Tur 4: Harzen og Nordhessen ... - tyskland-info.com

Apropos kunst: Kassel er værtsby for documenta-udstillingerme, som samler kunstnere og
kunstinteresserede fra hele verden, og som næste gang holdes juni-september 2002.
Afstikker:
Knap halvanden times kørsel sydvest for Kassel ligger Bad Berleburg, en lille ferie- og kurby, som er
præget af sit vældige slot: Schloss Berleburg, prinsesse Benediktes hjem. Der er offentlig adgang til en
del af renæssanceslottet, hvis ældste del er fra 1500-tallet. Man har også mulighed for at komme inden
for i forbindelse med den Internationale Musikfestwoche på Berleburg.
Hann. Münden ligger lige dér, hvor Weser bliver skabt af floderne Fulda og Werra. På landtangen
mellem floderne ligger den gamle bydel med et net af smalle gader og stræder, rådhuset og byens
befæstning. Altstadt har omkring 700 velbevarede bindingsværkshuse.
Det var i Fritzlar, det hellige tysk-romerske riges historie begyndte med kroningen af sachserhertugen
Heinrich i 919. Både Gründertidens fornyelsesfase og 2. verdenskrig gik heldigvis let hen over Fritzlar,
som kan prale af at have Tysklands ældste offentlige bygning, med godt 800 år på bagen. Tag en drink
på den yndige Marktplatz med udsigt til Rolandsbrunnen. En ganske dejlig og gratis oplevelse er det at
slentre langs bymuren med dets vægtergang og vagttårne. St. Petri kirken indeholder mange ting for
dem, der er kulturhistorisk interesseret. Et tip for dem, der ikke er det: De sidste 130 år har Fritzlar holdt
et traditionelt hestemarked, som fire dage i juli samler op imod 200.000 besøgende. Det plejer ikke at gå
stille af.
Den middelalderlige bymur er også en af attraktionerne i Homberg, hvor bindingsværkshusene som en
flok lilleputter kryber i ly omkring Marien-kirken. Ved markedspladsen finder man en af Tysklands ældste
kroer, Gasthaus Krone fra 1480.
Alsfeld’s 460 gamle bindingsværkshuse udgør et fantastisk helstøbt bybillede. Her er de største seværdigheder
rådhuset fra 1512 (endnu i brug som borgmesterkontor) og det lokalhistoriske museum, som
alene set udefra er en omvej værd. Ellers skal man blot lade roen falde over sig og spadsere i de smalle
gader og stræder. Man forstår, hvorfor Europarådet for nogle år siden valgte Alsfeld som "kulturel
modelby".
Festspillene i Bad Hersfeld har placeret den forholdsvis lille by (30.000 indbyggere) på det europæiske
teater- og koncertkort. De forestillinger, bl.a. musicals, som samler fulde huse hver eneste
sommeraften, er af høj kvalitet, men hvad der gør en festspilaften til en oplevelse ud over det
almindelige, er rammerne: Den største romanske kirkeruin nord for Alperne.
Bad Hersfeld fik sit kloster i 765-770, altså et halvt århundrede før Ansgar begyndte at kristne
danskerne. At der nu kun står nogle ydermure og hvælvinger tilbage, skyldes en episode under de
fransk-tyske stridigheder i 1760'erne. De franske tropper brugte klosterkirken som forplejningsdepot.
Uventet stormede de preussiske styrker Bad Hersfeld, og for at undgå, at de store mængder fødevarer
skulle falde i fjendens hænder, lod den franske kommandant kirkerummet brænde af.
Stiftsruinerne fik sin anden storhedstid for 50 år siden, da Bad Hersfelder Festspiele begyndte. Af gode
grunde fandtes der hverken scene eller tilskuerpladser på stedet, så de måtte bygges op. Her stod man
imidlertid med et problem. Kirken er et helligt sted, som skal behandles respektfuldt. Derfor har
festspilarrangørerne hvert eneste forår siden 1951 måttet opbygge teatret mellem de gamle mure - uden
at sætte så meget som en skrue ind i væggene. Både den 1600 kvadratmeter store tribune og tilskuerrummet
er så at sige selvbærende. Alle elkabler skal placeres, så de undgår at berøre det
originale murværk. Hvad der heller ikke må berøre de århundredgamle mure, er de gigantiske sejl, som
beskytter publikum mod eventuelt regnvejr. Derfor har man måttet opbygge et vældigt apparat med
wirer og stålstænger og kontravægte uden for kirken, konstrueret af samme arkitekt, som lavede den
olympiske by i München.
Det er naturligvis forbudt at køre biler ind i den fredede ruin, så hver eneste planke, hver eneste af de
1630 stole og hvert eneste af de 600 kilo søm, som konstruktionen kræver, må bæres ind med
håndkraft. Og bæres ud igen om efteråret.
Schlitz er lige stedet, hvis man er glad for slotte. Den lille by har hele fem af slagsen, fra 1400- til 1800tallet.
Desuden en køn Altstadt, hvor man i juletiden tænder verdens største adventslys, 42 meter højt.