Tur 4: Harzen og Nordhessen ... - tyskland-info.com

Tur 4: Harzen og Nordhessen
Bindingsværksidyller på stribe
Det beskrevne område er rigt på natur- og byoplevelser, men er ikke stort. Fra Goslar i nord til
Fulda i syd er der kun cirka 160 km i luftlinie.
Afsæt mindst en uge til turen.
De enkelte byer er beskrevet yderst kortfattet, og teksten skal opfattes som en appetitvækker.
Der ligger mange andre spændende byer i området, som er værd at besøge. Spørg dig for på
de lokale turistkontorer.
Det vestlige Harzen og det nordlige Hessen er kendt af de fleste danskere.
I næsten et halvt århundrede har Harzen været en af Familien Danmarks foretrukne rejsemål, når
ferien skulle foregå i egen bil eller med bus. Det er der gode grunde til. Harzen ligger tæt ved Danmark,
og er det første ”rigtige udland”, man møder, når man kører sydpå. Hverken natur, byer eller mennesker
ligner dem vi kender herhjemmefra. Hele to harz-byer (Goslar og Quedlinburg)er optaget på UNESCO’s
liste over verdens kulturarv.
Indtil Jerntæppet faldt for en halv snes år siden, var det stort set umluligt for almindelige danske
turister at besøge den del af Harzen, der lå i DDR. Da Østharzen derfor er relativt nyt land for
danskerne, er vægten i denne turbeskrivelse lagt på beskrivelsen af ”østbyerne” frem for ”vestbyerne”.
Den nordlige del af Hessen - det område, de lokale selv kalder for Kassel-Land - er også kendt af
bilende danskere, for det er her, mange overnatter for første gang på turen sydpå - for så straks næste
morgen at haste videre mod fjernere mål. Når man ved, hvor dejlige ferieoplevelser Kassel-Land
rummer, haster det ikke med at komme videre. Her kan man sagtens tilbringe flere dage - ja, en hel,
lang ferie.
Vestharzen:
Goslar har altid været et must for harz-besøgende. Den gamle kejserstad har over 1000
bindingsværkshuse, og et af de mest beundrede er skræddernes tidligere lavshus på torvet, opført
1494, nu indrettet som hotel. Den lille skulptur af en mand på et af husets hjørner er Goslars symbol på
held og lykke. De fleste turister på torvet vender ryggen til byens rådhus, og det er faktisk synd, for det
er rigtig kønt, men de gør det for at opleve klokkespillet på bygningen over for. Det spiller fire gange
dagligt.
Goslar har mange museer, lige fra dukke- og tinsoldatsamlinger til afrikansk kunst og musikhistorie. Det
nyeste og samtidig det ældste er Rammelsberg Minemuseum. Man har genåbnet byens bjergværk, der
ellers lukkede i 1988, og gjort det til en ”demonstrationsmine” og et museum. Stedet er den eneste mine
i verden, som har været i gang uafbrudt i over 1000 år. Den rejseglade H.C. Andersen besøgte i 1831 i
Rammelsberg-minen, og han fortæller om oplevelsen i bogen ”Skyggebilleder af en Rejse til Harzen”
(som er morsom at læse både før og efter en ferie i Harzen).
Også kurbyen Bad Harzburg ligger i Harzens nordlige rand. Det er her, alle skal op at køre med
svævebane.
Harzer Modellbahnzentrum er navnet på Europas største modeljernbaneanlæg, som er opført i
Lautenthal. Der kører mere end 200 tog på det 1000 kvadratmeter store anlæg, som er nabo til
Niedersachsisches Bergbaumuseum.
Også Wildemann har en museumsmine, hvor man har mulighed for at komme under jorden.
Bad Grund har også et minemuseum. Byens største attraktion er de betagende Iberg drypstenshuler -
og så den forbløffende tradition med at lave sneboldkampe hver søndag mellem maj og august!
