, sker der en løbende vurdering af vores prispolitik.
De fleste signaler går primo 2011 på, at naturgassen er for dyr i Danmark primært
på grund af den specielle forsyningssituation, der hersker på det danske marked
(se afsnittet Forsyningssikkerhed. )
Side 12 af 29

Indkøbspolitik for
naturgas
Aalborg Forsyning, Gas har ikke en egentlig indkøbspolitik for naturgasindkøb. Dette
har ikke været nødvendigt, da der kun har været enkelte gassalgs-selskaber, der
kunne og ville forsyne virksomheden med naturgas. Flere aktive gassalgs-selskaber
på markedet, dekoblingen mellem naturgas- og oliepriser samt den ændrede forsyningssituation
fra Tyskland medvirker til, at prissætningen ikke længere er så transparent
og forudsigelig som tidligere.
Der arbejdes derfor på at udforme en egentlig indkøbspolitik, der tager udgangspunkt
i de risici, der er ved forskellige indkøbsmodeller i forhold til vores prispolitik.
Umiddelbart har de ændrede markedsforhold medført, at der er indgået en
gaskontrakt for kun et år, og at et indkøbssamarbejde med Aalborg Forsyning, Varme
overvejes fra primo 2012.
Udbudsstrategi Aalborg Forsyning, Gas strategi for udbud formuleres således:
Gældende lovgivning på området følges. Udbud foretages af indkøb og tjenesteydelser,
der ved udlicitering ikke vurderes at medføre tab af viden, information eller
har negativ indflydelse på sikkerheden ved distribution og anvendelse af gas.
Aalborg Forsyning, Gas udbyder sammen med Aalborg Forsyning, Vand A/S entreprenørarbejde
på ledningsnet (udgør 1,5 - 1,7 mio. kr./år) og indkøb af rør og komponenter
til ledningsnettet (udgør 0,2 - 0,4 mio. kr./år)
Aalborg Forsyning, Gas’ naturgasindkøb til bygasproduktion og forsyningspligtleverance
for perioden 1. april 2011 til 1. april 2012 har været udbudt i EU-udbud (udgør ca.
4 mio. kr./år). Aalborg Forsyning, Gas har valgt at sende naturgasindkøb i udbud for
at opnå den bedst mulige pris. Indkøb af denne type er iøvrigt undtaget fra ”Forsyningsdirektivets”
krav om udbud.
Langt den største del af virksomhedens øvrige varekøb og køb af tjenesteydelser er
omfattet af kommunens øvrige udbud (dette gælder f.eks. rengøring, indkøb og vask
af arbejdstøj).
Forsyningssikkerhed Energistyrelsen anslår i rapporten "Danmarks olie- og gasproduktion 2009", at de
samlede reserver af ”Salgsgas” i Nordsøen udgør 64 mia. m 3 . På basis af prognoserne
fra 2009 forventes det, at Danmark er nettoeksportør af naturgas frem til 2020.
Figur 2-2 Produktion og muligt forløb, Salgsgas viser Energistyrelsens forventninger
til anvendelsen af reserverne i Nordsøen.
Side 13 af 29

Figur 2-2 Produktion og muligt forløb, Salgsgas
På verdensplan anslås reserverne til minimum 60 år baseret på kendte forekomster
og konventionel udvinding (World Energy Outlook, 2010). Ifølge The International
Energy Agency rækker de konventionelle reserver snarere til 130 år. Indregnes reserverne
af såkaldt ukonventionel gas (f.eks. skifer-gas), anslår The International Energy
Agency, at verden har naturgas nok i mere 250 år.
Forsyningssikkerhedsproblematikken blev for alvor aktuel under den russiskukrainske
gaskrise i 2006. Her blev det klart, at konstruktionen af det europæiske
gasnet var en begrænsning for et frit marked. Siden har EU-kommissionen lagt pres
på medlemsstaterne for at medvirke til udbygning af gasnettet. Det har betydet øget
aktivitet omkring nye transmissionsrør fra Baltikum til Tyskland, anlæg af nye LNGterminaler
i Holland m.v.
I Danmark har Energinet.dk taget initiativ til at muliggøre import af gas fra Tyskland
over grænsen ved Ellund: Fra 8. oktober 2010 har det været muligt at importere ca.
200.000 m 3 i timen. Muligheden er i høj grad blevet udnyttet af transportkunderne,
der har hentet billigere gas i Tyskland. Forbindelsen til Tyskland er under udbygning
mellem Ellund og Egtved. Efter udbygningen vil kapaciteten i 2013 være på 700.000
m 3 naturgas i timen fra Tyskland.
I 2010 er der i EU-regi vedtaget en forordning om forsyningssikkerhed. Energinet.dk
arbejder primo 2011 på at implementere forordningen i det danske gasmarked.
Umiddelbart sikrer forordningen forsyningssikkerheden på europæisk plan: Det er
således ikke længere kun et nationalt anliggende at håndtere situationer med
gasmangel (f.eks. ved uplanlagt ”shut-down” i Nordsøen).
Naturgas fra Tyskland Import af naturgas fra Tyskland har medført, at den kemiske sammensætning af
gassen (kaldet ”gaskvaliteten”) varierer mere end tidligere, hvor al naturgas i Danmark
kom fra Nordsøen.
Gasreglementet er som konsekvens af importsituationen blevet tilrettet således, at
Side 14 af 29

