Apropos kunst: Kassel er værtsby for documenta-udstillingerme, som samler kunstnere <strong>og</strong> kunstinteresserede fra hele verden, <strong>og</strong> som næste gang holdes juni-september 2002. Afstikker: Knap halvanden times kørsel sydvest for Kassel ligger Bad Berleburg, en lille ferie- <strong>og</strong> kurby, som er præget af sit vældige slot: Schloss Berleburg, prinsesse Benediktes hjem. Der er offentlig adgang til en del af renæssanceslottet, hvis ældste del er fra 1500-tallet. Man har <strong>og</strong>så mulighed for at komme inden for i forbindelse med den Internationale Musikfestwoche på Berleburg. Hann. Münden ligger lige dér, hvor Weser bliver skabt af floderne Fulda <strong>og</strong> Werra. På landtangen mellem floderne ligger den gamle bydel med et net af smalle gader <strong>og</strong> stræder, rådhuset <strong>og</strong> byens befæstning. Altstadt har omkring 700 velbevarede bindingsværkshuse. Det var i Fritzlar, det hellige tysk-romerske riges historie begyndte med kroningen af sachserhertugen Heinrich i 919. Både Gründertidens fornyelsesfase <strong>og</strong> 2. verdenskrig gik heldigvis let hen over Fritzlar, som kan prale af at have Tysklands ældste offentlige bygning, med godt 800 år på bagen. Tag en drink på den yndige Marktplatz med udsigt til Rolandsbrunnen. En ganske dejlig <strong>og</strong> gratis oplevelse er det at slentre langs bymuren med dets vægtergang <strong>og</strong> vagttårne. St. Petri kirken indeholder mange ting for dem, der er kulturhistorisk interesseret. Et tip for dem, der ikke er det: De sidste 130 år har Fritzlar holdt et traditionelt hestemarked, som fire dage i juli samler op imod 200.000 besøgende. Det plejer ikke at gå stille af. Den middelalderlige bymur er <strong>og</strong>så en af attraktionerne i Homberg, hvor bindingsværkshusene som en flok lilleputter kryber i ly omkring Marien-kirken. Ved markedspladsen finder man en af Tysklands ældste kroer, Gasthaus Krone fra 1480. Alsfeld’s 460 gamle bindingsværkshuse udgør et fantastisk helstøbt bybillede. Her er de største seværdigheder rådhuset fra 1512 (endnu i brug som borgmesterkontor) <strong>og</strong> det lokalhistoriske museum, som alene set udefra er en omvej værd. Ellers skal man blot lade roen falde over sig <strong>og</strong> spadsere i de smalle gader <strong>og</strong> stræder. Man forstår, hvorfor Europarådet for n<strong>og</strong>le år siden valgte Alsfeld som "kulturel modelby". Festspillene i Bad Hersfeld har placeret den forholdsvis lille by (30.000 indbyggere) på det europæiske teater- <strong>og</strong> koncertkort. De forestillinger, bl.a. musicals, som samler fulde huse hver eneste sommeraften, er af høj kvalitet, men hvad der gør en festspilaften til en oplevelse ud over det almindelige, er rammerne: Den største romanske kirkeruin nord for Alperne. Bad Hersfeld fik sit kloster i 765-770, altså et halvt århundrede før Ansgar begyndte at kristne danskerne. At der nu kun står n<strong>og</strong>le ydermure <strong>og</strong> hvælvinger tilbage, skyldes en episode under de fransk-tyske stridigheder i 1760'erne. De franske tropper brugte klosterkirken som forplejningsdepot. Uventet stormede de preussiske styrker Bad Hersfeld, <strong>og</strong> for at undgå, at de store mængder fødevarer skulle falde i fjendens hænder, lod den franske kommandant kirkerummet brænde af. Stiftsruinerne fik sin anden storhedstid for 50 år siden, da Bad Hersfelder Festspiele begyndte. Af gode grunde fandtes der hverken scene eller tilskuerpladser på stedet, så de måtte bygges op. Her stod man imidlertid med et problem. Kirken er et helligt sted, som skal behandles respektfuldt. Derfor har festspilarrangørerne hvert eneste forår siden 1951 måttet opbygge teatret mellem de gamle mure - uden at sætte så meget som en skrue ind i væggene. Både den 1600 kvadratmeter store tribune <strong>og</strong> tilskuerrummet er så at sige selvbærende. Alle elkabler skal placeres, så de undgår at berøre det originale murværk. Hvad der heller ikke må berøre de århundredgamle mure, er de gigantiske sejl, som beskytter publikum mod eventuelt regnvejr. Derfor har man måttet opbygge et vældigt apparat med wirer <strong>og</strong> stålstænger <strong>og</strong> kontravægte uden for kirken, konstrueret af samme arkitekt, som lavede den olympiske by i München. Det er naturligvis forbudt at køre biler ind i den fredede ruin, så hver eneste planke, hver eneste af de 1630 stole <strong>og</strong> hvert eneste af de 600 kilo søm, som konstruktionen kræver, må bæres ind med håndkraft. Og bæres ud igen om efteråret. Schlitz er lige stedet, hvis man er glad for slotte. Den lille by har hele fem af slagsen, fra 1400- til 1800tallet. Desuden en køn Altstadt, hvor man i juletiden tænder verdens største adventslys, 42 meter højt.
Fulda er hovedbyen i det sydlige Hessen - her er masser af butikker, hoteller <strong>og</strong> restauranter i den hyggelige <strong>og</strong> meget levende midtby. En af seværdighederne er det store barokslot. Det blev hårdt ramt under krigen <strong>og</strong> tjente en årrække derefter som nødskole, bl.a. blev fyrstesalen brugt til fysikundervisning. Prøv at se op på salens overdådigt dekorerede loft - udluftningen skete gennem et hul midt i Zeus. I nærheden ligger domkirken, der er gravsted for Bonifatius, "tyskernes apostel", som blev myrdet i 754. Når man synes, man har fået tilstrækkeligt med barokpragt, er der kun to minutters gang til den lille Michaelskirke, som er et tyst <strong>og</strong> svalende åndehul. Selve kirkeskibet er formet som en rundkirke ligesom de bornholmske, efter forbillede i Den hellige Gravs Kirke i Jerusalem. Det er en lise for sjæl <strong>og</strong> ømme feriefødder at tilbringe en stund under de 1200 år gamle hvælvinger.
Change language