31.12.2012 Views

OP OG NED LANGS RHINEN

OP OG NED LANGS RHINEN

OP OG NED LANGS RHINEN

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

OP OG NED LANGS RHINEN

Det er ikke for ingenting, at området langs Rhinen i mange år har hørt til

danskernes foretrukne rejsemål i Tyskland.

• Til Koblenz via Dortmund er der ca. 700 km fra Rostock, ca. 660 km fra

Puttgarden, ca. 670 km fra Kruså.

• Forslag til overnatninger: Hver eneste af de nævnte byer.

• De enkelte byer er beskrevet yderst kortfattet, og teksten skal opfattes som en

appetitvækker. Der ligger også andre, spændende byer på vejen eller langs ruten,

som er værd at besøge. Spørg jer for på de lokale turistkontorer.

Den smukkeste del af Rhinen er efter manges mening den, der strækker sig cirka

150 kilometer sydpå fra Bonn. Fyldt med vin og historiske slotte. Nedenstående er

inspiration til en biltur til nogle af de utallige småbyer, borge og andre

seværdigheder, der pryder begge sider af floden. Køreturen begynder i Koblenz og

går langs Rhinens vestlige/sydlige side ned til Mainz/Wiesbaden og herfra tilbage

igen på flodens nordlige/østlige side. Strækningen mellem Koblenz og Rüdesheim

blev for et par år siden sat på UNESCO’ liste over verdenskulturarv.

Man kan selvfølgelig sagtens overnatte fast i en af Rhinbyerne og derfra tage på

daglige udflugter. Men hvorfor ikke finde pensioner eller hoteller to-tre forskellige

steder – så vil I endnu bedre kunne opleve de charmerende forskelle, der er fra by til

by.

Et hyggeligt alternativ til jeres bil kunne være udflugtsbådene, der besejler hele

strækningen og lægger til mange steder. Prøv f.eks. den snart 100-årige hjuldamper

”Goethe”.

Dagsetape 1

Koblenz – Bacharach

De gamle romere grundlagde Koblenz, hvor Mosel og Rhinen mødes. Spidsen, der

rager ud i det fælles vand, hedder Deutsches Eck. Man kan få sulten og tørsten stillet

i nogle af de romerske kældre, i afslappede omgivelser i Weindorf, eller under åben

himmel på den stilfulde Jusuitenplatz. Weindorf er en (meget stor) vingård på

Rhinpromenaden, skabt til en udstilling om tysk vin i 1925. Blandt byens

kulturattraktioner er Ludwig Museum, der huser en enestående samling af moderne

fransk kunst. Hvis nogen i familien bliver overfaldet af indkøbslyst, findes i Koblenz’

centrum et af Tysklands største shoppingcentre, Löhr-Center.

Ovenfor den lillebitte landsby Kapellen-Stolzenfels troner den tidligere kongeborg

Stolzenfels. I sin storhedstid havde borgen bl.a. besøg af dronning Victoria, som i

1845 blev modtaget med en koncert med den svenske sangstjerne Jenny Lind. I dag

er her museum.

I kan gøre en afstikker på nogle få minutters kørsel til bjergformationen Königsstuhl,

som ligner en prædikestol.

Lidt længere sydpå kommer I til endnu en af Rhinens mange borge, Lahneck, hvor

der holdes festspil i turistsæsonen.

Boppard er en meget søgt ferieby, hvor allerede de gamle romere nød det særligt

milde klima. Bymuseet har en afdeling, som hylder bysbarnet Michael Thonet. Det

var ham, der udviklede de typiske wiener-caféstole. En kilometer lang svævebanetur

fører op til den betagende udsigt over byen og floden.

St. Goar skulle være grundlagt af helgenen af samme navn. Byens mest besøgte

seværdighed er ruinerne af Rhin-områdets største borg, Rheinfels fra 1200-tallet, nu

hjemstavsmuseum. Når I kører ud af St. Goar, er der en dejlig udsigt til Loreleyklippen

på den anden side af floden.

Den typiske vinby Oberwesel blev grundlagt af romerne og er værnet af en

imponerende ringmur med 18 tårne. Tag et glas rhinskvin på et af de mange, listige

steder. Skulle I få lyst til en nat i himmelseng, kan det lade sig gøre på det 1000årige

Schönburg, der er blevet indrettet som slotshotel.

Mere ydmygt, men med næsten samme gode udsigt, kan I bo på Burg Stahleck oven

for Bacharach. Borgen, der blev grundlagt for ”kun” 900 år siden, er nemlig

vandrerhjem. Bag Bacharachs smukke bymur hygger den middelalderlige by om sine

mange gæster. Altes Haus ved torvet er en berømt bindingsværksbygning, som er

blevet besunget af mange komponister. Skal sangen skylles ned, kan I gøre det med

mousserende Bacharach-vin. På en af husgavlene er malet følgende åh-så-sande

vers:

Der Wein, der Wein ist Goldes wert

- er hindert alle Schmerzen.