Ny prispolitik for
”kogekunder”
det såkaldte Wobbe-indeks er ændret fra det nuværende interval på 51,9 – 55,8
MJ/Nm 3 (14,4– 5,5 kWh/Nm 3 ) (Wø) til et nyt interval på 50,8–55,8 MJ/Nm 3 (14,1–15,5
kWh/Nm 3 ) (Wø).
I praksis har den mere fluktuerende gaskvalitet givet anledning til driftsproblemer på
enkelte motoranlæg og enkelte, typisk ældre, kedler. Naturgasselskaberne har gennemført
obligatoriske kurser for alle faguddannede med A-certifikat, hvor de er blevet
introduceret til de nye problemstillinger og er blevet undervist i nye retningslinjer,
typisk i forhold til indregulering af gasforbrugende apparater.
Indtil ibrugtagningen af den nye forbindelse mellem Ellund og Egtved i 2013 vurderer
Energinet.dk, at sandsynligheden for ”tysk gas” i Nordjylland er yderst beskeden.
Aalborg Forsyning, Gas har opfordret Energinet.dk til at oplyse præcis, i hvilke driftssituationer
importeret gas fra Tyskland vil flyde nordpå fra Egtved-krydset
Den nye gaskvalitet har medført, at Aalborg Forsyning, Gas medio 2011 igangsætter
et projekt, der dels skal vurdere de mulige konsekvenser i forhold til opblanding til
bygas, dels skal anvise konkrete ændringer på blandeanlæggene.
I løbet af 2011 udsendes endvidere information til naturgaskunderne i Naturgas Nets
forsyningsområde.
Baggrund:
I henhold til ”Bekendtgørelse om individuel måling af el, gas….” kan forbrugere i
visse tilfælde søge om fritagelse for afregning efter målt forbrug. Dette gælder bl.a.,
hvis ”den enkelte forbruger ikke vil få nogen økonomisk fordel…. ved installation af
måler”.
Private kogekunder har et gennemsnitsforbrug på ca. 30 m 3 pr. år. Måling af dette
forholdsvis beskedne forbrug er forbundet med relativt store omkostninger og gener
for både kunden og Aalborg Forsyning, Gas.
Gasmåleren er en omkostning at anskaffe, installere og vedligeholde. Selv moderne
gasmålere fylder det halve af et køkkenskab, og administrationen er ligeledes bekostelig
med aflæsninger, a’conto regninger, slutafregninger, flytteaflæsninger osv. En
fast pris på gas til et komfur vil forenkle, forskønne og billiggøre installationen og
dermed gøre det mere attraktivt at være kunde hos Aalborg Forsyning, Gas.
Københavns Energi, Gas (KE) har i nogle år tilbudt at levere til ”Fast pris” ved installation
af gaskomfur i nybyggeri eller ved renovering af ejendomme, hvor alle gasinstallationer
udskiftes. Muligheden for fast pris omfatter kun gas til almindelig husholdningsbrug.
For at undgå målerne skal ejendommens ejer søge om dispensation fra
kravet om individuel måling hos kommunalbestyrelse / byråd: Københavns Energi,
Gas tilbyder at hjælpe kunderne med denne ansøgning.
Løsning i Aalborg:
Aalborg Forsyning, Gas har siden medio 2010 arbejdet på en lignende løsning, da det
netop er i forbindelse med renoveringsarbejder, der typisk sker nedlæggelse af gasinstallationen.
Hvis måler-installationen kan undgås, vil det også blive mere attraktivt
at installere gas i nybyggeri.
Primo 2011 er status, at byrådet har godkendt en takst til formålet den 11. april 2011.
Skat har accepteret, at skatter og afgifter afregnes for hele ejendommen ved en
enkelt måling. Leveringsbestemmelserne er revideret, og der arbejdes på at etablere
en hensigtsmæssig, praktisk løsning omkring dispensationsansøgning og beregning
Side 15 af 29

