Ikke fra forstanden

Jeg er ude af
mine hænder
Det her digt gør mig stolt og glad
med dets toner af estragon.
En viis og finurlig substans
og en luftig og let jargon.
Men nu giver jeg slip og gi’r det op til Dig
som en lille gul ballon.
Det virker så djævelsk fatalt!
Og det er gjort, og det vejer et ton.
Hvordan får man mon skuldrene fri,
når de er støbt i et lag af beton?
Men nu giver jeg slip og gi’r det op til Dig
som en lille og lettet ballon.
S I D E T R E O G F Y R R E