Er macht die Dummen oft gelehrt

- und bessert böse Herzen.

Dagsetape 2

Bingen - Mainz

Mellem Bacharach og Bingen ligger flere besøgelsesværdige slotte og borge, der nu

er museer, f.eks. Sooneck, Reichenstein (tillige hotel og restaurant) og Rheinstein.

Bilfærger forbinder Bingen med søsterbyen Rüdesheim. Inden færgen kommer, kan

man beundre den smukke trækran fra 1500-tallet og udsigten til Mäuseturm, der

ligger på en et skær ude i Rhinen. ”Musetårnet” fungerede fra 1298 og i fire

århundreder som toldsted, hvor alle forbipasserende skibe måtte lægge til og betale

penge for passagen.

Endestationen for vores Rhin-tur er Mainz, en ældgammel by, som dog næsten blev

udslettet ved et bombardement i februar 1945. Det største navn, der knyttes til

Mainz, er Johann Gutenberg, og det er da også museet for bogtrykkerkunstens

opfinder, der tiltrækker flest besøgende. På Gutenbergplatz står Bertel Thorvaldsens

statue af mesteren. Mainz’ anden hovedattraktion er domkirken, hvis ældste del er

fra ca. 1200. Byens moderne rådhus fra 1970’erne er tegnet af Arne Jacobsen og

opført i beton og norsk marmor. På det relativt nye Museum für Antike Schiffahrt kan

jeres fantasi blive stimuleret ved synet af museets stolthed, fem elegante krigsskibe

fra romertiden.

Dagsetape 3

Wiesbaden - Geisenheim

På den anden side af Rhinen ligger Mainz’ tvillingeby, Wiesbaden, som har været

bade- og kursted siden oldtiden. Hold fri fra ferien og tag en formiddag i Thermalbad,

der har både udendørs og indendørs pool, eller i Kaiser-Friedrich-Bad med varmt

kildevand. Glem ikke at nyde udsigten fra Neroberg – og slet ikke turen til og fra

toppen! Stil bilen og brug den 438 meter lange tovbane fra 1888, den eneste

vanddrevne i verden.

I Eltville boede Johann Gutenberg nogle år på den kurfyrstelige borg, hvor der er

indrettet et lille museum for ham.

Forslag til afstikker:

I Eltville kører I mod nord til Kloster Eberbach lidt inde i bjergene. Siden stedet blev

indviet som cistercienserkloster for 900 år siden, er der blevet fremstillet vin her.

Munkene er for længst borte, og topprofessionel vinproduktion har taget over. De

historiske rammer er interessante, og i en 1500-tals fløj er indrettet 20 moderne

gæsteværelser. Filmen ”Rosens navn” med Sean Connery blev delvis optaget under

Kloster Eberbachs hvælvinger.

St. Valentinus-kirken i Kiedrich har verdens ældste, stadig brugbare orgel. Det er fra

1500.

Mellem Geisenheim og Winkel troner Tysklands ældste og måske mest berømte

vinslot, Johannisberg. Det fejrede 900-års jubilæum i 2002, men man har dyrket vin

på stedet i hvert fald siden 817. Der er mulighed for besøg, og om sommeren holder

slottet koncerter, hvor bl.a. Ray Charles har medvirket.

Dagsetape 4

Rüdesheim – St. Goarshausen

Rüdesheim er danskernes feriemål nr. 1 ved Rhinen. Det forstår I, hvis I selv har

tilbragt solrige dage og hyggelige aftener i den romantiske vinby. I Drosselgasse og

de andre smalle gader kan man prøvesmage vin, spise udendørs eller indendørs,

danse til live music (mest 60’er og 70’er schlagere), møde andre mennesker og i det

hele taget nyde livet.

Musik kan I få mere af på det sjove Siegfried’s Mechanisches Musikkabinett med 400

spilledåser, selvspillende klaverer, harmonikaer og violiner, grammofoner og andre

mekaniske instrumenter.

I Rüdesheim drikker alle Rüdesheimer-kaffe (med brandy og piskefløde). Brandyen

kan man studere nærmere på Asbach Uralt’s destilleri, hvor der er rundvisninger,

multimedieshow og prøvesmagning. Vil I vide alt om rhinskvin, findes svarene på

vinmuseet i den gamle Brömserburg.

Parkanlægget på Lach omfatter opvarmet svømmebassin, minigolf, eventyrlegeplads

og tennisbaner i al slags vejr.