af økonomisk grundlag for samme.
Umiddelbart afventer ca. 100 kunder muligheden for bygas til ”Fast Pris”.
Sammen med Københavns Energi, Gas, arbejder vi videre på bygas til fast pris for alle
vore ”kogekunder”.
IT Aalborg Forsyning, Gas skal løbende tilpasse sig naturgas-markeds-modellen, hvilket
medfører krav til Panda og Xellent. Via repræsentation i ”Markedsgruppen” på naturgasområdet
forsøger Aalborg Forsyning, Gas at minimere omkostningerne.
Aalborg Forsyning, Gas anvender sideløbende ”Gassystemet”, et særligt system, der
indeholder detail-oplysninger om de enkelte gasinstallationer, og hvor alle hændelser
vedrørende installationen registreres. Der er i dag en del ”dobbeltarbejde” i forbindelse
med at anvende både Xellent og Gassystemet: Mulighederne for at integrere
Gassystemets oplysninger i Xellent undersøges i et projekt, der er igangsat primo
2011.
Der er i 2010 etableret ”bærbar” adgang til IT-systemerne for serviceteknikere (Gassystemet
og Xellent) / markpersonale (GIS / ledningsoplysninger). Udviklingen inden
for mobile løsninger følges løbende.
I forbindelse med etablering af ny webside til Forsyningsvirksomhederne vurderes de
nuværende administrative rutiner og muligheden for at digitalisere borgernes kontakt
med Aalborg Forsyning, Gas (f.eks. færdigmeldinger fra VVS’ere eller bestilling af
service).
Fjernaflæsning Primo 2010 fjernaflæses 49 af 56 målerinstallationer på naturgas. På bygas fjernaflæses
48 af ca. 200 målerinstallationer med forbrug >200 m 3 bygas / år. Fjernaflæsningen
udbygges løbende hos storforbrugere / erhvervskunder (>200 m 3 bygas / år)
inden for budgettets rammer.
Biogas til
bygasnettet
Indtil salget af Aalborg Forsyning, AKE El-Net samarbejdes om fjernaflæsning af såvel
natur- som bygasmålere. Aalborg Forsyning, AKE El-Net varetager også daglig rapportering
til ”naturgasmarkedet”. Efter salget af Aalborg Forsyning, AKE El-Net overtages
fjernaflæsningsopgaven af Aalborg Forsyning, Varme.
Fjernaflæsning af målerne i private husholdninger vil ikke være hensigtsmæssigt:
Forbruget udgør typisk kun ca. 25 % af den samlede regning på omkring 1.100 kr.,
hvorfor incitamentet til at spare ikke står mål med omkostningerne – og generne -
ved at etablere fjernaflæsning. Som tidligere nævnt har Aalborg Forsyning, Gas i
stedet valgt at arbejde på en ”Fast Pris”-løsning, hvor måleren forsvinder fra ”kogekunde”-installationer.
Historisk har der udelukkende været tilskud til biogasproduktion i form af tilskud til
biogasbaseret el-produktion på kraftvarmeanlæg. Det har således ikke været rentabelt
at anvende biogas til andre formål.
I ”Aftale om Grøn Vækst” af 16. juni 2009 mellem regeringen og Dansk Folkeparti
fremgår af afsnit 3,”Landbruget som leverandør af grøn energi”, en række initiativer,
der skal fremme biogasproduktionen, bl.a. ”Tilskudsmæssig ligestilling af afsætning
af biogas til henholdsvis kraftvarmeværker og naturgasnettet.” I regeringens ”Energistrategi
2050 konkretiseres dette tilskud til ”…i 2012 indebærer en samlet støtte på
75 kr./GJ inkl. biogasproduktionstilskuddet”.
Side 16 af 29

Biogas på markedsvilkår
Biogas/naturgas til
transportformål
En sådan ”tilskudsmæssig ligestilling” gør det efter Aalborg Forsyning, Gas’ opfattelse
fortsat interessant løbende at vurdere muligheden for at anvende biogas fra Renseanlæg
Vest i bygas-nettet.
Teknisk set vil det kræve etablering af ”rensningsanlæg” til oprensning af biogassen
til bygas- eller naturgaskvalitet og etablering af ledningsføring fra Renseanlæg Vest
til Aalborg Forsyning, Gas’ knudepunkt på Annebergvej. En samlet investering på
anslået 15–20 mio. kr.
I 2009 blev der anvendt 955.000 m 3 n naturgas til bygasproduktionen i Aalborg. Det
svarer til en CO2-udledning på ca. 2144 ton CO2/år.
Senest i august 2010 fik Aalborg Forsyning, Kloak A/S udarbejdet en konsulentrapport
hos Krüger A/S, der viste, at de økonomiske fordele for Renseanlæg Vest var større
ved at udskifte kraftvarmeanlægget, end ved at etablere opgradering af biogassen.
Muligheden for at anvende opgraderet biogas enten fra Renseanlæg Vest eller via
andre kommercielle tiltag vurderes løbende.
Naturgasdistributionsselskaberne har sammen med Energinet.dk etableret alle nødvendige
rutiner for at kunne håndtere tilsætning af opgraderet biogas til fordelings-
og distributionsnettene.
Energistyrelsen har 17. februar 2011 udsendt ”Notat om biogas på naturgasnettet”,
der fastlægger hvilke aktiviteter omkring opgradering og tilsætning til naturgasnettet,
der skal varetages af distributionsselskaberne og hvilke, der skal konkurrenceudsættes.
Fra et teknisk synspunkt er notatet stærkt mangelfuldt og i praksis uanvendeligt,
hvorfor distributionsselskaberne arbejder for en ændring af notatet.
Sideløbende med de rent tekniske justeringer arbejder Energinet.dk på at etablere et
certifikat-system magen til det system, der anvendes til at handle certifikater til
”grøn strøm”. Systemet forventes etableret primo 2012.
Når markedet er etableret, vil det være muligt at forsyne Aalborg Forsyning, Gas’
nuværende naturgaskunder og bygasproduktionen med BNG – Bio Natural Gas eller
på dansk bionaturgas – biogas, der er opgraderet til naturgas.
Det samlede ”CO2-besparelsespotentiale” i Aalborg vil være i størrelsesordenen
6.500 tons CO2/år.
Aalborg Forsyning, Gas følger arbejdet med både ”tilskudsmæssig ligestilling” såvel
som etablering af et bionaturgasmarked.
Biogas:
Som nævnt er biogas i Danmark hidtil næsten udelukkende blevet anvendt til kraftvarmeproduktion.
I tilfælde af en kraftig udbygning af biogasproduktionen vil der
imidlertid opstå et behov for alternative afsætningsmuligheder, da varmeaftaget i
landområderne ikke vil være stort nok. En oplagt mulighed vil være at anvende biogas
i transportsektoren.
Forudsætningerne for at anvende biogas i transportsektoren er,
at der er forsyningsselskaber, der ønsker at opkøbe biogassen
at biogassen kan transporteres fra biogasanlægget til de nødvendige gasfyldestationer/tankanlæg
Side 17 af 29