Dalen, som Oker-floden løber igennem, er ideel til traveture. Her må man se det smukke vandfald
Romkerhalle og den 2,3 mio. kvadratmeter store, kunstige Oker-See. På bunden af den opstemmede
sø ligger to landsbyer, som man blev nødt til at oversvømme ved opførelsen af Oker-dæmningen. Ved
enden af Oker-See ligger Altenau, der er en meget søgt vintersportsby.

Braunlage er et af Harzens store vintersportssteder.
Foruden en museumsmine byder Clausthal-Zellerfeld på bl.a. ”Zellerfelder Münze und
Kunsthandwerkerhof”, som er indrettet i møntslageriet fra 1600-tallet, og hvor der i dag er arbejdende
værksteder for pottemagere og glasblæsere. Desuden har byen Tysklands største trækirke.
Også Hahnenklee har en trækirke. Den er en 100-årig kopi af en norsk stavkirke.
St. Andreasberg, Harzens højstbeliggende by, er med sin stejle gader og gode udsigtspunker et af
områdets mest populære feriesteder, ikke mindst om vinteren. En af de mere usædvanlige attraktioner
er en rutschebane, som er over en halv kilometer lang.
Osterode har et usædvanligt rådhus. Siden 1998 har byens vise fædre haft til huse i ”Harz
Kornmagazin”, der, som navnet antyder, engang var regionens offentlige kornlager. Det er bygget i
begyndelsen af det 18. århundrede og kunne rumme næsten 1,6 millioner kilo korn. Find også på en
anledning til at besøge Osterodes turistbureau, der bor smukkere de fleste turistbureauer i verden,
nemlig i en meget stilfuld herskabsvilla fra cirka 1820.
Schloss Herzberg i byen af samme navn er et af Tysklands største bindingsværksslotte. I en af dets
fløje er der et tinfigur-museum, hvor der er opstillet talrige scener af den tyske historie.
Østharzen:
Allerede i begyndelsen af 1900-tallet var Wernigerode et søgt turistmål. I dag tiltrækker
bindingsværksbyen flere besøgende end nogensinde.
På torvet troner det 550 år gamle rådhus, der må siges at være attraktion nr. 1.
I over 20 år har hovedgaden, Breite Strasse, været gågade. Her er et væld af velassorterede småbutikker
og endnu flere velbevarede, ofte farvestrålende gamle huse, bl.a. Krummelsches Haus, hvis facade er
udskåret i træ.
En af byens "autoriserede" attraktioner er fyrsteslottet, der ligger på en bakke i byens udkant. Det er åbent
for publikum og ofte rammen om friluftsforestillinger, koncerter, opera m.m. Man kommer lettest og
hyggeligst op til slottet med et traktortrukket turisttog.
Vil man opleve et rigtigt veterantog, kan man fra Wernigerode tage med Harzer Schmalspurbahnen, en
132 km lang jernbanestrækning med damptog. Banen har i over 100 år tjent som dagligt transportmiddel
for lokalbefolkningen, der nu får selskab af mange turister. Banen har en afstikker til Harzens
højeste bjerg, Brocken - på dansk Bloksbjerg, dér hvor heksene som bekendt sendes hen Sankt Hans
aften.
Blankenburg har et rådhus, der er næsten lige så smukt som det i Wernigerode, det er bare 217 år
ældre! Rådhuset kom frelst gennem krigen - med nød og næppe. I brolægningen få meter fra
renæssancerådhuset er markeret, hvor en bombe ramte i april 1945. Barokparken ved Kleines Schloss
(Det lille Slot) er en nydelse, og det er ikke til at se, at den i DDR-tiden var udlagt som kolonihaver. Lidt
uden for byen ligger det smukke Michaelstein kloster, som bl.a. rummer et musikinstrumentmuseum.
Quedlinburg ligger på randen af Harzen, hverken i skov eller på bjerg, alligevel er det en af regionens
allermest spændende byer. Hverken 2. verdenskrigs bomber eller efterkrigstidens saneringsiver har
ødelagt byen, der med næsten 1300 bindingsværkshuse menes at være Tysklands største ”Altstadt”.