I Mittelalterliches Foltermuseum vises 140 genstande, der blev brugt til tortur under

inkvisitionen. En dokumentarudstilling fra Amnesty International minder om, at tortur

stadig praktiseres nogle steder i verden.

I en villa på Rheinstrasse har en privat samler lavet Tysklands første

scootermuseum.

En stolelift fører op til Niederwald-monumentet, hvorfra der er en skøn udsigt. Turen

går forholdvis lavt hen over markerne, så man kan se ned på det arbejdende folk

mellem vinstokkene.

Siden 1108 har Assmannshausen været tæt knyttet til vinen. Tag en pause og smag

den røde Assmannshäuser Spätburgunder. 1800-tallets digtere berømmede byen

som rekreationssted og udflugtsmål.

Dagsetape 5

Lorch - Koblenz

Lorch ligger kønt ved udmundingen af Wispertal, hvor man kan gøre afstikkere til

ruinerne af borgene Geroldstein, Kammerburg og Rheinberg.

På en lille ø i floden ud for Kaub ligger Burg Pfalz, der blev opført som toldsted i

1300-tallet. Oven over Kaubs idylliske bindingsværkshuse kan I se den flotte profil af

det 800 år gamle Gutenfels, nu indrettet som slotshotel og restaurant.

Turen fortsætter nordpå til det berømteste sted ved Rhinen: Loreley-klippen, opkaldt

efter den underskønne kvinde, der fordrejede hovedet på flodskipperne, så de stødte

på grund. Ved Loreley holdes i perioden maj-september friluftskoncerter med

klassisk musik, jazz, rock og pop.

Vinbyen St. Goarshausen over for St. Goar ligger nedenfor Burg Maus (mus) og

Burg Katz (kat). På Burg Maus drives bl.a. et interessant center for ørne- og

jagtfalke. Derimod er der ingen adgang til Burg Katz, som siden 1989 har været i

japansk privatbesiddelse.

Ruinerne af borgene Sterrenberg og Liebenstein bliver kaldt ”de fjendtlige brødre”,

vistnok på grund af nogle stridigheder blandt sønnerne til en ejer i fordums tid.

Begge borge kan besøges. En del af Liebenstein tjener nu som slotshotel.

Braubach kan føre sin historie helt tilbage til år 69. Knap så gammel er byens ældste

kro dog ikke. ”Eck-Fritz” blev opført i 1597 og slår stadig hver dag sine døre op for

gæster, der enten søger mad, drikke eller en seng at sove i. Fra Braubach kører et

lille turisttog op til Marksburg, som er den eneste af Rhinens ridderborge, som er

intakt. Alle de øvrige er brændt, ombygget, skudt i grus eller simpelthen gået i forfald

gennem århundrederne. Et konsortium ville købe Marksburg, rive det ned, sejle det til

Japan og genopføre det i en forlystelsespark. Sagen endte med, at japanerne

byggede en kopi i stedet.

I udkanten af Lahnstein finder I Lahneck, der er en borg fra 1200-tallet, og hvor der i

mere end 50 år har været holdt borgfestspil i sommerhalvåret.

Turen langs Rhinen slutter med et besøg på Ehrenbreitstein, der engang var

Europas næststørste fæstning (efter Gibraltar). Fæstningen ligger 120 meter over

Rhinen i det strategisk vigtige kryds, hvor Mosel og Rhinen flyder sammen. Den

militære betydning er for længst forsvundet – men udsigten er stadig betagende.

Et godt tip:

Mittelrhein Burgen Ticket er et rabatkort, der giver adgang til 10 borge og slotte

mellem Koblenz og Rüdesheim. Kortet koster 14 Euro for voksne, og man sparer

cirka det halve af de ordinære billetpriser.

Et godt tip:

Forlæng ferien med en tur ad Deutsche Weinstrasse. Det er en 85 km lang,

afmærket vandre/cyklerute, der strækker sig mellem Bockenheim og Schweigen

(delvis langs Rhinen) i Tysklands næststørste vinområde, Rheinpfalz. Cirka 60

vingårde, -slotte og -kældre tilbyder prøvesmagninger undervejs. I løbet af oktober

holder en halv snes af rutens byer vinfester.

Et godt tip:

”Rhinen i flammer” er måske verdens flotteste festfyrværkeri. Det kan opleves fem

forskellige steder ved Rhinen fem aftener i løbet af sommeren.

Et godt tip:

De mange, der holder af rhinskvin, kan orientere sig om sæsonens talrige vinfester i

folderen ”Deutsche Winzerfeste”, der udleveres gratis af Tysk Turist Information.

Som navnet antyder omfatter folderen samtlige tyske vindistrikter.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!