at biogassen kan sælges til kunderne til en konkurrencedygtig pris.
Det vurderes, at anvendelse af biogas til transportformål i Danmark kræver opgradering
af biogassen til naturgaskvalitet (såkaldt bionaturgas). Teknisk set er der ingen
hindringer herfor. Økonomien i disse anlæg afhænger ifølge Dansk Gasteknisk Centers
undersøgelser af anlægsstørrelsen, idet større anlæg medfører en lavere m 3 -pris.
Med mindre der etableres et anlæg til opgradering og tankning i forbindelse med
biogasproduktion, vil BNG’en blive tilført naturgasnettet og distribueret som naturgas,
men handlet på det biogasmarked, der forventes etableret.
Der vil således i praksis ikke blive forskel på at anvende bio- og naturgas.
Aalborg Forsyning, Gas vil ifølge mulighederne i forbindelse med opkøb, transport og
salg af biogas til transportformål.
Naturgas:
Allerede i dag er der mulighed for at anvende naturgas til transportformål. På verdensplan
kører flere end 11 millioner biler på naturgas. Alene i Pakistan anvender
flere end 2,6 millioner biler og busser naturgas, der kan tankes på 3.600 tankstationer
(2009). Naturgas til transportformål er ikke en ny og uprøvet teknologi - tværtimod:
En række større bilfabrikanter serieproducerer såkaldte dual-fuel- eller bi-fuelbiler,
der kan køre på både benzin og naturgas. Meromkostningen for bi-fuel (før
danske afgifter) er ganske beskeden (5.000-10.000 kr.). Også i vore nabolande Tyskland,
Sverige og senest Finland anvendes natur- og opgraderet biogas til transportformål.
Hvis naturgas erstatter benzin, vil ”CO2-besparelsen” umiddelbart være ca. 25%. Hvis
biogas erstatter benzin, er der tale om et CO2-neutralt brændsel til transport.
Bilag A indeholder yderligere overvejelser omkring natur-/biogas til transportformål.
Prognoser Prognoserne for salg og transport af gas fremgår af skema 5, bilag B, og det forventede
antal målere for perioden 2012–2023 fremgår af skema 6, bilag B.
Mål og muligheder på
miljøområdet
Sammenhæng med
overordnede initiativer
på miljøområdet
Aalborg Forsyning, Gas’ overordnede miljømål er,
at reducere forureningen ved produktion og distribution af gas, og
at fortrænge andre energikilder til formål, hvor gas kan konkurrere såvel på miljø
som økonomi
Nogle af de mest oplagte muligheder er:
renovering af ledningsnettet
gas til madlavning
gas i kommunale køkkener
gas til procesenergi
gas til biler
biogas til bygas
Aalborg Forsyning, Gas forsøger løbende at få indflydelse på overordnede kommunale
initiativer ved at kommentere forslag til lokalplaner inden for forsyningsområdet,
kommunens ”Energistrategi for Aalborg Kommune frem til 2030” og senest det interne
udkast til ”Klimastrategi 2011-2015”.
Side 18 af 29

Generelt forsøger Aalborg Forsyning, Gas at få indflydelse på alle initiativer på miljøområdet,
der vedrører virksomhedens forretningsområde.
Eksternt samarbejde Ud over samarbejdet med de øvrige naturgasselskaber i Markedsgruppen er der i
2010 etableret et samarbejde med Dansk Gasteknisk Center a/s med henblik på at få
samme adgang til specialister og udviklingsressourcer som de øvrige gasselskaber.
Renoveringsbehov Aalborg Forsyning, Gas’ anlæg kan groft opdeles i følgende hovedområder:
Produktionsanlæg, 2 stk. på Gasværksvej og et i Havnegade, Nørresundby
Beholderanlæg, 5 stk. højtryksbeholdere.
Gadeledningsnet, ca. 177 km.
Stikledninger, ca. 5.800 stk. eller ca. 50 km.
Gasmålere, ca. 9.700 stk.
Regulatorstationer, 12 stk.
Administrations- og værkstedsbygning.
Renoveringstakten tilpasses, så der fortsat er balance mellem indtægter og udgifter.
Det er vigtigt, at Aalborg Forsyning, Gas er så fleksibel, at virksomheden løbende kan
tilpasses de meget varierende indtægter.
Produktions- og beholderanlæg vedligeholdes løbende.
Overvågning af produktionsanlæggene er under etablering, og enkelte centrale stationer
skal moderniseres.
Nytilslutninger Generelt er bygasmarkedet vigende, idet antallet af installationer er faldende. Dog
mærkes en stigende efterspørgsel efter gas til gaspejse, havegrill, terrassevarmere
etc. Der er også kunder, der af ”gastronomiske” årsager fortsat ønsker at anvende
gas til madlavning. Se også Figur 2-3 Nytilslutninger 2005 - 2010:
40
35
30
25
20
15
10
5
0
2005 2006 2007 2008 2009 2010
Figur 2-3 Nytilslutninger 2005 - 2010
Side 19 af 29