En fantastisk restaureringsindsats er sket siden Murens fald.
Et bindingsværksmuseum er indrettet i det, man anser for at være Europas og således hele verdens
ældste bindingsværkshus. Det er bygget i midten af 1300-tallet. I den anden ende af byen finder man
dens nyeste seværdighed: Holzwurmmuseum, som fortæller alt om borebillerne, der guffer både
bindingsværk og møbeltræ i sig.
Quedlinburg har hele to teatre, hvor der opføres nye og klassiske skuespil, operaer og operetter.
Yderst interessant er stiftskirken St. Servatius. Ikke blot rummer den de jordiske rester af Tysklands første
kejser, Henrik I, som regerede for 1100 år siden, men også kunst af international karat. I en menneskealder
anså man de mest sjældne af skattene for evig tabt. Historien er denne:

Flere byer i Harzen blev ødelagt af bombardementer under 2. verdenskrig, og derfor blev stiftskirkens
skatte i 1944 pakket i kasser og skjult i nogle minegange i omegnen. Der var tale om uerstattelige guld-,
sølv-, ædelstens- og elfenbensarbejder fra 800-1500-tallet. Da museumsfolkene fra stiftskirken i foråret
1945 gik ned i mineskakterne, opdagede de, at kasserne var blevet brudt op, og en række af de mest
værdifulde genstande var fjernet, bl.a. Henrik I's rigt udsmykkede relikvieskrin og verdens ældste "liturgiske"
redekam. Tingene var sporløst forsvundet.
Tyveriet forblev et mysterium i 45 år.
I 1990 henvendte en familie fra Whitewright i Texas sig til internationale kunsthandlere for at sælge en
række antikviteter efter samleren Joe Tom Meador, der var død nogle år tidligere. Hermed dukkede
Quedlinburg-skatten, som man troede tabt for evigt, atter frem i lyset. Det viste sig, at Meador i 1945 var i
Harzen som ung løjtnant i den amerikanske hær. Efter de nazistiske troppers overgivelse havde han
fundet kisterne i minegangene og sendt nogle af de ”pæne ting” hjem til Texas i papirpakker.
Et større internationalt tovtrækkeri endte med, at genstandene i 1990 blev leveret tilbage til Quedlinburg -
oven i købet nyrestaureret af konservatorerne på Dallas Museum of Art.
Verdenskunsten i stiftskirken er i sig selv en tur til Quedlinburg værd...
Harzgerode er en over 1000 år gammel by med talrige bindingsværkshuse, bl.a. det nyrestaurerede
rådhus på markedspladsen. Det treetages renæssanceslot med vægtergange og rundetårn er et besøg
værd.
Thale er er sagnenes og heksenes by. Med en svævebane kan man komme op til Hexentanzplatz,
heksenes danseplads. Det er nu kun én gang om året, man kan være sikker på at træffe hekse her, det
er på Walpurgis-natten mellem 30. april og 1. maj. Hekse-underholdningen indledes lige efter midnat
med en tale af Djævelen selv! Resten af året kan man nyde den vilde natur på dette kultsted fra
oldtiden. I forbindelse med dansepladsen ligger Walpurgishalle, som udstiller billeder af heksesagnene.
Desuden findes et stort friluftsteater og en dyrehave. Det hele ligger i den smukke Bodedal med 200
meter høje klippesider.
I Gernrode ligger den ene af Tysklands to fabrikker til fremstilling af kukure. Man kan komme ind og se,
hvordan de små urhuses lindetræsfacader stadig udskæres i hånden. Lige over for fabrikken troner i
øvrigt byens anden seværdighed, den godt 1000-årige St. Cyriakus stiftskirke.