Lækageundersøgelse I løbet af en 3-årig turnus gennemsøges hele ledningsnettet. Resultatet af lækageundersøgelserne
indgår løbende i renoveringsplanlægningen.
Ledningsregistrering Aalborg Forsyning, Gas’ ledningsoplysninger er omsat til digital form.
Miljømæssige problemer
- grund
Strategiplanen tager udgangspunkt i en videreudvikling af den fælles GIS-løsning, der
er gældende for hele kommunen. Konceptet bygger på ESRI-produkter.
Inden for den fælles platform udvikles der ledningsapplikationer til registrering og
administration af ledningsdata baseret på standardprodukter tilpasset behovene.
Systemet blev i 2000 udvidet med en gasapplikation og systemet tilpasses løbende
behovene.
Ved gennemgang af arkivmateriale på Aalborg Forsyning, Gas, Landsarkivet, byggearkivet
m.m. er den historiske redegørelse resumeret i strategiplan 1998-2009:
Matr.nr. 5 ay, Aalborg Markjorder, Gasværksvej 28, 9000 Aalborg er registreret som
kemikalieaffaldsdepot, og det er tinglyst på grunden.
Hovedparten af grunden er udlejet til Aalborg Forsyning, Varme.
Side 20 af 29

2.4. Konsekvensvurdering af udviklingen
2.4.1. Fysiske størrelser
Personale Personaleforbruget er reduceret med 10% fra 2003 og er konstant i hele perioden på
8,25 heltidsansatte.
Personalefordelingen i 2011 vil være:
Administration, ledelse: 2,00
Produktion, plads, bygninger, distribution og service m.m.: 6,25
Endvidere er der beskæftiget en medarbejder i flexjob (20 timer / uge) og en medarbejder
i jobtræning (under opkvalificering til 37 timer / uge).
Aalborg Forsyning, Gas forsøger ved at beskæftige personer i flexjob, jobtræning og
praktik at udvise social ansvarlighed. Omfanget af disse beskæftigelser vurderes
løbende af personalmødet (Personalemøde med MED-status). Det er et ønske fra en
enig personalegruppe, at der skal være plads til de nævnte grupper i virksomheden.
Luftområdet Strategiplanen, som den er udarbejdet, vil få de miljømæssige konsekvenser (inkl. el
til kompressorer mv.), der er vist i Skema 8, Bilag B
2.4.2. Budgetberegninger 2011-2014
Takster Taksterne pr. 1. april 2011 er anvendt i budgetberegningerne.
Afgifter Energiafgiften og CO2-afgiften er ens for bygas og naturgas fra 1. januar 2006.
Pr. 1. januar 2008 udgjorde CO2-afgiften 0,0999 kr. pr. m 3 og energiafgiften 1,0313 kr.
pr. m 3 . Fra 2009 indekseres afgifterne herefter hvert år i perioden. Pr. 1. januar 2011
udgør energiafgiften 2,3110 kr. pr. m 3 , CO2-afgiften 0,3570 kr. pr. m 3 og NOx-afgiften
0,0080 kr. pr. m 3
Taksterne for årsforbrug større end 200 m 3 pr. år reguleres månedligt i takt med
udviklingen på olie- og naturgasmarkedet. Denne regulering har stor betydning, specielt
for erhvervskunderne.
Afregning Taksterne for Naturgas Net og Naturgas Salg er frem til den 1. maj 2008 blevet afregnet
efter en omregnet bygas-brændværdi på 19,3 MJ/m 3 . Aalborg Forsyning, Gas’
optagelse i Energinet.dk’s aktørregister samt det relativt stigende salg indebar, at
det blev mere hensigtsmæssigt at afregne den solgte naturgas på basis af den direkte
naturgas-brændværdi på 39,6 MJ/m 3 .
Generelt er alle mængdeoplysninger hidtil angivet i bygas-mængder. Det overvejes
dog at ændre denne praksis, da Aalborg Forsyning, Gas i praksis leverer to forskellige
produkter: Naturgas og bygas.
Side 21 af 29

Mellemregningskontoen
Pensionsomkostningerne
(tjenestemænd)
Mellemregningskontoen har de seneste år svinget mellem 0,7–0,9 mio. kr. i gæld til
kommunekassen. Ultimo 2010 havde Aalborg Forsyning, Gas en gæld på 1,1 mio. kr. til
kommunekassen.
Pensionsudgifterne udgør ca. 19 % af de samlede direkte lønomkostninger eller ca.
7,0 % af Aalborg Forsyning, Gas’ (koncernens) nettoomsætning. Omkostningen vil
falde yderligere i de kommende år, da virksomheden ikke længere har tjenestemænd
ansat.
Salgsprognose Salgsprognoserne for det frie naturgasmarked er generelt vigende: Dels tabes markedsandele
på villamarkedet til fjernvarme, dels konverteres stadigt flere decentrale
(kraft-)varmeanlæg til biomasse.
Aalborg Forsyning, Gas’ naturgas-kunder er primært industrikunder. Selvom Naturgas
Net og Salg har et mindre vækstpotentiale i erhvervsområdet i Nørresundby ved
Kvikly Xtra og Schmolz & Bickenbach A/S forventes dog et vigende salg primært på
grund af den generelle finanskrise.
Bygassalget forventes fastholdt på det nuværende niveau.
Budgetændringer Ændringer i budgettet fra 2010 til 2011-2014 fremgår af "Ændringer. Drift fra 2010 til
2011-2014", og de væsentligste ændringer vedrører renovering af ledningsnettet, der
varierer i takt med indtjeningen og pensionsudgifterne.
2.5. Sammenhæng med kommuneplanen
Intet at bemærke.
Side 22 af 29

Natur-/biogas til transportformål
Nyt marked? Naturgas/opgraderet biogas til biler.
Bilag A
Naturgas til biler er ikke noget nyt, heller ikke i Danmark. Allerede under 2. verdenskrig
kørte ca. 250 danske biler på naturgas. Siden dengang har der kun været lidt
spredte forsøg i 1980’erne og 1990’erne. Disse forsøg var ikke alle vellykkede, og i
dag sker der intet på dette område i Danmark. Dog har Dong Energy i samarbejde
med HUR, Veolia Transport A/S og MAN Last og Bus A/S gennemført et 3 måneders
forsøg med en enkelt naturgasbus i København. Forsøget er afsluttet marts 2007.
I udlandet derimod anvender over 40 lande i dag naturgas i transportsektoren. I de
fleste lande øger naturgassen sin markedsandel i transportsektoren, specielt inden
for de seneste år. Den primære årsag hertil er de tiltagende miljøproblemer med
bytrafikken. Sverige, Tyskland, Frankrig og Italien er de klareste europæiske eksempler
herpå. I den øvrige verden skal især peges på Argentina, Australien, Canada, USA
og Ægypten som lande med en kraftig udvikling i naturgas i transportsektoren.
På seks år har Tyskland tidoblet bestanden af naturgaskøretøjer og tankningsanlæg.
Der er indgået aftaler mellem gasselskaber og benzinselskaberne BP og ARAL om at
udbygge de eksisterende benzinstationer med naturgastankning, hvilket betyder
over 1.000 flere naturgastankningsanlæg inden for få år.
I Frankrig har Gaz de France vist vejen ved at organisere naturgasanvendelse i egne
og en lang række kommunale flåder, der samlet udgør knap 4.000 køretøjer. Halvdelen
af franske byer med over 200.000 indbyggere har naturgasdrevne busflåder.
Henimod en tredjedel af alle nye bybusser bestilles til naturgasdrift. Infrastrukturopbygning
håndterer Gaz de France i et datterselskab.
Italien har Europas største bestand af naturgaskøretøjer på knap 900.000 køretøjer.
Over ⅔ af bestanden er kommet til siden 1995. Denne udvikling er resultatet af et
langsigtet samarbejde mellem gasselskaberne, lokale politikere og regeringen. Man
forventer yderligere en fordobling af bestanden inden for fem år. I modsætning til de
fleste øvrige lande satses primært på privatbilister, der udgør størstedelen af bestanden.
Hvorfor vælge naturgas frem for øvrige brændsler?
Naturgas regnes som det bedste brændsel til reduktion af transportsektorens miljøbelastning
i byområder.
Naturgas er med hensyn til drivhuseffekt omtrent lige så godt eller bedre end tilgængelige
alternativer, specielt når der ses på livscyklusemissionen.
Miljøbelastningen fra naturgasanvendelse i byernes transportsektor medfører de
samfundsøkonomisk laveste omkostninger.
Naturgasmotorer støjer mindre end dieselmotorer.
Side 23 af 29