Stolberg er usædvanlig rig på smukt bindingsværk. Derfor var den lille by allerede et søgt turistmål ved
slutningen af det 19. århundrede. En af attraktionerne er det adels- og ridderherberg, der åbnede i 1672,
og som er hotel den dag i dag - også for almindelige borgerlige.
Nordhessen:
De fleste af de nedenfor beskrevne byer ligger på den 600 km lange Deutsche Märchenstrasse
(”eventyrvejen”), som strækker sig fra Bremen til Hanau. Når man kommer fra Harzen, kan man ”hoppe
ind” på Märchenstrasse i Göttingen. Hele den nordlige del af Hessen har en rigdom af kønne
bindingsværksbyer, ofte er der mindre end en halv snes kilometer fra den ene til den anden.
Områdets hovedby er Kassel, der er på størrelse med Odense. Før krigen boede der mange flere
mennesker i Kassel, men et luftbombardement en enkelt oktobernat i 1943 ødelagde 8 ud af 10 huse,
og ved krigens slutning rummede ruinen Kassel kun 70.000 sjæle. I dag er Kassel en charmerende
blanding af provinsby og storby. Et godt indkøbssted. Hvis det regner, mens man er i byen, kan man
søge ly i noget så eksotisk som et tapetmuseum. Et andet sjovt museum er helliget brødrene Grimm,
der slog deres eventyrlige folder i Hessen.
Men regn eller ej - Kassels største attraktion ligger under åben himmel og er et must: Wilhelmshöhe,
bakketoppen, der krones af en ni meter høj Herkules-statue. Herfra strømmer kildevand ned gennem
pragtfuldt anlagte bassiner til parken omkring Schloss Wilhelmshöhe, som i dag rummer en af verdens
fineste Rembrandt-samlinger.
Apropos vand: Lige uden for slotsparken ligger Kurhessen Therme. Navnet dækker over et stort
vandland, anlagt i japansk stil. Kan anbefales for både voksne og børn.

Apropos kunst: Kassel er værtsby for documenta-udstillingerme, som samler kunstnere og
kunstinteresserede fra hele verden, og som næste gang holdes juni-september 2002.
Afstikker:
Knap halvanden times kørsel sydvest for Kassel ligger Bad Berleburg, en lille ferie- og kurby, som er
præget af sit vældige slot: Schloss Berleburg, prinsesse Benediktes hjem. Der er offentlig adgang til en
del af renæssanceslottet, hvis ældste del er fra 1500-tallet. Man har også mulighed for at komme inden
for i forbindelse med den Internationale Musikfestwoche på Berleburg.
Hann. Münden ligger lige dér, hvor Weser bliver skabt af floderne Fulda og Werra. På landtangen
mellem floderne ligger den gamle bydel med et net af smalle gader og stræder, rådhuset og byens
befæstning. Altstadt har omkring 700 velbevarede bindingsværkshuse.
Det var i Fritzlar, det hellige tysk-romerske riges historie begyndte med kroningen af sachserhertugen
Heinrich i 919. Både Gründertidens fornyelsesfase og 2. verdenskrig gik heldigvis let hen over Fritzlar,
som kan prale af at have Tysklands ældste offentlige bygning, med godt 800 år på bagen. Tag en drink
på den yndige Marktplatz med udsigt til Rolandsbrunnen. En ganske dejlig og gratis oplevelse er det at
slentre langs bymuren med dets vægtergang og vagttårne. St. Petri kirken indeholder mange ting for
dem, der er kulturhistorisk interesseret. Et tip for dem, der ikke er det: De sidste 130 år har Fritzlar holdt
et traditionelt hestemarked, som fire dage i juli samler op imod 200.000 besøgende. Det plejer ikke at gå
stille af.
Den middelalderlige bymur er også en af attraktionerne i Homberg, hvor bindingsværkshusene som en
flok lilleputter kryber i ly omkring Marien-kirken. Ved markedspladsen finder man en af Tysklands ældste
kroer, Gasthaus Krone fra 1480.