Skal Aalborg være
først?
Naturgas har forsyningssikkerhedsmæssige fordele.
Mulighederne for introduktion af naturgas i transportsektoren i Danmark vurderes af
bl.a. Dansk Gasteknisk Center til at være bedre end nogensinde. De mange initiativer
på området i landene omkring os og den øgede politiske fokus på transportens miljøbelastning
i byerne.
Aalborgs naturgas-infrastruktur er god, idet Aalborg som den eneste af de store
danske byer har naturgasledninger langt ind i byområdet, både nord og syd for fjorden.
Teknikken er til stede, både til store og små biler samt tankanlæg. Aalborg Forsyning,
Gas har undersøgt mulighederne for at etablere et tankanlæg, og teknisk er det problemløst,
men der skal etableres et rimeligt sikkert marked, før vi kan finde en investor,
der vil satse ca. 1,5-2,0 mio. kr., som et begynderanlæg koster.
Aalborg Kommune Aalborg Kommune råder over ca. 700 biler, heraf er mere end 50 lastbiler. Bybusserne
er ikke indregnet i disse tal. Skønsmæssigt skiftes ca. 100 biler om året, hvis der
regnes med en levetid på 7 år i gennemsnit. En beslutning om, at alle Aalborg Kommunes
biler skifter til naturgas i løbet af 7 år, vil afslutte en ”hønen- og æggetdiskussion”.
Med en sådan beslutning vil der kunne etableres gode tankningsfaciliteter
i Aalborg/Nørresundby-området. Dermed vil der være en mulighed for, at andre
også kan tanke naturgas, f.eks. taxi og andre biler, der færdes meget i byområdet.
Endelig kan private også opmuntres til at skifte. Et forsigtigt skøn over en ækvivalent
benzinpris tyder på 8,00 kr. pr. liter benzin, svarende til 10,00 kr. pr. m 3 naturgas.
CO2-udledningen for de forskellige brændsler er:
Naturgas: 56,69 kg CO2 / GJ
Biogas: 0 kg CO2 / GJ
Dieselolie: 74,00 kg CO2 / GJ
Benzin: 73,00 kg CO2 / GJ
Forudsat samme brændstoføkonomi vil der være et ”besparelsespotentiale” på CO2
på ca. 25% ved at skifte fra dieselolie/benzin til naturgas. Indkøbes udelukkende biogas
til formålet, kan CO2-udledningen helt elimineres.
Side 24 af 29

Skemaer
Skema 1: Personale, bygninger og kørsel
Bilag B
R Måltal
Metode 1 Enhed 2006 2007 2008 2009 2010 2011
Antal ansatte M/NRB antal 8,0 8,0 8,0 8,0 8,0 8,0
Lokaler M/NRB m 2 835 835 835 835 935 835
Papirforbrug M/OTH 1.000 stk. 35 30 35 35 35 40
El M/NRB 1.000 kWh 267 230 119 64 44 60
Gas (varme) M/NRB m 3 40.452 45.875 38.618 35.000 40.000 35.000
Vand M/NRB m 3 266 406 249 302 307 300
Antal køretøjer M/OTH antal 4 5 5 4 4 4
- kørte kilometer M/OTH km 39.292 41.540 36.583 37.000 34.679 37.000
- benzin M/OTH liter 4.203 2.991 1.941 1.680 1.295 1.500
- diesel M/OTH liter 254 1.152 1.591 1.986 2.036 2.000
- kilometer pr. liter B/OTH km/liter 8,8 10,0 10,4 10,0 10,4 10,0
Generatorer, brændstofforbrug B/OTH liter 400 400 400 400 400 400
Note 1: Se forklaring forrest i Aalborg Forsyning, Gas' grønne regnskab.
Skema 2: Ledningsarbejder
R Måltal
Metode 1 Enhed 2006 2007 2008 2009 2010 2011
Renoveret hovedledning M M 4.201 3.558 3.044 3.449 3.285 3.500
Afbrudt hovedledning M M 3.616 4.324 4.354 3.754 3.869 3.700
Renoverede stik M Antal 85 73 43 67 92 70
Afbrudte stik M Antal 19 24 27 34 21 30
Afbrudte døde stik M Antal 14 5 8 20 12 20
Nye stik M Antal 28 19 17 19 11 25
Asfalt, forbrug til ledningsanlæg M Ton 81 87 102 95 116 100
Asfalt, affald M Ton 239 136 42 135 116 130
Jord udskiftet M Ton 564 1.386 634 408 53 400
PE-rør, købt M Ton 12 12 12 10 7 10
PE-rør, affald M Kg 800 700 1.500 600 400 500
Skrot M Kg 5.840 8.420 2.800 4.220 2.130 2.500
Note 1: Se forklaring forrest i Aalborg Forsyning, Gas' grønne regnskab.
Side 25 af 29