Alsfeld’s 460 gamle bindingsværkshuse udgør et fantastisk helstøbt bybillede. Her er de største seværdigheder
rådhuset fra 1512 (endnu i brug som borgmesterkontor) og det lokalhistoriske museum, som
alene set udefra er en omvej værd. Ellers skal man blot lade roen falde over sig og spadsere i de smalle
gader og stræder. Man forstår, hvorfor Europarådet for nogle år siden valgte Alsfeld som "kulturel
modelby".
Festspillene i Bad Hersfeld har placeret den forholdsvis lille by (30.000 indbyggere) på det europæiske
teater- og koncertkort. De forestillinger, bl.a. musicals, som samler fulde huse hver eneste
sommeraften, er af høj kvalitet, men hvad der gør en festspilaften til en oplevelse ud over det
almindelige, er rammerne: Den største romanske kirkeruin nord for Alperne.
Bad Hersfeld fik sit kloster i 765-770, altså et halvt århundrede før Ansgar begyndte at kristne
danskerne. At der nu kun står nogle ydermure og hvælvinger tilbage, skyldes en episode under de
fransk-tyske stridigheder i 1760'erne. De franske tropper brugte klosterkirken som forplejningsdepot.
Uventet stormede de preussiske styrker Bad Hersfeld, og for at undgå, at de store mængder fødevarer
skulle falde i fjendens hænder, lod den franske kommandant kirkerummet brænde af.
Stiftsruinerne fik sin anden storhedstid for 50 år siden, da Bad Hersfelder Festspiele begyndte. Af gode
grunde fandtes der hverken scene eller tilskuerpladser på stedet, så de måtte bygges op. Her stod man
imidlertid med et problem. Kirken er et helligt sted, som skal behandles respektfuldt. Derfor har
festspilarrangørerne hvert eneste forår siden 1951 måttet opbygge teatret mellem de gamle mure - uden
at sætte så meget som en skrue ind i væggene. Både den 1600 kvadratmeter store tribune og tilskuerrummet
er så at sige selvbærende. Alle elkabler skal placeres, så de undgår at berøre det
originale murværk. Hvad der heller ikke må berøre de århundredgamle mure, er de gigantiske sejl, som
beskytter publikum mod eventuelt regnvejr. Derfor har man måttet opbygge et vældigt apparat med
wirer og stålstænger og kontravægte uden for kirken, konstrueret af samme arkitekt, som lavede den
olympiske by i München.
Det er naturligvis forbudt at køre biler ind i den fredede ruin, så hver eneste planke, hver eneste af de
1630 stole og hvert eneste af de 600 kilo søm, som konstruktionen kræver, må bæres ind med
håndkraft. Og bæres ud igen om efteråret.
Schlitz er lige stedet, hvis man er glad for slotte. Den lille by har hele fem af slagsen, fra 1400- til 1800tallet.
Desuden en køn Altstadt, hvor man i juletiden tænder verdens største adventslys, 42 meter højt.

Fulda er hovedbyen i det sydlige Hessen - her er masser af butikker, hoteller og restauranter i den
hyggelige og meget levende midtby. En af seværdighederne er det store barokslot. Det blev hårdt ramt
under krigen og tjente en årrække derefter som nødskole, bl.a. blev fyrstesalen brugt til fysikundervisning.
Prøv at se op på salens overdådigt dekorerede loft - udluftningen skete gennem et hul
midt i Zeus.
I nærheden ligger domkirken, der er gravsted for Bonifatius, "tyskernes apostel", som blev myrdet i 754.
Når man synes, man har fået tilstrækkeligt med barokpragt, er der kun to minutters gang til den lille
Michaelskirke, som er et tyst og svalende åndehul. Selve kirkeskibet er formet som en rundkirke
ligesom de bornholmske, efter forbillede i Den hellige Gravs Kirke i Jerusalem. Det er en lise for sjæl og
ømme feriefødder at tilbringe en stund under de 1200 år gamle hvælvinger.