Skemaer (fortsat)
Skema 3: Salg, produktion og forbrug
Bilag B
R Måltal
Metode 1 Enhed 2006 2007 2008 2009 2010 2011
Bygas salg - under 200
m 3 M 1.000 m 3 Bygas salg - over 200
bygas 286 272 256 258 256 260
m 3 M 1.000 m 3 bygas 36 125 - - - -
Bygas salg - erhverv M 1.000 m 3 bygas 1.319 1.308 1.107 1.085 1.114 1.100
Bygas salg - fjernvarme M 1.000 m 3 bygas 0 15 1.312 - - -
Naturgas Salg M 1.000 m 3 bygas 1.505 1.340 1.359 1.367 1.512 1.400
Salg i alt 1.000 m 3 bygas 3.146 3.060 4.034 2.710 2.882 2.760
Transport omregnet til
m 3 bygas
Bygas 3 M 1.000 m 3 bygas 1.641 1.720 2.675 1.334 1.370 1.340
Naturgas Net til egne
kunder 3 M 1.000 m 3 bygas 1.505 1.340 1.359 1.367 1.512 1.400
Transport til egne kunder
M 1.000 m 3 bygas 3.146 3.060 4.034 2.710 2.882 2.700
Naturgas Net andre
leverandører 3 M 1.000 m 3 bygas 1.723 2.096 2.534 2.893 2.978 3.000
Transport i alt 3 M 1.000 m 3 bygas 4.869 5.156 6.568 5.594 5.859 5.700
Målerdifference/ledningstab
m.m. B 1.000 m 3 bygas 736 675 639 421 603 600
Transport af gas i alt 3 M 1.000 m 3 bygas
1.000 m
5.605 5.831 7.207 6.015 6.462 6.000
Forbrug af naturgas M
3 naturgas
1.767 2.278 1.675 1.620 1.698 1.650
Forbrug af el 2 M MWh 267 230 119 64 44 60
Forbrug af vand 2 M m 3 Forurening fra gas og
el
(beregnet af "Salg i alt")
266 406 249 302 307 300
- kuldioxid B ton 6.266 6.037 7.783 3.620 3.186 3.620
- svovldioxid B kg 96 106 137 25 19 25
- kvælstofilter B kg 5.939 5.708 7.359 3.948 3.351 3.948
Note 1: Se forklaring forrest i Aalborg Forsyning, Gas' grønne regnskab
Note 2: Omfatter el og vand til produktion, værksted og administration.
Note 3: Regnskabet er første gang opdelt på denne måde i 2004.
Side 26 af 29

Skemaer (fortsat)
Skema 4: Målere
Bilag B
Regnskab R Måltal
Metode 1 Enhed 2006 2007 2008 2009 2010 2011
Målere i alt M antal 10.552 10.377 10.139 9.938 9.743 9.700
Bygas (incl. F-gas) M antal 10.422 10.233 9.989 9.883 9.687 9.645
F-gas M antal 89 97 99 103 103 100
Naturgas Net M antal 41 47 51 55 56 55
Fjernaflæste M antal 58 64 92 97 97 100
Note 1: Se forklaring forrest i Aalborg Forsyning, Gas' grønne regnskab.
Skema 5 Forventet gassalg og transport af gas 2011-2023 (alt regnet som bygas – 1.000 m 3 )
R 2010 2011 2012 2013 2014 2018 2022 2023
Transport
Bygas 1.370 1.400 1.400 1.400 1.400 1.400 1.400 1.400
Naturgas Net – egne
kunder 1.512 1.500 1.500 1.500 1.500 1.500 1.500 1.500
Naturgas Net – andre
leverandører 2.978 3.000 3.000 3.000 3.000 3.000 3.000 3.000
Transport i alt 5.859 5.900 5.900 5.900 5.900 5.900 5.900 5.900
Målerdifference 603 600 600 600 600 600 600 600
Transport af gas i alt 6.462 6.500 6.500 6.500 6.500 6.500 6.500 6.500
Produktion og salg
af gas
Husholdning 256 250 250 250 250 250 250 250
over 200 kbm 1.114 1.200 1.200 1.200 1.200 1.200 1.200 1.200
Bygas i alt 1.370 1.450 1.450 1.450 1.450 1.450 1.450 1.450
Naturgas Salg 1.512 1.500 1.500 1.500 1.500 1.500 1.500 1.500
Salg i alt 2.882 2.950 2.950 2.950 2.950 2.950 2.950 2.950
Målerdifference 603 600 595 590 585 580 575 570
Produktion i alt 3.485 3.550 3.545 3.540 3.535 3.530 3.525 3.520
Bygas har en nedre brændværdi på 5.150 kcal/m 3 ,
svarende til 19,3 MJ/m 3 eller 5,4 kwh pr m 3 .
Skema 6 Forventet målerantal 2010-2022
R 2010 2011 2012 2013 2014 2018 2022 2023
Målere
Bygas (incl. F-gas) 9.687 9.600 9.500 9.400 9.300 9.200 9.100 9.000
F-gas 103 100 100 100 100 100 100 100
Naturgas Net 56 50 50 50 50 50 50 50
Fjernaflæste 97 100 100 100 100 100 100 100
Målere i alt 9.743 9.650 9.550 9.450 9.350 9.250 9.150 9.050
Side 27 af 29

Skemaer (fortsat)
Skema 7 Produktionsdata - egetforbrug
B 2011 2012 2013 2014 2018 2022 2023
Produktionsdata
Gasproduktion - 1.000 m 3 3.550 3.550 3.550 3.550 3.550 3.550 3.550
Naturgasforbrug - 1.000 m 3 1.650 1.650 1.650 1.650 1.650 1.650 1.650
Elforbrug - MWh 60 50 50 50 50 50 50
Antal målere - stk. 9.850 9.850 9.850 9.850 9.850 9.850 9.850
Skema 8, Miljømæssige konsekvenser af produktion
B 2011 2012 2013 2014 2018 2022 2023
Kultveilte - ton CO2 3.620 3.620 3.620 3.620 3.620 3.620 3.620
Svovldioxid - kg SO2 25 25 25 25 25 25 25
Kvælstofilter - ton NOx 3.948 4.000 4.000 4.000 4.000 4.000 4.000
Bilag B
Side 28 af 29

Oversigt - ledningsnet
Bilag C
Side 29 af 29